PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

Sanne Jensen

2011-3061/1-0071

SJE44773

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 9.-10. juni 2011

Side:

4-14

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om den europæiske efter-

forskningskendelse i straffesager

-status

KOM-dokument foreligger ikke

15-26

Dagsordenspunkt 2

Forslag til europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om angreb på informati-

onssystemer og om ophævelse af Rådets

rammeafgørelse 2005/222/RIA

-generel indstilling

KOM(2010)0517

27-30

Dagsordenspunkt 3

Forslag til Rådets resolution om en kø-

replan for styrkelsen af ofres rettigheder

i straffesager mv. og præsentation af

Kommissionens offerpakke

-vedtagelse af resolution og præsentation af

Kommissionens offerpakke

KOM-dokument foreligger ikke

31-34

Dagsordenspunkt 4

Rådskonklusioner om styrkelse af for-

bindelsen mellem interne og eksterne

Slotsholmsgade 10

1216 København K.



Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit

V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der

foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aspekter af EU’s indsats mod terror.

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

35-38

Dagsordenspunkt 5

Rådskonklusioner om prioriterede ind-

satsområder for EU’s indsats mod orga-

niseret kriminalitet i 2011-2013.

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

39-49

Dagsordenspunkt 6

E-justice

-status

KOM-dokument foreligger ikke

50-54

Dagsordenspunkt 7

Kommissionens forslag til Rådets for-

ordning om elektronisk offentliggørelse

af Den Europæiske Unions Tidende

-vedtagelse

KOM(2011) 162 endelig

55-74

Dagsordenspunkt 8

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om lovvalg, kompeten-

ce, anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser og officielt bekræftede doku-

menter vedrørende arv og om indførelse

af et europæisk arvebevis

-politisk enighed

KOM(2009) 0154

75-89

Dagsordenspunkt 9

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om gennemførelse af

artikel 10 i De Forenede Nationers pro-

tokol om skydevåben og fastsættelse af

udførselstilladelse samt indførsels- og

transitforanstaltninger for skydevåben

og dele, komponenter samt ammunition

hertil

-tidlig forelæggelse

KOM(2010)0273

90-94

Dagsordenspunkt 10

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

-status

KOM-dokument foreligger ikke

-status

KOM-dokument foreligger ikke

95-98

Dagsordenspunkt 11

SIS II

99-104

Dagsordenspunkt 12

Bulgariens og Rumæniens indtræden i

det fulde Schengen-samarbejde

-status

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

105-107

Dagsordenspunkt 13

Retningslinjer for den metodiske frem-

gangsmåde i forbindelse med vurderin-

gen af de grundlæggende rettigheder i

Rådets forberedende organer

-orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

108-109

Dagsordenspunkt 14

Rådskonklusioner om Eurojusts årsrap-

port for 2010

-rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

110-111

Dagsordenspunkt 15

Møde mellem EU’s og USA’s justits- og

indenrigsministre (den 13.-14. april 2011

i Budapest/Gödöllö)

-orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

-orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

112-113

Dagsordenspunkt 16

EU-Rusland partnerskabsmøde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Forslaget til direktiv om den europæiske efterforsknings-

kendelse i straffesager har til formål at indføre et samlet system til ind-

samling og fremskaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden

medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på prin-

cippet om gensidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udste-

delsesstaten) kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om

at foretage et bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangs-

punkt en pligt for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en euro-

pæisk efterforskningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre

staten kan påberåbe sig en af de afslagsgrunde, der er indeholdt i forsla-

get. Forslaget giver endvidere mulighed for i visse situationer at foretage

et andet efterforskningsskridt end det, der anmodes om. Forslaget er som

nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender, og det har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forsla-

get vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurde-

res ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af syv

medlemsstater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side er man umiddelbart positiv over for forslaget. Sagen blev drøftet på

rådsmøderne den 8.-9. november 2010, den 2.-3. december 2010

og den

11.-12. apri1 2011. På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes for-

mandskabet at orientere om status for drøftelserne af forslaget efterfulgt

af en drøftelse med fokus på forslagets artikel 1-18.

Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-

felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig

anerkendelse.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien,

Sverige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en række

generelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling af

efterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generel

afslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkost-

ninger.

På rådsmøderne den 2.-3. december 2010

og den 11.-12. april 2011

fik

Rådet forelagt statusrapporter om forslaget og en række overordnede

emner blev diskuteret,

herunder forslagets bestemmelser om afslags-

grunde. På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes formandskabet at

orientere om status for drøftelserne af forslaget efterfulgt af en drøftelse

med fokus på forslagets artikel 1-18.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på

grundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre et

enkelt og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateria-

le, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag-

er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse og

fuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamling

eller fremskaffelse af bevismateriale.

Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-

ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-

terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale og

visse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-

fattet af forslagets anvendelsesområde.

Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-

ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarende

bestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-

dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-

ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-

on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA om

indefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere op

til, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-

kendelse ophæves.

Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af de

myndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente til

at foretage bevisoptagelse.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-

byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-

ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis

anmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.

Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dog

afslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).

Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-

den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-

nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-

sen af en anmodning.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Med forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelse

skal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-

stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligt

omfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-

krav, som udstedelsesstaten har angivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte en

anden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Det

gælder bl.a., hvis en anden foranstaltning, der kan gennemføres med

mindre indgribende midler, vil medføre samme resultat (proportionali-

tetsprincippet).

Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefter

fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-

ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,

hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, og

hvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Der

foreslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende særligt ind-

gribende foranstaltninger.

Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-

byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,

eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.

Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-

byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til at

underrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.

Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-

se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-

ningskendelse, til udstedelsesstaten.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-

forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-

sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte

på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens

§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,

der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-

går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form

eller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette

vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-

kommunikation (f.eks. videoafhøring).

Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af en

udenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse af

de relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodning

om efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kan

således imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt ville

kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig

efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske

myndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-

tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-

ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-

ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles der

ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-

ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fra

en udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelse

til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-

handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-

rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder

om gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-

virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her

i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-

sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.

3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-

hjælp (retshjælpskonventionen)

Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-

holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efter

konventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-

anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-

ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-

nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindelige

retsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-

en af anmodninger i medfør af konventionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990

Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-

rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold til

retshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-

felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.

Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-

else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-

sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har ved

lov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni

2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-

retshjælpskonventionen)

EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj

2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en

tillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-

konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af disse

konventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler om

midlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-

ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-

forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-

on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-

retshjælpskonventionen i dansk ret.

3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder

og bevismateriale

Danmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af

visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-

meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-

teriale.

Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-

ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre

afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der

havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-

ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-

del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler om

gensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overført

til udstedelsesstaten.

3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-

ringskendelse

Danmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-

se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven er

endnu ikke sat i kraft.

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-

ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendel-

se.

Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,

hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-

føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som

hvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-

delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

3.7. Øvrige internationale konventioner

Danmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-

holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sig

bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-

ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra

strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlig

handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-

erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-

lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil

kunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske

anklagemyndighed).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-

førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

en gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af

22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i

Den Europæiske Union og retsplejeloven.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-

forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for

Kriminalforsorgen

Politiforbundet

har ikke bemærkninger til for-

slaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Rigsadvo-

katen, Landsforeningen af forsvarsadvokater

Retspolitisk For-

ening.

Rigspolitiet

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-

mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-

visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse og

fuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,

som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-

petente myndigheder.

Rigsadvokaten

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, men

henviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-

for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder at

den direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå at

fuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-

et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten har

endvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets en-

kelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af be-

vismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at der i fuldbyrdelses-

staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-

ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-

sen af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.

Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplys-

ninger bør overvejes nærmere.

Retspolitisk Forening

anfører, at der ikke ses at være dokumentation for

behovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på om-

rådet for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i et

retsmøde forud for selve retssagen).

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der med henblik på at

sikre, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i be-

skyttede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel 7

i EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en europæisk

efterforskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden bl.a.

har sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendelsen,

og at det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportionalt i

forhold til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.

Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåede

direktiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-

forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-

delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,

EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,

pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvi-

dere, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-

delsesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med

det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågæl-

dendes køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, politiske

overbevisning eller seksuelle orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartisk

prøvelse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse,

edition m.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse er

udstedt af en ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi

– anbefaler instituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at det

fremgår udtrykkeligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøves

ved en uafhængig og upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet an-

befaler herudover, at der i dansk ret i forbindelse med en eventuel paral-

lelaftale om tiltrædelse af direktivet vedtages en bestemmelse om, at en

efterforskningskendelse, som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed,

og som ikke kan påklages til en domstol i udstedelsesstaten, alene kan

fuldbyrdes i Danmark, efter en dansk domstol har anerkendt efterforsk-

ningskendelsen.

Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-

forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmark

kunne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i form

af ransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden med-

lemsstat efter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danske

lovgivning. Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt for

en borger i Danmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin rets-

stilling i forhold til indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efter-

forskningskendelse.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-

slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-

vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-

lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-

de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-

lernes betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Sloveni-

en, Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. september 2010. Forslaget

har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg forud for rådsmøderne den 8.-9. november 2010, den 2.-3. december

2010

og den 11.-12. april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-

dets rammeafgørelse 2005/222/RIA

Revideret notat. Ændringerne er anført med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010) 0517

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende

rammeafgørelse om angreb på informationssystemer (2005/222/RIA).

Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne særligt

med hensyn til kriminalisering af forskellige former for IT-kriminalitet

og fastsætter bl.a. minimumsregler for straffene herfor. Forslaget inde-

holder desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre samarbejdet

mellem de retlige og andre kompetente myndigheder, herunder politiet

og andre retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som

nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er

man generelt positivt indstillet over for forslaget.

Det er forventningen, at

forslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 med hen-

blik på generel indstilling.

Baggrund

Den 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om

angreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er at sikre en

yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den

gældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer

(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-

sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage forsla-

get.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 8. og 9. november 2010 og

er efterfølgende blevet drøftet på rådsmødet den 24.-25. februar 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådsmødet den 11.-12. april 2011. Det er forventningen, at forslaget vil

blive behandlet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 med henblik på gene-

rel indstilling.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-

Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-

kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-

regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffene

herfor.

Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-

ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer og

at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-

heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-

lemsstaterne.

Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-

tionssystemer (2005/222/RIA) ophæves.

Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger i

forbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-

mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelse

af den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældende

rammeafgørelse, men forslaget indeholder også en række nye elementer,

som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:

1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovovertræ-

delserne,

skærpede strafferammer og

nye skærpende omstændigheder,

3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-

ler af edb-data,

4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-

taktpunkter, og

5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-

forbrydelser.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbare

handlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-

myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.

De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-

ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådets

konvention om IT-kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Forslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-

systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb i

data svarer til den gældende rammeafgørelse.

I forbindelse med forhand-

lingerne er der stillet forslag om, at mindre alvorlige tilfælde af uautori-

seret adgang til informationssystemer, ulovligt indgreb i informationssy-

stemer og ulovligt indgreb i data efter forslaget ikke skal kriminaliseres.

Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-

sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller en

del heraf.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigt

forårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-

stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,

slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-

data, i det mindste i grovere tilfælde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-

re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,

tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-

stem.

Direktivforslaget indeholder som noget nyt en bestemmelse om ”ulovlig

opfangning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisere

forsætligt og uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler af

edb-data til, fra eller inden for et informationssystem, herunder elektro-

magnetisk stråling fra et informationssystem (der indeholder sådanne

edb-data) ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatter

bl.a. aflytning af ikke offentligt tilgængelige elektroniske data, som

transmitteres fra et edb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-

system, herunder elektromagnetisk stråling fra et edb-system, der inde-

holder sådanne elektroniske data.

I forbindelse med forhandlingerne er

der stillet forslag om, at mindre alvorlige tilfælde af ”ulovlig opfang-

ning” efter forslaget ikke skal kriminaliseres.

Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse af

”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-systemer, som

kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger. Ifølge forslaget

skal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uretmæssig fremstilling,

salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, besiddelse, distribution

eller i øvrigt at stille sådanne anordninger og adgangsmidler til rådighed

med henblik på at begå en af de strafbare handlinger omfattet af direkti-

vet.

I forbindelse med forhandlingerne er der stillet forslag om, at min-

dre alvorlige tilfælde af udbredelse af værktøjer efter forslaget ikke skal

kriminaliseres.

Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunder

edb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begå

en af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-

gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til et

helt informationssystem eller dele heraf.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på de nævnte strafbare handlinger.

2.2.2. Sanktioner

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåede

strafbare handlinger

med undtagelse af udbredelse af værktøjer

kan straf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på

mindst to år.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at grovere tilfælde af forsæt-

lig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller en del

heraf og uretmæssigt forårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydel-

se af et informationssystems drift kan straffes med en maksimal fængsels-

straf på mindst tre år, når de begås ved hjælp af værktøj, der er designet

primært med henblik på at foretage angreb, der berører et betydeligt an-

tal informationssystemer, eller angreb, der forvolder alvorlig skade. Der

lægges endvidere op til en maksimal fængselsstraf på mindst fem år, når

de nævnte handlinger begås inden for rammerne af en kriminel organisa-

tion, forvolder alvorlig skade eller er rettet mod et såkaldt ”critical in-

fratructure information system” som f.eks. vigtige offentlige databaser

mv. Medlemsstater skal endvidere sikre, at det kan betragtes som en

skærpende omstændighed, hvis de nævnte forbrydelser begås ved anven-

delse af misbrug af en anden persons personlige data.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb på

informationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-

ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men

kan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra at

modtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-

hed.

2.2.3. Straffemyndighed

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-

dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på

medlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge for,

at der er straffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædel-

sen, mens den pågældende fysisk befinder sig på landets område. Det

gælder uanset, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystem

på det pågældende lands territorium eller et andet lands territorium. Her-

udover forpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i det

tilfælde, hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på lan-

dets område, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk

befandt sig på det pågældende lands område.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,

når lovovertrædelsen er begået af statsborgere i det pågældende land,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingen er strafbar efter lovgivningen i det land, hvor den begås

(krav om dobbelt strafbarhed).

2.2.4. Informationsudveksling

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til

gøre brug af eksisterende

operationelle kontaktpunkter

til udveksling af

information angående lovovertrædelser, der er omfattet af forslaget.

Medlemsstaterne skal endvidere sørge for at etablere procedurer, som

forhold til hastende forespørgsler gør det muligt inden for 8 timer efter

modtagelsen af forespørgslen at tilkendegive, hvorvidt og i givet fald

hvornår og på hvilken måde forespørgslen kan forventes besvaret.

