PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3135 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

2. december 2011

EU-formandskabs-

sekretariatet

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2011-3051/01-0004

Dok.:

289334

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i det blandede udvalg den 13.-14. december 2011.

Side:

5-13

Dagsordenspunkt 1 Bulgariens og Rumæniens indtræden i det

fulde Schengen-samarbejde

-status

KOM-dokument foreligger

Dagsordenspunkt 2 Afrapportering om EU's indsats mod ter-

rorisme

a) a) EU-handlingsplan til bekæmpelse af

terrorisme

b) b) EU’s terrorbekæmpelsesstrategi –

diskussionspapirer

c) c) Rapport om fremførelsen af den revide-

rede strategi om terrorfinansiering

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 3 Rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen

mellem EU og USA om overførsel af pas-

sagerdata

-vedtagelse

KOM dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 4 Grænseoverskridende kriminalitet begået

af omrejsende kriminelle grupper

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

14-17

18-24

25-28

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29-50

Dagsordenspunkt 5 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om lovvalg, kompetence, aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

og officielt bekræftede dokumenter vedrø-

rende arv og om indførelse af et europæ-

isk arvebevis*

-politisk enighed

KOM(2009)154 endelig

Dagsordenspunkt 6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser på det civil- og handelsretlige

område (omarbejdning)*

-generel indstilling

KOM(2010)748 endelig

51-77

78-109

Dagsordenspunkt 7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om en fælles europæisk købe-

ret

-orienterende debat

KOM(2011)635 endelig

110-121

Dagsordenspunkt 8 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om den europæiske efterforsk-

ningskendelse i straffesager*

-generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

122-138

Dagsordenspunkt 9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om minimumsstandarder for ofre

for kriminalitet, støtte og beskyttelse*

-generel indstilling

KOM(2011)275

139-149

Dagsordenspunkt 10 Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om ret til adgang til advokat-

bistand i straffesager og ret til kommuni-

kation ved anholdelse*

-rapport fra formandskabet

KOM(2011)326

150-155

Dagsordenspunkt 11 Flerårige finansielle rammer for 2014-

2020 – på området for retlige anliggender

og grundlæggende rettigheder*

-præsentation

og første udveksling af

synspunkter

KOM(2011)758 og KOM(2011)759

156-161

Dagsordenspunkt 12 EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention

-status

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

162-166

Dagsordenspunkt 13 SIS II

-status

KOM-dokument foreligger ikke

167-174

Dagsordenspunkt 14 Ændret forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om indførelse af en

evaluerings- og overvågningsmekanisme

til kontrol af anvendelsen af Schengen-

reglerne

-orienterende

debat

KOM(2011) 559

175-184

Dagsordenspunkt 15 Schengen-overvågning – indre grænse-

kontrol**

-drøftelse af udvalgte emner

KOM(2011)560 endelig

185-189

Dagsordenspunkt 16 Visumforordningen – status på forslaget

og drøftelse af centrale spørgsmål

-status og drøftelse af udvalgte emner

KOM(2011)290

190-195

Dagsordenspunkt 17 Det fælles europæiske asylsystem – Æn-

dringsforslag til Dublinforordningen:

etablering af et asylevaluerings- og bered-

skabssystem *

-drøftelse

KOM(2008)820

196-206

Dagsordenspunkt 18 Forslaget til modtagedirektivet*

-drøftelse

KOM(2011)320

207-221

Dagsordenspunkt 19 Flerårig finansielle rammer for 2014-2020

– på området for indre anliggender**

-præsentation og første udveksling af

synspunkter

KOM(2011)749-753

222-225

Dagsordenspunkt 20 Ulovlig indvandring

-drøftelse

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da for-

ordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark

inden 6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM-dokument foreligger ikke

226-229

Dagsordenspunkt 21 Kommissionens meddelelse om evalue-

ring af den samlede migrationsstrategi

-præsentation og første udveksling af

synspunkter

KOM(2011)743

230-233

Dagsordenspunkt 22 Rådskonklusioner om samarbejde på om-

rådet for retlige og indre anliggender med

landene i det østlige partnerskab

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Bulgariens og Rumæniens indtræden i det fulde

Schengen-samarbejde

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dok foreligger ikke

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog

Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarien

og Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af Schengen-

reglerne. Det følger bl.a. af de vedtagne konklusioner, at Rådet vil drøfte

spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens indtræden i det fulde Schengen-

samarbejde igen snarest muligt og senest i september 2011. Spørgsmålet

om Bulgariens og Rumæniens fulde optagelse i Schengen-samarbejdet har

høj prioritet for det polske formandskab. På rådsmødet den 22.-23. sep-

tember 2011 forsøgte formandskabet at opnå politisk tilslutning til en trin-

vis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-samarbejde,

således at kontrollen ved luft- og søgrænserne ophæves først, mens kon-

trollen ved landgrænserne først ophæves på et senere tidspunkt. Nederlan-

dene og Finland blokerede imidlertid for vedtagelsen af dette forslag. Sa-

gen blev endvidere drøftet af regeringslederne på et møde i Det Europæi-

ske Råd den 23. oktober 2011. Formandskabet forventes på rådsmødet den

13.-14. december 2011 at orientere om status i sagen. Folketinget gav den

19. september 2011 regeringen mandat til at tilslutte sig en ophævelse af

grænsekontrollen mellem Bulgarien/Rumænien og de øvrige Schengen-

lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af en fuldstændig ophæ-

velse af grænsekontrollen på én gang.

Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og Bulgariens og Rumæniens tiltræden til EU

Bulgariens og Rumæniens indtræden i EU den 1. januar 2007 blev i Dan-

mark gennemført ved lov nr. 1156 af 25. november 2006 om Den Europæ-

iske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Da de to lande blev

medlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger direkte sammen

med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, ikke sat i kraft

i forhold til de to lande.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for

Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i

forhold til de to medlemsstater ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-

vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-

en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande (det

såkaldte Schengen-acquis). Afgørelsen om ophævelse af den indre græn-

sekontrol træffes med enstemmighed af Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet.

1.2. Schengen-evaluering af Bulgarien og Rumænien

1.2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til det

nævnte regelsæt, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-

proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra

de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-

trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.

Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af

Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,

luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse

og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).

Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,

som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-

reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-

råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau

mv.

I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført

evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i

besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og

f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har

ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet, og derved

vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange

og personalets sprogkundskaber.

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har ek-

spertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række

konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-

ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-

skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-

bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har

været behov for genbesøg i landene.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog

Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarien

og Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af Schengen-

reglerne. Det fremgår af rådskonklusionerne, at Bulgarien og Rumænien i

det store og hele er tilstrækkeligt forberedte til at kunne gøre tilfredsstil-

lende brug af Schengen-reglerne. Selv om nogle udestående spørgsmål

endnu kræver en yderligere opfølgende indsats, udgør de ikke en hindring

for Rumæniens og Bulgariens fulde anvendelse af alle dele af Schengen-

reglerne, på betingelse af at de to lande samtidig tiltræder Schengen-

samarbejdet. Det fremgår således af rådskonklusionerne, at betingelserne

for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgariens og Rumæniens optagel-

se i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den indre grænsekontrol ved

luft-, land- og søgrænser mellem Bulgarien/Rumænien og de øvrige

Schengen-lande er opfyldt.

På rådsmødet den 22.-23. september 2011 fremlagde formandskabet et

kompromisforslag om en trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det

fulde Schengen-samarbejde, således at det i første omgang alene er kon-

trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-

grænserne først ophæves på et senere tidspunkt. Forslaget blev imidlertid

ikke vedtaget, da Nederlandene og Finland var imod.

1.2.2. Politisamarbejde

For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i

marts og april 2009, hvor gennemførelse af relevant lovgivning, politiets

organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-

tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række

besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.

1.2.3. Databeskyttelse

Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i

Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-

digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-

sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-

relserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.

1.2.4. Visumudstedelse

Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i

Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-

ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til konsu-

laterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på den

pågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve an-

søgningsprocessen, visumtyper, visumstickers (klistermærke, hvorpå data

vedrørende visummet, f.eks. udstedelsesdato og gyldighedsperiode er an-

ført), afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse af

personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter, undervisning

og uddannelse var genstand for evaluering.

1.2.5. Sø-, luft- og landgrænser

Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,

luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og

i november 2010.

I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en

lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december

2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

På et arbejdsgruppemøde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev det

den 28. januar 2011 besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøg

ved den bulgarske landgrænseovergang. Dette genbesøg blev afholdt den

21.-23. marts 2011.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af

bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-

trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de såkaldte

funktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer

og kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiun-

dersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af ud-

lændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.

Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne

og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet

endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning

og uddannelse af personale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2.5.1. Rumænien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en

generelt velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænseforvalt-

ningen, en god faglig kompetence hos de ansatte i grænsepolitiet og et til-

fredsstillende kendskab til kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det frem-

går endvidere af rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsage-

ligt var tilstrækkeligt. De mindre mangler, der under det første evalue-

ringsbesøg blev påvist, er på et senere besøg konstateret tilstrækkeligt af-

hjulpet. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der ifølge opfølgningsop-

lysninger modtaget fra Rumænien, er blevet eller snart bliver rettet op på

mangler med hensyn til luftfartsselskabernes ansvar og kapaciteten til at

opspore/afsløre menneskesmuglere.

For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, national og in-

ternational kommunikation, situationskendskab og reaktionskapacitet, og

at grænsekontrollen udføres med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet

personel. Der er også et godt niveau af risikoanalyse og en velstruktureret

kommandokæde. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der i opfølgnings-

processen er blevet rettet op på tidligere konstaterede mangler med hensyn

til transportvirksomheders ansvar, samt på mindre mangler bl.a. med hen-

syn til udførelsen af grænsekontrol og behovet for bedre uddannelse og

sprogfærdigheder generelt.

For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-

nel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en pro-

fessionel udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbej-

de både internationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur

og personaleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår

endvidere af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist

under det første evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af græn-

sekontrol og udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner på regionalt og

centralt niveau med henblik på modvirkning af korruption, er blevet af-

hjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foranstaltninger er blevet

gennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen afholdt et nyt besøg

ved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne konstateres, at på-

viste mangler vedrørende infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begge grænseovergangssteder blev konstateret fuldt operationelle med ud-

styr i overensstemmelse med de relevante anbefalinger, og personale, der

er i stand til at udføre grænsekontrol i tråd med bestemmelserne i Schen-

gengrænsekodeksen.

1.2.5.2. Bulgarien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-

garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at

udstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-

tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for

grænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-

sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse

af grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas

lufthavn og pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber

og gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der rettes op på i

opfølgningsfasen. Det fremgår således af opfølgningsrapporten fra juli

2011, at evalueringsholdets anbefalinger vedrørende Burgas lufthavn er

blevet gennemført.

For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-

ne, at den klare ramme for og de anvendte metoder til samarbejdet mellem

forskellige myndigheder bidrager til at øge sikkerheden ved søgrænserne,

og at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerfartøjer

og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Det

blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder

kravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen

blevet rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænse-

overvågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.

For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-

fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-

trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de

anbefalinger, der blev fremsat vedrørende grænsekontrol ved grænsen mel-

lem Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikati-

on, ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang,

er blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje i opfølgningspro-

cessen. Det fremgår endvidere, at Bulgarien, foruden de allerede iværksat-

te foranstaltninger, som en proaktiv foranstaltning har besluttet at udarbej-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de en særlig pakke af ledsagende foranstaltninger med henblik på eventuelt

stigende indvandringsstrømme efter den fuldstændige indtræden i Schen-

gen-samarbejdet.

1.2.6. Evaluering af SIS/SIRENE

Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i

forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner

om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-

lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via

Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at

SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.

I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er

en del af Schengen-acquis’et) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra

den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-

rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-

get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-

digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-

taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-

meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere

anvendelsen af systemet.

Indhold

Formandskabet forventes på rådsmødet den 13.-14. december 2011 at ori-

entere om status for drøftelserne i sagen. Det vides endnu ikke, hvorvidt

der på rådsmødet vil blive fremlagt et nyt kompromisforslag med henblik

på at opnå politisk tilslutning til optagelsen af Bulgarien og Rumænien i

det fulde Schengen-samarbejde.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Frankrig, Tyskland og Nederlandene, støttet af Finland, har under tidligere

drøftelser af sagen udtrykt skepsis over for, om Bulgarien og Rumænien er

parate til på nuværende tidspunkt at blive optaget i det fulde Schengen-

samarbejde.

Frankrig og Tyskland kunne på rådsmødet den 22.-23. sep-

tember 2011 tilslutte sig formandskabets kompromisforslag om en trinvis

ophævelse af grænsekontrollen mellem de to lande og resten af Schengen-

området, mens Finland og Nederlandene var imod forslaget. Finland har

for nylig offentligt tilkendegivet, at Finland nu kan acceptere en totrins-

model om en trinvis ophævelse i 2012, men finsk støtte er dog betinget af

resultatet af den CVM-rapport, der bliver offentliggjort til februar 2012.

Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at man fra dansk side kan tage formandskabets statusorien-

tering til efterretning. I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni

2011, er det Danmarks opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de

krav, som følger af Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for,

at Rådet træffer beslutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det

fulde Schengen-samarbejde.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og

Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet

den fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har senest været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg forud for rådsmødet den 22.-23. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Afrapportering om EU’s indsats mod terrorisme

(handlingsplanen for indsatsen mod terrorisme, den reviderede stra-

tegi for bekæmpelse af terrorfinansiering og et generelt diskussionsop-

læg)

a) EU-handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme

b) EU’s terrorbekæmpelsesstrategi – diskussionspapirer

c) Rapport om fremførelsen af den reviderede strategi om terrorfi-

nansiering

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerkhove, på

rådsmødet den 13.-14. december 2011 vil præsentere sin årlige statusrap-

port om gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan for indsatsen

mod terrorisme. Antiterrorkoordinatoren forventes endvidere at præsente-

re en statusrapport om implementeringen af den reviderede strategi mod

terrorfinansiering og et diskussionsoplæg om EU’s generelle indsats mod

terrorisme. Det nærmere indhold af præsentationen kendes imidlertid ikke

på nuværende tidspunkt. Afrapporteringen fra antiterrorkoordinatoren

indgår i de løbende drøftelser i Rådet (retlige og indre anliggende) og

blandt stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd om både over-

ordnede rammer for indsatsen mod terrorisme og konkrete tiltag på områ-

det. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til

nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats

mod terrorisme, og man agter således at tage præsentationen til efterret-

ning.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats-

og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004

en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle mø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004. Rådet

drøftede i den forbindelse navnlig status for gennemførelsen af de enkelte

elementer i erklæringen. Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats-

og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni

2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. Det

Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gennemfø-

relsen af handlingsplanen to gange årligt.

I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæmpel-

sesstrategi, der fastlægger rammerne for EU’s aktiviteter på terrorområdet.

Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke det in-

ternationale samarbejde på området, fokuserer på fire indsatsområder: fo-

rebyggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen til

at håndtere et terrorangreb.

Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige behand-

ling af EU’s indsats mod terrorisme har formandskabet, Kommissionen og

EU’s antiterrorkoordinator i forbindelse med rådsmøder (retlige og indre

anliggender) løbende orienteret om status for EU’s indsats mod terrorisme.

I den forbindelse har EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerkhove, se-

nest på rådsmødet den 2.-3. december 2010 præsenteret en statusrapport

om gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan mod terrorisme med

koordinatorens henstillinger på området. Antiterrorkoordinator præsente-

rede endvidere på rådsmødet den 10.-11. juni 2011 et diskussionsoplæg

om udfordringerne for EU’s indsats mod terrorisme set i lyset af Osama

Bin Ladens død.

Indhold

Det forventes, at EU’s antiterrorkoordinator i overensstemmelse Rådets

beslutning på rådsmødet den 30. november og 1. december 2009 vil frem-

lægge en statusrapport, der beskriver status for gennemførelsen af EU’s

strategi og handlingsplan mod terrorisme, herunder om indsatsen mod ter-

rorfinansiering og en vurdering af de strategiske henstillinger.

EU’s antiterrorkoordinators statusrapport forventes i lighed de seneste sta-

tusrapporter at tage udgangspunkt i følgende hovedelementer: forebyggel-

se, beskyttelse, reaktion, forfølgning og internationalt samarbejde. Det

nærmere indhold kendes imidlertid ikke på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s antiterrorkoordinator forventes endvidere at fremlægge en statusrap-

port, der beskriver status for gennemførelsen af EU’s reviderede strategi

for bekæmpelse af terrorfinansiering. Statusrapporten forventes at beskri-

ve, hvilke skridt der siden den seneste rapport til Rådet i juni 2010 er fore-

taget i medlemsstaterne og på EU-niveau for at gennemføre anbefalingerne

i den reviderede strategi om bekæmpelse af terrorfinansiering.

Det forventes endelig, at EU’s antiterrorkoordinator i tilslutning til status-

rapporterne vil præsentere et generelt diskussionsoplæg om EU’s indsats

mod terrorisme med anbefalinger til fremtidige initiativer på terrorbekæm-

pelsesområdet.

Det nærmere indhold af statusrapporterne og diskussionsoplægget kendes

imidlertid ikke på nuværende tidspunkt.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man generelt været positiv over for EU’s terrorbekæm-

pelsesindsats og antiterrorkoordinatorens tidligere afrapporteringer og an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

befalinger. På den baggrund forventes det, at man fra dansk side vil kunne

tage antiterrorkoordinatorens præsentation til efterretning.

Europa-Parlamentet

EU’s antiterrorkoordinators tidligere statusrapporter har ikke været fore-

lagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende

Europa-Parlamentet om EU’s indsats mod terrorisme.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen mel-

lem EU og USA om overførsel af passagerdata (PNR)*

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Aftalen forventes omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggende. Det forventes, at der på rådsmødet den 13.-14. decem-

ber 2011 vil blive truffet afgørelse om Den Europæiske Unions underteg-

nelse af en aftale med USA om overførsel og anvendelse af passagerliste-

oplysninger (såkaldte PNR-oplysninger) med henblik på at forebygge og

bekæmpe terrorisme og anden form for grov grænseoverskridende krimi-

nalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har

ikke på det foreliggende grundlag lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side forventer man at

kunne tage Rådets behandling af sagen til efterretning.

Baggrund

I lufttransport er passagerlisten (”Passenger Name Record” – PNR) en liste

over hver passagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige oplysnin-

ger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luftfartssel-

skab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartsselskaber.

Oplysningerne kan bl.a. omfatte navnet på og kontaktinformationen om

den pågældende passager, afrejsedato, betalingsoplysninger og billet- og

bagageinformationer.

EU indgik aftaler om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger med

Canada, USA og Australien i henholdsvis 2005, 2007 og 2008. Baggrun-

den for aftalerne var, at luftfartsselskaber blev mødt med krav fra disse

lande om at stille PNR-oplysninger til rådighed. Ved at stille PNR-

oplysninger til rådighed for myndigheder i tredjelande ville luftfartsselska-

berne imidlertid kunne krænke de databeskyttelsesbestemmelser, der gæl-

der i EU’s medlemsstater. Dette blev imødegået med de nævnte PNR-

aftaler, der indeholder en række bestemmelser om databeskyttelse i forbin-

delse med overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet anmodede den 5. maj 2010 Kommissionen om at gen-

forhandle de nævnte aftaler med Canada, USA og Australien på baggrund

af retningslinjer, der sikrer en hensigtsmæssig afvejning mellem retshån-

dhævelseshensyn og beskyttelse af individers rettigheder.

Kommissionen afgav den 21. september 2010 en meddelelse om den glo-

bale tilgang til overførsel af passagerlisteoplysninger til tredjelande. I

meddelelsen præsenterer Kommissionen et forslag til nogle overordnede

principper, der skal efterleves i forbindelse med indgåelse af aftaler om

udveksling af PNR-oplysninger mellem EU og tredjelande.

Kommissionen fremlagde desuden den 21. september 2010 udkast til for-

handlingsdirektiver med henblik på, at Kommissionen bemyndiges til at

genforhandle EU’s aftaler med Canada, USA og Australien om overførsel

og anvendelse af PNR-oplysninger. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 2. december 2010 traf Rådet afgørelse om at bemyndige

Kommissionen til at indlede forhandling med de tre lande.

Det danske retsforbehold

Aftalen

med USA

vil blive indgået

efter TEUF 3. del, afsnit V. Aftalen vil

derfor være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF

3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsfor-

beholdet”).

Indhold

2.1. Ifølge det forhandlingsmandat, som der blev opnået enighed om på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, bemyn-

diges Kommissionen til – efter nogle nærmere angivne forhandlingsdirek-

tiver og i samråd med et særligt udvalg (en rådsgruppe udpeget af Coreper)

– at indlede forhandlinger på vegne af EU om aftaler mellem EU og Cana-

da/USA/Australien om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger til at

forebygge og bekæmpe terrorisme og anden form for grov grænseover-

skridende kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen underrettede den 10. november 2011 medlemsstaterne om,

at der er opnået enighed med USA om et udkast til en aftale.

2.2. Indholdet af det foreliggende aftaleudkast

2.2.1 Indledende bestemmelser

Det fremgår af aftaleudkastet, at aftalen har til formål at beskytte sikker-

hed og offentlighedens liv og tryghed. Med dette formål for øje fastsættes

der i aftalen betingelser for overførsel af PNR-oplysning og behandling,

anvendelse samt beskyttelse heraf.

Det følger bl.a. af aftaleudkastet, at aftaleparterne er enige om, at flysel-

skaber skal stille PNR-oplysninger fra deres reservationssystemer til rå-

dighed for Department of Homeland Security (DHS) i det omfang og under

de betingelser, som DHS og aftalen opstiller.

2.2.2. Bestemmelser med navnlig privatlivsbeskyttende formål

Aftaleudkastet indeholder endvidere en række bestemmelser, der har til

formål at beskytte enkeltpersoners privatliv, herunder:



En oversigt over de kategorier af PNR-oplysninger, der er omfattet af

aftalen.

Bestemmelser om, at de amerikanske myndigheder kan anvende PNR-

oplysninger til brug for forebyggelse, opdagelse, efterforskning og

strafforfølgning af terrorisme samt forbrydelser med et transnationalt

element og en strafferamme på tre års fængsel eller derover.

Bestemmelser om, at de amerikanske myndigheder skal træffe de nød-

vendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre mod

at de behandlede oplysninger hændeligt, ulovligt eller uautoriseret til-

intetgøres, mistes, ændres mv.

Bestemmelser om at de amerikanske myndigheder som udgangspunkt

skal anvende systemer til at filtrere følsomme personoplysninger fra

med henblik på sletning.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Bestemmelser om den registreredes ret til indsigt i de behandlede op-

lysninger og ret til at anmode om, at oplysninger berigtiges mv.

Bestemmelser om enkeltpersoners adgang til bl.a. at opnå en effektiv

administrativ og retslig prøvelse i henhold til amerikansk ret.

Bestemmelser om, at de kompetente amerikanske myndigheder skal fø-

re uafhængigt tilsyn med, at aftalens bestemmelser efterleves.

Bestemmelser om, at flyselskaber skal pålægges som udgangspunkt at

anvende ”push” metoden, når oplysninger overføres. Det vil sige, at

oplysninger ”skubbes” af flyselskaberne til de amerikanske myndighe-

der frem for, at myndighederne har direkte adgang til selv at ”trække”

(”pull”) oplysningerne.

Bestemmelser om de amerikanske myndigheders adgang til at overføre

PNR-oplysninger til offentlige myndigheder i tredjelande.



2.2.3. Bestemmelser om aftaleparternes forpligtelser

Aftaleudkastets indeholder bestemmelser om informationsdeling til brug

for efterforskning mv. af terrorisme samt forbrydelser med et transnatio-

nalt element og en strafferamme på tre års fængsel eller derover.

Aftaleudkastet indeholder endvidere visse bestemmelser om aftaleparter-

nes øvrige forpligtelser, herunder en bestemmelse, der forpligter parterne

til gensidigt at udveksle PNR-oplysninger indsamlet via eksisterende eller

fremtidige PNR-systemer.

Herudover indeholder udkastet bestemmelser om aftaleparternes fælles

evaluering af aftalens implementering.

2.2.4. Ikrafttrædelse mv.

Efter aftaleudkastet forbliver aftalen i kraft i syv år. Når denne periode ud-

løber, forlænges aftalen automatisk hvert syvende år, medmindre én af af-

taleparterne tolv måneder forinden underretter om, at denne part ikke øn-

sker at forny aftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen træder i kraft den første dag i måneden efter den dag, hvor parter-

ne udveksler notifikationer om, at de har gennemført deres interne proce-

durer med dette formål.

Herudover følger det af aftaleudkastet, at aftalen fra ikrafttrædelsestids-

punktet træder i stedet for den gældende aftale mellem parterne fra 2007,

men at oplysninger, der er indsamlet i henhold til 2007-aftalen, fortsat vil

kunne behandles inden for denne aftales betingelser.

Ifølge aftaleudkastet vil aftalen alene finde anvendelse i forhold til bl.a.

Danmark, hvis Europa-Kommissionen skriftligt notificerer USA om, at

Danmark ønsker at være omfattet af aftalen. Det vil i givet fald forudsætte,

at det danske retsforbehold er ophævet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 ovenfor vil

aftalen

blive

indgået

efter TEUF, 3.

del, afsnit V, og

vil

derfor

være

omfattet af Danmarks forbehold vedrøren-

de retlige og indre anliggender. Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og in-

gen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF 3. del, afsnit

V, er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at det forhold, at aftalen er omfattet af retsforbeholdet, in-

debærer, at aftalen som udgangspunkt ikke vil finde anvendelse i forhold

til flyselskabers overførsler af PNR-oplysninger i forbindelse med afviklin-

gen af passagerflyvninger mellem Danmark og USA. Som nævnt ophører

den gældende PNR-aftale fra 2007 fra det tidspunkt, hvor den nye aftale

træder i kraft. Når den endelige aftaletekst foreligger, vil Justitsministeriet

sammen med øvrige relevante aktører overveje behovet for en bilateral af-

tale mellem USA og Danmark.

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for indgåelsen af en aftale med USA

om overførsel og anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge

og bekæmpe terrorisme og anden form for grov grænseoverskridende kri-

minalitet.

Europa-Parlamentet

Efter den almindelige procedure i TEUF artikel 218 for indgåelse af aftaler

med tredjelande og internationale organisationer er det Rådet, der godken-

der indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, be-

myndiger undertegnelse og indgår aftaler. Der er samtidig tale om et om-

råde, hvor Europa-Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for Rå-

dets afgørelse om indgåelse af aftalen.

Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat blev drøftet i Europa-

Parlamentet den 10. november 2010. I forlængelse heraf vedtog Parlamen-

tet den 11. november 2010 en beslutning, der bl.a. støtter Kommissionens

anmodning om et forhandlingsmandat med henblik på at forhandle en afta-

le med USA om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.

Hvis der på rådsmødet den 13.-14. december 2011 opnås enighed blandt

medlemsstaterne om at vedtage afgørelsen om at undertegne aftalen, vil

Europa-Parlamentet efterfølgende skulle godkende aftalen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 29. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat har været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg og Retsudvalget forud for rådsmødet den 2.-3. de-

cember 2010.

Herudover har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalget til orientering forud for rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Grænseoverskridende kriminalitet begået af om-

rejsende kriminelle grupper

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Efter anmodning fra Frankrig har det polske formandskab

sat et punkt om grænseoverskridende kriminalitet begået af omrejsende

kriminelle grupper på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 13.-14. december 2011. Det forventes, at Europol vil give en

kort præsentation og orientere om status for arbejdet på området. Der for-

ventes ikke en egentlig drøftelse af dagsordenspunktet. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side forventer man at

kunne tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

I Stockholm-programmet er det fremhævet, at der bør ske en styrkelse af

EU’s indsats mod grov og organiseret grænseoverskridende kriminalitet,

og medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til at vedtage en stra-

tegi for organiseret kriminalitet inden for rammerne af den interne sikker-

hedsstrategi og fastsætte politiske prioriteter for anvendelsen af instrumen-

ter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2010 ved-

tog Rådet under belgisk formandskab rådskonklusioner om en EU politik-

cyklus for indsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet. Gennemfø-

relsen af EU’s politikcyklus indebærer bl.a., at Rådet skal udvælge nogle

prioriterede indsatsområder, hvor der skal foretages en særlig strategisk

vurdering, planlægning og indsats.

Det tidligere ungarske formandskab udarbejdede på denne baggrund et ud-

kast til rådskonklusioner med forslag til prioriterede indsatsområder i

2011-2013, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 9.-10. juli 2011. Rådskonklusionerne lægger bl.a. op til, at omrejsende

kriminelle gruppers økonomiske og tekniske muligheder for at begå bl.a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personfarlig kriminalitet og kriminalitet mod privat ejendom er et priorite-

ret indsatsområde.

Rådskonklusionerne lægger endvidere op til, at Den Stående Komité for

Indre Sikkerhed (COSI) skal støtte og koordinere fastlæggelsen af den

strategiske planlægning for de udvalgte indsatsområder og påse udarbej-

delsen af operationelle handlingsplaner. På den baggrund har COSI under

det nuværende polske formandskab vedtaget strategiske mål for hvert af de

prioriterede indsatsområder, herunder for EU’s indsats mod kriminalitet

begået af omrejsende kriminelle grupper.

Forskellige problemstillinger i forhold til omrejsende kriminelle grupper

blev endvidere drøftet under belgisk formandskab på et uformelt rådsmøde

(retlige og indre anliggender) den 15. juli 2010 og på et ekspertmøde, der

fandt sted den 20.-21. september 2010 i Bruxelles.

På den baggrund og med udgangspunkt i Stockholm-programmet – hvoraf

det bl.a. fremgår, at der bør fokuseres på omfattende grænseoverskridende

kriminalitet, som har betydelig indvirkning på dagliglivet for EU-borgerne

– udarbejdede det daværende belgiske formandskab et udkast til rådskon-

klusioner om bekæmpelse af kriminalitet begået af omrejsende kriminelle

grupper, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 2.-3. december 2010.

I rådskonklusionerne henstilles der bl.a. til, at medlemsstaterne som et

supplement til forebyggelse, politiarbejde og retligt arbejde i højere grad

anvender administrative foranstaltninger til bekæmpelse af kriminalitet, og

Rådet opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at

medvirke til oprettelsen af et uformelt netværk af kontaktpunkter, der bl.a.

skal udveksle strategiske oplysninger vedrørende administrative foran-

staltninger.

Spørgsmålet om oprettelse af et sådant uformelt netværk af kontaktpunk-

terne har efterfølgende været drøftet i Rådets arbejdsgruppe vedrørende

generelle anliggender herunder evaluering (GENVAL) og i COSI. Det før-

ste møde i det uformelle netværk af kontaktpunkter blev afholdt den 28.

september 2011. Fra dansk side deltog Rigspolitiet og SKAT.

Frankrig har på et møde i De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) den

16. november 2011 anmodet om, at grænseoverskridende kriminalitet be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gået af omrejsende kriminelle grupper sættes på dagsordenen for rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

forventes det, at Europol vil give en præsentation og orientere om status

for arbejdet på området. Derudover må det forventes, at Frankrig vil tage

ordet. Der forventes ikke en egentlig drøftelse af dagsordenspunktet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2009)0154

Resumé

Forslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender. Forslaget blev fremsat af Kommissionen den

16. oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arve-

sager med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Med henblik

herpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstats domstole

der skal behandle arvesager med et grænseoverskridende element, og hvil-

ken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse i sådanne arvesa-

ger. Forordningen indeholder endvidere regler om anerkendelse og fuld-

byrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der, hvor afgørelsen er

truffet, og regler om indførelse af et europæisk arvebevis. Forslaget vurde-

res ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af

Danmarks forbehold og vil allerede derfor ikke have lovgivningsmæssige

og statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Irland har tilkendegi-

vet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller anvendelsen af forord-

ningen. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. På rådsmødet den 9.-10. juni 2011

blev der opnået politisk enighed om udvalgte emner. På rådsmødet den

13.-14. december 2011 forventes formandskabet at forelægge forordnings-

forslaget med henblik på politisk enighed om hele forordningsteksten, så-

ledes at alene præamblen og bilagene til forordningen udestår.

1. Baggrund

Den 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og testa-

mente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af en hø-

ring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskridende

element.

Grønbogen består af syv overordnede afsnit, som vedrører lovvalgsregler,

kompetenceregler, bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis

for arvingers status (et europæisk arvebevis), registrering af testamenter,

legalisering og retlig fremgangsmåde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national høring

over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen. Rege-

ringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilser drøf-

telsen af de i praksis meget relevante arve- og skifteretlige spørgsmål, som

behandles i grønbogen, velkommen.

Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kommen-

de forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på området.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatte

Kommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse

af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om

indførelse af et europæisk arvebevis.

