PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3125 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 3. november 2011

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2011

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 ........................................... 13

3. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011 ........................................ 15

4. EU’s Østersøstrategi ................................................................................................................... 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM(2011) 0500, KOM(2011) 0403, KOM(2011) 0398, KOM(2011) 0510, KOM(2011) 0511,

KOM(2011) 0512.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde d. 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgiftsloft

i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden

lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transak-

tioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet forventes at lægge op til en generel drøftelse af udgiftssiden af den

flerårige finansielle ramme med særlig fokus på de områder, hvor der netop er fremlagt sektorretsaktsforslag (sam-

hørighed, landbrug og infrastruktur) på mødet i Rådet den 15. november.

2. Baggrund

Det forventes at formandskabet vil lægge op til at Rådet vedrørende almindelige anliggender

(GAC) den 15. november 2011 skal drøfte udgiftssiden af den flerårige finansielle ramme med

særlig fokus på de områder, hvor der netop er fremlagt sektorretsaktsforslag (samhørighed, land-

brug og infrastruktur).

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ram-me. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har den 6. oktober fremlagt forslag til de nye strukturfondsfor-ordninger, den 12.

oktober forordningsforslag om fremtidens landbrugspolitik og den 19. oktober en infrastruktur-

pakke herunder forslag om et finansieringsin-strument for transeuropæisk infrastruktur. Det be-

mærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt alle forslag til de underliggende sektorretsak-

ter. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over det samlede billede.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311 vedrørende Unio-

nens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

4. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:

Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).

Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).

Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).

Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).

Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

64.696

50.486

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

2.532

9.400

8.542

6.967

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

3.317

p.m.

7.815

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

500

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Anm.: Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår den globale kli-

ma- og biodiversitetsfond. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau

uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag betalingsniveau uden for

den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme. Et fyldestgørende overblik over omfanget af bevægel-

sen mellem budgetkategorier er ikke tilvejebragt af Kommissionen på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig facilitet, ”Sam-

menkobling af Europa” til fremme af grænseoverskridende infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia.

euro, hvortil kommer 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til infrastrukturinveste-

ringer. Den nye facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer.

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som erstatter de nuvæ-

rende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner med et

BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevneregioner

fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, ligesom territorial samhø-

righed fortsat er et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de lande, som har leveret de bedste resultater i

udmøntningen af deres strukturfondspolitikker og bidrag til Europa 2020-målsætningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne for national medfinansiering bør ifølge forslaget ændres, således at den nationale med-

finansieringssats sænkes for medlemsstater, som modtager finansiel assistance jf. Traktatens arti-

kel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 19 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket. Der foreslås endvidere en styrkelse af civilbe-

skyttelsesinstrumentet med oprettelsen af en europæisk katastroferesponskapacitet gennem en

frivillig pulje af medlemsstaternes civilbeskyttelseskapaciteter. Derudover foreslår Kommissionen

at lancere et integreret før-tiltrædelsesprogram, som skal udgøre den finansielle søjle i EU’s udvi-

delsesstrategi. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til im-

plementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yderligere fokuseret

med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme:

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet, ITER,

GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den Europæi-

ske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foresår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Man lægger også op til øget adgang til at overføre

uforbrugte midler fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og

den nye infrastrukturfacilitet.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:

- Et nyt rabatsystem.

- To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.

- En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:

En rabat til Storbritannien

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.

Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

De nærmere detaljer kendes endnu ikke, idet. Kommissionen først senere på året vil fremlægge

konkrete forslag vedrørende de nævnte indtægtskilder.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventes at fremlægge mere konkrete forslag vedrørende såvel indtægtssiden

som udgiftssiden i efteråret 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel. Da

der endnu ikke er fremsat konkrete forslag herom, kan konsekvenserne for det danske bruttobi-

drag endnu ikke fastslås.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer.

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Samtidig har retlige og indre anliggender samt eksterne relationer traditionelt været danske priori-

tetsområder. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgifterne til

landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med henblik på at

sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelses-

fremmende politikker.

