PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3111 - RIA Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

Sagsbeh.:

8.september 2011

Internationalt Kontor

11/57382

ARA

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i blandet

udvalg den 9.-10. juni 2011

Dagsordenspunkt 10): Status på det fælleseuropæiske asylsystem (CEAS) .......................... 2

Dagsordenspunkt 11): Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for

integration af tredjelandsstatsborgere (Kom(2011) 455). ....................................................... 10

Dagsordenspunkt 12) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ....... 15

Dagsordenspunkt 13): Schengen-overvågning: Meddelelse fra Kommissionen med

tilhørende forslag til retsakter om henholdsvis muligheden for at tillade ekstraordinær

genindførsel af indre grænsekontrol og forslag til ændring af forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen

af Schengen-reglerne, som Kommissionen fremlagde den 16. november 2010 (KOM(2010)

624)

[Fælles aktuelt notat mellem Justitsministeriet og Integrationsministeriet]..

....... 19

Dagsordenspunkt 14) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010) 61) ............ 24

Dagsordenspunkt 15): Forslag til Europaparlaments og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen for lokal grænsetrafik) med henblik på at

inddrage Kaliningradregionen og bestemte polske administrative distrikter i et område, der

betragtes som grænseområde KOM(2011) 461 endelig ........................................................ 36

Dagsordenspunkt 16): Udarbejdelse af liste over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret

til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum, og om oprettelse af en

mekanisme til føring af denne liste – (KOM(2010) 662) ......................................................... 41

Dagsordenspunkt 17): Kommissionens handlingsplan vedrørende samarbejde med landene i

det østlige partnerskab. .......................................................................................................... 46

Dagsordenspunkt 18) Kommissionens forslag til et direktiv om en enkelt procedure for

udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for

arbejdskraftsindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat (Single Permit)

(KOM(2007) 638) .................................................................................................................... 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10): Status på det fælleseuropæiske asylsystem (CEAS)

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forelagt forud for rådsmødet den 9.-10. juni

2011 er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes formandskabet at give en status på

forhandlingerne om asylretsakterne. Formandskabet forventes at redegøre for status på for-

handlingerne om Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet,

forslaget til en fælles genbosætningsordning, samt de nyligt fremsatte forslag til ændring af

direktiverne om modtagelsesforhold og asylprocedurer. Redegørelser har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er overholdt. For-

slagene er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabets redegørelse om

status til efterretning.

Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-

gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,

at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles

asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-

se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andre

relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-

ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af rets-

instrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -

foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.

Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd

den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiske

asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet og

asylproceduredirektivet.

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der

er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) og

forslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-

tivet) (KOM2008) 815).

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-

pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).

Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring af

beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden

2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-

ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM

2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.

Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-

program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-

genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-

slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden

2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-

strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program for

genbosætning).

Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-

slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fælles

EU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af det

fælles europæiske asylsystem.

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag på

asylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslag

til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-

gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af

en sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)

forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og

fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)

554).

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-

skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-

ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet og

forslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til at

omfatte personer med international beskyttelse.

Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventes

at få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber. Kommissio-

nen har på rådsmødet den 8.-9. november 2010 tilkendegivet, at man på baggrund af med-

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaternes tilbagemeldinger i løbet af første halvår 2011 vil fremsætte nye ændringsfor-

slag til modtagedirektivet og asylproceduredirektivet.

Kommissionen fremsatte den 1. juni 2011 nye ændringsforslag til modtagelses- og asylpro-

ceduredirektivet, og i rådskonklusionerne vedtaget på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 be-

kræftede medlemsstaterne deres engagement i etableringen af et fælles europæisk asylsy-

stem inden udgangen af 2012.

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes det polske formandskab at give en sta-

tus på forhandlingerne af retsakterne på asylområdet. Endvidere forventes Kommissionen at

præsentere de to nye ændringsforslag om modtagelsesforhold og asylprocedurer.

Formål og indhold

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825,

KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)

Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-

sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-

terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”EURODAC” til sam-

menligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen

(EURODAC-forordningen).

Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effektivitet samt at øge

beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene er

der foreslået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-

overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-

forordningen indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed stør-

re vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøge-

re om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed for opsættende virkning ved klage.

Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme, der er det væsentligste udestå-

ende i rådsregi. Suspensionsmekanismen

har blandt andet været foreslået

erstattet af en

nødmekanisme, der indeholder flere elementer, herunder om varsling og dokumentation af

problemstillingen. Der er fortsat ikke opnået enighed om en sådan mekanisme i rådsregi.

Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder hovedsageligt tekni-

ske ændringer, herunder af hensyn til regler om databeskyttelse og muligheden for at med-

lemsstaterne ved én søgning kan få flere informationer end hidtil. Med ændringsforslag fra

10. september 2009 har Kommissionen foreslået at give retshåndhævende myndigheder

adgang til oplysningerne i EURODAC.

Den 11. oktober 2010 har Kommissionen fremsat ændret forslag til EURODAC-forordningen,

hvorved den foreslåede adgang for retshåndhævende myndigheder foreslås fjernet.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af ønske fra medlemsstaterne vil Kommissionen genoverveje muligheden for at

fremsætte et ændret forslag, hvorved der gives retshåndhævende myndigheder adgang til

oplysningerne i EURODAC.

Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)

Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til modtagelsesdirektivet den 1. juni 2011 og

forventes at præsentere dette på rådsmødet den 22.-23. september 2011.

Ændringsforslaget

omfatter forslag til ændring af

det eksisterende direktiv 2003/9/EF om

fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne

(modtagelsesdirektivet).

Kommissionen fremsatte oprindeligt i oktober 2009 ændringsforslaget til modtagelsesdirekti-

vet indeholdende blandt andet forslag om at øge den økonomiske bistand til asylansøgere,

således at der ydes bistand på niveau med medlemsstatens egne statsborgere, samt en ud-

videt adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere i den medlemsstat, hvori den pågældende

opholder sig, således at der gives adgang på arbejdsmarkedet efter en periode på højst seks

måneder efter indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse.

Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man på baggrund af

medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte nye ændringsforslag til modtagedirekti-

vet.

Ændringsforslaget fremsat den 1. juni 2011 ses umiddelbart at tage højde for en del af kritik-

ken fra medlemsstaterne. Forslaget lægger således op til en adgang til arbejdsmarkedet ef-

ter seks måneder fra indgivelsen af en asylansøgning, hvis der ikke er truffet afgørelse i

asylsagen i første instans, og efter tolv måneder, hvis der er tale om en kompliceret sag. Vi-

dere skal økonomiske ydelser til asylansøgerne sikre muligheden for, at asylansøgere kan

forsørge sig selv. Hvis niveauet for økonomiske ydelser til asylansøgere er forskelligt fra det,

der tildeles egne statsborgere, skal dette behørigt begrundes. Derudover kan fremhæves, at

der er indført en udvidet familiedefinition (gifte mindreårige, adskilt fra deres ægtefælle),

skærpede regler om frihedsberøvelse af asylansøgere, samt hensyn til sårbare personer

med særlige behov og til barnets tarv for så vidt angår indkvartering.

Sagen om det oprindelige forslag har været forelagt i den nationale procedure.

Grundnotat

om ændringsforslaget af 1. juni 2011 vil blive oversendt snarest muligt.

Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-

darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som

personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan

beskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der er

dog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentlige samme

rettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har ret

til subsidiær beskyttelse.

Forhandlingerne om forslaget til et revideret flygtningedefinitionsdirektiv er nået langt, og

formandskabet har indledt egentlig triologforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forhand-

lingerne forventes afsluttet under polsk formandskab.

Sagen har været forelagt i den nationale procedure.

Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)

Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til asylproceduredirektivet den 1. juni 2011

og forventes at præsentere dette på rådsmødet den 22.-23. september 2011.

Forslaget

indeholder forslag til ændring af

det eksisterende direktiv 2005/85/EF om mini-

mumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemssta-

terne (asylproceduredirektivet). Det oprindelige forslag fra oktober 2009 indeholdt en lang

række ændringer, som for de flestes vedkommende dels gav flere rettigheder for asylansø-

geren, dels ville kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.

Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man på baggrund af

medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte et nyt ændringsforslag til asylprocedure-

direktivet.

