PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3105 - Økofin Bilag 1
Offentligt

30. juni 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2011

1) Præsentation af det polske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2011

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

2) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Ophævelse af proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud for Finland

Rådsbeslutning

KOM-dokument foreligger endnu ikke

4) Opfølgning på G20-stedfortrædermøde den 8.-9. juli 2011

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

5) Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2011

Orientering (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 12. juli 2011)

KOM(2011) 375

6) Bankstresstest

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

7) Omnibus II

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 12. juli 2011)

KOM(2011) 08

8) (evt.) Rentebeskatningsdirektivet

Orienterende debat

KOM(2008) 727

Side 2

Side 21

Side 24

Side 28

Side 34

Side 38

Side 41

Side 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af det polske formandskabs arbejds-

program for 2. halvår 2011

Resumé

Polen overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2011. Det polske formandskab ventes, som det

er normal praksis ved et formandskabsskifte, på ECOFIN den 12. juli 2011 at fremlægge

arbejdsprogrammet for ECOFIN i formandskabsperioden. Arbejdsprogrammet for ECOFIN i

formandskabsperioden er aktuelt endnu ikke offentliggjort.

Baggrund og indhold

Polen overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2011. Det polske formandskab

ventes på ECOFIN den 12. juli, som det er normal praksis, at præsentere sit ar-

bejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2011. Ministrene ventes med baggrund heri

at have en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

Arbejdsprogrammet for ECOFIN under det polske formandskab i 2. halvår 2011

er aktuelt endnu ikke offentliggjort, men ventes offentliggjort snarest. Arbejds-

programmet for ECOFIN under det polske formandskab i 2. halvår 2011 ventes

på et foreløbigt grundlag at vedrøre særligt følgende sagsområder og initiativer

Arbejdet med håndtering af krisen for de offentlige finanser

EU’s samlede tilgang til krisen

Det indre marked

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

EU-koordination forud for internationale møder

Implementering af Europa 2020-strategien

Skatte- og afgiftssager

Finansielle sager

Ad 1: Arbejdet med håndtering af krisen for de offentlige finanser

Den aktuelle krise for de offentlige finanser i en række EU-lande og arbejdet med

at sikre sunde og holdbare offentlige finanser i medlemslandene i lyset heraf, her-

under via finanspolitisk konsolidering og gennemførelse af strukturreformer, ven-

tes også at skulle stå centralt i arbejdet i ECOFIN under polsk formandskab. Den

økonomiske politik ventes også drøftet i Det Europæiske Råd (DER) på møderne

i 2. halvår 2011. Under det polske formandskab vil der pågå en løbende overvåg-

ning af programimplementering for medlemslande med låneprogrammer.

Ad 2: EU’s samlede tilgang til krisen

ECOFIN ventes under det polske formandskab fortsat at skulle prioritere arbej-

det med igangværende initiativer i lyset af krisen. Det drejer sig om færdiggørelse

af og opfølgning på reformen af det økonomiske samarbejde i EU, stresstest af

europæiske banker koordineret af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)

og opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af det europæiske semester, og

som led heri gøre status vedr. landenes indmeldinger under Konkurrenceevnepag-

Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over løbende og igangværende sager og initiativer behandlet i regi af ECO-

FIN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ten (Europluspagten) og tiltag fremlagt i landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer. Det polske formandskab ventes at

prioritere, at der med input fra Kommissionen gennemføres en samlet analyse og

evaluering af elementerne i EU’s samlede tilgang til krisen, herunder af bl.a. sam-

spillet mellem de fælles EU-initiativer og initiativer, som fungerer på et mellem-

statsligt niveau.

Ad 3: Det indre marked

Det polske formandskab ventes også at prioritere et fornyet fokus på vækst i EU

via et videre arbejde med færdiggørelse af det indre marked, herunder fjernelse af

e-handelsbarrierer, forbedrede rammevilkår for små og mellemstore virksomheder

samt færdiggørelse af arbejdet med EU-patentsystemet.

Ad 4: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

ECOFIN ventes under polsk formandskab at skulle behandle den løbende im-

plementering af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder via opfølgning på lande

med henstillinger i underskudsproceduren, hvor aktuelt 24 ud af de 27 EU-lande

har igangværende procedurer. Det polske formandskab ventes at lægge stor vægt

på en fortsættelse af arbejdet med at sikre de offentlige finansers holdbarhed i

medlemslandene.

Ad 5: EU-koordination forud for internationale møder

Det polske formandskab ventes at lægge vægt på en grundig forberedelse i EU af

fælles input og holdninger til møderne i internationalt regi, herunder i IMF og i

G20.

Ad 6: Implementering af Europa 2020-strategien

Formandskabet ventes også at prioritere den fortsatte implementering af Europa

2020-strategien ift. dens overordnede målsætninger vedr. områderne beskæftigel-

se, forskning, innovation, energi og social inklusion.

Ad 7: Skatte- og afgiftssager

ECOFIN ventes også under det polske formandskab at skulle behandle en række

skatte- og afgiftssager:

Det polske formandskab ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og

modernisering af skatte- og afgiftssystemerne i EU med det formål at reducere de

administrative omkostninger for markedsaktører forbundet med efterlevelsen af

reglerne og forbedre det indre markeds funktion.

Formandskabet ventes at behandle forslaget om tekniske ændringer af rentebe-

skatningsdirektivet mhp. at styrke dets effektivitet samt aftaler med tredjelande

om udveksling af information vedrørende direkte beskatning, ligesom formand-

skabet vil fortsætte arbejdet med at sikre korrekt selskabsbeskatning på lige kon-

kurrencevilkår inden for rammerne af EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskat-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremsatte i marts 2011 forslag til en fælles konsolideret selskabs-

skattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)). Præsentatio-

nen og de første drøftelser af selskabsskatteforslaget ventes at finde sted under

polsk formandskab.

Endvidere ventes formandskabet at søge fremskridt vedr. direktivforslaget om

moms i forbindelse med finansielle ydelser og forsikringsydelser og direktivforsla-

get om revision af særordningen for moms af rejseydelser. Endelig har Kommis-

sionen i april 2011 fremsat forslag til Rådets direktiv om revision af energiafgifts-

direktivet. Præsentationen og de første drøftelser af energibeskatningsforslaget

ventes at finde sted under polsk formandskab.

Kommissionen fremlægger i sommeren 2011 en undersøgelse om de skønnede

virkninger af de muligheder vedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktuelt

er under overvejelse, herunder vedr. bl.a. en skat på finansielle transaktioner og en

skat på finansiel aktivitet (lønsum, overskud mv.). Der ventes en opfølgning herpå

under polsk formandskab.

Ad 8: Finansielle sager

ECOFIN ventes også under det polske formandskab at skulle behandle en række

finansielle sager:

Det polske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at reformere den finan-

sielle regulering i EU. Formandskabet ventes at prioritere fremskridt i arbejdet om

nye kapitaldækningsregler for kreditinstitutter (CRD IV), direktiv om markeder

for finansielle instrumenter (MiFID) og nye regler for krisehåndtering i den finan-

sielle sektor. Forventningen er, at det polske formandskab herudover vil arbejde

mod en fælles holdning i ECOFIN i efteråret 2011 på en række forslag. Det gæl-

der Omnibus II, forslag vedr. ansvarlig långivning ved lån med pant i fast ejen-

dom samt regulering af handel med derivater. Herudover kan det polske formand-

skab muligvis afslutte trialogforhandlinger vedrørende eurobetalingssystemet SE-

PA, indskyder- og investorgarantiordninger, short selling og finansielle konglome-

rater. Endelig forventes det polske formandskab at indlede drøftelser i ECOFIN

af forslag vedrørende adgang til basale bankydelser, revision af markedsmisbrugs-

direktivet, regulering af kreditvurderingsbureauer, samt andre forslag, som Kom-

missionen måtte fremsætte i 2. halvår 2011.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram

for ECOFIN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfunds-

økonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår

2011 vil imidlertid kunne have økonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne støtte den overordnede prioritering i det pol-

ske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår 2011, idet holdninger

til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efterhånden som

sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte det polske formandskabs arbejdsprogram for

ECOFIN i 2. halvår 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over løbende og igangværende ECOFIN-sager og

initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det polske formandskabs ar- Det polske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økono-

bejdsprogram for ECOFIN

miske og finansielle område ved ECOFIN den 12. juli 2011.

Permanent mekanisme for løs- Der er opnået enighed om at etablere en permanent kriseløsningsmekanisme for

ning af offentlige gældskriser i eurolandene (European Stability Mechanism – ESM). Den permanente mekanis-

eurolandene

me skal afløse den midlertidige eurozone-facilitet på 440 mia. euro (European

Financial Stability Facility - EFSF), der blev vedtaget i foråret og udløber medio

2013.

Mekanismen understøttes af en begrænset justering af Traktatens artikel 136,

som vedrører samordning af eurolandenes økonomiske politik. Justeringen inde-

bærer, at artikel 136 tilføjes en bestemmelse, som fastslår, at eurolandene kan

etablere en stabilitetsmekanisme, der kan aktiveres, hvis det er nødvendigt for at

sikre stabiliteten i euroområdet som helhed, og at finansiel assistance fra meka-

nismen vil være betinget af streng konditionalitet. Denne traktatændring blev

besluttet på DER den 24.-25. marts 2011.

Arbejdet med den overordnede indretning af ESM og den konkrete ESM-traktat

er blevet afsluttet op til DER den 23.-24. juni 2011. Herefter vil der være en pro-

ces med national ratifikation af ESM-traktaten i de enkelte eurolande inden ud-

gangen af 2012, således at ESM vil kunne træde i funktion fra midten af 2013,

som aftalt. ESM-traktaten er et eurolandeanliggende, og vil ikke skulle ratificeres

af ikke-eurolande. EU-landene uden for euroen vil kunne deltage i mekanismens

aktiviteter på ad hoc basis.

Styrkelse

økonomiske EU-landene arbejder på at styrke det økonomiske samarbejde. DER endossere-

de på mødet den 28.-29. oktober 2010 finansminister-taskforcens rapport med

forslag til et styrket økonomisk samarbejde, herunder en styrkelse af Stabilitets-

og Vækstpagten, et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer og styrkel-

se af de nationale budgetmæssige rammer og regler.

ECOFIN nåede i marts i år til enighed om en generel indstilling vedr. de konkrete

forslag til retsakter, som DER efterfølgende endosserede. Europa-Parlamentet

vedtog i april sine ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag, og

trialogforhandlingerne er siden pågået mhp. en samlet aftale inden for rammerne

af den almindelige lovgivningsprocedure. En endelig reformaftale er forestående,

idet der arbejdes efter en førstelæsningsløsning i juli i år. Alternativt, hvis det ikke

er muligt at opnå enighed om et endeligt kompromis i juli, vil videre forhandlinger

pågå i efteråret.

Opfølgning på Det Europæiske Der ventes under det polske formandskab lagt op til en opfølgning på første

Semester,

herunder

navnlig runde af Det Europæiske Semester, som blev gennemført i første halvår af 2011,

samarbejde I EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkurrenceevnepagten

pluspagten)

(Euro- på DER i december 2011, formentlig med fokus på de tiltag, som landene har

indmeldt under Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).

Konkurrenceevnepagten lægger også op til, at de deltagende lande indgår i en

struktureret dialog om skattepolitik i form af erfaringsudveksling, indsatsen mod

svig og unddragelse m.v. Dette arbejde ventes at kunne blive påbegyndt under

det polske formandskab.

Opfølgning vedr. EU-lande med Der er ydet EU-lån til en række eurolande, som der vil ske en løbende opfølgning

låneprogrammer

på under det polske formandskab.

Således indgik Irland i november 2010 aftale om et låneprogram på i alt 67,5 mia.

euro, medfinansieret med 22,5 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM.

Portugal indgik i maj 2011 aftale om et låneprogram på i alt 78 mia. euro, medfi-

nansieret med 26 mia. euro fra EU27-lånemekanismen EFSM.

Grækenland indgik i maj 2010 et låneprogram på i alt 110 mia. euro, finansieret

af IMF samt bilaterale lån fra de øvrige eurolande, men uden lån fra EU27-

låneinstrumenter. Der ventes i juli 2011 truffet beslutning om at yde et suppleren-

de låneprogram til Grækenland, formentlig igen finansieret af IMF og eurolande-

ne.

Alle låneprogrammer er ledsaget af et sæt økonomisk-politiske betingelser, som

er genstand for et kvartalsvist review. Under polsk formandskab ventes der såle-

des at være reviews af alle tre landes låneprogrammer i hhv. september og de-

cember. Det er muligt, at ECOFIN vil skulle drøftes spørgsmål opstået på bag-

grund af disse reviews.

EU’s budget for 2012

Hvis der ikke kan etableres et kvalificeret flertal vedrørende Rådets holdning til

EU’s budget for 2012 på ambassadørniveau, forventes budgettet behandlet på et

møde i ECOFIN-budget, der i givet fald afholdes den 22. juli. Europa-Parlamentet

foretager sin behandling af budgettet i oktober. Hvis der – som det normalt er

tilfældet – er uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet indledes

herefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mæg-

ler. På et møde i ECOFIN-budget – formentligt i november – vil Rådet skulle tage

stilling til resultatet af forligsproceduren.

Decharge: På mødet i ECOFIN den 30. november 2011 præsenteres Revisions-

retten sin årsberetning for regnskabsåret 2010 med tilhørende revisionserklæring.

Beretningen behandles i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udar-

bejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-

charge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i

Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 21. februar 2012.

ECOFIN vil endvidere muligvis skulle drøfte systemet for EU’s egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Skattepakken

Forløb/status

ECOFIN

vedtog

skattepakken

(rentebeskatningsdirektivet

rente-

/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodek-

sen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.

Rentebeskatningsdirektivet

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre beskatningen af

indkomst fra opsparing ved (automatisk) udveksling af oplysninger om rentebe-

taling fra en medlemsstat til en fysisk person i en anden stat. Luxembourg og

Østrig har dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningen ved at op-

kræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber, således at

Luxembourg og Østrig skal gå over til automatisk informationsudveksling, når

Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksle

oplysninger efter anmodning.

Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje år

aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker, og eventuelt foreslå

Rådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre

en reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrence-

fordrejninger.

Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv om ændring af

rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en række tekniske ændringer for at sikre

direktivets effektivitet. Der har siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt I

forhandlingerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at der skal

gennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskatningsaftalerne med

Schweiz m.fl., dels at få ændret betingelserne for ophøret af de to landes over-

gangsordning. Desuden mener Italien, at der er behov for flere tekniske ændrin-

ger.

Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.

Renter og royalties

Efter rente/royalty-direktivet fra 2003 må et EU-land ikke beskatte renter og

royalties, der betales af et selskab i dette land til et associeret selskab i et andet

EU-land.

Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til ændring af direktivet.

Kommissionen foreslog, at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning af

renter og royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager betalingen i et

andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.

ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det foreslåede ændrings-

direktiv, idet et medlemsland ikke kunne acceptere forslaget. Efterfølgende har

en arbejdsgruppe drøftet sagen uden at opnå enighed.

Kommissionen har bebudet at ville fremsætte et nyt forslag til ændring af rente-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

/royaltydirektivet. Forslaget ventes at gå ud på en række ændringer af mere

teknisk karakter.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2011.

Adfærdskodeks

hvervsbeskatning

for

er- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skatte-

konkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdsko-

deksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres

Mellemstatslig aftale af 1. decem- ordninger, som er i strid med kodeksen (rollback), og at EU-landene ikke indfører

ber 1997.

nye ordninger i strid med kodeksen (standstill).

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om

gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådet

godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og

gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-

pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærds-

kodeksgruppen – senest i ECOFIN 15. maj 2011.

Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af et fremtidigt arbejdspro-

gram, som ligger udover rollback og standstill, nemlig anti-misbrug, gennemsig-

tighed og informationsudveksling i sager om interne transaktioner mellem kon-

cernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativ praksis og forholdet til

3.-lande.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslaget om den fælles konsoliderede

selskabsskattebase(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlemsstater. I dag kan

et selskab med aktivitet i flere medlemsstater blive beskattet i alle disse stater

efter deres forskellige skatteregler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbe-

skatningsoverenskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre

en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten forde-

les mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den del

af selskabets indkomst, som henføres til staten. Det er kun metoden til bereg-

ning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv

sin skattesats.

Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder for selskaber

med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænse-

overskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.

Administrativt

samarbejde

(bi- Det ny bistandsdirektiv er vedtaget som Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. fe-

bruar 2011. Det erstatter direktiv 77/799/EØF, som er ændret mange gange

standsdirektivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

siden 1977.

Antisvigaftaler med europæiske EU og dens medlemsstater har indgået en antisvigaftale med Schweiz, som har

3.-lande

til formål at bekæmpe svig til skade for landenes finansielle interesser. Aftalen

går bl.a. ud på udveksling af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms

og told, men ikke vedr. direkte skat.

Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvarende aftale, som

også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlingerne var tidligere meget

vanskelige – især på grund af uenighed om betydningen af Liechtensteins regler

om bankhemmelighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke om-

fatter manglende selvangivelse af indtægter.

Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andre

lande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.

Liechtenstein har indgået aftale herom med en række medlemsstater, herunder

Danmark, og USA. Liechtenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale med

EU og EU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger.

Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagen

sammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdirektivet.

Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhandlinger om æn-

dring af antisvigaftalen med Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samt

indledning af nye tilsvarende antisvigaftaler med Andorra, Monaco og San Mari-

no.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2011.

Moms på rejsebureauer

Forslaget angår revision af den gældende moms-særordning for rejseydelser.

Særordningen går ud på, at leverandøren af rejseydelser ikke har fradragsret for

købsmoms og alene beregner salgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionen

foreslås det bl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelser til

rejsende, udvides til også at omfatte mellemhandel med rejseydelser.

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003, og det er

genoptaget i 2010. Forhandlingerne ventes fortsat i 2. halvår 2011.

Postmoms

Kommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdirektivet, så samt-

lige postydelser bliver momspligtige. Forslaget har to hovedelementer: 1) Direk-

tivets gældende momsfritagelse for ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæ-

ves, og 2) medlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats

(mindst 5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2. kg).

Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECOFIN vedtog den

2. december 2009 konklusioner, der opfordrer til nye forhandlinger i 2010. ECO-

FIN tog den 7. december 2010 en fremskridtsrapport fra formandskabet til efter-

retning. Den munder ud i, at der ikke i øjeblikket er udsigt til enighed om Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionens forslag. Drøftelserne ventes ikke fortsat 2. halvår 2011.

Ny rådsforordning om moms

Rådet vedtog første gang i 2005 en momsforordning, hvorved en række ikke-

bindende retningslinjer, som er vedtaget af EU’s rådgivende Momskomité i åre-

ne 1977-2003, blev gjort retligt bindende. Siden da har komiteen vedtaget flere

retningslinjer, herunder i tilknytning til momspakken, og 6. momsdirektiv er afløst

af momsdirektivet. På denne baggrund fremsatte Kommissionen i slutningen af

2009 forslag til en omarbejdning af 2005-forordningen for at afspejle det nye

momsdirektivs struktur og inddeling og for at inkorporere retningslinjer fra komi-

teen vedtaget siden 2005.

Forslaget blev vedtaget på ECOFIN den 18. januar 2011 (rådsforordning

2011/282/EU).

Momsfritagelsen

forsikringsydelser

for

bank-

og Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer af momsdirek-

tivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig har

Kommissionen fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestem-

melser herom.

Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling,

der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås det

bl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregi-

strering for salg af finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008. ECOFIN tog

den 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009 fremskridtsrapporter fra for-

mandskaberne om arbejdet til efterretning. ECOFIN den 17. november 2010

havde en politisk drøftelse af forslaget. Den mundede ud i, at videre arbejde

med frivillig registrering i Rådet stilles i bero afventende yderligere undersøgel-

ser i Kommissionen. Derimod skal arbejdet med ajourføring af reglerne om

momsfritagelse fortsætte, hvilket er sket 1. halvår 2011. ECOFIN den 20. juni

2011 tog en fremskridtsrapport fra formandskabet til efterretning, og arbejdet

ventes fortsat 2. halvår 2011.

Bekæmpelse af svig

Kommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse til bl.a. ECOFIN om

behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFIN

den 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtighe-

den i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig

strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område.

Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægten

lagt på en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere,

bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere

informationsdeling medlemslandene imellem.

På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapport

om arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag vedtog ECOFIN

konklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremsætte visse af forsla-

gene inden årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af

2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik på en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rapport til Rådet inden årets udgang.

På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en meddelelse

med afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejelser om fokus for det

videre arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner, som støtter retningen i Kommissi-

onens arbejde.

ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommissionen om at

fremsætte forslag om retsregler vedrørende oprettelse af ”Eurofisc” – dvs. et

decentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udveksling

af oplysninger om momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat af Kom-

missionen august 2009.

På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt ECOFIN 20.-

21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbe-

kæmpelsen ligeledes været drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet

konklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme med

en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunne

vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-

leverancer (hvor den købende virksomhed afregner moms i stedet for den sæl-

gende), herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat, dels indførel-

se af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden

for EU.

Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.

På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklusioner vedrøren-

de det videre arbejde med ændringer af momssystemet til bekæmpelse af

momssvig. Der blev ikke vedtaget konklusioner. Det hænger sammen med

uenighed om en eventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag

angående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.

I december 2010 har Kommissionen udsendt en

”Grønbog om momssystemets

fremtid: På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem”. ”Grønbo-

gen”, som 1. halvår 2011 har været i offentlig høring, har karakter af et debatop-

læg. Resultatet heraf vil indgå i Kommissionens arbejde med en ny ”momsstra-

tegi”, dvs. en revideret overordnet ramme for den EU-momslovgivning, Kommis-

sionen planlægger at foreslå i de kommende år. Det fremgår af oplægget, at et

vigtigt element i den reviderede strategi skal være at gøre momssystemet mere

”robust” mod svig.

Der forventes ikke yderligere initiativer 2. halvår 2011. En Meddelelse fra Kom-

missionen vedrørende en ny momsstrategi i fortsættelse af arbejdet med grøn-

bogen om moms vil eventuelt foreligge inden udgangen af 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag

vedrørende

svigs- Kommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændringer i momsdi-

rektivet og forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet. Ho-

vedsigtet er, at skattemyndighederne skal have hurtigere angivelsesoplysninger

om moms fra virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådan-

ne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den særlige angi-

velse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedet

for, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighed

om et kompromisforslag (rådsdirektiv 2008/117/EF).

Kommissionen fremsatte i november 2008 et forslag, der består af to dele: Del I

med en stramning af proceduren for fritagelse for importmoms i tilfælde, hvor

varer skal videre fra det første EU-importland til et endeligt EU-importland. Og

del II med et forslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighe-

der bliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden medlemsstat

(grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På ECOFIN den 9. juni 2009 opnåe-

des der politisk enighed om del I og om at udskille del I til endelig vedtagelse

(rådsdirektiv 2009/132/EF). ECOFIN vedtog samtidig en konklusion om, at ar-

bejdet med del II skal fortsætte. Arbejdet med del II er dog endnu ikke genopta-

get, og det ventes heller ikke at ske 2. halvår 2011.

I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne vedrørende moms-

faktura. Dette forslag indeholder elementer vedrørende både bekæmpelse af

svig og harmonisering/regelforenkling. I september 2009 fremsatte Kommissio-

nen et hasteforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at anvende om-

vendt betalingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.

Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende britisk momsundta-

gelse med mulighed for omvendt betalingspligt for moms ved indenlandske

leverancer af mobiltelefoner og kredsløbsprocessorer. ECOFIN den 2. december

2009 vedtog den del af forslaget, der angår CO2-kvoter (rådsdirektiv

2010/23/EU) men udskød behandlingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v.

Drøftelsen heraf er dog ikke fortsat i 2010, og det ventes heller ikke at ske 2.

halvår 2011. ECOFIN den 19. oktober 2010 noterede politisk enighed om, at

Tyskland, Italien og Østrig indrømmes mulighed for en momsundtagelse mage til

den britiske (rådsafgørelse 2010/710/EU)..

I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision af forordningen om

administrativt momssamarbejde. Forslaget indeholder udover ”Eurofisc”, bl.a.

fælles minimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn til momsre-

gistrering og afmelding fra registrering og et arrangement, hvor medlemsstaterne

får adgang til visse virksomhedsdata i andre medlemsstaters databaser. ECO-

FIN tiltrådte 8. juni 2010 et kompromisforslag (rådsforordning 2010/904/EU).

bekæmpende foranstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teknisk-administrative

regler

– Som led i momspakken er der fra 1. januar 2010 indført en elektronisk ordning

Tilbagebetaling af moms til virk- for tilbagebetaling af moms til momsregistrerede virksomheder fra andre EU-

somheder i andre EU-lande, der lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet.

ikke har momsregistrering i tilba-

gebetalingslandet

På grund af tekniske vanskeligheder med det nye system i flere medlemslande

fremsatte Kommissionen juli 2010 direktivforslag om forlængelse af virksomhe-

dernes frist for at søge moms vedrørende 2009 tilbage. ECOFIN vedtog dette

den 19. oktober 2010 (rådsdirektiv 2010/66/EU).

Direktivforslaget indeholdt også et forslag om at give Kommissionen hjemmel til

at udstede visse teknisk-administrative gennemførelsesbestemmelser for at løse

visse vanskeligheder i den elektroniske ordning for tilbagesøgning af moms,

f.eks. med hensyn til medlemsstaternes indretning af den elektroniske kommuni-

kation mellem skattemyndighed og virksomhederne. Denne del af forslaget har

været drøftet på arbejdsgruppeniveau 1. halvår 2011. Drøftelserne ventes ikke

fortsat 2. halvår 2011.

Registreringsafgift og årlig ejeraf- Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse

gift for motorkøretøjer

regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.

Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsis

over for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.

Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2011.

Punktafgifter på alkohol

ECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer af minimumssat-

serne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af

en mekanisme for automatisk inflationskorrektion af satserne. Skønt der med få

undtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes

det ikke at opnå enighed.

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkohol-

beskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alko-

holpriser og -afgifter. Analysen skulle også angå en mere smidig procedure for

regelmæssige beslutninger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.

I 2009 sonderede formandskaberne uden resultat uformelt mulighederne for en

genoptagelse af drøftelserne i Rådet. Drøftelserne ventes ikke genoptaget 2.

halvår 2011.

Revision af energiafgiftsdirektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af energiafgiftsdirektivet.

Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kan

være et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og energimål samt være

et effektivt supplement til EU’s CO2-kvotesystem.

Med forslaget bliver CO2 udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet

med en afgift på niveau med CO2 kvoteprisen samtidig med, at der undgås

overlapninger af de to systemer. De gratis kvoter i emissionshandelssystemet vil

blive afspejlet som et bundfradrag i afgiftssystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås at indføre en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en

CO2 komponent baseret på CO2 indholdet i energiprodukterne og en energi-

komponent baseret på energiindholdet (GJ) i energiprodukterne og elektricitet.

Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte

forholdet mellem afgiftsbelastningen på tværs af de forskellige energiprodukter,

så længe minimumsafgiftskravet er opfyldt. Med revisionen af energibeskat-

ningsdirektivet foreslår Kommissionen derimod, at nationale afgifter, som ligger

over minimumsafgifterne, skal fastsættes med udgangspunkt i såvel CO2-

indholdet som energiindholdet og således, at der fastsættes samme nationale

satser for de produkter, hvor der er fastsat samme minimumsafgifter.

Det bemærkes, at Kommissionens forslag om kommerciel diesel er trukket tilba-

ge, idet det i stedet er indarbejdet i forslaget om revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Det reviderede forslag om revision af energibeskatningsdirektivet går

dog videre end forslaget om kommerciel diesel, som alene indebar samme mi-

nimumsafgift pr liter og ikke efter GJ eller CO2 indhold eller efter det nationale

niveau.

Sagen har været på et arbejdsgruppemøde d. 25. maj, hvor landene afgav gene-

relle bemærkninger. En række lande har kraftige forbehold overfor forslaget, idet

der blev peget på den markante stigning af dieselafgiften samt fraværet af mu-

ligheden for at afgiftsdifferentiere, når satsen er over minimumsafgiften. Andre

lande fremførte, at det politisk ikke er muligt at øge beskatningen for landbruget.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2011.

Beskatning

sektor

den

finansielle I lyset af krisen har EU-landene i flere omgange drøftet mulighederne for be-

skatning af den finansielle sektor, herunder i regi af ECOFIN. Man har særligt

drøftet en skat på finansielle transaktioner (FTT) og en skat på finansielle aktivi-

teter (FAT).

I nogle lande er der en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om en

FTT, mens andre lande i højere grad støtter en FAT. IMF og Kommissionen har

fremført, at bidraget fra den finansielle sektor til de offentlige finanser mest hen-

sigtsmæssigt kan øges gennem en FAT baseret på den samlede lønsum o.l. i

den finansielle sektor og ikke en FTT. Kommissionen støtter et videre internatio-

nalt arbejde med og et globalt omfang af en FTT, men ser et mindre potentiale

for en sådan skat alene på regionalt niveau, herunder i EU.