2.2.5. Overvågning og statistik

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-

ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-

se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet af

forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet

(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.

1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnlig

spørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-

gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. På

grundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarks

deltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-

nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens

§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).

Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalder

omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-

fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-

anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-

ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bøde

eller fængsel indtil 6 måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-

behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-

mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved et

informationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-

læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-

tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-

tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,

der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kan

anvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,

udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådanne

funktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-

styr, f.eks. fjernsyn.

Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden

(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens

oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-

onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-

holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger

om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-

te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk

eller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om

overtrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-

rakter.

For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-

igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,

tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-

handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådan

databehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri med

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,

at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-

delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført af

flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-

de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.

Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger eller

bortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-

tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet

skyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),

kan straffen stige til fængsel i 6 år.

Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helt

eller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffen

kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-

stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt

skærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorved

det blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-

hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-

komme ved ”e-mail bomber” (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),

der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-

belastning eller nedbrud.

3.2. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-

stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

3.3. Bestemmelser om straffastsættelse

Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til

lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-

son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begået

af flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led i

omfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-

pende omstændighed.

3.4. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.5. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-

når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-

stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes ved

danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.

3.6. Informationsudveksling

Danmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet til

bekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-

center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret har

døgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-

forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhver

tid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffe

operative foranstaltninger.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-

vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention om

IT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-

sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-

stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og

”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-

dets konvention.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at

dansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-

tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvert

fald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-

lukkes, at forslagets bestemmelse om skærpende omstændigheder kunne

nødvendiggøre visse lovændringer.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-

et ikke statsfinansielle konsekvenser.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at

ville have statsfinansielle konsekvenser af mindre betydning.

Høring

Forslaget er den 2. november 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty

International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og

Retsikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Poli-

tiets Efterretningstjeneste

Institut for Menneskerettigheder

har

ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten

Data-

tilsynet.

Rigsadvokaten

har i forhold til forslaget om, at medlemsstaterne skal

sikre, at hasteanmodninger om oplysninger om strafbare handlinger kan

besvares inden for 8 timer, anført, at det ikke fremgår nærmere af forsla-

get, hvilke former for anmodninger, der er omfattet af denne bestemmel-

se. Såfremt bestemmelsen finder anvendelse på oplysninger, der indhen-

tes i form af retshjælp, er det Rigsadvokatens opfattelse, at man ikke i

alle tilfælde vil kunne imødekomme hasteanmodninger inden for en tids-

frist på 8 timer. For så vidt angår bestemmelsen om, at der forpligter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne skal sikre, at der i medlemsstaten findes et passende

system til registrering, fremstilling og fremlæggelse af visse statistiske

oplysninger, anfører Rigsadvokaten, at en sådan forpligtelse giver anled-

ning til både praktiske og ressourcemæssige overvejelser. Rigsadvokaten

anfører, at det navnlig vil være forbundet med praktiske og ressource-

mæssige vanskeligheder, hvis der i tilknytning til en eventuel statistik

over antallet af anmeldelser vil skulle gives oplysninger om, hvad der er

foretaget i anledning af den enkelte anmeldelse, herunder i hvilket om-

fang der er sket efterforskning, retsforfølgning og domfældelse.

Datatilsynet

har noteret sig, at informationsudveksling mellem med-

lemsstaterne efter forslaget skal ske i overensstemmelse med reglerne om

databeskyttelse. Herudover har Datatilsynet ikke bemærkninger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitet

og navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-

skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-

tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sig

på forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil efter Kommissi-

onens opfattelse medføre en yderligere indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes materielle strafferet og retsplejeregler på området.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg senest forud for rådsmødet den 11.-12. april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets resolution om en køreplan for

styrkelsen af ofres rettigheder i straffesager mv. og præsentation af

Kommissionens offerpakke

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Den foreslåede resolution er ikke retligt bindende, og sagen rejser derfor

ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Rådet forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 at få fore-

lagt et forslag til resolution om en køreplan for styrkelsen af ofres ret-

tigheder i straffesager mv. Køreplanen indeholder en række generelle

principper for beskyttelsen af ofre i EU og opfordrer Kommissionen til at

tage konkrete initiativer vedrørende de foreslåede indsatsområder. For-

slaget til resolution skal ses i sammenhæng den offerpakke, som Kom-

missionen forventes at fremsætte den 18. maj 2011, og som også forven-

tes at blive præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender). Sa-

gen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet

og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen. Der har ikke været foretaget høring

i anledning af sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig

vedtagelsen af forslaget til resolution og tage præsentationen af Kommis-

sionens offerpakke til efterretning.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre

anliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i

december 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager

skal styrkes.

Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-

lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-

sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.

Denne frihed til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konse-

kvens, at flere borgere bliver involveret i straffesager i en anden med-

lemsstat end deres egen.

Det forventes, at Kommissionen den 18. maj 2011 vedtager en såkaldt

offerpakke, der skal sikre rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for

kriminalitet. Det fremgår af Kommissionens meddelelse om ”Et område

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere – Handlingsplan

om gennemførelse af Stockholm-programmet”, at offerpakken vil inde-

holde et lovgivningsforslag om et samlet instrument for beskyttelse af

ofre og handlingsplan for praktiske foranstaltninger, herunder forslag om

en europæisk beskyttelsesordre.

Det ungarske formandskab afholdt i marts 2011 i samarbejde med EU’s

Agentur for Grundlæggende Rettigheder et seminar om beskyttelse af

ofre i EU. Konklusionerne fra seminaret blev præsenteret på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011. På baggrund af

konklusionerne fra seminaret har formandskabet fremsat forslag til reso-

lution om en køreplan til styrkelse af ofres rettigheder i straffesager mv.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af

de indsatsområder, som er omtalt i resolution, må i givet fald forventes at

blive fremsat på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om

retlige og indre anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

Forslaget til resolution om en køreplan til styrkelse af ofres rettigheder i

straffesager mv. indeholder en række generelle principper for beskyttel-

sen af ofre. Det fremgår således bl.a., at beskyttelsen af ofre skal tage

sigte på at styrke ofres kendskab til deres rettigheder, beskytte deres pri-

vatliv og styrke deres muligheder for at deltage i straffesager. Der lægges

endvidere op til, at der skal sættes særlig fokus på beskyttelsen af børn og

på uddannelse af personer, der beskæftiger sig med ofre.

Med henblik på at opfylde disse generelle principper, indeholder forsla-

get til resolution en ikke udtømmende liste med forslag til retsakter og

andre initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forslås således, at Rådet forpligter sig til at prioritere behandlingen af

de forslag til retsakter om henholdsvis minimumsstandarder for beskyt-

telse af ofre for forbrydelser og gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-

anstaltninger i civile sager, som forventes at være en del af Kommissio-

nens offerpakke.

Endvidere opfordres Kommissionen til at supplere det kommende direk-

tiv om minimumsstandarder for beskyttelse af ofre for forbrydelser med

et forslag til anbefaling om gennemførelsen af direktivet og til at foretage

en evaluering af det gældende direktiv om erstatning til ofre for forbry-

delser samt i fornødent omfang fremsætte forslag til revision heraf.

Endelig opfordres Kommissionen til som led i kontrollen med medlems-

staternes gennemførelse af en række retsakter, f.eks. menneskehandelsdi-

rektivet, direktivet om seksuelt misbrug af børn og terrorismerammeaf-

gørelsen, at fremsætte forslag til anbefalinger om beskyttelse af ofre for

de pågældende forbrydelser.

Forslaget til resolution om en køreplan til styrkelse af ofres rettigheder i

straffesager mv. skal ses i sammenhæng den offerpakke, som Kommissi-

onen forventes at fremsætte den 18. maj 2011. Det præcise indhold af

offerpakken kendes endnu ikke, men Kommissionen har dog oplyst, at

pakken bl.a. vil indeholde et forslag til direktiv om minimumsstandarder

for beskyttelse af ofre for forbrydelser og et forslag om gensidig aner-

kendelse af beskyttelsesforanstaltninger.

Gældende dansk ret

Det præcise indhold af Kommissionens offerpakke, herunder af de for-

ventede forslag til retsakter om henholdsvis minimumsstandarder for be-

skyttelse af ofre for forbrydelser og gensidig anerkendelse af beskyttel-

sesforanstaltninger i civile sager, kendes endnu ikke. Foranstaltningerne i

forslaget til resolution er direkte knyttet til de pågældende forslag til rets-

akter eller skal først udmøntes i eventuelle konkrete forslag fra Kommis-

sionens side på et senere tidspunkt. Hverken offerpakken eller forslaget

til resolution giver således anledning til at redegøre for gældende dansk

ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hverken forslaget til resolution om en køreplan til styrkelse af ofres ret-

tigheder i straffesager mv. eller Kommissionens offerpakke har i sig selv

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-

pet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til resolution

om en køreplan til styrkelse af ofres rettigheder i straffesager mv., og

man forventer at kunne tage præsentationen af Kommissionens offerpak-

ke til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Hverken forslaget til resolution om en køreplan til styrkelse af ofres ret-

tigheder i straffesager mv. eller Kommissionens offerpakke har tidligere

været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagosordenspunkt 4: Rådskonklusioner om styrkelse af forbindelsen

mellem interne og eksterne aspekter af EU’s indsats mod terror.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-

tes, at formandskabet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 fremlægger et

udkast til rådskonklusioner om styrkelse af forbindelsen mellem interne

og eksterne aspekter af EU’s indsats mod terror. Udkastet til rådskonklu-

sioner indeholder en række initiativer og opfordringer til at sammentæn-

ke og styrke koordineringen mellem EU’s interne og eksterne indsats

mod terror med henblik på at opnå bedre sammenhæng og udbytte af

EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forventer man

at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet blev der i fe-

bruar 2010 vedtaget en intern sikkerhedsstrategi Den Europæiske Union.

Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s med-

lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-

ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-

tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-

hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU indeholder strate-

gien en række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteter.

Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrategien, at Kommissionen opfor-

dres til at udarbejde en meddelelse om den nærmere implementering af

de generelle tiltag og forslag, der fremgår af strategien.

Kommissionen fremlagde den 22. november 2010 en meddelelse om den

interne sikkerhedsstrategi, som indeholder en gennemgang af hvilke ini-

tiativer, der forventes fremlagt fra 2011-14 inden for de trusselsområder,

som er fremhævet i strategien. Kommissionens meddelelse indeholder

endvidere en række anbefalinger om yderligere nye EU-initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 24.-25. februar 2011 vedtog Rådet på baggrund af

Kommissionens anbefalinger en række rådskonklusioner, der bl.a. lægger

op til nye initiativer med henblik på at styrke sammenhængen mellem de

interne og eksterne aspekter af EU’s sikkerhed. Det ungarske formand-

skab har som opfølgning herpå fremlagt et udkast til rådskonklusioner

om styrket forbindelse mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s

indsats mod terror.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af

de omtalte fokusområder må muligvis forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre

anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

Udkastet til rådskonklusioner indeholder en række initiativer og opfor-

dringer til styrket samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne,

Rådet, Kommissionen, European External Action Service, EU’s anti-

terrorkoordinator og relevante EU-agenturer med henblik på at skabe

bedre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne indsats mod terror.

Rådet vil bl.a. bygge videre på den eksisterende indsats mod terror med

fokus på bl.a. imødegåelse af overlapninger og mere effektiv koordinati-

on mellem Rådet, Kommissionen, EU-agenturerne og medlemsstaterne.

Rådet vil endvidere opfordre til styrket samarbejde mellem Europol og

SitCen (EU Joint Situation Center) vedrørende terroranalyser og fokusere

på, at EU’s eksterne indsats afspejler medlemsstaterne aktiviteter i tredje-

lande. Samtidig vil Rådet gennemføre regelmæssige evalueringer af ef-

fektiviteten af EU’s interne og eksterne anti-terroraktiviteter.

EU’s anti-terrorkoordinator opfordres bl.a. til at støtte koordineringen

mellem EU’s interne og eksterne indsats mod terror og bidrage til at sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samordning og sammenhæng i gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpel-

sesstrategi. Anti-terrorkoordinatoren opfordres endvidere til at bidrage til

bedre anvendelse af EU’s trusselsanalyser i den konkrete indsats mod

terror og til styrkelse af samarbejdet mellem de relevante arbejdsgrupper

i Rådet.

Kommissionen, European External Action Service og medlemsstaterne

opfordres bl.a. til at samarbejde om EU’s kapacitetsopbygningsindsats i

tredjelande og til regelmæssigt at evaluere effektiviteten af denne indsats.

Der opfordres endvidere til, at Kommissionen, European External Action

Service og medlemsstaterne på grundlag af afrapporteringer og trussels-

analyser arbejder sammen om at identificere tværgående forhold, som

kan styrke koordineringen mellem interne og eksterne aktiviteter og

overvejer, om erfaringer fra EU’s interne indsats kan udveksles med tred-

jelande og regionale organisationer.

European External Action Service opfordres bl.a. til generelt at medvirke

til at skabe større sammenhæng i EU’s eksterne indsats og styrke anven-

delsen af EU’s stabilitetsinstrument. European External Action Service

opfordres også til at sikre, at terrorbekæmpelse integreres i EU’s generel-

le udenrigspolitiske indsats, og at medlemsstaterne inddrages i EU’s

samarbejde med tredjelande. Der opfordres også til, at European External

Action Service undersøger mulighederne for at sikre nødvendige ressour-

cer og sikkerhedsekspertise til EU’s delegationer i vigtige tredjelande.

EEAS og Kommissionen opfordres bl.a. til at koordinere den eksterne

indsats mod terror med EU’s andre indsatsområder i tredjelande og til at

fastlægge en mere sammenhængende anvendelse af EU’s bistands- og

finansieringsprogrammer under hensyn til konkrete terrortrusler.

Kommissionen opfordres bl.a. til at sikre koordinering og inddragelse af

strategiske hensyn i forbindelse med gennemførelsen af EU’s eksterne

bistandsinstrumenter.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligger offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side tillægges EU’s indsats mod terror og udmøntningen af

EU’s interne sikkerhedsstrategi generelt en høj prioritet, og det forventes

derfor, at Danmark kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Udkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rådskonklusioner om prioriterede indsatsom-

råder for EU’s indsats mod organiseret kriminalitet i 2011-2013.

