Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3098 - Transport, tele og energi Bilag 5
Offentligt
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Referat fra rådsmøde (TTE – Transport) den 16. juni 2011 i Luxembourg
Dato
J. nr.
21. juni 2011
2011-1979
Internationalt Kontor
Dagsordenspunkt 1: Oprettelse af et fælles europæisk jernbaneom-
råde (omarbejdning)
På rådsmødet lykkedes det Formandskabet at opnå tilstrækkelig opbakning til
”generel indstilling” med en række redaktionelle tekstforslag fra nogle lande og
afklarende bemærkninger fra Kommissionen.
Dagsordenspunkt 2: Kommissionens hvidbog – En køreplan for et
fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt
og ressourceeffektivt transportsystem
Der var en drøftelse af hvidbogen, hvor alle lande kom med indlæg på opfor-
dring fra Formandskabet.
Der var en overvejende positiv stemning i relation til Hvidbogens mange mål og
tiltag, men adskillige lande påpegede, at 60 pct. reduktion af emissioner var for
ambitiøst.
Et generelt synspunkt var ønsket om ikke at bremse og begrænse mobiliteten,
og i øvrigt anvende de mange positive aspekter ved transporten som en væsent-
lig økonomisk faktor. Desuden pegedes på ITS udviklingen, bedre teknologi,
forskning og udvikling af de transeuropæiske transportnet (TEN-T).
Danmark og enkelte andre lande pegede på behovet for fokus på anvendelsen af
modulvogntog som en miljømæssig, effektiv og fornuftig transportmetode til
flytning af gods. Danmark pegede desuden på nødvendigheden af, at EU skal
gør det så nemt og hurtigt som muligt, når borgerne skal igennem sikkerheds-
tjekkene i lufthavnen. Borgerne skal også være trygge ved, at piloterne i euro-
pæiske fly ikke føler sig trætte. Nye regler bør derfor baseres på videnskabelige
undersøgelser. Endelig blev det nævnt, at DK på søfartsområdet deler mange
af hvidbogens mål men er skeptisk overfor tanken om et EU-register, EU-flag,
EU-transportdokument og EU-medlemskab af IMO.
Dagsordenspunkt 3: Aftalen mellem EU og OTIF om tiltrædelse til
COTIF
Medlemslandene godkendte aftaleteksten.