PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3113 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Samlenotat konkurrenceevnerådsmøde 29.-30. september 2011

Forskningsdelen:

Punkt 1 a) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for

gennemførelse af indirekte aktioner under Det

Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogam for

forskning og uddannelse på det nukleare område

(2012-2013).

KOM (2011) 73

b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for

Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte

aktioner under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs rammeprogam for forskning

og uddannelse på det nukleare område (2012-2013).

KOM (2011) 74

c) Forslag til Rådets Forordning (Euratom) om regler

for virksomheders, forskningscentres og universiteters

deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs rammeprogram og for

formidling af forskningsresultater (2012-2013).

KOM (2011) 71

- Generel indstilling

Punkt 2

Forslag til ændring af forordning (EC) nr. 521/2008

om teknologiinitiativet om brændselsceller og brint

KOM (2011) 224

- Politisk enighed

Lancering af det fælleseuropæiske

programlægningsinitiativ ’Flere år – bedre liv’

Rådskonklusioner

Side 2

6. september 2011

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsbehandler

Thomas Midtgaard

Telefon

Telefax

E-post

[email protected]

7231 8258

Side 7

Sagsnr.

Dok nr.

Side

11-115403

2007304

1/14

Punkt 3

Side 9

Punkt 4

Innovation Union flagskibsinitiativ

Side 12

Udveksling af synspunkter om forskellige typer af part-

nerskaber inklusive sammenhængen mellem innovations-

partnerskaber og fælles programlægning.

Præsentation af Kommissionens kommende meddelelse om

partnerskaber

- Politisk drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1:

a) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for

gennemførelse af indirekte aktioner under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs rammeprogam for forskning og

uddannelse på det nukleare område (2012-2013).

b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for Det Fæl-

les Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under

Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogam for

forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013).

c) Forslag til Rådets Forordning (Euratom) om regler for virk-

somheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i

indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifælles-

skabs rammeprogram og for formidling af forskningsresulta-

ter (2012-2013).

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Resumé

Kommissionens forslag vedrører en 2-årig forlængelse af de nuværende to sær-

programmer og den nuværende forordning om deltagelsesregler mv. (2007-2011

for Euratom). Forslagene til de to særprogrammer for henholdsvis indirekte og

direkte aktioner indeholder således i det store hele de samme videnskabelige,

tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansieringsmekanismer som de

nuværende to særprogrammer. Med hensyn til forslag til forordning til regler for

virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i de indirekte akti-

oner og dels forslag til formidling af forskningsresultater (2012-2013) er der

bortset fra en vis forenkling ligeledes tale om en fortsættelse af de nuværende

regler.

De brede mål for det foreslåede særprogram vedrørende de indirekte aktioner for

årene 2012 og 2013 er på fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker og

miljøvenlig samt økonomisk bæredygtig energikilde – primært gennem en realise-

ring af ITER. På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) er målet at forøge

sikkerheden samt ressource- og omkostningseffektiviteten af nuklear fission og

anden brug af stråling inden for industri og medicin. Det brede mål for det fore-

slåede særprogram vedrørende de direkte aktioner, som foretages af Det Fælles

Forskningscenter, er at give videnskabelig og teknisk støtte til EU’s politik på det

nukleare område.

Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet 29.-30. september 2011 vil

blive vedtaget en generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 7. marts 2011 sit forslag til rammeprogram

for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013). Forslaget in-

deholdt også den nødvendige ekstrafinansiering af konstruktionsomkostningerne

for ITER på 1,3 mia. euro. I Rådets gruppe for forskning og nukleare spørgsmål

er der opnået generel enighed om en tilgang til forlængelsen af Euratom-

rammeprogrammet. Spørgsmålet om ekstrafinansieringen til ITER på 1,3 mia.

euro forventes forhandlet i regi af de almindelige budgetforhandlinger for 2012.

Side

2/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig med fremlæggelsen af forslaget til Euratom-rammeprogrammet for

2012 og 2013 fremsatte Kommissionen forslag til to særprogrammer. Det drejer

sig dels om særprogrammet for gennemførelse af indirekte aktioner på det nukle-

are område (fusion og fission, inkl. strålingsbeskyttelse) og særprogrammet for

Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner i samme periode.