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-

Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-

vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 vedtog Rådet følgende overordnede poli-

tiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget:

a) Forordningen skal indeholde regler om lovvalg, kompetence, aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede

dokumenter vedrørende arv samt om indførelse af et europæisk ar-

vebevis,

b) hele arvesagen skal behandles af én domstol,

c) hele arvesagen skal behandles efter ét lands lovgivning,

d) arveladers sædvanlige opholdssted som udgangspunkt skal være

bestemmende for, hvilket lands domstole der er kompetente,

e) forordningen skal indeholde subsidiære regler om jurisdiktion, med

henblik på at regulere situationer, hvor arvelader ikke har sædvan-

ligt opholdsted i en medlemsstat, og

f) arvelader skal have mulighed for ved testamente at bestemme, at de

arveretlige regler i det land, hvor arvelader er statsborger, skal fin-

de anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere vedtog rådet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 følgende politi-

ske retningslinjer for det videre arbejde med udvalgte centrale emner i

forslaget:

a) Der skal i forordningen foretages en sondring mellem arveret og

formueret, således at de relevante formueretlige aspekter ved en

arvesag udelukkes fra forordningens anvendelsesområde.

b) Afdødes sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet skal være det

afgørende kriterium i forbindelse med fastlæggelsen af lovvalget og

hvilket lands domstole, der har kompetence.

c) Forordningen skal ikke berøre medlemsstaternes aktuelle interne

organisation med hensyn til, hvilken type myndighed der har kom-

petence til at behandle arveretlige spørgsmål, og kompetencereg-

lerne i kapitel II vil alene finde anvendelse på retterne, således som

disse er defineret i forordningen.

d) Forordningen skal indeholde bestemmelser om, hvilken lovgivning

der finder anvendelse på den formelle gyldighed af alle skriftlige

dødsdispositioner (testamenter, fælles testamenter og arvepagter).

e) Alle aspekter vedrørende bobestyrelse skal være omfattet af for-

ordningens anvendelsesområde.

f) Der skal i forordningen inddrages ordre public og beskyttelse af

tvangsarv, og der skal tages hensyn til medlemsstater, som består

af områder med forskellige retssystemer eller forskellige arveretli-

ge regler.

g) Officielt bekræftede dokumenter på det arveretlige område skal an-

erkendes mellem medlemsstaterne.

h) Der skal indføres et europæisk arvebevis.

2. Forordningsforslagets indhold

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med et græn-

seoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles regler om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og of-

fentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelse af et euro-

pæisk arvebevis.

Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har deres

sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler (arve-

statut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem. Endvide-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer, andre pårø-

rende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Forordningen finder efter artikel 1 anvendelse på alle civilretlige spørgs-

mål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelse og boaf-

vikling.

Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-

gender. Forordningen finder endvidere ikke anvendelse på rettigheder mv.,

der overdrages på anden måde, herunder f.eks. gaver, forsikringspolicer,

samt pensionsordninger og lignende ordninger. For så vidt angår tilbage-

førsel og nedsættelse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af ar-

velodder følger det dog af forordningen, at den lov, som efter forordningen

finder anvendelse på boets behandling også finder anvendelse på sådanne

tilbageførsler og nedsættelser.

Forordningen berører ikke medlemsstaternes interne organisation med

hensyn til, hvilken type myndighed der har kompetence til at behandle ar-

veretlige spørgsmål.

Forordningen indeholder definitioner af en række af de begreber, som an-

vendes i forordningen.

Ved ”arv” forstås enhver form for overgang af

goder, rettigheder og for-

pligtelser

ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt over-

førsel ved testamente eller arvepagt eller om overgang

ved arv uden testa-

mente.

Ved ”ret” forstås

enhver judiciel myndighed og andre myndigheder og ju-

ridiske aktører med kompetence i arvesager, som udfører en retlig funkti-

on, handler ved en rets delegation af beføjelser eller handler under en rets

kontrol, såfremt sådanne myndigheder eller juridiske aktører giver garan-

tier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og deres

retsafgørelser kan gøres til genstand for anke eller fornyet prøvelse ved en

judiciel myndighed og har samme retskraft og virkning, som en retsafgø-

relse truffet af en judiciel myndighed i samme sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved ”arvepagt” forstås

en aftale, herunder en aftale, der er resultatet af

gensidige testamenter, der – med eller uden vederlag – skaber, ændrer el-

ler ophæver rettigheder i det eller de forventede boer for en eller flere par-

ter i pagten.

I forordningen defineres endvidere dødsdispositioner som et testamente, et

fælles testamente eller en arvepagt.

Forordningen indeholder en række yderligere definitioner, herunder bl.a.

af begreberne fælles testamente, officielt bekræftede dokumenter og euro-

pæiske arvebeviser.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

Ifølge forordningen er retterne i den medlemsstat, hvor afdøde havde sit

sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til at træffe afgø-

relse

om hele arven.

Efter anmodning fra en part skal sagen dog henvises til behandling i en

anden medlemsstat, hvis arvelader i medfør af

forordningens bestemmelse

lovvalg har bestemt, at den anden medlemsstats materielle lov skal fin-

de anvendelse, og

den ret, der er kompetent efter forordningen,

finder, at

denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse i sagen.

Den ret, der er kompetent

efter forordningen,

fastsætter i givet fald en frist

for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle ret skal

finde anvendelse. Er sagen ikke indbragt inden denne frist, fortsætter sagen

ved den ret, der er kompetent

efter forordningen.

Indbringes sagen for ret-

ten i den medlemsstat, hvis materielle lov skal finde anvendelse, skal den-

ne ret herefter inden for

to måneder

erklære sig kompetent. I modsat fald

fortsætter sagen ved den ret, der er kompetent

efter forordningen.

Endvidere kan arveberettigede aftale, at en ret eller retterne i den med-

lemsstat, hvis lov er valgt efter forordningens bestemmelse om lovvalg,

skal have enekompetence til at træffe afgørelse om hele arven. Aftalen skal

indgås skriftligt, dateres og underskrives af samtlige arveberettigede.

Forordningen fastsætter endvidere regler om kompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. I

sådanne tilfælde er en medlemsstats domstole

alligevel

kompetente, når

boets ejendele befinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde se-

nest 5 år før sagens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge opholdssted i denne medlemsstat

eller

subsidiært at afdøde var stats-

borger i den pågældende medlemsstat på dødstidspunktet.

Selvom ingen ret

i en medlemsstat har kompetence i henhold til ovenstående, har retten i en

medlemsstat alligevel kompetence til at træffe afgørelse om de af boets go-

der, der befinder sig på medlemsstatens område.

Efter forordningen er retterne i den medlemsstat, hvor arvingen eller lega-

taren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til at modtage

erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.

Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kompe-

tence i relation til behandlingen af modkrav, litispendens

(dvs. regler for

behandling af retssager om samme krav anlagt ved flere retter)

og indbyr-

des sammenhængende krav samt regler om indbringelse og prøvelse og

regler om foreløbige retsmidler.

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på

hele ar-

ven.

Efter forordningen finder den lov, der udpeges efter forordningen, anven-

delse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Arveladeren kan dog vælge, at det er loven i den medlemsstat, hvor den

pågældende er statsborger

på det tidspunkt, hvor valget træffes,

der skal

anvendes ved behandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers be-

stemmelse om lovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkeligt

samt være indeholdt

i en dødsdisposition eller klart fremgå af en sådan di-

spositions bestemmelser.

Den lov, der fastlægges i medfør af forordningen, finder anvendelse på

he-

arven fra arvefaldet til

overdragelsen af ejendomsretten til arven til de

arveberettigede, herunder navnlig spørgsmål om:

udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet,

fastlæggelse af de arveberettigede, fastlæggelse af deres respektive

andele og af den afdødes eventuelle pålæg til dem, samt andre

rettigheder i boet, herunder den længstlevende ægtefælles eller

partners arveret,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retten til at få arv,

særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten til arv,

arveløsgørelse og

bortfald af arveretten på grund af en handling,

overdragelse til arvinger og legatarer af de goder, rettigheder og

forpligtelser, der udgør boet,

herunder vilkårene og virkningerne af

arvens eller legatets vedgåelse eller afkald på arv,

arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold til

salg af ejendele, betaling af fordringshavere,

hæftelse

for boets gæld,

disponibel andel

af arven,

tvangsarvebeløb og andre indskrænk-

ninger i friheden til at træffe dødsdispositioner, herunder afgørelser

til fordel for afdødes pårørende,

tilbageførsel og nedsættelse af gaver,

arveforskud eller legater

ved

beregningen af de

forskellige arveberettigedes andele

bodeling.

Forordningen indeholder særlige regler om arvepagter, dvs. aftaler om arv.

Efter

forordningen

skal spørgsmål om en arvepagts

gyldighed, virkninger

og disses ophør

som udgangspunkt behandles efter den lov, der i medfør af

forordningen ville have fundet anvendelse

på arveladers

bo, hvis arvelader

var død på det tidspunkt, hvor arvepagten blev

indgået.

Efter

forordningen

er en arvepagt, der angår arven efter flere personer, kun

gyldig med hensyn til sit indhold,

hvis den er gyldig i henhold til alle de

love, som i medfør af forordningen skulle finde anvendelse på arven efter

alle arveladerne, hvis de var afgået ved døden på samme dag som arve-

pagtens indgåelse.

Parterne kan dog vælge, at den lov, som arvelader eller

en af

arveladerne

kunne have valgt efter

forordningens bestemmelse om lovvalg,

skal finde

anvendelse på deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten

berører imidlertid ikke rettigheder, som en

tredjeperson,

der ikke er part i

arvepagten,

har

efter den lov, der skal anvendes efter forordningen.

Forordningen indeholder endvidere en bestemmelse om skriftlige dødsdi-

spositioners formelle gyldighed, som bygger på Haagerkonventionen af 5.

oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske di-

spositioner. Efter forordningen er dødsdispositioner, der er udfærdiget

skriftligt, gyldige for så vidt angår formen, hvis de opfylder de formkrav,

der følger af loven a) i den stat, hvor testator foretog dispositionen, eller

b) i en stat, hvor testator var statsborger enten på det tidspunkt, hvor han

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretog dispositionen, eller på dødstidspunktet, eller c) i en stat, hvor te-

stator havde bopæl enten på det tidspunkt, hvor han foretog dispositionen,

eller på dødstidspunktet, eller d) i en stat, hvor testator havde sit sædvan-

lige opholdssted enten på det tidspunkt, hvor han foretog dispositionen, el-

ler på dødstidspunktet, eller e) for så vidt angår fast ejendom i den stat,

hvor ejendommen er beliggende.

Forordningen indeholder endvidere en regel om erklæringer om vedgåelse

af eller afkald på arv. Sådanne erklæringer er

formelt

gyldige, når erklæ-

ringerne opfylder betingelserne i

enten den lov, der finder anvendelse på

bobehandlingen, eller

loven i den medlemsstat, hvor den

pågældende ar-

ving eller legatar

har sit sædvanlige opholdssted.

Anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter forordningen,

kan kun

afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er

klart

uforenelig med

de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.

Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visse

regler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig, særlige arveretlige

ordninger, samtidige dødsfald, boer uden arvinger, uanvendelighed af

medlemsstaternes regler om international privatret (”renvoi”) samt be-

stemmelser om stater med mere end et retssystem.

2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)

Det fremgår af forordningen, at retsafgørelser, der træffes efter forordnin-

gen, skal anerkendes i de andre medlemsstater, uden at der stilles krav om

en særlig procedure.

Hvis anerkendelsen bestrides, kan en part efter proceduren i

forordningens

kapitel IV

få fastslået, at afgørelsen skal anerkendes.

Proceduren i forord-

ningen svarer med de fornødne ændringer til bestemmelserne

i artikel 38-

56 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen)

En retsafgørelse skal dog ikke anerkendes, hvis

anerkendelsen

er åbenbart

i strid med grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som anmod-

ningen rettes til (”ordre public”), hvis der ikke er sket rettidig forkyndelse

af det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument, hvis

retsafgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse truffet

i en retssag

mel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lem de samme parter i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, eller

hvis retsafgørelsen er uforenelig med en anden retsafgørelse, som også op-

fylder betingelserne for anerkendelse.

Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kan fuldbyrdes dér, fuld-

byrdes i andre medlemsstater,

når de efter anmodning fra en berettiget

part er blevet erklæret for eksigible (dvs. kan fuldbyrdes) dér i overens-

stemmelse med den procedure, som er beskrevet i forordningen, og som –

med de fornødne ændringer – svarer til proceduren

i Bruxelles I-

forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens realitet

med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat samt bestemmel-

ser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlems-

stat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag i

domsstaten.

2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Det fremgår af

forordningen,

at et officielt bekræftede dokumenter, der er

udstedt i en medlemsstat,

skal have samme beviskraft i en anden medlems-

stat, som det har i domsstaten, forudsat at dette ikke klart strider mod de

grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlems-

stat. Anfægtelsen af et officielt bekræftet dokuments ægthed skal forelæg-

ges for retterne i domsstaten. Anfægtelser vedrørende de retshandler eller

retlige forhold, der er registreret i dokumentet, skal forelægges for de

domstole, som har kompetence i medfør af forordningen.

Det fremgår endvidere af forordningen, at et officielt bekræftet dokument,

som er blevet anfægtet, ikke skal have nogen virkning i en anden medlems-

stat med hensyn til det anfægtede spørgsmål, så længe anfægtelsen verse-

rer for den kompetente ret.

Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en med-

lemsstat, skal efter anmodning erklæres eksigible i en anden medlemsstat

efter

proceduren i forordningens kapitel IV.

Den ret, der behandler en appel af en afgørelse om eksigibilitet,

kan kun

afslå at erklære et dokument

for

eksigibelt

eller ophæve en afgørelse om

eksigibilitet,

hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vil stride mod grundlæg-

gende retsprincipper i

fuldbyrdelsesmedlemsstaten

(”ordre public”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forordningens kapitel V en bestemmelse om aner-

kendelse af retsforlig og retsforligs eksigibilitet (dvs. mulighed for at fuld-

byrde forliget).

2.2.6. Tilpasning af tinglige rettigheder (kapitel V a)

Det følger af forordningsforslaget, at en kompetent myndighed, der anmo-

des om at registrere en tinglig rettighed (dvs. en rettighed, der er beskyttet

over for tredjemand), der ikke kendes i den medlemsstat, hvor registret fø-

res, så vidt muligt skal tilpasse rettigheden til en tinglig rettighed, som er

kendt i den pågældende stat.

2.2.7. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Efter forordningen indføres der et europæisk arvebevis, som udgør bevis

for arvingers og legatarers status

eller rettigheder

samt for bobestyreres og

kuratorers beføjelser.

Beviset udstedes efter anmodning fra disse personer.

Anvendelse af beviset er ikke obligatorisk. Beviset udstedes i den medlems-

stat, hvis domstole er kompetente i henhold til bestemmelserne i forord-

ningens kapitel II.

Forordningen indeholder herudover regler om ansøgning og sagsbehand-

lingen i sager om udstedelse af beviset.

Europæiske arvebeviser skal udstedes

efter proceduren i kapitel VI, når de

forhold, der skal attesteres, er fastslået i henhold til den lov, der finder an-

vendelse på arven mv. Beviset, der udstedes på den formular, som findes i

bilag 2 til forslaget,

skal

bl.a.

indeholde oplysninger om den udstedende

myndigheds navn og adresse,

eventuelle ægtepagter, den lov, der er udpe-

get efter forordningen, forhold, der medfører rettigheder for arvinger og

legatarer eller beføjelser for bobestyrere og kuratorer.

Efter

forordningen

skal det europæiske arvebevis

være gældende

i samtli-

ge medlemsstater,

uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig pro-

cedure.

Forordningens

kapitel VI

indeholder

endvidere

bestemmelser om procedu-

ren for berigtigelse,

ændring,

suspension og omstødelse af europæiske ar-

vebeviser samt klageadgang. Det følger af forordningen, at originalbeviset

opbevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

person med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til

må-

neder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse af en ny kopi.

2.2.8. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningens for-

hold til internationale konventioner, oplysninger om lovgivning, der skal

stilles til rådighed for offentligheden, proceduren for ændring af udform-

ningen af

formularer,

udvalgsprocedure, revisionsklausul, overgangsbe-

stemmelser samt bestemmelser om ikrafttræden.

3. Gældende ret

3.1. Kompetence i dødsboskiftesager

3.1.1. Processuelle indlændinge

En dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde på

dødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuel

indlænding”).

Processuelle indlændinge er efter retspraksis personer, som på grund af de-

res bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning til

Danmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-

pielt uden betydning.

Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangspunkt

samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i udlandet,

skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.

3.1.2. Processuelle udlændinge

Hvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-

hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del af

dette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger eller hav-

de anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke

inddrages under en bobehandling i udlandet.

Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 2,

altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skifteret,

hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en

bobehandling i udlandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.3. Nordiske statsborgere

Den nordiske konvention om arv og skifte

fastsætter særlige regler om

skiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-

ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske lande

på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.

I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skifte

henhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-

lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.

Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der er

bosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når afdø-

de havde bopæl i Danmark.

Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstleven-

de ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.

Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende stat

end bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, at sa-

gen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontraheren-

de stat, jf. artikel 21, stk. 2.

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager

3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internatio-

nal privatret

Når en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skal

der foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgivning

der skal finde anvendelse på bobehandlingen.

Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,

hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerne om

arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveret samt

arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrørende

arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 nedenfor.

Konvention af 19. november 1934, som ændret ved overenskomst af 9. december 1974,

jf. bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunder løs-

øre og – som hovedregel – også fast ejendom.

Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvor

arvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stat

eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, i

den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at op-

holdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammenfalden-

de med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne under

skiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvelader

i testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.

Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angår

fast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i

denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden til

en sådan fast ejendom.

3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention om arv og skifte

I dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborgere,

der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anvendes

som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl på dødstids-

punktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skifte.

Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske internationalpri-

vatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.

Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvem

spørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,

hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden for

de sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.

Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at det

efter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveretli-

ge spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtaget i

konventionen.

Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidt

angår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkald og

dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13), adop-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arv og ar-

veløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samt arve-

laders gæld (artikel 17 og 18).

3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenter

Der gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til at

foretage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariske

dispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk international

privatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen

og den nor-

diske konvention om arv og skifte.

Spørgsmål om testators habilitet, hvorved forstås spørgsmålet om, hvorvidt

testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt, be-

dømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet for op-

rettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.

Formkrav for testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventionens

regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kontrahe-

rende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse af loven

i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.

Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyldig,

blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesstedets

lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død, (3) lo-

ven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) loven på testa-

tors bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angår fast ejen-

dom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Ifølge konven-

tionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på tilbagekaldelse

af testamentariske dispositioner. Efter Haagertestamentskonventionens ar-

tikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testator havde domicil på et

bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.

Med hensyn til fortolkning af et testamente antages det i retspraksis, at et

testamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse med for-

tolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslå te-

stators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolkningsprin-

Jf. Bekendtgørelse nr. 459 af 14. september 1976 om ikrafttræden af Haagerkonvention

af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositio-

ner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cipperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariske di-

sposition.

For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skifte gæl-

der lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarer til

Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konvention om

arv og skifte.

3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger

3.3.1. Dansk rets almindelige regler

Dansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver

justitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørel-

ser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskifte

skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har

sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen

og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsorden

(”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, i

hvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds inter-

nationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.

Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin ret til

at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lovgiv-

ning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendt her i

landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet, skal

dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark er iagt-

taget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for ar-

vinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver, der

befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.

3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifte

Den nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser om

anerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventio-

nen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-

relser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i det land,

hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkommende be-

tyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konvention om arv og

skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmelse med reg-

lerne i den nordiske domslov

, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5. Fuldbyrdelse i

Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten, jf. § 9 i den

nordiske domslov.

Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,

ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som er

gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunder

ved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i det

omfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-

landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-

Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-

marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i

henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil der-

for ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Forordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland,

Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvalt-

ningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund, Danske Advo-

kater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Finansrådet, Forbru-

gerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986 af lov om anerkendelse og fuldbyr-

delse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven med

senere ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen

af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

sikring & Pension, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for

Menneskerettigheder, Isobro, Kommunernes Landsforening, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Statsforvaltningsjuristforeningen, Kø-

benhavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk Universitet (Det Sam-

fundsvidenskabelige Institut), Aalborg Universitet (Det Samfundsviden-

skabelige Institut), Aarhus Universitet (Det samfundsvidenskabelige fakul-

tet), Copenhagen Business School og Handelshøjskolen i Århus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og

organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboadvo-

kater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring

& Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-

forening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrel-

sen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Kommunernes Landsforening

Syddansk Universitet

har

ikke bemærkninger til forordningsforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at instituttet ikke har haft

mulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men at

instituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-

stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindelse

med forslagets videre behandling.

5.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskifte-

advokater

har anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådet og

Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige med Kommis-

sionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for personer inden

for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligt opholdssted in-

den for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,

at anvendel-

sesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – som også

anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet og Co-

penhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dette fastsæt-

tes i en præambelbetragtning.

Forsikring og Pension

har anført, at Forsikring og Pension antager, at for-

slagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendelses-

området medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når forsik-

ringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-

ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt i

den danske arvelov.

5.3. Kompetence (kapitel II)

5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at hovedreg-

len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvor

afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hensigts-

mæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til den på-

gældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School har i

den forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, at be-

grebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at udgangspunktet om, at det er ret-

terne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholdssted

på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen i dødsbo-

skiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrige medlems-

stater indfører tilsvarende regler.

5.3.2. Henvisning (artikel 5)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at mulighe-

den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, er for-

nuftig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at forslagets

artikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men at ret-

terne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunktet,

også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Denne

kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at det er fornuftigt, at artikel 6, litra

c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikke hav-

de sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, men hvor en

arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemsstaten. Dan-

ske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuftigt at knytte

denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, der befinder sig i

medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kan skiftes i en med-

lemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sit sædvanlige opholds-

sted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke i dansk ret.

5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at udtrykket

”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket

”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i anden ci-

vilretlig EU-lovgivning.

5.4. Lovvalg (kapitel III)

5.4.1. Enhedssystem

Danske Dødsboadvokater

har anført, at forordningens enhedssystem,

hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,

der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-

tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-

gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.

5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboadvo-

kater

støtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arveladers

statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i den stat, hvor

arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.2. Ordre public (artikel 27)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at reglen i ar-

tikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestemmel-

sen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler om

tvangsarv.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at reglen i artikel 27 tilgodeser den

fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsen ifølge

bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.

5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at artikel 34, hvorefter officielt be-

kræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i de øvrige

medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter de

gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydende regel, der

formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-lande har en

meget tung procedure for anerkendelse af danske myndigheders officielt

bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at minimere sådanne

uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehandlingsprocedurer, og

Danske Dødsboadvokater ser med forventning frem til en vedtagelse af be-

stemmelsen.

5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at et europæisk arvebevis med de

oplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil være

meget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instrument

ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen vedtages,

bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis i Dan-

mark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisets gyl-

dighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behandlingen

af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig. Efter

Danske Dødsboadvokaters opfattelse bør genparterne derfor have en gyl-

dighed på 6 måneder.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at for-

målet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet sådanne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed

for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dette mål, hvis

medlemsstaterne handler hver for sig.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsat

må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og rege-

ringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kommissi-

onen er fremkommet med.

7. Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.

januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller

anvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i disse medlemsstater.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre an-

liggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordnings-

forslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retternes kom-

petence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes at ville

gøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element min-

dre kompleks.

Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over for for-

slaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure, jf. TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets JURI-udvalg, der er positivt

indstillet over for forslaget. Europa-Parlamentet har udarbejdet et rap-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

portudkast, hvori der fremsættes en række ændringsforslag til forslaget.

Ændringsforslagene angår bl.a. spørgsmål om kompetence og lovvalg.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg for-

ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Omarbejd-

ning) (Bruxelles I)*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2010) 748 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-

ge og indre anliggender, men hvis forslaget vedtages, vil Danmark i kraft

af en tidligere indgået parallelaftale mellem Danmark og EU kunne med-

dele, at Danmark vil gennemføre indholdet af forordningen, og i så fald vil

forordningen gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Det

forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13.-14. december 2011 vil forelægge et udkast til retningslinjer for de

videre drøftelser om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse til vedta-

gelse. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-forordningen har

til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse af den praktiske

anvendelse af Bruxelles I-forordningen har vist. Forslaget lægger bl.a. op

til afskaffelse af eksekvatur samt en udvidelse af forordningens anvendel-

sesområde til også at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at

kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at

have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Storbritannien og Irland

har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af

forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man

overordnet set positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (Bruxelles I-forordningen) trådte i kraft i marts 2002 og udgør

grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i

Den Europæiske Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilken

retsinstans der er den mest egnede til at løse en tvist på tværs af lande-

grænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en anden med-

lemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen skulle

forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Ud-

valg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efter forord-

ningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages af forslag

med henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen har udarbejdet

en sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af forordningens anven-

delse i praksis. På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at den

frie bevægelighed for retsafgørelser bør fremmes yderligere. Det bør end-

videre gøres lettere at føre retssager over landegrænserne.

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart og

uden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren

(dvs.

kravet om, at en dom, der er afsagt i én medlemsstat, først kan fuldbyrdes i

en anden medlemsstat, når den kompetente myndighed i sidstnævnte med-

lemsstat har bestemt det)

bør derfor generelt afskaffes for retsafgørelser i

civil- og handelsretlige sager, hvor den stadig for ofte er nødvendig for at

opnå fuldbyrdelse af retsafgørelser fra en anden medlemsstat.

På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision af Bru-

xelles I-forordningen (omarbejdning).

Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,

stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den almindeli-

ge beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rå-

det skal vedtage forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

24.-25. februar 2011.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 13.-14. december 2011 vil forelægge et udkast til retningslinjer

for de videre drøftelser om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse til

vedtagelse.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den

baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

I kraft af en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet er

Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bru-

xelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem

Danmark og de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grund-

lovens § 19 givet samtykke

til indgåelse af parallelaftalen, og aftalen tråd-

te i kraft den 1. juli 2007.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretages

ændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter

vedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre

indholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt el-

ler kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissi-

onen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne,

følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal betragtes som

opsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke længere vil gæl-

de mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning indeholder i store træk en videreførelse af de eksi-

sterende regler i Bruxelles I-forordningen.

Forslaget har dog til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse

af den praktiske anvendelse af Bruxelles I-forordningen har peget på. For-

slaget søger således at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers

frie bevægelighed i overensstemmelse med princippet om gensidig aner-

kendelse.

Jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelse af

eksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-

aftaler, voldgift, litispendens

(dvs. regler for behandling af retssager om

samme tvist anlagt ved flere retter)

og indbyrdes sammenhængende krav

samt anerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtræk

gennemgås nedenfor under punkt 2.2.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Eksekvatur

I medfør af

den gældende

Bruxelles I-forordnings artikel 38 kan en frem-

med retsafgørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret eksigibel i

den medlemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er afsagt i én

medlemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat, når den

kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det

(den

såkaldte eksekvaturprocedure).

Forslaget

til forordning

lægger op til at afskaffe eksekvaturproceduren

i al-

le civil- og handelsretlige sager

for derved at søge at opnå en egentlig fri

bevægelighed for disse retsafgørelser. Det medfører, at retsafgørelser af-

sagt i en medlemsstat fremover skal anerkendes i de øvrige medlemsstater,

uden at der kræves nogen særlig procedure.

Samtidig med, at eksekvaturproceduren afskaffes, indføres en række pro-

cessuelle garantier, der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en retfærdig ret-

tergang og hans ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47 i EU’s charter

om grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt omfang.

Efter forslaget kan anerkendelse af en retsafgørelse således afslås efter

anmodning fra en part i følgende tilfælde:



Såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende

retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, som anmodningen

rettes til.

Hvis sagsøgte ikke er blevet behørigt informeret om retssagen i

domsstaten (f.eks. manglende forkyndelse).

Såfremt afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere

er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme parter i en tvist, som har samme genstand og hviler på

samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nød-

vendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som

anmodningen rettes til.



Hvis retten i domsstaten har truffet afgørelse i forsikringssager el-

ler sager om forbrugeraftaler, individuelle arbejdsaftaler eller en

sag omfattet af enekompetence uden at have kompetence hertil i

medfør af forordningen.

De indsigelser, der kan påberåbes mod fuldbyrdelse af den udenlandske

retsafgørelse, svarer i store træk til dem, der nu kan påberåbes inden for

rammerne af

den nugældende eksekvaturprocedure.

2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Bruxelles I-forordningens kompetenceregler finder (med visse undtagel-

ser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I disse tilfælde

henviser forordningen til national ret (også kaldet ”residualkompetencen”).

For at forbedre adgangen til retsvæsenet, retssikkerheden og beskyttelsen

af unionsborgere og EU-virksomheder i tvister med tilknytning til tredje-

lande

lagde Kommissionen i sit oprindelige forslag

op til at

udvide kompe-

tencereglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfatte sagsøgte med

bopæl uden for EU (tredjelandssagsøgte). Efter Kommissionens forslag

skal Bruxelles I-forordningen udtømmende gøre op med, hvornår personer

fra tredjelande kunne sagsøges i en medlemsstat.

I arbejdsgruppen drøftes der imidlertid tre forskellige løsningsmuligheder

vedrørende tredjelandssagsøgte.

Den første mulighed er – ligesom i Kommissionens oprindelige forslag –

at udvide kompetencereglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfat-

te sagsøgte med bopæl uden for EU (tredjelandssagsøgte) og i forordnin-

gen udtømmende at opregne, hvornår personer fra tredjelande kan sags-

øges i en medlemsstat (totalharmoniseringsmuligheden).

Den anden mulighed er at udvide kompetencereglerne i Bruxelles I-

forordningen til også at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU (tredje-

landssagsøgte), men samtidig også lade medlemsstaternes nationale kom-

petenceregler finde anvendelse i det omfang de er mere vidtgående (dvs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stiller mindre strenge betingelser for adgang til retsvæsenet i deres natio-

nale ret) (minimumsharmoniseringsmuligheden).

Den tredje mulighed er at videreføre de nugældende regler (status quo-

muligheden).

Herudover indføres to yderligere værneting for retstvister, hvor sagsøgte

har bopæl eller hjemsted uden for EU.

Efter forslaget kan en person med bopæl eller hjemsted uden for EU såle-

des sagsøges på det sted, hvor løsøre, der tilhører den pågældende, befin-

der sig, når værdien heraf ikke

er ubetydelig

i forhold til kravets størrelse,

og tvisten har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor sagen an-

lægges.

Derudover vil retterne i en medlemsstat undtagelsesvis have kompetence,

hvis der ikke er noget andet værneting i medfør af forordningen, og rettens

behandling af sagen er nødvendig for at sikre en retfærdig rettergang eller

adgang til retlig prøvelse. Det er endvidere et krav, at retstvisten har til-

strækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor sagen anlægges (forum

necessitatis).

Der foreslås endvidere indført en litispendensregel for retstvister, der be-

handles ved retterne i EU og i et tredjeland. I medfør af

skal

en ret i en

medlemsstat således undtagelsesvis udsætte sagen, hvis 1)

det kan forven-

tes, at retten i tredjelandet inden for en rimelig frist vil afsige en retsafgø-

relse, der kan anerkendes og eventuelt fuldbyrdes i den pågældende med-

lemsstat, og 2) retten anser det for godtgjort, at det er nødvendigt at ud-

sætte sagen af hensyn til en ordnet retspleje.

2.2.3. Værnetingsaftaler

Bruxelles I-forordningen kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som ud-

gangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.

Forslaget lægger imidlertid op til at indføre en fortrinsret for den i værne-

tingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sin egen kompetence, uan-

set om sagen først er indbragt for denne ret. Alle andre retter skal udsætte

sagen, indtil den valgte ret har fastslået, at den har kompetence, eller – hvis

aftalen er ugyldig – erklæret sig inkompetent. På den måde svækkes inci-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tamentet til af taktiske grund at misbruge sagsanlæg med henblik på at un-

dergrave en gyldig værnetingsaftale.

Endvidere foreslås en harmoniseret lovvalgsregel om den materielle gyl-

dighed af værnetingsaftaler.

2.2.4. Forholdet mellem forordningsforslaget og voldgift

Voldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdet

for Bruxelles I-forordningen. Der lægges ikke med forslaget op til, at

voldgift fremover skal være omfattet af forordningens anvendelsesområde,

men forslaget indeholder en særlig regel om forholdet mellem voldgift og

retssager. Forslaget forsøger derved at fjerne risikoen for parallelle sager

og begrænse mulighederne for misbrug af retssager i et taktisk øjemed.

Efter forslaget skal en ret, når en tvist indbringes for den, og dens kompe-

tence bestrides på grund af en voldgiftsaftale, udsætte sagen, hvis tvisten

allerede er indbragt for en voldgiftsret eller en ret i den medlemsstat, hvor

voldgiften skal finde sted. En sag anses for at være anlagt ved en voldgifts-

ret, når en part har udpeget en voldgiftsmand, eller når en part har anmodet

om en institutions, myndigheds eller rets bistand til at nedsætte en vold-

giftsret.

2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidler

Det følger af litispendensreglen i

den gældende

Bruxelles I-forordning, at

hvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem de

samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret

end den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,

hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.

Med

forslaget indføres en tidsfrist, således at retten skal fastslå sin kompe-

tence inden seks måneder, medmindre dette er umuligt på grund af ekstra-

ordinære omstændigheder. Endvidere bestemmes det, at der skal ske ud-

veksling af oplysninger mellem de retter, som den samme sag er indbragt

for.

For så vidt angår søgsmål om indbyrdes sammenhængende krav, foreslås

det at afskaffe kravet om, at det i henhold til national ret skal være muligt

at forene sagerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis en ret i en medlemsstat har kompetence til at påkende sagens realitet,

tillægges retten i medfør af forslaget ligeledes kompetence til at iværksætte

de foreløbige, herunder sikrende retsmidler, som den pågældende stats ret

giver hjemmel til. Der kan f.eks. være tale om arrest og forbud, der i dansk

ret er reguleret i retsplejelovens kapitel 56 og 57.

Efter forslaget indføres endvidere en

mulighed

for retterne til at samarbej-

de, hvis sagen er under realitetsbehandling i en ret, og der indgives en be-

gæring til en ret i en anden medlemsstat om en foreløbig – herunder sik-

rende – foranstaltning.

I medfør af forslaget giver en retsafgørelse uden videre adgang til at an-

vende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold til loven i fuldbyr-

delsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevægelighed for de

foranstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompetence med hensyn

til sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder for fri bevægelighed for

foreløbige foranstaltninger, der træffes af en anden ret end den, der har

kompetence til at behandle sagens realitet.

2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

Forslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedre ad-

gangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af kompetencereg-

lerne.

Der foreslås i den forbindelse indført et værneting for tingslige rettigheder

(f.eks. en ejendomsret, brugsret eller panteret), således at retten på det sted,

hvor løsøret befinder sig, har kompetence til at behandle sagen.

