PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011

Indholdsfortegnelse:

Forstærket samarbejde på patentområdet ....................................................... 2

International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem ............. 13

Sammenkobling af handels- og selskabsregistre .......................................... 29

Rådskonklusioner om implementeringen af industripolitik i EU................. 39

Kommissionens SMV og konkurrenceevneprogram ................................... 43

Rådskonklusioner om konsekvensvurderinger i Rådet ................................ 45

Rådskonklusioner om Single Market Forum den 2.-4. oktober 2011 .......... 51

Rådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabolande ........................... 56

Direktiv om forældreløse værker ................................................................. 59

Revision af det europæiske standardiseringssystem .................................... 74

IMI-forordningen ......................................................................................... 86

Toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ... 95

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/99

Forstærket samarbejde på patentområdet

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Med henblik på at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne er der

behov for en udvikling, som giver nemmere og billigere adgang til patentsy-

stemet. Derfor drøftes i EU en reform af det europæiske patentsystem.

Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 10. marts 2011 at indlede et forstærket

samarbejde á 25 lande (med undtagelse af Italien og Spanien) omkring ved-

tagelse af et patent med enhedsdækning i de deltagende lande. Kommissio-

nen har på dette grundlag den 13. april 2011 fremlagt to forslag til udmønt-

ning af det forstærkede samarbejde. Det drejer sig om et forordningsforslag

vedrørende enhedspatentbeskyttelse og et forordningsforslag om en tilhørende

oversættelsesordning.

Det foreslås at give den europæiske patentmyndighed, EPO, mulighed for at

udstede europæiske patenter med enhedskarakter, som dermed umiddelbart

får samme virkning i alle de 25 lande, som har tilsluttet sig det forstærkede

samarbejde. Forordningen skal udgøre en særlig aftale i henhold til den Eu-

ropæiske Patentkonventions art. 142, der omhandler denne mulighed. Forsla-

get til oversættelsesordning er baseret på den gældende praksis i EPO, sup-

pleret med en fremtidig maskinoversættelsesløsning og tilhørende overgangs-

ordninger.

Forslagene vurderes ikke at medføre konsekvenser for dansk lovgivning i øv-

rigt.

Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.

december 2011 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 13. april 2011 to forslag til udmøntning af Rå-

dets beslutning af 10. marts 2011 om indgåelse af forstærket samarbejde på

patentområdet med deltagelse af 25 EU lande (alle EU lande på nær Italien og

Spanien). Det drejer sig om forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse,

KOM(2011)215, og forslag til forordning om oversættelsesordning for denne

enhedspatentbeskyttelse, KOM(2011)216.

Forslagene udgør tilsammen det ene hovedelement i den reform af det europæ-

iske patentsystem, der siden 2000 har været forhandlet i EU regi. Det andet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/99

hovedelement er etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem,

der søges indgået ved en mellemstatslig aftale. De to hovedelementer er juri-

disk, politisk og praktisk forbundne.

Kommissionen fremsatte i 2000 sit oprindelige forordningsforslag til fælles-

skabspatentet, KOM(2000)412, med det formål bl.a. at skabe et patent, der

umiddelbart fra udstedelsen skulle være gældende for hele EU. Dette patent

skulle således komplementere eksisterende patenteringsmuligheder, som

omfatter:

- rent nationale patenter udstedt af nationale patentmyndigheder og

- almindelige europæiske patenter udstedt af EPO, som fra udstedel-

sen overgår til at være et bundt af nationale patenter, der kan gøres

gyldige i de EPO-lande, hvor patenthaver ønsker beskyttelse.

EPO (den europæiske patentorganisation med tilhørende patentmyndighed)

er en mellemstatslig organisation, der p.t. tæller 38 europæiske medlems-

lande, herunder alle 27 EU medlemslande.

Det oprindelige forslag indeholdt bl.a. bestemmelser om, på hvilke sprog

patentansøgninger kunne indleveres og behandles, samt til hvilke sprog og i

hvilket omfang der skulle ske oversættelse af udstedte fællesskabspatenter.

Ligeledes indeholdt forslaget udkast vedrørende en patentdomstol, der alene

skulle gælde for fællesskabspatenter. Det blev senere i forhandlingerne ud-

skilt til separat vedtagelse, men i den forståelse, at begge elementer indgår i

en samlet pakkeløsning.

Rådet nåede i marts 2003 en fælles holdning, der bl.a. i oversættelses-

spørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens forslag. De

efterfølgende drøftelser viste, at der ikke var grundlag for enighed, og for-

handlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil 2007, hvor de blev genoptaget.

Da forhandlingerne på baggrund af en omfattende høringsproces blev gen-

optaget i 2007, var udgangspunktet lydhørhed for industriens ønsker om en

europæisk patentreform med to hovedelementer. Dels et patent, der fra ud-

stedelsen skulle være umiddelbart gyldigt i hele EU, dels en fælles dom-

stolsløsning, der skulle kunne håndtere civilretlige tvister vedrørende EP pa-

tenter og fællesskabspatenter.

I december 2009, blev der i Rådet (konkurrenceevne) opnået generel indstil-

ling om det oprindelige forslag til forordning om fællesskabspatentet, hvor

bl.a. spørgsmålet om oversættelsesordningen var udeladt. Der blev samtidig

vedtaget rådskonklusioner, hvori kompetencen for fællesskabspatentet til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/99

lægges en fælles patentdomstolsløsning, der også skal have kompetence for

almindelige europæiske patenter.

Af forordningsforslaget fra december 2009 fremgår det, at fællesskabspaten-

tets ikrafttræden bør ske samtidig med ikrafttrædelsen af en tilhørende for-

ordning om patentets oversættelsesordning. Endvidere fremgår det, at der

først vil kunne søges om fællesskabspatenter, når aftalen om den fælles pa-

tentdomstolsløsning er trådt i kraft.

Det blev på rådsmødet den 10. december 2010 fastslået, at målet om at ind-

føre enhedspatentbeskyttelse inden for Unionen ikke kunne nås inden for en

rimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Det-

te blev begrundet i, at det var umuligt at opnå enstemmighed omkring en-

hedspatentets sprogordning på daværende tidspunkt og indenfor en oversku-

elig fremtid.

Tolv medlemsstater (heriblandt Danmark) rettede anmodninger til Kommis-

sionen, hvori de anførte, at de ønskede at indføre et forstærket indbyrdes

samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse. Efterfølgende har

yderligere tretten medlemsstater skriftligt meddelt Kommissionen, at de og-

så ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde.

I alt 25 medlemsstater stod således bag beslutningen om at etablere det for-

stærkede samarbejde, som blev vedtaget af Rådet i marts 2011. På baggrund

heraf fremlagde Kommissionen den 13. april 2011 de to forordningsforslag.

Forslaget til enhedspatentbeskyttelse er fremsat med hjemmel i TEUF art.

118, stk. 1, og skal behandles i den almindelige lovgivningsprocedure med

Europa-Parlamentet som medlovgiver, jf. i TEUF art. 294. Forslaget til

oversættelsesordningen er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2, og

skal behandles efter særlig lovgivningsprocedure, hvorefter en vedtagelse

skal ske med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Europæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale

fordi det, sammenholdt med USA og Sydøst Asien, er for dyrt og besværligt

at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnligt for SMV’erne er der

behov for en udvikling, som giver nemmere og billigere adgang til patentsy-

stemet. Derfor drøftes i EU en reform af det europæiske patentsystem, hvor-

af forordningen om enhedspatentbeskyttelse og den tilhørende forordning

om oversættelsesordning udgør den ene del. Den anden del er etableringen

af et fælles europæisk domstolssystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/99

Nedenfor gennemgås i hovedtræk indholdet i de to forordninger baseret på rå-

dets generelle indstilling vedtaget 27. juni 2011.

3.1. Forslaget til enhedspatentbeskyttelse

Med forslaget indføres et alternativ, der komplementerer eksisterende patent-

beskyttelsesmuligheder. Forslaget vil gøre det muligt at opnå en umiddelbar

og ensartet patentbeskyttelse i de 25 EU-lande på baggrund af et almindeligt

europæisk patent udstedt af EPO.

EPO tildeler denne enhedskarakter på konkret anmodning fra ansøger i hen-

hold til art. 142 i den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det følger herefter

af forordningsforslagets art. 1, at forordningen betragtes som en særlig aftale

indgået under EPK art. 142.

Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kun kan be-

grænses, overdrages, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning for samtlige

deltagende lande i det forstærkede samarbejde. Der kan tildeles enhedskarakter

uanset patenthavers nationalitet og bopæl.

Et europæisk patent med enhedskarakter skal betragtes som et nationalt patent

i det deltagende medlemsland, hvor patenthaver er bosiddende eller har sit

primære forretningssted. Er patenthaver hverken bosiddende eller med forret-

ningssted i et af de 25 deltagende EU lande, betragtes et europæisk patent med

enhedskarakter som et nationalt patent i det land, hvor EPO har sit hovedkvar-

ter (Tyskland).

Med henblik på tildeling og administration af patenter med enhedskarakter til-

føres EPO en række opgaver i medfør af EPK art. 143. Det drejer sig bl.a. om

modtagelse af anmodning om og tildeling af enhedskarakter. Endvidere ajour-

føring af et register, der ligeledes skal indeholde oplysninger om begrænsnin-

ger, licenser, overdragelser, ugyldigkendelser eller ophør af disse patenter.

En anden af EPO’s administrative opgaver i relation til patenter med enheds-

karakter omhandler opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, her-

under videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende medlemslan-

des nationale patentmyndigheder.

De deltagende medlemslandes patentmyndigheder tildeles ligeledes en række

opgaver. Disse myndigheder skal bl.a. sikre, at anmodninger om enhedskarak-

ter indleveres tidsmæssigt, ligesom myndighederne får et medansvar for ajour-

føring af ovennævnte register.

Endvidere skal alle de deltagende 25 lande være repræsenteret i den komité

under EPO’s administrationsråd, som skal styre og overvåge EPO’s admini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/99

stration af patenter med enhedskarakter. De deltagende lande er samtidig an-

svarlige for at sikre domstolskontrol af EPO’s afgørelser i relation til tildeling

af enhedskarakter.

Det foreslås, at EPO’s omkostninger som følge af de opgaver, der tilføjes i

medfør af EPK art. 143, dækkes fuldt ud via de indkomne gebyrer.

For så vidt angår de årlige fornyelsesgebyrer, skal de være progressivt stigende

over patentets levetid og tilstrækkelige til at dække EPO’s omkostninger til

sagsbehandling og administration samt sikre balance i EPO’s samlede budget.

På det grundlag skal gebyrniveauet nærmere fastsættes, så det

a) bidrager til at skabe innovation og konkurrencedygtige europæiske

virksomheder,

b) afspejler det geografiske område, som patentet dækker,

c) svarer til omkostningsniveauet for et gennemsnitligt almindeligt euro-

pæisk patent valideret blandt de lande, der deltager i det forstærkede

samarbejde.

For så vidt angår den andel af fornyelsesgebyrerne, der skal videredistribueres

til de nationale patentmyndigheder, foreslås det, at andelen skal være 50 pct. af

fornyelsesgebyrindtægterne.

Det følger endvidere af forslaget, at den konkrete fordeling af gebyrerne skal

fastsættes på baggrund af følgende kriterier:

a) antallet af patentansøgninger

b) markedets størrelse, samtidig med at det sikres, at der fordeles et

vist minimumsbeløb til hver af de deltagende medlemsstater

c) udbetaling af godtgørelse til medlemsstaterne for at have et andet

officielt sprog end et af Den Europæiske Patentmyndigheds offici-

elle sprog, og/eller for at have en uforholdsmæssigt lav patentakti-

vitet og/eller for kun i relativt kort tid at have været medlem af Den

Europæiske Patentorganisation.

Det foreslås herefter, at fastlæggelse af det endelige gebyrniveau og den ek-

sakte fordeling af gebyrindtægter til de nationale patentmyndigheder sker i

ovennævnte komité under EPO’s administrationsråd.

Af forslagets afsluttende bestemmelser fremgår, at forordningen træder i kraft

på tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende. Den skal gælde fra

samme dato som forordningen vedrørende oversættelsesordningen og etable-

ringen af et patentdomstolssystem. Der kan herefter anmodes om enhedspa-

tentbeskyttelse for alle europæiske patenter, der udstedes fra og med denne da-

to.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/99

3.2 Forslaget til oversættelsesordning

Forslaget til oversættelsesordning er baseret på det system, der gælder for

EPO’s udstedelse af europæiske patenter, suppleret med maskinoversættelse

og en overgangsordning.

Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU sprog. Hvor der ansø-

ges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO sprog (engelsk,

fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog med

henblik på sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter hertil

godtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Udgifterne til godtgø-

relse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.

Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventuelle

illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes patentkra-

vene til de to øvrige officielle EPO sprog. Omkostninger hertil oppebæres af

patentsystemet og finansieres via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.

Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal til-

sikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængelige

på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger.

Maskinoversættelserne vil være tilgængelige online og vederlagsfrit på an-

modning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen

juridisk virkning.

Indtil maskinoversættelsessystemet er tilstrækkeligt veludviklet og velfun-

gerende, foreslås to overgangsbestemmelser. Den ene angår de tilfælde,

hvor patentet er udstedt i sin helhed på fransk eller tysk. Her skal patentha-

ver sørge for en oversættelse af hele patentet til engelsk. Den anden angår

det tilfælde, hvor patentet er udstedt i sin helhed på engelsk. Her skal pa-

tenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til et hvilket som helst

andet officielt sprog i et af de 25 lande, der deltager i det forstærkede sam-

arbejde.

De ekstraordinære oversættelser har ikke juridisk gyldighed og foretages

alene af informationshensyn. Efter seks år tages overgangsbestemmelserne

op til revision hvert andet år, og de afvikles endeligt efter 12 år.

I tilfælde af en retssag kan en formodet krænker af et patent kræve, at pa-

tenthaver forestår autoritativ oversættelse af hele patentet til det officielle

EU-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor den formodede

krænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sin bopæl.

Ligeledes skal patenthaver forestå autoritativ oversættelse til det proces-

sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor sagen bliver ført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/99

I tilfælde af en eventuel erstatningsudmåling skal der tages hensyn til, at en

krænkelse kan have fundet sted, fordi der på tidspunktet for den påståede

krænkelse ikke fandtes en sådan autoritativ oversættelse af hele patentet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er iht. TEUF art. 118 stk. 1 medlovgiver på forslaget om

enhedspatentbeskyttelse og skal iht. TEUF art. 118 stk. 2 høres om forslaget til

oversættelsesordning.

Behandling af forslaget forventes at finde sted i Retsudvalget (JURI) den

20. december 2011. Europa-Parlamentets endelige plenarvedtagelse er

planlagt til februar 2012.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Retsudvalget (JURI) har ud-

arbejdet udkast til rapporter vedr. forordningen om enhedspatentering

(PE472.059v02-00) og den tilhørende forordning om en oversættelsesord-

ning (PE472.334v02-00).

Ud fra disse udkast til rapporter forventes, at JURI generelt vil støtte op

omkring patentreformen og de to forordninger. Ændringsforslag, som

anføres i udkastet i JURI går primært på, at de ønsker yderligere støtte til

SMV’ere og at forordningerne skal kunne træde i kraft, når blot 9 ud af

de 25 deltagende lande har ratificeret den mellemstatslige aftale om et

fælles europæisk domstolssystem.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at det eksisterende europæiske patentsystem

er dyrt og komplekst, hvilket først og fremmest skyldes oversættelsesomkost-

ninger og overholdelse af medlemslandenes forskellige valideringskrav. Dette

kan på EU plan kun adresseres i form af en retsakt, der indfører enhedspatent-

beskyttelse, som fra udstedelsen gælder i flere medlemslande.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, at

enhedspatentbeskyttelse med en tilhørende oversættelsesordning vil tilbyde

ansøgere et bedre og mere effektivt patent, der komplementerer eksisterende

patenteringsmuligheder, og som medfører, at man på basis af én ansøgning

kan opnå samme beskyttelse i næsten hele EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/99

6. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i bekendtgørelse af patentlo-

ven, lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. januar 2009, som er ændret ved lov nr.

579 af 1. juni 2010. Herudover findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar

2009 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tilli-

ge ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til enhedspatentbeskyttelse vil kræve en tilpas-

ning af patentloven, hvor der i kapitel 10 C er indskrevet indledende be-

stemmelser om ’EF-patent m.v.’

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. På læn-

gere sigt kan forslaget til enhedspatentbeskyttelse imidlertid få statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark som følge af de konventionsmæssige for-

pligtelser, der fremgår af Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Således

pålægger EPK de kontraherende parter en forpligtigelse til at inddække or-

ganisationens eventuelle tab og forpligtigelser i form af lån, der tilbagebeta-

les, i det omfang EPO’s fremtidige budget tillader det.

Det bemærkes endvidere, at en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af

et fælles europæisk patentdomstolssystem, som er den anden del af den eu-

ropæiske patentreform, indebærer afgivelse af beføjelser og kræver anven-

delse af proceduren i grundlovens § 20. En fremtidig dansk tilslutning til op-

rettelsen af domstolssystemet ventes endvidere at indebære statsfinansielle

konsekvenser i forbindelse med dets etablering.

Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finansieres

over EU-budgettet.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomheder-

nes innovationsevne og incitament til at kommercialisere deres opfindelser.

Derfor vurderes det, at denne reform af patentsystemet vil bidrage positivt til

økonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse.

Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for i

én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i EU’s 25 medlemslan-

de, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Med enhedspatentbeskyt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/99

telsen får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenteringsmu-

ligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som ønsker

at opnå beskyttelse i et større antal af de EU lande, som har tilsluttet sig det

forstærkede samarbejde.

De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af gebyrniveauet

og fordelingen af gebyrindtægterne samt det fremtidige samarbejde mellem

EPO og de nationale patentmyndigheder i relation til patentsagsbehandlingen.

Det kan påvirke Patent- og Varemærkestyrelsens finansielle situation.

Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger

samt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes, for at et al-

mindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Afhængig af,

hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at enhedspatentbeskyttel-

sen vil være fordelagtig for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mere

end 4-6 af de 25 lande.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der kan her henvises til de ovenfor nævnte administrative forenklinger og be-

sparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse

i flere EU lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.

10. Høring

Forslaget er den 13. april 2011 sendt i høring i specialudvalget for vækst og

konkurrenceevne samt til øvrige interessenter med høringsfrist den 3. maj

2011.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), DI, Dan-

ske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Håndværksrådet,

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Patentagentforeningen samt Sø- og Han-

delsretten (S&H).

Alle respondenterne stiller sig positivt i forhold til muligheden for at indføre

en enhedspatentbeskyttelsesmulighed.

DE og DI fremhæver behovet for vedtagelse af en domstolsløsning i tilknyt-

ning til enhedspatentbeskyttelsen. Lif anfører, at tilvejebringelsen af en fælles

patentdomstol af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at støtte patent-

reformens hovedelementer.

Advokatrådet, Danske Advokater, FiR og S&H anfører ligeledes, at anvendel-

sen af enhedspatentbeskyttelsen forudsætter et domstolssystem, og at en mulig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/99

overvejelse er at anvende den model, som gælder for EU-varemærker og EU-

design.

Håndværksrådet er positive over for den foreslåede oversættelsesordning, idet

der med muligheden for at indgive ansøgning på dansk og modtage kompensa-

tion for oversættelsen til EPOs processprog tages hensyn til SMV’ernes behov.

Advokatrådet, Danske Advokater, Lif og S&H anfører, at det bør sikres, at den

engelske oversættelse af et patent med enhedskarakter bør være autoritativ.

Advokatsamfundet noterer sig, at bestemmelsen om, at en krænkers eventuelle

sprogproblemer bør tages i betragtning i en eventuel erstatningsudmåling,

imødekommer tidligere udtrykte bekymringer. DI og Danske Advokater til-

slutter sig dette. Lif anfægter denne bestemmelse ud fra den betragtning, at der

bør være ens vilkår for alle.

Patentagentforeningen opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at få alle lan-

de til at tilslutte sig.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev på rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. juni 2011 opnået generel

indstilling på begge forordningsforslag. Forinden rådsmødet gik drøftelserne

især på koblingen mellem et fælles patentdomstolssystem og enhedsbeskyttel-

sen. Der var desuden fokus på forslagets mulige finansielle implikationer. I

den sammenhæng har alle lande udtrykt modstand mod Kommissionens for-

slag om, at den nærmere fastlæggelse af gebyrniveau og fordeling af gebyrind-

tægter skal finde sted via delegerede retsakter iht. TEUF art 290. Endvidere

har drøftelserne omhandlet den nærmere fastlæggelse af gebyrniveau og ge-

byrfordeling, hvor en række lande har henvist til rådskonklusionerne fra 2009.

For så vidt angår oversættelsesforordningen indikerede nogle lande forskellige

tilgange til overgangsbestemmelserne vedrørende maskinoversættelse.

Der er en generel holdning blandt medlemslandene om, at der i trialog-

drøftelserne med Kommissionen og Europa-Parlamentet skal holdes fast i

de væsentligste elementer i det kompromis, der blev opnået generel ind-

stilling til på rådsmødet den 27. juni 2011.

Det forventes, at der vil være generel opbakning blandt medlemslandene

til at give det polske formandskab mandat til at forhandle med Europa-

Parlamentet om eventuelle mindre ændringer, der ikke flytter afgørende

ved dette kompromis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/99

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslagene. For så vidt angår forslaget til en-

hedsbeskyttelse, har Danmarks udgangspunkt været, at koblingen mellem et

fælles patentdomstolssystem og selve enhedsbeskyttelsen er vigtig. Tilsvaren-

de har Danmark taget afsæt i, at enhedspatentbeskyttelsen skal være budget-

neutral både for EPO og de nationale patentmyndigheder, så balancen i det eu-

ropæiske patentsystems infrastruktur bevares, hvilket sikrer såvel store virk-

somheder som SMV’ers adgang til patentsystemet.

For så vidt angår oversættelsesordningen, har Danmark forholdt sig åbent til

de kompromismuligheder, der vil kunne føre til en realisering af enhedspa-

tentbeskyttelse, så længe det sker inden for rammerne af et begrænset oversæt-

telsesregime, som ikke medfører uforholdsmæssigt store økonomiske om-

kostninger. På det grundlag har Danmark kunne støtte op om en løsning, som

er baseret på det nuværende EPO-system suppleret med en begrænset over-

gangsordning.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 23. juni 2011.

Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-

læg den 27. maj 2011. Forslag om fællesskabspatentet har været forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 27. november 2009.

Desuden har forslag om oversættelsesordning været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering den 1. oktober 2010 og til forhandlingsoplæg den 5.

november 2010. Endeligt har spørgsmålet om anmodning om at indlede et for-

stærket samarbejde været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg den 3. december 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/99

International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem

Nyt notat

1. Resumé

Den europæiske patentreform har gennem mange år været forhandlet i regi

af EU. Den består af to hovedelementer: Et fælles europæisk patentdom-

stolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed (’enhedspatentering’) med til-

hørende oversættelsesordning.

Aftalekomplekset om det fælles europæiske patentdomstolssystem består af

en aftale (’Agreement’), vedtægter (’Statute’) samt procesregler (’Rules of

Procedure’).

Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af et

fælles europæisk patentdomstolssystem. De kontraherende lande er i ud-

gangspunktet de samme 25 EU-lande, som i marts 2011 etablerede det for-

stærkede samarbejde på patentområdet. En eventuel vedtaget aftale vil ef-

terfølgende skulle ratificeres i hvert af de 25 kontraherende lande.

Aftaleudkastet indebærer, at kompetencen vedrørende afgørelse af retstvi-

ster vedrørende de europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Dan-

mark i langt de fleste tilfælde formelt set overføres fra danske domstole til

den fælles europæiske patentdomstol. Da aftaleudkastet således indebærer

afgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve anvendelse af procedu-

ren i grundlovens § 20.

