Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3091+3092 - Almindelige anl. Bilag 7
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 1. juni 2011
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
den 23.-24. maj 2011
REDEGØRELSE
1. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 24. juni 2011
Rådet drøftede den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 24. juni
2011. Der var udsigt til et tungt topmøde med migration som det politisk væsentligste punkt,
herunder med særligt fokus på spørgsmålet om styrkelse af Schengen. Flere understregede den
fri bevægeligheds betydning for EU.
2. Roma-strategi
Som led i forberedelserne af mødet i Det Europæiske Råd den 24. juni 2011 drøftede Rådet
kort formandskabets note om romaer, der sammenfattede debatterne herom i de forskellige
rådsformationer. Formandskabet præsenterede indholdet af noten og udtrykte håb om, at ind-
satsen på sigt kunne føre til håndgribelige forbedringer for roamerne. Noten ventes endosse-
ret af Det Europæiske Råd den 24. juni 2011.
3. Kroatien - status for optagelsesforhandlingerne
Rådet gav udtryk for stor tilslutning til Kommissionens konsekvente kriterie- og benchmark-
baserede tilgang. Formandskabet så mulighed for afslutning af forhandlingerne inden 1. juli og
ellers kort tid efter, men beslutning herom kan først træffes, når Kommissionen klart rappor-
terer, at de nødvendige kriterier og benchmarks er opfyldt. Nogle medlemslande talte for fast-
sættelse af en teknisk indikativ dato for optagelse for at lette Kommissionens arbejde med
forhandlingskapitel 33 om de afsluttende finansielle og budgetmæssige bestemmelser, mens
andre medlemslande udtalte sig imod. Flere medlemslande talte for en robust monitorering,
som skulle gælde frem til tidspunktet for optagelse.
4. Sydlige naboskab
Rådet havde en længere drøftelse med særligt fokus på Libyen og Syrien. Fsva. Libyen blev
der generelt lagt vægt på at fremme en politisk løsning samt at anerkende FN’s centrale rolle
heri. Der var tilslutning til overvejelser om yderligere sanktioner. Der var endvidere bred op-
bakning til etableringen af EU’s nye kontor i Benghazi. Drøftelsen af Syrien viste bred enig-
hed om, at samarbejdet med Syrien ikke kunne fortsætte som hidtil. Der var støtte til et øget
pres på Syrien, herunder udvidede sanktioner. Der blev vedtaget rådskonklusioner.
5. Mellemøsten
Rådet vedtog rådskonklusioner. Der var udbredt bekymring over stilstanden i fredsprocessen
og udsigten til at palæstinenserne ventes at gå videre med bestræbelser på ensidig anerkendelse