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-

tes, at formandskabet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 fremlægger et

udkast til rådskonklusioner med forslag til de prioriterede indsatsområder

for 2011-2013, der skal udvælges som led i gennemførelsen af EU’s poli-

tikcyklus (”policy cycle”) for organiseret og alvorlig international krimi-

nalitet, som skal styrke effektiviteten og sammenhængen mellem med-

lemsstaternes og EU’s indsats mod organiseret og alvorlig international

kriminalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet

og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne

tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund

I Stockholm-programmet er det fremhævet, at der bør ske en styrkelse af

EU’s indsats mod grov og organiseret grænseoverskridende kriminalitet,

og medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til at vedtage en

strategi for organiseret kriminalitet inden for rammerne af den interne

sikkerhedsstrategi og fastsætte politiske prioriteter for anvendelsen af

instrumenter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Det tidligere belgiske EU-formandskab gennemførte i 2010 projektet

”Harmony” med henblik på at fastsætte en model for en analytisk meto-

de, der kan anvendes til at opnå en mere effektiv og sammenhængende

anvendelse af EU-instrumenter til bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet. Formålet var også at fokusere på sammenhængen mellem de

strategiske prioriteter og de operationelle aktiviteter inden for RIA-

området.

Som opfølgning på Harmony-projektet blev der på rådsmødet den 8.-9.

november 2010 vedtaget rådskonklusioner om en EU politikcyklus for

indsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet. Gennemførelsen af

EU’s politikcyklus indebærer bl.a., at rådet skal udvælge nogle priorite-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rede indsatsområder, hvor der skal foretages en særlig strategisk vurde-

ring, planlægning og indsats.

Rådskonklusionerne skulle således sikre et bedre udbytte af EU’s initia-

tiver til bekæmpelse af international kriminalitet og skabe større sam-

menhæng mellem medlemsstaternes prioriteringer og de aktiviteter, der

gennemføres af EU-agenturer som f.eks. Europol, Eurojust, Frontex,

OLAF og Cepol. I forbindelse med projektet blev der bl.a. afholdt et se-

minar for medlemsstaterne og relevante EU-agenturer den 28.-29. april

2010.

Det ungarske formandskab har på denne baggrund fremlagt et udkast til

rådskonklusioner med forslag til prioriterede indsatsområder i 2011-

2013.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af

de omtalte indsatsområder må i givet fald forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre

anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

På baggrund af vurderingerne i Europols OCTA (Organised Crime Thre-

at Assessment) for 2011 indeholder udkastet til rådskonklusioner forslag

til de prioriterede indsatsområder for 2011-2013. Rådskonklusionerne

lægger endvidere op til, at COSI skal støtte og koordinere fastlæggelsen

af den strategiske planlægning for de udvalgte indsatsområder og påse

udarbejdelsen af de operationelle handlingsplaner. I rådskonklusionerne

foreslås følgende prioriterede indsatsområder:

IT-kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriminalitet i forbindelse med handel med forurenings- og udled-

ningskvoter.

Produktion af ulovlige euforiserende stoffer.

Handel og transport af narkotiske stoffer og forfalskede varer.

Organiserede kriminelle grupper involveret i menneskesmugling

og illegal indvandring fra navnlig Tyrkiet og Nordafrika.

Organiserede kriminelle gruppers udnyttelse af Vestbalkan til

transitsted og oplagring ulovlige varer til EU.

Organiserede kriminelle grupper fra Vestafrika involveret i men-

neskesmugling, illegal indvandring og indførsel af narkotiske

stoffer.

Omrejsende kriminelle gruppers økonomiske og tekniske mulig-

heder for at begå bl.a. personfarlig kriminalitet og kriminalitet

mod privat ejendom.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligger offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

EU’s indsats mod organiseret og grænseoverskridende alvorlig kriminali-

tet tillægges fra dansk side generelt en høj prioritet. De prioriterede ind-

satsområder udgør væsentlige og alvorlige udfordringer for EU’s indsats

mod grænseoverskridende kriminalitet. På den baggrund forventes det, at

Danmark kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Udkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg eller Retsudvalg, men forud rådsmødet den 8.-9. no-

vember 2010 blev udkast til rådskonklusioner om en EU politikcyklus for

indsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet forelagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: E-justice.

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det

under tysk formandskab besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-

law-arbejdsgruppen (e-justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-

justice”, hvorved forstås anvendelse af informations- og kommunikati-

onsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen har navnlig arbejdet

med den nu etablerede fælles europæiske e-justice-portal (https://e-

justice.europa.eu)

og arbejder videre med udvidelse af portalen. E-

justice-portalen har til formål at formidle oplysninger om medlemsstater-

nes retssystemer og at forbedre mulighederne for at anvende elektroniske

redskaber i sager med aktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennem

etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere i

stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre, herunder in-

solvensregistre. E-justice-portalen vil på sigt også kunne danne rammen

for bevisoptagelse eller bevisførelse i andre medlemsstater under anven-

delse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgruppen arbejder endvidere med

mulighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fælles

standarder for oplysninger (metadata) om national retspraksis.

Med hen-

blik på at gøre e-justice-portalen til en ”one-stop-shop” arbejdes der

også med at integrere andre hjemmesider, der indeholder informationer

om europæisk ret, i e-justice-portalen.

På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 27.-28. november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for

det videre arbejde med e-justice, og på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådet forelagt en køreplan med oplysnin-

ger om mål og tidshorisonten for de enkelte e-justice-projekter. Fra dansk

side stiller man sig generelt positiv over for arbejdet med e-justice, som

indtil videre er baseret på frivillighed og fremme af ”best practice” og

standarder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni

2011 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-law-

arbejdsgruppen (e-justice) om status for arbejdet med fremme af e-

justice og en revideret køreplan for e-justice-arbejdet.

Sagen har ikke i

sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nær-

hedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning

til sagen.

Fra dansk side agter man at tage rapporten om status for ar-

bejdet og den reviderede køreplan til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. anvendelse af informations- og kom-

munikationsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen vedrørende

juridisk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situatio-

nen med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere

mulighederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-

16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab

udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-

ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en række rådskon-

klusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejds-

gruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen, som med virkning fra 1. juli

2010 kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice)), der udgør et koordineren-

de forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologien på det retlige område.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-

arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) til at fortsætte ar-

bejdet med e-justice i overensstemmelse med de prioriteringer, som ar-

bejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.

E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-

ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en

tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-

portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-

arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) en flerårig hand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008.

Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af

2009.

Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmuligheder

for e-justice-projekter på fællesskabsniveau.

På rådsmødet (miljø) den 22. december 2009 vedtog Rådet en række

rådskonklusioner om et fælles identifikationssystem for national rets-

praksis (European Case-Law Identifier (ECLI)).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådet

forelagt en køreplan, som indeholder oplysninger om mål og tidshorison-

ten for de enkelte e-justice-projekter.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.

Det bemærkes, at e-justice-arbejdet tidligere er blevet drøftet på flere

rådsmøder (retlige og indre anliggender) og uformelle rådsmøder (retlige

og indre anliggender). Rådet har således flere gange fået forelagt rappor-

ter fra e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) om

status for arbejdet med at fremme e-justice.

Senest vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

24.-25. februar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden

for Det europæiske retlige netværk på det civile og handelsretlige områ-

de (EJN) (

http://ec.europa.eu/civiljustice

) i e-justice-portalen.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-

arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.

Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-

retsakter med henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i

givet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om det

overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV

(nu tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde”, TEUF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Det bemærkes i den forbindelse, at det i e-law-arbejdsgruppen (e-justice)

overvejes at foretage en analyse af, om der er behov for et eventuelt bin-

dende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik

på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang

til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på

fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-

ne for det fremtidige arbejde med e-justice, og den permanente arbejds-

gruppe i rådsregi, der som nævnt kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice),

blev nedsat.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem. Som anført ovenfor overvejes det

dog i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) at foretage en analyse af, om der

er behov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

Den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-

justice, som Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. november 2008, fastsætter bl.a.:

At spørgsmålene vedrørende europæisk e-justice er af horisontal

karakter, dvs. at spørgsmålene ikke er begrænset til bestemte

retsområder.

At arbejdet med e-justice skal være af teknisk og ikke-

lovgivningsmæssig karakter, men skal foregå i samarbejde med

de rådsorganer, der har kompetence til at behandle lovgivnings-

mæssige forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At der inden udgangen af 2009 skal etableres en teknisk platform

på europæisk plan, der giver adgang til eksisterende eller fremti-

dige elektroniske systemer på det retlige område på nationalt, fæl-

lesskabs- og – hvor det måtte være relevant – internationalt plan

(e-justice-portalen).

At e-justice-projektet i højere grad skal inddrage alle medlemssta-

terne.

At der skal være tale om et decentralt system på europæisk plan,

der forbinder de eksisterende systemer i medlemsstaterne med

hinanden.

Køreplanen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forelagde

formandskabet endvidere en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet.

Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tidshorisonten for de en-

kelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om adgang til lovgivning og pro-

jektet om sammenkobling af insolvensregistre.

Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2011 vil få forelagt en revideret køreplan for e-justice-

arbejdet, som giver et overblik over den aktuelle situation og den forven-

tede udvikling på området.

E-justice-portalen

E-law-arbejdsgruppen (e-justice) har indtil videre navnlig koncentreret

sig om arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer

for e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu), der efter en forsin-

kelse på grund af tekniske vanskeligheder blev lanceret i forbindelse med

det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli

2010.

E-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-

nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige og

administrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre

tilgængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og juristernes

daglige arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.

Kommissionen arbejder nu på anden version af e-justice-portalen, som

udbygges med oplysninger om bl.a. sigtedes og forurettedes rettigheder i

straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat en

teknisk ekspertgruppe,

som Danmark deltager i.

På et møde i e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-

justice)) i efteråret 2009 præsenterede det svenske formandskab et do-

kument om ansvaret for administration af portalens indhold. I forbindelse

med lanceringen af portalen har medlemsstaterne overtaget ansvaret for

medlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne står herefter selv for at

revidere og opdatere indholdet og uploade det på siderne, og det fremgår

af hver enkelt side på portalen, hvem der har ansvaret for siden. Der er i

hver medlemsstat udpeget en kontaktperson for de nationale sider. Det

kan i den forbindelse oplyses, at der alene er tale om et begrænset antal

sider for den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a.

fortsat vil have ansvaret for oversættelse af indholdet på medlemsstater-

nes sider.

Der er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) opnået enighed om procedu-

rerne for introduktion af nye emner på e-justice-portalen. Nye emner kan

foreslås af Kommissionen, de enkelte medlemsstater eller arbejdsgrup-

pen, og beslutningen om introduktion af emnerne træffes herefter af ar-

bejdsgruppen. Det er således for nylig blevet besluttet, at portalen skal

indeholde oplysninger om grundlæggende rettigheder. Disse oplysninger

forventes at være tilgængelige på portalen i løbet af efteråret 2011.

Det er endvidere blevet drøftet, hvordan medlemsstaterne kan foretage

promovering af e-justice-portalen.

Det kan oplyses, at der på Justitsmini-

steriets og Domstolsstyrelsens hjemmesider er oplysninger om e-justice-

portalen og links dertil.

Adgang til registre

Hensigten er, at e-justice-portalen på sigt skal kunne danne grundlag for,

at retlige aktører og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til

de forskellige registre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. krimi-

nalregistre, tinglysnings- og matrikelregistre,

registre over testamenter,

insolvensregistre,

selskabsregistre, registre over tolke- og oversættere

mv. Der arbejdes således hen imod, at portalen kommer til at indeholde

en række forskellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre bruge-

re af portalen i stand til elektronisk at søge oplysninger i flere forskellige

medlemsstaters registre samtidig via e-justice-portalen.

Aktuelt arbejdes

der således på en sammenkobling af medlemsstaternes insolvensregistre,

som forventes gennemført i løbet af 2012.

Det bemærkes i den forbindel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se, at Danmark – ligesom enkelte andre medlemsstater – har gjort op-

mærksom på, at der her i landet ikke eksisterer et insolvensregister.

”Find en advokat” mv.

E-justice-portalen indeholder endvidere informationer om advokater og

notarer. E-law-arbejdsgruppens (e-justice) hensigt er, at der endvidere vil

blive adgang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Det

bemærkes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom i

flere andre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der således

ikke er tale om en særskilt juridisk profession. Det er under overvejelse i

arbejdsgruppen også at lade portalen indeholde oplysninger om mæglere,

fogeder og andre udvalgte personalegrupper ved retterne. Danmark har

tilkendegivet, at man i Danmark som udgangspunkt retter henvendelse til

retten og ikke til en bestemt medarbejder ved retten.

Videokonferencer

Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager med

aktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-

justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) en underar-

bejdsgruppe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark,

der skulle undersøge mulighederne for at skabe de tekniske og indholds-

mæssige rammer for afholdelse af videokonferencer på tværs af lande-

grænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget

sigte på at udveksle erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en

manual om fremgangsmåden ved afholdelse af videokonferencer. I første

halvdel af 2010

blev der

indhentet oplysninger om videokonferenceud-

styr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen. Der er opsat

videokonferenceudstyr i flere danske retter og arresthuse, i

Center Sand-

holm

og i Syd- og Sønderjyllands Politi, men systemet er indtil videre et

lukket system, som ikke kan anvendes til grænseoverskridende videokon-

ferencer. Det er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) blevet overvejet, om

der er behov for etablering af et online bookingsystem for videokonfe-

rencer mellem medlemsstaternes domstole. Indtil videre har man dog ik-

ke fundet behov herfor.

Retspraksis

E-law-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fælles

identifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder

for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)

den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-Law

Identifier (ECLI)). Af disse rådskonklusioner fremgår bl.a., at e-law-

arbejdsgruppen inden udgangen af 2010 skal forelægge en rapport om

implementering af det fælles identifikationssystem (European Case-Law

Identifier (ECLI)) og fælles standarder for oplysninger (metadata) om

national retspraksis for Rådet. Rapporten, som er afgivet af arbejdsgrup-

pen, blev forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

2.-3. december 2010. Det fremgår bl.a. af rapporten, at det er frivilligt,

om medlemsstaterne vil implementere identifikationssystemet mv. Rap-

porten refererer desuden til et udkast til rådskonklusioner om anbefaling

af introduktion af det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles stan-

darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis, der blev udar-

bejdet i foråret 2010. På rådsmødet den 2.-3. december 2010 fik Rådet

desuden forelagt dette udkast til rådskonklusioner til vedtagelse.

Kom-

missionen har nu nedsat en særlig ECLI-arbejdsgruppe, som Danmark

deltager i. Denne arbejdsgruppe skal bl.a. forholde sig til de praktiske

spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med, at medlemsstaterne im-

plementerer det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles standarder

for oplysninger (metadata) om national retspraksis. Domstolsstyrelsen

har oplyst, at styrelsen arbejder på at etablere en offentlig domsdata-

base, og at det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles standarder

for oplysninger (metadata) om national retspraksis i givet fald vil blive

implementeret i domsdatabasen.