Aftalen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. de-

cember 2011 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Europæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale,

fordi det, sammenholdt med USA og Kina, Japan og Korea, er for dyrt og

besværligt at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnlig for små og

mellemstore virksomheder (SMV’er) er der behov for, at der gives nemmere

og billigere adgang til patentsystemet.

Derfor drøftes i regi af EU en reform af det europæiske patentsystem. En

europæisk patentreform har været forhandlet i EU siden 2000. Med henblik

på at fremskynde drøftelserne har Rådet (konkurrenceevne) i marts 2010

etableret et forstærket samarbejde på patentområdet med deltagelse af 25

EU-medlemslande. Kun Italien og Spanien står uden for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/99

Den europæiske patentreform består af to hovedelementer. Et fælles euro-

pæisk patentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed

(’enhedspa-

tentering’)

med tilhørende oversættelsesordning.

Rådet (konkurrenceevne) har den 27. juni 2011 vedtaget en generel indstil-

ling til de to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørende

oversættelsesordning. Af teksten til de to forslag fremgår, at enhedspatente-

ring først vil kunne træde i kraft, når der er etableret et fælles europæisk pa-

tentdomstolssystem, og såvel Rådet som Europa-Parlamentet behandler pa-

tentreformens to hovedelementer som en samlet pakke.

I forlængelse heraf forhandles aftalen om et fælles europæisk patentdom-

stolssystem. Det fælles europæiske patentdomstolssystem etableres ved en

international mellemstatslig aftale, og efter vedtagelse skal aftalen ratifice-

res i hvert enkelt af de kontraherende medlemslande i overensstemmelse

med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Det er i udgangs-

punktet de 25 EU-lande, der indgår i det forstærkede samarbejde på patent-

området, som forhandler aftalen. Der er åbnet mulighed for, at Italien og

Spanien vil kunne tilslutte sig sidenhen, såfremt de måtte ønske.

Det polske formandskab prioriterer arbejdet med patentreformen højt vil

måske søge at opnå politisk enighed og undertegnelse af aftalen på et eks-

traordinært rådsmøde i Warszawa den 21.-22. december 2011.

3. Formål og indhold

Håndhævelsen af patentrettigheder i Europa er i dag fragmenteret, omkost-

nings- og procestung. Det rammer ikke mindst SMV’erne uforholdsmæssigt

hårdt. Der er situationer, hvor der føres sager om fx et patents gyldighed el-

ler en påstået krænkelse parallelt ved domstole i flere lande, hvor patentet er

valideret, da de nationale domstolskendelser udelukkende er gældende i det

enkelte land. Samlet set kan et forløb med parallelle sager strække sig over

en række år, hvor afgørelserne fra de enkelte landes domstole falder på for-

skellige tidspunkter. Tilmed er der risiko for, at afgørelserne får forskelligt

udfald, hvilket øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentret-

tighed.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, herun-

der:



Gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve

deres patentrettigheder i Europa.



Skabe forenklinger, som samlet set kan nedbringe det totale antal af pa-

tenttvister i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/99



Udvikle ensartet praksis og dermed skabe større retssikkerhed, som kan

føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til ansvarspådrag-

ende krænkelser af eksisterende patentrettigheder.

Det fælles europæiske patentdomstolssystem skal have eksklusiv kompeten-

ce til at træffe afgørelser i de mest almindeligt forekommende typer af pa-

tenttvister for både almindelige europæiske patenter (EPO-patenter) og

kommende europæiske patenter med enhedskarakter. Tvisterne vil kunne

afgøres i en samlet proces med umiddelbar virkning for samtlige 25 kontra-

herende lande.

Samtidig skal der være mulighed for, at øvrige EU-medlemslande skal kun-

ne deltage, såfremt de ønsker dette. I praksis betyder det, at Italien og Spa-

nien vil kunne tilslutte sig for så vidt angår almindelige europæiske patenter,

som er valideret i deres respektive lande.

Aftalekomplekset består af en aftale, vedtægter samt procesregler.

Aftaleudkastet indeholder følgende elementer:

Del I: Generelle og institutionelle bestemmelser

Kapitel I: Generelle bestemmelser

Det fælles europæiske domstolssystem etableres ved mellemstatslig aftale, og

domstolssystemet har eksklusiv kompetence for både almindelige europæiske

patenter og europæiske patenter med enhedskarakter. Domstolssystemet skal

betragtes som en domstol fælles for medlemslandene med samme EU-retlige

status som de kontraherende landes nationale domstole.

Aftalen gælder for alle europæiske patenter med enhedskarakter. Endvidere

gælder aftalen for almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikraft-

trædelsesdatoen eller udstedt derefter. For almindelige europæiske patenter,

der er gældende, eller hvor ansøgningen er under sagsbehandling på ikrafttræ-

delsesdatoen, findes dog en mulighed for at virksomheder kan undtage paten-

ter aftalens ikrafttrædelsesbestemmelser, hvorefter domstolskompetencen for-

bliver hos de nationale domstole.

Endelig gælder aftalen for alle patentansøgninger indleveret forud for ikraft-

trædelsen samt for supplerende beskyttelsesbeviser.

Kapitel II: Domstolen

Domstolssystemet består af en første instans, en appelinstans, et registrat og et

center for voldgift og retsmægling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/99

Førsteinstans består af en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger.

Alle lande kan etablere en lokal afdeling og såfremt der i et kontraherende land

tre år i træk påbegyndes over 100 sager, kan der etableres op til yderligere to

lokale afdelinger. Kontraherende lande skal selv fastlægge lokale afdelingers

sæde og stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Derudover kan to eller fle-

re kontraherende lande sammen etablere en regional afdeling. Landene skal

fastlægge afdelingens sæde og sammen stille de nødvendige faciliteter til rå-

dighed.

Alle dommerpaneler skal have multinational sammensætning. Sammensæt-

ningen af dommerpanelerne ved den centrale afdeling er to juridiske dommere

af forskellig nationalitet samt en teknisk dommer fra den fælles dommerpulje.

Ved de regionale afdelinger skal dommerpanelerne være sammensat af to juri-

diske dommere fra de pågældende lande og en juridisk dommer fra dommer-

puljen.

Udgangspunktet er, at lokale afdelingers dommerpaneler er sammensat af en

juridisk dommer fra det pågældende land og to juridiske dommere af anden

nationalitet fra en fælles dommerpulje. I lokale afdelinger, hvor der tre år i

træk er påbegyndt mere end 50 sager, vil sammensætningen være to juridiske

dommere fra det pågældende land og en juridisk dommer af anden nationalitet

fra den fælles dommerpulje. Ved alle lokale og regionale afdelinger skal der

være mulighed for at få tilført en teknisk dommer, som ligeledes udpeges fra

puljen.

Parterne kan uanset ovenstående altid beslutte, at sagen kan føres foran en en-

kelt dommer.

Appelinstansens dommerpaneler skal ligeledes være multinationalt sammensat

og bestå af fem dommere, hvoraf de tre er juridiske og af forskellig nationali-

tet, og de to er tekniske.

Registratet fastlægges ved appelinstansen. Der etableres ligeledes underregi-

strater ved hver afdeling i første instans. Registraterne udfører administrations-

arbejde for førsteinstans divisionerne.

For såvel den centrale afdeling i første instans som for appelinstansen gælder,

at deres sæde endnu ikke er fastlagt.

Der etableres endvidere et administrativt udvalg og et finansudvalg samt et

rådgivingsudvalg. Udvalgene sammensættes jvf. nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/99

Kapitel III: Dommere

Patentdomstolssystemet skal anvende både juridiske og tekniske dommere,

som skal have erfaring med patentsager. Juridiske dommere skal være kvalifi-

ceret på et niveau tilsvarende, hvad der kræves for at opnå udnævnelse til

dommer i det pågældende land. Tekniske dommere skal have en universitets-

grad og erfaring inden for det pågældende område. De skal endvidere have

kendskab til civilret og proces, som er relevant i patentsager. Dommere udpe-

ges af det administrative udvalg efter indstilling fra rådgivningsudvalget.

Der etableres desuden en dommerpulje bestående af juridiske dommere og

tekniske dommere, hvoraf sidstnævnte skal dække alle relevante tekniske om-

råder. Dommere fra dommerpuljen tildeles i udgangspunktet afdelingerne i

første instans efter behov. Der etableres endvidere et efteruddannelsesprogram

med henblik på at give potentielle dommerkandidater den fornødne erfaring

med patentsager.

Kapitel IIIA: EU-rettens forrang og fortolkning

Domstolssystemet skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang og af-

gørelser fra EU-Domstolen vil være bindende for patentdomstolssystemet. Det

indebærer, at domstolssystemet skal tilsikre korrekt anvendelse og fortolkning

af EU-retten, herunder via præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.

Samme forpligtelser overfor EU-retten gør sig gældende for øvrige nationale

domstole, der behandler sager, som involverer EU-ret.

De kontraherende lande er i fællesskab erstatningsansvarlige for det tilfælde, at

der er lidt et tab som følge af patentdomstolssystemets krænkelse af EU-retten.

I et sådant tilfælde kan skadelidte som udgangspunkt føre sin erstatningssag

mod domstolssystemet i det kontraherende land, hvor vedkommende er bosid-

dende, har sit primære forretningssted eller forretningssted. Såfremt domstols-

systemet kendes erstatningsansvarligt, skal det pågældende land udrede erstat-

ning og efterfølgende kræve forholdsmæssige bidrag fra de øvrige kontrahe-

rende lande.

Kapitel IIIB: Retskilder og materielle bestemmelser

Domstolssystemet skal basere sine afgørelser på aftaleteksten, EU-retten, den

Europæiske Patentkonvention, øvrige relevante internationale aftaler samt na-

tional ret.

Endvidere regulerer kapitlet en række materielle bestemmelser, herunder rets-

virkningerne af udstedte patenter, begrænsninger m.v., altså en række be-

stemmelser der bl.a. beskriver, hvilke rettigheder patenthaver har til at udnytte

sin udstedte patentret, eksempelvis eneretten til fremstilling og markedsføring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/99

Kapitel IV: Domstolssystemets kompetence

Der listes de typer af tvister, som falder under domstolssystemets eksklusive

kompetenceområde, herunder krænkelses- og gyldighedstvister. Nationale

domstole vedbliver at have kompetence for typer af tvister, der falder uden for

domstolssystemets eksklusive kompetenceområde.

For så vidt angår sagstyper, der falder inden for domstolssystemets kompeten-

ceområde, fastlægges første instans værneting for hver af de forskellige typer

af tvister. Tvister vedrørende fx krænkelse kan således anlægges ved en lokal

afdeling beliggende i det land, hvor den aktuelle eller truende krænkelse har

fundet eller kunne finde sted (såkaldt fornærmelsesværneting). Den vil imid-

lertid også kunne anlægges ved den lokale afdeling, som er beliggende i det

land, hvor krænkeren er bosiddende eller har sit forretningssted.

I tilfælde, hvor der ikke findes lokale afdelinger i de pågældende lande, vil

værneting være ved den regionale afdeling, som det respektive land er tilknyt-

tet. Er det pågældende land ikke tilknyttet en regional afdeling, vil værneting

være den centrale afdeling.

Tvister om fx et patents gyldighed skal anlægges ved den centrale afdeling. I

tilfælde, hvor en krænkelsespåstand medfører en modpåstand om, at det på-

gældende patent er ugyldigt, kan sagen videreføres på tre måder:

1) Spørgsmålet om gyldighed behandles ved den respektive lokale eller re-

gionale afdeling, hvor også krænkelsessagen behandles.

2) Ugyldighedsspørgsmålet henvises til den centrale afdeling.

3) Med parternes samtykke henvises hele sagen til den centrale afdeling.

Skal spørgsmålet om gyldighed også behandles ved den regionale eller lokale

division, skal der fra dommerpuljen tilknyttes en teknisk dommer, såfremt en

sådan ikke allerede findes i dommerpanelet.

For almindelige europæiske patenter har domstolssystemets afgørelse virkning

for de lande, hvor det pågældende patent er gyldigt. For europæiske patenter

med enhedskarakter har domstolssystemets afgørelser virkning for de lande,

hvor enhedskarakteren er trådt i kraft.

Kapitel V: Mediation og voldgift center

Der etableres et mediations og voldgift center, hvor det skal være muligt for

sagens parter at forlige sagen, inden der træffes en retslig afgørelse.

Del II: Finansielle bestemmelser

Domstolssystemets budget skal balancere og finansieres ved egne indtægter.

Indtægterne skal hovedsageligt stamme fra retsafgifter, der fastsættes af det

administrative udvalg. Såfremt domstolssystemet ikke kan opnå balance i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/99

budgettet, skal de kontraherende lande yde særlige bidrag. På ikrafttrædelses-

tidspunktet skal de kontraherende lande yde finansielle bidrag mhp. at etablere

domstolssystemet.

Del III: Organisatoriske og processuelle bestemmelser

Kapitel I: Generelle bestemmelser

Statutten, som tilknyttes aftalen, skal i nærmere detaljer fastlægge domstolssy-

stemets organisering. Tilsvarende skal procesreglerne, der skal komplementere

aftalen og statutten, fastlægge detaljerede procedureregler for sager, der føres

ved domstolssystemet. Procesreglerne skal vedtages af det administrative ud-

valg på baggrund af bred høring.

Domstolssystemet skal i videst mulig udstrækning gøre brug af elektroniske

procedurer til fx afgivelse af parternes skriftlige indlæg. Procedurerne skal

som udgangspunkt være åbne for offentligheden.

Parter i en sag skal repræsenteres af advokater, der har tilladelse til at praktise-

re ved nationale domstole i de kontraherende lande. Alternativt kan en part la-

de sig repræsentere af en certificeret europæisk patentadvokat. Parternes re-

præsentanter må assisteres af patentagenter. For parternes repræsentanter gæl-

der, at de skal nyde beskyttelse og immunitet mhp. at sikre uafhængig udførel-

se af deres hverv.

Kapitel II: Processprog

Ved en lokal eller regional afdeling i første instans er processproget et eller fle-

re af de officielle sprog, der tales i det eller de lande, som er vært for eller del-

tager i den pågældende afdeling. Landene må dog også beslutte, at et eller flere

af de tre officielle EPO-sprog (engelsk, tysk og fransk) anvendes. Endvidere er

der mulighed for at parterne og/eller det kompetente dommerpanel beslutter at

anvende det sprog, som patentet er udstedt på, som processprog.

Ved den centrale afdeling er processproget det sprog, som patentet er udstedt

på. Ved appelinstansen anvendes det sprog, der blev anvendt i første instans,

dog kan parterne blive enige om at anvende et af de tre officielle EPO-sprog.

Oversættelse og tolkning skal anvendes i det omfang, det findes passende.

Kapitel III: Skriftlige, mellemliggende og mundtlige procedurer

Domstolssystemets procedurer er inddelt i en skriftlig procedure, en mellem-

liggende procedure og en mundtlig procedure, der skal tilrettelægges fleksi-

belt. I den mellemliggende procedure skal den refererende dommer på bag-

grund af de skriftlige indlæg kunne nedsætte en høring hovedsageligt mhp. at

undersøge mulighederne for forlig. Domstolen kan vælge at undlade den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/99

mundtlige procedure, der skal give parterne mulighed for at forklare deres ar-

gumenter.

Kapitel IV: Domstolssystemets beføjelser

Domstolssystemet kan kræve, at en part skal frembringe beviser, som den an-

den part i tilstrækkeligt grad har påvist eksisterer. Domstolssystemet må end-

videre tage initiativ til, at beviser bevares og inspicere ejendom af relevans for

sagen. Domstolen må endvidere nedlægge fogedforbud.

På basis af påstand om direkte ugyldighed eller i tilfælde af modpåstand om

ugyldighed skal domstolssystemet tage stilling til et patents gyldighed. Dom-

stolssystemet kan tilbagekalde et patent delvist eller i sin helhed i overens-

stemmelse med Den Europæiske Patentkonvention artikel 138(1).

Domstolen kan i krænkelsessager pålægge sagsøgte at fremlægge information

om fx distributionskanaler, mængden af producerede produkter og priser samt

identificere eventuelle tredjepersoner involveret.

Domstolssystemet skal kunne pålægge en krænker at betale erstatning til ret-

tighedshaveren, således at denne stilles, som om der ikke var sket krænkelse. I

udgangspunktet skal den part, der vinder sagen have sine sagsomkostninger

dækket af den tabende part. Parter, der er fysiske personer, skal have mulighed

for at ansøge om retshjælp.

Kapitel V: Appel

Afgørelser i første instans kan appelleres til appelinstansen. Bortset fra afgø-

relser vedrørende gyldighed skal indbringelse for appelinstansen ikke have su-

spensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans. Appelinstansen kan

omgøre afgørelsen i første instans og i særlige tilfælde tilbagevise sagen til

fornyet behandling i første instans.

Kapitel VI: Afgørelser

Domstolssystemets afgørelser skal træffes indenfor rammerne af parternes på-

stande. Afgørelser skal foreligge skriftligt og på proceduresproget. Afgørelser

træffes af et flertal af dommere. Undtagelsesvist må en dommer i tilfælde af

dissens tilkendegive sin holdning.

På hvilket som helst tidspunkt under proceduren kan en sag afsluttes ved for-

lig. Et patent kan dog ikke erklæres hverken helt eller delvist ugyldigt som føl-

ge af forlig.

På trods af en endelig afgørelse kan der, såfremt særlige betingelser er opfyldt,

undtagelsesvist anmodes om genåbning af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/99

Del IIIA: Implementering af aftalen

Det administrative udvalg skal sammensættes af en repræsentant for hvert af

de kontraherende lande med Kommissionen som observatør. Hver repræsen-

tant har en stemme. Beslutninger vedtages som udgangspunkt med mindst ¾

af stemmerne.

Budgetudvalget skal ligeledes sammensættes af en repræsentant for hvert af de

kontraherende lande, der hver især har en stemme. Beslutninger vedtages med

simpelt flertal bortset fra budgettet, der skal vedtages med mindst ¾ af stem-

merne.

Rådgivningsudvalget er sammensat af uafhængige patentdommere og øvrige

praktikere fra alle de kontraherende lande. Udvalgets medlemmer må således

ikke være under instruks. Rådgivningsudvalget skal bl.a. assistere det admini-

strative udvalg i forberedelsen af dommerudnævnelser.

Del IV: Overgangsbestemmelser

I en overgangsperiode på fem år fra aftalens ikrafttræden må sager vedrørende

krænkelse eller gyldighed fortsat anlægges ved de kompetente nationale dom-

stole. Sager der ved overgangsperiodens udløb verserer ved de nationale dom-

stole skal afsluttes dér.

Almindelige europæiske patenter, der er gældende eller under sagsbehandling

på ikrafttrædelsesdatoen, kan desuden undtages for domstolssystemets eksklu-

sive kompetence ud over overgangsperioden (opt-out). Dette kræver, at der ik-

ke er anlagt en sag ved domstolssystemet, og at ønsket om opt-out er meddelt

registratet ikke senere end en måned inden overgangsperiodens udløb. En så-

dan opt-out kan til enhver tid tilbagekaldes.

Del V: Afsluttende bestemmelser

Aftalen skal ratificeres af de kontraherende lande i overensstemmelse med de-

res forfatningsmæssige bestemmelser. Aftalen skal gælde på ubestemt tid og

være åben for andre EU medlemslandes mulige tiltrædelse.

Når domstolssystemet har været i kraft i mindst seks år og mindst 2000 kræn-

kelsessager er afsluttet kan det administrative udvalg på basis af bred høring

beslutte at ændre konkrete bestemmelser i aftalen. Det drejer sig konkret om

dommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kompeten-

cen til lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørende paten-

ters gyldighed.

Aftalen træder i kraft når et vist antal af de kontraherende lande, heriblandt de

tre lande med flest gyldige almindelige europæiske patenter, har ratificeret af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/99

talen. I det seneste kompromisforslag er anført, at ratifikation fra 9 af de kon-

traherende lande medfører, at aftalen træder i kraft.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er ikke tale om en EU-retsakt og Europa-Parlamentet har derfor, formelt

set, ikke nogen rolle i aftalens tilblivelse. Europa-Parlamentet har imidlertid

tilkendegivet, at man vil behandle patentreformens hovedelementer samlet.

Som led i behandlingen af de to forordningsforslag vedr. enhedspatentering

samt den tilhørende oversættelsesordning, er der i regi af Retsudvalget (JURI)

fremsat udkast til en udtalelse vedr. aftalen om det fælles europæiske patent-

domstolssystem.

I udkastet til udtalelse støtter Europa-Parlamentet etableringen af et fælles eu-

ropæisk patentdomstolssystem og opfordrer medlemslandene til hurtigst mu-

ligt at afslutte forhandlingerne og indgå aftalen. Europa-Parlamentet lægger

især vægt på, at domstolssystemet skal forbedre vilkårene for små- og mellem-

store virksomheder.

Europa-Parlamentet er i udkastet til udtalelse kommet med nogle få ændrings-

forslag. Det foreslås bl.a., at aftalen skal træde i kraft, når den er ratificeret af 9

medlemslande. Herudover foreslås, at det først er efter en overgangsperiode på

5 år, at dommerpanelerne i de lokale afdelinger skal være multinationale, og at

denne overgangsperiode anvendes til træning af dommere.

Udkastet indeholder også støtte til anvendelsen af såvel juridiske som tekniske

dommere. Endvidere foreslår Europa-Parlamentet en skærpelse af kravet til

vedtagelse af revisionsbestemmelsen, således at ændringer i dommerpaneler-

nes sammensætning kræver enstemmighed.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig afta-

le.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om saglig kompetence og såkaldt stedlig kompetence (værneting)

er i dag reguleret i retsplejelovens kapitel 21 og 22.

Civile retssager om patenter skal som udgangspunkt anlægges ved byretten

som første instans, jf. retsplejelovens § 224. Retssager, hvor (bl.a.) patentloven

har væsentlig betydning, kan alternativt anlægges ved Sø- og Handelsretten,

såfremt parterne ikke har aftalt andet. Anlægges en sådan sag ved byretten,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/99

henviser byretten sagen til Sø- og Handelsretten efter anmodning fra en part,

jf. retsplejelovens § 225.

Sager afgjort af byretten kan ankes til landsretten, og sager afgjort ved Sø- og

Handelsretten kan ankes til Højesteret.

Anmodninger om foreløbige retsmidler, herunder forbud, indgives til fogedret-

ten. Fogedrettens stedlige kompetence i forbudssager følger af retsplejelovens

§ 646. Fogedrettens afgørelser i forbudssager kan kæres til landsretten efter

reglerne i kapitel 53, jf. retsplejelovens § 650. Da forbud er et foreløbigt rets-

middel, skal rekvirenten inden to uger efter forbuddets nedlæggelse anlægge

en såkaldt justifikationssag, jf. retsplejelovens § 648.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt aftalen vedtages, skal den efterfølgende ratificeres i Danmark. Afta-

len medfører, at kompetencen for afgørelse af retstvister vedrørende almin-

delige europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark overgår fra

danske domstole til det fælles europæiske patentdomstolssystem. Da aftale-

udkastet vil indebære afgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve

anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

En dansk ratifikation af aftalen vil formentlig kræve tilpasninger i retspleje-

loven, herunder i kapitel 21 vedr. saglig kompetence.

Statsfinansielle konsekvenser

Etablering og drift af det europæiske patentdomstolssystem vil formentligt

få statsfinansielle konsekvenser for Danmark i en kortere periode.

Udgangspunktet for forhandlingerne er, at domstolssystemets budget skal

balancere via indtægter fra retsafgifter når overgangsperioden er udløbet.

Der vil dog være tale om finansielle bidrag fra de kontraherende lande til

etablering af domstolssystemet, ligesom der i hvert fald i overgangsperioden

kan blive behov for særlige tilskud fra medlemsstaterne med henblik på at

bringe budgettet i balance.

