PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3113 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlet samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. sep-

tember 2011

Indholdsfortegnelse:

1. International aftale om en fælles europæisk patentdomstol .................. 2

2. Rådskonklusioner om en konkurrencedygtig europæisk økonomi ....... 8

3. Revision af det europæiske standardiseringssystem............................ 12

4. Kommissionens grønbog om modernisering af direktiv om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ................................... 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/47

1. International aftale om en fælles europæisk patentdomstol

Nyt notat

Resumé

Den europæiske patentreform har været forhandlet i EU i mange år og

består af to hovedelementer: Et fælles europæisk patentdomstolssystem

og en patentbeskyttelsesmulighed (’enhedspatentet’).

Det ungarske formandskab fremlagde den 14. juni 2011 et udkast til afta-

le om en fælles patentdomstol. Aftalekomplekset består af en aftale (’Ag-

reement’), vedtægter (’Statute’) samt procesregler (’Rules of Procedu-

re’).

Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af et

fælles europæisk patentdomstolssystem. De kontraherende lande er i ud-

gangspunktet de samme 25 EU-lande, som i marts 2011 etablerede det

forstærkede samarbejde på patentområdet. En eventuel vedtaget aftale vil

efterfølgende skulle ratificeres i hvert af de 25 kontraherende lande.

Efter aftaleudkastet overgår kompetencen for afgørelse af retstvister ved-

rørende de europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark

formelt set overgå fra danske domstole til den fælles europæiske patent-

domstol. Da aftaleudkastet indebærer afgivelse af suverænitet, vil dansk

ratifikation kræve anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20.

Den internationale aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem er

sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. september

2011 til udveksling af synspunkter.

1. Baggrund

Den nuværende europæiske patentreform har været forhandlet i EU siden

2000 og består af to hovedelementer: Enhedspatentering og et fælles eu-

ropæisk patentdomstolssystem i form af et mellemstatsligt 2 instans sy-

stem. .

Det ungarske formandskab fremlagde den 14. juni 2011 et udkast til afta-

le om en fælles patentdomstol (doc. 11533/11). Udkastet er udarbejdet på

baggrund af EU-Domstolens udtalelse af 8. marts 2011 i sag 1/09, de fo-

reløbige forhandlinger frem til medio 2009 om et fælleseuropæisk patent-

domstolssystem samt de rådskonklusioner, som blev vedtaget om emnet

på rådsmødet (konkurrenceevne) i december 2009.

Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af en

fælles europæisk patentdomstol. En eventuel vedtaget aftale vil efterføl-

gende skulle ratificeres i hvert af de 25 kontraherende lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/47

Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 27. juni 2011 en generel indstilling

til to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørende

oversættelsesordning. De forslag afventer nu Europa-Parlamentets be-

handling. De to forordninger, som de ser ud nu, vil først træde i kraft, når

der er etableret en fælles europæisk patentdomstol.

2. Formål og indhold

Et fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, her-

under:



Gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæ-

ve deres patentrettigheder i Europa.



Skabe forenklinger, som samlet set kan nedbringe det samlede antal

af patenttvister i Europa.



Udvikle ensartet praksis og dermed skabe større retssikkerhed, som

kan føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til ansvars-

pådragende krænkelser af eksisterende patentrettigheder

Den fælles patentdomstol vil tage stilling til patenttvister for både almin-

delige europæiske patenter (EPO-patenter) og kommende europæiske pa-

tenter med enhedseffekt.

Håndhævelsen af patentrettigheder i Europa i dag er fragmenteret og sa-

ger om fx et patents gyldighed eller en påstået krænkelse skal derfor føres

ved domstolene i alle de lande, hvor det måtte være relevant. Typisk de

lande, hvor patentet er valideret. Samlet set kan et forløb med parallelle

sager strække sig over en række år, hvor eventuelt indbyrdes forskellige

afgørelser fra de enkelte landes domstole falder på forskellige tidspunk-

ter. Det øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentrettighed.

Dertil kommer, at det nuværende håndhævelsesregime er særdeles om-

kostnings- og procestungt. Det rammer ikke mindst de små og mellemsto-

re virksomheder uforholdsmæssigt hårdt.

Aftaleudkastet af 14. juni 2011 lægger op til etablering af en fælles pa-

tentdomstol ved indgåelse af en mellemstatslig aftale mellem de kontra-

herende lande. I praksis er der tale om de 25 medlemslande, som indgår i

det forstærkede samarbejde på patentområdet. Danmark var blandt initia-

tivtagerne sammen med 11 andre lande om det forstærkede samarbejde

på patentområdet i EU.

Aftalekomplekset består af en aftale (’Agreement’), vedtægter (’Statute’)

samt procesregler (’Rules of Procedure’). Af disse foreligger p.t. alene af-

taleudkastet og udkast til vedtægter.

Domstolen vil få eksklusiv jurisdiktion for almindelige europæiske paten-

ter og europæiske patenter med enhedseffekt. Dermed er den i første om-

gang rettet mod de 25 EU-medlemslande, der deltager i det forstærkede

samarbejde på patentområdet. Samtidig skal der være mulighed for, at

øvrige EU-medlemslande skal kunne deltage såfremt de ønsker. I praksis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/47

Italien og Spanien med almindelige europæiske patenter, som er valideret

i deres respektive lande. Italien og Spanien indgår ikke i det forstærkede

samarbejde på patentområdet.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig af-

tale.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet omkring saglig kompetence (domstolskompetence) og stedlig

kompetence (værneting), er i dag reguleret i Retsplejelovens kapitel 21 og

22. Patentsager skal anlægges ved byretten som første instans eller ved Sø-

og Handelsretten, såfremt én af parterne ønsker det og parterne ikke har af-

talt andet, jf. Retsplejeloven kapitel 21. Sager afgjort af byretten kan ankes

til Sø- og Handelsretten og sager afgjort ved Sø- og Handelsretten kan an-

kes til Højesteret.

6. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt aftalen vedtages, skal den ratificeres i Danmark ved lov. Efter af-

taleudkastet overgår kompetencen for afgørelse af retstvister vedrørende

de europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark fra danske

domstole til det fælles europæiske patentdomstolssystem. Da aftaleudka-

stet vil indebære afgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve an-

vendelse af proceduren i Grundlovens § 20.

En dansk ratifikation af aftalen vil endvidere muligvis kræve tilpasninger

i Retsplejelovens kapitel 21 vedr. saglig kompetence.

7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

De deltagende lande skal yde finansielle bidrag til etablering af domsto-

len. Det vides for nuværende ikke, hvad det samlet set vil koste at etable-

re en sådan fælles europæisk patentdomstol, ligesom fordelingskriterierne

for finansieringen ikke er fastlagt. Der gøres opmærksom på, at udgangs-

punktet er, at domstolens budget som udgangspunkt skal balancere og fi-

nansieres via egne indtægter, hovedsageligt domstolsgebyrer betalt af

brugerne. Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, skal deltagende lande yde

særlige finansielle bidrag.

De samlede konsekvenser af indførelse af en fælles europæisk patent-

domstol vurderes at påvirke incitamenterne til at innovere og beskytte op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/47

findelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten at styrke europæisk

erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsageligt er oppe

mod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der alle har enklere

håndhævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.

BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkost-

ninger i størrelsesordenen € 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen af

et fælles europæisk patentdomstolssystem.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Etableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre det

hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres pa-

tentrettigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for er-

hvervslivet i Danmark og resten af EU.

9. Høring

Aftaleudkastet af 14. juni 2011 (11533/11) har den 7. juli 2011 været sendt i

høring i Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-

spørgsmål samt til øvrige relevante interessenter med høringsfrist den 18.

august 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Advokatrådet, Læge-

middelindustriforeningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR),

Patentagentforeningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten

(S&H).

DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for inno-

vative danske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøtte

virksomhedernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialise-

ring ved udbredelse af den juridiske beskyttelse i Europa. DI fremhæver

ligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styrket europæisk

konkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bakket op om, at

regeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fælles patentbe-

skyttelse.

DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres en

central patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patenter

med høj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomheder-

ne. Især er det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ik-

ke-diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellem-

store virksomheder.

DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at de

mange besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen til

at fortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstol

under det danske formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/47

Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæisk

patentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning el-

ler harmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden og

effektivisering.

DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samt

S&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i

det forelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige rets-

sikkerhedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af det

samlede aftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.

DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sag

kan anlægges enten hvor en formodet krænker har sit forretningssted eller

hvor en formodet krænkelse har fundet sted.

DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-

ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlag

for forskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdt

med bestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunne

finde dommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som de

nødvendige sprogkundskaber.

Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fra

domstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk dom-

stol. Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områder

ikke i tilstrækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelig-

hed, lige adgang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter og

retten til at parterne selv kan tilrettelægge deres sag.

Lif understreger nødvendigheden af, at ’Rules of Procedure’ formuleres

meget udførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI,

Advokatrådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelser-

ne ikke skal vedtages politisk, men af ’The Administrative Committee’.

S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for første

gang overfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstole

til en internationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuld

suverænitetsafgivelse, bør grundlaget for den fælles patentdomstol være

af højeste og mest gennemarbejdede kvalitet.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at de fleste af de 25 deltagende lande støtter op om-

kring det fremlagte udkast til aftale om en fælles patentdomstol. Enkelte

lande har udtrykt skepsis i forhold til, om det foreliggende forslag er for-

eneligt med EU-retten. Dette vil søges afklaret i forbindelse med den vi-

dere proces, evt. gennem en ny udtalelse fra EU-Domstolen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/47

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet bestræbelserne på at etablere en fælles euro-

pæisk patentdomstol.

Regeringens generelle holdning til aftaleudkastet vil blive udbygget, når af-

taleudkastets indhold er yderligere oplyst. Forhandlingerne er i den indle-

dende fase, og dele af forslaget er fortsat ikke fremlagt. Det drejer sig bl.a.

om spørgsmålet vedr. domstolens finansiering, herunder de deltagende lan-

des finansielle bidrag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/47

2. Rådskonklusioner om en konkurrencedygtig europæisk økonomi

Nyt notat

Resumé

Det polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 29.

september 2011 at vedtage rådskonklusioner om en konkurrencedygtig eu-

ropæisk økonomi som opfølgning på Kommissionens flagskibsinitiativ af

den 26. januar 2011 ’Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-

strategien’.

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser.

Rådskonklusionerne om en konkurrencedygtig europæisk økonomi er sat

på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. september

2011 til udveksling af synspunkter og vedtagelse.

1. Baggrund

På mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 29. september 2011 ønsker det

polske formandskab at vedtage rådskonklusioner om en konkurrencedygtig

europæisk økonomi som opfølgning på Kommissionens flagskibsinitiativ

’Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien ’ (KOM

(2011) 21 endelig), der blev offentliggjort d. 26. januar 2011.

Flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Europa er et af de syv flag-

skibe i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse i Europa

(KOM(2010) 2020). Målet med flagskibet er at danne en politik, der skal

bidrage til at forøge den økonomiske formåen og samtidig reducere res-

sourceforbruget, identificere og skabe nye muligheder for økonomisk

vækst og styrke EU’s konkurrenceevne, forsyningssikkerhed af essentiel-

le ressourcer og begrænse de klimatiske og miljømæssige konsekvenser,

der er forbundet med brug af ressourcer.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne om en konkurrencedygtig økonomi er at

følge op på Kommissionens flagskibsinititiativ ’Et ressourceeffektivt Eu-

ropa under Europa 2020-strategien’ samt at sætte rammerne for Kommis-

sionens videre arbejde med fremme af ressourceeffektivitet i europæisk in-

dustri og erhvervsliv.

I det polske formandskabs udkast til rådskonklusioner lægges der vægt på,

at ressourceeffektivitet er et middel til at øge erhvervslivets og industriens

konkurrenceevne, men at regulering også kan resultere i øgede byrder for

erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/47

Der lægges vægt på, at industrien har et behov for forudsigelighed i regule-

ringen, og det understreges, at en af de største udfordringer er at undgå, at

eventuel ny regulering fører til en reduktion af industrien – det gælder sær-

ligt i forhold til små og mellemstore virksomheder.

Endvidere understreges vigtigheden af, at reguleringen i forhold til ressour-

ceeffektivitet hænger sammen med rammebetingelser, der skabes i interna-

tionale sammenhæng som fx Rio+20, som er FN’s konference om bæredyg-

tig udvikling den 4 til 6. juni 2012. Det er også vigtigt, at der i byrdeforde-

lingen mellem medlemslandene tages højde for medlemsstaternes forskelli-

ge udgangspunkter, omstændigheder og potentialer.

Endelig anerkendes det, at politiske tiltag vedrørende øget ressourceeffekti-

vitet og konkurrenceevne bør tage udgangspunkt i en dialog med repræsen-

tanter for industrien og på baggrund af vurderinger af de enkelte medlems-

landes parathed og kapacitet.

Rådskonklusionerne inviterer på den baggrund Kommissionen til yderlige-

re, at undersøge hvilke konsekvenser det har for erhvervslivets og især in-

dustriens konkurrenceevne, når der implementeres nye politiske tiltag, der

er rettet imod ressourceeffektivitet, klima og det generelle miljøområde -

både på sektor og regionalt niveau.

Rådskonklusionerne støtter Kommissionens intentioner om at gennemføre

’konkurrenceevnetests’ af nye initiativer, der kan have konsekvenser for in-

dustrien samt invitere medlemsstaterne til at bidrage til denne proces.

Afslutningsvis peges der på en række forhold, som Kommissionen og med-

lemsstaterne bør overveje i forhold til ressourceeffektivitet. Det er fx, at

konkurrence mellem teknologier bør stimuleres frem for, at der føres en så-

kaldt ’picking-the-winner’-politik, at der bør være særligt fokus på små og

mellemstore virksomheder, at der bør være en styrket dialog med interes-

senter samt, at det indre marked skal udnyttes til at sikre bæredygtig vækst

og ressourceeffektivitet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/47

6. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfunds-

økonomiske konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

9. Høring

Grønbogen har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceev-

ne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er på den baggrund modtaget hø-

ringssvar fra Forsikring og Pension og Danmarks Rederiforening, hvoraf

kun sidstnævnte havde bemærkninger:

Danmarks Rederiforening er enige i behovet for global klimaregulering.

De finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at en konkurrencedyg-

tig industrisektor er afhængig af en velfungerende transportinfrastruktur

både for at give god adgang til verdensmarkedet, men også for at sikre et

velfungerende indre marked. I den forbindelse finder Danmarks Rederi-

forening, at investeringer i havne og tilknyttet infrastruktur bør priorite-

res, hvilket også gælder arbejdet med at smidiggøre procedurerne i for-

bindelse med havneanløb, særligt de administrative procedurer.

Desuden finder Danmarks Rederiforening det vigtigt, at nye tiltags be-

tydning for erhvervslivets konkurrenceevne vurderes i forbindelse med

fremlæggelse af nye forslag, samt at der er dialog med erhvervslivet her-

om. Et eksempel er de nye ambitiøse krav til skibes svovludledning, der,

ifølge Danmarks Rederiforening, bør ledsages af andre tiltag, der sikrer

den fortsatte konkurrencedygtighed for nærskibsfarten.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om rådskonklusionerne er påbegyndt i rådsarbejdsgruppen

medio september, og der forventes generel opbakning i Rådet til konklusio-

nerne.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning er, at konklusionerne ligger i forlængelse af

eksisterende dansk politik på området. Der er, i konklusionerne, umiddel-

bart en god balance mellem ønsket om at øge fokus på ressourceeffektivi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/47

tet, understøtte udviklingen af markedsrentable løsninger og styrke inci-

tamenterne til at investere i grønne løsninger, samtidig med at der til-

skyndes til, at det sker på en måde, så det ikke ødelægger konkurrenceev-

nen i det brede erhvervsliv.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/47

3. Revision af det europæiske standardiseringssystem

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2011 fremsat en standardiseringspakke,

som består af et forordningsforslag om europæisk standardisering samt

en meddelelse om en strategisk vision for europæisk standardisering frem

mod 2020. Pakken er fremsat på baggrund af den europæiske 2020-

strategi (KOM(2010)2020), og forslaget udgør én af de tolv prioriteter i

Akten for det indre marked (KOM(2011)206).

Pakken medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for det

europæiske standardiseringssystem. Revisionen af det europæiske stan-

dardiseringssystem har til formål at tilpasse det europæiske standardise-

ringssystem og styrke virksomheders konkurrenceevne, herunder udvik-

lingen af moderne informations- og kommunikationsteknologi. Revisionen

skal endvidere bidrage til at sikre øget interessentinddragelse, gennem-

sigtighed og tilgængelighed i processerne samt et effektivt og fleksibelt

standardiseringssystem i Europa.

Pakken har været behandlet i rådsarbejdsgruppen for teknisk harmonise-

ring den 19. juli 2011. Europa-Parlamentets holdning til pakken forelig-

ger endnu ikke.

Forordningsforslaget vil bevirke, at en række danske love og bekendtgø-

relser skal ændres, idet forslaget har konsekvenser for 11 direktiver, der

er implementeret i dansk ret.

Standardiseringspakken er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkur-

renceevne) den 29. september 2011 til udveksling af synspunkter.

1. Baggrund

Kommissionen har den 1. juni 2011 offentliggjort en reguleringspakke på

standardiseringsområdet. Pakken indeholder en meddelelse om en strate-

gisk vision for europæisk standardisering frem til 2020 (KOM(2011)311)

og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedr. europæ-

isk standardisering (KOM(2011)315).

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal

behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det europæiske standardiseringssystem er i dag reguleret af tre retsakter,

henholdsvis a) direktiv 98/34/EF, som forpligter nationale standardise-

ringsorganer til at informere om forberedelser af nye eller ændrede stan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/47

darder samt giver 98/34-komitéen kompetence til at anmode Kommissio-

nen om at mandatere de europæiske standardiseringsorganer til at udar-

bejde fælleseuropæiske standarder, b) afgørelse 1673/2006/EF vedrøren-

de finansiering til støtte af de europæiske standardiserings-organer samt

c) afgørelse 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering. I forbindelse

med revisionen vil den hidtidige regulering blive erstattet af forordnin-

gen.

2. Formål og indhold

Forordningsforslaget

medfører ændringer af det reguleringsmæssige

grundlag samt ændringer af finansieringen af det europæiske standardise-

ringssystem generelt. Forslaget har til hensigt at tilpasse det europæiske

standardiseringssystem til den generelle samfundsudvikling og styrke

virksomheders konkurrenceevne i overensstemmelse med den europæiske

2020-strategi (KOM(2010)2020). Revisionen skal sikre interessentind-

dragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivt og fleksibelt

standardiseringssystem i Europa.

Meddelelsen

har til hensigt at påpege fokusområder i det europæiske stan-

dardiseringssystem, som kan understøttes yderligere gennem konkret ud-

møntning af de enkelte initiativer. I meddelelsen lægges der særligt vægt på,

at standardisering fremover i højere grad skal understøtte bl.a. innovation og

industripolitik, og at konkrete tilpasninger kan bidrage til at sikre et effektivt

og inklusivt system for standardisering i Europa. Som endelig konsekvens

skal standarder bidrage til øget samhandel i unionen samt skabe øget vækst

og produktion hos virksomheder og på makroøkonomisk niveau.

Kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner

Forordningens anvendelsesområde

Forslaget omfatter standarder for produkter og tjenesteydelser, jf. art. 1.

Dermed vil der kunne udvikles standarder for tjenesteydelser som f.eks.

turisme og logistik indenfor det etablerede standardiseringssystem.

Forordningens definitioner

Forslagets definitioner og terminologi, eksempelvis vedrørende standar-

der, tekniske specifikationer og standardiseringsorganer, fastsættes i for-

slagets art. 2.

Kapitel II: Åbenhed og interessentinddragelse

Indsigt i standardiseringsorganernes arbejdsprogrammer

Forslagets art. 3 fastsætter, at de årlige arbejdsprogrammer for nationale

og europæiske standardiseringsorganer skal gøres offentligt tilgængelige

på organernes hjemmesider, og at Kommissionen skal underrettes om of-

fentliggørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/47

Indblik i udvikling af standarder

Forslagets art. 4 anfører, at der skal være åbenhed om standarders udvik-

ling, og disse skal kunne kommenteres af andre nationale og europæiske

standardiseringsorganer inden vedtagelse.

Interessentinddragelse

Forslagets art. 5 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til at

sikre øget inddragelse af interessenter i det etablerede standardiseringssy-

stem, og små og mellemstore virksomheder og forbrugerorganisationer

m.fl. skal sikres passende indflydelse på udvælgelse af indsatsområder

samt udarbejdelse og revision af standarder.

Kapitel III: Europæiske standarder og oversættelser af europæiske stan-

darder

Kommissionens arbejdsprogram for standardisering

I henhold til forslagets art. 6 skal Kommissionen fremsætte et årligt ar-

bejdsprogram for standardisering, som skal udpege centrale indsatsområ-

der det kommende år.

Anmodning om udarbejdelse af standarder

Forslagets art. 7 bemyndiger Kommissionen til at anmode de europæiske

standardiseringsorganer om at udvikle standarder inden for en fastsat

frist.

Indsigelser mod harmoniserede standarder

Medlemslandene får i henhold til forslagets art. 8 kompetence til at gøre

indsigelser mod en harmoniseret standard på baggrund af mangler, hvor-

efter Kommissionen har mulighed for at trække standarden tilbage eller

undlade at publicere den.

Kapitel IV: Informations- og telekommunikationsstandarder (IKT)

Anerkendelse af tekniske IKT-specifikationer

Kommissionen kan på opfordring eller på eget initiativ beslutte at aner-

kende tekniske specifikationer inden for området for informationstekno-

logi og telekommunikation (IKT) som IKT-standarder, jf. forslagets art.

9. Dette kan ske, når specifikationerne er vedtaget af private fora eller

konsortier, og når de baserer sig på principper om gennemsigtighed og

konsensus mv., jf. forslagets bilag 2.

Kriterierne for anerkendelse af IKT-specifikationer som standarder er

fastsat i forslagets bilag 2 og kan tilpasses af Kommissionen efter prin-

cipperne for delegerede retsakter, jf. forslagets art. 16.

IKT-standarder i offentlige udbud

IKT-standarder kan i henhold til forslagets art. 10 anvendes i forbindelse

med offentlige udbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/47

Kapitel V: Finansiering af europæisk standardisering

Finansiering af europæiske standardiseringsorganer

Europæiske standardiseringsorganer kan modtage finansiel støtte til

blandt andet udvikling af standarder, verifikation af standarders kvalitet,

udøvelse af øvrige aktiviteter såsom analyser, seminarer, forskning og til-

tag til nedbringelse af standarders udviklingstid, jf. forslagets art. 11.

Herudover kan finansiel støtte gives til nationale standardiseringsorganer

og deres samarbejde med europæiske standardiseringsorganer og andre

udpegede institutioner om de angivne opgaver.

Finansiering af øvrige europæiske organisationer

Det følger af forslagets art. 12, at europæisk finansiering desuden kan

ydes til standardiseringspolitisk arbejde i organisationer fastsat i forsla-

gets bilag 3 (hovedsageligt organisationer som repræsenterer små og mel-

lemstore virksomheder, forbrugere samt social- og miljøinteresser).

Finansieringsudformning

Forslagets art. 13 fastsætter formen for finansiering af tiltag i organisatio-

ner og standardiseringsorganer, herunder hvorvidt finansieringen skal

ydes i form af tilskud (med eller uden indkaldelse af forslag) eller ved

indgåelse af kontrakter. Derudover fastsættes formen for tilskud og for-

hold vedrørende undtagelser.

Administration

Forslagets art. 14 fastsætter administrationen af de finansielle midler.

Beskyttelse af finansielle interesser

I henhold til forslagets art. 15 forpligtes Kommissionen til at beskytte

unionens finansielle interesser.

Kapitel VI: Delegerede retsakter, komitéprocedure og afrapportering

Delegerede retsakter

Kommissionen er efter principperne for delegerede retsakter bemyndiget

til at opdatere listen over europæiske standardiseringsorganer (bilag 1),

kriterierne for godkendelse af IKT-specifikationer som standarder (bilag

2) og listen over interesseorganisationer (bilag 3), jf. forslagets art. 16.

Udøvelse af kompetencer

Kommissionen udøver sine beføjelser i forslaget i henhold til art. 17,

hvorved Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde Kommissionens beføjel-

ser i art. 16. Kommissionen forpligtes til at orientere de øvrige institutio-

ner, når den træffer afgørelser i henhold til art. 16.

Komitéprocedure

Kommissionen bistås af en komité i henhold til komitologiforordningen

(2011/182/EU), jf. forslagets art. 18. Komitéen arbejder efter henholdsvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/47

rådgivende procedure og undersøgelsesprocedure i forbindelse med ind-

sigelser mod harmoniserede standarder, jf. forslagets art. 8.

Afrapportering

Forslagets art. 19 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til år-

ligt at udarbejde en rapport om implementering af forslaget, herunder

særligt i relation til interessentinddragelse. Rapporten fremsendes til

Kommissionen.

Kapitel VII: Afsluttende bestemmelser

Ændringer og ophævelser

En række bestemmelser i produktspecifikke direktiver ophæves som føl-

ge af forslaget, ligesom en række ændringer foretages i informationspro-

ceduredirektivet (98/34/EF), jf. forslagets art. 20.

Orientering til Kommissionen

Medlemslandene forpligtes i henhold til forslagets art. 21 til at orientere

Kommissionen om nationale standardiseringsorganer. En samlet liste of-

fentliggøres af Kommissionen i EU-Tidende.

Overgangsbestemmelser

Henvisninger i europæiske retsakter til ophævede bestemmelser i infor-

mationsproceduredirektivet (98/34/EF) skal, med enkelte undtagelser,

gælde som henvisninger til den nye forordnings tilsvarende bestemmel-

ser, jf. forslagets art. 22.

Ophævelse

I henhold til forslagets art. 23 ophæves afgørelse 2006/1673/EF og afgø-

relse 95/87/EF.

Ikrafttrædelse

Forordningen træder i kraft den 1. januar 2013, jf. forslagets art. 24.

Bilag

Forslagets bilag 1 indeholder en liste over europæiske standardiserings-

organer, bilag 2 en liste over betingelser for anerkendelse af IKT-

specifikationer som IKT-standarder, og bilag 3 en liste over betingelser

for anerkendelse af europæiske interesseorganisationer.

Meddelelsen

indeholder følgende konkrete initiativer:

Med henblik på at

forbedre effektiviteten af standardiseringssystemet

fore-

slår Kommissionen følgende initiativer:

1. Kommissionen vil fastsætte et årligt arbejdsprogram med prioriteter på

standardiseringsområdet på baggrund af en høring af relevante interessen-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/47

2. Kommissionen vil forlange, at europæiske standarder for innovation og

tjenesteydelser udarbejdes og vedtages hurtigt.

3. Finansieringen af de europæiske standardiseringsorganer skal betinges

af visse resultatkriterier, herunder bl.a. nedbringelse af udviklingstiden på

standarder med 50 procent inden 2020.

4. Kommissionen vil tilstræbe upartiskhed og et solidt videnskabeligt

fundament for udarbejdelse af europæiske standarder, som indeholder vi-

denskabelige komponenter.

5. Europæiske standardiseringsorganer, medlemslande og øvrige standar-

diseringsorganer skal øge den offentlige opmærksomhed og undervisning

om standardisering.