Regeringen lægger meget betydelig vægt på, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik reduceres

væsentligt i forhold til Kommissionens forslag. Regeringen finder ikke baggrund for en omforde-

ling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, da den nuværende fordeling er baseret på de

samme historiske og objektive kriterier for alle medlemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at

spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I) ses i sammenhæng med en samlet aftale

om den flerårige finansielle ramme, herunder især spørgsmålet om fordelingen af landdistrikts-

midlerne (søjle II).

Regeringen ønsker, at rammen for samhørighedspolitikken reduceres væsentligt ved at fokusere

midlerne på de fattigste regioner og reducere loftet for, hvor meget støtte et land kan modtage

som andel af sit BNP. Regeringen lægger stor vægt på national medfinansiering som middel til at

sikre ejerskab og kvalitet i projekterne.

Fra dansk side støttes tiltag, der understøtter vækst og beskæftigelse. I den forbindelse kan græn-

seoverskridende infrastruktur skabe merværdi for EU. Forudsætningen for en sådan prioritering

er, at dette sker gennem reelle omprioriteringer. Udgangspunktet er dog, at udrulningen af infra-

struktur skal være markedsdrevet og at EU-initiativer primært skal være af regulativ karakter.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Regeringen mener, at EU bør gå forrest i de internationale drøftelser om indførelsen af en global

afgift på finansielle transaktioner, der vurderes at være den eneste løsning, som i tilstrækkeligt

omfang kan sikre robuste løsninger på udfordringerne ved en afgift på finansielle transaktioner.

Regeringen støtter på denne baggrund ikke, at der indføres en afgift alene i EU eller i nogen an-

den europæisk form, og støtter ikke dansk deltagelse, hvis der indføres en afgift på finansielle

transaktioner i en gruppe af EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og

fleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.

Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-

sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-

rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-

kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-

de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandt

Kommissionens forslag på dette område for vidtgående.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2011 (skriftlig forelæggelse) samt den

9. september 2011, begge gange til orientering.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011

EUCO 52/11

Nyt notat.

1. Resumé

I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen på

møder i Det Europæiske Råd. På mødet den 15. november 2011 ventes således en opfølgende drøftelse af håndte-

ringen af statsgældskrisen i EU, tiltag til fremme af vækst og beskæftigelse, G20-topmødet i Cannes, COP 17 i

Durban og situationen hos EU’s sydlige naboer.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 var et ordinært møde. I henhold til Lissabon-

traktatens artikel 16(6) TEU forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæi-

ske Råd og sørger for opfølgningen heraf.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Hovedemnet på mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 23. oktober var håndtering af stats-

gældkrisen i eurozonen, herunder situationen i Grækenland, rekapitalisering af banker, styrkelse

af stabiliseringsinstrumentet EFSF og styrket økonomisk samarbejde blandt eurolandene. I den

forbindelse enedes man om at undersøge yderligere tiltag til styrkelse af det økonomiske samar-

bejde og den finanspolitiske disciplin i eurozonen, herunder eventuelle, begrænsede traktatæn-

dringer, der i givet fald skal godkendes af alle 27 EU-lande. Formanden for DER ventes på den

baggrund at fremlægge en foreløbig rapport om bl.a. mulige traktatændringer på DER i decem-

ber. Efter Det Europæiske Råd den 23. oktober blev der den 26. oktober afholdt et uformelt

møde blandt medlemmerne af Det Europæiske Råd samt et eurotopmøde. På mødet blandt

medlemmerne af Det Europæiske Råd opnåede man enighed om rekapitalisering af banker, mens

eurotopmødet opnåede enighed om bl.a. nedskrivning af den privat holdte græske statsgæld med

50 pct., en betydelig optimering af stabiliseringsinstrumentet EFSF samt en styrkelse af samar-

bejdet blandt eurolandene.

