PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 4
Offentligt

16. juni 2011

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den

20. juni 2011

1) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger

Generel indstilling

KOM(2010) 368, KOM(2010) 369

2) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater

Generel indstilling

KOM(2010) 484

3) Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro mv.

(migration til SEPA)

Generel indstilling

KOM(2010) 775

4) Bankstresstest

Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

5) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 - – midtvejsevaluering

Politisk drøftelse

KOM(2010) 173, KOM(2010) 174

6) Omnibus II

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011)

KOM(2011) 08

7) Meddelelse fra Kommissionen vedr. effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske stati-

stikker

Rådskonklusioner

KOM(2011) 211

8) Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger

Opdatering af generel indstilling

KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526, KOM(2010) 527

9) Europæisk Semester

Rådsudtalelser og rådsanbefalinger vedr. medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer

SEK(2011) 801-828

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet/Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

11) EU’s budget for 2012

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011)

SEK(2011) 498

12) Grækenland

Sagen vil kunne blive drøftet i forbindelse med ECOFIN den 20. juni 2011

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Revision af direktiv om indskudsgarantiordninger

Kommissionens forslag til revision af indskudsgarantidirektivet skal gennemføre tilpasninger og

harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl.

94/19/EF),

herunder

vedr. dækning, finansiering mv. Formandskabet vil søge at opnå politisk enighed på ECOFIN

den 20. juni 2011 om et kompromis forud for forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010) 368 og for-

mandskabets kompromistekst den 14. juni 2011 og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2010) 368

Baggrund

Som opfølgning på den finansielle krise og den efterfølgende justering af dæk-

ningsniveau og udbetalingsfrist i 2009 i indskudsgarantiordningen (direktiv

94/19/EF som ændret ved direktiv 2009/14/EF om indskudsgarantiordninger),

foreslår Kommissionen yderligere justeringer og harmoniseringer ift. dækning,

finansiering mv. Ændringerne har bl.a. til hensigt at sikre lige konkurrencevilkår

for finansielle institutter i EU og sikre en effektiv beskyttelse af indskyderne.

Kommissionen fremsatte sit forslag den 12. juli 2010.

Forslaget skal ses i relation til Kommissionens kommende initiativer ift. europæi-

ske rammer om krisestyring, etablering af afviklingsfonde og beskatning af ban-

kerne generelt. Der foreligger endnu ikke konkrete forslag på disse områder.

Indhold

Formandskabets kompromisforslag af den 14. juni 2011 på basis af Kommissio-

nens forslag til revision af indskudsgarantiordninger indebærer i et prioriteret ud-

drag følgende:

Dækning

Med forslaget fastsættes beløbsgrænsen for dækkede indlån pr. person eller virk-

somhed pr. pengeinstitut i nationale indskydergarantiordninger til EUR 100.000.

Det eksisterende direktiv (2009/14/EF) indebærer en minimumsdækning på EUR

50.000, og at beløbsgrænsen for dækkede indlån senest den 31. december 2010

skal fastsættes til EUR 100.000. Forslaget indebærer således en videreførelse af

den nuværende beløbsgrænse på EUR 100.000.

Med forslaget vil medlemslandene fortsat have mulighed for at tilbyde dækning

for højere beløb fsva. transaktioner i forbindelse med bolighandler og indlån, der

er tilknyttet pensioner mv. eller i øvrigt opfylder andre sociale formål. For bolig-

transaktioner dækkes kun indsættelser af mindre end 12 måneders varighed. Der

kan med forslaget ikke tilbydes fuld dækning for børneopsparinger og advokaters

Der skelnes mellem dækningsberettigede indlån og dækkede indlån. Med dækningsberettigede indlån menes der de indlån,

som er omfattet af indskydergarantiordningen, mens der med dækkede indlån menes den del af de dækningsberettigede

indlån, som ligger inden for dækningsgarantien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klientkonti (som anvendes til advokaters forvaltning af midler betroet dem af de-

res klienter). Disse indskud vil henhøre under den generelle indskydergaranti.

Definitionen af indlån præciseres, således at kun fordringer, hvor indskyderen har

krav på at få det fulde beløb tilbagebetalt, kan anses for at være indlån med dæk-

ning. Strukturerede indlån, obligationer mv. falder uden for indlån, men vil være

omfattet af direktivet om investorgarantiordninger, der dog alene beskytter inve-

storen mod tab som følge af svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl. Det

præciseres, at indlån i al fremmed valuta er omfattet af dækning.