Med henblik på at

adressere centrale samfundsmæssige udfordringer

fo-

reslår Kommissionen følgende initiativer:

6. Kommissionen lægger op til en revision af direktiv 2001/95/EF (pro-

duktsikkerhedsdirektivet) for at styrke brugen af og nedbringe udvik-

lingsperioden for europæiske standarder.

7. Kommissionen vil udvide brugen af standarder til at understøtte lov-

givning på miljø- og sikkerhedsområdet.

8. Medlemslandene skal sikre effektiv inddragelse af interessenter i ud-

viklingen af standarder.

9. Nationale og europæiske standardiseringsorganer skal tage højde for

forbrugere, miljø og handicaptilgængelighed i deres inddragelse af inte-

ressenter.

Med henblik på

en inklusiv proces ved udvikling af standarder

foreslår

Kommissionen følgende initiativer:

10. De europæiske standardiseringsorganer anmodes om at vurdere mu-

ligheden for at indføre en alternativ proces for udvikling af standarder,

som er særligt følsomme eller af særlig offentlig interesse.

11. Kommissionen vil bede nationale og europæiske standardiseringsor-

ganer om at dokumentere overensstemmelse med WTO’s TBT-

principper.

12. Nationale og europæiske standardiseringsorganer anmodes om at ud-

vikle et bedømmelsessystem til at overvåge gensidig inddragelse i udvik-

lingen af standarder.

13. Medlemslandene tilskyndes til at støtte inddragelsen af interesseorga-

nisationer i standardiseringsarbejdet, herunder særligt organisationer der

repræsenterer små og mellemstore virksomheder.

14. De nationale standardiseringsorganer opfordres til at afdække mulig-

hederne for billigere standarder og standardiseringspakker for at nedbrin-

ge omkostningerne med henblik på at give særlige grupper, eksempelvis

små og mellemstore virksomheder, øget adgang til standarder.

15. Europæiske interesseorganisationer skal styrkes, bl.a. gennem finan-

siel bistand fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/47

Med henblik på

at styrke det indre marked for tjenesteydelser

foreslår

Kommissionen følgende initiativer:

16. Tjenesteydelser skal omfattes af anvendelsesområdet for det tilhøren-

de forordningsforslag om standardisering.

17. Kommissionen vil, når der opstår efterspørgsel, anmode om udvikling

af frivillige standarder for tjenesteydelser.

18. Der etableres en højniveaugruppe vedrørende tjenesteydelser.

Med henblik på

at understøtte den teknologiske udvikling og sikre inter-

operabilitet på det indre marked

foreslår Kommissionen følgende initia-

tiver:

19. Der skal kunne refereres til udvalgte IKT-standarder i offentlige ud-

bud.

20. Kommissionen vil arbejde for, at der i EU’s retsakter i stigende grad

henvises til udvalgte IKT-standarder.

21. Kommissionen vil oprette en interessent-platform, som kan rådgive

Kommissionen om implementering af standardiseringspolitikken på IKT-

området.

22. Medlemslandene opfordres til at øge anvendelsen af udvalgte IKT-

standarder i offentlige udbud.

23. De internationale standardiseringsorganer opfordres til at inddrage

privat-udviklede IKT-standarder i det europæiske standardiseringssystem

gennem eksempelvis hurtige procedurer (fast track).

Med henblik på

at styrke grundlaget for samhandel med tredjelande

fore-

slår Kommissionen følgende initiativer:

24. Kommissionen vil fortsat promovere øget overensstemmelse i forhold

til internationale standarder samt brugen af private standarder i forbindel-

se med forhandlinger om regulering og samhandel.

25. Kommissionen vil øge den tekniske bistand til lande og regioner for

at øge inddragelsen i standardiseringsarbejdet.

26. Kommissionen vil støtte europæiske standardiseringseksperter i lande

med særligt samhandelspotentiale.

27. Kommissionen opfordrer nationale og europæiske standardiseringsor-

ganer til at fremsætte flere forslag til internationale standarder på områ-

der, hvor Europa er fremtrædende.

28. De nationale standardiseringsorganer forventes at optræde samlet i in-

ternationale fora.

Med henblik på

at sikre en effektiv revision af det europæiske standardi-

seringssystem

foreslår Kommissionen følgende initiativ:

29. I 2013 indledes en uvildig evaluering af udviklingen i det europæiske

standardiseringssystem og implementeringen af meddelelsens initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/47

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser vedrørende forordningsforslaget og medde-

lelsen foreligger endnu ikke. Forslagene forventes behandlet i Udvalget for

Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Lara Comi (EPP) er den

11. juli 2011 udpeget som ordfører for forslagene.

Europa-Parlamentet har den 21. oktober 2010 vedtaget en betænkning

(2010/2051(INI)) vedrørende fremtidens europæiske standardiseringssy-

stem. I betænkningen lægger Europa-Parlamentet vægt på at fastholde det

nationale delegationsprincip, ifølge hvilket alle nationale interesseparter

repræsenteres i de europæiske standardiseringsorganisationer gennem

landets nationale organisation at forbedre adgangen til standardisering –

særligt for små og mellemstore virksomheder, forbrugere og andre sam-

fundsmæssige interessenter, at inkludere tjenesteydelser under anvendelses-

området, at forbedre samspillet mellem standardisering og innovation samt

at styrke europæiske standarders rolle og betydning på internationalt niveau.

4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår

forordningsforslaget

vurderer Kommissionen, at forsla-

gets målsætninger ikke kan nås bedre gennem national regulering, idet det

europæiske standardiseringssystem understøtter EU’s indre marked og ska-

ber øget konkurrence og interoperabilitet i EU. Virksomheder sættes her-

med i stand til lettere at overkomme tekniske handelshindringer gennem

brug af de europæiske standarder.

Det er derfor vurderingen, at regulering på europæisk niveau er nødvendigt

for at sikre et funktionsdygtigt indre marked, som garanterer sikre og sunde

produkter for europæiske forbrugere. Regulering på nationalt niveau kan

skabe flere tekniske handelshindringer for virksomhederne og samtidig ska-

be et unødigt differentieret marked i EU, som i sidste ende vil begrænse

virksomhedernes vækst- og samhandelsmuligheder.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-

ker standardiseringssystemets struktur og det indre markeds grundlæggende

funktioner.

For så vidt angår

meddelelsen

er nærhedsprincippet ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

De eksisterende direktiver på området er i Danmark implementeret i en

række love og bekendtgørelser, jf. nedenstående tabel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/47

89/686/EØF (personlige værnemidler)

93/15/EØF (eksplosivstoffer til civilt brug)

94/9/EF (materiel og sikringssystemer til an-

vendelse i eksplosionsfarlig atmosfære)

94/25/EF (fritidsfartøjer)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)

BEK nr. 697 af 18/08/1995 (ØEM)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)

BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (ØEM)

BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (ØEM)

BEK nr. 232 af 22/03/2006 (ØEM)

BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (ØEM)

BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)

BEK nr. 1482 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)

BEK nr. 1308 af 29/11/2010 (ØEM)

BEK nr. 436 af 16/05/2006 (ØEM)

BEK nr. 399 af 04/05/2006 (TRM)

BEK nr. 1033 af 17/10/2006 (ØEM)

BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (ØEM)

BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (ØEM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (ØEM)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)

95/16/EF (elevatorer)

97/23/EF (trykbærende udstyr)

2004/22/EF (måleinstrumenter)

2007/23/EF (pyrotekniske artikler)

2009/105/EF (simple trykbeholdere)

2009/23/EF (ikke-automatiske vægte)

Bemærk at denne oversigt ikke inkluderer implementeringslovgivning for

tidligere versioner af de ovenstående direktiver.

Fonden Dansk Standard modtager årligt via Finansloven et tilskud til drift

og udvikling af standarder og standardiseringsprocesser, som udmøntes

via en resultatkontrakt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Fon-

den Dansk Standard.

6. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af

forordningsforslaget

vil medføre behov for tilpasning af

dansk implementeringslovgivning på en række sektorområder. Forordnin-

gen vil berøre de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de

direktiver, som berøres af forordningsforslaget, jf. oversigten ovenfor.

Ændringerne vedrører primært retsakternes henvisninger til det stående

udvalg i forbindelse med indsigelser mod harmoniserede retsakter.

Vedtagelse af forordningsforslaget vil desuden medføre, at den eksiste-

rende hjemmel for processen til at udstede mandater til de europæiske

standardiseringsorganer med henblik på udarbejdelse af europæiske stan-

darder flyttes fra direktiv 98/34/EF til det nye reguleringsgrundlag, og

dermed ophæves bestemmelserne herom i direktiv 98/34/EF, ligesom af-

gørelse 1673/2006/EF vedrørende finansiering til støtte af de europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/47

standardiseringsorganer samt afgørelse 87/95/EEC vedrørende IKT-

standardisering ophører.

Meddelelsen

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget

vil ikke medføre ændringer i Fonden Dansk Stan-

dards tilskud til drift og udvikling af standarder og standardiseringspro-

cesser.

Forordningsforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser udover ind-

virkningen på EU's budget. Forslaget medfører en udgift på EU's budget

på 27 mio. EUR i 2013 (2013-prisniveau). Danmark betaler ca. 2 pct. af

EU's udgifter svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 4 mio.

kr. i 2013.

Forordningsforslaget

har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Medde-

lelsen

har i sig selv hverken samfundsøkonomiske eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forordningsforslaget og meddelelsen har ikke administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

9. Høring

Forslagene har været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. juni 2011.

Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Standard, Landsorganisationen i

Danmark (LO) og Oracle Danmark.

DI finder det overordnet set positivt, at forslaget til revision af det europæi-

ske standardiseringssystem ikke ændrer drastisk på de eksisterende struktu-

rer og styrker i systemet. DI mener, at det bør anerkendes, at en betragtelig

del af det nuværende arbejde med standardisering udføres og finansieres af

erhvervslivet, og at standarder fortsat som udgangspunkt skal være frivillige

og markedsdrevne. DI mener ikke, at de foreslåede tiltag til interessentind-

dragelse reelt vil sikre interessentinddragelse, fordi tiltagene ikke adresserer

de reelle udfordringer for interessenterne i form af manglende ressourcer –

både tidsmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt. DI støtter i udgangs-

punktet en nedbringelse af udviklingstiden for standarder, men lægger vægt

på, at dette ikke må ske på bekostning af konsensus og kvalitet samt inddra-

gelse af interessenter.

I relation til IKT-standarder anerkender DI, at der kan være behov for at

samarbejde med etablerede fora eller konsortier, således at relevante stan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/47

darder kanaliseres ind i det europæiske standardiseringssystem. Dette bør

ske gennem de europæiske standardiseringsorganisationer og ikke ved en

Kommissionsprocedure. DI ønsker ikke, at der stilles unødige krav til de na-

tionale standardiseringsorganer, bl.a. i relation til de nationale standardise-

ringsorganers arbejdsprogrammer og nationale udkast til standarder. DI er

forbeholden overfor bestemmelserne vedr. Kommissionens arbejdsprogram

og finder det essentielt at fastlæggelse af mandater sker i overensstemmelse

med de gældende principper herfor, herunder inddragelse af myndigheder

og alle relevante interessenter. DI påpeger desuden, at finansiering af man-

dateret standardiseringsarbejde ikke bør kunne betinges af interessentind-

dragelse, idet interessentdeltagelse er frivillig. DI ønsker herudover, at der

ændres i de foreslåede tilpasninger af direktiv 98/34, herunder at art. 1.9 og

1.10 bevares i direktivet, og at den såkaldte

stand still-procedure

flyttes fra

direktivet til forordningen.

Dansk Standard (DS) støtter i udgangspunktet en revision af det europæiske

standardiseringssystem, men mener, at der er behov for at anerkende den al-

lerede opnåede indsats samt de grundlæggende og velfungerende strukturer

i det eksisterende system. DS understreger, at det nationale delegationsprin-

cip skal bevares efter revisionen, og at såvel konsensus som interessentind-

dragelse fortsat skal være bærende principper – også i mandateringsproces-

sen. DS er positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser under standardise-

ringssystemet og understreger, at dette skaber øget behov for interessent-

inddragelse og fokus på markedsbehov.

DS efterspørger, at det i revisionsprocessen i højere grad anerkendes, at

industrien bærer hovedparten af omkostningerne til standardisering. I re-

lation til meddelelsen støtter DS generelt nedbringelse af udviklingstiden på

standarder på innovative områder, men anbefaler forsigtighed ift. kobling til

finansiering, idet effektivisering ikke må forringe kvalitet og konsensus.

Derfor skal det etablerede standardiseringssystem som udgangspunkt an-

vendes, idet en alternativ produktionslinje ikke nødvendigvis er hverken in-

klusiv eller effektiv. DS bakker op om tiltag til at udbrede kendskab til og

markedsføring af europæisk standardisering, men efterspørger konkrete ini-

tiativer. DS er generelt positiv ift. at støtte de europæiske interesseorganisa-

tioner og at inddrage tjenesteydelser i standardiseringssystemet, men efter-

spørger konkrete tiltag. DS påpeger, at den foreslåede procedure for god-

kendelse af IKT-standarder hverken er inklusiv eller sikrer efterlevelse af

WTO’s TBT-principper. DS støtter en rådgivende interessentplatform, ind-

dragelse af IKT-standarder i offentlige udbud, en fælleseuropæisk tilgang til

international standardisering og en evaluering af meddelelsens initiativer i

2013, hvilket dog foreslås rykket til 2014.

I forhold til

forordningsforslagets

konkrete bestemmelser anbefaler DS,

at man i art. 2 anvender definitionerne fra standarden EN45020, og at

man indskriver en anerkendelse af den nationale implementering af euro-

pæiske standarder. I art. 3 anbefaler DS, at man indskriver en forpligtelse

for fora eller konsortier til at fremlægge deres arbejdsprogrammer. DS ef-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/47

terspørger desuden en

stand still-procedure

og en specifik indsigelsesret

for nationale standardiseringsorganer. DS er desuden forbeholden overfor

koblingen i art. 5 mellem finansieringsberettigelse og interessentinddra-

gelse jf. art. 13, da DS understreger, at systemet er baseret på frivillighed.

