PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3081 - RIA Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

Sanne Jensen

2011-3061/1-0069

SJE44536

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 11.-12. april

2011

Side:

4-14

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om den europæiske efter-

forskningskendelse i straffesager

*

-status

KOM-dokument foreligger ikke

15-39

Dagsordenspunkt 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn, seksuel udnyttelse af

børn og børnepornografi og om ophæ-

velse af rammeafgørelse 2004/68/RIA

*

-status

KOM(2010)0094

40-53

Dagsordenspunkt 3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om anvendelse af passager-

listeoplysninger til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhand-

linger og grov kriminalitet

*

-udveksling af synspunkter

KOM(2011)32

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

*

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54-68

Dagsordenspunkt 4

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om retten til information

under straffesager

*

-orientering fra formandskabet om sta-

tus på forhandlingerne med Europa-

Parlamentet

KOM(2010)392

69-80

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om angreb på informati-

onssystemer og om ophævelse af Rådets

rammeafgørelse 2005/222/RIA

*

-delvis generel indstilling

KOM(2010)0517

81-83

Dagsordenspunkt 6

Beskyttelse af ofre

-præsentation af konklusioner fra semi-

naret ”Beskyttelse af ofre i EU – vejen

frem”, Budapest, 23.-24. marts 2011

KOM-dokument foreligger ikke

84-86

Dagsordenspunkt 7

Samarbejde mellem Europol og SE-

CI/SELEC

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

87-89

Dagsordenspunkt 8

Udkast til rådskonklusioner om årsrap-

port for 2010 og arbejdsprogram for

2011 for Det Europæiske Kriminalpræ-

ventive Netværk (EUCPN)

-rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

90-94

Dagsordenspunkt 9

En EU-dagsorden for børns rettigheder

-præsentation

KOM(2011)60

95-114

Dagsordenspunkt 10

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om lovvalg, kompeten-

ce, anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser og officielt bekræftede doku-

menter vedrørende arv og om indførelse

af et europæisk arvebevis

*

-status

KOM(2009) 0154

115-117

Dagsordenspunkt 11

Kommissionens forslag til forordning

om en autoritativ elektronisk version af

Den Europæiske Unions Tidende

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

118-120

Dagsordenspunkt 12

Kommissionens rapport om implemen-

2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

teringen af EU’s Charter om Grundlæg-

gende Rettigheder

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

121-125

Dagsordenspunkt 13

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

-status

KOM-dokument foreligger ikke

126-129

Dagsordenspunkt 14

SIS II

-status

KOM-dokument foreligger ikke

130-150

Dagsordenspunkt 15

Forslag til Rådets forordning om kom-

petence, lovvalg samt anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende

formueforholdene mellem ægtefæller

*

-præsentation

KOM(2011)0126

151-168

Dagsordenspunkt 16

Forslag til Rådets forordning om kom-

petence, lovvalg samt anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende

de formueretlige konsekvenser af regi-

streret partnerskab

*

-præsentation

KOM(2011)0127

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Forslaget til direktiv om den europæiske efterforsknings-

kendelse i straffesager har til formål at indføre et samlet system til ind-

samling og fremskaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden

medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på

princippet om gensidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat

(udstedelsesstaten) kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsessta-

ten) om at foretage et bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som

udgangspunkt en pligt for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde

en europæisk efterforskningskendelse uden yderligere formaliteter, med-

mindre staten kan påberåbe sig en af de afslagsgrunde, der er indeholdt i

forslaget. Forslaget giver endvidere mulighed for i visse situationer at

foretage et andet efterforskningsskridt end det, der anmodes om. Forsla-

get er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender, og det har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. For-

slaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er

fremsat af syv medlemsstater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for forslaget. Sa-

gen blev drøftet på rådsmøderne den 8.-9. november 2010 og den 2.-3.

december 2010. På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes formand-

skabet at orientere om status for drøftelserne af forslaget.

1. Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-

felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig

anerkendelse.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien,

Sverige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en række

generelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling af

efterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generel

afslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkost-

ninger.

På rådsmødet den 2.-3. december 2010 fik Rådet forelagt en statusrap-

port om forslaget og en række overordnede emner blev diskuteret. På

rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes formandskabet at orientere

om status for drøftelserne af forslaget. Det forventes, at navnlig forsla-

gets bestemmelser om afslagsgrunde vil blive drøftet.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på

grundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre et

enkelt og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateria-

le, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag-

er.

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse og

fuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamling

eller fremskaffelse af bevismateriale.

Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-

ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-

terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale og

visse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-

fattet af forslagets anvendelsesområde.

Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-

ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarende

bestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-

dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-

ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-

on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA om

indefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere op

til, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-

kendelse ophæves.

Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af de

myndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente til

at foretage bevisoptagelse.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-

byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-

ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis

anmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.

Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dog

afslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).

Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-

den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-

nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-

sen af en anmodning.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Med forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelse

skal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-

stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligt

omfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-

krav, som udstedelsesstaten har angivet.

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte en

anden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om.

Det

gælder bl.a., hvis en anden foranstaltning, der kan gennemføres med

mindre indgribende midler, vil medføre samme resultat (proportionali-

tetsprincippet).

Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefter

fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-

ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,

hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, og

hvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser.

Der

foreslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende særligt ind-

gribende foranstaltninger.

Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-

byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,

eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.

Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-

byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til at

underrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.

Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-

se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-

ningskendelse, til udstedelsesstaten.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-

forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-

sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte

på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens

§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,

der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-

går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form

eller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette

vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-

kommunikation (f.eks. videoafhøring).

Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af en

udenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse af

de relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodning

om efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kan

således imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt ville

kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig

efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske

myndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-

tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-

ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-

ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles der

ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-

ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fra

en udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelse

til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-

handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-

rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder

om gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-

virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her

i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-

sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.

3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-

hjælp (retshjælpskonventionen)

Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-

holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efter

konventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-

anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-

ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-

nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindelige

retsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-

en af anmodninger i medfør af konventionen.

8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990

Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-

rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold til

retshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-

felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.

Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-

else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-

sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har ved

lov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni

2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-

retshjælpskonventionen)

EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj

2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en

tillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-

konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af disse

konventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler om

midlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-

ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-

forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-

on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-

retshjælpskonventionen i dansk ret.

3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder

og bevismateriale

Danmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af

visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-

meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-

teriale.

Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-

ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre

afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der

havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-

ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-

del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler om

gensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overført

til udstedelsesstaten.

3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-

ringskendelse

Danmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-

se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven er

endnu ikke sat i kraft.

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-

ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendel-

se.

Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,

hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-

føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som

hvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-

delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

3.7. Øvrige internationale konventioner

Danmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-

holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sig

bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-

ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra

strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlig

handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-

erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-

lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil

kunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske

anklagemyndighed).

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-

førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

en gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af

22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i

Den Europæiske Union og retsplejeloven.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-

forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for

Kriminalforsorgen

og

Politiforbundet

har ikke bemærkninger til for-

slaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Rigsadvo-

katen, Landsforeningen af forsvarsadvokater

og

Retspolitisk For-

ening.

Rigspolitiet

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-

mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-

visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse og

fuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,

som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-

petente myndigheder.

Rigsadvokaten

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, men

henviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-

for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder at

den direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå at

fuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-

et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten har

endvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets en-

kelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af be-

vismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at der i fuldbyrdelses-

staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-

ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-

sen af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.

Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplys-

ninger bør overvejes nærmere.

Retspolitisk Forening

anfører, at der ikke ses at være dokumentation for

behovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på om-

rådet for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i et

retsmøde forud for selve retssagen).

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der med henblik på at

sikre, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i be-

skyttede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel 7

i EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en europæisk

efterforskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden bl.a.

har sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendelsen,

og at det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportionalt i

forhold til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.

Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåede

direktiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-

forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-

delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,

EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,

pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvi-

dere, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-

delsesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med

det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågæl-

dendes køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, politiske

overbevisning eller seksuelle orientering.

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartisk

prøvelse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse,

edition m.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse er

udstedt af en ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi

– anbefaler instituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at det

fremgår udtrykkeligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøves

ved en uafhængig og upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet an-

befaler herudover, at der i dansk ret i forbindelse med en eventuel paral-

lelaftale om tiltrædelse af direktivet vedtages en bestemmelse om, at en

efterforskningskendelse, som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed,

og som ikke kan påklages til en domstol i udstedelsesstaten, alene kan

fuldbyrdes i Danmark, efter en dansk domstol har anerkendt efterforsk-

ningskendelsen.

Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-

forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmark

kunne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i form

af ransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden med-

lemsstat efter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danske

lovgivning. Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt for

en borger i Danmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin rets-

stilling i forhold til indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efter-

forskningskendelse.

6. Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-

slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-

vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-

lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-

de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-

lernes betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Sloveni-

en, Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. september 2010.

Forsla-

get har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg forud for rådsmøderne den 8.-9. november 2010 og den 2.-3. de-

cember 2010.

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttel-

se af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse

2004/68/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010)0094.

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og

interne anliggender) den 11.-12. april 2011 at orientere om de igangvæ-

rende forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget. Der blev på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 opnå-

et enighed om en generel indstilling om forslaget. Forslaget har til for-

mål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i

forhold til den gældende rammeafgørelse. Forslaget indeholder regler

om retsforfølgning af personer, der begår seksuelt misbrug mv., beskyt-

telse af og bistand til ofre samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positivt indstillet

over for forslaget, og man agter at tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om

bekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn. Formålet med direktivfor-

slaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-

nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området om

bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi

(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse og

Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse

og seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en række

nye elementer.

Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-

pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse med

Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte

direktivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgørel-

se.

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-

suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse

af seksuelt misbrug mv.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-

ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,

forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrug

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang med

børn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgang

med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-

neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere være

strafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforhold

eller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal det

være strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-

alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivite-

ter mellem personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk

udvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle akti-

viteter ikke involverer nogen form for misbrug.

Seksuel udnyttelse

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-

rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.

Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge

et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og at

profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-

stitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbart

som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,

hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende personer med hen-

syn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt på

barnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.

Børnepornografi

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,

distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller

stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved

hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.

Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-

rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.

Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter mellem personer,

der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-

hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverer

nogen form for misbrug.

Visse forberedende handlinger

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,

der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.

Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-

son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med

henblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,

der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,

der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv., og

tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt

misbrug mv. af børn.

Forsøg og medvirken

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på visse af de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra

kriminalisering er f.eks. forsøg på at begå de ovenfor omtalte forbere-

dende handlinger.

2.2.2. Sanktioner

2.2.2.1. Fysiske personer

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-

går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængsel

med en maksimumstraf på mindst 1, 2, 3, 5, 8 eller 10 års fængsel – af-

hængig af forholdets grovhed.

Seksuelt misbrug

Den, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværer

seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med

fængsel med en maksimumsstraf på mindst 1 år, hvis der er tale om

overværelse af seksuelle aktiviteter, og 2 år hvis der er tale om overvæ-

relse af seksuelt misbrug.

Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffes

med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 5 år, når barnet er under

den seksuelle lavalder.

Seksuel omgang med børn skal kunne straffes med fængsel med en mak-

simumsstraf på mindst 5 år, når barnet er under den seksuelle lavalder, og

3 år når barnet er over den seksuelle lavalder, når barnet befinder sig i en

særlig sårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt po-

sition i forhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler,

skal straffen kunne stige til fængsel med en maksimumsstraf på mindst

18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10 år, når barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er

over den seksuelle lavalder.

Seksuel udnyttelse

Den, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 8 år, når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over den sek-

suelle lavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige til

fængsel i henholdsvis mindst 10 og 5 år.

Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger,

skal kunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 5 år,

når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over den

seksuelle lavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne sti-

ge til fængsel med en maksimumsstraf på henholdsvis mindst 8 og 5 år.

Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skal

kunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 2 år, når

barnet er under den seksuelle lavalder, og 1 år når barnet er over den sek-

suelle lavalder. Den, der som kunde har seksuel omgang med et barn,

skal kunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 5 år,

når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over den

seksuelle lavalder.

Børnepornografi

Fremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel med en

maksimumsstraf på mindst 2 år.

Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel med

en maksimumsstraf på mindst 2 år.

Anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi skal kunne straffes med

fængsel med en maksimumsstraf på mindst 2 år.

Elektronisk erhvervelse af adgang til børnepornografi skal kunne straffes

med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 1 år.

Det er overladt til medlemsstaterne at afgøre, om begrebet børneporno-

grafi skal omfatte tilfælde, hvor en person, der ligner et barn, rent faktisk

var over 18 år på tidspunktet for materialets fremstilling.

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er endvidere overladt til medlemsstaterne at afgøre, om man ønsker

at kriminalisere anskaffelse, besiddelse eller produktion af virtuel børne-

pornografi, når dette sker til eget brug, når produktionen faktisk ikke har

involveret børn, og når der ikke er risiko for, at materialet udbredes.

Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirken

Efter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel med en mak-

simumsstraf på mindst 1 år.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-

skrækkende virkning.

Skærpende omstændigheder

Forslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder. Hvis

mindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal medlemssta-

ten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af forbrydel-

sens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med en

strengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende om-

stændighed:



at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følge

af psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;

at forbrydelsen bliver begået af et familiemedlem, en person, der bor

sammen med barnet, eller en person, der misbruger sin myndighed;

at lovovertrædelsen bliver begået af flere personer, der handler i fæl-

lesskab;

at forholdet bliver begået inden for rammerne af en kriminel organi-

sation;

at gerningsmanden tidligere har været dømt for lovovertrædelser af

samme art;

at barnet bliver bragt i livsfare;

at der bliver anvendt grov vold, eller barnet bliver forvoldt alvorlig

skade.













20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.2.2. Juridiske personer

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-

brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et

rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende

virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-

fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-

fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-

on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-

de medlemsstat.

Endvidere skal en medlemsstat have straffemyndighed i forhold til sek-

suelt misbrug af børn mv., når gerningsmanden har statsborgerskab i den

pågældende medlemsstat.

En medlemsstat kan derudover beslutte at etablere strafmyndighed i til-

fælde, hvor gerningen er foretaget uden for dennes territorium, når ger-

ningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig bopæl i den

pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at skaffe en

juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.

Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger

eller

–

hvis straffemyndigheden er udvidet i overensstemmelse med

ovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende

medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet

er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). I

denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøve

straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.

Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-

bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-

lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,

når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,

uanset hvor informationssystemet befinder sig.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har

anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt

misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.

sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i

kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-

fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –

kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået

myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsens

grovhed.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning

og tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn

mv. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at myndigheder med

ansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn

mv. råder over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skal

endvidere sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene for

seksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografisk

materiale.

Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-

brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres

indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har

været udsat for misbrug.

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksuelt

misbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om alde-

ren på ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn,

skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske

og psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vurde-

ring af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, og

under hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.

Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold til

rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager

(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsen

et særligt krav på beskyttelse.

22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et bar-

neoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –

udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).

Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et bar-

neoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nød-

vendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal be-

grænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et

barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-

kat eller en anden voksen person efter eget valg.

Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der

efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-

anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages

efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for

det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-

tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.

Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og

anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-

handlingen) skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneofret

skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-

slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge

behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan

mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.

Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der

er blevet dømt for lovover-

trædelser omfattet af direktivet, midlertidigt eller varigt kan udelukkes

fra (som minimum) at udøve professionelle aktiviteter, der indebærer

re-

gelmæssig kontakt med børn. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at

en arbejdsgiver, når denne skal ansætte en person i et hverv, der indebæ-

rer regelmæssig kontakt med børn - i overensstemmelse med national ret

- har ret til at modtage oplysninger om ansøgeren for så vidt angår dom-

me, som måtte fremgå af medlemsstaternes strafferegister, og rettigheds-

frakendelser for lovovertrædelser, der er omfattet af direktivforslaget.

Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal

have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter, at de måske vil

begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-

gang til behandlingsprogrammerne.

Efter forslaget skal medlemsstaterne

træffe de nødvendige foranstaltning-

er til at få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børnepor-

nografi, og som udbydes på deres område. Hvis det ikke er muligt at

fjerne internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, skal

medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ad-

gangen til internetsiderne kan blokeres for internetbrugere inden for den

pågældende stats område.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig fore-

slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen

forelægger en beretning

for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang

medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efter-

komme direktivet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger

sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.

Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-

til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260

end ved vold eller trussel om vold.

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil

8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-

ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,

stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå

som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig

samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-

ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes

med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælder

den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-

der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen, jf. straffelovens § 218, stk. 2.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat

eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-

dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som

har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-

barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-

visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og

erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-

je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

anden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang med

en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,

der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-

argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at

forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis

grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-

for om straffelovens §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse

befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-

fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at

søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings

skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-

holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive

det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år

til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.

Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-

re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens

§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under

formildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel

eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

straffelovens § 223 a.

Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-

rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i

en forestilling med utugtig optræden, med bøde eller fængsel indtil 2 år

eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-

nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-

des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.

straffelovens § 235 a, stk. 2.