Det præciseres, at indskud fra ikke-finansielle virksomheder er omfattet af dæk-

ning. Indskud, der udelukkes fra dækning, harmoniseres yderligere, og listen over

indskud, der efter nationale regler kan udelukkes fra dækning, bortfalder. Herved

bortfalder eksempelvis medlemslandenes mulighed for at udelukke dækning af

indskud fra et pengeinstituts direktører, bestyrelsesmedlemmer og disses pårøren-

de. Praksis med ikke at yde dækning for indskud og midler tilhørende andre finan-

sielle institutter, der er tilsluttet garantiordningen, udvides til også at omfatte real-

kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringssel-

skaber, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, firmapensionskasser mv.

Dækning af indskud fra lokale og regionale myndigheder, som i dag er omfattet,

udelukkes også.

Fastsættelse af de beløb, der kan tilbagebetales (modregning)

Formandskabets kompromisforslag lægger op til, at medlemslandene i et vist om-

fang kan beslutte at tage højde for og modregne indskyderes eventuelle forpligti-

gelser over for det pågældende pengeinstitut ved beregning af tilbagebetalingsplig-

tigt beløb. Dette forudsætter, at forpligtigelserne er forfaldne på det tidspunkt,

hvor indlån bliver indisponible, samt at modregning er mulig i henhold til kon-

trakten mellem pengeinstitut og indskyder. Beregning af dækningsniveau sker der-

for som udgangspunkt ifølge forslaget efter et bruttoprincip. Formandskabets

kompromistekst tilføjer en pligt til at underrette indskydere, hvis deres forpligti-

gelser over for instituttet tages i betragtning ved beregning af tilbagebetalingsplig-

tigt beløb.

Finansiering og risikobaserede bidrag

Drøftelserne i forhandlingerne om forslaget til revision af indskydergarantidirekti-

vet har primært vedrørt finansieringen af indskudsgarantiordninger. Ifølge det

seneste kompromisforslag, vil de nationale ordningers ex-ante formuer ved ud-

gangen af 2027 skulle svare til et målniveau på mindst 0,5 pct. af dækkede indskud

(dvs. de samlede dækkede indskud pr. person eller virksomhed pr. pengeinstitut),

hvor ordningernes formuer fortsat finansieres af medlemmerne selv. Der lægges

endvidere op til, at 10 pct. af målniveauet på mindst 0,5 pct. (dvs. 0,05 pct.) af de

dækkede indlån kan bestå af uigenkaldelige betalingsforpligtigelser for ordningens

medlemmer, dvs. fordringer, som ikke er indsat i ordningen på forhånd, men som

er bakket op af finansielle sikkerheder, øremærket til ordningerne, og som kan

kaldes på anfordring med kort varsel. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) får til opgave at fastlægge retningslinjer for anvendelse af disse betalings-

forpligtigelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt en ordnings midler er utilstrækkelige, skal ordningens medlemmer indbe-

tale ekstraordinære bidrag ikke overstigende 0,5 pct. af deres dækkede indlån in-

den for et regnskabsår. Indskydergarantiordningen kan ifølge kompromisforslaget

kræve højere bidrag i ekstraordinære tilfælde med samtykke fra den kompetente

tilsynsmyndighed.

Det foreslås, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter gøres delvist risikobaseret,

således at bidragene til ordningens opbygning fordeles ud fra de individuelle pen-

geinstitutters risikoprofil. Det foreslås, at pengeinstitutter med høj risikoprofil kan

bidrage op til 2 gange det almindelige instituts bidrag, mens pengeinstitutter med

lav risikoprofil bidrager med mindst 50 procent af normen. Der foreslås ingen

konkret model for opgørelse af pengeinstitutters risikoprofil, men EBA får til

opgave at fastlægge retningslinjer herom.

Indskudsordningers placeringer af formue

Der foreslås, at indskydergarantiordningernes formuemidler bl.a. kan placeres i om-

sættelige aktiver med lav risiko, jf. bestemmelser i kapitalkravsdirektivet, dvs. gældin-

strumenter udstedt af centralregeringer med god rating samt gældsinstrumenter (som

realkreditobligationer) udstedt af kreditinstitutter, som ikke vægter højere end 50 pct.

i beregningen af risikovægtede aktiver. Kompromisforslaget indebærer, at medlems-

landene kan tillade deres ordninger at tilbyde lån til andre ordninger.