DS efterspørger herudover øget inddragelse af markedsovervågnings-

myndighederne i standardiseringsarbejdet. DS er endvidere meget forbe-

holden overfor den foreslåede procedure for godkendelse af privat udvik-

lede standarder for Informations.- og Kommunikationsteknologi (IKT),

jf. art. 16, og mener, at processen bør involvere medlemslandene. DS ef-

terspørger både generelt, og specifikt i relation til art. 18, at forslaget i

højere grad angiver i hvilket omfang og hvordan komitéprocedurer skal

anvendes, og hvordan national medindflydelse sikres. Endelig påpeger

DS, at de foreskrevne rapporteringskrav i art. 19 er unødigt bureaukrati-

ske og ikke i tilstrækkelig grad understøtter reel interessentdeltagelse.

Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at den manglende interessent-

inddragelse kan løses ved offentlig økonomisk støtte til interessenterne.

Desuden skal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, lige-

som arbejdstagerorganisationer generelt skal omfattes af forordningsforsla-

gets bestemmelser om interesseorganisationer og sociale interessenter. LO

anbefaler desuden, at direktivet om personlige værnemidler og direktivet

om maskiner indarbejdes i forordningsforslagets indledning.

I relation til

meddelelsen

mener LO, at der kan opstå centrale dilemmaer i

forhold til nedbringelse af udviklingstiden i forhold til interessentinddragel-

se og gennemsigtighed. Endvidere påpeger LO, at der er behov for at tage

højde for de sociale områder, herunder arbejdsmiljø, når det centrale fokus

for meddelelsen er bæredygtig vækst. LO ønsker gennemgående, at medde-

lelsen også tager højde for arbejdssikkerhed de steder, hvor der lægges fo-

kus på forbruger- og miljøbeskyttelse. LO efterspørger desuden, at det spe-

cificeres nærmere, hvem der deltager i IKT-interessentplatformen, som

Kommissionen vil udpege til at rådgive sig om IKT-standarder. Desuden

skal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, ligesom arbejds-

tagerorganisationer generelt skal omfattes af forslagets bestemmelser om in-

teresseorganisationer og sociale interessenter.

Oracle Danmark (OD) støtter generelt en revision af det europæiske stan-

dardiseringssystem og bakker op om et øget internationalt fokus. OD finder

det desuden positivt, at man ved reformen åbner mulighed for at referere til

privat udviklede IKT-standarder i offentlige udbud og underlægge evalue-

ringen af sådanne standarder WTO’s kriterier for gennemsigtighed. OD

mener, at de europæiske standardiseringsorganers monopol bør kunne æn-

dres, hvor det findes hensigtsmæssigt – eksempelvis indenfor IKT-området

– til fordel for private fora såsom W3C og OASIS. OD efterspørger, at

Kommissionen går videre i reformen af de nationale standardiseringsorga-

ner, og at de nationale organer bliver fortalere for internationale standarder

snarere end europæiske. OD kritiserer den foreslåede mandatproces for at

være uigennemsigtig, ligesom den ikke sikrer inddragelse af fora eller kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/47

sortier. Endelig pointerer OD, at EU gennem finansieringsordninger bør sik-

re inddragelse af relevante interessenter i standardiseringsarbejdet – herun-

der særligt små og mellemstore virksomheder og forbrugere.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de fleste

medlemslande generelt er positive og støtter en gennemgang og evaluering

af det eksisterende europæiske standardiseringssystem.

Der synes at være bred opbakning til, at procedurerne og kriterierne for an-

erkendelse af privat udviklede IKT-specifikationer klarlægges nærmere, og

at medlemslandenes og interessenters rolle i disse procedurer afspejles tyde-

ligere i selve forordningsforslaget.

Flere medlemslande lægger vægt på, at det ved en revision af det europæi-

ske standardiseringssystem er afgørende at bibeholde det nationale delega-

tionsprincip, at effektivisere det europæiske standardiseringssystem samt at

sikre et åbent og transparent system, hvor alle interessenter, herunder for-

brugere, har mulighed for at deltage i standardiseringsprocessen.

Der er generel enighed om, at standardiseringssystemet fortsat skal basere

sig på principper om gennemsigtighed, inddragelse og konsensus.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til forordning og med-

delelse om det europæiske standardiseringssystem, idet der kan være behov

for at opdatere det juridiske grundlag og standardiseringsprocessen til en

globaliseret verden samt den teknologiske udvikling.

Derudover er det generelt regeringens holdning, at standardisering kan være

et vigtigt redskab til at gennemføre offentlig politik samt til at sikre færre

handelshindringer i EU’s indre marked.

Regeringen finder det væsentligt at bibeholde det nationale delegationsprin-

cip og det bør af forordningen fremgå, at delegationsprincippet er et grund-

læggende princip i det europæiske standardiseringssystem. Regeringen støt-

ter endvidere tiltag til at sikre et åbent og transparent system, hvor alle inte-

ressenter, herunder små og mellemstore virksomheder, arbejdstagere, for-

brugere og andre NGO’er, har mulighed for at deltage i standardiserings-

processen, jf. også meddelelsens initiativ 15.

Regeringen er positiv overfor, at tjenesteydelser omfattes under regule-

ringsgrundlaget for det europæiske standardiseringssystem, således som det

fremgår af forslaget og meddelelsens initiativ 16.

Endelig støtter regeringen i udgangspunktet, at privat udviklede IKT-

standarder kan få status som formelle standarder, og blandt andet skal kun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/47

ne anvendes i offentlige udbud, men mener samtidig, at der er behov for at

sikre, at WTO’s TBT-krav til transparens og interessentinddragelse efterle-

ves. De foreslåede kriterier og procedurer herfor – herunder i relation til

rådgivende komitéer/interessentplatforme og delegerede retsakter – bør i

højere grad tilgodese dette.

Det er vurderingen, at de danske synspunkter kan finde støtte hos en større

del af de andre delegationer.

Regeringen kan i udgangspunktet støtte en nedbringelse af udviklingstiden

for standarder i henhold til meddelelsens initiativ 3, men finder det imidler-

tid væsentligt at bibeholde gennemsigtighed og interessentinddragelse samt

det nationale delegationsprincip i standardiseringsprocessen, hvorved natio-

nale interessenter inddrages på nationalt niveau. Fordelen ved dette princip

er, at meget af arbejdet udføres på nationalt plan, hvorved deltagelsesud-

gifterne, især til rejser, kan reduceres, og særlige nationale forhold, f.eks.

sprog, kan tages i betragtning. Det bør af den tilhørende forordning frem-

gå, at delegationsprincippet er et grundlæggende princip i det europæiske

standardiseringssystem.

I relation til meddelelsens initiativ 7 har erfaringerne med anvendelsen af

ny metode på miljøområdet vist, at dette kan være problematisk, og rege-

ringen mener derfor, at miljømål og -krav bør fastsættes i en politisk pro-

ces. Standardiseringsorganisationerne kan derimod udarbejde metoder for

opfyldelse af kravene. I forlængelse heraf bør Kommissionens mandater

til standardiseringsorganisationerne være præcise med hensyn til miljø-

forhold.

Såfremt Europa-Parlamentets udtalelse følger samme linje som betænknin-

ger fra 2010 (2010/2051(INI)), forventes de danske synspunkter også at

finde opbakning i Europa-Parlamentet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/47

4. Kommissionens grønbog om modernisering af direktiv om aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed.

Resumé

Kommissionen har den 22. juni 2011 offentliggjort grønbogen ”Moderni-

sering

direktiv

anerkendelse

erhvervsmæssige kvalifikationer” (KOM(2011)367) vedrørende moderni-

sering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Formålet med grønbogen er at igangsætte en høringsrunde, der skal af-

klare medlemsstaternes, kompetente myndigheders, EU-borgeres og be-

rørte organisationers syn på moderniseringen af direktivet. Frist for

Kommissionens høring er den 20. september 2011. Som følge af udskri-

velsen af valg til Folketinget har Økonomi- og Erhvervsministeriet anmo-

det Kommissionen om fristudsættelse, indtil en ny regering er udnævnt.

Det forventes, at Kommissionen, på baggrund af høringsrunden, fremsæt-

ter forslag til en revision af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer ultimo 2011.

Grønbogen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

29. september 2011 til præsentation og udveksling af synspunkter.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011)367 af 22. juni 2011 fremsendt grønbo-

gen

”Modernisering

direktiv

anerkendelse

erhvervsmæssige kvalifikationer”

med høringsfrist den 20. september

2011.

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fast-

sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt

som ”anerkendelsesdirektivet”.

Anerkendelsesdirektivet berører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede

erhverv, fordelt på omkring 800 erhvervsgrupper, og i Danmark berører

direktivet omkring 120 lovregulerede erhverv. Det eksisterende direktiv

indebærer for medlemsstaternes statsborgere, at de har ret til at udøve et

erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat end

den, hvori de har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/47

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,

som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet

gælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres

erhverv i et andet EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstæn-

dige eller som arbejdstagere i en anden medlemsstat inden for et erhverv,

som er lovreguleret i landet. Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne

for varig erhvervsudøvelse (etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis

erhvervsudøvelse (tjenesteydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.

2. Formål og indhold

Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificere

konkrete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere grad

kan bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed

i EU.

Kommissionen begrunder bl.a. emnerne med behovet for at gøre systemet

for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere effektivt, at

fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og for fuldt ud

at udnytte det potentiale, der knyttes til anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer. Dette forventes at kunne bidrage til målsætningerne om et

stærkt indre marked, der skaber nye arbejdspladser og kan bidrage til at

styrke EU’s vækst og konkurrenceevne.

I forbindelse med høringen om modernisering af direktivet om anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer anmoder Kommissionen om in-

teressenternes foreløbige holdninger til følgende tre emner:

A) Nye tilgange til arbejdskraftens mobilitet – spørgsmål 1-5

Kommissionen anmoder om interessenternes holdninger vedrørende ind-

førelse af et såkaldt ”erhvervspas” i EU samt vedrørende arbejdsdeling

mellem hjemlandet og værtslandet, når en person ønsker at benytte sig af

reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed vedrørende:



betingelser for at indføre en ordning for en ”delvis” anerkendelse,

der i værtslandet kan åbne for adgang til udøvelse af visse, be-

grænsede erhvervsaktiviteter inden for et erhverv, der er lovregu-

leret; samt

muligheden for i direktivets artikel 15 vedrørende såkaldte ”fælles

platforme”

at ændre antallet af medlemsstater, der kan foreslå en

fælles platform med henblik på at gøre udligningsforanstaltninger

(en test eller en prøvetid) overflødige.



En »fælles platform« defineres i direktiv 2005/36/EC, art. 15, stk. 1, som

”en samlet række kri-

terier for erhvervsmæssige kvalifikationer, som kan udligne de væsentlige forskelle, der er blevet

identificeret mellem de enkelte medlemsstaters krav til uddannelsen til et bestemt erhverv. De væ-

sentlige forskelle identificeres ved at sammenligne varighed og indhold af uddannelsen i mindst to

tredjedele af medlemsstaterne, herunder alle de medlemsstater, der lovregulerer det pågældende

erhverv”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/47



muligheden for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i

medlemslandene, med udgangspunkt i traktatens regler om dis-

kriminationsforbud og medlemsstaternes hensyn til at regulere

adgang til udøvelse af visse erhverv.

B) Resultatorienterede modeller for erhvervsmæssig anerkendelse –

spørgsmål 6-13

Kommissionen anmoder om interessenternes holdning til muligheden for

at forbedre informationsadgangen for borgere, virksomheder og andre be-

rørte parter via et centralt kontaktpunkt (i Danmark placeret i Styrelsen

for International Uddannelse) samt adgang til at

alle

kan ansøge om er-

hvervsmæssig anerkendelse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet

under servicedirektivet.

Kommissionen anmoder endvidere om interessenternes holdning til,

hvorvidt et krav om forudgående erhvervserfaring af to års varighed, i til-

fælde af at et erhverv ikke er lovreguleret i ansøgerens hjemland, kan af-

skaffes. Tillige spørger Kommissionen om interessenternes holdning til

definitionen af ”lovreguleret uddannelse”. Endelig anmoder Kommissio-

nen om interessenternes holdning til spørgsmålet om, hvorvidt direktivets

artikel 11, som oplister fem uddannelsesniveauer, kan slettes, samt hvor-

vidt ”den Europæiske Kvalifikationsramme” (EQF) bør implementeres i

stedet for.

Kommissionen spørger afslutningsvis om interessenternes holdning til,

hvorvidt anvendelsen af det såkaldte Informationssystem for det Indre

Marked (IMI) skal gøres obligatorisk, og hvorvidt et alarmsystem skal

indføres, når medlemslandene som led i det administrative samarbejde

udveksler visse oplysninger om personer, der har søgt om anerkendelse.

C) Modernisering af den automatiske anerkendelsesordning – spørgsmål

14-24

Kommissionen anmoder om interessenternes holdning til spørgsmål om

modernisering af direktivbestemmelser vedrørende den automatiske an-

erkendelsesordning for læger, tandlæger, sygeplejersker, jordmødre, far-

maceuter, dyrlæger og arkitekter. Dette skyldes, at reglerne er blevet ud-

stedt for mere end femten år siden, og der er tale om erhvervsområder

under betragtelig videnskabelig og teknologisk udvikling.

Kommissionen foreslår, at moderniseringen af ordningen skal opdeles i

tre faser, samtidig med at tilliden til ordningen yderligere skal styrkes. Til

brug herfor foreslår Kommissionen en række tekniske afklaringer inden

for de enkelte erhverv, som er omfattet af ordningen. Eksempelvis fore-

slås afklaring af ansøgernes status i værtslandet, afklaring af krav til den

mindste uddannelsesvarighed for læger, tilpasning af bestemmelserne om

mindstekrav til uddannelsen for de syv ovennævnte erhverv samt forhø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/47

jelse af adgangskravene til sygeplejerskeuddannelsen.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning.