Det ændrede forslag søger at tage højde for medlemsstaternes bekymringer over risikoen

for øgede ressourcebehov og længere sagsbehandlingstid ved det oprindelige forslag.

Forslaget lægger blandt andet op til en ændring af bestemmelserne om hensyn til ansøgere,

som vurderes at have behov for særlige asylprocedurer, pligten til at videreuddanne sagsbe-

handlere i asylfasen, fristen for at træffe afgørelse i første instans indenfor seks måneder,

med mulighed for forlængelse til tolv måneder, fristen på 72 timer for registrering af asylan-

søgere, en højere grad af informationsforpligtelse over for asylansøgere, pligten til at tilbyde

asylansøgere medicinske undersøgelser, hvis der er mistanke om tortur eller overgreb, kla-

geadgang over alle afgørelser, samt en indskrænket adgang til at anvende den accelererede

procedure.

Grundnotat om det oprindelige forslag er oversendt til Folketinget.

Grundnotat om ændrings-

forslaget af 1. juni 2011 vil blive oversendt snarest muligt.

Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)

Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelser

KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den Europæiske

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblik

på fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer der

udløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-

lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-

tor.

Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)

Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-

bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-

get på rådsmødet den 30. november 2009.

Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af

19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.

På bestyrelsens første møde den 25. november 2010 på Malta blev nederlandske Rob Vis-

ser udpeget som administrerende direktør for Asylstøttekontoret. Asylstøttekontoret

blev

etableret den 19. juni

2011 og

har

sit sæde på Malta.

Asylstøttekontoret indgik den 1. april 2011 en aftale med de græske myndigheder om opera-

tionalisering af den græske migrationshandlingsplan. Bistand til genopbygningen af migrati-

onssystemet i Grækenland er Asylstøttekontorets første væsentlige opgave.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-

mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat med

hjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-

ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-

dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsakter

med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-

sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-

dringerne i sin lovgivning.

Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjort

nærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-

kvenser herfor.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, det oprindelige forslag til æn-

dring af modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af den Europæiske Flygtningefond

henvises til notater forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.

Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogram

henvises til notater forud for rådsmødet den 30. november 2009.

Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til notater forud for rådsmødet den 2.-3.

december 2010.

Vedrørende det oprindelige forslag til ændring af asylproceduredirektivet henvises til grund-

notat oversendt til Folketinget den 18. maj 2010.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor under

punkt 3.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

den 29. august

2011.

Under mødet i SPAIS den 18. maj 2011 forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 bemærke-

Dansk Flygtningehjælp, at man finder det positivt, at Danmark vil arbejde for en mekani-

ske, der kan forudse og afværge situationer som den i Grækenland, men mener dog, at det-

te bør følges af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvor forebyggelse og afværgelse

ikke virker.

Amnesty International støttede dette synspunkt.

7. Europa-Parlamentet

Da der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke

relevant.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-

funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forud

for rådsmødet den 30. november 2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, forud for

rådsmødet den 11.-12. april 2011,

og forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011.

Forud for

rådsmødet den 2.-3. december 2010 blev der desuden orienteret herom sammen med en

status for forhandlingerne af retsakterne på indvandringsområdet.

Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, det

oprindelige forslag til ændring af modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutnin-

gen om den Europæiske Flygtningefond kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmø-

det den 4.-5. juni 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

senest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og et

fælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

senest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet forud for rådsmødet den 2.-3. de-

cember 2010.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

senest blevet orienteret om det oprindelige forslag til ændring af asylproceduredirektivet ved

grundnotat oversendt til Folketinget den 18. maj 2010.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11): Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for

integration af tredjelandsstatsborgere (Kom(2011) 455).

Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale om en meddelelse.

Nyt notat.

Resumé:

Det forventes, at der på rådsmødet den 22.-23. september 2011 vil være en præsentation og

efterfølgende drøftelse af Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for inte-

gration af tredjelandsstatsborgere. Meddelelsen udgør en del af handlingsplanen for imple-

menteringen af Stockholm-programmet, der fastsatte seks prioriteter på integrationsområdet

i perioden 2010-2015. Kommission ønsker med meddelelsen at fremhæve de udfordringer,

der er på integrationsområdet og komme med anbefalinger samt forslag til indsatsområder.

Kommissionen lægger i meddelelsen særligt vægt på det fælles ansvar for integrationssty-

ring, hvorunder Kommissionen fremsætter en række anbefalinger til foranstaltninger, som

Kommissionen og medlemsstaterne opfodres til at gennemføre i forhold til integration gen-

nem aktiv deltagelse, mere handling på lokalt plan, samt inddragelse af oprindelseslandene.

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er overordnet positivt indstillet

over for Kommissionens meddelelse.

1. Baggrund

I 2004 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) en række fælles principper vedrørende

integration i EU (Common Basic Principles), som bl.a. understreger, at integration er en dy-

namisk tovejsproces. I 2005 fremlagde Kommissionen en meddelelse, som omfatter et op-

læg til en integrationsdagsorden, herunder en række initiativerne som nu er gennemført.

Med Lissabon-traktaten blev der i artikel 79, stk. 4, indført hjemmel til at fastsætte foranstalt-

ninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme inte-

gration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der er

tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser.

I Stockholm-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-11. december 2009, un-

derstregede Rådet, at vellykket integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold for-

bliver nøglen til at få størst muligt udbytte af fordelene ved indvandring. Det anføres endvide-

re, at Kommissionen skal støtte medlemslandenes integrationspolitikker ved en videreudvik-

ling af strukturer og redskaber til videns udveksling og koordination med andre relevante po-

licy områder så som uddannelse, social inklusion og særligt beskæftigelse. Rådet inviterede

endvidere Kommissionen til i perioden 2010-2015 at støtte medlemslandenes indsats på de

følgende seks prioriterede områder:

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. gennem udvikling af en koordineringsmekanisme, der involverer Kommissionen og

medlemsstaterne, og som anvender en fælles referenceramme, som skal forbedre

strukturerne og redskaberne for europæisk videns udveksling,

2. på samlet at integrere integrationsspørgsmål i alle relevante politikområder,

3. i retning af at indkredse fælles praksis og europæiske moduler til støtte for integrati-

onsprocessen, herunder væsentlige elementer såsom introduktionskurser og sprog-

undervisning, et stærkt engagement fra værtssamfundets side og indvandrernes ak-

tive deltagelse i alle aspekter af samfundslivet,

4. i retning af udvikling af kerneindikatorer inden for et begrænset antal relevante poli-

tikområder (f.eks. beskæftigelse, uddannelse og social inddragelse) til overvågning

af resultaterne af integrationspolitikker med henblik på at gøre de nationale erfarin-

ger mere sammenlignelige og styrke den europæiske læringsproces,

5. på forbedret konsultation med og inddragelse af civilsamfundet under hensyn til in-

tegrationsbehovene på forskellige politikområder og under anvendelse af det euro-

pæiske integrationsforum og det europæiske websted om integration,

6. på at styrke de demokratiske værdier og den sociale sammenhængskraft i relation til

indvandring og integration af indvandrere, og at fremme tværkulturel dialog og kon-

takter på alle niveauer.

Af rådskonklusionerne fra det seneste rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

juni 2011 fremgår det bl.a., at Rådet understreger betydningen af at opbygge et inklusivt

samfund ved at integrere tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold som led i en dynamisk

tovejsproces. Det fremgår videre, at Rådet ser frem til Kommissionens meddelelse om en

europæisk dagsorden for integration på baggrund af de nye kompetencer, som traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde har skabt.

Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstats-

borgere erstatter Kommissionens tidligere meddelelse ”En Fælles Dagsorden for Integration”

fra 2005.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011 forventes Kommis-

sionen at præsentere meddelelsen. Endvidere forventes der at blive lagt op til en drøftelse af

de fremadrettede initiativer, som Kommissionen har foreslået i meddelelsen med henblik på

at støtte medlemsstaternes indsats for at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der

opholder sig lovligt på deres område.