Beskatning af den finansielle sektor blev drøftet på G20-niveau i juni 2010, dog

uden konkrete resultater eller opfølgning. ECOFIN drøftede den 7. september

2010 FTT og FAT. Kommissionen offentliggjorde 7. oktober 2010 en meddelelse

vedr. FTT og FAT (KOM(2010)549). ECOFIN drøftede igen den 19. oktober

2010 spørgsmålet og nåede til enighed om en rapport til DER om bankafgifter og

beskatning af den finansielle sektor. ECOFIN bad den 17. november 2010 EU’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsgruppe om skattepolitik forestå et videre arbejde med at se på mulighe-

derne vedr. beskatning af den finansielle sektor. DER understregede i sine kon-

klusioner den 24.-25 marts 2011, at en global finansiel transaktionsskat skal

undersøges og udvikles yderligere, og anmodede Kommissionen om en under-

søgelse herom senest i efteråret 2011. ECOFIN drøftede igen den 17. maj 2011

spørgsmålet om beskatning af den finansielle sektor, hvor EU’s arbejdsgruppe

(High Level Working Party for tax issues) om skattepolitik fremlagde en status-

rapport til ECOFIN.

Kommissionen fremlægger i sommeren 2011 sin undersøgelse om de skønnede

virkninger af de muligheder vedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktu-

elt er under overvejelse. Kommissionen ventes som opfølgning herpå at frem-

sætte et formelt forslag desangående.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Revision af forordning om kredit- Der forventes endnu en revision af direktivet i oktober 2011, der skal se mere

vurderingsbureauer

Revision af konglomeratdirektivet

bredt på reguleringen af kreditvurderingsbureauer i EU.

Kommissionen har i august 2010 fremsat forslag til en mindre, teknisk revision af

konglomeratdirektivet, som der blev opnået enighed om i Rådet i november

2010. Der forventes opnået enighed i trialogforhandlingerne under det polske

formandskab.

Forordning om regulering af han- Kommissionen har i september 2010 fremsat forslag til regulering af handel med

del med finansielle derivater

derivater med henblik på at skabe bedre gennemsigtighed og forbedre stabilite-

ten på derivatmarkederne. Dette skal ske ved at fremme clearing via centrale

modparter, der er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing via

central modpart af alle standardiserede derivater, og kræve passende sikker-

hedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden om centrale mod-

parter.

Der forventes først en generel indstilling i Rådet på ECOFIN i oktober 2011.

Polen når formentlig ikke at lukke sagen endeligt i trialog med Europa-

Parlamentet, medmindre der er gensidig enighed om en tidlig anden læsning

med Europa-Parlamentet.

Forordning om short selling

Kommissionen har i september 2010 fremsat forslag til forordning vedrørende

regulering af short selling og handel med credit default swaps (CDS). Formålet

med forordningen er, at skabe gennemsigtighed om short selling, herunder ift.

statsgældsinstrumenter og forbyde ”naked” short-selling. I kompromisforslaget er

dog indført en undtagelse fra forbuddet mod naked short selling, hvorefter det er

tilladt at foretage naked short selling af et statsgældspapir, hvis dette sker for at

afdække risikoen ved et andet gældspapir. Samtidig skal forordningen sikre en

bedre koordination mellem medlemsstaterne og den nye europæiske tilsyns-

myndighed på værdipapirområdet (ESMA). Der blev opnået enighed om sagen i

Rådet i maj 2011.

Det polske formandskab arbejder mod at lukke trialogforhandlingerne under

deres formandskab.

Revision af direktiv om indskyder- Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision af direktiv om indsky-

garantiordninger

dergarantiordninger, som der blev opnået enighed om i Rådet i juni 2011. Tria-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet vil nu blive indledt. Forslaget til revisi-

on af indskudsgarantidirektivet skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringer

ift. det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dæk-

ning, finansiering mv.

Rådet enighed, som bygger på et seneste kompromisforslag af den 14. juni

2011, indebærer, at beløbsgrænsen for dækkede indlån pr. person eller virk-

somhed pr. pengeinstitut i nationale indskydergarantiordninger fastsættes til

EUR 100.000. Dette indebærer således en videreførelse af den nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beløbsgrænse på EUR 100.000. Rådet enighed indebærer, at medlemslandene

fortsat vil have mulighed for at tilbyde dækning for højere beløb fsva. transaktio-

ner i forbindelse med bolighandler og indlån, der er tilknyttet pensioner mv. eller i

øvrigt opfylder andre sociale formål. Derudover vil de nationale ordningers for-

muer ved udgangen af 2027 skulle svare til et målniveau på mindst 0,5 pct. af

dækkede indskud, hvor ordningernes formuer fortsat finansieres af medlemmer-

ne selv. Hertil kommer, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter ifølge forslaget

skal gøres risikobaseret på længere sigt. Rådet enighed indebærer yderligere, at

medlemslandene kan tillade deres ordninger at tilbyde lån til andre ordninger.

Det er uklart om det polske formandskab vil kunne afslutte sagen i dets for-

mandskabsperiode.

Revision af direktiv om investor- Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direktiv om investor-

garantiordninger

garantiordninger. Formålet med forslaget er at revidere direktivet for så vidt

angår dækningsniveau, finansiering og formue, udbetalingsfrister, information til

investorerne mv.

Sagen ventes ikke prioriteret af det polske formandskab. Det polske formand-

skab når derfor formentlig ikke at lukke trialogforhandlingerne i dets formand-

skabsperiode.

Omnibus II

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i andet halvår 2010 en ny EU-

tilsynsstruktur, hvormed der blandt andet etableres 3 nye EU-tilsynsmyndigheder

for henholdsvis kreditinstitutter (EBA), forsikrings- og pensionsselskaber (EIO-

PA) og værdipapirhandel og markeder (ESMA). Den nye struktur forudsætter

justeringer i de enkelte finansielle direktiver, for at skrive de nye tilsynsmyndig-

heder og deres beføjelser ind i reglerne. Et første omnibusdirektiv (Omnibus I)

med dette formål, særligt på bank- og værdipapirområdet, blev vedtaget som led

i det endelig kompromis om den nye tilsynsstruktur.

Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv (Omnibus II), der

skal tilrette sektorlovgivningen med henblik på bl.a. at præcisere de nye EU-

tilsynsmyndigheders kompetencer på en række områder. Forslaget indeholder

ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der regulerer forsik-

ringsselskaber og herunder særligt de tidsmæssige aspekter for implementering

af direktivet. Det polske formandskab har som ambition at opnå enighed i Rådet

og i Europa-Parlamentet om omnibus II i deres formandskabsperiode.

Direktiv om ansvarlig långivning

Kommissionen fremsatte i marts 2011forslag vedrørende ansvarlig långivning

ved lån med pant i fast ejendom. Forslaget indeholder krav om, at en udbyder af

lån med pant i fast ejendom skal handle i overensstemmelse med god skik i

forhold til deres kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, prækontrak-

tuel information, oplysning om eventuel provision fra långiver, vurdering af for-

brugerens kreditværdighed og tilladelse til kreditformidlere m.v. Det polske for-

mandskab har endnu ikke tilkendegivet deres ambitioner i forhold til dette for-

slag, men det forventes ikke at være højt prioriteret af det polske formandskab.

Sagen går formentlig videre til det danske formandskab med henblik på generel

indstilling i rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktiv om adgang til basale Kommissionen forventes i september 2011 at fremsætte forslag om adgang til

bankydelser

basale bankydelser. Forlaget forventes bl.a. at fastslå, at alle forbrugere udover

en almindelig indlånskonto skal have ret til at betale regninger og skat samt at

købe varer og ydelser via deres konto, adgang til at hæve penge i en kontantau-

tomat (ATM) m.v. Det er muligt, det polske formandskab vil tage fat på arbejdet

hermed.

Revision af markedsmisbrugsdi- Kommissionen forventes i oktober 2011 at fremsætte forslag til revision af mar-

rektivet

kedsmisbrugsdirektivet. Forslaget forventes at vedrøre en række forskellige forhold

herunder styrket håndhævelse, fjernelse af nationale undtagelser, handel med

derivater, styrket koordination herunder ift. ESMA m.v. Det er muligt, det polske

formandskab vil tage fat på arbejdet hermed.

Revision af MiFID direktivet

Kommissionen forventes i oktober 2011 at fremsætte forslag til revision af direktivet

om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), som regulerer værdipapirhandel,

børser mv. Forslaget forventes at adressere en række elementer, herunder handel

med derivater (bl.a råvarederivater), automatiseret handel, alternative handelsplat-

forme, gennemsigtighed, investorbeskyttelse, tilsyn m.v. Forslaget forventes at blive

højt prioriteret af det polske formandskab.

Forslag

vedrørende

corporate Det var tidligere forventningen, at Kommissionen ville fremsætte et separat

forslag om corporate governance i den finansielle sektor, men forventningen er

nu, at det indarbejdes i de nye kapitaldækningsregler på bankområdet (CRD IV).

Kommissionen forventes i juli 2011 at fremsætte forslag til CRD IV, herunder god

selskabsledelse og aflønningspolitikker i den finansielle sektor.

Forslag om sammensatte investe- Kommissionen forventes at fremsætte forslag til regulering af sammensatte

ringsprodukter (PRIPs)

detailinvesteringsprodukter (fx investeringsforeninger, unit-link livsforsikringer,

værdipapirer med pant i bagvedliggende aktiver (ABS) m.v.) i november 2011.

Forslaget skal sikre, at forbrugerne altid får den rette information og behandling

samt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailinvesteringspro-

dukter.

Revision af kapitalkravsdirektivet Kommissionen forventes i juli 2011 at fremsætte et forslag til yderligere ændring af

(CRD IV)

kapitalkravsdirektivet CRD (CRD IV). Forslaget forventes at vedrøre bl.a. kvaliteten

af den reguleringsmæssige kapital, krav til likviditetsbuffere, strammere krav til

modpartrisici, og krav om dynamiske reserver, fjernelse af lande-diskretioner og -

optioner i reglerne, modcykliske kapitalbuffere og gearingsmål (leverage ratio). Det

polske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med dette forslag.

Grænseoverskridende

styring

krise- Kommissionen præsenterede i oktober 2010 en meddelelse vedrørende behov

for etablering af en fælles EU-ramme for effektiv krisestyring på bankområdet.

Kommissionen forventes at fremsætte tre direktivforslag i september/oktober

2011 vedrørende tidlig indgriben, styrket koordination og afviklingsfonde. Det

polske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med disse forslag.

Revision af direktiv om investe- Kommissionen forventes at fremsætte forslag til revision af direktiv om investe-

ringsforeninger (UCITS V)

ringsforeninger (UCITS V) i november 2011. Formålet med forslaget vil primært

være at revidere reglerne for depositarer samt aflønning.

Gennemførelsesforanstaltninger - Rammedirektivet blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.

direktiv om solvenskrav til forsik- Direktivet træder i kraft i ultimo 2012. Kommissionen vedtager en række gennemfø-

ringsselskaber (Solvens II)

relsesforanstaltninger på området. Disse forventes fremsat i oktober 2011, men vil

bl.a. afhænge af fremskridt vedr. Omnibus II.

governance

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SEPA (Single

European Pay- Kommissionen har fremsat forslag til forordning i december 2010, der har til

formål at fastlægge slutdatoerne for en endelig overgang fra de forskellige natio-

nale systemer til SEPA-løsningerne. Der er opnået endelig enighed herom i

Rådet i juni 2011. Baggrunden for forslaget er at sikre integrationen af beta-

lingsmarkedet i EU, som er formålet med SEPA. Det polske formandskab forven-

tes at lukke trialogforhandlingerne.

ments Area) slut dato

Transparensdirektivet

Transparensdirektivet regulerer informationsstrømmen fra udstedere af værdi-

papirer, således at investorer har et fyldestgørende grundlag at træffe investe-

ringsbeslutninger ud fra. Kommissionen forventes at fremsætte et forslag i okto-

ber 2011. Forslaget forventes at indeholde differentierede oplysningsforpligtelser

afhængigt af fx virksomhedens størrelse, herunder økonomiske oplysninger om

land-for-land for internationale virksomheder.

Forsikringsmæglerdirektivet

Det eksisterende Forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 (og har til formål at

skabe ét marked for forsikringsformidling i EU). Kommissionen forventes at

fremsætte forslag til revision af direktivet i november 2011 med det formål at øge

harmoniseringen på området. Kommissionen peger selv eksempelvis på forbru-

gerinformation som et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gen-

nem flere fælles regler.

Værdipapircentraler

Central Kommissionen forventes at fremsætte forslag i december 2011. Forslaget for-

ventes at indeholde krav vedrørende CSD’ers adgang til andre CSD’er, definition

af kernevirksomhed for en værdipapircentral, specifikation af hvilke typer acces-

sorisk virksomhed (som principielt falder uden for kernevirksomheden, men som

kan tillades virksomheden at udføre) det skal være tilladt for en værdipapircen-

tral at udføre (specielt om det skal være muligt at varetage bankaktiviteter),

specifikation af hvilke former for tilladelser en værdipapircentral behøver.

Securities Depositaries (CSD)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni

2011

Resumé

På ECOFIN den 12. juli 2011 ventes en opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd (DER)

den 23.-24. juni 2011, som bl.a. ventes at vedrøre reformen af det økonomiske samarbejde og

den fremadrettede håndtering af Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).

Baggrund og indhold

Det europæiske semester

Det Europæiske Råds (DER) møde den 23.-24. juni markerede afslutningen på

det første europæiske semester. DER-konklusionerne vurderer, at det europæiske

semester kan blive en effektiv, gennemsigtig og rettidig ramme til understøttelse af

politikgennemførelsen på EU- og nationalt niveau. Konklusionerne vurderer des-

uden, at politikker og tiltag fremlagt af medlemslandene som led i det europæiske

semester, udgør et godt udgangspunkt for et holdbart opsving i EU, en adresse-

ring af de finanspolitiske udfordringer og en drivkraft for ambitiøse nationale re-

former. Konklusionerne noterer i øvrigt, at alle lande er fast besluttet på at gøre

alt, hvad der er påkrævet, for at efterleve de finanspolitiske regler i Stabilitets- og

Vækstpagten. Endelig endosserer DER-konklusionerne de landespecifikke anbefa-

linger til medlemslandene.

Konkurrenceevnepagten

DER-konklusionerne anerkender landenes indmeldinger under Konkurrenceev-

nepagten (Europluspagten) og vurderer, at de udgør et fornuftigt udgangspunkt

for at efterleve Pagtens mål, og at de nu skal implementeres nationalt. DER-

konklusionerne understreger samtidig, at næste års indmeldinger bør have et bre-

dere fokus, en mere konkret tilgang i kraft af specifikke og målbare indmeldinger

og et højere ambitionsniveau. Derudover opfordrer konklusionerne til, at EU-

Kommissionen og EU’s finansministre senest i december 2011 rapporterer tilbage

vedrørende den pragmatiske koordinering af landenes skattepolitik med mere

strukturerede drøftelser om skattepolitiske spørgsmål, herunder udveksling af

bedste praksis, undgåelse af skadelig skattepraksis og bekæmpelse af svig og skat-

teunddragelse.

