PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 5
Offentligt

16. juni 2011

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den

20. juni 2011

1) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger

Generel indstilling

KOM(2010) 368, KOM(2010) 369

2) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater

Generel indstilling

KOM(2010) 484

3) Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro mv.

(migration til SEPA)

Generel indstilling

KOM(2010) 775

4) Bankstresstest

Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

5) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 - – midtvejsevaluering

Politisk drøftelse

KOM(2010) 173, KOM(2010) 174

6) Omnibus II

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011)

KOM(2011) 08

7) Meddelelse fra Kommissionen vedr. effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske stati-

stikker

Rådskonklusioner

KOM(2011) 211

8) Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger

Opdatering af generel indstilling

KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526, KOM(2010) 527

9) Europæisk Semester

Rådsudtalelser og rådsanbefalinger vedr. medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer

SEK(2011) 801-828

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet/Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

11) EU’s budget for 2012

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011)

SEK(2011) 498

12) Grækenland

Sagen vil kunne blive drøftet i forbindelse med ECOFIN den 20. juni 2011

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Europæisk Semester: Rådsudtalelser og rådsanbe-

falinger om medlemslandenes stabilitets- og kon-

vergensprogrammer og nationale reformprogram-

mer

Resumé

Som led i det europæiske semester og udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal ECO-

FIN den 20. juni behandle alle 27 EU-landes Stabilitets- og Konvergensprogrammer samt de

Nationale Reformprogrammer og indmeldelser under Konkurrenceevnepagten (Europluspagten)

og på baggrund heraf vedtage udtalelser og anbefalinger til medlemslandene.

SEK(2011) 801-828

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal under det europæiske semester

hvert år i april aflevere henholdsvis Stabilitetsprogrammer og Konvergenspro-

grammer (SCP), ligesom alle lande skal aflevere Nationale Reformprogrammer

(NRP) til EU. Formålet med det europæiske semester er at styrke ex ante koordi-

nationen af den økonomiske politik, dvs. at drøfte landenes økonomiske politik

forud for vedtagelsen af national politik.

Stabilitets- og Konvergensprogrammerne

fremlægger det enkelte land mål og

økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offentlige finanser på kort

og mellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-

landene uden for euroen redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.

Programmerne redegør for landenes planer for overholdelse af reglerne i Sta-

bilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af henstillinger om at bringe un-

derskuddet under 3 pct. af BNP og fremskridt mod de mellemfristede mål

(MTO).

Stabilitets- og Vækstpagten har et grundlæggende mål om budgetter ’tæt på bal-

ance eller i overskud’, men målet differentieres i lyset af det enkelte lands udfor-

dringer. Mål for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen korrigeret for

konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højere

gæld og desto lavere potentiel vækst samt differentieres i lyset af den finanspoliti-

ske holdbarhed.

Det enkelte lands mål bør opfylde tre generelle formål,

sikring af en til-

strækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske un-

derskud,

sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og

sikring af et budgetmæssigt råderum. For eurolande og ERMII-lande bør det mel-

lemfristede mål højest være et underskud på 1 pct. af BNP og for Danmark bety-

der ovenstående kriterier pga. de store automatiske stabilisatorer, at MTO højst

må være et underskud på 0,5 pct. af BNP.

De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige

strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. Indsatsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige. Et land kan

afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang

landet gennemfører strukturreformer, der styrker de offentlige finanser på lang

sigt.

Konkret skal Stabilitets- og Vækstpagten under det europæiske semester bl.a. in-

deholde et opdateret makroøkonomisk scenario med skøn for de mindst tre

efterfølgende år, en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i det senest

afsluttede budgetår, en opdateret plan for finanspolitikken i det indeværende år,

konkrete indikationer af budgetplanerne for det kommende år, en beskrivelse af

den planlagte politik til at opnå de opstillede budgetmål og mellemfristede

fremskrivninger af hovedtallene for de offentlige finanser i de kommende år.

I de

Nationale Reformprogrammer

redegør landene for udviklingen i igangsatte og

eventuelle nye tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa2020 strategiens over-

ordnede mål vedr. beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion.

NRP behandler desuden de såkaldte flaskehalse for vækst, der er identificeret for

de enkelte lande.

I forbindelse med det europæiske råd (DER) den 24.-25. marts 2011 blev der ved-

taget en såkaldt

Konkurrenceevnepagt

(Europluspagten), som indebærer, at de

deltagende lande på øverste politiske niveau skal vælge og forpligte sig til at gen-

nemføre nationale økonomisk-politiske tiltag og reformer rettet mod at nå fælles

overordnede mål. Pagten har deltagelse af eurolandene og seks lande uden for

euroen, herunder Danmark. Konkurrenceevnepagtens fire overordnede mål er

styrket konkurrenceevne, højere beskæftigelse, styrket finanspolitisk holdbarhed

og understøttelse af finansiel stabilitet.

Proces

Kommissionen har den 7. juni 2011 offentliggjort en vurdering og et udkast til

Rådets udtalelse, inklusive landespecifikke anbefalinger, om hvert enkelt lands

program, jf. Traktatens artikel 121, stk. 2, artikel 136 og artikel 148. ECOFIN skal

den 20. juni vedtage og offentliggøre sine udtalelser/anbefalinger efter drøftelser

af Kommissionens udkast i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og

Den Økonomiske og Politiske Komité (EPC). ECOFIN træffer afgørelse med

kvalificeret flertal. DER ventes at endossere anbefalingerne den 24.-25. juni.

Indhold

I det følgende fremgår først et kort overblik over EU-landenes Stabilitets- og

Konvergensprogrammer efterfulgt af en kort gennemgang af de centrale element-

er i det danske Konvergensprogram og Nationale Reformprogram. Herefter ud-

dybes Kommissionen udtalelse om det danske Konvergensprogram samt Rådets

forventede anbefalinger til Danmark. Afslutningsvis gennemgås kort hvert EU-

lands anbefalinger.

Generel status for Stabilitets- og Konvergensprogrammer i EU

http://ec.europa.eu/europe2020/tools/monitoring/recommendations_2011/index_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer bekræfter at konsolideringen

i EU-landene generelt er godt undervejs i løbet af 2011. Programmerne indebærer

planer om en vedvarende konsolidering frem mod 2014 i de fleste EU-lande.

Konsolideringen baseres primært på udgiftsreduktioner, men især for lande med

store underskud også ved hjælp af indtægtsstigninger. Konsolideringen vurderes at

føre til en gennemsnitlig strukturel stramning på �½ pct. af BNP årligt.

Fremskrivningerne i Stabilitets- og Konvergensprogrammerne viser, at ØMU-

gælden forventes at stige i 2011 og 2012, men at den i de fleste EU-lande vil stabi-

lisere sig i 2012 og derefter falde frem mod 2014. For både euroområdet og EU27

ventes gælden i 2014 at være på niveau med 2010, dog med undtagelser for

eksempelvis Irland, Portugal, UK og Spanien. Målene i Stabilitets- og Konvergen-

sprogrammerne er dog ikke tilstrækkelige for at bringe gælden ned under 60 pro-

centsgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. På mellemfristet sigt vil konsekvensen

for de offentlige finanser af den aldrende befolkning i EU-landene blive en stor

udfordring, som ikke synes tilstrækkeligt adresseret i Stabilitets- og Konvergen-

sprogrammerne. Se bilag 1 for centrale nøgletal for EU-landene.

