PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Samlenotat Konkurrenceevnerådsmøde 5.-6. december 2011

Rumdelen:

Punkt 13:

Rumrådets betragtninger om «Rummets værdi og

fordele for de europæiske borgeres sikkerhed»

Der foreligger ikke noget KOM dokument

Vedtagelse

Side 3

Forskningsdelen:

Rammeprogrammet for Forskning og Innovation –

Punkt 14:

Horizon 2020

Udveksling af synspunkter

Punkt 15:

a) (evt) Forslag til Rådets beslutning om Det Europæi-

ske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forsk-

ning og uddannelse på det nukleare område (2012 -

2013)

b) (evt) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet

for gennemførelse af indirekte aktioner under Det

Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogam for

forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-

2013).

c) (evt) Forslag til Rådets afgørelse om

særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters

gennemførelse af direkte aktioner under Det

Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogam for

forskning og uddannelse på det nukleare område

(2012-2013).

Side 6

18. november 2011

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side 20

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Side 25

Netsted

CVR-nr.

Sagsbehandler

Lise Lotte Toft

Telefon

Telefax

E-post

7231 8254

3544 6201

[email protected]

Dok nr.

2118089

Ministeriet for Forskning,

Innovation og

Videregående Uddannelser

Sagsnr.

Dok nr.

11-112073

2118439

Side

1/36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) (evt) Forslag til Rådets forordning (Euratom) om

regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i indirekte aktioner under

Det Europæiske Atomenergifællesskabs

rammeprogram og for formidling af

forskningsresultater (2012-2013).

- Politisk aftale

Punkt 16:

Lancering af fem fælles programlægningsinitiativer til

rådskonklusioner; 1) Sunde og produktive have og

oceaner ('Healthy and Productive Seas and Oceans'),

2) Urbane Europa ('Urban Europe - Global Urban

Challenges, Joint European Solutions'), 3) Klimaviden

for Europa ('Connecting Climate Knowledge for Eu-

rope'), 4) Vandudfordringer for en forandrende ver-

den 'Water Challenges for a Changing World' og 5)

Antimikrobiel resistens ('The Microbial Challenge -

An Emerging Threat to Human’)

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådskonklusioner om partnerskaber inden for forsk

ning og innovation

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 30

Punkt 17:

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rumdelen:

Punkt 13: Rumrådets retningslinier om «Rummets værdi og fordele for de

europæiske borgeres sikkerhed»

Der foreligger ikke noget KOM dokument

- Vedtagelse af retningslinier

1. Resumé

Med vedtagelse af Lissabontraktaten har EU bekræftet en højere prioritet for

rummet, som nu er blevet et selvstændigt anliggende i traktaten. På EU-ESA

Rumrådsmødet den 6. december 2011 forventes retningslinjer om værdien og

fordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed vedtaget.

Det polske formandskab har med udkastet til retningslinjer fra Rumrådet om

værdien og fordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed ønsket at

sætte fokus på vigtigheden af rummet i forhold til sikkerhed og bæredygtig udvik-

ling.

Det polske formandskabs udkast til retningslinjer forventes vedtaget på EU-ESA

Ministerrådsmøde den 6. december 2011.

2. Baggrund

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU bekræftet en højere prioritet for

rummet, som nu er et selvstændigt anliggende i traktaten. Med Lissabontraktaten

blev EU ligeledes inviteret til at etablere relevante samarbejder med Den Euro-

pæiske Rumorganisation (ESA).

Det polske formandskabs udkast til retningslinjer forventes vedtaget på EU-ESA

Ministerrådsmøde den 6. december 2011.

3. Formål og indhold

Det polske formandskab har med udkastet til retningslinjer fra Rumrådet om

værdien og fordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed ønsket at

sætte fokus på vigtigheden af rummet i forhold til sikkerhed og bæredygtig ud-

vikling.

Rumrådsbetragtningerne fokuserer på tre dele: 1) Rum for sikkerhed og bæredyg-

tig udvikling 2) Rumaktiviteters og ruminfrastrukturers sikkerhed og bæredygtig-

hed og 3) Udforskning af rummet.

I forhold til fokus på 1) Rum for sikkerhed og bæredygtig udvikling bekræftes

det, at det er en prioritet for EU at sikre udvikling og udnyttelse af bæredygtige

GMES-tjenester og –infrastrukturer, og at der er behov for at sikre, at infrastruk-

turer og tjenester er tilgængelige efter 2013. GMES er et vigtigt europæisk bidrag

til at forstå klimaændringerne og for at kontrollere og modvirke klimaændringer-

nes virkninger. Miljøovervågningssystemet GMES (General Monitoring for En-

vironment and Security) fremhæves endvidere som vigtigt til anvendelse af sik-

kerhedsformål f.eks. i forbindelse med kriseoperationer.

Kommissionen opfordres til i samråd med interessenter at foreslå en organisato-

risk ramme, styring og oprettelse af de planlagte operationelle tjenester og herun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der til at fastlægge en passende datapolitik på grundlag af fuld og åben adgang til

information produceret af GMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-

infrastrukturen.

Endvidere bliver satellitkommunikation fremhævet som en central kapacitet i kri-

sereaktions- og krisestyringsoperationer. Kommissionen opfordres derfor til at

arbejde hen imod en sikker og garanteret adgang til kommerciel og statslig satel-

litkommunikation til brug for kriseaktions- og krisestyringsaktører.

I forhold til 2) Rumaktiviteters og ruminfrastrukturers sikkerhed og bæredygtig-

hed understreges det, at kollisionsrisiko og betydning af vejrforholdene i rummet

udgør en alvorlig trussel mod rumaktiverne, hvorfor beskyttelse af rumaktiver

skal sikres, og der derfor er behov for at udvikle en Space Situational Awareness

(SSA) kapacitet, som skal dække over overvågning og sporing af objekter i

kredsløb, forudsigelse og overvågning af vejrfænomener i rummet og deres virk-

ninger og overvågning af objekter nær jorden. Danmark deltager ikke for nuvæ-

rende i ESA’s forberedende SSA-program.

Desuden opfordres der til på multilateralt plan at fortsætte drøftelser om en inter-

national adfærdskodeks for aktiviteterne i det ydre rum. Endelig tilskyndes der til

at undersøge nye instrumenter, der kan øge rumaktiviteternes bæredygtighed og

økonomiske udvikling, samt sikre en fortsat europæisk kapacitet på løfteraketom-

rådet.

I forhold til 3) Udforskning henviser retningslinjerne til drøftelserne blandt euro-

pæiske og internationale partnere på en konference i Lucca

den 10. november

2011, hvor der blev vedtaget en erklæring, der erkender behovet for en fortsat og

struktureret politisk dialog om udforskning af rummet. Hensigten er at pege på po-

tentialet i oprettelsen af globale partnerskaber blandt andet ved at dele krævende og

fredelige mål, tilskynde til videnskabeligt fremskridt, stimulere fremtidige opdagel-

ser samt tackle globale udfordringer i rummet og på jorden gennem brug af innova-

tiv teknologi og nye erhvervsmuligheder.

Kommissionen, ESA og medlemsstaterne opfordres til at fortsætte drøftelser på eu-

ropæisk plan og med internationale partnere om en strategi efter 2020 og den euro-

pæiske deltagelse heri, der skal godkendes i løbet af 2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af retningslinjerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

Third International Conference on Exploration – First meeting of the High-level Inter-

national Space Exploration Platform - DECLARATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser (for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet)

Retningslinjerne har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet, idet der er tale om retningslinjer og ikke en

forordning eller noget retsligt bindende dokument.

8. Høring

Sagen behandles i EU-specialudvalget for forskning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om vigtigheden af ruminfrastrukturs bidrag i forhold til

løsning af samfundsmæssige udfordringer inden for bl.a. sikkerhed og bæredyg-

tig udvikling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt et øget fokus på nytteværdien af ruminfrastruktur og

rumsystemer i forhold til løsning af samfundsmæssige udfordringer.

Regeringen er enig i fremhævelsen af rumsystemers værdifulde bidrag til klima-

overvågning og støtter op om ambitionen om at sikre kontinuitet af jordobserva-

tioner.

Regeringen bakker op om den opfordring, at Kommissionen i samråd med inte-

ressenter foreslår en organisatorisk ramme, styring og oprettelse af de planlagte

operationelle tjenester samt fastlægger en passende datapolitik produceret af

GMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-infrastrukturen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningsdelen:

Punkt 14: Rammeprogrammet for forskning og Innovation – Horizon 2020

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende Horizon 2020 dækker perioden 2014-2020.

Forslaget vedrørende Horizon 2020 er på linje med Europas vækststrategi

EU2020, der identificerer forskning og innovation som centrale mål til at opnå

intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionens forslag består af

forslag til hovedafgørelse, særprogram dækkende indsats vedrørende ’Excellent

videnskabsbase’ ’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ samt

’Tackling af samfundsmæssige udfordringer’. Endvidere omfatter Horizon 2020

forordning om regler for deltagelse samt den nukleare del af rammeprogrammet,

(Euratomtraktaten).