Kommissionen har igangsat arbejde med henblik på nærmere at afklare den

samlede størrelse af etablerings- og driftsudgifterne. Det ventes, at der heri

også indgår et bud på en fordelingsnøgle for de enkelte landes bidrag. Pro-

cessen involverer høring af de kontraherende lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/99

I en foreløbig analyse har Kommissionen estimeret, at domstolssystemets

årlige budget – efter overgangsperiodens udløb - vil være i størrelsesorde-

nen 45-60 millioner EURO årligt, som forudsættes fuldt finansieret af rets-

afgifterne

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have mærkbare positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark og i EU. De samlede konsekvenser af indførelse af en

fælles europæisk patentdomstol vurderes at påvirke incitamenterne til at in-

novere og beskytte opfindelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten at

styrke europæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsa-

geligt er oppe mod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der alle

har enklere håndhævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.

BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkostnin-

ger i størrelsesordenen € 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen af et fæl-

les europæisk patentdomstolssystem.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Etableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre det hur-

tigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-

tigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for erhvervslivet

i Danmark og resten af EU.

10. Høring

Aftaleudkast af 14. juni 2011 (11533/11) har den 7. juli 2011 været sendt i hø-

ring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål

samt til øvrige relevante interessenter med høringsfrist den 18. august 2011.

Der er modtaget høringssvar fra DI, Advokatrådet, Lægemiddelindustrifor-

eningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Patentagentfor-

eningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten (S&H).

DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for innovati-

ve danske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøtte virk-

somhedernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialisering ved

udbredelse af den juridiske beskyttelse i Europa.

DI fremhæver ligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styr-

ket europæisk konkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/99

ket op om, at regeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fælles

patentbeskyttelse i EU.

DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres en cen-

tral patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patenter med

høj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomhederne. Især

er det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ikke-

diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellemstore

virksomheder.

DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at de man-

ge besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen til at

fortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstol un-

der det danske formandskab.

Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæisk pa-

tentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning eller

harmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden og ef-

fektivisering.

DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samt

S&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i det

forelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige retssikker-

hedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af det samlede

aftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.

DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sag

kan anlægges enten hvor en formodet krænker har sit forretningssted eller hvor

en formodet krænkelse har fundet sted.

DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-

ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlag for

forskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdt med

bestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunne finde

dommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som de nød-

vendige sprogkundskaber.

Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fra

domstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk domstol.

Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områder ikke i til-

strækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelighed, lige ad-

gang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter og retten til at par-

terne selv kan tilrettelægge deres sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/99

Lif understreger nødvendigheden af, at procedurereglerne formuleres meget

udførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI, Advokat-

rådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelserne ikke skal

vedtages politisk, men af den administrative komite.

S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for første gang

overfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstole til en in-

ternationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuld suveræni-

tetsafgivelse, bør grundlaget for den fælles patentdomstol være af højeste og

mest gennemarbejdede kvalitet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle 25 kontraherende lande støtter generelt op om etableringen af et fælles

europæisk patentdomstolssystem.

Det ventes, at især budget og finansiering, processprog, procesregler, dommer-

sammensætning samt bestemmelserne om revision, ikrafttrædelse og placering

af sæder bliver genstand for drøftelser.

For så vidt angår budget og finansiering drøftes det, hvorvidt budgettet fuldt

ud skal finansieres af retsafgifter eller om medlemslandene skal yde supple-

rende tilskud. Flere lande har i de foreløbige drøftelser refereret til konklusio-

ner vedtaget af Rådet (konkurrenceevne) i december 2009, hvori det fremgår,

at målet er et selvfinansierende system, men at der i overgangsperioden kan

være behov for bidrag fra medlemslandene. Andre lande er mere positive i

forhold til muligheden for landebidrag, da det vil give mulighed for at fastsæt-

te lavere retsafgifter.

I forlængelse heraf udestår tillige at identificere en fordelingsnøgle for de kon-

traherende landes andel af finansieringen. Der er foreløbigt lanceret tre model-

ler. En model baseret på patent- og patentsagsaktivitet i de enkelte lande, en

model hvor finansieringen delvist sker via patentgebyrer indbetalt til EPO og

en model baseret på de kontraherende landes relative BNI.

For så vidt angår drøftelserne af processprog ventes disse især at omhandle,

hvorvidt sprogregimet kan begrænses for dermed at spare besvær og udgifter

til oversættelse mv. Drøftelserne har betydning på drøftelserne af domstolens

budget, da oversættelse og tolkning forventeligt vil udgøre en forholdsvis stor

del af de samlede udgifter.

For så vidt angår procedurereglerne så er der lagt op til, at disse besluttes af

den administrative komite efter aftalens indgåelse. Dette har mange lande haft

forbehold overfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/99

For så vidt angår dommersammensætning så har industrien understreget beho-

vet for en reel multinational sammensætning. Dette støttes af et flertal af lan-

dene og er reflekteret i det nuværende aftaleudkast.

For så vidt angår spørgsmålet om revision drøftes det, hvorvidt konkrete æn-

dringer i aftalen kan vedtages med ¾ flertal eller med enstemmighed blandt de

kontraherende lande. I forslaget er indført en særlig revisionsmulighed vedrø-

rende dommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kom-

petencen til de lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørende

patenters gyldighed, da flere af de kontraherende lande har mindre forbehold

ved disse elementer.

For så vidt angår ikrafttrædelse drøftes spørgsmålet om, hvor mange lande der

skal have ratificeret, for at aftalen kan træde i kraft. Hensynet er, at det ikke

skal være muligt, at blot et eller få lande kan blokere for ikrafttrædelsen eller

trække den unødigt hen. Samtidig har i hvert fald et land bebudet, at aftalen

kun vil kunne ratificeres efter folkeafstemning. En stor del af landene har til-

kendegivet, at man ønsker ratifikation fra et meget højt antal lande før ikraft-

trædelsen udløses. Omvendt er en anden gruppe lande tilhængere af et for-

holdsvist lille antal.

Endelig forventes drøftelser i forhold til placering af sædet for den centrale in-

stans og appelinstansen.

Det er vurderingen, at der er en tendens til at partnerne nærmer sig hinanden

og forhandlingerne vil kunne afsluttes snarest.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter reformen af det europæiske patentsystem, herunder etab-

leringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem. Det er regeringens

holdning, at den europæiske patentreform vil være med til at styrke incita-

menterne til at innovere og beskytte opfindelser i Europa og dermed bidrage

til at understøtte europæisk vækst og europæiske virksomheders innovati-

onsevne, samt styrke europæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor

man er oppe mod mere effektive patentsystemer i fx USA, Japan, Kina og

Korea.

Det er regeringens generelle holdning, at domstolssystemet skal indebærer

en høj grad af retssikkerhed, skal være holdbar på sigt og skal kunne levere

afgørelser af høj kvalitet. Dette er bl.a. centralt i forhold til spørgsmålene

om processprog, procesregler, dommersammensætning, værneting og ikraft-

trædelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/99

Det er endvidere Regeringens generelle holdning, at der skal anlægges en

omkostningsbevidst tilgang til domstolssystemets budget og at medlemssta-

ternes medfinansiering skal begrænses. Regeringen støtter derfor målsæt-

ningen om, at systemet skal være brugerfinansieret.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. september 2011

til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/99

Sammenkobling af handels- og selskabsregistre

Revideret notat, ændringerne er markeret med fed.

1. Resumé

Kommissionen foreslår en ændring af tre eksisterende direktiver, som skal

medvirke til at forbedre udveksling af oplysninger mellem centrale handels-

og selskabsregistre i EU. Det skal føre til bedre udnyttelse af det indre mar-

ked ved at øge tilliden til EU's indre marked og øge retssikkerheden ved at

fremme samarbejdet mellem selskabsregistre i Europa.

Et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre vil potentielt ha-

ve positive konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder. Ud-

over at lette adgangen for selskaber til forretningsrelaterede oplysninger,

vil det desuden kunne skabe grundlag for et øget datagenbrug inden for

hele EU.

Ændringerne vedrører adgang til selskabs- og regnskabsoplysninger og

udveksling af sådanne oplysninger i forhold til grænseoverskridende

fusioner og ajourføring af registrering af filialer i udlandet.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige og

potentielle statsfinansielle kon-

sekvenser i Danmark.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrence) den 5. de-

cember 2011 til generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af tre

selskabsdirektiver. Det drejer sig om forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om ændring af direktiv 89/666/EØF, 2005/56EF og

2009/101/EF, for så vidt angår sammenkobling af centrale registre og han-

dels- og selskabsregistre.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 50, stk. 2, litra g, i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU), som også udgør rets-

grundlaget for de direktiver, der foreslås ændret. Ændringsdirektivet skal

vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i

TFEU arti-

kel 294,

med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Rådet skal træffe af-

gørelse med kvalificeret flertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/99

3. Formål og indhold

Det foreslås at ændre 1. selskabsdirektiv om offentliggørelse af selskabs- og

regnskabsoplysninger, 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusio-

ner og 11. selskabsdirektiv om filialer.

Det er i dag let at få adgang til offentlige oplysninger om selskaber i det

land, hvor selskaberne er registreret. Der har siden 1. januar 2007 været krav

om, at medlemslandene bl.a. skal have elektroniske selskabsregistre - enten

nationalt eller regionalt. Disse registre indeholder kun oplysninger om sel-

skaber registreret inden for det givne område. Det har dog vist sig, at sel-

skaber i stigende grad ekspanderer på tværs af grænserne og udnytter de

muligheder, som er opstået som følge af det indre marked. Der er derfor og-

så en stigende efterspørgsel på oplysninger om selskaber på tværs af græn-

serne, og selv om disse oplysninger kan indhentes allerede i de enkelte regi-

stre, kan tekniske eller sproglige barrierer besværliggøre adgangen til oplys-

ningerne.

Det er derfor foreslået, at der skal ske en sammenkobling af

selskabsregistre, så en række oplysninger, særligt vedrørende filialer og

grænseoverskridende fusioner, kan udveksles mellem registrene. Desuden

skal der indføres en enkelt europæisk identifikator, der gør det muligt at

identificere det enkelte selskab (en slags EU CVR-nr.), samt mere ensartede

regler for ajourføring af oplysninger i de enkelte registre.

Kommissionen angiver, at formålet med initiativet er at bidrage til at øge

tilliden til EU's indre marked ved at skabe et mere sikkert erhvervsmiljø for

forbrugere, kreditorer og andre forretningsparter. Desuden er det formålet at

fremme EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal ske ved at

reducere administrative byrder og øge retssikkerheden ved at fremme

samarbejdet mellem selskabsregistre i Europa. Der foreslås ændringer i

forbindelse med procedurerne ved grænseoverskridende fusioner, flytninger

af hjemsted og ajourføring af registreringen af filialer i udlandet, hvor der

ikke findes samarbejdsmekanismer eller kun begrænsede mekanismer.

Formålet med direktivforslaget er således af ren teknisk karakter, da

der er tale om en ren teknisk sammenkobling af de eksisterende natio-

nale registre og ikke en harmonisering af deres retlige konsekvenser.

Direktivet regulerer udelukkende udvekslingen af oplysninger og opret-

ter ikke et register med egne data. Der skal skabes en platform, der

forbedrer og fremskynder kommunikationen og indhentningen af op-

lysninger for borgerne og virksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/99

Direktivforslaget indeholder følgende konkrete ændringer:

Artikel 1: Ændring af 11. selskabsdirektiv (89/666/EØF):

A. Det skal sikres, at de obligatoriske filialoplysninger i henhold til 11.

direktiv

skal være offentligt tilgængelige på samme måde som op-

lysninger om selskaber i henhold til 1. direktiv, jf. nedenfor.

B. Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for filialer, som

skal bygge på de nationale registreringsnumre, så der kan foretages

utvetydig identifikation inden for EU/EØS.

C. Det skal sikres, at det selskabsregister, hvori en filial er registreret,

uden ugrundet ophold får underretning fra det selskabsregister, hvori

hovedselskabet er registreret, om åbning eller færdigbehandling af pro-

cedurer, som vil føre til det pågældende selskabs likvidation, opløsning

e.l. Underretningen skal ske via det elektroniske netværk (platform),

som skal indføres i henhold til ændringen i 1. direktiv, jf. nedenfor.

D. Der skal indføres procedurer i medlemslandene til behandling af oplys-

ninger om åbning eller færdigbehandling af procedurer, som vil føre til

det pågældende selskabs likvidation, opløsning e.l. Procedurerne skal

som minimum sikre lukning af filialer hurtigst muligt efter underret-

ning om ophør af hovedselskabet.

E. Udarbejdelse af gennemførelsesretsakter, så der kan vedtages be-

stemmelser om tekniske specifikationer vedrørende eksempelvis

netværk og standarder, jf. nedenfor til 1. direktiv.

Artikel 2: Ændring af direktiv 2005/56/EF (10. direktiv):

A. Den hidtidige underretning, fra det register hvor det modtagende sel-

skab er registreret, om den grænseoverskridende fusions virkning, skal

fremover ske via det elektroniske netværk (platform), som indføres i 1.

direktiv, jf. nedenfor.

B. Udarbejdelse af gennemførelsesretsakter, så der kan vedtages be-

stemmelser om tekniske specifikationer vedrørende eksempelvis

netværk og standarder, jf. nedenfor til 1. direktiv.

Artikel 3: Ændring af direktiv 2009/101/EF (1. direktiv):

A. Det skal sikres, at selskabsoplysninger i henhold til 1. direktiv

skal

være offentligt tilgængelige

senest 21 dage efter modtagelse af fuld-

stændig og korrekt anmeldelse.

Det vedrører adresse, formål, oplysning om register og registreringsnr, benævnelse

for filial/selskab, ledelse/tegningsberettigede, opløsning/likvidation e.l., regnskabsdo-

kumenter samt ophør.

Det vedrører stiftelsesdokument og vedtægt, ledelse, selskabskapital, hjemsted, op-

løsning, afgørelse om ugyldighed, likvidator og likvidationens afslutning. Regn-

skabsdokumenter undtages.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/99

Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for selskaber,

som skal bygge på de nationale registreringsnumre,

så der kan fore-

tages utvetydig identifikation inden for EU/EØS.

Elektroniske kopier af

selskabsoplysninger offentliggjort i henhold til

1. direktiv skal kunne indhentes elektronisk via en europæisk elektro-

nisk platform, som skal kunne tilgås fra alle medlemslande

og på alle

sprog. Adgangen med søgefunktion vil blive etableret gennem et

europæisk ”single access point”.

D. Der skal være gratis adgang til basisoplysninger om alle europæi-

ske selskaber, hvilket omfatter selskabets navn og juridiske form,

det registrerede hjemsted og registreringsnummeret.

E. Selskabsoplysninger og dokumenter skal vedhæftes klare oplysninger

om den juridiske gyldighed, så modtageren er bekendt hermed.

De på-

gældende oplysninger skal også være tilgængelige via et europæisk

”single access point”.

F. Et hovedselskabs register skal uden ugrundet ophold underrette filia-

lens register om åbning eller færdigbehandling af procedurer, som vil

føre til det pågældende selskabs likvidation, opløsning e.l.

Det centrale register i henhold til 1. direktiv skal være forbundet til de

øvrige EU-landes selskabsregistre og udgøre en del af et elektronisk

netværk (platform).

Systemet skal kunne tilgås gennem en ”single

access point”. Platformen kan enten produceres af Kommissionen,

eller udbydes til 3. mand ved afholdelse af en udbudsrunde.

H. Der skal udarbejdes en række gennemførelsesretsakter, så der kan

fastsættes nærmere bestemmelser om bl.a. tekniske specifikationer,

mindstekrav til sikkerhed, fastlæggelse af standarder som mulig-

gør en automatiseret dataudveksling, indhold af identifikator og

regler om brugerbetaling.

I. Finansieringen af platformen skal komme fra det generelle EU-

budget, men tilpasninger i de nationale selskabsregistre skal afhol-

des af de enkelte lande. Platformen kan på sigt finansieres ved

brugerbetaling i form af betaling for indhentning af dokumenter

eller oplysninger.

Direktivet foreslås at træde i kraft i etaper, så de nødvendige gennem-

førelsesretsakter har defineret de tekniske forhold, førend medlemslan-

dene forpligtes til at overholde disse. Ikrafttræden sker to år efter ud-

arbejdelsen af de nødvendige gennemførelsesretsakter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 7. oktober 2011 offentliggjort deres udkast

til betænkning. Ordføreren i retsudvalget (JURI) for betænkningen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/99

Kurt Lechner (EPP, DE). Det forventes, at JURI vedtager endelig rapport

den 22. november 2011.

Europa-Parlamentet er generelt enig i det udarbejdede direktivforslag.

Europa-Parlamentet ønsker dog en række nærmere angivne forhold re-

guleret i form af delegerede retsakter frem for gennemførelsesretsakter.

Europa-Parlamentet har konkret foreslået at nedenstående forhold regu-

leres via delegerede retsakter:



minimumssikkerhedsstandarder for meddelelsen og videregivelsen

af oplysninger

definition på metoderne til udveksling af oplysninger mellem sel-

skabets register og filialens register

strukturen og anvendelsen af den unikke identifikator for kommu-

nikation mellem registre

betingelserne for tredjelandes deltagelse i systemet med sammen-

kobling af registre

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at erfaringerne fra næsten to årtier med

frivilligt samarbejde mellem europæiske selskabsregistre viser, at

selvregulering ikke er tilstrækkeligt til at opnå målene i dette initiativ.

Derimod er den ønskede mulighed for udveksling af og adgang til selskabs-

retlige oplysninger inden for EU kun en mulighed, hvis området reguleres

på EU-plan. Forslaget er begrænset til det, der er nødvendigt for at etablere

fungerende kommunikationsmekanismer mellem selskabsregistre inden for

de berørte områder, og de står i et rimeligt forhold til dette mål.

På denne baggrund er det vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, idet der er tale om etablering af fælles procedurer

og regler, som kræver samordning på tværs af medlemslande.

6. Gældende dansk ret

Det danske selskabsregister er reguleret i lov om aktie- og anpartsselskaber

(selskabsloven), jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, og lov

om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006 med

senere ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/99

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det må forventes, at lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf.

lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, og lov om Det Centrale

Virksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006 med senere ændringer,

skal ændres som følge af direktivforslaget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have

begrænsede

statsfinansielle konsekvenser for

Danmark i form af udgifter til tilpasning af Erhvervsstyrelsens registrerings-

system med henblik på at håndtere de nye krav om adgang til oplysninger

og udveksling af disse. Det nærmere beløb vil afhænge af den konkrete løs-

ning.

Udgifterne forventes således afholdt inden for ministeriets egen

ramme.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de

foreslåede ændringer vil medføre større åbenhed om selskabsoplysninger på

tværs af landegrænserne, hvilket bl.a. vil kunne stimulere samhandlen inden

for EU.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at medføre administrative lettelser til gavn for selskaberne,

da et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre som udgangs-

punkt potentielt vil have positive konsekvenser for virksomhedernes admi-

nistrative byrder.

Der vil fremover være et øget samarbejde mellem selskabsregistrene,

som vil lette adgangen til registrene og derved øge gennemsigtigheden i

det indre marked. Udover at lette adgangen, for selskaber til forret-

ningsrelaterede oplysninger vil det desuden kunne skabe grundlag for

et øget genbrug af data i EU.

For selskaber der opererer i flere europæiske lande vil det endvidere bl.a.

betyde, at dokumentationskravene i forbindelse med registreringer inden for

EU vil blive mindre. I Danmark skal der for eksempel i forbindelse med

stiftelse af en filial af et udenlandsk selskab indsendes et officielt bevis for,

at det udenlandske selskab er lovligt bestående i hjemlandet. Forudsat at

direktivet vedtages i den nuværende form, kan de nationale

registreringsmyndigheder eventuelt selv sørge for indhentelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/99

ovennævnte registreringsoplysninger, for så vidt angår udenlandske

selskaber, der er hjemmehørende i et andet EU medlemsland.

10. Høring

Direktivforslaget fra Kommissionen har været sendt i høring hos en række

organisationer, foreninger

m.v. med frist for besvarelse den 14. marts

2011. Direktivforslaget har efterfølgende været sendt i høring i specialud-

valget for etablering og tjenesteydelser med frist for besvarelse den 18.

april 2011.

Der er modtaget høringssvar fra 15 organisationer, hvoraf 7 ikke har

haft bemærkninger til forslaget.

Høringen afspejler, at der generelt er tilslutning til forslaget. I de indkomne

høringssvar er der således kun få bemærkninger.

Danmarks Rederiforening støtter forslaget under henvisning til, at det vil re-

ducere administrative byrder og øge retssikkerheden.

Dansk Revisorforening (DRF) ser positivt på forslaget og anfører i hørings-

svaret, at de tilslutter sig indførelsen af minimumskrav for, hvilke informa-

tioner der skal oplyses i de nationale selskabsregistre, samt at der skal være

en tidsfrist for registrering på 15 dage.

DRF anfører, at direktivforslaget skal implementeres effektivt og rettidigt.

De IT-mæssige forudsætninger må ikke udgøre en praktisk hindring for, at

direktivet kan fungere.

Danske Advokater bemærker, at det vil være afgørende for det fælles regi-

sters effektivitet, at det bliver på fransk og engelsk, således at enhver oplys-

ning ikke skal oversættes til alle de officielle sprog i EU.

Datatilsynet bemærker, at de på baggrund af direktivforslagets henvisninger

til direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger, går ud fra, at persondataloven

med tilhørende be-

kendtgørelser skal iagttages for alle behandlinger af personoplysninger i

forbindelse med direktivet, som danske myndigheder er dataansvarlige for.

Datatilsynet forudsætter således, at såvel persondataloven, som bekendtgø-

relser udstedt i medfør heraf, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen og even-

tuelle henstillinger fra Datatilsynet, også vil blive iagttaget, når danske

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/99

myndigheder behandler personoplysninger inden for rammerne af de om-

handlede direktiver.

Hvis det i direktivforslaget nævnte elektroniske netværk anvendes til be-

handling af personoplysninger, skal Datatilsynet anmode om, at det fra

dansk side afklares, hvordan reglerne kan forenes med, at persondataloven

og sikkerhedsbekendtgørelsen finder anvendelse. Hvis hensigten er, at det i

stedet er Kommissionen, der fastlægger sikkerhedsniveauet, vil der efter Da-

tatilsynets umiddelbare opfattelse være vigtigt, at dette sker i overensstem-

melse med Persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober 1995.

DI er positivt indstillet over for forslaget om at sammenkoble EU-

medlemslandenes selskabsregistre.

DI anfører for så vidt angår de

tidligere

foreslåede beføjelser til EU-

Kommissionen om at vedtage delegerede retsakter om tekniske detaljer

m.v., som skal sikre den praktiske gennemførelse af den foreslåede sam-

menkobling af selskabsregistre, herunder bl.a. med hensyn til de sprog, der

skal anvendes i det elektroniske netværk af registre, at udmøntningen af

f.eks. sprogkrav bør ske på en måde, der ikke medfører yderligere byrder for

selskaberne. Det bør således ikke være selskabernes ansvar at sikre, at regi-

strerede oplysninger er tilgængelige på flere sprog. DI ser gerne, at det bli-

ver muligt for et dansk selskab at indgive oplysninger på engelsk.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse om, at data skal ajourføres

in-

den for en given frist

efter, at den tilgrundliggende ændring finder sted,

kan DI tilslutte sig den bagvedliggende hensigt om, at registrerede oplys-

ninger bør være ajourførte og aktuelle.

DI anfører til sidst i høringssvaret, at man generelt i forbindelse med det vi-

dere arbejde bør have fokus på ikke at pålægge selskaberne yderligere ad-

ministrative byrder.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) er meget positivt indstillet

over for forslaget om at sammenkoble de nationale selskabsregistre og virk-

somhedsregistre i EU-landene.

