PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 1
Offentligt

5. maj 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011

1) Forslag til forordning vedr. short selling mv.

Generel indstilling

KOM(2010) 482

2) EU-budgettet for 2012

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

3) Rentebeskatningsdirektivet

Orienterende debat

KOM(2008) 727

4) Beskatning af den finansielle sektor

Rapport til Rådet

KOM(2010) 549

5) Råvarepriser

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

6) Opfølgning vedr. finansiel assistance til Irland

Rådsbeslutning

KOM-dokument foreligger ikke

7) Financial assistance til Portugal

Rådshenstilling og rådsbeslutning

KOM-dokument foreligger ikke

8) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

9) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 8.-9. april 2011

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

10) Kommissionens ændringsforslag nr. 2 til EU's budget for 2011

Orientering

KOM(2011) 154

11) Kommissionens ændringsforslag nr. 3 til EU's budget for 2011

Side 3

Side 13

Side 17

Side 23

Side 29

Side 35

Særskilt

dokument

Side 39

Side 42

Side 45

Side 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Orientering

KOM(2011) 219

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til forordning vedr. short selling m.v.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedr. regulering af short selling og visse forhold

vedr. handel med ”credit default swaps” (CDS’er) for at sikre ensartede regler på området, der

kan forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forhold til short selling og CDS’er. Forslaget

indebærer endvidere, at tilsynsmyndighederne både på nationalt- og EU-niveau skal kunne gribe

ind over for short selling og handel med CDS’er i ekstraordinære tilfælde. Det ventes, at forslaget

skal behandles igen på det kommende ECOFIN-møde, hvor formandskabet vil søge at opnå

politisk enighed.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)482 og for-

mandskabets kompromistekst ST [XX]/11 og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2010) 482

Baggrund

Ved begyndelsen af den finansielle krise i september 2008 vedtog flere EU-lande,

herunder Danmark, samt USA en række nødforanstaltninger med henblik på at

begrænse eller forbyde short selling (se boks 1 for definition) i visse eller alle typer

af værdipapirer. Hensynet var, at short selling i situationer med uro kunne for-

stærke de nedadgående aktiepriser og skabe yderligere uro. Også Danmark indfør-

te som led i bankpakken et forbud mod short selling af aktier i pengeinstitutter,

som fortsat er i kraft. Landenes konkrete foranstaltninger var forskellige, da der

ikke var EU-regler om short selling.

For så vidt angår handel med såkaldte ”credit default swaps”, eller CDS’er (se

boks 1 for definition), problematiserede en række medlemslande i forbindelse

med gældskrisen i Grækenland i foråret 2010 brugen af CDS’er. Bekymringen var,

at handel med CDS’er knyttet til statsobligationer i sig selv kunne presse prisen på

statsobligationer ned og øge landenes finansieringsomkostninger. Det blev i den

forbindelse rejst ønske om øget gennemsigtighed og fælles regler herfor.

Kommissionen fremlagde den 15. september 2010 et forslag til forordning vedrø-

rende regulering af short selling og visse aspekter af handel med credit default

swaps (CDS’er). Det overordnede formål med forordningen er at sikre ensartede

europæiske regler om gennemsigtighed og andre forhold vedr. short selling i aktier

og statsgældsinstrumenter samt handel med CDS’er. Forslaget har været drøftet

på ECOFIN i marts 2011.

Boks 1: Short selling og CDS’er

Short selling

dækker over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer på tidspunktet for handelen.

Short selling kan eksempelvis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktiebehold-

ning af en investor mod en betaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt, hvor markeds-

deltageren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltageren aktier i markedet. Hvis

det er gået som forventet, og kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres tilbage til

investor, og markedsdeltageren har herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Short

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

selling kan også medføre tab for markedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet, hvor de tilbage-

købes. Typisk sker short selling i aktier, men kan også forekomme i andre værdipapirer.

”Naked” short

selling er en form for short selling, hvor sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sælges,

eller ikke har sikret sig, at de kan lånes.

Short selling er en almindelig og etableret praksis i de fleste finansielle markeder. Short selling kan bl.a.

anvendes som en forsikring mod fremtidige prisfald. F.eks. kan en markedsaktør, der planlægger at sælge et

aktiv (f.eks. en råvare) på et givet tidspunkt i fremtiden, forsikre sig mod prisfald frem til salgstidspunktet

ved i udgangspunktet at låne et tilsvarende aktiv (eller et tilknyttet finansielt instrument, f.eks. en råvarekon-

trakt eller -future) og sælge det på markedet med det samme (dvs. short selling). Når man når frem til det

planlagte salgstidspunkt, og prisen er faldet, vil man således kunne levere det aktiv, man oprindeligt ville

sælge, til den aktør man har lånt et tilsvarende aktiv af, og således have undgået prisfaldet, idet man gennem

short selling har solgt aktivet til den bedre pris, som gjaldt i udgangspunktet. Konkret kan man således ved

short selling fjerne sin egen risiko for at lide tab, hvis aktivet falder i værdi. Short selling bidrager generelt til,

at markedernes effektivitet og likviditet øges. Således stiller short selleren konkret et (lånt) aktiv til rådighed

for andre markedsdeltagere, der ønsker at købe det, ligesom short selling giver andre markedsdeltagere

information om short sellerens forventninger til prisen på et aktiv, som kan bidrage til et mere komplet

overblik over markedet, end i fraværet af short selling. Short selling kan ligeledes medvirke til at udligne

forskelle i prisen på samme aktiv, der handles på forskellige markeder.

Ved en

credit default swap (CDS)

forstås normalt en kontrakt, hvor køberen af CDS’en foretager en

række løbende indbetalinger til sælgeren og til gengæld får én stor udbetaling i tilfælde af, at en modpart i

relation til et underliggende kreditinstrument (typisk en obligation eller lån) går konkurs. En CDS kan såle-

des ses som en forsikring mod kreditors betalingsstandsning.

Indhold

Forslaget til forordning øger gennemsigtigheden vedrørende short selling på de

finansielle markeder.

Dette sker ved at stille krav om offentliggørelse af korte nettopositioner i aktier

(dvs. aktiehandler med formodning om, at markedet falder). Der stilles krav om,

at meddelelse om short selling i aktier sker til den relevante kompetente myndig-

hed (i Danmark Finanstilsynet), hvis den korte position udgør mellem 0,2 % og

0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed. Korte positioner, der udgør

mere end 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed, skal offentliggø-

res til markedet. Efterfølgende fald eller stigninger i den korte position på 0,1 % af

aktiekapitalen i den pågældende virksomhed skal ligeledes offentliggøres.

Forordningen stiller endvidere krav om meddelelse til tilsynsmyndighederne af

korte nettopositioner i statsgældsinstrumenter

, herunder af positioner i CDS’er

for sådanne statsgældsinstrumenter, samt specifikt af positioner i CDS’er for så-

danne statsgældsinstrumenter hvor køber ikke samtidig ejer det underliggende

statsgældsinstrument. De nærmere grænseværdier herfor vil skulle fastsættes af

Kommissionen. Der indføres ikke krav om oplysning til markedet for denne type

af handler.

Aktører med væsentlige korte positioner skal opbevare oplysninger herom i

mindst 2 år.

Omfattede statsgældsinstrumenter er gældsinstrumenter udstedt af EU eller EU’s medlemsstater, herunder gældsinstru-

menter udstedt på vegne af et eller flere medlemsstater, herunder f.eks. gældsinstrumenter udstedt af eurolandenes midler-

tidige finansielle stabilitetsmekanisme (EFSF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har desuden oprindeligt foreslået, at regulerede markeder (f.eks.

børser) og mulitilaterale handelsfaciliteter skal sikre, en markering (”flagging”) af

de handler i deres system, der vil lede til en kort position. Handelspladsen skal

mindst dagligt offentliggøre en opsummering af omfanget af handel markeret

således som korte positioner. Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået

at fjerne denne bestemmelse, som nogle lande finder relativt administrativt byrde-

fuldt uden nødvendigvis at afspejle reel merværdi ift. gennemsigtighed.

Forordningen forbyder naked short selling (se boks 1 for definition) af aktier og

statsgældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked (f.eks. en

børs) eller en multilateral handelsfacilitet. I kompromisforslaget er dog indført en

undtagelse fra forbuddet mod naked short selling, hvorefter det er tilladt at fore-

tage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for at afdække risiko-

en ved et andet gældspapir

Handelspladsen skal desuden have foranstaltninger på plads, som understøtter

dette forbud, herunder systemer til lokalisering og køb af det pågældende værdi-

papir, såfremt sælgeren alligevel ikke er i stand til at levere værdipapiret som aftalt,

o.l.

Såkaldte ”market makers” (prisstillere på markedet

) er undtaget fra ovennævnte

krav, ud fra det hensyn, at disse indtager en central rolle i at sikre likviditeten på

de finansielle markeder.

Tilsynsmyndighedernes rolle

Forordningen giver de nationale tilsynsmyndigheder hjemmel til midlertidigt at

forbyde eller fastsætte betingelser (herunder bl.a. yderligere krav vedr. indberet-

ninger af oplysninger til myndighederne eller offentliggørelse) i relation til short

selling eller andre transaktioner, der giver en økonomisk fordel i tilfælde af, at der

sker et fald i prisen eller værdien af finansielle instrumenter (dvs. ikke kun begræn-

set til aktier og statsgældsinstrumenter). Ligeledes kan de kompetente myndighe-

der midlertidigt begrænse handel med CDS’er for statsgældsinstrumenter.

Desuden har det undervejs i forhandlingerne været drøftet, at de nationale til-

synsmyndigheder derudover skal have mulighed for mere generelt at gribe ind i

andre former for finansielle transaktioner (dvs. ikke kun short selling), hvis nød-

vendigt for at forhindre markedsforstyrrende prisfald. Dette ventes imidlertid

aktuelt ikke at blive medtaget i Rådets kompromis.

F.eks. kan en indehaver af en dansk statsobligation, der ønsker at sikre sig mod prisfald, med fordel foretage short selling

af en tysk statsobligation, idet prisen på danske og tyske statsobligationer generelt følger hinanden tæt, og idet det kan være

nemmere at få en god pris ved køb og salg af tyske statsobligationer, der udgør et større og mere likvidt marked. Det kan

derfor være et relativt restriktivt krav at forbyde naked short selling af tyske statsobligationer for transaktioner med dette

formål.

En prisstiller, er en aktør på de finansielle markeder, som på et kontinuerligt grundlag er villig til at handle for egen reg-

ning ved at købe og sælge værdipapirer fra sin egenbeholdning til priser som aktøren selv fastsætter, og derigennem skaber

likviditet ved at bidrage til at andre aktører kan købe og sælge de pågældende værdipapirer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nationale tilsynsmyndigheders hjemmel til at gribe ind i overensstemmelse

med ovenstående bestemmelser kan dog kun benyttes i situationer, hvor den fi-

nansielle stabilitet eller tilliden til markedet er truet, og hvor det konkrete indgreb

er nødvendigt for at imødegå en sådan trussel. De nævnte begrænsninger kan i

udgangspunktet kun iværksættes for en periode på højst tre måneder, men kan

fornys for yderligere op til tre måneder ad gangen. De nationale kompetente

myndigheder skal på forhånd underrette EU-tilsynsmyndigheden for værdipapirer

og markeder, ESMA (European Securities and Markets Authority) om de be-

grænsninger, der iværksættes i kraft af ovennævnte hjemmel.

I tilfælde, hvor det finansielle markeds funktion eller stabilitet i andre medlems-

lande er truet, og hvor den nationale kompetente myndighed ikke selv har grebet

ind, vil ESMA kunne iværksætte de ovennævnte begrænsninger på egen hånd.

ESMA skal dog sikre sig samtykke fra den kompetente myndighed i den relevante

medlemsstat, når det gælder indgreb vedr. handel med statsgældspapirer.

Kommissionen skal udarbejde forslag, der nærmere specificerer, hvad de nationale

tilsynsmyndigheder og ESMA skal lægge vægt på ved vurderingen af, om der fore-

ligger de nævnte forudsætninger vedr. markedsforstyrrelser og grænseoverskri-

dende virkning mv.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder får med forordningen desuden

hjemmel til midlertidigt at forbyde short-selling i finansielle instrumenter (dvs.

ikke kun begrænset til aktier og statsgældsinstrumenter) i tilfælde af et betydeligt

kursfald på det pågældende instrument. Det skal gøre det muligt at gribe ind i en

meget kort periode, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre, at short selling ikke

forstærker et fald i kursen på det pågældende instrument. Denne bemyndigelse

udløses af objektive kriterier (dvs. det konkrete betydelige kursfald) og kræver ikke

en vurdering af, om den finansielle stabilitet eller markedstilliden er alvorligt truet.

