PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3109 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 1. september 2011

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. september 2011

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011 ....................................................2

2. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020..............4

3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien ................................... 14

4. EU-Mongoliet partnerskabs- og samarbejdsaftale .................................................................... 17

5. EU-Vietnam partnerskabs- og samarbejdsaftale ....................................................................... 19

6. Status for arbejdet med tiltrædelsestraktaten for Kroatien......................................................... 22

7. Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger .............................................................. 24

8. Reform af EU-domstolen (ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil –

udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domstolen) .... 28

9. Forslag til tre rådsbeslutninger om Kommissionens henstillinger til Rådet om at udvide

forhandlingsdirektiverne vedrørende frihandelsaftalerne med Canada, Indien og Singapore til

også at omfatte investeringer. ........................................................................................................ 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011 foreligger endnu

ikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at skulle fastlægge EU’s holdning forud for

G20-topmødet i Cannes. Endvidere ventes Det Europæiske Råd at skulle gøre status over forberedelserne til

klimakonferencen i Durban (COP 17). Derudover ventes Det Europæiske Råd at skulle forberede topmøder

med Kina, Indien, Rusland, Ukraine og evt. USA. Endeligt er det ligeledes muligt, at skat på finansielle trans-

aktioner vil blive sat på dagsordenen. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsor-

denen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011 er et ordinært møde. I henhold til gæl-

dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-

18. oktober 2011. På Rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 vil udkast til

kommenteret dagsorden blive præsenteret. Det ventes, at Det Europæiske Råd vil skulle forbe-

rede en række topmøder. Der afholdes G20-topmøde under fransk formandskab i Cannes den

3.-4. november, og Det Europæiske Råd ventes at skulle forberede og fastlægge EU’s forhand-

lingsposition forud for mødet. Endvidere ventes Det Europæiske Råd, at behandle den kom-

mende klimakonference i Durban (COP 17), som finder sted i perioden 28. november - 9. de-

cember 2011. Herudover ventes Det Europæiske Råd at skulle forberede EU’s topmøder med

Kina, Indien, Rusland, Ukraine og evt. USA. Endelig er det ligeledes muligt, at en drøftelse af

skat på finansielle transaktioner vil finde sted.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for Rådsmødet (almindelige anliggender) den

11. oktober 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober

2011 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM(2011)500, KOM(2011)403, KOM(2011)398, KOM(2011)510, KOM(2011)511,

KOM(2011)512.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet forventes at lægge op til en drøftelse af struktur, længde

og fleksibilitet på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 12. september.

2. Baggrund

Det forventes at formandskabet vil lægge op til at Rådet (almindelige anliggender) den 12. sep-

tember 2011 skal drøfte den flerårige finansielle rammes struktur, længde og fleksibilitet.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Det bemærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til de underliggende sektorrets-

akter. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over det samlede billede.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311 vedrørende Unio-

nens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

4. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspolitik-

ken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovation,

samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, huma-

nitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med inde-

værende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

indenfor og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

64.696

50.486

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

2.532

9.400

8.542

6.967

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

3.317

p.m.

7.815

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

500

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Anm.: Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår den globale kli-

ma- og biodiversitetsfond. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau

uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag betalingsniveau uden for

den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme. Et fyldestgørende overblik over omfanget af bevægel-

sen mellem budgetkategorier er ikke tilvejebragt af Kommissionen på nuværende tidspunkt.

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig facilitet, ”Sam-

menkobling af Europa” til fremme af grænseoverskridende infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia.

euro, hvortil kommer 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til infrastrukturinveste-

ringer. Den nye facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer. Der lægges endvidere op til

oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som erstatter de nuværende indfasnings- og udfas-

ningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-

gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt an-

går kategoriseringen af regionerne i EU, ligesom territorial samhørighed fortsat er et særskilt un-

derområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de lande, som har leveret de bedste resultater i

udmøntningen af deres strukturfondspolitikker og bidrag til Europa 2020-målsætningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne for national medfinansiering bør ifølge forslaget ændres, således at den nationale med-

finansieringssats sænkes for medlemsstater, som modtager finansiel assistance jf. Traktatens arti-

kel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen tilkendegiver endvidere i sin meddelelse, at

man vil fremsætte forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken.

Meddelelsen indeholder også forslag om et endnu ikke nærmere konkretiseret loft (”capping”)af

støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget overføres til de

nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 19 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande.

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket. Der foreslås endvidere en styrkelse af civilbe-

skyttelsesinstrumentet med oprettelsen af en europæisk katastroferesponskapacitet gennem en

frivillig pulje af medlemsstaternes civilbeskyttelseskapaciteter. Derudover foreslår Kommissionen

at lancere et integreret før-tiltrædelsesprogram, som skal udgøre den finansielle søjle i EU’s udvi-

delsesstrategi. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til im-

plementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yderligere fokuseret

med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme:

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet, ITER,

GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den Europæi-

ske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foresår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Man lægger også op til øget adgang til at overføre

uforbrugte midler fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og

den nye infrastrukturfacilitet.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.



Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

De nærmere detaljer kendes endnu ikke, idet. Kommissionen først senere på året vil fremlægge

konkrete forslag vedrørende de nævnte indtægtskilder.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

Kommissionen forventes at fremlægge mere konkrete forslag vedrørende såvel indtægtssiden

som udgiftssiden i efteråret 2011.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

8. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel. Da

der endnu ikke er fremsat konkrete forslag herom, kan konsekvenserne for det danske bruttobi-

drag endnu ikke fastslås.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmarks negative særbehandling på indtægtssiden

bringes til ophør. Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på et samlet set restriktivt budget,

og at der sker en væsentlig modernisering af EU’s budget gennem reelle omprioriteringer. Rege-

ringen arbejder således for, at der sker en relativ opprioritering af de mest vækst- og beskæftigel-

sesorienterede politikker (under den nuværende kategori 1A), samt en relativ opprioritering af de

vigtigste områder inden for retlige og indre anliggender samt eksterne relationer, samtidig med at

der sker en væsentlig reduktion i udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken og

administration.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag vedrørende længden på den flerårige finansielle

ramme. Regeringen kan overordnet set støtte Kommissionens forslag til struktur for den fleråri-

ge finansielle ramme 2014 til 2020, idet man fra dansk side principielt set finder, at alle udgifter,

der finansieres via EU’s budget, bør placeres inden for den flerårige finansielle ramme.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering den 13. juli 2011.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien

KOM (2011) 0459, KOM (2011) 0460

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om status for samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og

Rumænien med udgangspunkt i Kommissionens monitoreringsrapport for hvert af de to lande. Kommissionen har i

rapporterne fremhævet en række udeståender, som rådskonklusionerne ventes at fokusere på og opfordre til hurtige

fremskridt på. Der forventes som udgangspunkt ingen substansdrøftelse.