Da de to særprogrammer skal udmønte rammeprogrammet er indholdet mere spe-

cifikt, hvorimod hovedindholdet er det samme som i rammeprogrammet. Kom-

missionens forslag er fremsendt med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 1, 2, 4

og 7 og skal behandles efter Euratom-traktatens artikel 7, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen, der rådfører sig

med Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.

Med Kommissionens forslag til Euratoms rammeprogram for 2012-2013 følger

endvidere et forslag til forordning til regler for virksomheders, forskningscentres

og universiteters deltagelse i de indirekte aktioner og for formidling og nyttiggø-

relse (herunder adgangsret til forgrunds- og baggrundsviden) samt de særlige reg-

ler for deltagelse i aktiviteter inden for fusionsenergiforskning. Forslaget er base-

ret på artikel 7 og 10 i Euratom-traktaten. Kommissionens forslag er fremsendt

med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 7 og 10 og skal behandles efter Eura-

tom-traktatens artikel 7, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed ef-

ter forslag af Kommissionen, der rådfører sig med Det Videnskabelige og Tekni-

ske Udvalg.

3. Formål og indhold

Hovedformålet er at sikre, at den EU-finansierede forskning på disse områder vi-

dereføres i yderligere to år på linje med de aktiviteter, der er blevet gennemført i

perioden 2007-2011.

De generelle mål for forslaget til særprogram vedrørende indirekte aktioner for

årene 2012 og 2013 er således:



På fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker, bæredygtig og

miljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde.



På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) at fremme sikkerheden

samt ressource- og omkostningseffektiviteten inden for nuklear fission og

anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab og at fremme

nuklear sikkerhed (nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæm-

pelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing).

Det generelle mål for forslaget til særprogram vedrørende direkte aktioner, der

skal udføres af Det Fælles Forskningscenter, er at give videnskabelig og teknisk

støtte til EU’s politik på det nukleare område.

Hvad angår forslaget til deltagelsesregler mv. sigter disse på, at rammeprogram-

met skal gennemføres så effektivt som muligt, idet der tages hensyn til, at det

skal være let tilgængeligt for alle deltagere gennem forenklede procedurer. Reg-

lerne skal endvidere gøre det lettere at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder,

der skabes af en deltager, idet der også tages hensyn til, hvordan den pågældende

deltager måtte have indrettet sig internationalt, samtidig med at de øvrige delta-

geres og EU’s legitime interesser beskyttes.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På

fusionsområdet

drejer de vigtigste aktiviteter sig om at virkeliggøre ITER

med fokus på forvaltning og styring af den internationale såvel som den europæi-

ske ITER organisation. Derudover skal man forberede ITER’s drift gennem et

målrettet fysik- og teknologiprogram til at benytte fusionsforskningsprojektet

JET (Joint European Torus) og andre ITER-relevante anlæg med magnetisk inde-

slutning.

ITER er et forskningsprojekt, hvor resultaterne på langt sigt forventes at kunne

bidrage væsentligt til verdens energiforsyning i konkurrence med kul og olie.

Energiproduktion ved fusion vil i givet fald i modsætning til traditionel kerne-

kraft være baseret på frit tilgængelige råstoffer, og der vil forventeligt kun være

ubetydelige risici forbundet med denne energiform.

Spørgsmålet om ekstrafinansieringen til ITER på 1,3 mia. euro forventes løst un-

der forhandlingerne om budgettet for 2012. Kommissionens foreslår, at de 1,3

mia. euro dækkes ved, at der tages 460 mio. euro fra FP7, og at resten dækkes

gennem ubrugte midler udenfor FP7, primært fra landbrugsområdet (840 mio. eu-

ro).

På

fissionsområdet

er de væsentligste aktiviteter behandling af radioaktivt affald

og sikkerheden i eksisterende reaktorer og nye reaktorsystemer. Der er i det væ-

sentlige to måder at behandle langlivet radioaktivt affald på: Gennem dyb geolo-

gisk deponering og/eller ved at omdanne langlivet affald til kortlivet affald gen-

nem en særlig proces. Hvad det andet emne angår, forskes der i, hvordan de eksi-

sterende reaktorsystemer kan gøres mere sikre, og hvordan man kan optimere

sikkerheden på nye reaktorsystemer og desuden reducere affaldsproblemet.