ESMA skal ligeledes underrettes herom. Den nærmere størrelsesorden af, hvad

der udgør et betydeligt kursfald, vil skulle fastsættes af Kommissionen.

Forordningen tildeler derudover ESMA en koordinerende og faciliterende rolle i

forhold til de nationale kompetente myndigheders aktiviteter i medfør af forord-

ningen.

Medlemsstaterne pålægges endeligt at fastlægge administrative tiltag, sanktioner og

bøder for overtrædelse af forordningen, som skal være effektive, proportionale og

forebyggende.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning vedr. short selling m.v. har hjemmel i artikel

114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten),

som er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget op-

nås derfor bedst på fællesskabsniveau.

Baggrunden er, at short selling i værdipapirer kan ske uanset, hvor værdipapirerne

er optaget til handel. Der er derfor en risiko for, at regler om short selling m.v. der

indføres nationalt risikerer at være ineffektive og kan omgås, hvilket taler for en

fælles europæisk koordineret indsats.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON) har i

marts vedtaget sine ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag.

Sammenlignet med formandskabets kompromisforslag, som ventes drøftet på det

kommende ECOFIN, foreslår ECON ikke at justere i Kommissionens forslag for

så vidt angår i hvilket omfang statsgæld er omfattet af det permanente forbud

mod naked short selling.

ECON har derudover bl.a. foreslået, at køb af CDS’er knyttet til statsgældsin-

strumenter kun skal være tilladt for markedsaktører, der er eksponeret overfor de

underliggende statsgældsinstrumenter, eller som er eksponeret for andre aktiver,

hvis pris er højt korreleret med prisen på de pågældende statsgældsinstrumenter,

udstederens kreditværdighed o.l. ECON har desuden foreslået en strammere defi-

nition af, hvornår short selling er ”naked” short selling, end der er lagt op til i

formandskabets kompromis. ECON har også foreslået, at ESMA udsteder ret-

ningslinjer for udformningen af medlemslandenes sanktioner vedr. overtrædelse af

forordningen samt overvåger medlemslandenes implementering af sanktioner.

Desuden gives ESMA større mulighed for at pålægge de nationale tilsynsmyndig-

heder at gribe ind i visse situationer. Derudover foreslås visse justeringer af in-

formationskravene.

Europa-Parlamentet skal sandsynligvis stemme i plenum om forslaget i maj 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I forbindelse med den generelle statsgaranti i Danmark i efteråret 2008 (bankpak-

ke 1) blev der indført en hjemmel til at forbyde short selling af aktier udstedt af

pengeinstitutter. Forbuddet er konkret udmøntet i bekendtgørelse 1004 af 10.

oktober 2008, og er stadig i kraft. Forbuddet blev indført for at sikre den finan-

sielle stabilitet, og undgå markedsadfærd, der kunne forstærke prisfald og mar-

kedsuro, og var i udgangspunktet midlertidigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med revision af Lov om Værdipapirhandel i december 2010 har Fi-

nanstilsynet fået hjemmel til at fastsætte nærmere oplysningskrav og øvrige vilkår

om short selling. Denne hjemmel er ikke aktuelt taget i anvendelse.

Forordningen vil indebære behov for ændring af Lov om Finansiel Virksomhed

og Lov om Værdipapirhandel for så vidt angår regulering af short selling.

Hvis der opnås enighed om de foreliggende EU-regler på området på det kom-

mende ECOFIN, vil der således eksistere større klarhed om de fremadrettede

rammer for gennemsigtighed og tilsynsbeføjelser vedr. short selling m.v., end det

har været tilfældet hidtil. Regeringen overvejer på den baggrund aktuelt at fjerne

det danske forbud mod short selling af bankaktier.

Den fremtidige implementering af de foreliggende EU-regler vil under alle om-

stændigheder indebære, at man vil skulle fjerne eller ændre det eksisterende danske

forbud mod short selling af bankaktier i dets nuværende form, men der vil ifølge

det foreliggende forslag også efter implementeringen være mulighed for at man fra

myndighedernes side vil kunne gribe ind med et lignende forbud på midlertidig

basis, såfremt uro på markedet måtte gøre det nødvendigt.

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet til brug for

overvågning af reglernes overholdelse. Sådanne omkostninger vil i givet fald fi-

nansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis

for Finanstilsynet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen lægger vægt på, at forslaget vil fremme den finansielle stabilitet,

idet short selling og handel med CDS’er ifølge Kommissionen kan medvirke til at

øge presset på aktiekurserne i nedgangsperioder og dermed være medvirkende til

at skabe systemiske risici.

Kommissionen lægger vægt på, at der skal være tale om et balanceret udspil, såle-

des at også fordelene ved short selling og handel med CDS’er tages i betragtning,

herunder at short selling og handel med CDS’er generelt medvirker til at skabe

likvide og effektive finansielle markeder og kan anvendes som værktøjer til at be-

grænse risici, hvilket i sig selv kan understøtte finansiel stabilitet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med høringsfrist den 6. oktober 2010.

Generelle bemærkninger

Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Realkreditforenin-

gen, Realkreditrådet og Nationalbanken er enige om, at der ikke er dokumentation

for så omfattende regulering af short selling, som Kommissionen lægger op til.

Dansk Aktionærforenings bemærkninger går på naked short selling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og

Nationalbanken er alle enige om, at det er vigtigt at anerkende short sellings posi-

tive effekter på værdipapirmarkedernes effektivitet.

Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Nationalbanken mener, i det omfang det

kan dokumenteres, at det er nødvendigt med en regulering af short selling, at det

er afgørende, at der er tale om et harmoniseret EU-regelsæt.

Nationalbanken mener ikke, at der er et dokumenteret behov for regulering af

short selling på statspapirmarkedet. For Danmarks og andre mindre landes ved-

kommende er short selling en central mekanisme til at afdække markedsrisici på

statspapirmarkedet, som alternativ til egentligt salg af værdipapiret. Dette skyldes,

at obligationsserierne for mindre lande generelt er mindre likvide, og markedet

derfor vanskeligere kan absorbere store bevægelser, hvorfor short selling kan være

et fordelagtigt instrument at have adgang til som alternativ til salg.

Nationalbanken finder, at øget gennemsigtighed kan have sin berettigelse ved

offentliggørelse til de offentlige myndigheder, mens muligheden for forbud bør

begrænses mest muligt, så længe effekten ikke er veldokumenteret. Regulering af

short selling bør derfor kun omfatte øgede gennemsigtighedskrav. Nationalban-

ken peger her på, at en undersøgelse af forbud mod short selling i 30 lande under

finanskrisen viste, at den tilsigtede effekt på aktiepriserne udeblev (med undtagelse

af USA), mens likviditeten i de berørte aktier blev mærkbart forværret.

Ydermere påpeger Nationalbanken, at en ny regulering af short selling ikke bør

sigte på at forhindre aktiviteter, som allerede er omfattet af de eksisterende regler

om markedsmisbrug.

Konkrete bemærkninger

Realkreditforeningen og Realkreditrådet understreger, at det er af afgørende be-

tydning, at udstedere af danske realkreditobligationer fortsat kan lade short selling

indgå som en del af den normale forretningsmodel. Realkreditforeningen og Real-

kreditrådet er i den forbindelse usikre på, hvorvidt realkreditobligationer er omfat-

tet af forordningen.

Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at short selling er nødvendig for

at optimere effektiviteten af det danske realkreditsystem, hvilket igen er til fordel

for kunderne. Når eksisterende lån indfries, vil det i nogle tilfælde ikke være mu-

ligt at opkøbe obligationer til en for låntager rimelig pris. Muligheden for at real-

kreditinstituttet kan foretage short selling, giver realkreditinstituttet bedre mulig-

hed for at mindske sin egen risiko ved at tillade førtidsindfrielse i sådanne situati-

oner, og kan sikre låntagers mulighed for førtidsindfrielse og reducere omkostnin-

gerne forbundet hermed. Et forbud vil derfor nødvendiggøre en undtagelse i de

tilfælde, hvor short selling finder sted i forbindelse med handel med obligationer

som et led i belåning af fast ejendom, eller i forbindelse med handel med de bag-

vedliggende obligationsporteføljer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at det permanente forbud mod naked short selling i det forelig-

gende forslag kun omfatter naked short selling af aktier og statsgældspapirer, og

således ikke forhindrer naked short selling af realkreditobligationer.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen støtter ikke, at sælger skal markere (”flag-

ge”) sine ordrer, når de sendes til en markedsplads. Finansrådet og Børsmægler-

foreningen finder kravet både formålsløst, omkostningstungt og forbundet med

betydelige operationelle risici. Finansrådet og Børsmæglerforeningen finder, at det

foreslåede markeringskrav kan være direkte skadeligt. Handelspladsen skal dagligt

opsummere og offentliggøre en oversigt over omfanget af short selling ordrer.

Det kan virke selvforstærkende på markedet og kan derved skabe en negativ kurs-

spiral for den/de pågældende værdipapirer. Det bemærkes, at formandskabet i sit

kompromisforslag har foreslået at fjerne denne bestemmelse.

I forordningen er der et krav om offentliggørelse af short selling positioner fra 0,5

% af det berørte selskabs aktiekapital og efterfølgende hver 0,1 %. Finansrådet og

Børsmæglerforeningen påpeger, at disse lave procentsatser vil resultere i et stort

antal offentliggørelser, der ikke bibringer markedet tilstrækkelig relevant informa-

tion.

Desuden er det helt centralt for Finansrådet og Børsmæglerforeningen, at der ikke

kræves identitet mellem det shortede værdipapir og det lånte/reserverede værdi-

papir. Ønsket er i stedet en tilstrækkelig grad af korrelation, da det fortsat skal

være muligt at hedge i bred forstand. F.eks. ved afdækning af en position i danske

statsobligationer ved salg af tyske statsobligationer. Det bemærkes, at formand-

skabet i sit kompromisforslag har foreslået en sådan undtagelse fra det permanen-

te forbud mod naked short selling, når det gælder short selling af statsgældspapi-

rer, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet gældspapir.

Afslutningsvis er Finansrådet og Børsmæglerforeningen bekymrede for konse-

kvenserne ved, at en kommerciel handelsplads får bemyndigelse til at forhindre et

medlem af den pågældende handelsplads i at indgå yderligere short selling positio-

ner, såfremt det pågældende medlem ikke afvikler tidligere indgåede short selling

positioner på den pågældende handelsplads. Det bemærkes, at denne bestemmelse

ventes at udgå af forordningen som følge af forhandlingerne.

Nationalbanken påpeger, at Kommissionen lægger op til at undtage primary deale-

re fra forslaget. I den anledning bemærker Nationalbanken, at primary dealere er

et mere snævert begreb end market makers. Market makers kan have et behov for

at benytte short selling og bør derfor undtages. Det bemærkes, at formandskabets

kompromisforslag præciserer, at market makers er undtaget fra forslaget. Herud-

over ønsker Nationalbanken, at afdækning af eksponering af et lands statspapir,

med short selling af statspapirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.

Det bemærkes, at formandskabet i sit kompromisforslag netop har foreslået en

undtagelse fra det permanente forbud mod naked short selling, hvorefter det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilladt at foretage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for at

afdække risikoen ved et andet gældspapir

Desuden mener Nationalbanken, at regulering, der vanskeliggør brugen af CDS

og derved reducerer muligheden for at afdække modpartsrisiko, ikke skal være en

del af forordningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forelæggelsen den 3. december 2010 af dagsordenen for ECO-

FIN den 7. december 2010 blev Folketingets Europaudvalg orienteret om det

belgiske formandskabs fremskridtsrapport for arbejdet med forslaget på daværen-

de tidspunkt. I forbindelse med forelæggelsen den 14. marts 2011 af dagsordenen

for ECOFIN den 15. marts 2011 blev Folketingets Europaudvalg forelagt sagen

til forhandlingsoplæg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt større gennemsigtighed vedr. short selling og CDS-

handel, i det omfang dette kan reducere risici for den finansielle stabilitet. Rege-

ringen støtter, at de nødvendige tiltag på området bliver i form af et harmoniseret

EU-regelsæt frem for nationale regler.