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,

film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller

på anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil

2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-

tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-

des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden

kønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbej-

derne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person un-

der 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbin-

delse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkende

handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografe-

ring af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nø-

26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efter

forarbejderne uden for bestemmelsen.

Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller

anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-

terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-

se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også

tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,

eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i

foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter

derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge

under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-

den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar

efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om

samleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelser

eller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på

samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende

(”fiktiv børnepornografi”).

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere

systematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhver

form for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.

Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig

bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-

givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel

indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,

er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-

delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter

tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette

eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.

Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af

billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, anses ikke for ”besid-

delse”.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-

lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelle

overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-

lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod et

barn – herunder såkaldt ”grooming”.

Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt

misbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-

søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn. Det samme gælder tilrette-

læggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt misbrug

af børn mv.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til

at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-

tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-

elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-

ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social

service.

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.

En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-

ke sin anmeldelse tilbage.

Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC), yder bistand til

politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-

nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørende

børnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de

konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssige

foranstaltninger.

NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-

grafi udviklet en national database, som indeholder billede- og filmmate-

riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-

nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-

ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder og

gerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i

billeddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om

serien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den

strafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,

stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§

210, 216-220, 222 og 223 dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede

fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og

225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

seksuelt misbrug af børn

(straffelovens §§

216-223, § 224 eller § 225, jf.

§§ 216-223, og § 232).

Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advo-

kat for den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring

om det eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i

visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-

gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-

vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat

nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af

børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.

I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøfte

spørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet, med

forældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-

tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov for

at styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-

valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog

fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-

nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.

Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-

nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-

ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.

En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes

snarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.

Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted på

den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens

§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets

tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis

den kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.

Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-

des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-

ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige

sædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når

den pågældende anmoder om det.

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålæg

Efter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,

frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-

der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer

hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-

lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse

offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-

melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-

hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-

ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffes

med fængsel indtil 4 måneder.

Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres

i Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af

27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-

minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-

stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-

myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-

lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-

de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-

medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-

landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om

international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af

18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970

om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens

artikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-

set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-

ret af

12

EU-medlemsstater (Belgien,

Bulgarien,

Cypern, Danmark, Est-

land, Nederlandene, Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og

Østrig).

32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behandling

Personer, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af

børn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-

gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-

delt ud over landet (Århus, Odense og København).

Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-

hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorlig

sædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandling

komme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-

gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømte

efter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-

handlingsstederne (visitationsordningen).

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere

alle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres

bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget

straf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person

fra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er

dømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder

forvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-

neret med kønsdriftsdæmpende behandling.

Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbud

som voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingen

nøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-

re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,

der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt

krænkende adfærd.

Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografi

NITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-

taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-

TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-

fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-

net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om på

grundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visse

internet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-

kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-

gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del af

internetudbydere i Danmark.

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er det

vurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre en

kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det kan

f.eks. blive nødvendigt at kriminalisere fremstilling af pornografisk mate-

riale med realistiske gengivelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børne-

pornografi”).

Direktivforslaget ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for

flere af sædelighedsforbrydelserne forhøjedes.

Endelig ville direktivforslaget nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så

det fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre al-

vorlige sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den foruret-

tede er fyldt 18 år.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direk-

tivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Dan-

mark, er det vurderingen, at forslaget kunne have visse mindre statsfinan-

sielle konsekvenser bl.a. som følge af den øgede kriminalisering.

5. Høring

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli

2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-

vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-

det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-

ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for

Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,

34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og

Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-

foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

5.1. Generelle betragtninger

Østre Landsret

og

Vestre Landsret

har ingen bemærkninger til forsla-

get, mens

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-

Søstrene

og

Red Barnet

generelt er positive over for forslaget.

Institut

for Menneskerettigheder

bemærker, at der er tale om et væsentligt

skridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

Retssikkerhedsfonden

finder, at der kan anføres væsentlige retssikker-

hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet.

5.2. Strafbare handlinger og sanktioner

Strafbare handlinger

Byretterne

finder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføres

en definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.

Rigsadvokaten

og

Advokatrådet

finder tilsvarende, at man ikke bør

kriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længe

materialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-

ges samtykke.

Børnerådet, Børns Vilkår

og

Red Barnet

finder, at en

sådan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i unges

ret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebet

børnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevet

krænket.

Joan-Søstrene

foreslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødes

med et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbruge

barnet seksuelt (”grooming”).

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen

anfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-

re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-

ne føre til en merbelastning af domstolene.

Sanktioner

Domstolsstyrelsen

anfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-

føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-

ligt ressourcekrævende for retterne.

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslå-

ede strafferammer.

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

og

Retssik-

kerhedsfonden

kan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mens

Børnesagens Fællesråd

bemærker, at straf ikke bør stå alene, men bør

ledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.

5.3. Straffemyndighed og juridiske personer

Advokatrådet

kan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan bli-

ve draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjort

noget galt).

I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skal

kunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-

bart på gerningsstedet, minder

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

om, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-

vet om dobbelt strafbarhed.

5.4. Efterforskning og retsforfølgning

Rigsadvokaten

og

Rigspolitiet

finder, at der er behov for en præcisering

af forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-

forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.

Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-

bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvende

retsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.

Advokatrådet

anbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler om

agentvirksomhed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det

betænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikerer

at tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle ger-

ningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.

36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-

vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-

gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,

når der er et konkret behov herfor.

5.5. Ofre

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

støtter, at den forurettede ved

forhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-

holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-

klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).

Børns Vilkår

finder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrug,

bør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.

Red Barnet

foreslår, at

der oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sager

om seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelse

og bistand, uanset hvor i landet ofret bor.

Joan-Søstrene

foreslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-

standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikke

modtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.

5.6. Forebyggelse og overvågning mv.

Rigsadvokaten

peger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-

re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelse

selv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-

vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skal

foretages.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har afgørende betænkeligheder

ved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-

gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.

Joan-Søstrene

støtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæisk

register med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse af

seksuelt misbrug af børn mv.

Børns Vilkår

finder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-

ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.

Red Bar-

net

finder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighederne

for rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-

forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematisk

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til ny

kriminalitet (recidiv).

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug af

børn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med

udveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-

nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at

søge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt

misbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til direktiv vil medføre

en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestem-

melser og processuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-

Parlamentet den 29. marts 2010.

Forslaget har været drøftet i LIBE- og

FEMM-udvalgene i Europa-Parlamentet. Udvalgene var positivt indstil-

lede over for forslaget, men har stillet en række ændringsforslag hertil.

Ændringsforslagene vedrører bl.a. sexturisme, sanktioner, rettighedsfra-

kendelse, forebyggelse, offerbeskyttelse samt sletning og blokering af

hjemmesider.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

28. marts 2011.

38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december

2010.

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov krimi-

nalitet

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemssta-

ternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af passagerlisteop-

lysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internationale flyvninger

til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse oplysninger med

henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forslaget

lægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-kontor, der

skal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-oplysninger.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om luftfartselskabernes

forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover indeholder forsla-

get bestemmelser om behandlingen af de indsamlede oplysninger, om

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, videregivelse af op-

lysninger til tredjelande, og hvor længe oplysningerne må opbevares.

Forslaget indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse af personop-

lysninger. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-

lige og indre anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget. Det er for-

ventningen at direktivforslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 11.-

12. april 2011 med henblik på udveksling af synspunkter om udvalgte

problemstillinger.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-

relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på

retshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men

bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

I Stockholmprogrammet, der fastlægger de overordnede rammer for

samarbejdet om retlige og indre anliggende og udstikker prioriteterne på

området for 2010-2014, opfordres Kommissionen bl.a. til at fremsætte et

40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nyt forslag om anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på rets-

håndhævelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 præ-

senterede Kommissionen meddelelsen ”Oversigt over information på

området frihed, sikkerhed og retfærdighed”. Meddelelsen har til formål at

skabe et grundlag for en grundig evaluering og sammenhængende udvik-

ling af nuværende og kommende instrumenter, som regulerer indsamling,

lagring og udveksling af personoplysninger. Af meddelelsen fremgår det

bl.a., at Kommissionen i begyndelsen af 2011 vil fremlægge en ”passa-

gerlistepakke” bestående af: 1) En meddelelse om en EU-ekstern PNR-

strategi, der indeholder de hovedprincipper, som skal være vejledende for

forhandling af aftaler med tredjelande, 2) forhandlingsdirektiver for en

genforhandling af PNR-aftaler med USA og Australien og forhandlings-

direktiver for en ny aftale med Canada og 3) et nyt forslag til et fælles

europæisk instrument om udveksling af PNR-oplysninger.

Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om an-

vendelse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Direktivforslaget var sat på dagsordenen for rådsmødet den 24.-25. fe-

bruar 2011 med henblik på præsentation. Forslaget blev imidlertid på

grund af tidsnød taget af den endelige dagsorden for rådsmødet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at Danmark ikke vil have mulighed for at gennemføre

direktivforslaget ensidigt, da det indeholder bestemmelser om gensidige

forpligtelser. Det vil således kræve en parallelaftale eller anden form for

samarbejdsaftale mellem Danmark og EU, hvis Danmark – på mellem-

folkeligt grundlag – skal være omfattet af den foreslåede ordning.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel

82, stk. 1, litra d, og artikel 87, stk. 2, litra a. Det følger af artikel 82, stk.

1, litra d, at Europa-Parlamentet og Rådet kan vedtage foranstaltninger

med henblik på at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og

fuldbyrdelse af afgørelser. Efter artikel 87, stk. 2, litra a, kan Europa-

Parlamentet og Rådet fastlægge foranstaltninger vedrørende indsamling,

opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger.

Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-

ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbind-

else med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om be-

handlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhand-

linger og grov kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Forslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser

til at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndig-

heder i medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24

til 48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at fly-

ets døre er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet

med henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passage-

rer at gå om bord) skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplys-

ningsenheden i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang. Hvis

der i forbindelse med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlems-

stater, skal luftfartselskabet videregive PNR-oplysningerne til Passager-

oplysningsenheden i alle de berørte medlemsstater.

42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfø-

rer personoplysningerne til PNR-kontorets database.

Det fremgår af forslaget, at der skal udarbejdes en liste over fælles proto-

koller og ”understøttede dataformater”. Senest et år efter vedtagelsen skal

al videregivelse af PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne til passager-

oplysningsenhederne ske i henhold til de fælles protokoller og understøt-

tede dataformater. Alle luftfartselskaber er forpligtede til at vælge og

over for passageroplysningsenhederne at identificere den fælles protokol

og det fælles dataformat, som anvendes i forbindelse med videregivelse

af PNR-oplysninger.

PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passa-

gers rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer

kan behandles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og

foretager reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af

en person, uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, af-

gangskontrolsystemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de sam-

me funktionaliteter”.

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder

dog alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag

til direktivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

2)

3)

4)

5)

6)

7)

8)

9)

10)

11)

12)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger

for den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst).

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen

for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under

punkt 1-18”

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger

gælder kun i det omfang, at luftfartselskaberne allerede som led i deres

virksomhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålægger

således ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere op-

lysninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne

allerede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.

Direktivforslaget er begrænset til kun at gælde i forhold til internationale

flyvninger. En international flyvning er efter forslaget ”enhver ruteflyv-

ning eller ikke-ruteflyvning, som foretages af et luftfartsselskab, med af-

gang fra et tredjeland og planlagt landing på en EU-medlemsstats område

eller med planlagt afgang fra en EU-medlemsstats område og med ende-

ligt bestemmelsessted i et tredjeland, herunder i begge tilfælde også

transfer- eller transitflyvninger”. Forslaget indeholder imidlertid en be-

stemmelse om, at Kommissionen to år efter direktivets ikrafttræden skal

foretage en vurdering af muligheden og behovet for at udvide direktivets

anvendelsesområde til også at omfatte interne flyvninger – dvs. flyvnin-

ger mellem to EU-medlemsstater (der ikke er transfer- eller transitflyv-

ninger i forbindelse med rejser til eller fra tredjelande).

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgiv-

ning sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselska-

ber, som ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

2.2.2. PNR-kontorer

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myn-

dighed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-

44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følge terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myn-

dighed, der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal

være ansvarlig for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber

og for opbevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af

de indsamlede oplysninger.

2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-

oplysninger

Direktivforslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at de ind-

samlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det nationale

PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den med-

lemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har af-

gang. Videregiver flyselskaberne andre oplysninger end dem, der er an-

ført i det ovenfor nævnte bilag, skal PNR-kontoret straks ved modtagel-

sen slette sådanne oplysninger.

Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderlige-

re 5 år. I dette tidsrum skal alle ”dataelementer”, der kan tjene til at iden-

tificere de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid ma-

skeres. De anonymiserede PNR-oplysninger må kun være tilgængelige

for et begrænset antal særligt udvalgte medarbejdere. Adgang til de fuld-

stændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der kun kan med-

deles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de fem år skal de ind-

samlede PNR-oplysninger slettes.

Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til

hvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede

PNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-

vendes med henblik på

-

identificering af personer, der kan være involveret i en ter-

rorhandling, grov kriminalitet, herunder eller grov internatio-

nal kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompetente

nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærme-

re,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompe-

tente retshåndhævende myndigheder i forbindelse med kon-

krete sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforsk-

ning og retsforfølgning af en terrorhandling eller grov krimi-

nalitet, samt

45

-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-

analyse og uformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-

ling eller grov international kriminalitet.

Terrorhandlinger er efter forslaget ”de lovovertrædelser i henhold til na-

tional lovgivning, der er omhandlet i artikel 1-4 i Rådets rammeafgørel-

se” (2002/475/RIA).

Grov kriminalitet er efter forslaget de former for lovovertrædelser i hen-

hold til national lovgivning, der fremgår af artikel 2, stk. 2, i Rådets

rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA) (den såkaldte posi-

tivliste), ”hvis de kan straffes med frihedsstraf eller anden frihedsberø-

vende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år i henhold

til en medlemsstats nationale ret; medlemsstaterne kan imidlertid udeluk-

ke mindre lovovertrædelser, i forbindelse med hvilke behandlingen af

PNR-oplysninger under hensyntagen til deres respektive strafferetssy-

stemer ikke ville være i overensstemmelse med proportionalitetsprincip-

pet”. Den nævnte positivliste indeholder 32 alvorlige forbrydelser. Det

drejer sig bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi, ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer,

internetkriminalitet, miljøkriminalitet, menneskesmugling, forsætligt

manddrab, grov legemsbeskadigelse og organiseret eller væbnet tyveri.

Grov international kriminalitet er efter forslaget de former for lovover-

trædelser, der fremgår af den nævnte bestemmelse i Rådets rammeafgø-

relse om den europæiske arrestordre, hvis de kan straffes med friheds-

straf eller anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varig-

hed på mindst tre år i henhold til en medlemsstats nationale ret, og

i)

ii)

de begås i mere end én stat

de begås i én stat, men en væsentlig del af forberedelsen,

planlægningen, styringen eller kontrollen har fundet sted i en

anden stat

de begås i én stat, men involverer en organiseret kriminel

gruppe, som udfører kriminelle aktiviteter i mere end én stat,

eller

iii)

46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iv)

de begås i én stat, men har betydelige konsekvenser i en an-

den stat.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsam-

lede PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærme-

re, videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den på-

gældende medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på vide-

re behandling.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-

ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge,

opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov krimina-

litet. Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national rets-

håndhævende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning,

der regulerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysninger-

ne.

Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingel-

ser kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslin-

gen skal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplys-

ningsenheder. Kun i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at forebygge en

umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed kan en an-

den kompetent myndighed (end PNR-kontoret) direkte anmode en anden

medlemsstats PNR-kontor om oplysninger.

Identificerer en medlemsstats PNR-kontor på baggrund af en analyse af

de indsamlede PNR-oplysninger en eller flere personer, der kan være in-

volveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet, videregives de rele-

vante oplysninger eller analyseresultater til passageroplysningsenhederne

i de andre medlemsstater, hvis det anses for nødvendigt for at forebygge,

opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov krimina-

litet.

En medlemsstats PNR-kontor har om nødvendigt ret til at anmode en

hvilken som helst anden medlemsstats PNR-kontor om PNR-

oplysninger, der opbevares i den anden medlemsstats database, og om

nødvendigt også om resultatet af behandlingen af oplysningerne. Ved

fremsættelse af anmodninger senere end 30 dage efter videregivelsen fra

luftfartsselskabet til PNR-kontoret i den medlemsstat, på hvis område

flyvningen havde landing eller afgang, kan der som udgangspunkt kun

opnås adgang til anonymiserede PNR-oplysninger. Kun under ekstraor-

47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dinære omstændigheder og med henblik på reaktion på en konkret trussel

eller en konkret efterforskning eller retsforfølgning i forbindelse med ter-

rorhandlinger eller grov kriminalitet kan der anmodes om adgang til de

fuldstændige PNR-oplysninger.

Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begræn-

set omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredje-

land. Videregivelsen må således blandt andet kun finde sted med henblik

på bekæmpelse af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under

forudsætning af, at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse

til andre tredjelande kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat,

der har videregivet PNR-oplysningerne.

2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har til

formål at sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes na-

tionale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række

bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgø-

relse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af

personoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser

fastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller

blokere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om

fortrolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt

nationale tilsynsmyndigheder.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,

der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller

filosofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfor-

ening, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksuali-

tet, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der inde-

holder sådanne oplysninger, skal de straks slettes.

Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af

PNR-oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale

myndigheder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, her-

under også afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af

PNR-kontoret og de kompetente nationale myndigheder med henblik på

48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilsynsmyndighedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egen-

kontrollen samt for at sikre datasikkerheden.

Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer

på internationale flyvninger i forbindelse med reservation og køb af fly-

billetter på en klar og præcis måde bliver informeret om, at oplysninger-

ne bliver videregivet til PNR-kontoret. Passagererne skal i den forbindel-

se oplyses om den mulige anvendelse af oplysninger, om opbevaringspe-

rioden for oplysningerne, om mulighederne for videregivelse af oplys-

ningerne og om deres databeskyttelsesmæssige rettigheder.

Det fremgår også af direktivforslaget, at det er forbudt for PNR-

kontorerne og de kompetente nationale myndigheder at videregive PNR-

oplysninger til private parter (i såvel medlemsstaterne som i tredjelande).

Direktivforslaget indeholder endelig en forpligtelse for medlemsstaterne

til at sikre fastsættelsen af passende og effektive sanktioner for overtræd-

else af en række bestemmelser.

3. Gældende dansk ret

3.1. Luftfartsloven

Som led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat

en bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse

for luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne pas-

sageroplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterret-

ningstjeneste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passagerop-

lysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giver

endvidere mulighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens on-

line adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet

sammen med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med

henblik på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for ud-

veksling af PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere tek-

nisk kompliceret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestem-

melsen, og det blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-

system ville nødvendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen er

således endnu ikke sat i kraft.

49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-

givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med

henblik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol.

Det drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

3.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af

personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72a indsat

med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-

gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA).

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-

arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november

2010 fastsat nærmere regler om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager in-

den for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvend-

else i forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed

mellem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politi-

samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæi-

ske Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herud-

over en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre

beskyttelse end den, der følger af persondataloven.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at

forslaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-

et ikke statsfinansielle konsekvenser.

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at ville

have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Det er imidlertid på nu-

værende tidspunkt ikke muligt at anslå omfanget heraf.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Forslaget er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og

Handelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolssty-

relsen, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Datatilsynet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Air Greenland

A/S, Airport Coordination Denmark A/S, AOPA Danmark, Atlantic

Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Denmark, Cimber Air A/S, Da-

nish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyvelederforening, DALPA,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair, Havarikommissionen for

Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Lufthavne A/S, Novia, Rådet for

Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Servisair Danmark A/S, Star

Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia A/S, Danish Business

Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RiD),

Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Personaleunion, Bran-

cheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Primera Air, Tho-

mas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Erhverv og Jet

Time A/S.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 27. april 2011.

6. Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber

til at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste

51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grove forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involverer

international rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvende

PNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desuden

afhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet,

som medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af det

internationale samarbejde på tværs af grænserne.

Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er

det nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler og

udveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i

sikkerheden. Ved at sikre, at der sker en kollektiv og

sammenhængende indsats, vil denne foranstaltning bidrage til at

øge sikkerheden i EU.

En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen

af bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i

medlemsstaterne. De forskellige systemer i de medlemsstater, der

allerede har oprettet lignende mekanismer, eller som vil gøre det

fremover, kan have negative følger for luftfartsselskaberne, da de

skal overholde potentielt divergerende nationale krav, f.eks.

vedrørende de typer oplysninger, der skal videregives, og

betingelserne for, hvornår disse oplysninger skal forelægges for

medlemsstaterne. Disse forskelle kan også skade det effektive

samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov

kriminalitet.”

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens

betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg eller Retsudvalg.

53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til information under straffesager

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2010) 392 endelig

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Direktivforslaget har til formål at opstille mini-

mumsregler vedrørende mistænktes og tiltaltes ret til information under

straffesagen. Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til generel

mundtlig information om mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for

strafferetsplejen, retten til skriftlig information om rettigheder i forbin-

delse med anholdelse, retten til skriftlig information om rettigheder, der

følger af en sag vedrørende fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, ret-

ten til information om tiltalen og adgang til aktindsigt i sagens akter.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forsla-

get. Der blev på rådsmødet den 2.-3. december 2010 opnået generel

enighed om forslaget i Rådet. Det er forventningen, at formandskabet vil

redegøre for status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet på

rådsmødet den 11.-12. april 2011.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølge

formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og

16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-

delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-

gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-

der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-

ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens

strafferetlige systemer. Hertil kommer, at gensidig anerkendelse kan

nødvendiggøre regler, der har til formål at beskytte mistænktes og tiltal-

tes rettigheder.

I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den

10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets

54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-

sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-

gernes tillid i EU.

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes

og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget

i Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig

opfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af

mistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-

ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,

retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk

bistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse

af svage eller udsatte grupper.

Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-

tivforslag om ret til information under straffesager.

Forslaget blev drøftet på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. no-

vember 2010 og den 2.-3. december 2010, hvor der blev opnået enighed

blandt medlemsstaterne om en generel indstilling til forslaget.

På råds-

mødet den 24.-25. februar 2011 orienterede formandskabet om status for

direktivforslagets behandling i Europa-Parlamentet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-

ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder

inden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-

erkendelse af domme og retsafgørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten

til information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der

fastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse

med anholdelse.

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-

ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-

jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i

medlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten

til at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede

tilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-

slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har

ret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at regulere

medlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til

information om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-

tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-

byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).

Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til straffesager, der behandles

af forvaltningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af f.eks. kon-

kurrencelovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen

indbringes for en domstol.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-

tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-

kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-

feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om

retten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-

len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne samt retten til

tolkning og oversættelse.

56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes i

forbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-

tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herun-

der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsen

skal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.

Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-

ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-

ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der

skal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på

et relevant sprog.

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er

genstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,

modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår

af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-

dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

(2002/584/RIA).

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt person

modtager tilstrækkelig information om sigtelsen og tiltalen for at sikre en

retfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse,

indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Der

skal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse af

de faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-

der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse i

lovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-

diske vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, den

mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-

formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-

sesmæssige evner.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i

sagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-

fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennes

advokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-

vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at der

mindst én gang gives personen eller dennes advokat adgang til aktindsigt

i alle væsentlige bevismidler med henblik på forberedelse af forsvaret og

for at sikre en retfærdig rettergang.

57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for at

undtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan dog ske fravigel-

se af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter kan medføre alvorlig

risiko for en anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det er

strengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en

mistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget

lægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal

endvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til

rådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-

vante information.

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af

medarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-

de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april

1992 med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun kan forstå, skal underrettes om

grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

den pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

stiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at

underretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en

person er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra

a), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,

artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,

dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-

velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig

være tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-

58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-

stændigheder.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-

berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-

fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger

mod f.eks. tiltalen bedømt.

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-

bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-

indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten

alene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-

lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-

kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten

til aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed

eller beskyttelse af vidner og andre.

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøring

udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-

ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-

ler er iagttaget.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest

muligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-

punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er

iagttaget.

For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-

plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-

deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens

kendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-

hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-

relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en

tilstrækkelig og tydelige beskrivelse.

Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden

uden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-

59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-

kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for

tiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-

talte i anbefalet brev.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

Retsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-

svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-

de fortsat er under behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-

reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan

gøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af

retsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,

sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnes

sikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren

ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,

at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren

har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-

vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have

udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.

Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne

materiale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet

giver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-

læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget

fra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-

tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-

gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-

gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg

kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-

lingen.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter

anmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-

ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte

60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-

ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-

tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-

dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-

ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.

Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-

de, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-

ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-

ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-

ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.

Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-

modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-

des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at der

kan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,

statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-

forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-

ger om politiets efterforskningsmetoder.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke

træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-

tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-

ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,

hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af

materialet.

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-

formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-

stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.

Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-

holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-

derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-

kommende.

61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at

oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis

fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under

selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-

bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at

retten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en

retssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en

retfærdig rettergang.

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-

keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.

2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5

og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-

tede/den anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-

sættelse i retssager.

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.

Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-

talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-

hed.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets eller

tiltaltes ret til at få beskikket en advokat.

3.3. Udleveringsloven

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af

den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse

62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-

ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at

blive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Udleveringsloven

indeholder ikke regler om retten til information for personer, hvis sag har

tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Udleveringsloven

indeholder endvidere ikke særlige regler om retten til aktindsigt i forbin-

delse med behandlingen af en udleveringssag.

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i

retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-

sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-

bejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at

kontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,

retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at

kontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte

relevante konsulære myndigheder.

Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk og arabisk.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,

vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel

tilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-

ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-

63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte

rettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville

have mindre statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-

gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-

onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-

kerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Politiets Efterret-

ningstjeneste og Politiforbundet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af forsvarsadvokater

og

Retspolitisk Forening.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikrer

et samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.

For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesa-

ger finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksi-

belt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner på

området, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemær-

kes bl.a., at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse med

en anholdelse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen,

kan give anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder.

Det anføres endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overve-

jes for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er et

effektivt retsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modta-

get den i direktivet forudsatte information. Det anføres endelig, at even-

64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tuelle vejledende standardformuleringer, som der med forslaget lægges

op til, bør afpasses de nationale systemer.

Rigspolitiet

har oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark

ville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer i

Rigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til in-

formation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse

og processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et ikke ube-

tydeligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets varetægt, og

at anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a., at der er tale om et vig-

tigt initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes og

tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at for-

slaget overordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelse

af mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder end-

videre, at det er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges at

sikre, at der etableres procedurer til konstatering af, at al information er

udleveret til den mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektive

retsmidler, hvor den relevante information ikke er modtaget.

Advokatrådet

er generelt positivt indstillet over for, at der fastsættes

mindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-

cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-

holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-

der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

er positiv i forhold til at sikre,

at den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-

holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, at

en mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og få

oversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettigheder

præciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disse

minimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.

Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-

bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederne

forud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-

lov er sigtet.

Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret til

aktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.

1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigt

65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dette

punkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-

slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-

førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere end

den danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-

ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.

Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-

tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.

Retspolitisk Forening

hilser forslaget velkomment. Ud fra tanken om

menneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelse

vigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-

fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, som

udover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-

skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-

skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der i

den henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regel-

sæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkter

udtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekom-

mer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbindelse

med straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæi-

ske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret på

den situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettighe-

der mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. For-

eningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der allerede nu på

nationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den forbindelse

nævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, der

i praksis som altovervejende hovedregel administreres således, at en sig-

tet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til at

gennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på det-

te område vil efter foreningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelse

for de involverede parter og er samtidig principielt i bedre overensstem-

melse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straffesagen retter sig

imod.

6. Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-

forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-

slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder

66

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger

om rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt

for at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke

i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig

er væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket

fører til forskellige standarder i EU.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne

i forslaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet.

Forslaget er blevet behandlet i Europa-Parlamentets Libe-udvalg, der

umiddelbart er positivt indstillet over for forslaget, men den 17. marts

2011 har fremsat en række ændringsforslag. Det er bl.a. foreslået at ud-

vide anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser, således at

de rettigheder, som forslaget omhandler, ikke kun skal gælde i forbindel-

se med anholdelser, men også i forbindelse med andre former for fri-

hedsberøvelser.

Europa-Parlamentets ændringsforslag vil indgå i trilogforhandlingerne

mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 28. marts 2011.

67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg forud for rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010, den 8. og 9.

november 2010, den 2.-3. december 2010

og den 24.-25. februar 2011.

68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-

dets rammeafgørelse 2005/222/RIA

Revideret notat. Ændringerne er anført med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010) 0517

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende

rammeafgørelse om angreb på informationssystemer (2005/222/RIA).

Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne særligt

med hensyn til kriminalisering af forskellige former for IT-kriminalitet og

fastsætter bl.a. minimumsregler for straffene herfor. Forslaget indehol-

der desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre samarbejdet

mellem de retlige og andre kompetente myndigheder, herunder politiet

og andre retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som

nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er

man generelt positivt indstillet over for forslaget. Det er forventningen,

at forslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 11.-12. april 2011 med

henblik på delvis generel indstilling.

1. Baggrund

Den 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om

angreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er at sikre en

yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den

gældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer

(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-

sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 8. og 9. november 2010

og

drøftet på rådsmødet den 24.-25. februar 2011. Det er forventningen, at

69

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 11.-12. april 2011 med

henblik på delvis generel indstilling.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-

Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-

kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-

regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffene

herfor.

Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-

ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer og

at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-

heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-

lemsstaterne.

Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-

tionssystemer (2005/222/RIA) ophæves.

Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger i

forbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-

mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelse

af den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.

70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældende

rammeafgørelse, men forslaget indeholder også en række nye elementer,

som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:

1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovover-

trædelserne,

2) nye skærpende omstændigheder,

3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-

ler af edb-data,

4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-

taktpunkter, og

5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-

forbrydelser.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbare

handlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-

myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.

De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-

ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådets

konvention om IT-kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Forslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-

systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb i

data svarer til den gældende rammeafgørelse.

Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-

sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller en

del heraf.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigt

forårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-

stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,

slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-

data, i det mindste i grovere tilfælde.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-

re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,

71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-

stem.

Direktivforslaget indeholder som noget nyt en bestemmelse om ”ulovlig

opfangning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisere

forsætligt og uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler af

edb-data til, fra eller inden for et informationssystem, herunder elektro-

magnetisk stråling fra et informationssystem (der indeholder sådanne

edb-data) ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatter

bl.a. aflytning af ikke offentligt tilgængelige elektroniske data, som

transmitteres fra et edb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-

system, herunder elektromagnetisk stråling fra et edb-system, der inde-

holder sådanne elektroniske data.

Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse og be-

siddelse af ”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-

systemer, som kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uret-

mæssig fremstilling, salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, be-

siddelse, distribution eller i øvrigt at stille sådanne anordninger og ad-

gangsmidler til rådighed med henblik på at begå en af de strafbare hand-

linger omfattet af direktivet.

Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunder

edb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begå

en af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-

gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til et

helt informationssystem eller dele heraf.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på de nævnte strafbare handlinger.

2.2.2. Sanktioner

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåede

strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en

maksimal fængselsstraf på mindst to år.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nævnte strafbare hand-

linger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fæng-

selsstraf på mindst fem år, når de begås inden for rammerne af en krimi-

nel organisation.

72

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder i forhold til den gældende rammeafgørelse en række

tilføjelser om, hvornår der foreligger skærpende omstændigheder. Med-

lemsstaterne skal således sikre, at de strafbare handlinger kan straffes

med strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst

fem år, når de begås ved hjælp af et værktøj, som er beregnet til at fore-

tage angreb, der berører et betydeligt antal informationssystemer, eller

angreb, der volder betydelig skade som f.eks. afbrydelse af systemtjene-

ster, økonomiske omkostninger eller tab af personlige data. Medlemssta-

terne skal endvidere sørge for, at de strafbare handlinger kan straffes med

strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst fem

år, når de begås ved at skjule gerningsmandens rigtige identitet og skade

den, som identiteten egentlig tilhører.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb på

informationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-

ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men

kan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra at

modtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-

hed.

2.2.3. Straffemyndighed

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-

dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på

medlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge for,

at der er straffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædel-

sen, mens den pågældende fysisk befinder sig på landets område. Det

gælder uanset, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystem

på det pågældende lands territorium eller et andet lands territorium. Her-

udover forpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i det

tilfælde, hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på lan-

dets område, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk

befandt sig på det pågældende lands område.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,

når lovovertrædelsen er begået af statsborgere i det pågældende land eller

en person, som har bopæl på medlemsstatens område eller for at skaffe

en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område, vind-

ing.

73

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.4. Informationsudveksling

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til inden

en vis tidsfrist at efterkomme anmodninger om bistand fra de opera-

tionelle kontaktpunkter. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for at

etablere procedurer, som gør det muligt at besvare hasteanmodninger in-

den 8 timer. Formålet hermed er at sikre, at kontaktpunkterne inden en

nærmere fastsat frist oplyser, om de kan finde en løsning på anmodning-

en, og hvornår det kontaktpunkt, der fremsætter anmodningen, kan for-

vente, at dette sker.

2.2.5. Overvågning og statistik

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-

ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-

se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet af

forslaget.

3. Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet

(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.

1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnlig

spørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-

gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. På

grundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarks

deltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-

nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens

§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).

Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalder

omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-

fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-

anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-

ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bøde

eller fængsel indtil 6 måneder.

Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-

behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-

74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved et

informationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-

læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-

tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-

tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,

der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kan

anvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,

udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådanne

funktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-

styr, f.eks. fjernsyn.

Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden

(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens

oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-

onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-

holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger

om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-

te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk

eller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om

overtrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-

rakter.

For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-

igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,

tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-

handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådan

databehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri med

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,

at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-

delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført af

flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-

de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.

Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger eller

bortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-

tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet

skyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivne

bestemmelser (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),

kan straffen stige til fængsel i 6 år.

75

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helt

eller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffen

kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-

stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt

skærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorved

det blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-

hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-

komme ved ”e-mail bomber” (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),

der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-

belastning eller nedbrud.

3.2. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-

stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

3.3. Bestemmelser om straffastsættelse

Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til

lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-

son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begået

af flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led i

omfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-

pende omstændighed.

3.4. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.5. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-

når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-

stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes ved

danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelov-

ens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

76

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.

3.6. Informationsudveksling

Danmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet til

bekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-

center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret har

døgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-

forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhver

tid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffe

operative foranstaltninger.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-

vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention om

IT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-

sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-

stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og

”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-

dets konvention.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at

dansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er

indeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-

tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvert

fald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-

77

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lukkes, at forslagets bestemmelse om skærpende omstændigheder kunne

nødvendiggøre visse lovændringer.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-

et ikke statsfinansielle konsekvenser.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at

ville have statsfinansielle konsekvenser af mindre betydning.

5. Høring

Forslaget er den 2. november 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty

International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og

Retsikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Poli-

tiets Efterretningstjeneste

og

Institut for Menneskerettigheder

har

ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten

og

Data-

tilsynet.

Rigsadvokaten

har i forhold til forslaget om, at medlemsstaterne skal

sikre, at hasteanmodninger om oplysninger om strafbare handlinger kan

besvares inden for 8 timer, anført, at det ikke fremgår nærmere af forsla-

get, hvilke former for anmodninger, der er omfattet af denne bestemmel-

se. Såfremt bestemmelsen finder anvendelse på oplysninger, der indhen-

tes i form af retshjælp, er det Rigsadvokatens opfattelse, at man ikke i

alle tilfælde vil kunne imødekomme hasteanmodninger inden for en tids-

frist på 8 timer. For så vidt angår bestemmelsen om, at der forpligter

medlemsstaterne skal sikre, at der i medlemsstaten findes et passende

system til registrering, fremstilling og fremlæggelse af visse statistiske

oplysninger, anfører Rigsadvokaten, at en sådan forpligtelse giver anled-

78

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning til både praktiske og ressourcemæssige overvejelser. Rigsadvokaten

anfører, at det navnlig vil være forbundet med praktiske og ressource-

mæssige vanskeligheder, hvis der i tilknytning til en eventuel statistik

over antallet af anmeldelser vil skulle gives oplysninger om, hvad der er

foretaget i anledning af den enkelte anmeldelse, herunder i hvilket om-

fang der er sket efterforskning, retsforfølgning og domfældelse.

Datatilsynet

har noteret sig, at informationsudveksling mellem med-

lemsstaterne efter forslaget skal ske i overensstemmelse med reglerne om

databeskyttelse. Herudover har Datatilsynet ikke bemærkninger.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitet

og navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-

skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-

tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sig

på forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil efter Kommissi-

onens opfattelse medføre en yderligere indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes materielle strafferet og retsplejeregler på området.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

79

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg forud for rådsmødet den 24.-25. februar 2011.

80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Beskyttelse af ofre – præsentation af konklusio-

ner fra seminaret ”Protecting Victims in the EU – the Road Ahead”

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 11.-12. april 2011 at præsentere konklusionerne fra semi-

naret ”Protecting Victims in the EU – the Road Ahead”, som afholdes i

Budapest den 23.-24. marts 2011. Formandskabet og Kommissionen for-

ventes endvidere at redegøre for den planlagte opfølgning på seminaret.

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-

pet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forventes man at kunne

tage præsentationen af konklusionerne fra seminaret og opfølgningen

herpå til efterretning.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre

anliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i

december 2009, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelses-

foranstaltninger, som bør have virkning inden for EU, og at unionen bør

styrke indsatsen for bl.a. at beskytte kvindelige voldsofre.

I januar 2010 tog 12 EU-medlemsstater, herunder Ungarn, initiativ til et

forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre. Forslaget har til

formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en afgørelse

om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat (udste-

delsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, anerkendes af en

anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person be-

finder sig i denne medlemsstat. Forslaget til direktiv om den europæiske

beskyttelsesordre er endnu ikke vedtaget. Det bemærkes i den forbindel-

se, at der er uenighed om, hvorvidt TEUF artikel 82, der angår strafferet-

ligt samarbejde, udgør den fornødne hjemmel, hvis direktivet også skal

omfatte nationale beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i civilretlige

eller administrative procedurer, og som ikke er en følge af en strafbar

handling.

81

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes endvidere, at Kommissionen i maj 2011 fremlægger en så-

kaldt offerpakke, der skal sikre rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre

for kriminalitet. Det fremgår af Kommissionens meddelelse om ”Et om-

råde med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere – Hand-

lingsplan om gennemførelse af Stockholm-programmet”, at offerpakken

vil indeholde et lovgivningsforslag om et samlet instrument for beskyt-

telse af ofre og handlingsplan for praktiske foranstaltninger, herunder

udvikling af en europæisk beskyttelsesordre. Herudover kendes det nær-

mere indhold af offerpakken ikke.

Det ungarske formandskab har i samarbejde med EU’s Agentur for

Grundlæggende Rettigheder indbudt til et seminar under overskriften

”Protecting Victims in the EU: The Road Ahead”. Seminaret afholdes i

Budapest den 23.-24. marts 2011.

2. Indhold

Det fremgår af dagsordenen for seminaret ”Protecting Victims in the EU:

The Road Ahead”, at Kommissionen vil holde et oplæg om den kom-

mende offerpakke, ligesom en række medlemsstater vil præsentere ek-

sempler på ”best practices” i forhold til beskyttelse af ofre. Der vil end-

videre blive afholdt en række workshops om beskyttelse af og støtte til

ofre.

Det fremgår herudover af dagsordenen for seminaret, at der vil være op-

læg om det nævnte forslag om den europæiske beskyttelsesordre. I den

forbindelse vil Europa-Parlamentet redegøre for status for den europæi-

ske beskyttelsesordre, mens Tyskland og Finland vil orientere om beskyt-

telsesforanstaltninger, som er truffet i henholdsvis civilretlige og admini-

strative procedurer.

Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 11.-12. april 2011 at præsentere konklusionerne fra semi-

naret. Formandskabet og Kommissionen forventes endvidere at redegøre

for den planlagte opfølgning på seminaret.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

82

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-

pet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side vil man tage præsentationen af konklusionerne fra semina-

ret og opfølgningen herpå til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

83

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Samarbejde mellem Europol og SECI-centret

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-

tes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

11.-12. april 2011 fremlægger et udkast til rådskonklusioner om samar-

bejde mellem Europol og SECI-centret, der er et mellemstatsligt politi-

og toldsamarbejde mellem 13 lande i Sydøsteuropa, herunder bl.a. 5 EU-

medlemsstater. I udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at styrke

samarbejdet og koordineringen mellem Europol og SECI-centrets aktivi-

teter ved bl.a. at give SECI-centret adgang til Europols analyseredska-

ber, inddrage Europol i SECI-centrets udvikling af strategiske analyse-

aktiviteter og udstationere forbindelsesofficerer fra Europol i SECI-

centret. Udkastet lægger endvidere op til, at Rådet skal inddrage SECI-

centrets arbejde i indsatsen for bekæmpelse af grænseoverskridende kri-

minalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der

foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen. Fra dansk side forventer man at tilslutte sig udkastet

til rådskonklusioner.

1. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010

vedtog rådet på baggrund af bl.a. anbefalingerne i Stockholm-

programmet en intern sikkerhedsstrategi for Den Europæiske Union. Den

interne sikkerhedsstrategi identificerer de trusler, som EU’s medlemssta-

ter står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organiseret krimi-

nalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og natur- og

menneskeskabte katastrofer. Med henblik på at opnå en mere sammen-

hængende og effektiv bekæmpelse af disse trusler i EU fastsætter den

interne sikkerhedsstrategi bl.a., at EU skal styrke samarbejdet med rele-

vante regionale og internationale organisationer.

Formandskab har som opfølgning på den interne sikkerhedsstrategi frem-

lagt et udkast til rådskonklusioner om samarbejde mellem Europol og

SECI-centret.

84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SECI-centret (Southeast European Cooperative Initiative Regional Cen-

ter for Combating Trans-border Crime) er et mellemstatsligt regionalt

politi- og toldsamarbejde mellem 13 lande i Sydøsteuropa, herunder EU-

medlemsstaterne Bulgarien, Grækenland, Rumænien, Slovenien og Un-

garn. De øvrige medlemslande er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroa-

tien, Makedonien, Moldova, Montenegro, Serbien og Tyrkiet. SECI-

centret bidrager til medlemsstaternes bekæmpelse af grænseoverskriden-

de kriminalitet med bl.a. informationsudveksling, kriminalitetsanalyser,

ekspertbistand og koordinering af fælles operationer og træningsaktivite-

ter. I 2009 vedtog medlemsstaterne et nyt retligt grundlag, og når dette

træder i kraft vil samarbejdet ændre navn til SELEC.

2. Indhold

Der lægges i udkastet op til at, at Rådet vedtager en række konklusioner

om styrket samarbejde mellem Europol og SECI-centret samt inddragelse

af SECI-centrets arbejde i EU’s indsats mod grænseoverskridende krimi-

nalitet. Konklusionerne drejer sig bl.a. om:

-

at Europol skal orientere Rådet om resultaterne af samarbejdet

mellem Europol og SECI-centret,

at Europol skal stille relevante analyseredskaber til rådighed for

SECI-centret,

at Europol skal bistå SECI-centrets udvikling strategiske analyse-

redskaber,

at Europol skal udstationere forbindelsesofficerer i SECI-centret,

at de EU-medlemsstater, der også deltager i SECI-centret, skal

bidrage aktivt til at styrke samarbejdet mellem Europol og SECI-

centret,

at Rådet fremover skal holde møder med SECI-centret og efter

behov overveje mulighederne for fælles operationelle aktiviteter

og yderligere samarbejde mellem Europol og SECI-centret.

-

-

-

-

-

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

85

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side tillægges EU’s indsats mod organiseret og grænseover-

skridende alvorlig kriminalitet generelt en høj prioritet. Derfor kan Dan-

mark generelt støtte, at der i overensstemmelse med Stockholm-

programmet og EU’s interne sikkerhedsstrategi tages initiativer til at

styrke EU’s indsats på dette område, herunder bl.a. styrket samarbejde

med andre regionale og internationale organisationer. På denne baggrund

forventes Danmark at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

9.

Europa-Parlamentet

Udkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

86

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Udkast til rådskonklusioner om årsrapport for

2010 og arbejdsprogram for 2011 for Det Europæiske Kriminalpræ-

ventive Netværk (EUCPN)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det følger af

Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et

europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN), at netværket i en årlig rap-

port skal orientere Rådet om sine aktiviteter. Det forventes, at rådskon-

klusionerne om årsrapporten for 2010 og arbejdsprogrammet for 2011

for Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk (EUCPN) forelægges

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011. Sa-

gen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom sagen

ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til rådskonklusionerne. Fra dansk side er man positiv over for

udkastet til rådskonklusioner.

1. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.

maj 2001 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Det Europæiske

Kriminalpræventive Netværk (EUCPN). Rådsafgørelsen blev den 30.

november 2009 erstattet af Rådets afgørelse om oprettelse af et europæ-

isk kriminalpræventivt net (EUCPN) (2009/902/RIA).

Netværket, der består af nationale repræsentanter, skal ifølge rådsafgørel-

sen bidrage til at udvikle de forskellige aspekter af kriminalitetsforebyg-

gelse på EU-niveau, under hensyntagen til EU-strategien til forebyggelse

af kriminalitet, og støtte kriminalpræventive aktiviteter på nationalt og

lokalt niveau.

Netværkets opgave er bl.a. at lette samarbejde, kontakter og udveksling

af oplysninger og erfaringer mellem aktører inden for kriminalitetsfore-

byggelse. Herudover skal netværket indsamle, vurdere og formidle eva-

luerede oplysninger og tilrettelægge konferencer og aktiviteter.

87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge rådsafgørelsen skal netværket hvert år aflægge rapport til Rådet

om sine aktiviteter og udvikle og gennemføre et arbejdsprogram, der

bygger på en strategi, som har til formål at identificere og reagere på re-

levante kriminalitetstrusler. Rådet opfordres til at godkende årsrapporten

og sende den til Europa-Parlamentet.

Et udkast til rådskonklusioner om netværkets årsrapport for 2010 og ar-

bejdsprogram for 2011 forventes forelagt Rådet (retlige og indre anlig-

gender) på mødet den 11.-12. april 2011.

2. Indhold

Netværkets årsrapport for 2010 indeholder en kort gennemgang af net-

værkets organisatoriske forhold og beskriver de aktiviteter og initiativer,

som er gennemført i 2010.

Rapporten giver et overblik over de fremskridt, som netværket har opnået

i forhold til de hovedmål, som blev sat for 2010. Rapporten fokuserer

bl.a. på nogle institutionelle og organisatoriske forhold som opfølgning

på Rådets afgørelse fra 2009, navnlig etablering af et sekretariat for net-

værket og vedtagelse af retningslinjer for beslutningsproceduren i net-

værket, ligesom den også behandler forhold vedrørende finansieringsmu-

ligheder og kommunikation, herunder udvikling af netværkets hjemme-

side. Desuden redegøres der i rapporten for nogle seminarer og konferen-

cer, som har været afholdt inden for rammerne af det fælles tema for det

nuværende trioformandskab (Spanien, Belgien og Ungarn). Rapporten

indeholder endelig en gennemgang af de afsluttede og igangværende pro-

jekter, som fremgik af netværkets arbejdsprogram for 2010.

EUCPN’s arbejdsprogram for 2011 er en udmøntning af den flerårige

strategi for netværket, som gælder frem til 2015. Arbejdsprogrammet in-

deholder en oversigt over netværkets aktiviteter og projekter for 2011

inden for en række hovedområder, herunder opgørelse og evaluering af

best practices inden for kriminalitetsforebyggelse, fokus på specifikke og

veldefinerede kriminalitetsformer samt professionalisering og styrkelse

af netværket.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

88

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til rådskonklusionerne.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark vil kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt, men det fremgår af Rådets afgø-

relse fra 2009, at Rådet opfordres til at godkende EUCPN’s årsrapport og

sende den til Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: En EU-dagsorden for børns rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)60

Resumé

EU-dagsordenen for børns rettigheder er ikke retligt bindende, og sagen

rejser derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Rådet

forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april

2011 at få præsenteret en meddelelse fra Kommissionen om en EU-

dagsorden for børns rettigheder. I meddelelsen redegøres der for de ge-

nerelle principper for EU’s indsats for at fremme børns rettigheder, lige-

som der sættes fokus på en række konkrete EU-initiativer på området,

f.eks. børnevenlig retspleje, beskyttelse af udsatte børn og bekæmpelse af

vold mod børn. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet, ligesom sagen ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til meddelelsen. Fra dansk side er man

overordnet positiv over for meddelelsen, og man forventer at kunne tage

præsentationen til efterretning.

1. Baggrund

Fremme og beskyttelse af børns rettigheder er et af de mål, som EU læg-

ger større vægt på efter vedtagelsen af Lissabontraktaten. Traktaten om

Den Europæiske Union indeholder således en bestemmelse om, at EU

skal fremme beskyttelsen af børns rettigheder, ligesom børns rettigheder

også sikres i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder.

Kommissionen satte med meddelelsen ”Mod en EU-strategi for børns

rettigheder” fra 2006 fokus på at fremme og beskytte børns rettigheder i

sine interne og eksterne politikker. Det fremgår endvidere af Stockholm-

programmet, at der bør udvikles en ambitiøs EU-strategi om barnets ret-

tigheder, og at Kommissionen opfordres til at indkredse foranstaltninger,

hvor EU kan bidrage med merværdi for at beskytte og fremme barnets

rettigheder.

I lyset af de yderligere forpligtelser med hensyn til børns rettigheder, der

er indeholdt i Lissabontraktaten og i chartret om grundlæggende ret-

tigheder, har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en

EU-dagsorden for børns rettigheder.

90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen om en EU-dagsorden for børns rettigheder bygger på bidrag

fra en bred offentlig høring og en separat høring af børn. Desuden har

bl.a. Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg, Europarådet, UNICEF og børneombudsmændene i medlemssta-

terne medvirket ved udarbejdelsen af meddelelsen.

2. Indhold

Meddelelsen om en EU-dagsorden for børns rettigheder indeholder dels

en redegørelse for de generelle principper, der sikrer, at EU’s initiativer

kan tjene som eksempel på overholdelse af bestemmelserne om børns

rettigheder i chartret om grundlæggende rettigheder og børnekonventio-

nen, dels en gennemgang af nogle konkrete EU-initiativer, som Kommis-

sionen vil iværksætte i de kommende år på områder, hvor det vurderes, at

EU kan skabe en reel merværdi.

