PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3121 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i det blandede udvalg den 27.-28. oktober 2011.

Side:

5-8

Dagsordenspunkt 1 Europæisk pagt for bekæmpelse af synte-

tiske stoffer

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 2 Årsrapport 2011 om status for narkotikasi-

tuationen i Europa

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

9-11

12-18

Dagsordenspunkt 3 Kommissionens meddelelse om et euro-

pæisk system til sporing af midler til fi-

nansiering af terrorisme: løsningsmodeller

-drøftelse

KOM(2011)429

19-22

Dagsordenspunkt 4 EU-USA-aftalen om databeskyttelse*

-statusopdatering

KOM-dokument foreligger ikke

23-26

Dagsordenspunkt 5 Europæisk aftaleret

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

27-37

Dagsordenspunkt 6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ret til adgang til advokatbi-

stand i straffesager og ret til kommunika-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tion ved anholdelse*

-status

fra formandskabet

KOM (2011)326

38-54

Dagsordenspunkt 7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om minimumsstandarder for ofre

for kriminalitet, støtte og beskyttelse*

-orienterende debat

KOM (2011)275

55-69

Dagsordenspunkt 8 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om retten til information i straffe-

sager

-orienterende

debat

KOM(2010)392

70-73

Dagsordenspunkt 9 Rådskonklusioner om uddannelsen af

retsvæsenets aktører i EU

-præsentation

KOM-dokumentet foreligger ikke

74-76

Dagsordenspunkt 10 Rapport om anvendelsen af resolution

vedtaget af Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet, om oprettelse af et netværk for

lovgivningssamarbejde mellem Den Eu-

ropæiske Unions justitsministerier

-godkendelse

KOM-dokumentet foreligger ikke

77-81

Dagsordenspunkt 11 SIS II

-statusopdatering

KOM-dokument foreligger ikke

82-83

Dagsordenspunkt 12 Ministermøde mellem EU og Vestbalkan

-orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da forordnin-

gen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden 6

måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemfø-

re forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

84-85

Dagsordenspunkt 13 Ministermøde mellem EU og Rusland

(PPC)

-orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

86-96

Dagsordenspunkt 14 Det fælles europæiske asylsystem

-status/udvalgte emner

KOM-dokument foreligger ikke

97-101

Dagsordenspunkt 15 Den græske handlingsplan på asyl- og

indvandringsområdet

-status

KOM-dokument foreligger ikke

102-107

Dagsordenspunkt 16 Kommissionens forslag til omarbejdelse

af flygtningedefinitionsdirektivet*

-status

KOM(2009)551

108-110

Dagsordenspunkt 17 EU-erklæring ved Flygtningekonventio-

nens 60-års jubilæum

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

111-115

Dagsordenspunkt 18 Kommissionsmeddelelse om intelligente

grænser

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

116-120

Dagsordenspunkt 19 VIS

-status

KOM-dokument foreligger ikke

121-126

Dagsordenspunkt 20 Kaliningrad**

-status/udvalgte emner

KOM(2011)461

127-134

Dagsordenspunkt 21 Kommissionens forslag om et direktiv om

en enkel procedure for udstedelse af en

samlet opholds- og arbejdstilladelse

(Single Permit)*

-status

KOM(2007)638

135-139

Dagsordenspunkt 22 Kommissionsmeddelelse om det østlige

partnerskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-præsentation og drøftelse

KOM(2011)564 endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske

stoffer

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil

fremlægge et forslag til en europæisk pagt vedrørende bekæmpelse af syn-

tetiske euforiserende stoffer. Pagten indebærer, at EU-medlemsstaterne og

relevante EU-institutioner skal styrke indsatsen mod dels produktion af og

handel med syntetiske stoffer, dels mod smugling af stoffer, der kan bruges

til fremstilling heraf (prækursorer). Pagten lægger endvidere op til indfør-

sel af øgede forholdsregler mod nye psykoaktive stoffer og øget fokus på

uddannelse og træning af relevante retshåndhævende myndigheder. Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og vil ikke have stats-

finansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund

I juni 2010 vedtog Rådet som led i udmøntningen af Stockholm-

programmet og EU’s interne sikkerhedsstrategi en europæisk pagt om be-

kæmpelse af narkotikasmugling, der fokuserer på bekæmpelse af kokain-

og heroinsmugling samt på konfiskation af aktiver hidrørende fra narkoti-

kakriminalitet.

Af pagten om bekæmpelse af narkotikasmugling fremgår bl.a., at der i

2011 i vil blive lanceret et lignende initiativ mod syntetisk narkotika. På

denne baggrund forventes det polske formandskab på rådsmødet den 27.-

28. oktober 2011 at fremlægge et forslag til en europæisk pagt for bekæm-

pelse af syntetiske stoffer med henblik på vedtagelse.

Indhold

Forslaget til den europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske stoffer læg-

ger op til, at EU-medlemsstaterne og relevante EU-institutioner skal styrke

indsatsen dels mod produktion af og handel med syntetiske stoffer, dels

mod smugling af stoffer, der kan bruges til fremstilling heraf (prækurso-

rer). Pagten lægger endvidere op til indførsel af forholdsregler mod nye

psykoaktive stoffer og øget fokus på uddannelse og træning af retshånd-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hævende myndigheder involveret i indsatsen mod produktionsfaciliteter og

produktion af ulovlige syntetiske stoffer.

Vedrørende bekæmpelse af produktion af syntetiske stoffer lægges der

bl.a. op til, at Europol og Eurojust skal deltage i koordineringen af operati-

onelle aktiviteter i forbindelse med ulovlig produktion af syntetiske stoffer

på tværs af medlemsstaterne, og at det Europæiske System til Narkotika-

profilering (EDPS) skal udnyttes fuldt ud med henblik på at integrere rets-

kemisk profilering i indsatsen mod narkotikakriminalitet. Herudover skal

medlemsstaterne styrke udvekslingen af information om produktionsmeto-

der for ulovlige syntetiske stoffer og om omdannelse af prækursorer til

syntetiske stoffer.

I forhold til bekæmpelse af handel med syntetiske stoffer og smugling af

prækursorer lægger forslaget bl.a. op til, at de principper for afbrydelse af

heroin- og kokainstrømme, som fremgår af den europæiske pagt om be-

kæmpelse af narkotikasmugling, bør anvendes på tilsvarende måde i for-

hold til syntetiske stoffer, og at samarbejdet mellem retshåndhævende

myndigheder og toldmyndigheder skal styrkes, f.eks. ved anvendelse af

fælles efterforskningshold. Endvidere lægges der op til styrket samarbejde

med relevante lande i Østeuropa og Asien i form af f.eks. informationsud-

veksling, fælles operationelle aktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning.

For så vidt angår forholdsregler mod nye psykoaktive stoffer fokuseres der

på informationsudveksling – via bl.a. det såkaldte Early Warning System –

mellem medlemsstaterne og relevante EU-agenturer vedrørende nye psy-

koaktive stoffer og deres skadevirkninger. Endvidere lægges der op til øget

EU-regulering på området, og Kommissionen opfordres i den forbindelse

til at udarbejde et forslag til revidering af den eksisterende retlige ramme

for informationsudveksling, risikovurdering og kontrol med nye narkotiske

stoffer, som er fastsat i Rådets afgørelse af 10. maj 2005 om udveksling af

oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stof-

fer.

Endelig lægges der for så vidt angår uddannelse og træning af retshåndhæ-

vende myndigheder op til, at myndighedernes viden om metoder til pro-

duktion af ulovlige syntetiske stoffer samt opdagelse og håndtering af

ulovlige produktionsfaciliteter opdateres, ligesom der lægges op til fælles

træningsaktiviteter og inddragelse af dette område i CEPOL’s uddannel-

sesprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes på nuværende tidspunkt ikke at have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 18.-19. juli

2011 fremlagde det polske formandskab et diskussionsoplæg om EU’s

narkotikapolitik og et udkast til en pagt for bekæmpelse af syntetiske stof-

fer.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til indholdet af forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget om en

europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske stoffer.

Ved den indledende drøftelse af pagten på det uformelle rådsmøde den

18.-19. juli 2011 udtrykte man således fra dansk side, at Danmark hilste

initiativet til en europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske stoffer vel-

komment.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Årsrapport 2011 om status for narkotikasituatio-

nen i Europa

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at der på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 vil blive præ-

senteret en rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika

og Narkotikamisbrug (EONN) om narkotikasituationen i Europa. Det

fremgår af EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, at Rådet

skal undersøge problemerne i forhold til narkotika en gang om året på

baggrund af bl.a. relevante årsrapporter fra EONN. Sagen giver ikke an-

ledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fo-

religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger

til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen af

årsrapporten fra EONN til efterretning.

Baggrund

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi for

2005-2012. Strategien fastlægger de overordnede retningslinjer og mål for

EU’s indsats på narkotikaområdet i den nævnte periode. Strategien udmøn-

tes gennem vedtagelse af to fire-årige handlingsplaner.

EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, som blev vedtaget

af Rådet (retlige og indre anliggender) i november 2008, er den anden og

sidste handlingsplan inden for strategiens rammer. Det overordnede mål

med handlingsplanen er en væsentlig nedbringelse af udbredelsen af stof-

forbrug i befolkningen og at reducere den sociale og sundhedsmæssige

skade, der er en følge af brug af og handel med stoffer.

Det fremgår af narkotikahandlingsplanen, at Rådet skal undersøge proble-

merne i relation til narkotika en gang om året på baggrund af bl.a. relevan-

te årsrapporter fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og

Narkotikamisbrug (EONN), Europol og Eurojust. Det forventes, at årsrap-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

porten for 2011 fra EONN vil blive præsenteret på rådsmødet den 27.-28.

oktober 2011.

EONN blev oprettet i 1993 og er et af EU’s decentraliserede agenturer.

Formålet med overvågningscentret er at levere et faktuelt overblik over

Europas narkotikaproblemer til EU’s institutioner og medlemsstater samt

et solidt vidensgrundlag, der kan understøtte debatten på området. Over-

vågningscentret leverer bl.a. oplysninger til brug ved udformningen af

strategier og lovgivningsinitiativer på narkotikaområdet.

Indhold

Indholdet af EONN’s årsrapport kendes endnu ikke.

Årsrapporten vil være baseret på oplysninger, som EONN har modtaget i

form af nationale rapporter fra EU-medlemsstaterne. Årsrapporten forven-

tes bl.a. at indeholde en samlet oversigt over Europas narkotikaproblemer

og de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå dem.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen af EONN’s års-

rapport til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens meddelelse om et europæisk sy-

stem til sporing af midler til finansiering af terrorisme: løsningsmo-

deller

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Meddelelsen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet, men det må for-

ventes, at et kommende forslag til retsakt om oprettelse af et europæisk sy-

stem til sporing af midler til finansiering af terrorisme vil være omfattet af

forbeholdet.

(KOM(2011)429)

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 27.-28. oktober 2011 vil fremlægge sin meddelelse om et europæ-

isk system til sporing af finansiering af terrorisme med henblik på en ind-

ledende drøftelse af de løsningsmuligheder, som Kommissionen har be-

skrevet i meddelelsen, og som vil kunne danne grundlag for et tilsvarende

forslag til retsakt. Sagen var sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 22.-23. september 2011, men blev på grund af tids-

nød taget af dagsordenen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at

vurdere, om et kommende forslag om oprettelse af et europæisk system til

sporing af finansiering af terrorisme (TFTS-system) vil rejse spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet. Meddelelsen har i sig selv ikke statsfinan-

sielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Da et eventuelt kommende

forslag til retsakt om oprettelse af et europæisk TFTS-system må forventes

at ville være omfattet af det danske retsforbehold, vil et sådant forslag hel-

ler ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund

EU indgik den 27. juli 2010 en aftale med USA om behandling og overfør-

sel af oplysninger om finansielle transaktioner (TFTP-aftalen). Aftalen, der

trådte i kraft den 1. august 2010, har til formål at stille oplysninger om fi-

nansielle overførsler, der lagres inden for EU af udbydere af internationale

finansielle betalingstjenester, til rådighed for det amerikanske finansmini-

sterium med henblik på forebyggelse, efterforskning, opsporing eller rets-

forfølgning af terrorisme eller finansiering heraf. I forlængelse heraf op-

fordrede Rådet i juli 2010 Kommissionen til inden for et år at fremlægge

en juridisk og teknisk ramme for et europæisk system til sporing af midler

til finansiering af terrorisme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere af artikel 11 i aftalen mellem EU og USA, at

Kommissionen skal gennemføre en undersøgelse af, om det er muligt at

indføre et tilsvarende EU-system, der gør det muligt at sikre en mere mål-

rettet overførsel af data om finansielle overførsler.

På denne baggrund fremlagde Kommissionen den 13. juli 2011 en medde-

lelse om et europæisk system til sporing af midler til finansiering af terro-

risme. Kommissionen beskriver i meddelelsen, hvilke skridt der vil skulle

gennemføres med henblik på at fastlægge den juridiske og tekniske ramme

for et kommende TFTS-system (Terrorist Finance Tracking System).

Kommissionen beskriver endvidere tre mulige modeller for indretningen af

et europæisk TFTS-system.

Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af meddelelsen haft

drøftelser med en række aktører, herunder bl.a. medlemsstaterne, databe-

skyttelsesmyndigheder, Europol og de amerikanske myndigheder, der er

involveret i gennemførelsen af TFTP-aftalen.

Det forventes, at Kommissionens præsentation af meddelelsen vil blive

fulgt op af en indledende drøftelse af de løsningsmodeller, der er beskrevet

i meddelelsen.

Indhold

2.1. Formål

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at formålet med et europæisk

TFTS-system er at styrke EU’s indsats mod terrorisme og finansieringen

heraf. Ifølge Kommissionen tyder de foreløbige amerikanske erfaringer

med TFTP-aftalen på, at et europæisk TFTS-system vil kunne styrke EU’s

og medlemsstaternes indsats mod terrorisme og finansieringen heraf.

Formålet med et europæisk TFTS-systemet er samtidig at begrænse over-

førelsen af personoplysninger til tredjelande, idet videregivelse af store

mængder af ubehandlede personoplysninger, således som det sker i medfør

af TFTP-aftalen, kan indebære en krænkelse af borgernes grundlæggende

rettigheder. Ved at etablere et europæisk TFTS-system på EU’s område

sikres det, at behandling af data, der indeholder personoplysninger, sker i

overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler og charteret om

grundlæggende rettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Funktion

Gennemførelse af et europæisk TFTS-system vil ifølge meddelelsen inde-

bære, at medlemsstaterne og bestemte EU-institutioner får adgang til visse

data fra udbydere af finansielle betalingstjenester vedrørende økonomiske

transaktioner. Ifølge Kommissionen vil et system, der har til formål at spo-

re finansieringen af terrorisme, skulle indeholde elementer, der kan sikre

varetagelsen af følgende funktioner:

Forberedelse og udstedelse af anmodninger til den eller de udpege-

de udbydere af finansielle betalingstjenester om de rådata, der skal

stilles til rådighed,

modtagelse og lagring af rådata fra den eller de udpegede udbyde-

re, herunder implementering af et system for datasikkerhed,

gennemførelse af faktiske søgninger i de leverede data,

tilsyn med og godkendelse af gennemførelsen af søgninger i de le-

verede data,

analyse og formidling af søgeresultater og

gennemførelse af databeskyttelsesordninger.

Kommissionen lægger i tilknytning hertil op til, at medlemsstaterne i for-

bindelse med den nærmere udformning af disse funktioner skal tage stil-

ling til bl.a., hvilken eller hvilke udbydere af betalingstjenester der skal

knyttes til systemet, hvilke betalingsdata der skal anvendes, og hvorvidt

systemet skal omfatte både nationale og internationale transaktioner. Med-

lemsstaterne bør endvidere overveje, om TFTS-systemet også skal kunne

bruges til forebyggelse og bekæmpelse af andre typer lovovertrædelser end

terrorisme.

Kommissionen peger desuden på, at medlemsstaterne i forbindelse med

etableringen og indretningen af TFTS-systemet skal inddrage overvejelser

om bl.a. effektivitet, databeskyttelse, datasikkerhed, lagring af data, udnyt-

telse af eksisterende instrumenter og deling af oplysninger mellem med-

lemsstaterne og EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår de finansielle konsekvenser anfører Kommissionen, at de

i vidt omfang vil afhænge af, hvilken løsning der vælges, men at foreløbi-

ge beregninger viser, at omkostningerne for et TFTS-system på EU-plan

vil ligge i størrelsesordenen 33-47 millioner euro i forbindelse med opret-

telse og yderligere 7-11 millioner euro til den årlige drift. Rent nationale

systemer vil imidlertid være betydeligt dyrere, idet sådanne anslås samlet

at ville koste 390 millioner euro i oprettelse og 37 millioner euro i årlig

drift. I forhold de tre skitserede modeller for et TFTS-system på EU-plan,

som der er nærmere redegjort for nedenfor, vil løsningsmodel 3 være den

dyreste, mens løsningsmodel 2 vil være den billigste.

2.3. Indretning

Kommissionen har på baggrund af de foreløbige undersøgelser, herunder

møderne med interessenterne, udarbejdet tre forslag til løsningsmodeller

for, hvordan et europæisk TFTS-system kan indrettes. De foreslåede løs-

ningsmodeller er ”hybridløsninger”, der lægger op til, at både medlemssta-

terne og en central enhed eller platform på EU-niveau indgår i modellerne.

Kommissionen har ikke taget stilling til, hvilken af de tre modeller der bør

anvendes.

Model 1 indebærer oprettelse af en central europæisk TFTS-enhed, som er

ansvarlig for de funktioner, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.

Medlemsstaterne skal efter denne model kunne anmode TFTS-enheden

om, at der gennemføres søgninger på deres vegne, eller om at deres egne

analytikere får adgang til at gennemføre søgninger. Medlemsstaternes

anmodninger skal være begrundede eller forhåndsgodkendt af en kompe-

tent national judiciel myndighed.

Denne model indebærer endvidere inddragelse af Eurojust og Europol i

gennemførelsen af TFTS-systemet, idet der lægges op til, at de to EU-

agenturer bl.a. skal udføre kontrolopgaver mv. Det vil i den forbindelse

skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europol skal ændres.

Model 2 indebærer ligeledes oprettelse af en central europæisk TFTS-

enhed, som udfører de funktioner, der er beskrevet i afsnit 2.2. Men TFTS-

enheden vil efter denne model ikke have adgang til at analysere og sam-

menligne søgeresultater, der hidrører fra søgninger foretaget på vegne af

medlemsstaterne. I disse situationer vil TFTS-enheden alene skulle udføre

søgningen og levere resultatet i en overskuelig form til medlemsstaterne,

der herefter vil stå for analysen. Det indebærer også, at medlemsstaternes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmodninger om gennemførelse af søgninger ikke skal begrundes overfor

TFTS-enheden. For så vidt angår søgninger og analyser, der gennemføres

på vegne af EU-institutionerne, USA og andre tredjelande vil TFTS-

enheden imidlertid være ansvarlig for at analysere søgeresultaterne.

Endvidere indebærer model 2 på samme måde som model 1, at Eurojust og

Europol inddrages i gennemførelsen af TFTS-systemet. Det vil i den for-

bindelse ligeledes skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europol

skal ændres.

Model 3 indebærer oprettelse af en ny enhed eventuelt baseret på den plat-

form, der anvendes af de nationale Financial Intelligence Units (FIU-

enheder), der er etableret som en del af det europæiske samarbejde om

hvidvaskningsbekæmpelse. Den nye enhed vil skulle udstede anmodninger

om rådata til den eller de udpegede udbydere ved at samle de behov, som

de nationale FIU'er har angivet, i én enkelt anmodning, som vil blive veri-

ficeret og godkendt på centralt plan. Efter modellen vil medlemsstaterne

selv – via en fælles europæisk it-platform, der f.eks. kan baseres på det

kommunikationsnetværk, som FIU-netværket benytter (FIU-platformen) –

få adgang til at gennemføre søgninger i den modtagne rådata. Hvorvidt

søgninger er velbegrundede og har en sammenhæng med terrorisme vil

blive kontrolleret på nationalt plan. De nationale platforme vil også kunne

stille oplysninger til rådighed uopfordret.