Konvergensprogram for Danmark

Danmarks Konvergensprogram 2011 (KP11) er baseret på 2020-forløbet i

Reform-

pakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd.

I 2020-forløbet indregnes Geno-

pretningsaftalen fra maj 2010 samt regeringens reformudspil, herunder udspillet til

en tilbagetrækningsreform samt reformer af SU og førtidspension og fleksjob.

2020-forløbet i KP11 indfrier de overordnede mellemfristede mål for finanspoli-

tikken, der indgår i

Reformpakken 2020.

Konvergensprogrammet viser bl.a. at:



Krisen og svækkelsen af struktursaldoen som følge af de finanspolitiske lem-

pelser i 2009 og 2010 har skærpet de finanspolitiske udfordringer, Danmark

står overfor.

Med Genopretningsaftalen fra maj 2010 påbegyndes konsolideringen af de

offentlige finanser fra 2011 på linje med EU-henstillingen om at bringe un-

derskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2013 og at sikre årlige

strukturelle budgetforbedringer på �½ pct. af BNP i gennemsnit fra 2011 til

2013.

For at opfylde det centrale mål om balance på de offentlige finanser i 2020 i

Reformpakken 2020

kræves tiltag for omkring 47 mia. kr., når udfordringen op-

gøres

før

Genopretningsaftalen. Genopretningsplanen sikrer en konsolidering

på 24 mia. kr., og opgjort

efter

Genopretningsaftalen udgør udfordringen

således ca. 23 mia. kr.

I 2020-forløbet i KP11 er udfordringen håndteret med konkrete reformer, der

øger beskæftigelsen og forslag om et nyt udgiftspolitisk styringssystem.

De indregnede reformudspil omfatter udspillet til en tilbagetrækningsreform,

en omlægning af SU’en og en reform af førtidspension og fleksjob. Hertil

kommer besparelser og effektiviseringer inden for forsvaret.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Med reformudspillene øges beskæftigelsen med i alt 80.000 personer i 2020 og

de offentlige finanser styrkes med 23 mia. kr. i 2020. Dermed opfyldes målet

om balance på de offentlige finanser i 2020.

2020-forløbet i KP11 opfylder målsætningen om (mindst) finanspolitisk

holdbarhed med en holdbarhedsindikator på �½ pct. af BNP. Det strukturelle

underskud holdes omkring 1 pct. af BNP i perioden omkring 2040, hvor ud-

fordringerne for de offentlige finanser er størst.

Udgiftspolitikken baseres på et centralt princip om, at de indgåede aftaler

overholdes, og at der kun kan bruges flere penge, når der er truffet konkret

beslutning om tiltag, der fremskaffer finansieringen. Der lægges op til et nyt

udgiftspolitisk styringssystem, som baseres på konkrete 4-årge udgiftslofter for

de offentlige udgifter i stat, kommuner og regioner.

Det er et centralt mål, at de primære udgifter skal udgøre under 50 pct. af

(konjunkturrenset) BNP i 2020.

Med de indregnede reformer er der plads til en realvækst i det offentlige for-

brug på 4 mia. kr. (0,8 pct.) om året i 2016-2020. Forbrugsvæksten i 2016-

2020 er dermed noget lavere end i perioden siden 1980. I fremskrivningen

udgør det offentlige forbrug ca. 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2020.

Skattepolitikken omfatter bl.a. en fastholdelse af skattestoppet til 2020, in-

deksering af energiafgifterne som led i klima- og energistrategierne mv.

Miljøklausulen i skattestoppet er justeret, så skattestoppet er robust over for

overgangen til et fossilfrit samfund, uden at skattetrykket øges.

ØMU-gælden stabiliseres frem mod 2020 i takt med genopretningen af den

offentlige økonomi og de positive virkninger af reformudspillene.

I øvrigt henvises til selve Konvergensprogrammet, der i forbindelse med frem-

sendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.

National Reformprogram for Danmark

Danmarks Nationale Reformprogram for 2011 redegør for reformtiltag, som

Danmark allerede har taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Euro-

pa2020-strategiens fem overordnede EU-mål. De danske mål er:



En strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.



3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling.



Reduktion af de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i 2020,

forøgelse af den andel af det udvidede endelige energiforbrug, der stammer fra

vedvarende energikilder (VE) til 30 pct. i 2020 og en absolut reduktion i brut-

toenergiforbruget i 2020 på 4 pct.



Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og

forøgelse af den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller

tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.



Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000

frem mod 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



En identificering af de vigtigste nationale flaskehalse for langsigtet vækst samt

angivelse af, hvorledes disse adresseres gennem passende strukturreformer

m.v. med henblik på at skabe nye vækstmuligheder og en forbedret konkur-

renceevne. De nationale udfordringer er demografisk betingede fald i ar-

bejdsstyrken, lav produktivitetsvækst, utilstrækkelig konkurrence, uddan-

nelsesmæssige udfordringer, et samfund uafhængigt af fossile brændsler samt

gældsniveauet i danske husholdninger.

I øvrigt henvises til selve det Nationale Reformprogram, der i forbindelse med

fremsendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.

Danmark indmelding under Konkurrenceevnepagten

Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af Konkurrenceevnepagtens mål om

finanspolitisk holdbarhed, øget beskæftigelse og styrket konkurrenceevne er:

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser



Aftale om senere tilbagetrækning, der styrker den strukturelle saldo med 1 pct.

af BNP.



Hurtigere igennem uddannelse.



Målretning af fleksjobordningen.

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring



Styrkelse af sanktionslovgivningen i forhold til udgiftsstyring i kommunerne.

Regeringen vil desuden i efteråret 2011 fremsætte et forslag til lov om udg-

iftslofter.

Styrket konkurrence og produktivitet



Konkurrencepakken med konkrete initiativer rettet primært mod byggeriet og

servicesektoren.

I øvrigt henvises til det addendum til det Nationale Reformprogram, der i forb-

indelse med fremsendelsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg.

Rådets udtalelse og landespecifikke anbefaling til Danmark

På baggrund af det danske Konvergensprogram, Nationale Reformprogram og de

danske indmeldinger under Konkurrenceevnepagten (Europluspagten) vurderer

Kommissionen i sit udkast til Rådets udtalelse, at:

Konvergensprogrammet



Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for det danske Konver-

gensprogram, er plausibelt og overordnet på linje med Kommissionens fo-

rårsprognose fra maj 2011.



Budgetstrategien i Konvergensprogrammet sigter mod et underskud under

3 pct. af BNP i 2013 i overensstemmelse med henstillingen og en opfyldelse

af budgetmålet (MTO) om for det første et strukturelt underskud på højst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



�½ pct. af BNP i 2015 og for det andet, strukturel balance i 2020. Til-

pasningsstien mod budgetmålet er passende.

De finanspolitiske foranstaltninger i Konvergensprogrammet samt tiltagene

i Genopretningsaftalen understøtter budgetstrategien og sikrer årlige finans-

politiske forbedringer på omkring 1 pct. af BNP (målt på de direkte

provenuvirkninger) i perioden 2011-2013. Danmark vil nå sit MTO inden

for programperioden fra 2011-2015. Risici ift. budgetmålene synes bal-

ancerede.

Den danske økonomi begyndte at vende i 2007 pga. en korrektion på ejen-

domsmarkedet, der bl.a. bidrog til indenlandske bankproblemer. Produktio-

nen faldt med 8 pct. fra efteråret 2007 til foråret 2009 og arbejdsløsheden

steg til 7,4 pct. i 2010.

