Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3094 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
Samlenotat
Samlenotat Konkurrenceevnerådsmøde (rumrådsmøde samt
forskning) 30-31 maj 2011
Rumdelen:
Punkt 1: En EU-rumstrategi til gavn for borgerne
KOM (2011) 152 endelig
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 2
12. maj 2011
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
Forskningsdelen:
Punkt 2 Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske
Atomenergifællesskabs rammeprogam for forskning
og uddannelse på det nukleare område (2012-2013).
KOM (2011) 72 endelig – 2011/0046 (NLE) af 7. marts
2011
- Generel indstilling/statusrapport
Punkt 3:
Midtvejsevaluering af EUROSTARS-programmet
KOM (2011) 11
- Vedtagelse af rådskonklusioner
1260 København K
Side 5
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3544 6200
3544 6201
[email protected]
www.fi.dk
1991 8440
Sagsbehandler
Side 9
Thomas Midtgaard
Telefon
Telefax
E-post
[email protected]
7231 8258
Punkt 4:
Midtvejsevalueringen af AAL-programmet (Ambient Side 13
Assisted Living Programme)
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Det europæiske forskningsrum
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 16
Sagsnr.
Dok nr.
Side
11-110442
1863978
1/17
Punkt 5:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0002.png
Punkt 1:
En EU-rumstrategi til gavn for borgerne
KOM (2011) 152 endelig
- Vedtagelse af rådskonklusioner
1.
Resumé
Kommissionen vedtog den 4. april 2011 meddelelsen ”En EU-rumstrategi til
gavn for borgerne”. Meddelelsen understreger rummets strategiske, økonomiske
og samfundsmæssige vigtighed for Europa. På basis af EU’s nye beføjelser på
rumområdet, jf. Lissabontraktatens artikel 189, påtænker EU Kommissionen se-
nere i 2011 at fremsætte forslag om et EU-rumprogram. Meddelelsen udgør i
denne sammenhæng et indspil til de kommende forhandlinger om den næste fler-
årige finansielle ramme og indikerer Kommissionens bud på omfanget af et mu-
ligt fremtidigt EU-rumprogram.
Det forventes, at der på rumrådsmødet den 31. maj 2011 vil blive vedtaget råds-
konklusioner på baggrund af meddelelsen.
2. Baggrund
I Lissabontraktatens artikel 189 har rummet fået en selvstændig platform i EU-
samarbejdet. Kommissionen har således fået juridisk mandat til at påtage sig et
større ansvar på rumområdet, herunder udformning af et rumprogram. Da medde-
lelsen handler om en EU-rumstrategi i henhold til artikel 189, er man uden for det
sikkerheds- og forsvarspolitiske område.
Kommissionen præsenterer med meddelelsen forslag til byggesten på vej mod
vedtagelsen af et egentligt EU- rumprogram med tilhørende budget. Kommissio-
nen påtænker at fremlægge forslag til et rumprogram i løbet af 2011.
På baggrund af meddelelsen har det ungarske formandskab fremlagt udkast til
rådskonklusioner, som forventes vedtaget på rumrådsmødet den 31. maj.
3. Formål og indhold
Meddelelsen
Formålet med meddelelsen er at understrege rummets betydning for Europa op til
starten af forhandlingerne om budgettet for den næste flerårige finansielle ramme
samt at indikere omfanget af et fremtidigt EU rumprogram.
Meddelelsen stadfæster følgende som mål for en europæisk rumstrategi: ”At
fremme den teknologiske og videnskabelige udvikling, at støtte innovationen og
den industrielle konkurrenceevne, at Europas borgere vil kunne drage nytte af
rumbaserede applikationer og at højne Europas internationale rumpolitiske pro-
fil”.
De to såkaldte EU-flagskibsinitiativer på rumområdet, sattelitnavigationssystemet
Galileo og miljøovervågningsprogrammet GMES (Global Monitoring for En-
vironment and Safety), bekræftes i meddelelsen som fremadrettede, væsentlige
prioriteter. Begge systemer skal sikres stabil drift.
Sikkerhedsdimensionen af rummet og rumteknologi er i de seneste år blevet
fremhævet af EU, og således fylder dette aspekt også en del i meddelelsen.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
2/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0003.png
EU vil indtænke sikkerheds- og forsvarsdimensionen i de fremtidige rumindsat-
ser, herunder fungere som koordinator for eksisterende kapaciteter i medlemslan-
dene, befordre dobbelt anvendelse mellem civile og militære aktører af f.eks.