Europa-Parlamentets Udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO) har den 27. juli 2011 offentliggjort udkast til betænkning om

modernisering af anerkendelsesdirektivet

. Indeholdt i betænkningsudka-

stet er bidrag fra Europa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Socia-

le Anliggender (EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevare-

sikkerhed (ENVI).

Afstemning i udvalget om sagen forventes at finde sted den 17. oktober

2011.

Udvalget anbefaler i betænkningsudkastet:

1) At der sker en forenkling af eksisterende anerkendelsesprocedurer

til gavn for borgere, og at medlemsstaterne i højere grad benytter

sig af tilgængelige databaser og fælleseuropæiske IT systemer,

samt at der sker en konsolidering af informationskilder, som p.t.

er tilgængelige for erhvervsudøvere.

2) At der sker en evaluering og nærmere præcisering af visse begre-

ber i anerkendelsesdirektivet, som har tilknytning til a) tjeneste-

ydelseskonceptet, jf. artikel 7, b) ”fælles platforme” jf. artikel 15

samt c) ”Current Professional Development (CPD)”.

3) At autorisationsafgørelsesprocessen gøres mere transparent og

klar, så kompetente myndigheders afgørelser lever op til kravene

om proportionalitetsprincippet.

4) At der på grund af den teknologiske og videnskabelige udvikling

sker en opdatering af lister over de berørte former for erhvervs-

virksomheder, som er oplistet i direktivet.

5) At antallet af lovregulerede erhverv i EU reduceres, og at der sik-

res en proportional lovregulering i medlemsstaterne.

6) At Informationssystemet for det indre marked (IMI) gøres obliga-

torisk for alle erhverv, og at der med henblik på patient- og for-

brugerbeskyttelse indføres en advarselsordning, som allerede er

gennemført på Servicedirektivets område.

7) At princippet om delvis adgang til erhvervsudøvelse ikke anven-

des indenfor sundhedsfaglige erhverv og erhverv, der har konse-

kvenser for sikkerhed.

8) At direktivets bestemmelse om sprogkrav tilpasses til de behov,

der er hos kompetente myndigheder, som har ansvar for sund-

hedsfaglige erhverv.

9) At mobilitet af dimittender sikres gennem efterlevelse af Domsto-

lens retspraksis.

Udkast til IMCOs betænkning om modernisering af anerkendelsesdirektivet:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+COMPARL+PE

469.992+01+DOC+PDF+V0//EN&language=EN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/47

10) At Kommissionen gennemfører den påbegyndte evaluering af mu-

ligheder for at indføre det såkaldte ”erhvervspas”. Udvalget frem-

hæver i den forbindelse, at et frivilligt erhvervspas kan være nyt-

tigt at indføre, og at konceptet skal knyttes til IMI og skal leve op

til bestemte IT-sikkerhedskrav.

11) At Kommissionen sikrer en rettidigt gennemførelse af direktivet i

alle medlemsstater.

Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO) har første gang i et studie fra oktober 2010 udtalt sig om revisio-

nen af direktivet.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007

om forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark,

jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse

af visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med

ændringerne i den respektive lovgivning for det enkelte lovregulerede er-

hverv, sikrer gennemførelsen af samtlige obligatoriske regler i direktivet.

Loven og bekendtgørelsen indeholder tillige bestemmelser, som åbner for

gennemførelse af direktivets dispositive regler. Loven trådte i kraft den 1.

oktober 2007, og bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. oktober 2007 og

er senest blevet ændret med ikrafttrædelse den 15. juni 2011.

6. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Grønbogen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/47

9. Høring

Til brug for udarbejdelse af forslag til regeringens besvarelse af Kommis-

sionens høring vedrørende grønbogen, som offentliggjort den 22. juni

2011, har Styrelsen for International Uddannelse gennemført en høring af

samtlige kompetente myndigheder, som har ansvar for lovregulerede er-

hverv, ministerier, styrelser og berørte organisationer. Forslaget har været

sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbru-

gerspørgsmål med frist den 12. august 2011. Styrelsen for International

Uddannelse har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

Kompetente myndigheder med ansvar for lovregulerede erhverv: Ar-

bejdstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sen, Finanstilsynet, Kort & Matrikelstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Psy-

kolognævnet, Rigspolitiet (indeholdt i Justitsministeriets besvarelse fsva.

kørelærererhverv) Sikkerhedsstyrelsen, Styrelsen for International Ud-

dannelse (indeholdt i Undervisningsministeriets besvarelse fsva. lærerer-

hverv), Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Ministerier og visse styrelser: Beskæftigelsesministeriet (henholder sig til

Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedsstyrelsens besvarelse), IT- og Tele-

styrelsen, Justitsministeriet (Færdsels- og våbenkontoret fsva. kørelærer-

erhverv), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Undervisningsministeriet, Pa-

tent- og Varemærkestyrelsen, Transportministeriet (Trafikstyrelsen fsva.

jernbaneerhverv) samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Organisationer: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arki-

tektforeningen, Arkitektforbundet, Danmarks Apotekerforening,

Dansk

Arbejdsgiverforening (DA),

Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Er-

hverv, Danske Erhvervsskoler-Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA), Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Universiteter, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, Forbrugerrådet, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR-

Danske Revisorer, FTF, Jordemoderforeningen, Konstruktørforeningen,

Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, 3F og BAT-kartellet.

Uddannelsesinstitutioner: Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arki-

tektskolen).

Høringen har givet anledning til følgende bemærkninger:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Universitets- og Bygningsstyrel-

sen, Danske Erhvervsskoler, Dansk Flygtningehjælp, Danske Universite-

ter, Tandlægeforeningen (henholder sig til Akademikernes Centralorgani-

sations høringssvar) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har ingen

bemærkninger til høringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/47

DA bemærker generelt, at det for DA er absolut afgørende, at alle

bestræbelser, såvel nationalt som på EU-plan, går i retning af at un-

derstøtte en vækstdagsorden, der kan være med til at få såvel Dan-

mark som Europa ud af krisen. DA finder, at et vigtigt element heri

er at sikre den fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser.

DA ser i den sammenhæng meget positivt på at revidere direktivet

med henblik på at fjerne nogle af begrænsningerne for den frie be-

vægelighed og derudover iværksættelse af initiativer, der i højere

grad understøtter mulighederne for fri bevægelighed af arbejdskraft

og tjenesteydelser.

Dansk Erhverv støtter en effektivisering af anerkendelsesprocedurerne,

idet der samtidig bør opretholdes en passende balance mellem hensynet

til arbejdskraftens fri bevægelighed og de enkelte erhvervs berettigede in-

teresse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

Lægeforeningen bifalder direktivets hensigt med at sikre størst mulig

mobilitet for arbejdstagere i EU samtidig med at ændringen af direktivets

bestemmelser i højere grad vil medvirke til at sikre, at erhvervsudøvere

indenfor lovregulerede erhverv har de nødvendige faglige kvalifikationer

for at kunne udøve deres erhverv i andre medlemsstater end de pågæl-

dende erhvervsudøveres nationalstat.

Advokatrådet har givet et høringssvar vedrørende spørgsmål et og to samt

spørgsmål ni, ti og elleve i grønbogen. Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger til, at direktivets proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger

skulle gælde også i relation til sådanne sager.

Moderniseringen af EU-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer skal efter FTF’s opfattelse fremme såvel kvalitet og høj

faglig standard i de opgaver professionsudøveren varetager, lige som mu-

lighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på be-

kostning af kvaliteten i opgavevaretagelsen. FTF kan derfor ikke støtte

regelændringer, der kan have en forringet kvalitet og lavere standard som

konsekvens. FTF ønsker, at der skabes så stor gennemsigtighed og gensi-

dig anerkendelse som muligt. FTF støtter derfor gerne tiltag, der kan

styrke professionsudøverens rettigheder til at gøre opnåede kvalifikatio-

ner og erfaringer transparente, samt muligheder for at opnå en eventuel

nødvendig opkvalificering for at kunne opfylde de nationalt stillede kvali-

fikationskrav. Opgaven er ikke at deregulere, men derimod at gøre de na-

tionalt opnåede uddannelseskrav gennemsigtige, som grundlag for gensi-

dig anerkendelse, herunder at styrke den enkelte professionsudøvers mu-

ligheder for at få vurderet og eventuelt styrket egne kvalifikationer. Pro-

fessionsudøvernes faglige organisationer skal inddrages bedre i beslut-

ningsprocesserne og den løbende dialog om direktivets implementering.

LO følger arbejdet med grønbogen vedrørende modernisering af direkti-

vet om erhvervsmæssige kvalifikationer med stor interesse. LO vil såle-

des fremsende høringssvar i forbindelse med Europa Kommissionens hø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/47

ring med frist den 20. september 2011 efter en proces i sit bagland. På

nuværende tidspunkt henviser LO til sit høringssvar af 28. februar 2011 i

forbindelse med konsultationspapiret om samme sag - i særlig grad hvad

angår respekt for medlemsstaternes ret til selv at udvikle uddannelser, re-

spekt for andre direktiver, vigtigheden af at de sociale parter inkluderes

fra start til slut i udviklingen af et erhvervspas samt koblingen til udvik-

lingen af et ”safe pass”. LO vedlægger endvidere 3F og BAT-kartellets

kommentarer til spørgsmålene i forbindelse med grønbogen.

A) Nye metoder til at opnå mobilitet - spørgsmål 1-5

I relation til indførelse af det såkaldte ”erhvervspas” er det DA’s

vurdering, at såfremt erhvervspasset udformes således, at det sikrer

gennemskuelighed og er enkelt og ukompliceret at opnå, finder DA

forslaget hensigtsmæssigt.

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau For-

ening, 3F og BAT-kartellet samt Lægeforeningen støtter forslaget om ud-

vikling af europæiske erhvervspas. I forbindelse med spørgsmålet om ud-

vikling og indførelse af det såkaldte ”erhvervspas” har Danmarks Apote-

kerforening udtalt, at hvis et erhvervspas vil kunne lette anerkendelses-

processen, er det et initiativ, som kan overvejes nærmere. Danmarks Rej-

sebureau Forening vurderer, at et europæisk erhvervspas vil være et at-

traktivt redskab til at støtte turistførere, der midlertidigt flytter fra én

medlemsstat til en anden, da det vil lette midlertidig mobilitet og sikre

hurtigere anerkendelse af kvalifikationer.

3F og BAT-kartellet kan generelt støtte en styrkelse omkring samarbejdet

i IMI (Indre markeds informationssystem

) og ser fordele ved etablering

af et europæisk erhvervspas. Det er Danske Arkitektvirksomheders vur-

dering, at et europæisk erhvervspas vil kunne drage nytte af IMI-

systemet, da IMI har vist sig at være et væsentligt, praktisk redskab, der

er i stand til at nedbryde barrierer for grænseoverskridende administrativt

samarbejde. Lægeforeningen støtter Kommissionens bestræbelser på at

udvikle et erhvervspas, da det kan gøre det nemmere at arbejde i andre

medlemsstater. Lægeforeningen støtter idéen om, at udstedelsen af et er-

hvervspas bliver en frivillig ordning, og at erhvervspasset både kan be-

nyttes ved midlertidige og mere permanente tilfælde. Myndighedernes

arbejde bør tilrettelægges smidigt, så berørte personer let og nemt kan få

udstedt erhvervspasset og gøre brug af erhvervspasset i det relevante

land. Akademikernes Centralorganisation og Arkitektforbundet kan på

visse betingelser tilslutte sig de ideelle hensigter med erhvervspasset.

Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen finder, at formålet med er-

hvervspas må være, at gøre ansøgningsprocessen lettere ved at samle de

dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre en ansøgningsproces.

IMI er et internetbaseret system, der skal styrke det administrative samarbejde mellem nationale, regionale og

lokale myndigheder på tværs af medlemsstaterne. IMI gør det muligt for myndigheder at identificere relevante

kompetente myndigheder i andre medlemsstater samt at kommunikere med hinanden på eget sprog ved hjælp

af en række præformulerede spørgsmål og svar, som er oversat på forhånd. Derudover opsætter IMI procedu-

rer for grænseoverskridende administrativt samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/47

De to organisationer er dog skeptiske overfor idéen om erhvervspas, idet

de finder, at der er tale om en stor teknisk og juridisk udfordring bl.a. i

forhold til datasikkerhed og sikring af kortets validitet. Endvidere frygter

organisationerne, at det er første skridt væk fra minimumskravene til sy-

geplejerskeuddannelsen.

FSR – danske revisorer oplyser, at foreningen bakker op om bestræbel-

serne på at skabe et indre marked for serviceydelser, herunder at fremme

mobiliteten over landegrænserne for revision og andre revisorydelser,

men finder, at erhvervspas skal kunne håndtere følgende dimensio-

ner/udfordringer: Forskellighed og kompleksitet i national lovgivning,

variation i revisors opgaver og roller, forskellige rammer for revisors ar-

bejde (regler og uddannelse), beskeden dansk efterspørgsel efter revisorer

fra andre EU-lande og tvivl om, hvorvidt erhvervspas kan øge konkurren-

cen for så vidt angår revision af virksomheder af særlig offentlig interes-

se. Det er derfor FSR – danske revisorers vurdering, at der fortsat bør væ-

re en eller anden form for prøvning af revisorer og revisionsfirmaer, der

vil udøve revision i Danmark, sådan som reglerne også er gældende i dag.