2. Baggrund

Samarbejds- og verifikationsmekanismen indgik som en del af Bulgariens og Rumæniens EU-

tiltrædelse den 1. januar 2007. Mekanismen er med hjemmel i tiltrædelsestraktaten for de to lande

etableret ved to separate Kommissionsbeslutninger i efteråret 2006 og omhandler udeståender på

det retslige område, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Konkret har

Kommissionen vedtaget 6 benchmarks for Bulgarien og 4 benchmarks for Rumænien. Kommis-

sionen udarbejder i medfør af mekanismen to rapporter årligt om de to landes overholdelse af de

formulerede benchmarks. Mekanismen vil være i kraft, indtil alle benchmarks er opfyldt.

Kommissionen offentliggjorde den 20. juli 2011 sine seneste rapporter under mekanismen for de

to lande. De to monitoreringsrapporter peger på fremskridt i begge lande, men understreger

samtidig, at der fortsat er udeståender, dog denne gang med en særlig opmærksomhed rettet mod

situationen i Bulgarien.

Fsva.

Bulgarien

vurderer rapporten, at landet i det forgangne år har vist engagement ift. at køre

reformprocessen frem. Kommissionen fremhæver vedtagelserne af en vigtig retslig reformstrate-

gi, en politireform samt en reform, som muliggør etablering af strukturer for håndtering af orga-

niseret kriminalitet, herunder en specialiseret rets- og anklagemyndighed for sager om organiseret

kriminalitet. Kommissionen konstaterer dog også, at arbejdet med reformerne endnu ikke er

bragt til ende og også skal koncentreres om selve implementeringen af reformerne.

Kommissionen kommer i den forbindelse med en række konkrete anbefalinger. Disse vedrører

mere transparente og meritbaserede procedurer for gennemførelse af udnævnelser inden for rets-

systemet (særligt hos anklagemyndighed og ankedomstole), styrket ansvarliggørelse i retssystemet

(bl.a. i form af mere stringent håndtering af disciplinærsager i retssystemet) og forbedring af juri-

disk praksis særligt hvad angår højniveausager. Kommissionen nævner også behovet for en styr-

ket og mere stringent indsats til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. I den forbindelse peges

på behovet for fortsat reformering af politiet, styrkelse af koordinations- og informationsudveks-

lingsmekanismerne mellem alle berørte aktører i retssystemet og vedtagelse af lovgivning om

beslaglæggelse før domsfældelse af ulovligt erhvervede ejendele.

Inden for bekæmpelse og forebyggelse af korruption peges på behovet for bedre brug af de eksi-

sterende muligheder i lovgivningen fsva. habilitet og interessekonflikter og en mere proaktiv til-

gang til efterforskning og sammenkædning af forskellige sagskomplekser. Der anbefales også en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styrket uddannelsesindsats ift. anklagere og efterforskere – bl.a. i samarbejde med udenlandske

eksperter.

Fsva.

Rumænien,

angiver Kommissionen i sin rapport, at Rumænien har reageret konstruktivt

på anbefalingerne fra 2010. Kommissionen fremhæver i den forbindelse de signifikante skridt,

som Rumænien har taget for at forbedre effektiviteten i retsvæsnet. Tilsvarende er vedtagelser

om reform af civilretten, civilprocesloven, straffeloven og strafferetsplejeloven helt centrale for

retssystemets som helhed. Ligeledes fremhæves genetableringen af det nationale integritetsagen-

turs beføjelser og den udarbejdede konsekvensanalyse af Rumæniens korruptionsbekæmpelses-

politik som vigtige. Som det også konstateres for Bulgarien, skal fokus nu rettes mod implemen-

tering.

Kommissionen kommer i den forbindelse med en række konkrete anbefalinger. Bl.a. peger

Kommissionen på behovet for bedre uddannelse og rekruttering, tilpasning af ressourcer til ar-

bejdsbyrde og styrket ansvarlighed (accountability) i form af bl.a. elektronisk offentliggørelse af

juridisk praksis og styrket kontrol heraf. Integriteten hos alle myndigheder skal styrkes, og til det

formål skal der sikres bedre og mere effektiv opfølgning på resultaterne af det nationale integri-

tetsagenturs efterforskningsindsats. Kommissionen anbefaler også, at agenturet får styrket sine

efterforskningsressourcer. Endelig skal indsatsen også målrettes inden for bekæmpelse af korrup-

tion på højt niveau i form af flere domsfældelser, bedre koordination af eksisterende politikker,

øget konfiskation af indtægter fra korruption, lokal implementering hos offentlige myndigheder

af de generelle regler om habilitet og interessekonflikter og mere effektiv kontrol af de myndig-

heder, der behandler klager over offentlige indkøb.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner uden substansdrøftelse. Formandskabet ventes at

lægge op til, at rådet byder rapporterne velkommen, og at rådskonklusionerne derudover bakker

op om Kommissionens anbefalinger og linje.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan bakke op om Kommissionens rapporter og monitorering og støtte, at de to lande

opfordres til hurtigst muligt at opfylde alle benchmarks. Monitoreringen bør først ophæves, når

alle benchmarks er opfyldt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om at byde Kommissionens rapporter velkommen og udtrykke støtte til

konklusionerne, herunder at opfordre Bulgarien og Rumænien til at opfylde alle udeståender.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien blev senest forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering den 17. marts 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. EU-Mongoliet partnerskabs- og samarbejdsaftale

KOM (2011) 0117

Nyt notat.

1. Resumé

Rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem EU og Mongoliet, i det følgende benævnt "partnerskabs- og

samarbejdsaftale”, forventes undertegnet i forbindelse med rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september

2011. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen er en erstatning for den eksisterende aftale om handelsmæssigt og øko-

nomisk samarbejde mellem EU og Mongoliet fra 1993. Danske prioriteter er tilgodeset i aftalen, herunder f.s.v.a.

