Europaudvalget 2011-12
3112 - Udenrigsanl. Bilag 3
Offentligt
Samlenotat vedr. en skærpelse af sanktionerne over for Syrien
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Den 9. maj vedtog EU en sanktionspakke bestående af: 1) våbenembargo, 2) forbud mod tilvejebringelse af
udstyr til intern repression, 3) indrejseforbud og 4) indefrysningsbestemmelser – de to sidste målrettet udvalgte
personer. Denne pakke blev den 2. september i lyset af eskaleringen af volden under ramadanen udvidet således
at kriterierne for, hvornår personer og entiteter kan tilføjes de eksisterende lister blev gjort bredere, ligesom der
blev indført sanktioner mod den syriske oliesektor. Endvidere suspenderede man delvist EU’s samarbejdsaftale
med Syrien. I forlængelse af sanktionerne mod den syriske oliesektor foreslås det nu, at der indføres et forbud
mod investeringer i oliesektoren, ligesom der forventes indført et eksportforbud mod ikke-validerede syriske
pengesedler printet i EU. Der forventes vedtaget rådsbeslutninger og -forordning herom i skriftlig procedure.
2. Baggrund
Siden urolighederne i Syrien brød ud medio marts 2011 har landet været præget af store
folkelige protester mod regimet. Demonstranterne er blevet mødt med voldelige overgreb fra
regimets side. Den 31. juli, dagen før ramadanen, indledte det syriske regime en militær aktion
mod byen Hama, hvor der i længere tid havde været store demonstrationer. Regimet indsatte
her for første gang hæren mod demonstranterne med adskillige dræbte til følge. Regimet havde
hidtil alene anvendt sikkerhedsstyrkerne samt pro-regime militser. I løbet af ramadan-måneden
eskalerede regimet overgrebene på civilbefolkningen i en større offensiv over tre en halv uge,
hvor der blev slået hårdt ned på en række byer, og demonstranterne har ikke siden været i stand
til, at mobilisere demonstrationer i samme størrelsesorden. Siden regimets offensiv er adskillige
hundrede blevet dræbt i en række byer, herunder i havnebyen Lattakia, hvor også en
palæstinensisk flygtningelejr blev angrebet, samt i Homs, hvor der har været voldsomme
kampe. Parallelt med angrebene gennemførte regimet en række anholdelser af centrale personer
i front for demonstrationerne. FN vurderer, at urolighederne siden marts har kostet op mod
2600 personer livet. Ifølge de syriske myndigheder er op imod 700 soldater dræbt. EU og
Danmark har været aktive i bestræbelserne på, at lægge et bredt internationalt pres på det
syriske regime, og få regimet til at indlede en national dialog og gennemføre reformer.
Danmark var således i april medforslagsstiller til en resolution vedtaget i FN’s
Menneskerettighedsrådet, der fordømte menneskerettighedskrænkelserne i Syrien og etablerede
en opfølgningsmekanisme i form af en landemission under FN’s
menneskerettighedskommissær, der skulle rapportere tilbage til Rådet. Efter vedtagelsen af
resolutionen trak Syrien sit kandidatur til medlemsskab af Menneskerettighedsrådet. Som
opfølgning på resolutionen fra april, vedtog FN’s Menneskerettighedsråd ved en særsamling
den 22.-23. august endnu en resolution, der i hårde vendinger fordømmer de grove og
systematiske menneskerettighedskrænkelser i Syrien, og etablerede en
undersøgelseskommission, der skal undersøge krænkelserne, herunder eventuelle forbrydelser
mod menneskeheden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Den 9. maj vedtog EU en sanktionspakke bestående af: 1) våbenembargo, 2) forbud mod
tilvejebringelse af udstyr til intern repression, 3) indrejseforbud og 4)
indefrysningsbestemmelser – de to sidste målrettet udvalgte personer. Formålet med
sanktionerne var og er at sende et klart signal til regimet om, at det syriske regimes kurs er helt
uacceptabel, og tilskynde til reelle reformer. Sanktionerne udgør såkaldte smarte sanktioner, og
sigter ikke mod at ramme den syriske civilbefolkning.
De særdeles voldsomme overgreb førte den 3. august til, at FN’s sikkerhedsråd i enstemmighed
vedtog en formandsudtalelse, der fordømte det syriske regimes krænkelser af
menneskerettigheder og overgreb på civile i Syrien. Formandsudtalelsen blev fulgt op af en
orientering af Rådet en uge efter udtalelsen.
Det hidtil stærkeste signal fra det internationale samfund kom den 18. august, da USA og EU i
tæt koordinering erklærede, at præsident Assad har mistet sin legitimitet og bør træde til side.
Danmark var tæt involveret i processen op til erklæringerne og har også udsendt en selvstændig
udtalelse.
I forlængelse af erklæringerne og i bestræbelserne på at fastholde et maksimalt pres på regimet
afholdtes den 19. august på bl.a. dansk foranledning et ekstraordinært møde i EU’s politiske og
sikkerhedspolitiske komite. Det besluttedes her at arbejde videre med en udvidelse af EU’s
sanktioner overfor Syrien, ligesom dette blev drøftet på EU-udenrigsministermødet i Gymnich
den 2. – 3. september, hvor der var enighed om, at EU og det internationale samfund gradvist
burde øge presset på regimet for at tilskynde til at standse overgrebene. De foreslåede
skærpelser omfatter dels et forbud mod investeringer i oliesektoren og dels et eksportforbud
mod ikke-validerede syriske pengesedler printet i EU.
Endelig har de europæiske medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd sammen med USA den 23.
august fremlagt et resolutionsforslag i rådet, indeholdende en række tiltag overfor det syriske
regime. Sikkerhedsrådet diskuterer fortsat forslaget.
Af hensyn til behovet for at lægge størst muligt pres på det syriske regime, lægges der op til en
meget snarlig vedtagelse af de skærpede EU-sanktioner.
3. Hjemmelsgrundlag
Rådet forventes i henhold til TEU artikel 29 og TEUF artikel 215 at vedtage restriktive
foranstaltninger over for Syrien.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det forventes at de skærpede sanktioner over for Syrien vedtages i skriftlig procedure.
Skærpelserne omfatter dels et forbud mod investeringer i oliesektoren i Syrien, og dels et
forbud mod eksport af ikke-validerede syriske pengesedler printet i EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Formålet med skærpelserne af sanktionerne er at svække det syriske regimes indkomster for
yderligere at øge presset på det syriske regime, med henblik på at tilskynde regimet til at standse
den voldelige undertrykkelse af befolkningen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
Sagen må forventes at have statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med myndighedernes
administration. Omfanget af eventuelle ekstra administrationsudgifter vil afhænge af
sanktionernes indvirkning på samhandlen med Syrien. Udgifterne afholdes som udgangspunkt
inden for ressortministeriernes rammer. Hvis udgifterne ikke kan afholdes inden for
ressortministeriernes rammer, vil finansieringsspørgsmålet, herunder en
gebyrfinansieringsordning, skulle forelægges for regeringens Økonomiudvalg. Forslaget
implementeres og håndhæves efter den gældende ressortfordeling mellem de danske
myndigheder.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering har udtalt stærk fordømmelse af det Syriske regimes overgreb på
civilbefolkningen, og støtter indførelsen af målrettede EU-sanktioner, som led i at lægge størst
muligt pres på regimet. Den danske regering erklærede den 18. august, at Assad er illegitim og
bør træde til side.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning i EU til udvidelsen af sanktionerne mod Syrien.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Syrien blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. september (skriftligt) i
forbindelse med den seneste skærpelse af sanktionerne.