Juridiske glossarer

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden med

udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer

eller oversættelser) til e-justice-portalen. Efter ønske fra en række med-

lemsstater arbejder Kommissionen sammen med enkelte medlemsstater

for tiden på et udkast til glossar på insolvensrettens område.

”One-stop-shop”

Tanken er, at e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu) skal være

en ”one-stop-shop” for europæisk ret.

Derfor arbejder e-law-

arbejdsgruppen (e-justice) med at integrere andre hjemmesider, der in-

deholder informationer om europæisk ret, i e-justice-portalen.

Ved at

samle informationerne om europæisk ret ét sted øges overskueligheden

for borgerne og juristerne, ligesom overlap og dobbeltarbejde i videre

omfang undgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011

vedtog Rådet således rådskonklusioner om integration af hjemmesiden

for Det europæiske retlige netværk på det civile og handelsretlige områ-

de (EJN) i e-justice-portalen.

EJN er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001, som

er ændret ved beslutning 568/2009/EF af 18. juni 2009. EJN har til for-

mål at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne på det civile og han-

delsretlige område. Netværket har bl.a. til opgave at udforme, gradvist

etablere og ajourføre en hjemmeside, der er tilgængelig for offentlighe-

den (http://ec.europa.eu/civiljustice).

Rådskonklusionerne har til formål at åbne for integration af EJN-

hjemmesiden i e-justice-portalen.

Det bemærkes, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er medlem

af EJN, hvilket fremgår af rådskonklusionerne. Danmark har derfor hid-

til ikke bidraget til udformningen og den gradvise etablering og ajourfø-

ring af EJN-hjemmesiden, og det fremgår af rådskonklusionerne, at

Danmark heller ikke fremover vil være ansvarlig for at udvikle og opda-

tere EJN-siderne. De vedtagne rådskonklusioner har på den baggrund

ikke betydning for Danmark.

Arbejdsgruppen arbejder herudover med integration af Det Civilretlige

Atlas (

http://ec.europa.eu/justice_home/judicialatlascivil

) i e-justice-

portalen. En fuldstændig integration forventes at være gennemført inden

udgangen af 2011.

Forkyndelse via elektroniske medier

E-law-arbejdsgruppen (e-justice) overvejer endvidere behovet for at

kunne foretage grænseoverskridende forkyndelse via elektroniske medier.

Der er igangsat et pilotprojekt på dette område, som Danmark ikke del-

tager i. Hertil kommer, at arbejdsgruppen afventer en rapport fra Kom-

missionen om Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007

om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter

i civile og kommercielle sager og om ophævelse af Rådets forordning nr.

1348/2000 (forkyndelsesforordningen).

Det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vil Rå-

det få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for ar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdet med fremme af e-justice. Det forventes, at Rådet vil blive opfordret

til at tage rapporten til efterretning og bekræfte, at arbejdsgruppen skal

fortsætte arbejdet med at fremme e-justice. Som nævnt ovenfor vil Rådet

desuden få forelagt en revideret køreplan for e-justice-arbejdet. Det for-

ventes, at Rådet også vil blive opfordret til at tage den reviderede køre-

plan til efterretning.

Gældende dansk ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Som anført under pkt. 2 baseres arbejdet med e-justice på frivillighed og

koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best practices” – medlems-

staterne imellem. Afhængig af det indholdsmæssige omfang af

e-justice-

arbejdet

vil det kunne medføre merarbejde for domstolene.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-

arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) den 18. september

2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-

ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-

stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt

kunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være

decentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-

lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten

kan og ønsker at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den

24.-25. februar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Kommissionens forslag til Rådets forordning om

elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)162 endelig

Resumé

Forslaget til forordning er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrø-

rende retlige og indre anliggender. Kommissionen præsenterede på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 forslaget

til Rådets forordning om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske

Unions Tidende (EU-Tidende). Forslaget indebærer, at den elektroniske

version af EU-Tidende med virkning fra 1. januar 2012 som det klare

udgangspunkt vil være den eneste gyldige og juridisk bindende version.

På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den eneste

gyldige og juridisk bindende version, og det betyder, at man ikke kan

støtte ret på den elektroniske udgave, som alene er til information. Fra 1.

januar 2012 vil borgere og virksomheder mv. efter forslaget kunne støtte

ret på den elektroniske udgave, som i øvrigt vil være gratis tilgængelig

på internettet. Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 9.-10. juni 2011 vil få forelagt et revideret forslag til ved-

tagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

Fra dansk side ser man po-

sitivt på forslaget, og man forventer derfor at kunne støtte vedtagelsen af

forslaget.

Baggrund

Artikel 297 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) vedrører offentliggørelse og ikrafttræden af retsakter og Den Eu-

ropæiske Unions Tidende (EU-Tidende). Bestemmelsen har følgende

ordlyd:

”1. Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Eu-

ropa-Parlamentet og formanden for Rådet.

Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter en særlig lovgiv-

ningsprocedure, undertegnes af formanden for den institution, der

har vedtaget dem.

Lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres i

Den Europæiske

Unions Tidende.

De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen

efter offentliggørelsen.

2. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter vedtaget i form af forordnin-

ger, direktiver og afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til,

undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem.

Forordninger, direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, samt

afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende.

De træder i kraft på det tids-

punkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angi-

vet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

Andre direktiver samt afgørelser, der angiver, hvem de er rettet til,

meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelel-

se.”

På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den eneste au-

toritative version, jf. præmis 48 i EU-Domstolens afgørelse af 11. de-

cember 2007 i sag C-161/06, Skoma-Lux sro mod Celní ředitelství

Olomouc, hvoraf følger:

”Det skal imidlertid bemærkes, at selv om der faktisk er adgang til

fællesskabslovgivningen på internettet, og borgerne i stigende om-

fang gør sig bekendt med denne via internettet, svarer en sådan til-

rådighedsstillelse af lovgivningen ikke til en behørig offentliggø-

relse i

Den Europæiske Unions Tidende,

da der ikke i fællesskabs-

retten findes bestemmelser herom.”

Kommissionen fremlagde

på møder den 21. september og den 26. okto-

ber 2010 i Rådets e-law-arbejdsgruppe (e-justice og e-law)

et dokument

indeholdende overvejelser om en mulig autoritativ elektronisk version af

EU-Tidende.

Kommissionen har den 4. april 2011 offentliggjort et forslag til Rådets

forordning om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions

Tidende. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 11.-12. april 2011 og er efterfølgende blevet drøftet på

møder i Rådets e-law-arbejdsgruppe (e-law) den 18. april og 3. maj

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 352 i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Kommissionens forslag indebærer, at den elektroniske version af EU-

Tidende som det klare udgangspunkt vil være den eneste gyldige og juri-

disk bindende version, jf. forslagets artikel 1. Borgere og virksomheder

mv. i EU vil således kunne støtte ret på den elektroniske udgave.

Ifølge Kommissionens forslag skal den elektroniske udgave af EU-

Tidende være forsynet med en avanceret elektronisk signatur og indehol-

de oplysninger om datoen for offentliggørelse. Den elektroniske udgave

vil være gratis tilgængelig for alle brugere på internettet, jf. forslagets

artikel 2.

Udgangspunktet er som nævnt, at den elektroniske version af EU-

Tidende vil være den eneste gyldige og juridisk bindende version. I til-

fælde af uforudsete it-nedbrud vil offentliggørelse dog kunne ske i en

trykt udgave af EU-Tidende, der så vil have retsvirkninger. Den tilsva-

rende elektroniske udgave af EU-Tidende skal offentliggøres, så snart

systemet fungerer igen, og i tilfælde af uoverensstemmelser mellem de to

versioner vil den elektroniske udgave have forrang, jf. forslagets artikel

Publikationskontoret har allerede nu til opgave at offentliggøre EU-

Tidende og indestår for dets ægthed. Forslagets artikel 5 indeholder reg-

ler om Publikationskontorets opgaver i forhold til den elektroniske udga-

ve af EU-Tidende.

Efter forslagets artikel 6 vil forordningen træde i kraft den 1. januar

2012.

Der udestår bl.a. en omformulering af artikel 4, idet arbejdsgruppen

navnlig har tilkendegivet ønske om, at der også i tilfælde af it-nedbrud

kun skal være én autentisk version af EU-Tidende.

På baggrund af drøftelserne i e-law-arbejdsgruppen (e-law) er der udar-

bejdet et revideret forslag til forordning, som forventes forelagt arbejds-

gruppen på et møde den 23. maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2011 vil få forelagt et revideret forslag til forordning til ved-

tagelse.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer mv. med høringsfrist den 29. april 2011:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglys-

ningsretten, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Procesbevillings-

nævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Politidirektører i

Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater,

Civilstyrelsen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fami-

liestyrelsen, Dansk Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Institut

for Menneskerettigheder, Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Anke-

styrelsen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Statsforvaltningsdi-

rektører, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, For-

eningen af Statsforvaltningsjurister, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet, Det Centrale Handicapråd, Dansk Erhverv, DI Organisationen

for erhvervslivet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i

Danmark LO, 3F – Fagligt Fælles Forbund, HK/Danmark, Funktionæ-

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorgani-

sation, Danmarks Jurist og Økonomforbund, Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Copenhagen Business School (Juridisk Institut) og Handelshøjskolen i

Århus (Juridisk Institut).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har imidlertid ikke givet de hørte myndigheder og organisatio-

ner mv. anledning til bemærkninger.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man positivt på forordningsforslaget. Dansk Lovti-

dende offentliggøres allerede i elektronisk form som den eneste autorita-

tive version af Lovtidende. På den baggrund er forslaget – set med dan-

ske øjne – ikke vidtgående, men derimod et vigtigt skridt til gavn for bor-

gere og virksomheder mv. i EU.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning er på nuværende tidspunkt under behandling i

Europa-Parlamentet, der skal godkende forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg

til orientering henholdsvis den 7. og 8. april 2011 forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2009)0154

Resumé

Forslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender.

Forslaget blev fremsat af Kommissionen

den 16. oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af

arvesager med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Med

henblik herpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstats

domstole der skal behandle arvesager med et grænseoverskridende ele-

ment, og hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse i

sådanne arvesager. Forordningen indeholder endvidere regler om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der,

hvor afgørelsen er truffet, og regler om indførelse af et europæisk arve-

bevis. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vil allerede derfor ikke

have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritanni-

en og Irland har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen

eller anvendelsen af forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

På råds-

mødet den 11. og 12. april 2011 afgav formandskabet en mundtlig sta-

tusorientering samt en redegørelse for det fremtidige arbejde med de fo-

reslåede regler. På rådsmødet den 9. og 10. juni 2011 forventes politisk

drøftelse og muligvis enighed om udvalgte emner.

1. Baggrund

Den 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-

stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af en

høring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-

de element.

Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnede

afsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-

melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (et

europæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retlig

fremgangsmåde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-

ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.

Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilser

den på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-

te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-

men.

Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-

mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-

det.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatte

Kommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis.

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-

Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-

vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

På rådsmødet den 3. og 4. juni 2010 vedtog Rådet følgende overordnede

politiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget:

a) at forordningen skal indeholde regler om lovvalg, kompetence,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræf-

tede dokumenter vedrørende arv samt om indførelse af et europæ-

isk arvebevis,

b) at hele arvesagen skal behandles af én domstol,

c) at hele arvesagen skal behandles efter ét lands lovgivning,

d) at arveladers sædvanlige opholdssted som udgangspunkt skal væ-

re bestemmende for, hvilket lands domstole der er kompetente,

e) at forordningen skal indeholde subsidiære regler om jurisdiktion,

med henblik på at regulere situationer, hvor arvelader ikke har

sædvanligt opholdsted i en medlemsstat,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f) at arvelader skal have mulighed for ved testamente at bestemme,

at de arveretlige regler i det land, hvor arvelader er statsborger,

skal finde anvendelse.

2. Forordningsforslagets indhold

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med et

grænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-

ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelse

af et europæisk arvebevis.

Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-

res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler

(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.

Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,

andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Forordningen finder efter

artikel 1

anvendelse på alle civilretlige

spørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelse

og boafvikling.

Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-

gender (artikel 1,

stk. 1, 2. pkt.).

Forordningen finder endvidere ikke an-

vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunder

f.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-

ninger (artikel 1,

stk. 2, litra f).

For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-

telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følger

det dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efter

forordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningens

artikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler og

nedsættelser.

Forordningen indeholder i

artikel 2

en definition af en række af de be-

greber, som anvendes i forordningen.

Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,

litra a,

enhver form for overgang af

ejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang af

ejendele ved død.

Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,

litra b,

enhver retsmyndighed

eller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-

lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-

digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-

ordningen henhører under retternes kompetence.

Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,

litra c,

en aftale, hvorved retten til

arv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-

kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.

Forordningen indeholder i artikel 2,

litra d-i,

en række yderligere defini-

tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-

de dokumenter og europæiske arvebeviser.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

Ifølge forordningens

artikel 4

er retterne i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til at

træffe afgørelse i arveretlige sager.

Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør af

artikel 5, stk. 1,

henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medfør

af artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-

rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-

der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse i

sagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald en

frist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle

ret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,

stk. 2.

Er sagen ikke indbragt inden

denne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.

Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skal

finde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sig

kompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4

er kompetent, jf. artikel 5,

stk. 3.

Forordningens

artikel 6

fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. I

sådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendele

befinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-

gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdssted

i denne medlemsstat (litra a), subsidiært at afdøde var statsborger i den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litra b), mere subsidiært at

en arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældende

medlemsstat (litra c), og mest subsidiært at anmodningen alene angår de

ejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litra d).

Efter forordningens

artikel 8

er retterne i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til at

modtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.

Efter forordningens

artikel 9

er endvidere retterne i den medlemsstat,

hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-

lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-

tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.

Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-

petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel

7),

lis pendens (ar-

tikel 13)

og konnekse krav (artikel

14)

samt regler om indbringelse og

prøvelse (artikel

10-12)

og regler om foreløbige retsmidler (artikel

15).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-

handlingen, jf. forordningens

artikel 16.

Arveladeren kan dog efter

artikel 17, stk. 1,

vælge, at det er loven i den

medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes ved

behandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse om

lovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt være

indeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed for

en dødsdisposition i den valgte lov

(artikel

17,

stk. 2-4).

Forordningens

artikel 18

indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.

aftaler om arv. Efter artikel 18, stk. 1, skal en arvepagt som udgangs-

punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville have

fundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-

ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-

ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efter

den lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladers

faktiske dødstidspunkt.