Endvidere foreslås det, at arbejdstagerne skal have adgang til at anlægge

sag mod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet ef-

ter Bruxelles I-forordningens regler om sagsanlæg mod flere sagsøgte. Det

medfører, at flere arbejdsgivere kan sagsøges, hvis en arbejdsgiver har bo-

pæl i en medlemsstat, og der er flere arbejdsgivere, ved retten i den rets-

kreds, hvor en af arbejdsgiverne har bopæl. Det er herudover en betingelse,

at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og på-

kende dem samtidig for at undgå uforenelige retsafgørelser i tilfælde af, at

kravene blev påkendt hver for sig. Der er tale om forslag om genindførelse

af en regel, der tidligere fandtes i Bruxelles-konventionen fra 1968.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget indføres der desuden mulighed for at indgå værnetingsafta-

ler (dvs. aftaler om, hvilken ret der er kompetent) for tvister vedrørende

erhvervslejemål.

Endvidere foreslås der indført en pligt til i stævningen eller svarende do-

kument

at informere sagsøgte om retsvirkningerne af ikke at gøre indsigel-

se mod rettens kompetence, når den pågældende møder i retten.

Pligten

gælder alene, hvis sagsøgte er ”den svage part” i aftaleforholdet. I forsla-

get omfatter dette begreb en forsikringstager, den sikrede, den skadelidte

eller en begunstiget i henhold til en forsikringsaftale, en forbruger eller en

arbejdstager.

Forslaget til forordning fastsætter endelig en række tidsfrister, inden for

hvilke domstolene skal træffe afgørelse i sagerne, samt tidsfrister inden for

hvilke en afgørelse kan appelleres. Der fastsættes endvidere en underret-

ningspligt i tilfælde, hvor tidsfristerne ikke kan overholdes.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetente

myndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andre

bilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse af

forslaget.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragtning

nr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til en bestemt

ret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte indstævnes for

en ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighed kunne forudse

som muligt værneting. Det foreslås endvidere tilføjet, at dette navnlig er

vigtigt i tvister angående forpligtelser uden for kontrakt, der er opstået i

forbindelse med krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder,

herunder ærekrænkelser.

Gældende dansk ret

3.1. Bruxelles I-forordningen

3.1.1. Forordningens anvendelsesområde

Som beskrevet ovenfor under pkt. 1 er Bruxelles I-forordningen – i kraft af

parallelaftalen herom og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles

I-forordningen m.v. – en del af gældende dansk ret. Eventuelle ændringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindre Danmark

ønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i dansk

ret.

Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lov

om Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt i

medfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler om værneting i

stedet for retsplejelovens værnetingsregler.

Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterne

om, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værne-

ting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civi-

le sager. Forordningen har således væsentlig betydning for gennemførelse

af retssager på tværs af grænserne inden for EU.

Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, at

forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område uan-

set domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter således

privatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område. For-

ordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og administrative

anliggender og undtager også specifikt en række områder, herunder per-

son-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social sikring og

voldgift.

Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af forord-

ningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af 18. de-

cember 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligt-

forordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni 2011. Som følge af

retsforbeholdet finder underholdspligtforordningen ikke anvendelse i

Danmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-

forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset fra forordnin-

gens bestemmelser om samarbejde mellem centralmyndigheder og om

lovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennemfø-

relse af underholdspligtsforordningen.

3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetenceregler

Kapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstole der

er kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningens

kompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstats

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-

petenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart i

medlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler.

Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangs-

punkt, at kompetencen afgøres af de nationale værnetingsregler i den med-

lemsstat, hvor sagen er anlagt.

Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Det

afgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,

hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen

fastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske per-

soner.

De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4. Ho-

vedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).

Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.

Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en række

alternati-

kompetenceregler på særlige områder:

En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel

5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor den for-

pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernes

leveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.

Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt, er-

statning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filialer

og lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling af bjærge-

løn.

Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sager

med flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse med bru-

gen eller driften af et skib).

Artikel 8-21 indeholder særlige kompetencebestemmelser i forsikringssa-

ger, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler. Ud-

gangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren, den sikrede eller

den begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke skal tvinges til at

føre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om pågældende er sagsø-

ger eller sagsøgt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om enekompe-

tence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i visse sel-

skabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).

I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fast

ejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl -

afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.

Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-

aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence og skal

opfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i muligheden for at

indgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstagerforhold.

En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten uden

at bestride rettens kompetence (artikel 24).

Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,

retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne i

en anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).

Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om sa-

gens behandling:

Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i en

anden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten af egen

drift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl i

landet, ikke giver møde.

Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen af

sager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhæn-

gende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen indeholder

endvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornår

en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellem

de samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 30).

Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-

landenes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, da

nogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-

rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet for

forkyndelse for sagsøgte.

3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.

Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mens reg-

lerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52. »Retsafgørel-

ser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver afgørelse truffet

af en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller fuldbyrdelses-

ordre. Rettens beslutning om fastsættelse af sagsomkostninger er ligeledes

omfattet.

Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden vide-

re anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelseslandet

prøver den dømmende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, at

afgørelsen skal anerkendes, kan retten i anerkendelseslandet prøve, om der

foreligger grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan der-

imod ikke prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden med-

lemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten ved

en særlig procedure – den såkaldte eksekvaturprocedure. Eksekvaturpro-

ceduren er i første instans begrænset til en rent formel prøvelse, der ikke

omfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund til at nægte aner-

kendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.

Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende en

retsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen indebæ-

rer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at retsafgø-

relsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag om sam-

me spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.

Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efter en

eksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skal aner-

kendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserende sag, er

denne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse, hvis

det har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.

Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke tilfæl-

de retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet med-

lemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intet til-

fælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsen

åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, hvor den gøres gældende.

Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-

blevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-

mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,

selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.

Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig med

andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge af

forordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne fore-

komme i praksis.

Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompeten-

ceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat, eller hvis

retsafgørelsen strider mod forordningens regler om enekompetence. Det er

i øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider mod

forordningens kompetenceregler.

Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmel til

under visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige

krav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af en uagtsom lov-

overtrædelse.

Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret genop-

taget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse, udsætte sa-

gen, jf. forordningens artikel 37.

Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Af ar-

tikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-

gørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørelsen

efter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter en særlig

procedure, den såkaldte eksekvaturprocedure.

En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over

for den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten.

For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent myndig-

hed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige kompetence,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes overfor, afgøres af den

forpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningens artikel 39).

Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunkt

overladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dog vis-

se bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår således, at

anmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og en attest ud-

færdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf. formularen i bilag

V til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at retsafgørelsen kan fuldbyr-

des i domsstaten.

I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formelle be-

tingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylder de

nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed, og

om en anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordningens

artikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætte indsi-

gelser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formelle be-

tingelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsen medde-

les den, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis anmodningen

imødekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.

Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund som

nævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod grund-

læggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen mv.

var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med en

appel.

Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf. forordnin-

gens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten appelinstans,

jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.

Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremt af-

gørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,

hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimod er

der ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis retten fastslår,

at retsafgørelsen ikke er eksigibel.

I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsætte

deres bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandles ef-

ter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at erklære

en afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund som nævnt i

artikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen, så-

fremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret genoptaget,

eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere betinge

fuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.

Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstansens

afgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarks ved-

kommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne indbringes

for Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. parallelafta-

lens artikel 2, stk. 2, litra i.

Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjemmel

til at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidler er det

eneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kan appel-

leres eller er under appel.

Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel

48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan pålæg-

ges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at pågæl-

dende er udlænding (artikel 51).

Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkost-

ninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang under ekse-

kvatursagen (artikel 50).

Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi i for-

bindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel 52).

Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de natio-

nale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommende vil

sige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.

3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

Forordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser om offi-

cielt bekræftede dokumenter og retsforlig.

Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter forordnin-

gens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der skal for-

stås ved »officielt bekræftet dokument«, men der sigtes bl.a. til en ordning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfte et privat

dokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.

Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæres ek-

sigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder for offi-

cielt bekræftede dokumenter.

Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et offi-

cielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremt fuld-

byrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i fuldbyr-

delseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efter deres ind-

hold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.

3.1.5. Øvrige spørgsmål

Forordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige bestem-

melser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre juridiske

personers hjemsted.

Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII. Forord-

ningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter eller na-

tionale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder regulerer

retternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,

jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68 erstatter for-

ordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.

Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og 70).

For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. oktober

1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendel-

se og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nordiske doms-

konvention).

Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører konven-

tioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder fast-

sætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser.

Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttende

bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Lugano-konventionen

I 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater

(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen om ret-

ternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,

herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater, Schweiz,

Norge og Island tilsluttet sig konventionen.

Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelles

konvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af rets-

afgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfatte stater

uden for EU.

I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-

forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, der

gælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-medlemsstaterne

og de øvrige kontraherende stater i Lugano-konventionen, blev der indledt

forhandlinger om en ny konvention, der skulle opdatere den eksisterende

Lugano-konvention. Den nye Lugano-konvention blev undertegnet den 30.

oktober 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2010.

Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiske med

Bruxelles I-forordningens regler.

3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en kontra-

herende stat i Lugano-konventionen

I dansk ret er spørgsmålet om, hvorvidt personer og virksomheder mv., der

ikke har bopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat i Luga-

no-konventionen, kan sagsøges ved domstole her i landet, reguleret i rets-

plejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.

Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler an-

lægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer m.v., såfremt fremsæt-

telsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud for afta-

lens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispositioner,

der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan der endvidere

anlægges sag ved de retter, som efter de almindelige værnetingsregler har

kompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§ 237), filialværnetinget

(§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241), opfyldelsesværnetinget (§ 242),

retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et aftalt værneting (§ 245). En per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

son, der ikke har bopæl i EU eller en kontraherende stat i Lugano-

konventionen, kan endvidere i sager, der vedrører formueretsforhold,

sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig i retskredsen ved

stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan både fysiske og juri-

diske personer sagsøges ved retten på det sted her i landet, hvor de ved sa-

gens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig (§ 246,

stk. 3).

3.4. Voldgift

I dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,

som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af

24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.

Den danske voldgiftslov er udformet med udgangspunkt i UNCITRALs

Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985. Loven er endvidere

udformet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til

New York-konventionen fra 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af

udenlandske voldgiftskendelser.

Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister, der

efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand afvises

fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen

af andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således kun efter

påstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene som ud-

gangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der

omfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder for, at

domstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i Danmark,

uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.

Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledt

voldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører un-

der voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten efter

sin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.

Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten under

denne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der om-

fatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldig

voldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er an-

lagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som om-

fatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises, hvis

sagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke, hvis

voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.

Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af § 8,

stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår spørgs-

målet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, kun

kan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Dom-

stolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den samme tvist,

der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.

Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,

kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftsken-

delse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.

Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte foreløbi-

ge retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes afta-

le skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold, at en tvist skal

afgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, at domstole-

ne iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse efter retsple-

jelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssagen er indledt

eller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan en part således få

foretaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevissikring efter rets-

plejelovens regler herom, når retsplejelovens betingelser for at få foretaget

disse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere få gennemført tvangs-

fuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, når betingelserne efter

retsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvad enten der er tale om

udlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, overtagelse til

brugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbar fogedforretning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelse

med parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-

le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-

gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-

delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.

Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes gennemførelsen af forsla-

get at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en gennemførelse i gi-

vet fald bl.a. vil kunne kræve ændringer i lov nr. 1536 af 20. december om

Bruxelles I-forordningen m.v.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser

af betydning.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Pro-

cesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Advokater, Ad-

vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk

Forening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut,

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneske-

rettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet

(Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk In-

stitut), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkre-

ditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk

Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri,

Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske

Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,

Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsor-

ganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

funktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet,

Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans og

Leasing, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation,

og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Sø- og

Handelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-

sen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Advokatrådet,

Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, In-

stitut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Syddansk Universitet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,

DI-Organisation for erhvervslivet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk arbejdsgiver-

forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Ejen-

domsforeningen Danmark og Dansk Revisorforening.

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Procesbevillingsnæv-

net, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Voldgiftsnæv-

net for bygge- og anlægsvirksomhed, Danske Regioner, Syddansk Uni-

versitet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Real-

kreditrådet, DI-Organisation for erhvervslivet, Lægemiddelindustrifor-

eningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Fagligt Fælles Forbund og Danmarks Revisorforening

har ingen be-

mærkninger til forslaget, mens

Advokatrådet

Ejendomsforeningen

Danmark

generelt er positive over for forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

er overordnet set positive over for for-

slaget, men finder, at der er en række punkter – særligt vedrørende injurie-

turisme – som må søges afklaret under forhandlingerne.

Landsorganisationen i Danmark

oplever problemer med fuldbyrdelse af

retsafgørelser i udlandet og finder ikke, at forslaget effektivt afhjælper dis-

se problemer.

Domstolsstyrelsen

finder, at ændringerne af forordningen, herunder sær-

ligt afskaffelse af eksekvatur og udvidelse af anvendelsesområdet til også

at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, vil kunne medføre en merbe-

lastning for domstolene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2. Eksekvatur

Landsorganisationen i Danmark

Danmarks Rederiforening

er positi-

ve over for, at eksekvaturproceduren bortfalder, således at administrative

byrder ved fuldbyrdelse af retsafgørelser minimeres.

Advokatrådet

støtter

ligeledes afskaffelsen af eksekvatur under forudsætning af, at der opret-

holdes visse minimumsgarantier for den domfældte. Kontrollen med disse

minimumsgarantier bør efter Advokatrådets opfattelse som hovedregel

ligge hos domstolene i fuldbyrdelsesstaten.

Advokatrådet

Institut for Menneskerettigheder

finder ikke, at såkaldt

materiel ordre public bør afskaffes. Begge finder således, at der også

fremover bør være adgang til en særskilt prøvelse for domfældte ved dom-

stolene i fuldbyrdelsesstaten, hvis en tvangsfuldbyrdelse vil være i åbenbar

strid med fuldbyrdelsesstatens grundlæggende retsprincipper.

Advokatrådet

anfører endvidere, at den nuværende afslagsgrund i Bru-

xelles I-forordningens artikel 35, stk. 1, bør bibeholdes. Efter bestemmel-

sen skal domstolene i fuldbyrdelsesstaten i forsikringssager, forbrugersa-

ger og sager undergivet enekompetence efter Bruxelles I-forordningens ar-

tikel 22 efterprøve, om domsstaten har anvendt værnetingsgrundlag rig-

tigt.

5.3. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Danmarks Rederiforening

støtter, at forordningens anvendelsesområde

udvides til også at omfatte personer med bopæl uden for EU. Foreningen

anfører, at indførelsen af forum necessitatis-værnetinget i forslagets arti-

kel 26 vil skabe uklarhed og risiko for misbrug.

Advokatrådet

bemærker, at udvidelsen af anvendelsesområdet til også at

omfatte personer med bopæl uden for EU i første omgang er et politisk

spørgsmål. Advokatrådet finder, at en udvidelse af anvendelsesområdet vil

kunne føre til en større forudsigelighed for udenlandske og europæiske

parter, men at reglerne bør udformes med forsigtighed, da brugen af ek-

sorbitante værneting generelt set bør minimeres. Advokatrådet støtter den

foreslåede parallelle anvendelse af Bruxelles I-forordningens værnetings-

regler. Advokatrådet anfører endvidere, at forum necessitatis (dvs. at en

sag kan behandles, selvom ingen medlemsstats domstole er kompetente,

hvis det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang) og en regel om

forholdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet er hensigtsmæssige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og nødvendige. Advokatrådet finder, at det foreslåede godsværneting i for-

slagets artikel 25 bør begrænses således, at godsets værdi bør svare til el-

ler være højere end sagsøgerens krav, ligesom kravet om anden tilknytning

i EU bør udskiftes med et krav om, at sagsøger skal have bopæl i EU, så

godsværnetinget ikke kan anvendes af parter med bopæl uden for EU. Ad-

vokatrådet finder endvidere, at gods bør omfatte fast ejendom.

5.4. Værnetingsaftaler

Advokatrådet, Landsorganisationen i Danmark og Danmarks Rederifor-

ening

er positive over for en styrkelse af bestemmelsen om værne-

tingsaftaler, således at der indføres en regel om enekompetence i sager om

gyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for domstolen eller

domstolene i det land, som efter aftalen har enekompetence.

Advokatrådet

støtter endvidere idéen om en lovvalgsregel for såkaldt ma-

teriel gyldighed af værnetingsaftaler, men finder, at den foreslåede regel i

artikel 23, stk. 1, er en bevarelse af status quo. Advokatrådet foreslår i

stedet to alternative lovvalgsregler. Den første mulighed er en lovvalgsre-

gel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det land, hvis

domstole har kompetence efter værnetingsaftalen eller, hvis parterne har

aftalt lovvalget, loven i det aftalte land. Den anden mulighed er en lov-

valgsregel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det

land, hvis domstole har kompetence efter værnetingsaftalen, eller i kon-

traktforhold den lov, som kontrakten er underlagt.

Endelig finder Advokatrådet, at forslagets artikel 24, stk. 2, hvorefter

stævningen i forsikringssager, forbrugersager og sager om individuelle

arbejdsaftaler skal indeholde oplysninger til den sagsøgte om dennes ret

til at bestride rettens kompetence og om retsvirkningerne ved at give møde,

bør udvides til at gælde alle sager, hvor sagsøgte er selvmøder.

5.5. Forholdet mellem forordningen og voldgift

Voldgiftsinstituttet

støtter, at voldgift generelt ikke omfattes af forordnin-

gens anvendelsesområde, da det vil kunne føre til retsusikkerhed, så virk-

somheder i EU presses til at acceptere aftaler om voldgiftsretter med

hjemsted uden for EU.

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om forholdet til voldgift funge-

rer tilfredsstillende, hvorfor der ikke er behov for ændringer på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Voldgiftsinstituttet og Danmarks Rederiforening

støtter forslagets artikel

29, stk. 4, hvorefter domstolene i en medlemsstat efter påstand skal aner-

kende en voldgiftsrets eller domstols afgørelse om voldgiftsrettens kompe-

tence afsagt i den anden medlemsstat, som udgør voldgiftsrettens hjem-

sted. Danmarks Rederiforening ønsker dog præciseret, at bestemmelsen

ikke medfører, at der skabes EU-kompetence vedrørende voldgift.

Voldgiftsinstituttet

finder, at fastlæggelsen af en definition af voldgiftsret-

tens hjemsted bør overlades til national ret eller alternativt bør tilpasses

UNCITRALs Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985.

Endelig støtter Voldgiftsinstituttet artikel, at der gives parterne i verseren-

de voldgiftssager ved voldgiftsretter med hjemsted i en medlemsstat mulig-

hed for at anmode om foreløbige retsmidler ved domstole i andre med-

lemsstater.

5.6. Litispendens og foreløbige retsmidler

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om litis pendens og indbyrdes

sammenhængende krav fungerer tilfredsstillende, og det skønnes derfor ik-

ke formålstjenstligt at indføre en tidsfrist, hvorimod

Landsorganisationen

i Danmark

støtter indførelsen af en 6 måneders frist for den enkelte ret til

at fastslå sin kompetence.

Efter Advokatrådets opfattelse fungerer de gældende regler om foreløbige

retsmidler tilfredsstillende, og der er derfor ikke et væsentligt behov for

større ændringer.

Landsorganisationen i Danmark

bemærker, at forsla-

get vil indskrænke anvendelsesområdet for arrest, hvilket organisationen

er imod.

5.7. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

Landsorganisationen i Danmark

støtter, at arbejdstagere får adgang til

at anlægge sag mod flere arbejdsgivere inden for beskæftigelsesområdet,

når kravene er snævert forbundne.

Advokatrådet

bemærker, at forslagets artikel 27 om domstolens pligt til at

afvise sagen, hvis den ikke har kompetence forekommer vidtgående og i

stedet bør udformes, så pligten alene gælder udeblivelsessager, sager om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsikring, forbrugeraftaler eller individuelle arbejdsaftaler, stiltiende

værnetingsaftaler samt sager om enekompetence.

Danmarks Rederiforening

finder, at forslagets artikel 85 om arbejdstage-

res og arbejdsgiveres ret til at tage kollektive skridt bør slettes.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at problemerne med den

gældende eksekvaturprocedure, ineffektive værnetingsaftaler og forholdet

mellem voldgift og forordningen skyldes reglerne i gældende EU-ret og

derfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er endvidere

nødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerne angående

sagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabe lige vilkår for

virksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre, at de rettighe-

der, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan håndhæves. Dette kan

ikke gennemføres af medlemsstaterne alene.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-

nens betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedta-

gelsen og anvendelsen af forordningen.

Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget. Der vil dog

være en række punkter, som må søges afklaret nærmere under forhandlin-

gerne.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været behandlet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen er forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets for-

ordning om en fælles europæisk købelov

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 0284 endelig

Resumé

Forslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes,

at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december

2011 vil være en orienterende drøftelse af forslaget til forordning om en

fælles europæisk købelov. Ifølge forslaget vil den fælles europæiske købe-

ret på frivilligt grundlag kunne anvendes af kontraktparter som et alterna-

tiv til de enkelte medlemslandes køberetlige regler. Forslaget indeholder

bl.a. regler om fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes

pligter og rettigheder ved aftaler om køb af varer mv. Det er regeringens

helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. For Danmark er

det helt centralt, at en række tvivlsspørgsmål om forslagets indhold og

rækkevidde bliver afklaret, og en nærmere stillingtagen til forslaget må af-

vente denne afklaring.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),

hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-

ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-

me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, som

lovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-

ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-

nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analyse

med henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværkets

arbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fælles

referenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of European

Private Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR)).

det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet),

som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en fælles referenceramme og til at undersøge behovet for eventuelle yder-

ligere tiltag på dette område nærmere.

Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,

der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-

leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, og

som samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.

Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høring

den 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionen

ser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt in-

strument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)

offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskas-

se” for lovgivende myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om euro-

pæisk aftaleret, 4) en forordning om indførelse af en frivillig europæisk af-

taleret, 5) et direktiv om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførel-

se af europæisk aftaleret og 7) en forordning om indførelse af europæisk

civillov.

Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigt

EU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-

kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftaler

og aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-

taleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes for-

pligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning og rentebetaling mv.

samt regler om forældelse.

Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-

pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov. Forslaget

bygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-

les europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes af kon-

traktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og købe-

retlige regler.

Indhold

Forslaget er fremsat med henvisning til TEUF artikel 114, hvorefter der

kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæisk

købelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-

geren inden indgåelsen af en aftale om at anvende den fælles europæiske

købelov).

I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.

2.1. Forordningen

Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-

råde.

Ifølge forslaget er det overordnede formål med forordningen således at

forbedre betingelserne for det indre markeds etablering og funktion ved at

fastsætte fælles aftaleretlige regler.

Den fælles europæiske køberet kan ifølge forslaget anvendes på grænse-

overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-

hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser,

når aftaleparter-

ne er enige herom.

Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler der indehol-

der andre elementer end køb af varer, levering af digitalt indhold og leve-

ring af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler er derimod

undtaget fra forordningens anvendelsesområde.

Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en af-

tale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvoraf

mindst et landene er en medlemsstat. En aftale mellem en erhvervsdriven-

de og en forbruger anses for at være grænseoverskridende, hvis forbruge-

rens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen er

beliggende

et andet land end den adresse, hvor den erhvervsdrivende

har sædvanligt

opholdssted,

og mindst et af disse lande er en medlemsstat.

Selskaber, for-

eninger og andre juridiske personer har efter forslaget sædvanligt op-

holdssted der, hvor de har deres hovedkvarter. En erhvervsdrivende, der

er en fysisk person, har sædvanligt opholdssted, der hvor den pågældende

har sin hovedvirksomhed.

Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis sælge-

ren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er erhvervsdrivende, kan

den fælles europæiske købelov dog kun anvendes, hvis mindst én af par-

terne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en lille eller mellemstor

virksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger færre end 250 perso-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner euro eller en årlig

balance på højest 43 millioner euro.

Anvendelsen af den fælles europæiske køberet er frivillig og forudsætter,

at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale om

anvendelse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis forbruge-

rens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra selve

aftalen om kontraktindgåelse.

Endvidere er det en betingelse for aftalens

gyldighed, at den erhvervsdrivende giver forbrugeren en standardmedde-

lelse, der beskriver forbrugerens rettigheder i henhold til den fælles euro-

pæiske købelov. Den erhvervsdrivendes manglende indhentelse af samtyk-

ke eller udlevering af standardmeddelelsen skal kunne sanktioneres.

Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelov, vil reg-

lerne i forordningen udtømmende gøre op med de spørgsmål, som er regu-

leret af forordningen, og det vil således ikke være muligt for parterne at

anvende andre nationale regler.

Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse af

aftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles europæ-

iske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale civilretlige

regler fortsat finde anvendelse i den henseende.

Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske

købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellem

erhvervsdrivende og

indenlandske

forbrugeraftaler. Medlemslandene har

endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske køberet skal

kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende,

men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov

2.3.1. Almindelige principper og anvendelse

Forslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunder

princippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderlig

forretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippet

om aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme ind-

holdet heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til hinder

herfor. Det fastslås også, at der som udgangspunkt ikke gælder formkrav

for aftalers indgåelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige aftale-

retlige begreber. Det fastslås således bl.a., hvad der skal forstås ved f.eks.

standardvilkår, aftaler med blandende formål og ensidige erklæringer.

Der er endvidere fastsat generelle regler om, hvordan en aftale bringes til

ophør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan frister beregnes.

2.3.2. Aftaleindgåelse

2.3.2.1. Oplysningskrav

Forslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendes

oplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler og

aftaler mellem erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række cen-

trale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliver

bundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens væsent-

ligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, aftalevil-

kårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til f.eks.

fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter dagligdags

transaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for aftalens indgå-

else.

Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidige

fysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningssted

gælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal således

forud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere oplys-

ninger om bl.a. fortrydelsesret, herunder betingelser, tidsfrister og proce-

duren for at gøre denne ret gældende.

Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted er

dog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftaler

om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens

løbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-

vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.

Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysningerne på en klar og

forståelig måde. Der stilles endvidere krav om, at oplysningerne i fjern-

salgsaftaler gives på en måde, der er passende under hensyn til den an-

vendte fjernkommunikationsteknik, og at oplysningerne ved aftaler indgået

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uden for fast forretningssted udleveres på papir, eller hvis forbrugeren

samtykker heri, i form af et andet varigt medium.

Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved af-

taler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler. Ved aftaler

indgået uden for fast forretningssted har den erhvervsdrivende således

bl.a. pligt at give forbrugeren en kopi af den underskrevne aftale eller be-

kræftelsen af aftalen på papir, eller hvis forbrugeren samtykker heri, på et

andet varigt medium. Ved fjernsalgsaftaler stilles der bl.a. krav om, at den

erhvervsdrivende ved telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik

på aftaleindgåelse opgiver sit navn og telefonopkaldets kommercielle sigte

ved begyndelsen af samtalen. En fjernsalgsaftale, der indgås telefonisk, er

kun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet tilbuddet og sendt sit skrift-

lige samtykke til aftaleindgåelse.

I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de nød-

vendige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren

fravige bestemmelserne om oplysningspligt.

Med hensyn til den erhvervsdrivendes pligt til forud for indgåelse af en af-

tale med en anden erhvervsdrivende fremgår det af forslaget, at den er-

hvervsdrivende, der skal levere en vare eller ydelse, har pligt til på pas-

sende måde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds eller

den tilknyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som den pågældende

har eller burde have, og som det ville være i strid med hæderlig forret-

ningsskik og redelig handlemåde ikke at give den anden part.

Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, er parten ansvarlig for tab,

som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdrivende

ikke har opfyldt kravene til oplysning om yderligere omkostninger eller

andre udgifter, eller om omkostningerne ved tilbagelevering af varerne, er

forbrugeren ikke forpligtet til at betale disse yderligere omkostninger eller

andre udgifter.

2.3.2.2. Tilbud og accept

Forslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindende

aftale (tilbud og accept).

Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når hen-

sigten med forslaget er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget har et indhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan fore-

ligge en aftale. Et tilbud kan fremsættes over for en eller flere personer. Et

forslag, der fremsættes over for en ubestemt kreds, kan dog ikke anses som

et tilbud, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

Et tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til tilbudsmod-

tageren. Tilbuddet kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen når frem til

modtageren af tilbuddet, inden denne har accepteret tilbuddet, eller – i til-

fælde af stiltiende accept – inden aftalen er indgået. Tilbuddet kan dog ik-

ke tilbagekaldes, hvis det er gjort uigenkaldeligt, hvis der er angivet en be-

stemt frist for accept af tilbuddet, eller hvis det af andre grunde var rime-

ligt, at modtageren af tilbuddet med rette antog, at det var uigenkaldeligt

og handlede i tillid hertil.

Når et afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren, bortfalder tilbud-

det.

Om accept af tilbud fremgår det af forslaget, at enhver form for erklæring

eller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, der udtrykker enighed i tilbud-

det, anses som en accept. Det anføres udtrykkeligt, at tavshed eller passivi-

tet ikke i sig selv kan anses for accept af tilbud.

Accepterer tilbudsmodtageren tilbuddet, er aftalen indgået, når accepten

kommer frem til tilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis ac-

cepten kommer frem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist, der

er fastsat i tilbuddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får ac-

cepten virkning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en rimelig

frist efter fremsættelsen af tilbuddet.

Hvis en accept kommer for sent frem, får accepten dog virkning som ac-

cept af tilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler til-

budsmodtageren, at tilbudsgiveren anser det for en gyldig accept. Frem-

går det af et brev eller en anden meddelelse, der indeholder en forsinket

accept af tilbuddet, at brevet eller meddelelsen er blevet sendt under så-

danne omstændigheder, at brevet eller meddelelsen var kommet frem til

tilbudsgiveren i rette tid, hvis forsendelsen var forløbet på sædvanlig vis,

har den forsinkede accept virkning som en accept. Det gælder dog ikke,

hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler tilbudsmodtageren, at

acceptfristen er udløbet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et svar til tilbudsmodtageren, der fastsætter eller forudsætter yderligere

eller ændrede aftalevilkår, som væsentligt ændrer vilkårene i tilbuddet,

anses for et afslag i forbindelse med et nyt tilbud.

2.3.2.3. Fortrydelsesret

Der er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjern-

salgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted mellem er-

hvervsdrivende og forbrugere.

Forbrugeren har ifølge forslaget således som udgangspunkt en ret til uden

angivelse af nogen grund at fortryde en fjernsalgsaftale eller en aftale

indgået uden for fast forretningssted. For aftaler indgået uden for fast for-

retningssted er det dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til af-

talen overstiger et beløb svarende til 50 euro på tidspunktet for aftalens

indgåelse.

Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for

fast forretningssted, er en række aftaletyper ifølge forslaget undtaget fra

fortrydelsesret. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer,

drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftaler

om levering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter forbru-

gerens specifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter levering

på grund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med andre varer.

Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunkt

fra tidspunktet for varens levering. Har den erhvervsdrivende forud for af-

talen ikke givet forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten, udløber fri-

sten dog først 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller

14 dage efter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugeren

oplysning om fortrydelsesretten, hvis oplysningerne gives inden 1 år efter

udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist.

Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal ved-

kommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens ud-

løb. Forbrugeren kan i den forbindelse benytte sig af den standardformu-

lar, der fremgår af appendiks 2 til forslaget, eller en utvetydig erklæring

om, at fortrydelsesretten benyttes. Meddelelsen er rettidig, hvis den sendes

inden fortrydelsesfristens udløb. Forbrugeren har bevisbyrden for, at den

pågældende har benyttet sin fortrydelsesret inden fortrydelsesfristens ud-

løb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsvirkningen af, at en aftale fortrydes, er, at den erhvervsdrivendes og

forbrugerens forpligtelser ophører. Er der tale om en situation, hvor for-

brugeren har afgivet tilbud, ophører forpligtelsen til at indgå aftalen.

For den erhvervsdrivende indebærer forbrugerens benyttelse af fortrydel-

sesretten visse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således forpligtet til

at refundere ethvert beløb, herunder eventuelle leveringsomkostninger,

som den erhvervsdrivende har modtaget fra forbrugeren. Beløbet skal til-

bagebetales til forbrugeren uden unødigt ophold og senest 14 dage efter

den dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra for-

brugeren om, at fortrydelsesretten gøres gældende.

Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdri-

vende, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente

varen, berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt,

hvor den erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller

– hvis dette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbruge-

ren har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.

Benyttelse af fortrydelsesretten indebærer endvidere visse forpligtelser for

forbrugeren. Forbrugeren skal således returnere varerne til den erhvervs-

drivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdrivende. Medmin-

dre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhente varen, skal dette ske senest

14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet den erhvervsdrivende

meddelelse om, at aftalen fortrydes. Returneringen af varen anses for ret-

tidig, hvis varen tilbageleveres inden fristens udløb. Forbrugeren bærer

som udgangspunkt de direkte omkostninger ved tilbagelevering af varen.

Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne om

fortrydelsesret.

2.3.2.4. Ugyldighed

Forslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.

Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og udnyt-

telse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet af en

aftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, som

ønsker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikke

ønsker at være bundet af aftalen som følge af en af de nævnte ugyldig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsgrunde, skal parten således give meddelelse herom til den anden part.

En sådan meddelelse skal gives inden for 6 måneder, hvis parten påberå-

ber sig en vildfarelse, og inden for 1 år, hvis parten påberåber sig svig,

trusler eller udnyttelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den part, der

ikke ønsker at være bundet af aftalen, bliver bekendt med de relevante om-

stændigheder eller bliver i stand til at handle frit.

Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at være

blevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være blevet

i stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være bun-

det af aftalen.

Med hensyn til retsvirkningerne af ugyldighed følger det af forslaget, at en

aftale, som en part kan afgive meddelelse om ikke at være bundet af, er

gyldig, indtil en sådan meddelelse afgives. Når meddelelsen er afgivet, er

aftalen ugyldig med tilbagevirkende kraft.