Dansk økonomi har været i fremgang siden efteråret 2009 og BNP steg med

2,1 pct. i 2010, hvilket primært har været drevet af indenlandsk

efterspørgsel, lageropbygning og et robust opsving blandt Danmarks

primære handelspartnere.

De automatiske stabilisatorer og kriserelaterede tiltag betød, at den offen-

tlige saldo vendte fra et overskud på 3,2 pct. af BNP i 2008 til et underskud

på 2,7 pct. af BNP i 2009. På basis af at underskuddet ventedes at ville stige

til 5 pct. af BNP i 2010, åbnede EU i juli 2010 proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud.

På trods af at uventede og midlertidige gevinster bl.a. pga. pensionsaf-

kastskatten førte til et offentligt underskud på 2,7 pct. af BNP i 2010 for-

venter Kommissionen i sin forårsprognose fra maj 2011, at underskuddet

stiger til omkring 4 pct. af BNP i 2011. Dette understreger nødvendigheden

af en forsat og ambitiøs implementering af de planlagte konsolideringstiltag

i 2012 og 2013, herunder særligt tiltagene i Genopretningsaftalen, for at leve

op til EU-henstillingen.

En streng udgiftsstyring i kommuner og regioner er vigtig for at indfri

budgetmålsætningerne. I de seneste 20 år har de offentlige udgifter kontinu-

erligt ligget over budgetmålsætningerne. Regeringen har allerede taget tiltag

til at adressere disse problemer og planlægger at introducere et nyt udg-

iftsstyrings- system.

Pga. demografiske faktorer vil arbejdsstyrken (15-64 årige) falde med 1,5

pct. fra 2020-2025 og med 5 pct. frem til 2040. På mellemfristet sigt kan et

opsving forårsage pres på arbejdsmarkedet.

På trods af en allerede høj erhvervsfrekvens er der mulighed for at øge ar-

bejdsudbuddet, eksempelvis fordi erhvervsdeltagelsen er forholdsvis lav (40

pct.) for 60-64 årige og fordi 10 pct. af de erhvervsaktive under 40 enten er

på førtidspension eller i fleksjob (støttet beskæftigelse).

Nationale reformprogram



Der har været en aftagende trend i produktiviteten siden 1995, og en af de

mulige årsager kan være svage uddannelsesresultater. Selvom Danmark in-

vesterer mere end gennemsnittet på uddannelsessystemet, er uddannelsesre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



sultaterne kun gennemsnitlige på flere nøgleområder, og Danmark har det 4.

laveste ungdomsuddannelsesniveau i EU.

I 2009 havde kun 70,1 pct. af de 20-24 årige gennemført en

ungdomsuddannelse (mod 78,6 pct. i EU) og PISA resultaterne er gen-

nemsnitlige. Frafaldet fra ungdoms- og erhvervsuddannelser er høje, hvor

næsten 50 pct. af de studerende på erhvervsuddannelserne frafalder tidligt.

Tilmed har 20 pct. af de unge ikke gennemført en ungdomsuddannelse 10

år efter de forlader folkeskolen.

En forbedring af uddannelsessystemet vil også kunne afhjælpe fremtidige

ubalancer i færdighederne på arbejdsmarkedet, hvilket i øjeblikket peger i

retning af et overskud af ufaglært og mangel på faglært arbejdskraft.

Produktiviteten har været specielt lav i bygge- og servicesektoren,

eksempelvis inden for detailsektoren og engroshandlen, hvor en lav grad af

konkurrence, for eksempel store omkostninger ved etablering af virksom-

hed, kan føre til en inoptimal fordeling af ressourcer.

Den danske planlovgivning er restriktiv og begrænser produk-

tivitetsfremmede stordriftsfordele i detailsektoren. For at adressere det fak-

tum at kun 25 pct. af alle offentlige indkøb er i åbne udbud, har regeringen

lanceret en strategi for at øge konkurrencen inden for offentlige tjenester

ved gradvist at øge offentlige indkøb i udbud i kommuner og regioner og

sætte et mål for kommunerne om, at 31,5 pct. af alle indkøb skal i udbud.

Den private gæld i pct. af BNP er den højeste i EU. Opbygningen af

gældsniveauet, som blev forstærket af stigningen i ejendomspriserne fra

2004-2007, skaber en potentiel risiko for økonomien og den finansielle sta-

bilitet. På trods af at disse risici afbødes af det sofistikerede

realkreditmarked i Danmark og en samlet set robust økonomi for flertallet

af husholdninger (med langt større aktiver end passiver), blev der i køl-

vandet på det store ejendomsprisfald kun gennemført begrænsede foran-

staltninger for at dæmpe de procykliske fluktuationer i ejendomspriserne.

Indmeldelser under Konkurrenceevnepagten



Danmark har foretaget indmeldinger af en række konkrete tiltag under

Konkurrenceevnepagten, herunder eksempelvis en aftale som styrker

sanktionslovgivningen i relation til udgiftsskred i kommunerne og et forslag

om bindende udgiftslofter, foranstaltninger der øger arbejdsudbuddet, her-

under navnlig tilbagetrækningsreformen, og en konkurrencepakke med

konkrete initiativer primært fokuseret mod bygge- og servicesektoren.

Derudover er Danmark ved at implementere en medgiftsordning til private

banker ved opløsning af andre nødlidende banker.



Foranstaltningerne under Konkurrenceevnepagten er overordnet på linje

med Kommissionens Årlige Vækst Undersøgelse og Europa2020 målsæt-

ningerne, specielt mht. beskæftigelse. Selvom en række af de fremlagte for-

pligtigelser allerede er vedtaget, bør vigtige foranstaltninger vedr. styrket

budgetdisciplin i kommunerne og tiltag til styrkelse af beskæftigelsen im-

plementeres i nær fremtid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overordnet konklusion



Kommissionen vurderer, at der er behov for at fortsætte de ambitiøse fi-

nanspolitiske konsolideringstiltag i 2011 og derefter. Der bør tages yderlig-

ere tiltag for at øge arbejdsudbuddet ved at reducere tidlig tilbagetrækning

og målrette specifikke grupper, øge kvaliteten af uddannelse, styrke konkur-

rencen i nøglesektorer og yderligere stabilisere ejendomsmarkedet.

Rådet ventes at vedtage landespecifikke anbefalinger for Danmark på baggrund af

Konvergensprogrammet, det Nationale Reformprogram og de danske

indmeldinger under Konkurrenceevnepagten.

Rådet ventes på baggrund af udkast fra Kommissionen at anbefale Danmark at:

Anbefaling til Danmark



implementerer finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i 2011, 2012

og 2013 og sikre årlige finanspolitiske forbedringer på �½ pct. af BNP i peri-

oden 2011-2013 som planlagt, og korrigere det uforholdsmæssigt store un-

derskud senest i 2013 på linje med Rådets anbefalinger under proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud; som planlagt sikre en passende til-

pasning mod budgetmålet; fremskynde nedbringelsen af det offentlige un-

derskud, hvis de økonomiske betingelser viser sig bedre end ventet på

nuværende tidspunkt; styrke udgiftsstyringen ved at vedtage bindende

flerårige udgiftslofter for kommuner, regioner og stat, som er i overens-

stemmelse med de overordnede mellemfristede budget mål.



