Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3078+3079 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
11. Elfenbenskysten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Elfenbenskysten er tiltagende bekymrende som resultat af den
politiske krise i landet. Der rapporteres dagligt om voldelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrkerne, som
støtter den tidligere præsident Laurent Gbagbo, og de tidligere oprørsstyrker Force Nouvelle, der bakker op om
Alassane Ouattara som den legitimt valgte præsident. Der er således udbredt bekymring for, at landet står på
randen af endnu en borgerkrig. På den baggrund pågår der forhandlinger i Bruxelles om en revidering af de
eksisterende EU-sanktioner mod Elfenbenskysten, for at lægge yderligere pres på Gbagbo om at træde tilbage.
Revideringen består dels i indførelse af yderligere restriktive tiltag, en udvidelse af listen over sanktionerede
personer og enheder, dels præciseringer af EU-sanktionernes bestemmelser for at sikre deres effektivitet, ensartede
efterlevelse og en evaluering heraf. Det tilstræbes i EU at nå til enighed om teknikaliteterne i revisionen med
henblik på vedtagelse på et snart forestående rådsmøde. Det kan dog på nuværende tidspunkt ikke med
sikkerhed fastslås, hvornår der opnås enighed om revisionen af sanktionerne, og hvornår ændringerne træder i
kraft. Der foreligger endnu ikke udkast til rådsbeslutninger.
2. Baggrund
EU indførte den 22. december 2010 målrettede sanktioner mod Elfenbenskysten som følge af,
at den siddende præsident Laurent Gbagbo nægtede at anerkende sit nederlagt ved anden runde
af præsidentvalget den 28. november 2010 og overdrage magten til sin demokratisk valgte
efterfølger Alassane Ouattara. Sanktionerne har til formål at få Gbagbo til at træde tilbage, for
derved at forhindre endnu en borgerkrig i Elfenbenskysten og for at undgå, at Gbagbo slipper
af sted med at underkende resultat af det demokratisk afholdte valg, hvilket ville udgøre en
trussel mod demokratiseringsdagsordnen i Afrika.
Sanktionerne omfattede i første omgang indrejseforbud i EU for Gbagbo selv og en række af
hans vigtigste støtter, men er efterfølgende blevet udvidet flere gange. Den 14. januar 2011 blev
der således vedtaget en indefrysning at økonomiske midler tilhørende en række personer og
enheder. Ændringen betød også et forbud mod at stille økonomiske midler til rådighed for
personer og enheder på listen. Den 31. januar 2011 besluttede EU igen at udvide listen over
sanktionerede personer og enheder.
Gbagbo er afhængig af udenlandske pengestrømme for at kunne forblive ved magten, og det
formodes, at hvis disse stoppes vil han ikke længere være i stand til at betale lønninger til bl.a.
militæret og politiet, og dermed vil hans magt begrænses. Det er generelt vurderingen, at EU-
sanktionerne er effektive og virker, eftersom Gbagbo er kommet i pengenød. Mod forventning
har de finansielle begrænsninger dog endnu ikke ført til et mærkbart fald i den
indenrigspolitiske støtte til Gbagbo, i hvert fald ikke på overfladen.