Kommissionens forslag til regler for virksomheders, forskningscentres og univer-

siteters deltagelse i foranstaltninger under Horizon 2020 og Euratom-

rammeprogrammet (herefter ”regler for deltagelse”) fastlægger de nærmere ret-

tigheder og forpligtelser for enheder, der ønsker at deltage i Horizon 2020 og

Euratom-rammeprogrammet og opstiller principper for anvendelse og formidling

af resultaterne af deres deltagelse.

Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område om-

fatter alle aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt

samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt uddannelse. Dette omfatter be-

handling og opbevaring af nukleart affald fra fission, energi på grundlag af fusi-

onsforskning samt sikkerhed ved nukleare anlæg.

Det forventes, at lovforslaget vedrørende Horizon 2020 vil blive præsenteret på

konkurrenceevnerådsmødet 5. - 6. december 2011. I den forbindelse vil der blive

udvekslet indledende synspunkter om rammeprogrammet.

2. Baggrund

Kommissionen forventes at vedtage sin lovpakke vedrørende Horizon 2020 ulti-

mo november 2011 med henblik på vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.

Horizon 2020 er endvidere en del af de flerårige finansielle rammer for 2014 -

2020, hvorfor forhandlingerne om Horizon 2020 først kan afsluttes, når der er en

aftale om den flerårige finansielle ramme. Budgettet for Horizon 2020 fastsættes

således som led i de samlede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme.

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet

af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om

indretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-

bog af 9. februar 2011 KOM(2011) 48 ’Fra udfordringer til muligheder: Mod en

fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’. I grøn-

bogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuværende

Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7),

rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det Europæiske

Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skal

adressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og

’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.

Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med og har blandt andet afholdt

en række seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk vide-

reført i Kommissionens forslag til Horizon 2020.

Kommissionens forslag om Horizon 2020 er vedtaget med hjemmel i TEUF arti-

kel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag om Horizon 2020’s særprogram er vedtaget med hjem-

mel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel 182

stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Kommissionens forslag om regler for deltagelse er vedtaget med hjemmel i arti-

kel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag om Euratom-rammeprogram er vedtaget med hjemmel i

artikel 7 og 10 i Euratom-traktaten og kan vedtages af Rådet, der træffer afgørel-

se med enstemmighed.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag består af 1) rammeprogram for Horizon 2020, 2) særpro-

gram for Horizon 2020, 3) et separat forslag for de dele af Horizon 2020 der ved-

rører Euratomtraktaten og 4) regler for deltagelse.

3.1 Beslutningen om rammeprogrammet for Horizon 2020

Artikler

Kommissionen foreslår, at beslutningen om Horizon 2020 tager udgangspunkt i

16 artikler. Nedenstående gennemgang er baseret på foreløbigt udkast.

I artikel 1 foreslås et syvårigt rammeprogram svarende til længden af den kom-

mende flerårige finansielle ramme for EU for perioden 2014 - 2020.

I artikel 2 foreslås, at Horizon 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Eu-

ropas vækststrategi EU2020.

I artikel 3 foreslås, at Horizon 2020 skal have tre strategiske mål: ’Excellent vi-

denskabsbase’ ’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ og ’Tack-

ling af samfundsmæssige udfordringer’, og at Horizon 2020 skal dække aktivite-

ter som forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation, inklusive

spredning og udnyttelse af resultater. Herigennem skal EU’s vækststrategi

EU2020 og andre EU politikker understøttes, såvel som opnåelsen og realiserin-

gen af det europæiske forskningsrum.

I artikel 4 foreslås et samlet budget på [ ] mia. euro, svarende til en forøgelse af

midlerne i forhold til

syvende

rammeprogram på [ ] %. %. Det samlede budget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastlægges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014

- 2020.

I artikel 5 foreslås det, at Horizon 2020 skal være åben for associering af tredje-

lande.

I artikel 6 foreslås, at Horizon 2020 skal implementeres gennem et særprogram

og et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Ifølge artikel 7 skal tværgående aktioner implementeres både mellem særpro-

grammer og inden for særprogrammer.

Ifølge artikel 8 skal Horizon 2020 implementeres på en måde, der tager hensyn

til, at behov ændres og til den løbende udvikling inden for forskning, teknologi,

innovation, markeder og i samfundet.

Ifølge artikel 9 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn.

I artikel 10 foreslås det, at alle aktiviteter under Horizon 2020 skal udføres i

overensstemmelse med etiske principper. Det foreslås, at hvor relevant skal be-

villingshavere søge om godkendelse af nationale eller lokale etiske komiteer før

aktiviteter igangsættes, og at Kommissionen også vil gennemføre en etisk vurde-

ring af projektforslag, der omhandler særligt sensitive områder. Det foreslås, at

følgende områder ikke kan blive finansieret:

1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker

2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde,

der gør ændringerne arvelige

3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til

forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller.

Ifølge artikel 11 skal der gives særlig opmærksomhed på at sikre tilstrækkelig

deltagelse af SMV’er i Horizon 2020, og at Horizon 2020 har tilstrækkelig inno-

vationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særprogrammet ’tackling af

samfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab i muliggørende og

industrielle teknologier’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’er

med innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse for-

anstaltninger.

Ifølge artikel 12 kan dele af Horizon 2020 gennemføres gennem offentlig-private

partnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I et

begrænset antal tilfælde, kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagender

etableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEU

og organer baseret på privatret. I andre tilfælde kan offentlig-private partnerska-

ber gennemføres baseret på kontraktlige aftaler mellem partnerne i overensstem-

melse med reglerne i særprogrammerne.

Ifølge artikel 13 skal Horizon 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-

nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-

menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-

isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-

initiatver.

I artikel 13 foreslås det, at Horizon 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-

ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-

bejde vil blive fremmet i Horizon 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-

tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horizon 2020 som en del af den sam-

fundsmæssige udfordring ’Inkluderende, innovative og sikre samfund’.

Ifølge artikel 15 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af re-

sultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.

I artikel 16 foreslås det, at Horizon 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passende

balance mellem tillid og kontrol.

I artikel 17 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-

nem forordning nr. 2988/55 og forordning (Euratom, EC) nr. 2185/96.

Ifølge artikel 18 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-

sen af Horizon 2020, særprogrammer og EIT og rapportere og udbrede resulta-

terne af monitoreringen.

Ifølge artikel 19 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre en

midtvejsevaluering af Horizon 2020 senest i 2017 og en evaluering senest i 2023.

Ifølge artikel 20 skal denne forordning ikke påvirke fortsættelsen under projekter

finansieret af det sjette eller det syvende rammeprogram.

Ifølge artikel 21 skal denne forordning træde i kraft fra 1. januar 2014.

3.2 Særprogrammet i Horizon 2020

Særprogrammet indeholder tre indsatser: ’Excellent videnskabsbase’ ’Industrielt

lederskab og konkurrencedygtige rammer’ og ’Tackling af samfundsmæssige ud-

fordringer’. Dertil kommer et særskilt program dækkende de direkte aktioner un-

der det Fælles Forskningscenter.

I særprogrammet beskrives varighed, formål, budget, finansieringsinstrumenter,

regler for deltagelse og monitorering, der alle er en reflektering af hovedafgørel-

sen om Horizon 2020. For særprogrammerne ’Excellent videnskabsbase’ ’Indu-

strielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ og ’Tackling af samfundsmæs-

sige udfordringer’ etableres arbejdsprogrammerne af Kommissionen assisteret af

en programkomité. Disse programkomiteer etableres ifølge forordning 182/2011.

I arbejdsprogrammerne skal udvælgelseskriterier specificeres. For særprogram

met ’Det Fælles Forskningscenter’ etablerer Kommissionen alene arbejdsprog-

rammerne. Aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af resultater an-

ses som en integreret del af alle aktiviteter.

For særprogrammerne ’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ og

’Tackling af samfundsmæssige udfordringer’ kan der etableres kontraktlige of-

fentlig-private partnerskaber på basis af en aftale mellem Kommissionen og de

private partner(e).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Excellent videnskabsbase

Særprogrammet ’Excellent videnskabsbase’ indeholder fire overordnede aktivi-

tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,

’Marie Curie-aktioner’ og ’europæisk forskningsinfrastruktur’.

Det Europæiske Forskningsråd

Målet er at styrke kvaliteten, dynamikken og kreativiteten i europæisk forskning.

Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden

for alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.

ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejde

efter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparens

og ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablerer

strategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslag

Under det nuværende rammeprogram er aktiviteterne:

ERC Starting Grants

der

primært er målrettet kommende forskningsledere, som er i gang med at etablere

eller konsolidere et uafhængigt forskerhold. Ordningen er målrettet lovende for-

skere, der har bevist, at de har potentiale til at blive uafhængige forskningsledere.

ERC Advanced Grants

er primært målrettet erfarne forskere, som allerede har

etableret sig som uafhængige forskningsledere.

ERC Synergy Grants

yder støtte

til en mindre gruppe forskere med henblik på at udnytte synergien i gruppen. Og

ERC Proof of Concept,

der er en støttemulighed målrettet igangværende eller

netop afsluttede ERC projekter med henblik på at fremme innovationspotentialet

i projektet.