Efter artikel 18,

stk. 2,

er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-

ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-

nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denne

regel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-

ten. Hvis arvepagten efter den nævnte regel i 1. pkt. er gyldig efter flere

love, finder den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, an-

vendelse på arvepagten.

Parterne kan dog efter artikel 18,

stk. 3,

vælge, at den lov, som arvelader

eller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelse

på deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berører

imidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,

efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratages

af arveladeren, jf. artikel 18,

stk. 4.

Artikel 20

indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af eller

afkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-

ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.

Ifølge

artikel 19, stk. 1,

finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel

3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning af

arven. Det fremgår af artikel 19,

stk. 2,

at den lov, der er udpeget efter

forordningen, navnlig finder anvendelse på

udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet

(litra a),

arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevende

ægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektive

andele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet som

følge af dødsfaldet

(litra b),

retten til at få arv

(litra c),

særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten til

arv

(litra d),

arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed

(litra

e),

overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger og

legatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens eller

legatets vedgåelse eller afkald på arv

(litra f),

arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold til

salg af ejendele, betaling af fordringshavere

(litra g),

ansvar for boets gæld

(litra h),

disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger i

friheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retslige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheders eller andre myndigheders udlæg i boet til fordel for

afdødes pårørende

(litra i),

tilbageførsel og nedsættelse af gaver samt deres inddragelse i

beregningen af arvelodderne

(litra j),

gyldighed, fortolkning, ændring eller tilbagekaldelse af en

dødsdisposition, bortset fra den formelle gyldighed

(litra k)

bodeling

(litra l).

Efter

artikel 25

finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendel-

se, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Efter forordningens

artikel 27

kan anvendelse af en bestemmelse i en lov,

der er udpeget efter forordningen, afvises, hvis anvendelse af bestemmel-

sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i

domsstaten. Anvendelse af en lov, der er udpeget efter forordningen, kan

dog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-

arv.

Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visse

regler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel

21),

særli-

ge arveretlige ordninger (artikel

22),

samtidige dødsfald (artikel

23),

bo-

er uden arvinger (artikel

24),

uanvendelighed af medlemsstaternes regler

om international privatret (”renvoi”) (artikel

26)

samt bestemmelser om

stater med mere end et retssystem (artikel

28).

2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)

Det fremgår af forordningens

artikel 29, 1. pkt.,

at retsafgørelser, der

træffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,

uden at der stilles krav om en særlig procedure.

Det fremgår endvidere af artikel 29,

2. pkt.,

at hvis anerkendelsen bestri-

des, kan en part efter proceduren i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)

nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-

kendes.

Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-

lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven

(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og

Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile

og kommercielle sager).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter

artikel 30

skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-

relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-

lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litra

a),

hvis der

ikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sagen

eller et tilsvarende dokument (litra

b),

hvis retsafgørelsen er uforenelig

med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,

som anmodningen rettes til (litra

c),

eller hvis retsafgørelsen er uforene-

lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-

erkendelse (litra

d).

Efter

artikel 33

skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kan

fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter ar-

tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-

tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat

(artikel 31)

samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en

anden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag i

denne medlemsstat (artikel

32).

2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Det fremgår af

artikel 34,

at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-

mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, der

har udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-

der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningen

rettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.

Efter

artikel 35

skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og

eksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-

den medlemsstat efter reglerne i artikel

38-57 i Bruxelles I-forordningen.

Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningens

artikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå at

erklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vil

stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-

gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-

mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedt

det officielt bekræftede dokument.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Efter forordningens

artikel 36

indføres der et europæisk arvebevis, som

udgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres og

kuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed i

medfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget for

bobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fra

enhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arving

eller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.

artikel

37.

Artikel 38-40

indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-

ger om udstedelse af beviset.

Europæiske arvebeviser skal efter

artikel 41, stk. 1,

udstedes under an-

vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-

tikel 41,

stk. 2,

indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-

ce (litra

a),

eventuelle ægtepagter (litra

c),

den lov, der er udpeget efter

forordningen (litra

d),

faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-

der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer

(litra

samt oplysninger om de respektive arveandele (litra

h).

Efter

artikel 42

skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart i

samtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status og

beføjelser som bobestyrer eller kurator.

Forordningens

artikel 43

indeholder bestemmelser om proceduren

for berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebeviser

samt klageadgang. Det følger af artikel 43,

stk. 1,

at originalbeviset op-

bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhver

person med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3

måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.

artikel 43,

stk. 2.

2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningens

forhold til internationale konventioner (artikel

45),

oplysninger om lov-

givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel

46),

pro-

ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel

47),

udvalgsprocedure (artikel

48),

revisionsklausul (artikel

49),

over-

gangsbestemmelser (artikel

50)

samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-

tikel 51).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende ret

3.1. Kompetence i dødsboskiftesager

3.1.1. Processuelle indlændinge

En dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde på

dødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuel

indlænding”).

Processuelle indlændinge er efter retspraksis personer, som på grund af

deres bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning til

Danmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-

pielt uden betydning.

Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-

punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-

landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.

3.1.2. Processuelle udlændinge

Hvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-

hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del af

dette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger eller

havde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der

ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.

2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-

teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages

under en bobehandling i udlandet.

3.1.3. Nordiske statsborgere

Den nordiske konvention om arv og skifte

fastsætter særlige regler om

skiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-

ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske lan-

de på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.

I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skifte

henhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-

lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.

Konvention af 19. november 1934, som ændret ved overenskomst af 9. december 1974,

jf. bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mellem Dan-

mark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der er

bosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-

døde havde bopæl i Danmark.

Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-

vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.

Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende stat

end bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, at

sagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-

rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager

3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-

onal privatret

Når en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skal

der foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-

ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.

Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,

hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerne

om arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveret

samt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-

rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 neden-

for.

Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunder

løsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.

Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvor

arvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stat

eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, i

den hensigt

varigt

at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at

opholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-

faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne under

skiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-

der i testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.

Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angår

fast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden til

en sådan fast ejendom.

3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention om arv og skifte

I dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-

re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-

des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl på

dødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og

skifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-

tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.

Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvem

spørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,

hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden for

de sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.

Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at det

efter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-

lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtaget

i konventionen.

Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidt

angår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkald

og dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),

adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arv

og arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samt

arveladers gæld (artikel 17 og 18).

3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenter

Der gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til at

foretage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariske

dispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk international

privatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen

og den

nordiske konvention om arv og skifte.

Spørgsmål om testators

habilitet,

hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-

vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,

bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet for

oprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.

Jf. Bekendtgørelse nr. 459 af 14. september 1976 om ikrafttræden af Haagerkonvention

af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositio-

ner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formkrav

for testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-

nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-

traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse af

loven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.

Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-

dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-

dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,

(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) loven

på testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angår

fast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-

ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-

bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertestament-

skonventionens artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testator

havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.

Med hensyn til

fortolkning

af et testamente antages det i retspraksis, at et

testamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse med

fortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslå

testators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-

principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariske

disposition.

For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skifte

gælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarer

til Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konvention

om arv og skifte.

3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger

3.3.1. Dansk rets almindelige regler

Dansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver

justitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgø-

relser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskif-

te skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de

har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerken-

delsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk

retsorden (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, i

hvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-

ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.

Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin ret

til at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-

givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendt

her i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,

skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark er

iagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for

arvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,

der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.

3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifte

Den nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser om

anerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventi-

onen.

Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-

gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i det

land, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-

mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konvention

om arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-

se med reglerne i den nordiske domslov

, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.

Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,

jf. § 9 i den nordiske domslov.

Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,

ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som er

gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunder

ved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i det

omfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-

landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-

Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-

marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i

Lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986 af lov om anerkendelse og fuldbyr-

delse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven

med senere ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil

derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Forordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen

Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,

Statsforvaltningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund,

Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-

mægtige, Foreningen af autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familie-

retsadvokater, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Isobro, Kommu-

nernes Landsforening, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Statsforvaltningsjuristforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fa-

kultet), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut),

Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut), Aarhus Uni-

versitet (Det samfundsvidenskabelige fakultet), Copenhagen Business

School og Handelshøjskolen i Århus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og

organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboad-

vokater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-

ring & Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes

Landsforening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolssty-

relsen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Syddansk Univer-

sitet

har ikke bemærkninger til forordningsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at instituttet ikke har haft

mulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men at

instituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-

stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-

se med forslagets videre behandling.

5.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-

teadvokater

har anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådet

og Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige med

Kommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-

soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligt

opholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.

5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,

at anven-

delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – som

også anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet og

Copenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dette

fastsættes i en præambelbetragtning.

Forsikring og Pension

har anført, at Forsikring og Pension antager, at

forslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-

sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når for-

sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-

ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt i

den danske arvelov.

5.3. Kompetence (kapitel II)

5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at hovedreg-

len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvor

afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-

sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til den

pågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School har

i den forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, at

begrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at udgangspunktet om, at det er

retterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen i

dødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrige

medlemsstater indfører tilsvarende regler.

5.3.2. Henvisning (artikel 5)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at mulighe-

den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, er

fornuftig.

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at forslagets

artikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men at

retterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-

tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-

ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,

litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, men

hvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-

ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-

tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, der

befinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kan

skiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sit

sædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke i

dansk ret.

5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at udtrykket

”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket

”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i anden

civilretlig EU-lovgivning.

5.4. Lovvalg (kapitel III)

5.4.1. Enhedssystem

Danske Dødsboadvokater

har anført, at forordningens enhedssystem,

hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,

der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-

gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.

5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-

vokater

støtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-

ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i den

stat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.

5.4.2. Ordre public (artikel 27)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at reglen i

artikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestem-

melsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler om

tvangsarv.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at reglen i artikel 27 tilgodeser

den fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsen

ifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.

5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at artikel 34, hvorefter officielt

bekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i de

øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-

tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydende

regel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-

lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-

heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-

nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-

lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning frem

til en vedtagelse af bestemmelsen.

5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at et europæisk arvebevis med de

oplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil være

meget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-

ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-

tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis i

Danmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisets

gyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-

lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have en

gyldighed på 6 måneder.

6. Nærhedsprincippet

6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at

formålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-

danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-

lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dette

mål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.

6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsat

må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-

geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-

missionen er fremkommet med, jf. pkt. 6.1 ovenfor.

7. Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.

januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller

anvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i disse medlemsstater.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-

ningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retternes

kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes at

ville gøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende ele-

ment mindre kompleks.

Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over for

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes dog, at indholdet af visse af forslagets elementer, herunder

navnlig det europæiske arvebevis, endnu ikke er nærmere fastlagt.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et foreløbigt nærhedsnotat vedrørende forslaget blev fremsendt til Folke-

tingets Europaudvalg og Retsudvalg den 11. november 2009 og et

grundnotat blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

den 8. februar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers pro-

tokol om skydevåben og fastsættelse af udførselstilladelse samt ind-

førsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, kompo-

nenter samt ammunition hertil (KOM (2010) 273 endelig)

Nyt notat.

Resumé

Formålet med forordningsforslaget er at fastlægge regler for udførselstil-

ladelse samt indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben (her-

under dele, væsentlige komponenter og ammunition hertil) med henblik

på gennemførelse af artikel 10 i FN’s våbenprotokol. Forslaget omfatter

alene skydevåben mv. til civil brug, der udføres fra EU’s toldområde til

eller gennem tredjelande. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser. Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set posi-

tivt indstillet over for forslaget. Forslaget vurderes at være omfattet af

EU’s enekompetence.

Sagen er endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men forventes ved-

taget ved en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet. Med henblik

herpå forventes sagen behandlet på et snarligt møde i Coreper.

Baggrund

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/748/EF af 16. oktober

2001 undertegnede Kommissionen FN’s våbenprotokol på Fællesskabets

vegne den 16. januar 2002.

Med henblik på at Kommissionen senere kan fremsætte forslag om ratifi-

kation af FN’s våbenprotokol på Unionens vegne, har Kommissionen den

31. maj 2010 fremsendt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers proto-

kol om skydevåben og fastsættelse af udførselstilladelse samt indførsels-

og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt

ammunition hertil (FN’s våbenprotokol) til Rådet og Europa-

Parlamentet. Forslaget er modtaget i Rådet den 1. juni 2010.

Artikel 10 i FN’s våbenprotokol forpligter de kontraherende stater til at

etablere og opretholde et effektivt system med tilladelser til udførsel og

indførsel samt forholdsregler vedrørende international transit af skydevå-

ben, herunder dele og væsentlige komponenter, samt ammunition hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 207 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter Europa-

Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-

procedure vedtager foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gen-

nemførelsen af den fælles handelspolitik.

Formålet med forordningsforslaget er at fastlægge regler for en ordning

med udførselstilladelser samt indførsels- og transitforanstaltninger for

skydevåben mv. med henblik på en delvis gennemførelse af artikel 10 i

FN’s våbenprotokol.

Forordningsforslaget gælder kun for skydevåben, herunder dele og væ-

sentlige komponenter, samt ammunition hertil til civil brug og ikke for

skydevåben, som specifikt er beregnet til militære formål. Forslaget gæl-

der endvidere kun for handel med eller overførsel af skydevåben til tred-

jelande og vedrører derfor ikke overførsel af skydevåben mv. inden for

Unionen.

Forordningsforslaget opstiller en række nærmere krav til udstedelsen af

udførselstilladelser, herunder dokumentationskrav, regler om tidsmæssig

gyldighed mv. Forslaget indebærer endvidere en række pligter for med-

lemsstaterne til at udveksle informationer om udførsler af skydevåben,

for at sikre at forordningens foranstaltninger gennemføres effektivt.

På baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen på arbejdsgruppeniveau

har formandskabet fremsat en række kompromisforslag. Det seneste

kompromisforslag, der fortsat er under behandling på arbejdsgruppeni-

veau, indeholder visse ændringer i forhold til Kommissionens oprindeli-

ge forslag, som er gennemgået ved grund- og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 22. juli 2010.

Gennemgangen nedenfor relaterer sig til formandskabets seneste kom-

promisforslag.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Emne, definitioner og anvendelsesområde (forslagets kapitel I)

Ifølge forslagets artikel 1 er formålet med forordningen at fastlægge reg-

ler for udførselstilladelse, indførsels- og transitforanstaltninger for sky-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

devåben, herunder dele og væsentlige komponenter, samt ammunition

hertil med henblik på gennemførelse af artikel 10 i FN’s våbenprotokol.