Udbetalingsfrist

Der foreslås, at udbetalingsfristen fastholdes på 20 hverdage fra det tidspunkt,

hvor indskyderne er blevet afskåret fra adgangen til deres indskud, som i det gæl-

dende direktiv. Ordningerne og pengeinstitutterne skal have adgang til at udveksle

nødvendige fortrolige oplysninger, således at dækningen udbetales så smidigt som

praktisk muligt.

Sammentænkning med andre krisehåndteringsløsninger

Der foreslås, at medlemslande kan anvende indskudsgarantiordninger til brug for

forebyggende tiltag, krisehåndtering og afvikling. Det forudsættes dog, at omkost-

ningerne til sådanne formål, hvis disse er højere end til udbetaling af dækkede

indskud, indbetales øjeblikkeligt af medlemmerne af ordningen.

Grænseoverskridende samarbejde

Kompromisforslaget præciserer rammerne for det grænseoverskridende samar-

bejde mellem nationale indskydergarantiordninger. Kompromisforslaget ændrer

ikke ved, men præciserer, at ordningen i det land hvori det pågældende pengeinsti-

tuts filial geografisk driver virksomhed (værtslandet), vil skulle forestå kontakten,

herunder udbetaling og informationsudveksling til indskydere fra en filial tilhø-

rende et pengeinstitut, hvor moderselskabet er beliggende i et andet land (hjem-

landet). Således skal værtslandets indskydergarantiordning fungere som kontakt-

punkt for alle indskydere i det pågældende land, uanset om de er kunder i inden-

landske banker eller i filialer af udenlandske banker. Kompromisforslaget præcise-

rer, at værtslandsordningen foretager udbetaling i overensstemmelse med hjem-

landets ordning, herunder at værtlandsordningen ikke bærer noget ansvar med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til fastsættelsen af udbetalingsbeløb eller til gennemførelsen af udbetalin-

ger. Kompromisforslaget præciserer, at hjemlandsordningen skal tilvejebringe den

nødvendige finansiering forud for udbetaling, og skal kompensere for afholdte

omkostninger i værtslandet.

Institutters udtræden af en ordning for at indtræde i anden ordning

Kompromisforslaget foreslår, at der sker overførsel af indbetalt bidrag mellem

ordningerne i forskellige lande, når institutter udtræder og ophører med at være

medlem af en ordning for at indtræde i dækning i et andet lands ordning. Kom-

promisteksten foreslår overførsel af de seneste 12 måneders bidrag i stedet for 6

måneders bidrag i Kommissionens oprindelige forslag. Kompromisforslaget ude-

lukker muligheden for, at et indbetalt bidrag kan godtgøres direkte til det enkelte

institut (dvs. et indbetalt bidrag kan kun overføres til andre ordninger men ikke

tilbagebetales).

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 53, stk. 1 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) og er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionen vurderer, at målene med de foreslåede foranstaltninger ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres

på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at dets bestemmelser ikke går videre, end

hvad der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Der er endvidere tale om et

direktiv, der ændrer i det gældende direktiv på området.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Folketingets Europaudvalg afgav i oktober 2010 en begrundet udtalelse om, at

man finder, at etableringen af en gensidig lånefacilitet mellem indskudsgarantiord-

ningerne i de forskellige medlemslande var i strid med nærhedsprincippet. Dette

forslag er nu helt fjernet fra formandskabets kompromisforslag. Indskydergaranti-

ordningerne vil imidlertid frivilligt kunne vælge at udlåne midler til andre landes

indskydergarantiordninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er fremsendt til Europa-Parlamentet. Plenarforsamlingen forventes at

stemme den 4. juli 2011.

Europa-Parlamentet Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) stemte den 24. maj om

sagen. Udvalget stemte for at opretholde en beløbsgrænse for dækkede indlån pr.

person eller virksomhed pr. bank i nationale ordninger på indtil EUR 100.000,

men valgte at give medlemsstaterne mere spillerum ift., hvordan de indretter deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordninger, herunder med hensyn til ordningernes mulighed for at deltage i krise-

håndtering som led i forebyggende og støttende foranstaltninger.

Udvalget finder, at ordningerne skal være fuldt finansieret inden for 15 år i stedet

for som foreslået af Kommissionen 10 år (inden den 31. december 2020).

Udvalget stemte for at afkorte udbetalinger fra indskydergarantiordningerne til 5

arbejdsdage fra 2017. Indtil da kan medlemslandene bevare deres nuværende 20

dags frist.