FTF er fortsat skeptisk overfor forslaget om et erhvervspas, da der er fort-

sat mange uafklarede spørgsmål knyttet til passets indhold, dets udstedel-

se, juridiske status, løbende vedligeholdelse, datasikkerhed mv. FTF ser

derfor frem til resultatet af arbejdet i Kommissionens arbejdsgruppe og

vil tage endelig stilling, når det egentlige forslag foreligger. I hvilken ud-

strækning erhvervspasset kan overflødiggøre f.eks. den forudgående an-

meldelse vil ligeledes afhænge af den konkrete udformning og indholds-

bestemmelse. Hvis der etableres et erhvervspas, er det for FTF vigtigt at

understrege, at passet ikke kan erstatte en anerkendelse fra den nationale

kompetente myndighed. FTF er enig i grundprincippet om, at passet er

frivilligt; det er den nationale kompetente myndighed, der skal udstede

passet, og at medlemsstaten forpligtes til at udpege en national kompetent

myndighed for erhverv, der ikke i dag er omfattet af en kompetent myn-

dighed. Et erhvervspas skal i givet fald også kunne anvendes af professi-

onsudøveren såvel ved fast etablering som midlertidig udøvelse af er-

hvervet.

Arkitektforeningen er af den overbevisning, at den nuværende anerken-

delsesprocedure for arkitektuddannelserne i EU overflødiggør en er-

hvervspas ordning, samtidig med at foreningen forudser store problemer,

lig med et stort bureaukrati, i forbindelse med administrationen og vedli-

geholdelsen af en sådan ordning. Arkitektforeningen henviser til, at arki-

tekter uddannet ved en EU-anerkendt arkitektskole eller godkendt af Ar-

kitektforeningens Optagelses- og Kvalifikationsnævn, allerede har et så-

dant kort/erhvervspas. Efter Konstruktørforeningens opfattelse kræver er-

hvervspas match i titler og er derfor uinteressant for bygningskonstruktø-

rer. Efter foreningens opfattelse burde et erhvervspas være bevis på, at

bæreren har visse kompetencer, hvilket er noget andet end et bevis på, at

ens eksamensbevis er ægte. Endvidere vurderer foreningen, at hvis er-

hvervspas skal udstedes af kompetente myndigheder – og for professioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/47

uden kompetent myndighed af contact points eller lignende - giver dette

en risiko for, at direktivet tvinger ikke-lovregulerede professioner i ret-

ning af øget lovregulering. Foreningen henviser i stedet til det såkaldte

”EurBE accreditation scheme”, udviklet af de europæiske bygningskon-

struktørers organisation, som skal sikre den enkelte en titel, der kan sam-

menlignes på tværs af sprog og landegrænser i Europa. Danske Arkitekt-

virksomheder oplyser, at det er i Danske Arkitektvirksomheders interesse

at skabe så ukomplicerede administrative procedurer ved udøvelse af er-

hverv i udlandet som muligt. En eventuel indførelse af et erhvervpas skal

derfor kunne tilbyde øget effektivitet, merværdi og troværdighed i for-

hold til den nuværende situation, hvor Danske Arkitektvirksomheder og

lignende organisationer som supplement til den automatiske anerkendelse

udsteder attester til medlemmerne i forbindelse med arbejde i udlandet.

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-kartellet

samt Danske Arkitektvirksomheder støtter forslaget om de kompetente

myndigheders respektive roller i EU-afgangsstaten og den modtagende

medlemsstat, og vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er af-

gangsstaten, der verificerer/kontrollerer, om ansøgeren har de fornødne

kvalifikationer. Advokatrådet er enigt i, at et erhvervspas bør være et til-

bud til erhvervsudøvere, og således ikke være et obligatorisk krav til er-

hvervsudøvere. Det vil være den udstedende myndighed, der beslutter,

om betingelserne for at udstede passet er opfyldt, hvilket betyder, at den

erhvervsudøvende ikke har nogen ubetinget ret til at få passet udstedt.

Danske Arkitektvirksomheder opfordrer til, at der i Danmark, hvis dette

bliver relevant, nedsættes en kompetent myndighed bestående af arkitek-

terhvervets relevante parter til at forestå denne opgave. 3F og BAT-

kartellet støtter, at den pågældende medlemsstat selv udpeger en kompe-

tent offentlig myndighed til at udstede erhvervspasset indenfor erhverv,

som ikke er lovregulerede i erhvervsudøverens afgangsstat (f.eks. kon-

taktpunkter for direktivet eller NARIC-centre). Det er i den forbindelse

relevant nærmere at definere kravene til den offentlige myndighed, som

udsteder erhvervspasset inden for et ikke-lovreguleret erhverv, samt mod-

tagerstatens pligt til at acceptere et erhvervspas udstedt af den myndighed

i afgangsstaten.

3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen fin-

der, at hvis man skal kunne lægge vægt på et erhvervspas, bør det udste-

des af en offentlig myndighed og ikke af en national organisation eller en

kommerciel enhed. Akademikernes Centralorganisation og Arkitektfor-

bundet finder, at den juridiske betydning af et erhvervspas bør beskrives i

detaljer, f.eks. hvorvidt et erhvervspas er bindende for de nationale myn-

digheder i værtslandet, eller hvorvidt det alene har karakter af informati-

on. Det er organisationernes opfattelse, at det generelt set kan være pro-

blematisk, at myndigheden i forhold til godkendelse og endvidere oplys-

ning og vejledning oftest er henlagt til private medlemsorganisationer.

Advokatrådet synes, at det er afgørende, at oplysningerne på kortet er

præcise og ajourførte, hvilket naturligvis stiller krav til den udstedende

myndighed i EU-afgangsstaten. Det må i den forbindelse formodes, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/47

vil være behov for en elektronisk løsning, som det vil være afgørende, at

man i den modtagende medlemsstat er i stand til at tage del i. Advokatrå-

det kan støtte, at erhvervspas bør være et tilbud til erhvervsudøvere, og

således ikke være et obligatorisk krav til erhvervsudøvere. Principielt set

ser 3F og BAT-kartellet gerne, at der indføres et generelt krav om er-

hvervspas til brug for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Som et første skridt anbefaler 3F og BAT-kartellet, at det inkluderes i et

revideret direktiv, at medlemsstater har ret til at stille krav om obligatori-

ske erhvervspas på områder, der bunder i hensyn til den offentlige sund-

hed og sikkerhed (artikel 7, stk. 4). Dette koncept findes allerede i flere

medlemsstater under navnet ”safe pass”, ID-kort mv. Akademikernes

Centralorganisation og Arkitektforbundet forudser særlige problemer i

erhverv og brancher, som er lovregulerede i nogle lande og ikke i andre.

Det bør via lovgivningen sikres, at de rettigheder, som fremgår af et

eventuelt europæisk erhvervspas, som en borger udstyres med fra en ud-

stedende medlemsstat, faktisk skal anerkendes af en modtagende med-

lemsstat.

Advokatrådet finder, at anmeldelsesordningen skal bibeholdes, og at ind-

førelsen af et erhvervspas, som tydeligt angiver indehaverens erhvervs-

mæssige rettigheder, vil kunne fremskynde anerkendelsesprocessen, så

afgørelsen kunne træffes inden for 1 måned, samt at erhvervspasset kan

fremvises i stedet for eventuelle medfølgende dokumenter i tilfælde af

krav om forudgående anmeldelse, jf. spørgsmål 2 a), model 2. Advokat-

rådet bemærker dog, at det bør sikres, at en overskridelse af sagsbehand-

lingsfrister ikke medfører en automatisk godkendelse af autorisationsan-

søgninger. Danmarks Rejsebureau Forening finder, at erhvervspasset ville

gøre den nuværende forudgående anmeldelse overflødig, jf. spørgsmål 2

a), model 1. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen er enig heri,

dog med forbehold for at erhvervspasset ikke erstatter anerkendelse fra

den kompetente myndighed. Som retskrav synes 3F og BAT-kartellet, at

1 måned kan være kort, eksempelvis på grund af afholdelse af ferie mv.

Antallet af måneder er dog ikke det afgørende, hvis systemet er opbygget

fornuftigt. 3F og BAT-kartellet ønsker, at forudgående kontrol af er-

hvervsudøverens kvalifikationer bevares og foreslår, at teksten fra rege-

ringens svar på spørgsmål 20, ved høringen i foråret 2011 om emnet, gen-

indsættes i det kommende høringssvar samt anbefaler, at begrebet ”of-

fentlig sundhed og sikkerhed” i artikel 7, stk. 4, udvides til at omfatte

”tvingende almene hensyn”.

DA støtter muligheder for delvis anerkendelse inden for visse lovre-

gulerede erhverv.

Danmarks Rejsebureau Forening støtter ligeledes for-

slaget om inkorporering af princippet om delvis adgang til de økonomi-

ske aktiviteter, som udføres som en del af erhvervet og specifikke kriteri-

er for anvendelsen af ordningen. Danmarks Rejsebureau Forening vurde-

rer, at en sådan adgang vil medføre en potentiel øget mobilitet på EU-

arbejdsmarkedet. En afledt effekt af en sådan delvis adgang vil være ned-

brydelse af de indirekte hindringer af arbejdskraftens frie bevægelighed,

som indtil nu har hindret mobiliteten. Eksempelvis enkeltstående krav til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/47

en hel profession baseret på dennes nationale definition, vil ikke længere

kunne gøres gældende som helhed, men alene den gren/del af professio-

nen, hvor det vil være tvingende nødvendigt. Akademikernes Centralor-

ganisation og Arkitektforbundet ønsker så få ubureaukratiske systemer

som muligt. 3F og BAT-kartellet finder, at hvis begrebet indføres, skal

der anføres stramme krav til, hvornår begrebet kan tages i brug. Begrebet

skal ledsages af myndighedsbehandling med hensyn til anmeldelse, vur-

dering og bevilling af delvis adgang. Retten til ”delvis adgang” kan even-

tuelt gøres tidsbegrænset. Det vil i praksis være vanskeligt at operere med

begrebet ”delvis adgang”, fordi der ikke føres myndighedskontrol med,

om tjenesteudbyderne udfører andet arbejde. Uddannelser omfattet af di-

rektivet er for LO-medlemmer ofte af kortere varighed, og det giver i

praksis ikke mening at give delvis adgang til delområder inden for fx stil-

ladsbygning eller arbejde med kraner. Samtidig kan delvis adgang ses

som en trussel mod idéen om brede uddannelser, hvor EUD- og AMU-

kurser (fx svejsekurser og kurser i stilladsbygning) i Danmark ofte omfat-

ter alment dannende elementer. Indførelse af begrebet ”delvis adgang” vil

fremme smalle uddannelser.

Dansk Sygeplejeråd finder ikke, at princippet om delvis adgang skal finde

anvendelse overfor sygeplejersker eller andre sundhedspersoner. FTF kan

ikke støtte, at princippet om delvis adgang indføjes i direktivet. Professi-

onsudøvelsen af FTF’s professioner på basis af sammenhængende grund-

uddannelser og for sundhedsprofessionernes vedkommende yderligere

autorisation, er afgørende for at sikre kvalitet og sikkerhed for borgeren.

Som alternativ til delvis adgang bør medlemsstaterne i stedet tilbyde for-

skellige former for opkvalificering, der kan sikre, at personen opfylder de

stillede formelle kvalifikationskrav.

DA støtter bestræbelser, der går i retning af at gøre udligningsforan-

staltninger overflødige,

og Akademikernes Centralorganisation, Arki-

tektforbundet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-kartellet,

Danske Arkitektvirksomheder og Konstruktørforeningen støtter forslaget

om nedsættelse af den aktuelle grænse på to tredjedel af medlemsstaterne

til en tredjedel, som en betingelse for oprettelse af en fælles platform. 3F

og BAT-kartellet forudsætter dog, at platformene altid udvikles i samar-

bejde med de anerkendte europæiske sociale parter inden for de relevante

fagområder. Det er afgørende, at de involverede faglige sammenslutnin-

ger omfatter såvel arbejdsgiver- som arbejdstagersiden

. Danmarks Rej-

sebureau Forening og Konstruktørforeningen vurderer, at det er nødven-

digt med en indre markedstest. Hvis en eventuel ny platform ikke bliver

underlagt en markedstest, er der risiko for, at den fælles platform kommer

til at udgøre en hindring for mobiliteten af erhvervsudøvere fra ikke-

deltagende medlemsstater og især fra medlemsstater, hvor erhvervet ikke

er lovreguleret. Konstruktørforeningen forventer, at de syv sektorregule-

Sikker fjernelse af asbest er et eksempel på en hensigtsmæssig, mulig fremtidig fælles platform. Flertallet af

medlemsstater stiller krav til, at fjernelse af asbest i bygninger forudsætter en uddannelse, men kravet til ud-

dannelsen varierer fra få timer til to uger. En fælles platform med krav til uddannelse om fjernelse af asbest vil

fremme sikkerhed og sundhed samt mobiliteten over landegrænserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/47

rede professioner også skal gennemgå en tilsvarende test og finder det

vigtigt, at fælles platforme skal kunne dannes af professioner, som ikke

nødvendigvis deler nationale titler. Dansk Sygeplejeråd mener, at ordnin-

gen om fælles platforme kunne finde anvendelse på specialuddannelser

for sygeplejersker, der ligger udover basisuddannelsen. Organisationen

finder det uklart, hvad platformen skal indeholde, og efter hvilke standar-

der de skal godkendes. Organisationen bakker op om forslaget, såfremt

det er muligt at bevise et reelt behov for eller ønske om anvendelsen af en

platform. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen finder det vig-

tigt, at det garanteres, at platformene ikke kan sænke de nuværende krite-

rier for anerkendelse af bestemte uddannelser og professioner. Efter

FTF’s opfattelse bør forslaget om at styrke mulighederne for at etablere

fælles platforme analyseres nærmere. Det er helt afgørende for FTF, at

anerkendelse af kvalifikationer respekterer de nationalt fastsatte standar-

der og kvalifikationskrav. Hvis minimumskrav efter laveste fællesnævner

kan opnå juridisk status, som Kommissionen foreslår det, vil platformene

kunne øge modsætningerne indenfor de enkelte professioner. Minimums-

krav efter laveste fællesnævner kan risikere at ødelægge sammenhængen

i grunduddannelserne.