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af terrorisme

og international kriminalitet.

2. Baggrund

Den 27. juli 2009 bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle med Mongoliet om en

rammeaftale om partnerskab og samarbejde. Forhandlingerne med Mongoliet blev afsluttet i

oktober 2010. Begge parter paraferede partnerskabs- og samarbejdsaftalen i Ulan Bator i

Mongoliet den 20. december 2010.

Kommissionen ønsker på baggrund af paraferingen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen i Ulan

Bator den 20. december 2010 at underskriftsceremonien skal finde sted så hurtigt som muligt.

Dette forventes at ske ved rådsmødet (generelle anliggender) den 12. september 2011 eller ved et

senere rådsmødet.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Mongoliet afløser de nuværende retsregler i aftalen om

handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og

Mongoliet fra 1993. Denne aftale omfatter primært handels- og økonomisk samarbejde, men

dækker ikke andre potentielle samarbejdsområder som det retlige område, frihed og sikkerhed,

bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen sikrer, at alle

områder af betydning for det bilaterale samarbejde bliver dækket og vil tilvejebringe en passende

overordnet ramme for samarbejdet.

3. Hjemmelsgrundlag

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen har hjemmel i TEUF, artikel 207 (handelspolitik, herunder

bl.a. indgåelse af aftaler med tredjelande), TEUF art. 209, (foranstaltninger til gennemførelse af

politikken af udviklingssamarbejde) og TEUF, artikel 218, stk. 5, vedr. procedurer for Unionens

indgåelse af aftaler med bl.a. tredjelande. Der er tale om en såkaldt blandet aftale.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med partnerskabs- og samarbejdsaftalen er at udvide og styrke den eksisterende han-

dels- og samarbejdsaftale med Mongoliet, og aftalen udgør samtidig endnu et skridt mod et øget

politisk og økonomisk engagement fra EU's side i Østasien. Den dækker EU's politiske

standardbestemmelser om menneskerettigheder, masseødelæggelsesvåben, Den Internationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Straffedomstol (ICC), håndvåben og lette våben (SALW) og bekæmpelse af terrorisme og

fremmer bilateralt, regionalt og internationalt samarbejde. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen er

grundlaget for EU's og EU-medlemsstaternes effektive samarbejde med Mongoliet inden for

udvikling, handel og investering samt retlige anliggender, frihed og sikkerhed. Den omfatter en

lang række områder herunder samarbejde om principper, normer og standarder, råvarer,

migration, organiseret kriminalitet og korruption, industripolitik og SMV-samarbejde, turisme,

energi, uddannelse og kultur, miljø, klimaforandring og naturressourcer, landbrug, sundhed,

civilsamfund og modernisering af staten og den offentlige forvaltning.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 218, stk. 6 om Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med

indgåelse af internationale aftaler, skal Europa-Parlamentet godkende aftalerne.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter indgåelsen af en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Mongoliet. Det er i

Danmarks, som i de øvrige EU-landes, interesse at udbygge samarbejdet med Mongoliet, verdens

19. største land, der grænser op til Kina og Rusland, og som har betydelige naturressourcer. En

styrkelse af det politiske samarbejde med Mongoliet er vigtigt, ikke mindst på grund af Mongoli-

ets geostrategiske betydning.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil desuden udgøre en politisk støtte til en fortsættelse af den

gode udvikling, der har fundet sted siden Mongoliets demokratisering i 1990’erne, samt styrke

Mongoliets potentiale som forbillede i regionen, navnlig i forhold til respekt for politiske ret-

tigheder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred tilslutning til indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Mon-

goliet, der vil udvide det eksisterende aftalegrundlag og gøre det mere tidssvarende for det aktuel-

le samarbejde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU-Vietnam partnerskabs- og samarbejdsaftale

KOM-dokument (2010) 0460

Nyt notat.

1. Resumé

EU og Vietnam har initialiseret en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale. Det ventes, at underskrivelsen af aftalen

finder sted i marginen af rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011. Vietnam bliver dermed det

tredje ASEAN-land, der indgår en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale med EU.

2. Baggrund

EU og Vietnam besluttede i november 2007 at styrke de bilaterale relationer med indgåelsen af

en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale. Forhandlingerne blev igangsat i juni 2008, og aftalen blev

initialiseret i oktober 2010. EU har siden 2004 lanceret parallelle forhandlinger om Partnerskabs-

og Samarbejdsaftaler med en række andre ASEAN-lande, herunder Indonesien, Singapore, Thai-

land, Filippinerne, Malaysia og Brunei. Det ventes, at Vietnam bliver det tredje ASEAN-land, der

indgår en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale med EU, efter underskrivelsen af en aftale med In-

donesien i oktober 2009 og Filippinerne i januar 2010.

Det eksisterende samarbejdsgrundlag mellem EU og Vietnam er en rammeaftale fra 1995.

3. Hjemmelsgrundlag

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen har hjemmel i TEUF, artikel 207 (handelspolitik, herunder

bl.a. indgåelse af aftaler med tredjelande), TEUF art. 209 (foranstaltninger til gennemførelse af

politikken af udviklingssamarbejde) og TEUF, artikel 218, stk. 5 (procedurer for Unionens ind-

gåelse af aftaler med bl.a. tredjelande). Der er tale om en såkaldt blandet aftale.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Vietnam har i flere år været blandt verdens hurtigst voksende økonomier, og den hastige øko-

nomiske og sociale udvikling medfører nye muligheder for kommercielt samarbejde mellem EU

og Vietnam. Der er således også i 2010 opnået enighed mellem EU og Vietnam om at indlede

forhandlinger om en bilateral frihandelsaftale. Samtidig har Vietnam i de senere år påtaget sig en

stadig mere aktiv rolle i det regionale og interregionale samarbejde, herunder inden for ASEAN.