En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af en

aftale som følge af ugyldighed, eller som inden fristens udløb eller inden

godkendelse af aftalen havde ret hertil, har ret til erstatning for tab som

følge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydning for retten til erstat-

ning, om parten har givet meddelelse om ikke at være bundet af aftalen.

Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,

trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade for

forbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelse

skal fraviges eller begrænses.

Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i den

fælles europæiske købelov, reguleres af de allerede gældende nationale

bestemmelser. Det drejer sig bl.a. om aftalers ugyldighed som følge af

manglende retsevne eller ulovlig eller amoralsk handlemåde.

2.3.3. Aftalens indhold

2.3.3.1. Fortolkning og udfyldning

Forslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalens

indhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal for-

tolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder også,

selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af de

udtryk, der er anvendt i aftalen.

Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningen

af en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a. om-

stændighederne ved aftaleindgåelse, parternes adfærd, sædvaner, tidligere

praksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig forretnings-

skik og redelig handlemåde.

Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det fast-

slås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet,

har forrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellem

en erhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til for-

del for forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individuelt

forhandlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.

Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs. reg-

ler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – når

aftalen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.

I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet af

sædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhver

praksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endvidere

bundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse for

almindeligt gældende.

Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller i

den fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalens

art og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig forret-

ningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.

Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af den

erhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne ind-

gå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved af-

talens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller af

andre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikke

kunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at ind-

gå aftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at aftaledo-

kumentet indeholder samtlige aftalevilkår (en fuldstændighedsklausul),

indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som ikke er indeholdt i doku-

mentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt i aftalen, er en fuld-

stændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes tidligere erklærin-

ger kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I forbrugeraftaler er forbru-

geren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.

2.3.3.2. Urimelige aftalevilkår

Forslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har været

individuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse mel-

lem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellem

erhvervsdrivende.

I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.

En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår er

affattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.

Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,

hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig hand-

lemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og for-

pligtelser til skade for forbrugeren. Ved vurderingen heraf lægges der

vægt på, om den erhvervsdrivende har opfyldt sin generelle pligt til åben-

hed, hvad der skal ydes i henhold til aftalen, omstændighederne ved aftale-

indgåelsen, de øvrige aftalevilkår og vilkårene i andre aftaler, som aftalen

afhænger af.

Herefter opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-

vende og en forbruger altid er urimelige. Det drejer sig bl.a. om vilkår,

der udelukker eller begrænser den erhvervsdrivendes ansvar for tab eller

skade, der forvoldes forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det drejer sig

endvidere om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens ret til at

anlægge sag eller anvende andre retsmidler, herunder ved at kræve at for-

brugeren kun skal kunne indbringe tvister i henhold til en voldgiftsord-

ning. Det gælder dog ikke, hvis en sådan ordning er fastslået ved lov, der

finder anvendelse mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Endvidere opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-

vende og en forbruger, formodes at være urimelige. Det drejer sig bl.a. om

vilkår, der begrænser det bevismateriale, som forbrugeren har adgang til,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller pålægger forbrugeren bevisbyrden, selvom denne i henhold til lov

påhviler den erhvervsdrivende. Det drejer sig endvidere om vilkår, der

udelukker eller begrænser forbrugerens beføjelser over for den erhvervs-

drivende eller forbrugerens indsigelser mod den erhvervsdrivendes krav.

I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har væ-

ret individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig for-

retningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god handels-

praksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal ydes i

henhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de øvrige

aftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.

Parterne kan ikke aftale, at forslagets bestemmelser om urimelige aftale-

vilkår ikke finder anvendelse.

2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftaler

og aftaler om levering af digitalt indhold

2.3.4.1. Sælgers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb af

varer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgers

pligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.

I forhold til sælgers pligt til rettidig levering er der i forslaget fastsat

nærmere regler om leveringsstedet, leveringsmåden og leveringstiden.

Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedet

sælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor købs-

aftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere fragt-

førere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører. Hvis der

imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for

fast forretningssted mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er leve-

ringsstedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtaget sig

at sørge for transporten.

Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligt

til at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller –

i tilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varen

til første fragtfører. Hvis der imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller

en aftale indgået uden for fast forretningssted mellem en erhvervsdrivende

og en forbruger, skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De nævnte

bestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis andet ikke er

aftalt.

Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal levere

varen uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden ik-

ke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den erhvervsdri-

vende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale indhold

senest 30 dage efter aftalens indgåelse.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for at

salgsgenstanden er i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).

For at være kontraktmæssig skal varen eller det digitale indhold således

være af den mængde og kvalitet, der er fastsat i aftalen, være emballeret

eller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen, og leveres med eventuelt

tilbehør, installationsvejledning eller andre instrukser, som skal medfølge

aftalen.

Herudover er der fastsat en række yderligere betingelser for varens eller

det digitale indholds kontraktmæssighed, som parterne kan fravige ved af-

tale, medmindre der er tale om en forbrugeraftale. Det drejer sig bl.a. om

krav om, at varen eller det digitale indhold skal være egnet til de særlige

formål, som køberen har gjort sælgeren bekendt med, og have den kvalitet,

der svarer til en vareprøve eller model, som sælgeren har forelagt købe-

ren.

Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoens

overgang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages en

mangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for risiko-

ens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoens

overgang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale

indholds art eller manglens art.

2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i tilfæl-

de af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers afhjælp-

ningsret og købers undersøgelsespligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve opfyl-

delse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve afslag i

prisen og kræve erstatning. Hvis køber er erhvervsdrivende, kan køberen

dog alene tilbageholde sin egen ydelse, hvis sælgeren foretager afhjælp-

ning. Køberens ret til at påberåbe sig misligholdelsen er desuden betinget

af, at køberen har iagttaget sin pligt til at undersøge varen og givet med-

delelse i overensstemmelse med forslagets bestemmelser herom. Hvis kø-

beren derimod er forbruger, er sælgers afhjælpning uden betydning for

købers misligholdelsesbeføjelser, og reglerne om undersøgelsespligt og

meddelelse finder ikke anvendelse.

En sælger, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som har

fået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld, kan tilbyde omlevering,

hvis det kan ske inden for leveringsfristen. Herudover kan en sælger, der

har tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld, uden unødigt ophold efter at fået

meddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for egen regning. Kø-

beren kan kun afslå tilbud om afhjælpning, hvis afhjælpning ikke kan ske

straks eller uden væsentlig ulempe for køberen, hvis køberen har grund til

at antage, at vedkommende ikke kan stole på sælgerens opfyldelse for

fremtiden, eller hvis forsinkelsen vil udgøre en væsentlig ulempe.

Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsen

vederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådan

afhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dog

ikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre sælge-

ren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde aftalen

samtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at tilbageholde sin

ydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkt

en betingelse, at misligholdelsen er væsentlig. Hvis misligholdelsen består

i en mangel ved salgsgenstanden, og hvis der er tale om en forbrugerafta-

le, kan forbrugeren dog hæve købet, medmindre manglen er uvæsentlig.

Herudover kan køberen hæve aftalen i tilfælde af forsinket levering, der

ikke i sig selv er væsentlig, hvis køberen giver sælgeren en yderligere ri-

melig frist for opfyldelse, og sælgeren ikke opfylder inden for denne frist.

En frist anses for rimelig, hvis sælgeren ikke gør indsigelse uden unødigt

ophold. Endvidere kan køberen hæve købet, inden der skal ske opfyldelse,

hvis sælgeren har erklæret, eller det på anden måde står klart, at der vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske misligholdelse, og misligholdelsen ville være tilstrækkelig til at bringe

aftalen til ophør.

Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,

efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers mis-

ligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog ikke,

hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og sælger ik-

ke har tilbudt opfyldelse af aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det af

forslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varens

værdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køber

ikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.

Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.

Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt ved

aftaler mellem erhvervsdrivende. I aftaler mellem erhvervsdrivende for-

ventes køber således at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke se-

nere end 14 dage efter leveringen.

Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt ved

mangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne afta-

ler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke inden

rimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori manglen

består. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvor

køberen fik eller burde have fået kendskab til manglen. Køberen mister

dog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig manglen, hvis

vedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år efter varens

overgivelse.

2.3.4.3. Købers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers forpligtelser, der

skal ses i sammenhæng med forslagets bestemmelser om sælgers forplig-

telser.

Køberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesum-

men og at tage imod varen eller det digitale indhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen, herun-

der bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og betalingstids-

punkt.

Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingen

skal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvis

dette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis på

det sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedet

er ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Med

hensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen forfal-

der ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget inte-

resse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.

Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det af

forslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende fo-

retager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i stand

til at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tage imod varen eller de doku-

menter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette kræves

i henhold til aftalen.

Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftalte

tidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslaget

tage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at af-

slå dette.

Hvis sælgeren leverer varer eller digitalt indhold i en større mængde end

aftalt, kan køberen beholde eller afslå den overskydende mængde. Hvis

køberen beholder den overskydende mængde, anses den for at være blevet

leveret i henhold til aftalen, og køberen skal betale herfor til den aftalte

takst. Dette gælder dog ikke i forbrugeraftaler, hvis forbrugeren har rime-

lig grund til at antage, at sælgeren bevidst har leveret den overskydende

mængde med viden om, at den ikke er bestilt.

2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i an-

ledning af købers misligholdelse.

I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve opfyl-

delse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller er-

statning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kun

kræve opfyldelse og erstatning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til beføjelsen til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget,

at sælger har ret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder,

og til at kræve opfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har på-

taget sig. Hvis køberen endnu ikke har taget imod levering af varen eller

det digitale indhold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tage

imod opfyldelse, kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og at

køberen betaler købesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunne

have foretaget en rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og væ-

sentlige udgifter.

Med hensyn til sælgers beføjelse til at tilbageholde opfyldelsen fremgår det

af forslaget, at denne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfylde afta-

len samtidig med eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald tilba-

geholde ydelsen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af afta-

len. Herudover kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber fore-

tager opfyldelse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vil

opfylde aftalen rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimelige

grund foreligger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hvis

køberen giver tilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller til-

strækkelig sikkerhed.

Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens mislighol-

delse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig selv kan

anses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver køberen

en yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden for den-

ne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse uden

unødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan

den yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.

Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis kø-

beren har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil ske

misligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.

Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele eller

på anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn til

den del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis mislig-

holdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden ri-

melig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med

købers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.

Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvis

afsnit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.

2.3.4.5. Risikoens overgang

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvem af parterne der bærer risi-

koen for varen eller det digitale indhold.

Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikke kan

gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitale ind-

hold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.

I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren eller

en af forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået va-

ren i sin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, og

den erhvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risi-

koen dog til forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.

Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i for-

brugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.

I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, når

køberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen,

og køberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til kø-

beren på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på et

andet sted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skal

ske levering, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed på

det pågældende sted.

Hvis aftalen er forbundet med transport af varen, overgår risikoen til kø-

beren, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på videre-

forsendelse. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en fragtfører på

et bestemt sted, overgår risikoen dog først til køberen, når varen overgives

til fragtføreren på dette sted.

Hvis varen sælges, mens den er under transport, overgår risikoen til købe-

ren, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

køberen ved aftaleindgåelsen, hvis dette fremgår af omstændighederne.

Hvis sælgeren vidste eller burde vide, at varen var gået tabt eller var ble-

vet forringet, og han undlod at oplyse køberen herom, bærer sælgeren ri-

sikoen for tabet eller forringelsen.

2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af til-

knyttede tjenesteydelser

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers ret-

tigheder og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om

køb af en vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger

skal levere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller vedlige-

holdelse af varen eller det digitale indhold.

Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,

der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er udtrykkeligt aftalt, eller

når det stiltiende er aftalt, at der skal tilvejebringes et nærmere angivet re-

sultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyttede tjenesteydelse med den

professionelle omhu, som med rimelig kan forventes, og i overensstemmel-

se forordningens regler og andre bindende retsregler, der finder anvendel-

se på den tilknyttede tjenesteydelse.

Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst af

tjenesteyderen, herunder større end varens eller det digitale indholds vær-

di, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden tjenesteyderen

foretager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kan vedkommende

kun kræve den i aftalen angivne pris eller efter omstændighederne værdien

af varen eller det digitale indhold, efter at den tilknyttede tjenesteydelse er

blevet leveret.

Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for den

tilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare eller

det digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til kun-

dens rådighed.

Kundens misligholdelsesbeføjelser svarer i vidt omfang til køberens befø-

jelser i aftaler om køb af varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.2 oven-

for. Tilsvarende er tjenesteyderens beføjelser, hvis kunden misligholder af-

talen, i store træk identiske med sælgerens beføjelser i aftaler om køb af

varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.4 ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.6. Erstatning

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde af

misligholdelse.

En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er for-

voldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er und-

skyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren kan

forventes at lide.

Erstatning fastsættes som udgangspunkt således, at fordringshaveren stil-

les, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække bå-

de det tab, som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som for-

dringshaveren på grund af misligholdelsen ikke har opnået.

Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for erstat-

ningsudmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens har

pligt til at begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for påregneligt

tab, og at skyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan henregnes til for-

dringshaveren.

2.3.7. Renter

Forslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Der

sondres i den forbindelse mellem, om skyldner er forbruger eller erhvervs-

drivende.

Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den Eu-

ropæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige re-

ferencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod erhvervs-

drivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den Europæiske

Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige referencesats

med tillæg af 8 procentpoint.

Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder og

fra hvilket tidspunkt der påløber renter. Forslaget indeholder endvidere

nærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og om

urimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.8. Tilbagelevering mv.

Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en part

giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part brin-

ger aftalen til ophør.

Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvis

en af parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller

bringer aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytte

og afkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal parten

betale det modtagnes værdi.

Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden part

værdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til,

at den anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varen

blev taget i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe af-

talen til ophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og om-

fanget af brugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen

i den pågældende periode.

Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har den

pågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel for

den anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modta-

geren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give meddelel-

se om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.

Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade for for-

brugeren.

2.3.9. Forældelse

I forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse og

enhver tilknyttet ret opfyldt er undergivet forældelse inden for nærmere

fastsatte frister. Efter forældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at af-

slå at opfylde forpligtelsen, og fordringshavren mister alle misligholdel-

sesbeføjelser med undtagelse af retten til at tilbageholde sin egen ydelse.

Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og en

lang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den lange

forældelsesfrist dog 30 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor for-

dringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske om-

stændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange (absolutte)

forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren skal

opfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har kendskab til for-

dringen.

Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andre

retslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig afgø-

relse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttes

inden for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffet

afgørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra sa-

gens afslutning.

Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse om-

stændigheder udsættes. Forældelsesfristerne udsættes således bl.a., hvis

parterne fører forhandlinger om rettigheden eller om omstændigheder, der

kan give anledning til krav vedrørende rettigheden. I sådanne tilfælde ind-

træder forældelse først, når der er gået 1 år efter den sidste henvendelse

som led i forhandlingerne eller efter en af parternes meddelelse om ikke at

ville fortsætte forhandlingerne.

Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren ved

f.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller modreg-

ning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.

Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

2.3.10. Appendiks I-II

Appendiks I indeholder en standardformular om forbrugerens fortrydel-

sesret, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler

og aftaler indgået uden for fast forretningssted, mens appendiks II inde-

holder en blanket, som kan anvendes, hvis forbrugeren ønsker at benytte

sin fortrydelsesret.

2.4. Bilag II – standardoplysninger

Bilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skal

give forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fæl-

les europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om for-

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brugerens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse,

herunder bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at

varen er mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Den europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af kontrakt-

parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-

retlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil således skul-

le gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler, og de gæl-

dende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget vedtages.

Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretlige

spørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og rets-

praksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område.

Parterne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge mel-

lem at anvende reglerne i den europæiske købelov. På den baggrund omta-

les de væsentligste love på området i afsnit 3.2-3.6 nedenfor.

For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den er-

hvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens fortrydel-

sesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser svarer til

bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.

oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Direktivet træder i kraft den 12.

december 2011, og skal gennemføres i dansk ret senest 2 år efter denne

dato.

3.2. Aftaleloven

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også

en række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et princip om

aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med det

indhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget i en

række love, bl.a. inden for forbrugerområdet.

Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).

Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det er

kommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,

selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at et

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller for-

behold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i forbindelse

med nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra,

at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indse

dette.

Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse af lo-

vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldelig

tvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældende

over for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af lo-

vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig eller

udnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres gæl-

dende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.

Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,

hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den

gældende (den såkaldte generalklausul). Der skal ved bedømmelsen af, om

det vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvur-

dering, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relati-

on til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindel-

se bl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold

og senere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke

kunne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for for-

brugeren.

Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.

Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk, forfalsk-

ning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder udtryk-

kelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler om f.eks.

de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af mindreårige og

personer under værgemål. Regler herom findes i værgemålsloven. Ugyl-

dighed på grund af urigtige eller bristede forudsætninger er også kun i et

vist omfang omfattet af aftaleloven, og det fremgår heller ikke af aftalelo-

ven, men derimod af Danske lov, at aftaler som strider i mod lov og ær-

barhed, kan være ugyldige.

Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven indehol-

der bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individuelt

forhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes på

den måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om, at en aftale

kan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med hæderlig

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og

forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende.

3.3. Købeloven og den internationale købelov

3.3.1.

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser

ved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgeren

skal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale kø-

besummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til at

holde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende betalingsev-

ne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve forholdsmæs-

sigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er mangelfuld.

Købeloven indeholder endvidere regler om risikoens overgang. Det følger

således af loven, at sælger som udgangspunkt bærer risikoen for salgsgen-

standens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt, hvor

levering har fundet sted. Hvis salgsgenstanden ikke overgives til køberen

på det aftalte tidspunkt på grund af købers forhold, foreligger der såkaldt

fordringshavermora. Risikoen overgår i så fald til køberen på det aftalte

tidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i køberens fysiske besiddel-

se.

Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i anled-

ning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under hvilke be-

tingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende. Købeloven inde-

holder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere omfang. Erstatnin-

gens beregning beror derimod på en række ulovbestemte principper, f.eks.

om at fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab, og at tabet skal

være påregneligt.

Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købt

genstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (i

handelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at påbe-

råbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter genstan-

dens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for gen-

standen i længere tid eller har handlet svigagtigt.

Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som har

til formål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til den professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig,

inden der er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen som

udgangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådan

formodningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende. End-

videre kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af mang-

ler, hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler mellem er-

hvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen er væsent-

lig.

3.3.2.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om

aftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen omfatter

køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige lande.

Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for kon-

ventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov indeholder

CISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved køb samt

retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der inde-

holder regler om aftalens indgåelse. Den 26. oktober 2011 har justitsmini-

steren imidlertid fremsat forslag til lov om ændring af international købe-

lov om lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område

(Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-

konventionen om aftaler om internationale køb) (L 6). Med lovforslaget fo-

reslås den internationale købelov ændret med henblik på at gennemføre

CISG del II i dansk ret. Hvis lovforslaget vedtages, vil CISG i sin helhed

være gennemført i dansk ret. I lovforslaget er det lagt til grund, at forskel-

lene mellem de principper, som nordisk aftaleret, og de principper, som

CISG del II i vidt omfang bygger på, i praksis er meget begrænsede.

3.4. Forbrugeraftaleloven

På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende regulering af

bestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse forbrugeraftaler

(forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der gennemfører

EU-direktiver i dansk ret.

Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervs-

drivende at give forbrugeren en række oplysninger ved fjernsalgsaftaler og

aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til fjernsalgsaftaler

drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter og egenskaber, va-

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår. Loven indeholder end-

videre regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted.

3.5. Renteloven

Renteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens områ-

de, indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Loven

finder ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser i

anden lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-

stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug eller

anden sædvane.

Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-

dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag,

da fordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsæt-

tes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg

af 7 pct.

Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under vis-

se omstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevante

omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.

Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af

16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-

ner nødvendiggør en række ændringer af renteloven, som skal gennemfø-

res i dansk ret senest den 16. marts 2013.

3.6. Forældelsesloven

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældel-

sesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i

anden lov.

Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-

ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-

fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren,

regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik el-

ler burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Forældelse

indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren senest 10

år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, at for-

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.

Herudover indeholder forældelsesloven særlige forældelsesfrister og til-

lægsfrister for visse krav samt regler om afbrydelse og foreløbig afbrydel-

se.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-

parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-

retlige regler. Forordningen om en fælles europæisk køberet vil således

skulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.

Forordningen vil, hvis den vedtages efter TEUF-traktatens artikel 114 om

det indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-

get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-

ændringer.

Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende sank-

tioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sin forpligtelse til

at sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give forbrugeren en række

oplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den fælles eu-

ropæiske køberet.

Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles eu-

ropæiske købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske afta-

ler mellem erhvervsdrivende og

indenlandske

forbrugeraftaler. Medlems-

landene har endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske

køberet skal kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er er-

hvervsdrivende, men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor

virksomhed.

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-

le konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Erhvervs-

råd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Boghandler-

foreningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Business Den-

mark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association, Dan-

marks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandlerforening, Dan-

marks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Opti-

kerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-

varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, Dansk

Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-

visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Dagblades

Forening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialme-

dier, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske

Spil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONG

A/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernes

Landsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-

sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-

læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &

Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøj-

skolen i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsfor-

eningsrådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fø-

devarer, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets,

Post Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfon-

den, Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Høringsfristen er fastsat til den 5. december 2011.

Det bemærkes i øvrigt at Forbrugerrådet, DI og Dansk Erhverv i et fælles

brev af 25. oktober 2011 – uafhængigt af den igangværende høring – har

gjort Justitsministeriet opmærksom på, at de tre organisationer ikke støtter

forordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverken

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugere eller virksomheder. De tre organisationer er dermed er på linje

med deres respektive europæiske organisationer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at

forslagets formål – at

forbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stille et valg-

frit ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed – har en klar grænse-

overskridende dimension og

i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlems-

staterne inden for rammerne af deres nationale systemer.

Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle mel-

lem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige meromkost-

ninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at gennem-

føre det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende og for-

brugere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.

Medlemsstaterne vil

ifølge Kommissionen

ikke ved at vedtage foranstalt-

ninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og den

lov-

givningsmæssige

kompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i forbin-

delse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i national af-

taleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve reducerede

valgmuligheder og begrænset adgang til produkter fra andre medlemslan-

de.

Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Det er på den baggrund regeringens

helt

foreløbige vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Det præcise indhold og rækkevidden af en række af forordningsforslagets

bestemmelser giver anledning til tvivl, og det vurderes derfor, at det vil

være vanskeligt for forbrugerne og de erhvervsdrivende på et tilstrækkeligt

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplyst grundlag at bedømme, om anvendelsen af den fælles europæiske

købelov bør foretrækkes frem for gældende national ret.

For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om forsla-

gets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget

må afvente denne afklaring.

Det er for Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstilling ikke for-

ringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbrugerne ik-

ke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgå en aftale,

der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.

Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der indebærer, at

Europa-Parlamentet er medlovgiver.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

29. november

2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsud-

valg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. okto-

ber 2011.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Forslaget til direktiv om den europæiske efterforskningsken-

delse i straffesager har til formål at indføre et samlet system til indsamling

og fremskaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlems-

stat, i forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på princippet om

gensidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten)

kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretage et

bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangspunkt en pligt for

medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforsk-

ningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre staten kan påberå-

be sig en af de afslagsgrunde, der er indeholdt i forslaget. Forslaget giver

endvidere mulighed for i visse situationer at foretage et andet efterforsk-

ningsskridt end det, der anmodes om. Forslaget er som nævnt omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og det har

derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have stats-

finansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af syv medlemsstater i fæl-

lesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man umiddel-

bart positiv over for forslaget. Sagen blev drøftet på rådsmøderne den 8.-

9. november 2010, den 2.-3. december 2010 og den 11.-12. apri1 2011. På

rådsmødet den 9.-10. juni 2011 blev der opnået generel indstilling om dele

af forslaget (artikel 1-18 og Y). På rådsmødet den 13.-14. december 2011

forventes formandskabet at forelægge de resterende bestemmelser med

henblik på opnåelse af generel indstilling. Det nærmere indhold af for-

mandskabets oplæg kendes endnu ikke.

1. Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-

felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig an-

erkendelse.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien, Sve-

rige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder således

anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en række

generelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling af

efterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generel

afslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkostnin-

ger.

På rådsmøderne den 2.-3. december 2010 og den 11.-12. april 2011 fik

Rådet forelagt statusrapporter om forslaget og en række overordnede em-

ner blev diskuteret, herunder forslagets bestemmelser om afslagsgrunde.

På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 orienterede formandskabet om status

for drøftelserne af forslaget efterfulgt af en drøftelse med fokus på forsla-

gets artikel 1-18 og Y. Der blev herefter opnået generel indstilling for så

vidt angår de nævnte artikler.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på grund-

lag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre et enkelt

og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der be-

finder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag-

er.

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse og fuld-

byrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamling eller

fremskaffelse af bevismateriale.

Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstaltnin-

ger.

I det oprindelige forslag var visse efterforskningskridt mv. som f.eks.

oprettelse af fælles efterforskningshold, efterforskningsholds indsamling af

bevismateriale og visse særlige former for aflytning af telekommunikation

dog ikke omfattet af forslagets anvendelsesområde. Efter forhandlinger i

rådsarbejdsgruppen lægges der nu op til, at anvendelsesområdet skal om-

fatte så mange efterforskningsforanstaltninger som muligt, og alle former

for aflytning af telekommunikation er herefter omfattet af forslaget.

Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den euro-

pæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarende be-

stemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig

retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokoller,

Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konvention om

gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA om inde-

frysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere op til, at

rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikringskendelse

ophæves.

Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af de myn-

digheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente til at fore-

tage bevisoptagelse.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-

byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-

ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis an-

modningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dog af-

slås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).

Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-

den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-

nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdelsen

af en anmodning.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Med forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelse

skal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-

stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligt om-

fang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og formkrav,

som udstedelsesstaten har angivet.

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte en an-

den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Det gælder

bl.a., hvis en anden foranstaltning, der kan gennemføres med mindre ind-

gribende midler, vil medføre samme resultat (proportionalitetsprincippet).

Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefter fuld-

byrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforskningsken-

delse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor for-

anstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, og hvor fuldbyr-

delsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Der foreslås desu-

den indført en række afslagsgrunde vedrørende særligt indgribende foran-

staltninger,

ligesom de mest indgribende foranstaltninger som f.eks. aflyt-

ning og overførsel af en person fra en medlemsstat til en anden med hen-

blik på afhøring er reguleret i særlige bestemmelser, hvor afslagsgrundene

er tilpasset den enkelte foranstaltning. Der er således i forhold til sådanne

meget indgribende foranstaltninger mulighed for at afslå at anerkende og

fuldbyrde en efterforskningskendelse fra en anden medlemsstat, såfremt

den pågældende foranstaltning ikke ville kunne gennemføres i en tilsva-

rende national sag.

Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-

byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes, el-

ler hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-

byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til at

underrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.

Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkelse

at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-

ningskendelse, til udstedelsesstaten.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efterforsk-

ningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, fremsendel-

se, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler samt

tidspunktet for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte på

sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens § 190,

hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer, der

gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det fremgår af

bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form eller

fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette vil

være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen indehol-

der også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af telekom-

munikation (f.eks. videoafhøring).

Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af en

udenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse af

de relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodning om

efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kan såle-

des imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt ville kunne

gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig efter-

forskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske myndig-

heder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver rettens med-

virken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der ligger til

grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart efter dansk

lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles der ikke et så-

dant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstaltninger, som

ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fra en udenlandsk

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelse til en udenlandsk

retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med behand-

lingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebærer

endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder om

gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens medvirken,

hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her i landet,

tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der fremsættes an-

modning over for de udenlandske myndigheder.

3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-

hjælp (retshjælpskonventionen)

Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen indehol-

der bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der be-

finder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efter

konventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-

anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men konven-

tionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en generel

afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindelige rets-

principper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-

en af anmodninger i medfør af konventionen.

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990

Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefører

og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold til rets-

hjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straffelovs-

overtrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder. Schengen-

konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-

else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-

sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har ved lov

nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni 2007,

gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-

retshjælpskonventionen)

EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj

2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en

tillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælpskon-

ventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af disse

konventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler om mid-

lertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforskning,

video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efterforsknings-

hold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikation. Danmark

har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-retshjælpskonventionen

i dansk ret.

3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder

og bevismateriale

Danmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af

visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ramme-

afgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevismateria-

le.

Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvilket

indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre afgørel-

sen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der havde

været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsesstaten kan

påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismiddel.

En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal således

suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler om gensidig

retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overført til udste-

delsesstaten.

3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-

kendelse

Danmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørelse

om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven er end-

nu ikke sat i kraft.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-

ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendelse.

Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,

hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre

afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der

havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsesstaten

kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

3.7. Øvrige internationale konventioner

Danmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-

holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sig

bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-

ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra

strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlig

handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-

erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-

lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil

kunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske

anklagemyndighed).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil væ-

re bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennemfø-

relsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en

gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af 22.

december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Eu-

ropæiske Union og retsplejeloven.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for

Kriminalforsorgen

Politiforbundet

har ikke bemærkninger til forsla-

get.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Rigsadvoka-

ten, Landsforeningen af forsvarsadvokater

Retspolitisk Forening.

Rigspolitiet

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og bemær-

ker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved bevisopta-

gelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse og fuldbyrdel-

se. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål, som nærme-

re bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kompetente myn-

digheder.

Rigsadvokaten

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, men

henviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvorfor

det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder at den di-

rekte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne bevares.

Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå at fuldbyrde en

efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgrebet ikke ville væ-

re lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten har endvidere nogle

bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets enkelte bestemmelser,

herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af bevismateriale og om

myndighedernes pligt til at underrette hinanden.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at der i fuldbyrdelsessta-

ten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en europæ-

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

isk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførelsen af

det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag. Det anfø-

res endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplysninger bør

overvejes nærmere.

Retspolitisk Forening

anfører, at der ikke ses at være dokumentation for

behovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på områ-

det for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i et rets-

møde forud for selve retssagen).

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der med henblik på at sik-

re, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i beskyt-

tede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel 7 i

EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en europæisk efter-

forskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden bl.a. har

sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendelsen, og at

det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportionalt i forhold

til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.

Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåede di-

rektiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-

forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-

delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,

EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,

pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvide-

re, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyrdel-

sesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med det

formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes

køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, politiske overbe-

visning eller seksuelle orientering.

Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartisk prø-

velse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse, edition

m.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse er udstedt af

en ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi – anbefaler

instituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at det fremgår udtryk-

keligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøves ved en uafhængig

og upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet anbefaler herudover, at

der i dansk ret i forbindelse med en eventuel parallelaftale om tiltrædelse

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af direktivet vedtages en bestemmelse om, at en efterforskningskendelse,

som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed, og som ikke kan påklages til

en domstol i udstedelsesstaten, alene kan fuldbyrdes i Danmark, efter en

dansk domstol har anerkendt efterforskningskendelsen.

Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-

forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmark kun-

ne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i form af

ransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden medlemsstat

efter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danske lovgivning.

Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt for en borger i

Danmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin retsstilling i forhold

til indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efterforskningskendelse.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forsla-

get – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle bevismate-

riale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater

som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfattede sager. Må-

let kan derfor bedre nås på EU-plan.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-

lernes betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien,

Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget behandles i LIBE-udvalget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den

29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg forud for rådsmøderne den 11.-12. april 2011.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til

rettigheder, støtte og beskyttelse*

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)275 endelig

Resumé

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstan-

darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-

telse har til formål at etablere fælles minimumsregler med henblik på at

skabe øget tillid til medlemsstaternes strafferetlige systemer og dermed fø-

re til et mere effektivt retligt samarbejde. Endvidere tager forslaget sigte

på at fremme respekten for grundlæggende rettigheder og nedbringe hin-

dringerne for borgernes frie bevægelighed. Det forventes, at formandska-

bet på rådsmødet den 13.-14. december 2011 vil forelægge sagen for Rå-

det til drøftelse med henblik på opnåelse af en – eventuel delvis – generel

indstilling. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Samtlige medlemsstater,

herunder Danmark, er generelt positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i de-

cember 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager skal

styrkes.

Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-

lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-

sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.

Denne ret til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens, at

flere borgere bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat end

deres egen.

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse er en del af den offerpakke,

som Kommissionen fremsatte den 18. maj 2011. Ud over direktivforslaget

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder offerpakken et forslag til en forordning om gensidig anerken-

delser af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.

Forslaget til direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i

Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 (2001/220/RIA) om ofres stil-

ling i forbindelse med straffesager.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13.-14. december 2011

vil forelægge sagen for Rådet til drøftelse med henblik på opnåelse af en –

eventuel delvis – generel indstilling. Det nærmere indhold af formandska-

bets oplæg kendes endnu ikke.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse konkretiserer de forpligtelser,

der allerede følger af Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001

(2001/220/RIA) om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Direktiv-

forslaget fastsætter herudover en række yderligere forpligtelser for med-

lemsstaterne i forhold til eksempelvis tolkning og oversættelse, underret-

ning mv.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1. Anvendelsesområde

Det fremgår af direktivforslaget, at det gælder for fysiske personer, som

har lidt skade eller er påført følelsesmæssig lidelse eller økonomisk tab,

som følge af en forbrydelse, og familiemedlemmer til en person, hvis død

er forvoldt ved en forbrydelse.

2.2. Ret til information og rådgivning

Ifølge forslaget skal ofre, når de kontakter en kompetent myndighed, have

oplysninger om bl.a., hvordan de kan anmelde en forbrydelse, hvilke orga-

nisationer, de kan henvende sig til for at få støtte, samt hvilken form for

støtte, de kan få. Endvidere skal ofrene have oplysninger om, hvordan de

kan opnå beskyttelse, juridisk rådgivning og erstatning, ligesom de skal

have oplysninger om eventuelle frister og om muligheden for at klage, hvis

deres rettigheder tilsidesættes.