Styrker beskæftigelsen og holdbarheden af de offentlige finanser, især ved at

implementere den politiske aftale om en tilbagetrækningsreform, herunder

begrænse adgang og længden af den frivillige efterlønsordning, reformere

førtidspensionsordningen og SU-systemet, og styrke målretningen af de

støttede beskæftigelsesordninger (fleksjob-systemet) mod de mest udsatte

grupper.



fremskynder implementeringen af reformer for at forbedre kvaliteten af

uddannelsessystemet, reducere frafald, især inden for erhvervsuddan-

nelsessektoren og øge antallet af praktikpladser.



tager skridt til at fjerne hindringer for konkurrence, især inden for lokale

tjenester og detailhandlen, ved at revidere lovgivningen vedrørende ar-

ealanvendelse og åbne op for indkøb i kommuner og regioner.



overvejer at træffe forebyggende foranstaltninger for at styrke den mellem-

fristede stabilitet på boligmarkedet og det finansielle system, herunder ved

at gennemgå realkredit- og ejendomsskatsystemet, og samtidig støtte den

igangværende stabilisering af ejendomsmarkedet i forlængelse af de seneste

priskorrektioner.

Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til EU-landene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for alle EU-

lande på baggrund af Stabilitets- og Konvergensprogrammer, de Nationale

Reformprogrammer og landenes indmeldelser under Konkurrenceevnepagten.

Rådet ventes på baggrund af udkast fra Kommissionen bl.a. at anbefale at:

Euroområdet

strengt implementerer budgetmålsætningerne i landenes SCP’er og en eft-

erlevelse af Memorandum of Understanding for lande med EU/IMF program-

mer,

sikrer finanspolitisk disciplin på alle niveauer i den offentlige sektor ved at

introducere finanspolitiske regler,

styrker den finanspolitiske holdbarhed ved

eksempelvis at reformere sociale overførselssystemer og tilpasse pensionssystemer

til demografien,

styrker og forbedrer funktionsdygtigheden og stabiliteten i den

finansielle sektor ved at følge op på EU’s stress test,

forfølger vækstvenlige

skattereformer ved eksempelvis at sænke skatten på arbejde,

introducerer yder-

ligere reformer i servicesektoren, og

fuldt implementerer forpligtigelserne un-

der Euro Plus Pagten for at styrke vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

Belgien

udnytter opsvinget til at accelerere efterlevelsen af henstillingen,

forbedrer

den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved eksempelvis at gen-

nemføre tiltag, der øger den effektive tilbagetrækningsalder,

adresserer de

strukturelle svagheder i den finansielle sektor,

reformerer lønindekserings-

systemet i samråd med sociale partnere og national praksis,

øger

erhvervsdeltagelsen på arbejdsmarkedet ved eksempelvis at flytte skattebyrden fra

arbejde til forbrug, og

introducerer tiltag der øger konkurrencen.

Bulgarien

fortsætter en effektiv budgetimplementering og korrigerer det

uforholdsmæssigt store underskud i 2011, samt specificerer konsolideringstiltag,

som understøtter budgetstrategien for 2012-2014,

forbedrer skønnene i budg-

etplanlægningen og dets implementering gennem styrkelse af de finanspolitiske

rammer, herunder gennem bindende regler og mellemfristede finanspolitiske

planer,

accelererer den igangværende reform af pensionssystemet og styrker

tiltag der bibeholder den ældre del af arbejdsstyrken i beskæftigelse,

fremmer

politikker, som sikrer, at lønudviklingen bedre afspejler produktivitetsudviklingen,

og som opretholder konkurrenceevnen,

adresserer udfordringen med bekæm-

pelse af arbejdsløshed og fremmer social inklusion, særligt for udsatte grupper,

herunder gennem arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer,

øger den adminis-

trative kapacitet inden for centrale dele af den offentlige sektor og tilsynsmyn-

dighederne, og

åbner elektricitets- og gasmarkeder for større konkurrence gen-

nem ophævelse af adgangsbarrierer, garanterede profitaftaler og priskontroller, og

sikrer fuld uafhængighed for de bulgarske energitilsynsmyndigheder.

Tjekkiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

implementerer den planlagte konsolidering for 2011 og tager modvirkende

foranstaltninger i tilfælde af lavere indtægter eller udgiftsskred, vedtager finanspo-

litiske tiltag som planlagt for 2012 og underbygger målet for 2013 med mere

konkrete tiltag,

gennemfører en vidtrækkende pensionsreform for at forbedre

den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, herunder gennem forhøjelse

af tilbagetrækningsalder underbygget af tiltag til at fremme ansættelse af den ældre

del af arbejdsstyrken og højere privat opsparing,

fremmer erhvervsdeltagelsen

gennem en mere fleksibel arbejdsmarkedsindretning,

styrker offentlige jobsøgn-

ingssystemer, herunder kvalitet og effektivitet af jobtræning,

forbedrer

kvaliteten af den offentlige service på områder afgørende for erhvervsmiljøet,

herunder bl.a. gennemfører tiltag til at bekæmpe korruption, og

etablerer et

gennemsigtigt system for kvalitetsevaluering af akademiske institutioner og re-

laterer den til dets finansiering for at forbedre kvaliteten af videregående uddan-

nelser.

Danmark

Se ovenfor.

Tyskland

Implementerer den planlagte budgetstrategi, implementerer budgetloven på

Länder-niveau og fortsætter den vækstvenlige konsolidering,

adresserer de

strukturelle svagheder i det finansielle system,

øger erhvervsdeltagelsen ved

eksempelvis øget efteruddannelse og børnepasningsordninger, og

styrker

konkurrencen i flere sektorer ved eksempelvis at fjerne uberettigede restriktioner.

Estland

opnår et strukturelt overskud senest i 2013, og får underskuddet ned på eller

under 2,1 pct. af BNP i 2012, på baggrund af styrket udgiftsstyring,

iværksætter

tiltag der øger arbejdskraftefterspørgslen gennem reducerede skatter og offentlige

overførsler i overensstemmelse med budgetneutralitet, og øger effektiviteten af

arbejdsmarkedspolitikken med fokus på især ledige unge og langtidsledige mhp. at

reducere risikoen for fattigdom,

sikrer en effektfuld implementering af tiltag

der har til hensigt at øge energieffektiviteten, og

gennem uddannelsesreformer

prioriterer førskole samt efteruddannelse, og fokuserer uddannelse mod arbejds-

markedets behov og skaber mulighed for efteruddannelse for især ufaglærte.

Irland

implementerer de tiltag, der fremgår af Rådets beslutning af november 2010 (inkl.

senere justeringer) om ydelsen af et EU-lån til Irland som led i den internationale

lånepakke. Betingelserne i låneprogrammet vedrører finanspolitisk konsolidering,

oprydning i den finansielle sektor samt strukturreformer. Irland har således bl.a.

forpligtet sig til en finanspolitisk konsolidering, hvor det offentlige underskud

højst må være 10,6 pct. af BNP i 2011, 8,6 pct. i 2012, 7,5 pct. i 2013, 5,1 pct. i

2014 og 2,9 pct. i 2015, svarende til en strukturel stramning på i alt 9�½ pct. af

BNP over perioden 2011-15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grækenland

fuldt ud implementerer de tiltag, der fremgår af Rådets beslutning af maj 2010

(inkl. senere justeringer) som led i eurolandenes lån til Grækenland. Betingelserne

vedrører en frontloadet finanspolitisk konsolidering (understøttet af strukturelle

finanspolitiske tiltag og bedre finanspolitisk kontrol), strukturreformer inden for

især arbejdsmarked og produktmarkeder samt tiltag, der værner om banksystemets

stabilitet. Den finanspolitiske konsolidering aftalt i forbindelse med låneprogram-

met indebærer en reduktion af underskuddet fra knap 14 pct. af BNP i 2009 til

under 3 pct. i 2014, svarende til en strukturel stramning på 18 pct. af BNP over

perioden 2010-14 som følge af underliggende forværringer af underskuddet i peri-

oden.