Både short selling og handel med CDS’er spiller imidlertid generelt en positiv rolle

for markedernes effektivitet og likviditet, og de konkrete regler bør derfor være

proportionale i forhold til at minimere de negative virkninger herfor samt de ad-

ministrative byrder.

Regeringen finder generelt, at der i Kommissionens forslag er tale om relativt om-

fattende krav til offentliggørelse og information til tilsynsmyndighederne, som

ikke nødvendigvis giver en større sikkerhed, end mindre vidtgående oplysnings-

krav ville kunne give. Regeringen arbejder derfor konkret for, at procentgrænserne

for offentliggørelse forhøjes, og at der udover de procentvise tærskler også fast-

sættes absolutte tærskler for størrelsen af de transaktioner, som vil være omfattet

af offentliggørelse og indberetning, således at informationskravene målrettes stør-

re transaktioner.

Regeringen finder desuden, at der ikke på nuværende tidspunkt er påvist et doku-

menteret behov for permanente begrænsninger vedr. anvendelse af naked short

selling, idet det bemærkes, at unødig begrænsning af naked short selling kan resul-

tere i risiko for mindre likviditet og effektivitet på markederne. Særligt i forhold til

statsgældsmarkederne er begrænsninger vedr. naked short selling uhensigtsmæssi-

ge.

I forlængelse heraf støtter regeringen formandskabets kompromisforslag om en

undtagelse fra det permanente forbud mod naked short selling, hvorefter det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilladt at foretage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for at

afdække risikoen ved et andet gældspapir, for at understøtte effektive og likvide

markeder for handel med især mindre landes statsgældspapirer såsom danske

statsgældsobligationer.

Regeringen kan derudover støtte formandskabets kompromisforslags tekst vedr.

det permanente forbud mod naked short selling. Regeringen støtter konkret, at

det permanente forbud mod naked short selling i det foreliggende forslag ikke

omfatter naked short selling af realkreditobligationer.

Regeringen arbejder for, at det fastholdes, at market makers undtages fra regule-

ringen, idet disse i særlig grad bidrager til likvide og effektive finansielle markeder.

Regeringen støtter, at ESMA skal spille en koordinerende rolle i forbindelse med

overvågningen og reguleringen af short selling. Regeringen arbejder dog for, at det

i udgangspunktet er de nationale myndigheder, der træffer beslutninger vedrøren-

de midlertidige forbud og restriktioner på short selling vedr. statsgældspapirer.

Andre landes holdning

De fleste medlemslande ventes at støtte formandskabets kompromisforslag. Der

ventes bred støtte til formålet med forordningen om at indføre harmoniserede

regler på EU-plan for at forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forhold

til short selling og handel med CDS’er.

Det tilbageværende udestående vedrører landenes generelle holdning til det per-

manente forbud mod naked short selling, herunder primært spørgsmålet om,

hvorvidt statsgældspapirer skal være omfattet af det permanente forbud mod na-

ked short selling. Mange lande finder det specifikt problematisk at lade forbuddet

mod naked short selling gælde statsgældspapirer. Der er på den baggrund støtte til

formandskabets kompromisforslag om en undtagelse fra det permanente forbud

mod naked short selling, hvorefter det er tilladt at foretage naked short selling af

et statsgældspapir, hvis dette sker for at afdække risikoen ved et andet gældspapir.

Nogle lande ønsker dog en bredere undtagelse af statsgældspapirer fra det perma-

nente forbud mod naked short selling.

Desuden ønsker nogle lande at fjerne eller afgrænse forslaget om, at de kompeten-

te myndigheder i særlige tilfælde mere generelt skal kunne gribe ind i andre former

for finansielle transaktioner end short selling, hvis nødvendigt for at forhindre

markedsforstyrrende prisfald. Forslaget ventes derfor aktuelt ikke at blive medta-

get i Rådets kompromis.

Endelig er der flere lande, som ikke støtter ESMA’s mulighed for at gribe ind

overfor short selling men finder, at dette udelukkende skal være et nationalt anlig-

gende. I forlængelse heraf kan behovet for yderligere afgrænsninger af, under

hvilke forhold ESMA kan intervenere, blive drøftet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resume

EU-budgettet for 2012

Kommissionen forventes at præsentere sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2012, som blev

offentliggjort den 20. april 2011. Forslaget indebærer et niveau for forpligtelsesbevillingerne på

147,4 mia. euro, hvilket svarer til 1,12 pct. af EU’s BNI. I forhold til budgettet for 2011 er

der tale om en stigning på 3,7 pct. i løbende priser. Betalingsbevillingerne er i Kommissionens

forslag fastsat til 132,7 mia. euro, hvilket svarer til 1,01 pct. af BNI. Betalingsbevillingerne

stiger dermed i løbende priser med 4,9 pct. fra 2011 til 2012. Rådet ved ECOFIN (Budget)

forventes at behandle forslaget den 22. juli 2011.

Baggrund

Kommissionen forventes på mødet i ECOFIN den 17. maj 2011 at fremlægge sit

foreløbige forslag til EU’s budget for 2012.

Med den ny budgetprocedure i Lissabon-traktaten foretager Rådet og Europa-

Parlamentet kun én behandling hver af Kommissionens budgetforslag, før enig-

hed eventuelt skal tilvejebringes i et forligsudvalg. Forslaget forventes behandlet af

Budget-ECOFIN den 22. juli 2011. Europa-Parlamentet forventes at behandle

forslaget i oktober 2011. Hvis der er uoverensstemmelse mellem Rådet og Euro-

pa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kommis-

sionen i rollen som mægler. Der stiles mod vedtagelse af det endelige budget i

november 2011.

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2012 er fastlagt indenfor

rammen af aftalen om de finansielle perspektiver – den såkaldte Interinstitutionel-

le aftale – og de heri indeholdte udgiftslofter for perioden 2007-2013.

Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU’s 2012-budget er opsummeret i tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Kommissionens foreløbige forslag til 2012-budgettet

Budget 2011

Budgetforslag 2012

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser Betalinger

1: Bæredygtig

vækst

Margin

1a: Konkurrence-

evne for vækst og

beskæftigelse

Margin

1b: Samhørighed

for vækst og

beskæftigelse

Margin

2: Bevarelse og

forvaltning af

naturressourcer

Margin

3: Unionsborger-

skab, frihed,

sikkerhed og

retfærdighed

Margin

3a: Frihed, sikker-

hed og retfærdig-

hed

Margin

3b: Unionsborger-

skab

Margin

4: EU som global

aktør

Margin

5: Administration

Margin

Total

Margin

Bevillinger som

pct. af BNI

1,12 pct.

0,99 pct.

142.111,3 126.546,7

8.171,4

8.170,1

8.759,3

7.238,7

684,3

647,1

1.139,0

813,3

1.823,3

1.460,3

58.659,2

56.378,9

50.980,6

41.652,1

13.520,6

11.627,8

64.501,2

53.279,9

67.962,5

151,5

15.223,6

12.566,1

12,6 pct.

8,1 pct.

1.703,0

938,3

57.700,9

5,4 pct.

8,3 pct.

3.461,3

4.421,0

129,4

52.738,9

45.134,8

3,4 pct.

8,4 pct.

1.758,3

3.482,7

22,1

60.158,4

57.948,4

2,6 pct.

2,8 pct.

1.499,2

1.569,5

651,6

2.023,9

1.514,0

11,0 pct.

3,7 pct.

200,2

53,3

81,1

1.340,4

868,3

17,7 pct.

6,8 pct.

201,4

55,1

65,6

683,5

15,5

9009,3

246,7

8.281,4

472,6

147.435,4 132.738,7

1.603,5

1,12 pct.

8.815,3

1,01 pct.

3,7 pct.

4,9 pct.

5.324,1

6.192,0

8.281,7

1,3 pct.

1,4 pct.

110,0

111,6

7.293,7

2,9 pct.

0,8 pct.

250,0

55,0

645,7

-0,1 pct.

-0,3 pct.

-0,9

-1,7

1) Budget 2011 er inklusive ændringsbudget 1 og forslag til ændringsbudget 2 og 3.

2) Marginen for kategori 1a tager ikke høje for bevillinger relateret til Globaliseringsfonden (500

mio. euro).

3) Eksklusive Solidaritetsfonden.

4) Marginen for kategori 4 tager ikke højde for bevillinger relateret til Nødhjælpsreserven (258,9

mio. euro).

5) For beregningen af marginen under loftet for kategori 5 er fodnote 1 taget i betragtning i de fi-

nansielle perspektiver 2007-2013, der beløber sig til 84 mio. euro fra personalets bidrag til pensi-

onsordninger.

Kilde: Kommissionens politiske præsentation af forslaget til 2012 budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer et niveau for forpligtelsesbevillingerne på 147,4 mia. euro,

hvilket svarer til 1,12 pct. af EU’s BNI. I forhold til budgettet for 2011 er der tale

om en stigning på 3,7 pct. i løbende priser.

Forslaget indebærer endvidere et niveau for betalingsbevillingerne på 132,7 mia.

euro, hvilket svarer til 1,01 pct. af BNI. Der er tale om en stigning i løbende priser

på 4,9 pct. fra 2011 til 2012. Betalingsbevillingerne er bestemmende for størrelsen

af det danske bidrag til EU og de øvrige medlemsstaters bidrag.

Hjemmelsgrundlaget

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men skal endeligt have

fastlagt en holdning i løbet af oktober 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2012 vil indgå i fastlæggel-

sen af det danske bidrag til EU’s budget, der skal opføres på Forslag til finanslov

for 2012.

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens budgetforslag skønnes at medføre et dansk EU-

bidrag på ca. 20,4 mia. kr. i 2012

. Dette svarer til en merudgift i forhold til et

budgetforslag med nulvækst på ca. 1 mia. kr.

Høringer

Ikke relevant

Dansk holdning

Folketingets Europaudvalg blev den 4. februar 2011 orienteret om de overordne-

de danske holdninger i forbindelse med Rådets overordnede prioriteter for 2012-

budgettet. Heraf fremgik det blandt andet, at man fra dansk side lagde vægt på, at

det skulle fremgå af Rådets overordnede prioriteter, at budgettet for 2012 afspejler

de konsolideringsbestræbelser, der finder sted i medlemslandene, og dermed ligger

under stigningstakten i budgettet for 2011.

Regeringen finder på baggrund heraf, at stigningen i betalingsbevillingerne i

Kommissionens forslag på 4,9 pct. er for høj. Regeringen vil derfor arbejde aktivt

for en væsentlig reduktion i udgiftsvæksten i forhold til Kommissionens forslag

. Der vil i maj blive offentliggjort nye skøn for indtægtsvægtene for BNI og moms, hvilket kan ændre skønnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med henblik på en maksimal stigningstakt på 2,91 pct., idet en endelig fastlæggelse

af dansk holdning vedrørende den maksimale stigningstakt dog forudsætter en

nærmere analyse af Kommissionens forslag samt en yderligere afklaring af for-

handlingssituationen.

Regeringen vil præsentere forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg ved-

rørende den mere præcise danske holdning til EU’s budget for 2012 forud for de

afsluttende drøftelser i Bruxelles i efteråret.

Andre landes holdninger

Kommissionens præsentation forventes ikke at give anledning til en egentlig drøf-

telse, men det forventes, at en række lande vil give udtryk for velkendte budget-

synspunkter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 4. februar 2011 orienteret om Rådets over-

ordnede prioriteter for 2012-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 15. febru-

ar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

(evt.) Rentebeskatningsdirektivet

ECOFIN ventes den 17. maj 2011 at drøfte forslaget om ændringer af rentebeskatningsdirek-

tivet med henblik på at undersøge mulighederne for fremskridt i forhandlingerne og vedtage råds-

konklusioner herom. Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsind-

komst, som betales fra f.eks. en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land. Forslaget

indebærer en række tekniske ændringer af direktivet for bedre at sikre korrekt beskatning af

sådan opsparingsindkomst. Rådskonklusionerne ventes at omfatte en opfordring til, at Kommis-

sionen indleder forhandlinger med vigtige tredjelande om tilsvarende ændringer af EU’s rentebe-

skatningsaftaler med disse lande.