Ofre skal endvidere have ret til information om alle afgørelser, der afslut-

ter den straffesag, som er blevet indledt efter anmeldelse fra offeret, lige-

som de skal have ret til information, der sætter dem i stand til at forstå,

hvor langt straffesagen er kommet, og information om hvor og hvornår,

retssagen finder sted. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at et offer har

mulighed for at få meddelelse om løsladelsen af personer, der retsforfølges

eller er dømt for forbrydelser, der vedrører det pågældende offer.

Efter direktivforslaget skal ofre og deres familiemedlemmer vederlagsfrit

have adgang til hjælp i overensstemmelse med deres behov. Denne hjælp

skal bl.a. indebære rådgivning om adgang til statslige offererstatningsord-

ninger og information om offerets rolle i straffesager. Hjælpen skal endvi-

dere indebære information om eller henvisning til specialister på området,

psykologbistand og rådgivning om økonomiske og praktiske spørgsmål.

2.3. Ret til tolkebistand og oversættelse

Det fremgår af direktivforslaget, at ofre, der ikke forstår eller taler det

sprog, der anvendes under en straffesag, skal have ret til vederlagsfri tolk-

ning, når de udspørges hos de myndigheder, der forestår efterforskningen,

og hos de retlige myndigheder. Ofre skal endvidere have ret til tolkning

under alle retsmøder og forberedende retsmøder, de deltager i. Herudover

skal ofre – efter anmodning – have ret til vederlagsfri tolkning i overens-

stemmelse med deres behov og rolle under sagen.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal ofre, der ikke forstår det sprog, der tales under en straffe-

sag, have ret til vederlagsfri oversættelse af anmeldelsen, af afgørelser, der

afslutter sagen, og af andre oplysninger, der er af afgørende betydning for

offerets udøvelse af sine rettigheder under straffesagen.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at der findes en fremgangs-

måde til at afgøre, om offeret har behov for oversættelse og tolkebistand,

og at ofre har ret til at prøve en afgørelse om, at der ikke er behov for tolk-

ning. Offeret skal endvidere have mulighed for at klage over kvaliteten af

tolkningen.

2.4. Ofres deltagelse i straffesager

Forslaget til direktiv indeholder en række bestemmelser om ofres deltagel-

se i straffesager. Det fremgår bl.a., at ofre skal have ret til at blive hørt un-

der straffesagen, og at de skal kunne tilvejebringe beviser.

Direktivforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at ofre skal

have ret til at få prøvet en afgørelse om ikke at rejse tiltale, og at de skal

have tilstrækkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode om

prøvelse af en sådan afgørelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne opstille standarder, som skal sikre, at

mægling og andre former for såkaldt ”genoprettende retfærdighed” kun

anvendes, hvis det er i offerets interesse, og offeret frivilligt har samtykket

heri. Inden offeret samtykker, skal den pågældende have fuldstændige og

objektive oplysninger om processen og de mulige resultater heraf. Det er

endvidere en forudsætning, at den mistænkte, den tiltalte eller lovovertræ-

deren har påtaget sig ansvaret for sine handlinger.

Medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til retshjælp og til godtgø-

relse af udgifter i overensstemmelse med procedurerne i national ret. Med-

lemsstaterne skal endvidere sikre, at offeret har krav på at få en afgørelse

om erstatning fra lovovertræderen inden en rimelig frist, medmindre natio-

nal ret indeholder bestemmelser om, at der skal ydes erstatning på anden

vis.

For så vidt angår ofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor

forbrydelsen har fundet sted, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse de vanskelighe-

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der, dette måtte medføre. Det betyder bl.a., at myndighederne i den med-

lemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, skal have mulighed for at op-

tage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen og mulighed for

at anvende video- og telefonkonferencer ved afhøring af offeret. Herud-

over skal medlemsstaterne sikre, at ofre for en forbrydelse, der er begået i

en anden medlemsstat, under visse omstændigheder kan anmelde forbry-

delsen i den medlemsstat, hvor offeret har bopæl.

2.5. Beskyttelse af ofre

Ifølge forslaget til direktiv skal medlemsstaterne sikre, at der træffes for-

anstaltninger til at beskytte ofrene og deres familiemedlemmer mod bl.a.

gengældelse.

Det fremgår således af direktivforslaget, at medlemsstaterne gradvis ska-

ber de nødvendige betingelser for at undgå kontakt mellem ofre og tiltalte

eller mistænkte personer på steder, hvor ofrene har personlig kontakt med

offentlige myndigheder, herunder hvor straffesagen finder sted.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at ofrene udspørges uden unødigt

ophold efter en anmeldelse, at antallet af udspørgninger af offeret begræn-

ses, og at offeret – efter omstændighederne – ledsages af en advokat eller

en anden støtteperson. Desuden skal det sikres, at retlige myndigheder un-

der retssagen kan træffe egnede foranstaltninger til beskyttelse af ofres og

deres familiemedlemmers privatliv og fotografiske billeder, ligesom der

lægges op til, at medlemsstaterne tilskynder medierne til at træffe selvre-

gulerende foranstaltninger til at beskytte ofrenes privatliv, personlige inte-

gritet og personoplysninger.

2.6. Sårbare ofre

I direktivforslaget udpeges en række kategorier af ofre, der anses for at

være sårbare på grund af deres personlige egenskaber (børn og handicap-

pede personer) eller på grund af den forbrydelse, de er ofre for (ofre for

seksuel vold eller menneskehandel). Medlemsstaterne skal i den forbindel-

se sikre, at der foretages en individuel vurdering af alle ofre med henblik

på at afgøre, om de er særligt sårbare.

Sårbare ofre skal tilbydes en række særlige foranstaltninger såvel under ef-

terforskningen som under retssagen. De skal således bl.a. have tilbud om,

at udspørgning under efterforskningen foretages i særligt indrettede lokaler

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og af særligt uddannede personer. Endvidere skal de under retssagen have

tilbud om foranstaltninger, der hindrer visuel kontakt mellem offeret og

den anklagede, herunder foranstaltninger som sikrer, at offeret kan høres i

retslokalet uden at være til stede. De skal desuden tilbydes foranstaltninger

som sikrer, at retsmødet kan finde sted uden tilhørere.

Hvis det sårbare offer er et barn, skal det herudover sikres, at afhøringer af

den pågældende, der er foretaget under efterforskningen, kan videooptages

og bruges som bevis under retssagen, ligesom det skal sikres, at der udpe-

ges en særlig repræsentant for offeret, hvis forældremyndighedsindehave-

ren er afskåret fra at repræsentere barnet. Efter direktivforslaget er et barn

en person under 18 år.

2.7. Uddannelse og koordinering

Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om, at medlemssta-

terne skal sikre, at personale hos politi, anklagemyndighed og retterne, der

har kontakt med ofre, får uddannelse i, hvordan ofre bør behandles. Tilsva-

rende skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de, der

tilbyder en hjælpetjeneste for ofre eller genoprettende retfærdighed, får

den nødvendige uddannelse.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de myndigheder, der arbejder

med eller yder hjælp til ofre, samarbejder med henblik på at sikre en koor-

dineret indsats over for ofre og med henblik på i videst muligt omfang at

reducere de negative konsekvenser af forbrydelsen, herunder den byrde for

offeret, der følger af kontakten med de strafferetlige myndigheder.

Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesager

Reglerne om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovens

kapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).

Det fremgår af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse af

straffelovens § 119, § 123, (forbrydelser mod den offentlige myndighed

mv.), § 210 (forbrydelser i familieforhold) §§ 216-223, §§ 224 eller 225,

jf. §§ 216-223 (forbrydelser mod kønssædeligheden), § 232 (blu-

færdighedskrænkelse), §237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), §§ 249 og

250, § 252, stk. 2, (forbrydelser mod liv og legeme), §§ 260 og 262 a

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(forbrydelser mod den personlige frihed) eller § 288 (røveri), beskikker en

advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den

pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat kan dog i

visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Udover tilfælde, hvor den forurettede har været udsat for en af de

overtrædelser, der er nævnt i § 741 a, kan retten, når særlige

omstændigheder taler for det, efter anmodning beskikke en advokat for

den forurettede, jf. § 741 a, stk. 4. Sådanne særlige omstændigheder kan

f.eks. foreligge i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevet

truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sager om

afpresning. Desuden kan der helt undtagelsesvis være tilfælde, hvor

forurettedes personlige forhold – uanset sagens karakter i øvrigt – kan

begrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat.

Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kan

retten endvidere efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedes

nære pårørende, når særlige hensyn taler for det, jf. § 741 a, stk. 5. Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning, at der

foreligger helt særlige forhold, f.eks. at de pårørende skal vidne under

belastende omstændigheder eller i øvrigt har et særligt behov for bistand.

Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede eller, hvis

den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, dennes

nære pårørende om adgangen til at begære en advokat beskikket.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal

gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.

Efter retsplejelovens § 995 a kan retten give den forurettede fri proces, når

det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af

erstatningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser

herfor. Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager,

hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke

en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.

Der er i retsplejeloven fastsat nærmere regler om salær og godtgørelse for

udlæg til den beskikkede advokat.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Offerrådgivning

Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politiet

varetager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i alle landets

politikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med politiet, og

politiet informerer således om rådgivningens eksistens og hjælper med at

skabe kontakt mellem offer og offerrådgivning.

Offerrådgivningen har til formål at give personlig støtte til ofre for

forbrydelser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge om

erstatning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivningen

kan endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå med offeret

i retten, hvis der er behov herfor.

3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-

dens løsladelse

Efter retsplejelovens § 741 e vejleder politiet og anklagemyndigheden i

fornødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået ved

døden, dennes nære pårørende om vedkommendes retsstilling og om sa-

gens forventede forløb. Politiet skal endvidere informere den forurettede

om sagens gang.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at den forurettede i fornødent omfang skal

vejledes om f.eks. adgangen til at få påkendt erstatningskrav under straffe-

sagen, vedkommendes rettigheder efter offererstatningsloven, muligheder-

ne for at søge støtte i en offerrådgivning samt forurettedes rettigheder og

pligter som vidne under sagen. Herudover skal der bl.a. vejledes om væ-

sentlige forhold med hensyn til sagens videre behandling og om væsentlige

sagsskridt som f.eks. anholdelse, varetægtsfængsling og lignende.

Det fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 1, at bistandsadvokaten under-

rettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Den forurettede bliver

ikke selv underrettet om retsmøder, medmindre den pågældende skal møde

som vidne eller har nedlagt påstand om et erstatningskrav.

Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, 2. pkt., at retten meddeler den

forurettede en udskrift af dommen, hvis den pågældende har anmodet om

det. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at anklagemyn-

digheden ved underretning om tiltalen mv. oplyser forurettede om adgan-

gen til at få underretning om dommen, og at forurettede på en nem måde,

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f.eks. telefonisk, ved anvendelse af en blanket eller via internettet, kan be-

stille domsudskriften enten gennem politiet eller anklagemyndigheden el-

ler direkte ved retten.

Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven mv. er der

indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g, hvoraf det fremgår, at

forurettede efter anmodning kan få underretning om gerningsmandens løs-

ladelse mv. i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,

trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved sædelighedsfor-

brydelser.

En anmodning om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-

ningsmanden taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er risiko

for hævn fra forurettedes side eller for chikane fra tredjemand.

3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.

Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 3, at den forurettede eller, hvis den

forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende skal un-

derrettes, hvis politiet beslutter at afvise en indgivet anmeldelse eller ind-

stille en påbegyndt efterforskning. Der er i retsplejeloven fastsat nærmere

regler om den forurettedes eller dennes nære pårørendes mulighed for at

påklage en sådan afgørelse til den overordnede anklagemyndighed.

Efter retsplejelovens § 724, stk. 1, skal den forurettede eller, hvis foruret-

tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved af-

gørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Den forurettede eller den-

nes nære pårørende har mulighed for at påklage en afgørelse om påtaleop-

givelse til den overordnede anklagemyndighed efter de nærmere regler

herom i retsplejeloven, men de pågældende har ikke mulighed for at klage

over en afgørelse om tiltalefrafald.

Ved nære pårørende forstås som udgangspunkt ægtefæller, samlevere,

børn og forældre, men efter omstændighederne vil også andre, f.eks. sø-

skende, kunne anses for at være nære pårørende.

3.5. Tolkebistand

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-

telse i retssager. Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget

er dansk, og at afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornø-

dent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog i visse

tilfælde undlades.

For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §

149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.

Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsomkost-

ninger.

Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid fast-

sat, at udgifter til tolkning i straffesager afholdes af statskassen.

3.6. Forurettedes deltagelse i straffesager

Den forurettede kan som udgangspunkt, medmindre denne selv skal møde

som vidne, overvære retsmødet. Hvis den forurettede skal vidne i sagen,

følger det af retsplejelovens § 182, at vidnet ikke må overvære forklaringer

af andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet be-

stemmes af retten.

Den forurettede har ikke mulighed for at stille spørgsmål til tiltalte og vid-

ner, og den forurettedes bistandsadvokat har heller ikke mulighed for at

stille spørgsmål til andre end den forurettede.

Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så vidt

angår skyldsspørgsmålet. Hvis den forurettede har bevismateriale, som

denne ønsker fremlagt, må den forurettede rette henvendelse til anklage-

myndigheden og anmode om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen.

Det er dog altid anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den foruret-

tedes bevismateriale skal anvendes.

For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod altid

ret til selv at føre bevis i retten, herunder ret til at fremlægge dokumenter

af betydning for erstatningsfastsættelsen.

For så vidt angår muligheden for at optage forklaring fra offeret umiddel-

bart efter anmeldelsen af forbrydelsen følger det af retsplejelovens § 747,

at der bl.a. kan afholdes retsmøde, når det er påkrævet for at sikre beviser,

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som ellers må frygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulem-

pe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.

Efter bestemmelsen kan et offer således afgive indenretlig forklaring forud

for domsforhandlingen, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for den

pågældende at komme til stede ved domsforhandlingen. Dette vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis den pågældende bor i et andet land.

3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagen

Det følger af retsplejelovens § 193, at politiet eller anklagemyndigheden

underretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse

med et vidnes møde i en straffesag, og at retten i fornødent omfang bistår

vidnet.

Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i samarbejde

skal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med afgivelse af

forklaring for retten for den pågældende. Der kan f.eks. være tale om, at

sikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller visse vid-

ner, eller koordinering af nødvendig politibeskyttelse. Der kan bl.a. være

behov for særlige hensyn i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri, af-

presning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne, herunder

navnlig forurettede, efter en konkret vurdering må anses for særligt udsat

som følge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne af

den strafbare handling eller risiko for pression eller lignende.

I medfør af retsplejelovens § 856 kan retten, når særegne grunde taler for,

at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, beslutte, at tiltalte skal

forlade retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres.

Når tiltalte som følge af en sådan beslutning ikke har overværet afhøringen

af et vidne, skal den pågældende, når denne på ny kommer til stede i rets-

salen, have oplysninger om, hvem der har afgivet forklaring i vedkom-

mendes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår til-

talte. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oply-

ses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,

og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Endvidere

kan retten i helt særlige situationer beslutte, at et vidnets navn, stilling og

bopæl ikke må oplyses for tiltalte.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover følger det af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af et

barn, som er optaget på video, kan benyttes som bevis under hovedfor-

handlingen. Det er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som be-

vis under domsforhandlingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12

år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder

barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhøring af

ældre børn kan anvendes som bevis.

3.8. Erstatning og sagsomkostninger

Ifølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-

statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i

den danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-

ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-

des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Efter lo-

vens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det omfang skaden godtgøres af

skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.

Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen er

anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-

fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-

ningslovens § 10.

Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles uden

medvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltalte

for den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-

sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-

myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,

hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.

En forurettet, der afgiver vidneforklaring under en straffesag, vil modtage

vidnegodtgørelse og eventuel godtgørelse til befordring og hotelophold ef-

ter reglerne i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til

lægdommere og vidner mv. med senere ændringer eller efter reglerne i be-

kendtgørelse nr. 724 af 15. september 1997 om ydelser til nordiske vidner

mv.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til direktiv fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-

des ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Hvis direktivet fandt anvendelse i Danmark, er det vurderingen, at en gen-

nemførelse af det foreliggende direktivforslag ville have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Det gælder bl.a. i forhold til ofres ret til at få prøvet afgørelser om ikke at

rejse tiltale.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, da det som nævnt

er omfattet af det retlige forbehold. Hvis direktivforslaget fandt anvendelse

i Danmark, er det vurderingen, at forslaget ville have statsfinansielle kon-

sekvenser.

Høring

Forslaget til direktiv er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,

samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Rø-

de Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Offerrådgiv-

ningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Advokatrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Landsforeningen af

forsvarsadvokater, Offerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

Joan-Søstrene og Domstolsstyrelsen.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret og Advokatrådet

har ikke haft be-

mærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Rigsad-

vokaten finder dog, at en række bestemmelser i forslaget i deres nuværen-

de udformning rejser en række spørgsmål i forhold til retsplejelovens be-

stemmelser og udmøntningen af disse. Således bør bestemmelsen, hvoref-

ter familiemedlemmer til et offer er omfattet af definitionen af et offer,

præciseres, således at alene det familiemedlem, som på tidspunktet for

dødsfaldet stod offeret nærmest, omfattes. Generelt forekommer definitio-

nen af et offer efter Rigsadvokatens opfattelse at være for bred.

Rigsadvokaten finder det desuden hensigtsmæssigt, hvis ofres mulighed

for at få meddelelse om, hvornår den person, der retsforfølges eller er ble-

vet dømt for den pågældende forbrydelse, løslades, begrænses på samme

måde som i retsplejelovens § 741 g. Det må således antages, at det typisk

vil være i sager, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet

indgår, og i sager om sædelighedsforbrydelser, at et offer vil kunne frygte

at møde gerningsmanden igen. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, så-

fremt forslaget blev begrænset til underretning om løsladelse mv. efter en-

delig dom, idet hensyn til den mistænkte og dennes interesse i fortrolighed

vedrørende private forhold samt til, at den pågældende (endnu) ikke er

fundet skyldig, med betydelig vægt taler for, at der ikke sker underretning

om løsladelse efter varetægtsfængsling.

Rigsadvokaten bemærker desuden, at forslagets bestemmelser om ret til

tolkning og oversættelse må formodes at ville indebære væsentligt øgede

udgifter til tolkning.

Om offerets ret til at blive hørt og til at tilvejebringe beviser bemærkes, at

der ikke er hjemmel hertil i retsplejeloven, og at Straffelovrådet i betænk-

ning 1485/2006 ikke fandt grundlag for at tildele offeret sådanne partsret-

tigheder under straffesagen.

Rigsadvokaten finder det desuden uhensigtsmæssigt, såfremt offerets ret til

prøvelse af afgørelser om ikke at rejse tiltale skal forstås således, at offeret

skal gives adgang til at klage over afgørelser om tiltalefrafald efter retsple-

jelovens § 724, stk. 1, idet en sådan afgørelse indebærer, at den sigtede an-

ses for skyldig.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets artikel 13 indeholder en bestemmelse, om at ofre, der deltager i

straffesager, skal have mulighed for at få godtgjort de udgifter, de har haft

i forbindelse med deltagelse i straffesagen, herunder udgifter i forbindelse

med deres tilstedeværelse under straffesagen. I den forbindelse bemærkes,

at en sådan bestemmelse indebærer en væsentlig udvidet adgang til godt-

gørelse i forhold til dansk ret og således må antages at medføre øgede ud-

gifter.

I forslaget opregnes en række særlige foranstaltninger, som sårbare ofre

skal tilbydes. Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det præciseres, i hvilket

omfang sårbare ofre skal tilbydes disse foranstaltninger. Desuden bør defi-

nitionen af sårbare ofre gøres mere fleksibel.

Endvidere bemærker Rigsadvokaten, at retsplejelovens § 872 om anven-

delse af videoafhøring som bevis i retten i modsætning til direktivforslaget

som udgangspunkt kun gælder børn på 12 år eller derunder.

Endelig bemærker Rigsadvokaten generelt, at direktivforslaget ikke synes

at give mulighed for at skelne mellem ofre, der har været udsat for alvorli-

gere forbrydelser og ofre, der har været udsat for mindre alvorlige forbry-

delser, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

lægger vægt på, at det fortsat er

anklagemyndigheden, der tilrettelægger bevisførelsen mod tiltalte. Lands-

foreningen finder, at forurettedes advokat (bistandsadvokat) kun undtagel-

sesvist bør have adgang til at afhøre eller stille supplerende spørgsmål.

Landsforeningen bemærker om offerets ret til at påklage afgørelser om ik-

ke at rejse tiltalte, at forslaget på dette punkt ikke harmonerer med retsple-

jelovens § 741 c om bistandsadvokatens forbud mod at gøre forurettede

bekendt med visse dele af politiets materiale.

Endelig udtrykker landsforeningen betænkelighed ved udvidet brug af vi-

deoafhøringer under retssagen og ordninger, der i videre omfang udelukker

tiltalte og/eller offentligheden fra at overvære vidneafhøringen af foruret-

tede.

Offerrådgivningen

er positiv over for forslaget, idet forslaget samlet set

vil forbedre indsatsen for ofre og være af stor betydning for samarbejdet i

Victim Support Europe. Offerrådgivningen anbefaler, at den danske lov-

givning tilpasses, når direktivet er vedtaget.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet

kan tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger, som er gengi-

vet ovenfor. Rigspolitiet bemærker desuden, at politiet i dag efter anmod-

ning kan udstede en bekræftelse af en anmeldelse til den forurettede, og at

det ikke klart fremgår, om forslaget indebærer en forpligtelse for politiet til

i alle tilfælde at udstede en sådan bekræftelse.

Endvidere bemærker Rigspolitiet, at forslaget om i størst muligt omfang at

anvende video- og telekonferencer, når forurettede har bopæl i en anden

medlemsstat, vil indebære væsentlige udgifter til etablering af udstyr mv.

Joan-Søstrene

er positiv over for forslaget, som vil medføre en klar for-

bedring af ofrenes retsstilling og formentlig også af deres sociale situation.

Joan-Søstrene finder desuden, at mange problemer for ofrene vil kunne lø-

ses, hvis bistandsadvokatordningen blev gjort obligatorisk. Endelig finder

Joan-Søstrene, at forslaget om, at offeret skal kunne påklage en afgørelse

om ikke at rejse tiltale, er positivt og nødvendigt.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at indsatsen over for

ofre for kriminalitet prioriteres højt, herunder at der søges udpeget sårbare

ofre. Instituttet finder, at den individuelle tilgang til vurderingen af, om et

offer er sårbart, er af stor betydning med henblik på bedst muligt at støtte

og beskytte ofre for kriminalitet.

Domstolsstyrelsen

bemærker om ofres ret til at blive hørt og fremkomme

med beviser, at forslaget kan medføre en ændring af den hidtidige proces-

måde i straffesager, og at en eventuel ændring af reglerne om behandling

af civile krav under straffesagen desuden må forventes at medføre forlæn-

get sagsbehandlingstid i straffesager med civile krav og et merarbejde for

domstolene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet for forslaget er

at fremme tilliden mellem medlemsstaterne, og at dette mål ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvorfor det er

vigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder. Forslaget vil tilnær-

me medlemsstaternes materielle regler om rettigheder for, hjælp til og be-

skyttelse af ofre for kriminalitet med henblik på at skabe gensidig tillid.

Kommissionen har endvidere anført, at et betydeligt antal unionsborgere

bor, arbejder og rejser rundt i EU og bliver ofre for kriminalitet, mens de

er i udlandet. Personer, der er i denne situation, kan have særligt svært ved

at få adgang til deres rettigheder, og straffesager kan medføre en yderligere

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

byrde for dem. Borgerne bør kunne regne med at få adgang til et minimum

af rettigheder overalt i EU.

Det er af de anførte grunde også regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Medlemsstaterne er generelt positivt indstillet over for forslaget. Dog har

flere medlemsstater udtrykt en vis bekymring for de økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser af forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for direktivforslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været behandlet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde

den 29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen

blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til

kommunikation ved anholdelse*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 326 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Forslaget har til formål at fastsætte fælles mini-

mumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbi-

stand og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med en tredje-

mand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndig-

hed. Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblik på ud-

levering efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Forslaget er et led i en større lovgivningspakke, hvormed der lægges op til

at indføre et sæt minimumsregler for processuelle rettigheder under straf-

fesager i EU. Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget. Det

forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13.-14. december 2011 vil

lægge op til en politisk drøftelse af spørgsmålet om direktivforslagets an-

vendelsesområde.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til at

fremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-

tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-

videts grundlæggende rettigheder under straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-

gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-

holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtig

gennemførelse heraf.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13.-14. december 2011

vil lægge op til en politisk drøftelse af spørgsmålet om direktivforslagets

anvendelsesområde.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder således

anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har til

formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som mis-

tænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt skal udleveres efter reglerne

i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang til

advokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,

f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.

Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevet

fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på visse

punkter går forslaget dog videre end EMRK.

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulære

myndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-

lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, der

fastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-

velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes om

frihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Der lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor

en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt eller

tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning.

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-

vokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt og

senest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til om-

stændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets afhø-

ring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelse

med, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,

medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.

Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-

vokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret til

at mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til stede

under afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyppigheden

af møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke begrænses på no-

gen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.

Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i forbin-

delse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i forbindel-

se med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at kommu-

nikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en ar-

bejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsberøves, un-

derrettes hurtigst muligt herom.

Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette de

konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direktiv-

forslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem en

forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-

gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommunika-

tion ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller di-

plomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i tvin-

gende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre men-

neskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i den

påståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigelse ikke

gå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset til det kor-

test mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssagens begyn-

delse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en retfærdig retter-

gang.

Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-

der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-

rektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kendskab

til konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt og givet

af egen fri vilje.

Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistand

for en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-

sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning at

få en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt sva-

rer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering efter

en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om retten

til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.

Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.

om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herunder

om anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

3.1.1. Retten til forsvarer

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkt

eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, at

den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til

at stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skal

beskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-

ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-

stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har

skaffet sig bistand af en forsvarer.

Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efter

anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-

kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sagens

karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-

katbistand.

3.1.2. Forsvarerens beføjelser

Retsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efter

retsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overvære

politiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Det

fremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-

tes om tidspunktet for afhøringerne.

Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-

tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-

tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-

handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således at

forsvareren kan få lejlighed til at være til stede.

Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af et

barn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis under

hovedforhandlingen.

Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-

get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-

lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.

3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejen

Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-

indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-

heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)

samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og

advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-

før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-

være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har

tilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-

punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-

sendelser.

Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.

Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-

greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre le-

gemsindgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra

og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter

§ 792 c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsva-

rer.

3.1.4. Fortrolighed

Retsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-

lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-

neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet til

deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.

Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-

trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret til

ukontrolleret brevveksling med forsvareren.

Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og

brevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse

med personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fra

at afgive forklaring som vidne.

Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må ske

ransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkte

og personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring

som vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokol-

ler er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med se-

nere ændringer.

EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-

tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har

ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-

stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-

klagede og forsvareren.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt

eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-

rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-

de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde til

at fravige dette.

3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-

ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-

loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,

gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-

lemsstaterne.

Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdes

med henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-

stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-

res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpeget

i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-

dighed er hjemmehørende.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-

svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse

af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældende

selv vælger en forsvarer.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-

res til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-

ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-

deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget er den 29. juli 2011 sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Joan-Søstrene, Foreningen Hjælp

Voldsofre, Landsorganisationen for kvindekrisecentre, Mødrehjælpen og

Offerrådgivningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Domstolsstyrelsen, Østre

Landsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrå-

det, Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty In-

ternational

Joan-Søstrene.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet,

Institut for Menneskerettigheder

Joan-Søstrene

har ikke bemærk-

ninger til forslaget.

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvo-

katen bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis retten til advokatbi-

stand først indtræder fra sigtelsestidspunktet og ikke, når en person alene

er mistænkt.

Rigsadvokaten bemærker videre, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,

at et forslag om adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommu-

nikation ved anholdelse tillige indeholder regler om kontrol af de forhold,

hvorunder personer frihedsberøves.

Rigsadvokaten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at advokatens ret til

at være til stede under retsmøder efter forslaget ikke kan begrænses, hvor

hensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller

tredjemand undtagelsesvist gør det påkrævet.

Rigsadvokaten foreslår desuden, at forslaget ændres, således at frihedsbe-

røvede personers ret til snarest muligt at kommunikere med mindst én per-

son efter eget valg kan tilsidesættes, hvor f.eks. hensynet til efterforsknin-

gen måtte påkræve det.

Rigsadvokaten bemærker endelig, at forslagets forbud mod brug af beviser

indhentet i strid med tiltaltes ret til adgang til advokatbistand ikke synes at

være i overensstemmelse med princippet om rettens frie bevisbedømmelse.

Rigspolitiet

bemærker, at der bør tages højde for efterforskningsmæssige

hensyn i forbindelse med frihedsberøvede personers ret til at kommunikere

med en valgfri person snarest muligt efter frihedsberøvelsen, således at

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne adgang i visse tilfælde, hvor efterforskningen påkræver det, kan be-

grænses. Det kan eventuelt ske ved, at politiet på den frihedsberøvedes

vegne kan orientere tredjemand om tilbageholdelsen.

Advokatrådet

er positiv i forhold til at sikre minimumsstandarder i EU

for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til frihedsberøvede

personers ret til at kunne kommunikere med tredjemand. Advokatrådet er

herunder positiv over for, at frihedsberøvede personer, der eventuelt skal

udleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre,

sikres advokatbistand i såvel den udstedende som den fuldbyrdende med-

lemsstat.

Amnesty International

er positiv over for, at der med forslaget lægges op

til at indføre minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesa-

ger i EU, således at medlemsstaterne generelt lever op til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdighed retter-

gang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålet

med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

hver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan og

hvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-

sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er det

kun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-

standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærme

medlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordan

mistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæisk

arrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-

sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrke

den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager

som omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles mini-

mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og er

et nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derfor

efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011

fremkom forskellige tilkendegivelser vedrørende forslaget. En række lande

var kritiske over for elementer i forslaget, men de fleste lande støtter prin-

cipielt forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget, idet

man fra dansk side har forståelse for, at det er nødvendigt at justere forsla-

get på en række punkter.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen er senest blevet behandlet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen blev senest forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg forud for rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordninger om finansieringsprogrammer for 2014-2020 for henholdsvis

retlige anliggender og grundlæggende rettigheder og unionsborger-

skab

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet for så vidt angår programmet for retli-

ge anliggender.

KOM(2011)0369

KOM(2011)0344

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 13.-14. december 2011

vil præsentere to forlag til forordninger vedrørende forenklede finansie-

ringsprogrammer – et program for retlige anliggender samt et program

for rettigheder og unionsborgerskab. De to programmer indebærer en for-

enkling i forhold til eksisterende finansieringsprogrammer. Programmerne

løber fra 2014-2020 og har et samlet budget på 911 mio. EUR. Forslagene

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget vedrø-

rende programmet for retlige anliggende er omfattet af det retlige forbe-

hold, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Forslaget vedrørende programmet for rettigheder og unionsborger-

skab vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, og det

ses ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk

side er man overordnet positiv over for Kommissionens forslag til forord-

ninger.

Baggrund

De flerårige finansielle rammer – også kaldet finansielle perspektiver – er

EU’s flerårige finansieringslofter, inden for hvilke EU’s årlige budgetter

skal vedtages. Den flerårige finansielle ramme er således et redskab, der

bruges til at fastsætte de beløb, der maksimalt må anvendes på EU’s politi-

ske prioriteringer over en periode på mindst 5 år. Den nuværende flerårige

finansielle ramme løber fra 2007 til 2013.

Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i meddelelsen ”Et budget

for Europa 2020” sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme for

perioden 2014-2020, som skal danne grundlaget for forhandlingerne om de

fremtidige finansielle perspektiver. Kommissionen fastslår i denne forbin-

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse, at det er nødvendigt med en forenkling og effektivisering af den

fremtidige finansielle ramme.

Under de overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 skal der ved-

tages en række programmer for konkrete politikområder i samme periode –

herunder på området for sikkerhed og borgerskab.

I lyset heraf har Kommissionen fremsat to forlag til forordninger vedrø-

rende forenklede finansieringsprogrammer – et program for retlige anlig-

gender samt et program for rettigheder og unionsborgerskab – som begge

skal gælde for perioden 2014-2020.

Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter der kræves enighed mel-

lem Europa-Parlamentet og Rådet.

Det danske retsforbehold

For så vidt angår forslaget til forordning om retlige anliggender lægges der

op til, at dette fremsættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V. Forslaget

vil derfor være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissa-

bon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF

3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsfor-

beholdet”).

Indhold

Kommissionens forslag til forenklede finansieringsprogrammer har til

formål at bidrage til opbygningen af et fælles retsområde i EU. Program-

merne har til hensigt at støtte EU-tiltag til forbedring af det civilretlige og

strafferetlige samarbejde i EU, give borgerne bedre mulighed for at udøve

deres rettigheder som EU-borgere og fremme ligestilling. De skal endvide-

re bidrage til at styrke EU's indsats i bekæmpelsen af kriminalitet, reducere

udbuddet og efterspørgslen efter narkotika og beskytte borgernes rettighe-

der som f.eks. tiltaltes og ofres rettigheder i straffesager.

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Kommissionens hensigt, at de nye programmer skal indeholde en

væsentlig forenkling i forhold til seks eksisterende programmer og skabe

større effektivitet i programforvaltningen. Programmerne løber fra 2014-

2020 og har et samlet budget på 911 mio. EUR.

2.1. Programmet for retlige anliggender

Forslaget til programmet for retlige anliggender er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 81, stk. 1, 82, stk. 1 og 84.