EU's Partnerskabs- og Samarbejdsaftale med Vietnam har til formål at etablere en omfattende og

ambitiøs ramme for det bilaterale samarbejde mellem EU og Vietnam. Den omfatter samarbejde

på områder af fælles interesse:



Samarbejde inden for regionale og internationale organisationer og fora



Samarbejde om fremme af handel og investeringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Samarbejde inden for sektorer af fælles interesse, herunder finansielle tjenesteydelser,

makroøkonomisk dialog, industriel politik og SMV’er, told og skat, intellektuel ejendoms-

ret, persondatabeskyttelse, informationssamfundet, videnskabelig og teknologisk samar-

bejde, klimaforandringer, miljø og naturressourceforvaltning, energi, transport, turisme,

uddannelse/træning, kultur, landbrug og udvikling af landområder, fiskeri, sundhed, ar-

bejdsmarkedet, beskæftigelse og sociale anliggender og byplanlægning



Samarbejde om fremme af menneskerettigheder, international ret, Den Internationale

Straffedomstol (ICC) og retspolitiske spørgsmål i Vietnam



Samarbejde inden for migration, herunder lovlig og ulovlig migration, smugling og handel

med mennesker



Samarbejde om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben samt bekæmpelse af illegal

handel med små og lette våben



Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, såsom

hvidvaskning af penge, handel med illegal narkotika og finansiering af terrorisme.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen udvider også samarbejdet indenfor flere handelsområder og

vil være et godt udgangspunkt for forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Vietnam.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218, stk. 6 godkende udkastet til aftale inden

indgåelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen har ikke umiddelbare konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Et udvidet samarbejde mellem EU og Vietnam må dog forventes at påvirke

samhandlen gunstigt. Herudover kan der opnås et styrket grundlag for samarbejde på bl.a. miljø-,

energi- og klimaområdet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter indgåelsen af en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred tilslutning til indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Viet-

nam, der vil udvide det eksisterende aftalegrundlag og gøre det mere tidssvarende for det aktuelle

samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. september

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Status for arbejdet med tiltrædelsestraktaten for Kroatien

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Efter lukningen af de sidste forhandlingskapitler med Kroatien under ungarsk formandskab har det polske for-

mandskab iværksat arbejdet med at omsætte forhandlingsresultatet til en tiltrædelsestraktat. Arbejdet er godt i

gang og det polske formandskab ventes på rådsmødet at orientere kort om status for dette arbejde. Der ventes ikke

en egentlig drøftelse af dette punkt på rådsmødet.

2. Baggrund

Kroatien blev anerkendt som kandidatland på Det Europæiske Råd i juni 2004. Forhandlinger

om EU-medlemskab blev påbegyndt 20. oktober 2005. Kommissionen vurderede medio juni

2011, at Kroatien levede op til de opstillede kriterier og benchmarks på de sidse 4 forhandlings-

kapitler. På tiltrædelseskonferencen 30. juni 2011 blev de sidste 4 forhandlingskapitler lukket og

forhandlingerne afsluttet. Det polske formandskab, som tog over 1. juli 2011, har nu iværksat

arbejdet med at omsætte forhandlingsresultatet til en tiltrædelsestraktat, hvorefter venter ratifika-

tion i 27 medlemslande.

3. Hjemmelsgrundlag

Tiltrædelsestraktaten har hjemmel i TEU art. 49.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det polske formandskab ventes på rådsmødet at orientere kort om status for arbejdet med at

omsætte forhandlingsresultatet med Kroatien til en tiltrædelsestraktat. Arbejdet er godt i gang og

foregår i en til formålet oprettet rådsarbejdsgruppe. Jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd

den 23.-24. juni 2011 er det målet at færdiggøre arbejdet med tiltrædelsestraktaten med Kroatien

inden udgangen af 2011. Når tiltrædelsestraktaten er undertegnet, vil processen med de nationale

ratifikationer i 27 medlemslande og i Kroatien kunne gå i gang.

Der ventes ingen egentlig drøftelse af dette punkt på rådsmødet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet træffer afgørelse om kroatisk optagelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen

og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når tiltrædelsestraktaten med Kroatien er undertegnet, vil denne skulle ratificeres i medlemslan-

dene i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kroatien vil som medlemsland tage del i EU’s politikker og som sådan tage del i udmøntningen

af EU’s budget på linje med andre medlemslande.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ventes at tage orienteringen fra det polske formandskab om status for arbejdet med

tiltrædelsestraktaten til efterretning. På linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den

23.-24. juni 2011 agter man fra dansk side at bidrage konstruktivt til, at arbejdet vil kunne afslut-

tes inden udgangen af 2011.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Med baggrund i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 ventes landene

generelt at støtte op om det polske formandskabs indsats.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s udvidelse, herunder status for forhandlingerne med Kroatien, har senest været forelagt

Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering den 13. juli 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger

KOM (2010) 0522, KOM (2010) 0523, KOM (2010) 0524, KOM (2010) 0525, KOM (2010)

0526 og KOM (2010) 0527

Nyt notat.

1. Resumé

ECOFIN og Europa-Parlamentet har siden april indenfor rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure

forhandlet om Kommissionens forslag til retsakter til et styrket økonomisk samarbejde. Et kompromis er forestå-

ende, men et udestående er fortsat spørgsmålet om yderligere anvendelse af omvendt kvalificeret flertal i Stabilitets-

og Vækstpagtens forebyggende del, som Parlamentet lægger stor vægt på. På mødet i Rådet (generelle anliggender)

den 12. september 2011 ventes en orientering fra formandskabet og Kommissionen om status for forhandlingerne i

sagen og den videre proces.

Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. maj, 8. juni,

13. juli, 7. september, 19. oktober, 7. december 2010, 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj og 20. juni

2011 samt samlenotat om scoreboardet til overvågning af makroubalancer oversendt den 1. april 2011 og grund-

og nærhedsnotater om Kommissionens forslag oversendt den 23. november 2010.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2010 en række forslag til retsakter, der skal styrke det

økonomiske samarbejde i EU, herunder en styrkelse af de finanspolitiske regler i Stabilitets- og

Vækstpagten, et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer samt et direktiv om nationale

budgetmæssige rammer.

På Det Europæiske Råd (DER) i oktober 2010 fremlagde finansminister-Taskforcen under

DER-formanden sin rapport med forslag til et styrket økonomisk samarbejde, som DER endos-

serede. ECOFIN nåede i marts 2011 til politisk enighed om en generel indstilling vedr. de kon-

krete forslag til retsakter, som DER endosserede, og som fungerer som grundlag for formand-

skabets ageren i trialogforhandlingerne. Europa-Parlamentet vedtog i april sine ændringsforslag.

Trialogforhandlingerne er siden pågået indenfor rammerne af den almindelige lovgivningsproce-

dure.