GMES, samt initiere nye projekter på basis af behov og specifikationer fra for-
svarsmæssige brugere.
Meddelelsen anviser en række øvrige interesser for EU i rummet, herunder satel-
litkommunikation samt udforskningen af rummet. Kommissionen ønsker desu-
den, at behovet for uafhængighed på løfteraketområdet markeres stærkere, og at
det internationale samarbejde får en væsentlig platform i EU’s rumpolitik. End-
videre finder Kommissionen det nødvendigt, at der på kort sigt udformes en EU-
rumindustripolitik, som er tilpasset sektorens særlige karakteristika.
Rådskonklusioner
Udkastet til rådskonklusionerne lægger sig tæt op ad meddelelsen, dog med behø-
rigt forbehold for, at Konkurrenceevnerådet ikke på nogen måde kan foregribe
forhandlingerne om de næste flerårige finansielle rammer.
Udover at bekræfte færdiggørelsen af Galileo og GMES som prioriteter på kort
sigt, lægges der op til at udvide viften af EU-ledede rumprojekter inden for en
række nye anvendelsesområder såsom sikkerhed samt menneskelig og robotbase-
ret udforskning af andre planeter mv.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk
ret.
7. Konsekvenser
Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for lovgivningen,
statsfinanserne, samfundsøkonomien eller administrationen for erhvervslivet.
8. Høring
Kommissionens meddelelse om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne har væ-
ret sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning med svarfrist den 5. maj
2011. Udkastet til rådskonklusioner blev behandlet på møde i EU-specialudvalget
for forskning den 10. maj 2011.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke enighed om ambitionsniveauet for EU’s fremtidige indsats på rum-
området og omfanget af et fremtidigt EU-rumprogram. En række lande mener, at
meddelelsen omfatter for mange satsningsområder ud over flagskibsinitiativerne
Galileo og GMES, og at overvejelser om øvrige prioriteter bør vente og tilpasses
udkommet af forhandlingerne om EU’s kommende finansielle rammer for perio-
den efter 2013. Andre lande mener, at det er vigtigt allerede nu at iværksætte en
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
3/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
proces, hvor fremtidige indsatsområder inden for rummet identificeres og mod-
nes.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der på visse dele af rumområdet kan være behov for en stærke-
re rolle for EU, særligt for så vidt angår koordinationen af eksisterende kapaciteter i
medlemslandene. Udnyttelsen af ruminfrastrukturer bør ske til gavn for de europæiske
borgere inden for en bred vifte af policyområder, såsom effektiv forvaltning af miljø
og biodiversitet, transport, kommunikation, imødegåelse af klimaforandringer mv.
Regeringen er enig i behovet for, at de to allerede igangværende store rumprojekter
Galileo og GMES sikres en fornuftig platform for drift. Regeringen
lægger vægt på,
at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke foregriber de kom-
mende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer, og støtter så-
ledes at overvejelser om eventuelle nye prioriteter på rumområdet må af-
vente disse forhandlinger.
Eventuelle yderligere ambitioner for EU på rumområ-
det bør endvidere kun udfoldes på baggrund af veldokumenterede analyser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om meddelelsen om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne blev
fremsendt til Folketingets Europaudvalg 2. maj 2011.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
4/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 2:
-
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske
Atomenergifællesskabs rammeprogam for forskning og
uddannelse på det nukleare område (2012-2013).
KOM (2011) 72 endelig – 2011/0046 (NLE) af 7. marts 2011
Generel indstilling/statusrapport
1.
Resumé
Kommissionens forslag vedrører en to-årig forlængelse af det nuværende
rammeprogram (2207-2011), hvorved man opnår den samme tidsmæssige ramme
som det ikke-nukleare rammeprogram (2007-2013). Formålet er at sikre, at den
EU-finansierede nukleare forskning videreføres i yderligere to år. Euratom-ram-
meprogrammet for 2012-2013 indeholder således i det store hele de samme vi-
denskabelige, tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansieringsme-
kanismer som det nuværende Euratom rammeprogram. På fusionsområdet er de
brede mål for dette rammeprogram for årene 2012 og 2013: at udvikle en tek-
nologi for en sikker og miljøvenlig samt økonomisk bæredygtig energikilde –
primært gennem en realisering af ITER; og på fissionsområdet (inkl. strålingsbe-
skyttelse) at forøge sikkerheden samt ressource- og omkostningseffektiviteten af
nuklear fission og anden brug af stråling inden for industri og medicin.
Det merfinansieringsbehov på 1,3 mia. euro til konstruktionen af ITER (bygnin-
gerne) i 2012 og 2013, som Rådet blev enige om på rådsmødet den 12. juli 2010,
er indarbejdet i forslaget. Det drejer sig om 750 mio. euro i 2012 og 550 mio. eu-
ro i 2013.
Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet 31. maj 2011 vil blive
vedtaget en generel indstilling. Alternativt vil der blive præsenteret en
statusrapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 7. marts 2011 sit forslag til rammeprogram
for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) med henblik på
behandling og vedtagelse i 2011.
Kommissionen fremsatte samtidig forslag til to særprogrammer: særprogrammet
for gennemførelse af indirekte aktioner på det nukleare område (fusion og fis-
sion, inkl. strålingsbeskyttelse) og særprogrammet for Det Fælles Forsknings-
centers gennemførelse af direkte aktioner i samme periode. Da de to særpro-
grammer skal udmønte rammeprogrammet, er indholdet i dem mere specifikt,
men indholdet i dem er i overensstemmelse med rammeprogrammet.
Endelig fremsatte Kommissionen desuden den 7. marts dels forslag til regler for
virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i de indirekte akti-
oner og dels forslag til formidling af forskningsresultater (2012-2013). Bortset
fra en vis forenkling er der tale om en fortsættelse af de nuværende regler.
Kommissionen anfører, at hjemmelsgrundlaget for dette program er artikel 1, 2, 4
og 7 i Euratomtraktaten.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
5/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Formål og indhold
Hovedformålet er at sikre, at den EU-finansierede forskning på disse områder vi-
dereføres i yderligere to år på linje med de aktiviteter, der er blevet gennemført i
perioden 2007-2011.
Rammeprogrammet er som nævnt en del af en lovgivningspakke, som indeholder
forslag til afgørelser om selve rammeprogrammet, to særprogrammer (for direkte
og indirekte aktioner) og deltagelsesregler. Programmet dækker også konstrukti-
onen af ITER (den internationale forsøgsreaktor vedr. fusion), det ledsagende
(fusionsenergiforsknings-) program samt aktiviteter vedrørende fission og strå-
lingsbeskyttelse, foruden Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner vedrø-
rende nuklear sikkerhed.
Euratom-rammeprogrammet for 2012-2013 indeholder i det store hele de samme
videnskabelige, tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansierings-
mekanismer som det nuværende 7. Euratom-rammeprogram (2007-2011).
De generelle mål
for dette rammeprogram for årene 2012 og 2013 er således:
Side
6/17
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
På fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker, bæredygtig og
miljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde;
På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) at fremme sikkerheden
samt ressource- og omkostningseffektiviteten inden for nuklear fission og
anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab og at fremme
nuklear sikkerhed (nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæm-
pelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing).
De vigtigste aktiviteter på fusionsområdet
Virkeliggørelse af ITER: Fokus på forvaltning og styring af den interna-
tionale såvel som den europæiske ITER-organisation. Levering af euro-
pæiske komponenter til konstruktionen af ITER.
FoU til forberedelse af ITER’s drift: Et målrettet fysik- og teknologipro-
gram til at benytte fusionsforskningsprojektet JET (Joint European To-
rus) og andre ITER-relevante anlæg med magnetisk indeslutning.
ITER
De oprindelige budgetbevillinger til forskning på det nukleare område i den fler-
årlige finansielle ramme for 2009-2013 er utilstrækkelige på grund af markant
højere udgifter til ITER-grundforskningsprojektet, jf. mandatet fra FEU givet
forud for Rådsmøde den 12. juli 2010.
Baggrunden for de øgede udgifter blev analyseret i Kommissionens meddelelse
”Status og femtidsperspektiver for ITER projektet” (KOM(2010) 226).
Rådet understregede den 12. juli 2010 sit engagement til ITER, anerkendte de
øgede finansieringsbehov og fastsatte en række retningslinjer for omkostningsbe-
grænsning og –styring, herunder ikke mindst at ITER designet fremover skal føl-
ge budgettet og ikke omvendt. Rådet traf en beslutning om en øvre grænseværdi
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på 6,6 mia euro (2008-niveau) for det europæiske bidrag til konstruktionen af
ITER indtil 2020, hvor den grundlæggende maskine forventes at være klar, hvil-
ket har medført et forslag fra Kommissionen om ændring af den flerårige finan-
sielle ramme med henblik på dækning af finansieringsbehovet til ITER-
grundforskningsprojektet.
