PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3129 - økofin Bilag 1
Offentligt

18. november 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 30. november

2011 – punkt 3, 4, 6 og 7

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

- Statusrapport og orienterende debat

KOM(2011) 452, KOM(2011) 453

Fordelt separat

Opfølgning af G20-topmødet den 3.-4. november 2011 i Cannes

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Årlig vækstundersøgelse

Forelæggelse ved Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Økonomiske og finansielle konsekvenser af EU-lovgivning

Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

EU-statistikker

Udkast til rådskonklusioner

Aftale om udnævnelser til Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk

Plan

KOM-dokument foreligger ikke

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rapport til Rådet

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabs-

året 2010

Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

(Evt.) Revision af investorgarantiordning

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011. Mulig generel ind-

stilling.

KOM(2010) 371

(Evt.) Kommissionens forslag vedr. kreditaftaler i forbindelse med fast ejen-

Side

Side 3

Side 7

Side

Side 9

Side 13

Side

10)

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dom til beboelse (boligkreditdirektivet)

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 30. november 2011

KOM(2011) 142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Opfølgning af G20-topmødet den 3.-4. november

2011 i Cannes

Resumé

Der ventes på ECOFIN en opfølgning på G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november, som

primært fokuserede på den økonomiske og finansielle situation, især i Europa. Der opnåedes på

G20-topmødet bl.a. enighed om en handlingsplan for vækst og beskæftigelse med landespecifikke

forpligtelser for G20-landene.

Baggrund

Sagen om opfølgning på G20-topmødet den 3.-4. november var oprindeligt på

dagsorden for ECOFIN-mødet den 8. november 2011, men ventes i stedet drøf-

tet på det kommende møde den 30. november.

Det ventes, at ECOFIN – på baggrund af en orientering fra det franske G20-

formandskab – vil følge op på udfaldet af G20-topmødet i Cannes.

Indhold

Drøftelserne på G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november fokuserede især på

den aktuelle økonomiske og finansielle situation i Europa, herunder i Grækenland

og Italien. Den globale økonomiske genopretning er blevet svagere og usikkerhe-

den i de finansielle markeder er steget som følge af især gældsproblemerne i Eu-

ropa. Der opnåedes på topmødet enighed om følgende generelle elementer i

kommunikéet, suppleret med bl.a. en G20-landlingsplan for vækst og beskæftigel-

se:

Den økonomiske og finansielle situation

Der var på G20-topmødet opbakning til beslutningerne på eurotopmødet den 26.

oktober mhp. sikring af gældsholdbarhed i Grækenland, styrkelse af kapitalgrund-

laget i de største europæiske banker, styrkelse af eurolandenes lånemekanisme

(EFSF) mhp. at sikre den finansielle stabilitet, herunder undgå spredning af krisen

til andre lande, mv. G20 lægger i kommunikéet vægt på hurtig implementering af

de europæiske beslutninger. Der var endvidere opbakning i G20 til Italiens frem-

lagte reformtiltag og Kommissionens og IMF’s forventede vurdering og overvåg-

ning heraf.

G20-handlingsplan for vækst og beskæftigelse

Der opnåedes på G20-topmødet enighed om en handlingsplan for vækst og be-

skæftigelse. Handlingsplanen, som er et led i G20’s ramme for stærk, bæredygtig

og holdbar vækst, skal sikre at G20-landene adresserer kortfristede risici og styrker

det mellemfristede grundlag for vækst. Handlingsplanen indeholder en række lan-

despecifikke forpligtelser (jf.

boks 1)

for G20-landene. De udviklede industrilande

forpligter sig til skabe troværdighed og understøtte væksten, samt at implementere

klare, troværdige og specifikke finanspolitiske konsolideringstiltag. G20-lande med

fortsat stærke offentlige finanser bør lade de automatiske stabilisatorer virke samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eventuelt gennemføre diskretionære finanspolitiske lempelser til understøttelse af

den indenlandske efterspørgsel såfremt den økonomiske situation markant for-

værres. G20-lande med store betalingsbalanceoverskud forpligter sig til at styrke

den indenlandske efterspørgsel og øge valutakursfleksibiliteten. Alle G20-lande

bør gennemføre de nødvendige strukturelle reformer mhp. at øge væksten.