Forslaget til programmet samler tre eksisterende programmer på området

for retlige anliggender for finansieringsperioden 2007-2013, som i denne

periode har et samlet budget på 331,15 mio. EUR:



Programmet om civilret

Programmet om strafferet

Programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af

offentligheden

Forslaget til programmet for 2014-2020 har et budget på 439 mio. EUR,

og har til formål at sikre, at EU-lovgivningen på det civilretlige og straffe-

retlige område anvendes effektivt. Dette indebærer bl.a. adgang til klage

og domstolsprøvelse for personer og virksomheder i transnationale sager

inden for EU samt fremmelse af EU-tiltag til bekæmpelse af narkotika og

kriminalitet.

Opfyldelsen af disse mål skal bl.a. ske gennem indsamling af data og stati-

stik, herunder udarbejdelse af fælles indikatorer og metoder, seminarer,

konferencer og ekspertmøder, uddannelse af juridiske aktører samt styrkel-

se af disses netværk, oplysning og kampagner.

Programmet er åbent for offentlige og private virksomheder og organisati-

oner i medlemsstaterne mv. Danmark har dog på grund af retsforbeholdet

alene adgang, såfremt der indgås en internationale aftale herom.

2.2. Programmet for rettigheder og unionsborgerskab

Forslag til programmet for rettigheder og unionsborgerskab er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 19, stk. 2, 21, stk. 2, 114, 168 og 197.

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til programmet samler tre eksisterende programmer på området

for grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for finansieringsperi-

oden 2007-2013, som i denne periode havde et samlet budget på 460,2

mio. EUR:



Programmet om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab

Daphne III-programmet

Afsnittene "ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed" og "li-

gestilling mellem mænd og kvinder" i programmet for beskæftigel-

se og social solidaritet (”PROGRESS”) svarende til 35% af det

samlede ”PROGRESS”-budget.

Forslaget til programmet for 2014-2020 har et budget på 439 mio. EUR og

skal bidrage til at sikre, at borgerne i praksis og på effektiv vis kan udøve

deres rettigheder. Dette skal bl.a. ske gennem en udbredelse af kendskabet

til rettighederne og sikring af en mere ensartet anvendelse heraf. Pro-

grammet skal endvidere fremme barnets rettigheder, principperne om for-

bud mod forskelsbehandling (på grund af race eller etnisk oprindelse, reli-

gion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering) og ligestilling mel-

lem mænd og kvinder (bl.a. i form af projekter vedrørende bekæmpelse af

vold mod kvinder og børn).

Programmet er åbent for offentlige og private virksomheder og organisati-

oner i medlemsstaterne mv.

Gældende dansk ret

Forslagene giver ikke på nuværende tidspunkt anledning til at redegøre for

dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget vedrørende programmet for retlige anliggender er omfattet af

det retlige forbehold, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Forslaget vedrørende programmet for rettigheder og unionsborgerskab

vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, og det ses

ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser. Danske myndig-

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder og organisationer har i lighed med tidligere finansielle programmer

mulighed for at søge og opnå støtte under programmet.

Det bemærkes, at udgifterne til programmerne afholdes over EU’s budget.

Høring

Der er endnu ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

De foreliggende forslag til rådsafgørelser vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet.

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at finansiering

fra EU-budgettet fokuserer på aktiviteter, hvis mål ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af medlemsstaterne alene, og hvor EU’s intervention derfor

kan skabe ekstra merværdi. Aktiviteter omfattet af forordningsforslagene

bidrager til at udvikle den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, øge

det grænseoverskridende samarbejde og netværkssamarbejdet samt opnå

korrekt, sammenhængende og konsekvent anvendelse af EU-retten i hele

EU. EU er i en bedre position end medlemsstaterne til at behandle grænse-

overskridende situationer og til at skabe en europæisk platform for gensi-

dig læring. Et solidt analytisk grundlag til støtte og udvikling af politikker

vil blive støttet. EU’s indsats giver mulighed for disse aktiviteter, der skal

gennemføres konsekvent i hele EU og bringer stordriftsfordele.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentation

til efterretning, og regeringen vil efterfølgende vurdere indholdet af forsla-

gene nærmere.

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Forslagene til forordninger behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i

Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention – status

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 13.-14. december 2011 vil gøre status over EU’s tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Det føl-

ger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kommissionen fik på

den baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på vegne af EU.

Forhandlingerne med Europarådet om modaliteterne for tiltrædelsen blev

indledt i juli måned 2010 og afsluttedes i juni 2011 med et udkast til til-

trædelsestraktat, som bl.a. indeholder regler om en adgang for EU til at

indtræde som medindstævnt i klagesager mod medlemsstaterne, når sa-

gerne berører EU-lovgivningen, og vice versa, om forudgående inddragel-

se af EU-Domstolen og om EU’s deltagelse i konventionsorganerne. Side-

løbende med forhandlingerne om tiltrædelsestraktaten arbejdes der på at

udarbejde EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen, som skal være

på plads inden undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten. Sagen forventes ik-

ke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser under

forudsætning af, at EU’s budget ikke ændres som følge af EU’s tiltrædelse.

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Fra dansk side er man positiv over for til sin tid at ratificere traktaten.

Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-

træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er

dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-

sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer

imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-

Traktaten.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-

nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i EMRK’s

kontrolinstanser,

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-

medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlemssta-

terne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-

tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater

har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådet

om modaliteterne for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne indled-

tes i juli måned 2010 og

blev

gennemført i Strasbourg mellem Kommissi-

onen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarådets Sty-

ringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark

var

ikke

medlem af arbejdsgruppen.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-

tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne

om tiltrædelses-

traktaten

arbejdes der

desuden

på at udarbejde EU-interne regler af betyd-

ning for tiltrædelsen,

som skal være på plads inden undertegnelsen af til-

trædelsestraktaten.

Forhandlingerne mellem arbejdsgruppen og Kommissionen afsluttedes i

juni 2011 med et udkast til

tiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foretages

de nødvendige konsekvensændringer i EMRK. Alle Europarådets 47 med-

lemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a.

Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræ-

de EMRK.

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Der er blevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK.

En forklarende rapport er tilknyttet traktatteksten. Traktatudkastet og den

tilhørende rapport er fortsat genstand for forhandlinger mellem EU og Eu-

roparådet.

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-

der bl.a. følgende hovedelementer:

2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-

gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan

afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-

se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-

sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan

ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-

nen.

2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-

hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse

ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-

relse efter en hasteprocedure.

2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,

når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention.

Udkastet til tiltrædelsestraktat indeholder dog

særlige regler om begrænsninger i adgangen for EU og EU-

medlemsstaterne til at kunne vedtage afgørelser og lignende i Ministerko-

mitéen i de klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver

sine funktioner i forhold til valg af dommere.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EU’s tiltrædelse er fortsat

uafklaret. Det fremgår dog af forslaget, at EU – ligesom Europarådets

medlemsstater – vil skulle bidrage økonomisk til udgifterne til Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være

forbundet med visse omkostninger. Når et endeligt forslag om de økonomi-

ske konsekvenser af EU’s tiltrædelse foreligger, vil de statsfinansielle kon-

sekvenser blive analyseret nærmere.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelle

forventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil være positivt

indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse af

EMRK,

når der foreligger en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for alle

medlemsstater.

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-

onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

Efter EUF-

Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed

om Unionens tiltrædelse.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 16. maj 2011.

Sagen har endvidere været

drøftet på et møde i Juridisk Specialudvalg den 24. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens

mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af

EMRK med Europarådet. Sagen blev i den forbindelse forelagt for Folke-

tingets Retsudvalg til orientering den 27. maj 2010.

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011.

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 13.-14. december 2011 at orientere om status for SIS II-

projektet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold nærhedsprincippet. Sagen

om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-

over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-

sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden

for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),

hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen af

SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret sta-

tusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklin-

gen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse af

milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en ræk-

ke rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blev

rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-

nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af

SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status for

SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig samlet

overordnet tidsplan for projektet.

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-

kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdiggø-

relse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til og

med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages test

af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen på disse tests

vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og en mere

omfattende test, som på nuværende tidspunkt forventes afsluttet i midten

af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af

testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II

forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013.

Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af

systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere

end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-

budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet

som følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

Senest på rådsmødet

den 27.-28. oktober 2011

orienterede Kommissionen

om status for projektet.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige sam-

arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige

og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december

2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om op-

rettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-

systemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,

3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden

seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne

foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-

gelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet

den 13.-14. december 2011

at ori-

entere om status for projektet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gælden-

de dansk ret.

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for spørgsmålet om status for

SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om frem-

skridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 29. november 2011.

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. november 2011.

166

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsme-

kanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne**

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengenreglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig.

KOM(2011) 559

Resumé

Det fremsatte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af an-

vendelsen af Schengen-reglerne er et ændret forslag til det forslag, som

Kommissionen fremsatte den 16. november 2010. Forslaget har ligesom

det tidligere forslag til formål at ændre den nuværende ordning for gensi-

dig evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i de

lande, som deltager i Schengen-samarbejdet. Formålet er at styrke Schen-

gen-evalueringssystemet ved bl.a. at indføre regler om evalueringernes

hyppighed, om fastlæggelse af prioriteter for evalueringsarbejdet, om op-

følgning på evalueringernes konklusioner og om sammensætning af de

hold af eksperter, som deltager i evalueringerne. Forslaget indebærer

herudover bl.a., at ansvaret for evalueringen af de lande, som deltager i

Schengen-samarbejdet, overgår fra Rådet til Kommissionen, og der åbnes

på visse områder mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg. I forhold til

Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag en yderligere

styrkelse af Schengen-evalueringssystemet. Forslaget, der er en del af den

såkaldte Schengen Governance-pakke, der også lægger op til ændring af

Schengen-grænsekodeksen, indfører således bl.a. mulighed for at genind-

føre grænsekontrollen ved de indre grænser, hvis en medlemsstat konse-

kvent ikke opfylder sine forpligtelser til at kontrollere sine ydre grænser,

og dette udgør en alvorlig trussel for den offentlige orden eller den indre

sikkerhed (jf. samlenotatets punkt 15). Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget

er fremlagt af Kommissionen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side har man endnu ikke taget endelig stilling til forslaget.

Baggrund

Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første at

etablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de delta-

gende lande, og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridende

kriminalitet og illegal indvandring.

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på gennemførelsen af det første formål om fri personbevæge-

lighed følger det af Schengen-reglerne, at de indre grænser under normale

omstændigheder alle steder skal kunne passeres uden personkontrol. For at

forhindre, at bortfaldet af personkontrollen mellem Schengen-landene

misbruges til kriminalitet eller illegal indvandring, rummer Schengen-

reglerne samtidig en række bestemmelser om såkaldte kompenserende for-

anstaltninger. Der er navnlig tale om bestemmelser om politisamarbejde,

retligt samarbejde, visumregler, kontrol med de ydre grænser og oprettelse

og brug af det såkaldte Schengen-informationssystem samt det kommende

visuminformationssystem.

Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligt

grundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-

land. For at sikre, at disse - og de senere deltagende lande i Schengen-

samarbejdet - anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendige

gensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 et

udvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalgets mandat

blev fastlagt til at omfatte to opgaver: For det første at sikre, at alle forud-

sætninger for anvendelse af Schengen-reglerne er opfyldt af lande, som

ønsker at tiltræde Schengen-samarbejdet, og for det andet at sikre, at

Schengen-reglerne anvendes korrekt i eksisterende Schengen-lande.

Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I den

forbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mens

det førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering

(SCHEVAL-arbejdsgruppen). Denne arbejdsgruppe blev i juli 2010

omdannet til en ud af fire underarbejdsgrupper under Schengen-

arbejdsgruppen. I dag varetages Schengen-evaluering således af Rådet

med Kommissionen som observatør.

Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag ved,

at der nedsættes udvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-

lande, som aflægger besøg i det eller de lande, der skal evalueres, for at

vurdere de pågældende landes anvendelse af Schengen-reglerne i praksis.

Herefter drøfter arbejdsgruppen ekspertudvalgenes konklusioner, hvor det

eller de evaluerede lande har mulighed for at redegøre for, hvordan man

vil rette op på de mangler eller uhensigtsmæssigheder, der måtte være kon-

stateret.

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Allerede tilbage i 2004 – i Haag-programmet om styrkelse af frihed, sik-

kerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union – opfordrede Rådet

Kommissionen til at fremsætte forslag om at supplere den nuværende

Schengen-evalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme, som bl.a. om-

fatter uanmeldte inspektioner.

I Stockholm-programmet fra 2010 om et åbent og sikkert Europa i borger-

nes tjeneste og til deres beskyttelse fremgår det videre, at evaluering af

Schengen-området fortsat vil være af stor betydning.

Kommissionen fremlagde på den baggrund den 16. november 2010 et for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en eva-

lueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.

Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-

sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-

traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder ved

at tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.

Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles regler

navnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybes

yderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Det an-

føres således, at der er behov for et effektivt og pålideligt overvågnings-

og evalueringssystem for at sikre, at dette sker.

Det ændrede forslag fra Kommissionen, som er en del af den såkaldte

Schengen Governance-pakke, der også indeholder et forslag om ændring

af Schengen-grænsekodeksen, er fremsat for at imødekomme opfordringen

fra Det Europæiske Råd. Der henvises til samlenotatets punkt 15.

Indhold

2.1. Generelt

Det ændrede forslag til forordning om Schengen-evalueringsmekanismen

er fremlagt under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 77, stk. 2, litra e.

Forslaget har ligesom det tidligere forslag overordnet til formål at ændre

den nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførelsen af

Schengen-reglerne i de lande, som deltager i Schengen-samarbejdet. For-

målet er således nærmere at justere den gældende ordning, således at der

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indføres faste regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af

prioriteter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes kon-

klusioner og om sammensætning af de hold af eksperter, som deltager i

evalueringerne. Forslaget indebærer herudover, at ansvaret for evaluerin-

gen af de lande, som deltager i Schengen-samarbejdet, overgår fra Rådet

til Kommissionen, samt at der skabes mulighed for uanmeldte evalue-

ringsbesøg.

I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag en

yderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet. Forslaget, der som

nævnt er en del af den såkaldte Schengen Governance-pakke, der også

lægger op til ændring af Schengen-grænsekodeksen, indfører således bl.a.

mulighed for at genindføre grænsekontrollen ved de indre grænser, hvis en

medlemsstat konsekvent ikke opfylder sine forpligtelser til at kontrollere

sine ydre grænser, og dette udgør en alvorlig trussel for den offentlige or-

den eller den indre sikkerhed.

Forslaget har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning

og kræver ikke, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik

på indarbejdelse i national lovgivning.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Danmarks

stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen og er ikke

bundet eller omfattet af den (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidler-

tid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden

6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-

mark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4

(”opt-in”).

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Kommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme for

evaluering af eksisterende Schengen-landes anvendelse af Schengen-

reglerne. SCHEVAL-arbejdsgruppens mandat begrænses tilsvarende til

evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i lande, som ønsker at

tiltræde Schengen-samarbejdet. Denne opgave vil ifølge forslagene fortsat

naturligt høre under Rådet, da beslutningen om at optage nye lande i

Schengen-samarbejdet tilkommer medlemsstaterne.

Administrationen af den nye mekanisme for evaluering af eksisterende

Schengen-lande foreslås derimod henlagt til Kommissionen som ”trakta-

170

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ternes vogter”. Den nærmere koordinering af den nye mekanisme vil skul-

le ske i et udvalg, bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med

en repræsentant for Kommissionen som formand. Proceduren for vedtagel-

se af beslutninger i udvalget vil følge den såkaldte undersøgelsesprocedu-

re, som fremgår af artikel 5 i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr.

182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,

hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser. Denne procedure indebærer, at f.eks. Kommis-

sionens udkast til evalueringsprogrammer skal forelægges ovennævnte ud-

valg, der så afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.

Med henblik på at opnå større sammenhæng i evalueringsarbejdet vil eva-

lueringerne efter forslaget skulle ske inden for rammerne af flerårige og år-

lige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen. De flerårige

programmer skal indeholde den overordnede planlægning for en periode

på fem år, inden for hvilken alle medlemsstaterne skal evalueres mindst én

gang. De årlige programmer inddeles i to dele. Den første del skal inde-

holde den nærmere planlægning af evalueringsarbejdet i form af udarbej-

delse af en liste over de områder, der skal evalueres, og kontrolbesøgene.

Den anden del af det årlige program skal efter forslaget indeholde en liste

over de uanmeldte kontrolbesøg, der skal gennemføres det næste år. Denne

del af det årlige program er fortroligt og fremsendes ikke til medlemssta-

terne. De berørte medlemsstater vil dog blive underrettet senest 48 timer

inden besøget. Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der

også kunne ske tværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen,

eventuelt kun for så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-

reglerne (såkaldte regionale og tematiske evalueringer).

Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn til

risikoanalyser, som det europæiske agentur for forvaltning af det operative

samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) ifølge for-

slaget til forordning hvert år skal udarbejde og fremsende til Kommissio-

nen. Risikoanalyserne skal bl.a. indeholde anbefalinger for prioritering af

evalueringsarbejdet i forhold til såvel planlagte som uanmeldte besøg. Der

vil også efter omstændighederne kunne tages hensyn til oplysninger fra

andre relevante kilder, f.eks. Europol.

I forhold til den gældende evalueringsordning tager forslagene sigte på at

indføre mere præcise regler om sammensætningen af de eksperthold, der

skal gennemføre evalueringsbesøg i Schengen-landene. Det foreslås at ek-

spertholdene skal sammensættes af Kommissionen ud fra en bruttoliste

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over eksperter udpeget af medlemsstaterne. Eksperter fra Europol, Euro-

just og andre relevante europæiske institutioner kan herudover deltage som

observatører ved evalueringerne. De eksperter, der udpeges, skal have pas-

sende praktisk erfaring og teoretiske kundskaber, herunder passende

sprogkundskaber.

Endvidere indebærer Kommissionens forslag som noget nyt, at der også

som led i evalueringen skal ske kontrol af, at grænsekontrollen ved de in-

dre Schengen-grænser er ophævet. De eksperthold, der skal forestå denne

kontrol, vil udelukkende bestå af repræsentanter fra Kommissionen. Efter

den gældende ordning har Schengen-evaluering kun rettet sig mod beskyt-

telsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompenserende

foranstaltninger.

Forslaget indebærer i forhold til den gældende ordning en mere detaljeret

regulering af opfølgningen på gennemførte evalueringer. Der lægges i den

forbindelse op til, at der på grundlag af hver evaluering skal udarbejdes en

rapport om de mangler eller svagheder, der er konstateret. Resultaterne

skal klassificeres efter graden af efterlevelse af Schengen-reglerne. Den

berørte medlemsstat skal herefter inden 2 uger fremsætte sine bemærknin-

ger til resultaterne og inden en måned efter vedtagelsen af den endelige

rapport fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan rettes op på

eventuelle mangler og svagheder. Efter en drøftelse af handlingsplanen i

udvalget skal den pågældende medlemsstat herefter inden 6 måneder af-

lægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen af handlingsplanen

og efterfølgende hver tredje måned, indtil handlingsplanen er fuldt gen-

nemført. Der kan eventuelt ske supplerende anmeldte eller uanmeldte be-

søg for at undersøge, om handlingsplanen gennemføres korrekt.

Efter forslaget kan Kommissionen herudover, hvis der ved evalueringen af

en medlemsstat konstateres alvorlige mangler ved kontrollen med de ydre

grænser, anmode den evaluerede medlemsstat om at træffe en række for-

anstaltninger. Kommissionen kan således bl.a. anmode om, at EU’s græn-

sevagtkorps indsættes, eller at specifikke grænseovergange lukkes i en be-

grænset periode, indtil manglen er afhjulpet. Herudover indebærer forsla-

get, at de regler om midlertidig genindførsel af grænsekontrollen ved de

indre grænser, som foreslås indsat i Schengen-grænsekodeksen, skal finde

anvendelse, hvis Kommissionen efter en periode på 3 måneder fortsat fin-

der, at den pågældende medlemsstat alvorligt tilsidesætter sine forpligtel-

ser i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser.

172

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-

porten skal offentliggøres.

Herudover indeholder forslagene en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplys-

ninger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiske

gennemførelse af evalueringsbesøg.

Rådet Juridiske Tjeneste har udtrykt skepsis i forhold til, at forslaget bliver

fremlagt under henvisning til TEUF artikel 77, stk. 2, litra e. Dette er på

arbejdsgruppeniveau blevet støttet af en række medlemslande. Kommissi-

onen vil i den anledning fremkomme med en skriftlig udtalelse. Udtalelsen

forligger ikke for øjeblikket.

Gældende dansk ret

Evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i de lande, som delta-

ger i Schengen-samarbejdet, er ikke reguleret i dansk lovgivning. Forsla-

gene giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. For-

slaget vurderes endvidere ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig instrumentet i overens-

stemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark som

nævnt 6 måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse

om, hvorvidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos Rigspolitiet og Datatilsynet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i begrundelserne for forslaget anført, at målet med for-

slaget (at gøre Schengen-evalueringen mere effektiv) kun kan opnås på

fællesskabsniveau/EU-niveau.

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-

nens betragtninger. Regeringen er således enig i, at en yderligere styrkelse

af Schengen-evalueringssystemet alene kan opnås ved, at der på EU-

niveau fastsættes nærmere regler herom.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslagene.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengen-

evalueringssystemet, men har endnu ikke taget endelig stilling til de enkel-

te elementer i forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om bor-

gernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE).

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde

den 29. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning har ikke

tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

174

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 for at fastsætte fælles regler for

midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser un-

der ekstraordinære omstændigheder KOM(2011) 560 endelig**

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for råds-

mødet den 22.-23.september 2011 er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, men der er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

Resumé

På rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes formandskabet at læg-

ge op til en drøftelse af forslagets anvendelsesområde og beslutningspro-

ceduren for genindførsel af den indre grænsekontrol med henblik på at

opnå politiske retningslinjer til brug for de kommende forhandlinger om

forslaget. Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler for mid-

lertidig genindførsel af den indre grænsekontrol, herunder regler for kom-

petencen og procedurerne for at træffe afgørelse herom. Modsat de nuvæ-

rende regler foreslår Kommissionen, at beslutningen skal træffes af Kom-

missionen efter, at medlemsstaterne er blevet hørt i en undersøgelsespro-

cedure. Dele af forslagets forenelighed med nærhedsprincippet vil skulle

vurderes nærmere. Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser og

vurderes alene at ville kunne få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men der er tale om en udbygning

af Schengen-reglerne. Regeringen kan overordnet støtte de dele af forsla-

get, der omhandler kriterierne for at genindføre indre grænsekontrol, men

med hensyn til beslutningskompetencen finder regeringen dog, at beslut-

ningen skal forblive et nationalt anliggende, når en medlemsstat vurderer,

at der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.

1. Baggrund

Den 13. oktober 2006 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabsko-

deks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) i kraft.

Det Europæiske Råd vedtog på møde den 23.-24. juni 2011 konklusioner,

hvor det fremgår, at der bør indføres en mekanisme, hvorved det gøres mu-

ligt at reagere på ekstraordinære omstændigheder, hvor Schengen-

samarbejdets overordnede funktion er truet, uden at princippet om fri be-

vægelighed for personer samtidigt sættes over styr. Den bør omfatte en

række foranstaltninger, der skal anvendes på en gradueret, differentieret og

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koordineret måde, for at bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres

ved de ydre grænser. Der kan bl.a. være tale om kontrolbesøg og teknisk

og finansiel støtte samt bistand, koordinering og indgriben fra Frontex.

Som en allersidste udvej vil der inden for rammerne af denne mekanisme

kunne indføres en sikkerhedsklausul med henblik på at tillade ekstraordi-

nær genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i en virkelig kri-

tisk situation, hvor en medlemsstat ikke længere er i stand til at overholde

sine forpligtelser i henhold til Schengen-reglerne. En sådan foranstaltning

vil skulle træffes på grundlag af fastsatte objektive kriterier og en fælles

vurdering og være klart begrænset for så vidt angår anvendelsesområde og

varighed og tage hensyn til behovet for at kunne reagere i hastende tilfæl-

de. Dette vil ikke berøre rettighederne for personer, der har ret til fri bevæ-

gelighed i henhold til traktaterne.

Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring af

Schengengrænsekodeksen med henblik på at fastsætte nærmere regler for

midlertidig genindførsel af den indre grænsekontrol.

Kommissionen anfører i forslaget, at den frie bevægelighed i EU for per-

soner inden for området uden indre grænser udgør et vigtigt resultat i EU,

og at det derfor bør kunne kræves, at der træffes beslutning på EU-niveau

om indskrænkning af den frie bevægelighed frem for unilaterale og til tider

uigennemsigtige nationale beslutninger herom.

Kommissionen finder, at en koordineret EU-støttet reaktion vil gøre det

muligt at tage hensyn til fælleseuropæiske interesser. Det være sig både i

situationer, hvor en medlemsstat oplever en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden eller indre sikkerhed, eller hvor en medlemsstat vedvarende

er ude af stand til at kontrollere sin del af de ydre grænser.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmådes (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med

den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf.

TEUF’s artikel 294.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del,

afsnit V, i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstalt-

176

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6

måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initi-

ativ til udvikling af Schengen-reglerne træffe afgørelse om, hvorvidt det

vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning. Hvis Danmark beslut-

ter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

forventes formandskabet at lægge op til en drøftelse af forslagets anven-

delsesområde og beslutningsproceduren for at genindføre indre grænse-

kontrol med henblik på at opnå politiske retningslinjer til brug for de

kommende forhandlinger om forslaget.

2. Indhold

Formålet med forslaget er at tilpasse Schengengrænsekodeksen med hen-

blik på at fastsætte nærmere regler for midlertidig genindførsel af indre

grænsekontrol, herunder regler for kompetencen og procedurerne for at

træffe afgørelse herom.

Generelt

Det fremgår af forslagets betragtninger, at det kan være nødvendigt at gen-

indføre den indre grænsekontrol midlertidigt, hvis der er en alvorlig trussel

mod den offentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller nationalt

plan ved for eksempel terrorhandlinger eller trusler herom eller trusler som

følge af organiseret kriminalitet. Ligeledes kan der være en alvorlig trussel

mod den offentlige orden eller indre sikkerhed i situationer, hvor der er en

uventet og betydelig stigning i de sekundære bevægelser blandt tredje-

landsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på en eller flere medlemssta-

ters områder. Det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere passerer

de ydre grænser, kan også under ekstraordinære omstændigheder berettige,

at den indre grænsekontrol genindføres midlertidigt. Hertil kan den midler-

tidige genindførsel af den indre grænsekontrol være en reaktion på alvorli-

ge mangler konstateret i forbindelse med Schengen-evalueringerne, hvis

disse mangler udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller in-

dre sikkerhed på EU-plan eller nationalt plan.

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generel ramme for midlertidig genindførsel af den indre grænsekontrol

(artikel 23)

Som en generel ramme for midlertidig genindførsel af den indre grænse-

kontrol foreslås det i artikel 23, stk. 1, at der ved de indre grænser undta-

gelsesvist kan genindføres indre grænsekontrol i op til 30 dage, eller så

længe den alvorlige trussel forventes at bestå. Omfanget og varigheden af

genindførslen af den indre grænsekontrol må ikke overstige det strengt

nødvendige for at imødegå den alvorlige trussel.

Det fremgår af forslagets artikel 23, stk. 2, at genindførslen af den indre

grænsekontrol kun kan ske under overholdelse af procedurerne i medfør af

forordningens artikel 24, 25 og 26, ligesom der skal tages hensyn til krite-

rierne fastsat i forordningens artikel 23a.

Det fremgår af artikel 23, stk. 3 og 4, at tidsrummet på 30 dage kan for-

længes med højst 30 dage ad gangen. Den samlede periode, hvori der gen-

indføres indre grænsekontrol, må ikke overstige seks måneder. I tilfælde,

hvor der i forbindelse med Schengen-evalueringerne er konstateret vedva-

rende alvorlige mangler med kontrollen af de ydre grænser eller tilbages-

endelsesprocedurer, kan Kommissionen træffe afgørelse om at forlænge

tidsrummet udover de seks måneder.

Kriterier for midlertidig genindførsel af grænsekontrollen ved de indre

grænser (artikel 23a)

Det foreslås i artikel 23a, stk. 1, at Kommissionen ved en afgørelse i med-

før af artikel 25, stk. 1, vurderer, om de påtænkte foranstaltningerne står i

rimeligt mål med truslen mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.

Vurderingen skal foretages på baggrund af oplysninger fremlagt af den el-

ler de berørte medlemsstater samt andre relevante oplysninger, hvor der

navnlig tages hensyn til de sandsynlige virkninger af truslen, blandt andet

efter terrorhandlinger eller trusler som følge af organiseret kriminalitet.

Endvidere tages der hensyn til, om der findes tekniske eller finansielle

støtteforanstaltninger, der kan eller er blevet anvendt, herunder støtte fra

Frontex, EASO eller Europol, som har kunnet afbøde truslen, de nuværen-

de eller sandsynlige fremtidige virkninger af alvorlige mangler i forbindel-

se med grænsekontrollen ved de ydre grænser eller tilbagesendelsesproce-

durer, der er konstateret under Schengen-evalueringerne.

178

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Proceduren for midlertidig genindførsel af grænsekontrol ved de indre

grænser (artikel 24)

Det fremgår af artikel 24, stk. 1, at hvis en medlemsstat finder, at den indre

grænsekontrol bør genindføres, indgiver medlemsstaten en anmodning til

Kommissionen senest seks uger forud for den planlagte genindførsel. Fri-

sten kan være kortere, hvis omstændighederne for at genindføre grænse-

kontrollen først kendes på et senere tidspunkt.

Videre fremgår det af artikel 24, stk. 1, at anmodningen fra medlemsstaten

skal begrundes med alle relevante oplysninger om de begivenheder, som

udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed på

EU-plan eller nationalt plan. Omfanget af den indre grænsekontrol skal

præciseres, og de godkendte grænseovergangssteder, datoen og varigheden

af grænsekontrollen skal angives, ligesom de eventuelle foranstaltninger,

som de øvrige medlemsstater skal træffe, skal angives.

Det fremgår af artikel 24, stk. 1, at en anmodning om genindførsel af den

indre grænsekontrol kan indgives af flere medlemsstater i fællesskab.

Ifølge artikel 24, stk. 2, skal oplysningerne i anmodningen tillige forelæg-

ges de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet samtidigt med, at an-

modningen indgives.

Ifølge artikel 24, stk. 3, træffer Kommissionen afgørelse om genindførsel

af den indre grænsekontrol i form af en gennemførselsretsakt på grundlag

af oplysningerne i anmodningen fra medlemsstaten. Gennemførelsesrets-

akten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33a, stk. 2.

Det fremgår af artikel 24, stk. 4, at Kommissionen træffer afgørelse om

forlængelse af grænsekontrollen, ligeledes efter undersøgelsesproceduren i

artikel 33a, stk. 2.

Ifølge artikel 24, stk. 5, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsak-

ter i medfør af artikel 33a, stk. 3, der straks skal finde anvendelse, i haste-

tilfælde, hvor de omstændigheder, der gør det muligt at forlænge grænse-

kontrollen ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end 10 dage før

den planlagte forlængelse.

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Særlig procedure i situationer, der kræver øjeblikkelig handling (artikel

25)

Det fremgår af artikel 25, stk. 1, at hvis den alvorlige trussel mod den of-

fentlige orden eller indre sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig

handling, kan medlemsstaten undtagelsesvist øjeblikkeligt genindføre den

indre grænsekontrol i op til fem dage.

Ifølge artikel 25, stk. 2, skal den medlemsstat, som genindfører den indre

grænsekontrol underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen her-

om med begrundelse og angivelse af de oplysninger, som fremgår af arti-

kel 24, stk. 1. Kommissionen kan efter at have modtaget underretningen

konsultere de øvrige medlemsstater.

Ifølge artikel 25, stk. 3, træffer Kommission afgørelse om forlængelse,

hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed

varer længere end fem dage. Afgørelsen træffes efter den særlige hastepro-

cedure i medfør af artikel 33, stk. 3, hvorved gennemførelsesretsakter

straks finder anvendelse.

Særlig procedure i tilfælde af vedvarende alvorlige mangler (artikel 26)

Det foreslås i artikel 26, stk. 1, at der kan genindføres indre grænsekontrol,

hvis Kommissionen konstaterer, at der er vedvarende alvorlige mangler i

forbindelse med grænsekontrollen ved de ydre grænser eller tilbagesendel-

sesprocedurerne, og at disse mangler udgør en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller nationalt plan. Der er

en krydshenvisning til artikel 15 i forslag til forordningen om indførelse af

en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne (KOM(2011) 559 Endelig), der omhandler medlems-

staternes rapportering af gennemførelsen af handlingsplaner efter, at der er

konstateret alvorlige mangler i forbindelse med kontrol ved de ydre græn-

ser og tilbagesendelsesprocedurer. Den indre grænsekontrol kan i disse si-

tuationer indføres i højst seks måneder.

Det fremgår af artikel 26, stk. 2, at Kommissionen træffer afgørelsen om

genindførsel af den indre grænsekontrol efter undersøgelsesproceduren i

medfør af artikel 33a, stk. 2.

180

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 26, stk. 3 træffer Kommissionen ligeledes afgørelse om for-

længelse af den indre grænsekontrol efter undersøgelsesproceduren i med-

før af artikel 33a, stk. 2.

Ifølge artikel 26, stk. 4, kan Kommissionen forlænge grænsekontrollen ef-

ter en særlig hasteprocedure i medfør af artikel 33a, stk. 3, hvor omstæn-

dighederne, der gør det muligt at forlænge grænsekontrollen, først bliver

kendt mindre end 10 dage før den planlagte forlængelse.

Underretning af lovgiverne (artikel 27)

Ifølge artikel 27 informerer Kommissionen og de berørte medlemsstater

snarest muligt Europa-Parlamentet og Rådet om omstændigheder, der kan

give anledning til at anvende artiklerne 23-26.

