Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Ekstraordinært transport, tele og energi 21/3-11 Bilag 2
Offentligt
976263_0001.png
Redegørelse til Folketinget vedr. ekstra-ordinært rådsmøde
(energi) den 21. marts 2011
Det ekstraordinære energirådsmøde var indkaldt i lyset af begivenhederne i
Nordafrika og særligt Libyen samt ulykken på atomkraftværket Fukushima
Daiichi i Japan. Formålet var tosidet mhp. 1) at gøre status ift. konsekvenser-
ne for energimarkederne og 2) udveksle synspunkter om reaktioner på udvik-
lingen. Mødet blev vel modtaget hos medlemsstaterne.
I forhold til konsekvenserne for energimarkederne: Det generelle budskab
var, at der pt. ikke består nogen risiko for olieforsyningssvigt pga. udviklingen
i Libyen, idet både Saudi Arabien og Rusland har meddelt, at de kan levere
evt. manglende forsyninger, og fordi EU har tilstrækkelige olielagre. Også på
gasmarkedet er der ikke grund til bekymring.
I forhold til situationen i Japan var der bred enighed om, at det umiddelbart
vigtigste tiltag handler om at yde hjælp og bidrage med teknisk assistance,
såfremt de japanske myndigheder beder herom. Enkelte medlemslande
valgte at fokusere på, at atomkraft på længere sigt helt bør udfases i EU,
samtidig med, at en længere række medlemsstater fremhævede, at situa-
tionen understreger behovet for, at EU satser forstærket på energieffekti-
vitet og vedvarende energi samt behov for diversificering af kilder og ru-
ter.
Der var enighed om behovet for fornyet fokus på sikkerheden ved atom-
kraft ved i første omgang at gennemføre tilbundsgående, uafhængige
sikkerhedstjek af værkerne i EU og opfordre til i EU's nabolande på bag-
grund af en fælles metodologi, og i næste omgang som opfølgning på
arbejdet i løbet af 2012, at vurdere behovet for en evt. revision af sikker-
hedsdirektivet.
Fra flere sider blev medlemslandenes ret til valg af energimiks under-
streget som kerneværdi
.
Formandskabet konkluderede, at det ville opsummere energiministrenes
drøftelse i et brev til DER den 24.-25. marts, 2011, og at energiministre-
ne bør tage sagen op igen ifm. rådsmødet i juni 2011. Medlemslandenes
nationale nukleare sikkerhedsmyndigheder vil blive inddraget i arbejdet
med en kriterieliste for stress tests. På baggrund af medlemslandenes
udtalte ønske om at inddrage EU’s nabolande i sikkerhedseftersynet af
atomkraftværkerne vil Kommissionen gå i dialog med en række nabola n-
de.
28. marts 2011
j.nr: 2011-1525
1