Rådet gav desuden Kommissionen mandat til at støtte vedtagelsen af ITER-
grundscenariet. Grundscenariet blev vedtaget på det ekstraordinære møde i ITER-
rådet den 28. juli 2010. Euratoms støtte blev godkendt ad referendum, hvorfor
Europa-Parlamentet og Rådet stadig skal godkende Kommissionens foreslåede
ændringer.
Det blev i forbindelse med forberedelsen af rådsmødet den 25.-26. november
2010 konstateret, at merfinansieringsbehovet kunne reduceres fra 1,4 mia euro til
1,3 mia euro, som primært skal gå til konstruktionen af bygningerne, herunder re-
aktorbygningen. Dette merfinansieringsbehov på 750 mio. euro i 2012 og 550
mio. euro i 2013 er indarbejdet i Kommissionens forslag.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
7/17
De vigtigste aktiviteter på fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse)
Deponering af radioaktivt affald i undergrunden: Forskning relateret til
dyb geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt af-
fald. Støtte til udvikling af en fælles europæisk holdning til centrale
spørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald.
Reaktorsystemer: Forskning med henblik på at underbygge en sikker, ef-
fektiv og mere bæredygtig drift af alle relevante reaktorsystemer (herun-
der brændselskredsløbsanlæg), som er i brug eller under udvikling i Eu-
ropa, herunder affaldshåndteringsaspekter, som f.eks. separation og om-
dannelse (transmutation) af langlivet affald til kortlivet i forbindelse med
brændstofkredsløbet.
Strålingsbeskyttelse: Forskning med henblik på at kunne vurdere risikoen
ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering af uheld
for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, retfærdigt
og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt om-
fang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det me-
dicinske område og i industrien.
Derudover foreslås de nukleare aktiviteter på
Det Fælles Forskningscenter
(Joint Research Center – JRC)
at fortsætte i 2012 og 2013. Det drejer sig pri-
mært om
Håndtering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet.
Nuklear sikkerhed (safety): Forskning i såvel eksisterende som nye
brændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reaktorer i EU og
reaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer.
Nuklear sikring (security), herunder indsamling af miljøprøver og inte-
grerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggelse af spred-
ning af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel
af disse materialer, herunder nuklear eftersporing.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
I forhold til spørgsmålet om nærhedsprincippet anfører Kommissionen, at merværdien
for Euratoms inddragelse i nuklear forskning er tæt forbundet med grænseoverskri-
dende virkning, stordriftsfordele og medvirken til løsning af markedssvigt. Med Eura-
tomprojekter inden for fission, fusion og strålingsbeskyttelse kan der opnås den nød-
vendige kritiske masse, samtidig med at den forretningsmæssige risiko mindskes, og
der dannes grobund for private investeringer. Euratom-aktioner har også central be-
tydning for overførslen af nukleare færdigheder og viden på tværs af grænser og
fremmer derved topkvalitet inden for forskning og innovation ved at styrke færdighe-
der, kvalitet og konkurrence i hele Europa og højne den menneskelige kapacitet gen-
nem uddannelse, mobilitet og karrierer udvikling.
Forsknings- og
Regeringen er enig i disse betragtninger, hvorfor regeringen finder, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s
budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 2.327 mio. euro i 2012
og 2013. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig ud-
gift ved programmet på ca. 349 mio. kr. for de to år.
8. Høring
Sagen har været behandlet i EU-specialudvalget for forskning på møde den 10.
maj 2011.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
For så vidt angår fusionsdelen vurderes det, at medlemsstaterne vil fastholde den
linje, der blev lagt i forbindelse med drøftelserne om ITER i sommeren 2010.
Hvad angår fissionsdelen, er der generel opbakning til udkastet til afgørelse.
Nogle lande, herunder Danmark, arbejder for et større fokus på bl.a. sikkerheds-
aspektet og strålingsbeskyttelse, jf. regeringens foreløbige generelle holdning.
10. Regeringens generelle holdning
Med hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionen
af ITER, idet man fra dansk side arbejder for at finansieringen i 2012 og 2013 sker
ved et miks af finansieringsmuligheder, der i videst muligt omfang friholder danske
prioriteter, og at der samtidig sikres en effektiv omkostningskontrol og en realistisk
tidsplanlægning for projektet, jf. mandatet fra Folketingets Europaudvalg forud for
Rådsmødet den 12. juli 2010 og den 11. november 2010 (ECOFIN-budget).