FSR er af den opfattelse, at forslaget bør udvides til at omfatte årsregnska-

ber og andre oplysninger om virksomhederne, som bliver indsamlet og of-

fentliggjort hos myndighederne. Det er FSR’s vurdering, at nem, rettidig og

omkostningseffektiv adgang til at trække regnskabsoplysninger – også fra

virksomheder i andre lande – er særligt vigtigt for samhandel og kreditgiv-

ning. Der er som bekendt et internationalt anerkendt rapporteringsværktøj

(XBRL), som er udviklet med henblik på standardiseret udveksling og op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/99

bevaring af finansiel information fra virksomhederne, og Kommissionen bør

derfor positivt overveje brugen af XBRL til opbevaring for at give nem ad-

gang til at hente regnskabsoplysninger.

FSR anfører, at forslaget om, at selskaber skal have en unik identifikator,

der muliggør en utvetydig identifikation i EU/EØS, bør ske ved at tilføje en

landekode til hvert virksomhedsnummer (CVR-nummer), således at danske

virksomheder vil kunne beholde et eksisterende CVR-nummer.

FSR antager, at der ikke bliver krav om, at selskaberne skal oversætte do-

kumenterne til andre EU-sprog, da det vil kunne blive ganske byrdefuldt.

Brugen af en internationalt anerkendt systematik (XBRL) vil mindske

ulemperne ved forskellige sprog. Som følge af de betydelige fordele ved

sammenkoblingen af selskabsregistre mv. ser FSR gerne, at dette prioriteres

højt i EU/EØS, og en vedtagelse og gennemførelse bør fremskyndes mest

muligt.

Landbrug og Fødevarer (LF) har ingen konkrete bemærkninger til forslaget,

men anfører at ansvaret og omkostningerne forbundet med etableringen og

driften af de nødvendige it-systemer, samt udvekslingen af de påkrævede

oplysninger, ikke pålægges virksomhederne, men skal være selskabsmyn-

dighedernes ansvar.

LF anfører, at der ikke via de foreslåede regler skal pålægges pligt for dan-

ske virksomheder til at registrere oplysninger i et selskabsregister, som virk-

somhederne ifølge de gældende nationale regler i dag ikke er forpligtede til.

Håndværksrådet (HVR) er positivt stemt over for det fremlagte forslag,

der skal være med til at gøre det lettere at drive virksomhed over lan-

degrænserne. HVR anfører desuden, at de tillige finder det positivt, at

forslaget vil lette de administrative byrder for erhvervslivet, hvilket li-

geledes er nødvendigt i bestræbelserne på at give erhvervslivet bedre

rammebetingelser for at skabe vækst. Det er afgørende for HVR, at de

eventuelle implementeringsomkostninger ikke væltes over på erhvervs-

livet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er overordnet set tilslutning til Kommissionens direktivforslag. Dog

er der flere lande, der stiller spørgsmål til finansieringen af forslaget, til

det nærmere indhold af de påtænkte gennemførelsesretsakter og til den

konkrete udformning af den tekniske løsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/99

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med bedre regulering i EU, som kan lempe de

administrative byrder på EU-niveau. Det er regeringens vurdering, at et

samarbejde mellem de nationale selskabsregistre vil have en positiv effekt

på lempelsen af virksomhedernes administrative byrder.

Regeringen støtter på den baggrund forslaget, da arbejdet i EU ligger i na-

turlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser

i Danmark.

Omkostningerne ved en sammenkobling bør dog holdes på et minimum

og være proportionale i forhold til udbyttet af en sammenkobling af re-

gistre. De nye krav bør derfor ikke medføre væsentligt øgede udgifter

for medlemsstaterne, men derimod så vidt muligt være omkostnings-

neutrale. Desuden bør alene de overordnede tekniske og økonomiske

rammer reguleres direkte i direktivet.

Det vurderes fra regeringens side, at de ændringer, som Kommissionen har

valgt i forhold til den selskabsretlige del af direktivet, ikke vil medføre væ-

sentlige udfordringer for danske virksomheder og myndigheder, og at de fo-

reslåede ændringer derfor overordnet set vil kunne støttes.

Det er regeringens holdning, at det er acceptabelt, at de nærmere

tekniske og økonomiske detaljer vedrørende sammenkoblingen af de

europæiske selskabsregistre sker i en række gennemførelsesretsakter,

når blot de overordnede tekniske og økonomiske forhold så vidt muligt

præciseres i selve direktivet.

I den forbindelse er det endvidere regeringens holdning, at de nuvæ-

rende tekniske løsninger for udveksling af data i forlængelse af samar-

bejdet om et europæisk selskabsregister (EBR), som er et netværk af of-

ficielle europæiske selskabsregistre, hvor et flertal af medlemslande del-

tager, så vidt muligt bør anvendes. I den sammenhæng arbejdes for, at

forslaget i videst muligt omfang søges finansieret via gebyrbetaling.

Endvidere er det vigtigt, at forslaget så vidt muligt benytter system til

system-løsninger, da dette sikrer bedst mulig udnyttelse af tekniske løs-

ninger og så vidt muligt begrænser behovet for manuel sagsbehandling.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.

Nærheds- og Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29.

marts 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/99

Rådskonklusioner om implementeringen af industripolitik i EU

1. Resumé

Det polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-

cember 2011 at vedtage rådskonklusioner som opfølgning på Kommissionens

meddelelse om ”En integreret industripolitik i en global æra. Konkurrence-

evne og bæredygtighed i centrum”, som blev fremsat den 28. oktober 2010.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser.

Rådskonklusionerne om en implementeringen af industripolitik i EU er sat

på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 til

udveksling af synspunkter og vedtagelse.

2. Baggrund

Det polske EU-formandskab ønsker på mødet i Rådet (konkurrenceevne) den

5.-6. december 2011 en drøftelse af rådskonklusioner om Kommissionens

meddelelse ”Industripolitik: En styrket konkurrenceevne” (KOM(2011) 642

med henblik på at vedtage rådskonklusioner om meddelelsen.

Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens meddelelse om ”En inte-

greret industripolitik i en global æra. Konkurrenceevne og bæredygtighed i

centrum” KOM(2010)614, som blev fremsat den 28. oktober 2010.

Meddelelsen er et nyt årligt initiativ fra Kommissionen, som specifikt un-

dersøger EU’s konkurrenceevne på grundlag af meddelelserne ”Den euro-

pæiske konkurrenceberetning 2011” (SEK(2011)1187) og ”Medlemsstater-

nes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker” (SEK(2011)1188), og giver

anbefalinger til, hvordan EU’s konkurrenceevne kan styrkes.

3. Formål og indhold

For at blive konkurrencedygtige har virksomhederne brug for et miljø, der

fremmer nye idéer og nye virksomheder. Formålet med Kommissionens

meddelelse ”Industripolitik: En styrket konkurrenceevne” er at evaluere EU’s

konkurrenceevne og give anbefalinger til, hvordan konkurrenceevnen fremad-

rettet kan styrkes i EU.

I den forbindelse peger meddelelsen på seks områder: 1) strukturelle ændrin-

ger i økonomien, 2) innovation i virksomhederne, 3) bæredygtighed og res-

sourceeffektivitet, 4) erhvervsklima 5) det indre marked, og 6) små og mel-

lemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/99

Det polske EU-formandskab har under deres formandskabsperiode fokuseret

på den europæiske industripolitik og balancen mellem ressourceknaphed,

miljøkrav- og mål. Udkastet til rådskonklusioner er således det polske EU-

formandskabs samlede opfølgning på de industripolitiske drøftelser, der har

været i Rådet (konkurrencevne) under den polske formandskabsperiode.

Rådskonklusionerne fokuserer på implementering af indre markeds-

regulering, kommercialisering af innovative løsninger og produkter, øget

konkurrence mellem udbydere af infrastruktur samt fortsat SMV-fokus, her-

under særligt i forbindelse med smart reguleringsdagsordenen og i forhold

til adgang til finansiering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. november 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk

Erhverv (DE) og Danske Maritime.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/99

LO fremhæver generelt, at innovation spiller en central rolle i styrkelsen af

SMV’ers konkurrenceevne, og at dette bør afspejles yderligere i rådskon-

klusionerne. I den forbindelse fremhæver LO vigtigheden af fokus på

SMV’ere, og at den praksisnære, medarbejderdrevne innovation bør være en

væsentlig del af industripolitikken.

DE deler generelt de fleste mål i forslaget til rådskonklusioner, som fx at skabe

gunstigere betingelser for etablering af virksomheder samt at begrænse de ad-

ministrative byrder.

DE fremhæver, at udviklingen af europæisk erhvervsliv bør baseres på en

erhvervspolitik, der omfatter alle erhverv, inklusiv servicesektoren. I den

forbindelse fremhæver DE, at begrebet ”industripolitik”, bør udvikles til en

bredere ramme, som er mere inkluderende overfor servicesektoren for at

kunne rumme de forskellige erhvervsmønstre, der vil udvikle sig og kende-

tegne fremtidens værdikæder.

DE fremhæver derudover i forhold til en grøn omstilling af erhvervslivet, at

det bør ske med nær tilknytning til markedsbetingelserne og på en måde, så

virksomhederne bevarer deres strategiske manøvredygtighed. DE er derfor

forbeholden overfor politisk udpegning og satsning på særlige erhvervs-

mæssige styrkepositioner.

Danske Maritime fremhæver, at der i rådskonklusionerne bør korrigeres for

formuleringer, der antyder, at traditionelle sektorer ikke kan være innovative

eller vidensbaserede.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er det forventningen, at der vil være opbakning til rådskonklusio-

nerne.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne og finder, at det er positivt, at

Kommissionen fokuserer på at understøtte europæisk erhvervslivs konkurren-

ceevne på en måde, der fremmer omstilling til en grøn økonomi og ikke for-

drejer konkurrencen. I den forbindelse anser regeringen det som særligt posi-

tivt, at rådskonklusionerne fokuserer på gennemførelse af det indre marked,

kommercialisering og innovation, bæredygtighed og ressourceeffektivitet og

SMV-politik, herunder i forhold til smart reguleringsdagsordenen og adgang

til finansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/99

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/99

Kommissionens SMV og konkurrenceevneprogram

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen vil orientere om dets fremtidige program for små og mellem-

store virksomheder og konkurrenceevne på rådsmøde den 5.-6. december

2011

Programmet er endnu ikke fremsat af Kommissionen. Programmet forventes

at være en selvstændig retsakt, der viderefører dele af Kommissionens kon-

kurrenceevne og innovationsprogram for perioden 2007-2013. Programmet

forventes at fokusere på at fremme SMV’ers konkurrenceevne. Programmet

er en af sektorretsakterne, som led i de samlede forhandlinger om EU’s

fremtidige finansielle rammer.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.

december 2011 til præsentation.

2. Baggrund

Kommissionen igangsatte i december 2011 en offentlig høring vedrørende

et nyt konkurrenceevne og innovationsprogram for perioden 2014-2020,

som en efterfølger til det eksisterende konkurrenceevne og innovationspro-

gram for 2007-2013.

3. Formål og indhold

Programmet forventes at være en videreførelse af Kommissionens rammepro-

gram for konkurrenceevne og innovation, i hvilket der var afsat 3,6 mia. euro

over i perioden 2007-2013.

Formålet med programmet ventes at være at fremme SMV’ers konkurrence-

evne, herunder særligt at fremme af rammevilkår for konkurrencevne og bæ-

redygtigheden for europæisk erhvervsliv, herunder særligt SMV’ere, iværk-

sætter samt adgang til kapital og nye markeder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/99

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Vil skulle vurderes når forslaget er fremsat.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vil skulle vurderes når forslaget er fremsat.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Vil skulle vurderes når forslaget er fremsat.

10. Høring

Forslaget vil blive sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål når forslaget er offentliggjort.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens orientering

til efterretning.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning vil blive fastlagt når forslaget er offentliggjort.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/99

Rådskonklusioner om konsekvensvurderinger i Rådet

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Det polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-

cember 2011 at vedtage rådskonklusioner om konsekvensvurderinger i Rådet.

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser.

Rådskonklusionerne om konsekvensvurderinger er sat på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 til udveksling af syns-

punkter og vedtagelse.

2. Baggrund

Det polske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner

om konsekvensvurderinger i Rådet, der forventes vedtaget på rådsmø-

det (konkurrenceevne) d. 5.-6. december 2011.

Konsekvensvurderinger af forslag til ny regulering er ét af flere værk-

tøjer inden for politikområdet smart regulering, der blandt andet om-

handler forbedring af erhvervslivets rammevilkår gennem øget kvalitet

af regulering. I meddelelsen ’Smart regulering i den Europæiske Uni-

on’ (KOM(2010)543), der er Kommissionens udspil til, hvad politikom-

rådet smart regulering skal omhandle fremover,

opfordrer Kommissio-

nen Rådet og Europa-Parlamentet til at bruge Kommissionens konsekvens-

vurderinger mere systematisk i deres forhandlinger og til selv at udarbejde

konsekvensvurderinger

større ændringsforslag.

Europa-Parlamentet opretter i 2012 et direktorat for konsekvensvurde-

ringer, der bl.a. skal udarbejde konsekvensvurderinger af Europa-

Parlamentets substantielle ændringsforslag.

Udkastet til rådskonklusioner lægger op til, at Rådet fremover kan ud-

arbejde konsekvensvurderinger af egne substantielle ændringsforslag.

Udkastet til rådskonklusioner baseres bl.a. på den interinstitutionelle

aftale om bedre lovning (2003/C 321/01) og den interinstitutionelle fæl-

les tilgang til konsekvensvurderinger indgået mellem Kommissionen,

Europa-Parlamentet og Rådet i hhv. 2003 og 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/99

De tre institutioner forpligter sig i den interinstitutionelle aftale om

bedre lovgivning til at forbedre kvaliteten af lovgivning gennem en

række hensigtserklæringer herunder bl.a., at Europa-Parlamentet og

Rådet kan gennemføre konsekvensvurderinger forud for vedtagelsen af

væsentlige ændringsforslag.

3. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner anerkendes vigtigheden af Kommissio-

nens konsekvensvurderinger for den europæiske lovgivningsproces, li-

gesom det noteres, at Europa-Parlamentet har besluttet at oprette sin

egen konsekvensvurderingsenhed.

Rådet erkender i udkastet til konklusionerne, at relevant information

om et forslags sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, her-

under effekten på konkurrenceevne, små og mellemstore virksomheder

samt de statslige budgetter, er nyttig i beslutningsprocessen.

Der lægges i tekstudkastet op til, at der i Rådet kan udarbejdes konse-

kvensvurderinger af egne substantielle ændringsforslag på baggrund af

information fra medlemslandene Sidstnævnte opfordres til at fremlæg-

ge data om økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af Rå-

dets substantielle ændringsforslag i eget medlemsland. Formandskabet

skal med støtte fra rådssekretariatet præsentere de opsummerede rele-

vante data fra medlemslandene i Rådet.

Endeligt forpligter Rådet sig i rådskonklusionerne til at vurdere im-

plementeringen af de pågældende konklusioner samt, hvis det er rele-

vant, at overveje mulige forbedringer i brugen af konsekvensvurderin-

ger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/99

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse eller udkastet til rådskonklusioner

har i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse

eller udkastet til rådskonklusioner har

i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hverken Kommissionens meddelelse

eller udkastet til rådskonklusioner

har ikke

i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

En mere

udbredt anvendelse af konsekvensvurderinger kan medføre positive

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 11. oktober 2010.

Danmarks Rederiforening kan generelt tilslutte sig Kommissionens meddelel-

se. Dog mener foreningen, at Kommissionens konsekvensvurderinger ikke må

medføre øgede byrder for erhvervslivet. Erhvervslivets tilbagemeldinger skal

fortsat være frivillige og uden formkrav. Derudover mener foreningen, at dia-

logen mellem Kommissionen og erhvervslivet skal være så enkel som mulig,

ved at der benyttes så få konsultationskanaler som muligt.

Dansk Erhverv (DE) bakker i høj grad op om Kommissionens generelle fokus

på regelforenkling og reduktion af administrative byrder. DE finder det dog

også vigtigt, at den eksisterende lovgivning ikke bare fjernes, men at den gøres

så præcis og anvendelig som mulig for slutbrugerne. Desuden finder DE

Kommissionens udvidelse af høringsperioden til 12 uger yderst positiv. DE

ønsker, at Kommissionen fortsat sætter målsætninger for byrdereduktion efter

2012, idet dette mangler i Kommissionens meddelelse. I forlængelse heraf øn-

sker DE, at Kommissionen opgør den nuværende reduktionsmålsætning som

en nettomålsætning. DE mener, at Kommissionen bør udarbejde en ny konse-

kvensvurdering af en retsakt, når den er færdigbehandlet i Rådet og Europa-

Parlamentet. Slutteligt finder DE, at Kommissionens meddelelse mangler fo-

kus på erhvervslivet.

DI støtter Kommissionens arbejde for bedre regulering og reduktion af admi-

nistrative byrder. DI mener, at digitale løsninger er afgørende for at sikre færre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/99

administrative byrder, hvorfor lovgivningen ikke bør indeholde barrierer for

digitalisering. DI støtter Kommissionens forslag til at evaluere sammenhæn-

gende sagsområder (”fitness checks”), og mener, at forslag til nye retsakter

skal tage udgangspunkt i disse evalueringer.

DI hilser det velkomment, at Kommissionen vil informere om planlagte evalu-

eringer, men ønsker også, at interessenterne involveres i selve evalueringspro-

cessen. DI savner en stillingtagen fra Kommissionen til, hvad der skal ske efter

2012 med hensyn til arbejdet for at reducere de administrative byrder for er-

hvervslivet. DI ønsker en ny kvantitativ målsætning, hvor AMVAB-metoden

benyttes til at opgøre den.

DI er enig med Kommissionen i, at medlemslandene skal være bedre til at ud-

nytte mulighederne for at undtage mindre virksomheder, når EU-lovgivning

implementeres. DI hilser Kommissionens indsats for en mere systematisk brug

af konsekvensvurderinger velkommen og ønsker virksomhederne og borgerne

indtænkt i hele forløbet til og med den efterfølgende evaluering af retsakten.

DI ønsker også konsekvensvurderingerne styrket på nogle konkrete punkter og

en uafhængig instans til at kontrollere kvaliteten af dem. DI opfordrer til, at

Kommissionens udkast til konsekvensvurderinger af nye retsakter sendes i hø-

ring og til, at Rådet og Europa-Parlamentet gennemfører konsekvensvurderin-

ger af deres ændringsforslag.

I forlængelse heraf mener DI, at Kommissionen bør være forpligtet til at udar-

bejde et kvalificeret skøn over konsekvenserne, selvom statistisk materiale er

svært at fremskaffe. DI støtter Kommissionens forslag om ex post evaluerin-

ger. DI hilser forlængelsen af høringsperioden velkommen, men mener ikke, at

online spørgeskemaer må erstatte direkte drøftelser med interessenterne.

Håndværksrådet er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt for virksomhe-

derne og især de små og mellemstore virksomheder, at lovgivningen er effek-

tiv og de administrative byrder så få som muligt.

Håndværksrådet finder det i denne forbindelse særligt vigtigt at fokusere på

medlemslandenes implementering af EU-lovgivning og bedste praksisser her-

for. Håndværksrådet mener, at reduktionen af administrative byrder er en sag

for både Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemslandene, og

at arbejdet med dette bør fortsætte efter 2012 med nettomålsætninger og fokus

på irritationsbyrder. Håndværksrådet støtter idéen med ex post evalueringer.

Håndværksrådet mener, at byrdemålinger også bør finde sted ved ændringsfor-

slag til påtænkte retsakter. Håndværksrådet støtter medlemslandenes brug af

mulighederne for at undtage små og mellemstore virksomheder for visse for-

pligtelser i lovgivningen samt styrkelsen af Impact Assessment Board.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/99

Landsorganisationen i Danmark (LO) medgiver, at unødigt bureaukrati skal

reduceres. LO finder dog grundlæggende problemer i Kommissionens medde-

lelse. LO sætter spørgsmålstegn ved den metode, som beregningerne af de

administrative byrder bunder i (AMVAB-metoden), og dens relevans i forhold

til sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne.

LO finder, at to beregningsprincipper ikke kan bruges på arbejdsmiljøområdet:

1) at få virksomheder i et medlemsland spørges, hvorefter der ekstrapoleres til

andre lande uden hensyntagen til relevante forskelle, og 2) at der kan skelnes

mellem efterlevelsesomkostninger og administrative omkostninger som følge

af en lov.

LO mener ikke, at der kan dereguleres på områder dækket af kollektive aftaler

mellem arbejdsmarkedets parter. LO mener, at forebyggelse af et dårligt ar-

bejdsmiljø vanskeligt kan betragtes som en administrativ byrde, hvorfor

Kommissionens meddelelse ikke bør give det indtryk, at færre administrative

byrder er lig bedre konkurrenceevne. LO gør opmærksom på de trepartsbase-

rede rådgivende udvalg, Kommissionen har, og mener, at disse bør have mere

vægt end internethøringer.

LO gør også opmærksom på undersøgelser, der viser, at arbejdsmiljøforbed-

ringer betaler sig. LO er skeptisk over for, om Kommissionens invitation til

medlemslandene til at bruge mulighederne for at undtage små og mellemstore

virksomheder fra forpligtelser i EU-lovgivning i realiteten vil medføre færre

byrder. LO henviser til et forslag om at undtage små virksomheder fra visse

regnskabsforpligtelser. Slutteligt mener LO, at arbejdsmarkedets parter bør

spille en central rolle, når interessenter høres.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af arbejdet med smart

regulering i EU, dog kan der være en vis uenighed for så vidt angår

konkrete initiativer og værktøjer. Udkastet til rådskonklusioner om

konsekvensvurderinger i Rådet har givet anledning til drøftelser i Rå-

det. En del medlemslande finder, at Rådet skal lave konsekvensvurderin-

ger og så gerne, at Rådet systematisk udarbejdede konsekvensvurderin-

ger af egne substantielle ændringsforslag, samt at Rådet etablerede sin

egen konsekvensvurderingsenhed. En mindre gruppe af medlemslande er

omvendt ikke fortaler for udarbejdelse af konsekvensvurderinger i Rådet

og særligt etableringen af en konsekvensvurderingsenhed, bl.a. på grund

af den deraf følgende potentielle udvidelse af Rådets budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/99

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen støtter generelt, at smart regulering sker ud fra en balanceret til-

gang og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i regu-

leringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger deres

efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse. Regeringen lægger

vægt på, at administrative byrder kun vil blive reduceret i de tilfælde, hvor

det ikke medfører forringelser af de grundlæggende beskyttelsesniveauer i

lovgivningen.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/99

Rådskonklusioner om Single Market Forum den 2.-4. oktober 2011

Nyt notat

1. Resumé

Det polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-

cember 2011 at vedtage rådskonklusioner som opfølgning på den konference

om det indre marked, som Kommissionen, Europa-Parlamentet og det polske

formandskab afholdt i fællesskab den 2.-4. oktober 2011 i Krakow.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 5. december 2011 til vedtagelse.

2. Baggrund

Det polske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om re-

sultaterne fra Single Market Forum i Krakow den 2.-4. oktober 2011. For-

mandskabet ønsker at få vedtaget rådskonklusionerne på rådsmødet (konkur-

renceevne) den 5. december 2011.

Kommissionen, Europa-Parlamentet og det polske formandskab afholdt i fæl-

lesskab en konference om det indre marked (Single Market Forum) i Krakow.

Forummet havde til hensigt at samle interessenter, f.eks. virksomheder, ar-

bejdsmarkedets parter, ikke-statslige organisationer samt offentlige myndighe-

der. Formålet med forummet er at undersøge det indre markeds tilstand, gen-

nemførelsen og anvendelsen af indre markedsregler, at udveksle erfaringer

samt at bidrage til evalueringen af indre markedspolitikken.

På det første Single Market Forum i Krakow blev der bl.a. afholdt en række

workshops med fokus på forskellige indre markedsemner. Emnerne omhand-

lede erhvervspasset, som er et pas, der skal sikre hurtigere anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer, alternative og online tvistbilæggelsessystemer,

kvikskranker, e-handel, udstationering af arbejdstagere, EU-regler om offent-

ligt udbud, hvordan der kan bygges bro mellem borgere og det indre marked

samt implementering af indre markedsregler.

