Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3087 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/JWP
Den 23. maj 2011
FVM 892
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2011
1. Forhandlingsdirektiver om en juridisk bindende aftale om skove i Europa
1
Rådet opnåede enighed om forhandlingsdirektiver for Kommissionens deltagelse i ministerkonfe-
rencen om skove i Oslo den 14.-16. juni 2011 for så vidt angik en beslutning om vision, mission,
mål og delmål for Europas skove frem mod 2020, som del af det frivillige ikke-juridisk bindende
samarbejde. Der blev ikke opnået enighed i Rådet om de to forhandlingsdirektiver til henholdsvis
formandskabet og Kommissionen om at indlede forhandlinger om en juridisk bindende aftale om
skove i Europa. Der kunne ikke opnås konsensus i Rådet om udkast til forhandlingsdirektiver til
formandskabet om at indlede forhandlinger om en juridisk bindende aftale om skove i Europa for
emner under medlemsstatskompetence. Som følge heraf blev der ikke opnået kvalificeret flertal for
udkastet til forhandlingsdirektiver til Kommissionen om at indlede forhandlinger om en juridisk
bindende aftale om skove i Europa for emner med EU-kompetence. Formandskabet konkluderede,
at man ville fortsætte drøftelserne om forhandlingsdirektiverne i COREPER for at opnå en enighed
inden ministerkonferencen om skove i Oslo den 14.-16. juni 2011.
2. Rådskonklusioner om biers sundhed
Udkastet til rådskonklusioner om biers sundhed blev vedtaget.
3. Forslag om tilpasning af forordningen om direkte støtte
Punktet var ikke på dagsordenen.
4. Forslag om tilpasning af landdistriktsforordningen
Punktet var ikke på dagsordenen.
Under
eventuelt
orienterede Kommissionen om arbejdet i den rådgivende gruppe om svinekød,
hvor en række medlemsstater ønskede nye instrumenter til at regulere markedet. Danmark ønskede
fokus på innovation og konkurrenceevne frem for på nye tiltag til at regulere markedet. Frankrig
orienterede endvidere om forberedelserne af det kommende G20 landbrugsministermøde den 22.-
23. juni 2011 i Paris, hvor der ville være en drøftelse af prisvolatilitet på landbrugsråvarer.
1
Punktet hører under Miljøministeriets ressort.