PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3103 - Miljø Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

Miljørådsmøde d. 21. juni 2011 (klimadelen).

Punkt 5 på Miljørådets dagsorden: Miljørådskonklusioner om

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Køreplan

for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050. Dokument nr. foreligger

ikke.

Resumé

EU & International

Energi

26. maj 2011

J nr. 2011-917

/STKNI

Formandskabet har sat Kommissionens meddelelse om en Køreplan

for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 på dagsordenen på

miljørådsmødet d. 21. juni 2011.

Regeringen finder, at konklusionerne, i videst muligt omfang, bør

bidrage til en sammenhængende diskussion af, hvordan EU skal nå

sine langsigtede klimamål og i den forbindelse understøtte

overvejelserne om, hvorvidt EU unilateralt skal øge sit reduktionsmål

for drivhusgasser til 30 pct. i 2020 i forhold til 1990. Regeringen vil

tillige i den forbindelse arbejde for, at der opstilles en langsigtet

vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler som udgangspunktet

for en styrket energipolitik herunder med tidsperspektiver og evt.

milepæle inden for en samfundsøkonomisk bæredygtig ramme. I

forlængelse heraf støtter regeringen, at Kommissionen fremlægger

konkret beslutningsgrundlag, som gør det muligt, på et senere

tidspunkt, at tage stilling til mål og evt. milepæle efter 2020.

1. Baggrund

Kommissionens meddelelse om en køreplan for omstilling til en lav-

emissionsøkonomi i 2050 er afledt af EU-Kommissionens 2020

flagskibsinitiativ for bæredygtig vækst. Den skal ses i sammenhæng med

Kommissionens netop udkomne hvidbog om transport, den kommende

køreplan for energi frem mod 2050, energieffektiviseringsplanen for 2020

samt en kommende køreplan for et ressourceeffektivt Europa. Alle disse

meddelelser er eller forventes offentliggjort i løbet af 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsens overordnede formål er at identificere en omkostningseffektiv

vej til at reducere EU’s udledninger af drivhusgasser med d e 80 – 95 pct. i

2050, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i oktober 2009, og som ifølge

FN’s klimapanel er den reduktion, der kræves af i-landene, hvis verdens

middeltemperatur ikke skal stige mere end 2 grader.

Meddelelsen fremhæver, at EU’s interne drivhusgasudledning

omkostningseffektivt kan reduceres med 25 pct. i 2020, 40 pct. i 2030, 60

pct. i 2040 og 80 pct. i 2050. Meddelelsen peger desuden på, at EU med

implementering af allerede vedtagne politikker og bindende mål, fra klima-

og energipakken (2008), vil nå en 20 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2020. Men allerede vedtagne politikker vil kun

kunne indfri halvdelen af det ikke-bindende fælles EU-mål om 20 pct.

energieffektivisering i 2020. Hvis EU til gengæld øger indsatsen, således at

20 pct. energieffektiviseringsmålet også opfyldes i 2020, vil EU ifølge

Kommissionen kunne reducere den nationale drivhusgasudledning med 25

pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

EU-Kommissionens konsekvensanalyser af køreplanen viser, at en

omstilling til uafhængighed af fossile brændsler ikke vil være markant dyrere

end at fortsætte status quo. De fleste af investeringerne vil iflg.

Kommissionens meddelelse ’komme tilbage’ i form af lavere udgifter til

energi – herunder betydeligt lavere import af især olie og gas fra

tredjelande. Samtidig viser analyserne, at det er en økonomisk fordel, at en

gradvis omstilling startes nu frem for senere.

Meddelelsen forholder sig ikke eksplicit til diskussionen om, hvorvidt EU

eventuelt skal forpligte sig til en reduktion af drivhusgasudledningerne på 30

pct. i 2020. Meddelelsen forholder sig heller ikke til, i hvilken grad brug af

overskydende kvoter fra perioden 2008-12, samt brug af klimakreditter fra

lande uden for EU, vil påvirke EU’s nationale reduktionsinds ats.

I konsekvensanalysen vurderer Kommissionen desuden, at der kan skabes

1,5 mio. jobs i EU i 2020 ved at starte omstillingen nu. Omstillingen til en

kulstoffattig europæisk økonomi, med 80 pct. lavere drivhusgasudledning i

2050 end i 1990, vil ifølge Kommissionen kræve, at der frem mod 2050

årligt investeres yderligere ca. 1,5 pct. af BNP, svarende til i gennemsnit

270 mia. € årligt, i perioden 2010-2050. Desuden skal der afsættes

yderligere 50 mia. € til forskning, udvikling og demonstration over de næ ste

10 år. Herudover er det beregnet, at der i 2050 kan spares næsten 90 mia.

€ på udgifter til reduktion af luftforurening, sparede dødsfald, mv.

Køreplanen blev præsenteret for EU's miljø- og klimaministre på

miljørådsmødet d. 14. marts og skal diskuteres på rådsmødet d. 21.juni

2011.

2. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har sat Kommissionens meddelelse om en Køreplan for

omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 på dagsordenen på

miljørådsmødet d. 21. juni 2011 og har d.19. maj fremsendt et udkast til

rådskonklusioner, som bl.a. lægger op til:

Bekræfter EU's betingede tilbud om at reducere drivhusgas emissionerne

med 30% i 2020 ift. 1990 og fremhæver betydningen af langsigtede,

omkostningseffektive lav-emission udviklingsstrategier. Erkender

betydningen af overgangen til en kulstoffattig økonomi i Europa for

bæredygtig vækst, øget energisikkerhed, skabelse af nye arbejdspladser og

øget konkurrenceevne. Noterer sig medlemsstaternes bestræbelser på at

udvikle kulstoffattige udviklingsstrategier og opfordrer alle medlemsstater til

at foretage en sådan indsats.

Hilser Kommissionens meddelelse "En køreplan for overgangen til en

konkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i 2050" velkommen som grundlag

for en drøftelse af nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne

overgang sker gradvist og omkostningseffektivt.

Understreger det presserende behov for at give klare signaler til

virksomheder, investorer og andre interessenter . Understreger, at forsinket

handling kan medføre øgede omkostninger. Anerkender milepæle for EUs

indenlandske emissionsreduktioner der præsenteres i Kommissionens

meddelelse på 40% i 2030, 60% i 2040 og 80% i 2050 set ift. 1990-

niveauet. Noterer sig konstateringen af, at en 25% indenlandsk reduktion i

2020 vil være i overensstemmelse med den gradvise, omkostningseffektiv e

reduktionssti i overensstemmelse med de langsigtede klimamål.

Understreger behovet for i det videre arbejde fortsat at tage hensyn til

teknologiske og markedsmæssige udviklinger set i lyset af den usikkerhed,

der er forbundet med langsigtede fremskrivninger.

Inviterer Kommissionen til at præsentere muligheder for at levere de

reduktioner i perioden frem til 2030, som fremgår af Kommissionens

meddelelse, under hensyntagen til en balanceret tilgang der respekterer

principperne omkostningseffektivitet, forureneren betaler, retfærdighed og

solidaritet i fordelingen af den ekstra indsats og de ekstra fordele mellem

medlemsstaterne og ser frem til Kommissionens kommende analyse af

konsekvenserne på medlemsstatsniveau af at øge EU's reduktionsmål i

2020.

Glæder sig over konstateringen af, at forudsat EU opfylder sit mål for

energieffektivitet kan EU forventes at overopfylde sin målsætning om at

reducere drivhusgasudledningen med 20% i 2020 og nå en reduktion af de

nationale emissioner på 25% i 2020.

Erkender, at med henblik på at levere de hjemlige reduktioner der er

nødvendige for overgangen til en konkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i

2050, vil alle sektorer af økonomien skulle bidrage. Understreger behovet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at integrere klimapolitik og milepæle i alle relevante sektorspecifikke

politikområder, herunder i de fælles landbrugs- og i samhørighedspolitikker.

Understreger de økonomiske konsekvenser, beskæftigelsesmuligheder og

udfordringer for EU af øgede investeringer i sikre og bæredygtige

kulstoffattige teknologier og opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan

ressourcer og investeringer kan øges og bruges mere effektivt mhp. at lette

en omkostningseffektiv overgang til en kulstoffattig økonomi.