Udvalget stemte for at opbygge en ex-ante formue i ordningerne svarende til 1,5

pct. af dækningsberettigede indlån, hvor formandskabets seneste kompromisfor-

slag lægger op til en ex-ante formue på mindst 0,5 pct. af dækkede indlån.

Udvalget stemte for, at banker skal oplyse indskyderne i tilfælde af, at deres ind-

skud ikke er garanteret af en indskudsgarantiordning, og indskyderne skal tilbydes

en chance at trække deres penge ud uden nogen sanktioner, herunder at indsky-

derne gennem deres kontoudtog bliver informeret direkte om, hvordan de er be-

skyttet. Udvalgets udkast til betænkning forelå den 28. februar 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere og

investorer med tilhørende bekendtgørelse (LBK nr. 133).

Medlemmerne af indskydergarantiordningen fastlægger deres bidrag i en bidrags-

opgørelse. Grundlaget for fordelingen af medlemmernes bidrag er medlemmernes

respektive andel af bidragsopgørelsen. Medlemmernes andele beregnes med ud-

gangspunkt i pengeinstitutternes dækkede netto-indskud, dækkede kontante mid-

ler og dækkede værdipapirer (dækkede aktiver). Der vil med forslaget være behov

for at tilpasse garantifondens regler for tilbagebetaling af bidrag, herunder ved

ændring af forretningsomfang. Man kan for eksempel tænke sig situationen, hvor

et pengeinstitut omdannes til en filial af et udenlandsk pengeinstitut, eller at et

institut reducerer sine forretningsaktiviteter. Efter gældende regler tilbagebetales

institutterne i disse situationer efterfølgende den andel af deres bidrag til ordnin-

gens formue, som ikke er anvendt. Forslaget lægger op til, at hvis et pengeinstitut i

et land ændrer sin selskabskonstruktion og eksempelvis gør et selvstændigt datter-

pengeinstitut i værtslandet til en filial i moderselskabet, og dermed udtræder af

garantiordningen i værtslandet for at indtræde i ordningen i hjemlandet, så godt-

gør værtslandets garantiordning hjemlandets garantiordning, med hvad der svarer

til 12 måneders betalte bidrag. Forslaget rummer derimod ikke mulighed for at en

ordning kan tilbagebetale bidrag til et pengeinstitut, der eksempelvis frasælger

betydelige forretningsområder.

Bestemmelser om dækningsberettigede indlån skal tilpasses. Indestående på advo-

katers klientkonti falder uden for definitionen, og den nuværende praksis med

fuld dækning kan således ikke fortsætte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indskud og midler tilhørende det pågældende instituts direktører og bestyrelses-

medlemmer eller selskaber, som indgår i koncernen med det pågældende institut,

er i dag ikke omfattet af dækning. Med forslaget vil sådanne midler fremover være

dækket.

Indskydergarantifonden dækker i dag nettoindskud, hvilket er i overensstemmelse

med principperne i dansk konkurslovgivning. Kompromisforslaget lægger op til

en delvis dækning af bruttoindskud. Det foreslås således, at kun forfaldne ydelser

på tidspunktet for bankens sammenbrud kan modregnes i indlån. Det betyder, at

nettodækning fortsat kan ske i det omfang, modregning er muligt ifølge de be-

stemmelser, der gælder ifølge kontrakten mellem banken og indskyderen. Fremad-

rettet skal det derfor fremgå af kontrakten mellem banken og indskyderen, at ind-

skyderens gæld forfalder til betaling ved bankens default (svarende til de change of

control-bestemmelser som allerede idag ses i større låneaftaler). Med forslaget skal

bestemmelser om ordningens adgang til modregning af forpligtelser i kunders

indlån derfor tilpasses. Dermed vil garantiordningerne i nogle tilfælde kunne afvi-

ge fra principperne i konkursloven.

Bestemmelser om ordningens formue og fastsættelse af bidrag skal tilpasses for-

slaget. Ifølge kompromisforslaget skal ordningens ex-ante formue svare til et mål-

niveau på mindst 0,5 pct. af de dækkede indlån. Der skal også indføres mulighed

for, at Finanstilsynet eller indskydergarantifonden kortvarigt kan nedsætte bidra-

gene til ordningen for enkelte institutter, hvis betaling af bidrag medfører, at et

institut kommer i nød. Fastsættelse af de individuelle bidrag gøres risikobaseret. I

tillæg til spørgsmålet om ordningernes formue og fastsættelse af bidrag skal der

findes en national løsning på, hvordan finansieringen af bidrag til dækning af sær-

lige indlån m.m., som dækkes fuldt ud, skal foregå, da finansiering heraf ikke er

omfattet af EU bestemmelser om ordningens finansiering og fastsættelse af bi-

drag.