Spanien

implementerer konsolideringstiltag for 2011 og 2012, herunder gennem stram

kontrol med regionernes udgifter, og fremlægger konkrete tiltag for 2013 og 2014

samt implementerer en budgetlov, inkl. en udgiftsregel for alle niveauer

imple-

menterer den planlagte pensionsreform,

forstærker den igangværende om-

strukturering af sparekassesektoren,

afsøger muligheden for at sænke arbejds-

giverbidrag finansieret ved forhøjelser af moms eller energiafgifter samt re-

formerer af det kollektive arbejdsmarkedsaftalesystem og lønindeksering for at

sikre sammenhæng mellem løn og produktivitet,

følger op på arbejds-

markedsreformerne af 2010 og 2011 om nødvendigt gennem yderligere

reformtiltag samt øget indsats mod uddannelsesfrafald mv., og

yderligere åbner

op for konkurrence i servicesektoren gennem fjernelse af barrierer for etablering

mv. samt forbedre erhvervslivets generelle rammevilkår.

Frankrig

sikrer den anbefalede årlige stramning på mere end 1 pct. af BNP i 2010-13 og

gennemfører reduktionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013, og

sikrer holdbarheden af pensionssystemet evt. med yderligere tiltag,

vurderer

behovet for reformer af afskedigelsesregler, mindstelønninger mv., for at sikre

beskæftigelse for især unge og ufaglærte,

øger den aktive arbejdsmarkedspolitik

og tiltag, der holder ældre på arbejdsmarkedet, samt forbedrer det offentlige ar-

bejdsformidlingssystem,

effektiviserer skattesystemet, herunder gennem et skift

fra arbejdsindkomstbeskatning til miljø- og forbrugsskatter, herunder ved at re-

ducere antallet af og omkostningerne ved diverse fritagelser fra skatter og arbejds-

giverafgifter, og

fjerner begrænsninger for regulerede erhverv og professioner,

herunder især i service- og detailhandelssektoren.

Italien

implementerer konsolideringstiltag for 2011 og 2012, herunder gennem stram

kontrol med regionernes udgifter, fremlægger konkrete tiltag for 2013 og 2014 og

introducerer bindende udgiftslofter,

reformerer arbejdsløshedsunderstøttelses-

systemet og evt. afskedigelsesregler mv., herunder øger kvinders arbejds-

markedsdeltagelse,

følge op på allerede gennemførte reformer af det kollektive

arbejdsmarkedsaftalesystem for at sikre sammenhæng mellem løn og produk-

tivitet,

åbner op for konkurrence i servicesektoren, særligt de liberale erhverv,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og styrker konkurrencelovgivningen samt forbedrer adgangen til kapital for små

og mellemstore virksomheder,

forbedrer rammerne for private virksomheders

investeringer i forskning og udvikling mv., og

tager initiativer med støtte fra

EU-samhøringhedsfondsmidler, der kan mindske regionale vækst- og indkomst

forskelle.

Cypern

iværksætter de nødvendige primært udgiftspolitiske tiltag for at sikre en korrek-

tion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012, og sikrer en konvergens mod

MTO med mindst 0,5 pct. af BNP årligt,

styrker rammerne for overvågningen

af finansielle institutioner,

forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser

gennem pensions- og sundhedsreformer der bl.a. sammenkæder forventet levetid

og tilbagetrækningsalder,

implementerer reformer, der i højere grad muliggør at

udviklingen i lønninger følger produktivitet og konkurrenceevne,

i de allerede

planlagt reformer af erhvervsuddannelserne søger at matche uddannelserne med

de efterspurte kompetencer, og øger tilskyndelsen til at tage en erhvervsuddan-

nelse for især ufaglærte, kvinder og seniorer,

afskaffer de resterende hindringer

for etablering og fri udveksling af tjenesteydelser inden oktober 2011, og

øger

konkurrencen i telesektoren, og senest i 2012 etablerer en vandforvaltningsplan.

Letland

Aktiverer foranstaltningerne fastsat i Rådsbeslutningerne om bl.a. en nedbringelse

af underskuddet under 3 pct. af BNP i 2012, styrker rammerne for finansiel sta-

bilitet og strukturreformer mhp. at forbedre rammevilkårene for det private

erhvervsliv samt skaber en mere effektiv arbejdsmarkedspolitik, og som specific-

eret i Memorandum of Understanding fra 20. januar 2009 og i de efterfølgende

tillæg (især tillægget fra juni 2011). Anbefalingerne til Letland blev givet i 2009 på

baggrund af lån tildelt fra EU og IMF.

Litauen

iværksætter yderligere finanspolitiske tiltag for at sikre en korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2012, og sikrer konvergens mod MTO med

strukturelle budgetforbedringer på mindst �½ pct. af BNP årligt samt introducerer

udgiftslofter i de mellemfristede budgetrammer,

implementerer den foreslåede

reform af pensionssystemet mhp. at øge beskæftigelsen hos borgere der nærmer

sig pensionsalderen,

øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gennem relevant

lovgivning der bl.a. sikrer, at systemet for offentlige ydelser ikke reducerer

tilskyndelsen til at arbejde,

implementerer reformen af offentligt ejede selskaber

senest ultimo 2011,

øger energieffektiviteten i bl.a. bygninger gennem beskat-

ning af energiforbrug, og

iværksætter tiltag for at forbedre opstarts-vilkårene og

dermed konkurrencen i energi- og detailsektoren.

Luxembourg

udnytter opsvinget til yderligere at reducere underskuddet og nå MTO,

styrker den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet ved reformer der bl.a.

øger erhvervsdeltagelsen blandt de ældre og mindsker tidlig tilbagetrækning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reformerer lønindekseringssystemet i samråd med sociale partnere og national

praksis, og

tager skridt, der sænker ungdomsarbejdsløsheden.

Ungarn

styrker den finanspolitiske indsats for at reducere den strukturelle budgetforrin-

gelse i 2011, og sikrer en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud fra 2012 og frem,

vedtager og implementerer operationelle aspekter af

den traktatfæstede reform af de finanspolitiske rammer, herunder i form af

numeriske finanspolitiske regler for gældsudvikling,

fremmer erhvervsdeltagel-

sen gennem lempelse af virkningen af gennemførte skattereformer for lavindkom-

stgrupper og sikrer højere erhvervsdeltagelse for kvinder,

styrker offentlige

jobsøgningssystemer, og forbedrer kvalitet og effektivitet af jobtræning, og

forbedrer erhvervsklimaet ved tilsynsreform og lavere administrative byrder for

virksomheder.

Malta

sikrer en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2011, og er

beredt på at iværksætte tiltag der understøtter målet for underskuddet i 2012. Im-

plementerer en bedre finanspolitisk overvågning og introducere flerårige regel-

baserede budgetaftaler for at styrke den mellemfristede konsolideringsstrategi,

sammenkæder tilbagetrækningsalder og forventet levealder mhp. at sikre holdbar-

heden i pensionssystemet, og reducerer muligheden for ordninger, der tilskynder

til tidlig tilbagetrækning,

fokuserer på, at matche uddannelserne med de

efterspurte kompetencer, og inden 2012 analyserer og udarbejder tiltag for at re-

ducere tidlig skoleafgang,

reformerer lønindekserings-systemer for i højere grad

at koble lønninger til produktivitet og konkurrenceevne, og

reducerer

afhængigheden af importeret olie gennem investeringer i eksempelvis vedvarende

energi.