Hvad angår fissionsforskningen, er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-
aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed
Innovationsstyrelsen
Side
8/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-
skyttelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har fået fremsendt et grundnotat om forslaget i april
2011. I forbindelse med spørgsmålet om merfinansieringsbehovet for grund-
forskningsprojektet ITER har udvalget fået forelagt denne sag tidligere, senest
forud for Rådsmøde den 12. juli 2010, hvor mandatgivning fandt sted, forud for
Rådsmødet (ECOFIN-budget) den 11. november 2010 og i forbindelse med be-
handlingen af rådsmødet den 25.-26. november 2010.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
9/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0010.png
Punkt 3:
Midtvejsevaluering af Eurostars
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
1.
Resumé
Det fælles-europæiske Eurostars-program er blevet midtvejsevalueret af en
uafhængig ekspertgruppe. Eurostars-programmet er etableret for at fremme mar-
kedsorienteret tværnationalt forsknings- og udviklingssamarbejde blandt forsk-
ningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Evalueringens
hovedkonklusioner er, at der overordnet er tale om et velfungerende program,
der bør videreføres i det kommende rammeprogram. Rådet hilser
midtvejsevalueringen velkommen.
Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet 31. maj 2011 vil blive
vedtaget rådskonklusioner vedrørende midtvejsevalueringen af Eurostars.
2. Baggrund
Eurostars-programmet er et samarbejde mellem 33 europæiske lande, herunder
alle EU’s medlemslande og seks associerede lande (Island, Israel, Kroatien, Nor-
ge, Schweiz, Tyrkiet). Eurostars-programmet er etableret for at fremme markeds-
orienteret tværnationalt forsknings- og udviklingssamarbejde blandt forsknings-
intensive små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Eurostars er et initiativ oprettet efter artikel 185 i Lissabontraktaten. Initiativer
oprettet efter artikel 185 giver EU mulighed for at yde finansiel støtte til et pro-
gram etableret af flere medlemslande.
I 2008 afsatte Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) 3,75 mio. kr. årligt til
dansk deltagelse i Eurostars-programmet. Beløbet er efterfølgende blevet forhøjet
til 22,5 mio. kr. årligt, hvilket svarer til, at RTI årligt kan støtte 12-15 projekter
ud af de omkring 60 ansøgninger med dansk deltagelse, der indsendes årligt.
Samlet set ventes de nationale tilskudsbudgetter til Eurostars at ville udgøre mel-
lem 2,6 og 3 mia. kr. for perioden 2008 til 2013. De nationale bevillinger er der-
med blevet forøget med 400 til 750 mio. kr. EU’s rammeprogram for forskning
og innovation vil i 2013 samlet have medfinansieret Eurostars med 750 mio. kr.
som medfinansiering af medlemsstaternes andel svarende til lidt over 20 pct. af
den nationale medfinansiering.
Oven i de nationale budgetter vil de deltagende virksomheder medfinansiere lidt
over 3,7 mia. kr. Det samlede offentlige og private budget for Eurostars for peri-
oden 2008 til 2013 ventes derfor at være på over 7 mia. kr.
3. Formål og indhold
Evalueringen
Evalueringens hovedkonklusioner er:
Efterspørgslen efter programmet har oversteget de oprindelige forventninger.
Ledelsen af programmet er forbedret over tid og tilfredsheden med organise-
ringen er stigende.
Den centrale evaluering kan betragtes som best practice i forhold til transparent
og hurtig gennemførelse.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
10/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0011.png
Der er stadig mulighed for at forbedre de nationale procedurer i forhold til at
reducere administrationen for brugerne.
Der er for stor forskel i deltagelsen imellem lande, og SMV’er uden internatio-
nal erfaring bør også tiltrækkes til programmet.
Der bør gives bedre tid til den centrale evalueringsprocedure af det uafhængige
rating-panel, og der bør være en mere afbalanceret geografisk fordeling af tek-
niske eksperter.
Der bør bruges flere midler på synlighed parallelt med, at der skal sikres flere
midler til at finansiere en eventuel stigning i antallet af ansøgninger.
Eurostars skal forsætte med at være organiseret gennem en ”virtual common
pot” (de deltagende medlemslande finansierer ansøgere fra deres egne lande),
men anbefaler samtidigt, at Eurostars eksperimenterer med at bruge 10 pct. af
midlerne på en “real common pot” (alle midler går i en central pulje, der bliver
fordelt til de bedst evaluerede projekter) eller andre alternative løsninger. Her-
med skal det sikres, at de højtrangerede projekter, der risikerer ikke at blive fi-
nansieret på grund af manglende national finansiering, alligevel finansieres.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Udkast til rådskonklusioner
I udkastet til konklusioner hilser Rådet evalueringen velkommen, og på dette grundlag
fremsættes der i udkastet til rådskonklusioner følgende betragtninger.