Reformer af det internationale monetære system

Der opnåedes enighed om fælles G20-rammer for håndtering af store internatio-

nale kapitalbevægelser og landenes eventuelle anvendelse af kapitalkontrol samt

enighed om overordnede principper for samarbejdet mellem IMF og regionale

finansielle arrangementer (fx eurolandenes EFSF) i håndteringen af betalingsba-

lancekriser. Endvidere nåede G20 til enighed om en fortsat styrkelse af IMF’s

bilaterale og multilaterale overvågningsramme samt en tilpasning af IMF’s fore-

byggende lånefacilitet til håndtering af likviditets- og betalingsproblemer i lande

med generelt sunde økonomiske forhold og politikker.

Udvidelse af IMF’s ressourcer

Det var på G20-topmødet enighed om at sikre, at IMF har de tilstrækkelige res-

sourcer til at spille sin systemisk vigtige rolle, herunder baseret på den tredobling

af IMF’s ressourcer som aftaltes i G20 i juni 2009. G20-landene erklærede sig

endvidere parate til at bidrage med yderligere ressourcer til IMF om nødvendigt,

hvilket G20’s finansministre og centralbankschefer skal søge at finde en mulig

løsning på. Af mulige løsninger nævnes bilaterale låneaftaler, tildelinger af SDR-

trækningsretter til IMF-medlemslandene eller frivillige bilaterale bidrag til en særlig

IMF-struktur (IMF Special Purpose Vehicle), der kan bidrage til at sikre den fi-

nansielle stabilitet i euroområdet.

Finansiel regulering

Enighed på G20-topmødet om en foreløbig liste over 29 globalt systemisk vigtige

finansielle institutioner (G-SIFI) – 8 amerikanske, 4 asiatiske og 17 europæiske,

herunder Nordea. Disse institutioner vil blive underlagt styrket finansielt tilsyn,

nye internationale standarder for afvikling samt fra 2016 styrkede kapitalkrav.

Endvidere opnåedes på topmødet enighed om behovet for styrket regulering og

tilsyn af shadow banking systemer.

Finansiel transaktionsskat

På G20-topmødet drøftedes endvidere spørgsmålet om indførelse af en global

skat på finansielle transaktionsskatter, hvilket der imidlertid ikke var enighed om. I

kommunikéet fra G20-topmødet anerkendes det i stedet, at nogle G20-

medlemmer gør sig overvejelser om beskatning af den finansielle sektor til forskel-

lige formål, herunder i form af en finansiel transaktionsskat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 1

Uddrag af de landespecifikke forpligtelser i G20’s handlingsplan for vækst og beskæftigelse

1) Håndtering af kortsigtede risici og genskabelse af finansiel stabilitet

Lande

Forpligtelser

Afhængig af landespecifikke forhold, lade automatiske stabilisatorer virke og – hvor

Australien, Brasilien, Cana-

passende – gennemføre diskretionære finanspolitiske lempelser, hvis den økonomi-

da, Indonesien, Kina, Korea

ske situation forværres mærkbart. De mellemfristede finanspolitiske målsætninger

og Tyskland

fastholdes.

Implementering af eurotopmødeaftaler fra 21. juli og 26. oktober, herunder styrkelse

af EFSF’s kapacitet til op mod EUR 1.000 mia., styrket økonomisk overvågning og

styring, finanspolitiske konsolideringer samt styrke europæiske bankers kapitalgrund-

lag senest i juni 2012.

Sikre rettidig implementering af pakke af kortsigtede tiltag (offentlige investeringer,

skattereform samt jobtiltag) med henblik på at understøtte den økonomiske genop-

retning, konsistent med en mellemfristet konsolideringsplan.

