Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3084 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
Den 30. marts 2011
FVM 884
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011
____________________________________________________________________
1.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Evaluering af fi-
skeriindsatsforvaltningen i de vestlige farvande
- Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 661
Side 2
2.
Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af landbrugspro-
dukter:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger
for landbrugsprodukter
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-
ning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår han-
delsnormer
- Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 733 og KOM (2010) 738
Side 6
3.
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at for-
længe optagelsen af carbendazim som aktivstof
-
Vedtagelse
KOM (2011) 27
Side 14
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2000/75/EF for så vidt angår vaccination mod bluetongue
-
Tidlig forelæggelse
KOM (2011) 666
Side 15
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 14. april 2011
1.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Evaluering af
fiskeriindsatsforvaltningen i de vestlige farvande
KOM (2010) 661
Nyt notat.
Resumé
Det følger af forordningen om fiskeriindsatsforvaltningen i de vestlige farvande, at Kommissionen
er forpligtet til at evaluere fiskeriindsatsordningen fra 2003. Kommissionen konkluderer blandt an-
det, at det med indsatsordningen fra 2003 er lykkedes at skabe betingelserne for at integrere Spani-
en og Portugal fuldt ud i den fælles fiskeripolitiks vigtigste regler. Kommissionen anfører endvide-
re, at i og med ordningen er statisk, har den i de fleste tilfælde ikke længere nogen begrænsende
virkning på EU-flådernes aktiviteter i en lang række områder, eftersom den samlede flådekapacitet
er faldet kontinuerligt, og fiskerimuligheder for kvoteomfattede arter ligeledes er reduceret. Resul-
taterne af evalueringen vil blive lagt til grund for beslutningen om, hvordan og i hvilken form ord-
ningen skal fortsætte, hvilket ifølge Kommissionen vil afhænge af de politiske retningslinjer for re-
formen af den fælles fiskeripolitik i 2012.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2010) 661 af 11. november 2010 fremsendt meddelelse om evalue-
ring af fiskeriindsatsforvaltningen i de vestlige farvande. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 17.
november 2010 i en dansk sprogudgave.
Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april
2011 med henblik på udveksling af synspunkter.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-
lelse fra Kommissionen.
Formål og indhold
Fiskeriindsatsreguleringsordningen i de vestlige farvande
Fiskeriindsatsreguleringen i de vestlige farvande
1
blev indført i 1995 med det formål at opretholde
den balance, der eksisterede på det tidspunkt, hvor Spanien og Portugal blev medlemmer af EU, og
for at undgå en stigning i fiskeriindsatsen i forhold til det indsatsniveau, der var blevet observeret
indtil da. Da overgangsbestemmelserne for Spaniens og Portugals tiltrædelse af EU udløb i 2002,
1
De vestlige farvande omfatter det nordøstlige Atlanterhav vest for Nordsøen og Norskehavet, herunder de eksklusive økonomi-
ske zoner, der tilhører Portugals og Spaniens fjernområder.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0003.png
blev ordningen ændret i overensstemmelse med den ændrede retstilstand. Den nuværende forord-
ning om indsatsforvaltningen i de vestlige farvande er således fra 2003
2
.
Med indsatsordningen fra 2003 blev den maksimalt tilladte indsats i form af kW-dage (antallet af
havdage ganget med det pågældende fartøjs maskineffekt) om året sænket betydeligt i forhold til
1995-ordningen. Indsatsloftet blev fastsat på samme niveau som den gennemsnitlige årlige indsats i
perioden 1998-2002. Ordningen skiller sig ud fra de indsatsordninger, der gælder i henhold til fler-
årige forvaltningsplaner, ved, at indsatstildelingen ligger fast og derfor ikke ændrer sig fra år til år i
overensstemmelse med forvaltningsmål eller kvotetildelinger for de pågældende bestande. Ordnin-
gen kan således ifølge Kommissionen ikke anvendes til bestandsforvaltning eller forvaltning af fi-
skeri efter flere arter.
Indsatstildelingen i henhold til ordningen sker med forbehold for de mere restriktive indsatsregler,
der er fastsat i de forskellige forvaltningsplaner. I de vestlige farvande gælder der i øjeblikket tre
forvaltningsplaner, der fastsætter begrænsninger for indsatsen, som kan ændres i takt med bestande-
nes situation:
torsk i farvandene vest for Skotland og i Det Irske Hav
tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal
sydlig kulmule og jomfruhummer i de iberiske farvande.
Ordningen finder alene anvendelse for fartøjer over 15 meter, dog for fartøjer over 10 meter inden
for det biologiske følsomme område i Det Irske Hav
3
.
Ordningen er delt op på 9 meget store områder, og hvert område omfatter mange vidt forskellige fi-
skepladser. Den skelner kun mellem tre ”målarter”:
demersale arter (bortset fra dybhavsarter)
kammuslinger
taske- og edderkopkrabber.