Den nye enhed vil blive i stand til at gennemføre søgninger og analysere

resultaterne på vegne af EU-institutionerne, USA og tredjelande, med

hvilke EU har undertegnet en aftale. Den vil endvidere kunne levere op-

lysninger uopfordret.

Model 3 indebærer, at der udpeges en EU-myndighed, der skal behandle

anmodninger fra borgere om adgang til oplysninger og om berigtigelse el-

ler sletning af oplysninger.

For alle tre modeller gælder det, at databeskyttelse, dataintegritet, datasik-

kerhed samt kontrol af overensstemmelsen med beskyttelses- og kontrol-

foranstaltningerne skal sikres på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen i sig selv har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Da et forslag om oprettelsen af et europæisk TFTS-system må forventes at

ville være omfattet af det danske retsforbehold, vil et sådant forslag

heller

ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes på nuværende tidspunkt ikke at give anledning til overve-

jelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for et operationelt system

til sporing af midler til finansiering af terrorisme. En nærmere stillingta-

gen til Kommissionens forslag vil imidlertid forudsætte en grundig drøftel-

se af sagen med politiet og andre relevante aktører. I den forbindelse skal

en række politifaglige, økonomiske og persondataretlige spørgsmål drøf-

tes.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været

drøftet på et møde i

Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

12. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har

senest

været forelagt for

Folketingets partier den 19. september

2011 til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: EU-USA-aftalen om databeskyttelse

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at der på rådsmødet den 27.- 28. oktober 2011 vil blive ori-

enteret om status for forhandlingerne om en generel aftale mellem EU og

USA om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyg-

gelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme,

inden for det politimæssige og retlige samarbejde. Det er hensigten, at den

endelige aftale skal indeholde forslag til nogle overordnede principper,

som vil kunne iagttages i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om

udveksling af personoplysninger mellem EU og USA. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggende

grundlag ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage orien-

teringen til efterretning. Aftalen forventes at være omfattet af det danske

retsforbehold. I den forbindelse bemærkes imidlertid, at i det omfang afta-

len får karakter af en blandet aftale, vil de enkelte medlemsstater (også)

bindes rent folkeretligt. Det betyder, at Danmark i det tilfælde vil være

bundet af aftalen på folkeretligt grundlag.

Baggrund

Det blev i 2006 besluttet at nedsætte en ”High Level Contact Group on da-

ta protection and data sharing” (HLCG) – bestående af repræsentanter fra

EU (Kommissionen og Rådet) og USA (US Department of Justice, De-

partment of Homeland Security og Departement of State) – med henblik

på bl.a. at identificere en række fælles grundlæggende databeskyttelsesret-

lige principper, der vil kunne inddrages i forbindelse med fremtidige for-

handlinger mellem EU og USA vedrørende udveksling af oplysninger i

forbindelse med ”law enforcement”.

HLCG udarbejdede på denne baggrund 12 principper, som vil kunne ind-

drages i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en generel aftale vedrø-

rende persondatabeskyttelse, som specifikke retsakter i relation til person-

databeskyttelse. Som eksempler på specifikke retsakter, hvor de 12 prin-

cipper kunne have været anvendt, kan nævnes PNR-aftalen (om udveks-

ling af flypassagerlister) og SWIFT-aftalen (om udveksling af konto- og

betalingsoplysninger).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af arbejdet i HLCG

vedtog Rådet (retlige og indre anliggen-

der) på mødet den 2.-3. december 2010

et forhandlingsmandat, som

gav

Kommissionen mulighed for – på nogle nærmere angivne betingelser – at

forhandle en generel databeskyttelsesaftale med USA. Aftalen vil skulle

indeholde en række overordnede databeskyttelsesprincipper, som konkrete

aftaler mellem EU og USA fremover vil kunne bygge på.

Indhold

Ifølge det forhandlingsmandat, som der blev opnået enighed om på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 bemyndiges

Kommissionen til at forhandle en generel aftale mellem EU og USA om

rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse, ef-

terforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for

det politimæssige og retlige samarbejde. Forhandlingsmandatet

indeholder

forslag til nogle overordnede databeskyttelsesprincipper, som vil kunne

lægges til grund i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om ud-

veksling af personoplysninger mellem EU og USA.

Forhandlingsmandatet

indebærer således,

at der kan forhandles en generel

aftale mellem EU og USA, som vil kunne finde anvendelse på overførsel

og behandling af personoplysninger inden for aftalens anvendelsesområde

til og fra Den Europæiske Unions institutioner mv., Den Europæiske Uni-

ons medlemsstater og amerikanske offentlige myndigheder med ansvar for

forebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terro-

risme, inden for rammerne af politi- og retssamarbejdet i straffesager.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-

28. oktober 2011 vil blive redegjort for status for Kommissionens forhand-

linger med USA om indgåelse af en generel aftale om rammerne for ud-

veksling af personoplysninger som led i forebyggelse, efterforskning og

forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det politimæssi-

ge og retlige samarbejde.

Vedrørende forhandlingsforløbet kan det oplyses, at der har været afholdt

en række møder mellem Kommissionen og de amerikanske myndigheder.

Drøftelserne har efter det oplyste særligt vedrørt spørgsmål om håndtering

af følsomme oplysninger, proportionalitet, ansvar og kompensation samt

ikke-diskrimination.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlaget

Det bemærkes, at hjemmelsgrundlaget for den kommende aftale ikke frem-

går af forhandlingsmandatet.

Det følger dog af de forhandlingsdirektiver,

der er fastlagt i mandatet,

at aftalen vil finde anvendelse i forbindelse med

udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse, efterforskning og

forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det politimæssi-

ge og retlige samarbejde omfattet af TEUF, 3. del, afsnit V, kapitel 4 og 5.

Hvis en kommende aftale fremsættes med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit

V, vil aftalen være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-

sabontraktaten, vil på den baggrund finde anvendelse. Ifølge protokollens

artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der

foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af

de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF 3. del, afsnit V,

bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

I det omfang den kommende aftale får karakter af en blandet aftale (dvs.

en aftale mellem både EU og USA og mellem de enkelte medlemsstater og

USA), vil de enkelte medlemsstater imidlertid (også) blive bundet af afta-

len på et folkeretligt grundlag. Det betyder, at Danmark i det tilfælde vil

være folkeretligt bundet af aftalen.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes på det foreliggende grundlag hverken at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv i forhold til, at der fastsættes nog-

le generelle grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, der kan

danne grundlag for indgåelse af konkrete aftaler om udveksling af person-

oplysninger mellem EU og USA.

Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at den kommende ge-

nerelle aftale mellem EU og USA vil tage udgangspunkt i de principper,

der er beskrevet

i det forhandlingsmandat, som der blev opnået enighed

om i Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010.

Europa-Parlamentet

Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat blev

drøftet på et møde i

Europa-Parlamentet den 10. november 2010.

I forlængelse heraf vedtog

Parlamentet den 11. november 2010 en resolution, der bredt støtter op om

indholdet af Kommissionens forhandlingsmandat.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde

den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valget

Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalget forud for rådsmøderne den 8.-9.

november og den 2.-3. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens præsentation af forslag til en fæl-

les europæisk aftaleret

Nyt notat

Forslaget forventes ikke at være omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget forventes ikke at være omfattet af retsforbeholdet. Rådet forven-

tes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011

at få forelagt et forslag til en retsakt om en fælles europæisk aftaleret. Det

nærmere indhold af Kommissionens forslag kendes endnu ikke. Det forven-

tes dog, at der bliver tale om en frivillig retsakt, der vil kunne anvendes af

kontraktsparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftaleretlige

regler. Forslaget forventes at ville indeholde regler om bl.a. fortolkning af

aftalen, urimelige aftalevilkår og parternes forpligtelser ved aftaler om

køb af varer mv. Da det nærmere indhold af forslaget endnu ikke er kendt,

giver sagen ikke anledning til at redegøre for nærhedsprincippet og stats-

finansielle konsekvenser. Det må forventes, at forslaget vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Der har ikke været

foretaget høring vedrørende forslaget, men der har været iværksat en hø-

ring over Kommissionens grønbog om løsningsmodeller for indførelse af

en europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet. Fra dansk side for-

venter man at kunne tage præsentationen af Kommissionens forslag til ef-

terretning.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),

hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-

ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-

me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, som

lovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-

ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-

nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analyse

med henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværkets

arbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fælles

referenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of European

Private Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Stockholm-programmet opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til

at fremsætte et forslag til en fælles referenceramme og til at undersøge

bl.a. det aftaleretlige spørgsmål og behovet for eventuelle yderligere tiltag

på dette område nærmere.

Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,

der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-

leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, og

som samtidig kan garantere den retlige sikkerhed. Kommissionen udarbej-

dede endvidere en grønbog, som blev sendt i høring den 1. juli 2010.

Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionen ser som mulige

løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt instrument med hen-

blik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1) offentliggørelse af

ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskasse” for lovgivende

myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om europæisk aftaleret, 4) en

forordning om indførelse af en frivillig europæisk aftaleret, 5) et direktiv

om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførelse af europæisk afta-

leret og 7) en forordning om indførelse af europæisk civillov.

Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigt

EU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-

kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftaler

og aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-

taleindgåelse, fortolkning af aftalen og urimelige aftalevilkår, parternes

forpligtelser mv. Efter udkastet skal dette gælde i forhold til aftaler om

salg af en vare, parternes forpligtelser mv. i tjenesteydelsesaftaler, erstat-

ning og rentebetaling mv. samt regler om forældelse.

Indhold

Det nærmere indhold af Kommissionens forslag kendes endnu ikke. Det er

muligt, at forslaget vil bygge på løsningsmodel 4 i Kommissionens grøn-

bog, det vil sige en retsakt om en europæisk aftaleret, som vil kunne an-

vendes af kontraktsparter på frivilligt grundlag som et alternativ til de en-

kelte medlemslandes aftaleretlige regler. Forslaget forventes at ville inde-

holde regler om bl.a. fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår og par-

ternes forpligtelser ved aftaler om køb af varer og tjenesteydelser mv.

Retsakten forventes i første omgang kun at ville omfatte grænseoverskri-

dende købsaftaler (både forbrugeraftaler og aftaler mellem erhvervsdri-

vende), men dog således at medlemslandene får mulighed for at fastsætte,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at retsakten også skal kunne anvendes på i hvert fald indenlandske købsaf-

taler mellem erhvervsdrivende.

Gældende dansk ret

Det nærmere indhold af Kommissionens forslag kendes endnu ikke. Sagen

giver således ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det nærmere indhold af forslaget kendes ikke, men det må dog forventes

at forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forven-

tes derimod ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende forslaget.

Nærhedsprincippet

Det nærmere indhold af Kommissionens forslag kendes endnu ikke, og det

er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at redegøre nærmere for

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til indholdet af

Kommissionens forslag. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage

præsentationen af forslaget til efterretning.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kom-

munikation ved anholdelse*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 326 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Forslaget har til formål at fastsætte fælles mini-

mumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbi-

stand og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med en tredje-

mand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndig-

hed. Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblik på ud-

levering efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Forslaget er et led i en større lovgivningspakke, hvormed der lægges op til

at indføre et sæt minimumsregler for processuelle rettigheder under straf-

fesager i EU. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er generelt posi-

tivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til at

fremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-

tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-

videts grundlæggende rettigheder under straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-

gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-

holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtig

gennemførelse heraf.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder således

anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har til

formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som mis-

tænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt skal udleveres efter reglerne

i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang til

advokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,

f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.

Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevet

fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på visse

punkter går forslaget dog videre end EMRK.

Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulære

myndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-

lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, der

fastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes om

frihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Der lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor

en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt eller

tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning.

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-

vokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt og

senest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til om-

stændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets afhø-

ring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelse

med, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,

medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.

Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-

vokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret til

at mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til stede

under afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyppigheden

af møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke begrænses på no-

gen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.

Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i forbin-

delse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i forbindel-

se med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at kommu-

nikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en ar-

bejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsberøves, un-

derrettes hurtigst muligt herom.

Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette de

konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direktiv-

forslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem en

forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.

Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-

gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommunika-

tion ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller di-

plomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i tvin-

gende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre men-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

neskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i den

påståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigelse ikke

gå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset til det kor-

test mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssagens begyn-

delse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en retfærdig retter-

gang.

Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-

der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-

rektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kendskab

til konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt og givet

af egen fri vilje.

Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistand

for en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-

sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning at

få en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt sva-

rer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering efter

en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om retten

til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.

Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.

om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herunder

om anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

3.1.1. Retten til forsvarer

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkt

eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, at

den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til

at stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skal

beskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-

ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-

stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har

skaffet sig bistand af en forsvarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efter

anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-

kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sagens

karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-

katbistand.

3.1.2. Forsvarerens beføjelser

Retsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efter

retsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overvære

politiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Det

fremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-

tes om tidspunktet for afhøringerne.

Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-

tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-

tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-

handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således at

forsvareren kan få lejlighed til at være til stede.

Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af et

barn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis under

hovedforhandlingen.

Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-

get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-

lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.

3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejen

Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-

indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-

heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)

samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).

Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og

advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-

før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-

være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-

punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-

sendelser.

Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.

Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-

greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre le-

gemsindgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra

og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter

§ 792 c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsva-

rer.

3.1.4. Fortrolighed

Retsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-

lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-

neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet til

deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.

Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-

trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret til

ukontrolleret brevveksling med forsvareren.

Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og

brevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse

med personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fra

at afgive forklaring som vidne.

Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må ske

ransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkte

og personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring

som vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokol-

ler er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med se-

nere ændringer.

EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-

tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-

stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-

klagede og forsvareren.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt

eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-

rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-

de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde til

at fravige dette.

3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-

ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-

loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,

gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-

lemsstaterne.

Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdes

med henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-

stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-

res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpeget

i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-

dighed er hjemmehørende.

Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-

svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse

af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældende

selv vælger en forsvarer.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-

res til anholdte personer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-

ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-

deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget er den 29. juli 2011 sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Joan-Søstrene, Foreningen Hjælp

Voldsofre, Landsorganisationen for kvindekrisecentre, Mødrehjælpen og

Offerrådgivningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Domstolsstyrelsen, Østre

Landsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet,

Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International

Joan-Søstrene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet, In-

stitut for Menneskerettigheder

Joan-Søstrene

har ikke bemærkninger

til forslaget.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvo-

katen bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis retten til advokatbi-

stand først indtræder fra sigtelsestidspunktet og ikke, når en person alene

er mistænkt.

Rigsadvokaten bemærker videre, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,

at et forslag om adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommu-

nikation ved anholdelse tillige indeholder regler om kontrol af de forhold,

hvorunder personer frihedsberøves.

Rigsadvokaten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at advokatens ret til

at være til stede under retsmøder efter forslaget ikke kan begrænses, hvor

hensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller

tredjemand undtagelsesvist gør det påkrævet.

Rigsadvokaten foreslår desuden, at forslaget ændres, således at frihedsbe-

røvede personers ret til snarest muligt at kommunikere med mindst én per-

son efter eget valg kan tilsidesættes, hvor f.eks. hensynet til efterforsknin-

gen måtte påkræve det.

Rigsadvokaten bemærker endelig, at forslagets forbud mod brug af beviser

indhentet i strid med tiltaltes ret til adgang til advokatbistand ikke synes at

være i overensstemmelse med princippet om rettens frie bevisbedømmelse.

Rigspolitiet

bemærker, at der bør tages højde for efterforskningsmæssige

hensyn i forbindelse med frihedsberøvede personers ret til at kommunikere

med en valgfri person snarest muligt efter frihedsberøvelsen, således at

denne adgang i visse tilfælde, hvor efterforskningen påkræver det, kan be-

grænses. Det kan eventuelt ske ved, at politiet på den frihedsberøvedes

vegne kan orientere tredjemand om tilbageholdelsen.

Advokatrådet

er positiv i forhold til at sikre minimumsstandarder i EU for

mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til frihedsberøvede

personers ret til at kunne kommunikere med tredjemand. Advokatrådet er

herunder positiv over for, at frihedsberøvede personer, der eventuelt skal

udleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dre, sikres advokatbistand i såvel den udstedende som den fuldbyrdende

medlemsstat.

Amnesty International

er positiv over for, at der med forslaget lægges op

til at indføre minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesa-

ger i EU, således at medlemsstaterne generelt lever op til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdighed retter-

gang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålet

med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

hver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan og

hvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-

sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er det

kun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-

standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærme

medlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordan

mistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæisk

arrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-

sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrke

den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager

som omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles mini-

mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og er

et nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derfor

efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011

fremkom forskellige tilkendegivelser vedrørende forslaget. En række lande

var kritiske over for elementer i forslaget, men de fleste lande støtter prin-

cipielt forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget, idet

man fra dansk side har forståelse for, at det er nødvendigt at justere forsla-

get på en række punkter.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen er senest blevet behandlet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Et grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 28. juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli

2011.

Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til

orientering forud for rådsmødet den 22. og 23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til

rettigheder, støtte og beskyttelse

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)275 endelig

Resumé

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstan-

darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-

telse har til formål at etablere fælles minimumsregler med henblik på at

skabe øget tillid til medlemsstaternes strafferetlige systemer og dermed fø-

re til et mere effektivt retligt samarbejde. Endvidere tager forslaget sigte

på at fremme respekten for grundlæggende rettigheder og nedbringe hin-

dringerne for borgernes frie bevægelighed. Det forventes, at formandska-

bet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 vil lægge op til en overordnet

drøftelse af forslaget. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-

hedsprincippet, da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i de-

cember 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager skal

styrkes.

Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-

lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-

sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.

Denne ret til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens, at

flere borgere bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat end

deres egen.

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse er en del af den offerpakke,

som Kommissionen fremsatte den 18. maj 2011. Ud over direktivforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder offerpakken et forslag til en forordning om gensidig anerken-

delser af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.

Forslaget til direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i

Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 (2001/220/RIA) om ofres stil-

ling i forbindelse med straffesager.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 vil

lægge op til en overordnet drøftelse af forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse konkretiserer de forpligtelser,

der allerede følger af Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001

(2001/220/RIA) om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Direktiv-

forslaget fastsætter herudover en række yderligere forpligtelser for med-

lemsstaterne i forhold til eksempelvis tolkning og oversættelse, underret-

ning mv.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2.

2.1. Anvendelsesområde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af direktivforslaget, at det gælder for fysiske personer, som

har lidt skade eller er påført følelsesmæssig lidelse eller økonomisk tab,

som følge af en forbrydelse, og familiemedlemmer til en person, hvis død

er forvoldt ved en forbrydelse.

2.2. Ret til information og rådgivning

Ifølge forslaget skal ofre, når de kontakter en kompetent myndighed, have

oplysninger om bl.a. hvordan de kan anmelde en forbrydelse, hvilke orga-

nisationer, de kan henvende sig til for at få støtte, samt hvilken form for

støtte, de kan få. Endvidere skal ofrene have oplysninger om, hvordan de

kan opnå beskyttelse, juridisk rådgivning og erstatning, ligesom de skal

have oplysninger om eventuelle frister og om muligheden for at klage, hvis

deres rettigheder tilsidesættes.

Ofre skal endvidere have ret til information om alle afgørelser, der afslut-

ter den straffesag, som er blevet indledt efter anmeldelse fra offeret, lige-

som de skal have ret til information, der sætter dem i stand til at forstå,

hvor langt straffesagen er kommet, og information om hvor og hvornår,

retssagen finder sted. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at et offer har

mulighed for at få meddelelse om løsladelsen af personer, der retsforfølges

eller er dømt for forbrydelser, der vedrører det pågældende offer.