Rådet tilslutter sig evalueringspanelets konklusion om, at Eurostars på
meget kort tid har udviklet sig til at være et meget attraktivt program,
samt at antallet af kvalificerede projekter har oversteget de oprindelige
forventninger og det oprindelige budget.
Trods de mange ansøgninger er Rådet enig med evalueringspanelet i, at
der fortsat er et stort potentiale for at udbrede Eurostars-programmet til i
højere grad også at omfatte forsknings- og udviklingsintensive SMV’er,
der ikke tidligere har deltaget i internationale programmer.
Rådet anerkender de bestræbelser, flere Eurostars-medlemslande (herun-
der også Danmark) har gjort for at øge deres øremærkede nationale bud-
getter for at kunne finansiere flere kvalificerede projekter. Men Rådet er
trods disse bestræbelser enig med evalueringspanelet i, at Eurostars-
landene og Kommissionen bør arbejde på at øge bevillingen til Eurostars
yderligere, samt at øge Kommissionens bidrag yderligere, så flest muligt
kvalificerede projekter kan støttes og igangsættes.
Rådet er endvidere enig med evalueringspanelet i, at systemet med den
virtuelle common pot ser ud til at være en relativ god løsning, som Euros-
tars programmet fortsat skal anvende. Rådet har dog også noteret sig eva-
lueringspanelets anbefaling om et alternativt system, hvor 10 pct. af det
samlede øremærkede beløb betales til en ”real common pot” eller andre
alternative løsninger, således at der kan sikres, at højt evaluerede projek-
ter kan igangsættes med tilskud, selvom den nationale medfinansiering
måske er opbrugt. Rådet understreger dog, at et sådan initiativ ikke må
betyde, at de deltagende lande fortsat skal arbejde for at forøge deres na-
tionale medfinansiering. Rådet anbefaler derfor, at det bør undersøges,
om der kan findes andre alternative modeller, der kan sikre en tilstrække-
lig medfinansiering.
Rådet har noteret sig, at evalueringspanelet i flere tilfælde har konstate-
ret, at ikke alle lande har implementeret det fulde Eurostars-regelsæt,
Side
11/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0012.png
bl.a. i relation til finansieringsregler. Rådet kan derfor tilslutte sig det ar-
bejde der udføres af Eurostars ”Best Practice Working Group”.
Rådet har med tilfredshed noteret sig evalueringspanelets konstatering af,
at Eurostars-sekretariatet på meget kort tid har formået at etablere en
effektiv og økonomisk administration af Eurostars-programmet.
Rådet har endvideret noteret sig anbefalingen om at øge antallet af
tekniske evalueringseksperter, herunder at sikre, at eksperterne
repræsenterer forskellige faglige og geografiske områder.
Rådet er helt enig i, at forenkling af administrationen af Eurostars er
afgørende for dens succes.
Til sidst udtrykker Rådet tilfredshed med evalueringspanelets anbefaling
af, at Eurostars-programmet skal fortsættes efter 2013, og Rådet vil over-
veje Eurostars fortsættelse inden for rammerne af det kommende fælles
strategiske rammeprogram for forskning og innovation.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har i sig selv ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser. Evt. opfølgning på rådskonklusionerne i form af konkrete forslag om
ændringer i Eurostars-bevillinger via EU’s budget kan medføre sådanne konsekven-
ser. Omfanget heraf kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
Side
12/17
8. Høring
Sagen behandles på møde i EU-Specialudvalget for Forskning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle lande kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark deltager aktivt i Eurostars og betragter fortsat fokus på SMV’er som et
centralt fokusområde i det nuværende og kommende rammeprogram for forsk-
ning og innovation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0013.png
Punkt 4:
Midtvejsevaluering af AAL
- Vedtagelse af rådskonklusioner
1.
Resumé
Det fælles-europæiske AAL-program er blevet midtvejsevalueret af en uafhængig
ekspertgruppe. AAL-programmet (Ambient Assisted Living) er et forsøg på at
etablere et europæisk program til finansiering af forsknings- og innovationspro-
jekter, der gennem brug af nye it-produkter og serviceydelser vil forbedre livs-
kvaliteten for ældre borgere. Evalueringens hovedkonklusioner er, at der
overordnet er tale om et velfungerende program med stor opbakning fra
deltagerlandene. Rådet hilser midtvejsevalueringen velkommen.
Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet den 31. maj 2011 vil blive
vedtaget rådskonklusioner vedrørende midtvejsevalueringen af AAL.
2. Baggrund
AAL-programmet er et samarbejde mellem en række EU-medlemslande og tre
associerede lande. Initiativet søger gennem intelligent brug af digital teknologi at
afhjælpe en række af de demografiske udfordringer, der opstår i forbindelse med,
at der med de store årganges tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet bliver færre er-
hvervsaktive til at sørge for den ældre generation og samfundet generelt.
AAL er et initiativ oprettet efter artikel 185 i Lissabontraktaten. Initiativer opret-
tet efter artikel 185 giver EU mulighed for at yde finansiel støtte til et program
etableret af flere medlemslande
Det er Rådet for Teknologi og Innovation, der finansierer det danske bidrag til
programmet. Det danske bidrag er på 3,75 mio. kr. årligt i årene 2008-2013 sva-
rende til i alt 22,5 mio. kr. De nationale bidrag og bidraget fra Kommissionen
forventes i alt at nå op på 350 mio. euro i perioden 2008-2013.
16. december 2010 offentliggjorde Kommissionen sit svar på midtvejsevaluerin-
gens anbefalinger. Kommissionen erklærer sig i sit svar overordnet enig i de an-
befalinger, der er fremsat i evalueringen.
3. Formål og indhold
Evalueringen
Formålet med evalueringen er at vurdere kvaliteten og effektiviteten af aktiviteter-
ne inden for de AAL. Evalueringen blev iværksat i 2010 og blev offentliggjort
december 2010. Den blev udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af Kommissio-
nen. Ekspertgruppen kommer med en række anbefalinger i sin rapport.
Evalueringspanelets væsentligste anbefalinger er:
Der skal fokuseres mere på, at projekterne resulterer i produkter og ser-
viceydelser med et reelt markedspotentiale. Det skal bl.a. ske ved større
inddragelse af de egentlige brugere og ved generelt at prioritere projekter,
der vurderes inden for en kort tidshorisont at kunne resultere i kommercia-
liserbare løsninger.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
13/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0014.png
Der bør kunne ydes tilskud til alle typer af relevante deltagere i projekterne
– fx kan nogle lande ikke støtte universiteter, og de danske regler udeluk-
ker støtte til store virksomheder.
Deltagerlandene bør stræbe efter mere ensartede retningslinjer, fx med
hensyn til støtteprocenter, støtteværdige deltagere (jf. ovenfor), betalings-
kadencer, rapporteringskrav mv.
Der er behov for en styrkelse af AAL-sekretariatet, så det kan løfte de på-
lagte opgaver, både af strategisk og af mere praktisk karakter.
Der skal større fokus på at koordinere AAL-programmet med andre pro-
grammer inden for samme område. Det drejer sig både om nationale, regi-
onale og relevante EU-programmer, fx regionalfondsmidler og midler fra
Socialfonden.
Udkastet til rådskonklusioner
I udkastet til konklusioner hilser Rådet evalueringen velkommen, og på dette grundlag
fremsættes der i udkastet til rådskonklusioner følgende betragtninger:
Tilfredshed med, at programmet er kommet godt fra start og allerede efter
kun to år ser ud til at nå de forudsatte mål.
Har bemærket, at der bør/skal prioriteres projekter, der inddrager hele in-
novationskæden (bl.a. brugere), og der er behov for en styrkelse af pro-
grammets administration for på længere sigt at udnytte programmets fulde
potentiale.
Opfordrer deltagerlandene til at inddrage alle relevante deltagere, når der
fastsættes regler for national støtte.
Er enig i, at der er behov for at styrke udnyttelsen af de støttede projekters
resultater, bl.a. ved at sikre et åbent europæisk marked for IKT-produkter
og serviceydelser og ved at stille krav om, at der allerede på ansøgnings-
tidspunktet foreligger forretningsplaner og planer for inddragelse af alle
relevante interessenter, herunder slutbrugerne.
Opfordrer deltagerlandene og Kommissionen til at arbejde mod større ens-
artethed mellem deltagernes nationale tilskudsregler mv.