Målsætningen var politisk enighed om et endeligt kompromis i sommeren 2011. Der er enighed

om de fleste elementer i reformen, men endelig enighed udestår fortsat, idet et udestående særligt

er spørgsmålet om anvendelsen af omvendt kvalificeret flertal i Rådets beslutningsprocedure i

den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. Videre forhandlinger om reformen og om

en snarlig løsning af dette spørgsmål vil derfor finde sted under polsk formandskab i 2. halvår

2011. Det Europæiske Råd vurderede i juni 2011, at arbejdet med en reform af det økonomiske

samarbejde har nået betydelige fremskridt, og at en førstebehandlingsløsning er inden for række-

vidde. På eurotopmødet den 21. juli 2011 opfordrede eurolandenes stats- og regeringschefer til

en hurtig færdiggørelse af reformen af det økonomiske samarbejde, og støttede fuldt op om det

polske formandskab i at nå enighed med Europa-Parlamentet om stemmeregler i den forebyg-

gende del af Stabilitets- og Vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På mødet i Rådet (generelle anliggender) den 12. september 2011 ventes det polske formandskab

og Kommissionen at give en statusredegørelse for trialogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet om forslagene til retsakter til et styrket økonomisk samarbejde. ECOFIN ventes at

fortsætte sine drøftelser af sagen på det uformelle rådsmøde den 16.-17. september 2011. Euro-

pa-Parlamentet vil tidligst kunne stemme om en endelig f førstebehandlingsløsning ifm. plenar-

forsamlingen den 12.-15. september 2011.

3. Formål og indhold

For en nærmere uddybning af Europa-Parlamentets ændringsforslag henvises til ændringsforsla-

gene, der er offentliggjort

, samt samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 17. maj og 20. juni 2011, hvor de centrale elementer i ændringsforslagene er gen-

nemgået.

Trialogforhandlingerne har afdækket en række overordnede udeståender. Disse udeståender ved-

rører bl.a. særligt spørgsmålet om yderligere anvendelse af omvendt kvalificeret flertal i Rådets

beslutningsprocedurer, en rolle til Europa-Parlamentet i beslutningsproceduren om makrouba-

lancer og indholdet af scoreboardet vedr. makroubalancer, rammerne for den udvidede økono-

miske dialog mellem EU-institutionerne og de nationale regeringer og parlamenter, graden af den

juridiske forankring af det europæiske semester i retsakterne, sanktioner, opfølgning ift. såkaldte

euro-obligationer og anvendelsen af bødemidler. Der vurderes generelt at være enighed om de

fleste af disse elementer, men det afgørende udestående ventes fortsat at være spørgsmålet om

omvendt kvalificeret flertal i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del.

Europa-Parlamentet ønsker en stærkere rolle til Kommissionen i den økonomiske overvågning

af EU-landenes økonomiske politik og en større grad af automatik i Rådets beslutninger vedr.

landenes efterlevelse af de fælles regler. Det seneste kompromisforslag indebærer indførelsen af

omvendt kvalificeret flertal ved vedtagelsen af sanktioner for eurolande i Stabilitets- og Vækst-

pagten (i den forebyggende og korrigerende del) og i makroubalanceproceduren (proceduren for

uforholdsmæssigt store ubalancer) og ved beslutning om utilstrækkelig efterlevelse af en henstil-

ling om korrektion af ubalancer i makroubalanceproceduren. Europa-Parlamentet ønsker også

anvendelsen af omvendt kvalificeret flertal i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del ved

vedtagelse af udtalelser og anbefalinger vedr. landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer

og nationale reformprogrammer og ved utilstrækkelig efterlevelse af en henstilling ved signifikant

afvigelse fra landenes mellemfristede mål om budgetter tæt på balance. Rådet har hidtil afvist

dette.

Som en mulig kompromisløsning kan det tænkes, at omvendt kvalificeret flertal i Stabilitets- og

Vækstpagtens forebyggende del ikke anvendes yderligere nu, men at Kommissionen efter en pe-

riode efter forordningens ikrafttrædelse udarbejder en rapport, som evaluerer effektiviteten af

Rådets beslutningsprocedurer - særligt ved utilstrækkelig efterlevelse af en henstilling ved signifi-

kant afvigelse fra landenes mellemfristede mål. Endvidere lægges der op til, som en del af en ud-

videt økonomisk dialog, muligvis at indføre et såkaldt ”comply-or-explain”-princip, hvor for-

manden for Rådet og Kommissionen hvert år skal rapportere til DER og Europa-Parlamentet

http://www.europarl.europa.eu/da/pressroom/content/20110418IPR18102/html/Smarter-and-tougher-economic-

governance-dominate-key-committee-votes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten. Rapporteringen skal belyse, om man gene-

relt i de forskellige trin i Stabilitets- og Vækstpagten, har fulgt Kommissionens anbefalinger og

forslag, og hvis ikke, offentligt har redegjort passende for sin position.

4. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i TEUF artikel 121 og 126 og artikel 136 for tiltag, som

alene vedrører eurosamarbejdet. Forslagene behandles enten efter den almindelige lovgivnings-

procedure med fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet eller efter den sær-

lige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse alene efter høring af Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionens vurderer, at forslagene til et styrket økonomisk samarbejde er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i denne vurdering.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ændringsforslag indebærer bl.a. en stærkere rolle til Kommissionen i den

økonomiske overvågning af landenes økonomiske politik, en udvidet dialog mellem Kommissio-

nen, Rådet, Europa-Parlamentet og de nationale regeringer og parlamenter samt større automatik

i Rådets beslutningsprocedurer.

7. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

En række af forslagene til direktivet om budgetmæssige rammer vedrører områder, der på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er lovreguleret. Kommissionen har på dansk anmodning fremsat en erklæ-

ring, der bekræfter en fortolkning om, at direktivet ikke nødvendigvis skal implementeres i natio-

nal lovgivning, men i nationale bestemmelser i bredere forstand. Forslaget om nationale budget-

mæssige rammer vurderes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

De øvrige forslag vurderes heller ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til direktiv om budgetmæssige rammer må forventes at have statsfinan-

sielle konsekvenser som følge af øgede krav til statistik og øgede krav til de grundlæggende regn-

skabssystemer i stat og kommuner. Udgifterne afholdes som udgangspunkt inden for ressortmi-

nisteriets ramme, og såfremt de ikke kan det, vil sagen skulle forelægges for regeringens Økono-

miudvalg.

Kommissionens forslag til forordning vedr. forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske

ubalancer vil kunne have statsfinansielle konsekvenser afhængig af, hvorvidt der stilles øgede

statistikkrav. Evt. udgifter i den forbindelse afholdes som udgangspunkt inden for ressortmini-

steriets ramme, og såfremt de ikke kan det, vil sagen skulle forelægges regeringens Økonomiud-

valg.

De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et styrket økonomisk samarbejde i EU ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang et sådant styrket samarbejde bidrager til at understøtte holdbare offentlige fi-

nanser, makroøkonomisk stabilitet og sikre bæredygtig vækst i landene.

9. Høring

Forslagene har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Der henvises til dansk holdning i samlenotater vedr. et styrket økonomisk samarbejde forelagt

Folketingets Europaudvalg, herunder forelæggelserne i relation til forhandlingsoplæg og senest

forelæggelserne vedr. Europa-Parlamentets holdninger forud for ECOFIN 17. maj og 20. juni

2011.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter de forslag til retsakter om et styrket økonomisk samarbejde, som ECOFIN

og DER nåede politisk enighed om i marts, og som fungerer som grundlag for forhandlingerne

med Europa-Parlamentet. Landene lægger samtidig generelt stor vægt på at finde en fælles løs-

ning med Europa-Parlamentet, og forholder sig åbent over for forslag fra formandskabet til

kompromis med Europa-Parlamentet, således at et endeligt kompromis med Europa-Parlamentet

vil kunne nås snarest.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater vedr. et styrket økonomisk samarbejde er senest forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg den 14. januar 2011 og den 11. februar 2011 til forhandlingsoplæg samt senest den 17.

juni 2011 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Reform af EU-domstolen (ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil –

udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domsto-

len)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret samlenotat forud for rådsmødet (alminidelige anliggender og udenrigsanliggender) den 18. juli 2011.

Ændringer er markeret med streg i margen.

1. Resumé

EU-Domstolen har med henvisning til art. 281, TEUF, ved skrivelse af 28. marts 2011 til formanden for Rå-

det og formanden for Europa-Parlamentet fremsat forslag om ændring af EU-Domstolens statut. Forslagene skal

adressere den fortsatte stigning i sagsmængden ved EU-Domstolen og vedrører Domstolen og Retten. Forslagene

omfatter bl.a. forøgelse af antallet af dommere ved Retten med 12 og indførelse af vice-præsident ved Domstolen.

Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

2. Baggrund

EU-Domstolen begrunder forslaget med i gennem de seneste år at have set en kontinuerlig og

markant stigning i antallet af sager. Særligt EU’s udvidelser i 2004 og 2007 har bidraget væsentligt

ved såvel flere direkte sager som præjudicielle forelæggelser. Andre faktorer har været ikrafttræ-

den af Lissabon-traktaten, en øget lovgivningsmæssig aktivitet og øget aktivitet i EU-agenturer

ikke mindst i EU’s varemærkeagentur (OHIM). Sagerne er samtidigt præget af stigende komplek-

sitet og øget teknisk indhold. Denne tendens må ventes at fortsætte.

EU-Domstolen anfører at have søgt at forenkle og effektivisere sine arbejdsmetoder og admini-

stration og har herved opnået en væsentlig gevinst. Dette ses klarest på sagsbehandlingstiden for

Domstolen, der er nedbragt til et gennemsnit på 16 måneder/sag i 2010 fra 25,5 måneder/sag i

2003.

Sagsbehandlingstiden ved Retten er med 24,7 måneder per sag i gennemsnit væsentligt højere,

hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Sagsbehandlingstiden er dog indenfor

visse kategorier af sager væsentlig højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56 måneder for de

øvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem nu flere år ved Retten årligt anlagt flere nye

sager, end der afsluttes.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artikel 281, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure).

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I lyset af navnlig den fortsatte stigning i sagsmængden har EU-Domstolen fremlagt en række

forslag til ændring af statutten for EU-Domstolen, der overordnet skal forenkle og effektivisere

sagsgangen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene vedr. Domstolen skal i særlig grad forenkle arbejdet, aflaste præsidenten og sikre en

bredere rotation og involvering i arbejdet i store afdeling. Forslagen vedr. Retten (forøgelse af

antallet af dommere) anses for at være den hurtigste og mest effektive måde at bringe Retten i

stand til at håndtere den fortsatte stigning i sagsmængden. Vedr. Personaleretten er der endelig

tale om forslag, der skal sikre, at Rettens arbejde ikke sinkes ved dommeres længerevarende fra-

vær i situationer, der ikke i dag er forudset i statutten.

EU-Domstolen:

- Indførelse af embede som vicepræsident ved indsættelse af ny art 9a i statutten. Vicepræ-

sidenten skal bistå formanden bl.a. i lyset af stigende byrde i relation til repræsentation og

administration. Vicepræsidenten tager, som præsidenten, sæde i alle sager i Store Afdeling.

- Forslag vedr. bredere deltagelse i sager i store afdeling. Forøgelse af antallet af dommere i

Store Afdeling fra 13 til 15 og ved ændring af Statutten, således at det ikke længere fore-

skrives, at formændene for afdelinger med fem dommere altid skal deltage i Store Afde-

ling. Reglerne om beslutningsdygtighed i Store Afdeling ændres i konsekvens heraf.

- Ophævelse af den ekstra 10 dages (tillægs-)frist i medfør af distance, der med moderne

kommunikation ikke længere kan begrundes.

Retten:

- Forøgelse af antallet af dommere med 12 fra 27 til i alt 39. Forslaget om en forøgelse af

antallet af dommere ved Retten indeholder ikke videre begrundelse for, hvorfor der netop

er behov for 12 dommere mere, ligesom der navnlig ikke er fremlagt forslag til forde-

lingsnøgle eller redegøres nærmere for spørgsmål som udvælgelse, repræsentation og rota-

tion.

Personaleretten (specialretter)

- Indførelse af stedfortrædende dommere ved Specialretter for at tilsikre disses funktion,

når en dommer har forfald og er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen gennem længe-

re periode.