Forslagets artikel 2 indeholder en række definitioner af betydning for

forordningen, herunder af hvad der forstås ved skydevåben, dele, væsent-

lige komponenter, ammunition, deaktiverede skydevåben, udførsel, per-

son, eksportør, Unionens toldområde, udførselsangivelse, midlertidig ud-

førsel, transit, udførselstilladelse, ulovlig handel samt sporing.

Det bemærkes, at definitionen på udførselstilladelser opregner tre alter-

native typer af tilladelser, der opererer med en eller flere udførsler til en

eller flere modtagere.

I artikel 3 er der anført en række specifikke undtagelser, som forordnin-

gen ikke finder anvendelse på. Det drejer sig om følgende:

a) transaktioner mellem stater eller statsoverførsler

b) skydevåben, herunder dele og væsentlige komponenter, samt

ammunition hertil, hvis de er specielt konstrueret til militær an-

vendelse, og under alle omstændigheder er fuldautomatiske sky-

devåben undtaget

c) skydevåben, herunder dele og væsentlige komponenter, samt

ammunition hertil, når de er beregnet til væbnede styrker, politiet

og offentlige myndigheder i medlemsstaterne

d) deaktiverede skydevåben

e) antikke skydevåben, forudsat at de ikke er fremstillet efter 1899

2.2.2. Udførselstilladelse, procedurer og kontroller (forslagets kapitel

II)

I artikel 4 fastlægges den generelle forpligtelse til at kræve en tilladelse

for udførsel af skydevåben, herunder dele og væsentlige komponenter,

samt ammunition hertil, som er opført i bilag I til forslaget. En sådan til-

ladelse erhverves hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat,

hvor eksportøren er etableret eller er bosiddende, og skal udformes i

overensstemmelse med skabelonen i forslagets bilag II.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at Kommissionen i overensstemmel-

se med artikel 4 bis bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter med

henblik på at ændre forslagets bilag I, så bilaget stemmer overens med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilag I i henholdsvis forordning om told- og statistiknomenklaturen og

Den Fælles Toldtarif samt Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991

om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet). Baggrunden

herfor er, at forslagets bilag I bygger på bilagene i de pågældende EU-

retsakter.

Artikel 4 bis fastsætter rammerne for Kommissionens beføjelser i forbin-

delse med udstedelsen af delegerede retsakter.

Artikel 5, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til ikke at udstede udførsels-

tilladelser, før det er kontrolleret, at:

a) indførselstredjelandet har autoriseret indførslen, og

b) eventuelle transittredjelande senest inden forsendelsen har givet

skriftlig meddelelse om, at de ingen indvendinger har mod transit-

ten.

Kravet om, at der skal foreligge transitsamtykke i litra b gælder dog ikke

i forbindelse med forsendelser ad sø- og luftvej og gennem havne og

lufthavne i tredjelande, når varepartiet forbliver under toldkontrol, lige-

som det ikke gælder ved midlertidige udførsler.

Det fremgår i øvrigt af artikel 5, stk. 2, at medlemslande kan beslutte, at

det pågældende transittredjeland anses for at have givet sit stiltiende sam-

tykke til transitten, hvis der ikke er kommet indvendinger mod transitten

senest tyve arbejdsdage fra den dag, hvor den skriftlige anmodning om

transit er indgivet af eksportøren.

Efter den foreliggende bestemmelse har medlemsstaterne således mulig-

hed for at vælge, om man vil benytte sig af en ordning med stiltiende

samtykke eller ej.

I henhold til artikel 5, stk. 3, påhviler det eksportøren at give myndighe-

den, som er ansvarlig for udstedelsen af udførselstilladelsen, de doku-

menter, der er nødvendige for at kunne bevise, at det importerende tred-

jeland har autoriseret indførslen, og at transittredjelandet ingen indven-

dinger har mod transitten eller har givet sit stiltiende samtykke hertil.

Gyldighedstiden for en udførselstilladelse kan aldrig være længere end

importtilladelsens gyldighedstid. Hvis importtilladelsen ikke angiver en

gyldighedstid, må udførselstilladelsen ikke gives en kortere gyldighedstid

end seks måneder, jf. artikel 5, stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af hensyn til at kunne spore de pågældende skydevåben fastlægges det i

artikel 6, stk. 1, at udførselstilladelsen og indførselstilladelsen samt den

ledsagende dokumentation tilsammen skal indeholde en række nærmere

oplysninger.

Artikel 7 indeholder en forenklet procedure, som fritager eksportøren fra

kravet om tilladelse i følgende tilfælde:

Reeksport (i forbindelse med midlertidig indførsel) i forbindelse

med evaluering, udstilling uden salg og reparation af skydevåben

under særlig toldprocedure, forudsat at ejerskabet til våbnet ikke

overgår til en anden person, og at våbnet reeksporteres til selvs-

amme person.

Reeksport (i forbindelse med transit) i forbindelse med midlerti-

dig opbevaring af skydevåben fra de bliver indført til de bliver

udført igen.

Midlertidig udførsel i forbindelse med evaluering, udstilling uden

salg og reparation, forudsat at eksportøren godtgør sin lovlige ad-

komst til våbnene og eksporterer dem under særlige toldprocedu-

rer. Medlemsstaterne kan fastsætte krav om, at eksportøren skal

garantere, at våbnene vil blive reimporteret.

Midlertidig udførsel af skydevåben og ammunition til jagt og

sportsskydning. Bestemmelsen fastsætter regler om, hvilke do-

kumenter en jæger eller konkurrenceskytte kan benytte i den for-

bindelse, alt efter om den pågældende udrejser fra sit hjemland el-

ler et andet land i EU til et tredjeland

forbindelse med udrejse fra et andet land end hjemlandet vil

myndighederne i udrejselandet i tilfælde af mistanke have en for-

pligtelse til at underrette myndighederne i vedkommendes hjem-

land om, at en midlertidig udførsel af våben har fundet sted samt

nærmere oplysninger herom.

Det fremgår af artikel 8, at medlemsstaterne, når de træffer beslutning

om, hvorvidt de skal udstede en udførselstilladelse, skal tage hensyn til

alle relevante forhold, herunder forpligtelser som følge af internationale

udførselskontrolordninger og traktater, hensyn som følge af national

udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder Rådets fælles holdning

2008/944/FUSP, samt den tiltænkte endelige anvendelse, modtageren og

faren for omdirigering af varerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal eventuelle forpligtelser og sanktioner, herunder våben-

embargoer, vedtaget af Rådet, OSCE og FN respekteres.

Efter artikel 9, stk. 1, skal medlemsstaterne

a) afslå at udstede en udførselstilladelse, hvis personen, der ansøger

om en sådan tilladelse, ikke har en ren straffeattest på grund af

ulovlig handel med skydevåben mv. eller på grund af andre for-

brydelser, der kan straffes med minimum fire års fængsel.

b) annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en udførselstilla-

delse, hvis betingelserne for udstedelsen ikke længere er til stede.

Denne bestemmelse berører ikke eventuelle strengere regler efter natio-

nal ret.

En medlemsstat skal informere de kompetente myndigheder i de andre

medlemsstater om eventuelle afslag, annulleringer, suspensioner og til-

bagekaldelser af tilladelser, jf. artikel 9, stk. 2.

Artikel 9, stk. 3, indeholder en forpligtelse for medlemsstaternes kompe-

tente myndigheder til inden udstedelsen af en udførselstilladelse at tage

alle afslag i henhold til forordningen, som de har fået meddelelse om, i

betragtning, for at klarlægge om en tilladelse er blevet afslået i en eller

flere andre medlemsstater til en i alt væsentligt identisk transaktion. Dvs.

udførsler med tilnærmelsesvis identiske skydevåben mv. til den samme

importør eller modtager.

Artikel 10 indebærer, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres

gældende nationale lovgivning eller praksis – i mindst 10 år – skal opbe-

vare alle de oplysninger om skydevåben mv., som er nødvendige for at

kunne spore og identificere våbnene med henblik på at kunne forebygge

og afsløre ulovlig handel. Sådanne oplysninger skal omfatte sted, udste-

delses- og udløbsdato for udførselstilladelsen, udførselslandet, indførsels-

landet, i givet fald transittredjelande, modtageren, slutmodtageren, hvis

det vides på tidspunktet for forsendelsen, og beskrivelsen og mængden af

produkterne, herunder mærkningen af dem. Bestemmelsen finder dog

ikke anvendelse på midlertidig overførsler som anført i artikel 7.

Ifølge artikel 11, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne anmode indførsels-

tredjelandet om at bekræfte modtagelsen af den afsendte forsendelse, og

efter anmodning underretter medlemsstaterne udførselstredjelandet om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtagelsen i Unionens toldområde af den afsendte forsendelse af sky-

devåben mv.

Efter artikel 12 forpligtes medlemsstaterne til så vidt muligt at træffe alle

nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at tilladelsesproce-

durerne er sikre, og at autenticiteten af tilladelsesdokumentet kan verifi-

ceres eller valideres.

Med henblik på at sikre at forordningen anvendes korrekt, forpligtes

medlemsstaterne efter artikel 13 til at træffe de nødvendige og forholds-

mæssige foranstaltninger for at sikre, at myndigheder kan indsamle op-

lysninger og fastslå, om kontrolforanstaltningerne vedrørende udførsel

anvendes korrekt.

Artikel 14 bestemmer, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser

om sanktioner for overtrædelse af forordningen og træffe alle nødvendige

foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være

effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækken-

de virkning.

2.2.3. Toldprocedure (forslagets kapitel III)

Artikel 15 og 16 indeholder nærmere regler for toldproceduren, herunder

at eksportøren skal føre bevis for, at der foreligger behørig udførselstilla-

delse.

2.2.4. Administrativt samarbejde (forslagets kapitel IV)

Artikel 17 regulerer det administrative samarbejde. Det fremgår bl.a. her-

af, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skal etablere et

direkte samarbejde og sikre udveksling af oplysninger mellem de kompe-

tente myndigheder med henblik på at øge effektiviteten af de foranstalt-

ninger, der fastlægges ved forordningen.

2.2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (forslagets kapitel V)

Artikel 18 fastslår, at der skal nedsættes en koordinationsgruppe for ud-

førsel af skydevåben, der skal undersøge de spørgsmål, der rejses vedrø-

rende anvendelse af forordningen.

Artikel 19 regulerer medlemsstaternes forpligtelser til at underrette

Kommissionen og hinanden om foranstaltninger truffet til forordningens

gennemførelse. Endvidere indeholder artikel 19 en klausul om fornyet

gennemgang af forordningen hvert femte år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 20 indeholder bestemmelser om forordningens ikrafttræden og

anvendelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

3.1. Gældende dansk ret

Efter våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, og våbenbekendtgørelsens

§ 28, jf. våbenlovens § 6, stk. 5, er det som udgangspunkt forbudt – uden

tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra justitsministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil – at udføre skydevåben samt genstande, der fremtræ-

der som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte

materiale kan ombygges hertil, og ammunition samt dele specielt kon-

strueret eller modificeret hertil.

Tilladelse udstedes som udgangspunkt af Justitsministeriet. Politiet med-

deler dog tilladelse til udførsel af visse våben, herunder våben til jagt,

fiskeri og konkurrenceskydning, samt dele og ammunition hertil, til Fæ-

røerne og Grønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene, jf. vå-

benbekendtgørelsens § 28, stk. 2.

Forbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, mod udførsel af våben uden tilladel-

se gælder efter våbenlovens § 8, stk. 2, ikke for militære styrker og mili-

tært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, eller militære

myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med hen-

blik på reparation og vedligeholdelse. Efter våbenlovens § 9, stk. 1, gæl-

der forbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, heller ikke for politiet.

Der gælder endvidere visse undtagelser for udførsel af våben til jagt og

konkurrenceskydning samt ammunition hertil, jf. våbenbekendtgørelsens

§ 28, stk. 1, jf. § 30.

Det fremgår således af våbenbekendtgørelsens § 30, stk. 1, at våben til

brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i

rimeligt omfang til brug under ophold i indtil 3 måneder i et land, der

ikke er medlem af EU, kan udføres og genindføres. Det er dog en betin-

gelse, at en særlig blanket afleveres til nærmeste toldekspedition ved ud-

og indrejsen.

Udførsel af skydevåben mv. uden tilladelse (eller dispensation), jf. vå-

benlovens § 6 straffes i medfør af våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde,

fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel

indtil 2 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er der tale om forsætlig udførsel af skydevåben under særlig skærpende

omstændigheder kan forholdet henføres under straffelovens § 192 a, stk.

1, hvor strafferammen er fængsel fra 1 år indtil 6 år. Sker overtrædelsen

af § 192 a med forsæt til terrorisme er strafferammen fængsel indtil livs-

tid i medfør af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6.

Lov om anvendelse af visse af Den Europæiske Unions retsakter om for-

bindelser til tredjelande mv. (herefter bemyndigelsesloven), der hører

under Økonomi- og Erhvervsministeriet, indeholder i § 2, stk. 3, en be-

stemmelse, hvorefter den, der foretager handlinger i strid med bestem-

melser, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af Den Europæiske Uni-

ons forordninger efter artikel 207 om ind- og udførsel i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde, uden at være i besiddelse af en tilla-

delse, som kræves i henhold til disse retsakter, straffes med bøde.

3.2. Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om overførsel

af skydevåben mv.

Der er ikke fastsat generelle retningslinjer for, hvornår en udførselsan-

søgning skal imødekommes eller afslås. Dette afhænger af en konkret

vurdering af den enkelte ansøgning. I praksis meddeles ikke særskilt til-

ladelse til hver enkelt udførsel, men hver enkelt udførsel skal være dæk-

ket af en udførselstilladelse. Der er imidlertid ikke almindelig adgang til

at udstede generelle udførselstilladelser, hvorefter der kan udføres et ikke

nærmere angivet antal skydevåben.

I praksis fører Danmark en tilbageholdende politik med hensyn til våben-

eksport, bl.a. gennem en restriktiv anvendelse af kriterierne i EU’s Fælles

Regler for våbeneksport. Eksportansøgninger vurderes desuden under

hensyn til de øvrige forpligtelser, Danmark har påtaget sig i det internati-

onale samarbejde. Der udstedes ikke eksporttilladelse i strid med en vå-

benembargo vedtaget i FN, OSCE eller EU.

Ansøgninger om udførselstilladelse skal ledsages af forskellige former

for dokumentation, der varierer med udførslens karakter. Dokumentati-

onskravene er beskrevet i Udenrigsministeriets rapport om udførsel af

våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2009, s. 19 ff.