Understreger behovet for sammenhæng mellem Kommissionens meddelelse

og hvidbogen om transport, energieffektivitetsplanen samt den kommende

energikøreplan. Opfordrer Kommissionen til at udvikle yderligere

sektorinitiativer og politiske initiativer, mhp. at udarbejde en

omkostningseffektiv reduktionssti frem mod en konkurrencedygtig

kulstoffattig økonomi i 2050, med angivelse af den nødvendige fleksibilitet

mellem sektorerne og vigtigheden af ledsagende politikker, samt relevante

udfordringer, passende milepæle, foranstaltninger mm.

Understreger den afgørende rolle af forskning, udvikling og demonstration

af sikre og bæredygtige lavemissionsteknologier og opfordrer til

gennemførelsen af den strategiske energiteknologiplan som et af de

vigtigste redskaber til at styre overgangen til en kulstoffattig økonomi.

Minder om betydningen af robuste kvotemarkeder for omkostningseffektivt

at nå ambitiøse globale mål via prissætning af drivhusgasudledningen og

fremhæver EU's kvotehandelsssytem som et vigtigt instrument. Opfordrer

Kommissionen til yderligere at overveje mulige praktiske retningslinjer der

er nødvendige for at opretholde incitamentet i EU's kvotehandelssystem og

samtidig sikre sammenhængen i reduktionsforanstaltninger mellem sektorer

under kvotesystemet og sektorer udenfor kvotesystemet , med behørig

opmærksomhed på risikoen for CO2-lækage. Erkender, at der også vil være

behov for supplerende foranstaltninger i de ikke-kvotebelagte sektorer.

Opfordrer Kommissionen til at underrette Rådet om en tidsplan for det

fremtidige arbejde så hurtigt som muligt og beslutter at vende tilbage til

disse spørgsmål senest i marts 2012 i lyset af eksisterende og kommende

analyser og initiativer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov. Klima- og

energipakken vil fortsat gælde, idet meddelelsen ikke umiddelbart lægger

op til en revision heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Såfremt køreplanen udmøntes, vil det have betydelige konsekvenser for

statsfinanserne og samfundsøkonomien såvel som positive miljø - og

klimaeffekter.

7. Høring

Rådskonklusionerne er ikke sendt i høring.

Samlenotat er sendt i høring i klima- og energipolitisk specialudvalg d. 16.

maj 2011 og blev drøftet på et møde i specialudvalget d. 18. maj 2011. På

mødet blev følgende kommentarer fremført:

WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Råd ser gerne, at Danmark presser

på for at konklusionerne kommer til at afspejle, at det ifølge Kommissionens

beregninger kan være omkostningseffektivt at reducere den nationale

drivhusgasudledning med 25% i 2020, bl.a. under forudsætning af, at EU

indfrier målsætningen om at øge energieffektiviteten med 20% i 2020. WWF

mener desuden at Danmark både skal arbejde f or ambitiøse politikker på

energi- og klimaområdet.

Dansk Energi ser gerne, at Danmark støtter op om et troværdigt og

ambitiøst system for handel med CO2-kvoter og støtter ideen om at afsætte

færre kvoter i markedet. Dansk Energi ser tillige gerne Danmark arbejde for

øgede drivhusgas reduktionsmål i EU i 2030 og 2040 og finder dette

vigtigere end at arbejde for opstilling af en vision om uafhængighed af

fossile brændsler i EU.

Landbrug & Fødevarer er enige i regeringens holdning, herunder også om

grøn vækst, under forudsætning om at der tages hensyn til energitunge

konkurrenceudsatte erhverv.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Rådskonklusionerne har været drøftet på møder i miljøarbejdsgruppen.

Miljøarbejdsgruppens drøftelser har været præget af flere medlemslandes

bekymring for, om en anerkendelse fra Rådet af de milepæle for 2030 og

2040, som fremgår af meddelelsen, vil kunne opfattes som nye, bindende

reduktionsmål. Nogle lande ønsker, at milepælene skal være genstand for

løbende revision f.eks. i lyset af nye nationale analyser, eller i lyset af

IPCC’s femte hovedrapport.

En række lande har foranlediget af rådskonklusionerne nævnt, at det ifølge

Kommissionens beregninger kan være omkostningseffektivt a t reducere den

nationale drivhusgasudledning med 25% i 2020, bl.a. under forudsætning af

at EU indfrier målsætningen om at øge energieffektiviteten med 20% i 2020

og at det samtidig forklares, at EU’s betingede tilbud om at øgede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drivhusgasreduktionsmålet til 30 pct. i 2020, som led i en ambitiøs

international klimaaftale, fortsat er uændret.