KOM(2008) 727

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-

indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en

person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk

indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til

rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og

Østrig) fik i forbindelse med vedtagelsen af direktivet en overgangsordning, som

indebærer opkrævning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre

EU-lande samt provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for auto-

matisk videregivelse af oplysninger om betalingen. Direktivet indebærer, at over-

gangsordningen ophører, således at Luxembourg og Østrig skal gå over til auto-

matisk udveksling af information, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liech-

tenstein, Andorra, Monaco og San Marino om informationsudveksling på an-

modning. Belgien er imidlertid fra januar 2010 på eget initiativ overgået til auto-

matisk informationsudveksling.

Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaf-

taler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse

lande skulle sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker og

andre finansielle institutter i disse lande til en person i et EU-land. Det sker ved

opkrævning af kildeskat af disse renteindtægter og provenudeling med rentemod-

tagers bopælsland.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år

skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i

den forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for

bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-

renceforvridninger. Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev

drøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten,

at direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse

justeringer. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af direktivet

(KOM(2008) 727).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab fremsatte i 2009 en række kom-

promisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den 18. november

2009. Der blev ikke gjort fremskridt i forhandlingerne om revision af rentebeskat-

ningsdirektivet under det spanske og belgiske formandskab i 2010.

Ungarn, som varetager formandskabet i 1. halvår 2011, arbejder videre med pak-

ken af initiativer vedrørende det administrative skattesamarbejde i EU og forsøger

i den forbindelse at sikre fremskridt i forhandlingerne om en ændring af rentebe-

skatningsdirektivet. På ECOFIN den 15. februar 2011 var der en orienterende

drøftelse af sagen, hvor der blandt de fleste lande var enighed om behovet for

hurtigt at vedtage de foreslåede ændringer af rentebeskatningsdirektivet.

Det har hidtil vist sig vanskeligt at opnå enighed om sagen, hvilket bl.a. skal ses i

lyset af, at Luxembourg og til dels Østrig fastholder, at de foreslåede ændringer af

direktivet først kan gennemføres, når der sker tilsvarende ændringer af de nuvæ-

rende rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og

San Marino. Luxembourg og til dels Østrig kobler endvidere sagen til overgangs-

periodens ophør og dermed ændring af den nuværende antisvigaftale med

Schweiz og indgåelse af nye sådanne aftaler med Liechtenstein, Andorra, Monaco

og San Marino, som indebærer udveksling af information på anmodning.

Indhold

Kommissionens forslag indeholder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de

anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse af

direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kompromisforslag i sagen

under det svenske formandskab i 2. halvår 2009. De væsentlige ændringer, som

følger af dette kompromisforslag er beskrevet nedenfor.

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre

finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-

slås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og dermed

bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagers

fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre, dersom så-

danne anvendes i rentemodtagerens bopælsland. Desuden søges kvaliteten i de

betalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og

andre situationer med flere rentemodtagere forbedret.

Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder

anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-

le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-

lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-

leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-

ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse.

Direktivet skal således anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren

er en fysisk person med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mehørende, selv om rentebetalingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende

person anses for retmæssig ejer af betalingen, selv om den umiddelbare modtager

er en enhed uden for EU og områder, hvor direktivet finder anvendelse.

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en

enhed i en jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og

banken. For at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne

vil Kommissionen føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i juris-

diktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden

for EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden

bank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at

betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.

Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-

nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-

skaber) til at omgå direktivet.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-

fektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkel-

te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-

ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-

manditaktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lov-

givning.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige

finansielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.



Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-

ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, at

egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.



Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-

eninger.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra

de investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter

direktivet om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for

ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status

som selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,

investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.

uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-

rektiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og

lignende fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.

Andre ændringer

Der foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal

give om anvendelsen af direktivet.

På ECOFIN den 17. maj 2011 vil der muligvis blive vedtaget rådskonklusioner,

som ventes at udtrykke støtte til formandskabets arbejde med henblik på snarlig

vedtagelse af forslaget om at ændre EU’s rentebeskatningsdirektiv. Konklusioner-

ne ventes endvidere at lægge op til, at der parallelt igangsættes forhandlinger med

relevante tredjelande om tilsvarende ændringer i EU’s eksisterende rentebeskat-

ningsaftaler med disse lande, og at disse forhandlinger sker på grundlag af det

seneste ændringsforslag til direktivet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94 (nu artikel 115), som kræ-

ver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i én medlemsstat har indtjent ved opspa-

ring i en anden medlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen

vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelser henholds-

vis 24. april 2009 og 13. maj 2009. Europa-Parlamentet fremkom med 37 ændringsfor-

slag primært af teknisk karakter. Europa-Parlamentet foreslår dog, at overgangsordnin-

gen for Luxembourg og Østrig skal ophøre senest 1. juli 2014. Det Økonomiske og

Sociale Udvalg udtrykker forståelse for, at formålet med rentebeskatningsdirektivet ikke

må udhules, bl.a. ved brug af nye finansielle instrumenter, som ikke er omfattet af det

nuværende direktiv. Udvalget er dog bekymret for de administrative byrder ved den

foreslåede ændring for de finansielle operatører. Udvalget er også bekymret for, at de

foreslåede ændringer vil medføre konkurrenceforvridning i forhold til tredjelande og

kapitalflugt til disse lande.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrø-

rende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestem-

melse om de oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automa-

tisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil

der pågå nærmere overvejelser, om der er behov for at justere skattekontrolloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Evt. statsfinansielle konsekvenser som følge af ændringsdirektivet afholdes inden-

for de nuværende rammer. En effektivisering af direktivet ventes at have positive

statsfinansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i ud-

landet.

Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-

foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-

ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-

forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-

rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFor-

eningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.

Advokatsamfundet

anser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-

vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,

som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-

indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.

Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være en

ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundet

opfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.

Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører en

betydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse

af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle operere

med to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidet

rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Et løsningsforslag kunne iflg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-

te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dog

af direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-

nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår i

lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-

linger, der sidestilles med rentebetalinger.

Skatteministeriet

er enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure over

enheder og retlige arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincip-

pet” vil være nødvendig, men kompleks.

Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, men

finder, at problemet kan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis må

løses i direktivet. Der skelnes efter direktivforslaget mellem egentlige renter (en-

gelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interest payments”). Det bemærkes,

at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indberetning om,

respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtagerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtel-

se for modtagerstaten til at beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktiv-

forslaget vedtages i sin nuværende form, vil Danmark også modtage oplysninger

om visse betalinger, som efter dansk national skatteret vil blive klassificeret som

kursgevinster eller som udbytte.

SKAT

bemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsat

ved implementeringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvi-

delser af anvendelsesområdet, som direktivforslaget indebærer. Bestemmelsen må

derfor ændres, og det samme gælder bekendtgørelsen om indberetningspligter, der

er udstedt i medfør af skattekontrolloven.

Skat bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemæn-

dringer, og der kan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længe

direktivforslagets endelige udformning er ukendt.

Skatteministeriet

er enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen for

de påkrævede systemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagets

endelige udformning er kendt.

Endvidere har

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer

Foreningen

Registrerede Revisorer

meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de

første tre års erfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har end-

videre været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. de-

cember 2008. Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009 samt forud for ECOFIN

den 15. februar 2011.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunder

de justeringer som blev foreslået under det svenske formandskab i 2. halvår 2009.

Danmark kan støtte konklusioner, der opfordrer til hurtig vedtagelse af ændrings-

direktivet, samt opfordrer Kommissionen til at forberede forhandlinger med rele-

vante tredjelande om tilsvarende ændringer af de nuværende rentebeskatningsafta-

ler med disse lande.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om ændring af

rentebeskatningsdirektivet samt indledning af forhandlinger med relevante tredje-

lande om tilsvarende ændringer af eksisterende rentebeskatningsaftaler med disse

lande, idet enkelte EU-lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Beskatning af den finansielle sektor

Ministrene ventes på det kommende ECOFIN den 17. maj 2011 at have en drøftelse om afgif-

ter og skatter på den finansielle sektor. EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik ventes at fremlægge

en statusrapport til ECOFIN vedr. finansielle transaktionsskatter (FTT) og finansielle aktivi-

tetsskatter (FAT). Rapporten ventes i det store hele at gentage de udfordringer vedr. beskatning

af den finansielle sektor, som tidligere er blevet påpeget og drøftet på teknisk niveau såvel som på

ECOFIN og DER. En arbejdsgruppe under Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC)

har arbejdet videre med overvejelser om bankafgifter knyttet til finansiering af bankafvikling og

kriseløsning. Denne arbejdsgruppe ventes også at fremlægge en statusrapport om emnet til det

kommende ECOFIN. De udfordringer som særligt ventes adresseret i rapporten, er igen spørgs-

målet om at undgå dobbeltbeskatning, herunder indgåelse af bilaterale aftaler til imødegåelse

heraf og spørgsmål vedr. grænseoverskridende effekter og forvridninger som følge af bankafgifter.

KOM(2010) 549, KOM(2010) 579, KOM(2010) 254

Baggrund

Der har løbende i EU over det seneste år været drøftelser af forskellige aspekter af

beskatning af den finansielle sektor, herunder skatter på bankernes balancer knyt-

tet til finansiering af afviklingsordninger, samt mulighederne for beskatning af

finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT), en variant af den så-

kaldte Tobinskat, og/eller finansielle aktiviteter (Financial Activities Tax - FAT),

svarende til f.eks. den danske lønsumsafgift og lignende. Beskatning af den finan-

sielle sektor blev også drøftet på G20-niveau i juni 2010, dog uden konkrete resul-

tater eller opfølgning.

Som led i arbejdet med at styrke rammerne i EU for finansiel stabilitet og krise-

håndtering har man drøftet spørgsmålet vedr. afvikling af nødlidende finansielle

virksomheder finansieret af den finansielle sektor selv. Kommissionen fremlagde

bl.a. den 26. maj 2010 en meddelelse vedr. finansiering af afviklingsfonde, som

blev drøftet af ECOFIN den 8. juni 2010. Det Europæiske Råd (DER) understre-

gede i sine konklusioner den 17. juni 2010, at EU-landene bør indføre ordninger

med afgifter og skatter for den finansielle sektor for at sikre en retfærdig byrde-

fordeling af omkostningerne ved finansielle kriser og give incitamenter til ind-

dæmning af systemiske risici. DER opfordrede Rådet og Kommissionen til at føre

dette arbejde videre. En arbejdsgruppe under Den Økonomiske og Finansielle

Komité (EFC) har siden arbejdet videre med overvejelser om bankafgifter knyttet

til finansiering af afvikling.

Drøftelserne heraf fortsatte på ECOFIN den 7. september 2010, hvor også skat-

ter på finansielle transaktioner og finansielle aktiviteter blev drøftet. Kommissio-

nen offentliggjorde herefter den 7. oktober 2010 en meddelelse vedr. FTT og

FAT (KOM(2010)549).

ECOFIN drøftede igen den 19. oktober 2010 spørgsmålet om bankskatter knyttet

til bankafvikling og nåede til enighed om en rapport til DER om bankafgifter og

beskatning af den finansielle sektor. Kommissionen fremlagde desuden en medde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lelse den 20. oktober 2010 vedr. kriseforebyggelse, -håndtering og -løsning i bank-

sektoren (KOM(2010) 579), herunder finansiering af afvikling gennem bankafgif-

ter. På den baggrund endosserede DER den 28.-29. oktober 2010 rapporten fra

ECOFIN. Kommissionen ventes at fremsætte direktivforslag om bankafgifter i

juni 2011 samtidig med øvrige forslag vedr. rammer for håndtering af finansielle

kriser.

ECOFIN bad den 17. november 2010 EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik (”Ta-

xation Policy Group”) forestå et videre arbejde med at se på mulighederne vedr.

beskatning af den finansielle sektor. Skattearbejdsgruppen har på sit møde den 8.

december 2010 og 28. april 2011 drøftet sagen, herunder navnlig spørgsmålet om

FAT og FTT, og har på dette grundlag udarbejdet en statusrapport til ECOFIN.

DER understregede i sine konklusioner fra mødet den 24.-25 marts 2011, at en

global finansiel transaktionsskat skal undersøges og udvikles yderligere, og anmo-

dede om en rapport herom fra Kommissionen senest i efteråret 2011.

Der henvises i øvrigt til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN den 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010.

Indhold

Drøftelsen på det kommende ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i input fra

dels EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik og dels arbejdsgruppen under EFC.