Efter direktivforslaget skal ofre og deres familiemedlemmer vederlagsfrit

have adgang til hjælp i overensstemmelse med deres behov. Denne hjælp

skal bl.a. indebære rådgivning om adgang til statslige offererstatningsord-

ninger og information om offerets rolle i straffesager. Hjælpen skal endvi-

dere indebære information om eller henvisning til specialister på området,

psykologbistand og rådgivning om økonomiske og praktiske spørgsmål.

2.3. Ret til tolkebistand og oversættelse

Det fremgår af direktivforslaget, at ofre, der ikke forstår eller taler det

sprog, der anvendes under en straffesag, skal have ret til vederlagsfri tolk-

ning, når de udspørges hos de myndigheder, der forestår efterforskningen,

og hos de retlige myndigheder. Ofre skal endvidere have ret til tolkning

under alle retsmøder og forberedende retsmøder, de deltager i. Herudover

skal ofre – efter anmodning – have ret til vederlagsfri tolkning i overens-

stemmelse med deres behov og rolle under sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal ofre, der ikke forstår det sprog, der tales under en straffe-

sag, have ret til vederlagsfri oversættelse af anmeldelsen, af afgørelser, der

afslutter sagen, og af andre oplysninger, der er af afgørende betydning for

offerets udøvelse af sine rettigheder under straffesagen.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at der findes en fremgangs-

måde til at afgøre, om offeret har behov for oversættelse og tolkebistand,

og at ofre har ret til at prøve en afgørelse om, at der ikke er behov for tolk-

ning. Offeret skal endvidere have mulighed for at klage over kvaliteten af

tolkningen.

2.4. Ofres deltagelse i straffesager

Forslaget til direktiv indeholder en række bestemmelser om ofres deltagel-

se i straffesager. Det fremgår bl.a., at ofre skal have ret til at blive hørt un-

der straffesagen, og at de skal kunne tilvejebringe beviser.

Direktivforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at ofre skal

have ret til at få prøvet en afgørelse om ikke at rejse tiltale, og at de skal

have tilstrækkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode om

prøvelse af en sådan afgørelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne opstille standarder, som skal sikre, at

mægling og andre former for såkaldt ”genoprettende retfærdighed” kun

anvendes, hvis det er i offerets interesse, og offeret frivilligt har samtykket

heri. Inden offeret samtykker, skal den pågældende have fuldstændige og

objektive oplysninger om processen og de mulige resultater heraf. Det er

endvidere en forudsætning, at den mistænkte, den tiltalte eller lovovertræ-

deren har påtaget sig ansvaret for sine handlinger.

Medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til retshjælp og til godtgø-

relse af udgifter i overensstemmelse med procedurerne i national ret. Med-

lemsstaterne skal endvidere sikre, at offeret har krav på at få en afgørelse

om erstatning fra lovovertræderen inden en rimelig frist, medmindre natio-

nal ret indeholder bestemmelser om, at der skal ydes erstatning på anden

vis.

For så vidt angår ofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor

forbrydelsen har fundet sted, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse de vanskelighe-

der, dette måtte medføre. Det betyder bl.a., at myndighederne i den med-

lemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, skal have mulighed for at op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen og mulighed for

at anvende video- og telefonkonferencer ved afhøring af offeret. Herud-

over skal medlemsstaterne sikre, at ofre for en forbrydelse, der er begået i

en anden medlemsstat, under visse omstændigheder kan anmelde forbry-

delsen i den medlemsstat, hvor offeret har bopæl.

2.5. Beskyttelse af ofre

Ifølge forslaget til direktiv skal medlemsstaterne sikre, at der træffes for-

anstaltninger til at beskytte ofrene og deres familiemedlemmer mod bl.a.

gengældelse.

Det fremgår således af direktivforslaget, at medlemsstaterne gradvis ska-

ber de nødvendige betingelser for at undgå kontakt mellem ofre og tiltalte

eller mistænkte personer på steder, hvor ofrene har personlig kontakt med

offentlige myndigheder, herunder hvor straffesagen finder sted.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at ofrene udspørges uden unødigt

ophold efter en anmeldelse, at antallet af udspørgninger af offeret begræn-

ses, og at offeret – efter omstændighederne – ledsages af en advokat eller

en anden støtteperson. Desuden skal det sikres, at retlige myndigheder un-

der retssagen kan træffe egnede foranstaltninger til beskyttelse af ofres og

deres familiemedlemmers privatliv og fotografiske billeder, ligesom der

lægges op til, at medlemsstaterne tilskynder medierne til at træffe selvre-

gulerende foranstaltninger til at beskytte ofrenes privatliv, personlige inte-

gritet og personoplysninger.

2.6. Sårbare ofre

I direktivforslaget udpeges en række kategorier af ofre, der anses for at

være sårbare på grund af deres personlige egenskaber (børn og handicap-

pede personer) eller på grund af den forbrydelse, de er ofre for (ofre for

seksuel vold eller menneskehandel). Medlemsstaterne skal i den forbindel-

se sikre, at der foretages en individuel vurdering af alle ofre med henblik

på at afgøre, om de er særligt sårbare.

Sårbare ofre skal tilbydes en række særlige foranstaltninger såvel under ef-

terforskningen som under retssagen. De skal således bl.a. have tilbud om,

at udspørgning under efterforskningen foretages i særligt indrettede lokaler

og af særligt uddannede personer. Endvidere skal de under retssagen have

tilbud om foranstaltninger, der hindrer visuel kontakt mellem offeret og

den anklagede, herunder foranstaltninger som sikrer, at offeret kan høres i

retslokalet uden at være til stede. De skal desuden tilbydes foranstaltninger

som sikrer, at retsmødet kan finde sted uden tilhørere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis det sårbare offer er et barn, skal det herudover sikres, at afhøringer af

den pågældende, der er foretaget under efterforskningen, kan videooptages

og bruges som bevis under retssagen, ligesom det skal sikres, at der udpe-

ges en særlig repræsentant for offeret, hvis forældremyndighedsindehave-

ren er afskåret fra at repræsentere barnet. Efter direktivforslaget er et barn

en person under 18 år.

2.7. Uddannelse og koordinering

Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om, at medlemssta-

terne skal sikre, at personale hos politi, anklagemyndighed og retterne, der

har kontakt med ofre, får uddannelse i, hvordan ofre bør behandles. Tilsva-

rende skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de, der

tilbyder en hjælpetjeneste for ofre eller genoprettende retfærdighed, får

den nødvendige uddannelse.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de myndigheder, der arbejder

med eller yder hjælp til ofre, samarbejder med henblik på at sikre en koor-

dineret indsats over for ofre og med henblik på i videst muligt omfang at

reducere de negative konsekvenser af forbrydelsen, herunder den byrde for

offeret, der følger af kontakten med de strafferetlige myndigheder.

Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesager

Reglerne om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovens

kapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).

Det fremgår af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse af

straffelovens § 119, § 123, (forbrydelser mod den offentlige myndighed

mv.), § 210 (forbrydelser i familieforhold) §§ 216-223, §§ 224 eller 225,

jf. §§ 216-223 (forbrydelser mod kønssædeligheden), § 232 (blu-

færdighedskrænkelse), §237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), §§ 249 og

250, § 252, stk. 2, (forbrydelser mod liv og legeme), §§ 260 og 262 a

(forbrydelser mod den personlige frihed) eller § 288 (røveri), beskikker en

advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den

pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat kan dog i

visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover tilfælde, hvor den forurettede har været udsat for en af de overtræ-

delser, der er nævnt i § 741 a, kan retten, når særlige omstændigheder taler

for det, efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede, jf. § 741

a, stk. 4. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i visse sager

om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for

hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning. Desuden kan der

helt undtagelsesvis være tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold –

uanset sagens karakter i øvrigt – kan begrunde, at der beskikkes en bi-

standsadvokat.

Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kan

retten endvidere efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedes

nære pårørende, når særlige hensyn taler for det, jf. § 741 a, stk. 5. Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning, at der

foreligger helt særlige forhold, f.eks. at de pårørende skal vidne under be-

lastende omstændigheder eller i øvrigt har et særligt behov for bistand.

Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede eller, hvis

den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, dennes næ-

re pårørende om adgangen til at begære en advokat beskikket.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal

gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.

Efter retsplejelovens § 995 a kan retten give den forurettede fri proces, når

det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstat-

ningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser herfor.

Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor en

person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en

advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.

Der er i retsplejeloven fastsat nærmere regler om salær og godtgørelse for

udlæg til den beskikkede advokat.

3.2. Offerrådgivning

Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politiet

varetager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i alle landets

politikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med politiet, og poli-

tiet informerer således om rådgivningens eksistens og hjælper med at ska-

be kontakt mellem offer og offerrådgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offerrådgivningen har til formål at give personlig støtte til ofre for forbry-

delser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge om erstat-

ning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivningen kan

endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå med offeret i

retten, hvis der er behov herfor.

3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-

dens løsladelse

Efter retsplejelovens § 741 e vejleder politiet og anklagemyndigheden i

fornødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået ved

døden, dennes nære pårørende om vedkommendes retsstilling og om sa-

gens forventede forløb. Politiet skal endvidere informere den forurettede

om sagens gang.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at den forurettede i fornødent omfang skal

vejledes om f.eks. adgangen til at få påkendt erstatningskrav under straffe-

sagen, vedkommendes rettigheder efter offererstatningsloven, muligheder-

ne for at søge støtte i en offerrådgivning samt forurettedes rettigheder og

pligter som vidne under sagen. Herudover skal der bl.a. vejledes om væ-

sentlige forhold med hensyn til sagens videre behandling og om væsentlige

sagsskridt som f.eks. anholdelse, varetægtsfængsling og lignende.

Det fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 1, at bistandsadvokaten under-

rettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Den forurettede bliver

ikke selv underrettet om retsmøder, medmindre den pågældende skal møde

som vidne eller har nedlagt påstand om et erstatningskrav.

Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, 2. pkt., at retten meddeler den

forurettede en udskrift af dommen, hvis den pågældende har anmodet om

det. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at anklagemyn-

digheden ved underretning om tiltalen mv. oplyser forurettede om adgan-

gen til at få underretning om dommen, og at forurettede på en nem måde,

f.eks. telefonisk, ved anvendelse af en blanket eller via internettet, kan be-

stille domsudskriften enten gennem politiet eller anklagemyndigheden el-

ler direkte ved retten.

Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven mv. er der

indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g, hvoraf det fremgår, at

forurettede efter anmodning kan få underretning om gerningsmandens løs-

ladelse mv. i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved sædelighedsfor-

brydelser.

En anmodning om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-

ningsmanden taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er risiko

for hævn fra forurettedes side eller for chikane fra tredjemand.

3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.

Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 3, at den forurettede eller, hvis den

forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende skal un-

derrettes, hvis politiet beslutter at afvise en indgivet anmeldelse eller ind-

stille en påbegyndt efterforskning. Der er i retsplejeloven fastsat nærmere

regler om den forurettedes eller dennes nære pårørendes mulighed for at

påklage en sådan afgørelse til den overordnede anklagemyndighed.

Efter retsplejelovens § 724, stk. 1, skal den forurettede eller, hvis foruret-

tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved af-

gørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Den forurettede eller den-

nes nære pårørende har mulighed for at påklage en afgørelse om påtaleop-

givelse til den overordnede anklagemyndighed efter de nærmere regler

herom i retsplejeloven, men de pågældende har ikke mulighed for at klage

over en afgørelse om tiltalefrafald.

Ved nære pårørende forstås som udgangspunkt ægtefæller, samlevere,

børn og forældre, men efter omstændighederne vil også andre, f.eks. sø-

skende, kunne anses for at være nære pårørende.

3.5. Tolkebistand

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-

telse i retssager. Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget

er dansk, og at afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt

skal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornø-

dent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog i visse

tilfælde undlades.

For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §

149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.

Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsomkost-

ninger.

Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid fast-

sat, at udgifter til tolkning i straffesager afholdes af statskassen.

3.6. Forurettedes deltagelse i straffesager

Den forurettede kan som udgangspunkt, medmindre denne selv skal møde

som vidne, overvære retsmødet. Hvis den forurettede skal vidne i sagen,

følger det af retsplejelovens § 182, at vidnet ikke må overvære forklaringer

af andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet be-

stemmes af retten.

Den forurettede har ikke mulighed for at stille spørgsmål til tiltalte og vid-

ner, og den forurettedes bistandsadvokat har heller ikke mulighed for at

stille spørgsmål til andre end den forurettede.

Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så vidt

angår skyldsspørgsmålet. Hvis den forurettede har bevismateriale, som

denne ønsker fremlagt, må den forurettede rette henvendelse til anklage-

myndigheden og anmode om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen.

Det er dog altid anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den foruret-

tedes bevismateriale skal anvendes.

For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod altid

ret til selv at føre bevis i retten, herunder ret til at fremlægge dokumenter

af betydning for erstatningsfastsættelsen.

For så vidt angår muligheden for at optage forklaring fra offeret umiddel-

bart efter anmeldelsen af forbrydelsen følger det af retsplejelovens § 747,

at der bl.a. kan afholdes retsmøde, når det er påkrævet for at sikre beviser,

som ellers må frygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulem-

pe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.

Efter bestemmelsen kan et offer således afgive indenretlig forklaring forud

for domsforhandlingen, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for den

pågældende at komme til stede ved domsforhandlingen. Dette vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis den pågældende bor i et andet land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagen

Det følger af retsplejelovens § 193, at politiet eller anklagemyndigheden

underretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse

med et vidnes møde i en straffesag, og at retten i fornødent omfang bistår

vidnet.

Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i samarbejde

skal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med afgivelse af

forklaring for retten for den pågældende. Der kan f.eks. være tale om, at

sikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller visse vid-

ner, eller koordinering af nødvendig politibeskyttelse. Der kan bl.a. være

behov for særlige hensyn i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri, af-

presning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne, herunder

navnlig forurettede, efter en konkret vurdering må anses for særligt udsat

som følge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne af

den strafbare handling eller risiko for pression eller lignende.

I medfør af retsplejelovens § 856 kan retten, når særegne grunde taler for,

at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, beslutte, at tiltalte skal

forlade retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres.

Når tiltalte som følge af en sådan beslutning ikke har overværet afhøringen

af et vidne, skal den pågældende, når denne på ny kommer til stede i rets-

salen, have oplysninger om, hvem der har afgivet forklaring i vedkom-

mendes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår til-

talte. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oply-

ses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,

og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Endvidere

kan retten i helt særlige situationer beslutte, at et vidnets navn, stilling og

bopæl ikke må oplyses for tiltalte.

Herudover følger det af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af et

barn, som er optaget på video, kan benyttes som bevis under hovedfor-

handlingen. Det er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som be-

vis under domsforhandlingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12

år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder

barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhøring af

ældre børn kan anvendes som bevis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.8. Erstatning og sagsomkostninger

Ifølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-

statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i

den danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-

ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-

des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Efter lo-

vens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det omfang skaden godtgøres af

skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.

Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen er

anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-

fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-

ningslovens § 10.

Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles uden

medvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltalte

for den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-

sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-

myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,

hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.

En forurettet, der afgiver vidneforklaring under en straffesag, vil modtage

vidnegodtgørelse og eventuel godtgørelse til befordring og hotelophold ef-

ter reglerne i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til

lægdommere og vidner mv. med senere ændringer eller efter reglerne i be-

kendtgørelse nr. 724 af 15. september 1997 om ydelser til nordiske vidner

mv.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til direktiv fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-

des ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis direktivet fandt anvendelse i Danmark, er det vurderingen, at en gen-

nemførelse af det foreliggende direktivforslag ville have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Det gælder bl.a. i forhold til ofres ret til at få prøvet afgørelser om ikke at

rejse tiltale.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, da det som nævnt

er omfattet af det retlige forbehold. Hvis direktivforslaget fandt anvendelse

i Danmark, er det vurderingen, at forslaget ville have statsfinansielle kon-

sekvenser.

Høring

Forslaget til direktiv er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,

samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Rø-

de Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Offerrådgiv-

ningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Advokatrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Landsforeningen af

forsvarsadvokater, Offerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

Joan-Søstrene og Domstolsstyrelsen.

Østre Landsret, Vestre Landsret og Advokatrådet

har ikke haft be-

mærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Rigsad-

vokaten finder dog, at en række bestemmelser i forslaget i deres nuværen-

de udformning rejser en række spørgsmål i forhold til retsplejelovens be-

stemmelser og udmøntningen af disse. Således bør bestemmelsen, hvoref-

ter familiemedlemmer til et offer er omfattet af definitionen af et offer,

præciseres, således at alene det familiemedlem, som på tidspunktet for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dødsfaldet stod offeret nærmest, omfattes. Generelt forekommer definitio-

nen af et offer efter Rigsadvokatens opfattelse at være for bred.

Rigsadvokaten finder det desuden hensigtsmæssigt, hvis ofres mulighed

for at få meddelelse om, hvornår den person, der retsforfølges eller er ble-

vet dømt for den pågældende forbrydelse, løslades, begrænses på samme

måde som i retsplejelovens § 741 g. Det må således antages, at det typisk

vil være i sager, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet

indgår, og i sager om sædelighedsforbrydelser, at et offer vil kunne frygte

at møde gerningsmanden igen. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, så-

fremt forslaget blev begrænset til underretning om løsladelse mv. efter en-

delig dom, idet hensyn til den mistænkte og dennes interesse i fortrolighed

vedrørende private forhold samt til, at den pågældende (endnu) ikke er

fundet skyldig, med betydelig vægt taler for, at der ikke sker underretning

om løsladelse efter varetægtsfængsling.

Rigsadvokaten bemærker desuden, at forslagets bestemmelser om ret til

tolkning og oversættelse må formodes at ville indebære væsentligt øgede

udgifter til tolkning.

Om offerets ret til at blive hørt og til at tilvejebringe beviser bemærkes, at

der ikke er hjemmel hertil i retsplejeloven, og at Straffelovrådet i betænk-

ning 1485/2006 ikke fandt grundlag for at tildele offeret sådanne partsret-

tigheder under straffesagen.

Rigsadvokaten finder det desuden uhensigtsmæssigt, såfremt offerets ret til

prøvelse af afgørelser om ikke at rejse tiltale skal forstås således, at offeret

skal gives adgang til at klage over afgørelser om tiltalefrafald efter retsple-

jelovens § 724, stk. 1, idet en sådan afgørelse indebærer, at den sigtede an-

ses for skyldig.

Forslagets artikel 13 indeholder en bestemmelse, om at ofre, der deltager i

straffesager, skal have mulighed for at få godtgjort de udgifter, de har haft

i forbindelse med deltagelse i straffesagen, herunder udgifter i forbindelse

med deres tilstedeværelse under straffesagen. I den forbindelse bemærkes,

at en sådan bestemmelse indebærer en væsentlig udvidet adgang til godt-

gørelse i forhold til dansk ret og således må antages at medføre øgede ud-

gifter.

I forslaget opregnes en række særlige foranstaltninger, som sårbare ofre

skal tilbydes. Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det præciseres, i hvilket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfang sårbare ofre skal tilbydes disse foranstaltninger. Desuden bør defi-

nitionen af sårbare ofre gøres mere fleksibel.

Endvidere bemærker Rigsadvokaten, at retsplejelovens § 872 om anven-

delse af videoafhøring som bevis i retten i modsætning til direktivforslaget

som udgangspunkt kun gælder børn på 12 år eller derunder.

Endelig bemærker Rigsadvokaten generelt, at direktivforslaget ikke synes

at give mulighed for at skelne mellem ofre, der har været udsat for alvorli-

gere forbrydelser og ofre, der har været udsat for mindre alvorlige forbry-

delser, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

lægger vægt på, at det fortsat er

anklagemyndigheden, der tilrettelægger bevisførelsen mod tiltalte. Lands-

foreningen finder, at forurettedes advokat (bistandsadvokat) kun undtagel-

sesvist bør have adgang til at afhøre eller stille supplerende spørgsmål.