På

strålingsbeskyttelsesområdet

drejer det sig primært om aktiviteter vedrøren-

de forskning med henblik på at kunne vurdere risikoen ved lave strålingsdoser,

medicinske anvendelser af stråling og beredskabsmæssige aspekter, herunder

spørgsmål relateret til truslen fra nuklear og radiologisk terrorisme.

På

Det Fælles Forskningscenter (JRC)

vedrører de væsentlige aktiviteter hånd-

tering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet. Dertil kommer aktiviteter

vedrørende nuklear sikkerhed (safety), dvs. forskning i såvel eksisterende som

nye brændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reaktorer i EU, og

reaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer. Endelig beskæftiger JRC

sig med nuklear sikring (security), hvor man støtter opfyldelsen af EU’s tilsagn,

herunder navnlig udvikling af metoder til kontrol af brændselskredsløbsanlæg,

gennemførelse af tillægsprotokollen, herunder indsamling af miljøprøver og inte-

grerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggelse af spredning af

nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel af disse mate-

rialer, herunder nuklear eftersporing.

Hvad angår

deltagelsesreglerne,

fastsætter disse rettigheder og forpligtelser for

juridiske enheder, der ønsker at deltage i rammeprogrammet. Der er tale om mi-

nimumsbetingelser for deltagelse, proceduremæssige forhold, herunder mindste

antal deltagere, disses etableringssted, indsendelse og bedømmelse af forslag,

gennemførelse af tilskudsaftaler, tilsyn med projekter og EU’s finansieringsbi-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drag. Reglerne opstiller også principperne for anvendelse og formidling af resul-

taterne for deres deltagelse. Kommissionens beslutning af 24. januar 2011 om

visse administrative forenklinger gælder også for dette forslag.

Bortset fra en vis forenkling er der tale om en fortsættelse af de nuværende reg-

ler. Dette gælder reglerne for deltagelse, herunder minimumsbetingelserne. Li-

geledes foreslås bedømmelsesprocessen videreført uden væsentlige ændringer.

Endvidere er tilskudsformerne de samme, idet hovedreglen vil være godtgørelse

svarende til 50 % af de støtteberettigede omkostninger, men for visse deltagertyper

(SMV’er, universiteter, forskningsorganisationer) kan der suppleres med højst 25

% til forskningsaktiviteter. Endelig er bestemmelserne om formidling, nyttiggørel-

se og adgangsret til viden mv. de samme som i Euratom-rammeprogrammet (2007-

2011). Dette gælder også de særlige associeringsaftaler på fusionsenergiforsk-

ningsområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslagene.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslagene har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslagene har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Forslagene medfører en udgift på EU’s budget på 2.327 mio. euro i 2012

og 2013. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift

ved programmet på ca. 349 mio. kr. for de to år.

8. Høring

Sagen behandles i EU specialudvalget for forskning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i Rådets gruppe for forskning og nukleare spørgsmål opnået generel enig-

hed om en tilgang til forlængelsen af Euratom-rammeprogrammet, således at for-

slaget herom blev vedtaget som et A-punkt på Rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 28. juni 2011.

10. Regeringens generelle holdning

Med hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionen

af ITER under forudsætning af, at der sikres en effektiv omkostningskontrol og en re-

alistisk tidsplanlægning for projektet.

Hvad angår fissionsforskningen, er regeringen skeptisk overfor investeringer i

nye reaktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om

sikkerhed og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om

strålingsbeskyttelse.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har fået fremsendt et grundnotat om forslaget i april

2011. Forud for konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj 2011 gav Folketin-

gets Europaudvalg mandat til forlængelsen af det 7. Euratom-rammeprogram.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2:

Forslag til ændring af forordning (EC) nr. 521/2008 om det

europæiske teknologiinitiativ om brændselsceller og brint

Resumé

Det europæiske teknologiinitiativ for brint og brændselsceller blev etableret i

2008 med industrien, forskerverdenen og Europa-kommissionen som medlemmer.

Kommissionens forslag vedrører en ændring af forordningen med henblik på at

øge industrideltagelsen.

Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet 29.-30. september 2011 vil

blive opnået politisk enighed.