Danmark er i henhold til ordningen tildelt en begrænset mængde indsats, baseret på historisk fiskeri
efter sperling.
4
Evaluering af fiskeriindsatsreguleringsordningen i de vestlige farvande
Det følger af forordningen, at Kommissionen er forpligtet til at evaluere fiskeriindsatsordningen fra
2003 ud fra tre aspekter:
gennemførelsen af ordningen i medlemsstaterne
2
Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizo-
ner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95
og (EF) nr. 2027/95.
3
Det biologisk følsomme område er et område i Det Keltiske Hav beliggende i Irlands og Storbritanniens eksklusive økonomi-
ske zoner, som siden 2004 har været omfattet af en særlig indsatsforvaltningsordning. Områdets grænser er trukket på grundlag
af videnskabelige oplysninger om store forekomster af unge kulmule.
4
Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1415/2004 af 19. juli 2004 om fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for så
vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskerier.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betingelserne for adgang til de fjernest liggende områder i det nordøstlige Atlanterhav (fiskeriet
omkring Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira)
spørgsmålet om, hvorvidt de særlige indsatsregler for området vest og syd for Irland, det biolo-
gisk følsomme område i Det Irske Hav, er effektive.
Evalueringen er hovedsagelig baseret på Kommissionens overvågning af indsatsordningen, med-
lemsstaternes svar på et spørgeskema, en evaluering foretaget af STECF (Den Videnskabelige,
Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) og ICES’ (Det Internationale Havundersøgelsesråd)
videnskabelige rådgivning vedrørende det biologisk følsomme område i Det Irske Hav.
Resultaterne af evalueringen vil blive lagt til grund for beslutningen om, hvordan og i hvilken form
ordningen skal fortsætte, hvilket ifølge Kommissionen vil afhænge af de politiske retningslinjer for
reformen af den fælles fiskeripolitik i 2012.
Kommissionens konklusioner
Med indsatsordningen fra 2003 er det ifølge Kommissionen lykkedes at skabe betingelserne for at
integrere Spanien og Portugal fuldt ud i den fælles fiskeripolitiks vigtigste regler. I og med at ord-
ningen er statisk, har den i de fleste tilfælde ikke længere nogen begrænsende virkning på EU-
flådernes aktiviteter i en lang række områder, eftersom den samlede flådekapacitet er faldet konti-
nuerligt, og fiskerimuligheder for kvoteomfattede arter ligeledes er reduceret.
Til gengæld er der siden 2003 udarbejdet fiskerispecifikke indsatsordninger (flerårige planer) for
flere områder, som er baseret på årlig bestandsrådgivning. Kommissionen vurderer, at det måske vil
være muligt i fremtiden at udforme en bred indsatsordning baseret på regelmæssig bestandsrådgiv-
ning for blandet fiskeri. Det ville dog kræve en mere detaljeret definition af de forskellige fiskerier.
Hvad angår det biologisk følsomme område har dette været evalueret af ICES. På baggrund heraf
anfører Kommissionen i sin konklusion, at ordningen inden for det biologisk følsomme område i
kombination med en række tekniske foranstaltninger har vist sig at bidrage til visse bestandes for-
bedrede status. Den videnskabelige rådgivning peger imidlertid på, at der i fremtiden bør være en
tydeligere sammenhæng mellem restriktionerne i fiskeriet og ressourceforvaltningsmål.
Kommissionen vurderer, at forvaltning i form af indsatsbegrænsninger kan spille en vigtig rolle for
kammuslinge- og krabbefiskeriet, eftersom der ikke er fastsat TAC’er for disse arter. Forvaltnings-
parameteret i form af kW-dage, der anvendes i øjeblikket, er dog ikke præcist nok, navnlig når det
gælder krabbefiskeriet (fiskeritrykket afhænger i vidt omfang af antallet af indhalede krabbetejner,
hvilket ikke har meget med maskineffekt at gøre).
For fjernområderne i det østlige Atlanterhav (fiskeriet omkring Azorerne, De Kanariske Øer og
Madeira) udgør ordningen en bred ramme. Vurderingen er, at indsatsordningen kun har meget be-
grænset virkning og betydning, da dybhavsarter og stærkt vandrende store pelagiske arter hører til
de vigtigste fiskerier, og ingen af disse er omfattet af denne ordning.
Formandskabet har udarbejdet spørgsmål med henblik på drøftelsen i rådet (landbrug og fiskeri)
den 14. april 2011. Spørgsmålene fokuserer på behovet og hovedargumenterne for at fastholde fi-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skeriindsatsreguleringen i de vestlige farvande. Derudover spørges til behovet for en forbedring af
fiskeriindsatsreguleringen, herunder hvorvidt der skal tages hensyn til blandet fiskeri, og hvordan
reguleringen kan bruges til at eliminere udsmid. Endelig spørges til tidsplanen for en eventuel til-
pasning af fiskeriindsatsreguleringen i forhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at Europa-
Parlamentet vil fremlægge en udtalelse på eget initiativ.
Konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det
offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri), hvilket ikke har givet anledning til be-
mærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt meddelelsens konklusioner, herunder en revision af ordningen, som sik-
rer en bedre sammenhæng mellem bestandssituationen og forvaltningstiltagene i området.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes generelt at være positive over for meddelelsen, og de direkte involvere-
de medlemsstater forventes at ønske en revision af den nuværende ordning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0006.png
2.
Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af landbrugs-
produkter:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsord-
ninger for landbrugsprodukter
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidt
angår handelsnormer
KOM (2010) 733 og KOM (2010) 738
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. januar 2011.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionens ”Kvalitetspakke” er en samling af forslag og initiativer, der skal medvirke til at
imødekomme behovet for diversitet og kvalitet i udbuddet af landbrugsprodukter, da dette udgør et
konkurrencemæssigt potentiale for EU's landbrugssektor. Kvalitetspakken indeholder et forslag til
en forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, hvori de eksisterende ordninger om
beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelses-betegnelser samt garanterede traditi-
onelle specialiteter indarbejdes. Ligeledes indeholder Kvalitetspakken en fælles lovgivningsmæssig
ramme for handelsnormer. Endelig indeholder Kvalitetspakken forslag til retningslinjer for god
praksis for udvikling og drift af certificeringsordninger for landbrugsprodukter samt forslag til ret-
ningslinjer for mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser beskyttet under ordningerne for
beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser. Forslagene forventes
samlet set ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har den 10. december 2010 fremsendt forslag KOM (2010) 733 til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, forslag KOM
(2010) 738 til ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vedrørende
handelsnormer, meddelelse om retningslinjer vedrørende den bedste praksis for udvikling og an-
vendelse af certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer samt meddelelse om ret-
ningslinjer for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbe-
tegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB), der alle er en del af den såkaldte ”Kvali-
tetspakke”. Forslagene er modtaget i en dansk sprogversion den 20. december 2010.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 samt TEUF artikel 118, stk. 1 for så
vidt angår afsnit II i KOM (2010) 733 om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede
geografiske betegnelser. Forslagene skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011 med hen-
blik på udveksling af synspunkter.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0007.png
Nærhedsprincippet
For så vidt angår kvalitetsordninger fremhæver Kommissionen, at beskyttelsen af navne og termer,
der giver landbrugsprodukter en øget værdi, er beskyttet i hele EU. De omfattede ordninger er til-
knyttet symboler, der anvendes ved markedsføringen, og disse skal være fælles i hele EU for at sik-
re en ensartet anerkendelse. Regeringen er enig heri.
For så vidt angår handelsnormer er forslagene fremsat som et led i gennemførelsen af den
fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet i dette tilfælde vurderes at være overholdt.
Formål og indhold
Kvalitetspakken indeholder Kommissionens forslag til, hvilke instrumenter, herunder lovgivning,
der skal gennemføres for at etablere en sammenhængende politik for kvaliteten af landbrugsproduk-
ter i EU.
Kommissionen fremfører, at kvalitetspakken skal medvirke til at imødekomme behovet for diversi-
tet og kvalitet i udbuddet af landbrugsprodukter, da dette udgør et konkurrencemæssigt potentiale
for EU's landbrugssektor. Kommissionen fremhæver, at kvalitetspolitikken skal ses som en integre-
ret del af EU's landbrugspolitik, herunder Kommissionens meddelelse om landbrugspolitikken efter
2013
5
, hvor Kommissionen beskriver udfordringerne for at opretholde aktiviteterne og diversiteten i
landdistrikterne og forøge konkurrenceevnen i landbrugssektoren. Producenterne af landbrugspro-
dukter har oplevet en forringelse af deres konkurrenceevne, mens forbrugerne i øget omfang efter-
spørger autentiske produkter produceret efter særlige og traditionelle metoder. I den sammenhæng
er det påkrævet, at forbrugerne får en præcis og troværdig information via mærkningen af produk-
terne, hvorfor EU's kvalitetspolitik skal indeholde de rigtige instrumenter til troværdigt at kommu-
nikere produkt- og kvalitetsegenskaber overfor de øvrige afsætningsled og forbrugerne samt beskyt-
te disse mod uhæderlig markedsføring. Derudover vurderes der at være behov for, at kvalitetspoli-
tikkens instrumenter bliver forenklet og gjort mere sammenhængende.