Statusrapport til ECOFIN fra EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik

Skattearbejdsgruppens statusrapport ventes i det store hele at gentage de udfor-

dringer vedr. beskatning af den finansielle sektor, som tidligere er blevet påpeget

og drøftet på teknisk niveau såvel som på ECOFIN og DER. Rapporten ventes

særligt at vedrøre mulighederne for beskatning af den finansielle sektor, de interne

(i EU) og eksterne dimensioner heraf samt spørgsmål om skattely og skatteund-

dragelse i relation til øget beskatning af den finansielle sektor.

Rapporten ventes at påpege velkendte positioner, hvor nogle lande finder et be-

hov for yderligere beskatning af den finansielle sektor i lyset af krisen, mens andre

lande fremhæver, at sektoren ikke bør overbebyrdes, og at beskatning bør ses ift.

andre igangværende eller kommende initiativer vedr. den finansielle sektor, her-

under skærpede kapital- og likviditetskrav, bankafgifter og indskydergarantiord-

ninger mv. Endvidere bør der fortsat være fokus på at undgå dobbeltbeskatning

og bevare EU’s finansielle sektors internationale konkurrenceevne, herunder for-

hindre at aktiviteter flytter til jurisdiktioner uden for EU.

Fsva. beskatningsformer har arbejdsgruppen i forlængelse af hidtidige drøftelser

set på spørgsmålet om en skat på finansielle transaktioner (FTT) og en skat på

finansielle aktiviteter (FAT). Landene har i den forbindelse understreget vigtighe-

den af, at Kommissionen fremlægger sin ventede undersøgelse, som vil kunne

vurdere virkningerne ved gennemførelsen af sådanne forslag.

Skattearbejdsgruppen har behandlet udfordringer vedr. en skat på finansielle

transaktioner og det praktiske aspekt heri, herunder at en sådan skat meget tænke-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligt vil nedsætte omsætning, effektivitet og likviditet på de finansielle markeder og

potentielt øge omkostningerne forbundet med finansielle tjenesteydelser for virk-

somheder og forbrugere i de lande, der håndhæver skatten. En finansiel transakti-

onsskat vil kunne påvirke virksomhedernes mulighed for at skaffe kapital og af-

dække risici negativt, og vil som følge af den høje mobilitet af finansielle transak-

tioner kunne forårsage, at finansielle transaktioner og kapital flyttes til skattely,

hvor skatten ikke håndhæves.

Som den anden mulige form for beskatning af den finansielle sektor har arbejds-

gruppen drøftet en skat på den finansielle aktivitet, der muligvis vil kunne genere-

re en mere stabil skatteindtægtskilde end en finansiel transaktionsskat uden de

samme ulemper som en transaktionsskat. Der er dog også udtrykt reservationer

over for aktivitetsskatter, herunder mht. gennemførligheden, effektiviteten og

virkningerne af en sådan skat. En skat på den finansielle aktivitet svarer i store

træk til den allerede eksisterende danske lønsumsafgift på den finansielle sektor,

som imidlertid kun har lønsummen (og ikke overskud) som beregningsgrundlag.

Spørgsmålet vedr. evt. konkrete skattebaser og satser for sådanne mulige skatter

udestår.

Rapporten understreger vigtigheden af en global tilgang og behandling i de inter-

nationale relevante fora af spørgsmålet om yderligere beskatning af den finansielle

sektor.

Rapporten påpeger, som det tidligere er gjort, at formålene med en yderligere be-

skatning af den finansielle sektor bør gøres klart, herunder om en sådan beskat-

ning sker som led i at skabe en yderligere indtægtskilde, opnå et bidrag fra den

finansielle sektor til finansiering af omkostningerne ved finansielle kriser, ind-

dæmme og imødegå uhensigtsmæssige risici i den finansielle sektor og/eller fore-

bygge fremtidige finansielle kriser.

Rapporten bringer ikke indholdsmæssigt nye aspekter i spil, men gør overordnet

status for det aktuelle forhandlingsbillede, og udstikker overordnede retningslinjer

for det videre arbejde. Ved de tidligere behandlinger i ECOFIN, har der ikke væ-

ret enighed om sagen, og medlemslandenes synspunkter synes fortsat ganske op-

delte.

Rapporten konstaterer, at der i nogle EU-lande er en interesse for at arbejde vide-

re med spørgsmålet om at indføre en finansiel transaktionsskat, mens andre lande

i højere grad støtter en skat på finansielle aktiviteter. Kommissionen har igen

fremhævet, at der på EU-niveau er størst potentiale for skatter på finansiel aktivi-

tet. Rapporten til ECOFIN opfordrer bl.a. til, at Kommissionen inden sommeren

2011 præsenterer sin undersøgelse om de skønnede virkninger af de muligheder

vedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktuelt er under overvejelse.

Skattearbejdsgruppen ventes at arbejde videre med sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afrapportering om bankafgifter fra arbejdsgruppen under EFC

Arbejdsgruppen under EFC ventes ifm. det kommende ECOFIN ligeledes at

fremlægge en statusrapport, som vil vedrøre kriseforebyggelse, -håndtering og -

løsning i banksektoren, herunder spørgsmålet om bankskatter knyttet til afvik-

lingsordninger, bl.a. inspireret af Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2010

om samme emne.

Rapporten ventes overordnet at redegøre for de ordninger vedr. bankafgifter til

finansiering af afviklingsfonde el. lign., som nogle lande har indført og andre lande

påtænker at indføre, herunder Danmark (gennem bankpakke 3, hvor sektoren

finansierer afviklingen ex post), Belgien, Tyskland, Frankrig, Cypern, Østrig, Por-

tugal, Ungarn, Sverige og UK. Disse ordninger er generelt forskelligt indrettet. De

udfordringer som særligt ventes adresseret, er spørgsmålet om at undgå dobbelt-

beskatning (dvs. i hvilket omfang et land beskatter såvel moderselskab, indenland-

ske datterselskaber/filialer og udenlandske datterselskaber/filialer), herunder ind-

gåelse af bilaterale aftaler til imødegåelse af dobbeltbeskatning, og yderligere græn-

seoverskridende effekter og forvridninger som følge af landenes indførelse af så-

danne afgifter, herunder bl.a. konkurrencemæssige forvridninger. Rapporten vil

muligvis komme med yderligere information om den konkrete udformning af de

bankafgiftssystemer, som visse lande i øjeblikket er i gang med at indføre, samt

mulige problemstillinger vedr. dobbeltbeskatning og grænseoverskridende virk-

ninger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Statusrapporterne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle

statsfinansielle konsekvenser vil i givet fald afhænge af eventuelle konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusrapporterne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventu-

elle samfundsøkonomiske konsekvenser vil i givet fald afhænge af eventuelle kon-

krete forslag.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8.

juni, 7. september 2010, den 19. oktober 2010 og 7. december 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen vil kunne støtte statusrapporterne med det ovennævnte forventede

indhold.

For så vidt angår bankafgifter og finansiering af afviklingsfonde støtter regeringen

generelt, at der tages initiativer til at reducere dobbeltbeskatning og sikre lige kon-

kurrencevilkår.

Regeringen støtter princippet om, at den finansielle sektor skal bære nettoom-

kostningerne ved finansielle kriser, herunder omkostninger til afvikling. Den fi-

nansielle sektor i Danmark har som led i bankpakken fra 2008 og kreditpakken fra

2009 bidraget væsentligt til dækning af offentlige udgifter og risici forbundet med

den finansielle krise, og dette princip er ligeledes gældende for de nuværende

rammer for håndteringen af nødlidende pengeinstitutioner under bankpakke 3.

Regeringen arbejder generelt for fleksibilitet mht. den konkrete indretning af lan-

denes ordninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en evt.

fælles EU-ramme. Regeringen finder det f.eks. hensigtsmæssigt, at et kommende

EU initiativ giver mulighed for både ex ante og ex post finansiering, og at fordele

og ulemper ved begge finansieringsmuligheder undersøges nærmere.

For så vidt angår finansielle transaktionsskatter (Tobin-skatter o.l.) finder regerin-

gen, at der er en række væsentlige problemer hermed, i lighed med de problemer,

som er påpeget af IMF, og de udfordringer, som også Kommissionen har frem-

ført. Regeringen finder, at i det omfang lande ønsker at øge bidraget fra den finan-

sielle sektor til de offentlige finanser, kan det gøres mere hensigtsmæssigt gennem

f.eks. en beskatning baseret på den samlede lønsum o.l. i den finansielle sektor (i

stil med den danske lønsumsafgift på den finansielle sektor), som også IMF og

Kommissionen foreslår. Regeringen kan generelt støtte overvejelser om at indføre

en sådan afgift svarende til den danske lønsumsafgift også i de øvrige EU-lande.

Regeringen kan støtte, at sagen undersøges yderligere og vil tage stilling til evt.

konkrete forslag, når de måtte foreligge.

Der henvises i øvrigt til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN den 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010.

Andre landes holdning

Der ventes generel støtte til de forventede statusrapporter.

En række lande har indført eller er i færd med at indføre bankskatter. Det gælder

UK, Frankrig, Tyskland, Sverige, Ungarn og Belgien. Der er imidlertid betydelige

variationer mellem de forskellige landes ordninger, hvilket kan være en udfordring

for arbejdet med at sikre konsistens og forhindre konkurrencemæssige forvridnin-

ger på tværs af de nationale ordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i nogle EU-lande en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om at

indføre en finansiel transaktionsskat, mens et større antal lande er skeptiske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Råvarepriser

Der forventes på ECOFIN en drøftelse af de finansielle markeders betydning for udviklingen i

råvarepriser, herunder for de prisstigninger og -udsving på en række energi-, metal- og fødevare-

produkter, som observeredes i årene op til krisen, og som i nogen grad er vendt tilbage i takt med

den globale økonomiske genopretning. Sagen er et centralt tema på det franske G20-

formandskabs dagsorden i 2011. G20 nåede på topmødet i november 2010 til enighed om, at

arbejde videre med reguleringen af og tilsynet med markedet for afledte finansielle råvareprodukter

(råvarederivater) og at adressere ekstraordinært store udsving i fødevare- og oliepriser. Der vurde-

res på det foreliggende grundlag ikke at være belæg for at konstatere, at prisudviklingen på råva-

remarkederne i sig selv skyldes finansiel spekulation i råvarederivater frem for fundamentale

forhold vedr. udbud og efterspørgsel på de fysiske råvaremarkeder. Sagen blev drøftet på det

uformelle ECOFIN den 8.-9. april 2011, og ECOFIN ventes at nå til enighed om rådskon-

konklusioner herom.

Baggrund

Det seneste års stigende råvarepriser i takt med genopretningen af verdensøko-

nomien har betydet, at priserne på flere råvarer, herunder en række fødevarer, er

tæt på, eller ligger over, niveauet før krisen,

jf. figur 1.

Den økonomiske genopret-

ning i især emerging markets, som generelt er relativt råvareintensive i forhold til

de industrialiserede lande, har bidraget til at råvarepriserne er steget hurtigt sam-

menlignet med tidligere efterkriseperioder. Prisen på olie er ligeledes steget meget

over de seneste måneder, men ligger fortsat et stykke under rekordniveauet før

krisen,

jf. figur 2.

Den økonomiske udvikling, herunder især i de lande, som er store aftagere af rå-

varer, har afgørende betydning for udsvingene i råvarepriserne. Udbud af råvarer

er relativt trægt på kort sigt, og uforudsete begivenheder der får markedet til at

justere forventningerne til den økonomiske udvikling, kan have stor betydning for

prisudviklingen. Endvidere kan vejrrelaterede hændelser have stor betydning for

enkelte års produktion af især fødevarer. Derudover spiller politiske faktorer en

betydelig rolle – både i forhold til udsving og tendenser i råvarepriser. Således

bidrager subsidieringen af bl.a. energi og fødevarer i en række lande til at hindre

tilpasningen af efterspørgslen til ændringer i verdensmarkedsprisen. Myndigheders

interventioner i råvaremarkedet kan også påvirke råvarepriserne betydeligt. Kom-

missionen vurderer, at indførelsen af eksportrestriktioner og øget råvarelagerop-

bygning i nogle lande havde afgørende betydning for de stigende fødevarepriser

op mod krisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1

Udvikling i fødevarepriser, indeks

Figur 2

Udvikling i oliepriser, indeks

Anm.: Indekset omfatter fødevaregrupperne kød, korn,

mejeriprodukter, olier og sukker. Indeks 2002-

2004 (gns.)=100.