På mødet i Det Europæiske Råd var der endvidere bred enighed om at styrke vækstdagsordenen,

herunder grøn vækst og energieffektivitet. Der var enighed om at fremskynde en række priorite-

ter under det indre marked og det digitale indre marked, der kan fremme vækst og beskæftigelse.

Også samarbejdet med EU’s eksterne partnere var vigtigt for at styrke vækstdagsordenen. Der

var ligeledes enighed om, at EU fortsat skulle fremme frihandel både gennem WTO og gennem

bilaterale tiltag.

Derudover var der bred enighed om EU’s tilgang til G20-topmødet i Cannes, hvor både vækst

og økonomisk genopretning ville være centrale emner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fsva. klimadagsordenen var der opbakning til konklusionerne fra rådsmødet (økonomi og fi-

nans) den 4. oktober og miljørådsmødet den 10. oktober og om, at EU vil arbejde for et ambiti-

øst og balanceret resultat i Durban (COP 17).

Endelig var der på det udenrigspolitiske område bred enighed om fortsat at støtte demokratisk

udvikling i Egypten, Tunesien. Den seneste udvikling i Libyen blev hilst velkommen, og der blev

udtrykt stærk bekymring over situationen i Syrien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil

blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få så-

danne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Det må forventes, at aftale om rekapitalisering af bankerne kan have konsekvenser af begrænset

samfundsøkonomisk betydning for danske banker.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage drøftelserne af opfølgningen til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2011 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011 foreligger endnu

ikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at drøfte EU-udvidelse, indre marked, styr-

kelse af økonomisk samarbejde og finanspolitisk disciplin i eurozonen, Euro Plus-pagten og energi. Endvidere

ventes også en drøftelse af nuklear sikkerhed. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på

dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011 er et ordinært møde. I henhold til gældende

praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd (DER)

den 9. december 2011. På Rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november vil udkast til

kommenteret dagsorden blive præsenteret. Det ventes, at DER vil have en drøftelse af det indre

marked med særligt fokus på reduktion af administrative byrder for mikro- samt små og mellem-

store virksomheder. Der ventes endvidere på grundlag af en foreløbig rapport fra den faste for-

mand for DER, Van Rompuy, en drøftelse af yderligere tiltag til styrkelse af det økonomiske

samarbejde og den finanspolitiske disciplin i eurozonen, herunder eventuelle, begrænsede trak-

tatændringer. Derudover ventes DER at have en drøftelse af Euro Plus-pagten, herunder forelø-

big status for medlemslandenes forpligtelser forud for det kommende europæiske semester. Som

opfølgning på DER i februar 2011 er der ligeledes lagt op til en drøftelse af vækstfremme med

fokus på energi, herunder energieffektivitet. Endelig ventes der også en drøftelse af nuklear sik-

kerhed i opfølgning af katastrofen i Japan i begyndelsen af dette år, ligesom der kan komme en

drøftelse af EU’s udvidelse.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen. Udkast til

DER-konklusioner ventes udsendt forud for Rådsmødet (almindelige anliggender) den 5. de-

cember 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 9. december

2011 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. EU’s Østersøstrategi

KOM (2011) 0381

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte Kommissionens fremskridtsrapport om gennemførelsen af EU´s Østersøstrategi. Der ventes

vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2009 EU-strategien for Østersøområdet. Rådet opfordre-

de Kommissionen til ’at rapportere til Rådet senest juni 2011 om de opnåede fremskridt og resul-

tater’. Kommissionen fremsendte i juni 2011 en fremskridtsrapport til Rådet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen anfører i fremskridtsrapporten, at strategien har ført til konkrete tiltag og en bed-

re ressourceudnyttelse. Der er kommet nye arbejdsmetoder og netværk, og der er udviklet mange

initiativer bl.a. inden for landbrug, klima, innovation, ren og sikker skibsfart. Kommissionen pe-

ger også på, at strategien har givet øget synlighed, udvidet netværk og givet en klarere direkte

forbindelse til den nationale og europæiske udformning af politikker f.eks. vedrørende integrati-

onen af de tre baltiske stater i det europæiske energimarked. Strategien har også sikret fokus og

stordriftsfordele fx opnået ved at etablere klyngeprojekter med fælles sammenhængende emne.