Landsforeningen bemærker om offerets ret til at påklage afgørelser om ik-

ke at rejse tiltalte, at forslaget på dette punkt ikke harmonerer med retsple-

jelovens § 741 c om bistandsadvokatens forbud mod at gøre forurettede

bekendt med visse dele af politiets materiale.

Endelig udtrykker landsforeningen betænkelighed ved udvidet brug af vi-

deoafhøringer under retssagen og ordninger, der i videre omfang udelukker

tiltalte og/eller offentligheden fra at overvære vidneafhøringen af foruret-

tede.

Offerrådgivningen

er positiv over for forslaget, idet forslaget samlet set

vil forbedre indsatsen for ofre og være af stor betydning for samarbejdet i

Victim Support Europe. Offerrådgivningen anbefaler, at den danske lov-

givning tilpasses, når direktivet er vedtaget.

Rigspolitiet

kan tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger, som er gengi-

vet ovenfor. Rigspolitiet bemærker desuden, at politiet i dag efter anmod-

ning kan udstede en bekræftelse af en anmeldelse til den forurettede, og at

det ikke klart fremgår, om forslaget indebærer en forpligtelse for politiet til

i alle tilfælde at udstede en sådan bekræftelse.

Endvidere bemærker Rigspolitiet, at forslaget om i størst muligt omfang at

anvende video- og telekonferencer, når forurettede har bopæl i en anden

medlemsstat, vil indebære væsentlige udgifter til etablering af udstyr mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Joan-Søstrene

er positiv over for forslaget, som vil medføre en klar for-

bedring af ofrenes retsstilling og formentlig også af deres sociale situation.

Joan-Søstrene finder desuden, at mange problemer for ofrene vil kunne lø-

ses, hvis bistandsadvokatordningen blev gjort obligatorisk. Endelig finder

Joan-Søstrene, at forslaget om, at offeret skal kunne påklage en afgørelse

om ikke at rejse tiltale, er positivt og nødvendigt.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at indsatsen over for

ofre for kriminalitet prioriteres højt, herunder at der søges udpeget sårbare

ofre. Instituttet finder, at den individuelle tilgang til vurderingen af, om et

offer er sårbart, er af stor betydning med henblik på bedst muligt at støtte

og beskytte ofre for kriminalitet.

Domstolsstyrelsen

bemærker om ofres ret til at blive hørt og fremkomme

med beviser, at forslaget kan medføre en ændring af den hidtidige proces-

måde i straffesager, og at en eventuel ændring af reglerne om behandling

af civile krav under straffesagen desuden må forventes at medføre forlæn-

get sagsbehandlingstid i straffesager med civile krav og et merarbejde for

domstolene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet for forslaget er

at fremme tilliden mellem medlemsstaterne, og at dette mål ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvorfor det er

vigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder. Forslaget vil tilnær-

me medlemsstaternes materielle regler om rettigheder for, hjælp til og be-

skyttelse af ofre for kriminalitet med henblik på at skabe gensidig tillid.

Kommissionen har endvidere anført, at et betydeligt antal unionsborgere

bor, arbejder og rejser rundt i EU og bliver ofre for kriminalitet, mens de

er i udlandet. Personer, der er i denne situation, kan have særligt svært ved

at få adgang til deres rettigheder, og straffesager kan medføre en yderligere

byrde for dem. Borgerne bør kunne regne med at få adgang til et minimum

af rettigheder overalt i EU.

Det er af de anførte grunde også regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været behandlet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Et grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 28.

juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om retten til information under straffesager*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2010) 392 endelig

Resumé

Direktivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender. Direktivforslaget har til formål at opstille minimums-

regler vedrørende mistænktes og tiltaltes ret til information under straffe-

sagen. Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig in-

formation om mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsple-

jen, retten til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anhol-

delse, retten til skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag

vedrørende fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information

om tiltalen og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke

at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som nævnt omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og det har

derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt

positivt indstillet over for forslaget. Der blev på rådsmødet den 2.-3. de-

cember 2010 opnået generel enighed om forslaget i Rådet. Det er forvent-

ningen, at formandskabet på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 vil for-

søge at opnå godkendelse af et kompromis med Europa-Parlamentet på de

sidste udeståender.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølge

formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og

16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-

delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-

gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-

der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser

i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens straf-

feretlige systemer. Hertil kommer, at gensidig anerkendelse kan nødven-

diggøre regler, der har til formål at beskytte mistænktes og tiltaltes ret-

tigheder.

I Stockholm-programmet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den

10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væsent-

ligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og borgernes

tillid i EU.

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes og

tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget i

Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig op-

fordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af mis-

tænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstaltninger

vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager, retten til

information om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk bistand, ret-

ten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse af svage el-

ler udsatte grupper.

Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direktiv-

forslag om ret til information under straffesager.

Forslaget blev drøftet på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. no-

vember 2010 og den 2.-3. december 2010, hvor der blev opnået enighed

blandt medlemsstaterne om en generel indstilling til forslaget. På rådsmø-

derne den 24.-25. februar, den 11.-12. april

og den 22.-23. september 2011

orienterede formandskabet om status for direktivforslagets behandling i

Europa-Parlamentet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den

baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvorefter

der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder inden

for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige anerkendel-

se af domme og retsafgørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten til

information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der fastsæt-

ter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse med

anholdelse.

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder regler

om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsplejen.

Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i med-

lemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten til at få

en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede tilfælde for-

pligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. Forslaget tager

således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har ret til en ad-

vokat. Forslaget tager dog sigte på i et vist omfang at regulere medlemssta-

ternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til in-

formation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direktiv-

forslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyr-

delse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).

Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til straffesager, der behandles af

forvaltningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af f.eks. konkur-

rencelovgivningen. Forslaget gælder dog i sådanne sager fra det tidspunkt,

hvor sagen indbringes for en domstol.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-

tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et enkelt

og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for strafferets-

plejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om retten

til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tiltalen og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne samt retten til tolkning

og oversættelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes i

forbindelse med en straffesag, skriftligt oplyses om sine processuelle ret-

tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herunder

retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsen skal

udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.

Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundtligt

om rettighederne på et sprog, vedkommende forstår, hvis den skriftlige

meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der skal

imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på et re-

levant sprog.

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er gen-

stand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, mod-

tager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår af

Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og

procedurerne

for

overgivelse

mellem

medlemsstaterne

(2002/584/RIA).

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt person

modtager tilstrækkelig information om sigtelsen og tiltalen for at sikre en

retfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse, in-

deholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Der skal

endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse af de

faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herunder

tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse i lov-

overtrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juridiske

vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, den mis-

tænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal informati-

onen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følelsesmæssi-

ge evner.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i sa-

gens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-

fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennes ad-

vokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er relevante

for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at der

mindst én gang gives personen eller dennes advokat adgang til aktindsigt i

alle væsentlige bevismidler med henblik på forberedelse af forsvaret og for

at sikre en retfærdig rettergang.

Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for at

undtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan således ske fravi-

gelse af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter kan medføre alvor-

lig risiko for en anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det er

strengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en mis-

tænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget læg-

ger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal endvi-

dere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til rådig-

hed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den relevante in-

formation.

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af med-

arbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørende

protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992

med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun kan forstå, skal underrettes om grun-

dene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod den

pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen stiller

ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at

underretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en per-

son er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra a), end

den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK artikel 5,

stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om, dels hvilken

handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angivelse af hvilke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig være tilstrække-

ligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit forsvar, men detalje-

ringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete omstændigheder.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at forbe-

rede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straffesag

skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger mod

f.eks. tiltalen bedømt.

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) indebæ-

rer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til aktind-

sigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i

sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten alene

gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af Domstolens

praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret bekendt med

alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten til aktindsigt

kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed eller beskyttelse

af vidner og andre.

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøring

udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ikke

er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er

iagttaget.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest mu-

ligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tidspunk-

tet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er iagtta-

get.

For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer retsple-

jelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal indehol-

de oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kende-

tegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det forhold, der

rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde

og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendige for en tilstrækkelig

og tydelig beskrivelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden uden

ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkynder kopi

af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med forkyndelse af

indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for tiltalte, skal

anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til tiltalte i anbefalet

brev.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

Retsplejelovens §§ 729 a-c indeholder regler om den sigtede og forsvare-

rens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågældende fort-

sat er under behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsvare-

ren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan gø-

re sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af retsple-

jelovens § 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed, sagens

opklaring eller tredjemand) og § 856 (bl.a. hensynet til et vidnes sikker-

hed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren ikke at

overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes, at ko-

pierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren har

adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilveje-

bragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udle-

veret kopi af materialet i det omfang, det uden ulempe kan kopieres. For-

svareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materi-

ale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet giver

samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-

læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget

fra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-

tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-

gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg kan ud-

strækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter an-

modning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførsler i

retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte be-

stemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmodning

udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befrygtes, at

kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvide-

re efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,

som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. An-

modningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4. Po-

litiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigtede,

hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begrænsning

i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen eller et

retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, eller hvis

sagen afsluttes ved tiltalefrafald.

Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-

modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-

des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at der

kan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,

statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-

forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysninger

om politiets efterforskningsmetoder.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke træf-

fes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagel-

sen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvareren eller

sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet, hvis hen-

synene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af materialet.

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-

formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-

stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.

Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-

holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal under-

rettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkom-

mende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham

eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen inde-

bærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at over-

sætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i ret-

ten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslå-

et, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under selve ho-

vedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbindelse med

straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at retten til tolke-

bistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en retssag, som det er

nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en retfærdig rettergang.

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtrykke-

ligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk. 2, at

politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen og

tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5 og 6

(jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sigtede/den

anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-

telse i retssager.

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.

Retsplejeloven indeholder endvidere regler om, at en sigtet eller tiltalt per-

son skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådighed.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets eller

tiltaltes ret til at få beskikket en advokat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Udleveringsloven

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af den

kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med

sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrestordre og

om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at blive overgi-

vet til den udstedende judicielle myndighed.

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Udleveringsloven in-

deholder ikke regler om retten til information for personer, hvis sag har

tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Udleveringsloven

indeholder endvidere ikke særlige regler om retten til aktindsigt i forbin-

delse med behandlingen af en udleveringssag.

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i

retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-

sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-

bejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, retten

til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-

takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-

levante konsulære myndigheder.

Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk og arabisk.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V og derfor om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-

deres forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel til-

pasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæste

personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gælder

navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte ret-

tigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville

have mindre statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty International, Institut

for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Politiets Efterret-

ningstjeneste og Politiforbundet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af forsvarsadvokater

Retspolitisk Forening.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikrer

et samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.

For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesager

finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksibelt un-

der behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner på områ-

det, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemærkes bl.a.,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse med en anhol-

delse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen, kan give

anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder. Det anføres

endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overvejes for så vidt

angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er et effektivt rets-

middel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modtaget den i direk-

tivet forudsatte information. Det anføres endelig, at eventuelle vejledende

standardformuleringer, som der med forslaget lægges op til, bør afpasses

de nationale systemer.

Rigspolitiet

har oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark,

ville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer i

Rigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til in-

formation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse og

processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et ikke ubetyde-

ligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets varetægt, og at

anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a., at der er tale om et vigtigt

initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes og tiltaltes

processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at forslaget over-

ordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelse af mistænk-

tes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder endvidere, at det

er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges at sikre, at der etab-

leres procedurer til konstatering af, at al information er udleveret til den

mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektive retsmidler, hvor den

relevante information ikke er modtaget.

Advokatrådet

er generelt positivt indstillet over for, at der fastsættes

mindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-

cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-

holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herunder

retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

er positiv i forhold til at sikre, at

den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med anhol-

delse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, at en

mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og få

oversat bestemte dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettigheder

præciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disse

minimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag indebærer,

at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederne forud for

det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retsplejelov er sigtet.

Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret til

aktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk. 1,

jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen, og retten til aktindsigt er

løbende under efterforskningen. Den sigtedes rettigheder er på dette punkt

bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivforslaget

lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennemførelse af

direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere end den danske

retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere forringelser af den sigte-

des adgang til aktindsigt.

Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direktiv-

forslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.

Retspolitisk Forening

hilser forslaget velkomment. Ud fra tanken om

menneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelse

vigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte omfat-

ter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, som ud-

over national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention og ofte pådømmes af Den Europæiske Menneskerets-

domstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der i den hen-

seende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regelsæt på en

række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkter udtrykkelig

lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekommer helt indly-

sende og rimelige med hensyn til information i forbindelse med straffesa-

ger. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæiske Menneske-

retskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret på den situation,

og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettigheder mv. fremgår

af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. Foreningen finder imid-

lertid anledning til at foreslå, at der allerede nu på nationalt plan gennem-

føres de fornødne lovændringer. I den forbindelse nævnes aktindsigt i sa-

gens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, der i praksis som altover-

vejende hovedregel administreres således, at en sigtet/tiltalt ikke må over-

leveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til at gennemse dem under

forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på dette område vil efter for-

eningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelse for de involverede par-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter og er samtidig principielt i bedre overensstemmelse med, at det er den

sigtede eller tiltalte, straffesagen retter sig imod.

6. Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-

forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-

slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder for

enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger om

rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt for at

have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke i til-

strækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig er

væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket fø-

rer til forskellige standarder i EU.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne i for-

slaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet.

Forslaget er blevet behandlet i Europa-Parlamentets Libe-udvalg, der

umiddelbart er positivt indstillet over for forslaget, men den 17. marts

2011 har fremsat en række ændringsforslag. Det er bl.a. foreslået at udvide

anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser, således at de ret-

tigheder, som forslaget omhandler, ikke kun skal gælde i forbindelse med

anholdelser, men også i forbindelse med andre former for frihedsberøvel-

ser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets ændringsforslag har indgået i trilogforhandlinger

mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været behandlet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets partier den 19. september

2011 til orentering forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om uddannelsen af retsvæse-

nets aktører i EU

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

De foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejser

derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det polske

formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om uddannelse

af aktørerne i retsvæsenet i EU. I udkastet fremsættes en række opfor-

dring-er til medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at sikre det

overordnede mål, at halvdelen af retsvæsenets aktører i EU kan deltage i

uddannelse inden 2020. Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 med

henblik på vedtagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til meddelelsen. Fra dansk side forven-

ter man at kunne tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Baggrund

Uddannelse af europæiske aktører i retsvæsenet har i de senere år været i

fokus som et vigtigt værktøj til at opbygge gensidig tillid mellem aktørerne

inden for retsvæsenet. Dommeres, anklageres og advokaters kendskab til

fællesskabsretten er af stor betydning for den korrekte anvendelse af fæl-

lesskabslovgivningen.

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-

cember 2009, at der skal ske en øget og systematisk indsats for at uddanne

alle aktører inden for retsvæsenet.

Som opfølgning på Stockholm-programmet udsendte Kommissionen i ok-

tober 2010 et spørgeskema, der omhandlede uddannelse i EU-ret af aktører

i retsvæsenet.

Kommissionen har på baggrund af de indkomne svar i september 2011

fremlagt en meddelelse om opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen blev præsenteret på Rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 22.-23. september 2011.

Det polske formandskab har efterfølgende udarbejdet et udkast til råds-

konklusioner om uddannelse af aktører i retsvæsenet i EU. Udkastet til

rådskonklusioner forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender)

den 27. – 28. oktober 2011 til vedtagelse. Det bemærkes, at det klare ud-

gangspunkt er, at det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for uddannelse

af anklagemyndigheden og retssektoren.

Indhold

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner om

uddannelsen af aktørerne i retsvæsenet i EU. Det fremgår således bl.a. af

konklusionerne, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til:

at sikre, at uddannelse i gældende EU-ret integreres systematisk i

grunduddannelsen for retsvæsenets aktører og afspejler, hvordan

national og europæisk lovgivning spiller sammen og påvirker deres

daglige arbejde.

at sikre, at retsvæsenets aktører, særligt dommere og anklagere, får

mindst en uges uddannelse i gældende EU-ret og retsakter i løbet af

deres karriere.

at medlemsstaternes nationale organer med ansvar for uddannelsen

af dommere, anklagere og ansatte ved domstolene gives mulighed

for at udvide uddannelse i EU-retten og i de nationale retssystemer,

og at uddannelse gøres tilgængeligt på lokalt, regionalt og nationalt

plan.

Endvidere fremgår det af konklusionerne, at Rådet opfordrer Kommissio-

nen til:

at videreudvikle den del af den europæiske e-justice portal, som

vedrører uddannelse, herunder skabe adgang til såkaldt e-

undervisning (dvs. undervisning via internettet) udviklet af med-

lemsstaterne via e-justice portalen,

at stille yderligere finansiel støtte til rådighed for uddannelse af ak-

tørerne i retsvæsenet i EU,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at indføre et nyt to-ugers udvekslingsprogram for nye dommere og

anklagere, som skal medvirke til, at dommere og anklagere fra be-

gyndelsen af deres karriere får forståelse for og engagerer sig fuldt

ud i det europæiske aspekt af deres rolle, og at de får mulighed for

at få kendskab til andre medlemsstaters retssystemer.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om uddannelse af aktørerne i retsvæsenet i EU vil ik-

ke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til rådskonklusionerne.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklu-

sioner.

Europa-Parlamentet

Rådskonklusionerne skal ikke behandles af Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Udkast til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt for Folketing-

ets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rapport om anvendelsen af Rådets og medlems-

staternes resolution om oprettelse af et netværk for lovgivningssamar-

bejde mellem Den Europæiske Unions justitsministerier

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det pol-

ske formandskab har i samarbejde med Frankrig, der administrerer net-

værket for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions

justitsministerier, udarbejdet en rapport om anvendelsen af netværket. Ud-

kastet til rapport forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 27.-28. oktober 2011 med henblik på godkendelse. Sagen rej-

ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

meddelelsen. Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig udkastet

til rapport.

1. Baggrund

Medlemsstaterne vedtog i 2008 en resolution om oprettelse af et netværk

for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions justitsministe-

rier.

Netværket har til formål at forbedre adgangen til den information, som

EU-medlemsstaternes justitsministerier er i besiddelse af om gældende

lovgivning, om retssystemer og større reformprojekter på retsområdet.

Deltagelse i netværket sker på frivilligt grundlag.

Netværket har særligt til formål at gøre det muligt efter anmodning at give

medlemsstaterne sammenhængende og ajourført information inden for ud-

valgte emner, at give adgang til resultaterne af sammenlignende juridiske

undersøgelser, som medlemsstaternes justitsministerier har foretaget på

retsområder, der generelt hører under disse ministeriers kompetencer, og at

få kendskab til større reformprojekter på retsområdet, således at den fortro-

lighed, der gælder for medlemsstaternes respektive organer, respekteres.

Ifølge resolutionen om oprettelsen af netværket skal Rådet tage anvendel-

sen af netværket op til revision senest tre år efter vedtagelsen. I forbindelse

med revisionen bør Rådet bl.a. se på udviklingsprocessen, administrations-

reglerne, de opnåede resultater, netværkets funktion i praksis, netværkets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansielle situation og muligheden for at give bl.a. tredjelande adgang til

information, der allerede er tilgængelig i netværket.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 for-

ventes formandskabet at fremlægge et udkast til rapport om anvendelsen af

lovgivningsnetværket med henblik på Rådets godkendelse.

Indhold

Rapporten indeholder en række konklusioner og anbefalinger af nye initia-

tiver til at forbedre lovgivningsnetværket.

Bl.a. konkluderes det, at netværket siden oprettelsen i 2008 har medvirket

til at sikre, at de enkelte medlemsstaters justitsministerier får bedre adgang

til at udveksle viden om gældende national ret, opbygningen af de nationa-

le retssystemer og erfaringerne med gennemførelsen af større reformer.