Bestemmelser om ordningens funktion skal tilpasses. Ifølge forslaget kan ordnin-

gen medvirke til krisehåndtering, såfremt en sådan løsning er mindre omkost-

ningsfyldt end at lade instituttet gå konkurs og udbetale indskyderdækning. Det

undersøges aktuelt, om den nye danske medgiftsordning (vedr. ordningen for

håndtering af nødlidende pengeinstitutter (Bankpakke 3), og som skal fremme

muligheden for private løsninger til håndtering af nødlidende pengeinstitutter) i

sin helhed kan rummes indenfor de nye rammer.

Der skal indføjes nye bestemmelser, således at ordningen kan fungere som kon-

takt- og udbetalingsagent for andre landes ordninger i tilfælde af, at indskydere i

Danmark kommer i klemme som følge af, at et udenlandsk pengeinstitut, der har

en filial her i landet, bliver nødlidende.

Der skal indføjes nye bestemmelser, således at medlemslandene rapporterer til

EBA om udviklingen i beløb for dækningsberettigede indlån og dækkede indlån

og ordningens formue. Oplysningerne skal være godkendt af Finanstilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil, som følge af den totalharmonisering af beløbsgrænser på EUR 100.000,

som forslaget indebærer, skulle justeres i reglerne om supplerende dækning for

udenlandske filialer. Udenlandske filialer i Danmark med hjemsted i EU-lande

eller lande, som EU har indgået aftale med, kan i dag tilslutte sig den danske ord-

ning som supplement til hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning er

mere gunstig end hjemlandets ordning.

Der skal indføres nye regler om ordningernes placering af midler.

Bestemmelserne om forbrugerinformation skal præciseres. Institutterne får bl.a.

pligt til at oplyse forbrugerne om ikke-garanterede indlån. Hertil kommer indfø-

relse af et informationsskema, som forbrugere skal underskrive ved oprettelse af

nye indlånskonti.

Statsfinansielle konsekvenser

Formålet med forslaget er bl.a. at sikre en effektiv dækning af indskyderne, og såle-

des mindske sandsynligheden for negative statsfinansielle konsekvenser af konkurser

i pengeinstitutter mv. Udgifter til indskydergarantiordningen dækkes af institutterne.

Et eventuelt behov for øget tilsynsindsats fra Finanstilsynet overfor indskydergaran-

tiordningen vil skulle dækkes af den finansielle sektor i overensstemmelse med nor-

mal praksis for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i forbindelse med direktivforslaget fremlagt en konsekvens-

analyse. Kommissionen vurderer overordnet set, at tilliden til banksystemerne vil

blive væsentligt forøget med højere dækning, hurtigere udbetalinger og sundere

finansiering af ordningerne. Kommissionen vurderer, at disse forbedringer vil

kunne bidrage positivt til den finansielle stabilitet. Dette indebærer omvendt høje-

re bidrag fra sektoren.

Kommissionen skønner, at henholdsvis 95 procent af indskyderne og 72 procent

af de dækningsberettigede indlån i EU vil være fuldt dækket, såfremt dækningsbe-

løbet fastsættes til EUR 100.000. I Danmark skønnes, at henholdsvis 81 procent

af indskyderne og 63 procent af de dækningsberettigede indlån vil være fuldt dæk-

ket, såfremt dækningsbeløbet fastsættes til EUR 100.000.

Hvis pengeinstitutterne overvælter de øgede bidrag til indskydergarantiordninger

fuldt ud på indskyderne, skønner Kommissionen, at indskyderne vil få reduceret

deres renteindtægter med mindre end 0,1 procent i gennemsnit eller hvad der sva-

rer til ca. 50 DKK årligt i gebyrer.

I Danmark må sektorens bidrag i opbygningsperioden forventes at blive højere

end EU gennemsnittet, da den danske ordning kommer fra et udgangspunkt med

et lavere (ex-ante) beredskabsgrundlag. Finansieringsbehovet kan estimeres til ca.