Domstolens præsident har vedr. forslagets finansielle implikationer oplyst, at de forventede sam-

lede omkostninger på 16 mio. euro svarer til +4 pct. af Domstolens aktuelle budget. Hertil skal

efter det oplyste lægges samlede udgifter på 132 mio. euro til udbygning af Domstolens eksiste-

rende bygninger bl.a. som følge af forøgelsen af antal dommere fra 27 til 39.

Der er fremsat ændring til følgende bestemmelser i statutten: Art. 9a (ny), art. 16, stk. 2, art17,

stk. 3 og 4, art. 20, stk. 4, art. 39, stk. 2, art. 45, stk. 1 (ophæves), art. 48, art. 62c. Der er fremsat

ændringsforslag til følgende bestemmelser i bilag I til protokollen om statutten: art. 2 og art. 3.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ændring af statutten vedr. EU-Domstolen skal ske efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke. Domstolens præsident præsenterede forsla-

gene på møde i Europa-Parlamentets retsudvalg den 21. juni 2011.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 120 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s

udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på knap 2,5 mio. kr.

Hertil kommer skønnede engangsudgifter på knap 1 mia. kr. til udvidelsen af Domstolens eksi-

sterende bygninger som følge af ansættelsen af ekstra 12 dommere. Heraf udgør Danmarks andel

ca. 20 mio. kr.

9. Høring

Sagen er sendt til høring hos bl.a. domstolene og dommerforeningen. Der foreligger endnu ikke

høringssvar.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og er på det

grundlag positivt indstillet i forhold til forslag til forbedring og effektivisering af sagsgangen. Fra

dansk side anerkendes samtidig de skridt, der allerede er taget ved EU-Domstolen, om end netop

sagsbehandlingstiden ved Retten fortsat udgør det største problem. Sagsbehandlingstiden ved

Retten er navnlig betydningsfuld for borgere og virksomheder.

Man er fra dansk side således som udgangspunkt positivt indstillet overfor formål og sigte med

Domstolens forslag. Man vil i øvrigt fra dansk side generelt støtte effektiviseringstiltag, der vil

være egnede til at reducere sagsbehandlingstiden ved Domstolen og særligt Retten under respekt

af stabiliteten og sammenhængen i domspraksis. Et oplagt eksempel på et sådan enkelt forslag

med stor effekt ville være at reducere længden af domme fra Retten.

Fra dansk side finder man dog, at der er behov for en grundig redegørelse og begrundelse for

forslagets finansielle implikationer, herunder særligt vedrørende bygninger, som umiddelbart fo-

rekommer meget høje. Fra dansk side finder man i udgangspunktet, at udgifterne forbundet med

ansættelsen af 12 ekstra dommere, herunder det heraf afledte behov for udvidelse af Domstolens

eksisterende bygninger, skal finansieres via omprioriteringer inden for EU-Domstolens eksiste-

rende budget, der p.t. udgør ca. 350 mio. euro årligt.

Endelig bemærkes, at når der foretages ændringer af statutten med henblik på effektivisering af

Domstolens arbejdsmetoder, kunne det være relevant også at se på andre aspekter af dette. Ek-

sempler på dette kunne eksempelvis være medlemslandenes adgang til information i direkte sa-

ger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen er sat på dagsordnen for Rådsmødet den 12. september 2011 med henblik på information

fra formandskabet.

Sagen blev præsenteret på rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 18.

juli 2011. Det er herfra indtrykket, at opmærksomheden i særlig grad samler sig om modellen og

kriterierne for udpegelsen af de 12 ekstra dommere ved Retten. Det kan i denne forbindelse en-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delig ikke udelukkes, at drøftelserne vedr. rotation kan foranledige Polen til at bringe Lissabon-

traktatens erklæring 38 i erindring.

Kommissionens udtalelse i medfør af TEUF, art. 281, foreligger endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering den 13. juli

2011 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Forslag til tre rådsbeslutninger om Kommissionens henstillinger til Rådet om at udvi-

de forhandlingsdirektiverne vedrørende frihandelsaftalerne med Canada, Indien og Sin-

gapore til også at omfatte investeringer.

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Med Lissabon-traktaten er direkte udenlandske investeringer blevet en del af EU’s eksklusive kompetence.

Kommissionen ønsker nu at benytte denne kompetence til også at lade de igangværende frihandelsaftaleforhandlin-

ger med i første omgang Canada, Indien og Singapore omfatte investeringer. Derfor har Kommissionen ved tre

henstillinger anmodet Rådet om at bemyndige Kommissionen til også at forhandle herom. Dette notat omhandler

alle tre henstillinger, som i vidt omfang er ens. Der er efter forhandlinger i Trade Policy Committee (Tjenesteydelser

og Investeringer) enighed mellem medlemslandene og Kommissionen om substansen i direktiverne samt om den

tidsmæssige rækkefølge af forhandlingerne i forhold til de tre lande.

2. Baggrund

Direkte udenlandske investeringer (FDI) er nu blevet en del af EU’s eksklusive kompetence in-

den for den fælles handelspolitik. Kommissionen kom i juli 2010 med en meddelelse om, hvor-

dan den havde forestillet sig at udnytte denne kompetence i fremtiden. Det fremgik heraf, at man

ønskede dels at lade igangværende forhandlinger om bilaterale eller regionale frihandelsaftaler

omfatte et kapitel om investeringer, dels at undersøge, hvor det ville være opportunt for EU at

iværksætte forhandlinger om selvstændige investeringsfremme- og –beskyttelsesaftaler med stør-

re økonomiske partnere. Rådet vedtog i november et sæt konklusioner, der accepterer og præci-

serer de kriterier, som Kommissionen bør lægge til grund ved udvælgelsen og rækkefølgen af

økonomiske partnere, med hvem man ønsker at indgå aftaler om investeringer, samt formen for

en eventuel aftale (i frihandelsaftaler eller i selvstændige aftaler). Konklusionerne angiver i øvrigt,

hvilke nærmere principper de fremtidige investeringsaftaler bør indeholde som mindstemål, og

endelig at Kommissionen ved den nærmere udmøntning af den fælles investeringspolitik bør

basere sig på de ”best practises”, som medlemslandene har etableret gennem mange års bilateral,

national investeringspolitik.