Der lægges herudover op til, at de interne retningslinjer for netværket skal

revideres med henblik på at sikre netværkets forsatte udvikling og tilpas-

ning til den moderne kommunikations- og informationsteknologi.

Endvidere lægger rapporten op til, at det bør overvejes, om netværket

fremover skal have status som en juridisk person, dvs. en retslig enhed, der

kan være part i et retsforhold. Netværket har ikke i dag status som en juri-

disk person, men understøttes i stedet af en administrator (Frankrig), der er

ansvarlig for den administrative og tekniske drift.

Endelig opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje den

fremtidige finansiering af netværket.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Udkastet til rapport rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig rapporten.

Europa-Parlamentet

Rapporten skal ikke behandles af Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Udkastet til rapport har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: SIS II – statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 27.-28. oktober 2011 at orientere om status for SIS II-

projektet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold nærhedsprincippet. Sagen

om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-

over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-

sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden

for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),

hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen af

SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret sta-

tusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklin-

gen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse af

milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en ræk-

ke rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blev

rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-

nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af

SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status for

SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig samlet

overordnet tidsplan for projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-

kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdiggø-

relse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til og

med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages test

af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen på disse tests

vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og en mere

omfattende test, som

på nuværende tidspunkt

forventes afsluttet i midten

af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af

testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II

forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013.

Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af

systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere

end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-

budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet

som følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 orienterede Kommissionen om

status for projektet.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige sam-

arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige

og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december

2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om op-

rettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,

3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden

seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne

foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-

gelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 at orien-

tere om status for projektet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gælden-

de dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for spørgsmålet om status for

SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om frem-

skridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har senest været forelagt for Folketingets partier den 19. september

2011 til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Ministermøde mellem EU og Vestbalkan

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Det polske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 at orientere om drøftelserne

på ministermødet mellem EU og Vestbalkan den 3.-4. oktober 2011. Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side for-

venter man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

EU holder løbende møder med tredjelande, herunder landene på Vestbal-

kan, vedrørende retlige og indre anliggender.

Det polske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 27.-28. oktober 2011 at orientere om drøftelserne på mini-

stermødet mellem EU og Vestbalkan den 3.-4. oktober 2011 i Ohrid (Ma-

kedonien).

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om status for følgende aktuelle

emner, der blev drøftet på mødet mellem EU og Vestbalkan:

Samarbejdet om visumliberalisering.

Samarbejdet om migrationsspørgsmål.

Samarbejdet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder

menneskehandel.

Samarbejdet om bekæmpelse af korruption.

Samarbejdet om gensidig retshjælp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Ministermøde mellem EU og Rusland (PPC)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Det polske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 at orientere om drøftelserne

på ministermødet mellem EU og Rusland i Det Permanente Partnerskabs-

råd (PPC) den 10.-11. oktober 2011. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Fra dansk side forventer man at kunne tage oriente-

ringen til efterretning.

Baggrund

EU holder løbende møder med tredjelande, herunder Rusland, vedrørende

retlige og indre anliggender.

Det polske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 27.-28. oktober 2011 at orientere om drøftelserne på mini-

stermødet mellem EU og Rusland i Det Permanente Partnerskabsråd (PPC)

den 10.-11. oktober 2011 i Warszawa.

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om status for følgende aktuelle

emner, der blev drøftet på mødet mellem EU og Rusland:

Samarbejdet om visumliberalisering.

Samarbejdet om migrationsspørgsmål.

Samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Samarbejdet om gensidig retshjælp.

Samarbejdet om bekæmpelse af narkotikakriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Status på det fælleseuropæiske asylsystem (CE-

AS)

Sagen er ikke omfattet af forbeholdet,

da der er tale om en drøftelse.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forelagt forud for rådsmødet

den

22. – 23. september 2011

er markeret med kursiv.

Resumé:

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet den 27. – 28. ok-

tober 2011 forventes formandskabet med henblik på at skabe fremdrift i

forhandlingerne om CEAS at lægge op til en drøftelse af muligheden for at

etablere en asylevalueringsmekanisme til brug for evalueringen af asyl-

retsakternes gennemførelse i medlemsstaterne, og med henblik på at yde

støtte til asylsystemer, der er under særligt pres. Drøftelsen har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-

cippet er ikke relevant for sagen. Regeringen kan overordnet støtte etable-

ringen af en asylevalueringsmekanisme med henblik på at fremme for-

handlingerne om CEAS, herunder Dublin-forordningen.

1. Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for

retlige og indre anliggender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Eu-

ropæiske Råd i november 2004 fremgår, at formålet med anden fase af det

fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asylprocedure og en

ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse.

Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventio-

nen og andre relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig

evaluering af de retsinstrumenter, der er vedtaget i første fase. Kommissi-

onen opfordres til at afslutte evalueringen af retsinstrumenterne fra første

fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne

for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.

Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det

Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførs-

len af anden fase af det europæiske asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-

dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirek-

tivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af ”EURODAC” til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af

Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) og

forslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere

(modtagelsesdirektivet) (KOM2008) 815).

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om

oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (Asylstøttekontoret)

(KOM(2009) 66).

Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslut-

ning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Eu-

ropæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 for så vidt angår inddra-

gelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltninger og ændring af

finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM

2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden

til Asylstøttekontoret.

Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med for-

slag til et fælles EU-program for genbosætning: KOM(2009) 447 om op-

rettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med

forslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om opret-

telse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en

del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-

strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles

EU-program for genbosætning).

Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det

tilhørende forslag om ændring af den europæiske flygtningefond og

Kommissionens forslag til et fælles EU-program for genbosætning betrag-

tes generelt som delelementer af anden fase af det fælles europæiske asyl-

system.

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de

sidste to forslag på asylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæiske asylsystem: 1) forslag til direktiv om fastsættelse af mini-

mumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en

sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet)

(KOM(2009) 551) og 2) forslag til direktiv om minimumsstandarder for

procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international

beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009) 554).

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli

2010 blev formandskabets foreslåede prioritering af fire retsakter på områ-

det drøftet af de øvrige medlemsstater. De fire retsakter er Dublin- og EU-

RODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet og forslaget om at

udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til at

omfatte personer med international beskyttelse.

Kommissionen fremsatte den 1. juni 2011 nye ændringsforslag til modta-

gelses- og asylproceduredirektivet, og i rådskonklusionerne vedtaget på

rådsmødet den 9.-10. juni 2011 bekræftede medlemsstaterne deres enga-

gement i etableringen af et fælles europæisk asylsystem inden udgangen af

2012.

På det uformelle rådsmøde i Sopot den 18. juli 2011, drøftede medlemssta-

terne muligheden for at oprette en særlig asylevalueringsmekanisme med

henblik på at skabe fremdrift i forhandlingerne om CEAS, herunder Dub-

lin-forordningen. Formålet med mekanismen ville være at evaluere gen-

nemførelsen af de forskellige asylretsakter i medlemsstaterne, at yde støtte

til medlemsstaternes asylsystemer og i det hele taget at understøtte den

gensidige tillid mellem medlemsstaterne. Der blev peget på ønsket om, at

det europæiske asylstøttekontor (EASO) gives en central rolle i varetagel-

sen af evalueringen, herunder med bistand fra Kommissionen.

Endvidere blev muligheden for at oprette en asylevalueringsmekanisme

drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.- 23. september

2011.

På rådsmødet

den 27.– 28. oktober 2011

forventes det polske formandskab

lægge op til en mere udførlig drøftelse blandt medlemsstaterne om mu-

ligheden for at etablere en asylevalueringsmekanisme og det nærmere

indhold heraf, herunder i hvilket omfang denne skal kobles til en suspensi-

onsmekanisme i Dublin-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis

KOM(2008) 825,

KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)

Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning

343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indgi-

vet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”EURODAC” til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af

Dublin-konventionen (EURODAC-forordningen).

Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effekti-

vitet samt at øge beskyttelsesniveauet for ansøgere om international be-

skyttelse. Med ændringsforslagene er der foreslået indført en suspensi-

onsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-overførsler i forhold til

lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-forordningen

indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed

større vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre infor-

mation til alle ansøgere om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed

for opsættende virkning ved klage.

Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme, der er det væ-

sentligste udestående i rådsregi. Suspensionsmekanismen

har blandt andet

været foreslået

erstattet af en nødmekanisme, der indeholder flere elemen-

ter, herunder om varsling og dokumentation af problemstillingen. Der er

fortsat ikke opnået enighed om en sådan mekanisme i rådsregi.

Det aktuel-

le forslag om etablering af en asylevalueringsmekanisme fremsættes af det

polske formandskab med henblik på at fremme forhandlingerne af asyl-

retsakterne, herunder Dublin-forordningen.

Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder

hovedsageligt tekniske ændringer, herunder af hensyn til regler om databe-

skyttelse og muligheden for at medlemsstaterne ved én søgning kan få fle-

re informationer end hidtil. Med ændringsforslaget fra 10. september 2009

foreslog

Kommissionen at give retshåndhævende myndigheder adgang til

oplysningerne i EURODAC,

hvilket dog udgik af det reviderede ændrings-

forslag af 11. oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af ønske fra medlemsstaterne vil Kommissionen genoverveje

muligheden for at fremsætte et ændret forslag, hvorved der gives retshånd-

hævende myndigheder adgang til oplysningerne i EURODAC.

Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815

og KOM(2011) 320)

Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til modtagelsesdirektivet

den 1. juni 2011.

Ændringsforslaget omfatter forslag til ændring af det eksisterende direktiv

2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asyl-

ansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).

Kommissionen fremsatte oprindeligt i oktober 2009 ændringsforslaget til

modtagelsesdirektivet indeholdende blandt andet forslag om at øge den

økonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau

med medlemsstatens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til ar-

bejdsmarkedet for asylansøgere i den medlemsstat, hvori den pågældende

opholder sig, således at der gives adgang på arbejdsmarkedet efter en peri-

ode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om international

beskyttelse.

Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man

på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte nye

ændringsforslag til modtagedirektivet.

Ændringsforslaget fremsat den 1. juni 2011 ses umiddelbart at tage højde

for en del af kritikken fra medlemsstaterne. Forslaget lægger således op til

en adgang til arbejdsmarkedet efter seks måneder fra indgivelsen af en

asylansøgning, hvis der ikke er truffet afgørelse i asylsagen i første instans,

og efter tolv måneder, hvis der er tale om en kompliceret sag. Videre skal

økonomiske ydelser til asylansøgerne sikre muligheden for, at asylansøge-

re kan forsørge sig selv. Hvis niveauet for økonomiske ydelser til asylan-

søgere er forskelligt fra det, der tildeles egne statsborgere, skal dette behø-

rigt begrundes. Derudover kan fremhæves, at der er indført en udvidet fa-

miliedefinition (gifte mindreårige, adskilt fra deres ægtefælle), skærpede

regler om frihedsberøvelse af asylansøgere, samt hensyn til sårbare perso-

ner med særlige behov og til barnets tarv for så vidt angår indkvartering.

Formandskabet har foreslået en definition af familiemedlemmer, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmer overens med definitionen i Flygtningedefinitionsdirektivet, samt

kernefamiliebegrebet.

Sagen om det oprindelige forslag har været forelagt i den nationale proce-

dure. Grundnotat om ændringsforslaget af 1. juni 2011

er oversendt til

Folketinget.

Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af

minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver

international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (flygtninge-

definitionsdirektivet).

Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisteren-

de direktiv. Der er dog en række tekniske ændringer i forslaget, og forsla-

get indfører i det væsentlige samme rettigheder for personer, der opfylder

betingelserne for at være flygtning henholdsvis har ret til subsidiær beskyt-

telse.

Formandskabet

er i de afsluttende forhandlinger

med Europa-Parlamentet,

og det forventes, at direktivet kan vedtages under polsk formandskab.

Sagen har været forelagt i den nationale procedure.

Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554

og KOM(2011) 319)

Kommissionen fremsatte et nyt ændringsforslag til asylproceduredirektivet

den 1. juni 2011.

Forslaget indeholder forslag til ændring af det eksisterende direktiv

2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og frata-

gelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirektivet). Det

oprindelige forslag fra oktober 2009 indeholdt en lang række ændringer,

som for de flestes vedkommende dels gav flere rettigheder for asylansøge-

ren, dels ville kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.

Kommissionen tilkendegav på rådsmødet den 8.-9. november 2010, at man

på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger ville fremsætte et nyt

ændringsforslag til asylproceduredirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det ændrede forslag søger at tage højde for medlemsstaternes bekymringer

over risikoen for øgede ressourcebehov og længere sagsbehandlingstid ved

det oprindelige forslag. Forslaget lægger blandt andet op til en ændring af

bestemmelserne om hensyn til ansøgere, som vurderes at have behov for

særlige asylprocedurer, pligten til at videreuddanne sagsbehandlere i asyl-

fasen, fristen for at træffe afgørelse i første instans indenfor seks måneder,

med mulighed for forlængelse til tolv måneder, fristen på 72 timer for re-

gistrering af asylansøgere, en højere grad af informationsforpligtelse over

for asylansøgere, pligten til at tilbyde asylansøgere medicinske undersø-

gelser, hvis der er mistanke om tortur eller overgreb, klageadgang over alle

afgørelser, samt en indskrænket adgang til at anvende den accelererede

procedure.

Grundnotat om det oprindelige forslag er oversendt til Folketinget. Grund-

notat om ændringsforslaget af 1. juni 2011 vil blive oversendt snarest mu-

ligt.

Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009)

456)

Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissio-

nens meddelelser KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et

ændringsforslag til Den Europæiske Flygtningefond (ændringsforslag til

beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblik på fra år til år at

kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer

der udløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk sam-

arbejde mellem medlemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordi-

neres af det europæiske asylstøttekontor.

Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Asylstøttekontoret

(EASO)

(KOM(2009) 66)

Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme

af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev

opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet den 30. november

2009.

Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning

(EU) Nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tekontor. Forslaget om beslutning om ændring af den europæiske flygtnin-

gefond med henblik på omfordeling af midler fra denne til asylstøttekonto-

ret er vedtaget samtidig.

På bestyrelsens første møde den 25. november 2010 på Malta blev neder-

landske Rob Visser udpeget som administrerende direktør for Asylstøtte-

kontoret. Asylstøttekontoret blev etableret den 19. juni 2011 og har sit sæ-

de på Malta.

Asylstøttekontoret indgik den 1. april 2011 en aftale med de græske myn-

digheder om operationalisering af den græske migrationshandlingsplan.

Bistand til genopbygningen af migrationssystemet i Grækenland er Asyl-

støttekontorets første væsentlige opgave.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggen-

der deltager Danmark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte

forslag, der alle er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter

Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hverken bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende

Dublin- og Eurodac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte

med at være tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt

grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommissionen inden 30

dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-

dringerne i sin lovgivning.

Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori

der er redegjort nærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende

dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor.

Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, det oprinde-

lige forslag til ændring af modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af

den Europæiske Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet

den 4.-5. juni 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbo-

sætningsprogram henvises til notater forud for rådsmødet den 30. novem-

ber 2009.

Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til notater forud for

rådsmødet den 2.-3. december 2010.

Vedrørende det oprindelige forslag til ændring af asylproceduredirektivet

henvises til grundnotat oversendt til Folketinget den 18. maj 2010.

Grundnotat om det reviderede forslag til modtagelsesdirektivet er over-

sendt til Folketinget den 14. september 2011.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan

overordnet støtte etableringen af en asylevalueringsmeka-

nisme med henblik på at fremme forhandlingerne om etablering af det fæl-

les europæiske asylsystem, herunder Dublin-forordningen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes overordnet at kunne støtte etableringen af en

asylevalueringsmekanisme med henblik på at fremme forhandlingerne om

CEAS.

Der henvises

i øvrigt

til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere be-

handlet, jf. ovenfor under punkt 3.

6. Høring

Sagen har senest været i

skriftlig høring i

Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 3. oktober

2011 forud for

rådsmødet den

27.- 28. oktober

2011.

Dansk Flygtningehjælp har forud for rådsmødet den 9.-10. juni bemærket,

at de finder det positivt, at Danmark vil arbejde for en mekanisme, der kan

forudse og afværge situationer som den i Grækenland, men mener dog at

dette bør følges af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvor forebyg-

gelse og afværgelse ikke virker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette synspunkt støttes af Amnesty International, idet de understreger be-

hovet for fortsat at kunne suspendere Dublin-overførsler i tilfælde, hvor et

asylsystem ikke fungerer, og hvor der er risiko for menneskerettigheds-

krænkelser. AI bemærker endvidere i forhold til EASOs rolle, at der gerne

ses en større inddragelse af NGOerne i arbejdet med at fastlægge de ob-

jektive og operative kriterier for, hvornår en medlemsstat har brug for

støtte. Regeringen opfordres endvidere til at støtte bestemmelsen i asyl-

proceduredirektivet, som giver en udvidet adgang til lægelige undersøgel-

ser af asylansøgere, og til at støtte bestemmelsen om adgangen til ar-

bejdsmarkedet i modtagelsesdirektivet.

7. Europa-Parlamentet

Da der er tale om en

politisk drøftelse,

skal Europa-Parlamentet ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en politisk drøftelse, har nærhedsprincippet ikke rele-

vans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en

politisk drøftelse

er spørgsmålet om statsfinansielle

eller samfunds-økonomiske konsekvenser ikke relevant.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om status på arbejdet med det fælles

europæiske asylsystem i notat forud for rådsmødet den 30. november

2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, forud for rådsmødet den

11.-12. april 2011,

forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011.

Sagen blev

endvidere forud for rådsmødet den 22.- 23. september 2011 forelagt for

Folketingets partier den 19. september 2011 til orientering.

Forud for

rådsmødet den 2.-3. december 2010 blev der desuden orienteret herom

sammen med en status for forhandlingerne af retsakterne på indvandrings-

området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, EURO-

DAC-forordningen, det oprindelige forslag til ændring af modtagelsesdi-

rektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygt-

ningefond kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5.

juni 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er senest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af

et europæisk asylstøttekontor og et fælles europæisk genbosætningspro-

gram forud for rådsmødet den 30. november 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er senest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirek-

tivet forud for rådsmødet den 2.-3. december 2010.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er senest blevet orienteret om det oprindelige forslag til

ændring af asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folketin-

get den 18. maj 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Den græske handlingsplan vedrørende asyl og

indvandring (migrationshandlingsplanen)

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Nyt notat.

Resumé:

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Situationen for asylansøgere og

ulovlige indvandrere i Grækenland ventes drøftet på det kommende råds-

møde den 27. – 28. oktober 2011, herunder de opnåede fremskridt i im-

plementeringen af den græske migrationshandlingsplan samt en mulig ud-

videlse af denne til også at omfatte kontrollen af EU’s ydre landegrænse i

Grækenland. Der forventes i denne forbindelse en fortsættelse af den drøf-

telse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via de sydøstlige

grænser, som fandt sted på rådsmødet den 22.-23. september 2011. En

række medlemsstater har således oplevet en stigning i antallet af asylan-

søgere/ulovlige indvandrere fra Afghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan

og Somalia, der angiveligt bliver smuglet ind på Unionens område via

Grækenland, Tyrkiet og Balkan-landene under umenneskelige forhold.

Drøftelsen har ikke isoleret set lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, og nærhedsprincippet er ikke relevant. Regeringen finder

det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemsstater, der er udsat for

et særligt stort pres på deres asylsystemer, og støtter det igangværende

arbejde med at genopbygge det græske asylsystem. Regeringen kan endvi-

dere generelt støtte EU’s indsats i forhold til kontrol af de ydre grænser

samt en bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling på en

effektiv og værdig måde i fuld overensstemmelse med internationale kon-

ventioner.

1. Baggrund

Situationen i Grækenland på asylområdet er fortsat meget alvorlig.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011

dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland (application no.