2. Baggrund

Det europæiske teknologiinitiativ for brint og brændselsceller blev etableret i

2008 med industrien, forskerverdenen og Europa-kommissionen som medlem-

mer. Europæiske teknologiinitiativer blev introduceret i EU’s syvende ramme-

program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) på basis af

artikel 187 TFEU (tidl. art. 171 TEC) som en måde at etablere offentlig-private

partnerskaber om forskning på europæisk niveau.

Kommissionens forslag vedrører en ændring af forordningen, der etablerede tek-

nologiinitiativet for brint og brændselsceller. Beslutningen om ændring af for-

ordningen skal tages på baggrund af artikel 188 TFEU, hvorefter Rådet vedtager

på baggrund af forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet

og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag vedrører en ændring af forordningen, der etablerede tek-

nologiinitiativet for brint og brændselsceller. I forordningen er det på nuværende

tidspunkt et krav, at industriens in-kind-bidrag til de operationelle omkostninger

som minimum skal matche Kommissionens finansielle bidrag. Dette betyder, at

industriens bidrag også skal dække bidrag fra andre deltagere som universiteter,

forskningscentre, offentlige institutioner etc. Dette har betydet, at støttede projek-

ter har måttet reducere støtten til SMV’er fra 75 % til 50 % og for større virk-

somheder fra 50 % til 33 %, hvilket er markant mindre end i EU’s rammepro-

gram (FP7). Dette har medført, at industriens deltagelse har været markant lavere

end forventet i de første ansøgningsrunder.

Kommissionen foreslår derfor, at det ikke kun er industriens finansielle bidrag,

der skal tages i betragtning, når Kommissionens bidrag skal matches, men også

andre aktørers som universiteter, forskningscentre og offentlige institutioner.

Derudover indebærer Kommissionens forslag to andre mindre ændringer der vil

medføre en tilnærmelse af finansieringsgrad til praksis i EU’s rammeprogram, og

at bidrag fra nationale/regionale kilder behandles som i FP7.

Det forventes, at Rådet vedtager Kommissionens forslag uden ændringer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

Sagen behandles i EU specialudvalget for forskning.

Forsknings- og

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed i Rådet om Kommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter generelt en høj virksomhedsdeltagelse i EU’s rammeprogrammer.

Dette gælder særligt for de områder, hvor forskningssamarbejdet er industridrevet,

som for eksempel teknologiinitiativet for brændselsceller og brint.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Innovationsstyrelsen

Side

8/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Lancering af det fælleseuropæiske programlægniningsinitiativ ‘Flere

år – bedre liv’

vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Som led i etableringen af ERA udarbejdede Kommissionen i 2008 en meddelelse

med forslag til en proces, der kan føre til flere og bedre fælles programlægnings-

initiativer i EU. Med meddelelsen lagde Kommissionen op til, at der udarbejdes

en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssige udfordringer skal imøde-

kommes. Kommissionen har indstillet det fælles programlægningsinitiativ ’Flere

År, Bedre liv’ (More Years, Better Lives) til rådskonklusioner. ’Flere År, Bedre

Liv’ er det femte programlægningsinitiativ, der således kan blive vedtaget af Rå-

det.

Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet 29.-30. september 2011 vil

blive vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Siden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-

rum (European Research Area – ERA) at sikre koordinering af nationale og regi-

onale forskningsprogrammer og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæ-

isk interesse.

I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”

fra 2007 lægges der op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som skal

planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles prioriteringer,

koordineret gennemførelse og fælles evaluering.

På baggrund af Grønbogen og ”Follow up the ERA Green Paper – Developing

the Partnership” fra 2008 har Kommissionen haft drøftelser med adskillige med-

lemslande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af na-

tionale programmer.

Udbyttet af disse drøftelser tjente som indspil til Kommissionens meddelelse

”Towards Joint Programming in research: Working together to tackle common

challenges more effectively”. Formålet med meddelelsen var at igangsætte en

strategisk og struktureret proces, der skulle føre til øget programkoordinering og

samarbejde som udgangspunkt for flere og bedre fælles programinitiativer i EU.