Opnå en hurtigt aftagende gældskvote allerede fra 2012 og tæt på balancerede

budgetter i 2013, baseret på fuld implementering af EUR 60 mia. konsolideringspak-

ke vedtaget i efteråret 2010 og tiltagene præsenteret på eurotopmødet den 26. okto-

ber (øget pensionsalder, salg af statslige aktiver for EUR 5 mia. i de kommende 3 år

samt nedsættelse af komité til udvikling af plan for afvikling af offentlige gæld).

Omgående implementering af betydelige finanspolitiske tiltag til genopbygning af

offentlige finanser efter jordskælvet (svarende til ca. 4 pct. af BNP). Halvering af

budgetunderskud fra 2010 til 2015 mhp. overskud senest i 2020. Implementering af

skattereform, herunder gradvis forøgelse af ”consumption tax” til 10 pct. i 2015.

Vedtage makroøkonomiske politikker mhp. at styrke økonomiernes modtandskraft.

Emerging markets med betalingsbalanceoverskud vil gennemføre initiativer til at

orientere sig mod en indenlandsk drevet vækst.

EU/Euroområdet

USA

Italien

Japan

Emerging markets

2) Mellemfristede tiltag til understøttelse af holdbar vækst

Lande

Forpligtelser

Australien, Canada, Frank- Gennemførelse af klare og troværdige finanspolitiske konsolideringsstrategier til

rig, Tyskland, Italien, Korea, halverings af budgetunderskud fra 2010 til 2013 samt stabilisere eller reducere

Spanien, UK og USA

gældskvoten fra 2016.

EU/euroområdet

Inden udgangen af 2012 sikre vedtagelse af 12 prioriterede forslag til styrkelse af

Indre Marked. Imødekommelse af mål i EU2020 om beskæftigelsesfrekvens på 75

pct. og forbedret uddannelsesniveau.

Sikre aftagende gældskvote fra midten af årtiet. Identificering af yderligere budget-

forbedringer for USD 1.200-1.500 mia. frem mod 2021 begyndende i FY2013.

Stramningerne kommer oven i de diskretionære stramninger i 2011 Budget Control

Act, som sikrer USD 1.000 mia. i budgetforbedring frem mod 2021. Initiativerne vil

inkludere udgiftsbesparelser, herunder af entitlement programs samt en skattere-

form. Øget udbredelse af automatisk pensionsindbetaling vil bidrage til at øge den

private opsparing og rebalancere amerikansk økonomi.

Rebalancere økonomien over mod indenlandsk efterspørgsel, herunder ved at styrke

de sociale sikkerhedsnet og øge husholdningernes indkomst (bl.a. skabe 45 mio.

jobs i byområder og reducere egenbetaling i sundhedssystem). Fortsatte tiltag til

øget valutakursfleksibilitet og langsommere opbygning af valutareserver. Fremskyn-

de balance på betalingsbalancen.

Reducere budgetunderskud fra 4,3 pct. af BNP i 2010 til 1�½ pct. af BNP i 2011.

Balanceret saldo fra 2014 og frem. Implementere tiltag til styrkelse af indenlandske

forbrugs- og investeringskvote over tid, herunder ved at adressere de hindringer, der

forårsager lav investeringstilbøjelighed og høj privat opsparing. Styrke erhvervsfre-

kvensen og tilgangen af arbejdskraft fra udlandet. Øge udgifter til uddannelse og

forskning med EUR 12 mia. frem mod 2013.

Gennemførelse af finanspolitisk konsolideringsplan fremsat i 2010 Spending Review.

Strukturelle reformer, herunder mhp. at sikre en vækstvenlig finanspolitisk tilpasning

og adressere langsigtede udgiftspres og -ubalancer. Øge statslig pensionsalder fra

65 til 66 over perioden 2020-2026.

Implementeing af ny innovativ vækststrategi mhp. at øge nominel og real BNP-vækst

med 3 pct. hhv. 2 pct. frem mod 2020.

Reducere budgetunderskud til 3 pct. af BNP i 2013 via strammere udgiftsrammer for

stat og sundhedsforsikringer. Indskrivning af nuværende finanspolitiske regler i for-

fatningen.