DER vil i marts 2012 på baggrund af EU-Kommissionens Årlige Vækstundersø-

gelse vurdere implementeringen af landenes indmeldinger under Konkurrenceev-

nepagten samt de landespecifikke anbefalinger.

Den europæiske stabilitetsmekanisme

DER-konklusionerne noterer ECOFIN’s enighed om en aftale vedr. eurolandenes

permanente stabilitetsmekanisme (ESM) og opfordrer til, at alle eurolande ratifice-

rer ESM-traktaten senest ved udgangen af 2012 som planlagt, ligesom eurolande-

ne skal sikre ikrafttræden af den styrkede midlertidige stabilitetsmekanisme

(EFSF) hurtigst muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformen af det økonomiske samarbejde

DER-konklusionerne anerkender at arbejdet med reformen af det økonomiske

samarbejde er nået langt og vurderer, at muligheden for en endelig aftale i forbin-

delse med Europa-Parlamentets første behandling er inden for rækkevidde.

Stresstest af europæiske banker

DER-konklusionerne pointerer i øvrigt vigtigheden af de igangværende stresstests

af den europæiske banksektor, hvor der bør tilstræbes fuld troværdighed og trans-

parens og en gennemførelse i fuld overensstemmelse med retningslinjer og meto-

dologi som anvist af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA). DER-

konklusionerne understreger, at alle nødvendige foranstaltninger konsistent med

internationale standarder bør tages i brug for at adressere de svagheder i den eu-

ropæiske banksektor, der måtte vise sig som resultat af stresstesten.

Lande med programmer, herunder Grækenland

DER-konklusionerne anerkender fremskridtene i Irland med implementering af

reformprogrammet som led i landets låneprogram, som vurderes at være godt på

vej. DER-konklusionerne anerkender ligeledes den stærke forpligtigelse, som den

nye regering i Portugal udviser ift. implementeringen af reformprogrammet, som

led i sit låneprogram. DER-konklusionerne påpeger, at en streng implementering

af programmerne, baseret på en bred politisk opbakning til gennemførelsen af

planlagte reformer, er en forudsætning for en holdbar gældsudvikling og tilbage-

venden til markedsfinansiering.

DER-konklusionerne anerkender samtidig de store fremskridt i Grækenland det

seneste år, særligt vedr. finanspolitisk konsolidering, og glæder sig over den græske

regerings fortsatte forpligtigelse til at implementere reformprogrammet. DER-

konklusionerne opfordrer de nationale myndigheder i Grækenland til at fortsætte

med at implementere de nødvendige justeringer for at bringe Grækenland ind i en

holdbar udvikling, og at den omfattende reformpakke udformet i samarbejde med

EU, ECB og IMF gennemføres, således at der kan banes vej for et supplerende

låneprogram og udbetaling under det eksisterende låneprogram. DER-

konklusionerne nævner, at yderligere midler vil blive finansieret af officielle og

private aktører samt, at man bør tilstræbe frivillig privat involvering i form af

uformel og frivillig forlængelse af løbetiden på græsk gæld. Endelig opfordrer

DER-konklusionerne alle partier i Grækenland til at støtte det supplerende låne-

program, som ventes færdiggjort i begyndelsen af juli.

Udnævnelse af ny præsident for den europæiske centralbank, ECB

DER udnævnte italieneren Mario Draghi, som aktuelt er formand for den italien-

ske centralbank, som ny formand for den europæiske centralbank (ECB) fra 1.

november 2011 til 31. oktober 2019. Draghi afløser dermed den afgående for-

mand, Jean-Claude Trichet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et styrket økonomisk samarbejde i EU ventes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang samarbejdet bidrager til at understøtte holdbare

offentlige finanser, fremmer makroøkonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig

vækst i medlemslandene.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende opfølgning på DER den 23.-24. juni 2011 har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne tage ECOFIN’s opfølgning på DER den 23.-24. juni til

efterretning.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage ECOFIN’s opfølgning på DER-konklusionerne til

efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Op-

hævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud for Finland.

Resumé

På ECOFIN den 12. juli 2011 ventes Rådet at ophæve Finlands procedure for uforholdsmæs-

sigt store underskud på baggrund af tal fra EU-Kommissionens forårsprognose fra maj 2011.

Baggrund og indhold

Status på de offentlige finanser i EU-landene

24 ud af 27 EU-lande er i EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud

(EDP),

jf. bilag 1.

De fleste lande modtog deres henstilling ultimo 2009, som kon-

sekvens af effekten på de offentlige finanser af den økonomiske krise og i lyset

heraf de markante finanspolitiske lempelser gennemført til understøttelse af vækst

og beskæftigelse. De resterende lande, herunder Danmark, fik deres henstilling

henover sommeren 2010 og kun Sverige, Estland og Luxembourg har ikke en

henstilling.

De offentlige finanser i EU begyndte så småt at blive forbedret i 2010 og på bag-

grund af EU-Kommissionens forårsprognose fra maj 2011 ventes denne forbed-

ring at fortsætte i 2011 og 2012, særligt pga. det igangværende opsving og finans-

politisk konsolidering, herunder udfasning af de midlertidige finanspolitiske lem-

pelser gennemført under krisen. Prognosen skønner, at det offentlige underskud i

EU falder fra 6,4 pct. af BNP i 2010 til 4,7 pct. af BNP i 2011 og (baseret på anta-

gelse om uændret økonomisk politik) til 3,8 pct. af BNP i 2012,

jf. tabel 1.

Flere af

EU-landene i underskudsproceduren er ifølge den seneste prognose godt på vej til

at få bragt underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for fristen i deres henstil-

ling, mens der i andre lande udestår væsentlige konsolideringstiltag for at leve op

til henstillingen.

Tabel 1

Offentlig saldo og gæld i EU27

2007

Offentlig saldo

Offentlig bruttogæld

-0,9

59,0

2008

-2,4

62,3

2009

-6,8

74,4

2010

-6,4

80,2

2011

-4,7

82,3

2012

-3,8

83,3

Anm.: Det offentlige underskud er knap 0,4 pct.point lavere i eurozonen, mens gælden er godt 5 pct.point højere.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2011.

Den offentlige bruttogæld i EU ventes imidlertid at stige fortsat og at komme til at

udgøre godt 83 pct. af BNP i 2012,

jf. tabel 1.

En fortsat finanspolitisk konsolide-

ring på linje med de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten er derfor

nødvendig for at få vendt gældsudviklingen og sikre langsigtet holdbarhed af de

offentlige finanser i EU-landene, ikke mindst set i lyset af de generelt lavere

vækstudsigter og det demografiske pres på de offentlige finanser som følge af den

aldrende befolkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status på underskudsproceduren i Finland

Finland modtog den 13. juli 2010 en EU-henstilling pga. et forventet underskud i

2010 på 4,1 pct. af BNP. Ifølge henstillingen skulle Finland efter de planlagte fi-

nanspolitiske lempelser i 2010 gennemføre strukturelle budgetforbedringer på �½

pct. af BNP i 2011 for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i

2011. Kommissionen og Rådet vurderede i januar 2011, at Finland havde taget

effektive tiltag til efterlevelse af henstillingen.

I forbindelse med EU-landenes EDP-indberetninger i foråret 2011 notificerede

Finland et faktisk offentligt underskud på 2,5 pct. af BNP i 2010, dvs. væsentligt

bedre end det skønnede underskud fra foråret 2010 på 4,1 pct. af BNP, hvilket

blev valideret af Eurostat den 16. april. EU-Kommissionens forårsprognose fra

maj 2011 skønner endvidere, at underskuddet vil udgøre 1 pct. af BNP i 2011 og

0,7 pct. af BNP i 2012,

jf. tabel 2.

Finland skønnes desuden at efterleve stramning-

skravet i henstillingen.

Tabel 2

Offentlig saldo og gæld i Finland

2007

Offentlig saldo

Offentlig bruttogæld

5,2

35,2

2008

4,2

34,1

2009

-2,6

43,8

2010

-2,5

48,4

2011

-1,0

50,6

2012

-0,7

52,2

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2011.

Ifølge EU’s regler og praksis, så kan et land få ophævet sin henstilling, hvis (og

kun hvis) faktiske EU-tal viser, at underskuddet er bragt ned under 3 pct. af BNP,

og hvis EU-Kommissionens prognose peger på, at underskuddet vil forblive un-

der 3 pct. af BNP fremadrettet.

Da Finlands underskud var under 3 pct. af BNP i 2010 og ventes at være godt

under 3 pct. af BNP i 2011 og 2012, kan underskudsproceduren således ophæves.

Hjemmelsgrundlag

Beslutningen om ophævelse proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

for Finland har hjemmel i Traktatens artikel 126, stk. 12.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene, herunder efterle-

velse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil

understøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende ophævelse af Finlands procedure for uforholdsmæssige underskud

har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud for Finland og den pågældende henstilling blev fore-

lagt udvalget forud for ECOFIN den 13. juli 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene skal leve op til EU’s regler om finans-

politik, herunder deres konkrete henstillinger, således at der sikres en sund øko-

nomisk udvikling i EU, og der forhindres en eskalering af gældskrisen. Da Finland

har fulgt sin henstilling og lever op til de finanspolitiske regler og opfylder de

konkrete krav for ophævelse, støtter Danmark, at Rådet ophæver Finlands proce-

dure for uforholdsmæssigt store underskud.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at støtte en ophævelse af Finlands procedure for uforholds-

mæssigt store underskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 1

Offentlig saldo (Kommissionens skøn) og seneste rådshenstillinger til EU -lande

Offentlig saldo

2009

EST

LUX

SWE

FIN

DEN

(1)

DEU

AUT

MAL

BLG

HUN

NLD

ITA

SVN

CZE

BEL

CYP

SVK

POL

FRA

ROM

LIT

LAT

PRT

ESP

GRC

IRL

EU-gns.

-1,7

-0,9

-0,7

-2,6

-2,7 (-2,7; -2,8)

-3,0

-4,1

-3,7

-4,7

-4,5

-5,5

-5,4

-6,0

-5,9

-6,0

-8,0

-7,3

-7,5

-8,5

-9,5

-9,7

-10,1

-11,1

-11,4

-15,4

-14,3

-6,8

2010

0,1

-1,7

0,0

-2,5

-2,7 (-2,7; -2,9)

-3,3

-4,6

-3,6

-3,2

-4,2

-5,4

-4,6

-5,6

-4,7

-4,1

-5,3

-7,9

-7,0

-6,4

-7,1

-7,7

-9,1

-9,2

-10,4

-10,5

-32,4

-6,4

2011

-0,6

-1,0

0,9

-1,0

-4,1 (-3,8; -4,1)

-2,0

-3,7

-3,0

-2,7

1,6

-3,7

-4,0

-5,8

-4,4

-3,7

-5,1

-5,8

-4,7

-5,5

-4,5

-5,9

-6,3

-8,6

-9,5

-10,5

-4,7

2012

-2,4

-1,1

2,0

-0,7

-3,2 (-4,5; -4,3)

-1,2

-3,3

-3,0

-1,6

-3,3

-2,3

-3,2

-5,0

-4,1

-4,2

-4,9

-4,6

-3,6

-5,3

-3,6

-4,8

-3,8

-4,5

-5,3

-7,0

-9,3

-8,8

-3,8

Henstilling

Periode

Ingen henstilling

2011-2011

2011-2013

2011-2011

2010-2011

2011-2013

2010-2012

2010-2013

2010-2012

2011-2012

2010-2013

2010-2012

2010-2013

2010-2012

2010 - 2013

2010/11-2014/15

209-2014

2011 - 2015

Gns. 2011

≥0,5

0,75

0,25

0,75

≥0,5

0,75

1,5

1,25

1,75

2,25

2,75

1,25

1,5

1,75

2,25

1,24

Gns. årlig konsolidering

Anm.:

(1)

Tallene i parentes angiver seneste skøn i Danmarks Konvergensprogram, maj 2011 på EDP-form samt seneste skøn i Økonomisk Rede-

gørelse, maj 2011 på Nationalregnskabsform.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på G20 stedfortrædermødet den 8.-9. juli

2011

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte udfaldet af G20 stedfortrædermødet den 8.-9. juli 2011 i Paris.

Fokus for mødet ventes at være på G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst,

herunder implementeringen af G20-aftalen fra april om identifikation og håndtering af nogle

G20-landes makroøkonomiske ubalancer, herunder betydelige betalingsbalanceubalancer. End-

videre ventes drøftelser af reformer af det internationale monetære system, herunder især håndte-

ring af internationale kapitalbevægelser, samt finansiel regulering og råvarepriser. EU er forud

for G20 stedfortrædermødet nået til enighed om fælles EU-holdninger (Terms of Reference) til

sagerne på G20’s dagsorden.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en opfølgning på G20 stedfortrædermødet

for finansministre og centralbankchefer den 8.-9. juli 2011. Drøftelserne på G20-

mødet forventes at omhandle a) udsigterne for den globale økonomi, b) den fort-

satte implementering af G20’s fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret

vækst, c) reform af det internationale monetære system, d) prisudviklingen på

markedet for råvarer og e) finansiel regulering.

Den globale økonomi

Drøftelserne vedr. udsigterne for den globale økonomi forventes at fokusere på

den overordnede økonomiske situation i G20-landene, landenes offentlige finan-

ser, herunder håndteringen af budgetunderskud og stigende offentlig gæld, samt

globale ubalancer. Især gældskrisen i Europa forudses at få en del opmærksom-

hed, idet flere G20-lande har udtrykt bekymring over muligheden for, at gældskri-

sen via det finansielle marked vil sprede sig ud over de europæiske grænser.

ventes på G20-mødet at betone, at den økonomiske genopretning i Europa er

i gang, og at den i stadigt stigende grad er selvbærende drevet af stigende inden-

landsk efterspørgsel. Genopretningen er imidlertid ulige fordelt mellem medlems-

landene, hvilket afspejler at landene er på forskellige stadier i den økonomiske

tilpasning. Den økonomiske og finansielle situation i Europa er generelt blevet

bedre over de seneste måneder, men risici knyttet til gældsproblemerne i nogle

EU-lande er intensiveret, og udfordringerne for den europæiske banksektor er

stadig betydelige.

Der lægges fra EU’s side vægt på, at man har taget betydelige skridt mhp. at adres-

sere gældskrisen, herunder finanspolitiske konsolideringer og vækstfremmende

strukturreformer; styrket den finansielle stabilitet i form af oprettelsen af EFSM

og EFSF

, og nået til enighed om en permanent europæisk stabilitetsmekanisme

(ESM) fra 2013; en ny runde af omfattende stress-tests af de europæiske banker;

samt styrkelsen af EU’s lovgivning og tilsyn med den finansielle sektor. Endelig er

European Financial Stabilisation Mechanism (EFSM) og European Financial Stabilisation Facilty (EFSF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU tæt på at vedtage konkrete forbedringer af den økonomiske governance i EU,

herunder i form af styrket finanspolitisk overvågning og styrket overvågning af

konkurrenceevneubalancer internt i EU.