4 mia. kr. i pengeinstitutsektoren, hvis ex-ante formuernes målniveau udgør 0,5

pct. af de dækkede indlån. Heri indgår ikke finansiering af formue for så vidt an-

går dækning af særlige indlån, der overstiger beløbsgrænsen for den almindelige

dækning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anslår, at udelukkelse af finansielle virksomheder fra kredsen af

dækningsberettigede, vil have ubetydelige konsekvenser for ordningens beskyttel-

seseffekt. Kommissionen anslår ligeledes, at udelukkelse af lokale- og regionale

myndigheder fra kredsen af dækningsberettigede, vil have ubetydelige konsekven-

ser for beskyttelseseffekten.

Høring

Se bilag 1.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er

tilsendt Folketingets Europaudvalg den 9. september 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt en revision af indskydergarantidirektivet mhp. at opnå

en tilstrækkelig beskyttelse af indskyderne og samtidig sikre lige konkurrencevil-

kår. Regeringen kan generelt støtte det foreliggende kompromisforslag.

Det er centralt for regeringen, at det harmoniserede dækningsniveau på EUR

100.000, som ikke har været til diskussion, fortsat opretholdes.

Der lægges afgørende vægt på, at der fortsat kan ydes fuld dækning for pensions-

ordninger og transaktioner i forbindelse med bolighandler, der overstiger EUR

100.000. Begge forhold er dækket i Kommissionens forslag.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at indskydergarantifondens midler kan an-

vendes til krisehåndtering, og at ordningernes finansiering sammentænkes med og

kan understøtte de øvrige krisetiltag, som Kommissionen forventes at offentliggø-

re i indeværende år – også selvom det kan betyde, at det ikke bliver muligt at har-

monisere finansieringen, dvs. indføre ens finansiering af indskydergarantiordnin-

ger og af krisehåndtering/afviklingsordninger.

Fra dansk side er det centralt, at den danske ordning for håndtering af nødlidende

pengeinstitutter kan rummes inden for direktivet, herunder at den danske ordning

kan opretholde sin nettodækning af indskud på indtil EUR 100.000.

Det er desuden vigtigt for Danmark, at indfasningen af ordningen bliver så lang,

at institutternes soliditet ikke påvirkes unødigt negativt, samt at reglerne tager

hensyn til den samlede påvirkning af sektoren i lyset af øvrige kommende regule-

ringsmæssige initiativer.

Danmark støtter, såfremt midlerne kun skal kunne anvendes til indskyderdækning,

et målniveau for indskydergarantifondenes formuer på de tidligere foreslåede 1

pct. af dækkede indskud eller højere, men kan acceptere et målniveau på mindst

0,5 pct. af dækkede indskud. Såfremt midlerne også skal kunne anvendes til afvik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling og krisehåndtering i øvrigt, kan Danmark støtte et højere målniveau på op til

3 pct. af de dækkede indskud. Danmark kan endvidere støtte, at finansieringsmo-

dellen afspejler forskelle i institutternes risici. Endelig arbejder Danmark for en

passende balance mellem ex-ante og ex-post finansiering.

Danmark arbejder fortsat for at bevare adgangen til nettodækning i samme om-

fang, som det nu er tilfældet.

Reglerne for beskyttelse af indskydere ønskes integreret mest muligt med reglerne

for beskyttelse af investorer, således at der sikres et effektivt samspil mellem de

forskellige ordninger.

Andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til formandskabets kompromis-

forslag, på nær i spørgsmål om finansiering og risikobaserede bidrag fra ordnin-

gernes medlemmer. Én gruppe af lande støtter EU-rammer om opbygningen af

en forholdsvis stor indskydergarantifond finansieret efter fælles principper, mens

en anden gruppe af lande mener, at finansieringen af fonden må være op til de

enkelte lande selv at fastlægge, så der bl.a. kan skabes bedre overensstemmelse

med det pågældende lands øvrige kriserelaterede tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor. På baggrund heraf er modtaget følgende bemærkninger:

Danmarks Nationalbank

(DN) påpeger, at der i fastlæggelse af den danske holdning

bør tages højde for Kommissionens forslag om overgang fra nettodækning til

bruttodækning af indskud. Overgang til bruttodækning kan forøge indskydernes

likviditet, idet indskydernes lån ikke fradrages i de midler, indskyderen har på sin

konto. Dermed mindskes risikoen for, at midler fjernes fra banken.

DN ser endvidere et potentielt problem i, at der kun opnås godtgørelse for de

seneste 6 måneders bidrag, hvis et institut skifter fra en ordning til en anden. Det

er DN's vurdering, at forslaget vil kunne udgøre en hindring ift. grænseoverskri-

dende fusioner af europæiske institutter, og forslaget vil endvidere kunne få ind-

flydelse på valget af juridisk struktur, så udenlandske aktiviteter, der drives i dat-

terselskabsform, ikke omdannes til filialer.