USA

Kina

Tyskland

Japan

Frankrig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-

ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen forelagdes Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. november 2011

forud for Rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2011.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage opfølgningen på G20-topmødet til efter-

retning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage opfølgningen på G20-topmødet til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Årlig vækstundersøgelse

Rammen for de økonomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, indledes med

den ”Årlige vækstundersøgelse” (Annual Growth Survey) udarbejdet af Kommissionen. Vækst-

undersøgelsen for 2012 ventes offentliggjort ultimo november 2011. Undersøgelsen ventes i sin

form i hovedtræk at ligne den første vækstundersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2011.

Vækstundersøgelsen venes dog denne gang også at adressere europluspagten og de mål og tiltag,

som de deltagende lande har forpligtet sig til. Vækstundersøgelsen ventes præsenteret af Kommis-

sionen på ECOFIN d. 30. november 2011, men vil først blive substansbehandlet mhp. råds-

konklusioner i starten af 2012.

Baggrund og indhold

I første halvår 2012 – under det danske formandskab – skal rammen for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, gennemføres for

første gang efter ikrafttrædelsen af det reformerede økonomiske samarbejde, her-

under de styrkede finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten og det nye

samarbejde om makroøkonomiske ubalancer. Formålet med det Europæiske Se-

mester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den økonomiske politik, dvs. at

have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af nati-

onal politik.

Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets

drøftelser af den årlige vækstundersøgelse. Den Årlige Vækstundersøgelse er

tænkt som et redskab, som skal sikre grundige fælles drøftelser af økonomiske

udfordringer, og som skal danne grundlag for økonomiske anbefalinger til EU-

landene. Kommissionen har valgt at fremrykke offentliggørelsen af den årlige

vækstundersøgelse til november 2011 for på den måde, at give medlemslandene

mere tid til at forholde sig til rapportens analyser og anbefalinger.

Den årlige vækstundersøgelse ventes i hovedtræk at ligne den første vækstunder-

søgelse fra januar 2011. Vækstundersøgelsen ventes således at redegøre for de

makroøkonomiske og strukturelle økonomiske udfordringer for EU, og at komme

med en række overordnede anbefalinger til EU-landene. Vækstundersøgelsen ven-

tes endvidere at adressere EU’s vækststrategi og gennemgå fremskridtene mod

hovedmålene i Europa 2020-strategien, samt europluspagten og de mål og tiltag,

som de deltagende lande har forpligtet sig til.

ECOFIN ventes i starten af det nye år at drøfte konklusionerne og anbefalingerne

i Vækstundersøgelsen (formentlig i januar), og derefter at vedtage rådskonklusio-

ner på baggrund af Vækstundersøgelsen (formentlig i februar).

Vækstundersøgelsen og rådskonklusionerne vil blive forelagt for EU’s stats- og

regeringschefer på Det Europæiske Råd primo marts 2012. DER ventes på denne

baggrund at vedtage konklusioner mhp. EU-landenes udarbejdelse og fremlæggel-

se af deres stabilitets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiske planer samt deres nationale reformprogrammer i april 2012. Dette afslut-

ter den første del af det europæiske semester. Den anden del af det europæiske

semester afsluttes med, at ECOFIN og DER på grundlag af landenes programmer

og Kommissionens vurderinger heraf vedtager landespecifikke anbefalinger til de

enkelte lande.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennem

strukturreformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfunds-

økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det Europæiske Semester trådte i kraft fra 2011 og det er dermed anden gang, at