Der blev som opsamling på Single Market Forum offentliggjort en Krakow-

erklæring. Erklæringen indeholder en række hovedkonklusioner om de kon-

krete emner, som blev drøftet på konferencen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/99

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at følge op på resultaterne af Single Market

Forum. I udkastet giver Rådet sin opbakning til Krakow-erklæringen og aner-

kender Single Market Forums rolle i forhold til at sikre fremdrift i den europæ-

iske debat om det indre markeds fremtid. I konklusionerne tages der desuden

hensyn til resultaterne af de workshops, der blev afholdt.

Der lægges op til at anerkende behovet for at se på udviklingen af et erhverv-

spas, der kan hjælpe med at fremme mobiliteten over grænserne, samtidig

med, at nødvendigheden af yderligere afklaring i forhold til harmoniseringsni-

veau og betingelserne for et erhvervspas understreges. Rådskonklusionerne

anerkender også behovet for en forenkling af udbudsreglerne med henblik på

at nedbringe transaktionsomkostningerne, styrke konkurrencen og fremme af

innovationen.

Kommissionen opfordres til at sikre, at reglerne i forhold til udstationering af

arbejdstagere er transparente og klare med henblik på at undgå misbrug og

omgåelse, samtidig med, at medlemsstaternes gennemførelse, anvendelse og

håndhævelse af reglerne skal forbedres.

I konklusionerne understreges vigtigheden af, at europæiske forbrugere har

adgang til effektive og lette måder at løse deres tvister med erhvervsdrivende

på, og at indførelsen af et enkelt og effektivt online tvistbilæggelsessystem i

forhold til e-handel er vigtigt for at øge forbrugernes tillid. Det anerkendes

desuden, at e-handel rummer et stort vækstpotentiale, og at forbrugernes og

virksomhedernes tillid er et nøgleelement i forhold hertil.

Medlemsstaterne opfordres til at forbedre deres kvikskranker, som er etableret

i henhold til servicedirektivet, med henblik på at fremme handel over grænser-

ne, ligesom vigtigheden af at fjerne tekniske barrierer ved brugen af kvik-

skrankerne, f.eks. i forhold til interoperabilitet og gensidig anerkendelse af di-

gitale signaturer, understreges.

I konklusionerne sættes desuden fokus på vigtigheden af at informere borgere

og virksomheder samt at sikre deres indre markedsrettigheder. Kommissionen

opfordres bl.a. til at udvikle Your Europe (en platform, der indeholder praktisk

information til borgere og virksomheder) med henblik på at give alle parter

velstruktureret, praktisk information og assistance om deres rettigheder. Beho-

vet for at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af indre markedsregler, at

fremme et tæt samarbejde på alle niveauer samt at sikre effektiv og ensartet

håndhævelse bl.a. via uformelle problemløsningsnetværk som SOLVIT frem-

hæves også.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/99

Afslutningsvis opfordres Kommissionen bl.a. til at offentliggøre alle 12 nøgle-

prioriteter i Akten for det Indre Marked inden udgangen af 2011, samt til at

skabe et online Single Market Forum, hvor borgere og virksomheder bl.a. kan

udveksle erfaringer og holde sig opdateret om nye udviklinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 4. november 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Forbrugerrådet (FBR)

og FTF.

Dansk Erhverv (DE) fremhæver vigtigheden af, at Kommissionen fremlægger

de 12 konkrete initiativer i ”indre markedspakken” inden udgangen af 2011,

og noterer med tilfredshed, at konklusionerne understreger behovet for at sikre

fortsat fokus på EU-tiltag, der skal medvirke til at forbedre implementeringen,

anvendelsen og håndhævelsen af reglerne for det indre marked. DE anerkender

fokus og konklusioner på de områder, der blev behandlet på Single Market Fo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/99

rum, i særdeleshed kvikskranker, revisionen af EU’s udbudsdirektiver og im-

plementering af indre markedsregler.

DE mener ikke, at forslaget til et ODR-system vil løse problemer med e-

handel og finder det problematisk, at Kommissionen fokuserer ensidigt på, at

øget internethandel vil skabe vækst. DE påpeger, at virksomheder kan blive

stillet i en unfair konkurrencesituation pga. forskelle i moms, afgifter og for-

brugerbeskyttelse samt uens håndhævelse.

Forbrugerrådet (FBR) har fremsat nogle konkrete bemærkninger til konklusi-

onsudkastet. FBR ser gerne, at ”forbrugere” og ”SMV’er” eksplicit nævnes i

stedet for samlebetegnelsen NGO’er, og i relation til erhvervspasset har de no-

teret sig, at det ikke fremgår klart, hvad det drejer sig om. FBR bemærker des-

uden, at indførelse af ODR ikke nødvendigvis er en mirakelkur, og at meget

afhænger af et kommende, konkret forslag.

FTF finder det fornuftigt, at konklusionerne først og fremmest understreger

behovet for fortsat afklaring og drøftelse af vilkår og indhold af erhvervspas-

set, da etableringen af et sådant pas stadig rummer en række uklarheder. FTF

bemærker, at revisionen af udstationeringsdirektivet bør sikre, at det er værts-

landets love og kollektive aftaler, der er gældende for vandrende aftaler, såle-

des at den fri bevægelighed for arbejdskraft ikke fører til social dumping.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning blandt medlemsstaterne til konklusi-

onerne.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med hen-

blik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.

Regeringen prioriterer i den forbindelse en styrkelse af det digitale indre

marked, herunder e-handel og er positiv over for initiativer, der kan sikre

bedre rammer for erhvervslivet, herunder revision af reglerne for offentligt

udbud samt forbedring af de kvikskranker, der har til formål at hjælpe er-

hvervsdrivende med at udbyde deres ydelser i andre medlemsstater. Rege-

ringen er desuden positiv over for initiativer, der kan sikre borgernes ret-

tigheder, og som muliggør fleksible og effektive alternative tvistbilæggel-

sessystemer. Endelig støtter regeringen generelt tiltag, som kan medvirke til

at sikre en bedre og mere ensartet implementering, anvendelse og håndhæ-

velse af reglerne for det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/99

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner-

ne.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/99

Rådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabolande

Nyt notat.

1. Resumé

Det polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-

cember 2011 at vedtage rådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabo-

lande.

Formålet med forslaget er fortsætte det eksisterende toldsamarbejde mellem

på den ene side EU og medlemsstaterne og på den anden side Rusland, Ka-

sakhstan, Ukraine, Moldova, Armenien, Azerbaijan og Georgien.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 5. december 2011 til vedtagelse.

2. Baggrund

Det polske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om told-

samarbejde med østnabolande.

Rådskonklusionerne skal ses som opfølgning på topmødet om det Østlige

Partnerskab, der blev afholdt i Warszawa d. 29.-30. september 2011. Her

blev der vedtaget en erklæring om samarbejde mellem EU og nabolandene

mod øst inden for grænsekontrol, kampen mod narko, organiseret kriminali-

tet og korruption.

Endvidere afholdt det polske formandskab et højniveau-seminar i Krakow

den 19. – 21. oktober 2011, hvor en erklæring blev vedtaget om at styrke

samarbejdet mellem EU og nabolandene mod øst.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at

samarbejde med nabolande mod øst med henblik på at udvikle sikre han-

delsveje ved bl.a. at støtte nabolandene i deres forberedelser til udvidelser af

konventionen om fællesforsendelse og konventionen om forenkling af for-

maliteter ved handel med varer.

Kommissionen og medlemslandene opfordrer yderligere til at udvikle risi-

kostyring og fremme kampen mod svindel ved bl.a. at samarbejde med na-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/99

bolandende mod øst omkring udvikling og forbedring af risikostyringssy-

stemer og risikoanalysemetoder.

Endvidere opfordres Kommissionen og medlemslandene til at investere i

toldmodernisering ved bl.a. at hjælpe nabolandene i at udvikle og imple-

mentere toldmoderniseringsstrategier, ligesom der lægges op til at anvende

forskellige EU-programmer, herunder ’Customs 2013’ og ’Twinning’, til at

opnå de ovennævnte mål.

Endelig opfordres Kommissionen til at evaluere det opnåede fremskridt in-

denfor de nævnte områder, og i 2013 at afrapportere til Rådet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Told-

spørgsmål samt Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbruger-

spørgsmål.

Høringen har ikke givet anledning til bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/99

11. Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger

Der forventes at være generel opbakning blandt medlemsstaterne til konklusi-

onernes endelige indhold.

12. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter generelt rådskonklusionerne, der forventes at hjælpe til at

forbedre den måde, toldvæsenet fungerer på, i de berørte lande.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/99

Direktiv om forældreløse værker

Revideret notat. Ændringerne er markeret med fed.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2011) 289 fremlagt et forslag til direktiv om

visse tilladte anvendelser af forældreløse værker.

Hovedformålet med forslaget er at skabe et retsgrundlag, der sikrer lovlig

onlineadgang på tværs af grænserne til forældreløse værker i digitale onli-

nebiblioteker eller –arkiver, der drives af forskellige organisationer som

nærmere fastlagt i direktivet.

Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning for gensidig anerkendel-

se af et værks status som forældreløst værk.

Før et værk kan få status som forældreløst, skal biblioteker, uddannelsesin-

stitutioner, museer eller arkiver, filmarvsinstitutioner og public service ra-

dio-/tv-foretagender gennemføre en såkaldt ”omhyggelig søgning”, der op-

fylder kravene i direktivforslaget, i den medlemsstat, hvor værket først blev

offentliggjort. Når det ved en sådan søgning fastslås, at et givet værk er

forældreløst, vil det blive betragtet som forældreløst i hele EU. Derved bli-

ver det muligt at gøre forældreløse værker tilgængelige online til kulturelle

og uddannelsesmæssige formål uden forudgående tilladelse, medmindre in-

dehaveren af ophavsretten træder frem og bringer værkets status som for-

ældreløst til ophør.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet (konkurrenceevne)

og kan have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (konkurrenceevne) den 5.

december 2011 til fremskridtsrapport eller politisk enighed.

2. Baggrund

KOM (2011) 289 af 24. maj 2011 om visse tilladte anvendelser af forældre-

løse værker er oversendt til Rådet den 17. juni 2011 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, og skal behandles ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen henviser til, at fremme af fri udveksling af viden og innova-

tion på det indre marked er et vigtigt mål for Europa 2020-strategien, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/99

beskrevet i Kommissionens meddelelse ”Europa 2020: En strategi for intel-

ligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (KOM (2010) 2020). Et af flagskibs-

initiativerne i denne strategi er udviklingen af en digital dagsorden for Eu-

ropa. Et af nøgletiltagene i Kommissionens meddelelse om den digitale

dagsorden for Europa (KOM (2010) 245) går ud på at skabe et retsgrundlag,

der kan lette digitalisering og formidling af værker, hvis ophavsmænd ikke

kan identificeres eller lokaliseres – såkaldte ”forældreløse værker”.

Med forslaget ønsker Kommissionen bl.a. at forbedre onlinesøgemulighe-

derne i europæiske biblioteker.

Kommissionen henviser til, at der er behov for at styrke udviklingen af digi-

tale biblioteker og arkiver og at indføre en fælles fremgangsmåde for, hvor-

dan det fastslås, at et værk er forældreløst, og til hvilke formål et forældre-

løst værk må anvendes.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er således at muliggøre, at biblioteker, museer, arki-

ver, uddannelsesinstitutioner, filmarvsinstitutioner og public service radio-

/tv-foretagender i medlemsstaterne kan gøre forældreløse værker, dvs. vær-

ker hvis rettighedshaver ikke kan identificeres eller lokaliseres, tilgængelige

online i det indre marked. Dette kan således ske uden tilladelse fra rettig-

hedshaveren, selvom værkerne er ophavsretligt beskyttet. Betingelsen er, at

de forældreløse værker gøres tilgængelige som led i organisationernes vare-

tagelse af deres almennyttige opgaver. Forslaget er begrænset til værker i

form af trykte medier, herunder værker der indgår i sådanne, samt visse lyd-

værker, audiovisuelle værker og filmværker. Derimod er f.eks. fonogram-

mer og fotografier ikke omfattet af forslaget.

Til ovennævnte formål foreslår Kommissionen, at der indføres en ordning

for gensidig anerkendelse af et værks status som forældreløst værk.

For at et værk kan få status som forældreløst, skal de af forslaget omfattede

brugere (biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver, film-

arvsinstitutioner og public service-radio-/fjernsynsforetagender), gennemfø-

re en såkaldt ”omhyggelig søgning”, der opfylder kravene i direktivforsla-

get, i den medlemsstat, hvor værket først blev offentliggjort. Søgningen kan

også foretages af andre organisationer, såfremt medlemsstaterne beslutter

dette.

Når det ved en sådan søgning fastslås, at et givet værk er forældreløst, vil

det blive betragtet som forældreløst i hele EU, så yderligere omhyggelig

søgning undgås. De omfattede organisationer kan derefter, som led i vareta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61/99

gelsen af deres almennyttige opgaver, eller andre formål godkendt af med-

lemsstaterne, vederlagsfrit og uden tilladelse fra rettighedshaverne anvende

værker, som har status som forældreløse på de måder, som forslaget opli-

ster, herunder tilgængeliggøre og fremstille eksemplarer af værkerne til brug

for bl.a. digitalisering. Tilgængeliggørelsen kan ske grænseoverskridende,

da værkerne betragtes som forældreløse i hele EU.

Artikel 1 fastlægger direktivets anvendelsesområde og genstand som en

række materialer, der findes i offentlige biblioteker, uddannelsesinstitutio-

ner, museer og arkiver såvel som i filmarvsinstitutioners samlinger og pub-

lic service radio-/tv-foretagenders arkiver.

Artikel 2 indeholder definitionen på ”forældreløst værk”, ifølge hvilken der

skal gennemføres en omhyggelig søgning, før et værk kan anses for foræl-

dreløst.

Artikel 3 fastslår, at organisationer, der ønsker at anvende de forældreløse

værker, ved en omhyggelig søgning skal konsultere passende kilder med

henblik på at afdække, om værket er forældreløst. Hvilke kilder, der skal

konsulteres, fastlægges af medlemsstaterne, idet bilaget til forslaget dog op-

lister visse kilder, der skal omfattes af konsultationen for forskellige katego-

rier af værker. Medlemslandene skal desuden sikre, at resultaterne af om-

hyggelige søgninger foretaget på medlemsstatens eget territorium bliver re-

gistreret på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Det præciseres, at det kun

er nødvendigt at gennemføre en omhyggelig søgning i den medlemsstat,

hvor værket først er offentliggjort.

I artikel 4 fastslås princippet om gensidig anerkendelse ifølge hvilket et

værk, der efter en omhyggelig søgning i overensstemmelse med artikel 3

anses for at være et forældreløst værk, også skal betragtes som et forældre-

løst værk i EU's øvrige medlemsstater.

Artikel 5 vedrører muligheden for at bringe et værks status som forældreløst

værk til ophør. Træder en rettighedshaver til et værk, der har status som

forældreløst, frem, bringes denne status til ophør, og værket kan ikke længe

anvendes uden tilladelse fra rettighedshaveren.

Artikel 6 opregner de formål, som de nævnte målgrupper må anvende for-

ældreløse værker til (tilrådighedsstillelse for almenheden og reproduktion af

værkerne med henblik på at varetage deres almennyttige opgaver). Rettig-

hedshaveren kan ikke kræve vederlag for den brug, der allerede er pågået,

med mindre brugen er sket med henblik på at opfylde andre godkendte for-

mål end varetagelsen af organisationernes almennyttige opgaver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62/99

Artikel 7 fastsætter, at medlemsstaterne kan godkende visse yderligere an-

vendelser på bestemte vilkår.

Direktivet vil kun gælde for værker, der er beskyttet af medlemsstaternes

lovgivning om ophavsret på tidspunktet for forslagets gennemførsel, dvs. på

det tidspunkt eksisterende værker. For filmværker og audiovisuelle værker

skal det foreslåede direktiv desuden kun gælde for værker, der er produceret

før den 31. december 2002.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I henhold til TEUF art. 294 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets behandling af sagen er forankret i Retsudvalget

(JURI), der har udpeget Lidia Joanna Geringer de Oedenberg som ord-

fører på forslaget. Udvalgene ITRE (Industri, forskning og energi),

IMCO (Indre marked og forbrugerbeskyttelse) og CULT (Kultur og ud-

dannelse) er også involveret i behandlingen, og de to sidstnævnte ventes at

afgive udtalelse om forslaget.

JURI’s betænkningsudkast blev offentliggjort den 27. september 2011,

mens udkast til udtalelse fra CULT og IMCO blev offentliggjort hen-

holdsvis den 15. og 30. september 2011. JURI’s afstemning om betænk-

ningsudkastet er foreløbigt berammet til den 12. december 2011, mens

plenarafstemningen er planlagt til at finde sted den 1. februar 2012.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet såle-

des:

”Der er brug for et lovgivningsforslag i form af et direktiv, fordi frivillige

tiltag, navnlig Kommissionens henstilling 2006/585/EF af 24. august 2006,

ikke har givet det ønskede resultat. Eksistensen af ukoordinerede nationale

regler for forældreløse værker i onlinebiblioteker gør det vanskeligt for

bibliotekerne at gøre forældreløse værker tilgængelige i alle EU-

medlemsstater.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nær-

hedsprincippet. De eksisterende ordninger vedrørende tilladelse til brug af

værker hviler på national regulering i de enkelte medlemsstater, og i det om-

fang der er behov for bindende løsninger på tværs af landegrænser i EU, vil

der være behov for EU-regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

63/99

6. Gældende dansk ret

Forældreløse værker er i dansk lovgivning undergivet de almindelige op-

havsretlige regler i ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. fe-

bruar 2010. Det følger af ophavsretsloven, at den, der skaber et værk (op-

havsmanden), har ophavsret til værket indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Ophavsretten indebærer, at ophavsmanden har eneret til at fremstille ek-

semplarer af værket og til at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Ud-

gangspunktet er herefter, at den, der ønsker at udnytte et værk, f.eks. i form

af digitalisering, skal indhente tilladelse fra ophavsmanden eller den, som

ophavsmanden har overdraget sine rettigheder til (rettighedshaver). Op-

havsmanden/rettighedshaver har desuden ret til vederlag for udnyttelsen af

værket.

Hvis ophavsmanden eller rettighedshaver ikke kan identificeres, kan der ik-

ke indhentes tilladelse, og værket kan derfor som udgangspunkt ikke udnyt-

tes og må ligge ubenyttet hen, indtil beskyttelsestiden udløber.

Ophavsretslovens §§ 50 – 52 giver mulighed for klarering af rettigheder via

såkaldte aftalelicenser. Aftalelicenssystemet er ikke rettet særligt mod for-

ældreløse værker, men er et system for almindelig klarering (licensering) af

rettigheder. Aftalelicenssystemet har til formål at sikre mulighed for klare-

ring af rettigheder til brug i Danmark på områder, hvor der findes et meget

stort antal rettighedshavere, og hvor det ikke vil være praktisk muligt at kla-

rere rettighederne enkeltvis. Aftalelicenssystemet muliggør både udnyttelse

af værker, hvor rettighedshaverne kan identificeres og udnyttelse af foræl-

dreløse værker, idet ordningen giver forvaltningsselskaberne mulighed for at

licensere rettigheder på vegne af ophavsmænd, der ikke er repræsenteret af

selskabet mod betaling af et vederlag, som lægges til side til de uidentifice-

rede rettighedshavere, såfremt de skulle dukke op senere og gøre deres ret

gældende

I tilfælde hvor en eller flere brugere ønsker at udnytte en større mængde værker, og det

derfor ikke er praktisk muligt for brugerne at indgå aftale med samtlige rettighedshavere,

forvalter kollektive rettighedshaverorganisationer rettighederne til værkerne. De kollekti-

ve rettighedshaverorganisationer repræsenterer imidlertid sjældent samtlige rettighedsha-

vere på et område. Udenforstående rettighedshavere kan derfor blokere for tilladelse til

samlet udnyttelse af værker på et bestemt område. Aftalelicessystemet bevirker i den hen-

seende, at en kollektiv aftale mellem en bruger og en kollektiv rettighedshaverorganisati-

on, under visse betingelse, udstrækkes til også at gælde for udenforstående rettighedsha-

vere. Dette betyder, at brugeren også må udnytte værker ejet af rettighedshavere, som ik-

ke er repræsenteret af den kollektive rettighedshaverorganisation. Til kategorien af uden-

forstående rettighedshavere hører også rettighedshavere, der ikke kan identificeres. Afta-

lelicenssystemet muliggør dermed udnyttelse af forældreløse værker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64/99

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-

ning.

Det vurderes for det første, at der i ophavsretsloven vil skulle tilføjes en

undtagelse til den gældende lovbestemte eneret, således at de i forslaget de-

finerede organisationer får ret til vederlagsfrit at anvende forældreløse vær-

ker til de i forslaget definerede formål under forudsætning af, at den i for-

slaget beskrevne omhyggelige søgning er gennemført, og at organisationer-

ne opretter de i forslaget krævede optegnelser over deres omhyggelige søg-

ninger og deres brug af værkerne. Derudover vil de nærmere retningslinjer

for den omhyggelige søgning samt oprettelsen og driften af en offentlig til-

gængelig database over forældreløse værker kræve tilføjelser til ophavsrets-

loven.

Såfremt der i direktivforslaget bliver mulighed for økonomisk godtgø-

relse til rettighedshavere, som bringer et værks status som forældreløst

til ophør, vil det kræve en tilføjelse i ophavsretsloven.

Statsfinansielle konsekvenser

De meromkostninger, som de af direktivet omfattede institutioner skal

afholde ved at bruge direktivforslagets løsning med en omhyggelig søg-

ning, er forskellen mellem omkostninger ved en sådan søgning og om-

kostningerne ved at klarere rettighederne til det materiale, der skal di-

gitaliseres, via aftalelicensreglerne. De præcise udgifter ved en omhyg-

gelig søgning er på nuværende tidspunkt usikre. Ligeledes er det ikke

muligt at opgøre præcist, hvilke udgifter institutionerne har ved at kla-

rere rettighederne til det materiale, der digitaliseres via aftalelicens. Det

skyldes, at klarering af rettigheder via aftalelicens hovedsageligt sker

ved såkaldte lump-sum aftaler, som omfatter alle værker – både med og

uden forældre – og at prisen forhandles i det enkelte tilfælde mellem

den relevante rettighedshaverorganisation og bruger/institution baseret

på en række konkrete omstændigheder.

Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er to mulige scenarier for

direktivets endelige udformning og dermed for de økonomiske konse-

kvenser.

Det første scenarie

tager udgangspunkt i Kommissionens oprindelige

forslag, som ikke umiddelbart giver mulighed for at opretholde det

danske aftalelicenssystem. Bliver dette scenarie til virkelighed, vil det

betyde, at de omfattede institutioner, der ønsker at digitalisere samlin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

65/99

ger, hvori der indgår forældreløse værker, vil få betydelige udgifter til

at foretage omhyggelige søgninger. Det skal dog understreges, at direk-

tivet ikke i sig selv pålægger institutionerne at digitalisere forældreløse

værker, men hvis de skal digitalisere, så skal de gøre efter den beskrev-

ne metode.

Hvis alle forældreløse værker i institutionernes samlinger digitaliseres,

vurderes udgifterne til søgningerne at være i størrelsesordenen 500 mio.

kr. Derudover vil der være udgifter i forbindelse med oprettelse af en

database, registrering af et værks status og den efterfølgende brug af

værket. Størrelsen af disse er usikre, men de vil formentlig være mindre

end omkostningerne ved at foretage en omhyggelig søgning.