Det fremgår heraf, at der ved udførsel af mindre partier håndskydevåben

og ammunition (indtil 100 stk. almindelige håndskydevåben, 5

stk. maskinpistoler eller 10.000 stk. patroner) til modtagere, der ikke er

statsinstitutioner, skal fremlægges et internationalt importcertifikat, kon-

kret eller generel indførselstilladelse eller en erklæring fra den kompeten-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te myndighed i modtagerlandet om, at man ikke har nogen indvendinger

mod, at Justitsministeriet udsteder udførselstilladelse. Herudover skal

ansøgeren underskrive en erklæring (»lille erklæring«) om, at det pågæl-

dende parti kun vil blive afsendt til den pågældende køber i det anførte

land eller til en anden af køberen skriftligt angivet adresse, og at ansøge-

ren er bekendt med strafansvaret efter straffelovens § 163. Endelig skal

det dokumenteres, at eventuelle transitlande er indforstået med transitten.

Ved udførsel af større partier håndskydevåben og ammunition (mere end

100 stk. almindelige håndskydevåben, 5 stk. maskinpistoler eller 10.000

stk. patroner) til modtagere, der ikke er statsinstitutioner, sondres der

mellem udførsel til lande, der udsteder internationalt importcertifikat og

ankomstbevis, og udførsel til lande, der ikke har tilsluttet sig denne ek-

sportkontrolordning. Ved udførsel til lande, der bruger internationalt im-

portcertifikat og ankomstbevis, skal ansøgeren fremlægge internationalt

importcertifikat fra modtagerlandet samt en erklæring (»stor erklæring«)

om:

– at det pågældende vareparti kun vil blive afsendt til den i certifi-

katet anførte køber og adresse eller til en anden af køber skriftligt

angivet adresse,

– at ansøgeren ved varens afsendelse vil afkræve køberen et af

myndighederne i importlandet udstedt ankomstbevis, der viser at

varepartiet er blevet underkastet importlandets bestemmelser ved-

rørende udenrigshandel,

– at ansøgeren efter modtagelsen af ankomstbeviset vil fremsende

dette til Justitsministeriet, og

– at ansøgeren er bekendt med strafansvaret efter straffelovens

§ 163.

Endelig skal det dokumenteres, at eventuelle transitlande er indforstået

med transitten, og efter omstændighederne kræves tillige en slutbruger-

erklæring.

Ved udførsel til lande, der ikke bruger internationalt importcertifikat og

ankomstbevis, skal ansøgeren fremlægge den oven for anførte »lille er-

klæring« samt konkret indførselstilladelse fra modtagerlandet. Endvidere

kræves efter omstændighederne slutbrugererklæring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der stilles de samme dokumentationskrav ved midlertidige udførsler af

håndskydevåben.

Ved udførsel til statsinstitutioner er der særligt lempelige dokumentati-

onskrav.

I det omfang Justitsministeriet udsteder tilladelser til udførsel af skyde-

våben eller ammunition, sender ministeriet kopi af tilladelsen til Rigspo-

litiet med henblik på via Interpol at underrette modtagerlandets myndig-

heder.

Ved udførsel til lande, der ikke er medlemmer af EU, skal tilladelsen fo-

revises for det danske toldvæsen til afskrivning og herefter returneres til

Justitsministeriet.

Gyldighedstiden for udførselstilladelser udstedt af Justitsministeriet fast-

sættes typisk til to år, når tilladelsen vedrører udførsel til EU- og NATO-

lande, og et år, når tilladelsen vedrører udførsel til andre lande. Udfør-

selstilladelser vil imidlertid blive meddelt med en kortere gyldighedstid,

hvis de konkrete forhold tilsiger det. Gyldighedstiden for udførselstilla-

delser udstedt af politiet kan maksimalt fastsættes til seks måneder.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning er ifølge artikel 288 i TEUF almengyldigt bindende i alle

enkeltheder og gælder umiddelbart i hvert EU-medlemsland.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det

bl.a. vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om sanktioner for

overtrædelse af forordningen, jf. forslagets artikel 14, såfremt den nuvæ-

rende strafferamme i våbenloven ønskes opretholdt i eksportsager, der

fremover omfattes af forordningen. Alternativt vil overtrædelser af for-

ordningen alene kunne straffes med bøde i medfør af bemyndigelseslo-

ven.

4.2. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne

Som det fremgår af høringssvarene nedenfor, har Rigspolitiet peget på, at

systemmæssige ændringer af Politiets Våbenregister forventes at koste

750.000 kr. De systemmæssige ændringer vurderes at svare til de æn-

dringer, som med lov nr. 538 fra 2010 alligevel forudsættes foretaget

med henblik på at kunne registrere de fornødne oplysninger i henhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FN’s våbenprotokol og EU’s våbendirektiv II. Som forudsat i bemærk-

ningerne til lov nr. 538 fra 2010, vil udgifterne blive afholdt inden for

politiets eksisterende ramme.

Navnlig i relation til den foreslåede informations- og konsultationsmeka-

nisme i artikel 9, stk. 2 og 3, bemærkes, at det ikke nærmere fremgår,

hvordan de deri indeholdte forpligtelser forudsættes gennemført i praksis,

herunder om der er behov for en (fælles) it-understøttelse og oversættelse

til andre sprog. Afhængig heraf kan gennemførelse af mekanismen være

forbundet med store finansielle omkostninger. Det er imidlertid ikke mu-

ligt at opgøre eventuelle statsfinansielle konsekvenser på det foreliggen-

de grundlag. Udgifterne til informations- og konsultationsmekanismen

afholdes inden for eksisterende rammer.

Høring

Forordningsforslaget blev den 1. juli 2010 sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Rederiforening, Dan-

ske Advokater, Dansk Bøssemager og Vaabenhandlerforening, Dansk

Erhverv, Danske Speditører, Danske Våbenhandleres Brancheforening,

Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skibs-

mæglerforening, Dansk Skytte Union, Dansk Transport og Logistik, Da-

tatilsynet, De Danske Skytteforeninger, Den Danske Dommerforening,

Det Kriminalpræventive Råd, DI Organisationen for erhvervslivet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning, Fagligt Fælles Forbund 3F, Foreningen af Offentlige

Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menne-

skerettigheder, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politidirektørfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Rederiforeningen af 1895, Retssik-

kerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Scandinavian Airlines, Statens

Luftfartsvæsen og Vaabenhistorisk Selskab.

Advokatrådet, Dansk Land- og Strandjagt, Det Kriminalpræventive

Råd, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Institut for Menneske-

rettigheder, Rigsadvokaten, SKAT, Vestre Landsret

Østre

Landsret

har ikke bemærkninger til forordningsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet

har antaget, at der i medfør af forslagets artikel 9, stk. 1,

litra a, med en vedtagelse af forordningen vil blive en pligt for de admi-

nistrerende myndigheder til at undersøge spørgsmål om strafbare forhold.

Tilsynet har i den forbindelse bemærket, at det følger af persondatalo-

vens § 8, stk. 1, at der for den offentlige forvaltning ikke må behandles

oplysninger om bl.a. strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for

varetagelsen af myndighedens opgaver.

For så vidt angår forslagets artikel 13 går Datatilsynet endvidere ud fra,

at indsamlingen af oplysninger om alle ordrer og transaktioner vedrøren-

de skydevåben kan omfatte personoplysninger. Bestemmelsen forekom-

mer meget bred og generel, og tilsynet finder umiddelbart, at man under

henvisning til generelle databeskyttelsesretlige principper om saglighed,

nødvendighed og proportionalitet i forslaget bør begrænse og/eller kon-

kretisere, hvilke oplysninger der tænkes på, og fra hvem de skal indhen-

tes. Der henvises i den forbindelse til persondatalovens § 5 og databe-

skyttelsesdirektivets artikel 6.

For så vidt angår forslagets artikel 17 finder Datatilsynet det uklart, om

de underliggende oplysninger om strafbare forhold også forudsættes ud-

vekslet. Tilsynet anbefaler, at det overvejes, om formålet kan opnås uden

udveksling af detaljerede oplysninger om strafbare forhold, eller hvordan

udvekslingsordningen i øvrigt begrænses mest muligt.

Rigspolitiet

har bemærket, at forslagets artikel 5, stk. 2, vedrørende

meddelelse af transittilladelser ved stiltiende samtykke formentlig vil

kunne give anledning til visse bevismæssige problemer.

For så vidt angår forslagets artikel 6, stk. 1, litra e, vedrørende dokumen-

tation har Rigspolitiet oplyst, at det i dag ikke er muligt at registrere tran-

sitlande i Politiets Våbenregister (PV) på en sådan måde, at de fremgår af

tilladelsen. Systemmæssige ændringer i PV vil efter Rigspolitiets forelø-

bige skøn andrage 750.000 kr. og kan ikke forventes gennemført på min-

dre end seks måneder.

Nærhedsprincippet

Forslaget til forordningen, der alene gælder for udførsel af skydevåben,

herunder dele, komponenter samt ammunition hertil, til civil brug og ikke

for skydevåben, som specifikt er beregnet til militære formål, er fremsat

med hjemmel i TEUF, artikel 207 (den fælles handelspolitik).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har i sin begrundelse for forslaget anført, at den fælles

handelspolitik hører under Unionens enekompetence, jf. TEUF artikel 3,

stk. 1, litra e, og at subsidiaritetsprincippet derfor ikke finder anvendelse.

Regeringen er enig i det anførte.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er overordnet positiv over for forslaget, der vil in-

debære en delvis gennemførelse af FN’s våbenprotokol i EU.

Den danske regering er navnlig positiv over for forslagets bestemmelser

om, at der stilles et generelt krav om, at permanent udførsel af skydevå-

ben, dele og ammunition vil kræve en tilladelse udstedt af de kompetente

myndigheder på en række nærmere betingelser.

Fra dansk side finder man det i den forbindelse vigtigt, at det sikres, at

nye regler for udførselstilladelser og indførsels- og transitforanstaltninger

er klare og operationelle, og at overholdelsen heraf kan kontrolleres.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i

Europa-Parlamentet.

Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 1. juni 2010. Forslaget

har været drøftet i INTA- og LIBE-udvalgene i Europa-Parlamentet. LI-

BE-udvalget har afgivet en udtalelse om forslaget til INTA-udvalget,

som den 13. april 2011 har vedtaget en betænkning om forslaget

(2010/0147(COD)).

Det fremgår bl.a. af betænkningen, at ordføreren i sin gennemgang af

teksten har taget højde for såvel konsekvenserne for industrien som den

offentlige sikkerhed. Ifølge en konsekvensanalyse vedrørende gennemfø-

relsen af forordningen vil der ske en forhøjelse af omkostningerne for

virksomheder og det offentlige, hvorfor det har været ordførerens opfat-

telse, at det var nødvendigt først og fremmest at koncentrere sig om han-

delsprocedurernes smidighed og effektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overordnet set forekommer Kommissionens forslag ifølge ordføreren at

være afbalanceret og klar til godkendelse med enkelte ændringer, herun-

der mindre sproglige præciseringer samt afkortning af sagsbehandlings-

fristen og forlængelse af tilladelsernes minimumsgyldighedstid. Hertil

kommer, at ordføreren har påpeget, at det alene bør være jægere og kon-

kurrenceskytter, der nyder godt af forenklinger i form af suspension af

tilladelseskravet i tilfælde af midlertidig udførsel i forbindelse med jagt

og konkurrenceskydning. Aktiviteter i forbindelse med vurdering, udstil-

ling og reparation er derimod stadig alt for åbne for misbrug og dermed

for ulovlig handel med skydevåben, som er det FN-protokollen skal

modvirke. I betænkningen foreslår INTA-udvalget således, at midlertidi-

ge udførsler i forbindelse med udstilling og reparation mv. alene undta-

ges fra kravet om transitsamtykke, men ikke det almindelige tilladelses-

krav.

Ordføreren har understreget betydningen af, at artikel 10 i FN’s våben-

protokol finder anvendelse i alle medlemsstater for at harmonisere pro-

cedurerne og omsider etablere en fælles ordning for handel med skyde-

våben.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde i skriftlig høring medio maj 2011.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og retsud-

valg

Forslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 22. juli 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention – status

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den

9.-10. juni 2011

vil gøre status over EU’s tiltrædelse af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Det følger af

Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kommissionen fik på den

baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på vegne af EU. For-

handlingerne med Europarådet om modaliteterne for tiltrædelsen blev

indledt i juli måned 2010. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men

der er for nylig blevet udarbejdet et udkast til tiltrædelsestraktat, som

bl.a. indeholder regler om en adgang for EU til at indtræde som medind-

stævnt i klagesager mod medlemsstaterne, når sagerne berører EU-

lovgivningen, og vice versa, om forudgående inddragelse af EU-

Domstolen og om EU’s deltagelse i konventionsorganerne. Sideløbende

med disse forhandlinger

skal der

udarbejdes

et sæt

EU-interne regler

betydning

for tiltrædelsen. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen forventes ikke at rejse

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Fra dansk side er man positiv

over for til sin tid at ratificere traktaten.

Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle

tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af

EMRK er dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten.

Med tiltrædelsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i mod-

sætning til i dag kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen

af EMRK ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-

Traktaten og EUF-Traktaten.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalen

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare

Unionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-

ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-

staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsen

hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.

Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold

til EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-

fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med

dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-

lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlems-

staterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen

eller anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden

måde end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. ju-

ni 2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europa-

rådet om modaliteterne for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne

indledtes i juli måned 2010 og gennemføres i Strasbourg mellem Kom-

missionen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarådets

Styringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark er

ikke medlem af arbejdsgruppen.

Kommissionen gennemfører de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-

tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne arbejdes der

på at udarbejde EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen.

Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men der er for nylig blevet ud-

arbejdet et første udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foreta-

ges de nødvendige konsekvensændringer i EMRK. Alle Europarådets 47

medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU,

bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan

tiltræde EMRK.

Forhandlingerne forsætter og ventes i det væsentligste afsluttet under det

kommende polske formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Der er

for nylig

blevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelse

af EMRK. En forklarende rapport er tilknyttet aftaleteksten. Traktatudka-

stet og den tilhørende rapport er foreløbige og er således fortsat genstand

for forhandlinger mellem Kommissionen og Europarådet.

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK inde-

holder bl.a. følgende hovedelementer:

2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde

skal kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en med-

lemsstat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en

klagesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og

kan afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat

i tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører,

ikke kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat der-

ved ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undla-

delse, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have

tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene

kan ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte,

at parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konven-

tionen.

2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mu-

lighed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings over-

ensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgø-

relse ikke allerede måtte være truffet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe af-

gørelse efter en hasteprocedure.