30696/09). Menneskerettighedsdomstolen har fundet, at Grækenland har

overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder som

følge af forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og

leveforholdene for asylansøgeren i øvrigt, samt som følge af manglerne

ved de græske myndigheders behandling af ansøgerens asylansøgning.

Situationen i Grækenland på asylområdet har senest været drøftet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, den 24.-25.

februar 2011 og den 11.-12. april 2011, hvor bl.a. opfølgningen på den na-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionale handlingsplan om reform af asylsystemet og styring af migrationen

blev drøftet.

Den 8. september 2011 har indenrigsministrene fra Østrig og Ungarn sendt

et fælles brev til det polske EU-formandskab, Kommissær Malmström (in-

dre anliggender) og medlemsstaternes relevante ministre på området for

Retlige og Indre Anliggender. Brevet vedrører den stigning i antallet af

ulovlige indvandrere, som Østrig og Ungarn ifølge de to ministre har ople-

vet hen over sommeren. Den øgede ulovlige indvandring kommer fra Af-

ghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan og Somalia, og personerne bliver

angiveligt smuglet ind på Unionens område via Grækenland, Tyrkiet og

Balkan-landene under, hvad der beskrives som umenneskelige forhold.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. – 23. september 2011

var der på denne baggrund en fornyet drøftelse i EU af bekæmpelse af

ulovlig indvandring og menneskesmugling, såvel som spørgsmål og pro-

blemer i relation til beskyttelsen af EU’s sydøstlige ydre grænser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. oktober 2011

forventes Grækenland og EASO at give en status på arbejdet med imple-

mentering af den græske migrationshandlingsplan, ligesom der forventes

en fortsat drøftelse om ulovlig indvandring på baggrund af den fælles hen-

vendelse fra Østrig og Ungarn, herunder en mulig udvidelse af migrations-

handlingsplanen til også at omfatte grænsekontrol.

2. Formål og indhold

En række stater, herunder Danmark, støtter gennem udstationering af med-

arbejdere med videre en effektiv gennemførelse af den græske handlings-

plan, idet disse lande samtidig understreger, at bestræbelserne på hurtigt at

gennemføre handlingsplanen skal intensiveres. Medlemsstaterne og Kom-

missionen har ved flere lejligheder understreget over for Grækenland, at

genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj grad afhænger af græsk

medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne ressourcer. På rådsmødet

den 11.-12. april 2011 oplyste Grækenland, at man arbejdede intensivt

med at implementere migrationshandlingsplanen, og at fokus var på føl-

gende fire områder; 1) etablering af den nye civile udlændingemyndighed,

2) etablering af fornødne modtagefaciliteter, herunder i Evros-området, 3)

særlige indsatser for at forbedre forholdene for sårbare grupper og 4) ef-

fektiv udsendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af tidligere græsk anmodning om støtte fra Det Europæiske

Asylstøttekontor (EASO) indgik Grækenland og EASO den 1. april 2011

en aftale om udsendelse af specifikke asylstøttehold til Grækenland med

henblik på implementeringen af migrationshandlingsplanen.

Siden hen synes der at kunne iagttages visse om end langsomme frem-

skridt med oprettelse af henholdsvis en civil asylmyndighed og flere og

bedre modtagelses- og detentionscentre.

Flere medlemsstater – herunder Østrig og Ungarn – har konstateret en

stigning i den ulovlige indvandring via den sydøstlige ydre Schengen-

landegrænse og den hertil knyttede organiserede kriminalitet. Drøftelserne

ventes således at rette sig mod problemerne med ulovlig indvandring over

EU’s sydøstlige ydre grænse, EU’s forhold til Tyrkiet i forhold til bekæm-

pelse af ulovlig indvandring, samt hvordan stigningen i den ulovlige ind-

vandring direkte fra og via Vestbalkan kan imødegås. Spørgsmålene, der

ønskes drøftet, relaterer sig også til de migrationsstrømme, som EU har

oplevet på baggrund af foråret og sommerens uroligheder i Nordafrika.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en politisk drøftelse, er spørgsmålet om gældende dansk

ret ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-

ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og støtter

det igangværende arbejde med at genopbygge det græske asylsystem. Re-

geringen kan endvidere generelt støtte EU’s indsats i forhold til kontrol af

de ydre grænser samt bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneske-

smugling på en effektiv og værdig måde i fuld overensstemmelse med in-

ternationale konventioner .

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. oktober 2011.

I forhold til spørgsmålet om ulovlig indvandring har sagen tillige været i

skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.

Dansk Flygtningehjælp har henstillet til, at man er fuldt opmærksom på, at

der især blandt nationaliteter som afghanere, iranere, irakere og somaliere

sandsynligvis vil være et stort antal flygtninge/asylansøgere, som ikke må

afvises på grænsen, da de har ret til en prøvelse af en eventuel anmodning

om asyl.

Amnesty International har udtrykt støtte hertil idet det dog findes ønske-

ligt, at erstatte ordene ”ulovlige indvandrere” med ”migranter, asylansøge-

re og flygtninge. Derudover udtrykkes der forbehold overfor et politisk

pres på Tyrkiet om at indgå en tilbagetagelsesaftale med EU, idet Tyrkiet

har en geografisk begrænsning i deres anvendelse af flygtningekonventio-

nen. Amnesty har endvidere tilkendegivet, at Frontex-operationer bør være

fuldt gennemsigtige og i fuld overensstemmelse med internationale men-

neskerettigheds-standarder.

For så vidt angår udviklingen i Grækenland har Amnesty International af-

holdt et besøg til Grækenland i juli måned 2011 for at dokumentere for-

holdene for frihedsberøvede migranter og asylansøgere. På baggrund af

besøget kan de konkludere, at der fortsat er en række mennesker, herunder

uledsagede mindreårige der sidder frihedsberøvet i månedsvis under kum-

merlige forhold. Herunder oplyste de, at frihedsberøvede sover på gulvet,

ikke har adgang til lægehjælp og ikke har været ude i frisk luft i ugevis.

Amnesty udtrykker i forlængelse heraf stærk kritik af den græske plan om

at bygge et hegn mellem Grækenland og Tyrkiet.

Der henvises i øvrigt til Amnestys artikel om besøget i juli måned,

”Enough is enough: End appaling migrant detention conditions in Greece”

fra 8. juli 2011, som er at finde på Amnesty International’s hjemmeside.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en

politisk drøftelse.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Drøftelsen har

isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser

for Danmark. Udgifter hertil afholdes som udgangspunkt inden for eksiste-

rende udgiftsrammer.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har for så vidt angår den græske migrationshandlingsplan tidligere

været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne den 2.-3. de-

cember 2010, den 24.-25. februar 2011 og den 11.-12. april 2011.

For så vidt angår henvendelsen fra Østrig og Ungarn vedrørende ulovlig

indvandring og en mulig udvidelse af migrationshandlingsplanen til også

at omfatte grænsekontrol blev sagen forelagt for Folketingets partier den

19. september 2011 til orientering forud for rådsmødet den 22.-23. sep-

tember 2011.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Kommissionens forslag til omarbejdelse af

flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009)551)

Nyt notat

Sagen er omfattet af det danske forbehold.

Resumé

På rådsmødet den 27.- 28. oktober 2011 forventes det polske formandskab

at orientere om status på de seneste forhandlinger med Europa-

Parlamentet. Afhængigt af udfaldet af afstemningen i Europa-Parlamentet

den 24. oktober 2011 om forslaget vil der på rådsmødet eventuelt blive

lagt op til politisk enighed om forslaget. Kommissionen fremsatte den 21.

oktober 2009 forslag til omarbejdning af flygtningedefinitionsdirektivet

2004/83/EF. Ændringsforslaget sigter mod at sikre en højere grad af har-

monisering og bedre materielle standarder hen imod indførelsen af en

ensartet status på asylområdet. Forslaget ændrer overordnet set ikke på

kriterierne for anerkendelse, men indeholder dog enkelte forslag om f.eks.

internt flugtalternativ, der vil kunne medføre ændringer i beskyttelsesni-

veauet. Samtidig indføres stort set samme materielle minimumsrettigheder

på et noget højere niveau end i det eksisterende direktiv for alle anerkend-

te personer med international beskyttelsesstatus, dvs. uanset om den på-

gældende får status som flygtning eller subsidiær beskyttelsesstatus. For-

slaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Dan-

mark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Re-

geringen vil tage formandskabets status, en eventuel politisk enighed og

efterfølgende formel vedtagelse til efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte for-

slag til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international be-

skyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning)

(flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551).

Kommissionens forslag tager afsæt i det eksisterende flygtningedefiniti-

onsdirektiv 2004/83/EF, men er teknisk fremsat som en omarbejdning i

stedet for et ændringsforslag. Dette medfører, at der, hvis forslaget vedta-

ges, vil være tale om en ny, selvstændig retsakt med ny nummerering.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 63, stk. 1,

nr. 1, litra c), nr. 2), litra a), og nr. 3), litra a). Lissabon-traktaten trådte i

kraft den 1. december 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nu er TEUF

artikel 78, stk. 2, litra a) og b) og artikel 79, stk. 2, litra a).

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF

artikel 294.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, og ifølge protokollens artikel 2 er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. oktober 2011

forventes formandskabet at orientere om de seneste forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet og løsning af det sidste udestående spørgsmål om sam-

menligningstabeller. Der vil eventuelt blive lagt op til opnåelse af politisk

enighed i Rådet. Forslaget vil i givet fald blive formelt vedtaget på et sene-

re rådsmøde og plenarsamling i Europa-Parlamentet.

2. Formål og indhold

Forslaget blev fremsat af Kommissionen samtidig med forslaget til omar-

bejdning af asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554, direktiv

2005/85/EF). Kommissionens to forslag har til formål at sikre en højere

grad af harmonisering og bedre materielle og processuelle beskyttelses-

standarder hen imod indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartet

status. Kommissionen forventer at ændringerne a) vil forenkle beslut-

ningsprocedurerne og føre til sikrere afgørelser i første instans, så misbrug

forhindres, b) vil strømline procedurerne for at meddele rettigheder og

dermed forbedre effektiviteten i asylprocessen, og c) vil sikre sammen-

hængen med EF-Domstolens (nu EU Domstolen) og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

Med direktivforslaget indføres fælles minimumsstandarder for anerkendel-

sen i medlemsstaterne af personer med behov for international beskyttelse.

Således opstilles de betingelser, som skal opfyldes for at opnå status som

flygtning eller som en person, der på anden måde har behov for internatio-

nal beskyttelse. Forslaget har endvidere til formål at fastsætte omfanget af

den beskyttelse, som skal ydes til disse personer, og Kommissionens tekst

indfører i den forbindelse næsten samme materielle rettigheder for alle an-

erkendte personer med international beskyttelse, herunder uanset om der er

tale om personer med flygtningestatus, eller personer med subsidiær be-

skyttelsesstatus.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overordnet set ændrer direktivforslaget, udover nogle rent tekniske æn-

dringer, ikke i beskyttelsesniveauet i forhold til det gældende direktiv, idet

det dog i det væsentligste indfører næsten samme rettigheder for personer

med flygtningestatus, som med subsidiær status. Således anerkendes retten

til subsidiær beskyttelse på lige fod med flygtningestatus, ligesom at direk-

tivet ses som en implementering af UNHCRs håndbog til FNs Flygtninge-

konvention.

Direktivforslaget er inddelt i ni kapitler, omhandlende henholdsvis; almin-

delige bestemmelser (kapitel I), vurdering af ansøgninger om international

beskyttelse (kapitel 2), anerkendelse som flygtning (kapitel 3), flygtninge-

status (kapitel 4), ret til subsidiær beskyttelse (kapitel 5), subsidiær beskyt-

telsesstatus (kapitel 6), indholdet af international beskyttelse (kapitel 7),

administrativt samarbejde (kapitel 8) og afsluttende bestemmelser (kapitel

9).

Ved gennemgangen af Kommissionens forslag har der særligt været drøf-

telser af 1) bestemmelserne om definitionen af familiemedlemmer, som i

Kommissionens udkast bl.a. omfattede mindreårige, gifte børn af asylan-

søgere, 2) bestemmelserne om internt flugtalternativ, herunder muligheden

for at henvise til beskyttelsesaktører i hjemlandet, om varigheden af den

beskyttelse der kan forventes af beskyttelsesaktører i hjemlandet, og om

tekniske forhindringer for adgangen til territoriet, uanset at der kan henvi-

ses til beskyttelse i hjemlandet, skulle berettige international beskyttelse.

Herudover har der 3) været drøftelser af forslaget om lige adgang til socia-

le ydelser, uanset beskyttelsesstatus, og på lige fod med statsborgere i

medlemsstaten.

I det endelige kompromisforslag omfatter familiedefinitionen ikke mindre-

årige, gifte børn, og muligheden for at gøre forskel i den sociale bistand til

personer med hhv. flygtningestatus eller subsidiær status er genindført.

Derudover er kravet om, at der ydes varig beskyttelse fra aktører i hjem-

landet, foreslået ændret til beskyttelse af en ikke-midlertidig karakter, lige-

som muligheden for internt flugtalternativ ikke bør kunne finde anvendel-

se, hvis der er tekniske hindringer for udsendelsen.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive bindende for eller finde anvendel-

se i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets status, en eventuel politisk enighed og

efterfølgende formel vedtagelse til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser fra andre lande om de-

res holdninger til Kommissionens forslag.

6. Høringer

Notatet har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 6. oktober 2011 forud for

rådsmødet den 27. – 28. oktober 2011.

Ændringsforslaget til flygtningedefinitionsdirektivet har tidligere været i

høring i SPAIS.

Københavns Kommune har i svar af 9. november 2009 bemærket, at det

forudsættes, at kommunerne kompenseres for merudgifterne i forhold til

for eksempel tilbud om opkvalificering, adgang til integrationsfaciliteter,

adgang til bolig m.v., i det omfang Danmark måtte tilslutte sig forslaget til

omarbejdet flygtningedefinitionsdirektiv.

Advokatrådet har i sit svar af 16. november 2009 på en tidligere høring

bemærket, at Advokatrådet ikke har haft mulighed for at komme med be-

mærkninger til forslaget.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i henhold til TEUF artikel 294.

Europa-Parlamentet er følgelig fremkommet med flere betænkninger til di-

rektivforslaget og har fremsat en række ændringsforslag. Generelt støtter

Europa-Parlamentet en begrænsning af definitionen af familiemedlemmer

til kernefamilien, men herudover har de fremsat forslag om at præcisere

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

princippet om solidaritet, familiens enhed, hensynet til barnets tarv samt

forslag til at præcisere indholdet af rettighederne for personer med flygt-

ningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus.

Kompromisforslaget forventes at komme på Parlamentets næstkommende

plenar-samling i den 24. oktober 2011.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører blandt andet, at EU på grund af den grænseover-

skridende karakter af problemerne i forbindelse med asyl har gode forud-

sætninger for at foreslå løsninger, særligt med hensyn til spørgsmål om an-

erkendelse af beskyttelsesberettigede og deres status. Selv om der blev nå-

et en høj grad af harmonisering ved vedtagelsen af det nuværende direktiv,

er det nødvendigt at træffe yderligere EU-foranstaltninger for at opnå høje-

re og mere harmoniserede beskyttelsesstandarder og tage yderligere skridt

til en ensartet status. Særligt er der et akut behov for yderligere bestræbel-

ser på at opnå ensartede vilkår, så Dublin forordningen kan fungere retfær-

digt og effektivt.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da de asylretlige

problemstillinger, som forslaget kommer med forslag til fælles EU-

løsninger af, ikke kan løses af de enkelte medlemsstater alene.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for

Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for

retlige og indre anliggender.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om status på arbejdet med det fælles

europæiske asylsystem i notat forud for rådsmødet den 23. oktober 2009

og den 30. november 2009, forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010,

forud for rådsmødet den 8.-9. november 2010, og om Kommissionens om-

arbejdningsforslag til flygtningedefinitionsdirektivet forud for rådsmødet

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 2.-3. december 2010. Grundnotat om flygtningedefinitionsdirektivet

blev oversendt til Folketinget den 24. marts 2010.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17: Fælles EU-erklæring i anledningen af Flygtnin-

gekonventionens 60 års jubilæum

Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant da, der er tale om erklæring.

Nyt notat.

Resumé:

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. I anledning af 60-året for Flygt-

ningekonventionen af 1951 har formandskabet fremlagt et udkast til en

fælles europæisk erklæring herom. Erklæringen forventes vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.- 28. oktober 2011. I er-

klæringen anerkendes Flygtningekonventionen som grundstenen for inter-

national beskyttelse af flygtninge, og den europæiske forpligtelse til at

overholde konventionens bestemmelser bekræftes. Der henvises til det ar-

bejde, der gennem de sidste ti år er pågået på EU-plan for at sikre og høj-

ne flygtninges rettigheder, herunder det fælles europæiske asylsystem, den

Europæiske Flygtningefond, det Europæiske Asylstøttekontor og et stærke-

re praktisk samarbejde på EU plan og en forøget aktivitet for så vidt angår

frivillig genbosætningsprogrammer. I erklæringen opfordrer Rådet til, at

alle stater, der endnu ikke er parter til Flygtningekonventionen, benytter

60-året til at tiltræde denne. Desuden opfordrer Rådet til, at alle stater

med forbehold til konventionen, genovervejer deres forbehold. Erklærin-

gen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen kan tilslutte

sig erklæringen.

1. Baggrund

Formandskabet har i anledning af 60-året for Flygtningekonventionen af

1951 fremlagt et udkast til en fælles europæisk erklæring herom.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011 for-

ventes erklæringen vedtaget.

2. Formål og indhold

I erklæringen anerkendes Flygtningekonventionen som grundstenen for

den internationale beskyttelse af flygtninge, og den europæiske forpligtelse

til at overholde konventionens bestemmelser bekræftes. I den forbindelse

nævnes blandt andet det arbejde, der gennem de sidste ti år er pågået på

EU-plan, for at sikre og højne flygtninges rettigheder. Der nævnes som

hovedinitiativer oprettelsen af det fælles europæiske asylsystem, den Eu-

ropæiske Flygtningefond, det Europæiske Asylstøttekontor, stærkere prak-

tisk samarbejde på EU plan og en forøget aktivitet for så vidt angår frivil-

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig genbosætningsprogrammer. Samtidig bekræftes EU’s engagement i re-

lation til den videre udvikling af det fælles europæiske asylsystem på bag-

grund af høje beskyttelsesstandarder kombineret med fair og effektive pro-

cedurer, samt den fortsatte udvikling af solidaritetsinstrumenter i forhold

til tredjelande med henblik på at fremme og støtte kapacitetsopbygning i

disse lande.

I erklæringen opfordrer EU til, at alle stater, der endnu ikke er parter til

Flygtningekonventionen, benytter 60-året til at tiltræde denne og opfordrer

stater med forbehold til konventionen, til at genoverveje deres forbehold.

Der henvises endvidere til Stockholm-programmet fra 2009, hvoraf det

fremgår, at Unionen bør søge at tiltræde konventionen med forbehold for

en rapport fra Kommissionen om de retlige og praktiske konsekvenser her-

af.

I erklæringen anerkendes UNHCR’s unikke mandat og vigtigheden af, at

parter til Flygtningekonventionen samarbejder med UNHCR med henblik

på at muliggøre UNHCR’s rådgivende rolle, og EU erklærer sig parat til at

fortsætte det tætte partnerskab med UNHCR med henblik på at sikre effek-

tiv international beskyttelse og assistance.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en erklæring, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke

relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig erklæringen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en erklæring, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget i sig selv har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, mil-

jømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18: Meddelelse om etablering af et fælles europæisk

system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

Schengen-området samt et system for registrerede (bona fide) rejsen-

de tredjelandsstatsborgere – intelligente grænser.

Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale om en medde-

lelse.

Nyt notat.