Kommissionen udarbejder en Årlig Vækstundersøgelse. Forslaget om et Europæ-

isk Semester blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud

for ECOFIN d. 13. juli 2010 samt til orientering forud for ECOFIN den 7. sep-

tember 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen forventer at tage præsentationen af den Årlige Vækstundersøgelse til

efterretning.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den Årlige Vækstundersø-

gelse til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

EU-statistikker

ECOFIN ventes på mødet den 30. november at vedtage rådskonklusioner vedrørende europæisk

statistik. Konklusionerne ventes at berøre en række temaer, herunder styringsprincipper for stati-

stikproduktionen (statistical governance), de fortsatte bestræbelser på at fremme effektivitet, re-

duktion af svarbyrde, prioritering og forenkling i statistikproduktionen, bidrag til at forebygge

uforholdsmæssigt store underskud samt status vedrørende kravene til informationer i ØMU’en.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes at vedtage konklusioner om statistik med følgende forventede

overordnede indhold:

Styringsprincipper

for

statistikproduktionen

(EU

Statistical

Governance)

Rådet støtter revisionen af den europæiske statistiske adfærdskodeks, som det

europæiske statistiske system gennemførte i september 2011, da den bl.a. styrker

statistikproducenternes faglige uafhængighed, mere bredt dækker brugen af admi-

nistrative data og sætter klarere kriterier for forpligtigelsen til at levere statistik af

høj kvalitet.

Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (European Stati-

stical Governance Advisory Board, ESGAB) aflægger årligt en uafhængig rapport,

der vurderer i hvor høj grad styringen af det europæiske statistiske system

er i

overensstemmelse med principperne i den europæiske statistiske adfærdskodeks.

Rapporten beskriver bl.a., at der stadig er udeståender i en række lande i forhold

til f.eks. uafhængig udpegning af de nationale statistiske styringsorganer. Navnlig

fremhæver ESGAB følgende anbefalinger:



medlemslandene accelererer tilpasningen af national lovgivning til princip-

perne i det europæiske statistiske adfærdskodeks og den europæiske statisti-

ske lovgivning,

den formelle efterlevelse af den europæiske statistikforordning og den stati-

stiske adfærdskodeks suppleres med en hurtigere gennemførelse af de anbe-

falinger til forbedringer, hvilket ESGAB er fremkommet med i sine lande-

rapporter (peer reviews).

ECOFIN ventes at hilse ESGAB’s rapport velkommen og ventes på den bag-

grund atdrage rådskonklusioner, hvor



regeringerne anerkender deres medansvar for at styrke troværdigheden af

officiel statistik og overvejer de nødvendige skridt for en hurtig gennemfø-

relse af forpligtelsen til at sikre tillid til statistikkerne,

Kommissionen fremsætter forslag om ændring af forordning nr 223/2009

om europæisk statistik med det formål at styrke rammerne for styring af sta-

tistikproduktionen med særlig henblik på faglig uafhængighed.

Inkluderer bl.a. de samlede nationale statistikmyndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektivitet, svarbyrde, prioritering og forenkling

I 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om

produktionsmetoder for EU-statistik og visioner for det næste tiår. Formålet var

at anvise mere effektive måder at producere europæisk statistik på.

ECOFIN ventes at hilse en fælles strategi vedtaget af det europæiske statistiske

system (ESS) velkommen og ventes på den baggrund at opfordre til, at



fortsætte bestræbelserne på at reducere svarbyrden, forenkle og prioritere

uden at forringe kvalitet og tilgængelighed af væsentlige statistiske data, som

ligger til grund for politiske beslutninger i EU,

etablere passende samarbejdsaftaler mellem statistikmyndigheder og andre

offentlige institutioner under hensyntagen til databeskyttelse, fortrolighed

og koordinering inden for og mellem medlemslande,

tage nødvendige skridt med hensyn til omkostningerne af udenrigshandels-

statistikken for at tage hensyn til nuværende og fremtidige brugerbehov og

tage effektive skridt til at reducere svarbyrden ved at genudvikle samhan-

delsstatistikken mellem medlemsstaterne i EU (Intrastat).



vigtigheden af bestræbelserne i ESS på at forenkle de statistiske krav gen-

nem ændrede lovkrav mv.,

at forbedret effektivitet i europæisk statistik vil give langsigtede strategiske

muligheder, når de kombineres med en velfungerende strategi for priorite-

ring og forenkling, men samtidig at mange projekter vil kræve betydelige

investeringer i starten.

sikre tilstrækkelige ressourcer på nationalt niveau til de indledende inve-

steringer.