Kilde: Food and Agricultural Organisations (FAO),

Ecowin

Anm.: USD Brent spotpriser, handlet på ICE Futures

Europe. Indeks 2002-2004 (gns.)=100.

Kilde: Ecowin

De stigende råvarepriser og især udsvingene i priserne, har imidlertid givet anled-

ning til en fornyet international diskussion om, i hvor høj grad udviklingen kan

henføres til stigende spekulation i råvarer på de finansielle markeder. I perioden

2003 til 2008 mere end 10-dobledes de institutionelle investorers investeringer i

afledte finansielle råvareprodukter (råvarederivater). Efter et brud på denne ten-

dens under den økonomiske krise er handlen med råvarederivater igen steget, og i

2010 passerede handlen med en række råvarederivater rekorden fra 2008.

Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2011 en meddelelse vedr. udviklingen i

råvarepriser og håndtering heraf i EU, herunder i forhold til energi- og fødevare-

sikkerhed

. I meddelelsen lægger Kommissionen bl.a. vægt på behovet for større

indblik i de finansielle markeders betydning for prissætningen af råvarer, så det

fremadrettet sikres, at de finansielle markeder understøtter – og ikke underminerer

– handlen med råvarer i EU. Det konstateres, at de finansielle markeder spiller en

afgørende rolle i sikringen af en korrekt prisfastsættelse af råvarer, og at handlen

med råvarederivater er central i forhold til både producenter og forbrugeres for-

sikring mod risiko på råvaremarkederne.

Kommissionen lægger i meddelelsen imidlertid vægt på, at gennemsigtigheden og

integriteten på det finansielle råvarederivatmarked bør styrkes, og Kommissionen

har lanceret – eller er på vej med – initiativer, som skal bidrage til at sikre dette.

Således har Kommissionen bl.a. fremsat forslag til forordning om regulering af

såkaldte ”Over The Counter”-handler med derivater

, hvilket også vil omfatte

råvarederivater,

jf. boks 2.

Den kommende revision af MiFID-direktivet (der gene-

KOM(2011) 0025, 2. februar 2011.

KOM(2010) 0484, 15. september 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relt regulerer handel med finansielle instrumenter og markeder) og direktivet om

insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) forventes at omfatte tiltag,

der øger gennemsigtigheden på råvarederivatmarkedet, herunder evt. give tilsyns-

myndigheder mulighed for at kunne sætte øvre grænser for råvarederivathandler.

Boks 2

Råvarederivater

derivat

er et finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv – eksempelvis aktier, obligati-

oner, valuta, råvarer eller lignende. Ét eksempel på et derivat er en future-kontrakt, som giver inde-

haveren en ret til at købe eller sælge et aktiv (f.eks. olie) til en bestemt pris på et nærmere fastsat

tidspunkt i fremtiden. Køberen af en sådan future-kontrakt kan således sikre sig fremtidig levering

af det konkrete aktiv (den aftalte mængde olie) til en på forhånd kendt pris, hvilket f.eks. kan være

hensigtsmæssig for en virksomhed, der (mod betaling) ønsker at fjerne risikoen for større fremtidi-

ge udsving i olieprisen. En sådan handel kræver, at en anden markedsdeltager er villig til at sælge

en sådan future, dvs. konkret spekulere i, at olieprisen ikke stiger. Derivater handles stort set på alt

– valuta, aktier, renter, råvarer osv. Derivater kan være mere eller mindre standardiserede i deres

kontraktuelle udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have behov for afdækning af mere eller

specifikke individuelle risici.

Såkaldte

OTC-derivater

(”Over The Counter”-derivater) refererer til derivater, der ikke handles på

et egentligt marked, som f.eks. en børs el. lign., men som i stedet handles direkte mellem parterne,

f.eks. en bank og en kunde. I fraværet af centraliseret handel og clearing af sådanne OTC-

derivater registreres disse i udgangspunktet kun hos de to indbyrdes parter i handelen. Myndighe-

der og andre udenforstående ved således ikke, hvor store eksponeringer den enkelte virksomhed

har overfor andre, og f.eks. i hvilket omfang markedsdeltagerne tager tilstrækkelige forholdsregler

(f.eks. sikkerhedsstillelse), for at sikre mod situationer, hvor en markedsdeltager med store ekspo-

neringer ikke kan honorere sine forpligtelser og dermed påføre sine modparter tab og i sidste ende

true den finansielle stabilitet.

Den internationale diskussion om de finansielle markeders rolle i forhold til ud-

viklingen i råvarepriser er i nogen grad præget af, at det foreliggende kendskab til

sammenhængen mellem udviklingen på de fysiske råvaremarkeder og de finansiel-

le derivatmarkeder er begrænset.

Ifølge Kommissionen har tidligere analyser ikke kunne vise en systematisk sam-

menhæng mellem den stigende handel med råvarederivater og prisudviklingen på

derivatmarkederne. Det har heller ikke været muligt klart at fastlægge, om det

øgede finansielle marked for råvarederivater har bidraget til ekstraordinært store

stigninger eller udsving i råvarepriserne, eller om kausaliteten går den anden vej.

Det er Kommissionens vurdering, at det er naturligt at handlen med råvarederiva-

ter stiger kraftigt i perioder med relativt stor usikkerhed om den økonomiske situ-

ation og dermed usikkerhed om råvarepriserne.

Grundlaget for på nuværende tidspunkt at konkludere, at den øgede finansielle

involvering på råvaremarkederne, herunder det stigende marked for råvarederiva-

ter, generelt har bidraget til prisstigninger og øgede prisudsving på råvarer vurde-

res således ikke at være tilstrækkeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

ECOFIN ventes på det kommende møde at nå til enighed om rådskonklusioner

vedr. de finansielle markeders betydning for udviklingen på råvaremarkederne. I

det foreliggende udkast til konklusioner lægges bl.a. vægt på følgende:



Transparente og velfungerende finansielle markeder er vigtige for at sikre en

ordentlig pristilpasningsmekanisme på råvaremarkedet. Uforholdsmæssigt sto-

re råvareprisudsving og afvigende priser fra den underliggende økonomiske

udvikling bør undgås.

Råvarederivaternes primære rolle er at forsikre både råvareproducenter og

-forbrugere mod risici fra produktions- og prisusikkerhed, og man noterer sig

de finansielle aktørers stigende rolle på råvaremarkederne over de seneste år,

herunder især på råvarederivatmarkedet. Betydningen af de tæt knyttede råva-

re- og derivatmarkeder må forstås fuldstændigt.

Gennemsigtigheden på råvarederivatmarkedet bør styrkes uden at kompromit-

tere markedernes positive funktion. Der er behov for at sikre effektiv regule-

ring af – og tilsyn med – både råvarederivathandler og fysiske råvaremarkeder.

Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag mhp. at sikre bedre gennem-

sigtighed og regulering af råvarederivatmarkedet inden for rammerne af de fo-

restående revisioner af MiFID-direktivet og direktivet om insiderhandel og

kursmanipulation (markedsmisbrug). Kommissionens forslag om regulering af

OTC-derivater vil også have betydning for råvarederivatmarkedet.

Kvaliteten af, og adgangen til, information om udviklingen på de fysiske råva-

remarkeder og på råvarederivatmarkederne, herunder især vedr. OTC-

derivater, bør styrkes, ligesom indrapporteringen af positioner i råvarederiva-

ter bør udvides. Samtidig bør de relevante tilsynsmyndigheder sikres de til-

strækkelige beføjelser og instrumenter mhp. at sikre bedre overvågning af rå-

varemarked og råvarederivatmarked, idet likviditeten i markedet understøttes.

Der er behov for et effektivt system til identificering og forebyggelse af mar-

kedsmisbrug på råvaremarkedet og der bør foretages en evaluering af effekti-

viteten af de eksisterende instrumenter og håndhævelsesmekanismer. De rele-

vante myndigheder bør have de tilstrækkelige instrumenter til effektivt at fo-

rebygge markedsmisbrug, og Kommissionen vil overveje, om det bør gøres

muligt for tilsynsmyndigheder at sætte øvre grænser for derivathandler på nog-

le markeder.

Finansielle aktører bør underlægges passende og proportional regulering og

tilsyn, især for så vidt angår handler med råvarederivater. Råvaremarkederne

bør løbende overvåges, og der bør sikres en effektiv regulering med og tilsyn

af råvaremarkederne. Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne på de finan-

sielle markeder og på råvaremarkederne bør styrkes.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. de finansielle markeders betydning for udviklingen på råvaremarke-

derne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse vedr. råvaremarkederne og råvarer forelagdes Folke-

tingets Europaudvalget til orientering den 25. februar 2011 forud for rådsmødet

(konkurrenceevne) den 9.-10. marts 2011.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side finder man som udgangspunkt, at råvarederivater grundlæggende

er gavnlige for råvaremarkedernes funktion, og at sådanne derivater udgør en cen-

tral del af både råvareforbrugere og -producenters afdækning af markedsrisiko,

herunder over for ændringer i udbud og efterspørgsel, og dermed råvarepriser.

Fra dansk side kan det imidlertid støttes, at der arbejdes for at skabe større klar-

hed om de drivende kræfter bag udsvingene i råvarepriserne, herunder mere dyb-

degående analyser af de finansielle markeders betydning for prisfastsættelsen på

råvaremarkederne. Der vurderes på det foreliggende grundlag ikke at være belæg

for at konstatere, at prisudviklingen på råvaremarkederne i sig selv skyldes finan-

siel spekulation i råvarederivater.

Fra dansk side kan det støttes, at der arbejdes for at sikre større gennemsigtighed i

markedet for handler med råvarederivater, idet eventuel regulering på området bør

understøtte likviditeten og effektiviteten af råvaremarkederne, og være i overens-

stemmelse med de generelle (horisontale) regler vedr. handel med finansielle in-

strumenter, herunder OTC-derivater, markedsmisbrug mv.

Andre landes holdninger

Der ventes at kunne opnås enighed i ECOFIN om det foreliggende udkast til råds-

konklusioner. Sagen blev drøftet på det uformelle ECOFIN den 8.-9. april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

Opfølgning vedr. finansiel assistance til Irland

ECOFIN besluttede den 7. december 2010 at yde et lån til Irland på 22,5 mia. euro gennem

den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme (EFSM). EFSM-lånet ydes som led i den

internationale lånepakke på 67,5 mia. euro, som udover EU-lånet er finansieret af IMF, euro-

landenes finansielle stabiliseringsfacilitet (EFSF) samt bilaterale lån fra Danmark, UK og

Sverige. Kommissionen, IMF og ECB har i samarbejde med Irland netop gennemført et første

review af programmets implementering. Der ventes på det kommende ECOFIN lagt op til en

beslutning om en mindre justering af ECOFIN’s oprindelige beslutning, og det MoU (Memo-

randum of Understanding), der er tilknyttet det internationale låneprogram, som specificerer de

nærmere økonomisk-politiske betingelser for lånet.

Baggrund

Irland anmodede d. 21. november 2010 de øvrige EU-lande og IMF om låneassi-

stance mhp. at genoprette den finansielle sektor, sikre den finansielle stabilitet og

understøtte de offentlige finanser. Den 28. november 2010 blev der opnået over-

ordnet enighed om et program i størrelsesorden 85 mia. euro. hvoraf 50 mia. euro

anvendes til at dække den irske stats finansieringsbehov i to år, og 35 mia. euro

stilles til rådighed for yderligere kapitalindskud o.l. i irske banker.

Låneprogrammet på samlet 85 mia. euro finansieres via IMF, EU-mekanismen

EFSM, eurozone-faciliteten EFSF, samt bilaterale lån fra Danmark, UK og Sveri-

ge, i alt en ekstern finansiering på 67,5 mia. euro. Irland vil desuden selv bidrage

til programmet med 17,5 mia. euro ved hjælp af overskydende likviditet, som Ir-

land aktuelt har til rådighed fra tidligere statsobligationsudstedelser. ECOFIN traf

den 7. december 2010 formel beslutning om ydelsen af lånet på 22,5 mia. euro fra

EFSM.