Resumé:

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-

28. oktober 2011 vil være en præsentation og efterfølgende drøftelse af

Kommissionens kommende meddelelse om intelligente grænser. Meddelel-

sen udgør en del af handlingsplanen for implementeringen af Stockholm-

programmet. Det forventes, at meddelelsen vil indeholde oplæg til et kom-

mende forslag til udviklingen af et system for registrering af tredjelands-

statsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et system for regi-

strerede rejsende tredjelandsstatsborgere. Spørgsmålet om forbeholdet er

ikke relevant, da der er tale om en meddelelse. Meddelelsen har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-

cippet er ikke relevant for sagen. Regeringen forventes at være overordnet

positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse, men vil tage stilling

til de enkelte elementer heraf, når denne er præsenteret af Kommissionen.

1. Baggrund

På baggrund af ønsket om en integreret grænseforvaltning i Haag-

programmet fra 2004 fremlagde Kommissionen i februar 2008 sin ”græn-

sepakke” i form af tre meddelelser indeholdende en række konkrete initia-

tiver til styrkelse af en integreret grænseforvaltning, herunder blandt andet

etablering af et fælles europæisk system for registrering af tredjelands-

statsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et system for regi-

strerede (bona fide) rejsende tredjelandsstatsborgere – Registered Travel-

lers Programme.

I Stockholm-programmet opfordres Kommissionen til at fremsætte forslag

til et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

schengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-

borgere med henblik på, at disse systemer bliver operationelle snarest mu-

ligt. Det anføres dog også, at der inden der oprettes nye systemer, bør fore-

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tages en evaluering af bl.a. SIS og VIS, og der bør tages hensyn til de van-

skeligheder, man stødte på, da de blev oprettet.

Af rådskonklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-

10. juni 2011 fremgår det bl.a., at Rådet ser frem til en snarlig præsentati-

on af Kommissionens meddelelse om intelligente grænser, der dækker bå-

de et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

Schengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-

borgere, samt at denne hurtigt skal følges op af relevante lovgivningsmæs-

sige forslag.

På møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 blev der ligeledes

vedtaget konklusioner, hvoraf fremgår, at det er vigtigt at sikre, at de ydre

grænser håndteres effektivt og ensartet, samt at dette vil blive understøttet

af en hurtig fremdrift i arbejdet med intelligente grænser, og at særligt et

system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

schengen-området og system for registrerede rejsende tredjelandsstatsbor-

gere bør indføres.

Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold, da der er tale om en med-

delelse.

Såfremt meddelelsen måtte foranledige, at der bliver fremsat forslag om et

system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af

schengen-området og et system for registrerede rejsende tredjelandsstats-

borgere, forventes forslaget fremsat med hjemmel i afsnit V i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, og Danmark vil derfor som følge

af forbeholdet ikke deltage i vedtagelsen af forslaget.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF-

traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-

marks stilling inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt det vil gen-

nemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem

Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.

Kommissionen forventes at præsentere meddelelsen om intelligente græn-

ser på rådsmødet

den 27.-28. oktober 2011.

Drøftelsen på rådsmødet for-

ventes rettet mod de fremadrettede initiativer, som Kommissionen måtte

foreslå. Kommissionen forventes således at fremlægge et egentligt forslag

til retsakt om intelligente grænser i starten af 2012.

2. Formål og indhold

Meddelelsens indhold kendes endnu ikke, men forventes at være et oplæg

til udvikling af et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind-

og udrejser af schengen-området og et system for registrerede (bona fide)

rejsende tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med opfordringen i

Stockholm-programmet.

Meddelelsen forventes at lægge op til at skabe et reelt integreret grænse-

forvaltningssystem med henblik på at styrke sikkerheden ved at øge ind-

samlingen og udvekslingen af information om indrejsende tredjelands-

statsborgere inden for Schengen-området, uden at ind- og udrejse for bona

fide rejsende besværliggøres unødigt.

Der forventes således at blive lagt op til et system, der skal øge mulighe-

derne for at bekæmpe ulovlig indvandring og samtidigt gøre det lettere for

tredjelandsstatsborgere at rejse, samt at styrke sikkerheden i forbindelse

med for eksempel identifikation af falske dokumenter, herunder ved regi-

strering af biometriske data. Endvidere forventes der at blive lagt op til et

system, der kan sætte de nationale myndigheder i stand til at identificere

personer, der har opholdt sig længere i landet end tilladt med henblik på at

træffe forholdsregler i overensstemmelse hermed.

Meddelelsen forventes at indeholde en række oplæg til drøftelse om krite-

rierne for et kommende forslag til intelligente grænser med henblik på at

give Kommissionen input til arbejdet med udarbejdelse af et egentlig for-

slag til retsakt.

Meddelelsen forventes endvidere at lægge op til en drøftelse af behovet for

interoperationalitet, således at et system for registrering af tredjelands-

statsborgeres ind- og udrejser af schengen-området og et system for regi-

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strerede rejsende tredjelandsstatsborgere teknisk set kan arbejde sammen

med de allerede eksisterende systemer, herunder VIS og SIS.

Meddelelsen forventes endelig at fremlægge nogle oplysninger omkring

den formodede merværdi ved system for registrering af tredjelandsstats-

borgeres ind- og udrejser af schengen-området og et system for registrere-

de rejsende tredjelandsstatsborgere baseret på nogle cost benefit analyser,

ligesom meddelelsen ventes at redegøre for de estimerede økonomiske

konsekvenser ved de to systemer.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret

ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Meddelelsen foreligger ikke endnu. Regeringen forventes at være overord-

net positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse, men vil tage

stilling til de enkelte elementer heraf, når denne er præsenteret af Kommis-

sionen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 3. oktober 2011.

7. Europa-Parlamentet

Det formodes, at meddelelsen ligeledes afgives til Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssi-

ge eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der

er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19: VIS - status

Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for råds-

mødet den 22.-23. september 2011 er markeret med kursiv.

Resumé:

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet og Kommissio-

nen forventes på rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 at give Rådet en sta-

tus på den første tid efter, at VIS er iværksat i den første region, Nordafri-

ka, den 11. oktober 2011 på baggrund af den tidsplan, som Rådet tilslutte-

de sig i forbindelse med rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 og den 11.-12.

april 2011, hvoraf fremgår, at den centrale VIS-database idriftsættes den

11. oktober 2011. Danmark har den 26. juli 2011 meddelt Kommissionen,

at Danmark har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltnin-

ger til at fremsende oplysninger til det centrale VIS via den nationale

grænseflade og har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstalt-

ninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger til VIS for alle an-

søgningsdossierer i den første region. Det forventes, at VIS efter planen

idriftsættes den 11. oktober 2011 på den danske ambassade i Cairo. Det

danske politi vil således være klar til at kontrollere visum registreret i VIS

– 20 dage senere – efter planen den 31. oktober 2011. Da der alene er ta-

le om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Re-

geringen vil tage statusrapporten fra formandskabet og Kommissionen til

efterretning.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visumin-

formationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlems-

staterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) blev vedtaget

den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive

anvendt af medlemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige,

når den centrale VIS-database og kommunikationslinjerne mellem med-

lemsstaterne og den centrale VIS-database er meldt klar til brug, og når al-

le medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nød-

vendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsen-

delse af oplysninger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato

herfor blev i december 2008 fastlagt til december 2009, men blev på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 30. november til 1. december

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2009 udsat til december 2010 som følge af forsinkelse i udviklingen af den

centrale VIS-database og i visse medlemsstaters gennemførelse af VIS.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. til 8. oktober 2010 ori-

enterede formandskabet og Kommissionen om status for gennemførelsen

af VIS og fremlagde en ny tidsplan, der ville medføre endnu en udsættelse

af tidspunktet for idriftsættelse af VIS, hvorefter systemet først er klar til

brug den 24. juni 2011

med egentlig idriftsættelse den 11. oktober 2011.

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet og

Kommissionen at give en status på, hvordan idriftsættelsen af VIS er forlø-

bet i første region, Nordafrika. Derudover forventes en status på, hvordan

de nordafrikanske lande, som nu ved ansøgning om visum skal registreres

i VIS, har reageret på anvendelsen af det nye system og den nye procedure

herfor. Kommissionen vil eventuelt orientere om deres mission til Libyen

med henblik på at konstatere, hvorvidt det praktisk er muligt at implemen-

tere VIS i denne del af første region, Nordafrika.

2. Formål og indhold

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visumin-

formationssystem (VIS) blev der under rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. oktober 2010 orienteret om status for gennemførelsen af

VIS og oplyst om en ny tidsplan for VIS, som medlemsstaterne tog til ef-

terretning.

Efter den nye tidsplan vil den centrale VIS-database først være klar til

idriftsættelse ultimo juni 2011, hvor medlemsstaternes konsulære afdelin-

ger i den første region, hvori VIS udrulles, også forventes at være klar.

Kommissionen har således den 30. november 2009 i medfør af VIS-

forordningens artikel 48, stk. 4, truffet beslutning (Kommissions beslut-

ning 2010/49/EC) om de første regioner, hvor VIS idriftsættes. Den første

region bliver Nordafrika, den anden omfatter Israel, Jordan, Libanon og

Syrien, mens den tredje omfatter landene på den Arabiske halvø, omkring

den Persiske Golf samt Afghanistan. Endnu en forudsætning for en idrift-

sættelse vil være, at medlemsstaterne også er klar til anvendelse af VIS til

kontrol på grænserne 20 dage efter den planlagte idriftsættelse af systemet.

Rådet godkendte på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12.

april 2011 et oplæg, der lyder på egentlig idriftsættelse i første halvdel af

oktober 2011 for brug af systemet på de diplomatiske repræsentationer i

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordafrika og – 20 dage senere – for kontrol ved grænserne ved opslag i

VIS for visumpligtige indrejsende –

efter planen den 31. oktober 2011.

Medlemslandene havde frist til slutningen af juli 2011 for at meddele

Kommissionen, hvorvidt de nødvendige tekniske og juridiske foranstalt-

ninger til at fremsende oplysninger til det centrale VIS via den nationale

grænseflade og de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til

indsamling og fremsendelse af de oplysninger til VIS for alle ansøgnings-

dossierer i den første region er truffet. Danmark har den 26. juli 2011

meddelt Kommissionen, at Danmark har truffet de nødvendige foranstalt-

ninger i overensstemmelse hermed.

Danmark er således efter planen klar til idriftsættelse af VIS i den første

region, Nordafrika, den 11. oktober 2011, og det danske politi er klar til at

kontrollere visum registreret i VIS 20 dage senere.

Kommissionen har den 23. september 2011 afholdt møde med ambassadø-

rerne i Belgien fra de nordafrikanske lande med henblik på at orientere

dem om konsekvenserne af idriftsættelsen af VIS, og er generelt i tæt kon-

takt med myndighederne i de pågældende lande. Kommissionen forventes

snart at gennemføre en mission til Libyen for at vurdere, hvorvidt det som

følge af den særlige situation i landet er muligt at anvende VIS i praksis

fra den 11. oktober 2011 i denne del af første VIS-region.

Der er blevet forberedt en informationspakke til de nordafrikanske lande

med henblik på at sikre den bedst mulige implementering af systemet i lan-

dene. Desuden har alle medlemslande fået det samme informationsmateri-

ale med henblik på orientering af visumansøgere på de relevante visumud-

stedende ambassader og konsulater i region Nordafrika.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk

ret ikke relevant.

Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling (efter

ikrafttræden af Lissabon-traktaten artikel 4 i Protokol om Danmarks stil-

ling) givet meddelelse om, at Danmark vil gennemføre VIS i Danmark,

hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, lov om

ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visumin-

formationssystemet m.v.).

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabet og Kommissionens status på den for-

ventede idriftsættelse og orientering om landene i første VIS-regions reak-

tioner herpå til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage statusafrapporteringen og eventuel an-

den orientering fra formandskabet og Kommissionen til efterretning.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrøren-

de Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 3. oktober 2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke rele-

vans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart for-

ventes at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

Gennemførelsen af VIS vil blive afholdt inden for de hidtil afsatte rammer

på baggrund af den på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. - 8.

oktober 2010 fastlagte tidsplan for VIS og den dato for egentlig idriftsæt-

telse af systemet, som Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 11. -12. april 2011 tog til efterretning.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlin-

gerne om VIS-forordningen, som der blev opnået politisk enighed om ved

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007, og som

blev vedtaget den 9. juli 2008.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-

tegrationspolitik er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009, den 6. april 2009 og den 4.

- 5. juni 2009, den 21. september 2009, den 23. oktober 2009, den 30. no-

vember til den 1. december 2009, den 22. - 23. april 2010, den 7.-8. okto-

ber 2010, den 24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011 og den 9-10. ju-

ni 2011.

Endvidere er sagen forelagt for Folketingets partier den 19. sep-

tember 2011 til orientering for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20: Forslag til Europaparlaments og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen for

lokal grænsetrafik) med henblik på at inddrage Kaliningradregionen

og bestemte polske administrative distrikter i et område, der betragtes

som grænseområde KOM(2011) 461 endelig

Sagen er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en videre-

udvikling af Schengen-reglerne.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 22.-

23. september 2011 er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet at forsø-

ge at opnå enighed i Rådet om forslaget. Formålet med forslaget er at

ændre forordningen om lokal grænsetrafik, således at hele Kaliningrads

territorium og bestemte polske administrative distrikter bliver omfattet af

forordningen. Baggrunden for forslaget er et ønske om at undgå en

uhensigtsmæssig opdeling af Kaliningradregionen, hvor kun et mindretal

af befolkningen er omfattet af reglerne for lokal grænsetrafik, og et ønske

om at fremme handel, social og kulturel udveksling og regionalt

samarbejde mellem Kaliningrad og de store befolkningscentre i det

nordlige Polen. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget har ikke

i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark

deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da for-

slaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks

måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre

beslutningen i dansk ret. Regeringen har forståelse for den helt særlige

situation, som gør sig gældende i forhold til den lokale grænsetrafik

mellem Kaliningrad og dets naboer Polen og Litauen, og kan derfor

overordnet støtte ændringsforslaget.

1. Baggrund

Kommissionen har den 27. juli 2011 fremlagt forslag til en ændring af for-

ordning (EF) nr. 1931/2006 (forordningen for lokal grænsetrafik) med

henblik på at inddrage Kaliningradregionen og bestemte polske admini-

strative distrikter i et område, der betragtes som grænseområde.

Kaliningradregionen er en russisk enklave ved Østersøen omgivet af Polen

og Litauen.

Forordningen for lokal grænsetrafik blev vedtaget i 2006 forud for de nye

medlemsstaters indtræden i Schengen-samarbejdet, for at indbyggerne i de

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænsenære områder kunne fortsætte med blandt andet samhandel og ar-

bejde på tværs af de ydre Schengen-grænser.

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale afta-

ler om lempeligere procedurer for lokal grænsetrafik for personer bosid-

dende i grænseområder i nabolande uden for EU. Der bliver således givet

mulighed for, at der kan indgås lokale aftaler mellem et EU-land og et til-

stødende tredjeland, hvor personer kan få tilladelse til lokal grænsetrafik,

hvis de lovligt har boet i en nærmere afgrænset zone for lokal grænsetrafik

i en vis tidsperiode, har gyldige rejsedokumenter, har legitime grunde til

hyppigt at passere den ydre grænse, ikke er indberettet som uønsket i SIS

eller anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden med videre.

En tilladelse til lokal grænsetrafik betyder ikke, at den pågældende person

fritages for den sædvanlige grænsekontrol ved passage af de ydre grænser,

men tilladelsen til lokal grænsetrafik medfører for den enkelte hyppigt rej-

sende en administrativ lettelse i forhold til passage af grænsen, idet ved-

kommende ikke skal søge om visum til hver enkelt passage af den ydre

grænse.

Det var en forudsætning for forordningen, at den lokale grænsetrafik fik et

afgrænset anvendelsesområde for at undgå misbrug. Det var endvidere en

forudsætning for Litauens deltagelse i Schengen-samarbejdet og et fortsat

stabilt forhold til Rusland, at der blev fundet en løsning i forhold til Kali-

ningrad.

Polen og Litauen har hver især en sådan aftale om lokal grænsetrafik med

Rusland om dele af Kaliningradregionen. Som følge af den nuværende

forordnings standardregler for definitionen af grænseområder (30/50 km

zonen) er visse dele af Kaliningradregionen – herunder Kaliningrad by –

imidlertid ikke omfattet af det lokale grænseområde. Størstedelen af

regionens befolkning bor i det område, der ikke er omfattet.

Denne opdeling anser Kommissionen for kunstig og uhensigtsmæssig i

forhold til ønsket om at fremme handel, og social og kulturel udveksling

og regionalt samarbejde, og Kommissionen finder derfor, at hele regionen

skal kunne omfattes af forordningen.

Endvidere finder Kommissionen, at et nærmere specificeret område i Po-

len også bør indgå i aftalen. Dette område skal inddrage de store befolk-

ningscentre i det nordlige Polen, for at sikre at aftalen har reel virkning i

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

praksis i området og øge udvekslingen mellem Kaliningradregionen og det

nordlige Polen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmådes (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra b.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del,

afsnit V, i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstalt-

ninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6

måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initi-

ativ til udvikling af Schengen-reglerne træffe afgørelse om, hvorvidt det

vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning. Hvis Danmark beslut-

ter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater.

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til videre-

udvikling af Schengen-reglerne.

Forslaget blev præsenteret og indledningsvist drøftet på rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes formandskabet at forsø-

ge at opnå enighed i Rådet om forslaget.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre forordningen om lokal grænsetrafik,

således at hele Kaliningrads territorium og bestemte polske administrative

distrikter bliver omfattet af forordningen.

Der stilles forslag om at tilføje en artikel samt et bilag til forordningen,

hvoraf det fremgår, at hele Kaliningradområdet samt en række navngivne

administrative distrikter i det nordlige Polen betragtes som grænseområde.

Det fremgår blandt andet af forslagets præambel, at forslaget ikke berører

den generelle definition på grænseområde og de regler og betingelser, der

er fastsat i forordningen om lokal grænsetrafik, herunder de sanktioner,

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne kan pålægge beboere i grænseområder, der misbruger

ordningen for lokal grænsetrafik.

Det følger heraf, at Kommissionen således ikke generelt ønsker at ændre

betingelserne for at benytte ordningen, men blot at indføre en særlig

undtagelse for Kaliningrad og de polske distrikter.

Forslaget har desuden ikke til formål at ændre de øvrige betingelser vedr.

grænsekontrollen, herunder SIS-tjek mv, der således skal opretholdes i

overensstemmelse med forordningen.

Kommissionen

har

endvidere

anført,

situationen

for

Kaliningradregionen er helt særlig, da der er tale om en enklave, der er

adskilt fra resten af Rusland af to EU-lande. Kommissionen understreger

også, at det foreslåede grænseområde ikke vil kunne udvides yderligere.

Kommissionen bemærker i øvrigt i forslaget, at det i Kommissionens

anden rapport fra februar 2011 om ordningen for lokal grænsetrafik blandt

andet konkluderedes, at der kun er få eksempler på, at ordningen

misbruges.

Med forslaget ønsker Kommissionen at fremme handel, social og kulturel

udveksling og regionalt samarbejdei grænsenære områder, og at undgå en

kunstig opdeling af Kaliningradregionen i forhold til at nyde godt af

lettelserne ved at være omfattet reglerne om lokal grænsetrafik.

Endvidere anfører Kommissionen, at forslaget skal bidrage til at fremme

det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland indenfor områderne

frihed, sikkerhed og retfærdighed hvad angår grænseoverskridende

samarbejde.