Desuden ventes ECOFIN at anerkende

Endelig ventes ECOFIN at opfordre medlemslandene til, at



Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Rådsforordning (EF) nr. 479/2009 som fastlægger reglerne og procedurerne for

medlemslandenes indberetning om uforholdsmæssigt store underskud, som blev

ændret i 2010, giver Kommissionen adgang til at kontrollere beregningerne af de

offentlige underskud og gæld med udgangspunkt i klassifikationer og definitioner i

det Europæiske Nationalregnskabssystem. Ændringen gav bl.a. Kommissionen,

under særlige omstændigheder, adgang til en mere vidtgående kontrol af de indbe-

rettede data og de til grund liggende regnskabers kvalitet. I lyset af den seneste tids

usikkerhed om kvaliteten af de data, der ligger til grund for opgørelsen af de of-

fentlige finanser i flere EU-lande har Kommissionen (Eurostat) igangsat nogle

initiativer til at bidrage til at forebygge store uregelmæssigheder.

I den sammenhæng ventes ECOFIN at hilse velkommen, at



Kommissionen (Eurostat) påtager sig ledelsen af en undersøgelse af egnet-

heden af de internationale standarder for offentlige regnskaber i forlængelse

af Rådskonklusionerne fra 20. juni 2011 og Rådets direktiv om medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ternes regnskabs- og budgetsystemer og ser frem til undersøgelsens resulta-

ter i slutningen af 2012

EFC status rapport 2011 vedr. kravene til information i ØMU’en

Der udgives årligt en statusrapport vedr. det aktuelle behov for produktion af

europæisk statistik i ØMU-samarbejdet, og om landene leverer statistikken til ti-

den. Rapporten beskriver, at der er sket fremskridt bl.a. ifm. udarbejdelsen af

økonomiske indikatorer (the Principal European Economic Indicators PEEIs),

men at der stadig er potentiale for forbedring af enkelte PEEI-indikatorer.

På baggrund af EFC statusrapporten ventes ECOFIN, at



byde fremskridtene siden 2010 velkommen og notere, at tilgængelighed og

kvalitet af PEEI-statistikker er forbedret, men at en indikator for hussalg

endnu ikke er tilgængelig. Rettidigheden af PEEI-statistikker er svagt for-

bedret, men offentliggørelsestidspunkter er fortsat noget efter målsætningen

for kvartalsvise sektorkonti, nationalregnskabets beskæftigelsestal og prisin-

deks for boliger,

byde strategi og tidsplan for den yderligere udvikling af PEEI-statistikkerne

velkommen og anerkender, at nogle tiltag kan tage mange år at gennemføre,

byde fremskridtene for at møde strukturelle behov for statistik velkommen

og understrege behovet for fortsat arbejde på dette område, som det er be-

skrevet i rapporten fra EFC,

opfordre Eurostat og ECB til at fremlægge en opdateret EFC status rapport

om opfyldelsen af de opdaterede ØMU statistikbehov i 2012.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Sikring af den

højeste kvalitet i europæisk statistik generelt giver dog et bedre grundlag for at føre

økonomisk politik, bl.a. inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, hvilket

har positive samfundsøkonomiske effekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte de ventede rådskonklusioner, herunder at den eu-

ropæiske produktion af statistik er af højeste kvalitet, og at produktionen i det

europæiske statistiske system skal være i overensstemmelse med principperne i

den europæiske statistiske adfærdskodeks.

Regeringen støtter, at den europæiske statistikproduktion løbende udvikles for at

imødekomme efterspørgslen efter statistik, herunder ifm. det økonomiske samar-

bejde i EU. Regeringen hilser derfor fremskridtet med udviklingen af PEEI-

indikatorerne velkommen og støtter at den fremtidige statistikproduktion fokuse-

res og prioriteres i forhold til den efterspurgte information. Endelig støtter rege-

ringen, at den konkrete gennemførelse af forslagene skal sikre et rimeligt forhold

til de øgede omkostninger, og at der arbejdes for at begrænse de øgede omkost-

ninger mest muligt.