Holland

implementerer den planlagte budgetstrategi og lever op til EU-henstillingen,

styrker holdbarheden af de offentlige finanser ved eksempelvis at gøre pen-

sionsalderen afhængig af den forventede levetid,

øger erhvervsdeltagelsen

fremmer innovation og privat R&D, og

fortsætter med at reducere den store

trængsel i infrastruktursystemet ved eksempelvis at introducere roadpricing.

Østrig

udnytter opsvinget til at accelerere efterlevelsen af henstillingen,

styrker de

nationale budgetmæssige rammer,

styrker holdbarheden af pensionssystemet

ved eksempelvis at udfase elementer i den tidlige tilbagetrækningsordning,

øger

erhvervsdeltagelsen, og

tager yderligere skridt, der øger konkurrencen.

Polen

implementerer tiltag annonceret i forslaget til finanslov for 2012, og inkluderer

yderligere tiltag af permanent karakter for at korrigere det uforholdsmæssigt store

underskud i 2012,

vedtager lovgivning mhp. at introducere en permanent udg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iftsregel i 2013, som er baseret på tilstrækkeligt brede udgiftsaggregater og som er

fuldt konsistent med det europæiske nationalregnskabssystem (ESA-95),

tager

tiltag til at hæve den effektive tilbagetrækningsalder, og forbinder denne til forven-

tet levetid,

styrker uddannelsesforløb og –muligheder for ældre og lavt

uddannede dele af arbejdsstyrken,

fremmer kvinders erhvervsdeltagelse gen-

nem en fleksibel arbejdsmarkedsindretning,

gennemfører tiltag for at under-

støtte incitamenter til investering i energieffektive teknologier, og

opstiller en

tidsplan for simplificering af juridiske procedurer for håndhævelse af erhvervskon-

trakter.

Portugal

implementerer de tiltag, der fremgår af Rådets beslutning af maj 2011 om ydelsen

af et EU-lån til Portugal som led i den internationale lånepakke. Betingelserne i

låneprogrammet vedrører finanspolitisk konsolidering, omfattende strukturre-

former og forebyggende tiltag for at sikre den finansielle stabilitet. Portugal har

således bl.a. forpligtet sig til en finanspolitisk konsolidering, hvor det offentlige

underskud højst må være 5,9 pct. af BNP i 2011, 4,5 pct. i 2012 og 3 pct. i 2013,

svarende til en strukturel stramning på i alt 10 pct. af BNP over perioden 2011-13.

Rumænien

implementerer de økonomisk-politiske betingelser forbundet med beslutningerne

om finansiel assistance fra EU’s betalingsbalancefacilitet, herunder bl.a. vedtager

og implementerer budgetter i overensstemmelse med de finanspolitiske mål for

2011-2013, som understøtter den igangværende finanspolitiske konsolidering og

styrker de finanspolitiske rammer og regler, nedbringer betalingsrestancer i dele af

den offentlige sektor, overvåger udviklingen i lønudgifter i den offentlige sektor

og sikrer deres konsistens med de finanspolitiske mål, gennemfører reformer in-

denfor sundhedsvæsenet, rationaliserer løndannelsesmekanismer, så lønudvikling

bedre afspejler produktivitetsudviklingen, forbedrer erhvervsklimaet inden for

tjenesteydelser, styrker tilsynet med finansielle virksomheder og skaber grundlag

for indførelse af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i 2012 og forbedrer

absorberingen af midler fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde, herunder

fastsætter specifikke certificerede mål for de samlede udgifter under disse fonde.

Slovenien

opnår underskudsmålet for 2011, og understøtter underskudsmålet for 2012

med konkrete konsolideringstiltag som strengt implementeres,

sikrer den lang-

sigtede holdbarhed af pensionssystemet, herunder gennem incitamenter til senere

tilbagetrækning, aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring,

tager yder-

ligere skridt ift. at sikre tilstrækkelige hensættelser til imødegåelse af tab og gen-

nemgang af balancer i banksektoren,

nedbringer forskelle i rettigheder og for-

pligtigelser under permanente og midlertidige ansættelseskontrakter på arbejds-

markedet,

fremmer et mere fleksibelt arbejdsmarked, herunder gennem initia-

tiver til bedre kompetencematch med arbejdsmarkedsbehov, og

strømliner den

konkurrencemæssige regulering af erhverv og øger den administrative kapacitet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkurrencetilsynsmyndighederne for at forbedre erhvervsklimaet og tiltrække

investeringer.

Slovakiet

implementerer budgettet for 2011 som planlagt, og introducerer de permanente

konkrete tiltag i 2012 og 2013 mhp. korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud i 2013,

styrker de finanspolitiske rammer gennem vedtagelse i 2011 og

implementering i 2012 af bindende flerårige udgiftslofter dækkende stat og

sundhedsvæsen,

styrker den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser

gennem yderligere tilpasning af pensionssystemet, herunder bl.a. gennem til-

pasning af pensionsalder til forventet levetid,

understøtter ar-

bejdskraftefterspørgsel efter lavt uddannede ledige gennem reduktion af skatte-

byrden for lavindkomstgrupper og fremmer aktive arbejdsmarkedspolitikker for

særligt unge og langtidsledige, og

accelererer gennemførelsen af uddannelsesre-

former og fremmer kvaliteten af videregående uddannelser og deres relevans ift.

arbejdsmarkedsbehov, og

sikrer implementeringen af planlagte tiltag til en mere

effektiv gennemførelse af regler ved offentlige indkøb og skaber større gen-

nemsigtighed i retssystemet.

Finland

fortsætter konsolideringen, og iværksætter yderligere tiltag for at leve op til de

mellemfristede mål,

igangsætter initiativer for at øge produktiviteten og re-

ducere omkostningerne i offentlige ydelser gennem strukturelle ændringer der

tager højde for aldringsproblematikken,

fokuserer arbejdsmarkedspolitiske tilt-

ag mod langtidsledige og unge,

iværksætter tiltag der forbedrer erhvervsfrekv-

ensen og efteruddannelsesgraden hos seniorer samt introducerer tiltag der reduc-

erer incitamentet til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet bl.a. gennem et

bedre link mellem forventet levealder og mulig tilbagetrækningsalder, og

igangsætter yderligere tiltag der gennem bedre regulering og færre restriktioner gør

det mere attraktivt for virksomheder at indtræde i servicesektoren, og detail-

branchen.

Sverige

holder finanspolitikken på en kurs der sikrer fortsat opnåelse af de mellem-

fristede mål og undgår en pro-cyklisk finanspolitik,

iværksætter forebyggende

foranstaltninger, der tager hånd om makroøkonomisk risici i relation til stigende

boligpriser og husholdningernes gældssætning, herunder reformer af realkred-

itsystemet, huslejeregulering, ejendomsskatten og byggetilladelser, og

overvåger

og forbedrer arbejdsmarkedsdeltagelsen for unge og udsatte grupper.

Storbritannien

implementerer den planlagte finanspolitiske konsolidering og undgår skred i de

ambitiøse udgiftsreduktionsmål,

udvikler et reformprogram, der mindsker de

destabiliserende effekter af huspris-konjunkturcykler på bl.a. de offentlige finanser

og den finansielle sektor,

takler ungdomsarbejdsløsheden,

sænker den store

andel af arbejdsløse hjem med eneforsørgere, og

øger konkurrencen i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

banksektoren og adgangen til ikke-bank finansiering ved eksempelvis venture

kapital.