Kvalitetspakken udspringer delvist af, at Kommissionen i 2006 - i forbindelse med revisionen af
forordningen om beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og beskyttede oprindelsesbetegnelser
(BOB) - tilkendegav at ville gennemføre en analyse om behovet for en fremtidig politikudvikling
inden for kvalitetspolitikkens område. I kølvandet herpå offentliggjorde Kommissionen ”Grønbo-
gen om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter” i november 2008, der udgjorde grundlaget for
Kommissionens meddelelse om landbrugsprodukters kvalitetspolitik i 2009, som blandt andet be-
skriver de fremadrettede strategiske initiativer i form af forbedret kommunikation mellem land-
mænd, producenter og forbrugere, forbedret sammenhæng i EU’s landbrugspolitik for så vidt angår
kvalitetspolitikker samt reduceret kompleksitet i lovgivningen.
Økologiordningen indgår ikke i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007.
Forslag til forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter.
5
KOM (2010) 672 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-
valg og Regionsudvalget: Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 -fremtidens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og
landdistrikter
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den fremadrettede udformning af fødevarekvalitetspolitikken, som følger af kvalitetspakken, præ-
senterer tre sammenhængende ordninger indenfor én overordnet ramme:
Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB)
Garanterede traditionelle specialiteter (GTS)
Frivillige kvalitetsbetegnelser
Ovennævnte ordninger samles i én ordning og de nuværende komitéer erstattes af en enkelt komité
(Komitéen for Landbrugsprodukters Kvalitet).
Beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser
Forslaget opretholder og styrker kvalitetsordningen for landbrugsprodukter og fødevarer
(BOB/BGB). Disse ordninger sikrer beskyttelse af geografiske betegnelser, der beskriver et land-
brugsprodukt eller en fødevare, hvis kendetegn eller renommé skyldes det geografiske område, som
produktet har oprindelse i.
Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) er EU-
ordninger, der med henblik på at fremme en mangfoldig landbrugsproduktion, beskytter produkt-
navne fra misbrug og efterligning, og giver forbrugerne information om produkternes særlige karak-
ter.
Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer, der er
produceret, forarbejdet og tilvirket i et bestemt geografisk område, ved brug af en særlig,
anerkendt viden.
Beskyttede geografiske betegnelser (BGB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer med
særlig tilknytning til et bestemt geografisk område. Mindst ét af produktionsstadierne (pro-
duktion, forarbejdning, tilvirkning) skal foretages inden for det pågældende område.
Forslaget bibeholder skillelinjen mellem BOB og BGB samt adskillelsen til geografiske betegnelser
for vin, spiritus og aromatiserede vine, grundet de seneste reformer i vin- og spirituslovgivningen.
En styrkelse og forenkling af ordningerne indebærer:
Præcisering af sammenslutningers og medlemsstaters rolle og forpligtelser ved ansøgning om
registrering af navne samt medlemsstaters håndhævelse af beskyttelse af registrerede navne i he-
le EU.
Beskyttelsesniveauet vedrørende registrerede navne og EU-symboler øges og tydeliggøres, og
registreringsprocessen forkortes.
Tilpasning til internationale anvendelser for så vidt angår definitionerne af geografiske oprin-
delsesbetegnelser og beskyttede betegnelser.
Garanterede traditionelle specialiteter
Ordningen er den tredje EU-ordning (udover BGB/BOB), der er oprettet med henblik på at fremme
en mangfoldig landbrugsproduktion, beskytte produktnavne fra misbrug og efterligning, og give
forbrugerne information om produkternes særlige karakter. Ordningen omfatter betegnelser på
landbrugsprodukter eller fødevarer, der er produceret ved hjælp af traditionelle råvarer eller efter
traditionelle produktionsmetoder, eller som har en traditionel sammensætning.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget opretholder ordningen vedrørende garanterede traditionelle specialiteter (GTS) som en
særskilt betegnelse. Dog ændres registreringsproceduren, hvorved offentliggørelse af nye produkter
hviler på nationale såvel som regionale myndigheder, og herunder også mulig indsigelse i første in-
stans. En revision af ordningen vil forbedre ordningen på følgende områder:
Kriteriet for tradition forlænges fra de nuværende 25 år til 50 år.
Ordningen målrettes opskrifter og fødevareprodukter ved at forbeholde ordningen til bearbejde-
de og andre forarbejdede fødevarer med essentielle ingredienser fra de øvrige ordninger
(BOB/BGB).
Definitioner såvel som procedurer forenkles substantielt.
Frivillige kvalitetsbetegnelser
Forslaget indebærer, at nærværende forordning fremadrettet inkluderer den lovgivningsmæssige
ramme for frivillige kvalitetsbetegnelser, og at regler herom kan fastsættes ved delegerede retsakter.
Eksisterende frivillige kvalitetsbetegnelser, for eksempel ”ekstra jomfru olivenolie” eller ”frilands-
æg”, opretholdes uændret, men ændringer eller ophævelser af sådanne betegnelser samt etablering
af nye betegnelser vil fremover ske med hjemmel i nærværende forordning.
Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vedrørende
handelsnormerne for landbrugsprodukter
Kommissionen vurderer, at Kommissionens meddelelse og den efterfølgende debat har vist, at han-
delsnormer for landbrugsprodukter kan medvirke til at forbedre de økonomiske betingelser for pro-
duktion og salg samt bidrage til landbrugsprodukters kvalitet.
Forslaget omfatter en ny fælles ramme for varetagelse af reglerne om handelsnormer, som indebæ-
rer, at Kommissionen via delegerede retsakter kan fastsætte og udvikle handelsnormer. I øjeblikket
er kompetencen til at etablere handelsnormer Rådets kompetence, mens kompetencen til at fastsætte
indholdet i handelsnormerne for nogle sektorers vedkommende er Kommissionens, mens den for
andre sektorers vedkommende er Rådets kompetence.
Forslaget fastsætter en generel handelsnorm (produkter ”af sund og af sædvanlig handelskvalitet” til
human konsum) for alle produkter omfattet af et bilag til forordningen. Endvidere indebærer forsla-
get, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastsætte flere specifikke bestemmelser for den
generelle handelsnorm, samt at medlemsstaterne skal indføre en kontrolordning for den generelle
handelsnorm på linje med kontrolordningerne for de specifikke handelsnormer.
Forslaget fastsætter en generel hjemmel til ved delegerede retsakter at etablere særlige, sektorspeci-
fikke handelsnormer. Endvidere omfatter forslaget en udtømmende liste over, hvilke elementer der
kan indgå i en handelsnorm, for eksempel klassifikationskriterier, produktkarakteristika og særlige
mærkningskrav, herunder ”produktionssted” og/eller oprindelse”.
Forslaget indeholder en fælles ramme for kontrol af handelsnormerne. I gældende lovgivning er
kontrolbestemmelserne specifikke for de specifikke normer. Kontrolbestemmelser kan fastsættes
ved gennemførelsesretsakter. Hertil foreslås, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastsæt-
te særlige bestemmelser om import og eksport af produkter omfattet af specifikke handelsnormer.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0010.png
Angivelse af ”produktionssted” og/eller ”oprindelse” for landbrugsprodukter
Forslaget etablerer en generel hjemmel til, at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske krav
om produktionssted og/eller oprindelse for produkter i handelsnormerne, der er omfattet af et
bilag til forordningen i de handelsnormer, hvor der i dag er krav om angivelse af ”produktionssted”
og/eller ”oprindelse”, opretholdes bestemmelserne.
Muligheden for at fastsætte obligatorisk oprindelsesmærkning under den nye lovgivningsmæssige
ramme vil i givet fald blive vurderet fødevaresektor for fødevaresektor på baggrund af en konse-
kvensanalyse. Konsekvensanalysen skal fastslå, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre obligato-
riske bestemmelser om mærkning med produktionssted og/eller oprindelse. Første konsekvensana-
lyse vil blive udført i relation til mælkesektoren.
Retningslinjer vedrørende den bedste praksis for udvikling og anvendelse af certificeringsord-
ninger for landbrugsprodukter og fødevarer
På baggrund af en række interessenters opfordring foreslår Kommissionen, at der udarbejdes ret-
ningslinjer for certificeringsordninger. Baggrunden herfor er, at der i de seneste år er sket en betrag-
telig stigning i antallet af private, lokale og nationale certificeringsordninger for landbrugsprodukter
og fødevarer, samt at Kommissionen tidligere (i ”Meddelelsen om kvalitetspolitikken”) har konklu-
deret, at der ikke er basis for at lovgive på området. De foreslåede retningslinjer er baseret på ”best
practice” principper, navnlig med det sigte at undgå forvirring og fremme gennemsigtigheden af
ordningerne, at reducere de administrative og økonomiske omkostninger for landmænd og produ-
center, herunder også producenterne i udviklingslandene, samt at sikre en sammenhæng med EU-
regler og certificeringsprincipper.
Retningslinjer for mærkning af fødevarer, som indeholder ingredienser med beskyttet oprindel-
sesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB)
Kvalitetspakken omfatter et forslag til retningslinjer for god praksis for mærkning af fødevarer med
BOB/BGB-ingredienser. Baggrunden herfor findes i Kommissionens meddelelse om kvalitetspoli-
tikken for landbrugsprodukter. Heri konkluderes det, at der bør fastlægges retningslinjer for, hvor-
dan geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser kan anvendes som reklame i forarbejdede
produkters mærkning under hensyntagen til, at et produkt med geografisk betegnelse eller oprindel-
sesbetegnelser indgår som ingrediens i det pågældende produkt.