Det andet scenarie

tager udgangspunkt i, at Kommissionens forslag ved-

tages med mulighed for fortsat licensering via aftalelicens. Kulturmini-

steriet vurderer, at det er mest sandsynligt, at dette scenarie bliver rea-

liseret, idet en række lande forventes at lægge vægt på, at direktivet ik-

ke hindrer nationale løsninger, som muliggør masseklarering af op-

havsretligt beskyttet materiale. Det vil betyde, at de af direktivet omfat-

tede institutioner vil have mulighed for at vælge, om de vil følge direk-

tivets fremgangsmåde og foretage en omhyggelig søgning, eller om de i

stedet vil indgå en aftale om brug af forældreløse værker med et kollek-

tivt forvaltningsselskab. Direktivet vil på den måde ikke i sig selv på-

lægge kulturinstitutionerne udgifter i forhold til den omhyggelige søg-

ning.

Eventuelle økonomiske konsekvenser ved forslaget vil skulle afholdes

inden for Kulturministeriets egen ramme.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke yderligere samfundsøkonomiske konsekvenser ud-

over de, der er beskrevet ovenfor.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10. Høring

Direktivforslaget har været sendt i bred høring til de relevante organisatio-

ner m.v. med høringsfrist den 10. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66/99

Høringssvar er modtaget fra følgende: Biblioteksparaplyen, Billedkunstner-

nes Forbund, Copydan BilledKunst, Danmarks Tekniske Universitet, DR,

Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Mediers Forum, Danske Re-

klame- og Relationsbureauers Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk For-

fatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journalistforbund, Dansk

Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Det Danske Filminsti-

tut, Det Kongelige Bibliotek, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Video-

gramdistributører, Filmret, Forlæggerforeningen, Københavns Universitet,

Teknologi og Udvikling, Organisationen Danske Museer, Producentfor-

eningen, Roskilde Universitet, Samrådet for Ophavsret.

Følgende har meddelt ikke at have kommentarer: Departementet for Uddan-

nelse og Forskning under Grønlands Selvstyre, Kulturministeriets Rektorer,

Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening finder regulering

af området formålstjenligt, da foreningens medlemmer har et ønske om at

anvende forældreløse værker i f.eks. kampagner.

Københavns Universitet finder det nødvendigt, at der tilvejebringes en ord-

ning, der gør det muligt for non-profit kultur- og uddannelsesinstitutioner at

anvende forældreløse værker og støtter derfor forslaget.

Danmarks Tekniske Universitet støtter forslaget, men udtrykker bekymring

over, at forslaget afgrænser en række værker af audiovisuel art.

Dansk Erhverv bakker op om regulering som kan tydeliggøre retsstillingen

omkring brugen af forældreløse værker, men mener samtidig, at det er vig-

tigt, at der tages højde for de eksisterende frivillige og velfungerende ord-

ninger, der gælder på området, som det er tilfældet med aftalelicensmodel-

len i Danmark og Norden.

Forbrugerrådet støtter op om åbning for adgang til forældreløse værker.

Forbrugerrådet finder, at der er behov for fleksible og økonomisk bæredyg-

tige løsninger, der giver mulighed for så bred en kreds som muligt at gen-

nemføre og få adgang til digitalisering af den kulturelle arv. Herunder finder

Forbrugerrådet, at der bør skaffes vished for, at Direktivet ikke bremser for

aftalelicensmodellen.

Det Danske Filminstitut (DFI) støtter forslaget, men ønsker bl.a., at foræl-

dreløse værker også skal omfatte værker, hvor én eller flere rettighedshavere

er identificerede og lokaliserede, hvis der til værket er flere uidentificerede

eller ulokaliserede rettighedshavere. DFI lægger vægt på, at komplekse

værker i modsat fald ellers sjældent vil kunne opnå status som forældreløse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

67/99

da det ofte vil være muligt at identificere bare én af de mange rettighedsha-

vere.

Organisationen Danske Museer støtter formålet med forslaget, men udtryk-

ker bekymring for finansieringen af den administrative byrde, som den om-

talte omhyggelig søgning udgør, og for de krav, der kan rettes mod brugere

af konstaterede forældreløse værker af rettighedshavere, der senere dukker

op, hvis brugen ligger udenfor brugerens almennyttige opgaver. Organisati-

onen peger på, at denne usikkerhed muligvis vil afholde museer fra brug af

forældreløse værker efter forslaget.

Copydan Billedkunst samt Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunst-

neres Fagforening, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,

Dansk Journalistforbund, Dansk Musikforlæggerforening og Forlæggerfor-

eningen, der alle henviser til eller tager udgangspunkt i Copydan Billed-

kunsts høringssvar, er dels bekymrede for, at forslaget vil underminere afta-

lelicenssystemet, der betegnes som et velfungerende system, der sikrer enkel

og smidig adgang for brugerne til millioner af værker uden risiko for at bli-

ve mødt med økonomiske krav og samtidig sikrer rettighedshavernes inte-

resser. Organisationerne peger på, at de beløb Kommissionen nævner i sin

konsekvensanalyse som vederlag for brug i forbindelse med digitaliserings-

projekter, ikke er korrekte. Organisationerne peger på, at der er tradition for

forholdsvis lave vederlag, når det drejer sig om brug i kulturbevaringssam-

menhæng, og at udviklingen på området har bevist, at rettighedshavernes

vederlagskrav ikke har været prohibitive for projekter vedr. digitalisering af

kulturarven. Bl.a. kan nævnes aftalen mellem DR og Copydan Arkiv, indgå-

et under aftalelicenssystemet, som muliggjorde kulturarvsprojektet Bonan-

za, hvor tusindvis af radio- og tv-udsendelser fra DRs arkiv er lagt ud til fri

afbenyttelse for borgerne.

Organisationerne mener, at ordet ”eksisterende” i forslagets betragtning 20

bør udgå, hvis meningen dermed er at begrænse aftalelicensordninger, som

dem der administreres af Copydan-paraplyen. De peger på, at betragtning 20

bør have samme formulering som betragtning 18 i infosocdirektivet, der be-

tragtes som en EU-blåstempling af aftalelicensordningerne. Organisationer-

ne peger på, at direktivforslaget i modsat fald vil kunne få betydning for an-

dre aftalelicenser end dem, der bliver reguleret direkte i forslaget.

Med hensyn til det foreslåede system baseret på omhyggelig søgning er or-

ganisationerne bekymrede for de økonomiske udgifter for de berørte institu-

tioner, der, ifølge Kommissionens egen konsekvensvurdering, kan løbe op i

100 euro pr. værk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68/99

Organisationerne finder endvidere, at forslaget skaber retsusikkerhed for ret-

tighedshaverne, der aktivt skal sikre sig, at de kan identificeres og lokalise-

res for at undgå, at deres værker kan udnyttes gratis, hvilket kan være pro-

blematisk i forhold til de mange værker, der f.eks. florerer på internettet

uden behørig kreditering.

Organisationerne peger endvidere på, at forslaget skaber retsusikkerhed for

brugerne, der kan risikere, at der er fejl og mangler i databaserne over for-

ældreløse værker, eller at rettighedshavere efterfølgende identificeres og

værkers status som forældreløse ophæves.

Organisationerne mener ikke det er rimeligt, at en udnyttelse af forældreløse

værker skal være gratis. De peger i den forbindelse på, at gratisudnyttelse er

konkurrenceforvridende i forhold til ikke-forældreløse værker mv. Desuden

peger organisationerne på, at brug uden tilladelse og uden vederlag ifølge

deres opfattelse ikke er i overensstemmelse med de internationale konventi-

oner, som Danmark og EU har tiltrådt, herunder TRIPS-aftalen, WCT og

WPPT, ligesom de finder forslagets relation til infosocdirektivet uklar.

Endelig finder organisationerne, at forslaget ikke løser det reelle problem i

forbindelse med digitalisering af kulturarven, som ifølge organisationerne

ligger i, at det ikke er muligt at klarere rettighederne på individuelt niveau

for den store mængede af værker, det drejer sig om ved digitaliseringspro-

jekter.

Organisationerne lægger på denne baggrund afgørende vægt på, at forslaget

suppleres med en mekanisme, der sikrer kollektive licenseringsaftaler som i

hvert fald et frivilligt alternativ til forslagets system på en måde, som både

sikrer mulighed for fortsættelse af eksisterende og nye aftalelicensordninger,

uden at denne ordning påtvinges andre medlemsstater, og som samtidig sik-

rer Kommissionens overordnede ønsker om tværnationale løsninger, der gi-

ver grundlag for f.eks. Europeana-projektet, som man støtter fuldt ud.

Organisationerne har i lyset heraf fremsat et konkret ændringsforslag til di-

rektivet.

Dansk Musikforlæggerforening tilføjer, at man er tilfreds med, at musiske

værker ikke er omfattet af forslaget.

Dansk Musikforlæggerforening og Dansk Journalistforbund, tilføjer, at au-

diovisuelle værker bør udgå af forslaget, da det sjældent ikke vil være mu-

ligt at opspore mindst én bidragyder til f.eks. en film, og audiovisuelle vær-

ker derfor sjældent vil være forældreløse i forslagets forstand, hvorfor det er

misvisende, at de er omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

69/99

Samrådet for Ophavsret (SFO) understreger vigtigheden af optimale betin-

gelser for digitaliseringen af kulturarven. SFO ser dog med bekymring på

forslaget, der ifølge SFO vil kunne betyde et stort tilbageskridt i forhold til

den danske aftalelicensmodel, som der bør arbejdes hårdt på at sikre.

SFO peger på, at forslaget ikke løser den egentlige udfordring, som består i

håndteringen af en meget omfattende mængde værker og rettighedshavere.

Forslaget pålægger ifølge SFO derimod brugerne store administrative og

økonomiske byrder og vil således vanskeliggøre den digitalisering af kultur-

arven, som direktivet tilsigter at fremme. SFO peger på, at aftalelicensmo-

dellen modsat har vist sig egnet til at løse udfordringerne ved masseklare-

ring og har været afgørende for, at f.eks. DR’s arkiv er blevet tilgængeligt

på nettet. Dette havde ifølge SFO været umuligt, hvis direktivforslaget hav-

de været gældende. SFO finder, at forslaget derfor bør ændres, så det re-

spekterer og understøtter den danske aftalelicensmodel.

SFO finder desuden, at kravene til den omhyggelige søgning er utilstrække-

ligt beskrevet og finder afgrænsningen af ”almennyttige opgaver” uklar.

SFO finder, at den i forslaget opstillede fritbrugsregel for forældreløse vær-

ker er urimelig, og bemærker i den forbindelse, at forholdet til infosocdirek-

tivets udtømmende undtagelsesbestemmelser er uafklaret, og at henvisnin-

ger til tretrinstesten i Bernerkonventionen, WCT og TRIPS mangler.

SFO mener af samme årsag, som en del af de øvrige høringsparter, at audio-

visuelle værker bør udgå af forslaget.

Dansk Skuespillerforbund henviser til Samrådet for Ophavsrets høringssvar.

Foreningen af Danske Videogramdistributører, Filmret og Producentfor-

eningen udtrykker bekymring for, at forslaget vil underminere det velfunge-

rende danske aftalelicenssystem.

Derudover finder foreningerne, at problemerne med at finde rettighedsha-

verne ikke er tilstrækkeligt belyst for så vidt angår audiovisuelle værker, og

at det heller ikke er påvist, at det er nødvendigt at indføre lovmæssige ind-

skrænkninger i eneretten for at kunne udnytte forældreløse værker internati-

onalt. Foreningerne finder, at dette ikke er proportionalt.

Foreningerne finder desuden, at man med forslaget risikerer at bane vejen

for mere omfangsrige undtagelser til skade for rettighedshaverne og deres

behov for at modtage et rimeligt vederlag for udnyttelse af deres værker.

Foreningerne peger på, at direktivforslagets relativt brede definitioner af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

70/99

bl.a. kriterierne for den omhyggelige søgning og filmarvsinstitutioner med-

fører stor retsusikkerhed for rettighedshaverne.

Endelig finder foreningerne, at Kommissionens konsekvensvurdering er

utilstrækkelig for så vidt angår audiovisuelle værker, der ikke blev behand-

let i den styregruppe, som udarbejdede konsekvensvurderingen for forslaget.

Audiovisuelle værker bør bl.a. derfor ikke være inkluderet i direktivet.

Danmarks Radio (DR) udtrykker tilfredshed med aftalelicenssystemet, som

ligger til grund for DR’s tilgængeliggørelse af radio- og tvudsendelser fra

før 1. januar 2007 på DR’s hjemmeside til glæde for befolkningen. Den

ordning, der foreslås i direktivforslaget, vil derimod efter DR’s opfattelse

medføre en betydelig administration og forøgede udgifter. DR finder derfor,

at der bør indsættes en bestemmelse, som giver mulighed for, at aftalelicens

kan være en løsningsmodel for de medlemsstater, som ønsker det, og at det i

Danmark velfungerende aftalelicenssystem på ingen måde indskrænkes eller

ændres, hverken for så vidt angår aftalelicensbestemmelse eller aftaler ind-

gået i medfør deraf. DR udtrykker i den forbindelse bekymring over be-

tragtning 20. DR mener desuden, at audio- og audiovisuelle værker ikke bør

være omfattet af direktivet.

Biblioteksparaplyen (BP) vurderer overordnet, at direktivforslaget ikke, el-

ler kun i meget begrænset omfang vil kunne opfylde sit formål, da det

egentlige problem med hensyn til digitaliseringsprojekter, der omfatter

mange værker, ligger i det store antal rettighedshavere, som umuliggør en

individuel rettighedsklarering, og ikke i det forhold, at nogle af værkerne er

forældreløse.

BP peger på, at det er uklart, hvilke værker der er omfattet af direktivforsla-

get. Bl.a. efterlader Art. 1 det indtryk, at f.eks. film fremstillet af public ser-

vice radio- og fjernsynsforetagender kun er omfattet, hvis disse opbevares af

foretagenderne selv, og ikke f.eks. af Statsbiblioteket i Statens Mediesam-

ling. BP finder, at det er uhensigtsmæssigt, at direktivforslaget ikke er neu-

tralt i forhold til, hvordan medlemsstaterne vælger at opbevare deres kultur-

arv. BP finder endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at direktivforslaget ik-

ke omfatter væsentlige værksarter, som fonogrammer og fotografier.

BP anfører, at betingelserne for opnåelse af status som forældreløst værk vil

være vanskelige at opfylde for sammensatte værker, eksempelvis bøger,

tidsskrifter og aviser, der indeholder uspecificerede illustrationer, idet der

vil skulle gennemføres en omhyggelig søgning for hver af disse illustratio-

ner. BP finder, at illustrationerne følgelig ikke vil kunne tilgængeliggøres,

og muligvis heller ikke selve bogen eller tidsskriftet, hvori de findes, når il-

lustrationerne mangler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

71/99

BP peger på, at forpligtelsen til at oprette databaser over resultatet af søg-

ningerne vil være meget omkostningskrævende. For et digitaliseringsprojekt

der, som typisk, vedrører 100.000 enheder, vil det kræve ca. 18 årsværk,

dvs. mellem 6.3 – 7,2 mio. kr., at gennemføre de krævede registreringer.

Dertil kommer etablerings- og driftsomkostninger til databasen. Hertil skal

regnes omkostningerne til selve søgningen.

BP peger på, at den engelske organisation JISC i en undersøgelse ("In from

the Cold" )

fra 2009 fandt ud af, at en omhyggelig søgning i gennemsnit

kræver en �½ dags arbejde pr. værk. BP finder, at dette tidsforbrug er så om-

fattende, at omkostningerne i forbindelse med større digitaliseringsprojekter

bliver prohibitive, medmindre søgningerne kan gennemføres ved hjælp af en

automatiseret proces. Dette er kun muligt, såfremt de relevante oplysninger

både findes i institutionernes kataloger og i forvaltningsselskabernes regi-

stre, og at disse kan samkøres. Er det ikke tilfældet, kræver det en manuel

indsats, som kræver finansiering.

BP vurderer, at det er uklart, hvilke former for benyttelse, der er tilladt efter

forslaget, idet bl.a. udtrykket “public interest missions” (almennyttige opga-

ver) ikke defineres klart.

BP finder, at antagelsen i direktivforslaget om, at man regner med at kunne

forhindre fremkomsten af nye forældreløse værker, idet direktivforslaget

kun vil omfatte forældreløse værker op til en bestemt dato, beror på en

mangelfuld analyse af årsagerne til, at værker bliver forældreløse.

Endelig finder BP det problematisk, at direktivforslaget med tilføjelsen af

ordet ”existing” i betragtning 20 synes at ville udelukke medlemsstater, der

ikke allerede har indført bestemmelser om aftalelicens, fra at kunne udnytte

denne mulighed. BP finder, at det tvært imod bør anbefales, at muligheden

for at indføre aftalelicensbaserede ordninger udvides, idet aftalelicens, mod-

sat forslaget, løser det egentlige problem ved større digitaliseringsprojekter,

nemlig klarering af et stort antal rettigheder.

Det Kongelige Bibliotek (KB) tilslutter sig høringssvarerne fra BP og Co-

pydan foreningerne. Det Kongelige Bibliotek vurderer overordnet, at forsla-

get kun i begrænset omfang vil kunne opfylde sit formål, og frygter, at for-

slaget vil hindre ordninger som f.eks. aftalelicensordningen, som i dag mu-

liggør store digitaliseringsinitiativer.

KB er overraskede over, at forslaget ser bort fra industrien og bemærker, at

Public Private Partnership samarbejder inden for digitalisering næppe vil

http://www.jisc.ac.uk/publications/reports/2009/infromthecold.aspx#downloads

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

72/99

være mulige under direktivforslaget, hvis den private part skal have en

modydelse, f.eks. udnyttelse af værket i en periode eller indlejret logo som

reklame. KB peger på, at dette medfører, at digitalisering af forældreløse

værker bliver en rent offentlig opgave at finansiere, med mindre man kan

finde en sponsor, der ikke stiller krav om modydelser.

KB henviser til ovennævnte undersøgelse fra JISC og beregner på det

grundlag, at biblioteket vil skulle bruge 1,5 mio. arbejdstimer på at foretage

omhyggelige søgninger for samlingens potentielt forældreløse værker. KB

finder, at det vil være urealistisk at kunne skaffe ressourcer hertil. KB peger

på, at om end man deler Europeanas ønske om at kunne give adgang til me-

re digitalt materiale, vil digitaliseringen ikke komme videre, hvis rettigheds-

klareringen vanskeliggøres på den foreslåede vis. Direktivforslaget bør der-

for indeholde en gensidig anerkendelse af nationale aftalelicenser, under

forudsætning af, at de kun omfatter værker, som først er udgivet i det på-

gældende land.

Danske Mediers Forum (DMF) frygter, at formuleringen af betragtning 20

vil betyde, at den generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk. 2, vil

miste sin betydning efter direktivets eventuelle vedtagelse. En sådan konse-

kvens af direktivforslaget vil ifølge DMF være meget skadelig for løsningen

af fremtidige udnyttelsessituationer, idet den i praksis vil eliminere den smi-

dige aftalelicensbestemmelse. DMF finder det helt afgørende, at det sikres,

at muligheden for kollektiv forvaltning med aftalelicensvirkning opretholdes

som et supplement til det foreslåede direktiv, som i praksis må forventes at

få et meget begrænset anvendelsesområde, bl.a. på baggrund af definitionen

på forældreløse værker.

Roskilde Universitet (RUC) konstaterer, at det egentlige problem ved digita-

liseringsprojekter ligger i det store antal rettighedshavere, som umuliggør

individuel klarering, og ikke i det forhold, at enkelte af værkerne er foræl-

dreløse. RUC peger på, at aftalelicenssystemet på mange måder synes at væ-

re en mere fremkommelig løsning end den i forslaget foreslåede ordning,

som alene i forventet arbejdsindsats til søgning og registrering vil kunne

virke prohibitiv. Roskilde Universitet tilslutter sig derudover Bibliotekspa-

raplyens høringssvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

73/99

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet set forventes der at være støtte til formålet med direktivet

fra den overvejende del af medlemslandene – især fra medlemslande,

der ikke på nuværende tidspunkt har lovgivning, der muliggør nationa-

le løsninger for brug af forældreløse værker. Størstedelen af medlems-

landene har på nuværende tidspunkt udtrykt behov for ændringer i og

præciseringer af direktivforslaget.

Det er forventningen, at en række medlemslande – såvel store som små

– vil lægge vægt på, at direktivforslaget ikke hindrer nationale løsnin-

ger, som muliggør masseklarering af ophavsretligt beskyttet materiale.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et digitalt indre marked i EU og EU’s 2020-strategi.

Regeringen støtter derfor det overordnede formål med forslaget, der har til

formål at sikre et velfungerende indre marked i EU, herunder sikre digital

tilgængeliggørelse af Europas kulturarv.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at direktivforslaget ikke skal

hindre nationale løsninger, som muliggør masseklarering af ophavsret-

ligt beskyttet materiale som f.eks. den danske aftalelicensmodel.

Derudover arbejder regeringen for, at direktivet lægger så få økonomi-

ske byrder på de af direktivforslaget omfattede institutioner som muligt

i forhold til at nå direktivforslagets mål, og at forslaget begrænses til at

omfatte de typer af materiale, hvor forældreløse værker udgør et reelt

problem.

Regeringen arbejder endelig for, at de i direktivet foreslåede løsninger er

omkostningseffektive og proportionelle med forslagets merværdi.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

74/99

Revision af det europæiske standardiseringssystem

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed. I dette notat beskri-

ves udelukkende forordningen om europæisk standardisering og ikke

meddelelsen om standardisering frem mod 2020.

1. Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2011 fremsat et forordningsforslag om euro-

pæisk standardisering. Forslaget er fremsat på baggrund af den europæiske

2020-strategi (KOM(2010)2020), og forslaget udgør én af de tolv priorite-

ter i Akten for det indre marked (KOM(2011)206).

Med forslaget samles lovgivningen om det europæiske standardiseringssy-

stem i én forordning, frem for i tre retsakter som i dag. Forslaget medfø-

rer ligeledes ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for det euro-

pæiske standardiseringssystem. Der gennemføres samtidig en revision

med henblik på

at styrke virksomheders konkurrenceevne, herunder udvik-

lingen af moderne informations- og kommunikationsteknologi. Revisionen

skal endvidere medvirke til at sikre øget interessentinddragelse, gennemsig-

tighed og tilgængelighed i processerne samt et effektivt og fleksibelt stan-

dardiseringssystem i Europa.

Forslaget vil bevirke, at en række danske love og bekendtgørelser skal op-

dateres, idet forslaget har konsekvenser for 11 direktiver, der er implemen-

teret i dansk ret.

Forslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.

december 2011 og forelægges således med henblik på indhentelse af tidligt

forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen har den 1. juni 2011 offentliggjort en reguleringspakke på

standardiseringsområdet. Pakken indeholder en meddelelse om en strategisk

vision for europæisk standardisering frem til 2020, og et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning vedr. europæisk standardisering

(KOM(2011)315).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles ef-

ter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådet skal

træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

Det europæiske standardiseringssystem er i dag reguleret af tre retsakter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

75/99



Direktiv 98/34/EF, som forpligter nationale standardiseringsorganer

til at informere om forberedelser af nye eller ændrede standarder

samt giver 98/34-komitéen kompetence til at anmode Kommissionen

om at mandatere de europæiske standardiseringsorganer til at udar-

bejde fælleseuropæiske standarder.

Beslutning 1673/2006/EF vedrørende finansiering til støtte af de eu-

ropæiske standardiserings-organer.

Beslutning 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering. I forbindel-

se med revisionen vil den hidtidige regulering blive erstattet af den

ny forordning.

3. Formål og indhold

Forslaget medfører ændringer af reguleringen samt finansieringen af det eu-

ropæiske standardiseringssystem generelt. Forslaget har til hensigt at styrke

virksomheders konkurrenceevne i overensstemmelse med den europæiske

2020-strategi (KOM(2010)2020). Revisionen skal sikre interessentinddra-

gelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivt og fleksibelt stan-

dardiseringssystem i Europa.

Forordningens kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Forordningens anvendelsesområde

Forslaget omfatter standarder for produkter og tjenesteydelser, jf. art. 1.

Dermed vil der kunne udvikles standarder for tjenesteydelser som f.eks. tu-

risme og logistik indenfor det etablerede standardiseringssystem.