Fremtidige og nye teknologier

Målet er at skabe radikalt nye teknologier gennem en forskerinitieret tilgang ba-

seret på høj-risiko nye ideer. Ved at yde fleksibel støtte til målrettet og tværfag-

ligt forskningssamarbejde på forskellige niveauer - fra små til store - og ved at

indføre innovative forskningspraksisser er målet at identificere og realisere mu-

ligheder på lang sigt til gavn for borgerne, økonomien og samfundet.

De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’Fremme af nye idéer’, ’ Frem-

me af nye temaer og forskermiljøer’ og ’forfølge store og tværfaglige forsk-

ningsmæssige og teknologiske udfordringer’.

Marie Curie-aktioner

Målet er at sikre en optimal udvikling og dynamisk udnyttelse af Europas intel-

lektuelle kapital med henblik på at generere nye kompetencer og innovation og

dermed at realisere sit fulde potentiale på tværs af alle sektorer og regioner.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdigheder

gennem fremragende grundlæggende uddannelse af forskere”, ’ Fremme af excel-

lence gennem grænseoverskridende og tværsektoriel mobilitet’, ’ Stimulering af

innovation gennem samspil af viden’, ’Forøgelse af strukturelle effekter ved sam-

finansiering af aktiviteter’ og ’ Særlig støtte og politiske tiltag’.

Europæisk forskningsinfrastruktur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målet er at udstyre Europa med verdensklasse forskningsinfrastrukturer, der er

tilgængelige for alle forskere i og uden for Europa, og fuldt ud at udnytte deres

potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’ Udvikling af europæiske

forskningsinfrastrukturer for 2020 og frem’, ’Fremme af forskningsinfrastruktur

og dens menneskelige kapitals innovationspotentiale’ og ’ Styrkelse af den europæ-

iske forskningsinfrastrukturpolitik og internationalt samarbejde’.

Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer

’Industrielt lederskab og konkurrencedygtige rammer’ indeholder tre aktivitets-

områder ’Lederskab i muliggørende og industrielle teknologier’, ’Adgang til risi-

kofinansiering’ og ’Innovation i SMV’er’

Lederskab i muliggørende og industrielle teknologier

Målet er at fastholde og opbygge globale lederskab i muliggørende teknologier

og rumforskning og ruminnovation, der understøtter industriens konkurrenceevne

på tværs af en række eksisterende og nye sektorer. Programmet indeholder aktivi-

teter inden for informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi, avan-

cerede materialer, bioteknologi, avanceret produktion og forarbejdning og rum-

met.

Adgang til risikofinansiering

Målet er at afhjælpe mangler på markedet angående adgang til risikofinansiering

af forskning og innovation.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Gældsfinansiering af forskning

og innovation via instrumentet: ’EU låne- og garantiservice til forskning og inno-

vation’’ og ’Egenkapitalfinansiering af forskning og innovation via instrumentet:

’EU egenkapital til forskning og innovation’’.

Innovation i SMV’er

Målet er at stimulere vækst ved at øge niveauet af innovation i små og mellem-

store virksomheder (SMV'er), som omfatter de forskellige innovationsbehov i lø-

bet af hele innovationscyklusen for alle typer innovation, og derved skabe mere

hurtigtvoksende, internationalt aktive SMV'er.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Integrering af SMV-støtte’,

’Støtte til forskningsintensive SMV'er’ og ’Styrkelse af SMV'ernes innovations-

kapacitet’.

Tackling af samfundsmæssige udfordringer

’Tackling af samfundsmæssige udfordringer’ indeholder seks samfundsmæssige

udfordringer; ’Sundhed, befolkningsmæssige forandringer og velvære’, ’Fødeva-

resikkerhed, bæredygtigt landbrug og bioøkonomi’, ’Sikker, ren og omkostnings-

dygtig energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klima, ressourceeffek-

tivitet inklusive råstoffer’ og ’Inkluderende, innovative og sikre samfund’.

Ud over særprogrammet vil Horizon 2020 også finansiere Det Europæiske Insti-

tut for Innovation og Teknologi og de direkte aktioner under det Fælles Forsk-

ningscenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke-nukleare direkte aktioner under det Fælles Forskningscenter

Formålet er at levere kundedrevet videnskabelig og teknisk støtte til EU-politiske

prioriteter, som Europa 2020, Borgernes Dagsorden og Europa i Verden og sam-

tidigt reagere fleksibelt på nye politiske krav.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er at fokusere på EU’s politiske pri-

oriteter og samfundsmæssige udfordringer, som dem, der er på linje med Europa

2020 og dets vigtigste mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, Borger-

nes Dagsorden, og Europa i verden. Det Fælles Forskningscenters centrale kom-

petenceområder vil være energi, transport, miljø og klimaændringer, landbrug og

fødevaresikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse, informations- og kommuni-

kationsteknologi, referencematerialer, og sikkerhed (herunder nuklear sikkerhed i

Euratom-programmet).

3.3 Finansieringsinstrumenter

Rammeprogrammet indeholder en række forskellige finansieringsinstrumenter.

Støtte til forskning og innovation

Dette instrument er det primære finansieringsinstrument i Horizon 2020. Aktivi-

teterne kan omfatte alle eller nogle dele af det fulde spektrum af forsknings- og

innovationsaktiviteter, herunder grundforskning, industriel forskning og udvik-

ling, uddannelse, mobilitet og karriereudvikling, fremstilling af prototyper og de-

sign, formidling, demonstration, piloter, test og brugerinddragelse, markedsintro-

duktion, støtte til forsknings- og innovationsinfrastrukturer, fastsættelse af stan-

darder, netværk og koordination.

Støtte til uddannelse og mobilitet

Dette instrument kan give støtte til enkelte modtagere, finansieringsorganer eller

tværnationale konsortier til at gennemføre projekter eller aktiviteter, der specifikt

vedrører uddannelse, mobilitet og karriereudvikling for forskere. Denne finansie-

ringsordning skal anvendes bl.a. til gennemførelse af Marie Curie-aktioner.

Støtte til medfinansiering af programmer

Dette instrument finansierer støtte til organer, der forvalter ikke-EU-midler til

forsknings- og innovationsprogrammer til støtte for aktiviteter, herunder netværk

og samordning mellem programmerne i de forskellige lande, samt medfinansie-

ring af budgettet for enkelte opslag og aktioner af organer, der har en tværnatio-

nal karakter.

Samordning og støtte

Dette instrument kan give støtte til ledsageforanstaltninger bortset fra indkøbs-

kontrakter, bl.a.: formidling, bevidstgørelse og kommunikationstiltag, netværk,

koordinering eller støttetjenester, politiske dialoger og gensidig læringsøvelser og

ekspertstøtte (fx til evaluering, vurdering eller gennemgang), undersøgelser (her-

under designundersøgelser for ny infrastruktur).

Lånefinansiering og egenkapitalfinansiering

Se beskrivelsen under ’Adgang til risikofinansiering’

Priser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præmierne kan tage form af enten en belønning for tidligere resultater eller som

tilskyndelsepræmier, der skal tildeles for opnåelsen af et på forhånd fastsat mål.

Indkøb

Dette består af to typer indkøb:

Offentlige prækommercielle indkøb,

til erhvervelse på markedsvilkår af forsk-

nings- og udviklingstjenester, der indebærer en risikodeling og hvor der er en ad-

skillelse af F & U-fasen fra serieproduktion af slutprodukter.

Offentlige indkøb af innovative løsninger,

som refererer til det tilfælde, hvor or-

dregivende myndigheder køber innovative varer eller tjenesteydelser, der er end-

nu ikke tilgængelige på et storstilet kommercielt grundlag.

Direkte aktioner

EU vil iværksætte aktiviteter, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter,

og som benævnes direkte aktioner.

3.4 Euratom-rammeprogrammet for 2014-2018

Kommissionen foreslår, at beslutningen om Euratom-rammeprogrammet tager

udgangspunkt i 18 artikler.

I artikel 1 foreslås et femårigt rammeprogram fra 2014-2018.

I artikel 2 foreslås, at Euratom-rammeprogrammet skal have tre gensidigt for-

stærkende strategiske mål: Det skal forbedre den nukleare sikkerhed, det skal

fremme strålingsbeskyttelse, og det skal bidrage til den langsigtede afkarbonise-

ring af energisystemet på en sikker og effektiv måde.

I artikel 3 foreslås et samlet budget på [ ] mia. euro. Det samlede budget fastlæg-

ges som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014 -

2020.

I artikel 4 foreslås det, at Euratom-rammeprogrammet skal være åben for associe-

ring af tredjelande.

I artikel 5 foreslås de forskellige typer finansieringsinstrumenter.

Ifølge artikel 6 fastsættes reglerne for deltagelse i indirekte aktioner under Eura-

tom-programmet i anneks III og disse gælder for direkte aktioner, hvor det er an-

givet.

Ifølge artikel 7 skal tværgående aktioner implementeres mellem de aktioner, der

er beskrevet i anneks 1 og eller dem, der implementerer formålene med Horizon

2020.

I artikel 8 foreslås det, at alle aktiviteter i Euratom-rammeprogrammet skal udfø-

res i overensstemmelse med etiske principper.

Ifølge artikel 9 skal implementeringen af euratom-rammeprogrammet ske gen-

nem arbejdsprogrammer vedtaget af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 10 skal Kommissionen være ansvarlig for implementeringen af de

direkte aktioner, mens Kommissionen skal assisteres af rådgivende komiteer for

de indirekte aktioner.