Der henvises i øvrigt til Udenrigsministeriets grund- og nærhedsnotat fremsendt den 6. april

2011

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for Kommissionens henstillinger er TEUF artikel 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Henstillingerne har til formål at supplere de eksisterende forhandlingsdirektiver vedrørende fri-

handelsaftaler med Canada, Indien og Singapore ved at give Kommissionen formel bemyndigelse

til at forhandle og - med forbehold for Rådet og Parlamentets godkendelse og medlemslandenes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

senere ratifikation - at indgå frihandelsaftaler med de pågældende lande, der også omfatter inve-

steringsfremme- og -beskyttelse.

Kommissionen har allerede i nogen tid drøftet disse emner uformelt med de tre lande, men der

foreligger endnu ikke officielt tekster, der skitserer i detaljer, hvorledes de pågældende kapitler i

frihandelsaftalerne vil komme til at se ud. I henstillingerne til Rådet har Kommissionen dog be-

skrevet, hvilken tekst den ønsker at præsentere som formelt forhandlingsudspil til de tre lande.

Heraf fremgår det, at Kommissionen vil arbejde for at investeringskapitlerne kommer til at base-

re sig på velkendte principper inden for de eksisterende bilaterale nationale investeringsbeskyttel-

sesaftaler, som hvert medlemsland – herunder også Danmark – i vekslende omfang allerede har

indgået med tredjelande.

I forhold til de bilaterale nationale aftaler, som Danmark har indgået eller forhandler med tredje-

lande, er der dog normalt ikke undtagelser for hele sektorer, mens dette ofte forekommer i andre

EU-landes aftaler, især Frankrig i forhold til audiovisuelle tjenesteydelser. IPR-sektoren (intellek-

tuel ejendomsret) vil også være omfattet, men samtidig har Rådet, bl.a. på dansk foranledning,

indføjet en formulering i direktiverne, hvorefter aftalerne ikke vil påvirke hverken EU’s eller et af

de tre tredjelandes ret til at lovgive og regulere ud fra legitime politiske hensyn i en række sekto-

rer, bl.a. af hensyn til sundheden, så længe dette sker på et ikke-diskriminatorisk grundlag.

Rådsbeslutningerne ledsages af to ensidige erklæringer fra Kommissionen. I den ene erklæring

forbeholder Kommissionen sig sin retlige stilling med hensyn til spørgsmålet om fordelingen af

kompetencen mellem EU og medlemslandene, som er det eneste spørgsmål, hvor Rådet og

Kommissionen ikke er enige. Dette vil i praksis sige, at Kommissionen på et givet tidspunkt vil

kunne forelægge dette institutionelle spørgsmål for Domstolen, hvis den måtte ønske det. I den

anden erklæring giver Kommissionen efter Rådets ønske tilsagn om, at den vil have sikret sig

Rådets vedtagelse af en forordning om den økonomiske ansvarsfordeling mellem EU og med-

lemslandene, før man afslutter forhandlingerne om investeringskapitlet med de tre lande. Dette

vil være relevant af få afklaret for det tilfælde, hvor en international voldgift pålægger EU at beta-

le en økonomisk godtgørelse til en investor fra et af tredjelandene i forbindelse med en restrikti-

on, som et medlemsland har foretaget i forhold til den investering, som er foretaget af den inve-

stor, der har fået tildelt godtgørelsen.

På grundlag af forhandlingsmandaterne vil Kommissionen herefter kunne inkludere investe-

ringsbeskyttelse i den samlede forhandlingsløsning vedrørende frihandelsaftaler med de 3 aktuel-

le lande, som vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet, og – da der bliver tale om en blan-

det aftale - medlemslandene, til senere godkendelse og ratifikation.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal efter TEUF art. 218 først medvirke, når det til sin tid skal afgive en

samstemmende udtalelse om hver enkelt frihandelsaftale som helhed.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af henstillingerne har ikke umiddelbart indvirkning på retstilstanden i Danmark, og

vil således heller ikke kræve lovgivning til gennemførelsen af frihandelsaftalerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Inklusion af investeringer i aftalerne vil udvide det geografiske område for fremme og beskyttelse

af investeringer for danske investorer, eftersom Danmark ikke i øjeblikket har nationale aftaler

med nogen af de tre lande. Dette vil styrke investortilliden og opmuntre til at foretage nye direkte

investeringer mellem de tre lande og EU til gavn for såvel danske investorer i udlandet som for

danske virksomheder, der ønsker at tiltrække udenlandsk kapital.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor den nye eksklusive EU-kompetence, da udnyt-

telsen af den på sigt forventes at ville give danske virksomheder bedre og bredere beskyttelse af

investeringer på verdensplan i kraft af EU’s samlede større politiske og økonomiske tyngde.

Samtidig finder regeringen det naturligt, at Kommissionens ønske om at konkretisere den nye

kompetence skal imødekommes gennem at lade frihandelsaftalerne, som Kommissionen p.t. for-

handler med en række bilaterale og regionale partnere, omfatte investeringer.

For så vidt angår de konkrete forhandlingsmandater, lægger regeringen som udgangspunkt vægt

på, at kapitlerne eller klausulerne i aftalerne indholdsmæssigt får en rimelig høj standard, som

giver danske investorer mindst en tilsvarende beskyttelse som den, der kendes fra de nationale

danske bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler. Da direktiverne i sagens natur er EU's forhand-

lingsoplæg, dvs. EU’s udgangspunkt i forhandlingerne, må en endelig stillingtagen afvente, at der

foreligger officielle tekster, der er forhandlet mellem parterne.

Investeringskapitlet kan dog ikke bedømmes isoleret. Det vil være det samlede resultat af de re-

spektive landes forhandlinger med Kommissionen om en omfattende frihandelsaftale, som med-

lemslandene vil komme til at skulle tage stilling til, hvorfor det også til sin tid må tages i betragt-

ning, hvordan balancen i pakken generelt er udformet. Det understreges, at alle tre tredjelande

har ønsket at inkludere investeringer i frihandelsaftalerne, og at det må anses for at være en for-

udsætning for indrømmelser på andre områder til EU, hvor EU har offensive interesser, at et

investeringskapitel med en høj grad af beskyttelse til begge parters investorer kommer med i den

endelige frihandelsaftale.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enstemmighed mellem medlemslandene i Rådet om den tekst, som fremgår af udkastet til

Rådsbeslutning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. De eksisterende mandater for

frihandelsaftaleforhandlingerne, der således indtil nu ikke har omfattet investeringer, blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 20. april 2007 og den 24. april 2009 til oriente-

ring.