15. november 2011
Referat fra rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2011
Dagsordenspunkt 1:
Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansiel-
le transaktioner
Kommissionen fremsatte den 28. september 2011 forslag til direktiv vedr. en fæl-
les ordning for beskatning af finansielle transaktioner (FTT) i EU. Kommissionen
foreslog, at der indenfor et bredt defineret område indføres en afgift på finansielle
transaktioner i EU foretaget af finansielle institutioner m.v. Kommissionen præ-
senterede sit forslag, som efterfølgende blev drøftet af ECOFIN. Drøftelsen viste,
at der er delte holdninger til en eventuel indførelse af en FTT i Europa. De tekni-
ske drøftelser af forslaget vil fortsætte under det danske formandskab.
Dagsordenspunkt 2:
Energibeskatningsdirektivet
Punktet blev taget dagsordenen kort forud for mødets start.
Dagsordenspunkt 3:
Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23. oktober
og topmødet for stats- og regeringschefer den 26.
oktober 2011
Der var en opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 23. oktober
2011 samt topmødet for EU’s stats- og regeringschefer den 26. oktober 2011.
DER 23. oktober 2011 vedrørte bl.a. tiltag, der kan styrke vækstpotentialet i EU-
landene, herunder gennem et styrket indre marked og fokus på implementering af
det nye og stærkere økonomiske samarbejde samt en drøftelse af forholdet mel-
lem det mere formaliserede samarbejde i eurogruppen og EU27. På topmødet 26.
oktober 2011 drøftede man som led i en samlet løsning på gældskrisen en plan for
rekapitalisering af de største europæiske banker og muligheden for koordinerede
nationale bankgarantier. Møderne skal ses i sammenhæng med eurotopmøderne
23. og 26. oktober 2011, som derudover drøftede andre elementer i den samlede
respons på gældskrisen, herunder Grækenland, eurolandenes lånefacilitet EFSF og
styrkelse af eurosamarbejdet. I forhold til spørgsmålet om garantier for bankerne
vil man skulle arbejde videre med likviditetsgarantimodel 2 frem mod det kom-
mende ECOFIN 30. november.
Dagsordenspunkt 4:
Opfølgning på G20-topmødet i Cannes den 3.-4. no-
vember 2011
Udskudt til ECOFIN den 30. november 2011.
Dagsordenspunkt 5:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten -
rådsafgørelse om ændring af pålæg til Grækenland
I lyset af at den græske underskudsreduktion i 2011 ikke følger målene i genopret-
ningsprogrammet, vedtog man en ændring af Grækenlands pålæg under Stabili-
tets- og Vækstpagten. Ændringen specificerer en række yderligere konkrete tiltag,
der understøtter konsolideringen i Grækenland på linje med underskudsmålene i