Ifølge artikel 11 vil gennemførelsen af Euratom-programmet tage hensyn til råd-

givning gennem en række høringsprocesser.

Ifølge artikel 12 kan dele af euratom-rammeprogrammet gennemføres gennem

offentlig-private partnerskaber og offentlig-offentlige partnerskaber baseret på ar-

tikel 5 i Euratom-traktaten, på finansieringsinstrumentet samfinansiering beskre-

vet i anneks 2 eller gennem kontraktlige aftaler mellem partnerne.

I artikel 13 foreslås det, at euratom-rammeprogrammet skal være åben for delta-

gelse af juridiske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Interna-

tionalt samarbejde vil blive fremmet i euratom-rammeprogrammet.

Ifølge artikel 14 skal formidling og kommunikation betragtes som en integreret

del af opgaverne under alle de foranstaltninger, der støttes af Euratom-

programmet.

I artikel 15 foreslås det, at Euratomrammeprogrammets kontrolsystemer skal sik-

re en passende balance mellem tillid og kontrol. Det foreslås, at det totale antal

bevillingshavere, der vil blive udsat for revision under Euratomrammeprogram-

met ikke må overstige 7 %.

I artikel 16 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-

nem forordning nr. 2988/55 og forordning (Euratom, EC) nr. 2185/96.

Ifølge artikel 17 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-

sen af euratom-rammeprogrammet og rapportere og udbrede resultaterne af moni-

toreringen.

Ifølge artikel 18 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre en

midtvejsevaluering af euratom-rammeprogrammet senest i 2017 og en evaluering

senest i 2022.

Ifølge artikel 19 skal denne forordning ikke påvirke fortsættelsen under projekter

finansieret af det syvende Euratom-rammeprogram eller dets forsættelse i 2012-

2013.

Ifølge artikel 21 skal denne forordning træde i kraft fra 1. januar 2014.

Aktiviteter i Euratom-rammeprogrammet

Målene i Euratom-rammeprogrammet (2014-2018) er at forbedre den nukleare

sikkerhed og strålingsbeskyttelse, og bidrage til den langsigtede dekarbonisering

af energisystemet på en sikker og effektiv måde.

Ved at opnå sine mål, vil Euratom-rammeprogrammet styrke de tre strategiske

mål i Horizon 2020: Excellence i videnskabsbasen, industrielt lederskab og kon-

kurrencedygtige rammer og tackling af samfundsmæssige udfordringer. Pro-

grammet vil især støtte overgangen til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrence-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dygtigt energisystem i fremtiden på trods af stigende ressourceknaphed, stigende

energibehov og klimaændringer.

Fusion

Her vil være fokus på forvaltning og styring af den internationale såvel som den

europæiske ITER organisation samt levering af europæiske komponenter til kon-

struktionen af ITER. Desuden skal ITER’s drift forberedes gennem et målrettet

fysik- og teknologiprogram til at benytte fusionsforskningsprojektet JET (Joint

European Torus) og andre ITER relevante anlæg med magnetisk indeslutning.

Herudover er der begrænsede teknologiaktiviteter til forberedelse af DEMO-

kraftværket for eksempel yderligere udvikling af fusionsmaterialer og nøgletek-

nologier samt forberede opførelsen af den internationale fusionsmaterialebestrå-

lingsanlæg (IFMIF).

Fission

Aktiviteterne inkluderer deponering af radioaktivt affald i undergrunden herunder

forskning relateret til dyb geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet

radioaktivt affald samt støtte til udvikling af en fælles europæisk holdning til cen-

trale spørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald.

Vedrørende reaktorsystemer fokuseres der på forskning med henblik på at under-

bygge en sikker, effektiv og mere bæredygtig drift af alle relevante reaktorsyste-

mer (herunder brændselskredsløbsanlæg), som er i brug eller under udvikling i

Europa, herunder affaldshåndteringsaspekter, som f.eks. separation og om-

dannelse (transmutation) af langlivet affald til kortlivet i forbindelse med brænd-

stofkredsløbet.

Vedrørende strålingsbeskyttelse fokuseres der på forskning med henblik på at

kunne vurdere risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og hånd-

tering af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-

færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt om-

fang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det medicinske

område og i industrien.

Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) nukleare aktiviteter

Vedrørende håndtering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet fokuseres

på at reducere tvivl og løse aktuelle problemer inden for affaldshåndtering for at

udvikle effektive løsninger til håndtering af højradioaktivt affald gennem de to

almindeligste optioner (direkte deponering eller separation og transmutation).

Desuden fokuseres der på at udvikle aktiviteter til fremme af forståelsen og mo-

dellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber ved actinider samt

opsætning af en database for præcise nukleare referencedata vedrørende nuklear

energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse). Derudover

udvikling af miljømodeller af radioisotop spredning i kombination med overvåg-

ningsprøver inden for miljømæssig radioaktivitet.

Inden for nuklear sikkerhed (safety) skal der fokuseres på forskning i såvel eksi-

sterende som nye brændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reakto-

rer i EU, og reaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer. JRC skal også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koordinere den europæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D

Initiative” – kaldet GIF.

Inden for nuklear sikring (security) skal der fokuseres på støtte til opfyldelsen af

EU’s tilsagn, herunder navnlig udvikling af metoder til kontrol af brændsels-

kredsløbsanlæg, gennemførelse af tillægsprotokollen, herunder indsamling af

miljøprøver og integrerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggel-

se af spredning af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig

handel af disse materialer, herunder nuklear eftersporing.

Finansieringsinstrumenter

Samme som for Horizon 2020, se ovenfor.

Regler for deltagelse

Samme som Horizon 2020, se beskrivelse nedenfor.

Deltagelse i JRCs

direkte

aktiviteter omfattes ikke af Horizon 2020 reglerne for

deltagelse.

3.5 Euratom-rammeprogrammet

Formålet med forslaget til regler for deltagelse er at fastsætte rettigheder og for-

pligtelser for juridiske enheder, der ønsker at deltage i rammeprogrammet og op-

stille principper for anvendelse og formidling af resultaterne af deres deltagelse.

Forslaget indeholder fire overordnede kapitler og en række underkapitler:

I. Indledende bestemmelser, art. 1-4

II. Regler for deltagelse, 5-38

i. Generelle principper, art. 5-7

ii. Tilskud, art. 8-34

iii. Priser, indkøb og finansielle instrumenter art. 35-37

iv. Eksperter, art. 38

III. Regler for udbredelse af resultater, art. 48-52

i. Tilskud, art. 39-47

ii. Priser og indkøb, art. 48-49

IV. Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Ad I. Indledende bestemmelser, art. 1-4

Kapitlet indeholder en række definitioner, der anvendes i resten af forordningen.

Det gælder f.eks. ”forgrundsviden”, der er resultater, herunder viden, der opstår

under de indirekte aktioner, ”baggrundsviden”, der er viden der er nødvendig for

at gennemføre forskning eller nyttiggøre resultaterne af indirekte aktioner, ”asso-

cieret land”, ”partnerland for internationalt samarbejde”, ”smv’er”, mv. De indle-

dende bestemmelser fastlægger desuden, hvilke aktiviteter de pågældende regler

regulerer. Endelig indeholder kapitlet en artikel om fortrolighed og om Kommis-

sionens informationsforpligtigelser.

Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle principper, art. 5-7

Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. Som minimum skal der i hver aktion

deltage tre uafhængige juridiske enheder, der hver er etableret i forskellige med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstater eller associerede stater. De konkrete arbejdsprogrammer kan dog stille

yderligere krav eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etableret i tredje-

lande. Nærmere bestemmelser om juridiske enheders interne uafhængighed i en

aktion fastlægges.

Ad IIii. Tilskud, art. 8-34

Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansforordning

Horizon 2020 kan finansiere op til 50 % af omkostningerne til prototyper, test,

demonstration, eksperimentel udvikling der leder til produkter, pilotinitiativer,

markedsreplikation og samfinansiering.

Horizon 2020 kan finansiere op til 100 % af omkostningerne til Det Europæiske

Forskningsråds frontforskningsaktiviteter, trænings- og mobilitetsaktiviteter og

koordinerings- og støtteaktiviteter.

For alle andre aktiviteter er medfinansieringsraten 75 %.

Indirekte omkostninger skal refunderes med 75 % af de totale omkostninger dog

kun 20 % for Det Europæiske Forskningsråds aktiviteter, trænings- og mobili-

tetsaktiviteter og koordinerings- og støtteaktioner.

Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, effekt og plan for ud-

nyttelse af resultater, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd, hvor ex-

cellence er eneste vurderingskriterium.

Ad IIiii Priser, indkøb og finansielle instrumenter art. 35-37

Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-

kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.

Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.

Ad IIiiii. Eksperter, art. 38

Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.

Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fra

enkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-

tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-

ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen of-

fentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Ad III.

Regler for udbredelse af resultater, art. 48-52

Ad IIIi Tilskud, art. 39-47

Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendes

erhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-

gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-

dende aktion har.

Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Sker

dette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling må

dog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. En

deltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påført

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske før

Kommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om hvorvidt de

vil overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelse

af ejerens rettigheder.