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om integration af tredjelandsstatsborgere præsenterer Kommis-

sionens bidrag til debatten om, hvordan integration bedre forstås og støttes. Dette skal ses i

lyset af dels de fælles europæiske integrationsmæssige udfordringer dels immigrations- og

integrationspolitikkens rolle for at nå 2020 målene i forhold til arbejdsløshed, uddannelse og

fattigdomsbekæmpelse. Kommissionen anerkender indledningsvis, at EU landenes demo-

grafiske sammensætning er i forandring på grund af indvandring, og at dette leder til nye for-

hold for social sammenhængskraft og regeringstiltag i forhold til offentlige bekymringer.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen sætter i meddelelsen fokus på tre områder: integration som en måde at reali-

sere potentialet ved indvandring, det fælles ansvar for integrationsstyring og ”vejen frem”.

Vægten i meddelelsen lægges på det fælles ansvar for integrationsstyring, hvorunder Kom-

missionen fremsætter anbefalinger til foranstaltninger, som Kommissionen og medlemssta-

terne opfordres til at gennemføre i forhold til integration gennem aktiv deltagelse, mere hand-

ling på lokalt plan samt inddragelse af oprindelseslandene.

Uanset at der ikke er muligt at vedtage integrationsstrategier i EU regi, kan EU bidrage med

en ramme for at monitorering, benchmarking og udveksling af erfaringer og best practice,

ligesom medlemsstaterne kan tilskyndes gennem de europæiske finansielle instrumenter.

For så vidt angår den del, der vedrører

integration gennem deltagelse,

er der tale om en

klassisk tilgang til aktiv deltagelse med fokus på sprogundervisning, uddannelse, arbejde,

forbedring af leveforhold for udsatte og bedre brug af EU-midler. Afsnittet forholder sig også

til ligebehandling og fremme af forståelse for fundamentale værdier og deltagelse i den de-

mokratiske proces.

Handling på lokalt plan

vedrører decentralisering af integrationspolitik, således at integratio-

nen i vidt omfang skal ske på kommunalt plan frem for på statsplan, dog således at statslige

organer sikrer lige adgang til serviceydelser i landet. Der fokuseres endvidere på udvikling af

udsatte boligområder. Endelig fremhæves der i denne sammenhæng betydningen af samar-

bejde på alle niveauer. Der vil skulle foretages en resultatvurdering i forhold til øget beskæf-

tigelse, højere uddannelsesniveau, bedre social inklusion og aktivt medborgerskab.

For så vidt angår

inddragelse af oprindelseslandene,

fremhæver Kommissionen tre niveauer.

For det første forberedelse af indvandrere inden udrejsen til et medlemsland, som bl.a. ved-

rører sprogundervisning og eventuelt styrkelse af den enkeltes kompetencer. For det andet

bedre udnyttelse af kontakten mellem lokale diasporagrupper og oprindelseslandet, hvilket

bl.a. omfatter støtte til, at iværksættere kan investere i deres oprindelsesland. For det tredje

cirkulær migration bl.a. via mobile partnerskabsaftaler, som kan understøtte integrationsiniti-

ativer i både EU og oprindelseslandene.

Afslutningsvist indeholder meddelelsen et afsnit om det videre forløb, hvor Kommissionen

fremhæver behovet for at møde integrationsmæssige udfordringer i partnerskaber nationalt,

regionalt og lokalt, men også som en ”three way process”, der inkluderer indvandrere,

værtssamfund og oprindelseslande. Der nævnes også de eksisterende fora for dialog og vi-

densdeling, nemlig de nationale kontaktpunkter for integration (NCPI) og det Europæiske In-

tegrations Forum (civilsamfundsdeltagelse). Derudover henvises der til udviklingen af modu-

ler, som skal udgøre en europæisk referenceramme for opbygningen og implementeringen

af praksis på integrationsområdet i medlemslandene. Endelig nævner Kommissionen, at der

er identificeret en række indikatorer inden for fire områder af integrationsindsatsen – arbejde,

uddannelse, social inddragelse og aktivt medborgerskab – som skal anvendes til at monito-

rere udviklingen på integrationsområdet. Arbejdet vedrørende moduler og indikatorer er i

gang.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen komplimenteres af et medfølgende arbejdspapir fra Kommissionen, der giver et

overblik over EU-initiativer på integrationsområdet.

Kommission ønsker med meddelelsen at fremhæve de udfordringer, der er på integrations-

området og komme med anbefalinger samt forslag til indsatsområder. Samtidig henviser

Kommissionen til, at EU kan bidrage med at styre og guide medlemsstaternes indsatser

gennem forskellige instrumenter.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der inden for EU fastlægges en europæisk dagsorden for integration,

og er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes holdninger.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 29. august 2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et grund- og nærhedsnotat om meddelelsen vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12) Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for rådsmødet den 9-10. juni

2011 er markeret med kursiv.

Resumé:

Formandskabet og Kommissionen forventes på rådsmødet at give Rådet den seneste status

på den VIS-tidsplan, som Rådet (retlige og indre anliggender) tilsluttede sig i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 og den 11.-12. april 2011, hvoraf fremgår, at den

centrale VIS-database er klar til drift den 24. juni 2011 med egentlig idriftsættelse den 11.

oktober 2011. Medlemslandene havde frist til inden udgangen af juli 2011 til at meddele over

for Kommissionen, om landene har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

tage VIS i brug. Danmark har den 26. juli 2011 meddelt Kommissionen, at Danmark har truf-

fet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til at fremsende oplysninger til det

centrale VIS via den nationale grænseflade og har truffet de nødvendige tekniske og juridi-

ske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger til VIS for alle ansøg-

ningsdossierer i den første region. Såfremt det på denne baggrund imod forventning bliver

nødvendigt at drøfte en ny tidsplan for VIS, vil Danmark støtte op om den kortest mulige for-

sinkelse, og Kommissionen bør i den forbindelse opfordres til at overveje alle muligheder for,

at enkelte landes forsinkelser med hensyn til gennemførelsen af VIS ikke forsinker syste-

mets idriftsættelse centralt og for de medlemsstater, der er klar dertil. Da der alene er tale

om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil tage statusrapporten fra

formandskabet og Kommissionen til efterretning.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-

met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-

lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database og

kommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldt

klar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de

nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-

ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor blev i december 2008 fastlagt

til december 2009, men blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november

til 1. december 2009 udsat til december 2010 som følge af forsinkelse i udviklingen af den

centrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 orienterede formand-

skabet og Kommissionen om status for gennemførelsen af VIS og fremlagde en ny tidsplan,

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ville medføre endnu en udsættelse af tidspunktet for idriftsættelse af VIS, hvorefter sy-

stemet først er klar til idriftsættelse den 24. juni 2011.

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes formandskabet og Kommissionen at

give en status på overholdelsen af den gældende tidsplan for VIS-idriftsættelsen, herunder

status på medlemslandenes VIS-forberedelser.

Formål og indhold

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) blev der under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 oriente-

ret om status for gennemførelsen af VIS og oplyst om en ny tidsplan for VIS, som medlems-

staterne tog til efterretning.

Efter den nye tidsplan vil den centrale VIS-database først være klar til idriftsættelse ultimo

juni 2011, hvor medlemsstaternes konsulære afdelinger i den første region, hvori VIS udrul-

les, også forventes at være klar. Kommissionen har således den 30. november 2009 i med-

før af VIS-forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslutning

2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første region bliver Nordafri-

ka, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og Syrien, mens den tredje omfatter landene

på den Arabiske halvø, omkring den Persiske Golf samt Afghanistan. Endnu en forudsæt-

ning for en idriftsættelse vil være, at medlemsstaterne også er klar til anvendelse af VIS til

kontrol på grænserne 20 dage efter den planlagte idriftsættelse af systemet.

Rådet godkendte på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 et op-

læg, der lyder på egentlig idriftsættelse i første halvdel af oktober 2011 for brug af systemet

på de diplomatiske repræsentationer i Nordafrika og – 20 dage senere – for kontrol ved

grænserne ved opslag i VIS for visumpligtige indrejsende.

Medlemslandene havde frist til slutningen af juli 2011 for at meddele Kommissionen, hvorvidt

de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til at fremsende oplysninger til det cen-

trale VIS via den nationale grænseflade og de nødvendige tekniske og juridiske foranstalt-

ninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger til VIS for alle ansøgningsdossierer i

den første region er truffet.

Danmark har den 26. juli 2011 meddelt Kommissionen, at Danmark har truffet de nødvendi-

ge foranstaltninger i overensstemmelse hermed.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling (efter ikrafttræden af Lis-

sabon-traktaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stilling) givet meddelelse om, at Danmark

vil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni

2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visuminformati-

onssystemet m.v.).

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil

tage statusafrapporteringen fra formandskabet og Kommissionen

til efterret-

ning.

Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage

statusafrapporteringen fra formandskabet og Kommissio-

nen

til efterretning.

Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 29. august 2011.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at have

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige

konsekvenser.

Gennemførelsen af VIS

forventes

at kunne holdes inden for de hidtil afsatte rammer på bag-

grund af den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8. oktober 2010 fastlagte

tidsplan for VIS og den dato for egentlig idriftsættelse af systemet, som Rådet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11. -12. april 2011 tog til efterretning.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som der

blev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-

ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-

bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. ok-

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tober 2009, den 30. november til den 1. december 2009, den 22. - 23. april 2010, den 7.-8.

oktober 2010, den 24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011

og den 9-10. juni 2011.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13): Schengen-overvågning: Meddelelse fra Kommissionen med til-

hørende forslag til retsakter om henholdsvis muligheden for at tillade ekstraordinær

genindførsel af indre grænsekontrol og forslag til ændring af forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kon-

trol af anvendelsen af Schengen-reglerne, som Kommissionen fremlagde den 16. no-

vember 2010 (KOM(2010) 624).

Fælles aktuelt notat mellem Justitsministeriet og Integrationsministeriet.

Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant for så vidt angår meddelelsen. Kommende for-

slag til retsakter vil være omfattet af forbeholdet, men må forventes at udgøre en videreud-

vikling af Schengen-reglerne.

Nyt notat.

Resumé:

På rådsmødet forventes der at være en præsentation og efterfølgende drøftelse af Kommis-

sionens kommende meddelelse om overvågning af Schengen-området med tilhørende for-

slag til retsakt om ændring af Schengen-grænsekodeksets bestemmelser om indre grænse-

kontrol, hvorved der åbnes mulighed for at tillade ekstraordinær genindførsel af indre græn-

sekontrol, samt af Kommissionens forslag til ændring af forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne, som Kommissionen fremlagde den 16. november 2010

(KOM(2010)624). Meddelelsen og forslagene til retsakter er endnu ikke fremsat af Kommis-

sionen. Det formodes, at meddelelsen og forslagene til retsakter er en opfølgning på konklu-

sionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011. For så vidt angår forslaget

vedrørende Schengen-grænsekodekset formodes det, at forslaget til retsakt vil indeholde kri-

terier for, hvornår der er tale om en ekstraordinær situation samt procedurerne for, hvordan

en beslutning om at genindføre grænsekontrol skal træffes. For så vidt angår forslaget til

ændring af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indfø-

relse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne formodes

det, at forslaget vil lægge op til en yderligere styrkelse af evalueringsmekanismen i forhold til

den, der blev lagt op til i det ovenfor nævnte forslag, som Kommissionen fremlagde den 16.

november 2010 (KOM(2010)624). Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. De lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af

forslagene til retsakter vil blive overvejet, når forslagene fremlægges af Kommissionen.

Nærhedsprincippet er ikke relevant for meddelelsen, men vil blive overvejet i forhold til de

kommende forslag til retsakter. Meddelelsen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men de

kommende forslag til retsakt vil være omfattet af forbeholdet, der dog formodes at udgøre en

videreudvikling af Schengen-reglerne. Regeringen forventes at være overordnet positiv over

for Kommissionens meddelelse og forslag til retsakter, men vil tage stilling til de enkelte ele-

menter heraf, når disse er præsenteret af Kommissionen.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Meddelelsen om Schengen-overvågning og forslaget til retsakt om muligheden for at tillade

ekstraordinær genindførsel af indre grænsekontrol samt forslaget til ændringen af Kommis-

sionens forslag om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne foreligger endnu ikke.

Det formodes, at der blandt andet vil være tale om en opfølgning på Kommissionens medde-

lelse af 4. maj 2011, hvoraf det fremgår, at Kommissionen i overensstemmelse med

fransk/italiensk ønske vil undersøge mulighederne for at fremsætte et forslag om mulighed

for genindførelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære tilfælde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 blev der vedtaget rådskon-

klusioner, som blandt andet henviste til Kommissionens meddelelse af 4. maj 2011. Rådet

støttede Kommissionens intentioner om at reflektere over en sådan udvikling af Schengen-

samarbejdet og så frem til, at Kommissionen præsenterede sit forslag om muligheden for

indførelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer.

På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 understregedes det, at fri bevægelig-

hed for personer som fastsat i traktaten er et af den europæiske integrations mest håndgri-

belige og vellykkede resultater og en grundlæggende frihedsrettighed.

Det fremgår videre af konklusionerne, at der bør indføres en mekanisme, hvorved det gøres

muligt at reagere på ekstraordinære omstændigheder, hvor Schengen-samarbejdets over-

ordnede funktion er truet, uden at princippet om fri bevægelighed for personer sættes over

styr. Den bør omfatte en række foranstaltninger, der skal anvendes på en gradueret, diffe-

rentieret og koordineret måde, for at bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved

de ydre grænser. Der kan bl.a. være tale om kontrolbesøg og teknisk og finansiel støtte samt

bistand, koordinering og indgriben fra Frontex. Som en allersidste udvej vil der inden for

rammerne af denne mekanisme kunne indføres en sikkerhedsklausul med henblik på at tilla-

de ekstraordinær genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i en virkelig kritisk

situation, hvor en medlemsstat ikke længere er i stand til at overholde sine forpligtelser i

henhold til Schengen-reglerne. En sådan foranstaltning vil skulle træffes på grundlag af fast-

satte objektive kriterier og en fælles vurdering og være klart begrænset for så vidt angår an-

vendelsesområde og varighed og tage hensyn til behovet for at kunne reagere i hastende

tilfælde. Dette vil ikke berøre rettighederne for personer, der har ret til fri bevægelighed i

henhold til traktaterne. Kommissionen blev af Det Europæiske Råd opfordret til at fremsætte

et forslag til en sådan mekanisme i september 2011.

Ifølge de gældende regler i Schengen-grænsekodeks kan medlemsstaterne efter konsultati-

on af Kommissionen og de øvrige medlemslande træffe beslutning om at genindføre indre

grænsekontrol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre

sikkerhed. I tilfælde, der kræver øjeblikkelig handling, kan medlemslandene genindføre indre

grænsekontrol uden forudgående konsultation. Grænsekontrollen kan som udgangspunkt

kun genetableres i 30 dage, eller så længe den alvorlige trussel forventes at vare.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd pegede på mødet den 23.-24. juni 2011 også på, at håndhævelsen af

de fælles regler, navnlig gennem Schengen-evalueringssystemet, bør forbedres og uddybes

yderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Det anføres således, at der

er behov for et effektivt og pålideligt overvågnings- og evalueringssystem for at sikre, at det-

te sker.

Efter den gældende evalueringsordning er det alene medlemsstaterne, der er ansvarlige for

evalueringerne, som foregår i den såkaldte SCHEVAL-arbejdsgruppe under Rådet. Kommis-

sionen deltager således alene som observatør. Hertil kommer bl.a., at evalueringsordningen

ikke er nærmere reguleret. Den gældende ordning indeholder således ikke klare regler for

evalueringernes ensartethed og hyppighed, ligesom den ikke giver mulighed for uanmeldte

kontrolbesøg. Den efterfølgende vurdering af opfølgningen på evalueringerne er heller ikke

nærmere reguleret.

Allerede tilbage i 2004 – i Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed i Den Europæiske Union – opfordrede Rådet Kommissionen til at fremsætte forslag om

at supplere den nuværende Schengen-evalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme,

som bl.a. omfatter uanmeldte inspektioner.

I Stockholm-programmet fra 2010 om et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til

deres beskyttelse, fremgår det videre, at evalueringen af Schengen-området fortsat vil være

af stor betydning.

Kommissionen fremlagde på den baggrund den 16. november 2010 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af

anvendelsen af Schengen-reglerne. Formålet med dette forslag er at justere den gældende

ordning, således at der indføres regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af

prioriteter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusioner og om

sammensætning af de hold af eksperter, som deltager i evalueringerne. Forslaget indebærer

herudover bl.a. at ansvaret for evalueringen af de lande, som deltager i Schengen-

samarbejdet, overgår fra Rådet til Kommissionen, at der på visse områder åbnes mulighed

for uanmeldte evalueringsbesøg, og at Frontex’ rolle styrkes. Kommissionens forslag af 16.

november 2010 (KOM(2010)624) er nærmere beskrevet i revideret grund- og nærhedsnotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2011.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 22.-23. september 2011 vil præsentere

meddelelsen samt de to forslag, og at der vil finde en indledende drøftelse sted.

2. Formål og indhold

Det nærmere indhold af meddelelsen og de tilhørende retsakter kendes endnu ikke.

Det formodes imidlertid, at der dels vil være tale om et forslag til ændring af Schengen-

grænsekodeks’ bestemmelser om indre grænsekontrol, dels et forslag til ændring af Kom-

missionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalue-

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne. Begge forslag vil skulle

vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure med Parlamentet og med kvalificeret flertal

i Rådet.

Det forventes, at forslaget til ændring af Schengen-grænsekodekset vil indeholde en under-

stregning af betydningen af fri bevægelighed for personer, som er fastsat i traktaten, og som

ikke må sættes over styr.

Forslaget forventes endvidere at indeholde kriterierne for, hvornår der er tale om en ekstra-

ordinær situation, og en procedure for, hvordan en beslutning om at tillade ekstraordinær

genindførelse af indre grænsekontrol skal træffes, herunder en klar afgrænsning af anven-

delsesområdet samt varigheden af kontrollen.

Forslaget forventes således at indeholde en sikkerhedsklausul, hvorefter der som en aller-

sidste udvej vil kunne indføres ekstraordinær indre grænsekontrol i en meget kritisk situation

ved de indre grænser, som er særligt berørt af et stort migrationspres m.v.

For så vidt angår forslaget til ændring af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne formodes det, at forslaget vil lægge op til en yderligere styrkelse af eva-

lueringsmekanismen i forhold til den, der er indeholdt i det forslag, som Kommissionen frem-

lagde den 16. november 2010 (KOM(2010)624). Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt

at beskrive indholdet af Kommissionens ændringsforslag nærmere, da indholdet heraf ikke

kendes.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

For så vidt angår et kommende forslag til retsakt om muligheden for at tillade ekstraordinær

genindførsel af indre grænsekontrol vil betydningen for gældende dansk ret blive vurderet,

når Kommissionens forslag foreligger.

Forslaget må forventes at være en udbygning af Schengenreglerne, og Danmark skal derfor

i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling tage stilling til, hvorvidt afgørelsen

skal gennemføres i national ret inden 6 måneder.

For så vidt angår forslag vedrørende evalueringen af gennemførelsen af Schengen-reglerne

i de lande, som deltager i Schengen-samarbejdet, vurderes disse ikke at ville give anledning

til at redegøre nærmere for gældende dansk ret, da evalueringsmekanismen ikke er regule-

ret i dansk lovgivning.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen forventes at være overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse og

over for de to forslag til retsakter men vil tage stilling til de enkelte elementer heraf, når disse

er præsenteret af Kommissionen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes holdninger.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) med frist den 5. september 2011 og i skriftlig høring i Specialudvalget

for politimæssigt og retligt samarbejde med frist til den 8. september 2011

7. Europa-Parlamentet

I forhold til de kommende forslag til retsakter skal Europa-Parlamentet inddrages samtidigt

med Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmel-

se med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. traktaten om Den Europæiske Unions funk-

tionsmådes artikel 294.

8. Nærhedsprincippet

I forhold til meddelelsen, har nærhedsprincippet ikke relevans. Nærhedsprincippet vil blive

overvejet i forhold til de kommende forslag til retsakter, når disse foreligger.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen i sig selv har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige el-

ler forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Når forslagene til retsakter

foreligger, vil de statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser blive overvejet.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og/eller Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Forslaget af 16. november 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse

af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne

(KOM(2010)624) tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg og til Folketingets Retsudvalg den 17. januar 2011.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010) 61)

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, men der er tale om en videreudvikling af

Schengen-reglerne

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 er

markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes formandskabet alene formelt at be-

kræfte den enighed, der er opnået om forslaget, hvorefter det kan vedtages. Kommissionen

har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen. Det Europæi-

ske Råd har på møder den 11. marts 2011 og 24.-25. marts 2011 opfordret til, at der senest i

juni 2011 opnås politisk enighed om ændringen af Frontex-forordningen. Det Europæiske

Råd hilste på sit møde den 23.-24. juni 2011 enigheden om forslaget velkommen. Formålet

med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af foretagne vurderinger og ind-

vundne erfaringer med henblik på en præcisering af agenturets mandat og opgaver og af-

hjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerne om fælles operationer og

pilotprojekter. Det foreslås, at grænseagenturet danner en pulje af grænsevagter fra med-

lemsstaterne i et fælles støttehold (Frontex Joint Support Team) til brug for fælles operatio-

ner og pilotprojekter. Det foreslås endvidere, at det gøres muligt for agenturet selv at anskaf-

fe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter. Det fore-

slås præciseret, at det fortsat er medlemsstaterne, der har ansvaret for kontrollen og over-

vågningen af deres egne ydre grænser. Et samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekon-

tor (EASO) er skrevet ind, og bestemmelserne vedrørende samarbejde med tredjelande er

foreslået udbygget, herunder at Frontex skal have mulighed for at anvende forbindelsesoffi-

cerer i tredjelande. Også reglerne om Frontex’ rolle i forbindelse med fælles tilbagesendel-

sesaktioner er foreslået justeret. Forslaget er omfattet af det danske forbehold, men da for-

slaget udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet følger det af Protokollen om Dan-

marks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal afgøre, om forslaget

skal gennemføres i dansk ret. Danmark har tilsluttet sig den nuværende forordning på mel-

lemstatsligt grundlag. En dansk tilknytning til ændringen af Frontex-forordningen skønnes

ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, som ikke kan afhol-

des inden for de eksisterende rammer. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at

forbedre effektiviteten af Frontex’ arbejde.

1. Baggrund

Frontex-agenturet blev oprettet i 2004 med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Agenturet

indledte sin virksomhed den 1. maj 2005.

Danmark deltager i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling i Frontex på mellemstatligt

grundlag, og Rigspolitiet repræsenterer Danmark i Frontex’ bestyrelse.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellem

medlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelse

blandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udført

risikoanalyser og fælles operationer.

Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-

lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som for

eksempel Island, Norge og Schweiz.

Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-

pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætte

forslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-

taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden for

grænsekontrol.

Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af en

fremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.

Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en

ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderes

opgaver og beføjelser.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige

lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at

Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglerne

træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.

Efter rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 har formandskabet fær-

digforhandlet mindre ændringer af forslaget med Europa-Parlamentet. Forhandlingsresultatet

er efterfølgende blevet bekræftet på Coreper-niveau og Det Europæiske Råd hilste på sit

møde den 23.-24. juni 2011 enigheden om forslaget velkommen.

Forslaget forventes behandlet på plenarsamling i Europa-Parlamentet den 13. september

2011.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes formandskabet alene formelt at be-

kræfte den politiske enighed om forslaget, hvorefter det kan vedtages.

2. Formål og indhold

Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der er

foretaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturets

mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerne

om fælles operationer og pilotprojekter.

Forordningen indeholder:

En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med ud-

styr, kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske ud-

styr.

En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med per-

sonel, kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstatio-

neres i Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.

Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen af

fælles operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporte-

ring af hændelser.

Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tek-

nisk bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.

Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen af

fælles tilbagesendelsesaktioner.

Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkelte

medlemsstater.

Oprettelse af agenturet

Afsnittet om oprettelse af agenturet indeholder som noget nyt i artikel 1 en henvisning til

Schengengrænse-kodeksen, EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til internatio-

nal beskyttelse og de grundlæggende rettigheder.

Definitioner

Under afsnittet om definitioner er der i artikel 1a foreslået indsat en præcisering af definitio-

nen af værtsmedlemsland for at tage højde for operationer til søs. Kommissionen har herud-

over foreslået, at begrebet ”medlemmer af holdene” defineres i forhold til Frontex-

operationer, og at man reviderer definitionen på teknisk udstyr.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Væsentligste opgaver

Under afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvide

agenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-

ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. Der

lægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden for

forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage i

udviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-

læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold til

at udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling og

drift af et europæisk grænseovervågningssystem.

Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,

således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skal

foretage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sine

operationer.

Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-

staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skal

have modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-

tigheder og adgang til international beskyttelse.

I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerende

direktør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturet

om operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.

Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser

I artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-

projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fælles

operationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne for

gennemførslen ikke længere er til stede.

I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-

les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.

I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-

ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-

ge efter aktivitetens afslutning.

Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekter

Som noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter ved

fælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-

bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operative

plan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.

Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støttehold

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætning

og indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-

peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagter

til denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, at

agenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-

stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-

vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterne

om indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne i

forbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fælles

støttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne med sekunderinger i form af nationale ek-

sperter, som udstationeres til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan indsæt-

te i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodet med-

lemsstaterne herom. Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsen af de-

res opgaver fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder og respektere den menneske-

lige værdighed.

Instruktion af Frontex’ fælles støttehold

Som noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Det

fremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-

steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kan

gennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,

som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-

ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.

Risikoanalyse

Som noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaterne

til at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler ved

de ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering af

medlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.

Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcer

med hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-

tex’ bestyrelse.

Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at det bør præciseres, at disse risikoana-

lyser ikke skal overlappe Schengen-evalueringerne.

Uddannelse og forskning

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-

lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-

lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisning

til, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-

der og adgang til international beskyttelse.

Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning for

agenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.

Teknisk udstyr

Under afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nu

får mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-

ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner eller

projekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentlige

udgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Ved

større indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger for

indregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringer

nødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.

I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-

nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skal

indeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,

som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-

ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-

lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen af

teknisk udstyr revideres en gang årligt.

Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage med

teknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelse

fastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkelte

medlemsstat og Frontex.

Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Det

foreslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,

mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.

Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt til

minimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.

Under forhandlingerne er der i Rådet opnået enighed om, at det udstyr, som ikke er en del af

minimumspuljen, kan finansieres op til 100 %.

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt til

at aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-

sættelse af det tekniske udstyr.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de yd-

re grænser

Den nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-

les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.

Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)

Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattet

således, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fælles

operationer og pilotprojekter.

Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse om

refusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.

Samarbejde om tilbagesendelse

Under afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, at

medlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-

neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden for

rammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes til

at opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-

færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-

reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn under

hele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til at

afgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i de

enkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejder

agenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.

Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgive

meddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.

Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Kommissio-

nen hvert år skal rapportere til Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af tilsyn med tilba-

gesendelsesaktioner, jf. artikel 9, stk. 3. Rapporten baseres på alle relevante oplysninger,

som stilles til rådighed af agenturet, dets bestyrelse og det rådgivende forum, der oprettes

ifølge udkastet til forordning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det rådgivende forum i

henhold til artikel 26a har ubegrænset adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de

grundlæggende rettigheder.

Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelse

Under afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, at

agenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-

ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-

telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor det

fremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret og

Kommissionens regler og principper herom.

Under forhandlingerne har der været bred enighed om, at Frontex skal have en vis adgang til

at kunne behandle persondata.

Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Frontex skal

have en vis adgang til at kunne behandle persondata, hvilket skal ske under overholdelse af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fælles-

skabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationer

Under afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-

nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-

de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.

Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Frontex kan

invitere observatører fra tredjelande til at deltage i fælles operationer, men at det blandt an-

det er under betingelse af, at det skal være efter aftale med medlemsstaterne og værtsmed-

lemsstaten.

Fremme af det operative samarbejde med tredjelande

Som noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.

1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.

Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelande

at indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternes

forbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med en

grænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-

tigheder.

I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansiering

til at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.

I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-

stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.

Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-

bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande i

medfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Frontex kan

invitere observatører fra EU-agenturer og -organer og internationale organisationer til at del-

tage i fælles operationer, men at det blandt andet er under betingelse af, at det skal være

efter aftale med medlemsstaterne og værtsmedlemsstaten.

Hjemstedsaftale og personale

Der foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås en

hjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-

ser agenturet.

Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det alene

er agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-

svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendt

af medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.

Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-

går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-

tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kan

udstationeres ved agenturet.

Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør opgaver og

beføjelser

Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-

godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, at

Kommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.

Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-

tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtede

strategi.

Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-

ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.

Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-

periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-

perioden en enkelt gang.

Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-

land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.

Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-

ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætte

den operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Evaluering

Som noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-

ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse af

agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-

turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.

Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-

gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-

ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisk

system af grænsevagter”.

Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde en

analyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-

hold til nærværende forordning.

Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der opnået enighed om, at Kommissio-

nen skal undersøge, hvorvidt det er muligt at oprette et europæisk system af grænsevagter

som nævnt i Stockholm-programmet inden for et år efter denne forordnings vedtagelse.

Ikrafttræden

Det fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraft

på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at

Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-

reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-

le lovgivning.

Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-

tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser i Danmark.

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-

teten af Frontex’ arbejde.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt forventes landene at være overordnet tilfredse med forslaget, men flere lande har

under forhandlingerne arbejdet for ændringer af enkelte dele af forslaget.

6. Høring

Forslaget til forordningen har senest været

drøftet i

Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 29. august 2011.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-

delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-

stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves

enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Forslaget forventes behandlet på plenarsamling i Europa-Parlamentet den 13. september

2011.

8. Nærhedsprincippet

Ændringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

spørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkelte

medlemsstater.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen er

ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil få

statsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer.

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Henholdsvis den 31. maj 2010 og 1. juni 2010 blev grundnotatet oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Sagen blev forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folke-

tingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 11.-12. februar 2010, rådsmøde den 8.-9. no-

vember 2010, rådsmøde den 11.-12. april 2011, rådsmøde den 12. maj 2011

og rådsmøde

den 9.-10. juni 2011.

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15): Forslag til Europaparlaments og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen for lokal grænsetrafik) med

henblik på at inddrage Kaliningradregionen og bestemte polske administrative distrik-

ter i et område, der betragtes som grænseområde KOM(2011) 461 endelig

Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videreudvikling af Schen-

gen-reglerne

Nyt notat

Resumé:

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 forventes Kommissionen at præsentere forslaget

til ændring af forordningen for lokal grænsetrafik. Det forventes, at formandskabet vil forsøge

at opnå enighed i Rådet. Formålet med forslaget er at ændre forordningen om lokal

grænsetrafik, således at hele Kaliningrads territorium og bestemte polske administrative di-

strikter bliver omfattet af forordningen. Baggrunden for forslaget er et ønske om at undgå en

uhensigtsmæssig opdeling af Kaliningradregionen, hvor kun et mindretal af befolkningen er

omfattet af reglerne for lokal grænsetrafik, og et ønske om at fremme handel, social og

kulturel udveksling og regionalt samarbejde mellem Kaliningrad og de store

befolkningscentre i det nordlige Polen. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager

som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget udgør en udbygning af

Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse

om, hvorvidt man vil gennemføre beslutningen i dansk ret. Regeringen har forståelse for den

helt særlige situation, som gør sig gældende i forhold til den lokale grænsetrafik mellem

Kaliningrad og dets naboer Polen og Litauen, og kan derfor overordnet støtte

ændringsforslaget.

1. Baggrund

Kommissionen har den 27. juli 2011 fremlagt forslag til en ændring af forordning (EF) nr.

1931/2006 (forordningen for lokal grænsetrafik) med henblik på at inddrage

Kaliningradregionen og bestemte polske administrative distrikter i et område, der betragtes

som grænseområde. Kaliningradregionen er en russisk enklave ved Østersøen omgivet af

Polen og Litauen.

Forordningen for lokal grænsetrafik blev vedtaget i 2006 forud for de nye medlemsstaters

indtræden i Schengen-samarbejdet, for at indbyggerne i de grænsenære områder kunne

fortsætte med blandt andet samhandel og arbejde på tværs af de ydre Schengen-grænser.

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler om lempeligere

procedurer for lokal grænsetrafik for personer bosiddende i grænseområder i nabolande

uden for EU. Der bliver således givet mulighed for, at der kan indgås lokale aftaler mellem et

EU-land og et tilstødende tredjeland, hvor personer kan få tilladelse til lokal grænsetrafik,

hvis de lovligt har boet i en nærmere afgrænset zone for lokal grænsetrafik i en vis tidsperio-

de, har gyldige rejsedokumenter, har legitime grunde til hyppigt at passere den ydre grænse,

ikke er indberettet som uønsket i SIS eller anses for at udgøre en trussel mod den offentlige

orden med videre. En tilladelse til lokal grænsetrafik betyder ikke, at den pågældende person

fritages for den sædvanlige grænsekontrol ved passage af de ydre grænser, men tilladelsen

til lokal grænsetrafik medfører for den enkelte hyppigt rejsende en administrativ lettelse i for-

hold til passage af grænsen, idet vedkommende ikke skal søge om visum til hver enkelt pas-

sage af den ydre grænse.

Det var en forudsætning for forordningen, at den lokale grænsetrafik fik et afgrænset anven-

delsesområde for at undgå misbrug. Det var endvidere en forudsætning for Litauens delta-

gelse i Schengen-samarbejdet og et fortsat stabilt forhold til Rusland, at der blev fundet en

løsning i forhold til Kaliningrad.

Polen og Litauen har hver især en sådan aftale om lokal grænsetrafik med Rusland om dele

af Kaliningradregionen. Som følge af den nuværende forordnings standardregler for

definitionen af grænseområder (30/50 km zonen) er visse dele af Kaliningradregionen –

herunder Kaliningrad by – imidlertid ikke omfattet af det lokale grænseområde. Størstedelen

af regionens befolkning bor i det område, der ikke er omfattet.

Denne opdeling anser Kommissionen for kunstig og uhensigtsmæssig i forhold til ønsket om

at fremme handel, og social og kulturel udveksling og regionalt samarbejde, og Kommissio-

nen finder derfor, at hele regionen skal kunne omfattes af forordningen.

Endvidere finder Kommissionen, at et nærmere specificeret område i Polen også bør indgå i

aftalen. Dette område skal inddrage de store befolkningscentre i det nordlige Polen, for at

sikre at aftalen har reel virkning i praksis i området og øge udvekslingen mellem Kaliningrad-

regionen og det nordlige Polen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes

(TEUF) artikel 77, stk. 2, litra b.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at

Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglerne

træffe afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning. Hvis

Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark

og de øvrige medlemsstater.

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til videreudvikling af Schen-

gen-reglerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011 forventes der en

præsentation af forslaget. Det forventes endvidere, at formandskabet vil forsøge at opnå

enighed om forslaget.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre forordningen om lokal grænsetrafik, således at hele

Kaliningrads territorium og bestemte polske administrative distrikter bliver omfattet af

forordningen.

Der stilles forslag om at tilføje en artikel samt et bilag til forordningen, hvoraf det fremgår, at

hele Kaliningradområdet samt en række navngivne administrative distrikter i det nordlige

Polen betragtes som grænseområde.

Det fremgår blandt andet af forslagets præambel, at forslaget ikke berører den generelle de-

finition på grænseområde og de regler og betingelser, der er fastsat i forordningen om lokal

grænsetrafik, herunder de sanktioner, medlemsstaterne kan pålægge beboere i grænseom-

råder, der misbruger ordningen for lokal grænsetrafik.

Det følger heraf, at Kommissionen således ikke generelt ønsker at ændre betingelserne for

at benytte ordningen, men blot at indføre en særlig undtagelse for Kaliningrad og de polske

distrikter.

Forslaget har desuden ikke til formål at ændre de øvrige betingelser vedr. grænsekontrollen,

herunder SIS-tjek mv, der således skal opretholdes i overensstemmelse med forordningen.

Kommissionen har endvidere anført, at situationen for Kaliningradregionen er helt særlig, da

der er tale om en enklave, der er adskilt fra resten af Rusland af to EU-lande. Kommissionen

understreger også, at det foreslåede grænseområde ikke vil kunne udvides yderligere.

Kommissionen bemærker i øvrigt i forslaget, at det i Kommissionens anden rapport fra

februar 2011 om ordningen for lokal grænsetrafik blandt andet konkluderedes, at der kun er

få eksempler på, at ordningen misbruges.

Med forslaget ønsker Kommissionen at fremme handel, social og kulturel udveksling og

regionalt samarbejde i grænsenære områder, og at undgå en kunstig opdeling af

Kaliningradregionen i forhold til at nyde godt af lettelserne ved at være omfattet reglerne om

lokal grænsetrafik.

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere anfører Kommissionen, at forslaget skal bidrage til at fremme det strategiske

partnerskab mellem EU og Rusland indenfor områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed

hvad angår grænseoverskridende samarbejde.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Eventuel senere vedtagelse af forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark, da forslaget er omfattet af forbeholdet, og forslaget ikke er bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne skal Danmark i henhold til artikel 4 i

protokollen om Danmarks stilling tage stilling til, hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i nati-

onal ret inden 6 måneder. Såfremt Danmark beslutter sig her for, vurderes sagen ikke at ha-

ve konsekvenser for dansk ret, da forslaget alene regulerer et lokalt forhold mellem Polen og

Rusland.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har forståelse for den helt særlige situation, som gør sig gældende i forhold til

den lokale grænsetrafik mellem Kaliningrad og dets naboer Polen og Litauen, og kan derfor

overordnet støtte ændringsforslaget.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes holdninger.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) med frist den 5. september 2011.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet

Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målet for forordningen – at ændre Unionens bestem-

melser for lokal grænsetrafik – ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres af medlemsstaterne,

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men bedre kan realiseres på unionsplan. Det er derfor Kommissionens vurdering, at EU kan

vedtage forordningen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, og at forslaget over-

holder proportionalitetsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærhedsprincippet er opfyldt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser,

administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Dan-

mark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.

Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal

Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt af-

gørelsen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens ved-

tagelse på mellemstatligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes det ikke at

medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-

mæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og/eller Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16): Udarbejdelse af liste over rejsedokumenter, der giver indehave-

ren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum, og om opret-

telse af en mekanisme til føring af denne liste – (KOM(2010) 662)

Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videreudvikling af Schen-

gen-reglerne.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for rådsmødet den 9-10. juni

2011 er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet den 22-23. september 2011.Forslaget har til

formål at indføre en mekanisme, som sikrer, at listen over rejsedokumenter, der udstedes af

tredjelande hele tiden opdateres, at rejsedokumenterne bliver teknisk vurderet fra centralt

hold, og at medlemslandene angiver deres holdning til, hvilke rejsedokumenter, de enkelte

lande anerkender eller ikke anerkender, med henblik på udstedelse af et visum. Forslaget

skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har ingen lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af det danske forbe-

hold, men da forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet følger det af Pro-

tokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal afgø-

re, om forslaget skal gennemføres i dansk ret. Regeringen støtter, at der skabes klarhed

over, hvilke rejsedokumenter der anerkendes af hvilke medlemslande til brug for indrejse og

udstedelse af visum.

1. Baggrund

Ved ikrafttræden af Visumkodeks den 5. april 2010 blev Schengen-konventionens artikel 17,

stk. 3, litra a, ophævet. Det fremgik heraf, at Eksekutivkomiteen traf afgørelse om, hvilke rej-

sedokumenter der kan forsynes med visum, og udarbejdede på den baggrund ”Oversigt over

rejsedokumenter, som tredjelandsstatsborgere skal anvende ved visumudstedelse og græn-

sepassage”. Af de fælles konsulære instrukser, som også blev ophævet ved ikrafttræden af

Visumkodeks, fremgik forudsætningerne for, hvorvidt et rejsedokument kan forsynes med et

visum. Rådsforordning 789/2001, hvoraf medlemslandenes pligt til at supplere information

om ændringer i oversigten, og hvoraf Rådets generalsekretariats pligt til at udarbejde og re-

videre oversigten fremgik, blev også ophævet, da Visumkodeks trådte i kraft.

Da Visumkodeks trådte i kraft den 5. april 2010 ophørte den systematiske overvågning af li-

sterne over rejsedokumenter, som udstedes af tredjelande, således at medlemslandene ikke

nødvendigvis er forpligtet til at angive, hvorvidt de anerkender de på listen anførte rejsedo-

kumenter. Dette skaber en situation, hvor indehavere af visse rejsedokumenter risikerer at

blive afvist ved indrejse i et Schengen-land eller at få udstedt et Schengen-visum, som be-

grænses territorialt til de medlemslande, som anerkender det pågældende rejsedokument.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. november 2010 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets afgørelse om at tilpasse den nuværende oversigt over rejsedoku-

menter til den institutionelle og retlige ramme for Den Europæiske Union.

Side 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF afsnit V. Protokollen om Danmark stilling finder

anvendelse.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i traktaten om den Europæiske Unions

funktionsmåde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling in-

den seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale

lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse

mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-

reglerne.

På rådsmødet den 22-23. september 2011 forventes Rådet at vedtage forslaget.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre, at listen over rejsedokumenter, der udstedes af tredjelan-

de, kontinuerligt er opdateret, og indførelse af en centraliseret teknisk vurdering af disse rej-

sedokumenter (artikel 1, stk. 1). Derudover vil forslaget sikre, at medlemslandene altid tager

stilling til, hvorvidt rejsedokumenterne på listen kan anerkendes til brug for udstedelse af vi-

sum i deres land (artikel 4).

Kommissionen tillægges kompetencen til at opstille listen over alle rejsedokumenter udstedt

af tredjelande med hjælp fra medlemslandene og holde listen opdateret (artikel 5, stk. 3). Li-

sten vil indeholde nationale pas (almindelige pas, diplomat- eller tjenestepas eller særpas),

nødpas, rejsedokumenter for flygtninge eller statsløse, samt rejsedokumenter udstedt af in-

ternationale organisationer eller laissez passer (artikel 1, stk. 2). Under forhandlingerne er

der endvidere opnået enighed om, at der skal udarbejdes en ikke-udtømmende liste over

kendte fantasipas, som ikke er brugbare til at passere de ydre grænser med henblik på, at

grænsemyndighederne og de myndigheder, der udsteder visum, gøres opmærksom på dis-

se pas. Listen over fantasipas vil være adskilt fra den oprindelige liste, og vil dermed ikke

være omfattet af forslagets artikel 6 vedrørende anerkendelsesproceduren.

Medlemsstaterne har fortsat enekompetence med hensyn til selve anerkendelsen af rejse-

dokumenter til brug for indrejse og udstedelse af et visum. Forslaget lægger dog op til, at

medlemslandene skal gøre, hvad de kan for at harmonisere holdningen til de forskellige ty-

per af rejsedokumenter (præambel pkt. 6).

Side 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget lægger op til, at listen opdeles i tre dele, hvoraf første del omfatter rejsedokumen-

ter, der er udstedt af tredjelande og territoriale områder, der er omfattet af Visumforordnin-

gen 539/2001, som angiver de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum

ved indrejse i Schengen-området eller er fritaget herfor. Listens anden del omfatter rejsedo-

kumenter udstedt af medlemsstater i den Europæiske Union, og listens tredje del omfatter

rejsedokumenter, som er udstedt af internationale organisationer (artikel 3).

Kommissionen har oplyst, at det danske laissez-passer anses for omfattet af definitionen af

et rejsedokument i forslagets artikel 3.

Listen kan anvendes af politiet til at afklare, om et rejsedokument anerkendes og i givet fald,

hvilke medlemslande der anerkender det, når det anvendes ved indrejse i et Schengen-land,

jf. grænsekodeks artikel 5, stk. 1, litra a. Listen bruges ligeledes af det konsulære personale

på ambassader og konsulater samt af Udlændingeservice til at afklare, om et rejsedokument

anerkendes og i givet fald af hvilke medlemslande, inden et visum kan udstedes til indehave-

ren.

Kommissionen vil blive bistået af et rejsedokumentudvalg til at foretage vurderingen af rejse-

dokumentets tekniske standard. Udvalgets vurdering sendes til medlemslandene (artikel 7).

Etablering af en centraliseret vurderingsmekanisme i form af dette rådgivende udvalg, som

kan foretage den tekniske vurdering af rejsedokumenter udstedt af tredjelande og rejsedo-

kumentets sikkerhedsniveau (artikel 6), forventes at medføre en forenkling af de administra-

tive procedurer for medlemslandene, idet hvert enkelt medlemsland på nuværende tidspunkt

selv foretager den tekniske vurdering af rejsedokumenter udstedt af tredjelande. Det er fort-

sat alene medlemslandene, som skal træffe beslutningen om, hvorvidt de vil anerkende det

pågældende rejsedokument. Medlemslandene må også gerne fortsat foretage den tekniske

vurdering af rejsedokumentet selv, men en harmoniseret teknisk vurdering forventes at for-

hindre dobbeltarbejde for medlemslandene.

Medlemslandene skal senest en måned efter meddelelse om opstilling af listen give Kom-

missionen meddelelse om deres holdning til, hvorvidt listens rejsedokumenter anerkendes af

det pågældende medlemsland til indrejse og udstedelse af visum eller ej (artikel 4, stk. 1).

Medlemslandene kan i Rejsedokumentudvalget udveksle oplysninger om årsagen til med-

lemslandets holdning til rejsedokumenter (artikel 4, stk. 2). Medlemslandene skal meddele

Kommissionen eventuelle ændringer i tidligere meddelt anerkendelse eller ikke-

anerkendelse af rejsedokumenter (artikel 4, stk. 3).

Fristen for medlemslandenes anerkendelse af rejsedokumenter er i Kommissionens oprinde-

lige forslag fastsat til en måned. Formandskabet har i forbindelse med et ændringsforslag

om fristen for medlemslandenes anerkendelse af rejsedokumenter fra en måned til tre må-

neder stillet forslag om, at såfremt et medlemsland ikke inden for de tre måneder giver med-

delelse til Kommissionen om enten anerkendelse eller ikke-anerkendelse af et rejsedoku-

ment, vil rejsedokumentet automatisk blive anset som anerkendt til brug for passage af de

ydre grænser med henblik på udstedelse af et visum.

Der er som et kompromis opnået enig-

hed om, at

såfremt et medlemsland inden for tre-måneders fristen anmoder om yderligere tid

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til at vurdere rejsedokumentet i medfør af nationale regler, vil det blive anset som en ikke-

anerkendelse af rejsedokumentet.

Listen vil blive stillet til rådighed for medlemslandene i en løbende opdateret elektronisk pub-

likation (artikel 8).

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Eventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da

Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ik-

ke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal

Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt af-

gørelsen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens ved-

tagelse på mellemstatsligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes en sådan

beslutning ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer udarbejdelsen af en central liste over rejse-

dokumenter, der kan forsynes med et visum til passage af de ydre grænser og etableringen

af en mekanisme til føring af en sådan liste.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der skabes klarhed over, hvilke rejsedokumenter der anerkendes af

hvilke medlemslande til brug for indrejse og udstedelse af visum.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemslandene forventes alle at kunne støtte forslaget, men det må forventes, at der vil

blive foreslået enkelte tekniske justeringer af forslaget. Det forventes, at en række lande,

herunder Cypern og Tyskland vil have indvendinger mod formandskabets forslag om auto-

matisk anerkendelse af et rejsedokument, såfremt tre-måneders fristen for anerkendelse el-

ler ikke anerkendelse ikke overholdes.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

den 29. august 2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages samtidigt med Rådet med henblik på Europa-

Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivnings-

procedure, jf. TEUF artikel 294.

Side 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin førstebehandlingsholdning, men har i udkast

til udvalgsbetænkning om forslaget den 12. april 2011 (dok. nr. 8595/11) stillet forslag til æn-

dring af den nuværende tekst og støttet flere af de foreslåede ændringsforslag. Europa-

parlamentets LIBE-udvalg har bl.a. foreslået, at der på lang sigt skal etableres en database

til brug for grænsekontrollen og visumudstedende myndigheder med henblik på at smidiggø-

re adgangen til listen over rejsedokumenter, der giver ret til at krydse den ydre grænse.

Rådets formandskab arbejder i trialog-forhandlingerne mellem Rådet, Kommissionen og Eu-

ropa-Parlamentet for, at forslaget kan vedtages i førstebehandling.

Europa-Parlamentet har den 15. juni 2011 afgivet sin førstebehandlingsholdning og har god-

kendt forslaget med henblik på efterfølgende vedtagelse i Rådet.

8. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne kan ikke selv opnå formålet med forslaget, og nærhedsprincippet ses der-

for overholdt.