På konkurrenceevnerådsmødet den 1.-2. december 2008 blev det besluttet at

nedsætte en high level gruppe (Group de Programmation Conjointe - GPC). GPC

fik til opgave at identificere store europæiske og globale samfundsmæssige

udfordringer, som kunne gøres til genstand for fælles programlægning (Joint

Programming – JP). Endvidere blev der besluttet, at der skulle oprettes et pilot-

fællesprogramlægningsinitiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, speci-

elt Alzheimers.

GPC har i løbet af 2009 og 2010 drøftet frivillige rammebetingelser for de kom-

mende fælles programlægningsinitiativer, og medlemslandene har præsenteret

forslag til temaer for fælles programlægning.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den første bølge med tre fælles programlægningsinitiativer blev med vedtagelse

af rådskonklusioner på konkurrenceevnerådsmødet den 12. oktober 2010 god-

kendt til implementering. De tre fælles programlægningsinitiativer var inden for

temaerne: 'Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer', ‘Kulturarv og glo-

bal forandring: en ny udfordring for Europa’ og ‘Sund kost giver et sundt liv’

I foråret 2011 besluttede GPC at godkende en anden bølge med seks fælles

programlægningsinitiativer som modne, herunder ”More Years Better Lives”.

Kommissionen bekendtgjorde i forlængelse heraf på GPC-mødet den 6. maj

2011, at der ville blive udarbejdet kommissionshenstillinger på alle seks anden

bølge-initiativer. ”More Years, Better Lives” er det første initiativ i anden bølge,

der indstilles til rådskonklusioner.

3. Formål og indhold

Den overordnede idé bag fælles programlægningsinitiativer er:



En ny måde at tænke forskningssamarbejde på.



En proces ledet af medlemsstaterne og de associerede lande for at øge

forskningssamarbejdet i Europa.



Strategisk udvælgelse af temaer og problemstillinger af stor

samfundsmæssig betydning.



Samarbejde om at definere, udvikle og implementere strategiske

forskningsdagsordener.



Finansieringen skal hovedsageligt komme fra de deltagende lande. Det

er op til det enkelte land at beslutte, hvad det vil bidrage med af midler

eller andre såkaldte ”in-kind”-ressourcer.



Fælles Programlægning kan indebære et samarbejde mellem eksisterende

nationale forskningsprogrammer eller oprettelsen af helt nye

programmer.



At medlemslandene og de associerede lande udvælger og implementerer

instrumenter til realiseringen af fælles programlægningsinitiativer.

Endvidere skal de evaluere og monitorere udviklingen.

Rådskonklusionerne er den officielle implementering af det fælles

programlægningsinitiativ ”More Years, Better Lives”. Danmark har deltaget i

initiativet siden opstartsfasen, og flere danske eksperter er valgt ind i initiativets

forskellige arbejdsgrupper.

Det fælles programlægningsinitiativ har fem undertemaer: Sundhed og perfor-

mance, sociale systemer og velfærd, arbejde og produktivitet, uddannelse og læ-

ring, boligforhold, land- og byudvikling samt mobilitet.

Danmark har været stærkt involveret i initiativet, særligt vedrørende undertemaet

”sundhed og performance”, hvor Danmark skønnes at have stærke forskningsmil-

jøer. Her kan blandt andet nævnes Dansk Center for Aldringsforskning på Syd-

dansk Universitet og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser,

administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

I det omfang Danmark vælger at deltage i det kommende fælles programlægnings

initiativ, vil finansieringen blive afholdt inden for eksisterende midler.

8. Høring

Sagen behandles i EU specialudvalget for forskning. LO indsendt kommentarer.

LO ytrer ønske om at få mulighed for at drøfte indholdet af det nye fælleseuro-

pæiske programlægningsinitiativ ’Flere År, Bedre liv’.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har gennem GPC støttet udvælgelsen af temaer, og opbaknin-

gen til de seks programlægningsinitiativer har været stor. Det forventes derfor, at

Rådet vedtager rådskonklusioner på mødet den 30. september 2011.

