NOTAT
9. december 2011
Referat af EPSCO-rådsmødet den 1. december 2011
J.nr. 2011-968
JAIC/rmh
Implementering af Europa 2020 Strategien på social- og beskæftigelsesområ-
det
Kommissionen (ved kommissær Andor) gjorde det klart, hvor vigtigt det var at fin-
de en løsning på de store økonomiske udfordringer i EU, hvor man samtidig tog
hensyn til de sociale modeller i medlemslandene. Især var det vigtigt at forebygge
risikoen for arbejdsløshed og fattigdom. Kommissionen ville på den baggrund prio-
ritere de følgende områder i 2012: en beskæftigelsespakke med fokus på jobskabel-
se og vedvarende jobs samt effektivt ressourcebrug i forbindelse med den Europæi-
ske Socialfond.
Der var herefter en næsten fuld bordrunde, hvor formandskabet blev takket for det
gode arbejde. Der var bred enighed om, at man samtidig med at tænke pragmatisk
og i fælles EU-strategier ville være nødt til at påtænke forskellighederne i med-
lemsstaterne, og flere nævnte dog også nationale planer, der havde givet gode re-
sultater.
Fra dansk side lagde man særlig vægt på uddannelse som nødvendigt i forhold til
ledigheden, idet man ikke fandt det tilstrækkeligt blot at sende ledige i aktivering.
Der blev derudover peget på den danske finanslov, hvor man med en kick-starter
ville fremrykke offentlige investeringer, hvormed man ville sikre national vækst og
beskæftigelse. Afsluttende opfordrede man Rådet til at udvise optimisme og til at
holde sig for øje, at EU’s sociale modeller under alle omstændigheder ikke måtte
blive glemt under en økonomisk krise.
Rådets konklusioner om det europæiske semester blev vedtaget.
Forslag om ændring af forordning 883/2004 om koordinering af social sikring
Det polske formandskab gennemgik udviklingen i forhold til dette forslag under
det polske formandskab og præsenterede kompromisforslaget med en revisionspe-
riode på 2 år.
Kommissionen (ved kommissær Andor) gennemgik forslagets udvikling og udfor-
dringer under det ungarske og polske formandskab. Man takkede derpå det polske
formandskab for det gode arbejde i forhold til at finde et kompromis. Kommissio-
nen fremlagde derpå en erklæring, hvor man gjorde det klart, at man på ingen måde
ønskede at skabe harmonisering med dette forslag.
Flere lande udtrykte bekymring i forhold til det polske formandskabs kompromis-
forslag, bl.a. fordi man mente, at det nærmede sig harmonisering (frem for koordi-