Rapport om genindførsel af grænsekontrol ved de indre grænser (artikel

29)

Ifølge artikel 29 skal den medlemsstat, som har foretaget grænsekontrol

ved de indre grænser, senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrol-

len forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

om genindførslen af den indre grænsekontrol.

Underretning af offentligheden (artikel 30)

Ifølge artikel 30 informerer Kommissionen offentligheden om afgørelsen

om genindførsel af den indre grænsekontrol, hvor start- og slutdato frem-

går, medmindre tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn taler imod det.

Udvalgsprocedure (artikel 33a)

Det fremgår af artikel 33a, at Kommissionen bistås af et udvalg, som er

nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011. Udvalget er sammensat

af repræsentanter for medlemsstaterne. En repræsentant for Kommissionen

varetager udvalgets formandskab, men deltager ikke i udvalgets afstem-

ninger. Spørgsmålet om Danmarks stemmeret i udvalget søges afklaret un-

der de kommende forhandlinger om forslaget.

Ifølge artikel 33a, stk. 3, er der mulighed for at vedtage gennemførelses-

retsakter, som træder i kraft straks i særligt hastende tilfælde uden, at med-

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne forudgående er blevet hørt i en procedure fastsat nærmere i

forordning nr. 182/2011.

3. Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikke

må finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis

ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens

artikel 23.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En eventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke umiddelbart lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks

Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om et forslag, der udgør en udbygning af Schengen-reglerne,

skal Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling

tage stilling til, hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i national lovgivning

inden seks måneder efter afgørelsens vedtagelse på mellemstatsligt grund-

lag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes en sådan beslutning at

kunne få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. udlændingelovens

§ 38, stk. 2.

Hvis Danmark beslutter sig for at gennemføre afgørelsen i national ret,

vurderes det ikke at medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, mil-

jømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. oktober 2011.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke i forslaget vurderet, hvorvidt forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-

tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet og de begrænsninger, der fremgår af

182

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEUF’s artikel 77, stk. 1, litra a) og b), der giver Unionen beføjelse til at

udforme en politik, der skal sikre, "at personer uanset nationalitet ikke

kontrolleres ved passage af de indre grænser", og "at der foretages person-

kontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser".

Regeringen vil under de kommende forhandlinger om forslaget vurdere

forslagets bestemmelser om beslutningskompetence i forhold til forenelig-

heden med nærhedsprincippet nærmere.

7. Andre landes kendte holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at støtte, at der bliver skabt mulighed

for at genindføre indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer, men det

forudsættes, at en sådan genindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej

og på baggrund af objektive kriterier og ikke må begrænse den frie bevæ-

gelighed.

Det forventes, at hovedparten af de øvrige medlemsstater ønsker at bevare

den nuværende mulighed for, at medlemsstaterne selv kan træffe beslut-

ning om at genindføre den indre grænsekontrol, hvis der vurderes at fore-

ligge en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, og at medlems-

staterne derfor vil forholde sig kritiske over for den af Kommissionen fo-

reslåede beslutningsprocedure.

8. Foreløbig dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte en ændring af Schengengrænsekodeks,

således at det præciseres, at der fremover kan genindføres midlertidig in-

dre grænsekontrol, hvis der på baggrund af et stort migrationspres vurderes

at foreligge en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikker-

hed, og at det anføres, at den indre grænsekontrol kan genindføres midler-

tidigt, hvis et Schengen-land vedvarende ikke overholder sine forpligtelser

til at udføre kontrol ved EU’s ydre grænser.

Med hensyn til den foreslåede beslutningskompetence finder regeringen

dog, at beslutningen om at genindføre den indre grænsekontrol skal forbli-

ve et nationalt anliggende, når en medlemsstat vurderer, at der foreligger

en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem

Europa-Parlamentet og Rådet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til ori-

entering forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.

september 2011.

184

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Forslag om ændring af Visumforordningen –

(KOM(2011) nr. 290)

Revideret notat. Ændringer i forhold til Grund- og nærhedsnotat sendt til

Europaudvalget den 4. juli 2011 er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

På rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes en orientering om sta-

tus i forhandlingerne af forslaget til ændring af Visumforordningen, og

formandskabet vil eventuelt søge at opnå enighed om centrale dele af for-

slaget. Formålet med forslaget er blandt andet at foretage en yderligere

harmonisering på visumområdet samt etablere en mekanisme, hvorefter

der kan ske suspension af tredjelandes status som visumfri ved indrejse i

Schengen-området. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet og vurde-

res hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Regeringen er overordnet po-

sitivt indstillet over for forslaget, herunder indførelse af en visumbeskyttel-

sesklausul.

1. Baggrund

Kommissionen har den 24. maj 2011 stillet forslag om en ændring af Vi-

sumforordningen 539/2001.

Visumforordningen fastlægger hvilke tredjelande, der er visumfri ved ind-

rejse i Schengen-området (positivlisten) og de tredjelande, hvis statsborge-

re skal være i besiddelse af et visum, når de krydser den ydre grænse (ne-

gativlisten). Ikrafttræden af Visumkodeks og Lissabon-traktaten har gjort

det nødvendigt at foretage en række tekniske ændringer af Visumforord-

ningen, og Kommissionen har i forslaget forholdt sig til den efterhånden

lange debat om etablering af en suspensionsmekanisme

(visumbeskyttel-

sesklausul).

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra a.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med

den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF

artikel 294.

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet for

retlige og indre anliggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpe-

ger de tredjelandsstatsborgere, der skal være i besiddelse af visum ved pas-

sage af de ydre grænser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13-14. december 2011

forventes en orientering om status på forhandlingerne, og formandskabet

vil eventuelt søge at opnå enighed om centrale dele af forslaget.

2. Indhold

Forslaget har bl.a. til formål at foretage en række tekniske ændringer af

Visumforordningen, således at den stemmer overens med Visumkodeks,

som trådte i kraft den 5. april 2010, og Lissabon-traktaten, som trådte i

kraft den 1. december 2009.

Kommissionen lægger i forslaget endvidere op til yderligere harmonise-

ring i overensstemmelse med Stockholm-programmets overordnede mål på

visumområdet, såsom at begrænse medlemslandenes nationale kompetence

til at beslutte, hvorvidt der skal stilles krav om visum over for visse kate-

gorier af personer, jf. forslagets artikel 1, stk. 2(ii).

Forslaget har derudover til hensigt at ændre visse bestemmelser i forord-

ningens gensidighedsmekanisme, således at den stemmer overens med

Lissabon-traktaten, jf. forslagets artikel 1, stk. 4(c). Europa-Parlamentet vil

således også modtage den rapport, som medlemslande kan aflægge til

Kommissionen i en situation, hvor de mødes med et visumkrav fra et tred-

jeland, hvis statsborgere er visumfri ved indrejse i Schengen-området.

Forslaget har endvidere til formål at etablere en visumbeskyttelsesklausul,

som skal sikre en hurtig og midlertidig mulighed for suspension af visum-

frihed for et tredjeland på positivlisten, således at EU og medlemsstaterne

sammen med det berørte lands myndigheder kan reagere under de bedst

mulige betingelser, hvis der opstår særlige problemer med tilstrømning af

personer herfra, jf. forslagets artikel 1a.

Kommissionen lægger i forslaget op til, at visumbeskyttelsesklausulen

alene kan iværksættes i en nødsituation, hvor der eksempelvis ses en stig-

ning i ulovlig indvandring, en stigning i antallet af asylansøgere, eller hvor

antallet af afviste ansøgninger om tilbagetagelse af egne statsborgere fra

det pågældende land stiger, hvilket gør en hurtig indsats på visumområdet

186

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendig for at løse de vanskeligheder, medlemslandene står overfor.

nævnte stigninger skal baseres på statistiske indikatorer.

Kommissionen

vil ifølge forslaget fortsat skulle vurdere situationen, og der vil ikke være

tale om en automatisk midlertidig suspension alene på baggrund af med-

lemslandets rapport om situationen. Forslaget lægger således op til, at der

træffes beslutning om eventuel suspension i medfør af undersøgelsespro-

ceduren i forordning 182/2011 med kvalificeret flertal i udvalget uden at

forelægge beslutningen til vedtagelse i Rådet (Retlige og Indre Anliggen-

der).

Forslagets artikel 2 fastslår, at Visumforordningens definition af et visum

er den samme som fastlagt i Visumkodeks, og der tages i den forbindelse

højde for Domstolens fortolkning af reglen om kortvarigt ophold på tre

måneder

. Det foreslås således anført, at påtænkte ophold på medlemssta-

ternes område i højst tre måneder inden for en seks måneders periode reg-

nes fra datoen for den første indrejse på medlemsstatens område.

Forslaget lægger endvidere op til at fastlægge klare regler for visumkrav

eller visumfrihed for indehavere af laissez-passer og rejsedokumenter ud-

stedt af enheder, som er underlagt international lovgivning, men som ikke

er mellemstatslige organisationer og derfor ikke er omfattet af Visumfor-

ordningen, jf. forslagets artikel 4, stk. 2.

Derudover lægger Kommissionen op til, at forordningen fremover i over-

ensstemmelse med Lissabon-traktaten på udtømmende vis fastlægger hvil-

ke tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt ved at supplere

forordningen med regler om flygtninge og statsløse, og således at reglerne

for personer med bopæl i Storbritannien eller Irland garanteres retssikker-

hed ved ændringen, jf. forslagets artikel 4, stk. 2(d).

Endelig lægger forslaget op til, at der vedtages bestemmelser om visse

medlemslandes forpligtelser i medfør af tidligere indgåede EU-

aftaler/internationale aftaler, som har forrang i forhold til de fælles visum-

regler, jf. forslagets artikel 4, stk. 4.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i artikel 4, stk. 4, kan et medlemsland i

det omfang, det følger af anvendelsen af artikel 41, stk. 1, i tillægsproto-

kollen til associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EF, fravige visumpligten

for tyrkiske statsborgere, som yder tjenester under deres ophold, fra vi-

Sag C-241/05 – Bot-dommen.

187

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sumpligten i henhold til artikel 1, stk. 1. Forslaget har alene relevans for

Danmark og Tyskland, som er de eneste lande, der er omfattet af stand-

still klausulen i den indgåede associeringsaftale mellem EF og Tyrkiet, og

således ikke må have en mere restriktiv indrejsebegrænsning for de af af-

talen omfattede personer, end hvad der var tilfældet, da aftalen blev ind-

gået. Som konsekvens af en dom afsagt af EF-domstolen den 19. februar

2009 (C-228/06 Mehmet Soysal and Ibrahim Savatli) kan Danmark – som

følge af associationsaftalen med Tyrkiet – ikke kræve indrejsevisum for

tyrkiske statsborgere, som ønsker at indrejse i Danmark med henblik på at

udføre en tjenesteydelse af mindre end 3 måneders varighed.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagets vedtagelse vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Desuden har forordningsforslaget hverken

samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-

telsesmæssige konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. juni 2011.

6. Nærhedsprincippet

Ændring af den gældende visumforordning falder inden for EU’s enekom-

petence. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

7. Andre landes kendte holdninger

Flere af de øvrige medlemslande har taget godt imod forslaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 9. juni 2011.

188

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget, herunder

indførelse af en visumbeskyttelsesklausul.

9. Europa-parlamentet

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem

Europa-Parlamentet og Rådet (Retlige og Indre Anliggender).

10. Specialudvalget vedrørende asyl og indvandring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg,

men udvalget er orienteret om forslaget ved grund- og nærhedsnotat af 4.

juli 2011.

189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17: Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgø-

relse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) - Etablering af et asylevaluerings- og beredskabssy-

stem*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

På rådsmødet den 13. – 14. december 2011 forventes formandskabet at

lægge op til politisk drøftelse og enighed om Dublin-forordningen og for-

slaget til oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem med hen-

blik på at forhindre nedbrud i asylsystemer, og for at udvise øget solidari-

tet med de medlemslande, der oplever et særligt stort migrationspres. Sa-

gen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Nær-

hedsprincippet er ikke relevant for sagen. Asylevaluerings- og bered-

skabssystemet forventes retligt at blive funderet i Dublin-forordningen,

som er omfattet af retsforbeholdet. Danmark deltager dog via en parallel-

aftale i Dublin-forordningen. Regeringen kan overordnet støtte etablerin-

gen af et asylevaluerings- og beredskabssystem, herunder med henblik på

at fremme forhandlingerne om CEAS. Danmark støtter, at systemet funde-

res retligt i Dublin-forordningen.

1. Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for

retlige og indre anliggender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Eu-

ropæiske Råd i november 2004 fremgår, at formålet med anden fase af det

fælles europæiske asylsystem er – inden udgangen af 2010 – at få indført

en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl

eller subsidiær beskyttelse. Det fremgår endvidere, at anden fase skal byg-

ge på Flygtningekonventionen og andre relevante traktater og baseres på

en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter, der er vedta-

get i første fase. Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring

og asyl af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for

gennemførslen af anden fase af det europæiske asylsystem udskudt til se-

nest 2012.

190

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-

dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, flygtningedefiniti-

onsdirektivet, modtagelsesdirektivet og asylproceduredirektivet, og Kom-

mission har fremsat ændringsforslag til alle retsakterne. Herudover har

Kommissionen fremsat forslag til oprettelse af et europæisk asylstøttekon-

tor, forslag til ændring af den europæiske flygtningefond og et fælles EU-

program for genbosætning, som alle betragtes som delelementer til anden

fase af det fælles europæiske asylsystem.

Der pågår fortsat forhandlinger om modtagelses- og asylproceduredirekti-

vet, Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen, og særligt forhandlin-

gerne om Dublin-forordningen vurderes som en af de væsentligste knaster

for færdigforhandlingen af det fælles europæiske asylsystem.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Sopot den 18.

juli 2011 drøftede medlemsstaterne første gang muligheden for at oprette

et særligt asylevaluerings- og beredskabssystem med henblik på at skabe

fremdrift i forhandlingerne om CEAS, herunder Dublin-forordningen.

Formålet med mekanismen ville være løbende at evaluere gennemførelsen

af de forskellige asylretsakter i medlemsstaterne for hurtigt at kunne yde

støtte til de af medlemsstaternes asylsystemer, der måtte være under pres

og i det hele taget at understøtte den gensidige tillid mellem medlemssta-

terne. Der blev peget på ønsket om, at det europæiske asylstøttekontor

(EASO) gives en central rolle i varetagelsen af evalueringen, herunder

med bistand fra Kommissionen.

Et forslag til oprettelse af en asylevalueringsmekanisme blev efterfølgende

drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.- 23. september

2011, hvor en række lande udtrykte deres umiddelbare støtte hertil.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

forventes formandskabet at lægge op til politisk drøftelse og enighed om

Dublin-forordningen og forslaget til oprettelse af et asylevaluerings- og

beredskabssystem.

2. Indhold

De verserende retsakter i CEAS er Dublin- og Eurodac-forordningerne,

asylprocedure- og modtagelsesdirektivet. Kompromisforslaget til flygtnin-

gedefinitionsdirektivet er godkendt af Europa-Parlamentet og vil blive

godkendt på et kommende rådsmøde snarest. Det europæiske asylstøtte-

kontor (EASO) blev officielt etableret på Malta den 19. juni 2011.

191

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til ændring af Dublin-forordningen (KOM(2008) 820), der blev

fremsat af Kommissionen den 3. december 2008, har navnlig fokus på at

øge Dublin-systemets effektivitet samt at øge beskyttelsesniveauet for an-

søgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene er der fore-

slået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dub-

lin-overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres.

Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme i Dublin-

forordningen, der er det væsentligste udestående i rådsregi.

Siden rådsmødet den 22.-23. september 2011 er et fælles polsk-dansk for-

slag om oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem blevet drøf-

tet som et alternativ til suspensionsmekanismen og med henblik på at

fremme forhandlingerne af asylretsakterne, herunder særligt Dublin-

forordningen.

Der lægges op til et enkelt og fokuseret evaluerings- og beredskabssystem

indeholdende et system for tidlig varsling, som hurtigt kan tages i brug

med henblik på at yde støtte til lande, som oplever et stort migrationspres

på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkrete behov kunne tage

form af konsultationer med Kommissionen og EASO samt mere konkret

gennem støtte til at udarbejde forebyggende handlingsplaner eller støtte fra

EASO’s asylstøtteteams, FRONTEX, EU – Solidaritetsfonde, bistand til

forhandling med relevante tredjelande om tilbagetagelse m.v. Der er tale

om et system, hvor et øget behov for bistand skal modsvares af øget og

hurtig støtte. EASO tiltænkes en overordnet rolle i asylevaluerings- og be-

redskabssystemet, i tæt samarbejde med Kommissionen.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13. – 14. december

2011 vil lægge op til en drøftelse af Dublin-forordningen, herunder at

asylevaluerings- og beredskabssystemets struktur funderes retligt i Dublin-

forordningen for at understrege Dublin-forordningens centrale plads i CE-

AS. Dette også for at sikre, at systemet kan finde anvendelse for alle de

lande, der deltager i Dublin-samarbejdet, og for at skabe fremdrift i de

fastlåste forhandlinger om CEAS i øvrigt.

3. Gældende dansk ret

Den nugældende Dublin-forordning blev på baggrund af parallelaftalen

mellem Fællesskabet og Danmark implementeret i dansk ret med lov nr.

192

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

323 af 18. maj 2005 om Danmarks tilknytning til Dublin- og EURODAC-

forordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark indtrådte i samarbej-

det med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april

2006.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvis en enighed om oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem

foranlediger et forslag til ændring af Dublin-forordningen, vil forslaget

være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling, og Danmark deltager

derfor ikke i vedtagelsen, og forslagene vil ikke blive bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Danmark har en parallelaftale i forhold til den eksisterende Dublin-

forordning, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet dis-

se retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark

giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at

Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.

Sagens lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, hvis

der fremsættes forslag til retsakt vedrørende oprettelse af et asylevalue-

rings- og beredskabssystem.

Hvis der fremsættes forslag til ændring af Dublin-forordningen med hen-

blik på oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem, vil der blive

taget nærmere stilling eventuelle statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

6. Nærhedsprincippet

Hvis der fremsættes et forslag til ændring af Dublin-forordningen med

henblik på oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem, vil der

blive taget stilling til nærhedsprincippet.

193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdning

Medlemsstaterne forventes overordnet at kunne støtte oprettelsen af et

asylevaluerings- og beredskabssystem med henblik på at fremme forhand-

lingerne om CEAS.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte etableringen af et asylevaluerings- og be-

redskabssystem i Dublin-forordningen med henblik på at fremme forhand-

lingerne om etablering af det fælles europæiske asylsystem. Danmark støt-

ter, at systemet retligt funderes i Dublin-forordningen.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vil skulle høres over et kommende forslag til ændring

af Dublin-forordningen med henblik på oprettelse af et asylevaluerings- og

beredskabssystem.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-

vandringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.

Dansk Flygtningehjælp har forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 be-

mærket, at de finder det positivt, at Danmark vil arbejde for et system, der

kan forudse og afværge situationer som den i Grækenland, men mener

dog, at dette bør følges af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvor

forebyggelse og afværgelse ikke virker.

Dette synspunkt støttes af Amnesty International, idet de understreger be-

hovet for fortsat at kunne suspendere Dublin-overførsler i tilfælde, hvor et

asylsystem ikke fungerer, og hvor der er risiko for menneskerettigheds-

krænkelser. AI bemærker endvidere i forhold til EASOs rolle, at der gerne

ses en større inddragelse af NGOerne i arbejdet med at fastlægge de objek-

tive og operative kriterier for, hvornår en medlemsstat har brug for støtte.

På mødet den 17. november 2011 understregede Dansk Flygtningehjælp

og Amnesty International på ny behovet for en suspensionsmekanisme i

Dublin-forordningen, og synspunktet blev støttet af Institut for Menneske-

rettigheder og Dansk Røde Kors.

194

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om asylevaluerings- og be-

redskabssystemet i forbindelse med orientering om status på det fælleseu-

ropæiske asylsystem forud for rådsmødet den 27. – 28. oktober 2011.

195

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18: Ændret forslag til direktiv om fastlæggelse af

standarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (omar-

bejdning) (Modtagelsesdirektivet) - KOM(2011) 320*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13. – 14. december

2011 vil give en status på forhandlingerne om modtagelsesdirektivet og

lægge op til en generel drøftelse af bestemmelserne om frihedsberøvelse,

juridisk bistand og adgangen til arbejdsmarkedet. Forslaget udvider det

gældende direktivs anvendelsesområde og begrænser muligheden for fri-

hedsberøvelse samt retten til at inddrage materielle modtagelsesforhold.

Derudover udvides asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet, og der ind-

føres særlige regler til beskyttelse af sårbare personer. Forslaget har

hverken lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. For-

slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Rege-

ringen forholder sig overordnet positiv overfor Kommissionens forslag.

1. Baggrund

Af Haag-programmet fra november 2004 fremgår, at formålet med anden

fase af det fælles europæiske asylsystem er – inden udgangen af 2010 - at

få indført en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der

bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse. Det fremgår endvidere, at anden

fase skal bygge på flygtningekonventionen og andre relevante traktater og

baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter,

der er vedtaget i første fase. Med vedtagelsen af den europæiske pagt om

indvandring og asyl af Det Europæiske Råd på dets møde den 15.-16. ok-

tober 2008, blev fristen for gennemførelse af anden fase af det europæiske

asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-

dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirek-

tivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

Af Stockholm-programmet fra december 2009, fremgår blandt andet, at

indførelsen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 fortsat er et

vigtigt politisk mål for EU.

196

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Kommissionens evalueringsrapport om anvendelsen af modtagelsesdirek-

tivet i medlemsstaterne, som blev offentliggjort den 26. november 2007,

og i de bidrag, Kommissionen modtog fra forskellige interessenter, blev

der påpeget en række mangler vedrørende standarden af modtagelsesfor-

holdene for asylansøgere, som hovedsageligt skyldes, at direktivet i øje-

blikket giver medlemsstaterne vide beføjelser til selv at fastsætte modta-

gelsesforholdene på nationalt plan.

Kommissionen fremlagde den 3. december 2008 sit første ændringsforslag

til modtagelsesesdirektivet samtidig med fremlæggelsen af ændringsfor-

slag til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. På rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 8.-9. december 2010 tilkendegav Kommis-

sionen, at man på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger i løbet

af første halvår 2011 ville fremsætte et nyt ændringsforslag til modtagedi-

rektivet. Det seneste ændringsforslag blev fremsat den 1. juni 2011.

På Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 blev behovet for at

færdiggøre det fælles europæiske asylsystem senest i 2012 på ny under-

streget, og det blev i den forbindelse anført, at hensigten med Kommissio-

nens nye forslag til modtagelsesdirektiv er at skabe et nyt grundlag for for-

handlingerne af en af asylsystemets vigtigste byggeklodser.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra f, og skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF

artikel 294.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. – 14. december 2011

forventes formandskabet at give en status på forhandlingerne af modtagel-

sesdirektivet, samt lægge op til en drøftelse af bestemmelserne om fri-

hedsberøvelse, juridisk bistand og adgangen til arbejdsmarkedet.

197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Sammen med asylproceduredirektivet sigter nærværende forslag mod at

forbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer med

henblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer, allerede

fordi sagerne bliver behandlet hurtigere.

Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet sigter særligt mod at skabe

fælles standarder for et simplificeret og mere sammenhængende indkvarte-

ringssystem for asylansøgere i medlemsstaterne, at forhindre misbrug af de

forskellige modtagelsessystemer i medlemsstaterne, og at skabe ensartede

høje standarder for behandlingen af asylansøgere i overensstemmelse med

grundlæggende rettigheder, herunder at øge asylansøgeres muligheder for

at blive selv-forsørgende i medlemslandet.

Bestemmelser i ændringsforslaget af særlig interesse for rådsmødet den

13.-14. december 2011 er:



Regler om frihedsberøvelse, herunder en forpligtelse for medlems-

staterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garantier, og at friheds-

berøvelse kun finder sted, når mindre indgribende foranstaltninger

ikke er tilstrækkelige.

Mulighed for adgang til arbejdsmarkedet seks måneder efter asyl-

ansøgerens indgivelse af en asylansøgning, hvis ikke der er truffet

afgørelse i asylsagen i første instans. Ved komplicerede sager kan

dette udvides til tolv måneder.

Klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til direktivet,

herunder adgang til gratis juridisk bistand og repræsentation i ap-

pel-proceduren.



Andre ændringsforslag af interesse omfatter:



Ligebehandling af ansøgere om international beskyttelse, dvs. an-

søgere om både flygtningestatus og subsidiær beskyttelse.

Udvidelse af familiebegrebet til også at omfatte mindreårige gifte

børn uden deres ægtefælle, værger til uledsagede mindreårige asyl-

ansøgere, samt uledsagede mindreårige søskende til asylansøgeren.

Særlig hensyntagen til sårbare personer med særlige behov i for-

bindelse med indkvartering og eventuel frihedsberøvelse.



198

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Økonomisk bistand til asylansøgere, som sigter mod, at de pågæl-

dende kan forsørge sig selv. En forskel i forhold til niveauet for bi-

stand til medlemsstatens statsborgere skal være behørigt begrundet.

2.1. Definitioner og direktivets anvendelsesområde

Direktivforslaget er inddelt i syv kapitler omhandlende henholdsvis: For-

mål, definitioner og anvendelsesområde (kapitel I), almindelige bestem-

melser (kapitel II), indskrænkning eller inddragelse af materielle modta-

gelsesforhold (kapitel III), sårbare personer (kapitel IV), klager (kapitel

V), foranstaltninger, der skal gøre modtagelsessystemet mere effektivt

(kapitel VI) og afsluttende bestemmelser (kapitel VII).

De væsentligste udeståender i forhandlingerne af direktivet, og som for-

ventes drøftet på rådsmødet den 13. – 14. december 2011, omhandler reg-

lerne om frihedsberøvelse, adgangen til arbejdsmarkedet og retten til gratis

juridisk bistand og repræsentation i appel-proceduren.

Frihedsberøvelse

Kommissionen udtrykker i sit uddybende memorandum om ændringsfor-

slaget bekymring for den udbredte brug af frihedsberøvelse i medlemssta-

terne på asylområdet, navnlig henset til at de europæiske asylregler indtil

nu ikke regulerer spørgsmålet om frihedsberøvelse. På baggrund heraf er

der med ændringsforslaget søgt at fastlægge nogle retningslinjer og garan-

tier for brugen af frihedsberøvelse af asylansøgere i medlemsstaterne, sam-

tidig med at det overlades til medlemsstaterne at fastsætte de mere detalje-

rede regler herom i deres nationale lovgivning. Der er bl.a. foreslået en

særlig bestemmelse vedrørende frihedsberøvelse af sårbare personer, her-

under børn og personer med særlige behov.

Det grundlæggende princip om frihedsberøvelse fastlægges i artikel 8,

hvorefter frihedsberøvelse aldrig må finde sted alene fordi, at vedkom-

mende søger international beskyttelse. Frihedsberøvelse må herefter kun

finde sted, hvis ikke mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige

og kan blandt andet finde sted for at fastlægge eller kontrollere vedkom-

mendes identitet, eller af hensyn til national sikkerhed og orden. Oversig-

ten over grunde til frihedsberøvelse er udtømmende. Medlemsstaterne skal

i deres nationale retssystemer fastlægge de nærmere detaljer for alternati-

ver til frihedsberøvelsen, herunder regler om kaution, meldepligt m.m.

199

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9-11 regulerer asylansøgerens retsgarantier og vilkår under fri-

hedsberøvelsen. Herefter skal frihedsberøvelsen skal være så kort som mu-

lig og tages op til fornyet prøvelse med rimelige mellemrum, jf. artikel 9.

Afgørelsen om frihedsberøvelse skal være skriftlig og indeholde den fakti-

ske og retlige begrundelse for frihedsberøvelsen.

For at sikre rimelige vilkår under frihedsberøvelsen bestemmer artikel 10,

at frihedsberøvelse af asylansøgere skal finde sted i særlige forvaringscen-

tre for asylansøgere, og at de frihedsberøvede asylansøgere så vidt muligt

skal holdes adskilte fra fængslede personer, der ikke har indgivet ansøg-

ning om international beskyttelse.

Særlige hensyn og regler for sårbare grupper og personer med særlige be-

hov er fastlagt i artikel 11, hvor der særligt i stk. 2 nedlægges et absolut

forbud imod frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige asylansøgere,

medmindre det vurderes, at det er i den mindreåriges tarv, at mindre stren-

ge tvangsmidler ikke kan anvendes effektivt, og hvor der er tale om helt

udsædvanlige tilfælde, ligesom det fastslås, at frihedsberøvelsen skal være

så kort som mulig.

Artikel 11, stk. 4 fastslår, at kvindelige frihedsberøvede asylansøgere som

udgangspunkt skal indkvarteres adskilt fra mandlige asylansøgere. Perso-

ner med særlige behov må ifølge artikel 11, stk. 5, ikke frihedsberøves,

medmindre en konkret undersøgelse af deres situation foretaget af en fag-

mand attesterer, at deres helbred ikke vil blive væsentligt forværret som

følge af frihedsberøvelsen.

Adgang til arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelse

I overensstemmelse med Kommissionens ønske om i højere grad at gøre

asylansøgerne selvforsørgende i medlemsstaterne er der med ændringsfor-

slaget indført en større adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgerne.

Forslaget giver således i artikel 15 adgang til arbejdsmarkedet for asylan-

søgere senest seks måneder efter, at ansøgningen om international beskyt-

telse er indgivet, hvis ikke der er truffet afgørelse i asylsagen i første in-

stans. Ved komplicerede sager kan dette udvides til tolv måneder, hvilket

er i overensstemmelse med fristen for at behandle asylsager. De nærmere

vilkår for adgangen til arbejdsmarkedet skal fastsættes af medlemsstaterne

i overensstemmelse med national ret. Til sammenligning følger det af arti-

kel 11 i det gældende modtagelsesdirektiv, at medlemsstaterne selv fast-

200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætter en periode i hvilken ansøgeren ikke har adgang til arbejdsmarkedet,

efter indgivelse af en asylansøgning. Medlemsstaterne fastlægger herefter

hvilke vilkår for en adgang til arbejdsmarkedet der skal gøre sig gældende,

i de tilfælde hvor der ikke er truffet afgørelse efter et år.

Juridisk bistand og repræsentation

Artikel 26 fastslår, at der udover afslag på tildeling af modtagelsesforhold

også skal være adgang til prøvelse af afgørelser om inddragelse og ind-

skrænkning af modtagelsesforhold. Herudover indføres, at der skal være

adgang til retshjælp og/eller repræsentation i sager om modtagelsesfor-

hold, og at denne retshjælp og/eller repræsentation skal være gratis, hvis

asylansøgeren ikke har råd til at dække omkostningerne selv. Procedurer

herom skal fastsættes i den nationale lovgivning. Den juridiske bistand og

repræsentation kan forestås af NGO’er, embedsmænd eller specialiserede

statslige enheder.

3. Gældende dansk ret

Frihedsberøvelse

Frihedsberøvelse af asylansøgere er reguleret i Udlændingelovens §§ 36-

37 e.

I den indledende fase kan asylansøgere frihedsberøves, mens det vurderes,

om sagen skal behandles i Danmark med henblik på at sikre muligheden

for afvisning, overførsel eller tilbageførsel til et andet land. En asylansøger

kan endvidere frihedsberøves, hvis den pågældende uden rimelig grund

udebliver fra en afhøring hos politiet eller Udlændingeservice, hvortil den

pågældende er tilsagt.

Under asylsagens behandling kan asylansøgere efter en konkret, individuel

vurdering frihedsberøves, hvis sagen vurderes åbenbart grundløs med hen-

blik på at fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehand-

lingen. Der kan endvidere ske frihedsberøvelse i asylsagsbehandlingsfa-

sen, hvis asylansøgeren er udvist f.eks. på grund af kriminalitet med hen-

blik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Der

kan endelig ske frihedsberøvelse i fase 2, hvis asylansøgeren lægger væ-

sentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning, f.eks. ved gentagne

gange ikke at møde op til afhøringer eller ved ikke at give oplysninger om

sin identitet.

201

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afviste asylansøgere frihedsberøves med henblik på at sikre muligheden

for udsendelse. Der kan endvidere ske frihedsberøvelse, hvis asylansøge-

ren ikke medvirker til udrejsen, f.eks. ved at tilvejebringe den nødvendige

rejselegitimation til udrejsen. I alle tilfælde af frihedsberøvelse skal det

vurderes, om frihedsberøvelsen er nødvendig, herunder om mindre indgri-

bende foranstaltninger kan anvendes (f.eks. deponering af pas, meldepligt

m.v.).

Adgang til arbejdsmarkedet

Asylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet i

Danmark. Indgivelse af en asylansøgning har imidlertid ikke i sig selv no-

gen betydning for mulighederne for at ansøge om opholds- og arbejdstilla-

delse i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftindvandring. Asyl-

ansøgere og afviste asylansøgere kan således søge om opholds- og arbejds-

tilladelse efter de almindelige regler i udlændingeloven, f.eks. efter den

såkaldte positivliste eller efter green card-ordningen.

Asylansøgere kan på lige fod med andre borgere deltage i fritidsaktiviteter,

f.eks. i sportsklubber. Børn, der opholder sig på asylcentre, vil i et vist om-

fang kunne få dækket udgifterne til fritidsaktiviteter uden for centret.

I den indledende fase og under asylsagens behandling skal asylansøgeren

medvirke ved udførelse af de nødvendige opgaver på indkvarteringsstedet

(madlavning, rengøring m.v.), jf. udlændingelovens § 42 d. Asylansøgeren

kan desuden deltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver,

der er forbundet med driften af asylcentret og undervisning af andre asyl-

ansøgere), jf. udlændingelovens § 42 e-f. Endelig har registrerede asylan-

søgere mulighed for at deltage i anden aktivering, der kan omfatte delta-

gelse i intern produktionsvirksomhed, ulønnet praktik uden for asylcentret

og ulønnet humanitært arbejde. Afviste asylansøgere, der ikke medvirker

til udsendelse, har dog ikke mulighed for at deltage i intern produktions-

virksomhed, praktik uden for asylcentret og ulønnet humanitært arbejde.