Ad IIIii Priser og indkøb, art. 48-49

Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentlig

indkøb af innovative løsninger.

Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Kommissionen skal assisteres af en komité ifølge forordning nr. 182/2011.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i sit forslag, at det fuldt ud respekterer subsidiaritetsprin-

cippet, idet den angiver, at der er tale om et forslag, der fokuserer på aktiviteter,

der ikke effektivt kan realiseres af medlemslandene alene.

Regeringen er enig i denne betragtning, og at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 80 mia. euro til forslaget. Det endelige

beløb bliver dog først fastlagt som led i forhandlingerne om de flerårige finan-

sielle rammer for 2014-20. Danmarks bidrag afhænger derfor af den samlede af-

tale om den flerårige finansielle ramme.

8. Høring

Med henblik på præsentationen og udveksling af synspunkter i Rådet den 6. de-

cember 2011 behandles forslaget i EU-specialudvalget for forskning. Forslaget

vil endvidere blive sendt i skriftlig høring.

9. Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er ikke påbegyndt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at forslaget til rammeprogrammet har et indhold, som kan yde

et vigtigt bidrag til realiseringen af EU’s vækststrategi EU2020.

Regeringen hilser det velkomment, at rammeprogrammet i højere grad end tidli-

gere sigter mod at styrke koblingen mellem forsknings- og innovationsaktiviteter.

Regeringen vil efter høringen om forslaget fremlægge en mere detaljeret hold-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 15a:

Forslag til Rådets beslutning om Det Europæiske Atomenergi-

fællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare om-

råde (2012 - 2013)

Resumé

Kommissionens forslag vedrører en to-årig forlængelse af det nuværende

rammeprogram (2207-2011), hvorved man opnår den samme tidsmæssige ramme

som det ikke-nukleare rammeprogram (2007-2013). Formålet er at sikre, at den

EU-finansierede nukleare forskning videreføres i yderligere to år. Euratom-ram-

meprogrammet for 2012-2013 indeholder således i det store hele de samme vi-

denskabelige, tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansieringsme-

kanismer som det nuværende Euratom rammeprogram. På fusionsområdet er de

brede mål for dette rammeprogram for årene 2012 og 2013: at udvikle en tek-

nologi for en sikker og miljøvenlig samt økonomisk bæredygtig energikilde –

primært gennem en realisering af ITER; og på fissionsområdet (inkl. strålingsbe-

skyttelse) at forøge sikkerheden samt ressource- og omkostningseffektiviteten af

nuklear fission og anden brug af stråling inden for industri og medicin.

Det merfinansieringsbehov på 1,3 mia. euro til konstruktionen af ITER (bygnin-

gerne) i 2012 og 2013, som Rådet blev enige om på rådsmødet den 12. juli 2010,

er indarbejdet i forslaget.

Under forudsætning af at Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed om en

budgetaftale, vil der på på konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2011

blive indgået en politisk aftale.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 7. marts 2011 sit forslag til rammeprogram

for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) med henblik på

behandling og vedtagelse i 2011.

Kommissionen fremsatte samtidig forslag til to særprogrammer: særprogrammet

for gennemførelse af indirekte aktioner på det nukleare område (fusion og fis-

sion, inkl. strålingsbeskyttelse) og særprogrammet for Det Fælles Forsknings-

centers gennemførelse af direkte aktioner i samme periode. Da de to særpro-

grammer skal udmønte rammeprogrammet, er indholdet i dem mere specifikt,

men indholdet i dem er i overensstemmelse med rammeprogrammet.

Endelig fremsatte Kommissionen desuden den 7. marts dels forslag til regler for

virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i de indirekte akti-

oner og dels forslag til formidling af forskningsresultater (2012-2013). Bortset

fra en vis forenkling er der tale om en fortsættelse af de nuværende regler.

Kommissionen anfører, at hjemmelsgrundlaget for dette program er artikel 1, 2, 4

og 7 i Euratomtraktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

73. Formål og indhold

Hovedformålet er at sikre, at den EU-finansierede forskning på disse områder vi-

dereføres i yderligere to år på linje med de aktiviteter, der er blevet gennemført i

perioden 2007-2011.

Rammeprogrammet er som nævnt en del af en lovgivningspakke, som indeholder

forslag til afgørelser om selve rammeprogrammet, to særprogrammer (for direkte

og indirekte aktioner) og deltagelsesregler. Programmet dækker også konstrukti-

onen af ITER (den internationale forsøgsreaktor vedr. fusion), det ledsagende

(fusionsenergiforsknings-) program samt aktiviteter vedrørende fission og strå-

lingsbeskyttelse, foruden Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner vedrø-

rende nuklear sikkerhed.

Euratom-rammeprogrammet for 2012-2013 indeholder i det store hele de samme

videnskabelige, tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansierings-

mekanismer som det nuværende 7. Euratom-rammeprogram (2007-2011).

De generelle mål

for dette rammeprogram for årene 2012 og 2013 er således:



På fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker, bæredygtig og

miljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde;

På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) at fremme sikkerheden

samt ressource- og omkostningseffektiviteten inden for nuklear fission og

anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab og at fremme

nuklear sikkerhed (nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæm-

pelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing).

De vigtigste aktiviteter på fusionsområdet



Virkeliggørelse af ITER: Fokus på forvaltning og styring af den interna-

tionale såvel som den europæiske ITER-organisation. Levering af euro-

pæiske komponenter til konstruktionen af ITER.

FoU til forberedelse af ITER’s drift: Et målrettet fysik- og teknologipro-

gram til at benytte fusionsforskningsprojektet JET (Joint European To-

rus) og andre ITER-relevante anlæg med magnetisk indeslutning.

ITER

De oprindelige budgetbevillinger til forskning på det nukleare område i den fler-

årlige finansielle ramme for 2009-2013 er utilstrækkelige på grund af markant

højere udgifter til ITER-grundforskningsprojektet, jf. mandatet fra FEU givet

forud for Rådsmøde den 12. juli 2010.

Baggrunden for de øgede udgifter blev analyseret i Kommissionens meddelelse

”Status og femtidsperspektiver for ITER projektet” (KOM(2010) 226).

Rådet understregede den 12. juli 2010 sit engagement til ITER, anerkendte de

øgede finansieringsbehov og fastsatte en række retningslinjer for omkostningsbe-

grænsning og –styring, herunder ikke mindst at ITER designet fremover skal føl-

ge budgettet og ikke omvendt. Rådet traf en beslutning om en øvre grænseværdi

på 6,6 mia euro (2008-niveau) for det europæiske bidrag til konstruktionen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ITER indtil 2020, hvor den grundlæggende maskine forventes at være klar, hvil-

ket har medført et forslag fra Kommissionen om ændring af den flerårige finan-

sielle ramme med henblik på dækning af finansieringsbehovet til ITER-

grundforskningsprojektet.

Rådet gav desuden Kommissionen mandat til at støtte vedtagelsen af ITER-

grundscenariet. Grundscenariet blev vedtaget på det ekstraordinære møde i ITER-

rådet den 28. juli 2010. Euratoms støtte blev godkendt ad referendum, hvorfor

Europa-Parlamentet og Rådet stadig skal godkende Kommissionens foreslåede

ændringer.

Det blev i forbindelse med forberedelsen af rådsmødet den 25.-26. november

2010 konstateret, at merfinansieringsbehovet kunne reduceres fra 1,4 mia euro til

1,3 mia euro, som primært skal gå til konstruktionen af bygningerne, herunder re-

aktorbygningen.

De vigtigste aktiviteter på fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse)



Deponering af radioaktivt affald i undergrunden: Forskning relateret til

dyb geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt af-

fald. Støtte til udvikling af en fælles europæisk holdning til centrale

spørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald.

Reaktorsystemer: Forskning med henblik på at underbygge en sikker, ef-

fektiv og mere bæredygtig drift af alle relevante reaktorsystemer (herun-

der brændselskredsløbsanlæg), som er i brug eller under udvikling i Eu-

ropa, herunder affaldshåndteringsaspekter, som f.eks. separation og om-

dannelse (transmutation) af langlivet affald til kortlivet i forbindelse med

brændstofkredsløbet.

Strålingsbeskyttelse: Forskning med henblik på at kunne vurdere risikoen

ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering af uheld

for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, retfærdigt

og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt om-

fang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det me-

dicinske område og i industrien.



Derudover foreslås de nukleare aktiviteter på

Det Fælles Forskningscenter

(Joint Research Center – JRC)

at fortsætte i 2012 og 2013. Det drejer sig pri-

mært om



Håndtering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet.

Nuklear sikkerhed (safety): Forskning i såvel eksisterende som nye

brændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reaktorer i EU og

reaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer.

Nuklear sikring (security), herunder indsamling af miljøprøver og inte-

grerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggelse af spred-

ning af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel

af disse materialer, herunder nuklear eftersporing.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt sig om forslaget den 17. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til betragtningerne anfører EP bl.a., at der er baggrund af ulykken på

atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011 er behov for yderligere

forskning inden for sikkerhed i forbindelse med nuklear fission for at forsikre

Unionens borgere om, at sikkerheden på de nukleare anlæg i Unionen fortsat op-

fylder de højeste internationale standarder.