Hjemmelsgrundlag

Rådets vedtagelse af en samlet udtalelse med landespecifikke anbefalinger har

hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og 148.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester, herunder styrkede drøftelser af medlemslandenes Sta-

bilitets- og Konvergensprogrammer, Nationale Reformprogrammer samt landenes

indmeldinger under Konkurrenceevnepagten, vil kunne bidrage til sikring af sunde

og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-

falinger i den form, der kan opnås enighed om, idet der lægges vægt på, at

udtalelserne understøtter landenes efterlevelse af de fælles økonomiske rammer og

regler og opfordrer til en ambitiøs konsoliderings- og reformdagsorden i

medlemslandene, herunder at landene efterlever deres henstillinger.

Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-

falinger generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, herunder

Genopretningsaftalen fra 2010 og den politik, som er besluttet med aftalerne om

senere tilbagetrækning mv., som er indgået i maj 2011 på baggrund af regeringens

2020-reformpakkeudspil og målsætningen om strukturel balance i 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefaling 1: Finanspolitisk konsolidering

Regeringen er enig i anbefalingen, som allerede er afspejlet i Genopretningsaftalen

fra 2010, der indeholder de konkrete konsolideringstiltag for 2011, 2012 og 2013,

som er nødvendige for at efterleve EU-henstillingen om en strukturel finanspo-

litisk stramning på 1,5 pct. fra 2011 til 2013, og at bringe underskuddet under 3

pct. af BNP i 2013. Regeringen har i aftalen ”to streger under facit” sikret opbak-

ning til at styrke sanktionslovgivningen i forhold til kommunerne. Regeringen vil

desuden i efteråret 2011 fremsætte et forslag til lov om udgiftslofter.

Anbefaling 2: Efterlønsreform mv.

Regeringen er generelt enig i anbefalingen, idet det bemærkes, at regeringen med

aftalen om senere tilbagetrækning mv. allerede vil gennemføre en væsentlig reform

af efterlønnen og pensionsalderen samt fleksjobordningen, som øger arbejdsud-

buddet markant og bidrager betydeligt til langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

Anbefaling 3: Uddannelse

Regeringen er generelt enig i anbefalingen. Som det fremgår af Danmarks Natio-

nale Reformprogram 2011, er der allerede igangsat en række initiativer på uddan-

nelsesområdet for at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelse og unge

med en videregående uddannelse samt øge kvaliteten i uddannelserne. På

ungdomsuddannelsesområdet er der med ”Aftale om flere unge i uddannelse og

job” gennemført omfattende ændringer, der skal hjælpe flere unge i uddannelse og

job. Der er endvidere allerede igangsat initiativer, som bl.a. skal sikre ekstra 8.900

praktikpladser i 2011 inden for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Regeringen har desuden iværksat en undersøgelse af erhvervsuddannelserne, bl.a.

med henblik på at mindske frafaldet.

Anbefaling 4: Konkurrence

Regeringen er generelt enig i anbefalingen. Regeringen har allerede i april 2011

indgået aftale om Konkurrencepakken, der skal fremme konkurrencen og produk-

tiviteten i den offentlige og private sektor, herunder særligt inden for en række

serviceerhverv, herunder detailhandlen, og byggeri. Regeringen har desuden ned-

sat et bredt sammensat Detailhandelsforum, der drøfter spørgsmålet om evt. at

revidere lovrammerne for butiksstørrelser mv. (planloven), og som skal rapportere

til økonomi- og erhvervsministeren i slutningen af 2011. Regeringen har desuden

indgået en aftale med KL om en køreplan for at øge konkurrenceudsættelsen i

kommunerne til 31,5 pct. i 2015, og med Danske Regioner om en væsentlig stign-

ing i regionernes konkurrenceudsættelse frem mod 2015.

Anbefaling 5: Boligmarkedet

Regeringen noterer sig anbefalingen, idet det dog bemærkes, at det danske

realkreditsystem er grundlæggende velfungerende, og der ikke vurderes at være

behov for grundlæggende reformer. Regeringen overvejer løbende reguleringen på

området, og har aktuelt iværksat konkrete undersøgelser af den demografiske og

socioøkonomiske fordeling af forskellige lånetyper og af spørgsmål vedr.

lånegrænser og supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemærkes desuden, at selvom de danske husholdninger har en relativt høj brut-

togæld sammenlignet med andre lande, modsvares dette af relativt høje pensions-

og boligformuer (således at danske husholdninger har en positiv nettoformue,

som på trods af det seneste boligprisfald ligger over et historisk gennemsnit).

Regeringen vil ikke ændre i ejendomsværdibeskatningen, som er omfattet af skat-

testoppet. Regeringen vurderer, at der er tale om en relativ detaljeret anbefaling

vedr. et konkret skatteinstrument, der går langt i forhold til landenes frihed til valg

af konkrete politikinstrumenter, og der udestår en yderligere drøftelse af hen-

sigtsmæssigheden heraf. Evt. skattestigninger eller restriktioner i adgangen til

realkreditlån vurderes derudover ikke at være hensigtsmæssigt i den aktuelle situa-

tion med prisfald på boligmarkedet.

Andre landes holdninger

Landenes holdning til Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger

til landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer, Nationale Reformprogram-

mer og landenes indmeldinger under Konkurrenceevnepagten kendes endnu ikke

nærmere, men det ventes at EU-landene generelt støtter Kommissionens udkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

I følgende bilag fremgår

den offentlige saldo, den strukturelle saldo, den offentlige bruttogæld,

den reale BNP vækst

ledigheden

for alle EU27-lande på baggrund af EU’s forår-

sprognose fra maj 2011. Se i øvrigt kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2011

for en uddybning om den økonomiske situation i EU.

Tabel 1

Den offentlige saldo (pct. af BNP)

2007

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

-0,3

1,1

-0,7

4,8

0,3

2,5

0,1

-6,4

1,9

-2,7

-1,5

3,4

-0,3

-1,0

3,7

-5,0

-2,4

0,2

-0,9

-1,9

-3,1

-2,6

-0,1

-1,8

5,2

3,6

-2,7

2008

-1,3

1,7

-2,7

3,2

0,1

-2,8

-7,3

-9,8

-4,2

-3,3

-2,7

0,9

-4,2

-3,3

3,0

-3,7

-4,5

0,6

-0,9

-3,7

-3,5

-5,7

-1,8

-2,1

4,2

2,2

-5,0

2009

-5,9

-4,7

-5,9

-2,7

-3,0

-1,7

-14,3

-15,4

-11,1

-7,5

-5,4

-6,0

-9,7

-9,5

-0,9

-4,5

-3,7

-5,5

-4,1

-7,3

-10,1

-8,5

-6,0

-8,0

-2,6

-0,7

-11,4

2010

-4,1

-3,2

-4,7

-2,7

-3,3

0,1

-32,4

-10,5

-9,2

-7,0

-4,6

-5,3

-7,7

-7,1

-1,7

-4,2

-3,6

-5,4

-4,6

-7,9

-9,1

-6,4

-5,6

-7,9

-2,5

0,0

-10,4

2011

-3,7

-2,7

-4,4

-4,1

-2,0

-0,6

-10,5

-9,5

-6,3

-5,8

-4,0

-5,1

-4,5

-5,5

-1,0

1,6

-3,0

-3,7

-5,8

-5,9

-4,7

-5,8

-5,1

-1,0

0,9

-8,6

2012

-4,2

-1,6

-4,1

-3,2

-1,2

-2,4

-8,8

-9,3

-5,3

-3,2

-4,9

-3,8

-4,8

-1,1

-3,3

-3,0

-2,3

-3,3

-3,6

-4,5

-3,6

-5,0

-4,6

-0,7

2,0

-7,0

Kilde: Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Den strukturelle saldo (pct. af BNP)*