Forordningens definitioner

Forslagets definitioner og terminologi, eksempelvis vedrørende standarder,

tekniske specifikationer og standardiseringsorganer, fastsættes i forslagets

art. 2.

Forordningens kapitel II: Åbenhed og interessentinddragelse

Indsigt i standardiseringsorganernes arbejdsprogrammer

Forslagets art. 3 fastsætter, at de årlige arbejdsprogrammer for nationale og

europæiske standardiseringsorganer skal gøres offentligt tilgængelige på or-

ganernes hjemmesider, og at Kommissionen skal underrettes om offentlig-

gørelsen.

Indblik i udvikling af standarder

Forslagets art. 4 anfører, at der skal være åbenhed om standarders udvikling,

og disse skal kunne kommenteres af andre nationale og europæiske standar-

diseringsorganer inden vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

76/99

Interessentinddragelse

Forslagets art. 5 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til at sikre

øget inddragelse af interessenter i det etablerede standardiseringssystem, og

små og mellemstore virksomheder og forbrugerorganisationer m.fl. skal sik-

res passende indflydelse på udvælgelse af indsatsområder samt udarbejdelse

og revision af standarder.

Forordningens kapitel III: Europæiske standarder og oversættelser af euro-

pæiske standarder

Kommissionens arbejdsprogram for standardisering

I henhold til forslagets art. 6 skal Kommissionen fremsætte et årligt arbejds-

program for standardisering, som skal udpege centrale indsatsområder det

kommende år.

Anmodning om udarbejdelse af standarder

Forslagets art. 7 bemyndiger Kommissionen til at anmode de europæiske

standardiseringsorganer om at udvikle standarder inden for en fastsat frist.

Indsigelser mod harmoniserede standarder

Medlemslandene får i henhold til forslagets art. 8 kompetence til at gøre

indsigelser mod en harmoniseret standard på baggrund af mangler, hvorefter

Kommissionen har mulighed for at trække standarden tilbage eller undlade

at publicere den.

Forordningens kapitel IV: Informations- og telekommunikationsstandarder

(IKT)

Anerkendelse af tekniske IKT-specifikationer

Kommissionen kan på opfordring eller på eget initiativ beslutte at anerkende

tekniske specifikationer inden for området for informations- og telekommu-

nikationsteknologi (IKT) som IKT-standarder, jf. forslagets art. 9. Dette kan

ske, når specifikationerne er vedtaget af private fora/konsortier, og

når de

overholder betingelserne i forslagets bilag 2. Bilaget angiver kriterier om

bl.a. gennemsigtighed, konsensus og inddragelse af interessenter i udvik-

lingsprocessen samt at specifikationen er bredt accepteret på markedet og

ikke strider mod allerede eksisterende standarder.

Kriterierne for anerkendelse af IKT-specifikationer som standarder er fastsat

i forslagets bilag 2 og kan tilpasses af Kommissionen efter principperne for

delegerede retsakter, jf. forslagets art. 16.

IKT-standarder i offentlige udbud

IKT-standarder kan i henhold til forslagets art. 10 anvendes i forbindelse

med offentlige udbud,

jf. udbudsretsakterne direktiv 2004/17/EF (forsy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

77/99

ningsvirksomhedsdirektivet), direktiv 2004/18/EF (samordning af offent-

lige kontrakter) og forordning 2342/2002/EF (gennemførelsesforordning).

Forordningens kapitel V: Finansiering af europæisk standardisering

Finansiering af europæiske standardiseringsorganer

Europæiske standardiseringsorganer kan modtage finansiel støtte til blandt

andet udvikling af standarder, verifikation af standarders kvalitet, udøvelse

af øvrige aktiviteter såsom analyser, seminarer, forskning og tiltag til ned-

bringelse af standarders udviklingstid, jf. forslagets art. 11. Herudover kan

finansiel støtte gives til nationale standardiseringsorganer og deres samar-

bejde med europæiske standardiseringsorganer og andre udpegede instituti-

oner om de angivne opgaver.

Finansiering af øvrige europæiske organisationer

Det følger af forslagets art. 12, at europæisk finansiering desuden kan ydes

til standardiseringspolitisk arbejde i organisationer fastsat i forslagets bilag

3 (hovedsageligt organisationer som repræsenterer små og mellemstore

virksomheder, forbrugere samt social- og miljøinteresser).

Finansieringsudformning

Forslagets art. 13 fastsætter formen for finansiering af tiltag i organisationer

og standardiseringsorganer, herunder hvorvidt finansieringen skal ydes i

form af tilskud (med eller uden indkaldelse af forslag) eller ved indgåelse af

kontrakter. Derudover fastsættes formen for tilskud og forhold vedrørende

undtagelser.

Administration

Forslagets art. 14 fastsætter administrationen af de finansielle midler.

Beskyttelse af finansielle interesser

I henhold til forslagets art. 15 forpligtes Kommissionen til at beskytte unio-

nens finansielle interesser.

Forordningens kapitel VI: Delegerede retsakter, komitéprocedure og afrap-

portering

Delegerede retsakter

Kommissionen bemyndiges efter principperne for delegerede retsakter til at

opdatere listen over europæiske standardiseringsorganer (bilag 1), kriterier-

ne for godkendelse af IKT-specifikationer som standarder (bilag 2) og listen

over interesseorganisationer (bilag 3), jf. forslagets art. 16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

78/99

Udøvelse af kompetencer

Kommissionen udøver sine beføjelser i forslaget i henhold til art. 17, hvor-

ved Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde Kommissionens beføjelser i art.

16. Kommissionen forpligtes til at orientere de øvrige institutioner, når de

træffer afgørelser i henhold til art. 16.

Komitéprocedure

Kommissionen bistås af en komité i henhold til komitologiforordningen

(2011/182/EU), jf. forslagets art. 18. Komitéen arbejder efter henholdsvis

rådgivende procedure og undersøgelsesprocedure i forbindelse med indsi-

gelser mod harmoniserede standarder, jf. forslagets art. 8.

Afrapportering

Forslagets art. 19 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til årligt

at udarbejde en rapport om implementering af forslaget, herunder særligt i

relation til interessentinddragelse. Rapporten fremsendes til Kommissionen.

Forordningens kapitel VII: Afsluttende bestemmelser

Ændringer og ophævelser

En række bestemmelser i produktspecifikke direktiver ophæves som følge af

forslaget, ligesom en række ændringer foretages i informationsproceduredi-

rektivet (98/34/EF), jf. forslagets art. 20.

Orientering til Kommissionen

Medlemslandene forpligtes i henhold til forslagets art. 21 til at orientere

Kommissionen om nationale standardiseringsorganer. En samlet liste offent-

liggøres af Kommissionen i EU-Tidende.

Overgangsbestemmelser

Henvisninger i europæiske retsakter til ophævede bestemmelser i informati-

onsproceduredirektivet (98/34/EF) skal, med enkelte undtagelser, gælde

som henvisninger til den nye forordnings tilsvarende bestemmelser, jf. for-

slagets art. 22.

Ophævelse

I henhold til forslagets art. 23 ophæves afgørelse 2006/1673/EF og afgørelse

95/87/EF.

Ikrafttrædelse

Forordningen træder i kraft den 1. januar 2013, jf. forslagets art. 24.

Bilag

Forslagets bilag 1 indeholder en liste over europæiske standardiseringsorga-

ner, bilag 2 en liste over betingelserne for at anerkende IKT-specifikationer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

79/99

som IKT-standarder, og bilag 3 en liste over betingelser for anerkendelse af

europæiske interesseorganisationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttel-

se (IMCO), hvor Lara Comi (EPP) er udpeget som ordfører.

Der forelig-

ger endnu ikke en udtalelse fra udvalget.

Europa-Parlamentet har den 21. oktober 2010 vedtaget en betænkning

(2010/2051(INI)) vedrørende fremtidens europæiske standardiseringssystem. I

betænkningen lægger Europa-Parlamentet vægt på at fastholde det nationale

delegationsprincip, at forbedre adgangen til standardisering – særligt forsmå

og mellemstore virksomheder, forbrugere og andre samfundsmæssige interes-

senter, at inkludere tjenesteydelser under anvendelsesområdet, at forbedre

samspillet mellem standardisering og innovation samt at styrke europæiske

standarders rolle og betydning på internationalt niveau.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagets målsætninger ikke kan nås bedre gen-

nem national regulering, idet det europæiske standardiseringssystem understøt-

ter EU’s indre marked og skaber øget konkurrence og interoperabilitet i EU.

Virksomheder sættes hermed i stand til lettere at overkomme tekniske han-

delshindringer gennem brug af de europæiske standarder.

Det er derfor vurderingen, at regulering på europæisk niveau er nødvendigt for

at sikre et funktionsdygtigt indre marked, som garanterer sikre og sunde pro-

dukter for europæiske forbrugere. Regulering på nationalt niveau kan skabe

flere tekniske handelshindringer for virksomhederne og samtidig skabe et

unødigt differentieret marked i EU, som i sidste ende vil begrænse virksomhe-

dernes vækst- og samhandelsmuligheder.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styrker

standardiseringssystemets struktur og det indre markeds grundlæggende funk-

tioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

80/99

6. Gældende dansk ret

De eksisterende direktiver på området er i Danmark implementeret i en ræk-

ke love og bekendtgørelser, jf. nedenstående tabel.

89/686/EØF (personlige værnemidler)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 1273 af 18/12/1996 (BM)

BEK nr. 413 af 08/05/2007 (TRM)

BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)

BEK nr. 697 af 18/08/1995 (EVM)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)

BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (EVM)

BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (EVM)

BEK nr. 232 af 22/03/2006 (EVM)

BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEMIN)

BEK nr. 674 af 30/06/2005 (BEM)

BEK nr. 1482 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)

BEK nr. 732 af 27/06/2011 (BM)

BEK nr. 1308 af 29/11/2010 (EVM)

BEK nr. 436 af 16/05/2006 (EVM)

BEK nr. 399 af 04/05/2006 (TRM)

BEK nr. 1033 af 17/10/2006 (EVM)

BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (EVM)

BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (EVM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)

BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (EVM)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)

93/15/EØF (eksplosivstoffer til civilt brug)

94/9/EF (materiel og sikringssystemer til an-

vendelse i eksplosionsfarlig atmosfære)

94/25/EF (fritidsfartøjer)

95/16/EF (elevatorer)

97/23/EF (trykbærende udstyr)

2004/22/EF (måleinstrumenter)

2007/23/EF (pyrotekniske artikler)

2009/105/EF (simple trykbeholdere)

2009/23/EF (ikke-automatiske vægte)

Bemærk at denne oversigt ikke inkluderer implementeringslovgivning for

tidligere versioner af de ovenstående direktiver.

Fonden Dansk Standard modtager årligt et tilskud til drift og udvikling af

standarder og standardiseringsprocesser, jf. FL § 08.33.01.71, som udmøn-

tes via en resultatkontrakt mellem

Erhvervs- og Vækstministeriet

og Fon-

den Dansk Standard.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

81/99

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre, at den eksisterende

hjemmel for processen til at udstede mandater til de europæiske stan-

dardiseringsorganer med henblik på udarbejdelse af europæiske stan-

darder flyttes fra direktiv 98/34/EF til det nye reguleringsgrundlag, og

dermed ophæves bestemmelserne herom i direktiv 98/34/EF. Direkti-

vets resterende dele vil fortsat være gældende. Afgørelse 1673/2006/EF

vedrørende finansiering til støtte af de europæiske standardiseringsor-

ganer samt afgørelse 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering vil

derimod ophøre.

En vedtagelse af forslaget vil

desuden kræve

tilpasning af dansk implemente-

ringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berøre de kon-

krete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver, som berøres

af forordningsforslaget, jf. oversigten ovenfor.

Ændringerne medfører, at

de konkrete love og bekendtgørelsers bestemmelser angående de ophæ-

vede dele af direktiv 98/34/EF ændres til henvisninger til de nye be-

stemmelser i forordningen.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet finan-

sieringsgrundlaget forbliver det samme som hidtil. Forordningsforsla-

get medfører ikke i sig selv øgede udgifter eller nye budgetposter. Der

ændres heller ikke ved den beløbsmæssige fordeling.

8. Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke

i sig selv

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke

i sig selv

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for Vækst, Konkurrenceevne og

Forbrugerspørgsmål med frist den 24. juni 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Dansk Standard (DS),

Forbrugerrådet (FBR),

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Oracle

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

82/99

Dansk Industri (DI) finder det overordnet set positivt, at forslaget til revisi-

on af det europæiske standardiseringssystem ikke ændrer drastisk på de ek-

sisterende strukturer og styrker i systemet.

DI støtter det overordnede

formål med revisionen men mener, at nogle af de mere specifikke be-

stemmelser trækker i en anden retning.

DI mener, at det bør anerkendes,

at en betragtelig del af det nuværende arbejde med standardisering udføres

og finansieres af erhvervslivet, og at standarder fortsat som udgangspunkt

skal være frivillige og markedsdrevne.

DI mener ikke, at de foreslåede tiltag til interessentinddragelse reelt vil sikre

øget

interessentinddragelse, fordi tiltagene ikke adresserer de reelle udfor-

dringer for interessenterne i form af manglende ressourcer – både tidsmæs-

sigt, økonomisk og kompetencemæssigt.

I relation til IKT-standarder anerkender DI, at der kan være behov for at

samarbejde med etablerede fora eller konsortier, men mener at dette

pri-

mært

bør ske gennem de europæiske standardiseringsorganisationer, og ik-

ke ved en Kommissionsprocedure.

DI støtter den øgede koordinering og gennemsigtighed, der lægges op

til, men advarer mod rapportering for rapporteringens skyld, f.eks.

vedrørende hvilke interessentgrupper, de enkelte deltagere repræsente-

rer i udviklingsarbejdet. DI foreslår etablering af et bredt sammensat

’stakeholder forum’, der bør involveres ved overordnede standardise-

ringspolitiske spørgsmål samt som høringsorgan ved udarbejdelse af

mandater.

DI påpeger desuden, at finansiering af mandateret standardiseringsarbejde

ikke bør betinges af

bred

interessentinddragelse, idet deltagelse er frivillig,

men at der i stedet bør fokuseres på relevante kompetencer og kvalitet i

arbejdet.

Dansk Standard (DS) støtter i udgangspunktet en revision af det europæiske

standardiseringssystem, men mener, at der er behov for at anerkende de alle-

rede opnåede

resultater,

herunder de grundlæggende og velfungerende

strukturer i det eksisterende system

samt anerkendelse af, at der er tale

om et markedsbaseret system.

DS understreger, at det nationale delegati-

onsprincip skal bevares efter revisionen, og at såvel konsensus som interes-

sentinddragelse fortsat skal være bærende principper – også i mandaterings-

processen. DS er positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser under stan-

dardiseringssystemet

samt øget brug af systemet til fx det generelle pro-

duktsikkerhedsområde, velfærdsteknologi samt klima og grøn vækst,

og understreger at dette skaber øget behov for interessentinddragelse og fo-

kus på markedsbehov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

83/99

DS er enig i, at der kan være behov for effektivisering af standardise-

ringsprocessen men pointerer, at effektivisering ikke må ske på bekost-

ning af inddragelse af interessenter.

I art. 2 anbefaler DS, at man præcise-

rer forslagets definitioner. I art. 3 anbefaler DS, at man indskriver en for-

pligtelse for fora eller konsortier til at fremlægge deres arbejdsprogrammer

for IKT-standarder.

DS efterspørger, at der i forslaget indskrives en stil-

standsperiode, som forpligter nationale standardiseringsorganer til at

udskyde vedtagelse af nationale standarder, som Kommissionen eller

andre medlemslande har fremsat bemærkninger til inden for

en bestemt tidsfrist.

DS påpeger endvidere, at deltagelse i standardisering

er baseret på frivillighed, og DS er derfor forbeholden overfor at dele af

standardiseringsorganers finansiering kan betinges af interessentinddragelse.

DS efterspørger desuden, at markedsovervågningsmyndighederne inddrages

mere i standardiserings-arbejdet. DS er endvidere meget forbeholden over-

for den foreslåede procedure for godkendelse af privat udviklede IKT-

standarder, jf. art. 16, og mener at

det er vigtigt at sikre et sammenhæn-

gende standardiseringssystem.

DS efterspørger i relation til art. 18, at forslaget i højere grad angiver, i hvil-

ket omfang og hvordan komitéprocedurer skal anvendes og hvordan natio-

nal medindflydelse sikres. Endelig påpeger DS, at de foreskrevne rapporte-

ringskrav i art. 19 er unødigt bureaukratiske, og ikke i tilstrækkelig grad un-

derstøtter reel interessentdeltagelse.

Forbrugerrådet (FBR) er generelt tilfreds med den nye fokus på stan-

dardiseringens betydning, herunder for det indre marked, men finder

samtidig at inddragelse af alle interessenter er grundlæggende for sy-

stemets legitimitet. FBR ser gerne, at forslagets initiativer til øget for-

brugerdeltagelse understøttes af øget finansiering.

FBR mener, at det bør præciseres, at standardisering ikke primært er

et markedsdrevet system, men at det bør være et system, der tilgodeser

samfundets behov for at der udvikles standarder, hvilket understreger

behovet for en bred interessentinddragelse.

Endvidere ønsker FBR godkendelsesprocessen for IKT-specifikationer

kanaliseret ind i det etablerede standardiseringssystem. FBR efterspør-

ger desuden, at de europæiske standardiseringsorganer i højere grad

anerkender forbrugere som interessenter. Endelig mener FBR, at den

europæiske forbrugerorganisation ANEC skal sikres deltagelse i rele-

vante interessentplatforme.

Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at den manglende interessent-

inddragelse kan løses ved offentlig økonomisk støtte til interessenterne. Desu-

den skal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, ligesom ar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

84/99

bejdstagerorganisationer generelt skal omfattes af forslagets bestemmelser om

interesseorganisationer og sociale interessenter. LO anbefaler desuden, at di-

rektivet om personlige værnemidler og direktivet om maskiner indarbejdes i

forslagets indledning.

Oracle Danmark (OD) støtter generelt en revision af det europæiske standardi-

seringssystem og bakker op om et øget internationalt fokus. OD finder det

desuden positivt, at man ved reformen åbner mulighed for at referere til privat

udviklede IKT-standarder i offentlige udbud og underlægge evalueringen af

sådanne standarder WTO’s kriterier for gennemsigtighed. OD mener, at de eu-

ropæiske standardiseringsorganers monopol bør kunne ændres, hvor det findes

hensigtsmæssigt – eksempelvis indenfor IKT-området – til fordel for private

fora såsom W3C og OASIS. OD efterspørger, at Kommissionen går videre i

reformen af de nationale standardiseringsorganer, og at de nationale organer

bliver fortalere for internationale standarder snarere end europæiske. OD kriti-

serer den foreslåede mandatproces for at være uigennemsigtig, ligesom den

ikke sikrer inddragelse af fora eller konsortier. Endelig pointerer OD, at EU

gennem finansieringsordninger bør sikre inddragelse af relevante interessenter

i standardiseringsarbejdet – herunder særligt små og mellemstore virksomhe-

der og forbrugere.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de fleste

medlemslande generelt er positive og støtter en gennemgang og evaluering af

det eksisterende europæiske standardiseringssystem.

Der synes at være bred opbakning til, at procedurerne og kriterierne for aner-

kendelse af privat udviklede IKT-specifikationer klarlægges nærmere og at

medlemslandenes og interessenters rolle i disse procedurer afspejles tydeligere

i selve forordningsforslaget.

Flere medlemslande

arbejder for,

at det ved en revision af det europæiske

standardiseringssystem er afgørende at bibeholde det nationale delegations-

princip, at effektivisere det europæiske standardiseringssystem samt at sikre et

åbent og transparent system, hvor alle interessenter, herunder forbrugere, har

mulighed for at deltage i standardiseringsprocessen.

Der er generel enighed om, at standardiseringssystemet fortsat skal basere sig

på principper om gennemsigtighed, inddragelse og konsensus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

85/99

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til forordning om det eu-

ropæiske standardiseringssystem, idet der kan være behov for at opdatere det

juridiske grundlag og standardiseringsprocessen til en globaliseret verden samt

den teknologiske udvikling.

Derudover er det generelt regeringens holdning, at standardisering kan være et

vigtigt redskab til at gennemføre offentlig politik samt til at sikre færre han-

delshindringer i EU’s indre marked.

Regeringen finder det væsentligt at bibeholde det nationale delegationsprincip

og støtter samtidig alle tiltag til at sikre et åbent og transparent system, hvor al-

le interessenter, herunder små og mellemstore virksomheder, forbrugere og ar-

bejdstagere, har mulighed for at deltage i standardiseringsprocessen. Regerin-

gen er endvidere positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser i forordningens

anvendelsesområde.

Endvidere er regeringen overvejende positivt indstillet overfor at tillægge

Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende

kriterier for anerkendelsen af privatudviklede IKT-specifikationer som

europæiske standarder, idet Rådet og Europa-Parlamentet tillægges de

fornødne kontrolbeføjelser.

Endelig støtter regeringen i udgangspunktet, at privat udviklede IKT-

specifikationer kan få status som formelle standarder, og blandt andet skal

kunne anvendes i offentlige udbud,

så længe der er transparens og interes-

sentinddragelse.

De foreslåede kriterier og procedurer herfor – herunder i re-

lation til rådgivende komitéer – bør i højere grad sikre dette.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til

orientering den 19. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

86/99

IMI-forordningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 29. august 2011 forslag til forordning om ad-

ministrativt samarbejde i informationssystemet for det indre marked (”IMI-

forordningen”). IMI-systemet er et internetbaseret IT-system, der har til

formål at forbedre samarbejdet mellem europæiske myndigheder vedrøren-

de reglerne for det indre marked. IMI anvendes i dag til administrativt sam-

arbejde i forhold til to centrale indre markedsdirektiver: servicedirektivet

og direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Forordningsforslaget har til formål at skabe et horisontalt retsgrundlag for

brugen af IMI, at sikre en databeskyttelsesramme samt at etablere en ram-

me for eventuel fremtidig udvidelse af brugen af IMI til nye områder af EU-

lovgivningen.

Forslaget til en IMI-forordning har ingen lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Forslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 5. december 2011 og

forelægges således med henblik på indhentelse af tidligt forhandlingsop-

læg.

2. Baggrund

Forordningsforslaget kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse

Bedre styring af det indre marked gennem øget administrativt samarbejde: En

strategi for at udbygge og udvikle informationssystemet for det indre marked

(IMI)

(KOM(2011) 75 endelig), som blev fremsat den 21. februar 2011.

Forslaget er fremsat den 29. august 2011 med hjemmel i TEUF artikel 114

og skal behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF ar-

tikel 294. Rådet skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

IMI er et internetbaseret informationsudvekslingssystem, der skal styrke det

administrative samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndighe-

der på tværs af medlemslandene i EU/EØS. IMI gør det muligt at overkom-

me praktiske og sproglige barrierer for administrativt samarbejde mellem

europæiske myndigheder ved hjælp af en række spørgsmål og svar, der er

oversat på forhånd. Myndighederne kan på den måde stille spørgsmål og se

svar på deres eget sprog. IMI giver også mulighed for at søge i en database

over europæiske kompetente myndigheder, således at brugerne nemt kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

87/99

identificere den relevante myndighed, som man ønsker at tage kontakt til.

Formålet med IMI er således at gøre det lettere og hurtigere for myndighe-

derne at samarbejde administrativt, idet myndighederne via IMI kan identifi-

cere og tage direkte kontakt til relevante, kompetente myndigheder i andre

medlemslande med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål i forbindelse

med sagsbehandlingen.

I dag er det obligatorisk at anvende IMI til administrativt samarbejde i hen-

hold til direktivet om tjenesteydelser i det indre marked (2006/123/EF).