I forhold til artiklerne anfører EP bl.a., at maksimalbeløbet for gennemførelse af

rammeprogrammet i 2012 - 2013 skal være 2,1 euro.

EP accepterer Kommissionens forslag til budget for fissionsforskning og strå-

lingsbeskyttelse på 118,2 mio. euro og budgettet for Det Fælles Forskningscenter

på 233,2 mio. euro. EP ønsker således, at fusionsforskningen reduceres med 460,

mio. euro.

5. Nærhedsprincippet

I forhold til spørgsmålet om nærhedsprincippet anfører Kommissionen, at merværdien

for Euratoms inddragelse i nuklear forskning er tæt forbundet med grænseoverskri-

dende virkning, stordriftsfordele og medvirken til løsning af markedssvigt. Med Eura-

tomprojekter inden for fission, fusion og strålingsbeskyttelse kan der opnås den nød-

vendige kritiske masse, samtidig med at den forretningsmæssige risiko mindskes, og

der dannes grobund for private investeringer. Euratom-aktioner har også central be-

tydning for overførslen af nukleare færdigheder og viden på tværs af grænser og

fremmer derved topkvalitet inden for forskning og innovation ved at styrke færdighe-

der, kvalitet og konkurrence i hele Europa og højne den menneskelige kapacitet gen-

nem uddannelse, mobilitet og karrierer udvikling.

Regeringen er enig i disse betragtninger, hvorfor regeringen finder, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 2.327 mio. euro i 2012

og 2013. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig ud-

gift ved programmet på ca. 349 mio. kr. for de to år.

8. Høring

Sagen behandlet i EU-specialudvalget for forskning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vil i uge 47 blive optaget trialoger mellem Rådet og Parlamentet om en aftale

om finansieringen af merudgifter inden årets udgang.

10. Regeringens generelle holdning

Med hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionen

af ITER, idet man fra dansk side arbejder for at finansieringen i 2012 og 2013 sker

ved et miks af finansieringsmuligheder, der i videst muligt omfang friholder danske

prioriteter, og at der samtidig sikres en effektiv omkostningskontrol og en realistisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidsplanlægning for projektet, jf. mandatet fra Folketingets Europaudvalg forud for

Rådsmødet den 12. juli 2010 og den 11. november 2010 (ECOFIN-budget).

Hvad angår fissionsforskningen, er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-

aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-

skyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har fået fremsendt et grundnotat om forslaget i april

2011. I forbindelse med spørgsmålet om merfinansieringsbehovet for grund-

forskningsprojektet ITER har udvalget fået forelagt denne sag tidligere, senest

forud for Rådsmøde den 12. juli 2010, hvor mandatgivning fandt sted, forud for

Rådsmødet (ECOFIN-budget) den 11. november 2010 og i forbindelse med be-

handlingen af rådsmødet den 25.-26. november 2010. Forud for Konkurrenceev-

nerådet den 30. -31. maj 2011 gav Folketinget mandat til forlængelse af det 7.

Euratom-program.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 15b-d: b)(evt) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for

gennemførelse af indirekte aktioner under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs rammeprogam for forskning og

uddannelse på det nukleare område (2012-2013).

c) (evt) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for Det

Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner

under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogam

for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-

2013).

d) (evt) Forslag til Rådets forordning (Euratom) om regler for

virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i

indirekte aktioner under Det Europæiske

Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af

forskningsresultater (2012-2013).

- Politisk aftale/vedtagelse

Resumé

Kommissionens forslag vedrører en 2-årig forlængelse af de nuværende to sær-

programmer og den nuværende forordning om deltagelsesregler mv. (2007-2011

for Euratom). Forslagene til de to særprogrammer for henholdsvis indirekte og

direkte aktioner indeholder således i det store hele de samme videnskabelige,

tekniske og strategiske mål og bruger de samme finansieringsmekanismer som de

nuværende to særprogrammer. Med hensyn til forslag til forordning til regler for

virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i de indirekte akti-

oner og dels forslag til formidling af forskningsresultater (2012-2013) er der

bortset fra en vis forenkling ligeledes tale om en fortsættelse af de nuværende

regler.

De brede mål for det foreslåede særprogram vedrørende de indirekte aktioner for

årene 2012 og 2013 er på fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker og

miljøvenlig samt økonomisk bæredygtig energikilde – primært gennem en realise-

ring af ITER. På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) er målet at forøge

sikkerheden samt ressource- og omkostningseffektiviteten af nuklear fission og

anden brug af stråling inden for industri og medicin. Det brede mål for det fore-

slåede særprogram vedrørende de direkte aktioner, som foretages af Det Fælles

Forskningscenter, er at give videnskabelig og teknisk støtte til EU’s politik på det

nukleare område.

Under forudsætning af at Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed om en

budgetaftale, vil der på på konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2011

blive indgået en politisk aftale.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 7. marts 2011 sit forslag til rammeprogram

for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013). Forslaget in-

deholdt også den nødvendige ekstrafinansiering af konstruktionsomkostningerne

for ITER på 1,3 mia. euro. I Rådets gruppe for forskning og nukleare spørgsmål

er der opnået generel enighed om en tilgang til forlængelsen af Euratom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rammeprogrammet. Spørgsmålet om ekstrafinansieringen til ITER på 1,3 mia.

euro forventes forhandlet i regi af de almindelige budgetforhandlinger for 2012.

Samtidig med fremlæggelsen af forslaget til Euratom-rammeprogrammet for

2012 og 2013 fremsatte Kommissionen forslag til to særprogrammer. Det drejer

sig dels om særprogrammet for gennemførelse af indirekte aktioner på det nukle-

are område (fusion og fission, inkl. strålingsbeskyttelse) og særprogrammet for

Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner i samme periode.

Da de to særprogrammer skal udmønte rammeprogrammet er indholdet mere spe-

cifikt, hvorimod hovedindholdet er det samme som i rammeprogrammet. Kom-

missionens forslag er fremsendt med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 1, 2, 4

og 7 og skal behandles efter Euratom-traktatens artikel 7, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen, der rådfører sig

med Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.

Med Kommissionens forslag til Euratoms rammeprogram for 2012-2013 følger

endvidere et forslag til forordning til regler for virksomheders, forskningscentres

og universiteters deltagelse i de indirekte aktioner og for formidling og nyttiggø-

relse (herunder adgangsret til forgrunds- og baggrundsviden) samt de særlige reg-

ler for deltagelse i aktiviteter inden for fusionsenergiforskning. Forslaget er base-

ret på artikel 7 og 10 i Euratom-traktaten. Kommissionens forslag er fremsendt

med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 7 og 10 og skal behandles efter Eura-

tom-traktatens artikel 7, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed ef-

ter forslag af Kommissionen, der rådfører sig med Det Videnskabelige og Tekni-

ske Udvalg.

3. Formål og indhold

Hovedformålet er at sikre, at den EU-finansierede forskning på disse områder vi-

dereføres i yderligere to år på linje med de aktiviteter, der er blevet gennemført i

perioden 2007-2011.

De generelle mål for forslaget til særprogram vedrørende indirekte aktioner for

årene 2012 og 2013 er således:



På fusionsområdet at udvikle en teknologi for en sikker, bæredygtig og

miljømæssigt forsvarlig og økonomisk levedygtig energikilde.



På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) at fremme sikkerheden

samt ressource- og omkostningseffektiviteten inden for nuklear fission og

anvendelser af stråling inden for industri og lægevidenskab og at fremme

nuklear sikkerhed (nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæm-

pelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing).

Det generelle mål for forslaget til særprogram vedrørende direkte aktioner, der

skal udføres af Det Fælles Forskningscenter, er at give videnskabelig og teknisk

støtte til EU’s politik på det nukleare område.

Hvad angår forslaget til deltagelsesregler mv. sigter disse på, at rammeprogram-

met skal gennemføres så effektivt som muligt, idet der tages hensyn til, at det

skal være let tilgængeligt for alle deltagere gennem forenklede procedurer. Reg-

lerne skal endvidere gøre det lettere at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder,

der skabes af en deltager, idet der også tages hensyn til, hvordan den pågældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltager måtte have indrettet sig internationalt, samtidig med at de øvrige delta-

geres og EU’s legitime interesser beskyttes.

På

fusionsområdet

drejer de vigtigste aktiviteter sig om at virkeliggøre ITER

med fokus på forvaltning og styring af den internationale såvel som den europæi-

ske ITER organisation. Derudover skal man forberede ITER’s drift gennem et

målrettet fysik- og teknologiprogram til at benytte fusionsforskningsprojektet

JET (Joint European Torus) og andre ITER-relevante anlæg med magnetisk inde-

slutning.

ITER er et forskningsprojekt, hvor resultaterne på langt sigt forventes at kunne

bidrage væsentligt til verdens energiforsyning i konkurrence med kul og olie.

Energiproduktion ved fusion vil i givet fald i modsætning til traditionel kerne-

kraft være baseret på frit tilgængelige råstoffer, og der vil forventeligt kun være

ubetydelige risici forbundet med denne energiform.

Spørgsmålet om ekstrafinansieringen til ITER på 1,3 mia. euro udestår. Der vil i

uge 47 blive optaget trialoger mellem Rådet og Parlamentet om en aftale om fi-

nansieringen af merudgifter inden årets udgang.