Formandskabets seneste kompromisforslag
Formandskabet har udarbejdet et revideret forslag om kvalitetsordninger. De væsentligste ændrin-
ger er:
Kriteriet for tradition opretholdes til de nuværende 25 år og ændres således
ikke
til 50 år.
GTS-ordningen målrettes
ikke
opskrifter og fødevareprodukter ved at forbeholde ordningen til
bearbejdede og andre forarbejdede fødevarer med essentielle ingredienser fra de øvrige ordnin-
ger (BOB/BGB). Eksisterende praksis videreføres med andre ord.
Afsnittet vedrørende frivillige kvalitetsbetegnelser er suppleret med en artikel vedrørende bjerg-
produkter.
Der et indsat et afsnit vedrørende en kvalitetsordning for lokale produkter og direkte salg.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0011.png
I det oprindelige forslag var der lagt op til mulighed for vedtagelse af gennemførelsesbestem-
melser
uden bistand
fra komitéen. I det reviderede forslag er denne mulighed fjernet, sådan at
enhver gennemførelsesretsakt gennemføres med bistand fra en komité.
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011 forventes formandskabet at ville drøfte
spørgsmål vedrørende, hvorvidt forslaget bør omfatte en frivillig kvalitetsbetegnelse for bjergpro-
dukter samt en kvalitetsordning for lokale produkter og direkte salg. Drøftelsen sker på baggrund af
formandskabets forventning om, at Europa-Parlamentet vil introducere disse elementer i deres be-
handling af forslaget.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentets udtalelse i 1. behandlin-
gen forventes først at foreligge i september 2011.
Gældende dansk ret
For så vidt angår kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer findes reglerne for beskyt-
telse af geografiske betegnelser (BGB) og oprindelsesbetegnelser (BOB) i Rådets forordning (EF)
nr. 510/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. decem-
ber 2006. Reglerne for garanterede traditionelle specialiteter (GTS) findes i Rådets forordning (EF)
nr. 509/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober
2007. Danske gennemførelsesbestemmelser er fastsat i bekendtgørelse 1076 af 6. november 2006
om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.
For så vidt angår handelsnormer er følgende danske bekendtgørelser fastsat:
Bekendtgørelse nr. 321 af 5. maj 2003 om handelsnormer for fjerkrækød.
Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v.
Bekendtgørelse nr. 385 af 9. april 2010 om tilvirkning af vin.
Bekendtgørelse nr. 323 af 28. april 2009 om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager m.v.
Konsekvenser
Forslagene i Kvalitetspakken forventes ifølge Kommissionen ikke at have konsekvenser for EU-
budgettet.
Kvalitetspakken forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark.
Kvalitetspakken forventes at have ingen eller kun begrænsede erhvervsmæssige og administrative
konsekvenser for virksomhederne og ingen eller kun begrænsede administrative konsekvenser for
det offentlige. Dog er det uklart, hvorvidt indførelsen af en generel handelsnorm for produkter til
human konsum og øget anvendelse af specifikke handelsnormer vil medføre øgede administrative
konsekvenser for producenter, virksomheder og kontrolmyndigheder. Fastsættelse af yderligere reg-
ler om obligatorisk mærkning med produktionssted og oprindelse kan medføre øgede administrative
og økonomiske konsekvenser for producenter og virksomheder.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0012.png
Kvalitetspakken forventes ikke at have umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, men der vil
eventuelt skulle udarbejdes danske bekendtgørelser eller foretages ændringer i gældende danske be-
kendtgørelser.
Kommissionen fremhæver, at kvalitetspakken kan medvirke til at øge forbrugerbeskyttelsen, så-
fremt forbrugerne opnår en mere præcis og troværdig information via mærkningen af landbrugspro-
dukter og fødevarer.
Forslagene forventes samlet set ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslagene har tidligere været i høring på høringsportalen, §2-udvalget (landbrug) og det Rådgiven-
de Fødevareudvalg. Forslagene er i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april
2011 sendt i fornyet høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg.
DI Fødevarer er i princippet enige i Kommissionens målsætning om at fremme produktion af euro-
pæiske kvalitetsfødevarer. DI Fødevarer mener dog ikke, at beskyttede geografiske betegnelser og
beskyttede oprindelsesbetegnelser er det bedste middel til at opnå dette. Beskyttede betegnelser
fremmer ikke den frie konkurrence og udgør ikke noget incitament til innovation og produktudvik-
ling. Man ser under alle omstændigheder gerne, at de nuværende ordninger på området strammes
op, så kravene og godkendelsesproceduren til at opnå de beskyttede betegnelser skærpes.
DI Fødevarer anfører, at proceduren for godkendelse af beskyttede betegnelser omfatter både en na-
tional sagsbehandling og en efterfølgende sagsbehandling i Kommissionen. DI Fødevarer ser gerne,
at Kommissionen foretager den egentlige sagsbehandling af ansøgningerne.