Låneprogrammet til Irland indeholder en række nærmere økonomisk-politiske og

øvrige betingelser, der skal sikre en holdbar økonomisk og finansiel udvikling i

Irland og bidrage til at genoprette den irske stats adgang til at finansiere sig på

almindelige markedsvilkår. Konditionaliteterne er koordineret mellem de forskel-

lige bidragydere til programmet, herunder IMF, EU, eurolandene og de bilaterale

donorer. Konditionaliteterne vedrører tiltag vedr. finanspolitisk konsolidering,

tiltag vedr. den finansielle sektor, samt tiltag, der understøtter vækst og beskæfti-

gelse. Konditionaliteterne for lånet fremgår af ECOFIN’s beslutning vedr. EFSM-

lånet til Irland og er specificeret i det såkaldte Memorandum of Understanding

(MoU) knyttet til det samlede låneprogram.

Der henvises til samlenotatet oversendt til Folketingets Europaudvalg 1. decem-

ber 2010 forud for ECOFIN-mødet den 7. december 2010.

Indhold

Kommissionen, IMF og ECB har samarbejde med Irland i april gennemført et

første review af låneprogrammets implementering. Kommissionen, ECB og IMF

vurderer på den baggrund programimplementeringen positivt, og finder at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye irske regering, som trådte til efter valget den 25. februar 2011, har forpligtet

sig fuldt ud til låneprogrammets betingelser, samt at de omfattende tiltag vedr.

finanspolitisk konsolidering, reform af banksektoren og strukturreformer skrider

frem som planlagt. Fra negativ vækst i 2010 ventes væksten at vende tilbage fra

2011 og frem (særligt båret frem af eksportvækst), om end svagere end hidtil

skønnet. En fortsat målrettet implementering af programmet vil imidlertid være

nødvendig for at sikre en holdbar gældsudvikling og at Irland kan vende tilbage til

markedsfinansiering på den anden side af låneprogrammet.

På baggrund af reviewet m.v. ventes der på det kommende ECOFIN lagt op til en

beslutning om en mindre justering af ECOFIN’s oprindelige beslutning vedr.

ydelse af EFSM-lånet, knyttet til en revision af det aftalte MoU. Kommissionen

vurderer, at ændringerne er nødvendige for at understøtte låneprogrammets im-

plementering og målsætninger.

Den nye irske regering har igangsat en grundig evaluering af de offentlige udgifter,

herunder for at identificere besparelser gennem effektiviseringer og skabe over-

ensstemmelse mellem regeringsprogrammet for national genopretning 2011-16 og

kravene i det internationale låneprogram. Det ventes i lyset heraf, at ECOFIN vil

give mulighed for, at den irske regering med baggrund i denne evaluering og i

konsultation med Kommissionen, IMF og ECB vil kunne ændre de konsolide-

ringstiltag for 2012 og 2013, der aktuelt er specificeret i låneprogrammets betin-

gelser, så længe den samlede konsolidering fortsat vil være på hhv. 3,6 mia. euro i

2012 og 3,1 mia. euro i 2013, som oprindeligt specificeret. De konkrete ændringer

er således endnu ikke kendte.

Den finanspolitiske konsolidering vil således fortsat ske i overensstemmelse med

Irlands henstilling vedr. nedbringelse af det uforholdsmæssigt store underskud,

som blev revideret i forbindelse med aftalen om låneprogrammet i december

2010. Henstillingen giver Irland en frist til at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP i 2015 og at gennemføre en strukturel stramning på i alt 9�½ pct. over perio-

den 2011-15. Henstillingen indebærer desuden et krav om, at Irland må have et

offentligt underskud på højst 10,6 pct. af BNP i 2011, 8,6 pct. af BNP i 2012, 7,5

pct. af BNP i 2013, 5,1 pct. af BNP i 2014 og 2,9 pct. af BNP i 2015. Underskud-

det i 2011 ventes at udgøre 10�½ pct., hvilket således vil være i overensstemmelse

med henstillingen.

Den irske centralbank har desuden gennemført en vurdering af de irske bankers

konkrete kapital- og likviditetsbehov, som giver anledning til en justeret tidsplan

for den planlagte rekapitalisering samt for nedbringelsen af bankernes indlånsun-

derskud. Vurderingen og rekapitaliseringen skulle efter den oprindelige tidsplan i

programmet have fundet sted i februar, men blev aftalt udskudt som følge af det

irske valg, og vurderingen forelå i stedet ved udgangen af marts. Rekapitaliserin-

gen af de berørte banker på baggrund af vurderingen vil ske inden udgangen af

juli 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

EFSM’s lånebidrag til det internationale låneprogram til Irland er hjemlet i Rådets

forordning 407/2010 af 11. maj 2010, der etablerer EFSM.

Ifølge forordningen træffer Rådet beslutning med kvalificeret flertal om ydelsen af

lånet, de økonomisk-politisk betingelser for lånet samt efterfølgende ændringer

heri.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke konsulteres om ændringer i de politisk-økonomiske

betingelser knyttet til lån ydet under EFSM.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

De ventede justeringer af låneprogrammets konditionaliteter ventes ikke i sig selv

at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De ventede justeringer af låneprogrammets konditionaliteter vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det de skønnes at understøtte lånepro-

grammets implementering og mål, jf. Kommissionens vurdering, og dermed bi-

drager til at løse Irlands statsfinansielle problemer og de negative afsmittende ef-

fekter for de øvrige EU-lande, som disse giver anledning til.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningen om etablering af EFSM blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg i forbindelse med det ekstraordinære ECOFIN den 9. maj

2010. Beslutningen om at yde et lån til Irland gennem EU-lånemekanismen EFSM

blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. december 2010 forud for mø-

det i ECOFIN den 7. december 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte den forventede revision af ECOFIN’s beslut-

ning og det MoU, der er tilknyttet låneprogrammet, idet revisionen vurderes at

understøtte låneprogrammets implementering og målsætninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til den forventede revision af ECOFIN’s beslutning

og det MoU, der er tilknyttet låneprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Resumé

Klimafinansiering

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der skitserer retningen for den internationale

klimafinansiering efter 2012. Det bekræftes, at det bliver ”udfordrende, men muligt” at nå et

fælles mål på 100 mia. USD om året fra 2020 til finansiering af klimaindsatsen i udviklings-

lande, forudsat at de også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser. Der lægges vægt på,

at midlerne kommer fra en flerhed af kilder, herunder både offentlige, private, innovative bi- og

multilaterale kilder. Idet offentlige kilder kun ventes at udgøre en del af det samlede beløb, frem-

hæves private investeringer og udviklingen af innovative kilder som særlig centrale i bestræbelserne

på at nå målet i 2020.

Rådskonklusionerne ventes også at bekræfte EU’s bidrag til den internationale klima-

opstartsfinansiering på 2,34 mia. euro i 2010.

Baggrund

Med Cancun-aftalerne forpligtede de industrialiserede lande sig til at tilvejebringe

op imod 30 mia. USD i perioden 2010-2012 i opstartsfinansiering til klimaindsat-

ser i udviklingslande. EU har i den forbindelse givet tilsagn om et bidrag på 7,2

mia. euro i perioden 2010-2012. Til klimatopmødet i Cancun præsenterede EU sit

bidrag til den internationale opstartsfinansiering. I overensstemmelse med Can-

cun-aftalerne skal dette bidrag endeligt indrapporteres til UNFCCC i maj 2011.

Med Cancun-aftalerne bekræftede de industrialiserede lande tillige tilsagnet om at

bidrage til at nå et årligt fælles mål på 100 mia. USD fra 2020 til finansiering af

klimaindsatsen i udviklingslande, forudsat at udviklingslandene også selv iværksæt-

ter meningsfulde reduktionsindsatser. I Cancun-aftalerne konkluderes, at de 100

mia. USD skal komme fra en flerhed af kilder.

Et høj-niveaupanel under FN’s generalsekretær har i sin rapport om mulige kilder

til den langsigtede klimafinansiering (AGF-rapporten) konkluderet, at det bliver

”udfordrende, men muligt” at nå dette mål. Konklusionen bekræftes af en analyse

fra Kommissionen. Begge analyser understreger vigtigheden af at mobilisere en

bred vifte af forskellige kilder.

De offentlige klimabidrag vil kun udgøre en del af den samlede klimabistand. For

at nå målet på de 100 mia. USD i 2020 er det væsentligt, at der mobiliseres en

signifikant andel private investeringer og at innovative finansieringskilder frem-

mes.

Indhold

Det foreløbige udkast til rådskonklusioner ventes at bekræfte, at EU kan rappor-

tere om et samlet bidrag til opstartsfinansieringen i 2010 på 2,34 mia. euro. Bidra-

get i 2010 skal ses som led i EU’s tilsagn om samlet at bidrage med 7,2 mia. euro

til opstartsfinansiering i perioden 2010-2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ventes tilslutning til AGF-rapporten og Kommissionens primære konklusion

om, at det er ”udfordrende, men realistisk” at nå målet om at mobilisere 100 mia.

USD fra 2020 forudsat, at udviklingslandene selv iværksætter meningsfulde reduk-

tionsindsatser. Målopnåelsen betinges af, at midlerne mobiliseres fra en flerhed af

kilder, herunder offentlige, private, innovative, bi- og multilaterale kilder. Betyd-

ningen af private investeringer fremhæves særskilt, ligesom der lægges vægt på, at

beskatning af skibs- og flybrændstof og et stærkt karbon-marked kan være centra-

le elementer i bestræbelserne på at nå målet i 2020.

I konklusionerne ventes endvidere en reference til behovet for effektiv implemen-

tering og konsistent monitorering af klimabistanden.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af

opstartsfinansiering har statsfinansielle konsekvenser, idet der allerede er afsat 1,2

mia. kr. i perioden 2010-2012 til regeringens klimapulje. Danmark har på nuvæ-

rende tidspunkt ikke fastlagt niveauet for klimafinansieringen fra 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet

med samfundsøkonomiske omkostninger udover de statsfinansielle konsekvenser,

afhængig af hvordan den langsigtede klimafinansiering implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Det er væsentligt, at EU præsenterer en oversigt over opstartsfinansieringen, der

dokumenterer, at finansieringen bliver leveret og kommer konkrete tiltag til gode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne om, at det er ”udfordrende, men mu-

ligt” at nå de industrialiserede landes fælles mål om at mobilisere et fælles mål på

100 mia. USD årligt i 2020 under forudsætning af, at udviklingslandene selv iværk-

sætter meningsfulde reduktionsindsatser, og at finansieringen kommer fra en fler-

hed af kilder.

Det er centralt, at muligheder for at fremme private investeringer i indsatsen mod

klimaforandringer forbedres. På baggrund af AGF-rapporten støtter regeringen en

nærmere analyse af mulighederne for at mobilisere midler fra nye kilder, herunder

bidrag fra international skibs- og flytrafik, idet det dog er væsentligt for regerin-

gen, at nye kilder til klimafinansiering respekterer princippet om staters suveræni-

tet og princippet om flagneutralitet i relation til international skibsfart. Regeringen

arbejder for, at fremtidig flagneutral og global regulering af international skibsfart

som første prioritet udvikles og implementeres i IMO, og at eventuel finansiering

fra international skibsfart sker på grundlag af et markedsbaseret virkemiddel i

IMO.

Regeringen kan støtte, at synergi mellem klimafinansiering og udviklingsbistand

styrkes, og at der tages hensyn til klimahensyn i udviklingsindsatsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansmi-

nistermøde den 8.-9. april 2011

Resumé

På ECOFIN den 17. maj 2011 ventes en opfølgning på det uformelle ministermøde den 8.-9.

april 2011.

Baggrund og indhold

Styrket økonomisk samarbejde – scoreboardet vedr. overvågningen af makroøkonomiske ubalan-

cer

Ved det uformelle ministermøde var en drøftelse af scoreboardet, der skal ligge til

grund for overvågningen af makroubalancer. Man er enige om de fleste aspekter

vedr. scoreboardet, om end det især fortsat drøftes om betalingsbalanceoverskud

skal vurderes som værende problematiske på linje med betalingsbalanceunderskud

i vurderingen af ubalancer.

Seneste udvikling i euroområdet

På det uformelle møde noterede ministrene sig Portugals anmodning af 6. april

om international finansiel assistance. Man havde på den baggrund en drøftelse,

hvor man opfordrede til, at Kommissionen, ECB, IMF og Portugal i samarbejde

straks påbegynder udformningen af et låneprogram, som indebærer en strategi for

Portugal vedr. 1) finanspolitisk konsolidering til sikring af den finanspolitiske

holdbarhed, 2) vækst- og konkurrenceevnefremmende reformer, og 3) tiltag til at

sikre stabiliteten i den finansielle sektor, herunder dens likviditet og solvens. Den

europæiske finansiering af låneprogrammet vil foregå gennem de dertil egnede

faciliteter, dvs. EU27-lånemekanismen EFSM og eurolandenes lånefacilitet EFSF.