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 18.-19. februar 2011 i

Paris nåede G20-landene til enighed om en ”2-trins-tilgang” til identifikation af

makroøkonomiske ubalancer, hvor første trin består i identifikationen af perma-

nente ubalancer på baggrund af et begrænset antal indikatorer og benchmarks,

som kan føre til andet trin, der indebærer en mere dybdegående vurdering af årsa-

gerne til ubalancerne. Aftalen var et led i implementeringen af G20-rammen for

stærk, balanceret og bæredygtig vækst, som lanceredes på G20-topmødet i Pitts-

burgh tilbage i september 2009.

Ministrene nåede samtidig til enighed om, at indikatorerne for identificering af

permanente ubalance skal være 1) offentlige gæld og budgetunderskud, 2) privat

opsparingsbalance og gæld, samt 3) ekstern ubalance opgjort ved handelsbalance,

nettoinvesteringsindkomst og overførsler fra udlandet. Der var enighed om, at der

i vurderingen af landene i forhold til indikatorerne også bør tages tilstrækkelig

hensyn til landenes valutakurs samt finans- og pengepolitik.

På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-15. april 2011

nåede ministrene til enighed om de indikative benchmarks, som hver ubalancein-

dikator (jf. ovenfor) vil skulle vurderes op imod. Konkret anvendes fire statistiske

metoder for fastlæggelsen af de indikative benchmarks, og for hver indikator

sammenlignes skøn for perioden 2013-15 med benchmarkperioden 1990-2004.

Lande der vurderes at have makroøkonomiske ubalancer målt ved to eller flere af

de statistiske metoder vil gå videre til trin 2 i processen, og lande hvis BNP udgør

mere end 5 pct. af verdens samlede BNP underlægges særligt strenge udvælgelses-

regler. På baggrund af de vedtagne indikatorer og benchmarks nåede ministrene til

enighed om, at 7 ikke offentliggjorte lande går videre til trin 2 mhp. mere dybde-

gående analyse af årsagerne til ubalancerne.

Der ventes på G20 stedfortrædermødet den 8.-9. september 2011 en drøftelse af

implementeringen af trin 2 i identificeringen og håndteringen af makroøkonomi-

ske ubalancer, herunder en drøftelse af IMF’s foreløbige vurdering af årsagen til

ubalancerne i de 7 udpegede G20-lande.

Fra

EU’s side

lægges vægt på, at ambitionsniveauet i G20-landenes gennemførte

politiktiltag og forventninger fremadrettet generelt er for lavt i forhold til at leve

op til G20-forpligtelserne om at reducere globale ubalancer og sikre stærk, balan-

ceret og bæredygtig vækst. De udviklede G20-lande anerkender generelt behovet

for finanspolitiske konsolideringer, men flere af disse, herunder især USA og Ja-

pan, har ikke fremlagt en troværdig mellemfristet konsolideringsplan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår identificeringen af makroøkonomiske ubalancer er det EU’s

holdning, at trin 2 i G20’s evaluering bør anvendes til at adressere de underliggen-

de årsager til eksterne ubalancerne, herunder især at :



de udviklede G20-lande med underskud på betalingsbalancen (fx USA)

iværksætter de nødvendige finanspolitiske og strukturelle tilpasninger

mhp. varigt at reducere det offentlige underskud og øge den private op-

sparing;



at de udviklede G20-lande med betalingsbalanceoverskud (fx Tyskland)

gennemfører strukturelle reformer på bl.a. arbejds- og produktmarked før

at øge den indenlandske efterspørgsel;



At emerging market G20-lande med betalingsbalanceoverskud (fx Kina)

styrker de sociale sikkerhedsnet for at øge den indenlandske efterspørgsel,

liberaliserer de finansielle markeder samt går i retning af en mere fleksibel

valutakurs, som afspejler de underliggende økonomiske forhold.

Reform af det internationale monetære system

På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 14.-15. april 2011

drøftedes mulige tiltag til reformer af det internationale monetære system, som

kan lette tilpasningen af globale makroøkonomiske ubalancer uden at føre til kri-

ser, sikre en effektiv håndtering af store internationale kapitalbevægelser, indrette

effektive globale finansielle sikkerhedsnet til lande i betalingsbalanceproblemer

samt bevæge sig i retning af et internationalt monetært system som er mindre af-

hængigt af enkelte store reservevalutaer. Reformer af det internationale monetære

system er et centralt tema på det franske G20-formandskabs dagsorden, og forsla-

gene til reformer af systemet inkluderer både tiltag, som kan gennemføres på kort

sigt, samt mere vidtrækkende reformer, som i givet fald vil have en længere tids-

horisont.

På G20-mødet opnåedes enighed om at fokusere drøftelserne på få konkrete initi-

ativer til styrkelse af det internationale monetære system:

1. Kortlægge udviklingen over tid i den globale likviditet og analysere bag-

grunden for nogle landes opbygning af betydelige valutareserver;

2. Styrke den internationale økonomisk-politiske koordination for at undgå

abrupte tilpasninger og valutakurser, som ikke afspejler landenes underlig-

gende økonomiske forhold;

3. Udvikle en kriteriebaseret plan for indlemmelse af de store emerging mar-

kets’ valutaer i IMF’s kurv (Special Drawing Rights, SDR) af vigtige globa-

le reservevalutaer mhp. at udvide deres internationale rolle;

4. Styrke de globale finansielle sikkerhedsnet, herunder IMF’s lånefaciliteter,

til understøttelse af lande i aktuelle eller potentielle betalingsbalancepro-

blemer;

5. Styrke samarbejdet mellem IMF og de regionale finansielle sikkerhedsnet,

herunder EFSM/EFSF i EU og Chiang-Mai Initiativet i Asien;

6. Udvikle obligationsmarkeder i lokal valuta i emerging markets for at styrke

landenes modstandsdygtighed over for internationale kapitalbevægelser;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Udvikle ”samhørige konklusioner” for landenes håndtering af internatio-

nale kapitalbevægelser, herunder rammer for indførelse af begrænsninger

på kapitalens fri bevægelighed over grænser;

8. Styrke IMF’s overvågning.

Der har i G20-regi været nedsat en række arbejdsgrupper og underarbejdsgrupper,

som har søgt at opnå enighed om de 8 konkrete initiativer til styrkelse af det in-

ternationale monetære system. Arbejdsgrupperne ventes på det kommende G20

stedfortrædermøde at fremlægge resultaterne af drøftelserne i disse arbejdsgrupper

mhp. at udvikle anbefalinger til G20-finansministrenes møde i Washington i sep-

tember.

Der forventes på G20 stedfortrædermødet at være særlig fokus på spørgsmålet

om landenes håndtering af internationale kapitalbevægelser. En række emerging

markets har i de seneste år – som reaktion på betydelige kapitalindstrømninger og

for at modvirke tegn på overophedning – indført begrænsninger på kapitalens frie

bevægelighed over grænserne. Enkelte emerging markets mener, at kapitalkontrol

er nødvendigt og bør indgå i landenes vifte af mulige økonomisk-politiske tiltag til

håndterings af store kapitalindstrømninger. Omvendt mener de udviklede lande,

herunder USA og EU, at kapitalkontrol bør være sidste udvej når alle andre øko-

nomisk-politiske tiltag viser sig utilstrækkelige, herunder finans- og pengepolitik,

finansielle strukturreformer og makroprudentielle tiltag. Princippet om frie kapi-

talbevægelser indgår i EU’s traktater. Det forventes, at G20 vil kunne nå til enig-

hed om en fælles tilgang til kapitalbevægelser og kapitalkontrol, baseret på lande-

nes erfaringer. IMF forventes at få en særlig rolle i forhold til overvågning af de

internationale kapitalbevægelser og vejlede landene i eventuel anvendelse af kapi-

talkontrol.

Fra

EU’s side

støttes udviklingen af en fælles G20-tilgang til håndteringen af

internationale kapitalbevægelser. Der lægges vægt på, at kontrol af kapitalbevægel-

ser kun bør indføres som en sidste udvej når alle andre økonomisk-politiske tiltag

viser sig utilstrækkelige. Kapitalkontrol skal være målrettet den konkrete udfor-

dring, være midlertidig og være ledsaget af en klar exitstrategi for disse tiltag. End-

videre arbejder EU for, at IMF får en aktiv rolle i overvågningen af globale kapi-

talbevægelser, og at IMF vejleder landene i håndteringen af kapitalbevægelser.

Prisudsvingene på markedet for råvarer

Der ventes på G20 stedfortrædermødet en drøftelse af udviklingen i råvarepriser-

ne, herunder især sammenhængen mellem de seneste års stigende råvarepriser og

udsvingene i disse, og udbredelsen af afledte finansielle produkter (råvarederiva-

ter). En række G20-lande, herunder det franske G20-formandskab og flere emer-

ging market landene, har udtrykt ønske om at adressere udfordringerne relateret til

prisudsvingene på markedet for råvarer. G20 har nedsat en særlig ”fact-finding”

arbejdsgruppe, som skal søge at opnå bedre indblik i a) udviklingen i råvarepriser-

ne og de drivende kræfter bag denne, b) konsekvenserne af prisudviklingen for

vækst, indkomstfordeling, prisstabilitet, finansiel stabilitet samt for den økonomi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske politik. Arbejdsgruppen ventes at fremlægge sin rapport umiddelbart inden

G20-mødet.

lægger vægt på behovet for øget gennemsigtighed på de fysiske og finansielle

markeder for råvarer, herunder i form af bedre kvalitet af og tilgang til data for

positioner i disse markeder. Der er behov for et effektivt system til at modvirke

og forhindre markedsmisbrug og -manipulation, og man bør i den forbindelse

overveje forskellige mulige instrumenter til at opnå dette. Endelig er der behov for

at sikre effektiv regulering og tilsyn med handlen med råvarederivater. Den fælles

EU-holdning afspejler de rådskonklusioner, som ECOFIN nåede til enighed om

på det uformelle rådsmøde i april.

Finansiel regulering

Der er i G20 opnået enighed om at implementere de nye kapital- og likviditets-

standarder for banker (det såkaldte Basel III-regelsæt) foreslået af Basel-komitéen

inden for den aftalte tidsramme. De nye standarder vil skulle udmøntes i regler i

de enkelte lande og i EU-lovgivning. G20 endosserede endvidere anbefalingerne

fra Financial Stability Board (FSB) vedr. styrkelse af intensiteten og effektiviteten

af det finansielle tilsyn samt vedr. rammer, processer og tidsplaner for håndtering

af risici forbundet med systematisk vigtige finansielle institutioner (”too-big-too-

fail”). G20-finansministrene ventes på det kommende møde at gøre status over

fremskridtene i arbejdet indenfor finansiel regulering.

EU-landene

lægger stor vægt på opretholde momentum mht. forbedring af det

finansielle system og prioriterer, herunder især rettidig og konsistent implemente-

ring af Basel III-reglerne i alle G20-landene; udvikling og implementering af fælles

rammer for håndtering af risici forbundet med systemisk vigtige finansielle institu-

tioner (herunder en robust metodologi til identifikation af systemisk vigtige finan-

sielle institutioner); yderligere fremskridt på identificering af ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktioner; enighed om anbefalinger til styrket tilsyn med og regulering af

”shadow-banking system”; styrkede redskaber til bankkrisehåndtering; corporate

governance i den finansielle sektor; vedtagelse af de internationale finansielle

regnskabsstandarder (IFRS) af alle større jurisdiktioner.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-

ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20 stedfor-

trædermødet.

Regeringen lægger generelt vægt på en grundig forberedelse i EU af fælles input

og holdninger til G20-møderne. Regeringen lægger stor vægt på, at gennemførel-

sen af initiativerne i G20 er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-

politiske rammer og beslutninger, herunder for så vidt angår G20-landenes koor-

dinering af finanspolitiske konsolideringsstrategier og implementeringen af G20-

rammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Regeringen støtter G20’s arbejde med at identificere makroøkonomiske ubalancer

og analysere de underliggende årsager til disse. Initiativet er et vigtigt element i

adresseringen af de globale ubalancer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk,

balanceret og bæredygtig vækst. Det er afgørende, at G20-landene gennemfører

de finanspolitiske tilpasninger og strukturreformer der er nødvendige for at redu-

cere landenes ubalancer.

For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldte

Basel III-regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober

2010, støttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk side

lægges der vægt på fleksibel implementering af reglerne - herunder særligt i det

aktuelle arbejde hermed i EU - således at der f.eks. tages hensyn til det danske

realkreditsystem.

Andre landes holdning

Der ventes bred enighed i EU om den fælles EU-holdning (Terms of Reference)

forud for G20 stedfortrædermødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s bud-

get for 2011

Resume

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 4 til EU’s 2011-budget, der vedrører

følgende forhold:

1) Kommissionen foreslår en tilførsel af 43,9 mio. euro i betalingsbevillinger og 52,2 mio. euro i

forpligtelsesbevillinger til håndtering af migrations- og flygtningestrømme i Middelhavet, herunder

til Frontex-agenturet. Kommissionen har anvist finansiering til tilførslen af betalingsbevillinger-

ne. Der er ikke anvist fuld finansiering af tilførslen af forpligtelsesbevillinger, der vil komme til

udbetaling i senere år, hvilket vil medføre statsfinansielle konsekvenser for Danmark efter 2011.

2) Forslaget indeholder endvidere de årligt tilbagevendende tekniske ændringer på budgettets

indtægtsside som følge af revision af en række overslag, som lå til grund for 2011-budgetforslaget,

samt en korrektion af UK-rabatten. Herved nedjusteres det danske EU-bidrag i 2011 isoleret

set med ca. 168 mio. kr.

KOM(2011) 375

Baggrund og indehold

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for

2011 (KOM (2011) 375).

Tilførsel af midler til håndtering af migrations- og flygtningestrømme

Kommissionen foreslår på baggrund af udviklingen i det Sydlige Middelhav at

tilføre flere ressourcer til EU’s håndtering af migrations- og flygtningestrømme i

regionen.

Kommissionen foreslår konkret at tilføre 52,2 mio. euro i

forpligtelsesbevillinger

43,9 mio. euro i

betalingsbevillinger

til området, der skal anvendes til at styrke Fron-

tex-agenturets maritime operationer samt til udbetalingerne fra Fonden for De

Ydre Grænser, Den Europæiske Flygtningefond samt Den Europæiske Tilbages-

endelsesfond til Italien, Grækenland, Malta og Cypern til at finansiere flygtninge-

centre, ID-kontrol og screening, hjemsendelser af flygtninge samt tolkning mv.

Den Europæiske Flygtningefond samt Den Europæiske Tilbagesendelsesfond er

omfattet af det retlige forbehold.