DI Fødevarer støtter de eksisterende regler om oprindelsesmærkning, hvor oprindelsesmærkning
skal fremgå, hvis det i modsat fald ville have været vildledende. Et krav om obligatorisk oprindel-
sesmærkning anser DI Fødevarer som protektionistisk og en indirekte handelshindring og derfor i
strid med principperne om det indre marked. Det vil især være problematisk, når det gælder obliga-
torisk oprindelsesmærkning af ingredienser, der indgår i forarbejdede fødevarer. Det vil medføre
store omkostninger og administrative byrder for fødevarevirksomheder. Det vil endvidere kun have
begrænset informationsværdi for forbrugeren.
DI fødevarer noterer sig, at Kommissionen lægger op til, at der skal foretages konsekvensanalyser
inden for de forskellige sektorer inden et krav om obligatorisk oprindelsesmærkning vil komme på
tale. Dette vil forhåbentlig kaste lys over de uhensigtsmæssige følger et sådant krav vil have.
Dansk Erhverv støtter de nuværende krav til oprindelsesmærkning, som forhindrer vildledning af
forbrugerne. Dansk Erhverv er generelt imod øgede krav til oprindelsesmærkning, idet øget brug af
oprindelsesmærkning i praksis vil være en barriere for det indre marked og risikerer at blive brugt
protektionistisk og dermed udgøre indirekte handelshindringer.
Landbrug & Fødevarer støtter naturligvis i princippet Kommissionens målsætning om at fremme
produktionen af europæiske kvalitetsfødevarer og markedsføringen heraf. Landbrug & Fødevarer
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0013.png
synes imidlertid, at der er grund til at bemærke, at Kommissionen med de valgte instrumenter ikke
synes at have taget tilstrækkelig hensyn til de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for,
henset til krav om konkurrencedygtighed på det globale marked. Det fremgår, at økologiordningen
ikke indgår i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007. Landbrug & Fødevarer finder det ærger-
ligt, at man ikke har ønsket at sætte fokus på udvikling af den økologiske fødevareproduktion i
nærværende sammenhæng. Det bør afklares, hvorvidt drøftelser og eventuelle regler om oprindel-
sesmærkning mv. hører til i forslaget om fødevareinformation til forbrugerne eller i kvalitetspolitik-
ken, da det synes uhensigtsmæssigt, at drøftelserne herom tilsyneladende er ukoordinerede.
Landbrug & Fødevarer præciserer, at man anerkender, at handelsnormer kan medvirke til at skabe
gennemskuelighed om produktionsforhold og fødevarers beskaffenhed og dermed en level playing
field for fødevareproducenterne. Landbrug & Fødevarer stiller dog samtidig krav om, at introdukti-
on af eventuelle nye handelsnormer, herunder fastsættelse af regler om oprindelse i det regi, alene
sker efter en grundig konsekvensanalyse, hvor alle relevante interessenter inddrages. Det understre-
ges i den forbindelse, at Landbrug & Fødevarer ikke ønsker obligatoriske regler om oprindelse
hverken i kvalitetspakken eller i øvrigt.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at der synes at være bred opbakning til at fortsætte i sporet af de
beskyttede betegnelser (BGB, BOB, GTS). Ansøgningsprocedurer mv. herom er ressourcekræven-
de, og forbrugerkendskabet til ordningerne - i hvert fald i Danmark - er formentlig begrænset. Der-
for vil ordningerne i mange tilfælde aldrig være førstevalget for danske fødevareproducenter, når de
skal kommunikere om fødevarerne. Således er der behov for at sikre initiativer, der er mere tilgæn-
gelige og dermed attraktive for fødevareproducenterne. Initiativer, som synliggør både fødevare-
producenterne og fødevarerne, skal være i fokus, og dialogen mellem producent og forbruger skal
tænkes ind i initiativerne. Direkte salg kan være et eksempel på et sådant initiativ, for eksempel
farmers’ market, gårdbutik, netsalg eller lignende. Med den store fokus på den nordiske mad synes
det umiddelbart fornuftigt i øvrigt at se på mulighederne for, om kvalitetspakken kan styrke dette
område.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er principielt enig i, at en satsning på kvalitet er nødvendig, hvis europæisk landbrug og
fødevareerhverv skal klare sig i den stigende globale konkurrence.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at de reviderede regler bliver så enkle som muligt at admini-
strere, ikke medfører øgede protektionistiske foranstaltninger, er WTO-medholdelige og i overens-
stemmelse med andre internationale aftaler.
Regeringen finder, at kvalitetspolitikken skal være tilstrækkeligt fleksibel og markedsorienteret, ta-
ge hensyn til private og nationale ordninger og skal sikre innovation.