DA støtter muligheden for at revidere omfanget af lovregulerede er-

hverv i medlemsstaterne,

og som svar på spørgsmålet om kendskab til

lovregulerede erhverv, hvor det kan forekomme, at kvalifikationskravene

ikke står i et rimeligt forhold til eller er unødvendige i forhold til de til-

sigtede samfundsmålsætninger og derved fører til hindringer for EU-

borgernes frie bevægelighed, oplyser Danmarks Rejsebureau Forening, at

turistførererhvervet i visse medlemsstater er et lovreguleret erhverv, hvil-

ket hæmmer mobiliteten af turistførere fra lande, hvor erhvervet ikke er

lovreguleret. Det oplyses, at danske turistførere ofte mødes med kvalifi-

kationskrav i lande, hvor turistførererhvervet er lovreguleret, der ikke står

i rimeligt forhold eller er nødvendige i forhold til at kunne udøve erhver-

vet. Arkitektforbundet oplyser, at danske arkitekter efter færdiggjort kan-

didateksamen er i stand til at praktisere frit i Danmark og ofte rammes af

begrænsende krav, når de søger arbejde i andre medlemslande. Det er

forbundets opfattelse, at disse krav ofte kan virke diskriminerende. Det er

ikke opfattelsen, at der endnu er tale om et stort kvantitativt problem,

men mere et kvalitativt problem for de enkelte arkitekter. 3F og BAT-

kartellet oplyser, at ideen om at indføre objektive kriterier er interessant,

og at objektive kriterier skal gøre gensidig anerkendelse mere enkel. 3F

og BAT-kartellet finder det vigtigt, at medlemsstaternes ret til at stille

krav til kvalifikationer i lovregulerede erhverv og kompetence til selv at

udvikle uddannelser fastholdes. Hensynet til arbejdskraftens frie bevæge-

lighed skal tillige balancere med andre legitime hensyn og legale krav om

et socialt og bæredygtigt Europa.

B) At bygge videre på resultater – spørgsmål 6-13

For så vidt angår forslaget om en generel forpligtelse for medlems-

staterne til at sikre, at oplysninger om de kompetente myndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/47

og de krævede dokumenter til anerkendelse af erhvervsmæssige kva-

lifikationer er tilgængelige via ét centralt online-adgangspunkt i hver

medlemsstat, og en forpligtelse til at muliggøre online-gennemførelse

af anerkendelsesprocedurer for alle erhvervsudøvere, kan DA støtte,

at området effektiviseres som foreslået med etablering af et centralt

kontaktpunkt, som i Danmark er placeret i Styrelsen for Internatio-

nal Uddannelse.

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet,

Danske Arkitektvirksomheder, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk

Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen og FTF støtter tillige forslaget. FTF

støtter muligheden for at gøre det muligt for tjenesteyderne elektronisk at

gennemføre alle de administrative procedurer. FTF mener tillige, at kom-

petente myndigheder skal forbeholde sig ret til at få forelagt originale do-

kumenter i forbindelse med behandling af autorisationssager. Danske Ar-

kitektvirksomheder finder, at det bør overvejes, hvordan der sikres en lo-

gisk sammenhæng med den kompetente myndighed og dennes webind-

gang.

Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen gør opmærksom på, at ik-

ke alle EU-borgere kan kommunikere elektronisk, og derfor bør det fort-

sat være muligt at få information og ansøge om anerkendelse på anden

vis.

I relation til forslaget om at ophæve kravet om to års erhvervserfa-

ring i tilfælde af, at et erhverv ikke er lovreguleret i hjemlandet, be-

mærker DA bl.a., at et krav om erhvervserfaring i to år for det første

ikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerheds-

mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er

kravet uproportionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervser-

faringen skal matche, ofte er et AMU-kursus af en dags varighed. DA

har i den sammenhæng forståelse for, at der er felter, hvor der er et

særskilt hensyn at tage til den offentlige sikkerhed og sundhed (ar-

bejde i tårnkraner og med større stilladser).

Danmarks Rejsebureau

Forening er enig i, at kravet om to års erhvervserfaring i tilfælde, hvor en

erhvervsudøver kommer fra en ikke-regulerende medlemsstat skal ophæ-

ves, når der er tale om forbrugere, der krydser grænser, og ikke vælger en

lokal erhvervsudøver i værtslandet. Kravet udgør en unødvendig hindring

for den frie bevægelighed for erhvervsudøvere i EU, der ikke kan retfær-

diggøres som forbrugerbeskyttelse. Værtslandet bør ikke være berettiget

til at kræve forudgående anmeldelse, da det udgør en unødvendig proce-

dure. Kravet om forudgående anmeldelse bør kunne kræves i de tilfælde,

hvor hensynet til den offentlige sundhed eller sikkerhedsmæssige risici

for forbrugerne kan retfærdiggøres med forudgående kontrol af kvalifika-

tioner. FTF, 3F og BAT-kartellet ønsker ikke, at kravet om to års er-

hvervserfaring ophæves. FTF, 3F og BAT-kartellet ønsker, at krav om

forudgående anmeldelse bibeholdes. 3F og BAT-kartellet støtter formule-

ringen i den danske besvarelse af Kommissionens høring af 7. januar

2011 om emnet

To års dokumenteret erhvervserfaring betragtes som et relevant alternativ til at kunne udføre arbejde indenfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/47

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, og Danmarks

Rejsebureau Forening er enig i den i grønbogen anførte argumentation

vedrørende definitionen af ”lovreguleret uddannelse”, hvorefter definitio-

nen foreslås udvidet til at omfatte enhver uddannelse, som er anerkendt af

en medlemsstat og relevant for erhvervet. Hermed støttes muligheden for

at bruge Europass, Diploma Supplement eller Europass Certificate Sup-

plement til at give oplysninger om indholdet og formålene med de rele-

vante uddannelsesprogrammer.

Danmarks Rejsebureau Forening er

som udgangspunkt enige i grønbogens betragtninger, men finder, at

det dog vil være

relevant med en form for kontrol med akkrediteringen

af de ”relevante uddannelser” – en uddannelses relevans kan på baggrund

af det kvalitative indhold variere væsentligt fra medlemsstat til medlems-

stat. FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderfor-

eningen finder det uklart, hvad Kommissionens forslag indebærer. En de-

finition af, hvad der præcist menes med ”lovreguleret uddannelse” efter-

lyses. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen ønsker ikke, at for-

slaget medfører, at minimumskravene til sygeplejerskeuddannelsen sæn-

kes, i det tilfælde, hvor der skulle komme nye medlemslande, som ikke

har lovreguleret uddannelsen. I sådanne tilfælde må det nye medlemsland

opgradere og udvikle uddannelsen, så den lever op til minimumskravene

for automatisk anerkendelse, som gælder for sygeplejerskeuddannelsen

og jordemoderuddannelsen. 3F og BAT-kartellet efterlyser svar på

spørgsmålet om, hvordan spørgsmålet spiller sammen med idéen om at

fastsætte objektive kriterier til lovregulering af erhverv i EU, jf. spørgs-

mål 5 i grønbogen.

Advokatrådet kan støtte at klassifikationen af uddannelsesniveauerne i ar-

tikel 11 slettes. Advokatrådet finder det i den forbindelse afgørende, at

der fortsat overlades det modtagende land en reel mulighed for at fastslå,

om kvalifikationer opnået i et andet land i tilstrækkelig grad kan ligestil-

les med forholdene i det modtagende land. Tillige finder Advokatrådet

det afgørende, at der ved skønsudøvelsen på de områder, hvor der stilles

krav om en kandidateksamen, fortsat kan lægges vægt på, om uddannel-

sen er opnået på vilkår, der er fuldt sammenlignelige med hjemlandets

forhold.

FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen

støtter på nuværende tidspunkt ikke forslaget. Det foreslås tillige, at man

afventer resultatet af Generaldirektoratet Indre Marked og Tjenesteydel-

sers undersøgelse af emnet. Danmarks Rejsebureau Forening finder, at

klassifikationen kan være relevant, hvis definitionen af ”lovreguleret ud-

dannelse” ændres, netop på baggrund af, at det kvalitative indhold af ud-

dannelser kan variere. Derfor vil det være nødvendigt med et sammenlig-

visse erhverv, hvor der kræves visse korte sikkerhedsuddannelser. Dette gælder eksempelvis i en situation,

hvor personen kommer fra et land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, mens der stilles krav om en såkaldt

sikkerhedsuddannelse i værtslandet. I Danmark er der tale om visse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljø-

lovgivningen og visse erhverv, der har tilknytning til sikkerhed ved arbejde på offshore platforme. I begge til

fælde er der tale om særdeles farlige erhverv, hvor der også til virksomheder og til industrien i øvrigt stilles

meget strenge sikkerhedsmæssige og miljømæssige krav, både på EU-plan og nationalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/47

ningsgrundlag for at kunne definere relevansen for et givent erhvervs-

uddannelsesområde.

Dansk Sygeplejeråd, 3F og BAT-kartellet, FTF og Jordemoderforeningen

støtter ikke indførelse af EQF (European Qualification Framework) som

fælles referenceramme, da EQF ikke angiver de specifikke kvalifikatio-

ner, som er nødvendige i forhold til erhvervsmæssig anerkendelse, særligt

indenfor sundhedssektoren. Høringsparterne finder ikke, at EQF kan stå i

stedet for minimumskravene for sektorregulerede uddannelser. Det be-

mærkes endvidere, at den europæiske kvalifikationsramme (slutkompe-

tencer) er frivillig, mens anerkendelsesdirektivet er bindende. FTF finder,

at anvendelse af ECTS-systemet i relation til kvalifikationsniveauer skal

overvejes nærmere, da ECTS alene er udtryk for en kvantitativ arbejdsbe-

lastning.

For så vidt angår forslaget om at rekalibrere reglerne i direktivets artikel

14, stk. 1 om udligningsforanstaltninger ved at indføre specifikke ”fire

trin” om: 1) berettigelse af udligningsforanstaltninger, 2) sletning af reg-

len vedrørende to års erhvervserfaring, 3) styrkelse af borgernes ret til at

få en begrundet autorisationsafgørelse, 4) pligt til at værtslandet mindst to

gange om året tilbyder egnethedsprøve, støtter Danmarks Rejsebureau

Forening, at de i grønbogen anførte ”fire trin” implementeres i et moder-

niseret direktiv.

Ad nr. 1: 3F og BAT-kartellet oplyser, at udligningsforanstaltninger er et

vigtigt middel til at styrke mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked.

Ad nr. 2: 3F og BAT-kartellet ønsker, at reglen om vedrørende to års er-

hvervserfaring opretholdes.

Ad nr. 3: FTF, 3F og BAT-kartellet kan støtte de skærpede krav til den

kompetente myndighed om at begrunde afgørelser.

Ad nr. 4: FTF støtter ikke forslaget om muligheden for at indføre en pligt

til at værtslandet afholder egnethedsprøve mindst to gange om året.

Advokatrådet, Arkitektforbundet og Dansk Rejsebureau Forening støtter,

at dimittender fra en akademisk uddannelse kan gennemføre en lønnet

prøvetid under kvalificeret fagmands ansvar i udlandet. Advokatrådet pe-

ger på, at der – i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelse i Mor-

genbesser-sagen – i retsplejelovens § 135a er fastsat regler om udenland-

ske juristers mulighed for at blive advokatfuldmægtige i Danmark. Ifølge

flere høringsparter er det afgørende i forhold til ordningen, om det faglige

indhold i denne prøvetid gør vedkommende i stand til at varetage erhver-

vet i den medlemsstat, hvor personen efterfølgende søger beskikkelse.

Lægeforeningen bemærker, at ”retten til selvstændigt virke” ikke erhver-

ves i forlængelse af en universitetsgrad, men først når Klinisk Basisud-

dannelse er dokumenteret gennemført. Foreningen finder, at det af hensyn

til lægers mobilitet er en fordel, at Klinisk Basisuddannelse også vil kun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/47

ne gennemføres i andre EU-medlemsstater. Arkitektforbundet oplyser, at

danske nyuddannede arkitekter tit ønsker at bruge de første år efter deres

studie til at opnå international erfaring. Da der ikke er krav om ”professi-

onal training” for arkitekter i Danmark, og da der således ikke er etableret

et system til vurdering og godkendelse af dette, oplever de ofte vanske-

ligheder i forhold til at få anerkendt deres kvalifikationer og rettigheder.

Udenlandske nyuddannede arkitekter ønsker ofte at søge beskæftigelse

ved danske arkitektvirksomheder i form af internships, som trainees osv.,

blandt andet med henblik på at opnå anerkendelse i deres hjemland. Dette

virker som en trussel mod det danske system for regulering af løn- og an-

sættelsesvilkår, idet disse udenlandske arkitekter ofte vil være tilbøjelige

til at acceptere ringere ansættelsesvilkår end de, der burde gælde. Aka-

demikernes Centralorganisation henviser til Arkitektforbundets svar.

Dansk Sygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen støtter ikke forslaget.

FTF henviser i den forbindelse til argumentationen under spørgsmål om

”delvis adgang”. 3F og BAT-kartellet finder, at gennemførelse af ulønnet

prøvetid ikke må skævvride arbejdsmarkedet. Arbejde under ”kvalificeret

fagmands ansvar” må ikke kunne ske på områder, der er reguleret for at

beskytte den offentlige sundhed og sikkerhed, jf. direktivets artikel 7, stk.

DA kan generelt støtte inddragelsen af IMI.