10. Regeringens generelle holdning

Tendensen i Europa og i resten af verden mod et aldrende samfund viser, at der

bliver et markant behov for forskning og udvikling inden for de områder, der be-

røres af udfordringen. Den danske regering er enig i, at disse udfordringer kræver

koordinering på EU-plan og støtter op om de fælleseuropæiske initiativer på de

identificerede områder, der skal samle de bedste forskere og sikre EU en stærk

global position, hvor det giver europæisk merværdi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008, forud for rådsmø-

det (konkurrenceevne) den 2. december 2008, forud for rådsmødet (konkurrence-

evne) den 3.-4. december 2009, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) som en

del af rådskonklusionerne ’Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum’

den 25.-26. maj 2010 samt forud for rådsmødet (konkurrenceevne) som en del af

rådskonklusionerne om iværksættelse af de tre fælles programlægningsinitiativer:

'Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer', ‘Kulturarv og global foran-

dring: en ny udfordring for Europa’, og ‘Sund kost giver et sundt liv’ den 11.-12.

oktober 2010.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4. Innovation Union flagskibsinitiativ

Udveksling af synspunkter om forskellige typer af partnerskaber in-

klusive sammenhængen mellem europæiske innovationspartnerskaber

og fælleseuropæisk programlægning

Præsentation af kommende meddelelse om partnerskaber af Kommis-

sionen

1. Resumé

Der eksisterer på EU-niveau en række forskellige typer partnerskaber. De bliver

opdelt i ’offentlig-offentlige partnerskaber’ (Public-Public Partnerships) og ’of-

fentlig-private partnerskaber (Public-Private Partnerships). Disse forskellige ty-

per partnerskaber rejser problematikken om, hvordan komplementaritet sikres

mellem de forskellige partnerskaber, således at duplikation undgås. Denne dis-

kussion har været særligt fremtrædende i forholdet mellem fælleseuropæisk pro-

gramlægning og europæiske innovationspartnerskaber. For at adressere denne

problematik vil Kommissionen senere i 2011 vedtage en meddelelse om partner-

skaber.

De europæiske innovationspartnerskaber skal fokusere på store samfundsmæssi-

ge udfordringer, der samtidig indeholder et væsentligt markedspotentiale. I 2010

igangsattes et pilotinnovationspartnerskab om ”Aktiv og Sund Aldring”. Fælles-

europæisk programlægning sigter mod at koordinere EU’s medlemslandes forsk-

ningsindsats. Rådet har tidligere understreget behovet for, at de to initiativer er

komplementære, og at duplikation derved undgås.

Det forventes, at Kommissionen vil præsentere sin kommende meddelelse om

partnerskaber, og at partnerskaber inklusive sammenhængen mellem

fælleseuropæisk programlægning og europæiske innovationspartnerskaber vil

blive drøftet politisk på konkurrenceevnerådsmødet 29-30. september 2011.

2. Baggrund

Der eksisterer på EU-niveau en række forskellige typer partnerskaber. De bliver

opdelt i ’offentlig-offentlige partnerskaber’ (Public-Public Partnerships) og ’of-

fentlig-private partnerskaber (Public-Private Partnerships). De offentlig-

offentlige partnerskaber er samarbejder mellem forskellige offentlige institutio-

ner, primært samarbejde mellem forskellige europæiske lande. Det drejer sig ek-

sempelvis om ERA-NET, ERA-NET PLUS, artikel 185-initiativer og fælleseuro-

pæisk programlægning. De offentlig-private partnerskaber er samarbejder mellem

offentlige og private aktører mellem forskellige europæiske lande. Det drejer sig

eksempelvis om fælles europæiske teknologiinitiativer, uformelle offentlig-

private samarbejder, videns- og innovationsmiljøer under Det Europæiske Institut

for Innovation og Teknologi, den europæiske strategiske energiteknologiplan og

senest de europæiske innovationspartnerskaber.

Denne række af forskellige typer partnerskaber rejser problematikken om, hvor-

dan komplementaritet sikres mellem de forskellige partnerskaber, således at du-

plikation undgås. Denne diskussion har været særligt fremtrædende i forholdet

mellem fælleseuropæisk programlægning og de europæiske innovationspartner-

skaber.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

European Innovation Partnerships – Europæiske Innovationspartnerskaber

Europa-Kommissionen vedtog i oktober 2010 ét af de syv flagskibsinitiativer in-

den for Europa 2020-strategien: Innovation i EU. Det Europæiske Råd havde på

sit møde den 4. februar 2011 en særskilt behandling af initiativet. Europæiske in-

novationspartnerskaber er et af initiativerne i Innovation Union. De europæiske

innovationspartnerskaber skal fokusere på store samfundsmæssige udfordringer,

der samtidig indeholder et væsentligt markedspotentiale. Endemålet er at øge Eu-

ropas konkurrenceevne inden for disse udvalgte områder. Dette skal ske ved at

koordinere aktiviteter fra grundforskning til anvendt forskning og innovation.