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Eventuel senere vedtagelse af forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af forbeholdet, og for-

slaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne skal Danmark i

henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling tage stilling til,

hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i national ret inden 6 måneder. Så-

fremt Danmark beslutter sig her for, vurderes sagen ikke at have konse-

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvenser for dansk ret, da forslaget alene regulerer et lokalt forhold mellem

Polen og Rusland.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har forståelse for den helt særlige situation, som gør sig

gældende i forhold til den lokale grænsetrafik mellem Kaliningrad og dets

naboer Polen og Litauen, og kan derfor overordnet støtte

ændringsforslaget.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

6. Høring

Sagen har

senest været i skriftlig høring

i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) med frist den

3. oktober

2011.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem

Europa-Parlamentet og Rådet

Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målet for forordningen – at ændre

Unionens bestemmelser for lokal grænsetrafik – ikke i tilstrækkelig grad

kan realiseres af medlemsstaterne, men bedre kan realiseres på unionsplan.

Det er derfor Kommissionens vurdering, at EU kan vedtage forordningen i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at forslaget overholder pro-

portionalitetsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærheds-

princippet er opfyldt.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-

mæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske

forbehold for retlige og indre anliggender.

Da der er tale om en afgørelse, der udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks

Stilling tage stilling til, hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i national

lovgivning inden seks måneder efter afgørelsens vedtagelse på mellemstat-

ligt grundlag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes det ikke at med-

føre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-

beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til

orientering forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 21: Kommissionens forslag til et direktiv om en en-

kelt procedure for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladel-

se samt om et fælles rettighedssæt for arbejdskraftsindvandrere, der

opholder sig lovligt i en medlemsstat (Single Permit) (KOM(2007)638)

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmødet den 22.-

23. september 2011 er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes det, at formandskabet vil

informere om status på forhandlingerne mellem Rådet og Europa-

Parlamentet, som med opnåelse af enighed om sammenligningstabellerne

nu er endeligt afsluttet. Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et for-

slag til et direktiv om en enkelt procedure for udstedelse af en samlet op-

holds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejds-

kraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat (single permit).

Der er gennem forhandlinger med Europa-Parlamentet udarbejdet et

kompromisforslag, og der søges opnået en tidlig 2. behandlingsløsning af

forslaget med Europa-Parlamentet. Forslaget er omfattet af det danske

forbehold og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være over-

holdt. Regeringen noterer sig en snarlig vedtagelse af direktivet.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004

et nyt flerårigt program på området for retlige og indre anliggender. Det

fremgår blandt andet af programmet, at lovlig indvandring vil spille en

vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensbaserede økonomi i

Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-

førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at

de enkelte medlemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der

udstedes med henblik på arbejde. DER opfordrede Kommissionen til på

baggrund af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om arbejdskraft-

indvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gen-

nemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge

en politikplan for lovlig migration.

Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles til-

gang til en styret økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt

der den 14. juni 2005 en offentlig høring sted blandt alle relevante aktører.

På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog Kommissionen den 4.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring,

(KOM(2005) 669) hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra

2007 og frem til 2009 vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et

generelt dækkende rammedirektiv og fire specifikke direktiver. Kommis-

sionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggende rettigheder

tredjelandsstatsborgere skal have, når de pågældende har fået adgang til en

medlemsstats arbejdsmarked, og dels at regulere betingelserne og procedu-

rerne for særlige grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire

specifikke direktiver skal supplere rammedirektivet ved at fastsætte regler

for indrejse og ophold for visse særlige grupper.

Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til

det generelle rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og

ophold for højtkvalificerede indvandrere.

Den 13. juli 2010 fremsatte Kommissionen to nye direktivforslag om regu-

lering af indrejse- og opholdsbetingelserne for henholdsvis sæsonarbejdere

og virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere (intra-corporate trans-

ferees). Derudover forventes et forslag, der regulerer indrejse- og opholds-

betingelserne for lønnede praktikanter indarbejdet i en revision af studen-

terdirektivet, direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004, som imidlertid

først forventes fremsat af Kommissionen i løbet af 2011.

Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt proce-

dure for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et

fælles rettighedssæt for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i

en medlemsstat og har adgang til arbejdsmarkedet, blev fremsat med

hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skulle efter dagæl-

dende regler vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor hjemmels-

bestemmelserne nu er Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF) artikel 79, nr. 2, litra a og b.

Forslaget skal herefter vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmel-

se med den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf.

TEUF artikel 294.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEUF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

Gennem forhandlinger med Europa-Parlamentet påbegyndt efter Lissabon-

traktatens ikrafttræden er der opnået enighed om et kompromisforslag med

en række ændringer til det oprindelige forslag.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

27.-28. oktober 2011 for-

ventes det, at formandskabet vil informere om status på forhandlingerne

mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og at direktivet snarest forventes

vedtaget.

2. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en

retfærdig og rettighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.

Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv,

der for det første skal etablere en énstrenget procedure for tredjelandsbor-

geres indgivelse af ansøgning om og myndighedernes udstedelse af en til-

ladelse til at opholde sig i en medlemsstat med henblik på arbejde. For det

andet skal direktivet regulere de overordnede rettigheder for tredjelands-

statsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse og som end-

nu ikke har opholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at op-

nå status som fastboende udlænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. no-

vember 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlæn-

ding (artikel 1) eller for de tredjelandsstatsborgere, der søger opholdstilla-

delse i EU.

Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for ind-

rejse og ophold, men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder til al-

le tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat samt ad-

gang til arbejdsmarkedet eller tredjelandsstats-borgere, som søger opholds-

tilladelse i en medlemsstat. Det er ikke hensigten, at indholdet af disse ret-

tigheder skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en række

nærmere bestemte områder skal være tale om ligebehandling med egne

borgere, som har rettigheder i medfør af national lovgivning. Forslaget

finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke udtrykkeligt er und-

taget fra anvendelsesområdet. Direktivet finder anvendelse på alle tredje-

landsstatsborgere, der er meddelt arbejdstilladelse i en medlemsstat, uagtet

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilket opholdsgrundlag de har, og uagtet om de er aktive på arbejdsmar-

kedet. Det afgørende er således om tredjelandsstatsborgeren har ret til at

arbejde, og ikke om opholdstilladelsen er betinget af beskæftigelse, eller

om denne ret udnyttes jf. definitionen på en tredjelandsstatsborger i artikel

2, litra b.

Kommissionen har begrundet dette i, at visse rettigheder i kraft af deres

natur stiller krav om aktuel beskæftigelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, om

arbejdsforholdene, hvorimod andre rettigheder såsom anerkendelse af ek-

samensbeviser eller retten til arbejdsløshedsstøtte alene relaterer sig til de

tredjelandsstatsborgere, der er arbejdssøgende eller dem, der efterfølgende

er blevet arbejdsløse.

Der er på baggrund af en justering af anvendelsesområdet enighed om, at

direktivet alene skal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der søger

om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, og tredjelandsstatsbor-

gere, der har fået en samlet opholds- og arbejdstilladelse udstedt i medfør

af direktivet (Single Permit Holder), jf. definitionen i artikel 2, litra b, og

artikel 3, stk. 1, litra a, b, og c.

Artikel 3, stk. 2, nævner de persongrupper, som er undtaget fra direktivets

anvendelsesområde. Efter den nuværende ordlyd er det personer, som har

opnået familiesammenføring i medfør af direktiv 2004/38/EF ”familie-

sammenføringsdirektivet” eller anden form for fri bevægelighed på lige

fod med EU-statsborgere, udstationerede, koncernudstationerede, au pairs,

personer, som er omfattet af direktiv 2004/83/EF ”flygtningedefinitionsdi-

rektivet”, og personer, som har opnået midlertidig beskyttelse og afventer

en afgørelse om flygtningestatus.

Kommissionen foreslår indførelsen af en proceduremæssig harmonisering,

idet der ifølge direktivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om

opholds- og arbejdstilladelse, der, hvis ansøgningen bliver imødekommet,

skal udstedes i ét samlet dokument (artikel 4-6). Mange medlemsstater har

på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af henholdsvis op-

holds- og arbejdstilladelser. Denne procedure skal som udgangspunkt om-

fatte tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse under hen-

visning til beskæftigelse, jf. artikel 3, stk. 1, litra a. Tredjelandsstatsborge-

re, der ikke har opnået opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til

beskæftigelse, eksempelvis studerende, kan blive omfattet af denne proce-

dure, jf. artikel 7, stk. 1, som henviser til forordning (EF)1030/2002, som

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regulerer ensartet udformning af alle opholdstilladelser undtaget visum og

processuelt ophold.

I rådsregi er der desuden stillet forslag om både i artikel 6 og 7 at tilføje

muligheden for at udstede et tillægsdokument til Single Permit-tilladelsen

med informationer om de konkrete rettigheder og pligter, der følger med et

ophold i værtsmedlemsstaten som arbejdstager. Dette forslag er der ifølge

det foreliggende kompromisforslag opnået enighed om.

Ifølge forslaget skal der være ligebehandling af arbejdstagere fra tredje-

lande, jf. artikel 12, stk. 1, litra a-h, med egne borgere på følgende områ-

der: Arbejdsforhold, herunder løn, regler for opsigelse samt sundhed og

sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfrihed, uddannelse, anerkendel-

se af uddannelseskvalifikationer, nærmere bestemte sociale ydelser, udbe-

taling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland samt adgang til va-

rer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden, herunder

adgang til bolig og støtte fra arbejdsformidlingskontorer.

Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne

under en række nærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehand-

lingen mellem egne statsborgere og tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis

kan ligebehandling for så vidt angår studiestøtte samt rettigheder i forhold

til boligforhold begrænses (artikel 12, stk. 2). Derudover kan retten til li-

gebehandling i forhold til uddannelse begrænses i forhold til den gruppe af

tredjelandsstatsborgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af direk-

tiv 2004/114/EF (studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller

volontørtjeneste), jf. artikel 12, stk. 2, litra c, til trods for at denne gruppe

har adgang til at være i lønnet beskæftigelse ved siden af den aktivitet, som

ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse.

Der er desuden blevet stillet forslag om, at direktivet ændres således, at

medlemsstaterne får ret til at stille betingelser for tredjelandsstatsborgeres

optagelse på uddannelses-institutioner i medfør af national lovgivning så-

som betaling af deltagergebyr.

I sin nuværende form giver direktivet mu-

lighed for at tage et nationalt forbehold i forhold til at give lige rettigheder

på uddannelsesområdet jf. art. 12 stk. 2, litra a.

Medlemsstaterne kan også indføre begrænsninger i ligebehandlingen i for-

hold til egne statsborgere i forhold til sociale sikringsgrene som defineret i

Rådets forordning (EØF) nr. 883/2004 (familieydelser, arbejdsskadeforsik-

ring og lignende) til alene at omfatte tredjelandsstatsborgere, der har været

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i beskæftigelse i mere end 6 måneder jf. artikel 12 stk. 2, litra e. Adgang til

varer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden (der er

stillet forslag om at begrænse denne ret i forhold til arbejdsløshedsrådgiv-

ning) for så vidt angår ligebehandling i medfør af artikel 12, stk. 1, litra h,

kan begrænses til kun at omfatte tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse

til at arbejde uden nogen begrænsninger, jf. artikel 12, stk. 2, litra c.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i

vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive bindende for eller finde anvendel-

se i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen noterer sig en snarlig vedtagelse af direktivet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andres holdninger.

6. Høring

Sagen har senest været

sendt i skriftlig høring

i Specialudvalget vedrøren-

de Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS)

den 6. oktober 2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skulle høres i sagen i medfør af den tidligere EF-

traktat og fremkom med deres udtalelse i sagen den 20. november 2008.

Lissabon-trakaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor forslaget

herefter skal ved-tages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med

den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet jf. TEUF

artikel 294.

Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(EMPL) og Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre An-

liggender (LIBE) er efterfølgende fremkommet med en lang række æn-

dringsforslag til direktivet, da det anføres, at undtagelserne fra anvendel-

sesområdet og de restriktioner, som gælder enkelte specifikke persongrup-

per, skader direktivets grundlæggende formål. Dette har blandt andet resul-

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

teret i et ændringsforlag om, at flygtninge, sæsonarbejdere og udstatione-

rede bør være omfattet af anvendelsesområdet. Der er endvidere stillet for-

slag om, at adgangen til at begrænse ligebehandling af tredjelandsstatsbor-

gere i forhold til uddannelse, således at muligheden for at fastholde bru-

gerbetaling fjernes jf. art. 3. Med et af ændringsforslagene ønskes der end-

videre indført, at medlemsstaterne skal sikre, at en tilsidesættelse af direk-

tivet skal underlægges sanktioner, som har en afskrækkende virkning jf.

art. 12, stk. 2 a.

Ændringsforslagene har senest været til afstemning i Europa-Parlamentets

LIBE-udvalg den 13. juli 2011 og udvalget meddelte i brev af 18. juli til

Rådet, at man i princippet kan acceptere det foreliggende kompromisfor-

slag.

Efter der er opnået enighed om det

sidste udestående – de såkaldte

sammenligningstabeller

– må

forslaget forventes at komme på Parlamen-

tets næstkommende plenar-samling i efteråret.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre,

at der på EU-plan indføres et ensartet niveau for behandlingen af tredje-

landsstatsborgere, der har opholds- og arbejdstilladelse i en medlemsstat.

Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvridning af konkur-

rencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser

af arbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til

tredjelandesstatsborgere.

Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række

arbejdsmarkeds-relaterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere

imod billig arbejdskraft fra tredjelande og indvandrere mod at blive udnyt-

tet. Endvidere vil fælles regler på området sikre en bedre integration af ar-

bejdstagere fra tredjelande.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt an-

går nærhedsprincippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser

for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold om retlige

og indre anliggender.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Partier den 19. september

2011 til orientering forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig

indvandring blev oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22: Kommissionens meddelelse om samarbejde

med landene i det østlige partnerskab KOM(2011) 564 endelig.

Spørgsmålet om forbeholdet er ikke relevant, da der er tale om en medde-

lelse.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forelagt forud for rådsmødet

den 22.-23. september 2011 er markeret med kursiv

Resumé:

På rådsmødet forventes der at være en præsentation og efterfølgende drøf-

telse af Kommissionens meddelelse om samarbejde på området for retlige

og indre anliggender med landene i det østlige partnerskab. Meddelelsen

var sat på dagsordenen for rådsmødet den 22.-23. september 2011, men

blev taget af umiddelbart inden mødet. Meddelelsen er en opfølgning på

Stockholm-programmet, og omfatter en plan for videreudvikling af samar-

bejdet med landene i det østlige partnerskab inden for områderne frihed,

sikkerhed og retfærdighed. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke re-

levant for sagen. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, da der er tale

om en meddelelse. Regeringen er overordnet positiv over for Kommissio-

nens meddelelse. Samtidig er det regeringens holdning, at fokus på EU’s

sydlige naboer bør fastholdes.

1. Baggrund

Der er tale om en opfølgning på Stockholm-programmet, hvori Det Euro-

pæiske Råd opfordrer til, at der inden udgangen af 2010 udarbejdes en

plan for, hvordan man kan komme videre i samarbejdet med landene i det

østlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det østlige partnerskab omfatter samarbejde mellem EU og Armenien,

Aserbadjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabet

blev vedtaget i fællesskab af EU, medlemsstaterne og partnerskabslandene

på topmødet i Prag den 7. maj 2009, under tjekkisk formandskab, som en

særlig dimension af den allerede eksisterende generelle naboskabspolitik.

Formålet med partnerskabet er at fremme stabilitet, god regeringsførelse

og økonomisk udvikling i regionen for at understøtte landenes tilnærmelse

til EU.

For så vidt angår området for retlige og indre anliggender omfatter part-

nerskabet blandt

andet støtte til mellemfolkelig kontakt, styrkelse af grund-

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læggende rettigheder og retsstatsprincipper, indgåelse af

mobilitetspart-

nerskaber, der skal skabe rammer for lovlig migration, grænsesamarbejde

og tilbagetagelse af egne statsborgere, samt spørgsmål om visumfacilite-

ring og eventuelt visumfrihed.

Partnerskaberne

nævnes

i rådskonklusionerne af 20. juni 2011 fra møde i

Rådet for udenrigsanliggender om den reviderede naboskabspolitik, hvor

rådet opfordrer den høje repræsentant og Kommissionen til at præsentere

en køreplan for den videre implementering af det østlige partnerskab gene-

relt. Endvidere anerkender Rådet blandt andet udviklingen i arbejdet med

at indgå mobilitetspartnerskaber og aftaler om visumfacilitering og tilbag-

etagelse.

Østlige nabolande er generelt en høj prioritet for Polen, og der

blev

afholdt

topmøde om det østlige partnerskab den 29.-30. september i Warszawa

med det formål at gøre status på samarbejdet og drøfte perspektiver for den

videre udvikling.

Derudover har Polen den 6.-7. juli 2011 afholdt en konference om den øst-

lige dimension af mobilitet med det formål at levere input på migrations-

området til ovenfor omtalte topmøde den 29.-30. september 2011.

På rådsmødet den 27.-28. oktober 2011 forventes

det,

at Kommission præ-

senterer

meddelelsen, og at der vil være en efterfølgende drøftelse. Der er

endvidere formodning om, at formandskabet vil søge at få vedtaget råds-

konklusioner om meddelelsen på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der den 13.-14. december 2011.

Meddelelsen var sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 22.-23. september 2011, men blev taget af umiddelbart in-

den mødet.

2. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er en videreudvikling af samarbejdet med lan-

dene i det østlige partnerskab inden for området for retlige og indre anlig-

gender

ved at konsolidere, strømline og supplere de eksisterende rammer.

For så vidt angår konsolideringen indeholder meddelelsen blandt andet

forslag til 4 hovedprincipper for samarbejdet – differentiering, konditiona-

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

litet, politisk kohærens og regionalt samarbejde – samt præcisering af en

række samarbejdsstrukturer og instrumenter.

For så vidt angår supplement til de eksisterende rammer indeholder med-

delelsen forslag til en række fremtidige prioriteringer – herunder blandt

andet:



Forbedring af dataindsamlingen på migrationsområdet i de østlige

partnerskabslande

Overvejelser i medlemsstaterne om eventuelt behov for øget lovlig

indvandring – først og fremmest arbejdskraft – fra partnerskabs-

landene. Dette kan blandt andet ske inden for rammerne af eksiste-

rende og fremtidige mobilitetspartnerskaber

Styrkelse af partnerskabslandenes kapacitet til integration af ind-

vandrere

Fortsættelse af bestræbelser på at indgå aftaler med partnerskabs-

landene om tilbagetagelse af egne statsborgere

Fortsættelse af visumdialogen og arbejdet med at indgå aftaler om

visumlempelser og på sigt visumfrihed

Fortsat arbejde i partnerskabslande med at indføre internationale

standarder i asylsystemerne og for beskyttelse af flygtninge

Samarbejde om grænseforvaltning

Udveksling af god praksis om sikkerhedsstandarder for udstedelse

af identitets- og rejsedokumenter

Styrket samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel

Styrket operationelt samarbejde om bekæmpelse af organiseret

kriminalitet

Samarbejde om bekæmpelse af finansielle forbrydelser, herunder

bl.a. hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

Styrket samarbejde om bekæmpelse af handel med ulovlige eufori-

serende stoffer

Øget samarbejde om retssikkerhed, databeskyttelse og sikring af

fundamentale rettigheder

Øget fokus på implementering af eksisterende konventioner og af-

taler om retligt samarbejde i straffesager og civile sager



Samlet set vurderer Kommissionen i meddelelsen, at forslagene vil øge

samarbejdet mellem EU-landene og partnerskabslandene frem mod et fæl-

les samarbejdsområde for retlige og indre anliggender.

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret og sagens konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret

ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen

overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse.

Samtidig er det regeringens holdning, at fokus også bør fastholdes på EU’s

sydlige naboer, og de tiltag Det Europæiske Råd har besluttet, der skal

iværksættes i den region.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger. Det er dog almindelig kendt, at der blandt de østlige medlemsstater

er stor opbakning til fokus på de østlige nabolande.

6. Høring

Sagen har

senest

været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrøren-

de Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den

3. oktober

2011.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er

tale om en meddelelse.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til

orientering forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

139