Det er også DN's holdning, at Danmark bør arbejde for at kravene til fondens

formue alene fastsættes på baggrund af de dækkede indskud og ikke på baggrund

af dækningsberettigede indskud, da størrelsen af de berettigede indskud ikke synes

at være relevant ift. direktivets formål.

Desuden støtter DN princippet om risikobaserede bidrag til finansiering af ind-

skudsgarantiordninger.

Finansrådet

(FR) finder, at den seneste forhøjelse af dækning til EUR 100.000 bi-

drager til finansiel stabilitet og rimelig beskyttelse af indskydere. FR finder dog

imidlertid generelt, at forslaget er meget ambitiøst i sit sigte både med hensyn til

finansieringen af garantiordningerne og den tidsmæssige horisont herfor samt i

relation til det nuværende harmoniseringsomfang på området.

FR påpeger et behov for, at direktivet tillader fleksibilitet og råderum til at indrette

sig efter de nye regler uden unødig økonomisk belastning af pengeinstitutterne i

en internationalt stærkt konkurrencepræget sektor.

FR finder endvidere, at det er væsentligt, at direktivforslaget ses i sammenhæng

med de øvrige tiltag i EU med hensyn til at sikre den finansielle stabilitet, herun-

der sammenhæng med Kommissionens planer om bankafviklingsfonde.

FR peger på betydningen af indstillingen om fortsat fuld dækning af pensionsmid-

ler, inklusive puljemidler. FR ser gerne, at dækningen af disse særlige typer af ind-

skud finder sted på harmoniseret basis for at skabe ensartede konkurrencevilkår

medlemslandene imellem.

FR finder, at finansiering af garantiordningen og dermed opbygningen af formuen

bør finde sted over mindst 15 år og gerne længere afhængigt af, hvor stort et be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løb der skal indbetales ex-ante. Finansieringen skal ske på harmoniseret grundlag i

EU.

FR peger endvidere på, at overalt i direktivforslaget er bidragspligten sat til pro-

centsatser ift. de ”berettigede indskud” (eligible funds) og ikke de ”dækkede ind-

skud” (covered deposits). FR nævner, at det fremgår af forslaget, at Kommissio-

nen efterfølgende – når målniveauet er nået – vil ændre dette til de dækkede ind-

skud. FR finder, at direktivforslaget allerede nu bør ændres, således at ex ante bi-

dragene sættes ift. pengeinstitutternes ”dækkede indskud”, da det er de dækkede

indskud, som vil udgøre garantiordningens forpligtelser. Det bemærkes, at det

foreliggende kompromisforslag om målniveau vedrører dækkede indskud.

FR lægger vægt på, at udregningen af de risikobaserede bidrag, som de enkelte

pengeinstitutter skal bidrage med til garantiordningerne, finder sted på et fuldt

harmoniseret grundlag. Dette indebærer ifølge FR, at medlemslandene ikke bør

kunne vælge de supplerende indikatorer.

For så vidt angår dækning af pensionsmidler, lægger FR stor vægt på, at pensions-

opsparing i pengeinstitutterne fortsat kan dækkes fuldt ud af Garantifonden. Det

fremgår af direktivforslagets betragtning 15, at ”medlemslandene bør ikke forhin-

dres i at oprette systemer til beskyttelse af pensioner i almindelighed, som bør

fungere adskilt fra indskydergaranti-ordninger.” FR finder, at det bør afklares,

hvad der nærmere ligger i, at ordningerne ”bør fungere adskilt fra indskydergaran-

tiordninger”. FR kan støtte forslaget, hvis der alene i sætningen ligger den konse-

kvens, at garantiordningen for så vidt angår tilbagebetaling af disse konti ikke ny-

der godt af den gensidige låneordning, der er etableret mellem EU's indskudsga-

rantiordninger.

For så vidt angår garantiordningernes gensidige lånemulighed er det FR’s opfattel-

se, at en sådan gensidig lånemulighed helst skal udgå. Det er FR's holdning, at

funktionen som ”lenders of last ressort” bør udøves af landenes centralbanker og

finansministerier.