Tilførslen i betalingsbevillingerne på 43,9 mio. euro finansieres fuldt ud via ufor-

brugte midler til energiprojekter under Den Europæiske Økonomiske Genopret-

ningsplan, mens der kun er anvist finansiering til 11,1 mio. euro ud af de samlede

52,2 mio. euro af tilførslen af forpligtelsesbevillinger. Finansieringen af forpligtel-

sesbevillingerne kommer fra uforbrugte midler under et initiativ for kriminalitets-

forebyggelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag indebærer således netto ikke nogen bevillingsforhøjelse i

betalingsbevillinger men en bevillingsforhøjelse på 41,1 mio. euro i forpligtelses-

bevillinger.

Tekniske korrektioner af budgettets indtægtsside

Kommissionens ændringsforslag nr. 4 indeholder endvidere en række tekniske

korrektioner af 2011-budgettet som følge af opdaterede skøn for bl.a. landbrugs-

afgifter, moms og BNI samt korrektion af UK-rabatten. Herved reduceres det

danske bidrag til EU’s budget i 2011 netto med ca. 168 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 3

Korrektion af dansk EU-bidrag i 2011 som følge af ajourføring af skøn for indtægtssiden af

EU’s budget (mio. kr.)

EU’s indtægtskilder

Landbrugsafgifter

Told

Moms

BNI

UK-rabat

Samlet

Mio. kr.

0,0

22,4

8,2

-301,4

102,2

-167,9

Anm.: Forskellen i sum skyldes afrunding

Revision af skøn for landbrugsafgifter, told, momsgrundlag og BNI

På basis af aktuelle oplysninger foretages der i henhold til praksis en ajourføring i

forhold til de skøn fra maj 2010, som lå til grund for budgetforslaget for 2011.

Ajourføringen er alene udtryk for en omfordeling af de samlede nødvendige ind-

tægter mellem indtægtskilder og mellem medlemsstaternes bidrag til finansierin-

gen. Indtægternes samlede størrelse berøres ikke.

De ændrede skøn for landbrugs- og sukkerafgifter, toldindtægter og det samlede

momsgrundlag medfører isoleret set en forventet dansk merbetaling til EU’s bud-

get for 2011 på i alt ca. 31 mio. kr. Det samlede overslag over sukkerafgifterne for

2010 er uændret, mens EU’s toldindtægter opkrævet i Danmark skønnes at stige

med 6,5 pct. i forhold til overslaget fra maj 2010. Hovedårsagen til denne stigning

er, at vareimporten fra lande uden for EU skønnes at være steget i 2011. EU's

samlede momsgrundlag for 2011 anslås til at stige med 1,5 pct. i forhold til over-

slaget fra maj 2010.

Endvidere opjusteres det samlede EU BNI-grundlag for 2011 med 1,1 pct. I for-

hold til tidligere skøn udgør det isolerede danske BNI-grundlag imidlertid en min-

dre andel af EU’s samlede BNI, hvilket medfører et mindre dansk BNI-bidrag på

ca. 301 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Korrektion af budgetuligevægt til fordel for Storbritannien (UK-rabatten)

Der gennemføres en teknisk korrektion af UK-rabatten vedrørende regnskabsåre-

ne 2006, 2007 og 2010. Korrektionen vedrørende UK-rabatten er alene udtryk for

en intern omfordeling mellem medlemsstaternes bidrag til finansieringen af EU’s

egne indtægter og berører derfor ikke indtægternes samlede størrelse.

De reviderede skøn for UK-rabatten i 2006, 2007 og 2010 medfører isoleret set et

højere dansk EU-bidrag på ca. 102 mio. kr. i 2011.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at kunne

støtte forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Kommissions ændringsforslag nr. 4 indebærer, at det danske bidrag til EU’s bud-

get for 2011 isoleret set nedjusteres med ca. 168 mio. kr. som følge af den tekni-

ske ajourføring af skønnene for budgettets indtægtsside.

Danmark medfinansierer ikke bevillingstilførslen til Den europæiske Flygtninge-

fond samt Den Europæiske Tilbagesendelsesfond, idet fondene er omfattet af det

retlige forbehold. Som følge heraf vil Danmark modtage en refusion på 0,8 mio.

kr.

Der er ikke anvist fuld finansiering af tilførslen af midler i forpligtelsesbevillinger

til håndteringen af migrations- og flygtningestrømme, idet der alene er anvist fi-

nansiering af 11,1 mio. euro ud af 52,2 mio. euro. Dette vil medføre merudgifter

efter 2011, når midlerne kommer til udbetaling – nærmere bestemt ca. 6,1 mio.

kr.

Høring

Ikke relevant.

Der er i beregningen ikke taget højde for refusionen på forbeholdsområdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan støtte tilførslen af midler til håndtering af migrations- og flygtnin-

gestrømme i Middelhavet til Frontex samt til de nævnte fonde samt Kommissio-

nens forslag til finansiering af tilførslen i betalingsbevillinger.

Regeringen lægger meget stor vægt på budgetdisciplin og arbejder for, at EU’s

budget afspejler de konsolideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene. Re-

geringen er på baggrund heraf kritisk overfor en ufinansieret forhøjelse af forplig-

telsesbevillingerne til håndtering af migrations- og flygtningestrømme og lægger

vægt på, at der anvises fuld finansiering hertil.

For så vidt angår delen af ændringsbudget 4, der vedrører ajourføringen af skøn-

nene for budgettets indtægtsside, kan Danmark tilslutte sig denne, idet der er tale

om en fast årlig teknisk ændring, som følger af reglerne i henholdsvis Rådets afgø-

relse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter

(2000/597/EF, Euratom) og Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske

Fællesskabers egne indtægter (2007/436/EF, Euratom).

Andre landes holdning

Et klart flertal af EU’s medlemslande forventes at kunne støtte tilførslen af midler

til håndtering af migrations- og flygtningestrømme samt forslaget til finansiering

af tilførslen af betalingsbevillingerne hertil. En række medlemslande er imidlertid

kritiske overfor, at Kommissionen ikke har anvist fuld finansiering til tilførslen af

forpligtelsesbevillingerne.

Det forventes, at alle medlemslandene kan støtte den del af ændringsbudget 4, der

vedrører den tekniske ajourføring af EU-budgettets indtægtsside.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

Bankstresstest

EU-banktilsynsmyndigheden EBA er aktuelt ved at koordinere og gennemføre en fælles EU

stresstest af de større europæiske banker, som ventes offentliggjort i midten af juli. Stresstesten er

sammen med de aktuelle tiltag til styrkelse af reguleringen og tilsynet med den finansielle sektor

en del af det igangværende arbejde med at styrke den finansielle stabilitet på baggrund af krisen.

Ministrene ventes på det kommende møde i ECOFIN at drøfte status for sagen forud for offent-

liggørelsen.

Baggrund

EU-banktilsynsmyndigheden EBA er aktuelt ved at koordinere og gennemføre en

fælles EU stresstest af de større banker i EU, som ventes offentliggjort til som-

mer, formentlig i begyndelsen eller midten af juli.

Stresstesten skal generelt vurdere de testede bankers modstandsdygtighed (og

dermed også den overordnede sundhed af det europæiske banksystem) ved kon-

kret at vurdere, om bankerne kan modstå på forhånd opstillede tænkte stresssce-

narier uden yderligere kapitaltilførsel, eller om der vil være behov for kapitaltil-

førsler eller andre tiltag, evt. forebyggende, såfremt de undersøgte stressscenarier

helt eller delvist måtte materialisere sig. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at

der er tale om en test af en hypotetisk men realistisk negativ udvikling, som ikke

nødvendigvis vil blive realiseret.

Der vil blive offentliggjort supplerende information om de deltagende bankers

eksponering over for statsgæld fra de enkelte medlemslande fordelt på forskellige

løbetider, således at der vil være fuld gennemsigtighed vedr. mulige risici for de

enkelte banker knyttet til statsgældsmarkederne.

Der ventes på det kommende ECOFIN en drøftelse af status for stresstesten for-

ud for offentliggørelsen.

Indhold

Stresstesten koordineres af den europæiske banktilsynsmyndighed EBA, men

gennemføres af de nationale tilsynsmyndigheder i de enkelte lande i samarbejde

med de banker, der deltager i testen. EBA har modtaget de første resultater af

testen, og der er aktuelt en ”peer review”-proces i gang, hvor resultaterne fra de

enkelte lande sammenholdes for at sikre en ensartet tilgang og den højest mulige

troværdighed af testen.

De foreløbige eller endelige resultater af stresstesten er ikke blevet forelagt ECO-

FIN.

ECOFIN vedtog på sit møde den 17. maj en fælles erklæring vedrørende princip-

per for medlemslandenes beredskabsplaner (”backstops”) for håndtering af ban-

ker, som stresstesten måtte indikere kunne få behov for at styrke kapitalgrundlag

o.l. Erklæringen opstillede en række konkrete principper for de instrumenter, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemslandene skal forberede og kommunikere forud for, at resultaterne af

stresstesten offentliggøres. Det følger bl.a. af erklæringen, at alle medlemsstater vil

have beredskabsplaner klar og offentliggøre disse sammen med resultaterne af

stresstesten. Det kan være såvel private som offentlige løsninger, herunder f.eks.

planer for kapitalbevarelse, kapitalforøgelse, bankrestrukturering, frasalg af akti-

ver, overførsel af aktiver, opsplitning af kerne- og ikke-kerneaktiviteter og evt.

fusioner. Private løsninger vil være at foretrække og brug af offentlige midler vil

kun være muligt som en sidste udvej, hvis behovet opstår, og under strenge betin-

gelser, herunder ikke mindst overholdelse af EU’s statsstøtteregler, fremsendelse

af restruktureringsplaner mv. Beredskabsplaner, der indeholder offentlig støtte,

skal klart specificere, hvilke konkrete værktøjer (garantier, kapitalindskud, etc.),

der er tale om, og implikationerne heraf for de offentlige finanser skal fremgå.

Banker, der ikke består testen, vil i udgangspunktet have 3 måneder til at fremlæg-

ge en plan for, hvordan de vil adressere deres respektive svagheder, og 6 måneder

til at implementere de konkrete tiltag.

DER’s konklusioner fra mødet 23.-24. juni 2011 understregede vigtigheden af høj

troværdighed og gennemsigtighed i fuld overensstemmelse med EBA’s metodolo-

gi og retningslinjer, og vigtigheden af, at alle deltagere sikrer en høj kvalitet af ud-

kommet. Alle nødvendige tiltag i overensstemmelse med internationale standarder

vil skulle iværksættes for at adressere mulige sårbarheder i bankerne, som testen

måtte bringe frem i lyset.

Der ventes på det kommende ECOFIN en drøftelse af sagen forud for offentlig-

gørelsen.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den fælles erklæring vedr. bered-

skabsplanerne for stresstesten ved forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN’s

møde den 17. maj 2011.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes gennemførelse af stresstesten, som er et vigtigt tiltag for at

styrke den finansielle stabilitet.

Fra dansk side lægges der vægt på, at typen af beredskabsplaner og den aftalte

kommunikation i de enkelte medlemsstater afspejler principperne i ECOFIN’s

erklæring, og at der differentieres efter situationen i det enkelte land, herunder

testens konkrete resultater for det pågældende lands deltagende banker. Evt. brug

af offentlige midler som led i de enkelte landes beredskabsplaner skal kun være

mulig som en sidste udvej, hvis et konkret behov opstår, og skal være godkendt i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler m.v.

Andre landes holdning

Der ventes generel støtte til stresstesten fra de øvrige medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Omnibus II (forslag til direktiv om ændring af direktiv

2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF)

Resumé

Den nye europæiske tilsynsstruktur trådte i kraft den 1. januar 2011 med etablering af en ny euro-

pæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en ny europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejds-

markedspensionsordninger (EIOPA) og en ny europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA).

Formålet med omnibusdirektiverne er at justere EU-lovgivningen på det finansielle område, dvs. de

enkelte direktiver m.v., således at den nye europæiske tilsynsstruktur kan fungere i praksis.

Omnibus I blev færdigforhandlet i 2010 og vedrører bankområdet og værdipapirområdet. Kommis-

sionen offentliggjorde den 19. januar 2011 forslag til Omnibus II. Omnibus II vedrører forsikrings-

området (Solvens II-direktivet) og Prospektdirektivet vedr. oplysningskrav vedr. værdipapirudstedel-

ser. Omnibus II indeholder således forslag til en ændring af disse to direktiver for at specificere de

beføjelser, EIOPA og ESMA får under den nye tilsynsstruktur på disse to områder, herunder

indenfor hvilke områder EIOPA og ESMA kan fastlægge bindende tekniske standarder. Herud-

over indeholder Omnibus II ændringer af Solvens II direktivet, som adresserer spørgsmål opstået

i forbindelse med forberedelsen af implementeringen af direktivet, herunder forslag til en generel

udskydelse af Solvens II i formentlig 1 år samt specifikke overgangsordninger for dele af Solvens

II i op til 10 år. Det er muligt, Rådet skal tage stilling til det foreliggende kompromis i nærme-

ste fremtid.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2011)08 og formand-

skabets seneste kompromistekst og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2011) 08

Baggrund

Den nye europæiske tilsynsstruktur trådte i kraft den 1. januar 2011 med etablering af

en ny europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en ny europæisk tilsynsmyndighed

for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en ny europæisk

værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA).

Formålet med omnibusdirektiverne er at justere lovgivningen, således at den nye

europæiske tilsynsstruktur kan fungere i praksis. Det gælder primært 1) udpegning af

områder i de enkelte finansielle direktiver, hvor EU-tilsynsmyndigheder skal udar-

bejde udkast til bindende tekniske tilsynsstandarder, 2) tilpasning til den nye proce-

dure for bindende mægling mellem nationale tilsyn, hvor EU-tilsynsmyndighederne

får beslutningskompetencen ved uenigheder, og 3) konsekvensrettelser, f.eks. i for-

hold til udveksling af information mellem nationale tilsyn og de nye EU-

tilsynsmyndigheder.

Af bilag 1 fremgår den gældende proces under den nye tilsynsstruktur for udarbej-

delse af bindende tekniske standarder, og den kontrol, der vil være hermed, samt

bestemmelserne vedr. bindende mægling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omnibus I blev færdigforhandlet i 2010 og vedrører bankområdet og værdipapirom-

rådet.

Omnibus II præciserer EIOPA’s og ESMA’s beføjelser i forbindelse med udmønt-

ning af henholdsvis Solvens II-direktivet vedr. forsikringsområdet og Prospektdirek-

tivet vedr. oplysningskrav ved værdipapirudstedelser.