På

fissionsområdet

er de væsentligste aktiviteter behandling af radioaktivt affald

og sikkerheden i eksisterende reaktorer og nye reaktorsystemer. Der er i det væ-

sentlige to måder at behandle langlivet radioaktivt affald på: Gennem dyb geolo-

gisk deponering og/eller ved at omdanne langlivet affald til kortlivet affald gen-

nem en særlig proces. Hvad det andet emne angår, forskes der i, hvordan de eksi-

sterende reaktorsystemer kan gøres mere sikre, og hvordan man kan optimere

sikkerheden på nye reaktorsystemer og desuden reducere affaldsproblemet.

På

strålingsbeskyttelsesområdet

drejer det sig primært om aktiviteter vedrøren-

de forskning med henblik på at kunne vurdere risikoen ved lave strålingsdoser,

medicinske anvendelser af stråling og beredskabsmæssige aspekter, herunder

spørgsmål relateret til truslen fra nuklear og radiologisk terrorisme.

På

Det Fælles Forskningscenter (JRC)

vedrører de væsentlige aktiviteter hånd-

tering af radioaktivt affald og virkningen på miljøet. Dertil kommer aktiviteter

vedrørende nuklear sikkerhed (safety), dvs. forskning i såvel eksisterende som

nye brændselskredsløb og i reaktorsikkerhed for nuværende reaktorer i EU, og

reaktorsikkerhed for nye innovative reaktorsystemer. Endelig beskæftiger JRC

sig med nuklear sikring (security), hvor man støtter opfyldelsen af EU’s tilsagn,

herunder navnlig udvikling af metoder til kontrol af brændselskredsløbsanlæg,

gennemførelse af tillægsprotokollen, herunder indsamling af miljøprøver og inte-

grerede kontrolforanstaltninger (safeguards) samt forebyggelse af spredning af

nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel af disse mate-

rialer, herunder nuklear eftersporing.

Hvad angår

deltagelsesreglerne,

fastsætter disse rettigheder og forpligtelser for

juridiske enheder, der ønsker at deltage i rammeprogrammet. Der er tale om mi-

nimumsbetingelser for deltagelse, proceduremæssige forhold, herunder mindste

antal deltagere, disses etableringssted, indsendelse og bedømmelse af forslag,

gennemførelse af tilskudsaftaler, tilsyn med projekter og EU’s finansieringsbi-

drag. Reglerne opstiller også principperne for anvendelse og formidling af resul-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taterne for deres deltagelse. Kommissionens beslutning af 24. januar 2011 om

visse administrative forenklinger gælder også for dette forslag.

Bortset fra en vis forenkling er der tale om en fortsættelse af de nuværende reg-

ler. Dette gælder reglerne for deltagelse, herunder minimumsbetingelserne. Li-

geledes foreslås bedømmelsesprocessen videreført uden væsentlige ændringer.

Endvidere er tilskudsformerne de samme, idet hovedreglen vil være godtgørelse

svarende til 50 % af de støtteberettigede omkostninger, men for visse deltagertyper

(SMV’er, universiteter, forskningsorganisationer) kan der suppleres med højst 25

% til forskningsaktiviteter. Endelig er bestemmelserne om formidling, nyttiggørel-

se og adgangsret til viden mv. de samme som i Euratom-rammeprogrammet (2007-

2011). Dette gælder også de særlige associeringsaftaler på fusionsenergiforsk-

ningsområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt sig om forslagene den 16. november 2011.

EP har vedtaget en række mere specifikke ændringsforslag til de to særprogram-

mer under rammeprogrammet. Det drejer sig dels om ændringer til særprogram-

met vedr. indirekte aktioner på såvel fusions- som fissionsområdet og dels om

særprogrammet vedr. de af Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner på det

nukleare område.

Der er tale om ændringsforslag, som uddyber de vedtagne ændringsforslag i for-

bindelse med rammeprogrammet, jf. pkt. 3a om forslag til Rådets beslutning om

Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddan-

nelse på det nukleare område (2012 - 2013).

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslagene har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslagene har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Forslagene medfører en udgift på EU’s budget på 2.327 mio. euro i 2012

og 2013. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift

ved programmet på ca. 349 mio. kr. for de to år.

8. Høring

Sagen behandles i EU specialudvalget for forskning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vil i uge 47 blive optaget trialoger mellem Rådet og Parlamentet om en aftale

om finansieringen af merudgifter inden årets udgang.

10. Regeringens generelle holdning

Med hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionen

af ITER under forudsætning af, at der sikres en effektiv omkostningskontrol og en re-

alistisk tidsplanlægning for projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår fissionsforskningen, er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-

aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-

skyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har fået fremsendt et grundnotat om forslaget i april

2011. Forud for konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj 2011 gav Folketin-

gets Europaudvalg mandat til forlængelsen af det 7. Euratom-rammeprogram.

Særprogrammet blev forelagt Folketinget i forbindelse med drøftelsen heraf på

Konkurrenceevnerådet den 29. – 30. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 16:

Lancering af fem fælles programlægningsinitiativer til råds-

konklusioner; 1) Sunde og produktive have og oceaner

('Healthy and Productive Seas and Oceans'), 2) Urbane Europa

('Urban Europe - Global Urban Challenges, Joint European

Solutions'), 3) Klimaviden for Europa ('Connecting Climate

Knowledge for Europe'), 4) Vandudfordringer for en foran-

drende verden 'Water Challenges for a Changing World' og 5)

Antimikrobiel resistens ('The Microbial Challenge - An Emer-

ging Threat to Human)

Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Som led i etableringen af Det Europæiske Forskningsrum udarbejdede Kommis-

sionen i 2008 en meddelelse med forslag til en proces, der kan føre til flere og

bedre fælles programlægningsinitiativer i EU. I meddelelsen lagde Kommissio-

nen op til, at der udarbejdes en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssi-

ge udfordringer skal imødekommes. Kommissionen har indstillet fem fælles pro-

gramlægningsinitiativer til vedtagelse gennem rådskonklusioner; 1) Sunde og

produktive have og oceaner ('Healthy and Productive Seas and Oceans'), 2) Ur-

bane Europa ('Urban Europe - Global Urban Challenges, Joint European Soluti-

ons'), 3) Klimaviden for Europa ('Connecting Climate Knowledge for Europe'),

4) Vandudfordringer for en forandrende verden ('Water Challenges for a Chan-

ging World') og 5) Antimikrobiel resistens ('The Microbial Challenge - An Emer-

ging Threat to Human’). Det forventes, at der på konkurrenceevnerådsmødet den

6. december 2011 vil blive vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Siden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-

rum (European Research Area – ERA) at sikre koordinering af nationale og regi-

onale forskningsprogrammer og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæ-

isk interesse.

I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”

fra 2007 blev der lagt op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som

skal planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles priorite-

ringer, koordineret gennemførelse og fælles evaluering.

På baggrund af Grønbogen og ”Follow up the ERA Green Paper – Developing

the Partnership” fra 2008 har Kommissionen haft drøftelser med adskillige med-

lemslande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af na-

tionale programmer.

Udbyttet af disse drøftelser tjente som indspil til Kommissionens meddelelse

”Towards Joint Programming in research: Working together to tackle common

challenges more effectively”. Formålet med meddelelsen var at igangsætte en

strategisk og struktureret proces, der skulle føre til øget programkoordinering og

samarbejde som udgangspunkt for flere og bedre fælles programinitiativer i EU.

På konkurrenceevnerådsmødet den 1.-2. december 2008 blev det besluttet at

nedsætte en high level gruppe (Groupe de Programmation Conjointe - GPC).

GPC fik til opgave at identificere store europæiske og globale samfundsmæssige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordringer, som kunne gøres til genstand for fælles programlægning (Joint

Programming – JP). Endvidere blev der besluttet, at der skulle oprettes et pilot-

fællesprogramlægningsinitiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, speci-

elt Alzheimers.

GPC har i løbet af 2009 og 2010 drøftet frivillige rammebetingelser for de kom-

mende fælles programlægningsinitiativer, og medlemslandene har præsenteret

forslag til temaer for fælles programlægning.

Den første bølge med tre fælles programlægningsinitiativer blev med vedtagelse

af rådskonklusioner på konkurrenceevnerådsmødet den 12. oktober 2010 god-

kendt til implementering. De tre fælles programlægningsinitiativer var inden for

temaerne: 'Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer', ‘Kulturarv og glo-

bal forandring: en ny udfordring for Europa’ og ‘Sund kost giver et sundt liv’.

I foråret 2011 besluttede GPC at godkende en anden bølge med seks fælles

programlægningsinitiativer som modne, hvor ”More Years Better Lives” som det

første blev vedtaget på rådsmødet d. 29.- 30. september 2011. De øvrige fem er

inkluderet i disse rådskonklusioner.

3. Formål og indhold

Den overordnede idé bag fælles programlægningsinitiativer er:



En ny måde at tænke forskningssamarbejde på.



En proces ledet af medlemsstaterne og de associerede lande for at øge

forskningssamarbejdet i Europa.



Strategisk udvælgelse af temaer og problemstillinger af stor

samfundsmæssig betydning.