Opfordrer til at lade sig inspirere af andre artikel 185-programmer (tidlige-
re 169) med hensyn til at etablere en effektiv administration, idet der
blandt deltagerlandene generelt er en holdning om at begrænse udgifterne
til programmets administration.
Er enig i behovet for større samspil og koordinering med nationale, regio-
nale og EU-programmer med relation til AAL-programmet.
Har noteret sig deltagerlandenes interesse for en fortsættelse af aktiviteter
inden for AAL-området.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
14/17
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
997343_0015.png
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har i sig selv ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været behandlet på møde i EU specialudvalget for forskning den 10.
maj 2011.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle lande kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt formålet med AAL og særligt et større fokus på inno-
vationsaspektet i EU’s rammeprogram for forskning og innovation, hvilket er i
fokus i AAL. Regeringen støtter herunder arbejdet med en effektivisering af ad-
ministrationen af AAL.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
15/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 5:
-
1. Resumé
Det europæiske forskningsrum
KOM-dokument foreligger ikke
Vedtagelse af rådskonklusioner
Som led i opfølgningen på EU2020 strategien og flagskibsinitiativet Innovation i
EU er der sat yderligere fokus på styring og organisering af det europæiske
forskningsrum (European Research Area – ERA) . Som led i målsætningen om
realisering af det europæiske forskningsrum i 2014 vil Kommissionen medio
2012 fremsætte forslag om eventuelle yderligere initiativer. Formandskabets
rådskonklusioner er affødt af en evaluering af arbejdet i ERA-grupperne, og un-
derstreger bl.a. betydningen at en tæt koordinering med Kommissionen.
Rådskonklusionerne forventes at skulle vedtages på konkurrenceevnerådsmødet
den 30.-31. maj 2010.
2. Baggrund
Som led i opfølgningen på EU2020-strategien og flagskibsinitiativet Innovation i
EU er der sat yderligere fokus på styring og organisering af det europæiske
forskningsrum. Indsatsen for etablering af et reelt europæisk forskningsrum aktu-
aliseres af målsætningen i Innovation i EU om, at ERA skal være realiseret inden
udgangen af 2014. Kommissionen har iværksat et arbejde med henblik på at præ-
sentere et forslag medio 2012.
Der er pt. nedsat tre ERA-grupper, som arbejder med fremdrift inden for hen-
holdsvis videnoverførsel (Knowledge Transfer Group - KT), internationalt sam-
arbejde (Strategic Forum on international cooperation) samt fælles programlæg-
ning (Groupe de Programmation Conjointe – GPC). Derudover er der nedsat en
arbejdsgruppe, der fokuserer på forskermobilitet og karriereveje (Steering Group
on human ressources and mobility – SHRM). Arbejdet og erfaringerne i disse
grupper er centralt i forhold til fremsættelse af eventuelle forslag med henblik på
endelig realisering af ERA.
European Research Area Committee (ERAC) har i sit arbejde med fremdriften af
ERA gennemført en analyse af arbejdet i de fire ERA-grupper. Udkastet til råds-
konklusioner bygger på dette arbejde, herunder den rolle som de fire arbejds-
grupper skal spille fremadrettet.
3. Formål og indhold
Det ungarnske EU-formandskab har som opfølgning på ERACs undersøgelse af
ERA-grupperne fremlagt udkast til rådskonklusioner. I den forbindelse opfordres
Kommissionen og medlemslandene til fortsat at styrke fremdriften af ERA, sær-
ligt indenfor følgende områder:
-
-
Arbejdet med færdiggørelsen af ERA skal resultere i en ny fælles strate-
gisk tilgang og partnerskab
Styregruppen for mobilitet og karrieremuligheder skal omdannes til en
egentlig ERA-gruppe, så der bliver fire ERA-grupper.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
16/17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
De fire ERA-grupper skal bidrage konstruktivt til arbejdet med realise-
ring af ERA.
Kommissionen inviteres til at give ERA-grupperne med information med
henblik på, at disse kan bidrage konstruktivt til arbejdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,
samfundsøkonomien eller administrationen for erhvervslivet.
8. Høring
Sagen har været behandlet på møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 10.
maj 2011.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til formandskabets udkast til rådskonklusioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter den fortsatte udvikling af det europæiske forskningsrum
(ERA), herunder en effektiv styring og organisering.
Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne i den nye
EU 2020 strategi og flagskibsinitiativet Innovation i EU er det vigtigt, at der sik-
res effektive og anvendelige rammer og instrumenter for globalt konkurrencedyg-
tig forskning, udvikling og innovation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
17/17