Indhold

Omnibus II indebærer således (på samme vis som Omnibus I):



udpegning af de områder i de to direktiver (Solvens II og Prospektdirekti-

vet), hvor EIOPA og ESMA skal udarbejde udkast til bindende tekniske

standarder.



tilpasning af de to direktiver til den nye procedure for mægling mellem for-

skellige landes nationale tilsyn, hvor EIOPA og ESMA får en mæglende

funktion og i sidste instans beslutningskompetence, såfremt der er uenighed

mellem de nationale tilsyn.



konsekvensrettelser i de to direktiver, f.eks. i forhold til udveksling af in-

formation mellem nationale tilsyn og de nye EU-tilsynsmyndigheder.

Omnibus II indeholder desuden en række områder, hvor EU-kommissionen skal

udforme delegerede retsakter, der skal understøtte disse områder. I det seneste kom-

promisforslag vedr. Omnibus II er deadline for færdiggørelse af en række af de dele-

gerede retsakter og tekniske standarder generelt fastsat til den 1. januar 2014 i tråd

med forslagets implementeringsdato den 1. januar 2014. Kompromisforslaget angi-

ver desuden for hvert område, om EU-tilsynsmyndighederne forpligtes til at udar-

bejde udkast til bindende tekniske standarder, eller om EU-tilsynsmyndighederne er

stillet mere frit i forhold til, om de vil gøre brug af muligheden for at udarbejde ud-

kast til bindende tekniske standarder.

Herudover skal Omnibus II tilrette særligt Solvens II direktivet til Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvori mekanismen for Kommissionen

til at vedtage gennemførselsforanstaltninger ændres.

Endelig indeholder Omnibus II som noget væsentligt forslag om generelle og speci-

fikke overgangsordninger i forhold til ikrafttrædelse af Solvens II direktivet, som

oprindeligt skulle være trådt i kraft 1. januar 2013.

Prospektdirektivet

Prospektdirektivet vedrører oplysningskrav i forbindelse med udstedelse af værdipa-

pirer, f.eks. i forbindelse med aktieemissioner o.l., og blev vedtaget i revideret version

i 2010. Omnibus II præciserer direktivet ved at give ESMA beføjelser til at udarbejde

udkast til bindende tekniske standarder på følgende områder:



Proces ved nationale tilsynsmyndigheders godkendelse af prospekter, herun-

der tidsfrister. Udkast til standard skal foreligge senest den 1. januar 2014



Offentliggørelse af prospekter (f.eks. tidsfrister og form). Udkast til standard

skal foreligge senest den 1. januar 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærmere krav vedr. markedsføring af udbud af værdipapirer mv. (f.eks. krav

om at oplysninger er i overensstemmelse med prospektet). Udkast til stan-

dard skal foreligge senest den 1. januar 2014

Kommissionen tillægges ikke beføjelse til at udarbejde delegerede retsakter i forbin-

delse med Prospektdirektivet.

Solvens II direktivet



Rammedirektivet for Solvens II blev vedtaget af Europa-Parlamentet i 2009. Hoved-

formålet med Solvens II er at give forsikringstagerne betryggende beskyttelse, at give

forsikringsselskaber ensartede regler indenfor det indre marked, at øge europæiske

forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt og at understøtte finansiel sta-

bilitet. Herudover ønsker EU-Kommissionen at sætte øget fokus på blandt andet

stresstests og god selskabsledelse. Solvens II indeholder blandt andet regler for, at

forsikringsselskaberne har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påtager sig.

Kommissionen er påbegyndt arbejdet med at færdiggøre et udkast til de nærmere

gennemførselsforanstaltninger til Solvens II. Forslaget til gennemførselsforanstalt-

ninger må forventes først at blive fremlagt, når Omnibus II er vedtaget. Seneste

melding fra Kommissionen er oktober 2011 for forslag til gennemførselsforanstalt-

ninger.

Omnibus II fastlægger EIOPA’s beføjelser ved udmøntning af Solvens II.

Overgangsordninger

Da Solvens II rammedirektivet blev vedtaget i 2009 var det hensigten, at direktivet

skulle træde i kraft den 1. januar 2013.

I Kommissionens forslag til Omnibus II direktiv lægges der op til overgangsperi-

oder på op til 10 år for en række specifikke elementer i Solvens II-direktivet. Det

drejer sig for det første om en maksimal overgangsperiode på 10 år fra ikrafttrædel-

sesdatoen vedrørende værdiansættelse, kapitalberedskab, solvenskrav (SCR) og kapi-

tal-tillæg, der er de grundlæggende elementer ved beregning og vurdering af virk-

somhedens risiko og kapital. For det andet en maksimal overgangsperiode på 3 år fra

ikrafttrædelsesdatoen vedrørende indberetning af solvensoplysninger til tilsyn, sel-

skabsledelse og offentliggørelse af solvensoplysninger.

I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er de specifikke overgangsord-

ninger indsnævret til kun at vedrøre: (1) anerkendelsen af allerede udstedt ansvar-

lig kapital som ellers ikke ville kunne medtages i kapitalgrundlaget (2) særlige be-

stemmelser om den rentekurve, selskaberne skal anvende til værdiansættelsen af

hensættelserne og (3) en indfasning af visse standardparametre til at beregne sol-

venskapitalkravet for markedsrisiko. Overgangsperioden er endvidere indskrænket

i forhold til Kommissionens forslag, således at der lægges op til en overgangsperi-

ode på op til 7 år efter ikrafttrædelsesdatoen for ad. (1), op til 10 år for ad. (2) og

frem til 31. december 2015 for ad. (3). Kompromisforslaget foreslår samtidig en

generel udskydelse af ikrafttræden af reglerne i Solvens II direktivet med 1 år fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. januar 2013 til 1. januar 2014. Derudover foreslår kompromisforslaget en efter-

følgende yderligere overgangsperiode på 1 år (dvs. frem til 1. januar 2015), hvor

selskaber, der ikke i udgangspunktet lever op til kapitalkravet i direktivet, skal ori-

entere tilsynsmyndighederne herom og udarbejde planer for hvordan de vil leve

op til Solvens II, når direktivet træder i kraft. De pågældende virksomheder vil

have en periode på 12 måneder til at leve op til kapitalkravet fra det konstateres, at

de ikke overholder kravet, og de 12 måneder kan således i princippet løbe ud over

1. januar 2015.

Bindende tekniske standarder, tvistbilæggelse og Lissabontraktaten

Omnibus II præciserer derudover på hvilke specifikke områder inden for Solvens II,

at EU-tilsynsmyndighederne kan udarbejde udkast til bindende tekniske standarder.

De bindende tekniske standarder skal udarbejdes indenfor følgende områder:



Struktur, skabeloner og indhold for tilsynsindberetninger og krav til offent-

liggørelse. Udkast til standard skal foreligge senest den 1. januar 2014.



Processer i relation til at tilsynsmyndigheden beslutter, beregner og fjerner

kapitaltillæg, f.eks. hvor meget et selskabs risikoprofil må afvige fra standard-

antagelserne før tilsynsmyndigheden skal påbyde et kapitaltillæg. Udkast til

standard skal foreligge senest den 1. januar 2016.



Metoder for værdiansættelse af aktiver og passiver, f.eks. i hvilket omfang

regnskabsregler kan anvendes til opgørelse af solvensbalancen eller alterna-

tivt særlige regler f.eks. hvorvidt værdien af goodwill kan indregnes til sol-

vensberegninger. Udkast til standard skal foreligge senest den 30. september

2012 vedrørende tilpasning til de internationale regnskabsregler og ellers den

1. januar 2014.



Principper for fastlæggelse af rentekurven, der anvendes til tilbagediskonte-

ring af de fremtidige betalingsstrømme som følge af forsikringsforpligtelser-

ne. Udkast til standard skal foreligge senest den 30. september 2012



Proces for tilsynsanerkendelse af ansvarlig kapital. Der er ikke angivet tids-

frist og det vil være op til EIOPA at vælge, om man vil udarbejde tekniske

standarder på dette område.



Begrænsninger for indregningen vedrørende afskærmet (”ring-fenced”) kapi-

tal, f.eks. nærmere definitioner af, hvornår et selskab vurderes at have sådan-

ne strukturer. Udkast til standard skal foreligge senest den 31. december

2016



Standardmetoden til beregning af solvenskapitalkravet, dvs. de nærmere for-

udsætninger for anvendelsen af de risikoberegninger der ligger i standard-

modellen. Udkast til standard skal foreligge senest den 30. september 2012.



Krav til proceduren for tilsynsanerkendelse af interne modeller til beregning

af solvenskapitalkravet samt efterfølgende ændringer heri. Udkast til standard

skal foreligge senest den 31. december 2016, dog med deadlines hhv. den 30.

september 2012 og den 31. december 2014 vedrørende anerkendelse af del-

vis intern model



Krav knyttet til securitisering og såkaldte ”special purpose vehicles” (SPV’er)

uden for virksomhedens balance for at sikre effektiv ledelse og styring samt

korrekt risikovurdering af disse. Der er ikke angivet tidsfrist og det vil være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

op til EIOPA at vælge, om man vil udarbejde tekniske standarder på dette

område.



Tilsynssamarbejde – kollegiers funktionsområde, informationsudveksling og

definition af signifikant filial – EIOPA skal analysere dette hvert 3. år og hvis

det er nødvendigt udarbejde tekniske standarder

Kommissionen har beføjelse til at underbygge de ovenstående områder med delege-

rede retsakter.

Herudover tilpasses direktiverne den nye procedure for bilæggelse af uenigheder

mellem forskellige landes tilsyn, hvor EIOPA får en mæglende funktion og i sid-

ste instans beslutningskompetence, såfremt der er uenighed mellem de nationale

tilsyn. Omnibus II specificerer eksempelvis, at EIOPA skal inddrages, såfremt der

opstår uenighed mellem nationale tilsyn, der er involveret i anerkendelse af en

model i en grænseoverskridende koncern. Endelig foretages en række konsekvens-

rettelser, f.eks. i forhold til udveksling af information mellem nationale tilsyn og

de nye EU-tilsynsmyndigheder.

Et væsentligt element i omnibusforslaget er fastsættelsen af den rentekurve sel-

skaberne skal anvende til at beregne nutidsværdien af deres forsikringsforpligtelser

med. Der foreslås at justere rentekurven med en anti-cyklisk faktor (en ”illikvidi-

tetspræmie”) som skal modvirke, at selskaberne i tilfælde af markedsuro risikerer

mismatch mellem aktiver og forpligtelser, som kan true kapitalgrundlaget. En så-

dan anti-cyklisk faktor skal således sikre, at selskaberne ikke bliver tvunget til at

sælge ud af deres rentefølsomme aktiver i tider med uro på finansmarkederne,

hvilket i sig selv ville kunne forværre prisfald og markedsuro. I Omnibus II-

forslaget præciseres det, at EIOPA skal fastsætte værdien af den anti-cykliske fak-

tor ligesom EIOPA skal beslutte, hvornår en sådan faktor må anvendes, dvs.

hvornår der er uro på finansmarkederne.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til omnibus II-direktiv har hjemmel i artikel 114 i Trakta-

ten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er om-

fattet af den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Det vurderes, at udkastet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensar-

tede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrer

fælles regler og ensartet fortolkning af og tilsyn med disse. Herudover udmønter

forslaget i høj grad allerede vedtaget EU-regulering i form af den nye europæiske

tilsynsstruktur og Solvens II direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning. Det for-

ventes, at Europa-Parlamentets rapport kommer i juni 2011 og at der herefter vil

være en proces i Europa-Parlamentet frem til afstemning i november 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prospektdirektivet

Prospektdirektivet er implementeret i Lov om værdipapirhandel og prospektbe-

kendtgørelsen.

Solvens II

Forsikringsområdet er reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-

kendtgørelser. Herunder kan særligt nævnes bekendtgørelse om solvens og driftspla-

ner, bekendtgørelse om ledelse og styring, samt bekendtgørelse om finansielle rap-

porter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

For både Solvens II og Prospektdirektivet er det muligt, at de konkrete bindende

standarder, som hhv. EIOPA og ESMA vil udarbejde, vil kunne føre til behov for

lovændringer hvis f.eks. den tilsynspraksis, som standarden vedrører, hidtil har været

forankret direkte i lovgivningen. Det vil afhænge af udformningen af de konkrete

standarder.

Statsfinansielle konsekvenser

Omnibus II-forslaget ventes ikke at give anledning til statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil generelt bidrage til et velfungerende indre marked på det finansielle

område, der vil gøre det nemmere for finansielle virksomheder at agere på tværs

af grænserne i EU, hvilket kan styrke konkurrencen, sænke priserne og fremme

kvalitet til gavn for virksomheder, forbrugere og den generelle økonomiske vækst.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag vedr. Omnibus II har været sendt i høring i

EU-specialudvalget for den finansielle sektor med høringsfrist den 11. februar

2011. Det gav anledning til følgende bemærkninger:

Forsikring & Pension finder, at der fra dansk side i forhandlingerne bør lægges afgø-

rende vægt på, at der i forbindelse med eventuelle overgangsregler sikres et level

playing field for de danske forsikringsselskaber. Der bør derfor fra dansk side ikke

være entydigt fokus på hurtig dansk implementering.

Realkreditrådet bemærker, at der i Solvens II gennemførselsforanstaltningerne indgår

uhensigtsmæssige ”cliff effects” for realkreditobligationer i fastlæggelsen af kapital-

kravet til spændrisiko (kreditrisiko) på obligationerne. ”Cliff effects” er den effekt der

kan forekomme, når f.eks. et værdipapir nedgraderes af et kreditvurderingsbureau, og

hvor kapitalbelastningen kan gøre, at forsikrings- og pensionsselskaber hurtigt vil

frasælge værdipapirerne fra obligationsbeholdningen. De opstår i Solvens II, da kun

AAA ratede realkreditobligationer får særlig behandling. En nedgradering af obligati-

onerne fra AAA til AA vil derfor give en særlig stor forøgelse af kapitalkravet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet anfører i den forbindelse, at en nedgradering af realkreditudstedelser

fra ratingklasse AAA til AA næsten vil fordoble kapitalkravet på disse obligationer

hos forsikrings- og pensionsselskaberne.

Realkreditrådet finder, at det er vigtigt for det danske realkreditmarked, at der i de

endelige gennemførselsforanstaltninger ikke indgår sådanne ”cliff effects”.

Hvis det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende løsning i gennemførselsforanstalt-

ningerne, foretrækker Realkreditrådet den længst mulige overgangsperiode for ind-

fasning af de nye kapitalkrav til spændrisiko.

Det bemærkes hertil, at disse spørgsmål i substansen vedrører de ventede kommen-

de forslag vedr. gennemførselsforanstaltninger, og ikke Omnibus II-direktivet som

sådan.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den nye tilsynsstruktur blev forelagt til forhandlingsmandat for Folketingets Euro-

paudvalg i november og december 2009. Omnibus I blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering i april 2010. Grundnotat om Omnibus II blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg i marts 2011.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringens støtter ændringerne til Prospektdirektivet, der følger af Omnibus II.