2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomi-

té, når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udø-

ver sine funktioner i forhold til valg af dommere.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,

at EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2.

Den generelle forventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil

være positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s

tiltrædelse af EMRK. Der foreligger ikke herudover officielle udmeldin-

ger fra medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om

Unionens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissio-

nens mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltræ-

delse af EMRK med Europarådet. Sagen blev i den forbindelse forelagt

for Folketingets Retsudvalg til orientering den 27. maj 2010.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april

2011. Punktet blev imidlertid taget af rådsmødedagsordenen umiddelbart

før mødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender)

den 9.-10. juni 2011

at orientere om status for SIS II-

projektet. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status

for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-

ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-

udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-

holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme

rådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første

milepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund

opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen

af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status

for SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig

samlet overordnet tidsplan for projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over

omkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-

gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til

og med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages

test både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-

se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og

en mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Fra

midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-

terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventes

på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-

går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet

medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-

til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,

skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som

følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

På rådsmødet den 11.-12. april 2011 orienterede Kommissionen om sta-

tus for projektet. Kommissionen oplyste, at man fortsat overholder den

tids- og budgetplan, som medlemsstaterne noterede sig i forbindelse med

rådsmødet i oktober 2010.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-

re søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel

4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og

et budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved

vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 at orientere

om status for projektet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde

den 16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har løbende været forelagt for Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender)

den 11.-12. april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Bulgariens og Rumæniens indtræden i det ful-

de Schengen-samarbejde

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-

ning for sagen. Der foreligger offentlige tilkendegivelser om sagen fra

Finland, Frankrig og Tyskland.

Formandskabet orienterede på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 om status for

Bulgariens og Rumæniens optagelse i det fulde Schengen-samarbejde.

På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes en drøftelse af spørgsmålet

om Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet. Det er

endnu ikke endeligt afklaret, hvorvidt der på rådsmødet vil blive fremlagt

rådskonklusioner om Bulgariens og Rumæniens optagelse i det fulde

Schengen-samarbejde.

Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og Bulgariens og Rumæniens tiltræden til

Bulgariens og Rumæniens indtræden i EU den 1. januar 2007 blev i

Danmark gennemført ved lov nr. 1156 af 25. november 2006 om Den

Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Da de to

lande blev medlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger di-

rekte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre græn-

ser, ikke sat i kraft i forhold til de to lande.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for

Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekon-

trol i forhold til de to medlemsstater ophæves.

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de

relevante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Ru-

mænien fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande

(det såkaldte Schengen-acquis). Afgørelsen om ophævelse af den indre

grænsekontrol træffes med enstemmighed af Rådet efter høring af Euro-

pa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2. Schengen-evaluering af Bulgarien og Rumænien

1.2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til det

nævnte regelsæt, er der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-

proceduren), som indebærer, at et eksperthold bestående af repræsentan-

ter fra de nuværende Schengen-lande og Kommissionen fører tilsyn med

og kontrollerer gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.

Evalueringsproceduren omfatter Bulgariens og Rumæniens anvendelse af

Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbej-

de, luftgrænsekontrol, landegrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumud-

stedelse og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).

Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,

som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-

reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante

områder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelses-

niveau mv.

I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført

evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i

besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter

og f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøge-

ne har ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet,

og derved vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante

sagsgange og personalets sprogkundskaber.

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har

ekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række

konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet disku-

teret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Ru-

mænien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølg-

ningsskridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger.

Arbejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der

bør foretages genbesøg i landene.

1.2.2. Politisamarbejde

For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalue-

ret i marts og april 2009, hvor gennemførelse af relevant lovgivning, po-

litiets organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

internationalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget

en række besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.

1.2.3. Databeskyttelse

Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i

Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-

digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-

sumudstedelse, og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabe-

svarelserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndig-

heder.

1.2.4. Visumudstedelse

Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne

i Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vur-

dering af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til

konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på

den pågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og sel-

ve ansøgningsprocessen, visumtyper, visumstickers, afslag på ansøgnin-

ger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse af personale og materiel, ud-

styr til at påvise falske dokumenter, undervisning og uddannelse var gen-

stand for evaluering.

1.2.5. Sø-, luft- og landgrænser

Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,

luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts

og i november 2010.

I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en

lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december

2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

På et arbejdsgruppemøde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev det

den 28. januar 2011 besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøg

ved den bulgarske landgrænseovergang.

Dette genbesøg blev afholdt den

21.-23. marts 2011.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af

bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænse-

kontrol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de

såkaldte funktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ressourcer og kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale,

politiundersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagel-

se af udlændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transpor-

tøransvar. Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af hav-

ne, lufthavne og landegrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg

har ekspertholdet endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer,

grænseovervågning og uddannelse af personale.

1.2.6. Evaluering af SIS/SIRENE

Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i

forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner

om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-

lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via

Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at

SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.

I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er

en del af Schengen-acquis’et) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra

den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-

rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer fore-

taget kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de

myndigheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der

foretaget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række

anmeldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at

vurdere anvendelsen af systemet.

Indhold

Formandskabet forventes på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 at orientere

om status vedrørende Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengen-

samarbejdet efterfulgt af en drøftelse af spørgsmålet, men der er ikke lagt

op til, at der på det kommende rådsmøde skal træffes endelig beslutning

om de to landes optagelse i Schengen-samarbejdet. Det er endnu ikke

afklaret, hvorvidt der på rådsmødet vil blive fremlagt rådskonklusioner.

Før Rådet kan træffe afgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-

reglerne i Bulgarien og Rumænien, herunder om ophævelse af den indre

grænsekontrol, er det en forudsætning, at alle evalueringsprocedurerne

har vist, at landene lever op til Schengen-regelsættet.

Den 21.-23. marts 2011 blev der foretaget endnu et genbesøg i Bulgari-

en, og alle evalueringsbesøg er således gennemført. På baggrund af det

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnte besøg blev der udarbejdet en rapport af evalueringseksperthol-

det, hvori det konkluderes, at Bulgarien nu også opfylder kravene i

Schengen-regelsættet for så vidt angår grænsekontrollen ved de ydre

landgrænser.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Frankrig og Tyskland, støttet af Finland, har udtrykt skepsis over for, om

Bulgarien og Rumænien er parate til på nuværende tidspunkt at blive

optaget i det fulde Schengen-samarbejde.

Foreløbig generel dansk holdning

Det er Danmarks opfattelse, at Bulgarien og Rumænien nu opfylder de

rent tekniske krav, som følger af Schengen-regelsættet. Det bemærkes, at

Rigspolitiet har tilkendegivet, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte

eksperternes vurdering af, at de to lande lever op til de nævnte tekniske

krav.

Europa-Parlamentet

Udkastene til rådsafgørelser om den fulde anvendelse af Schengen-

reglerne i Bulgarien og Rumænien er sendt i høring i Europa-

Parlamentet. Europa-Parlamentets LIBE-udvalg gav den 2. maj 2011

deres støtte til udkastene, der herefter skal behandles på et plenarmøde.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 16. maj 2011.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet den 24.-25. februar 2011.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Retningslinjer for den metodiske fremgangs-

måde i forbindelse med vurderingen af de grundlæggende rettighe-

der i Rådets forberedende organer.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 9.-10. juni 2011 vil orientere om et sæt retningslinjer for den

metodiske fremgangsmåde i forbindelse med vurderingen af de grund-

læggende rettigheders overholdelse under Rådets forberedende lovgiv-

ningsarbejde. Formålet med retningslinjerne, som ikke er bindende, er at

yde praktisk vejledning til Rådets forberedende organer, med henblik på

at sikre, at der i forbindelse med Rådets forberedende behandling af for-

slag tages højde for EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Herud-

over har retningslinjerne til formål at generelt at øge opmærksomheden

omkring EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i Rådets forbere-

dende organer. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincip-

pet, ligesom sagen ikke vurderes at have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side

forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), der indeholder

en række borgerlige, politiske og sociale rettigheder, bekræfter en lang

række af de rettigheder, som fremgår af bl.a. Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention og FN’s konventioner. Chartret blev gjort juridisk

bindende ved Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne i Chartret er

rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til

medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det anførte

indebærer bl.a., at de retsakter, som vedtages af EU’s institutioner, skal

respektere Chartrets bestemmelser, ligesom Chartret skal iagttages i for-

bindelse med den nationale gennemførelse og/eller anvendelse af EU-

retsakter.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011

vedtog Rådet et sæt rådskonklusioner om Rådets rolle i den effektive im-

plementering af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder med hen-

blik på at styrke kontrollen med Chartrets overholdelse i Rådets lovgiv-

ningsarbejde. I disse rådskonklusioner opfordres Rådets arbejdsgruppe

om grundlæggende rettigheder mv. (FREMP) til – i samarbejde med Rå-

dets Juridiske Tjeneste – at udarbejde generelle retningslinjer for Chart-

rets overholdelse til brug for det forberedende lovgivningsarbejde i Rå-

det.

Indhold

Rådets forberedende organer opfordres til at anvende retningslinjerne,

når førstebehandlingen af et forslag indledes. Dette gælder særligt i for-

hold til ændringsforslag, men også i forhold til medlemsstatsinitiativer

bør der foretages en vurdering af forslagets overensstemmelse med

Chartret.

Retningslinjerne, som er tænkt som en praktisk ”tjekliste” til brug for

Rådets organers indledende behandling af et forslag, indeholder en række

råd af mere eller mindre teknisk karakter til fremgangsmåden, herunder

hvornår og hvorledes Rådets Juridiske Tjeneste bør inddrages, således at

det sikres, at Chartret altid tages i betragtning i det forberedende lovgiv-

ningsarbejde i Rådet og mulige uoverensstemmelser med de grundlæg-

gende rettigheder identificeres.

I tillæg til selve tjeklisten indeholder retningslinjerne en række henvis-

ninger til Chartret, samt til hvor Rådets forberedende organer kan finde

relevante oplysninger om Chartret og dets indhold. Endeligt indeholder

retningslinjerne oplysninger om anden international ret, som kan være

relevant for vurderingen af et forslags overensstemmelse med Chartret,

samt nyttige links, herunder links til EU-Domstolens og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols praksis.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 16. maj 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Rådskonklusioner om Eurojusts årsrapport

for 2010

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet

med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-

forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to

eller flere medlemsstater. Efter artikel 32 i rådsafgørelsen forelægger

formanden for Eurojusts kollegium hvert år på kollegiets vegne Rådet en

skriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for forvaltningen af

Eurojust, herunder budgetforvaltningen. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2011 forventes formandskabet i overens-

stemmelse med fast praksis at fremlægge et udkast til rådskonklusioner

om Eurojusts årsrapport for 2010 med henblik på Rådets godkendelse.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet

med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-

forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to

eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem

af Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.

Efter artikel 32 i rådsafgørelsen forelægger formanden for Eurojust hvert

år på kollegiets vegne Rådet en skriftlig redegørelse for Eurojusts virk-

somhed og for forvaltningen af Eurojust, herunder budgetforvaltningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 forven-

tes formandskabet i overensstemmelse med fast praksis at fremlægge at

fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Eurojusts årsrapport for

2010 med henblik på Rådets godkendelse.

Indhold

I udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at Rådet noterer sig de

mål, Eurojust har opnået i 2010, og at Rådet udtrykker tilfredshed med,

at størstedelen af de forventede resultater for 2010 er blevet opnået.

Der lægges endvidere op til en række opfordringer til Eurojust om bl.a. i

højere grad at fokusere på komplekse sager frem for simple sager. Euro-

just opfordres endvidere til at tilvejebringe mere detaljerede statistiske

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opgørelser og til at fremme implementeringen af Eurojust-afgørelsen fra

2009, der ændrede rådsafgørelsen fra 2002.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig udkastet til rådskon-

klusioner om Eurojusts årsrapport for 2010.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde i skriftlig høring.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Møde mellem EU’s og USA’s justits- og inden-

rigsministre (den 13.-14. april 2011 i Budapest/Gödöllő)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 at orientere om drøftel-

serne på mødet mellem EU’s og USA’s justits- og indenrigsministre den

13.-14. april 2011. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet og har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterret-

ning.

Baggrund

EU holder løbende møder med tredjelande, herunder USA, vedrørende

retlige og indre anliggender. På disse møder drøftes en række emner, som

har interesse for samarbejdet mellem EU og USA på området for retlige

og indre anliggender.

Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 9.-10. juni 2011 at orientere om drøftelserne på mødet

mellem EU’s og USA’s justits- og indenrigsministre den 13.-14. april

2011 i Budapest/Gödöllő.

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle sager,

der blev drøftet på mødet mellem EU’s og USA’s justits- og indenrigs-

ministre den 13.-14. april 2011:

Drøftelserne om at påbegynde forhandlinger om en aftale mellem

EU og USA om databeskyttelse.

Status for gennemførelsen af aftalen mellem EU og USA om gen-

sidig retshjælp.

Samarbejdet mellem EU og USA om bekæmpelse af it-

kriminalitet.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem EU og USA om bekæmpelse af terrorisme.

Samarbejdet mellem EU og USA om udveksling af PNR-

oplysninger.

Status for Visa Waiver-programmet og samarbejdet mellem EU

og USA om migration og flygtninge.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde i skriftlig høring.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: EU-Rusland partnerskabsmøde

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggende) den 9.-10. juni 2011 at orientere om drøftelser-

ne på mødet mellem EU og Rusland i det Permanente Partnerskabsråd

den 19. maj 2011. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til ef-

terretning.

Baggrund

EU holder løbende møder med tredjelande, herunder Rusland, vedrøren-

de retlige og indre anliggender. På disse møder drøftes en række emner,

som har interesse for samarbejdet mellem EU og Rusland på området for

retlige og indre anliggender.

Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 9.-10. juni 2011 at orientere om drøftelserne på mødet

mellem EU og Rusland i det Permanente Partnerskabsråd den 19. maj

2011 i Sankt Petersborg.

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle sager,

der blev drøftet på mødet mellem EU og Rusland i det Permanente Part-

nerskabsråd den 19. maj 2011 i Sankt Petersborg:

Samarbejdet mellem EU og Rusland om bekæmpelse af terroris-

me.

Samarbejdet mellem EU og Rusland om gensidig retshjælp.

Samarbejdet mellem EU og Rusland om bekæmpelse af menne-

skehandel.

Samarbejdet mellem EU og Rusland om bekæmpelse af narkoti-

kakriminalitet.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem EU og Rusland om migrationsspørgsmål.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde i skriftlig høring.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

113