Kommissionen finder, at strategiens integrerede arbejdsmetode har tilskyndet til en bedre udvik-

ling af politikker og en bedre tilpasning, samtidig med at eksisterende tiltag gennemføres mere

effektivt. Det har betydet, at der sikres en bedre sammenhæng mellem sektorpolitikker, og at de

tilpasses Østersøområdets behov som helhed. Også mht. tilpasning af finansieringen og andre

finansielle initiativer er der sket fremskridt. På initiativ af Europa-Parlamentet er 2,5 mio. EUR

blevet øremærket i EU-budgettet for 2011, først og fremmest til støtte til det arbejde, der udføres

af koordinatorerne for prioriterede områder. Kommissionen og EIB er ved at vurdere mulighe-

derne for en fælles gennemførelsesfacilitet.

Strategien er et EU-initiativ og forpligter ikke ikke-medlemsstater. Især Rusland er dog involveret

i strategien. Kommissionen og Rusland har styrket arbejdet vedr. særlige samarbejdsaspekter,

især projekter af fælles interesse med gode eksempler i forbindelse med moderniseringspartner-

skabet mellem EU og Rusland, som blev startet i juni 2010. Samarbejdet med ikke-medlemsstater

er blevet støttet inden for rammerne af strategien med 20 mio. EUR i EU-budgettet for 2010 på

initiativ af Europa-Parlamentet. Det er først og fremmest til miljøprojekter, gennem miljøpart-

nerskabet inden for rammerne af den nordlige dimension og Helcom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at styrke arbejdet med implementeringen af stratgien og dens handlingsplan henstiller

Kommissionen til Rådet, at det arbejder på, at:

strategiens integrerede karakter styrkes gennem en stærkere tilpasning af emner og

flagskibe i Europa 2020.

strategiens europæiske karakter sikres gennem regelmæssige drøftelser af strategien

på rådsmøder.

indsatsen for at fastlægge mål prioriteres for at fokusere strategien mere på de

vigtigste mål og for at gøre disse konkrete.

indsatsen udnyttes bedst muligt for at tilpasse samhørighedspolitikken og andre

støttekilder i regionerne til strategiens mål.

styrke gennemførelsesstrukturerne både finansielt og mht. personale herunder oprettelse af

nationale koordineringsudvalg, og der bør udpeges nationale kontakter for hvert

prioritetsområde ligesom strukturerne fuldt ud bør indgå i ministerier og/eller andre

relevante organer.

udvikle et "kommunikationsinitiativ" for at sikre en mere bred deltagelse i strategien

og forståelse for strategiens resultater.

Herudover vil Kommissionen videreføre sit arbejde at vurdere merværdien af EU´s makroregio-

nale strategier evt. på basis af en ekstern evaluering. Sigtet er at inddrage konklusionerne heraf i

en rapport om konceptet for de makroregionale strategier, som Kommissionen efter anmodning

fra Rådet skal fremlægge i juni 2013.

Det polske formandskab har på baggrund af Kommissionens fremskridtsrapport udarbejdet ud-

kast til rådskonklusioner, som bygger på Kommissionens henstillinger.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Fremskridtsrapporten og gennemførelsen af de foreslåede henstillinger ventes ikke at have kon-

sekvenser for statsfinanserne, da der ikke afsættes yderligere midler på EU's budget. Gennemfø-

relsen af de foreslåede henstillinger forventes generelt at have visse positive samfundsøkonomi-

ske og miljømæssige konsekvenser.

9. Høring

Medlemmerne af Kontaktudvalget for EU´s Østersøstrategi har været hørt. Dokumentet har ikke

givet anledning til særlige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på arbejdsgruppeniveau bred opbakning til det polske formandskabs udkast til rådskon-

klusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere bl.a. været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. september 2009 med

henblik på forhandlingsoplæg samt den 23. oktober 2009 til orientering.