Andre landes holdninger

Der forventes generel tilslutning fra medlemslandene til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning ventes at aflægge rapport om arbejdet under det

polske formandskab. Gruppen undersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen i ad-

færdskodeksen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger for selskabsbeskatning og dels

ikke at indføre nye sådanne ordninger. Gruppen har desuden begyndt andre arbejdsopgaver om

anti-misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande. ECOFIN ventes at tage rappor-

ten til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en

politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat be-

skatning på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. Alle

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-

beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med

udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-

deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse

ved ”bred enighed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal

undersøge:



misbrug af bl.a. selskabsskatteregler og evt. fælles forståelse af retspraksis

som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, herunder forståelse af

begrebet ”reel økonomisk virksomhed”, som ikke er defineret præcist. EF-

domstolen har lagt vægt på, at skatteregler, som skal hindre placering af ind-

tægt i et selskab i et land eller område med lav beskatning, er i strid med den

frie etableringsret, hvis det pågældende selskab udøver reel økonomisk virk-

somhed,

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing

(dvs. interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),

administrativ praksis (herunder medlemsstaternes praksis, også på regionalt

eller lokalt niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt, og



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forholdet til tredjelande.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske den 30. novem-

ber 2011.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte

arbejde med at overvåge overholdelse af medlemslandenes pligt til ”standstill”.

Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen på

Guernsey.

Gruppen

har modtaget en redegørelse fra Guernsey om overvejelserne om revision af sel-

skabsbeskatningen, men Guernsey har ikke sendt oplysninger om fremskridt vedr.

denne revision. Gruppen har derfor anmodet Kommissionen om at udarbejde en

beskrivelse af Guernseys nuværende selskabsbeskatning med henblik på efterføl-

gende vurdering i forhold til adfærdskodeksens kriterier.

Som led i gruppens årlige overvågning af, om EU-landene – og deres tilknyttede

områder – overholder adfærdskodeksen, indsendte UK i 1. halvdel af 2011 en

notifikation af en ny ordning:

Gibraltar

Income Tax Act 2010. Ordningen medfø-

rer en selskabsbeskatning, hvor selskabsskatten som hovedregel er på 10 pct., dog

20 pct. for forsyningsselskaber. Ordningen medfører desuden, at indtægter i form

af renter og royalties ikke beskattes, med mindre renterne er knyttet til ”trading

income”, ligesom der ikke opkræves kildeskat af rente- og royalty-betalinger fra

selskaber i Gibraltar. Gruppen har bedt Kommissionen i samarbejde med UK, om

at udarbejde en beskrivelse af Gibraltars selskabsbeskatning med henblik på efter-

følgende vurdering i forhold til adfærdskodeksens kriterier.

Kommissionen har orienteret gruppen om dens bilaterale kontakter med

Frankrig

og Nederlandene

om nye skatteregler i de to landes

oversøiske områder,

som er indledt i

første halvår 2011. Kommissionen vil fortsætte denne dialog og holde gruppen

orienteret.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De EU-lande, som selv havde skatteordninger, som blev vurderet i strid med ko-

deksen – eller hvis tilknyttede områder havde sådanne skatteordninger – har be-

kræftet, at ordningerne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidlige-

re aftaler.

ECOFIN tog den 15. februar 2011 stilling til et spørgsmål om omfanget af ad-

færdskodeksen, som havde betydning for vurderingen af skatteordninger på

Isle of

Man og Jersey.

Kodeksen omfatter erhvervsbeskatning, og spørgsmålet var, om den

omfatter skatteordninger, som ikke medfører forskellig beskatning af et selskabs

overskud på selskabs-niveau, men forskellig beskatning på aktionær-niveau.