2007

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

-1,4

2,7

-2,9

2,8

-0,5

-1,4

-1,8

-7,3

1,3

-3,8

-3,1

2,7

-4,4

-3,0

1,9

-5,2

-2,8

-0,9

-2,0

-2,9

-3,6

-4,9

-2,9

-3,6

2,6

1,4

-3,8

2008

-1,9

-0,2

-4,5

3,0

-0,2

-4,0

-7,4

-9,5

-3,8

-3,5

-3,4

-0,1

-6,3

-5,4

2,3

-4,1

-5,6

-0,5

-2,2

-4,6

-3,5

-8,2

-4,6

-4,2

2,5

1,4

-4,6

2009

-3,6

-3,4

-5,5

0,9

-0,8

-0,2

-10,0

-14,0

-8,6

-5,6

-3,9

-5,8

-6,1

-7,5

1,5

-2,0

-3,4

-3,6

-2,9

-7,4

-8,8

-3,5

-7,5

0,7

2,6

-8,9

2010

-2,9

-1,3

-4,1

0,2

-1,9

-0,4

-10,5

-8,6

-7,0

-4,9

-3,1

-5,1

-3,7

-5,7

0,1

-3,1

-4,3

-3,7

-7,4

-9,2

-5,5

-3,0

-7,3

0,3

1,4

-8,2

2011

-2,8

-1,2

-3,5

-2,2

-1,4

-0,9

-9,5

-7,4

-4,3

-3,9

-2,7

-4,6

-4,0

-5,3

0,3

-5,2

-3,1

-2,5

-3,2

-5,3

-5,4

-3,3

-2,9

-4,8

0,8

1,3

-6,5

2012

-3,7

-0,6

-3,6

-1,8

-0,8

-1,1

-8,5

-7,9

-3,9

-3,7

-2,3

-4,8

-4,5

-5,4

-0,4

-4,0

-3,1

-1,3

-2,9

-3,1

-2,8

-3,3

-4,8

0,7

2,1

-5,3

Anm.: * Kommissionens opgørelse. Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og

engangstiltag.

Kilde: Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Den offentlige bruttogæld (pct. af BNP)

2007

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

84,2

17,2

29,0

27,5

64,9

3,7

25,0

105,4

36,1

63,9

103,6

58,3

9,0

16,9

6,7

66,1

62,0

45,3

60,7

45,0

68,3

12,6

23,1

29,6

35,2

40,2

44,5

2008

89,6

13,7

30,0

34,5

66,3

4,6

44,4

110,7

39,8

67,7

106,3

48,3

19,7

15,6

13,6

72,3

61,5

58,2

63,8

47,1

71,6

13,4

21,9

27,8

34,1

38,8

54,4

2009

96,2

14,6

35,3

41,8

73,5

7,2

65,6

127,1

53,3

78,3

116,1

58,0

36,7

29,5

14,6

78,4

67,6

60,8

69,6

50,9

83,0

23,6

35,2

35,4

43,8

42,8

69,6

2010

96,8

16,2

38,5

43,6

83,2

6,6

96,2

142,8

60,1

81,7

119,0

60,8

44,7

38,2

18,4

80,2

68,0

62,7

72,3

55,0

93,0

30,8

38,0

41,0

48,4

39,8

80,0

2011

97,0

18,0

41,3

45,3

82,4

6,1

112,0

157,7

68,1

84,7

120,3

62,3

48,2

40,7

17,2

75,2

68,0

63,9

73,8

55,4

101,7

33,7

42,8

44,8

50,6

36,5

84,2

2012

97,5

18,6

42,9

47,1

81,1

6,9

117,9

166,1

71,0

86,8

119,8

64,3

49,4

43,6

19,0

72,7

67,9

64,0

75,4

55,1

107,4

34,8

46,0

46,8

52,2

33,4

87,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4

Den reale BNP vækst

2007

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

2,9

6,4

6,1

1,6

2,7

6,9

5,6

4,3

3,6

2,4

1,5

5,1

10,0

9,8

6,6

0,8

4,4

3,9

3,7

6,8

2,4

6,3

6,9

10,5

5,3

3,3

2,7

2008

1,0

6,2

2,5

-1,1

1,0

-5,1

-3,5

1,0

0,9

0,2

-1,3

3,6

-4,2

2,9

1,4

0,8

5,3

1,9

2,2

5,1

0,0

7,3

3,7

5,8

0,9

-0,6

-0,1

2009

-2,8

-5,5

-4,1

-5,2

-4,7

-13,9

-7,6

-2,0

-3,7

-2,6

-5,2

-1,7

-18,0

-14,7

-3,6

-6,7

-3,4

-3,9

1,7

-2,5

-7,1

-8,1

-4,8

-8,2

-5,3

-4,9

2010

2,2

0,2

2,3

2,1

3,6

3,1

-1,0

-4,5

-0,1

1,6

1,3

1,0

-0,3

1,3

3,5

1,2

3,7

1,8

2,0

3,8

1,3

-1,3

1,2

4,0

3,1

5,5

1,3

2011

2,4

2,8

2,0

1,7

2,6

4,9

0,6

-3,5

0,8

1,8

1,0

1,5

3,3

5,0

3,4

2,7

2,0

1,9

2,4

4,0

-2,2

1,5

1,9

3,5

3,7

4,2

1,7

2012

2,2

3,7

2,9

1,5

1,9

4,0

1,9

1,1

1,5

2,0

1,3

2,4

4,0

4,7

3,8

2,6

2,2

1,7

2,0

3,7

-1,8

3,7

2,5

4,4

2,6

2,5

2,1

Kilde: Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2007

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

7,5

6,9

5,3

3,8

8,7

4,7

4,6

8,3

8,4

6,1

4,3

4,2

7,4

6,4

3,6

4,4

9,6

8,1

6,4

4,9

11,1

6,9

6,1

5,3

2008

5,6

4,4

3,3

7,5

5,5

6,3

7,7

11,3

7,8

6,7

3,6

7,5

5,8

4,9

7,8

5,9

3,1

3,8

7,1

7,7

5,8

4,4

9,5

6,4

6,2

5,6

2009

7,9

6,8

6,7

7,8

13,8

11,9

9,5

7,8

5,3

17,1

13,7

5,1

3,7

4,8

8,2

9,6

6,9

5,9

8,2

8,3

7,6

2010

8,3

10,2

7,3

7,4

7,1

16,9

13,7

12,6

20,1

9,7

8,4

6,5

18,7

17,8

4,5

11,2

6,8

4,5

4,4

9,6

7,3

14,4

8,4

7,8

2011

7,9

9,4

6,8

7,1

6,4

14,6

15,2

20,6

9,5

8,4

6,3

17,2

15,5

4,4

6,8

4,2

4,3

9,3

12,3

7,2

8,2

7,9

7,6

2012

7,8

8,5

6,4

6,7

11,5

15,3

20,2

9,2

8,2

5,6

15,8

12,7

4,2

9,3

6,7

4,2

8,8

6,8

13,3

7,4

7,2

7,8

Kilde: Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files