Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3097 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
Forsvarsministeriet
Klima- og Energiministeriet
26. maj 2011
SAMLENOTAT
4. Stress test af kernekraftværker
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På det ekstraordinære energirådsmøde den 21. marts og Det Europæiske Råds møde
den 24. og 25. marts 2011 besluttedes det, at der som opfølgning på kernekraftulykken
ved Fukushima, Japan, skal gennemføres såkaldte stress tests af kernekraftværkerne i
EU for at vurdere om de kan modstå lignende naturskabte som menneskeskabte kata-
strofer. Kommissionen og ENSREG er kommet til enighed om en tre-trins-arbejdsproces,
der skal påbegynde revurdering fra 1. juni 2011 af alle 143 kernekraftværker i EU ved
brug af en række kriterier. Kommissionen vil på rådsmødet orientere om status for ar-
bejdet med disse stresstests.
2. Baggrund
Jordskælvet og den efterfølgende tsunami i Japan den 11. marts 2011 medførte omfat-
tende ødelæggelser for især Fukushima-Daiichi kernekraftværket med radiologisk udslip
til følge. På EU-niveau drøftedes dette på et ekstraordinært energirådsmøde den 21.
marts og på Det Europæiske Råds møde den 24. og 25. marts 2011, var der enighed
om, at sikkerheden på de europæiske kernekraftværker skal undersøges, herunder at
der gennemføres en række stress-tests. Det blev besluttet:
1. Der skal gennemføres en gennemgang af sikkerheden for alle EU's nukleare anlæg
på grundlag af en omfattende risikovurdering og sikkerhedsvurdering ("stress tests").
Anvendelsesområde og udformning skal udvikles af ENSREG (Gruppen af Europæiske
Nukleare Tilsynsmyndigheder, European Nuclear Safety Regulators Group) og Kom-
missionen i lyset af erfaringer fra Fukushima. Der skal gøres fuld brug især af WEN-
RA `s (Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning, Western Eu-
ropean Nuclear Safety Regulators Association) ekspertise.
Side 1