De fleste af Kommissionens initiativer vedrører børnevenlig retspleje og

beskyttelse af udsatte børn. Det fremgår af meddelelsen, at Kommissio-

nen vil bidrage til at gøre retsplejen i EU mere børnevenlig, især ved

-

i 2011 at vedtage et forslag til direktiv om kriminalitetsofres ret-

tigheder, der øger beskyttelsen af udsatte kriminalitetsofre, her-

under børn,

i 2012 at fremsætte et forslag til direktiv om særlige garantier for

udsatte mistænkte eller tiltalte, herunder børn,

i 2013 at revidere EU-lovgivningen om lettere anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed med henblik på

at sikre at sikre barnets tarv, ved at afgørelser kan anerkendes og

fuldbyrdes så hurtigt som muligt, herunder, hvis det er hensigts-

mæssigt, ved oprettelse af fælles minimumsstandarder,

at fremme anvendelsen af Europarådets retningslinjer af 17. no-

vember 2010 om børnevenlig retspleje og tage hensyn til dem i

nye retlige instrumenter inden for civil- og strafferet,

at støtte og tilskynde til bedre efteruddannelse på EU-plan af

dommere og andre fagfolk med hensyn til, hvordan børn bedst

inddrages i retssystemet.

-

-

-

-

91

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår børn, der på grund af sociale, politiske eller økonomi-

ske faktorer er særligt udsatte, fremgår det af meddelelsen, at Kommissi-

onen vil bidrage til at beskytte børn og give dem de redskaber, de har

brug for, når de er særligt udsatte, særlig ved

-

at støtte udveksling af bedste praksis og forbedret efteruddannelse

af værger, offentlige myndigheder og andre aktører, der er i tæt

kontakt med uledsagede børn (2011-2014),

at have særlig opmærksomhed på børn i forbindelse med EU-

rammen for de nationale strategier for romaernes integration, som

vedtages i foråret 2011,

kraftigt at tilskynde til og bistå medlemsstaterne med hurtigt at

indføre en fuldt operationel hotline 116 000 for forsvundne børn

og børnealarmmekanismer (2011-2012),

at hjælpe medlemsstaterne og andre interessenter med at styrke

den forebyggende indsats, inddrage børnene og give dem de nød-

vendige redskaber til at håndtere mobning, digital mobning, ska-

devoldende indhold og andre risici, når de anvender onlinetekno-

logier, så de får mest muligt ud af disse teknologier, gennem et

særligt fællesskabsprogram (”Safer Internetprogrammet”) til be-

skyttelse af børn, der bruger internet, og samarbejde med infor-

mations- og kommunikationsteknologiindustrien om selvregule-

ringsinitiativer (2009-2014).

-

-

-

Herudover fremgår det af meddelelsen, at Kommissionen vil

-

fortsætte gennemførelsen af retningslinjerne for fremme og be-

skyttelse af børns rettigheder (fra 2007), som koncentrerer sig om

at bekæmpe vold mod børn i alle dens afskygninger, evaluere

gennemførelsen af retningslinjerne og gennemføre retningslinjer-

ne om børn i væbnede konflikter på grundlag af den ajourførte

gennemførelsesstrategi fra 2010 og

udstyre webportalen EUROPA med en fælles indgang til informa-

tion for børn om EU og børns rettigheder, som vil give børn i for-

skellige aldersgrupper let adgang til information og undervis-

ningsmaterialer, og opfordre de øvrige EU-institutioner til at slut-

te op bag initiativet.

-

92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at formandskabet på baggrund af Kommissionens præsen-

tation af meddelelsen vil følge op på præsentationen. Det nærmere ind-

hold heraf kendes på nuværende tidspunkt ikke.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at hvis Kommissionens lovgivningsinitiativer fremsættes

med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, vil de være omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil på den baggrund

finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til meddelelsen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark vil kunne tage præsentationen og formand-

skabets opfølgning herpå til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Meddelelsen er ligeledes sendt til Europa-Parlamentet.

93

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

94

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2009)0154

Resumé

Forslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender. Forslaget blev fremsat af Kommissionen

den 16. oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af

arvesager med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Med

henblik herpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstats

domstole der skal behandle arvesager med et grænseoverskridende ele-

ment, og hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse i så-

danne arvesager. Forordningen indeholder endvidere regler om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der,

hvor afgørelsen er truffet, og regler om indførelse af et europæisk arve-

bevis. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vil allerede derfor ikke

have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritanni-

en og Irland har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen

eller anvendelsen af forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. På råds-

mødet den 3. og 4. juni 2010 vedtog Rådet nogle overordnede politiske

retningslinjer for de fortsatte drøftelser. På rådsmødet den 11. og 12.

april 2011 forventes en mundtlig statusorientering fra formandskabet

samt en redegørelse for det fremtidige arbejde med de foreslåede regler.

1. Baggrund

Den 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-

stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af en

høring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-

de element.

Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnede

afsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-

melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (et

europæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retlig

fremgangsmåde.

95

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-

ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.

Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilser

den på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-

te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-

men.

Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-

mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-

det.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatte

Kommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis.

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-

Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-

vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

På rådsmødet den 3. og 4. juni 2010 vedtog Rådet følgende overordnede

politiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget:

a) at forordningen skal indeholde regler om lovvalg, kompetence,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræf-

tede dokumenter vedrørende arv samt om indførelse af et europæ-

isk arvebevis,

b) at hele arvesagen skal behandles af én domstol,

c) at hele arvesagen skal behandles efter ét lands lovgivning,

d) at arveladers sædvanlige opholdssted som udgangspunkt skal væ-

re bestemmende for, hvilket lands domstole der er kompetente,

e) at forordningen skal indeholde subsidiære regler om jurisdiktion,

med henblik på at regulere situationer, hvor arvelader ikke har

sædvanligt opholdsted i en medlemsstat,

96

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f) at arvelader skal have mulighed for ved testamente at bestemme,

at de arveretlige regler i det land, hvor arvelader er statsborger,

skal finde anvendelse.

2. Forordningsforslagets indhold

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med et

grænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-

ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelse

af et europæisk arvebevis.

Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-

res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler

(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.

Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,

andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Forordningen finder efter

artikel 1

anvendelse på alle civilretlige

spørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelse

og boafvikling.

Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-

gender (artikel 1,

stk. 1, 2. pkt.).

Forordningen finder endvidere ikke an-

vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunder

f.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-

ninger (artikel 1,

stk. 2, litra f).

For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-

telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følger

det dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efter

forordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningens

artikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler og

nedsættelser.

Forordningen indeholder i

artikel 2

en definition af en række af de be-

greber, som anvendes i forordningen.

Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,

litra a,

enhver form for overgang af

ejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt

97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang af

ejendele ved død.

Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,

litra b,

enhver retsmyndighed

eller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-

lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-

digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-

ordningen henhører under retternes kompetence.

Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,

litra c,

en aftale, hvorved retten til

arv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-

kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.

Forordningen indeholder i artikel 2,

litra d-i,

en række yderligere defini-

tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-

de dokumenter og europæiske arvebeviser.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

Ifølge forordningens

artikel 4

er retterne i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til at

træffe afgørelse i arveretlige sager.

Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør af

artikel 5, stk. 1,

henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medfør

af artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-

rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-

der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse i

sagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald en

frist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle

ret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,

stk. 2.

Er sagen ikke indbragt inden

denne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.

Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skal

finde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sig

kompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4

er kompetent, jf. artikel 5,

stk. 3.

Forordningens

artikel 6

fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. I

sådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendele

befinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-

gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdssted

i denne medlemsstat (litra a), subsidiært at afdøde var statsborger i den

98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litra b), mere subsidiært at

en arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældende

medlemsstat (litra c), og mest subsidiært at anmodningen alene angår de

ejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litra d).

Efter forordningens

artikel 8

er retterne i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til at

modtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.

Efter forordningens

artikel 9

er endvidere retterne i den medlemsstat,

hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-

lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-

tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.

Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-

petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel

7),

lis pendens (ar-

tikel 13)

og konnekse krav (artikel

14)

samt regler om indbringelse og

prøvelse (artikel

10-12)

og regler om foreløbige retsmidler (artikel

15).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-

handlingen, jf. forordningens

artikel 16.

Arveladeren kan dog efter

artikel 17, stk. 1,

vælge, at det er loven i den

medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes ved

behandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse om

lovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt være

indeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed for

en dødsdisposition i den valgte lov

(artikel

17,

stk. 2-4).

Forordningens

artikel 18

indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.

aftaler om arv. Efter artikel 18, stk. 1, skal en arvepagt som udgangs-

punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville have

fundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-

ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-

ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efter

den lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladers

faktiske dødstidspunkt.

Efter artikel 18,

stk. 2,

er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-

ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter den

99

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-

nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denne

regel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-

ten. Hvis arvepagten efter den nævnte regel i 1. pkt. er gyldig efter flere

love, finder den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, an-

vendelse på arvepagten.

Parterne kan dog efter artikel 18,

stk. 3,

vælge, at den lov, som arvelader

eller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelse

på deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berører

imidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,

efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratages

af arveladeren, jf. artikel 18,

stk. 4.

Artikel 20

indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af eller

afkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-

ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.

Ifølge

artikel 19, stk. 1,

finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel

3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning af

arven. Det fremgår af artikel 19,

stk. 2,

at den lov, der er udpeget efter

forordningen, navnlig finder anvendelse på

-

-

udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet

(litra a),

arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevende

ægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektive

andele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet som

følge af dødsfaldet

(litra b),

retten til at få arv

(litra c),

særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten til

arv

(litra d),

arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed

(litra

e),

overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger og

legatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens eller

legatets vedgåelse eller afkald på arv

(litra f),

arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold til

salg af ejendele, betaling af fordringshavere

(litra g),

ansvar for boets gæld

(litra h),

disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger i

friheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retslige

100

-

-

-

-

-

-

-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-

-

-

myndigheders eller andre myndigheders udlæg i boet til fordel for

afdødes pårørende

(litra i),

tilbageførsel og nedsættelse af gaver samt deres inddragelse i

beregningen af arvelodderne

(litra j),

gyldighed, fortolkning, ændring eller tilbagekaldelse af en

dødsdisposition, bortset fra den formelle gyldighed

(litra k)

og

bodeling

(litra l).

Efter

artikel 25

finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendel-

se, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Efter forordningens

artikel 27

kan anvendelse af en bestemmelse i en lov,

der er udpeget efter forordningen, afvises, hvis anvendelse af bestemmel-

sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i

domsstaten. Anvendelse af en lov, der er udpeget efter forordningen, kan

dog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-

arv.

Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visse

regler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel

21),

særli-

ge arveretlige ordninger (artikel

22),

samtidige dødsfald (artikel

23),

bo-

er uden arvinger (artikel

24),

uanvendelighed af medlemsstaternes regler

om international privatret (”renvoi”) (artikel

26)

samt bestemmelser om

stater med mere end et retssystem (artikel

28).

2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)

Det fremgår af forordningens

artikel 29, 1. pkt.,

at retsafgørelser, der

træffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,

uden at der stilles krav om en særlig procedure.

Det fremgår endvidere af artikel 29,

2. pkt.,

at hvis anerkendelsen bestri-

des, kan en part efter proceduren i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)

nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-

kendes.

Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-

lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven

(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og

Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile

og kommercielle sager).

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter

artikel 30

skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-

relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-

lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litra

a),

hvis der

ikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sagen

eller et tilsvarende dokument (litra

b),

hvis retsafgørelsen er uforenelig

med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,

som anmodningen rettes til (litra

c),

eller hvis retsafgørelsen er uforene-

lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-

erkendelse (litra

d).

Efter

artikel 33

skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kan

fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter ar-

tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-

tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat

(artikel 31)

samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en

anden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag i

denne medlemsstat (artikel

32).

2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Det fremgår af

artikel 34,

at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-

mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, der

har udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-

der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningen

rettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.

Efter

artikel 35

skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og

eksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-

den medlemsstat efter reglerne i artikel

38-57 i Bruxelles I-forordningen.

Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningens

artikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå at

erklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vil

stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-

gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-

mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedt

det officielt bekræftede dokument.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Efter forordningens

artikel 36

indføres der et europæisk arvebevis, som

udgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres og

kuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed i

medfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget for

bobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fra

enhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arving

eller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.

artikel

37.

Artikel 38-40

indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-

ger om udstedelse af beviset.

Europæiske arvebeviser skal efter

artikel 41, stk. 1,

udstedes under an-

vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-

tikel 41,

stk. 2,

indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-

ce (litra

a),

eventuelle ægtepagter (litra

c),

den lov, der er udpeget efter

forordningen (litra

d),

faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-

der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer

(litra

e)

samt oplysninger om de respektive arveandele (litra

h).

Efter

artikel 42

skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart i

samtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status og

beføjelser som bobestyrer eller kurator.

Forordningens

artikel 43

og

44

indeholder bestemmelser om proceduren

for berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebeviser

samt klageadgang. Det følger af artikel 43,

stk. 1,

at originalbeviset op-

bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhver

person med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3

måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.

artikel 43,

stk. 2.

2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningens

forhold til internationale konventioner (artikel

45),

oplysninger om lov-

givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel

46),

pro-

ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel

47),

udvalgsprocedure (artikel

48),

revisionsklausul (artikel

49),

over-

gangsbestemmelser (artikel

50)

samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-

tikel 51).

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende ret

3.1. Kompetence i dødsboskiftesager

3.1.1. Processuelle indlændinge

En dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde på

dødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuel

indlænding”).

Processuelle indlændinge er efter retspraksis personer, som på grund af

deres bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning til

Danmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-

pielt uden betydning.

Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-

punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-

landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.

3.1.2. Procesuelle udlændinge

Hvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-

hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del af

dette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger eller

havde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der

ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.

2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-

teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages

under en bobehandling i udlandet.

3.1.3. Nordiske statsborgere

Den nordiske konvention om arv og skifte

†

fastsætter særlige regler om

skiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-

ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske lan-

de på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.

I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skifte

henhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-

lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.

†

Konvention af 19. november 1934, som ændret ved overenskomst af 9. december

1974, jf. bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mel-

lem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der er

bosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-

døde havde bopæl i Danmark.

Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-

vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.

Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende stat

end bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, at

sagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-

rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager

3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-

onal privatret

Når en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skal

der foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-

ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.

Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,

hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerne

om arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveret

samt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-

rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 neden-

for.

Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunder

løsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.

Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvor

arvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stat

eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, i

den hensigt

varigt

at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at

opholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-

faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne under

skiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-

der i testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.

Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angår

fast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden til

en sådan fast ejendom.

3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention om arv og skifte

I dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-

re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-

des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl på

dødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og

skifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-

tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.

Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvem

spørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,

hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden for

de sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.

Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at det

efter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-

lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtaget

i konventionen.

Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidt

angår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkald

og dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),

adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arv

og arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samt

arveladers gæld (artikel 17 og 18).

3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenter

Der gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til at

foretage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariske

dispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk international

privatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen

‡

og den

nordiske konvention om arv og skifte.

Spørgsmål om testators

habilitet,

hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-

vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,

bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet for

oprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.

‡

Jf. Bekendtgørelse nr. 459 af 14. september 1976 om ikrafttræden af Haagerkonventi-

on af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispo-

sitioner.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formkrav

for testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-

nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-

traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse af

loven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.

Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-

dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-

dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,

(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) loven

på testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angår

fast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-

ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-

bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertestament-

skonventionens artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testator

havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.

Med hensyn til

fortolkning

af et testamente antages det i retspraksis, at et

testamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse med

fortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslå

testators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-

principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariske

disposition.

For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skifte

gælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarer

til Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konvention

om arv og skifte.

3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger

3.3.1. Dansk rets almindelige regler

Dansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver

justitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgø-

relser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskif-

te skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de

har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerken-

delsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk

retsorden (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, i

hvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-

ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.

Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin ret

til at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-

givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendt

her i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,

skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark er

iagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for

arvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,

der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.

3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifte

Den nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser om

anerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventi-

onen.

Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-

gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i det

land, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-

mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konvention

om arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-

se med reglerne i den nordiske domslov

§

, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.

Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,

jf. § 9 i den nordiske domslov.

Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,

ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som er

gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunder

ved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i det

omfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-

landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-

Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-

marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i

§

Lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986 af lov om anerkendelse og fuldbyr-

delse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven

med senere ændringer.

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil

derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Forordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen

Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,

Statsforvaltningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund,

Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-

mægtige, Foreningen af autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familie-

retsadvokater, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Isobro, Kommu-

nernes Landsforening, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Statsforvaltningsjuristforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fa-

kultet), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut),

Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut), Aarhus Uni-

versitet (Det samfundsvidenskabelige fakultet), Copenhagen Business

School og Handelshøjskolen i Århus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og

organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboad-

vokater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-

ring & Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes

Landsforening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolssty-

relsen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Syddansk Univer-

sitet

har ikke bemærkninger til forordningsforslaget.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at instituttet ikke har haft

mulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men at

instituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-

stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-

se med forslagets videre behandling.