Derudover vil der også være fokus på emner som standardisering og patenter.

Rådet accepterede i december 2010 Kommissionens forslag om at igangsætte et

pilotinnovationspartnerskab om ”Aktiv og Sund Aldring”. Rådet opfordrede end-

videre Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at udvikle innovationspartner-

skaberne og understregede vigtigheden af, at innovationspartnerskaberne har enk-

le og gennemskuelige procedurer, der respekterer den frivillige karakter af koor-

dineringen af medlemslandenes relevante aktiviteter inden for aktiv og sund ald-

ring.

Joint Programming Initiatives – Fælles programlægningsinitiativer

Siden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-

rum (European Research Area – ERA) at sikre koordinering af nationale og regi-

onale forskningsprogrammer og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæ-

isk interesse.

På konkurrenceevnerådsmødet den 1.-2. december 2008 blev det besluttet at

nedsætte en high level-gruppe (Group de Programmation Conjointe - GPC). GPC

fik til opgave at identificere store europæiske og globale samfundsmæssige

udfordringer, som kunne gøres til genstand for fælles programlægning (Joint

Programming – JP). Endvidere blev det besluttet, at der skulle oprettes et pilot-

fællesprogramlægningsinitiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, speci-

elt Alzheimers.

Den første bølge med tre fælles programlægningsinitiativer blev med vedtagelse

af rådskonklusioner på konkurrenceevnerådsmødet den 12. oktober 2010 god-

kendt til implementering. De tre fælles programlægningsinitiativer var inden for

temaerne: ‘Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer’, ‘Kulturarv og glo-

bal forandring: en ny udfordring for Europa’, og ‘Sund kost giver et sundt liv’

I foråret 2011 besluttede GPC at godkende en anden bølge med seks fælles

programlægningsinitiativer som modne, herunder ”Flere år bedre liv”.

Kommissionen beskendtgjorde i forlængelse heraf på GPC-mødet den 6. maj

2011, at der ville blive udarbejdet kommissionshenstillinger på alle seks anden

bølge-initiativer. ”Flere år bedre liv” er det første initiativ i anden bølge, der

indstilles til rådskonklusioner.

3. Formål og indhold

Relationen mellem de europæiske innovationspartnerskaber og de fælles

programlægningsinitiativer har været genstand for drøftelser blandt andet på

mødet i konkurrenceevnerådet (forskningsdelen) den 12. oktober 2010, hvor

regeringen

så

positivt

på

iværksættelsen

europæiske

innovationspartnerskaber med henblik på at fremme innovationen inden for

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

specifikke områder. Regeringen påpegede dog også, at det er vigtigt, at

udvælgelsen af temaer sker med respekt for andre processer, herunder processen

for udvælgelsen af de fælles programlægningsinitiativer. Duplikation af de fælles

tiltag til at imødekomme de store samfundsmæssige udfordringer skal undgås.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Drøftelserne har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for

det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

Sagen behandles i EU specialudvalget for forskning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en bred enighed blandt medlemslandene behovet for iværksættelse af specifik-

ke initiativer til at imødekomme de store samfundsmæssige udfordringer som Europa

står over for. Ligeledes er der bred enighed blandt medlemslandene om, at de forskel-

lige partnerskaber skal være komplementære og at duplikation skal undgås.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter både udviklingen af de fælles programlægningsinitiativer og de eu-

ropæiske innovationspartnerskaber som tilgange, der skal imødekomme de store sam-

fundsmæssige udfordringer, som Europa står over for. Udfordringerne kræver en ko-

ordineret indsats på EU-plan, hvor de bedste forskere og industrien skal arbejde sam-

men om at finde gode løsninger. Det skal sikres, at de to processer er

komplementære, og at duplikation derved undgås.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/14