Kun to lande har udtrykt klar opbakning til unilateral forøgelse af EU's

reduktionsmål til 30 pct. i 2020 ift. 1990. Enkelte lande har luftet muligheden

for, at Kommissionen burde fremlægge forslag om et reduktionsmål for

2030. Et enkelt land har indtil videre givet udtryk for et ønske om, at EU bør

påtage sig et bindende mål for reduktion af drivhusgasudledningen i 2030

som overstiger 40% ift. 1990.

Planlægningen af det fortsatte arbejde med Kommissionens meddelelse har

ligeledes været genstand for diskussion, og ses af en række lande at

hænge tæt sammen med bl.a. hvidbogen om transport, energieffektivitets-

handlingsplanen, EU's kommende finansielle perspektiver og det kommende

energi 2050 roadmap. Kommissionen har bekræftet, at de detaljerede

cost/benefit analyser på medlemslandsniveau af muligheder for at øge EU’s

2020 reduktionsmål, som Rådet har efterspurgt i forlængelse af

Kommissionens meddelelse fra maj 2010, forventes fremlagt inden

miljørådsmødet i juni. En del lande har efterspurgt muligheden for, at

Kommissionen overvejer, hvordan incitamentet i ETS ift. opnåelse af

energibesparelser og investeringer i low-carbon teknologier praktisk kan

sikres.

Mange lande har fortsat forbehold vedrørende anerkendelse af milepæle

samt nævnelsen af principper for fordeling af den mulige ekstra

reduktionsindsats, i tilfælde af at EU påtager sig øgede klimamål.

Formandskabet vil derfor lægge op til ministrenes debat om disse elementer

på rådsmødet.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen har for nylig fremlagt Energistrategi 2050, som lægger spor ud

for Danmarks uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Begrundelserne for

at blive uafhængig af fossile brændsler er fremtidig forsyningssikkerhed og

klimaindsats. Strategien vil derudover medvirke til at fastholde og udvikle

mulighederne for grøn vækst. Regeringen mener, at der også bør opstilles

et langsigtet mål for et EU uafhængigt af fossile brændsler som

udgangspunktet for en styrket energipolitik.

Det er desuden regeringens holdning, at EU unilateralt bør øge sit CO

reduktionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990. Det skal gøres

på en måde som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair

byrdefordeling.

Konklusionerne bør, i videst muligt omfang, bidrage til en

sammenhængende diskussion af, hvordan EU skal nå sine langsigtede

klimamål og i den forbindelse understøtte overvejelserne om, hvorvidt EU

unilateralt skal øge sit reduktionsmål for drivhusgasser til 30 pct. i 2020 i

forhold til 1990.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at der opstilles en langsigtet

vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler som udgangspunktet for en

styrket energipolitik herunder med tidsperspektiver og evt. milepæle inden

for en samfundsøkonomisk bæredygtig ramme. I forlængelse heraf støtter

regeringen, at Kommissionen fremlægger konkret beslutningsgrundlag, som

gør det muligt, på et senere tidspunkt, at tage stilling til mål og evt.

milepæle efter 2020. Regeringen finder det vigtigt, at der udarbejdes et

solidt grundlag for en sådan diskussion. Regeringen mener, at principperne

for en evt. fordeling af yderligere reduktionsindsa tser mellem landene i givet

fald skal afspejle de fire nævnte principper (omkostningseffektivitet,

forureneren betaler, retfærdighed og solidaritet). Regeringen arbejder for at

fastholde en balance mellem principperne, men giver tyngde til

omkostningseffektivitet, forureneren betaler og retfærdighed.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europa-udvalg. Udvalget har d. 15. april fået oversendt Klima- og Energi-

ministeriets grundnotat, som orienterer om indholdet i Kommissionens

meddelelse om en ”Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i

2050”. Udvalget har desuden, forud for finansministerens mundtlige

orientering i FEU d. 13. maj 2011 fået oversendt samlenotat om ECOFIN

rådskonklusioner, som bl.a. forholder sig til finansielle aspekter af

Kommissionens ”Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i

2050”.