5.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-

teadvokater

har anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådet

og Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige med

Kommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-

soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligt

opholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.

5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,

at anven-

delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – som

også anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet og

Copenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dette

fastsættes i en præambelbetragtning.

Forsikring og Pension

har anført, at Forsikring og Pension antager, at

forslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-

sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når for-

sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-

ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt i

den danske arvelov.

5.3. Kompetence (kapitel II)

5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at hovedreg-

len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvor

afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-

sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til den

pågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School har

i den forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, at

begrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at udgangspunktet om, at det er

retterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen i

dødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrige

medlemsstater indfører tilsvarende regler.

5.3.2. Henvisning (artikel 5)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at mulighe-

den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, er

fornuftig.

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at forslagets

artikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men at

retterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-

tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-

ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,

litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, men

hvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-

ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-

tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, der

befinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kan

skiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sit

sædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke i

dansk ret.

5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at udtrykket

”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket

”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i anden

civilretlig EU-lovgivning.

5.4. Lovvalg (kapitel III)

5.4.1. Enhedssystem

Danske Dødsboadvokater

har anført, at forordningens enhedssystem,

hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,

der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-

gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.

5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-

vokater

støtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-

ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i den

stat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.

5.4.2. Ordre public (artikel 27)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at reglen i

artikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestem-

melsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler om

tvangsarv.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at reglen i artikel 27 tilgodeser

den fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsen

ifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.

5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at artikel 34, hvorefter officielt

bekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i de

øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-

tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydende

regel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-

lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-

heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-

nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-

lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning frem

til en vedtagelse af bestemmelsen.

5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at et europæisk arvebevis med de

oplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil være

meget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-

ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-

tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis i

Danmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisets

gyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-

lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have en

gyldighed på 6 måneder.

6. Nærhedsprincippet

6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at

formålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-

danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-

lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dette

mål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.

6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsat

må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-

geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-

missionen er fremkommet med, jf. pkt. 6.1 ovenfor.

7. Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.

januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller

anvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i disse medlemsstater.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-

ningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retternes

kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes at

ville gøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende ele-

ment mindre kompleks.

Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over for

forslaget.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes dog, at indholdet af visse af forslagets elementer, herun-

der navnlig det europæiske arvebevis, endnu ikke er nærmere fastlagt.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et foreløbigt nærhedsnotat vedrørende forslaget blev fremsendt til Folke-

tingets Europaudvalg og Retsudvalg den 11. november 2009 og et

grundnotat blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

den 8. februar 2010.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Kommissionens forslag til forordning om en

autoritativ elektronisk version af Den Europæiske Unions Tidende

Nyt notat.

Sagen forventes ikke at være omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Forslaget til forordning forventes ikke at være omfattet af Danmarks for-

behold vedrørende retlige og indre anliggender. Det forventes, at Kom-

missionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april

2011 vil præsentere et forslag til forordning om en autoritativ elektronisk

version af Den Europæiske Unions Tidende (EU-Tidende). Det nærmere

indhold af Kommissionens forslag til forordning kendes endnu ikke. Sa-

gen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Det er på nu-

værende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til forslaget. Fra dansk side

forventer man dog at kunne tage præsentationen af forslaget til efterret-

ning.

1. Baggrund

Artikel 297 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) vedrører offentliggørelse og ikrafttræden af retsakter og Den Eu-

ropæiske Unions Tidende (EU-Tidende). Bestemmelsen har følgende

ordlyd:

”1. Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Eu-

ropa-Parlamentet og formanden for Rådet.

Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter en særlig lovgiv-

ningsprocedure, undertegnes af formanden for den institution, der

har vedtaget dem.

Lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres i

Den Europæiske

Unions Tidende.

De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i

retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen

efter offentliggørelsen.

2. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter vedtaget i form af forordnin-

ger, direktiver og afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til,

undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordninger, direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, samt

afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende.

De træder i kraft på det tids-

punkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angi-

vet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

Andre direktiver samt afgørelser, der angiver, hvem de er rettet til,

meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelel-

se.”

På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den eneste au-

toritative version, jf. præmis 48 i EU-Domstolens afgørelse af 11. de-

cember 2007 i sag C-161/06, Skoma-Lux sro mod Celní ředitelství

Olomouc, hvoraf følger:

”Det skal imidlertid bemærkes, at selv om der faktisk er adgang til

fællesskabslovgivningen på internettet, og borgerne i stigende om-

fang gør sig bekendt med denne via internettet, svarer en sådan til-

rådighedsstillelse af lovgivningen ikke til en behørig offentliggø-

relse i

Den Europæiske Unions Tidende,

da der ikke i fællesskabs-

retten findes bestemmelser herom.”

Kommissionen fremlagde på et møde den 26. oktober 2010 i Rådets e-

law-arbejdsgruppe (e-law) et dokument indeholdende overvejelser om en

mulig autoritativ elektronisk version af EU-Tidende.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 11.-12. april 2011 vil præsentere et forslag til forordning om en

autoritativ elektronisk version af EU-Tidende.

2. Indhold

Det nærmere indhold af Kommissionens forslag til forordning kendes

endnu ikke. Der foreligger således heller ikke på nuværende tidspunkt

oplysninger om, hvorvidt forslaget vil indebære, at den elektroniske ver-

sion af EU-Tidende vil skulle have samme gyldighed som papirversio-

nen, eller om den elektroniske version vil skulle være den eneste autorita-

tive version.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til indholdet af

forslaget til forordning. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage

præsentationen af forslaget til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har endnu ikke været behandlet af Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til forordning har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg eller Retsudvalg.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Kommissionens rapport om implementeringen

af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 11.-12. april 2011 vil præsentere en årsberetning om anven-

delsen af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Rapporten, der

endnu ikke er offentliggjort, forventes først og fremmest at fokusere på

EU-institutionernes aktiviteter ved at redegøre for, hvordan der er blevet

taget højde for Chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med

lovgivningsprocessen. Det gælder navnlig i forhold til Kommissionen,

men omfatter også Europa-Parlamentet og Rådet. Sagen rejser ikke

spørgsmål i relation til nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke vurderes

at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage

stilling til rapporten. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage

præsentationen af rapporten til efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i oktober 2010 en meddelelse om strategi-

en for EU’s effektive gennemførelse af Chartret om grundlæggende ret-

tigheder.

Det fremgår bl.a. af denne strategi, at Kommissionen fremover vil udar-

bejde en årsberetning om anvendelsen af Chartret, som skal opfylde to

formål:



at gøre status over de opnåede fremskridt, herunder ved at redegø-

re for allerede igangsatte initiativer, og hvad der mangler at blive

gjort for at sikre en effektiv gennemførelse af Chartret.

at give mulighed for en årlig meningsudveksling med Europa-

Parlamentet og Rådet.



Det fremgår, at årsberetningen først og fremmest vil fokusere på EU-

institutionernes aktiviteter ved at redegøre for, hvordan der er blevet ta-

get højde for Chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivningsprocessen. Det gælder navnlig i forhold til Kommissionen,

men omfatter også Europa-Parlamentet og Rådet.

Det er Kommissionens ambition, at en sådan beretning – ved at forbedre

gennemsigtigheden og informationsformidlingen om Chartret – endvide-

re vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at rette ind efter Chartret, når

de gennemfører EU-retten, og således bidrage til at undgå traktatbruds-

procedurer.

I forbindelse med udarbejdelsen af årsberetningen vil Kommissionen

trække på en bred vifte af oplysninger og data, herunder retspraksis ved-

rørende grundlæggende rettigheder fra EU-Domstolen, Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og nationale domstole, når denne praksis

vedrører EU-retten.

Også spørgsmål og andragender til Europa-Parlamentet samt oplysninger

fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, nationale instanser,

Europarådets og FN’s overvågningsmekanismer samt civilsamfundet vil

blive inddraget.

Det forventes, at den første årsberetning om anvendelsen af EU’s Charter

om grundlæggende rettigheder, som dækker året 2010, vil blive offent-

liggjort ultimo marts 2011 og efterfølgende blive præsenteret af Kom-

missionen på rådsmødet.

2. Indhold

Det nærmere indhold af årsberetningen kendes endnu ikke, men det for-

ventes, at beretningen først og fremmest vil fokusere på EU-

institutionernes aktiviteter ved at redegøre for, hvordan der er blevet ta-

get højde for Chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med

lovgivningsprocessen. Det gælder navnlig i forhold til Kommissionen,

men omfatter også Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Gældende dansk ret

Chartret om grundlæggende rettigheder, der indeholder en række borger-

lige, politiske og sociale rettigheder, bekræfter en lang række af de ret-

tigheder, som fremgår af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention og FN’s konventioner. Chartret blev gjort juridisk bindende ved

Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne i Chartret er

rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det anførte

indebærer bl.a., at de retsakter, som vedtages af EU’s institutioner, skal

respektere Chartrets bestemmelser, ligesom Chartret skal iagttages i for-

bindelse med den nationale gennemførelse og/eller anvendelse af EU-

retsakter.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til indholdet af

rapporten. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præsentatio-

nen af rapporten til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention – status

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 11.-12. april 2011 vil gøre status over EU’s tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Det

følger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kommissionen fik

på den baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på vegne af

EU. Forhandlingerne med Europarådet om modaliteterne for tiltrædel-

sen blev indledt i juli måned 2010. Forhandlingerne er endnu ikke afslut-

tede, men der er for nylig blevet udarbejdet et første udkast til tiltrædel-

sestraktat, som bl.a. indeholder regler om en adgang for EU til at ind-

træde som medindstævnt i klagesager mod medlemsstaterne, når sagerne

berører EU-lovgivningen, og vice versa, om forudgående inddragelse af

EU-Domstolen og om EU’s deltagelse i konventionsorganerne. Sidelø-

bende med disse forhandlinger arbejdes der på at udarbejde EU-interne

regler af betydning for tiltrædelsen. Det ungarske formandskab ser gerne

forhandlingerne afsluttet i 1. halvår af 2011. Sagen forventes ikke at ha-

ve lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen forven-

tes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Fra dansk

side er man positiv over for til sin tid at ratificere traktaten.

1. Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle

tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af

EMRK er dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten.

Med tiltrædelsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i mod-

sætning til i dag kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen

af EMRK ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-

Traktaten og EUF-Traktaten.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalen

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare

Unionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser,

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-

ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-

staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsen

hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.

Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold

til EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-

fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med

dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-

lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlems-

staterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen

eller anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden

måde end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. ju-

ni 2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europa-

rådet om modaliteterne for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne

indledtes i juli måned 2010 og gennemføres i Strasbourg mellem Kom-

missionen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarådets

Styringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark er

ikke medlem af arbejdsgruppen.

Kommissionen gennemfører de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-

tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne arbejdes der

på at udarbejde EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen.

Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men der er for nylig blevet ud-

arbejdet et første udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foreta-

ges de nødvendige konsekvensændringer i EMRK. Alle Europarådets 47

medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU,

bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan

tiltræde EMRK.

Det ungarske formandskab ser gerne forhandlingerne afsluttet i 1. halvår

af 2011.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Der er den 25. februar 2011 blevet udarbejdet et første udkast til traktat

for EU’s tiltrædelse af EMRK. En forklarende rapport er tilknyttet aftale-

teksten. Traktatudkastet og den tilhørende rapport er foreløbige og er så-

ledes fortsat genstand for forhandlinger mellem Kommissionen og Euro-

parådet. Den seneste forhandling af traktatudkastet fandt sted den 15.-18.

marts 2011.

Det foreliggende første udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK

indeholder bl.a. følgende hovedelementer:

2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

I klagesager rejst mod én eller flere af EU’s medlemsstater, hvor en på-

stået krænkelse af EMRK synes at have en substantiel forbindelse med

EU-lovgivningen, kan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol be-

slutte, at EU får adgang til at indtræde som medindstævnt i klagesagen. I

klagesager rejst mod EU kan Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol tilsvarende beslutte, at enhver af EU’s medlemsstater får adgang til

at indtræde som medindstævnt i klagesagen. Det kan forventes, at Men-

neskerettighedsdomstolen normalt vil efterkomme en anmodning om at

indtræde som medindstævnt. En medindstævnt er herefter part i sagen og

kan afgive indlæg.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte,

at parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konven-

tionen.

Under forhandlingerne mellem Kommissionen og Europarådet den 15.-

18. marts 2011 blev der foreslået en række justeringer af den ovennævnte

mekanisme.

2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mu-

lighed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings over-

ensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgø-

relse ikke allerede måtte være truffet. Dette forventes at ske ved, at

Kommissionen indbringer spørgsmålet for EU-Domstolen.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe af-

gørelse efter en hasteprocedure.

Under forhandlingerne mellem Kommissionen og Europarådet den 15.-

18. marts 2011 blev der foreslået en række justeringer af den ovennævnte

mekanisme.

2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomi-

té, når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udø-

ver sine funktioner i forhold til valg af dommere.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,

at EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2.

Den generelle forventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil

være positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s

tiltrædelse af EMRK. Der foreligger ikke herudover officielle udmeldin-

ger fra medlemsstaterne.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

9. Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om

Unionens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 28. marts 2011.

Sagen har den 7. maj 2010 været drøftet i Juridisk Specialudvalg med

deltagelse af eksterne parter på menneskerettighedsområdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissio-

nens mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltræ-

delse af EMRK med Europarådet. Sagen blev i den forbindelse forelagt

for Folketingets Retsudvalg til orientering den 27. maj 2010.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 11.-12. april 2011 at orientere om status for SIS II-

projektet. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status

for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.

1. Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-

ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-

udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-

holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme

rådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første

milepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund

opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen

af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status

for SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig

samlet overordnet tidsplan for projektet.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over

omkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-

gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til

og med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages

test både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-

se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og

en mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Fra

midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-

terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventes

på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-

går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet

medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-

til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,

skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som

følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

På rådsmødet den 24.-25. februar 2011 orienterede Kommissionen om

status for projektet. Kommissionen oplyste, at man fortsat overholder den

tids- og budgetplan, som medlemsstaterne noterede sig i forbindelse med

rådsmødet i oktober 2010. Kommissionen oplyste endvidere, at der ar-

bejdes på at identificere nationale finansieringsbehov med henblik på at

sikre dækning heraf ved midler fra EU’s Grænsefond.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-

re søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel

4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

2. Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og

et budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved

vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den 11.-12. april 2011 at oriente-

re om status for projektet.

3. Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde

den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender)

den 24.-25. februar 2011.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Forslag til Rådets forordning om kompetence,

lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrø-

rende formueforholdet mellem ægtefæller

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 126 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-

lige og indre anliggender. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 vil præsentere for-

slaget. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Eu-

ropæiske Union, der indeholder regler om international kompetence og

lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem

ægtefæller, og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem

medlemsstaterne. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. reg-

ler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III), aner-

kendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræfte-

de dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerne

af formueforholdet mellem ægtefæller over for tredjemand (kapitel V).

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side findes der på nuværende tids-

punkt – hvor høring over forslaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages

endelig stilling til forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv over

for initiativet.

1. Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkon-

fliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herun-

der spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM

(2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om be-

handlingen af grænseoverskridende sager om formueforholdet mellem

ægtefæller. Grønbogen beskriver en række problemer omkring formue-

forholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flere

lande.

Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring

over grønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkende-

gav i den anledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter til-

tag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindst inden for familieretten der berører et meget stort antal EU-

borgere.

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retli-

ge og indre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit

møde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af

Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december

2009. I Stockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidig

anerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som er væsentlige

for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overens-

stemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsbor-

gerskab 2010 (KOM (2010) 603), at den vil gøre det nemmere for inter-

nationale par (både ægtepar og registrerede partnere) at finde oplysninger

om international kompetence og lovvalg i relation til deres formuefor-

hold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.

Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om

internationale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registre-

rede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtræk-

kene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og

ekspertmødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til

Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdel-

se af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæl-

ler (ægtefælleformueforholdsforordningen).

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1

og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med

grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samar-

bejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre

markeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig

anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige

afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem med-

lemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-

milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

høring af Europa-Parlamentet.

Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række

foranstaltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslaget

til ægtefælleformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-

forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om ci-

vilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholder

regler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerken-

delse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, fin-

der forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr.

2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-

forordning) bl.a. regler om international kompetence samt om anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation.

Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægte-

fæller.

Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-

vet nedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordninger-

ne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af

en såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grund-

lag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i

forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf.

lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendel-

se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter

vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009)

154 endelig). Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om internatio-

nal kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

i relation til arvesager.

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets

forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af regi-

strerede partnerskaber (KOM (2011) 127 endelig) (partnerskabsformue-

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forholdsforordningen). Denne forordning skal kun finde anvendelse på

de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber.

Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er

beskrevet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2

forordninger, og forordningerne vil ikke være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der

bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælle-

formueforholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske

Union for international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og at fremme udveksling

af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne.

Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksiste-

rende eller kommende EU-instrumenter behandler en sag om skilsmisse,

separation eller opløsning af ægteskab eller behandler en arvesag, til også

at omfatte sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, hvilket

betyder, at den samme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem

ægtefæller vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give bor-

gerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse,

ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i

medlemsstaterne.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at

forordningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvalt-

ning af ægtefællernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling ved

samlivsophævelse eller ved skiftet efter en af ægtefællernes død.

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse

på formueforholdet i ægteskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på

skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder

heller ikke anvendelse på, ægtefællernes retsevne, underholdspligt, gave-

dispositioner mellem ægtefællerne, den længstlevende ægtefælles arve-

rettigheder, selskaber oprettet mellem ægtefællerne og arten af tingslige

rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne

Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I be-

tragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet “ægte-

skab” defineres efter national ret i de enkelte medlemsstater.

I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem ægtefællerne” fra

anvendelsesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forord-

ningsforslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige

forpligtelser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem ægtefæller.

Denne forordning finder dog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på

forpligtelser, der udspringer af familieforhold eller af forhold, der ifølge

den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have til-

svarende virkninger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtelser,

der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller. Forordningen er

omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet ovenfor.

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begre-

ber, der anvendes i forordningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller

forstås eksempelvis ”samtlige regler om de formueretlige forbindelser

mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”, og ved ægte-

pagt forstås ”aftale mellem ægtefællerne om de formueretlige forbindel-

ser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”. Herudover

defineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at

formålet med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få

sammenhængende sager behandlet ved retterne i den samme medlems-

stat. Derfor sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne

om kompetence for de retter, der skal behandle sager om formueforhol-

det mellem ægtefæller, og de allerede eksisterende eller planlagte regler i

andre EU-instrumenter.

Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles

arvesag i medfør af den foreslåede forordning om kompetence, lovvalg,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede

dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis,

jf. Kommissionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM (2009) 154

endelig), ligeledes have kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.

Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning

om skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af den

nye Bruxelles II-forordning, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse

om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbin-

delse med sagen, hvis ægtefællerne har aftalt det. En sådan aftale kan

indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der

indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og

underskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem ægte-

fællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.

Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrø-

rer formueforholdet mellem ægtefæller, medmindre sagen er omfattet af

artikel 3 og 4:

- Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles

sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,

- retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres

fælles sædvanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har

sit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant,

- retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige op-

holdssted, eller når dette ikke er relevant,

- retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ægtefællerne kan ligeledes efter artikel 5 beslutte, at retterne i den med-

lemsstat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueretfor-

hold, jf. artikel 16 og 18, der er beskrevet nedenfor under pkt. 2.2.3., er

kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold.

En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under

retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes

skriftligt, dateres og underskrives af begge parter.

Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og

kompetence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen

medlemsstat er kompetent efter artikel 3-5.

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til mod-

krav (artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12),

indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbige

retsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om,

hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for

formueforholdet mellem ægtefæller samt om lovvalget, når der ikke er

indgået en lovvalgsaftale. Disse lovvalgsregler finder efter artikel 15 an-

vendelse på alle ægtefællernes formuegoder. I bemærkningerne til for-

ordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette også gælder aktiver

– herunder fast ejendom – der befinder sig i andre lande.

Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller

kan vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold,

blandt følgende love:

- Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller

har deres fælles sædvanlige opholdssted,

- loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende

ægtefæller har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor

dette valg foretages, eller

- loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende

ægtefæller er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foreta-

ges.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis ægtefællerne ikke har valgt en lov efter artikel 16, følger det af arti-

kel 17, at en af følgende love vil finde anvendelse på formueforholdet

mellem ægtefællerne:

- Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sæd-

vanlige opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette

ikke er relevant,

- loven i den stat, hvor begge ægtefællerne var statsborgere på tids-

punktet for indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er rele-

vant,

- loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning

til under hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for ind-

gåelse af ægteskab.

Efter artikel 18 kan ægtefællerne når som helst i løbet af ægteskabet lade

deres formueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil

har været gældende. De kan dog kun vælge en af følgende love:

- Loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige op-

holdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller

- loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tids-

punkt, hvor dette valg foretages.

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at

artikel 18 finder anvendelse, når ægtefællerne ønsker at ændre en allere-

de indgået lovvalgsaftale.

Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil

ændringen af gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne i

løbet af ægteskabet kun have virkninger for fremtiden. Hvis ægtefællerne

ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil

dette hverken berøre gyldigheden af retshandler indgået under den hidtil

gældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til den hidtil gæl-

dende lov.

Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes valg af gældende lov foretages under

overholdelse af de formkrav, der gælder for oprettelse af ægtepagter en-

ten i henhold til gældende lov i den valgte stat eller i henhold til loven i

den stat, hvor aftalen indgås. Under alle omstændigheder er det en betin-

gelse, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt doku-

ment, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller. Hvis loven i

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige op-

holdssted på det tidspunkt, hvor valget foretages, indeholder yderligere

formkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.

Det fremgår af artikel 20, at de formkrav, der gælder for ægtepagter, er

kravene i den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem æg-

tefællerne, eller i loven i den stat, hvor ægtepagten er oprettet. Under alle

omstændigheder er det en betingelse, at ægtepagten oprettes skriftligt,

dateres og underskrives af begge ægtefæller. Hvis loven i den medlems-

stat, hvor de to ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på

tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten, indeholder yderligere formkrav

for ægtepagten, skal disse endvidere overholdes.

Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anven-

delse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen

af præceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for

at være så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som

f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne

finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendel-

sesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på formue-

forholdet mellem ægtefæller i henhold til ægtefælleformueforholdsfor-

ordningen.

I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at

for at tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens

bolig, giver artikel 22 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en

udenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af

familiens bolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggen-

de, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig. Denne

medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov på

enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmel-

serne i den lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der re-

gulerer den pågældende persons ægtepagt, som er indgået i en anden

medlemsstat.

Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpe-

get efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er

uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i doms-

staten.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlems-

staternes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 24) samt

bestemmelser om medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 25).

2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 26-31)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og

fuldbyrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede reg-

ler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne

herom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes

enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater

uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede

en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksi-

gibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af

dokumenter. Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren under-

søge mulige grunde til afvisning. Disse grunde giver efter Kommissio-

nens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder.

Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt frem-

skridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale

ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.

Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, aner-

kendes i de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anven-

delse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt

part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bru-

xelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis

anerkendelsen gøres gældende som led i en verserende sag ved en ret i en

medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om aner-

kendelse.

Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,

- hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende rets-

principper i den anmodede medlemsstat,

- hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende doku-

ment ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god

tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interes-

ser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre

det,

- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mel-

lem de samme parter i den anmodede medlemsstat, eller

- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidli-

gere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem

de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på

samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de

nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede

medlemsstat.

Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som

kan fuldbyrdes dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56

og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud

mod prøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyn

til afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 28-29) og en be-

stemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden

medlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel

30).

2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

(artikel 32-34)

Det fremgår af artikel 32, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-

mindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og

under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod

grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendel-

se af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraft

angående indholdet og formodning om gyldighed.

Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og

eksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en

anden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-orordningen. Den ret,

der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære

det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørel-

se om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede doku-

ment åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmo-

dede medlemsstat.

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmed-

lemsstaten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat

efter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officielt

bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan

afgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæ-

ve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åben-

lyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende med-

lemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab for

retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand af den lov, der finder

anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne i medfør af forord-

ningen.

Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive,

at en ægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tred-

jemand, når ægtefællen eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på

denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller regi-

strering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre

tredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder anvendelse på

formueforholdet mellem ægtefællerne.

Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en

fast ejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende

til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand

vedrørende denne faste ejendom.

2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens

forhold til internationale konventioner (artikel 36), oplysninger om lov-

givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel 37), revi-

sion (artikel 38) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel

39-40).

3. Gældende dansk ret

3.1. Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk ret

I dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes

formueforhold reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirk-

ningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og

opløsning (ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v.

(fællesboskifteloven).

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under

ægteskabet, herunder ægtefællernes ret til at råde over deres respektive

aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten mv., gældsansvar og

bosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale formue-

ordning i et ægteskab – formuefællesskab – samt om mulighederne for at

fravige denne ordning ved indgåelse af en ægtepagt om særeje.

Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parter-

nes hånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske

ved ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi

ikke står i misforhold til giverens kår.

Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave

eller en arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven

skal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab.

Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fælles-

boskifteloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation,

skilsmisse, bosondring eller omstødelse af ægteskab. Efter retsvirknings-

lovens § 16, stk. 2, udtager hver ægtefælle eller dennes arvinger som ud-

gangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fra-

viges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved

rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anled-

ning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart

urimelig.

Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til

separation eller skilsmisse bestemme, at den ene ægtefælle skal yde den

anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økono-

misk henseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at først-

nævnte ægtefælle har haft særeje mv., og at ægtefællernes formuefor-

hold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad

taler derfor.

3.2. International kompetence

3.2.1. Skifte af fællesbo

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et

fællesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor ægtefællerne har bo-

pæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten

på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat

har bopæl i retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden

aftale, foretages skiftet i øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af

ægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.

Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling,

kan justitsministeren, såfremt mindst en af ægtefællerne har tilknytning

til Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i lan-

det. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal

foretage skiftet.

3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet

efter den ene ægtefælle

Ved behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Dan-

mark efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den ef-

terlevende ægtefælles aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles ef-

ter reglerne lovens kapitel 17, også selvom denne ægtefæller ikke bor her

i landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel

VI om skifte ved separation og skilsmisse finder anvendelse med de æn-

dringer, der følger af forholdets natur.

3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådighe-

den over alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.

En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykke

afhænde eller pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejen-

dommen tjener til familiens bolig, eller hvis ægtefællernes eller den an-

den ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder

for løsøre mv., jf. § 19.

Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af

§§ 18 og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis

der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.

Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighe-

dens beføjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffes

afgørelsen efter retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på det

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sted, hvor ægtefællerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever

sammen, af statsforvaltningen på det sted, hvor den ægtefælle, hvis sam-

tykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremt vedkommende ægtefælle

ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af

statsforvaltningen på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller ophol-

der sig. Gælder det anførte begge ægtefæller, træffes afgørelsen af den

statsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.

3.2.4. Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved

forstås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under

ægteskabet, uden at der foreligger separation.

Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den an-

den ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug

af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væ-

sentlig grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkom-

mende råder, eller har fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når

den anden ægtefælles bo er kommet under konkursbehandling.

Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted,

hvor den anden ægtefælle bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har

denne ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker

henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller ophol-

der sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan

justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres

til en herværende skifteret, jf. § 39.

Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41

i overensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven.

3.2.5. Den nordiske ægteskabskonvention

Konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge

og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adop-

tion og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonven-

tion) indeholder i artikel 7 regler om international kompetence til at be-

handle spørgsmål om separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som

er statsborgere og har sædvanligt opholdssted i de kontraherende stater.

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag om

separation eller skilsmisse også behandles spørgsmål om deling af ægte-

fællernes formue.

Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem de

samme parter for kompetente myndigheder i forskellige kontraherende

stater, skal den myndighed, ved hvilken sagen er blevet anlagt senere,

efter artikel 8 a af egen drift afvise sagen til fordel for den første myn-

dighed.

Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets

indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 i

den stat, hvor begge ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige stater,

afgøres begæringen i den stat, hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er

rettet, har bopæl.

3.3. Lovvalg

3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international

privatret

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt man-

dens domicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens

nye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse

med indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved

at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart

efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområ-

de, som en person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at for-

blive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være

midlertidigt.

Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel

undergives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det

såkaldte ”uforanderlighedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller

alle aktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor

de befinder sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”en-

hedsprincip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over

fast ejendom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendom-

men er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra ikkeejer-

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken lov

formueforholdet er undergivet.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges

i visse situationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning

fra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være un-

dergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget,

at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved

flytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tred-

jemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Dan-

mark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lov-

givning viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske lovgivning

strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirknings-

lovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige

erhvervelser til den anden ægtefælle.

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter

lovens § 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis

afgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separati-

ons- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formuefor-

holdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.

3.3.2. Udenlandske ægtepagter

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark

af ægtepagter, der er indgået i udlandet.

Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anven-

delse på ægtepagter, som indgås i udlandet, når manden har bopæl her.

Kvindens myndighed til at indgå ægtepagten bedømmes dog efter hendes

hjemsteds lovgivning.

En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som

er gyldig efter hans hjemsteds love, er gyldig her i landet, når han bosæt-

ter sig her, for så vidt den udenlandske lov ikke strider mod bestemmel-

serne i retsvirkningsloven. I forhold til tredjemand er gyldigheden dog

betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bo-

pæl her, anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes rets-

virkningen først fra anmeldelsesdagen.

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.3. Den nordiske ægteskabskonvention

I forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem

ægtefæller reguleret i den nordiske ægteskabskonvention.

Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller,

som er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende

stat, bedømmes efter loven i den af staterne, hvor ægtefællerne bosatte

sig ved ægteskabets indgåelse. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en

anden kontraherende stat og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats

lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet været bosat

der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lov

dog, så snart ægtefællerne bosætter sig der.

Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattet

af artikel 3, kan aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem er

bosat eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deres

formueforhold. En sådan lovvalgsaftale kan også indgås før ægteskabet.

Hvis den ene ægtefælle eller begge ægtefæller under ægteskabet har bo-

sat sig i en anden kontraherende stat, kan ægtefællerne også aftale, at lo-

ven i den kontraherende stat, hvor de begge senest var bosat samtidig,

skal anvendes.

Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde

over fast ejendom, over det, som kan ligestilles hermed, eller over bolig

dog altid bedømmes efter loven i den kontraherende stat, hvor den faste

ejendom mv. ligger.

Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der

finder anvendelse på ægtefællernes formueforhold, uden betydning for

retsvirkningerne af retshandler indgået før ændringen. Gyldigheden af

bestemmelserne i en ægtepagt bedømmes efter loven i den kontraherende

stat, som skal anvendes på ægtefællernes formueforhold, når spørgsmålet

bliver aktuelt.

Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en æg-

tepagt mellem ægtefæller, som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses

for gyldig med hensyn til formen i hver og en af de kontraherende stater,

hvis den, da den blev indgået, opfyldte formkravene i den lov, som efter

artikel 3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes formueforhold, eller i

loven i en kontraherende stat, hvor begge ægtefæller eller en af dem var

statsborgere. Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgsaftaler,

bedømmes gyldigheden af en sådan aftale efter formkravene for ægte-

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pagter. Enhver af staterne kan over for tredjemand gøre gyldigheden af

en lovvalgsaftale eller en ægtepagt betinget af, at aftalen eller ægtepagten

er registreret i overensstemmelse med den der gældende lov.

I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en æg-

tepagt, som er oprettet i medfør af konventionens artikel 4, for at være

gyldig overfor tredjemand her i landet skal være tinglyst her, såfremt par-

terne eller en af dem på oprettelsestidspunktet er bosat her. Bosætter æg-

tefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet, er

gyldigheden af ægtepagten i forhold til tredjemand betinget af, at ægte-

pagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til

personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra

anmeldelsesdagen.

Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, der

er omfattet af artikel 3, senere har bosat sig i en stat, som ikke er kontra-

herende, finder konventionens bestemmelser om ægtefællernes formue-

forhold ikke anvendelse.

3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse

I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af udenlandske afgørelser om formueforholdet mellem ægtefæller.

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med

andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægte-

skabets retsvirkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her i

landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere

fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes

regler om ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke

udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgø-

relser.

Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrative

og retskraftige judicielle afgørelser, som i en af de kontraherende stater

er truffet i overensstemmelse med bl.a. artikel 5 om bosondring og artikel

8 om deling af ægtefællernes formue, have gyldighed i de andre stater

uden særlig stadfæstelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller

myndighedens kompetence.

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5. Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsninger

indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder

over, og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Ægtefæller kan såle-

des give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. §

37, for at være gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale

om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.

Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan an-

fægte gaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige mid-

ler tilbage til at dække sine forpligtelser. Gaven kan endvidere anfægtes

efter konkursloven.

Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i

landet henvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2-3, der er beskrevet i

pkt. 3.3.2. og 3.3.3.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-

lige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Der vil senere blive foretaget høring over forslaget.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun

kan opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet mellem ægtefæl-

ler i relation til kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idet

reglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed

for borgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaterne

handler hver for sig. Målet kan således kun nås på EU-plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med

nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kom-

missionens betragtninger.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor høring over for-

slaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stilling til forslaget.

Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet, men en ræk-

ke punkter i forslaget må søges afklaret nærmere under de kommende

forhandlinger.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Forslag til Rådets forordning om kompetence,

lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrø-

rende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 127 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-

lige og indre anliggender. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 vil præsentere for-

slaget. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Eu-

ropæiske Union, der indeholder regler om international kompetence og

lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirk-

ninger af registrerede partnerskaber, og at fremme udveksling af afgø-

relser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik herpå inde-

holder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitel

II), lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af af-

gørelser og officielt bekræftede dokumenter i andre medlemsstater (kapi-

tel IV) samt de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerska-

ber over for tredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-

ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget. Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor hø-

ring over forslaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stilling

til forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet.

1. Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkon-

fliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herun-

der spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM

(2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om be-

handlingen af grænseoverskridende sager om formueforholdet mellem

ægtefæller. Grønbogen beskriver en række problemer omkring formue-

forholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flere

lande.

Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring

over grønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkende-

gav i den anledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter til-

tag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindst inden for familieretten der berører et meget stort antal EU-

borgere.

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retli-

ge og indre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit

møde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af

Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december

2009. I Stockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidig

anerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som er væsentlige

for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overens-

stemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsbor-

gerskab 2010 (KOM(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for interna-

tionale par (både ægtepar og registrerede partnere) at finde oplysninger

om international kompetence og lovvalg i relation til deres formuefor-

hold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.

Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om

internationale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registre-

rede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtræk-

kene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og

ekspertmødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til

Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdel-

se af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af

registrerede partnerskaber (partnerskabsformueforholdsforordningen).

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1

og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med

grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samar-

bejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre

markeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig

anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige

afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem med-

lemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-

milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

høring af Europa-Parlamentet.

Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række

foranstaltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslaget

til partnerskabsformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-

forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om ci-

vilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholder

regler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerken-

delse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, fin-

der forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.

Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder anvendelse

på formueforholdet mellem registrerede partnere.

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr.

2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-

forordning) bl.a. regler om international kompetence samt om anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation.

Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægte-

fæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder an-

vendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere.

Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-

vet nedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordninger-

ne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af

en såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grund-

lag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i

forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf.

lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendel-

se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter

vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009)

154 endelig). Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om internatio-

nal kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

i relation til arvesager.

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets

forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller

(KOM (2011) 126 endelig) (ægtefælleformueforholdsforordningen).

Denne forordning skal kun finde anvendelse på formueforholdet mellem

ægtefæller.

Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er

beskrevet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2

forordninger, og forordningerne vil ikke være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der

bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til partnerskabs-

formueforholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske

Union for international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager

vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber

og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlems-

staterne.

Med forslaget udvides kompetencen både for de retter, der behandler en

sag om opløsning af et registreret partnerskab efter regler om internatio-

nal kompetence i national lovgivning, og for de retter, der efter kommen-

de EU-instrumenter skal behandle en arvesag, til også at omfatte sager

vedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere, således at den

samme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige retsvirk-

ninger ved registrerede partnerskaber vil kunne forenkle behandlingen af

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sager herom og give borgerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken

lov der finder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de

gældende lovvalgsregler i medlemsstaterne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at

forordningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvalt-

ning af partnernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling ved

samlivsophævelse eller ved skiftet efter en af partnernes død.

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse

på formueforholdet i registrerede partnerskaber. Forordningen finder ikke

anvendelse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender.

Den finder heller ikke anvendelse på de personlige retsvirkninger af det

registrerede partnerskab, partnernes retsevne, underholdspligt, gavedi-

spositioner mellem partnerne, den længstlevende partners arverettighe-

der, selskaber oprettet mellem partnerne og arten af tingslige rettigheder

over et formuegode og registreringen af sådanne.

Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”registreret part-

nerskab”. I betragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, at

begrebet “registreret partnerskab” defineres efter national ret i de enkelte

medlemsstater.

I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem partnerne” fra an-

vendelsesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forordnings-

forslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forplig-

telser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem registrerede part-

nere. Denne forordning finder dog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse

på forpligtelser, der udspringer af familieforhold eller af forhold, der

ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at ha-

ve tilsvarende virkninger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtel-

ser, der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller, eller af for-

mueforholdet mellem partnere i forhold, der ifølge den lov, der finder

anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til

et ægteskab. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er

beskrevet ovenfor.

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begre-

ber, der anvendes i forordningen. Ved formueretlige retsvirkninger for-

stås eksempelvis ”samtlige regler om de formueretlige forbindelser mel-

lem partnerne indbyrdes og over for tredjemand som følger direkte af den

tilknytning, det registrerede partnerskab skaber”, og ved registreret part-

nerskab forstås ”lovreguleret samlivsform mellem to personer på grund-

lag af en registrering hos en offentlig myndighed”. Herudover defineres

begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at

formålet med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få

sammenhængende sager behandlet ved retterne i den samme medlems-

stat. Derfor sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne

om kompetence for de retter, der skal påkende sager om formueforholdet

i partnerskabet, og de allerede eksisterende eller planlagte regler i andre

EU-instrumenter.

Efter forslagets artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en

registreret partners arvesag i medfør af den foreslåede forordning om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og

officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et

europæisk arvebevis, jf. Kommissionens forslag herom af 14. oktober

2007 (KOM (2009) 154 endelig), ligeledes have kompetence til at træffe

afgørelse om de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet i forbindel-

se med sagen.

Det fremgår dog af stk. 2 i samme artikel, at retten kan erklære sig in-

kompetent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registreret

partnerskab. Den kompetente ret vil derefter blive udpeget i overens-

stemmelse med artikel 5.

Ifølge artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøg-

ning om opløsning af et registreret partnerskab, ligeledes kompetence til

at træffe afgørelse om sagens formueretlige retsvirkninger, hvis partnerne

har aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tids-

punkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal

aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter. Hvis

der ikke indgås aftale mellem partnerne, fastsættes kompetencen efter

reglerne i artikel 5.

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrø-

rer de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab, medmin-

dre sagen er omfattet af artikel 3 og 4:

a) Retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles

sædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,

b) retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres

fælles sædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit

opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant,

c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige

opholdssted, eller når dette ikke er relevant,

d) retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er

indgået.

Efter stk. 2 i samme artikel, kan de retter, der er nævnt under litra a-c,

erklære sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender

registrerede partnerskaber.

Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og

kompetence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen

medlemsstat er kompetent efter artikel 3-5.

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til mod-

krav (artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12),

indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbige

retsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om,

hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Efter forslagets artikel 15 er den lov, der skal anvendes på de formueret-

lige retsvirkninger af partnerskabet, loven i den stat, hvor partnerskabet

er indgået.

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at

dette gælder alle parrets formuegoder, som er omfattet af de formueretli-

ge regler for registrerede partnerskaber, uanset form og sted.

Ifølge artikel 16 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anven-

delse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 17 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen

af præceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for

at være så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som

f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne

finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendel-

sesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på de for-

mueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab i henhold til part-

nerskabsformueforholdsforordningen.

I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at

for at tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens

bolig, giver artikel 17 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en

udenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af

familiens bolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggen-

de, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig. Denne

medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov på

enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmel-

serne i den lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der re-

gulerer den pågældende persons partnerskabsaftale, som er indgået i en

anden medlemsstat.

Efter artikel 18, stk. 1, kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er

udpeget efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmel-

sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i

domsstaten.

Efter stk. 2 i samme artikel kan anvendelsen af en regel i en lov, som skal

anvendes efter denne forordning, ikke anses for at være i strid med

grundlæggende retsprincipper i domslandet alene, fordi loven i domslan-

det ikke anerkender registrerede partnerskaber.

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlems-

staternes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 19) samt

bestemmelser om medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 20).

2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 21-27)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og

fuldbyrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede reg-

ler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne

herom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater

uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede

en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksi-

gibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af

dokumenter. Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren under-

søge mulige grunde til afvisning. Disse grunde giver efter Kommissio-

nens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder.

Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt frem-

skridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale

ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.

Efter artikel 21 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, aner-

kendes i de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anven-

delse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt

part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bru-

xelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis

anerkendelsen gøres gældende som led i en verserende sag ved en ret i en

medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om aner-

kendelse.

Det fremgår af artikel 22, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,

- hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende rets-

principper i den anmodede medlemsstat,

- hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende doku-

ment ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god

tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interes-

ser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til

at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre

det,

- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mel-

lem de samme parter i den anmodede medlemsstat, eller

- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidli-

gere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem

de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på

samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de

nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede

medlemsstat.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 27 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som

kan fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter

artikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

I artikel 24 fastslås det, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørel-

se, der helt eller delvist vedrører formueforholdet i registrerede partner-

skaber, ikke kan afvises med henvisning til, at loven i den anmodede

medlemsstat ikke anerkender registrerede partnerskaber, eller ikke til-

lægger dem de samme formueretlige retsvirkninger.

Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud

mod prøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyn

til afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 23-25) og en be-

stemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden

medlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel

26).

2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

(artikel 28-30)

Det fremgår af artikel 28, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-

mindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og

under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod

grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendel-

se af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraft

angående indholdet og formodning om gyldighed.

Efter artikel 29 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og

eksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en

anden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret,

der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære

det officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørel-

se om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede doku-

ment åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmo-

dede medlemsstat.

Det fremgår af artikel 30, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmed-

lemsstaten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat

efter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officielt

bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan

afgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæ-

ve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åben-

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende med-

lemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 31 reguleres de formueretlige retsvirkninger af et registreret

partnerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand af loven i

den medlemsstat, hvor partnerskabet er indgået, jf. artikel 15.

Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive,

at en partner ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredje-

mand, når partneren eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på

denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller regi-

strering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre

tredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder anvendelse på

formueforholdet i det registrerede partnerskab.

Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en

fast ejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende

til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en partner og tredjemand ved-

rørende denne faste ejendom.

2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens

forhold til internationale konventioner (artikel 32), oplysninger om lov-

givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel 33), revi-

sion (artikel 34) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel

35-36).

3. Gældende dansk ret

3.1. Formueforholdet mellem registrerede partnere i dansk ret

Efter § 1 i lov om registreret partnerskab (partnerskabsloven) kan to per-

soner af samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Efter lovens §

3 har registrering af partnerskab de samme retsvirkninger som indgåelse

af ægteskab.

I dansk ret er retsvirkningerne af et registreret partnerskab i relation til

partnernes formueforhold dermed reguleret af lov om ægteskabets rets-

virkninger (retsvirkningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepen-

sion ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om æg-

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

teskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om

skifte af fællesbo m.v. (fællesboskifteloven).

Det fremgår dog af § 4, stk. 1, i partnerskabsloven, at bestemmelser i

dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et æg-

teskab bestemt ved dennes køn, ikke finder anvendelse på det registrere-

de partnerskab.

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem partnerne under

det registrerede partnerskab, herunder partnernes ret til at råde over deres

respektive aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten, gældsansvar

og bosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale for-

mueordning i et registreret partnerskab – formuefællesskab – samt om

mulighederne for at fravige denne ordning ved indgåelse af en ægtepagt

om særeje.

Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parter-

nes hånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Gaver mellem partnerne skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske

ved ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi

ikke står i misforhold til giverens kår.

Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave

eller en arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven

skal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab.

Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fælles-

boskifteloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation,

skilsmisse, bosondring eller omstødelse af et registreret partnerskab. Ef-

ter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver partner eller dennes ar-

vinger som udgangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette ud-

gangspunkt fraviges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige ret-

tigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved

skifte i anledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil

være åbenbart urimelig.

Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til

separation eller skilsmisse bestemme, at den ene partner skal yde den an-

den et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk

henseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at den førstnævn-

te partner har haft særeje mv., og at partnernes formueforhold, partner-

skabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter partnerskabslovens § 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationale

traktater ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre de

øvrige kontraherende stater tilslutter sig dette. Da der ikke er indgået en

aftale med de nordiske lande herom, finder konvention af 6. februar 1931

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende pri-

vatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål med senere

ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) ikke anvendelse på et

registreret partnerskab.

3.2. International kompetence

3.2.1. Skifte af fællesbo

Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et

fællesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor partnerne har bopæl.

Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten på

det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har

bopæl i retskredsen. Medmindre der af partnerne træffes anden aftale,

foretages skiftet i øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af part-

nerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.

Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling,

kan justitsministeren, såfremt mindst en af partnerne har tilknytning til

Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet.

Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal

foretage skiftet.

3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet

efter den ene partner

Ved behandlingen i Danmark af en sag om skifte af dødsboet efter en

registreret partner efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens §

74, at den efterlevende partners aktiver og passiver, der er fælleseje, be-

handles efter reglerne lovens kapitel 17, også selvom den efterlevende

partner ikke bor her i landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fælles-

boskiftelovens kapitel VI om skifte ved separation og skilsmisse finder

anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver partner i levende live rådigheden

over alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En partner kan efter § 18 ikke uden den anden partners samtykke afhæn-

de eller pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendom-

men tjener til familiens bolig, eller hvis partnernes eller den anden part-

ners erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre

mv., jf. § 19.

Nægter en partner at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§

18 og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis

der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.

Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighe-

dens beføjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffes

afgørelsen efter retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på det

sted, hvor partnerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sam-

men, af statsforvaltningen på det sted, hvor den partner, hvis samtykke er

nægtet, bor eller opholder sig. Såfremt vedkommende partner ikke har

kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af statsfor-

valtningen på det sted, hvor den anden partner bor eller opholder sig.

Gælder det anførte begge partnere, træffes afgørelsen af den statsforvalt-

ning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.

3.2.4. Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved

forstås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under

partnerskabet, uden at der foreligger separation.

Efter lovens § 38 kan en partner bl.a. forlange bosondring, når den anden

partner ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin

rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig

grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende rå-

der, eller har fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den anden

partners bo er kommet under konkursbehandling.

Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted,

hvor den anden partner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har

denne partner ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker

henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller ophol-

der sig. Har ingen af partnerne bopæl eller ophold her i landet, kan

justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres

til en herværende skifteret, jf. § 39.

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41

i overensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven.

3.3. Lovvalg

3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international

privatret

Reglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er

som udgangspunkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det føl-

gende beskrives først disse regler, og derefter beskrives anvendelsen af

reglerne på formueforholdet mellem registrerede partnere.

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt man-

dens domicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens

nye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse

med indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved

at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart

efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområ-

de, som en person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at for-

blive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være

midlertidigt.

Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel

undergives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det

såkaldte ”uforanderlighedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller

alle aktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad aktiverne består af, og

hvor de befinder sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte

”enhedsprincip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over

fast ejendom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendom-

men er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra ikkeejer-

ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken lov

formueforholdet er undergivet.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges

i visse situationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning

fra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være un-

dergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget,

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved

flytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tred-

jemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Dan-

mark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lov-

givning viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske lovgivning

strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirknings-

lovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige

erhvervelser til den anden ægtefælle.

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter

lovens § 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis

afgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separati-

ons- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formuefor-

holdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.

Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til

mandens domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for for-

mueforholdet i et registreret partnerskab, uanset om partnerskabet er ind-

gået i Danmark eller i udlandet.

Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven

eller til de senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved muligheden

for at indgå registreret partnerskab i Danmark blev udvidet i relation til

parter med bopæl i udlandet.

Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige

litteratur er det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i

større omfang end omtalt oven for, og at formueforholdet ellers er regule-

ret af loven i parternes første fælles bopælsstat, subsidiært loven i den

stat, hvor partnerskabet blev indgået.

3.3.2. Udenlandske ægtepagter

Som nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der inde-

holder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes

køn, ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, jf. § 4, stk. 1, i

partnerskabsloven.

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark

af ægtepagter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter dis-

se regler knyttet op på mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestem-

melsen i § 53 finder derfor ikke anvendelse på en ægtepagt, der er opret-

tet i udlandet i et registreret partnerskab.

166

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark

på ulovbestemt grundlag af en udenlandsk ægtepagt, der er oprettet i et

registreret partnerskab.

3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse

I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af udenlandske afgørelser om formueforholdet mellem registrerede

partnere.

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med

andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om part-

nerskabets retsvirkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her i

landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere

fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes

regler om partnerskabets retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke

udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgø-

relser.

3.5. Registrerede partneres formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan registrerede partnere med visse be-

grænsninger indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af

dem råder over, og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Partnere

kan således give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk.

1, jf. § 37, for at være gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der

er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens

kår.

Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan an-

fægte gaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige mid-

ler tilbage til at dække sine forpligtelser.

Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i

landet henvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2, der er beskrevet i pkt.

3.3.2.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-

lige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Der vil senere blive foretaget høring over forslaget.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun

kan opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet i registrerede

partnerskaber i relation til kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-

byrdelse, idet reglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed og

forudsigelighed for borgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis

medlemsstaterne handler hver for sig. Målet kan således kun nås på EU-

plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med

nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kom-

missionens betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor høring over for-

slaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stilling til forslaget.

Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet, men en ræk-

ke punkter i forslaget må søges afklaret nærmere under de kommende

forhandlinger.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 28. marts 2011.

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

169