Det ventes, at et økonomisk genopretningsprogram for Portugal endeligt vil kun-

ne vedtages og implementeres efter afholdelsen af valget i Portugal den 5. juni

2011.

Man drøftede herudover status for genopretningsprogrammerne for Irland og

Grækenland og den økonomiske situation i Spanien.

Forberedelse af IMF’s forårsmøde og G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

På det uformelle møde drøftede ministrene forberedelse af G20-mødet for fi-

nansministre og centralbankchefer den 14.-15. april og af IMF-forårsmødet den

15.-16. april. Ministrene godkendte en fælles EU-holdning til IMFC-mødet den

16. april samt en fælles EU holdning (Terms of Reference) til G20-mødet. Drøf-

telserne omhandlede især G20’s arbejde med at udvikle vejledende retningslinjer

til identifikation af store makroøkonomiske ubalancer samt udviklingen af interna-

tionale retningslinjer for håndtering af kapitalbevægelser som en del af den over-

ordnede diskussion om reform af det internationale monetære system.

Råvarepriser

Ministrene havde en drøftelse af udviklingen i råvarepriser, herunder de prisstig-

ninger og -udsving på en række energi-, metal- og fødevareprodukter, som obser-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veredes i årene op til krisen, og som i nogen grad er vendt tilbage i takt med den

globale økonomiske genopretning. Behovet for yderligere analyse af markederne

for råvarer, herunder de grundlæggende årsager til prisudsvingene samt sammen-

hængen med de finansielle markeder og råvarederivater, blev fremhævet. Man

nåede principiel enighed om rådskonklusioner mhp. formel vedtagelse på ECO-

FIN den 17. maj.

Finansiel regulering

Ministrene havde en drøftelse af finansiel stabilitet og regulering, herunder om

status for den nye europæiske tilsynsstruktur efter etableringen af de nye EU-

tilsynsmyndigheder og ESRB fra 1. januar i år og arbejdet med at styrke EU-

koordinationen vedr. forebyggelse og håndtering af finansielle kriser.

Stresstest af banker

Ministrene drøftede rammerne for en kommende stresstest af de europæiske ban-

ker, som koordineres af EU-banktilsynsmyndigheden (EBA). Stresstesten skal

vurdere bankernes modstandsdygtighed overfor hypotetiske negative økonomiske

og finansielle scenarier.

Status for den aktuelle økonomiske og finansielle situation

Ministrene havde en drøftelse vedr. den økonomiske og finansielle situation, her-

under om de fremtidige vækstudsigter i EU og risici.

EU’s samlede tilgang til krisen

Ministrene havde i forlængelse af den opnåede enighed på DER den 24.-25. marts

en kort opfølgende drøftelse vedrørende EU-landenes initiativer til at imødegå

den økonomiske og finansielle krise samt gældskrisen, herunder trialogforhandlin-

gerne om styrkelsen af det økonomiske samarbejde og arbejdet med at udmønte

enigheden om ESM i en ESM-Traktat.

På ECOFIN den 17. maj 2011 ventes ministrene at følge op på det uformelle

ministermøde i Ungarn den 8.-9. april 2011. Ministrene ventes at have en kort

drøftelse på baggrund af en orientering fra formandskabet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter en opfølgning på drøftelserne på det uformelle ministermøde.

Andre landes holdninger

Alle EU-lande ventes at kunne støtte en opfølgning på drøftelserne på det uformel-

le ministermøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Kommissionens ændringsforslag nr. 2 til EU’s bud-

get for 2011

Resume

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 2 til EU’s 2011-budget vedrørende

anvendelse af et beløb fra EU's Solidaritetsfond på 19,5 mio. EUR i forpligtelses- og betalings-

bevillinger på grund af virkningerne af kraftige regnskyl i Slovenien, Kroatien og Tjekkiet. For-

slaget er ikke ledsaget af forslag om omprioriteringer og vil derfor isoleret set indebære merudgifter

på EU-budgettet på 19,5 mio. EUR samt en deraf følgende stigning i det danske bidrag til

EU på 2,9 mio. kr.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 2 til EU’s budget for

2011 (KOM (2011) 154).

Formål og indhold

En række central- og østeuropæiske lande blev i september 2010 ramt af kraftige

regnfald, der forårsagede omfattende skade på landenes infrastruktur,

virksomheder og landbrug samt på privat ejendom På baggrund heraf indgav

Slovenien, Kroation og Tjekkiet anmodninger om økonomisk bistand fra Den

Europæiske Unions Solidaritetsfond. Kroation kan som kandidatland ifølge

reglerne for Solidaritetsfonden modtage støtte herfra, selvom landet ikke er

medlem af EU.

Slovenien

For Sloveniens vedkommende

overstiger

de anslåede samlede direkte skader de 0,6

pct. af BNI, der gælder for anvendelse af Solidaritetsfonden, og katastrofen

opfylder for landet dermed også kriterierne for at være en ”større

naturkatastrofe”.

På baggrund heraf foreslår Kommissionen at godkende Sloveniens anmodning i

relation til oversvømmelserne i september 2010 som en "større katastrofe" og at

bringe Solidaritetsfonden i anvendelse med udbetaling af 7,5 mio. EUR til landet.

Kroation

For Kroations vedkommende vurderes de anslåede samlede direkte skader til at

ligge

under

de 0,6 pct. af BNI, der gælder for anvendelse af Solidaritetsfonden, og

katastrofen opfylder dermed ikke kriterierne for at være en ”større

naturkatastrofe”.

Kommissionen finder imidlertid, at Kroation alligevel kan modtage støtte fra

Solidaritetsfonden, selvom de samlede skader ligger under den normale

tærskelværdi på 0,6 pct. af BNI, idet en nabostat til en stat ramt af en ”større

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturkatastrofe” ifølge reglerne for Solidaritetsfonden også kan modtage støtte

herfra.

På baggrund heraf foreslår Kommissionen at godkende Kroations anmodning i

relation til de kraftige regnskyl i september 2010 og at bringe Solidaritetsfonden i

anvendelse med udbetaling af 1,2 mio. EUR til Kroatien.

Tjekkiet

For Tjekkiets vedkommende vurderes de anslåede samlede direkte skader til at

ligge

under

de 0,6 pct. af BNI, der gælder for anvendelse af Solidaritetsfonden, og

katastrofen opfylder dermed ikke kriterierne for at være en ”større

naturkatastrofe”.

Kommissionen finder alligevel, at Tjekkiet kan modtage støtte fra

Solidtaritetsfonden, selvom de samlede skader ligger under den normale

tærskelværdi på 0,6 pct. af BNI. Kommissionen anfører som begrundelse herfor,

at skaderne som følge af regnskyllene kan siges at udgøre en ”usædvanlig regional

katastrofe”, der ifølge reglerne for Solidaritetsfonden også kan udløse støtte fra

Solidaritetsfonden. Det fremgår således af reglerne for Solidaritetsfonden, at en

region undtagelsesvis kan modtage bistand fra fonden, når regionen er blevet ramt

af en usædvanlig katastrofe, fortrinsvis en naturkatastrofe, som berører

størstedelen af befolkningen med alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene

og den økonomiske stabilitet i regionen.

På baggrund heraf foreslår Kommissionen at godkende Tjekkiets anmodning i

relation til de kraftige regnskyl i september 2010 og at bringe Solidaritetsfonden i

anvendelse med udbetaling af 10,9 mio. EUR til Tjekkiet.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at kunne

støtte forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Kommissionens ændringsforslag nr. 2 til EU’s budget for 2011 indebærer en ud-

møntning fra Solidaritetsfonden på 19,5 mio. EUR. Der anvises ikke finansiering

indenfor det eksisterende budget for 2011 hertil, og ændringsbudget nr. 2 medfø-

rer således en forhøjelse af EU’s budget for 2011 på 19,5 mio. EUR. Herved for-

højes Danmarks bidrag til EU’s budget for 2011 isoleret set med 2,9 mio. kr.

Høring

Ikke relevant.

Regeringens holdning

Regeringen kan støtte udmøntningen af de 19,5 mio. EUR fra Solidaritetsfonden

samt fordelingen heraf på lande.

Regeringen arbejdede i forbindelse med forhandlingerne om EU’s budget for

2011 for at reducere udgiftsvæksten, således at udviklingen i EU’s budget i højere

grad kom til at afspejle de konsolideringsbestræbelser, der pågår i medlemslande-

ne. Regeringen havde således foretrukket en lavere vækst i betalingsbevillingerne

end de 2,91 pct., som det endelige kompromis vedrørende budgettet for 2011

indeholdt.

Regeringen er på baggrund heraf imod en ufinansieret forhøjelse af betalingsbevil-

lingerne på EU’s budget for 2011 med 19,5 mio. EUR.

Regeringen vil derfor arbejde for, at der anvises finansiering til udgiften på 19,5

mio. EUR, således at ændringsbudget 2 ikke medfører en stigning i det samlede

niveau for betalingsbevillingerne på EU’s budget for 2011.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et klart flertal af EU’s medlemslande forventes at kunne støtte udbetalingen af

beløbet på 19,5 mio. EUR fra Solidaritetsfonden samt fordelingen heraf på lande.

En række medlemslande er imidlertid kritiske overfor, at Kommissionen ikke har

anvist finansiering af udgiften.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11:

Kommissionens ændringsforslag nr. 3 til EU’s bud-

get for 2011

Resume

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 3 til EU’s 2011-budget. Forslaget

indebærer, at et overskud på EU's budget for 2010 på 4,5 mia. EUR indbudgetteres som en

indtægt under EU's budget for 2011. Herved reduceres det danske EU-bidrag i 2011 isoleret

set med ca. 660 mio. kr.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 3 til EU’s budget for

2011 (KOM (2011) 219).

Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at et overskud på EU's budget for 2010 på ca. 4,5 mia.

EUR indbudgetteres som en indtægt under EU's budget for 2011. Dette sker, som

i tidligere år, i henhold til princippet om, at der skal være balance mellem EU’s

indtægter og udgifter, og finansfordningens art. 15, hvoraf det fremgår, at saldoen

for hvert regnskabsår skal opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som

en indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som en betalingsbevilling, hvis

der er tale om et underskud.

Det samlede overskud for 2010 på ca. 4,5 mia. EUR kan primært henføres til en

positiv difference mellem regnskabsårets indtægter og det indeværende års beta-

lingsbevillinger samt fremførte betalingsbevillinger. Hertil kommer overskud fra

annullering af ikke-udnyttede betalingsbevillinger fremført fra 2009 samt overfør-

sel af indtægter, jf. tabel 1.

Tabel 1

Opgørelse af overskud på 2010-budgettet for EU (mio. EUR)

Regnskabsårets indtægter

Betalinger over bevillinger for indeværende år

Betalingsbevillinger overført til år 2011

Annullering af ikke-udnyttede betalingsbevillinger overført fra

2009

Difference mellem overførte indtægter fra 2009-2010 og 2010-2011

Saldo for omveksling af valuta i 2009

Overskud på 2010-budgettet

127.795

-121.212

-1.512

741

-1.285

4.549

Idet overskuddet i 2010 indbudgetteres som en indtægt under EU’s budget for

2011, mindskes det samlede bidrag til EU’s 2011-budget fra EU’s medlemsstater

isoleret set tilsvarende. Kommissionen oplyser, at budgettets indtægtsside endvi-

dere vil blive påvirket af en kommende ajourføring af overslaget over egne ind-

tægter (traditionelle egne indtægter, moms- og BNI-indtægter), herunder en ajour-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

føring af UK-rabatten. Effekterne heraf vil indgå i et særskilt forslag til ændrings-

budget, som Kommissionen forventer fremlagt i juni 2011.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet) og finansforordningens

art. 15. (OJ L 248, 16.9.2002.)

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europaparlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt, men forventes at være positiv.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og

beskyttelsesniveauet

Med vedtagelse af forslaget, som tilbagefører i alt ca. 4,5 mia. euro til medlems-

landene, vil det danske bidrag til EU’s 2011-budget isoleret set blive nedjusteret

med ca. 660 mio. kr.

Høring

Ikke relevant.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan støtte forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande kan støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.