ECOFIN bekræftede, at sådanne ordninger er omfattet af kodeksen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adfærdskodeksgruppen vurderede herefter, at to skatteordninger på Jersey og Isle

of Mans var i strid med adfærdskodeksen. Ordningerne medfører en generel sel-

skabsbeskatning på 0 pct. Jersey har dog en beskatning på 10 pct. for banker, for-

syningsselskaber samt ejendomsselskaber, mens Isle of Man har en beskatning på

10 pct. for banker og for indkomst fra jord og fast ejendom. Ordningerne medfø-

rer, at fysiske personer, hjemmehørende på Jersey, hhv. Isle of Man, som ejer ak-

tier i Jersey-selskaber, hhv. Isle of Man-selskaber, skal betale personskat både af

udbytter fra selskaberne og af den del af disse selskabers overskud, som ikke ud-

loddes. Aktionærer uden for de to områder skal derimod ikke betale skat af ikke-

udloddet selskabsoverskud. En sådan forskel i beskatningen af aktionærer i hhv.

ind og udland er i strid med kodeksen.

De to områder har herefter ændret ordningerne, så fysiske personer hjemmehø-

rende i Isle of Man og Jersey ikke længere skal betale personskat af ikke-udloddet

overskud i selskaber i det pågældende område. I 2. halvår 2011 har adfærdsko-

deksgruppen besluttet, at ordningerne herefter er afviklet.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af

arbejdsprogrammet, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-

misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

Vedr.

anti-misbrug

har gruppen fortsat undersøgelsen af

lån med ret til andel i låntagers

overskud.

I visse tilfælde er grænseoverskridende lån konstrueret således, at veder-

laget for lånet anses som en renteudgift i det land, hvor låntager er hjemmehøren-

de, men som en udbytteindtægt i det land, hvor långiver er hjemmehørende. Det

kan medføre, at ”renteudgiften” kan fratrækkes ved beskatningen i det førstnævn-

te land, mens den modsvarende ”udbytteindtægt” ikke beskattes i det andet land.

Gruppen er blevet enig om retningslinjer, som medfører, at når et EU-land anser

det betalte vederlag for sådanne lån som en fradragsberettiget udgift for låntager,

skal det EU-land, hvor långiver er hjemmehørende, ikke skattefritage det modtag-

ne vederlag som udbytte. Gruppen har i 2. halvdel af 2011 drøftet implementerin-

gen af disse guidelines og besluttet at henvise dette spørgsmål til teknisk analyse i

Kommissionens arbejdsgruppe for skattespørgsmål.

Vedr.

forholdet til tredjelande

er gruppen tidligere nået til enighed om, at den især vil

prioritere undersøgelsen af skattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen

har på den baggrund opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande

for at undersøge i hvilket omfang, de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper

og kriterier. Kommissionen skal rapportere til gruppen ved udløbet af hvert halv-

år. Kommissionen har i forlængelse af ovenstående redegjort for dens møder med

Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede Kommissionen til at fortsætte

disse møder og holde gruppen orienteret om fremskridt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen vil fortsætte arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder

medlemsstaternes praksis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at

påse, at staterne ikke lemper beskatning på en måde, der kan anses som skadeligt.

Herudover besluttede gruppen, på baggrund af tidligere afgørelser om konkrete

sager, at søge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der er acceptabelt for at

anse fremtidige skatteordninger som i overensstemmelse med kodeksen. Endvide-

re vil gruppen se på staternes overholdelse af sådanne retningslinjer.

Gruppen vil også, på baggrund af konkrete sager, undersøge mulige tiltag til at

imødegå mulig skadelig skatteplanlægning for multinationale virksomheder ved

brug af særlige skatteordninger for investeringsforeninger med henblik på at for-

mulere anbefalinger.

ECOFIN ventes den 30. november 2011 at vedtage rådskonklusioner, der tager

adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen at

aflægge rapport om dens arbejde til ECOFIN inden udgangen af det danske for-

mandskab i første halvår af 2012.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skat-

tekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger vil styrke de offentlige

finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning

af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN den 20. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efter-

retning.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager

rapporten til efterretning.