For så vidt angår garantiordningernes placering af midler, finder FR, at begræns-

ningen på at placere maksimalt 5 pct. af de disponible midler i ét selskab/koncern

er sat alt for lavt set i henhold til det danske finansielle marked, og procentsatsen

bør sættes væsentligt op – ikke mindst over for koncerner. FR fremhæver, at det

bør være muligt for ordningerne generelt at investere deres midler i danske real-

kreditobligationer og særligt dækkede obligationer.

Realkreditrådet

(RR) finder, for så vidt angår hvilke lån, der er omfattet af dækning,

at det er vigtigt, at der fortsat er adgang til fuld dækning for indskud af provenu af

realkreditlån i forbindelse med belåning af fast-ejendom og ved nybyggeri. Hvis

det ikke er muligt at opretholde den fulde dækning på de anførte områder, lægger

RR vægt på, at der fra dansk side arbejdes for en adgang hertil i direktivet. Dette

gælder også den nuværende tidsramme på to år for dækningen for lån ved nybyg-

geri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RR finder det væsentligt, at man fra dansk side arbejder for, at man fortsat kan

have separate garantiordninger for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber.

Forsikring & Pension

(F&P) har betænkelighed ved at opgive systemet med, at der

ved udbetaling fra garantifonden kan ske modregning i skyldige beløb til den fi-

nansielle virksomhed. F&P nævner, at det ikke kan udelukkes, at der kan være

situationer, hvor modregningsadgangen fører til helt uacceptable situationer for de

berørte, men gennemgående er princippet om modregning sundt.

F&P har også betænkeligheder over planerne om at indføre lånefaciliteter på tværs

af landegrænserne og må tage stærkt afstand fra et system, hvor der også kan lånes

på tværs af finansielle sektorer. F&P nævner, at baggrunden for deres modstand er

især, at forsikringsprodukter og forsikringsgarantier – ikke mindst på livsforsik-

ringsområdet – er meget forskellige i medlemslandene, og at en låneordning der-

for kan få meget forskellig virkning i medlemslandene.

F&P har endeligt betænkeligheder ved forslaget om, at garantiordningerne skal

kunne gå ind med "førfinansiering" og dermed bidrage til krise-håndtering. F&P

finder, at man er bedre tjent med, at tilsynsmyndighederne håndterer disse

spørgsmål, som i sidste ende er et nationalt anliggende.

Dansk Aktionærforening

(DA) påpeger, at ophævelsen af adgang til modregning er

en væsentlig forbedring af indskydergarantiordningen. DA finder, at den nuvæ-

rende adgang til at foretage modregning er uheldig, fordi den medfører, at forbru-

gerens likviditetsberedskab pludselig kan blive reduceret.

DA anbefaler, at Danmark arbejder for, at forbrugernes adgang til indskyderga-

rantiordningerne bliver så ukompliceret som mulig, herunder at princippet om, at

værtslandets garantiordning bliver forbrugernes kontaktpunkt i forbindelse med

indskud i en filial af et udenlandsk pengeinstitut, anvendes i videst mulig omfang.

Dansk Erhverv

(DE) støtter en højere indskudsgaranti end de aktuelle 100.000

EUR. Det kunne eksempelvis være 250.000 EUR. DE anfører, at dækning af regi-

onale myndigheder bortfalder efter forslaget og at dette kan medvirke til en ydere-

ligere konsolidering af de store banker, hvis kommuner ikke tør benytte de lokale

banker som hovedbankforbindelse. Organisationen påpeger, at dette vil få negativ

indflydelse på konkurrencen og på ønsket om at stimulere udkantsområder.

For så vidt angår modregningsadgang, finder DE det meget kritisk, at indlån ikke

skal modregnes udlån inden udbetaling, og organisationen nævner at det, hvis en

bank går konkurs, eksempelvis vil ramme en væsentlig del af detailhandlen og

oplevelsesøkonomien. Sådanne virksomheder kan have flere dages omsætning

stående i en bank, der går konkurs. Det er vigtigt for DE, at der lægges vægt på, at

nettodækningen videreføres.

DE nævner, at forbedret forbrugerinformation ikke kun skal omfatte forbrugere,

men bør omfatte alle kundeforhold, herunder små og mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndværksrådet

(HR) forholder sig til rådets medlemmer, der er små og mellemsto-

re kunder, og nævner i relation hertil, at den nye grænse på 100.000 EUR ikke er

tilstrækkelig høj. HR ser gerne, at man fra dansk side er mere ambitiøse mht.

grænseværdien uden at omkostninger forbundet med en højere grænseværdi i sid-

ste ende skal væltes over på kunderne.