Regeringen lægger vægt på, at de initiativer, der udspringer af meddelelsen, er forbrugerorienterede
og sker i et samspil med den horisontale fødevarelovgivning, især samspillet med mærkningsregler-
ne og lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0014.png
Ved Kommissionens præsentation af Kvalitetspakken på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-
14. december 2010 var der generel opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens intentioner
med Kvalitetspakken, og flere medlemsstater betonede betydningen af kvalitetspolitikken for små
og mellemstore virksomheder, samt kvalitetspolitikkens betydning for landdistrikterne. Forslaget
om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter blev støttet af flere medlemsstater, herunder støttes
forenkling af procedurerne for registrering af beskyttede betegnelser. En række medlemsstater var
dog skeptiske over for detaljer i forslaget vedrørende garanterede traditionelle specialiteter.
For så vidt angår forslaget om handelsnormerne for landbrugsprodukter udtalte flere medlemsstater
sig positivt over for en øget anvendelse af obligatorisk mærkning med produktionssted og for etab-
lering af en samlet ramme for handelsnormerne, herunder etableringen af en generel handelsnorm.
En række medlemsstater var dog bekymrede for de administrative omkostninger ved disse tiltag,
særligt øget obligatorisk mærkning med oprindelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om forslagene til Folketingets Europaudvalg den 14. januar 2011.
Kvalitetspakken er forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 2010 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010.
Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter er forelagt Folketingets
Europaudvalg den 19. juni 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. juni 2009,
jf. samlenotat oversendt den 15. juni 2009.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
3.
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at
forlænge optagelsen af carbendazim som aktivstof
KOM (2011) 27
Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0015.png
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2000/75/EF for så vidt angår vaccination mod bluetongue
KOM (2010) 666
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget indebærer en øget mulighed for at anvende vaccination mod bluetongue, uden at der
samtidig skal oprettes restriktionszoner. Forslaget forventes at fremme beskyttelsesniveauet i Dan-
mark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2010) 666 af 15. november 2010 fremsendt forslag om Rådets direk-
tiv om ændring af direktiv 2000/75/EF for så vidt angår vaccination mod bluetongue. Forslaget er
oversendt til Rådet den 18. november 2010 i dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 15, andet led, i direktiv 92/119/EØF af 17. december
1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om
specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin og kan vedtages af Rådet med kvalifi-
ceret flertal.
Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at forslaget burde fremsættes med hjemmel i TEUF, artikel
43, stk. 2, og dermed skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet har på basis af en kompromistekst fra formandskabet tilsluttet sig en ændring af forsla-
gets hjemmel.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det forventes, at der kan opnås enighed
om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.
Nærhedsprincippet
Der er tale om ændringer til allerede eksisterende EU-regler. Det er derfor regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at tilpasse reglerne i bluetongue direktiv 2000/75/EF til den nuværende
viden om og tilgængelighed af vacciner. Da direktiv 2000/75/EF blev vedtaget, var levende svæk-
kede vacciner de eneste disponible vacciner. Sådanne vacciner kan medføre uønsket lokal cirkulati-
on af vaccinevirusset fra vaccinerede dyr til uvaccinerede dyr, fordi disse vacciner indeholder le-
vende virus. Nu findes der også inaktiverede vacciner (ikke levende) mod bluetongue, som ikke kan
spredes til uvaccinerede dyr.
Ændringerne i forslaget medfører, at vaccinationsreglerne gøres mere fleksible, så inaktiverede vac-
cinerer (ikke levende) også kan anvendes uden for områder, der er omfattet af restriktioner for blue-
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
977719_0016.png
tongue. Dette vil sikre en bedre bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som sygdommen
udgør for landbrugssektoren. Desuden er forslaget i tråd med EU’s dyresundhedsstrategi (2007-
2013), og princippet om, at ”det er bedre at forebygge end at helbrede”, da der kan vaccineres, før
der opstår nye sygdomsudbrud.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget forventes at foreligge i løbet af april 2011. Europa-
Parlamentet forventes at kunne støtte forslaget. Europa-Parlamentet lægger dog vægt på, at forslaget
inkluderer sammenligningstabeller for at vurdere medlemsstaternes implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv.
Gældende dansk ret
Bluetongue er omfattet af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr samt bekendtgørelse nr. 97 af
20. februar 2002 om bekæmpelse af bluetongue og bekendtgørelse nr. 1085 af 12. november 2004
om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue.
Konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget
forventes heller ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige eller for er-
hvervslivet.
En vedtagelse af forslaget skønnes at fremme beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Vedtages forslaget skal bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002 om bekæmpelse af bluetongue
ændres i overensstemmelse med direktivændringen.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Sagen er efterfølgende sendt i høring i §2-udvalget
(landbrug). Der er ikke indkommet bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor tilpasningen af direktivet, da det giver en mere fleksibel vaccinations-
tilgang mod bluetongue, og da det skønnes at fremme beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlems-
stater.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2010.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
16