FTT finder, at overvejel-

sen om at inddrage IMI systemet er positiv, men at det bør undersøges

nærmere, om systemet i sin nuværende form blot kan udvides til andre

professionsområder, eller om der er behov for justeringer. FTF, Forbru-

gerrådet, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, Lægeforeningen

og Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af en bred

advarselsordning i Indre Marked i informationssystemet (IMI), der for-

pligter medlemsstaterne til straks at advare andre medlemsstater, hvis en

sundhedsfaglig person ikke længere har tilladelse til at praktisere på

grund af en disciplinær sanktion, jf. spørgsmål 12, model 2. I forbindelse

med advarselsordningen om disciplinære sanktioner er det efter Lægefor-

eningens vurdering vigtigt, at medlemsstaterne indbyrdes hurtigt agerer.

Dette bør også gælde, hvis sanktionen er forældet og sundhedspersonen

dermed ikke udgør en risiko for patientsikkerheden. Det er således vig-

tigt, at advarselsordningen både tilgodeser patientsikkerheden samtidig

med, at den ikke unødigt forhindrer den frie bevægelighed for personer,

som ikke (længere) udgør en risiko for patientsikkerheden. Det vil være

vigtigt, at der fastsættes nærmere betingelser for brug af advarselsordnin-

gen. Det skønnes i den forbindelse at være relevant, at der foreligger vi-

den om de andre landes praksis med hensyn til at pålægge disciplinære

sanktioner, herunder oplysninger om, på hvilket grundlag sanktionerne er

faldet, hvorvidt der er tale om permanente eller midlertidige sanktioner

(og hvornår de ophører). 3F og BAT-kartellet finder, at brugerfladen skal

udvikles, så den – hvor det er passende, bliver anvendelig for virksomhe-

der og faglige organisationer i værtslandet, og at systemet skal kunne vir-

ke sammen med tilsvarende nationale systemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/47

Lægeforeningen finder, at læger - af hensyn til såvel patientsikkerhed

som kommunikationen med kollegaer og andre personalegrupper skal

være i besiddelse af sproglige færdigheder på et sådant niveau, at lægen

kan udføre sit erhverv indenfor et givent speciale. Man kan derfor med

fordel på europæisk plan klargøre mere præcist, hvad indholdet bør være

i adfærdskodeksen i forhold til, hvad forskellige aktører har ansvar for,

herunder også i relation til en EU-læges kommunikative færdigheder. En

præcisering af indholdet i adfærdskodeksen vil give større bevidsthed

omkring, hvilket ansvar henholdsvis den europæiske tilrejsende læge, an-

svarlige myndigheder samt arbejdsgiver har i forhold til at sikre, at EU-

lægen har de nødvendige færdigheder, herunder sproglige, der er en for-

udsætning for, at lægen kan udføre sit erhverv med ”omhu og samvittig-

hedsfuldhed”. Af hensyn til patientsikkerheden ser Danmarks Apoteker-

forening gerne, at personer, der arbejder i sundhedssektoren, fx farmaceu-

ter på et apotek, bliver underlagt en engangskontrol af de nødvendige

sproglige færdigheder, inden den sundhedsfaglige person første gang

kommer i direkte kontakt med patienterne. Dansk Sygeplejeråd, Læge-

foreningen, FTF og Jordemoderforeningen anbefaler, at de eksisterende

regler i adfærdskodeksen tydeliggøres. Løsningen bør dog suppleres med,

at modtagerlandene/arbejdsgiveren får en øget forpligtelse til at sikre, at

der, i det omfang det er nødvendigt, udbydes den type undervisning i

sprog og kultur, som er relevant for det pågældende erhverv. Lægefor-

eningen bemærker, at adfærdskodeksen ikke er juridisk bindende. Det er

vigtigt, at en tilrejsende EU-læge har let adgang til at orientere sig om,

hvilke færdigheder der er påkrævede for at kunne arbejde indenfor et gi-

vent speciale og i den forbindelse, hvorledes lægen kan opnå eller aflæg-

ge bevis for at være i besiddelse af sådanne færdigheder. 3F og BAT-

kartellet finder, at hvor sprogkundskaber har betydning for den offentlige

sundhed og sikkerhed og andre tvingende almene hensyn samt for ar-

bejdsgivere og forbrugere, skal der fortsat kunne stilles krav til sprog-

kundskaber og iværksættelse af udligningsforanstaltninger.

C) Modernisering af automatisk anerkendelse – spørgsmål 14-24

Arkitektforbundet finder, at processen vedrørende modernisering af mi-

nimumsuddannelseskravene i henhold til direktivet, som foreslås i grøn-

bogen, jf. spørgsmål 14, bør fremskyndes så meget som muligt. Dansk

Sygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen er enig i forslaget til en pro-

ces for modernisering af den automatiske anerkendelse. I forhold til an-

vendelsen af ECTS-point som en metode til at optimere harmoniseringen

af uddannelseskravene, så finder organisationerne det vigtigt, at der først

er en fælles forståelse af, hvad ECTS-point svarer til. En harmonisering

bør ikke ændre minimumskravene til uddannelsens længde og fordelin-

gen mellem teori og praksis.

FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Jor-

demoderforeningen støtter forslaget om, at erhvervsudøvere, der søger

om etablering i en anden medlemsstat end den, hvor de erhvervede deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/47

kvalifikationer, skal bevise overfor værtsmedlemsstaten, at de har ret til

at udøve deres profession i hjemlandet.

Arkitektforbundet ønsker ikke, at direktivet tackler spørgsmålet om lø-

bende faglig udvikling mere omfattende, idet forbundet synes, at dette

spørgsmål bør være et nationalt anliggende. Det er Lægeforeningens

holdning, at læger er forpligtede til kontinuerligt at opdatere deres kom-

petencer, således at patienterne til enhver tid modtager en moderne og

evidensbaseret undersøgelse og behandling. Lægeforeningen finder, at

denne forpligtelse for læger dog bør forankres nationalt, og at der ikke er

behov for yderligere at specificere denne forpligtelse i direktivet.

Dansk Sygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen finder det vigtigt, at

minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelsen udtrykkes i både ti-

mer og år for at garantere en fælles forståelse af uddannelsens omfang. I

forhold til anvendelsen af ECTS-point som alternativ opgørelse, finder

organisationerne det vigtigt, at der først er en fælles forståelse af, hvad

ECTS-point svarer til.

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Dansk Sygeple-

jeråd, Jordemoderforeningen, 3F og BAT-kartellet kan tilslutte sig de i

grønbogen anførte forslag og argumenter for, at medlemsstaterne skal gi-

ve underretning, så snart et uddannelsesprogram godkendes nationalt.

Organisationerne mener, at en sådan løsning kan være med til at optimere

godkendelsesproceduren. FTF oplyser, at forslaget vil indebære en yder-

ligere funktion for det danske akkrediteringssystem og eventuelt en lov-

ændring, og derfor må overvejes nærmere. Lægeforeningen finder, at så-

dant underretningssystem vil være for bureaukratisk og ufleksibelt.

Lægeforeningen finder, at man bør fastholde det nuværende niveau, hvor

et lægespeciale skal eksistere i 2/5 af alle medlemsstaterne for at kunne

godkendes som et speciale på europæisk niveau. Det er Lægeforeningens

holdning, at en nedsættelse fra 2/5 til 1/3 vil medføre en godkendelse af

langt flere specialer på europæisk plan, og afgrænsningen i forhold til

nærliggende specialer (subspecialisering) vil blive vanskelig at fastsætte.

I forlængelse af det rejste spørgsmål ønsker Lægeforeningen at påpege, at

Lægeforeningen finder, at det nuværende direktivs artikel 28 vedrørende

”Uddannelsen til alment praktiserende læge” bør udgå. Lægeforeningen

finder, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør anerkendes på lige

fod med de øvrige speciallægeuddannelser og derfor anerkendes efter ar-

tikel 25.

Lægeforeningen finder, at det tre-årige uddannelseskrav, der følger af be-

stemmelsen i artikel 28 i dag, ikke er fyldestgørende i forhold til de krav,

der bør stilles til uddannelsen af læger i almen medicin på europæisk

plan.

Lægeforeningen finder, at det vil være godt, hvis der i direktivet gives

mulighed for at give dispensation for delvis gennemførsel af en special-

lægeuddannelse i forbindelse med, at en uddannelsessøgende læge påbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/47

gynder en anden speciallægeuddannelse. En betingelse for at kunne give

dispensation bør være, at de lægefaglige kompetencer, der er erhvervet i

forbindelse med en delvis gennemførsel af et afbrudt speciallægeuddan-

nelsesprogram, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i det andet spe-

ciallægeuddannelsesprogram, som der dispenseres fra.

Dansk Sygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen er positive over for

forslaget om ændring af kravet om ti års almen skolegang til tolv års al-

men skolegang som adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen.

Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om, at listen over erhvervs-

mæssige aktiviteter, som en farmaceut er bemyndiget til at udføre, udvi-

des med farmaceutisk omsorg, egenomsorg og pharmacovigilance. FTF

kan ikke støtte en udvidelse af listen som foreslået. FTF oplyser, at de be-

skrevne opgaver i høj grad varetages af farmakonomer, dvs. opgaver, der

omfatter kontakt og dialog med borgeren og patienten, herunder rådgiv-

ning, oplysning og gennemgang, overvågning og tilpasning af behandling

ved behov. Farmaceuten udfører lignende opgaver, men udviklingsten-

densen går i retning af, at farmakonomen i stigende grad varetager denne

type opgaver.

Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om, at farmaceutstudiet in-

deholder en praktikperiode på 6 måneder på et apotek (evt. en kombinati-

on af praktik på både apotek og sygehusapotek), såfremt farmaceuten ef-

terfølgende skal ansættes på et apotek. Perioden kan ifølge Danmarks

Apotekerforening godt splittes op i fx to perioder, men bør ligge i sidste

del af studiet. Praktikperioden skal ligge i studietiden og ikke, som der

står i grønbogen ”umiddelbart efter afslutning af den akademiske uddan-

nelse”. Begrundelsen er, at den nyuddannede farmaceut skal kunne tage

ansættelse på et apotek umiddelbart efter endt uddannelse og fungere som

farmaceut.

Danmarks Apotekerforening finder ikke, at en sletning af artikel 21, stk.

4, hvorefter medlemsstaterne ikke er forpligtede til at lade uddannelses-

beviser omhandlet i direktivets bilag V, punkt 5.6.2, få gyldighed med

henblik på oprettelse af nye apoteker med adgang for offentligheden har

betydning for danske forhold.

Efter Arkitektforbundets, Arkitektforeningens, Danske Arkitektvirksom-

heders, 3F’ og BAT-kartellets opfattelse, bør den akademiske arkitektud-

dannelse i EU harmoniseres til en minimumsvarighed på fem år, således

som det beskrives i Bologna-processen.

For så vidt angår forslaget om, at arkitekter opnår automatisk anerkendel-

se efter gennemførelse af et fireårigt akademisk uddannelsesprogram ef-

terfulgt af to års prøvetid (model 1) eller et femårigt akademisk uddannel-

sesprogram, som afsluttes med mindst ét års prøvetid under kvalificeret

fagmands ansvar (model 2), udtaler Akademikernes Centralorganisation

Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder, at ingen af de to

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/47

anførte modeller svarer til danske ønsker og krav til arkitektuddannelsen.

Det ville forlænge studietiden for de danske arkitekter med et år. I hen-

hold til det gældende direktiv er den danske uddannelse godkendt, idet

den i det femårige forløb indeholder den krævede teori og praksis. Dan-

ske Arkitektvirksomheder mener, at af de muligheder som er foreslået,

kunne model 2 eventuelt støttes. Hvis et centralt system for ”prøvetid un-

der kvalificeret fagmands ansvar” skal være fyldestgørende, vil det efter

Arkitektforbundets opfattelse være nødvendigt med ”flere kategorier” af

arkitekter i direktivet. Arkitektforeningen henviser til ACEs (Architects’

Council of Europe) besvarelse af høringen.

3F og BAT-kartellet ser et behov for at få opdateret direktivets bilag IV

vedrørende automatisk anerkendelse inden for områderne håndværk,

handel og industri. 3F og BAT-kartellet er tilbøjelige til at støtte model 4

og udtaler, at en ny model bør indeholde mulighed for løbende opdatering

af teknisk karakter.

I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage

justeringer af behandlingen af EU-borgere med kvalifikationer fra tredje-

land i henhold til direktivets artikel 3, stk. 3, f.eks. ved at reducere den

såkaldte ”treårsreglen”, samt spørgsmålet om ligestilling af tredjelands-

borgere, der falder ind under den europæiske naboskabspolitik, som dra-

ger fordel af en ligebehandlingsbestemmelse i henhold til europæisk lov-

givning, udtrykker Arkitektforbundet det som sin holdning og sit ønske,

at kompetencer, kvalifikationer og rettigheder for alle arkitekter anerken-

des i den udstrækning og for så vidt deres uddannelse (i forhold til læng-

de, kvalitative indhold mv.) svarer til tilsvarende EU-anerkendte uddan-

nelser. Akademikernes Centralorganisation henviser til Arkitektforbun-

dets bemærkninger. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen støtter

ikke ændringer i kravene til kvalifikationer erhvervet i tredjelande. FTF

finder ikke behov for de foreslåede ændringer. 3F og BAT-kartellet kan

principielt støtte, at anerkendelse af EU’s borgeres kvalifikationer fra

tredjelande sidestilles med anerkendelse af kvalifikationer, der er erhver-

vet i EU, men kan ikke støtte en generel lempelse af kriterierne for ad-

gang af tredjelandsborgere til det europæiske arbejdsmarked. Hvis der

indføres en lempelse, skal den ikke formuleres som en ret for tredjelands-

borgere, men alene som en mulighed, en medlemsstat kan vælge at tage i

anvendelse, hvis den ønsker det.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke, da fristen for svar på Kom-

missionens grønbog er den 20. september 2011.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt arbejdet med revisionen af anerkendelsesdi-

rektivet og ser frem til Kommissionens præsentation af grønbogen på

rådsmødet den 29. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/47

Regeringen vil tage stilling til grønbogens indhold efter valget til Folke-

tinget den 15. september 2011, hvor man vil fremsende et skriftligt svar

til Kommissionen

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.