UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 19. september 2011
Rådsmøde (almindelige anliggender)
den 12. september 2011
REDEGØRELSE
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011
Rådet havde en første drøftelse af det foreløbige udkast til kommenteret dagsorden for mødet
i Det Europæiske Råd i oktober. Hovedvægten på mødet ventes at ligge på en række økono-
miske emner. Derudover ventes der også en drøftelse af vækstfremmende tiltag, ligesom Det
Europæiske Råd også ventes at skulle forberede en række topmøder, herunder G20-topmødet
i november og klimatopmødet i Durban til november/december.
2. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til
2020
Formandskabet gjorde rede for de foreløbige drøftelser bl.a. på det uformelle ministermøde
(almindelige anliggender) i Sopot den 28.-29. juli 2011. Kommissionens forslag udgør fortsat
udgangspunkt for forhandlingerne, men fra mange landes side også understregning af et for
højt udgiftsniveau. Næsten fuld bordrunde under frokosten centreret omkring formandska-
bets tre spørgsmål (vedr. længde, struktur og fleksibilitet).
3. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien
Punktet blev vedtaget uden debat.
4. EU-Mongoliet partnerskabs- og samarbejdsaftale
EU-Mongoliet partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev underskrevet af udenrigsministrene
ifm. rådsmødet.
5. EU-Vietnam partnerskabs- og samarbejdsaftale
EU-Vietnam partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev underskrevet af udenrigsministrene ifm.
rådsmødet.
6. Status for arbejdet med tiltrædelsestraktaten for Kroatien
Punktet blev taget af dagsordenen.
7. Styrket økonomisk samarbejde – trialogforhandlinger
Formandskabet rapporterede meget kort om status vedr. de seks lovgivningsinitiativer til styr-
kelse af det økonomiske samarbejde. Forhandlingerne ville fortsætte og formandskabet ville
komme tilbage til Coreper, hvis man opnåede en endelig aftale med Europa-Parlamentet.
Kommissionen roste det polske formandskab for en stor indsats.