Derudover anvendes IMI på frivillig basis i forbindelse med direktivet om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF). IMI benyt-

tes også forsøgsvist til informationsudveksling på udstationeringsdirektivets

(96/71/EF) område. Med vedtagelsen af direktivet om patientrettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (2011/24/EU) blev

det besluttet, at IMI skal benyttes til administrativt samarbejde fra 2013.

Samlet set er ca. 6.500 kompetente myndigheder registreret i IMI med ca.

12.000 brugere. I Danmark er 28 nationale, kompetente myndigheder regi-

streret. I 2010 blev der afsendt omkring 2.000 informationsforespørgsler

gennem IMI, herunder 100 informationsforespørgsler fra Danmark.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget har fire hovedformål:

1. at etablere et horisontalt retsgrundlag for anvendelsen af IMI til ad-

ministrativt samarbejde

2. at etablere en ramme for databeskyttelse og behandling af personop-

lysninger i IMI

3. at etablere rammen for en eventuel fremtidig udvidelse af IMI til an-

dre områder af EU-retten

4. at præcisere rollerne for de forskellige aktører i IMI

Forslaget til forordning indeholder seks kapitler.

Kapitel 1 Generelle bestemmelser (artikel 1-5)

Artikel 1: Genstand

Forordningsforslaget fastsætter reglerne for anvendelsen af IMI, herunder

behandling af personoplysninger.

Artikel 2: Etablering af informationssystemet for det indre marked

Her fastsættes en generel etablering af IMI.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Det fremgår af artikel 3, at IMI anvendes til informationsudveksling mellem

medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Endvi-

dere fremgår det, at IMI benyttes inden for de retsakter vedr. det indre mar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

88/99

ked, der stiller krav om administrativt samarbejde. Endelig henvises der til

forordningsforslagets bilag I for en oversigt over de EU-retsakter, hvor IMI

benyttes.

Artikel 4: Udvikling af IMI

Det fastsættes i artikel 4, at Kommissionen kan beslutte at udvide IMI’s an-

vendelsesområde til de EU-retsakter, som beskrives i forordningens bilag II.

Kommissionen vil kunne træffe beslutning om udvidelse af IMI gennem en

delegation af kompetence.

Artikel 5: Definitioner

I artikel 5 defineres centrale begreber og roller i forbindelse med anvendel-

sen af IMI. Eksempelvis defineres administrativt samarbejde, IMI-

koordinator og IMI-bruger.

Kapitel II: IMI-relaterede opgaver og ansvarsområder (artikel 6-12)

Artikel 6: Generelt formål

Det fremgår af artikel 6, at IMI kun anvendes til de i bilag I oplistede EU-

retsakter. Det foreslås, at bilag I indeholder følgende retsakter: direktiv

2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, direktiv 2005/36/EF om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt direktiv 2011/24/EU

om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydel-

ser.

Artikel 7: IMI-koordinatorer

I artikel 7 beskrives IMI-koordinatorernes opgaver. Det fastsættes, at det er

medlemsstaterne, der udpeger egne koordinatorer samt sikrer, at IMI-

koordinatorerne råder over passende ressourcer til at udføre deres opgaver

forbundet med IMI. Endelig slås det fast, at IMI-koordinatorer kan optræde

som kompetente myndigheder.

Artikel 8: Kompetente myndigheder

I artikel 8 beskrives forhold vedrørende de kompetente myndigheders brug

af systemet, fsva. svarfrister, den bevismæssige værdi af dokumenter mod-

taget gennem IMI, databeskyttelse, samt at medlemsstaterne sikrer, at de

kompetente myndigheder råder over passende ressourcer til at udføre deres

opgaver forbundet med IMI.

Artikel 9: Kommissionen

I artikel 9 beskrives Kommissionens rolle i IMI. Det fremgår, at Kommissi-

onen leverer den tekniske del af IMI, fsva. sikkerhed, tilgængelighed, vedli-

geholdelse og udvikling af programmel og it-infrastruktur. Det fastslås end-

videre, at Kommissionen kan deltage i administrative procedurer omfattende

behandling af personoplysninger, når der stilles krav herom i den relevante

sektorlovgivning, som oplistet i forordningsforslagets bilag I.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

89/99

Artikel 10: Adgangsrettigheder for IMI-aktører og – brugere

I artikel 10 fastsættes adgangsrettigheder for aktører i IMI samt bestemmel-

ser vedrørende behandlingen af personoplysninger. Det fremgår, at adgan-

gen til personoplysninger, der behandles i IMI, er begrænset til de IMI-

brugere, som deltager i den pågældende administrative procedure.

Artikel 11: Fortrolighed

Det fremgår af artikel 11, at medlemsstaterne anvender egne nationale regler

for fortrolighed og tavshedspligt for egne IMI-brugere.

Artikel 12: Administrative samarbejdsprocedurer

Det slås fast i artikel 12, at IMI baseres på administrative samarbejdsproce-

durer, som udvikles af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne.

Kapitel III: Forvaring af personoplysninger (artikel 13-16)

Artikel 13: Forvaring af personoplysninger

Forvaringen af personoplysninger i IMI beskrives i artikel 13. Det fremgår

her, at personoplysninger blokeres senest 18 måneder efter den formelle af-

slutning af en administrativ samarbejdsprocedure. Fem år

efter den formel-

le afslutning af en administrativ samarbejdsprocedure

slettes personop-

lysninger i IMI automatisk. I forbindelse med en administrativ samarbejds-

procedure og den eventuelle etablering af en database i IMI fastslås det, at

personoplysninger kan behandles så længe, det er nødvendigt i relation til

formålet. Dette vil enten bero på de registreredes samtykke, eller hvis det

foreskrives i en EU-retsakt.

Artikel 14: Forvaring af IMI-brugeres personoplysninger

I artikel 14 beskrives forvaringen af IMI-brugernes personoplysninger. Så-

fremt en bruger ophører med at anvende IMI, blokeres vedkommendes per-

sonoplysninger i en periode af fem år. Efter fem år slettes de.

Artikel 15: Behandling af særlige kategorier af oplysninger

Det fremgår af artikel 15, at behandlingen af særlige oplysninger vedrørende

racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbe-

visning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og oplysninger om helbredsfor-

hold og seksuelle forhold - som beskrevet i artikel 8, stk. 1 i direktiv

95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger samt ar-

tikel 10, stk. 1 i forordning (EF) 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutio-

nerne og –organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger - alene er

tilladt som beskrevet i artikel 8, stk. 2 i direktiv 95/46/EF og artikel 10, stk.

2 i forordning (EF) 45/2001. Det fremgår endvidere af forordningsforslagets

artikel 15, at IMI kan anvendes til behandling af oplysninger vedrørende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

90/99

lovovertrædelser, domfældelser i straffesager og andre retsfølger af en straf-

bar handling. Sådanne oplysninger kan behandles i IMI, når det foreskrives i

de relevante EU-retsakter, som oplistet i forordningsforslagets bilag I.

Artikel 16: Sikkerhed

I artikel 16 slås det fast, at behandlingen af personoplysninger i IMI foregår

i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EF)45/2001 om behandling

af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne. Endvidere påhviler det

Kommissionen at iværksætte passende foranstaltninger til beskyttelse af

personoplysninger herunder passende adgangskontrol og en sikkerhedsplan.

Kapitel IV: Registreredes rettigheder og tilsyn (artikel 17-20)

Artikel 17: Information til registrerede og gennemsigtighed

Jf. artikel 17 forpligtiges IMI-aktører til i overensstemmelse med national

lovgivning samt artikel 10 eller 11 i direktiv 95/46/EF om databeskyttelse at

informere de registrerede om behandlingen af deres personoplysninger i

IMI.

Artikel 18: Ret til indsigt i, berigtigelse og sletning af oplysninger

IMI-aktører forpligtes til i overensstemmelse med national lovgivning at

sikre, at de registrerede kan få indsigt i deres personoplysninger, herunder

ret til at berigtige oplysninger eller få ulovligt behandlede oplysninger slet-

tet inden for en frist på 60 dage.

Artikel 19: Undtagelser og begrænsninger

Medlemsstaterne forpligtes til at underrette Kommissionen, hvis de i hen-

hold til artikel 13 i direktiv 95/46/EF om databeskyttelse indfører undtagel-

ser til eller begrænsninger af de registreredes rettigheder, som fastsat i for-

ordningsforslaget.

Artikel 20: Tilsyn

Jf. artikel 20 fastsættes bestemmelser om koordineret tilsyn vedrørende

kompetente myndigheders behandling af personoplysninger samt sikring af

registreredes rettigheder som følger den model, der er fastsat i artikel 28 i

direktiv 95/46/EF om databeskyttelse samt artikel 46 og 47 i forordning

(EF)45/2001 om behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutio-

nerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

91/99

Kapitel V: Geografisk anvendelsesområde for IMI (artikel 21-22)

Artikel 21: National anvendelse af IMI

Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende IMI-systemet i en ren nati-

onal kontekst, dog inden for de rammer som er fastsat i artikel 21.

Artikel 22: Informationsudveksling med tredjelande

Artikel 22 giver IMI-aktører i EU mulighed for at udveksle personoplysnin-

ger med tredjelande og fastsætter betingelser for, hvornår denne udveksling

kan finde sted eksempelvis i henhold til bestemmelse som anført i bilag 1.

Kapitel VI: Afsluttende bestemmelser (artikel 23-28)

Artikel 23: Udøvelse af de delegerede beføjelser

Kommissionen gives i artikel 23 bemyndigelse til at vedtage delegerede

retsakter vedrørende udvidelse af brugen af IMI, som omhandlet i artikel 4.

Kommissionens beføjelser er tildelt for en ubegrænset periode.

Artikel 24: Tilbagekaldelse af delegerede beføjelser

I artikel 24 gives Europa-Parlamentet eller Rådet beføjelser til at tilbagekal-

de de delegerede beføjelser, som er givet til Kommissionen i henhold til

forordningsforslagets artikel 3. Artikel 24 fastsætter ydermere procedurer

for tilbagekaldelse af delegerede beføjelser.

Artikel 25: Indsigelse mod delegerede retsakter

Både Europa-Parlamentet og Rådet kan i henhold til artikel 25 gøre indsi-

gelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder, efter retsak-

ten er blevet dem meddelt. Fristen kan forlænges med en måned på foran-

ledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Hvis der gøres indsigelse, træder

den delegerede retsakt ikke i kraft.

Artikel 26: Tilsyn og rapportering

På baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne aflægger Kommissionen,

jf. artikel 26, årligt en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorle-

des IMI fungerer. Derudover aflægger Kommissionen hvert tredje år rapport

til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse vedrørende beskyt-

telse af personoplysninger i IMI, herunder datasikkerhed.

Artikel 27: Omkostninger

I henhold til artikel 27 afholdes omkostningerne til udvikling, drift og vedli-

geholdelse af IMI-systemet over EU’s almindelige budget.

Medlemsstaterne derimod afholder omkostningerne til IMI-aktiviteter på na-

tionalt niveau, herunder ressourcer til uddannelse, fremme og tekniske bi-

stand (helpdesk) samt administration af systemet på nationalt niveau.

Artikel 28: Ikrafttræden

Forordningen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske

Unions Tidende jf. artikel 28.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

92/99

Bilag I

I bilag I oplistes de EU-retsakter, hvor IMI anvendes.

Bilag II

I bilag II oplistes de EU-retsakter, hvor IMI potentielt vil kunne anvendes i

fremtiden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger

endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Udvalget for Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO) er relevant udvalg i Europa-Parlamentet, mens

Udvalget for Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender (LIBE) ligeledes vil

afgive udtalelse til IMCO.

5. Nærhedsprincippet

IMI er et centraliseret IT-værktøj, der drives teknisk og administrativt af

Kommissionen, hvilket ikke kan gennemføres på medlemsstatsniveau. Ifølge

Kommissionen er der derfor behov for regler samt gennemførsel på EU-niveau

gennem vedtagelse af en forordning.

Regeringen deler Kommissionens vurdering. Medlemsstaterne vil ikke hver

for sig kunne etablere og drive et IT-kommunikationssystem som IMI, der i

sin natur er fælleseuropæisk, og som derfor nødvendiggør koordination og ud-

vikling fra centralt hold. Forslaget strider derfor ikke imod nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 1363 af 15. december 2009 om administrativt samarbejde

med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande samt lov nr. 384 af 25.

maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked beskriver brugen af IMI fsva.

servicedirektivet (2006/123/EF).

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

93/99

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget i sig selv har statsfinansielle konsekvenser, da for-

slaget fastlægger allerede gældende administrativ praksis.

Kommissionen afholder udgifter til drift, vedligeholdelse og teknisk udvikling

af IMI-systemet indenfor de rammer, som allerede er fastsat for de kommende

budgetår, og ifølge Kommissionen berører forordningsforslaget ikke beslut-

ningerne om den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2013.

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil som national IMI-koordinator varetage sine

nuværende forpligtelser på baggrund af bevilling som kontaktpunkt for ser-

vicedirektivet (2006/123/EF) i relation til retsakterne listet i forordningsforsla-

gets bilag 1. Det samme gør sig gældende for de kompetente myndigheder in-

volveret i IMI-systemet, som er underlagt forpligtelserne om administrativt

samarbejde, jf. retsakterne listet i bilag 1.

Eventuel fremtidig udvidelse af IMI

til andre områder af det indre marked

vil være ledsaget af forudgående konsekvensvurdering af administrative om-

kostninger og er derfor på nuværende tidspunkt ikke relevant.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget forventes derimod på sigt at kunne lette de administrative byrder for

erhvervslivet i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet i

EU/EØS-området, da et forbedret administrativt samarbejde mellem europæi-

ske myndigheder vil kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes admi-

nistrative byrder.

10. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål. Der er på den baggrund modtaget følgende

bemærkninger:

DI finder, at administrativt samarbejde over grænserne er vigtigt for funktio-

nen af det indre marked og hilser et solidt retsgrundlag for IMI velkomment.

DI undrer sig over, at ret til indsigt, berigtigelse og sletning følger nationale

regler, mens forordningen samtidig centralt fastsætter tidsfrist for berigtigelse

og sletning på 60 dage. DI mener i denne forbindelse, at tidsfristen på 60 dage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

94/99

er lang tid for sletning af urigtige oplysninger. DI bemærker endvidere, at regi-

strerede i systemet bør orienteres inden for en fælles fastsat frist.

Håndværksrådet er enig i, at øget administrativt samarbejde og informations-

udveksling mellem myndigheder på tværs af grænserne er afgørende for et vel-

fungerende indre marked. Derfor støttes en udvidelse af IMI til nye områder.

Håndværksrådet betoner, at en eventuel permanent udvidelse af IMI til udsta-

tioneringsdirektivets (96/71/EF) område ikke må træde i stedet for målrettede

indsatser på enkeltområder for at øge håndhævelse af gældende regler.

Landbrug og Fødevarer har ingen bemærkninger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande er generelt positive over for forslaget og støtter

behovet for en forordning for anvendelsen af IMI, der også muliggør udvi-

delse af IMI til andre områder. Det drøftes, hvorvidt udvidelsen af IMI’s

anvendelsesområde bør foregå via såkaldte delegerede retsakter.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, der forbedrer myndighedernes samar-

bejde i EU, da det vil kunne lette sagsbehandlingen og reducere virksomheders

og borgeres administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende ak-

tivitet og dermed fremme vækst og beskæftigelse. IMI er et væsentligt, prak-

tisk redskab i denne forbindelse og har vist sig at være i stand til at minimere

barrierer for administrativt samarbejde.

Regeringen hilser forslaget til en forordning for brugen af IMI velkommen,

idet en forordning vil klarlægge retsgrundlaget for IMI samt sikre transparens

for anvendelsen af IMI på de forskellige EU-retsakter.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

95/99

Toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettighe-

der

Nyt notat

1. Resumé

Forordningsforslaget skal erstatte den eksisterende forordning om toldmyn-

dighedernes indgriben overfor varemærkeforfalskede og piratkopierede va-

rer. I forhold til den eksisterende lovgivning udgør hovedændringerne i for-

slaget en udvidelse af de rettighedsområder, som lovgivningen dækker samt

en ny forenklet procedure for tilintetgørelse af varemærkeforfalskede og pi-

ratkopierede varer sendt i småforsendelser.

Vedtagelse af forordningsforslaget vil have lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Forslaget er ikke på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.

december 2011 og forelægges således med henblik på indhentelse af tidligt

forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 285 af 24. maj 2011 fremsendt forslag

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om toldmyndighedernes

håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 207, og skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet skal træffe afgørelse med kva-

lificeret flertal.

Forordningen skal erstatte den eksisterende forordning 1383/2003 om told-

myndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse

intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træf-

fes overfor varer, der krænker sådanne rettigheder. Den eksisterende forord-

ning regulerer således de procedurer, som toldmyndighederne skal følge, når

der på grænsen findes varer, der mistænkes at krænke lovgivning om intel-

lektuelle ejendomsrettigheder, samt hvilke muligheder rettighedshavere har

for at anmode toldmyndighederne om at gribe ind overfor varer på grænsen,

der krænker deres rettigheder.

3. Formål og indhold

Det fremsatte forslag er en revision af den eksisterende forordning

(EF)1383/2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

96/99

Den eksisterende forordning (EF) 1383/2003 om toldmyndighedernes ind-

griben over for varer giver hjemmel til, at toldmyndigheder i EU tilbagehol-

der varer på grænsen, hvis der er mistanke om, at de importerede varer

krænker rettighedshaverens intellektuelle ejendomsrettigheder. Det drejer

sig om varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer samt varer, der

krænker patenter.

Toldmyndigheder kan tilbageholde varer på anmodning fra den, der har ret-

tighederne over en vare eller på eget initiativ, hvis de har mistanke om

krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Den eksisterende forord-

ning giver yderligere hjemmel til, at toldmyndighederne kan destruere den

tilbageholdte vare, hvis både rettighedshaveren og varemodtageren giver de-

res samtykke til destruktionen. De omkostninger til oplagring og destrukti-

on, som toldmyndighederne pådrager sig, skal betales af rettighedshaveren

af varen.

Hvis varemodtageren modsætter sig destruktion af varen, kan rettighedsha-

veren anlægge en retssag med henblik på at afklare, om der er sket en kræn-

kelse af rettighedshaverens immatrielle rettigheder, og om der kan ske de-

struktion af den tilbageholdte vare.

Formålet med Kommissionens forslag til en ny forordning om toldmyndig-

heders håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er at styrke be-

stemmelserne om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og

samtidig sørge for, at der er juridisk klarhed i selve bestemmelserne.

Med henblik på at styrke håndhævelsen foreslås det, at det anvendelsesom-

råde, der er dækket af forordning (EF) nr. 1383/2003, udvides, således at

toldmyndighederne fremover også skal kunne tilbageholde handelsnavne,

halvlederprodukters topografier (fx computerchips) og brugsmodeller samt

ulovligt parallelimporterede varer (dvs. varer, der er lovligt producerede,

men som ikke må markedsføres i EU uden godkendelse fra den der har ret-

tighederne).

Det foreslås samtidig, at toldmyndighederne skal kunne destruere varemær-

keforfalskede og piratkopierede varer, der er sendt i småforsendelser, typisk

mindre bestillinger over internet, uden at inddrage rettighedshaveren – og

for egen regning. Det forudsætter, at rettighedshaveren har bedt toldmyn-

dighederne om generelt at tilbageholde den pågældende type varer.

I den forbindelse vil varemodtageren stadig blive hørt og have mulighed for

at modsætte sig en sådan destruktion. Varemodtageren vil ikke blive yderli-

gere sanktioneret eller anklaget for en given indførsel af varemærkeforfal-

skede eller piratkopierede varer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

97/99

Det foreslås i forordningsforslaget, at tærskelgrænsen for, at en indførsel de-

fineres som en ’småforsendelse’ fastsættes gennem en delegeret retsakt.

Endeligt foreslås ekstra bestemmelser for at sikre lovlydige handlendes inte-

resser mod eventuel misbrug af håndhævelsesprocedurer på toldområdet og

for at inddrage principperne fra chartret om grundlæggende rettigheder i

forordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget for Indre marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO). Der forventes udkast til betænkning i januar og afstemning i ud-

valget den 28. februar 2012. Under de indledende debatter er der særligt fo-

kuseret på udvidelsen af de rettighedsområder, som forordningen dækker

samt beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med toldmyndighedernes til-

bageholdes af varer i småforsendelser.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører toldmyndigheders håndhævelse af intellektuelle ejen-

domsrettigheder ved grænsen for varer, som bliver handlet internationalt. I

det IPR-kriminalitet og de håndhævelsesopgaver, som toldmyndighederne

bemyndiges i vidt omfang har grænseoverskridende karakter, vurderes nær-

hedsprincippet overholdt.

6. Gældende dansk ret

Toldmyndigheders håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er re-

guleret ved lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober 2005 om ’anvendelse

af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgri-

ben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-

domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer,

der krænker sådanne rettigheder’ samt bekendtgørelse nr. 12 af 9. januar

2006 om samme.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil medføre en ændring af den under pkt. 6 nævnte lov samt be-

kendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indeholder administrative ændringer samt forslag til en ny proce-

dure for småforsendelser. Det vurderes dog, at forslaget ikke vil medføre

væsentlige meromkostninger hos SKAT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

98/99

De omkostninger der følger af forordningsforslaget vil i givet fald kunne af-

holdes indenfor skatteministeriets økonomiske ramme.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at udgøre en styrkelse af håndhævelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder, hvorfor det vurderes, at forslaget som udgangspunkt

vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

10. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos SKATs eksterne kontaktudvalg på

toldområdet samt i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbru-

gerspørgsmål.

Der er i den forbindelse indkommet høringssvar fra henholdsvis, Dansk In-

dustri, Forbrugerrådet, International Transport Danmark, Lægemiddelindu-

striforeningen, Danske Advokater, Danske Revisorer (ingen bemærkninger)

og Finansrådet (ingen bemærkninger).

Dansk Industri har visse betænkeligheder ved, at rejsendes personlige bag-

gage ikke er dækket af forslaget.

Forbrugerrådet finder det problematisk, at det ikke er nævnt, at det afhænger

af national materiel retsfortolkning af varemærkedirektivet hvorvidt told-

myndighedernes håndhævelse kan anvendes overfor køb til privat brug.

International Transport Danmark påpeger, at transportøren ikke bør tilbage-

holdes længere end strengt nødvendigt i forbindelse med mistanke om over-

trædelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Lægemiddelindustriforeningen finder det positivt at toldmyndighederne nu

kan destruere tilbageholdte varer, når modtageren af varerne ikke reagerer

på en forespørgsel om destruktion af varerne.

Danske Advokater mener, at der mangler mulighed for juridisk prøvelse af

toldmyndighedernes afgørelse om tilbageholdelser af varer, der mistænkes

for at overtræde lovgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder samt krav

om sikkerhedsstillelse for ulemperne ved toldmyndighedernes tilbagehol-

delse af importørens varer. Danske Advokater er dog af den opfattelse at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

99/99

dette kan introduceres i dansk ret alene ved danske lovgivningsmæssige til-

tag, uden at dette kræver ændringer i forordningen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne er generelt positive overfor forslaget. Flere lande har ud-

trykt bekymring for udvidelse af rettighedsområdet, der dækkes af forord-

ningen, særligt inddragelsen af ulovlig parallelimport.

Samtidig har flere lande udtrykt bekymring i forhold til inddragelse af speci-

fikke procedurer for høring af modtageren af den vare, der mistænkes at

krænke intellektuelle ejendomsrettigheder. Disse procedurer mener flere

lande allerede er dækket af national lovgivning samt EU-lov, hvorfor de ik-

ke finder det hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser indgår i forslaget.

Endelig har flere lande udtrykt bekymring for de nye bestemmelser, der be-

tyder, at toldmyndigheder skal afholde udgifter til destruktion af småforsen-

delser, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor indholdet i Kommissionens forslag.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at rammerne i det indre marked for intel-

lektuelle ejendomsrettigheder forbedres og yderligere udbygges.

En effektiv bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning er vigtig

for både Danmark og EU.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.