Regeringen støtter overordnet rettidig implementering af Solvens II med henblik på

at sikre en god kapital- og risikostyring i forsikringssektoren samt en god forbruger-

beskyttelse for forsikringstagere. Regeringen støtter ligeledes etablering af en effektiv

ny europæisk tilsynsstruktur via præcisering af EIOPA’s kompetencer.

Regeringen lægger derfor vægt på, at Solvens II skal træde i kraft den 1. januar

2013, som oprindeligt planlagt, og at der ikke skal fastlægges lange specifikke

overgangsperioder. Overgangsordninger vil sende et uheldigt signal til de finan-

sielle markeder og risikerer at skabe ulige konkurrencevilkår i EU. Regeringen

arbejder konkret for at undgå at der indføres en generel overgangsordning og for

at forkorte de specifikke overgangsordninger mest muligt særligt i forhold til kapi-

talkravet og diskonteringsrenten. Længere overgange vil udskyde de incitamenter til

god risikostyring og kapitalstyring, som er formålet med Solvens II.

Regeringen arbejder endvidere for, at den anti-cykliske faktor, som er foreslået for

at modvirke, at selskaberne tvinges til at sælge ud af deres rentefølsomme aktiver i

tider med uro på finansmarkederne, fastlægges på basis af observerbare markeds-

data frem for via en beslutning fra EIOPA.

Regeringen støtter de øvrige ændringer til Solvens II-direktivet, der følger af Om-

nibus II-direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andres landes holdning

Et flertal af landene støtter, at der etableres både en generel og individuelle over-

gangsordninger. Der er dog fortsat betydelig uenighed om, særligt hvordan den

generelle overgangsordning skal indrettes konkret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Gældende regler vedr. udarbejdelse af bindende tekniske

tilsynsstandarder samt bindende mægling (som følge af den nye

EU-tilsynsstruktur)

Processen for udarbejdelse af bindende tekniske standarder

I overensstemmelse med den vedtagne nye EU-tilsynsstruktur skal EU-

tilsynsmyndighederne kunne fastlægge bindende tekniske tilsynsstandarder for de

nationale tilsynsmyndigheder. Omnibusdirektiverne udpeger således på den bag-

grund de områder, hvor der bør være bindende tekniske standarder, mens det kon-

krete indhold af sådanne standarder foreslås af EU-tilsynsmyndighederne.

De bindende tekniske standarder skal alene vedrøre tekniske forhold, som ikke berø-

rer beslutninger om tilsynspolitikken eller ændringer i EU-lovgivningen og EU-

reguleringen på det pågældende område, idet ansvaret herfor fortsat vil ligge hos

Rådet/Europa-Parlamentet og Kommissionen. En bindende teknisk standard kan

ikke begrænse den mulighed, medlemslandene har for selv at tilrettelægge sine regler

på et område, hvor der ikke er fuld harmonisering i det bagvedliggende direktiv, så

længe de nationale regler ikke er i strid med det bagvedliggende direktiv. Det betyder

særligt, at der for et område, hvor der ifølge det konkrete direktiv alene gælder mini-

mumsregler, ikke kan vedtages bindende tekniske standarder, som indebærer, at reg-

lerne totalharmoniseres.

De tre hidtidige tilsynssamarbejdsudvalg, som nu er omdannet til de nye EU-

tilsynsmyndigheder, har allerede kunnet vedtage standarder inden for tilsvarende

tekniske områder, som dog ikke er bindende. EU-tilsynsmyndighederne vil fortsat

have mulighed for at fastlægge sådanne vejledende (ikke-bindende) tekniske standar-

der. Det forventes, at eventuelle allerede eksisterende ikke-bindende standarder vil

kunne blive lagt til grund for de bindende tekniske standarder, der skal udvikles på

de pågældende områder.

Udgangspunktet er, at der er tale om tekniske standarder udarbejdet af EU-

tilsynsmyndighederne ud fra disses tilsynsekspertise. Før de tekniske standarder ud-

arbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan få bindende virkning over for de nati-

onale tilsynsmyndigheder, skal de imidlertid godkendes af Kommissionen. Processen

er, at EU-tilsynsmyndighederne udarbejder udkast til en bindende standard inden for

det pågældende område, som sendes til Kommissionen, der herefter gør den pågæl-

dende standard til en del af fællesskabsretten gennem en konkret beslutning eller

forordning, før de kan træde i kraft.

Kommissionen kan i særlige tilfælde ændre på EU-tilsynsmyndighedernes udkast til

en standard før vedtagelse, eller Kommissionen kan undlade at vedtage EU-

tilsynsmyndighedernes udkast til en standard helt eller delvist, hvis dette er nødven-

digt af hensyn til fællesskabets interesse. I sådanne tilfælde vil Kommissionen være

underkastet nærmere kontrolprocedurer, som giver medlemslandene (og evt. Euro-

pa-Parlamentet) mulighed for at føre kontrol med Kommissionens vedtagelse af

retsakter. Kontrolforanstaltningerne afhænger af, hvilken type retsakt, de pågældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tekniske standarder defineres som. Det kan enten være delegerede retsakter (jf. Trak-

tatens artikel 290) eller implementerende retsakter (jf. Traktatens artikel 291). For

delegerede retsakter fastsættes fra start regler om tilbagekald, tidsbegrænsning af de-

legation og indsigelsesmulighed. For implementeringsretsakter kan det såkaldte ko-

mitologi-system anvendes som kontrolmekanisme, hvorved medlemslandene gen-

nem deltagelse i særlige komitéer nedsat til formålet kontrollerer Kommissionens

vedtagelse af de pågældende retsakter.

Med Lissabon-traktaten er der etableret nye komitologiprocedurer – hhv. en under-

søgelsesprocedure og en rådgivningsprocedure – og samtidig er der kommet øget

vægt på anvendelse af delegerede retsakter. Omnibus II indeholder derfor en række

områder, hvor EU-kommissionen skal udforme delegerede retsakter.

Bilæggelse af uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder

I overensstemmelse med den vedtagne nye EU-tilsynsstruktur gives EU-

tilsynsmyndighederne også adgang til at mægle i situationer, hvor der kan være

uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder i forhold til beslutninger, som de skal

tage i fællesskab. Resultatet af EU-tilsynsmyndighedernes mægling vil være bindende

for de nationale tilsynsmyndigheder.

På visse områder har sektordirektiverne hidtil (dvs. inden etableringen af de tre

EU-tilsynsmyndigheder) givet mulighed for at de tre tilsynsudvalg kan anvende

ikke-bindende mægling mellem nationale tilsyn, mens der på andre områder er

fastsat tidsfrister for fælles beslutninger truffet af et eller flere tilsyn. I disse tilfæl-

de vil det imidlertid være nødvendigt at foretage ændringer i direktiverne for at

tilpasse sektordirektiverne til de nye EU-tilsynsmyndigheders beføjelser i henhold

til bilæggelse af uenigheder mellem nationale myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Resumé

(evt.) Rentebeskatningsdirektivet

ECOFIN ventes den 12. juli 2011 at drøfte forslaget om ændringer af rentebeskatningsdirekti-

vet med henblik på at undersøge mulighederne for fremskridt i forhandlingerne og vedtage en

rådsbeslutning om indledning af forhandlinger med tredjelande. Rentebeskatningsdirektivet skal

sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra f.eks. en bank i ét EU-land til en

person i et andet EU-land. Forslaget indebærer en række tekniske ændringer af direktivet for

bedre at sikre korrekt beskatning af sådan opsparingsindkomst. Det polske formandskab ventes

at lægge op til en beslutning om, at Kommissionen indleder forhandlinger med vigtige tredjelande

om tilsvarende ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

KOM(2008) 727

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-

indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en

person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk

indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til

rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og

Østrig) fik i forbindelse med vedtagelsen af direktivet en overgangsordning, som

indebærer opkrævning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre

EU-lande samt provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for auto-

matisk videregivelse af oplysninger om betalingen. Belgien er på eget initiativ

overgået til automatisk informationsudveksling fra januar 2010. Direktivet inde-

bærer, at overgangsordningen ophører, således at Luxembourg og Østrig skal gå

over til automatisk udveksling af information, når EU har indgået aftaler med

Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om informationsud-

veksling på anmodning.

Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaf-

taler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse

lande skulle sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker og

andre finansielle institutter i disse lande til en person i et EU-land. Det sker ved

opkrævning af kildeskat af disse renteindtægter og provenudeling med rentemod-

tagers bopælsland.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år

skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i

den forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for

bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-

renceforvridninger. Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev

drøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten,

at direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse

justeringer. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af direktivet

(KOM(2008) 727).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab fremsatte i 2009 en række kom-

promisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den 18. november

2009. Der blev ikke gjort fremskridt i forhandlingerne om revision af rentebeskat-

ningsdirektivet under det spanske og belgiske formandskab i 2010. Under det un-

garske formandskab var der på ECOFIN den 15. februar 2011 en orienterende

drøftelse af sagen, hvor der blandt de fleste lande var enighed om behovet for

hurtigt at vedtage de foreslåede ændringer af rentebeskatningsdirektivet.

Det har hidtil imidlertid været vanskeligt at opnå enighed om sagen, hvilket bl.a.

skal ses i lyset af, at Luxembourg og til dels Østrig fastholder, at de foreslåede

ændringer af direktivet først kan gennemføres, når der sker tilsvarende ændringer

af de nuværende rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra,

Monaco og San Marino. Luxembourg og til dels Østrig kobler endvidere sagen til

ophøret af de to landes overgangsperiode, idet de først vil skifte til automatisk

udveksling af renteoplysninger, når de fem tredjelande også accepterer automatisk

udveksling af renteoplysninger, i modsætning til udveksling på anmodning, som er

kravet for ophør af direktivets overgangsperiode.

Desuden har Italien stillet spørgsmål ved implementering af direktivet. På italiensk

initiativ har Kommissionen gennemført en spørgeskemaundersøgelse af, hvorle-

des EU-landene har gennemført de enkelte artikler i direktivet.

På ECOFIN 17. maj 2011 søgte det ungarske formandskab at få vedtaget råds-

konklusioner om at indlede forhandlinger med de fem tredjelande om tilsvarende

ændring af deres rentebeskatningsaftaler med EU. Italien modsatte sig dette under

henvisning til, at man skulle afvente resultatet af Kommissionens undersøgelse

om direktivets implementering. Et eventuelt behov for flere tekniske ændringer af

direktivet, ville i givet fald også kræve flere ændringer af EU’s rentebeskatningsaf-

taler med tredjelande.

Kommissionen har i juni 2011 afgivet en rapport om resultatet af undersøgelsen,

der konkluderer, at der ikke er behov for yderligere ændringer af direktivet og

dermed heller ikke behov for flere ændringer af rentebeskatningsaftalerne med

tredjelandene.

På ECOFIN den 12. juli 2011 ventes endnu en drøftelse af forslaget til ændring af

EU’s rentebeskatningsdirektiv. Det polske formandskab ventes at forsøge at få

vedtaget en rådsbeslutning, der giver Kommissionen mandat til at indlede for-

handlinger med de fem tredjelande om tilsvarende ændring af disse landes rente-

beskatningsaftaler med EU. Disse forhandlinger skal ske på grundlag af det sene-

ste kompromisforslag til ændring af rentebeskatningsdirektivet.

Indhold

Kommissionens forslag indeholder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de

anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse af

direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kompromisforslag i sagen

under det svenske formandskab i 2. halvår 2009. De væsentlige ændringer, som

følger af dette kompromisforslag er beskrevet nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre

finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-

slås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og dermed

bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagers

fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre, dersom så-

danne anvendes i rentemodtagerens bopælsland. Desuden søges kvaliteten i de

betalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og

andre situationer med flere rentemodtagere forbedret.

Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder

anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-

le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-

lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-

leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-

ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse.

Direktivet skal således anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren

er en fysisk person med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjem-

mehørende, selv om rentebetalingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende

person anses for retmæssig ejer af betalingen, selv om den umiddelbare modtager

er en enhed uden for EU og områder, hvor direktivet finder anvendelse.

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en

enhed i en jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og

banken. For at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne

vil Kommissionen føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i juris-

diktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden

for EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden

bank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at

betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.

Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-

nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-

skaber) til at omgå direktivet.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-

fektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkel-

te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-

ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-

manditaktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lov-

givning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige

finansielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.



Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-

ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, at

egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.



Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-

eninger.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra

de investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter

direktivet om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for

ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status

som selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,

investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at

direktivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.

uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-

rektiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og

lignende fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.

Andre ændringer

Der foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal

give om anvendelsen af direktivet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94 (nu artikel 115), som kræ-

ver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i én medlemsstat har indtjent ved opspa-

ring i en anden medlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen

vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelser henholds-

vis 24. april 2009 og 13. maj 2009. Europa-Parlamentet fremkom med 37 ændringsfor-

slag primært af teknisk karakter. Europa-Parlamentet foreslår dog, at overgangsordnin-

gen for Luxembourg og Østrig skal ophøre senest 1. juli 2014. Det Økonomiske og

Sociale Udvalg udtrykker forståelse for, at formålet med rentebeskatningsdirektivet ikke

må udhules, bl.a. ved brug af nye finansielle instrumenter, som ikke er omfattet af det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende direktiv. Udvalget er dog bekymret for de administrative byrder ved den

foreslåede ændring for de finansielle operatører. Udvalget er også bekymret for, at de

foreslåede ændringer vil medføre konkurrenceforvridning i forhold til tredjelande og

kapitalflugt til disse lande.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrø-

rende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestem-

melse om de oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automa-

tisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil

der pågå nærmere overvejelser, om der er behov for at justere skattekontrolloven.

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Evt. statsfinansielle konsekvenser som følge af ændringsdirektivet afholdes inden-

for de nuværende rammer. En effektivisering af direktivet ventes at have positive

statsfinansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i ud-

landet.

Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-

foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-

ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-

forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-

rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFor-

eningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.

Advokatsamfundet

anser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-

vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,

som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-

indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.

Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være en

ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundet

opfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.

Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører en

betydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse

af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle operere

med to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidet

rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Et løsningsforslag kunne iflg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-

te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dog

af direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-

nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-

linger, der sidestilles med rentebetalinger.

Endvidere har

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer

Foreningen

Registrerede Revisorer

meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de

første tre års erfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har end-

videre været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. de-

cember 2008. Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009, den 15. februar 2011 samt

senest forud for ECOFIN den 17. maj 2011.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunder

de justeringer som blev foreslået under det svenske formandskab i 2. halvår 2009.

Danmark kan støtte vedtagelsen af en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissi-

onen til at indlede forhandlinger med de fem tredjelande om tilsvarende ændringer

af de nuværende rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om ændring af

rentebeskatningsdirektivet samt indledning af forhandlinger med relevante tredje-

lande om tilsvarende ændringer af eksisterende rentebeskatningsaftaler med disse

lande, herunder en rådsbeslutning herom, idet enkelte EU-lande dog har reserva-

tioner.