Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3106+3107 - Almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 20. juli 2011
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
den 18. juli 2011
REDEGØRELSE
1. Præsentation af det polske formandskabsprogram
Den polske formand redegjorde for de polske formandskabsprioriteter de kommende 6 må-
neder. Prioriteterne fordelte sig på det økonomiske område (integration som kilde til vækst i
Europa, akten for det indre marked, stabiliseringen af eurozoneområdet, herunder førstelæs-
ningsløsning med Europa-Parlamentet om six pack’en i det tidlige efterår), flerårige finansielle
rammer, udvidelsesområdet (tiltrædelsestraktat Kroatien, hurtige forhandlinger med Island
samt fremskridt i forhold til øvrige kandidatlande) samt RIA-området (Schengen, migration og
det fælles europæiske asylsystem) På det eksterne område fremhævede den polske formand
naboskabspolitikken, herunder arbejdet med at knytte de sydlige naboer tættere til EU baseret
på en individuel tilgang til de enkelte lande, herunder med fokus på styrkelse af retsprincipper
og demokrati, samt det østlige partnerskab, herunder Østlige Partnerskab-topmødet i slutnin-
gen af september i Polen. Formanden fremhævede herudover de globale udfordringer på sik-
kerhedsområdet.
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011
Der var en kort gennemgang af punktet uden debat
3. Præsentation af den flerårige finansielle ramme (MFF)
Kommissær Lewandowski præsenterede Kommissionens forslag. Der var ingen bemærknin-
ger fra delegationerne.
4. Reform af EU-Domstolen (Ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil
– udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved
Domstolen)
Rådet havde en længere uformel drøftelse af Domstolens forslag til reform, som skulle ned-
bringe sagsbehandlingstiden. Der var generel enighed om, at den stigende sagsbehandlingstid
var et alvorligt problem, og det var vigtigt at finde en løsning herpå. Der var imidlertid behov
yderligere drøftelser på arbejdsgruppeplan, inden man igen drøftede forslaget på politisk ni-
veau.
5. Kroatien – status for optagelsesforhandlingerne
Punktet blev taget af dagsordenen.
6. Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt
i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter