PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3111 - RIA Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

5. september 2011

Kontor:

Det internationale kon-

tor

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2011-3051/01-0002

Dok.:

229094

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i det blandede udvalg den 22.-23. september 2011.

Side:

3-11

Dagsordenspunkt 1 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om en europæisk beskyttelsesor-

dre

-drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

12-25

Dagsordenspunkt 2 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ret til information under straf-

fesager*

-status

KOM(2010)392

26-34

Dagsordenspunkt 3 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ret til adgang til advokatbi-

stand i straffesager og ret til kommunika-

tion ved anholdelse*

-status

KOM(2011)326

Dagsordenspunkt 4 Udkast til rådsafgørelse om den fulde an-

vendelse af Schengenreglerne i Republik-

ken Bulgarien og Rumænien

-notat følger

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35-41

Dagsordenspunkt 5 Forslag til rådsafgørelser om undertegnel-

se og indgåelse af en aftale mellem Den

Europæiske Union og Australien om luft-

fartsselskabers behandling og overførsel

af passagerlisteoplysninger (Passenger

Name Record (PNR)) til de australske

told- og grænsekontrolmyndigheder*

-vedtagelse

KOM(2011)280 og KOM(2011)281

42-47

Dagsordenspunkt 6 Kommissionens meddelelse om et euro-

pæisk system til sporing af midler til fi-

nansiering af terrorisme: løsningsmodel-

ler*

-drøftelse

KOM(2011)429

48-50

Dagsordenspunkt 7 Meddelelse fra Kommissionen om uddan-

nelsen af retsvæsenets aktører*

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

51-54

Dagsordenspunkt 8 SIS II

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

55-65

Dagsordenspunkt 9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om indførelse af en europæisk

kendelse til sikring af bankindeståender

med henblik på at lette grænseoverskri-

dende gældsinddrivelse på det civil- og

handelsretlige område*

- præsentation

KOM(2011)445

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om den europæiske beskyttelsesordre*

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Forslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed

for, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,

anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-

skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ikke

at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget har endvidere ikke stats-

finansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlemsstater i fæl-

lesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

Forslaget har været drøftet på

rådsmøderne den 25.-26. februar 2010, den 22.-23. april 2010, den 3.-4.

juni 2010 og senest den 7.-8. oktober 2010, hvor formandskabet orientere-

de om afstemningen i Europa-Parlamentet den 29. september 2010. For-

slaget forventes fremlagt på rådsmødet den 22.-23. september 2011 med

henblik på opnåelse af politisk enighed.

Danmark er overordnet positiv

over for forslaget.

Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december

2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alle

former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetlige som

forvaltningsretlige afgørelser.

Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitet

kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning

inden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskytte kvin-

delige voldsofre.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Itali-

en, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initiativ

til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den

baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-

sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at

en afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en

medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat

(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i denne

medlemsstat.

Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt samar-

bejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på

princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-

relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser på de områder, der er

nævnt i stk. 2 og i artikel 83.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige

lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:

a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendel-

se af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionen

b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne

om retternes kompetence

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet

personale i retsvæsenet

d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-

følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-

dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-

timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænse-

overskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rådet

fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager hensyn til

forskellene mellem medlemsstaternes retstradi-tioner og rets-

systemer.

Reglerne vedrører:

a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-

staterne

b) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejen

c) kriminalitetsofres rettigheder

d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet for-

udgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen af

denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed

efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette

stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-

holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-

er.”

Forslaget lægger op til en såkaldt ”tretrinsmodel”. De tre trin i modellen

er: 1) Udstedelse af en beskyttelsesforanstaltning i en stat (udstedelsessta-

ten), 2) den europæiske beskyttelsesordre udstedes på baggrund af denne

beskyttelsesforanstaltning, og 3) på baggrund af den europæiske beskyttel-

sesordre træffes beslutning i en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten)

om en beskyttelsesforanstaltning, der skal gælde i denne stat.

2.2. Hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligere er

truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor den per-

son, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare), er på-

lagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:

en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller

steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-

holder sig, eller som vedkommende besøger,

en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller

et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end en

nærmere angivet afstand.

En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndigheder i

udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denne

person agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til en

anden medlemsstat.

2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

Efter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-

elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdelses-

statens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyttelses-

ordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes der afgø-

relse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed i et lig-

nende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten, og som så vidt muligt svarer til de be-

skyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i udstedelsesstaten.

Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskyttede

person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger, som

fuldbyrdelsesstaten træffer.

2.2.3. Afslagsgrunde

Fuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttelses-

ordre, hvis

beskyttelsesordren ikke er fuldstændig,

kravene til typen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltning ikke

er opfyldt,

beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der ikke er

strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,

det forhold der ligger til grund for beskyttelsen er omfattet af am-

nesti i fuldbyrdelsesstaten,

den person der forårsager fare har immunitet i fuldbyrdelsesstaten,

der er indtrådt strafferetlig forældelse i fuldbyrdelsesstaten,

der tidligere er sket retsforfølgning for det samme forhold (princip-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pet om ne bis in idem),

krænkeren (den person, der forårsager fare) er under den kriminel-

le lavalder i fuldbyrdelsesstaten, eller

beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der er be-

gået på fuldbyrdelsesstatens territorium.

2.2.4. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-

sesstaten

Efter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetence til i

medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund af den

europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til både straf-

feretlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til

at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foranstaltning, der

er truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne stats lov-

givning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelsesordre.

Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten om sådanne

ændringer mv.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæssig

karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til ind-

holdet af en europæisk beskyttelsesordre, tilbagekaldelse af en beskyttel-

sesordre, fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer, tidsfri-

ster, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler samt tids-

punkt for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (poli-

titilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølge

vedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde

forulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter ikke, at

der er begået en strafbar handling.

Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurdering

af sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,

at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en beting-

else, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af

politiet.

Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-

hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.

De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen

af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at med-

dele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele

tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er begrun-

det mistanke om, at den pågældende person har begået en overtrædelse af

straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigende behand-

ling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller en over-

trædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er omfat-

tet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelig-

heden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-

lige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der i

øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.

Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde til

at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-

elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge med

skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et medlem

af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes at op-

holde sig i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller et

medlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.

del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af di-

rektivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at

gennemførelsen af forslaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser,

idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, at der etableres en

ordning, hvorefter danske myndigheder skulle anerkende afgørelser om

beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndigheder i andre

EU-medlemsstater.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommer-

forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offent-

lige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskik-

kede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen af

kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene,

Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-

ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-

svarsadvokater, Rigsadvokaten

Retspolitisk Forening.

Rigspolitiet

er på det foreliggende grundlag positivt indstillet over for for-

slagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, som nærmere

bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompetent myn-

dighed.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Joan-Søstrene

er positive over for

forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres i dansk

ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at en forpligtelse, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

består i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens om-

råde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidtgående

indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til bevægelses-

frihed og ophold i medlemsstaterne.

Rigsadvokaten

anfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvis for-

udsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typer af

foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der peges

endvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan føre til,

at personen, der forårsager fare, får underretning om den beskyttede per-

sons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke fremgår af forslaget,

hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i fuldbyrdelsesstaten,

for at det er muligt at få udstedt en europæisk beskyttelsesordre.

Retspolitisk Forening

er positiv over for forslaget og bemærker, at for-

slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper med be-

hov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at målet med forslaget,

nemlig at beskytte personer, som er i fare, ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af de enkelte medlemsstater som følge af den grænseoverskridende

karakter af de nævnte tilfælde. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger Justitsministeriets vurdering, at for-

slaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Finland,

Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om bor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE) og Europa-

Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).

Europa-Parlamentet har udarbejdet et rapportudkast, hvori der fremsættes

en række ændringsforslag til forslaget. Ændringsforslagene angår bl.a. di-

rektivforslagets anvendelsesområde og de tilfælde, hvor en medlemsstat

kan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre.

Den 29. september 2010 afholdt Europa-Parlamentet en orienterende af-

stemning om forslaget, hvorved Europa-Parlamentet tilsluttede sig forsla-

gets overordnede formål.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om retten til information under straffesager*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010)392

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender. Direktivforslaget har til formål at opstille minimums-

regler vedrørende mistænktes og tiltaltes ret til information under straffe-

sagen. Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig in-

formation om mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen,

retten til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse,

retten til skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrø-

rende fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om til-

talen og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at væ-

re i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som nævnt omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og det har derfor

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt po-

sitivt indstillet over for forslaget. Der blev på rådsmødet den 2.-3. decem-

ber 2010 opnået generel enighed om forslaget i Rådet.

Det er forventnin-

gen, at formandskabet på rådsmødet den 22.-23. september 2011 vil rede-

gøre for status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølge

formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og

16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-

delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-

gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-

der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser

i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens straf-

feretlige systemer. Hertil kommer, at gensidig anerkendelse kan nødven-

diggøre regler, der har til formål at beskytte mistænktes og tiltaltes ret-

tigheder.

I Stockholm-programmet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den

10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væsent-

ligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og borgernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tillid i EU.

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes og

tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget i

Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig op-

fordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af mis-

tænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstaltninger

vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager, retten til

information om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk bistand, ret-

ten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse af svage el-

ler udsatte grupper.

Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direktiv-

forslag om ret til information under straffesager.

Forslaget blev drøftet på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. no-

vember 2010 og den 2.-3. december 2010, hvor der blev opnået enighed

blandt medlemsstaterne om en generel indstilling til forslaget.

På rådsmø-

derne den 24.-25. februar og den 11.-12. april 2011 orienterede formand-

skabet om status for direktivforslagets behandling i Europa-Parlamentet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den

baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvorefter

der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder inden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige anerkendel-

se af domme og retsafgørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten til

information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der fastsæt-

ter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse med

anholdelse.

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder regler

om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsplejen.

Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i med-

lemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten til at få

en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede tilfælde for-

pligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. Forslaget tager

således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har ret til en ad-

vokat. Forslaget tager dog sigte på i et vist omfang at regulere medlemssta-

ternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til in-

formation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direktiv-

forslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyr-

delse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).

Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til straffesager, der behandles af

forvaltningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af f.eks. konkur-

rencelovgivningen. Forslaget gælder dog i sådanne sager fra det tidspunkt,

hvor sagen indbringes for en domstol.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-

tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et enkelt

og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for strafferets-

plejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om retten

til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tiltalen og

efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne samt retten til tolkning

og oversættelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes i

forbindelse med en straffesag, skriftligt oplyses om sine processuelle ret-

tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herunder

retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsen skal

udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundtligt

om rettighederne på et sprog, vedkommende forstår, hvis den skriftlige

meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der skal

imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på et re-

levant sprog.

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er gen-

stand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, mod-

tager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår af

Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og

procedurerne

for

overgivelse

mellem

medlemsstaterne

(2002/584/RIA).

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt person

modtager tilstrækkelig information om sigtelsen og tiltalen for at sikre en

retfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse, in-

deholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Der skal

endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse af de

faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herunder

tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse i lov-

overtrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juridiske

vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, den mis-

tænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal informati-

onen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følelsesmæssi-

ge evner.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i sa-

gens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-

fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennes ad-

vokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er relevante

for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at der

mindst én gang gives personen eller dennes advokat adgang til aktindsigt i

alle væsentlige bevismidler med henblik på forberedelse af forsvaret og for

at sikre en retfærdig rettergang.

Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for at

undtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan således ske fravi-

gelse af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter kan medføre alvor-

lig risiko for en anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en mis-

tænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget læg-

ger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal endvi-

dere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til rådig-

hed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den relevante in-

formation.

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af med-

arbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørende

protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992

med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun kan forstå, skal underrettes om grun-

dene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod den

pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen stiller

ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at

underretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en per-

son er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra a), end

den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK artikel 5,

stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om, dels hvilken

handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angivelse af hvilke

retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig være tilstrække-

ligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit forsvar, men detalje-

ringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete omstændigheder.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at forbe-

rede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straffesag

skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger mod

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f.eks. tiltalen bedømt.

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) indebæ-

rer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til aktind-

sigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i

sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten alene

gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af Domstolens

praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret bekendt med

alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten til aktindsigt

kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed eller beskyttelse

af vidner og andre.

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøring

udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ikke

er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er

iagttaget.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest mu-

ligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tidspunk-

tet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er iagtta-

get.

For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer retsple-

jelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal indehol-

de oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kende-

tegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det forhold, der

rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde

og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendige for en tilstrækkelig

og tydelig beskrivelse.

Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden uden

ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkynder kopi

af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med forkyndelse af

indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for tiltalte, skal

anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til tiltalte i anbefalet

brev.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

Retsplejelovens §§ 729 a-c indeholder regler om den sigtede og forsvare-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågældende fort-

sat er under behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsvare-

ren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan gø-

re sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af retsple-

jelovens § 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed, sagens

opklaring eller tredjemand) og § 856 (bl.a. hensynet til et vidnes sikker-

hed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren ikke at

overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes, at ko-

pierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren har

adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilveje-

bragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udle-

veret kopi af materialet i det omfang, det uden ulempe kan kopieres. For-

svareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materi-

ale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet giver

samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-

læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget

fra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-

tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-

gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg kan ud-

strækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter an-

modning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførsler i

retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte be-

stemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmodning

udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befrygtes, at

kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvide-

re efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,

som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. An-

modningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4. Po-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

litiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigtede,

hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begrænsning

i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen eller et

retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, eller hvis

sagen afsluttes ved tiltalefrafald.

Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-

modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-

des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at der

kan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,

statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-

forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysninger

om politiets efterforskningsmetoder.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke træf-

fes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagel-

sen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvareren eller

sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet, hvis hen-

synene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af materialet.

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-

formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-

stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.

Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-

holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal under-

rettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkom-

mende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham

eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen inde-

bærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at over-

sætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fast-

slået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under selve

hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbindelse med

straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at retten til tolke-

bistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en retssag, som det er

nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en retfærdig rettergang.

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtrykke-

ligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk. 2, at

politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen og

tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5 og 6

(jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sigtede/den

anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-

telse i retssager.

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.

Retsplejeloven indeholder endvidere regler om, at en sigtet eller tiltalt per-

son skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådighed.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets eller

tiltaltes ret til at få beskikket en advokat.

3.3. Udleveringsloven

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af den

kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med

sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrestordre og

om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at blive overgi-

vet til den udstedende judicielle myndighed.

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Udleveringsloven in-

deholder ikke regler om retten til information for personer, hvis sag har

tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Udleveringsloven

indeholder endvidere ikke særlige regler om retten til aktindsigt i forbin-

delse med behandlingen af en udleveringssag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i

retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-

sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-

bejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, retten

til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-

takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-

levante konsulære myndigheder.

Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk og arabisk.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V og derfor om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-

deres forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel til-

pasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæste

personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gælder

navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte ret-

tigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville

have mindre statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty International, Institut

for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret,

Sø- og Handelsretten,

samtlige byret-

ter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen,

Politiets Efterretnings-

tjeneste

og Politiforbundet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af forsvarsadvokater og Retspolitisk Forening.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikrer

et samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.

For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesager

finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksibelt un-

der behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner på områ-

det, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemærkes bl.a.,

at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse med en anhol-

delse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen, kan give

anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder. Det anføres

endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overvejes for så vidt

angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er et effektivt rets-

middel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modtaget den i direk-

tivet forudsatte information. Det anføres endelig, at eventuelle vejledende

standardformuleringer, som der med forslaget lægges op til, bør afpasses

de nationale systemer.

Rigspolitiet

har oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark,

ville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer i

Rigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til in-

formation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse og

processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et ikke ubetyde-

ligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets varetægt, og at

anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a., at der er tale om et vigtigt

initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes og tiltaltes

processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at forslaget over-

ordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelse af mis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder endvidere, at

det er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges at sikre, at der

etableres procedurer til konstatering af, at al information er udleveret til

den mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektive retsmidler, hvor

den relevante information ikke er modtaget.

Advokatrådet

er generelt positivt indstillet over for, at der fastsættes

mindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-

cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-

holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herunder

retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

er positiv i forhold til at sikre, at

den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med anhol-

delse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, at en

mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og få

oversat bestemte dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettigheder

præciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disse

minimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.

Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag indebærer,

at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederne forud for

det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retsplejelov er sigtet.

Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret til

aktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk. 1,

jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen, og retten til aktindsigt er

løbende under efterforskningen. Den sigtedes rettigheder er på dette punkt

bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivforslaget

lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennemførelse af

direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere end den danske

retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere forringelser af den sigte-

des adgang til aktindsigt.

Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direktiv-

forslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.

Retspolitisk Forening

hilser forslaget velkomment. Ud fra tanken om

menneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelse

vigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte omfat-

ter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, som ud-

over national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menneskeret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tighedskonvention og ofte pådømmes af Den Europæiske Menneskerets-

domstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der i den hen-

seende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regelsæt på en

række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkter udtrykkelig

lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekommer helt indly-

sende og rimelige med hensyn til information i forbindelse med straffesa-

ger. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæiske Menneske-

retskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret på den situation,

og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettigheder mv. fremgår

af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. Foreningen finder imid-

lertid anledning til at foreslå, at der allerede nu på nationalt plan gennem-

føres de fornødne lovændringer. I den forbindelse nævnes aktindsigt i sa-

gens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, der i praksis som altover-

vejende hovedregel administreres således, at en sigtet/tiltalt ikke må over-

leveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til at gennemse dem under

forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på dette område vil efter for-

eningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelse for de involverede par-

ter og er samtidig principielt i bedre overensstemmelse med, at det er den

sigtede eller tiltalte, straffesagen retter sig imod.

6. Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-

forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-

slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder for

enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger om

rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt for at

have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke i til-

strækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig er

væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket fø-

rer til forskellige standarder i EU.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne i for-

slaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstaters til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet.

Forslaget er blevet behandlet i Europa-Parlamentets Libe-udvalg, der

umiddelbart er positivt indstillet over for forslaget, men den 17. marts

2011 har fremsat en række ændringsforslag. Det er bl.a. foreslået at udvide

anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser, således at de ret-

tigheder, som forslaget omhandler, ikke kun skal gælde i forbindelse med

anholdelser, men også i forbindelse med andre former for frihedsberøvel-

ser.

Europa-Parlamentets ændringsforslag har indgået i trilogforhandlinger

mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg forud for rådsmøderne den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. november

2010, den 2.-3. december 2010, den 24.-25. februar 2011,

og den 11.-12.

april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kom-

munikation ved anholdelse*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011)326

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Forslaget har til formål at fastsætte fælles mini-

mumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand

og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,

f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.

Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblik på udlevering

efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Forslaget

er et led i en større lovgivningspakke, hvormed der lægges op til at indføre

et sæt minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesager i

EU. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er generelt positivt ind-

stillet over for forslaget.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til at

fremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-

tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-

videts grundlæggende rettigheder under straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-

gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-

holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-

ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtig

gennemførelse heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder således

anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har til

formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som mis-

tænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt skal udleveres efter reglerne

i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang til

advokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,

f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.

Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevet

fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på visse

punkter går forslaget dog videre end EMRK.

Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulære

myndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-

lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, der

fastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-

velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes om

frihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Der lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt,

hvor en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslut-

ning.

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-

vokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt og

senest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til om-

stændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets afhø-

ring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelse

med, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,

medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.

Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-

vokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret til

at mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til stede

under afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyppigheden

af møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke begrænses på no-

gen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.

Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i forbin-

delse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i forbindel-

se med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at kommu-

nikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en ar-

bejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsberøves, un-

derrettes hurtigst muligt herom.

Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette de

konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direk-

tivforslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem

en forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.

Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-

gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommunika-

tion ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller di-

plomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i tvin-

gende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre men-

neskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i den

påståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigelse ik-

ke gå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset til det

kortest mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssagens be-

gyndelse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en retfærdig

rettergang.

Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-

rektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kendskab

til konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt og givet

af egen fri vilje.

Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistand

for en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-

sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning at

få en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt sva-

rer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering efter

en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om retten

til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.

Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.

om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herunder

om anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

3.1.1. Retten til forsvarer

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkt

eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, at

den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til

at stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skal

beskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-

ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-

stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har

skaffet sig bistand af en forsvarer.

Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efter

anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-

kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sagens

karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-

katbistand.

3.1.2. Forsvarerens beføjelser

Retsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efter

retsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overvære

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Det

fremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-

tes om tidspunktet for afhøringerne.

Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-

tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-

tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-

handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således at

forsvareren kan få lejlighed til at være til stede.

Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af et

barn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis under

hovedforhandlingen.

Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-

get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-

lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.

3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejen

Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-

indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-

heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)

samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).

Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og

advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-

før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-

være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har

tilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-

punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-

sendelser.

Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.

Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-

greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre le-

gemsindgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra

og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter

§ 792 c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsva-

rer.

3.1.4. Fortrolighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-

lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-

neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet til

deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.

Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-

trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret til

ukontrolleret brevveksling med forsvareren.

Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og

brevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse

med personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fra

at afgive forklaring som vidne.

Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må ske

ransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkte

og personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring

som vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokol-

ler er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med se-

nere ændringer.

EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-

tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har

ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-

stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-

klagede og forsvareren.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt

eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-

rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-

de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde til

at fravige dette.

3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-

ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-

loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-

lemsstaterne.

Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdes

med henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-

stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-

res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpeget

i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-

dighed er hjemmehørende.

Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-

svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse

af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældende

selv vælger en forsvarer.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-

res til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-

ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-

deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 16. september 2011.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålet

med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

hver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan og

hvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-

sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er det

kun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-

standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærme

medlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordan

mistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæisk

arrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-

sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrke

den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager

som omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles mini-

mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og er

et nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derfor

efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstater til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Et grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 28. juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til rådsafgørelser om undertegnelse og

indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Australien om

luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerlisteoplysnin-

ger (Passenger Name Record (PNR)) til de australske told- og grænse-

kontrolmyndigheder*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)280 og KOM(2011)281

Resumé

De foreliggende forslag til rådsafgørelser lægger op til, at Rådet bemyndi-

ger til undertegnelse af og indgår en aftale mellem Den Europæiske Union

og Australien om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passager-

listeoplysninger (Passenger Name Record (PNR)) til de australske told- og

grænsekontrolmyndigheder. Et udkast til PNR-aftale mellem EU og Au-

stralien er optrykt som bilag til rådsafgørelserne.

Sagen forventes at blive

forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. septem-

ber 2011 med henblik på vedtagelse af forslaget om undertegnelse af afta-

len. Efter godkendelse fra Europa-Parlamentet er det hensigten, at Rådet

på et senere rådsmøde skal vedtage forslaget om indgåelse af aftalen.

foreliggende forslag vil være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender, og Danmark deltager derfor ikke i Rådets

vedtagelse af forslagene.

Baggrund

I lufttransport er passagerlisten (”Passenger Name Record” – PNR) en liste

over hver passagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige oplysnin-

ger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luftfartssel-

skab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartsselskaber.

Oplysningerne kan bl.a. omfatte navnet på og kontaktinformationen om

den pågældende passager, afrejsedato, betalingsoplysninger og billet- og

bagageinformationer.

EU indgik aftaler om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger med

Canada, USA og Australien i henholdsvis 2005, 2007 og 2008. Baggrun-

den for aftalerne var, at luftfartsselskaber blev mødt med krav fra disse

lande om at stille PNR-oplysninger til rådighed. Ved at stille PNR-

oplysninger til rådighed for myndigheder i tredjelande ville luftfartsselska-

berne imidlertid kunne krænke de databeskyttelsesbestemmelser, der gæl-

der i EU’s medlemsstater. Dette blev imødegået med de nævnte PNR-

aftaler, der indeholder en række bestemmelser om databeskyttelse i forbin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse med overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.

Europa-Parlamentet anmodede den 5. maj 2010 Kommissionen om at gen-

forhandle de nævnte aftaler med Canada, USA og Australien med henblik

på at sikre en hensigtsmæssig afvejning mellem retshåndhævelseshensyn

og beskyttelse af individers rettigheder.

Kommissionen afgav den 21. september 2010 en meddelelse om en global

tilgang til overførsel af passagerlisteoplysninger til tredjelande. I medde-

lelsen præsenterer Kommissionen et forslag til nogle overordnede princip-

per, der skal efterleves i forbindelse med indgåelse af aftaler om udveks-

ling af PNR-oplysninger mellem EU og tredjelande.

Kommissionen fremlagde desuden den 21. september 2010 udkast til for-

handlingsdirektiver med henblik på, at Kommissionen blev bemyndiget til

at genforhandle EU’s aftaler med Canada, USA og Australien om overfør-

sel og anvendelse af PNR-oplysninger. På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 2.-3. december 2010 traf Rådet afgørelse om at bemyndige

Kommissionen til at indlede forhandling med de tre lande.

Kommissionen har fremsendt et udkast til en ny PNR-aftale mellem EU og

Australien, der er optrykt som bilag til de foreliggende forslag til råds- af-

gørelser om undertegnelse og indgåelse af aftalen.

Forslagene var sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 9.-10. juni 2011, men blev taget af dagsordenen

forud for rådsmødet.

Sagen forventes nu at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 22.-23. september 2011 med henblik på vedtagelse af forsla-

get om undertegnelse af aftalen. Efter godkendelse fra Europa-

Parlamentet er det hensigten, at Rådet på et senere rådsmøde skal vedtage

forslaget om indgåelse af aftalen.

Det danske retsforbehold

Der lægges i de foreliggende forslag til rådsafgørelser op til, at de frem-

sættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V. Forslagene vil derfor være

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil

på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF

3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsfor-

beholdet”).

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det har været drøftet, om hjemmels-

grundlaget for så vidt angår hovedparten af PNR-aftalen i stedet skal fin-

des i TEUF artikel 16 om beskyttelse af personoplysninger og TEUF, 3.

del, afsnit VI, om transport. Dette ville i givet fald betyde, at det danske

retsforbehold ikke fuldt ud finder anvendelse.

Indhold

I det ene forslag til rådsafgørelse foreslås det, at undertegnelsen af en

PNR-aftale mellem EU og Australien godkendes med forbehold af aftalens

indgåelse på et senere tidspunkt. Kommissionen bemyndiges med rådsaf-

gørelsen til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen

med forbehold af dens indgåelse.

Med det andet forslag til rådsafgørelse foreslås det, at PNR-aftalen indgås.

Formanden for Rådet udpeger den person, som på EU’s vegne er beføjet til

at foretage udvekslingen af godkendelsesinstrumenterne med henblik på at

udtrykke EU’s samtykke til at blive bundet af aftalen. Det bemærkes, at

Europa-Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for Rådets afgørel-

se om indgåelse af PNR-aftalen, jf. pkt. 9 nedenfor.

Udkastet til PNR-aftalen – der som nævnt er optrykt som bilag til de fore-

liggende forslag til rådsafgørelser – indeholder bl.a. følgende elementer:

De australske told- og grænsekontrolmyndigheders overholdelse af aftalen

garanterer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for PNR-oplysninger, der

overføres til de australske told- og grænsekontrolmyndigheder.

Australien sørger for, at de australske told- og grænsekontrolmyndigheder

kun behandler PNR-oplysningerne med henblik på at forebygge, afsløre,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov grænseoverskridende

kriminalitet. PNR-oplysninger kan dog i særlige tilfælde behandles, hvis

det er nødvendigt for at beskytte en persons vitale interesser som f.eks. ri-

siko for dødsfald, alvorlig skade eller trussel mod sundheden.

Australien må ikke kræve, at luftfartsselskaber skal udlevere PNR-

oplysninger, der ikke allerede er blevet indsamlet, eller som opbevares i

deres reservationssystemer.

Aftaleudkastet lægger desuden op til, at PNR-oplysningerne udelukkende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

må overføres på grundlag af et ”push”-system. Det vil sige, at myndighe-

der i Australien ikke skal have adgang til at trække oplysninger fra flysel-

skabernes databaser (”pull”-system), men at det vil være flyselskaberne,

der inden for rammerne af aftalerne vil skulle udlevere de fornødne oplys-

ninger (”push”-system).

For så vidt angår foranstaltninger til beskyttelse af flypassagerers privatliv

indgår i aftaleudkastet endvidere bl.a. følgende:



En udtømmende oversigt over de kategorier af PNR-oplysninger, der

må overføres. Det er forbudt for de australske told- og grænsekontrol-

myndigheder at behandle følsomme PNR-oplysninger. I det omfang de

PNR-oplysninger, der er blevet overført om en passager til de austral-

ske told- og grænsekontrolmyndigheder, omfatter følsomme oplysnin-

ger, skal de australske told- og grænsekontrolmyndigheder slette disse

oplysninger.

Regler om information til passagererne og om ret til indsigt, berigtigel-

se og sletning samt administrativ prøvelse og domstolsprøvelse.

Sikring af, at der ikke træffes beslutninger, der får negative følger eller

virkninger for den enkelte person, og som udelukkende er baseret på

automatiseret behandling af personoplysninger uden menneskelig del-

tagelse.

Bestemmelser om datasikkerhed og om en informationsforpligtelse

over for den australske datatilsynsmyndighed og Kommissionen ved

brud på datasikkerheden.

Den australske datatilsynsmyndigheds tilsyn med, at de offentlige

myndigheder, som behandler PNR-oplysninger, overholder databeskyt-

telsesreglerne.

Fælles evaluering af aftalen og alle spørgsmål med tilknytning dertil ét

år efter aftalens ikrafttræden og derefter regelmæssigt inden for afta-

lens varighed og derudover efter anmodning fra en af parterne.

Bestemmelser om lagring af PNR-oplysninger, herunder at oplysnin-

gerne som udgangspunkt højest må lagres i fem og et halvt år regnet

fra den dato, hvor de australske told- og grænsekontrolmyndigheder

først modtog PNR-oplysningerne. Efter de første tre år fra modtagel-

sesdatoen og frem til slutningen af den fem og et halvt årige periode



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opbevares PNR-oplysningerne i PNR-systemet, men alle dataelemen-

ter, der kan tjene til identifikationen af de passagerer, som PNR-

oplysningerne vedrører, maskeres.



Krav om registrering og dokumentation af enhver behandling af PNR-

oplysninger, herunder adgang til, søgning i og overførsel af PNR-

oplysninger, samt anmodninger om PNR-oplysninger fra de australske

myndigheder eller tredjelande, herunder afviste anmodninger.

Begrænsning i adgangen til at videregive PNR-oplysninger til andre

offentlige myndigheder i Australien samt myndigheder i tredjelande.



I aftaleudkastet lægges der desuden op til, at de australske told- og græn-

sekontrolmyndigheder sørger for, at relevante analytiske oplysninger, der

er opnået via PNR-oplysninger, hurtigst muligt stilles til rådighed for politi

og retlige myndigheder i de berørte EU-medlemsstater, Europol og Euro-

just inden for deres respektive mandater og i overensstemmelse med de

retshåndhævelsesaftaler eller andre aftaler og ordninger om informations-

udveksling, der er indgået mellem Australien og EU's medlemsstater, Eu-

ropol eller Eurojust.

Gældende dansk ret

Luftfartsselskabers overførsel af PNR-oplysninger til myndigheder i Ca-

nada, USA og Australien vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000

om behandling af personoplysninger (persondataloven). Dette indebærer

bl.a., at persondatalovens materielle behandlingsbetingelser i §§ 6-8 skal

være opfyldt. Da der vil være tale om overførsel af personoplysninger til et

tredjeland, skal overførslen endvidere ligge inden for rammerne af den

særlige bestemmelse i lovens § 27. Bestemmelsen i § 27 fastsætter, at der

som udgangspunkt kun kan ske overførsel af personoplysninger til et tred-

jeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 lægges der i de foreliggende forslag til rådsafgø-

relser op til, at de fremsættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, og for-

slagene vil derfor være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ingen

af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF 3. del, afsnit V,

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis forslagene fandt anvendelse i Danmark, vurderes de formentlig ikke

at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

De foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser vurderes ikke at have

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

De foreliggende forslag til rådsafgørelser vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for det foreliggende udkast til en PNR-

aftale med Australien.

Europa-Parlamentet

Efter den almindelige procedure i TEUF art. 218 for indgåelse af aftaler

med tredjelande og internationale organisationer er det Rådet, der bemyn-

diger undertegnelsen og indgår aftalerne. Der er tale om et område, hvor

Europa-Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for Rådets afgørel-

se om indgåelse af PNR-aftalen.

Justitsministeriet er ikke bekendt med, hvornår Europa-Parlamentet er

klar til at stemme om forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. decem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ber 2010, hvor Rådet traf afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at

indlede forhandlinger om PNR-aftaler med Canada, USA og Australien.

Et supplerende samlenotat om forslagene vedrørende PNR-aftalen med

Australien blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011.

Sagen blev imidlertid taget af dagsordenen forud for rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Kommissionens meddelelse om et europæisk sy-

stem til sporing af midler til finansiering af terrorisme: løsningsmo-

deller

Nyt notat.

Det må forventes, at et kommende forslag om et europæisk system til spo-

ring af midler til finansiering af terrorisme vil være omfattet af retsforbe-

holdet.

(KOM(2011)429)

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 22.-23. september 2011 vil fremlægge sin meddelelse om et euro-

pæisk system til sporing af finansiering af terrorisme med henblik på en

indledende drøftelse af de løsningsmuligheder, som Kommissionen har be-

skrevet i meddelelsen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurde-

re, om et kommende forslag om oprettelse af et europæisk system til spo-

ring af finansiering af terrorisme (TFTS-system) vil rejse spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet. Da et forslag om oprettelsen af et europæisk

TFTS-system må forventes at ville være omfattet af det danske retsforbe-

hold, vil et sådant forslag ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Baggrund

EU indgik den 27. juli 2010 en aftale med USA om behandling og overfør-

sel af oplysninger om finansielle transaktioner (TFTP-aftalen). Aftalen, der

trådte i kraft den 1. august 2010, har til formål at stille oplysninger om fi-

nansielle overførsler, der lagres inden for EU af udbydere af internationale

finansielle betalingstjenester, til rådighed for det amerikanske finansmini-

sterium med henblik på forebyggelse, efterforskning, opsporing eller rets-

forfølgning af terrorisme eller finansiering heraf. I forlængelse heraf op-

fordrede Rådet i juli 2010 Kommissionen til inden for et år at fremlægge

en juridisk og teknisk ramme for et europæisk system til sporing af midler

til finansiering af terrorisme.

Det fremgår endvidere af artikel 11 i aftalen mellem EU og USA, at

Kommissionen skal gennemføre en undersøgelse af, om det er muligt at

indføre et tilsvarende EU-system, der gør det muligt at sikre en mere mål-

rettet overførsel af data om finansielle overførsler.

På denne baggrund har Kommissionen den 13. juli 2011 fremlagt en med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delelse om et europæisk system til sporing af midler til finansiering af ter-

rorisme. Kommissionen beskriver i meddelelsen, hvilke skridt der vil skul-

le gennemføres med henblik på at fastlægge den juridiske og tekniske

ramme for et kommende TFTS-system (Terrorist Finance Tracking Sy-

stem). Kommissionen beskriver endvidere tre mulige modeller for indret-

ningen af et europæisk TFTS-system.

Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af meddelelsen haft

drøftelser med en række aktører, herunder bl.a. medlemsstaterne, databe-

skyttelsesmyndigheder, Europol og de amerikanske myndigheder, der er

involveret i gennemførelsen af TFTP-aftalen.

Indhold

2.1. Formål

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at formålet med et europæisk

TFTS-system er at styrke EU’s indsats mod terrorisme og finansieringen

heraf. Ifølge Kommissionen tyder de foreløbige amerikanske erfaringer

med TFTP-aftalen på, at et europæisk TFTS-system vil kunne styrke EU’s

og medlemsstaternes indsats mod terrorisme og finansieringen heraf.

Formålet med et europæisk TFTS-systemet er samtidig at begrænse over-

førelsen af personoplysninger til tredjelande, idet videregivelse af store

mængder af ubehandlede personoplysninger, således som det sker i medfør

af TFTP-aftalen, kan indebære en krænkelse af borgernes grundlæggende

rettigheder. Ved at etablere et europæisk TFTS-system på EU’s område

sikres det, at behandling af data, der indeholder personoplysninger, sker i

overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler og charteret om

grundlæggende rettigheder.

2.2. Funktion

Gennemførelse af et europæisk TFTS-system vil ifølge meddelelsen inde-

bære, at medlemsstaterne og bestemte EU-institutioner får adgang til visse

data fra udbydere af finansielle betalingstjenester vedrørende økonomiske

transaktioner. Ifølge Kommissionen vil et system, der har til formål at spo-

re finansieringen af terrorisme, skulle indeholde elementer, der kan sikre

varetagelsen af følgende funktioner:

forberedelse og udstedelse af anmodninger til den eller de udpege-

de udbydere af finansielle betalingstjenester om de rådata, der skal

stilles til rådighed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtagelse og lagring af rådata fra den eller de udpegede udbyde-

re, herunder implementering af et system for datasikkerhed,

gennemførelse af faktiske søgninger i de leverede data,

tilsyn med og godkendelse af gennemførelsen af søgninger i de le-

verede data,

analyse og formidling af søgeresultater og

gennemførelse af databeskyttelsesordninger.

Kommissionen lægger i tilknytning hertil op til, at medlemsstaterne i for-

bindelse med den nærmere udformning af disse funktioner skal tage stil-

ling til bl.a., hvilken eller hvilke udbydere af betalingstjenester der skal

knyttes til systemet, hvilke betalingsdata der skal anvendes, og hvorvidt

systemet skal omfatte både nationale og internationale transaktioner. Med-

lemsstaterne bør endvidere overveje, om TFTS-systemet også skal kunne

bruges til forebyggelse og bekæmpelse af andre typer lovovertrædelser end

terrorisme.

Kommissionen peger desuden på, at medlemsstaterne i forbindelse med

etableringen og indretningen af TFTS-systemet skal inddrage overvejelser

om bl.a. effektivitet, databeskyttelse, datasikkerhed, lagring af data, udnyt-

telse af eksisterende instrumenter og deling af oplysninger mellem med-

lemsstaterne og EU.

For så vidt angår de finansielle konsekvenser anfører Kommissionen, at de

i vidt omfang vil afhænge af, hvilken løsning der vælges, men at foreløbi-

ge beregninger viser, at omkostningerne for et TFTS-system på EU-plan

vil ligge i størrelsesordenen 33-47 millioner euro i forbindelse med opret-

telse og yderligere 7-11 millioner euro til den årlige drift, mens rent natio-

nale systemer vil være betydeligt dyrere, idet sådanne anslås samlet at ville

koste 390 millioner euro i oprettelse og 37 millioner euro i årlig drift. I

forhold de tre skitserede modeller for et TFTS-system på EU-plan, som der

er nærmere redegjort for nedenfor, vil løsningsmodel 3 være den dyreste,

mens løsningsmodel 2 vil være den billigste.

2.3. Indretning

Kommissionen har på baggrund af de foreløbige undersøgelser, herunder

møderne med interessenterne, udarbejdet tre forslag til løsningsmodeller

for, hvordan et europæisk TFTS-system kan indrettes. De foreslåede løs-

ningsmodeller er ”hybridløsninger”, der lægger op til, at både medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne og en central enhed eller platform på EU-niveau indgår i modellerne.

Kommissionen har ikke taget stilling til, hvilken af de tre modeller der bør

anvendes.

Model 1 indebærer oprettelse af en central europæisk TFTS-enhed, som er

ansvarlig for de funktioner, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.

Medlemsstaterne skal efter denne model kunne anmode TFTS-enheden

om, at der gennemføres søgninger på deres vegne, eller om at deres egne

analytikere får adgang til at gennemføre søgninger. Medlemsstaternes

anmodninger skal være begrundede eller forhåndsgodkendt af en kompe-

tent national judiciel myndighed.

Denne model indebærer endvidere inddragelse af Eurojust og Europol i

gennemførelsen af TFTS-systemet, idet der lægges op til, at de to EU-

agenturer bl.a. skal udføre kontrolopgaver mv. Det vil i den forbindelse

skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europol skal ændres.

Model 2 indebærer ligeledes oprettelse af en central europæisk TFTS-

enhed, som udfører de funktioner, der er beskrevet i afsnit 2.2. Men TFTS-

enheden vil efter denne model ikke have adgang til at analysere og sam-

menligne søgeresultater, der hidrører fra søgninger foretaget på vegne af

medlemsstaterne. I disse situationer vil TFTS-enheden alene skulle udføre

søgningen og levere resultatet i en overskuelig form til medlemsstaterne,

der herefter vil stå for analysen. Det indebærer også, at medlemsstaternes

anmodninger om gennemførelse af søgninger ikke skal begrundes overfor

TFTS-enheden. For så vidt angår søgninger og analyser, der gennemføres

på vegne af EU-institutionerne, USA og andre tredjelande vil TFTS-

enheden imidlertid være ansvarlig for at analysere søgeresultaterne.

Endvidere indebærer model 2 på samme måde som model 1, at Eurojust og

Europol inddrages i gennemførelsen af TFTS-systemet. Det vil i den for-

bindelse ligeledes skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europol

skal ændres.

Model 3 indebærer oprettelse af en opgraderet EU-platform eventuelt ba-

seret på den platform, der anvendes af de nationale Finansiel Intelligence

Units (FIU-platformen). Den opgraderede EU-platform vil skulle udstede

anmodninger om rådata til den eller de udpegede udbydere ved at samle de

behov, som de nationale FIU'er har angivet, i én enkelt anmodning, som

vil blive verificeret og godkendt på centralt plan. Den enkelte nationale

FIU vil være ansvarlig for gennemførelsen af søgningerne og forvaltnin-

gen af resultaterne på vegne af medlemsstaterne samt for gennemførelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af analyser og fremsendelsen af rapporter til dem, den anser for relevante.

Hvorvidt sådanne søgninger er velbegrundede og har en sammenhæng

med terrorisme ville blive kontrolleret på nationalt plan. De nationale plat-

forme vil også være ansvarlige for den uopfordrede levering af oplysnin-

ger.

Den opgraderede FIU-platform vil blive i stand til at gennemføre søgnin-

ger og analysere resultaterne på vegne af EU-institutionerne, USA og tred-

jelande, med hvilke EU har undertegnet en aftale. Den vil endvidere kunne

levere oplysninger uopfordret.

Model 3 indebærer, at der udpeges en EU-myndighed, der skal behandle

anmodninger fra borgere om adgang til oplysninger og om berigtigelse el-

ler sletning af oplysninger.

For alle tre modeller gælder det, at databeskyttelse, dataintegritet, datasik-

kerhed samt kontrol af overensstemmelsen med beskyttelses- og kontrol-

foranstaltningerne skal sikres på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da et forslag om oprettelsen af et europæisk TFTS-system må forventes at

ville være omfattet af det danske retsforbehold, vil et sådant forslag ikke

have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes på nuværende tidspunkt ikke at give anledning til overve-

jelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Inden der kan tages stilling til Kommissionens forslag, vil det være nød-

vendigt at drøfte sagen med politiet og andre relevante aktører med hen-

blik på at fastlægge en foreløbig dansk holdning til sagen.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Meddelelse fra Kommissionen om uddannelsen af

retsvæsenets aktører

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 22. – 23. september 2011 vil præsentere en meddelel-

se om uddannelsen af retsvæsenets aktører i den Europæiske Union. Det

nærmere indhold af meddelelsen kendes endnu ikke. Sagen forventes ikke

at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Meddelelsen vurderes

ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til meddelelsen. Fra dansk side forventer man

at kunne tage præsentationen af meddelelsen til efterretning.

Baggrund

Uddannelse af europæiske aktører i retsvæsenet har i de senere år været i

fokus som et vigtigt værktøj til at opbygge gensidig tillid mellem aktørerne

inden for retsvæsenet fra alle EU-lande. Dommere, anklagere og advoka-

ters kendskab til fællesskabsretten er af stor betydning for den korrekte

anvendelse af fællesskabslovgivningen.

Den 24. oktober 2008 vedtog Rådet en resolution om uddannelse af dom-

mere, anklagere og andet personale i retsvæsenet. Resolutionen indeholder

en række henstillinger til medlemsstaterne om indretning af uddannelsen

for dommere og anklagere mv. Formålet med resolutionen var at øge for-

ståelsen for – og dermed tilliden til – andres retssystemer.

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-

cember 2009, at der skal ske en øget og systematisk indsats for at uddanne

alle aktører inden for retsvæsenet. Det er i første række medlemsstaterne,

der er ansvarlig for uddannelsesområdet, men EU bør ifølge Stockholm-

programmet støtte medlemsstaternes indsats finansielt, og det Europæiske

Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) bør styrkes.

Endvidere bør der udvikles programmer til fjernundervisning (e-learning)

og fælles hjælpemidler til undervisningen med henblik på at uddanne aktø-

rer inden for retsvæsenet i EU-mekanismerne. Der bør desuden systema-

tisk ske EU-uddannelse af alle nye dommere og anklagere undervejs i de-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res uddannelsesforløb.

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet udsendte

Kommissionen i oktober 2010 et spørgeskema, der omhandlede uddannel-

se i EU-lovgivningen af aktører i retsvæsenet.

En europæisk uddannelse af aktører i retsvæsenet har under det ungarske

formandskab været drøftet på det uformelle rådsmøde den 20. – 21. januar

2011.

Kommissionen forventes i september 2011 at udarbejde en meddelelse om

en handlingsplan for europæisk uddannelse af alle aktører i retsvæsenet.

Meddelelsen forventes bl.a. at undersøge, hvordan man kan øge antallet af

jurister uddannet i EU-lovgivningen i EU-medlemsstaterne, hvordan man

kan støtte udviklingen og organiseringen af europæiske retlige uddannel-

sesaktiviteter på lokalt, national og/eller europæisk plan og hvordan en ud-

vikling og tilrettelæggelse af udveksling mellem aktørerne inden for rets-

væsenet, begyndende med dommere og anklagere, kan forbedres.

Indhold

Det nærmere indhold af Kommissionens meddelelse kendes endnu ikke.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlemssta-

ters holdninger til meddelelsen

Foreløbig generel dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til indholdet af

Kommissionens meddelelse. Fra dansk side forventer man dog at kunne

tage præsentationen af meddelelsen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 22.-23. september 2011 at orientere om status for SIS II-

projektet.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold nærhedsprincippet. Sagen

om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-

over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-

sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden

for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),

hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen af

SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret sta-

tusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklin-

gen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse af

milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en ræk-

ke rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blev

rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-

nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af

SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status for

SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig samlet

overordnet tidsplan for projektet.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-

kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdiggø-

relse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til og

med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages test

af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen på disse tests

vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og en mere

omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Fra midten af

2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata efterfulgt af re-

elle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventes på nuværende

tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det fremgår af Kommissi-

onens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet medfører yderlige-

re omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hidtil anslået. Disse

merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt

kravet om udvidelse af systemets kapacitet som følge af de nye medlems-

landes opkobling til systemet.

På rådsmødet den 9-10. juni 2011 orienterede Kommissionen om status

for projektet. Kommissionen oplyste, at man fortsat overholder den tids-

og budgetplan, som medlemsstaterne noterede sig i forbindelse med råds-

mødet i oktober 2010.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige sam-

arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige

og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december

2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om op-

rettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,

3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden

seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne

foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-

gelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den 22.-23. september 2011 at ori-

entere om status for projektet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gælden-

de dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for spørgsmålet om status for

SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om frem-

skridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen om SIS II har løbende været forelagt for Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg til orientering,

senest forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-

deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-

velse på det civil- og handelsretlige område*

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)445

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 22.–23. september 2011 vil præsentere et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk kendelse

til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskriden-

de gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område. Forslaget er

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender,

og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Forslaget har til formål at indføre en ny europæisk procedure for

sikring af bankkonti, som vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debi-

tor flytter eller hæver indeståender på sine bankkonti i EU. Forslaget vur-

deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor den igang-

satte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stilling til forsla-

get. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-

cember 2009, at det europæiske retsområde skal understøtte det indre mar-

keds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen opfordres til at fremsætte

egnede forslag med henblik på at fremme en mere effektiv fuldbyrdelse af

domme i EU i forbindelse med bankkonti og skyldneres aktiver. Dette po-

litiske mandat blev bekræftet i Kommissionens handlingsplan til gennem-

førelse af Stockholm-programmet, hvoraf det fremgår, at der skal vedtages

en forordning om udlæg i bankindeståender.

Kommissionen har på den baggrund den 25. juli 2011 fremlagt et forslag

til forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-

deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse

på det civil- og handelsretlige område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til forordning er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens

grønbog af 24. oktober 2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af rets-

afgørelser i Den Europæiske Union: Udlæg i bankindeståender

(KOM(2006)618).

Forslaget til forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring

af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gælds-

inddrivelse på det civil- og handelsretlige område er fremsat under henvis-

ning til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig arti-

kel 81, stk. 2, litra a, e og f, hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af

Europa-Parlamentet og Rådet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel vedtagelse af forslaget vil således ikke være bindende for

Danmark, og forordningen vil ikke finde anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Med forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure vedrøren-

de indeståender på bankkonti, som vil sætte en kreditor i stand til at for-

hindre, at en debitor flytter eller hæver indeståender på sine bankkonti i

EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre det umuligt eller væsentligt van-

skeligere for kreditor at få fuldbyrdet en retsafgørelse mod debitor i ho-

vedsagen.

Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere og

virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale

lovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-

måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-

kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-

ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,

men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om proceduren

for opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af en

europæisk kontosikringskendelse. Disse bestemmelser gennemgås i hoved-

træk nedenfor under punkt 2.2.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse

Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode om

en europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-

modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvor

kontoen befinder sig.

I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-

lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-

lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-

mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-

stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.

Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt en

sag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-

handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret for

eksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-

tosikringskendelse af forordningsforslagets artikel 6-13.

Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelse

er hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-

ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoen

befinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.

Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-

gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-

se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-

ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der

ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-

ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for

en del af dette beløb.

Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige

– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, at

kreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtte

blive påført, hvis kendelsen siden tilsidesættes som værende ugyldig.

Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-

delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen af

kendelsen.

Forordningsforslaget indeholder herudover en række regler, som finder

anvendelse, uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse frem-

sættes før eller efter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.

Det fremgår i den forbindelse bl.a. af forslaget, at kreditor skal fremlægge

alle de oplysninger, som er nødvendige for, at banken eller bankerne kan

identificere debitor og dennes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de

fornødne oplysninger om debitors konti, kan han eller hun anmode den

kompetente myndighed i fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendi-

ge oplysninger.

Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-

ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,

således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,

om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-

der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-

digheders registre mv.

Hvis de relevante betingelser i forordningsforslaget er opfyldt, skal den

kompetente ret eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden ud-

løbet af den frist, som fremgår af forordningsforslaget. I de tilfælde, hvor

kreditor allerede har et fuldbyrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver

anmodningen, skal kontosikringskendelsen udstedes senest tre dage efter

anmodningens indgivelse. Hvis anmodningen indgives, før der foreligger

et fuldbyrdelsesgrundlag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt

udstedes senest syv dage efter anmodningens indgivelse.

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse

En kontosikringskendelse, der er udstedt i henhold til reglerne i forord-

ningsforslaget, skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater,

uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres

indsigelse mod anerkendelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører de

konti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i den

samme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-

sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod er

beliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-

melse med reglerne i forkyndelsesforordningen

†

, idet forkyndelsen dog al-

tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-

kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-

tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynder

dem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.

En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-

ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-

delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-

løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-

den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-

stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-

gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto er

blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger må

saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-

terkomme kendelsen fuldt ud.

Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedt

en erklæring herom til den kompetente myndighed, forkyndes kendelsen

for debitor uden unødig forsinkelse.

Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i den

samme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivne

beløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-

tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist

frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-

sen.

Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,

der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-

sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsætte

sin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. I

det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,

meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-

dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.

†

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007

om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller af

debitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forordningsforsla-

get og kan således kun sikres i det omfang, national ret giver mulighed

herfor. I forhold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosik-

ringskendelse samme rang som et dokument med tilsvarende virkning efter

national ret.

Forordningsforlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger,

som er forbundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det

følger således af forordningen, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at

efterkomme en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at op-

kræve gebyr i forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national

ret. Hvis bankerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlems-

staten på forhånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-

forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af den

kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-

ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelse

med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.

2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse

Ifølge forordningsforslaget kan debitor anmode om prøvelse af en konto-

sikringskendelse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende er

blevet bekendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kan

anmode om prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet af

forordningens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompe-

tent, at betingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke var

opfyldt, eller at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.

Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-

gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsen

skal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved

modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive det

sikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.

Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-

elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-

ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som i

henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse

dvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-

stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige, for at en virksomhed

kan fortsætte sin normale drift. En anmodning om prøvelse skal fremsættes

inden 45 dage efter, debitor blev bekendt med kontosikringskendelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og kunne reagere. Hvis debitors anmodning om prøvelse er begrundet,

træffer retten afgørelse inden 30 dage om ophævelse eller ændring af kon-

tosikringskendelsen.

Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager eller

forsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-

delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.

Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen

stoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-

dring.

Forslaget til forordning fastsætter endelig regler om ændring og tilbage-

kaldelse af kontosikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendel-

sen blev udstedt under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således

anmode retten i den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde konto-

sikringskendelsen.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-

digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktet

for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Retsplejelovens regler om foreløbige retsmidler

Efter de gældende danske regler kan en kreditor opnå sikring (herefter be-

nævnt ”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere

fuldbyrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foreta-

ges allerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand,

hvis det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyld-

neren ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en

kreditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direkte

tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikke

foretages arrest for kravet.

Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.

Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finder

det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til

debitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers

vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.

Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsplejelovens § 628.

Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stille

sikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-

sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-

kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-

ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal under

denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-

plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arrest

i, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to

uger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her i

landet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-

tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.

En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-

hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.

Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-

ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-

bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten ved

betaling eller sikkerhedsstillelse.

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke

at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivt

grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-

serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betale

erstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-

pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.

Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-

516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En

kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-

retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og

dennes husstand, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 509, stk. 1. Desuden

er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af forsørger undtaget fra fuld-

byrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart adskilt fra debitors øvrige for-

mue jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 513.

3.2. Bruxelles I-forordningen

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om

retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på

det civil- og handelsretlige område (herefter Bruxelles I-forordningen) skal

foreløbige retsmidler som f.eks. arrest anerkendes og fuldbyrdes i de andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstater.

I medfør af EU-domstolens dom i sag 125/79 Denilauler, Saml 1980 1553,

gælder dette dog ikke foreløbige retsmidler, som er truffet uden en forud-

gående høring af debitor (ex parte foranstaltninger). Dette medfører, at en

arrest i et bankindestående ikke vil kunne anerkendes og fuldbyrdes i en

anden medlemsstat, hvis debitor ikke har været indkaldt forud for kendel-

sens afsigelse.

Det bemærkes, at Kommissionen i sit forslag til revision af Bruxelles I-

forordningen lægger op til en ændring af praksis på området, således at al-

le former for ex parte foranstaltninger fremover vil være omfattet af Bru-

xelles I-forordningens anvendelsesområde og dermed vil skulle anerken-

des og fuldbyrdes i de andre medlemsstater.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til forordning fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-

des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-

ler finde anvendelse i Danmark.

Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Ad-

vokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk Forening for Voldgift, For-

eningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut

for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Datatilsynet, Kommunernes

Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet,

Finanstilsynet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for

erhvervslivet, Dansk Erhverv, Fagligt Fælles Forbund, Håndværksrådet,

Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Branche-

forening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-

rer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters For-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes

Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i

Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og

Skatteforbund, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Land-

brug og Fødevarer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen,

Finans og Leasing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsfor-

ening, Lejernes Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 1. november 2011.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der er

forbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har en

klar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, at

medlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere deres

lovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-

flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller

lovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-

handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en

overskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det

er i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-

onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-

mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt

tidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i

betragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-

givningsproces ville kræve enstemmighed.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tages endeligt stilling til forslaget.

Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget, idet der dog vil væ-

re en række punkter, som må søges afklaret nærmere under de kommende

forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt skriftligt for Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 5. september 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg. Forslaget vil blive sammen med et grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg inden

forelæggelsen af rådsmødet den 22.-23. september 2011.