Samarbejde om at definere, udvikle og implementere strategiske

forskningsdagsordener.



Finansieringen skal hovedsageligt komme fra de deltagende lande. Det

er op til det enkelte land at beslutte, hvad det vil bidrage med af midler

eller andre såkaldte ”in-kind”-ressourcer.



Fælles Programlægning kan indebære et samarbejde mellem eksisterende

nationale forskningsprogrammer eller oprettelsen af helt nye

programmer.



At medlemslandene og de associerede lande udvælger og implementerer

instrumenter til realiseringen af fælles programlægningsinitiativer.

Endvidere skal de evaluere og monitorere udviklingen.

Mere specifikt for de fem initiativer fremhæves følgende:

1) med hensyn til initiativet ”Sunde og produktive have og oceaner”, at initiativet

skal give den videnskabelige base og forskningsinfrastruktur, der er nødvendig for

at definere, overvåge og bibeholde en god miljømæssig status for de europæiske

havmiljøer.

med hensyn til initiativet ’Urbane Europa’, at initiativet skal fremme forskning

indenfor forståelsen af komplekse urbane systemer. Forslaget sigter mod at udnytte

spirende teknologier og governanceløsninger for at hjælpe udviklingen af et euro-

pæisk område i vækst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med hensyn til initiativet

‘Klimaviden

for Europa’, er formålet at sikre en bed-

re forståelse af klimaforandringer. Klimaforandringer forstås i denne sammenhæng

bredt og inkluderer mange forskellige videnskabelige forståelser af årsager og kon-

sekvenser på omkostninger, risici og fordele ved klimaforandringer samt mulige

måde at imødekomme disse på.

4) med hensyn til initiativet ’Vandudfordringer for en forandrende verden’, at

formålet er at sikre adgang til stabil og vedvarende vandforsyning til sikring af hel-

bred, landbrug og økonomisk sikkerhed. Forskningsindsatsen fokuseres på tre ho-

vedområder: Resourceadministration, teknologiske mål, sociale, politiske og øko-

nomiske mål.

5) med hensyn til initiativet ’Antimikrobiel resistens’, at antibiotikaresistens er et

hastigt stigende problem, der udgør en seriøs trussel mod den globale helbredstil-

stand. Forskningsindsatsen fokuseres på to hovedområder: Medicinske udfordrin-

ger og sociale udfordringer.

Danmark har deltaget i de fem initiativer siden opstartsfasen, og følger

udviklingen nøje. På et senere tidspunkt vil det skulle besluttes, hvorvidt der skal

fokuseres særligt på visse initiativer, og hvorvidt Danmark skal støtte

initiativerne finansielt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser,

administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

I det omfang Danmark vælger at deltage i det kommende fælles programlægnings

initiativ, vil finansieringen blive afholdt inden for eksisterende midler.

8. Høring

Sagen bliver behandlet i EU-Specialudvalget for Forskning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har gennem GPC støttet udvælgelsen af temaer, og opbaknin-

gen til de fem programlægningsinitiativer har været stor. Det forventes derfor, at

Rådet vedtager rådskonklusioner på mødet den 6. december 2011.

10. Regeringens generelle holdning

Tendensen i Europa og i resten af verden viser, at der bliver et markant behov for

forskning og udvikling inden for de områder, der berøres af de identificerede ud-

fordringer. Den danske regering er enig i, at disse udfordringer kræver koordine-

ring på EU-plan og støtter op om de fælleseuropæiske initiativer på de identifice-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rede områder, der skal samle de bedste forskere og sikre EU en stærk global posi-

tion, hvor det giver europæisk merværdi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008, forud for rådsmø-

det (konkurrenceevne) den 2. december 2008, forud for rådsmødet (konkurrence-

evne) den 3.-4. december 2009, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) som en

del af rådskonklusionerne ’Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum’

den 25.-26. maj 2010, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) som en del af

rådskonklusionerne om iværksættelse af de tre fælles programlægningsinitiativer:

'Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer', ‘Kulturarv og global foran-

dring: en ny udfordring for Europa’, og ‘Sund kost giver et sundt liv’ den 11.-12.

oktober 2010, samt forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29.-30. septem-

ber 2011, som en del af rådskonklusionerne om iværksættelse af det fælles pro-

gramlægningsinitiativ ”Flere år – bedre liv”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 17:

Rådskonklusioner om partnerskaber

Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 22. september 2011 en meddelelse om partnerskaber.

På denne baggrund vil Rådet vedtage rådskonklusioner. Der eksisterer på EU-

niveau en række forskellige typer partnerskaber. De bliver opdelt i ’offentlig-

offentlige partnerskaber’ (Public-Public Partnerships) og ’offentlig-private part-

nerskaber (Public-Private Partnerships). I udkastet til rådskonklusioner aner-

kender Rådet fordelene ved offentlig-offentlige og offentlig-private samarbejder,

og at de blandt andet kan bidrage til at adressere store samfundsmæssige

udfordringer, bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum og

facilitere en mere optimal brug af ressourcer i tider med stramme offentlige

budgetter.

Det forventes, at Rådet vil vedtage rådskonklusionener på

Konkurrenceevnerådsmødet den 5.-6. december 2011.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 22. september 2011 en meddelelse om partnerskaber.

I denne meddelelse beskriver Kommissionen forskellige typer partnerskaber i Eu-

ropa. Heri beskriver Kommissionen, at der på EU-niveau eksisterer en række for-

skellige typer partnerskaber. De bliver opdelt i ’offentlig-offentlige partnerska-

ber’ (Public-Public Partnerships) og ’offentlig-private partnerskaber (Public-

Private Partnerships). De offentlig-offentlige partnerskaber er samarbejder mel-

lem forskellige offentlige institutioner, primært samarbejde mellem forskellige

europæiske lande. Det drejer sig eksempelvis om ERA-NET, ERA-NET PLUS,

artikel 185-initiativer og fælleseuropæisk programlægning.

De offentlig-private partnerskaber er samarbejder mellem offentlige og private

aktører mellem forskellige europæiske lande. Det drejer sig eksempelvis om fæl-

leseuropæiske teknologiinitiativer, uformelle offentlig-private samarbejder, vi-

dens- og innovationsmiljøer under Det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi, den europæiske strategiske energiteknologiplan og senest de europæi-

ske innovationspartnerskaber.

3. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner anerkender Rådet fordelene ved offentlig-

offentlige og offentlig-private samarbejder, og at de blandt andet kan bidrage til

at adressere store samfundsmæssige udfordringer, bidrage til realiseringen af det

europæiske forskningsrum og facilitere en mere optimal brug af ressourcer i tider

med stramme offentlige budgetter. Rådet understreger samtidigt nødvendigheden

af at forbedre betingelserne for at deltage i partnerskaber, mens deres frivillige

form skal bibeholdes. Samtidigt skal reglerne forenkles. Rådet noterer også

behovet for at rationalisere landskabet af programmer og instrumenter og undgå

unødige overlap.

Hvad angår

intention om

plus og ser

understreger

offentig-offentlige partnerskaber noterer Rådet Kommissionens

at fusionere eksisterende instrumenter som ERA-net og ERA-net

frem til at disktuere det i kontekst af Horizon 2020. Rådet

samtidigt, at fælleseuropæisk programlægning er en frivillig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstatsdrevet proces, og at synergier skal opnås mellem fælleseuropæisk

programlægning og rammeprogrammets instrumenter.

Hvad angår offentlig-private partnerskaber erklærer Rådet sig enig i behovet for

en analyse af det juridiske grundlag for at etablere fremtidige fælles

teknologiintiativer og ser frem til at diskutere Kommissionens forslag om et

specifikt partnerskabsorgan.

Hvad angår europæiske innovationspartnerskaber mener Rådet, at

medlemslandene skal indrages i beslutninger om innovationspartnerskaber. Rådet

ser frem til Kommissionens meddelelse, hvor Kommissionen videregiver den

strategiske implementeringsplan for pilotinnovationspartnerskabet om sund og

aktiv aldring.

Rådet hilser til sidst velkommen Kommissionens intention om at udvikle et

fælles sæt regler for alle initiativer under Horizon 2020 med det sigte at forenkle

deltagelse samtidigt med, at der tages højde for forskellige instrumenters formål.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Drøftelserne har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for

det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

Sagen bliver behandlet i EU-Specialudvalget for Forskning på et møde fredag

den 18. november 2011.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande ønsker, at Kommissionen præsenterer en meddelelse om den strategi-

ske implementeringsplan for pilotinnovationspartnerskabet om sund og aktiv aldring

før der igangsættes nye innovationspartnerskaber. Det forventes at der opnås enighed

om dette punkt, således at rådskonklusionerne bliver vedtaget af Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter brugen af offentlig-offentlige partnerskaber og offentlig-private

partnerskaber som eksempelvis de fælleseuropæiske programlægningsinitiativer og de

europæiske innovationspartnerskaber som værende tilgange, der skal være med til at

adressere de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa står over for og bidra-

ge til vækst i Europa. Det skal sikres, at partnerskaberne er komplementære, og at

duplikation derved undgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i for-

bindelse med præsentation af Kommissionens meddelelse om partnerskaber på

Konkurrenceevnerådsmødet den 29.-30. september 2011.