Klageadgang

Klager over afgørelser om ydelser og vilkår for asylansøgeres ophold i

Danmark, kan indbringes for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration, herunder afslag på kaution til sundhedsbehand-

ling/tandlægebehandling, afgørelser om motivationsfremmende foranstalt-

202

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger og beslutninger om meldepligt, jf. udlændingelovens § 46. Der er

ikke i udlændingeloven fastsat en adgang til gratis juridisk bistand i disse

klagesager. I Danmark forestår Dansk Flygtningehjælp imidlertid gratis ju-

ridisk rådgivning af asylansøgere, på asylansøgernes anmodning.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i

vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive bindende for, eller finde anvendel-

se i Danmark.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve

ændringer i udlændingeloven samt anden lovgivning, herunder om folke-

skoler og sociallovgivningen.

Kommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle konsekvenser,

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative, miljømæssige eller

beskyttelsesmæssige, idet Danmark, ifølge Protokollen om Danmarks Stil-

ling, ikke deltager i vedtagelse af forslaget og ikke er bundet heraf.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret skønnes det at

kunne medføre visse statsfinansielle konsekvenser i form af øgede udgif-

ter, herunder bl.a. i forbindelse med kravene om frihedsberøvelse, adgan-

gen til arbejdsmarkedet, identificering og håndtering af særlige sårbare

grupper og asylansøgeres adgang til sundhedsydelser. Det er dog ikke på

nuværende tidspunkt muligt at skønne endeligt over de statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 7. juni 2011.

I den forbindelse er der modtaget høringssvar fra Københavns Kommune

samt Institut for Menneskerettigheder.

Københavns Kommune bemærker, at de ved en eventuel implementering

af direktivet forudsætter, at kommunerne kompenseres for de eventuelle

meromkostninger, som reglerne vil afstedkomme for kommunerne, f.eks. i

forhold til adgangen til arbejdsmarkedet.

203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar bifaldet, at forslaget

tilfører direktivet en række nye minimumsgarantier for asylansøgere, som

modtages af medlemsstaterne. Herunder bemærker Instituttet, at forslagets

bestemmelser om frihedsberøvelse vurderes at være i overensstemmelse

med menneskeretten. Ligeså vurderes bestemmelserne om børn, herunder

de uledsagede mindreårige, at være i overensstemmelse med Børnekon-

ventionen og på linje med internationale anbefalinger på området.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at ændre den

nuværende fællesskabsretlige regulering på området anført, at indførelse af

højere behandlingsstandarder for asylansøgere for så vidt angår modtagel-

sesforhold vil sikre en værdig levestandard i overensstemmelse med folke-

retten, og at yderligere harmonisering af nationale regler om modtagelses-

forhold også er nødvendig for at begrænse asylansøgeres "sekundære be-

vægelser" mellem medlemsstater, for så vidt som disse bevægelser skyldes

forskelle i de nationale modtagelses-strategier.

Regeringen finder, at fastlæggelse af minimumsstandarder inden for EU

for modtagelse af asylansøgere vil kunne bidrage til en begrænsning af de

såkaldte sekundære asylstrømme mellem medlemsstaterne, der fortsat har

forskelligheder i forhold til modtagelsesforholdene for asylansøgere. Rege-

ringen finder, at en tilnærmelse af medlemsstaternes modtageforhold næp-

pe vil kunne opnås på andre måder.

Direktivforslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke officielle oplysninger om andre medlemsstaters hold-

ninger til ændringsforslaget.

Imidlertid forventes flere medlemsstater, med henvisning til de potentielle

administrative og økonomiske byrder af forslaget, at forholde sig kritiske

overfor direktivets bestemmelser om frihedsberøvelse, adgang til arbejds-

markedet, samt adgangen til gratis juridisk bistand og repræsentation.

204

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter arbejdet med at etablere et fælles europæisk asylsystem

inden udgangen af 2012 og forholder sig overordnet positiv over for

Kommissionens forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet.

9. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig

med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stilling-

tagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslut-

ningstagen, jf. EF-traktatens artikel 74.

Europa-parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-

vandringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.

Dansk Flygtningehjælp anførte under mødet, at Dansk Flygtningehjælp

yder juridisk rådgivning af asylansøgere bl.a. i sager om modtagelsesfor-

hold, men at man af ressourcemæssige grunde ikke har mulighed for at re-

præsentere de pågældende.

Dansk Flygtningehjælp har i forbindelse med en tidligere behandling i

SPAIS opfordret til, at den danske regering arbejder for en skærpelse af de

eksisterende regler omkring frihedsberøvelse. Frihedsberøvelse af en per-

son, der søger beskyttelse og ikke har begået kriminelle handlinger, er et

voldsomt indgreb, der bør anvendes med allerstørste forsigtighed og kun

som allersidste udvej.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund-

notat om modtagelsesdirektivet er oversendt den 20. oktober 2011 til Fol-

ketinget.

205

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om det oprindelige

forslag til ændring af modtagelsesdirektivet forud for rådsmødet den 4.-5.

juni 2009.

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om status på arbejdet

med det fælles europæiske asylsystem den 25. oktober 2011 forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. oktober 2011.

206

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19: Flerårig finansielle rammer for 2014-2020 – på

området for indre anliggender**

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog delvist er tale om en ud-

bygning af Schengen-reglerne

KOM (2011) 749-753

Resumé:

På rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes Kommissionen at præ-

sentere sin meddelelse om budgettet for området for indre anliggender i

perioden 2014-2020, der blev ledsaget af fire forslag til forordninger med

henblik på etablering af to nye finansieringsfonde – en asyl- og migrati-

onsfond og en fond for intern sikkerhed. Der forventes efterfølgende en

indledende udveksling af synspunkter. Meddelelsen har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet

vurderes overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i ved-

tagelsen af forslagene, men forslaget vedrørende støtte til ydre grænser og

visum under Fonden for Intern Sikkerhed udgør en udbygning af Schen-

gen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal

træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret.

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentation

til efterretning, og regeringen vil efterfølgende vurdere indholdet heraf

nærmere.

1. Baggrund

Kommissionen har den 15. november 2011 fremlagt en meddelelse om

budgettet for området for indre anliggender i perioden 2014-2020, der blev

ledsaget af forslag til fire forordninger med henblik på etablering af en

asyl- og migrationsfond og en fond for intern sikkerhed:



Forslag til forordning om etablering af Asyl- og Migrationsfonden

(KOM(2011) 751).

Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fonden

for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, fore-

byggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

(KOM(2011) 753).

Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fonden

for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum

(KOM(2011) 750).

207



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forslag til forordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Mi-

grationsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed

til finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse

af kriminalitet samt krisestyring (KOM(2011) 752).

Forordningsforslaget om etablering af Asyl- og Migrationsfonden er frem-

sat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes

(TEUF) artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4.

Forslaget om etablering af et instrument under Fonden for Intern Sikker-

hed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.

Forordningsforslaget om etablering af et instrument under Fonden for In-

tern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 77.

Forslaget til forordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Migrati-

onsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel

støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

samt krisestyring er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, artikel

79, stk. 2 og 4, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.

Der henvises for så vidt angår alle forslagene til princippet om solidaritet

og rimelig ansvarsfordeling, jf. TEUF art. 80.

Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem

Europa-Parlamentet og Rådet.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-

lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF,

træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling

208

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre denne

foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig her-

for, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de

øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.

Det fremgår af en præambel til forordningsforslaget om etablering af et in-

strument under Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre

grænser og visum, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-

reglerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

forventes Kommissionen at præsentere meddelelsen og de fire forord-

ningsforslag efterfulgt af en indledende udveksling af synspunkter.

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionen ønsker med de to nye finansieringsfonde at indføre nye

muligheder for finansiering af politikker for asyl og migration, effektive

grænseforvaltningssystemer, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, kor-

ruption og terrorisme mv. Samtidig lægges der op til en betragtelig for-

øgelse af det samlede budget for området for indre anliggender i forhold til

budgettet for perioden 2007-2013.

Asyl- og Migrationsfonden vil fokusere på integreret styring af migrati-

onsstrømme, herunder forskellige aspekter af den fælles EU asyl og migra-

tionspolitik. Den vil dermed støtte aktiviteter vedrørende asyl, herunder

genbosætning og intra-EU relokering, lovlig indvandring, integration af

tredjelandsstatsborgere og tilbagesendelse. Fonden vil desuden indeholde

ressourcer, som hurtigt kan udløses i forbindelse med migrationsrelaterede

kriser. Det samlede budget for fonden er fastsat til 3,869 mio. euro.

Fonden for Intern Sikkerhed skal bl.a. støtte gennemførelsen af den interne

sikkerhedsstrategi og EU's tilgang til samarbejdet om retshåndhævelse,

herunder forvaltningen af Unionens ydre grænser. Fonden vil have et sam-

let budget på 4,648 mio. euro, som også skal dække udviklingen af nye it-

systemer som f.eks. det fremtidige ind- og udrejsesystem og programmet

for registrerede rejsende.

209

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De to fonde erstatter Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelands-

statsborgere, Den Europæiske Flygtningefond, Fonden for De Ydre Græn-

ser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og de to særprogrammer Fore-

byggelse og bekæmpelse af kriminalitet og Forebyggelse, beredskab og

konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelate-

rede risici.

Den nye finansieringsstruktur vil efter Kommissionens opfattelse medføre

enklere regler og skabe visse stordriftsfordele. En fleksibel krisemekanis-

me i de to fonde vil desuden give EU mulighed for at reagere hurtigt på

krisesituationer, der udvikler sig hurtigt, som f.eks. blandede migrations-

strømme, terrorangreb eller internetangreb.

Det fremgår endvidere, at det samlede budget for området for retlige og

indre anliggender indeholder en post på 822 mio. euro til eksisterende IT

systemer (SIS II, VIS og Eurodac) og det kommende IT-agentur, samt

1.572 mio. euro til agenturerne på området for retlige og indre anliggen-

der; Europol, Frontex, EASO, Cepol og EMCDDA.

Derved udgør det samlede foreslåede budget på området for retlige og in-

dre anliggender 10.911 mio. euro.

2.2. Forslaget om etablering af en asyl- og migrationsfond

Formålet med etableringen af Asyl- og Migrationsfonden er bl.a. at styrke

og udvikle det fælles europæiske asylsystem, at fremme solidaritet og an-

svarsdeling mellem medlemsstaterne, at fremme udviklingen af proaktive

indvandringsstrategier i relation til integration af tredjelandsstatsborgere,

styrke medlemsstaters kapacitet til at fremme fair og effektive tilbagesen-

delsesstrategier og at støtte udvikling af partnerskaber og samarbejde med

tredjelande.

For så vidt angår midler til medlemsstaterne, angiver det forklarende me-

morandum, at alle medlemslande tildeles et basis beløb, hvorefter et varia-

belt beløb tildeles på baggrund af statistiske oplysninger vedrørende mi-

grationsstrømninger, herunder antal af førstegangs asylansøgninger, posi-

tive afgørelser vedrørende asyl eller subsidiær beskyttelse, antal af genbo-

satte flygtninge, antal og bevægelser blandt tredjelandsstatsborgere med

lovligt ophold, antal af udsendelsesafgørelser og antal af effektuerede ud-

sendelser. For så vidt angår genbosætning og EU-intern relokering, fore-

210

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slås der udbetalt finansielle incitamenter hvert andet år på baggrund af til-

sagn, der er i overensstemmelse med etablerede fælles EU genbosætnings-

prioriteter. Et beløb vil blive tilbageholdt med henblik på eventuel benyt-

telse på baggrund af en midtvejsevaluering. Også EASO og Frontex skal

kunne modtage midler til særlige ad hoc opgaver, så vel som midler skal

kunne tildeles til støtte af aktiviteter i eller med tredjelande, der har en di-

rekte indvirkning i Unionen eller medlemsstaterne. Også Det Europæiske

Migrationsnetværk skal modtage midler fra denne fond.

Kapitel 1 (artikel 1-4) omfatter generelle bestemmelser, herunder vedrø-

rende formål og omfang, definitioner, målsætninger og målgrupper. For så

vidt angår artikel 3 om målsætninger fremgår, at det generelle mål med in-

strumentet er at bidrage til effektiv styring af migrationsstrømme i Unio-

nen, herunder til støtte af det fælles europæiske asylsystem, inklusiv den

ydre dimension, at støtte lovlig indvandring til Unionen i tråd med med-

lemsstaternes økonomiske og sociale behov samt fremme effektiv integra-

tion af tredjelandsstatsborgere, at fremme fair og effektive udsendelses-

strategier og at fremme solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemssta-

terne. Opnåelsen af disse delmål skal måles ved brug af indikatorer.

Kapitel 2 (artikel 5-7) om det fælles europæiske asylsystem omfatter be-

stemmelser, der vedrører særligt støtteberettigede aktiviteter, herunder i ar-

tikel 5 i relation til modtage- og asylsystemer, og artikel 6 vedrørende

medlemslandes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere asylpolitik-

ker. Artikel 7 omhandler støtteberettigede aktiviteter vedrørende genbo-

sætning og intern EU relokering.

Kapitel 3 (artikel 8-10) vedrører særligt støtteberettigede aktiviteter i rela-

tion til integration af tredjelandsstatsborgere og lovlig indvandring, herun-

der artikel 8 om facilitering af lovlig indvandring og bedre forberedelse af

tredjelandsstatsborgere i deres hjemland på deres integration i det modta-

gende samfund. Artikel 9 vedrører integrationstiltag på lokalt og regionalt

plan, der også vil omfatte personer, der er statsborgere i et medlemsland,

der har indvandringsbaggrund, hvilket vil sige, at én af forældrene er tred-

jelandsstatsborger. Artikel 10 vedrører støtteberettigede kapacitetsopbyg-

gende aktiviteter vedrørende strategier, lovgivning og overvågning og eva-

luering på indvandringsområdet samt visse mangfoldigheds- og dialog-

fremmende tiltag.

Kapitel 4 (artikel 11-13) vedrører støtteberettigede tiltag på udsendelses-

området, herunder i artikel 11 tiltag i forbindelse med en udsendelsespro-

211

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cedure, samt i artikel 12 tiltag, der relaterer til selve udsendelsen og i arti-

kel 13 tiltag vedrørende praktisk samarbejde og kapacitetsopbygning.

Kapitel 5 (artikel 14-24) vedrører rammen for finansiering og implemente-

ring. Det fremgår af artikel 14, at det overordnede budget udgør 3.869 mio.

euro, der kan implementeres gennem bl.a. nationale programmer, Unions

aktiviteter, nødhjælp, Det Europæiske Migrationsnetværk samt teknisk as-

sistance. Ifølge artikel 15 afsættes mere end 80 % (3.232 mio. euro) vejle-

dende til nationale programmer, herunder et minimumsbeløb til alle delta-

gende medlemslande på 5 mio. euro, 700 mio. euro til henholdsvis speci-

fikke aktiviteter (artikel 16), Unionens genbosætningsprogram (artikel 17)

og intra-EU relokering (artikel 18), samt 160 mio. euro, der kan distribue-

res på baggrund af en midtvejsevaluering, jf. artikel 19.

Artikel 20 omhandler mål, der særligt skal tilstræbes som led i de nationale

programmer. Artikel 21 vedrører unionsaktiviteter, herunder transnationale

aktiviteter samt aktiviteter af særlig interesse for Unionen. Artikel 22 ved-

rører hastende og specifikke behov i nødssituationer, artikel 23 Det Euro-

pæiske Migrationsnetværk, og artikel 24 teknisk assistance.

Kapitel 6 (artikel 25-32) indeholder afsluttende bestemmelser, herunder

bl.a. artikel 25 vedrørende engangsbeløb i forbindelse med genbosætning

og intra-EU relokering, artikel 26 om delegerede retsakter, og artikel 27

om udvalgsprocedure.

2.3. Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fon-

den for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, fore-

byggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

Fonden for Intern Sikkerhed skal overordnet bidrage til at højne sikker-

hedsniveauet i EU. Det skal bl.a. ske ved at støtte gennemførelsen af den

interne sikkerhedsstrategi og EU's tilgang til samarbejdet om retshåndhæ-

velse, herunder forvaltningen af Unionens ydre grænser. Fonden vil have

et samlet budget på 4.648 mio. euro, der også skal dække udviklingen af

nye it-systemer som f.eks. det fremtidige ind- og udrejsesystem og pro-

grammet for registrerede rejsende.

Forslagets artikel 1-4 fastsætter forordningens formål og anvendelsesom-

råde, definitioner af centrale begreber og støtteberettigede aktiviteter mv.

Det følger af de nævnte bestemmelser, at formålet med fonden bl.a. er at

styrke indsatsen mod grænseoverskridende og organiseret kriminalitet ved

212

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øget koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheder.

Artikel 5-10 vedrører rammen for finansiering og implementering. Den to-

tale budgetramme for instrumentet udgør efter artikel 5 1.128 mio. euro,

der kan implementeres gennem bl.a. nationale programmer, unionsaktivite-

ter, teknisk assistance og hjælp til imødekommelse af hastende og speci-

fikke behov i nødsituationer.

Forslagets artikel 11-17 indeholder afsluttende bestemmelser om bl.a. de-

legerede retsakter (artikel 11), udvalgsprocedure (artikel 12), evaluering

(artikel 16) og ikrafttrædelse mv. (artikel 17).

2.4. Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fon-

den for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum

Formålet med etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sik-

kerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er på mere systematisk

vis at støtte medlemsstaterne i at sikre det grænsefri område, fremme sam-

arbejde mellem agenturer for grænse- og retshåndhævende myndigheder

og at øge mængden af specialiseret udstyr i medlemsstaterne, der kan stil-

les til rådighed for fælles operationer under Frontex.

Memorandum samt præambeltekst fremhæver det finansielle instruments

medvirken til at muliggøre Unionens fokus på følgende strategiske priori-

teter: støtte og styrke nationale kapaciteter inden for grænsekontrol og vi-

sum og dermed vise finansiel solidaritet med de medlemsstater, der udfø-

rer opgaver på de ydre grænser og på konsulater i det grænsefri områdes

interesse, finansiering af udviklingen ”intelligente grænser” og introdukti-

on og drift af EUROSUR, styrkelse af Schengen overvågning og evalue-

ring og overvågning af anvendelsen af Schengen-acquis’et, styrkelse af

Frontex’ operationelle potentiale, støtte udviklingen og implementeringen

af relevante EU politikker i og med tredjelande, sikre tilstrækkelige midler

til nødhjælp i situationer med hastende eller exceptionelt migrationspres

samt fortsat støtte til Det Særlige Transit Program for Litauen.

For så vidt angår midler til medlemsstaterne, angiver det forklarende me-

morandum, at alle medlemslande tildeles et basis beløb på 5 mio. euro,

hvorefter et variabelt beløb tildeles i to faser.

213

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1 (artikel 1-4) vedrører generelle bestemmelser om formål og om-

fang, definitioner, målsætninger og støtteberettigede aktiviteter. For så vidt

angår artikel 3 om målsætninger fremgår det, at det generelle mål med in-

strumentet er at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen,

herunder at støtte en fælles visumpolitik med henblik på at facilitere lovlig

rejse, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og håndtere ulovlig

indvandring, samt at støtte grænsekontrol med henblik på at sikre dels et

højt beskyttelsesniveau af de ydre grænser og dels smidig grænseovergang

af de ydre grænser.

Kapitel 2 (artikel 5-16) vedrører rammen for finansiering og implemente-

ring. Ifølge artikel 5 udgør den totale budgetramme for instrumentet 3,520

millioner euro, der kan implementeres gennem bl.a. nationale programmer,

operativ støtte, unionsaktiviteter, nødhjælp samt IT-implementerende pro-

grammer. Ifølge artikel 6 afsættes 2,000 mio. euro vejledende til nationale

programmer, 1,100 mio. euro til nye IT-systemer, 150 mio. euro til Det

Særlige Transit Program for Litauen samt 270 mio. euro til unionsaktivite-

ter, nødhjælp og teknisk assistance.

Artikel 7-9 vedrører midler til særlige aktiviteter, herunder øremærkede

midler, muligheden for at blive tilført yderligere midler for perioden 2017-

2010 på baggrund af en analyse og graduering af sikkerhedsrisici på de yd-

re grænser og midler til nationale programmer, der skal stræbe imod seks

nærmere definerede mål.

Artikel 10 vedrører medlemsstaters mulighed for under visse betingelser at

afsætte 50 % af midlerne til nationale programmer til operativ støtte af

handlinger, der udgør en ’public service’ for Unionen, artikel 11 operativ

støtte i forbindelse med Det Særlige Transit Program for Litauen, og arti-

kel 12 revidering af nationale programmer som reaktion på Schengen

evalueringsrapporter.

Artikel 13 vedrører unionsaktiviteter, herunder transnationale aktiviteter

samt aktiviteter af særlig interesse for Unionen. Artikel 14 vedrører ha-

stende og specifikke behov i nødssituationer. Artikel 15 vedrører etable-

ringen af et program til udvikling af nye IT-systemer, og artikel 16 midler

til teknisk assistance.

Kapitel 3 (artikel 17-22) omhandler forordningens afsluttende bestemmel-

ser, herunder artikel 17 om delegerede retsakter, artikel 18 om udvalgspro-

cedure, idet der nedsættes en komité for asyl, indvandring og sikkerhed.

214

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Forslag til forordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Mi-

grationsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til

finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af

kriminalitet samt krisestyring

Formålet med forslaget til generelle bestemmelser for Asyl- og Indvan-

dringsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til finan-

siel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

samt krisestyring er at fastlægge betingelserne for en mere politikstyret og

resultatorienteret finansiering, betragtelig simplificering af leveringsmeka-

nismer, mere fleksibilitet i den finansielle administration og implemente-

ring, samt at forbedre rammen for overvågning og evaluering.

Kapitel 1 (artikel 1-2) vedrører generelle bestemmelser om formål, om-

fang og definitioner. Det fremgår af artikel 1, at forordningen fremsætter

de generelle regler for implementeringen af de to fondsretsakter for Intern

Sikkerhed samt retsakten for Asyl- og Migrationsfonden (herefter samlet

”de tre fondsretsakter”) vedrørende udgiftsfinansiering, partnerskaber,

programmering, rapportering, overvågning og evaluering, styring og kon-

trol systemer, der skal etableres i medlemsstaterne samt godkendelse af

regnskaber.

Kapitel 2 (artikel 3-6) vedrører principper for støtte. Artikel 3 fremsætter

de generelle principper, herunder at de tre fondsretsakter skal yde støtte

gennem nationale programmer, unionsaktiviteter og nødhjælp, der kom-

plementerer national, regional og lokal handling, og som stræber efter at

opnå Unionens mål. Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre at støt-

te, der ydes under de tre fondsretsakter, er i overensstemmelse med EU’s

aktiviteter, politikker og prioriteter og komplementerer andre EU instru-

menter. Støtte i henhold til de tre fondsretsakter skal implementeres i nært

samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, princippet om

forsvarlig økonomisk forvaltning skal finde anvendelse, og Kommissionen

og medlemsstaterne skal sikre støttens effektivitet gennem overvågning,

rapportering og evaluering. Kommissionen og medlemsstaterne skal udfø-

re deres respektive roller med det formål at mindske de administrative

byrder.

Artikel 5 vedrører beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder

tiltag til forebyggelse af svig og andre ulovlige aktiviteter samt regulering

af revisionsmyndighed.

215

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3 (artikel 7-10) vedrører den finansielle ramme for unionsaktivite-

ter, nød- og teknisk hjælp. Artikel 7 om den implementerende ramme om-

handler bl.a., at Kommissionen fastsætter rådighedsbeløbet under den årli-

ge bevilling under Unionens budget, at Kommissionen vedtager arbejds-

program for unionsaktiviteter og nødhjælp, og at unionsaktiviteter, nød- og

teknisk hjælp på Kommissionens initiativ kan implementeres direkte eller

indirekte af nærmere definerede aktører. Artikel 8 regulerer nødhjælp, her-

under bl.a. at den kan udgøre 100 % af den støtteberettigede udgift, og at

den kan bestå af støtte i medlemsstater eller tredjelande i overensstemmel-

se med mål og aktiviteter defineret i de tre fondsretsakter. Artikel 9 regule-

rer unionsaktiviteter og nødhjælp i eller i forbindelse med tredjelande. Ar-

tikel 10 vedrører teknisk hjælp på Kommissionens initiativ. Bestemmelsen

omfatter en ikke udtømmende liste af tiltag.

Kapitel 4 (artikel 11-47) om nationale programmer regulerer i sektion 1

(artikel 11-20) nærhedsbaseret og proportionel intervention, partnerskaber

mellem medlemslande, myndigheder og enheder, der skal implementere

de nationale programmer, policy dialog, forberedelse og godkendelse af

nationale programmer, midtvejsevaluering, finansiel struktur, generelle

principper for støtteberettigelse, støtteberettigede udgifter, ikke-

støtteberettigede udgifter og teknisk assistance på medlemsstaters initiativ.

Det bemærkes for så vidt angå artikel 13 om policy dialog, at enhver pro-

gramperiode påbegyndes med en policy dialog mellem Kommissionen og

det pågældende medlemsland om nationale behov, og hvordan EU budget-

tet kan støtte, at disse behov opfyldes inden for rammerne af bl.a. de tre

fondsretsakters formål. Dialogen skal resultere i en skriftlig udveksling,

der identificerer de særlige behov og prioriteter for medlemslandet, og

fungere som rammen for forberedelsen af det nationale program. Herefter

fremsætter medlemslandet forslag til et nationalt program baseret på kon-

klusioner draget på baggrund af policy dialogen, jf. artikel 14, der nærmere

regulerer indhold af og procedure for vedtagelse af nationale programmer.

Sektion 2 (artikel 21-29) om styring og kontrol omfatter generelle princip-

per og regulerer medlemsstaternes ansvarsområder, udpegelse af myndig-

heder til varetagelse af særlige roller, akkreditering af ansvarlige myndig-

heder i overensstemmelse med Finansforordningens bestemmelser, gene-

relle principper for kontrol udført af de ansvarlige myndigheder, betaling

til ydelsesmodtagere, revisionsmyndighedens funktioner og Kommissio-

nens samarbejde med revisionsmyndigheder, kontrol og revision udført af

Kommissionen.

216

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sektion 3 (artikel 30-38) om finansiel kontrol regulerer budgetforpligtel-

ser, fælles regler for udbetalinger, akkumulering af indledningsvis før-

finansiering

årlige

balancer,

indledningsvise

før-

finansieringsarrangementer, definition af det finansielle år, betaling af den

årlige saldo, lukning af programmer, afbrydelse af betalingsperioden, su-

spension af betalinger og brugen af euro.

Sektion 4 (artikel 39-44) vedrører godkendelse af regnskaber og finansiel

berigtigelse, herunder også regulering af forelæggelse af information til

Kommissionen fra medlemsstaterne, konformitetsgodkendelse og finan-

sielle berigtigelser af Kommissionen, medlemslandes forpligtelser og til-

bagebetaling.

Sektion 5 (artikel 45-47) om afvikling omhandler principper herfor samt

bestemmelser vedrørende undtagelser og procedurer.

Kapitel 5 (artikel 48-53) omhandler information, kommunikation, over-

vågning, evaluering og rapportering. Herunder reguleres informationsde-

ling og offentlighed, implementeringsrapporter, fælles ramme for over-

vågning og evaluering, medlemsstaternes evaluering af nationale pro-

grammer, evalueringsrapporter af medlemslande og Kommissionen samt

udarbejdelse af en midtvejsrapport fra Kommissionen til Europa parlamen-

tet, Rådet og flere komiteer, blandt andre Komiteen for regioner.

Kapitel 6 (artikel 54-57) omhandler overgangs- og afsluttende bestemmel-

ser, herunder artikel 54 om delegerede retsakter og artikel 55 om udvalgs-

procedure, idet der nedsættes en komité for asyl, indvandring og sikker-

hed.

Det følger af artikel 19 i forslaget til forordning om etablering af et in-

strument under Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre

grænser og visum, at det horisontale instrument om generelle bestemmel-

ser også vil finde anvendelse herfor.

217

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke på nuværende tidspunkt anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene til forordning om henholdsvis etablering af Asyl- og Migrati-

onsfonden, etablering af et instrument under Fonden for Intern Sikkerhed

til finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af

kriminalitet samt krisestyring og om generelle bestemmelser for de to fon-

de er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningerne,

som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sikkerhed til finan-

siel støtte til ydre grænser og visum vil imidlertid udgøre en udbygning af

Schengen-reglerne, og Danmark vil derfor i henhold til artikel 4 i protokol-

len om Danmarks stilling inden seks måneder efter forordningens vedta-

gelse skulle træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres i

national lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil en sådan be-

slutnings eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser blive vurderet

nærmere.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Ifølge Kommissio-

nen er de anslående samlede finansielle omkostninger i forbindelse med

forslagene 3.869 mio. euro for Asyl- og Migrationsfonden og 4.648 mio.

euro for Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020, d.v.s. i alt

8.517 mio. euro til de to fonde. På området for retlige og indre anliggender

er der desuden udgifter til eksisterende IT-systemer (SIS II, VIS og Euro-

dac) og det kommende IT-agentur på 822 mio. euro samt agenturerne på

området for retlige og indre anliggender (Europol, Frontex, EASO, Cepol

og EMCDDA) på 1.572 mio. euro. I alt afsættes der således ifølge Kom-

missionens meddelelse 10.911 mio. euro til området for retlige og indre

anliggender over perioden 2014-20. Danmark skal som udgangspunkt fi-

nansiere ca. 2 pct. af EU's budget svarende til en finansieringsandel af om-

rådet for retlige og indre anliggender på ca. 218 mio. euro.

218

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fire forslag til retsakter har dog som udgangspunkt ikke statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, da forslagene er omfattet af det danske rets-

forbehold. På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle mod-

tage refusion fra EU svarende til ca. 2 procent af de samlede finansielle

omkostninger forbundet med forslaget svarende til ca. 218 mio. euro.

Dog bemærkes det, at instrumentet under fonden for Intern Sikkerhed ved-

rørende finansiel støtte til ydre grænser og visum på 3.520 mio. euro vil

træde i stedet for Grænsefonden, som Danmark allerede deltager i. Hvis

Danmark vælger at gennemføre retsakten i national lovgivning, vil Dan-

mark dermed skulle medfinansiere dette instrument og dermed ikke mod-

tage refusion svarende til ca. 70 mio. euro.

Danmark deltager allerede i de eksisterende IT-systemer og har truffet be-

slutning om at deltage i det kommende IT-agentur, hvorfor det også må

forventes, at Danmark skal medfinansiere disse udgifter og dermed ikke

modtage refusion svarende til ca. 16,4 mio. euro.

Danmark deltager også allerede i Frontex, Europol og Cepol, hvorfor det

ligeledes må forventes, at Danmark skal medfinansiere udgifterne til dette

agentur.

De fire forslag til retsakter har som udgangspunkt hverken samfundsøko-

nomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser

for Danmark, da forslagene er omfattet af det danske retsforbehold.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Formålet med etableringen af Asyl- og Migrationsfonden er at bidrage til

at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i Unionen som en del af

området for frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med den

fælles politik inden for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyt-

telse og den fælles migrationspolitik. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

219

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sik-

kerhed til finansiel støtte af politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse

af kriminalitet samt krisestyring er at styrke koordination og samarbejde

mellem retshåndhævende myndigheder. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Formålet med etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sik-

kerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er at tilvejebringe soli-

daritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og Unionen for så vidt

angår ydre grænser og visumpolitik. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Formålet med etableringen af et instrument med generelle bestemmelser

for Asyl- og Indvandringsfonden samt for instrumentet for finansiel støtte

til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krise-

styring er at fastsætte generelle bestemmelser for anvendelsen af de to

fondsretsakter. Instrumentet for generelle bestemmelser vil ligeledes finde

anvendelse på Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-

lemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan. Nærhedsprincippet

vurderes derfor opfyldt.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til Kommissionens meddelelse.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentation

til efterretning, og Regeringen vil efterfølgende vurdere indholdet heraf

nærmere. Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne om Kommissionens

forslag ikke foregriber forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ram-

me.

9. Europa-Parlamentet

Forslagene til forordninger behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i

Europa-Parlamentet.

220

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 22. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

221

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20: Ulovlig indvandring

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for råds-

mødet den 27-28. oktober 2011 er anført i kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

På rådsmødet den 13. – 14. december 2011 forventes en fortsættelse af den

drøftelse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via EU’s sydøst-

lige ydre Schengen-grænser, som fandt sted på rådsmødet den 22. – 23.

september og den 27.-28. oktober 2011, samt en fortsat drøftelse af beho-

vet for yderligere tiltag på den græske ydre Schengen-grænse. Det kan ik-

ke udelukkes, at der vil blive fremsat udkast til rådskonklusioner med hen-

blik på at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af den ulovlige indvan-

dring. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Fremsættes der som op-

følgning på sagen eksempelvis forslag til yderligere fælles operationer un-

der Frontex, vil Danmark kunne deltage, da Danmark har tilsluttet sig

Frontrex-forordningen, der er en udbygning af Schengen-reglerne. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen kan ge-

nerelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt en effektiv bekæm-

pelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Regeringen vil forhol-

de sig konkret til kommende forslag herom, når og hvis disse på et tids-

punkt foreligger.

1. Baggrund

Den 8. september 2011 har indenrigsministrene fra Østrig og Ungarn sendt

et fælles brev til det polske EU-formandskab, Kommissær Malmström (in-

dre anliggender) og medlemsstaternes relevante ministre på området for

Retlige og Indre Anliggender. Brevet vedrører den stigning i antallet af

asylansøgere og

ulovlige indvandrere,

det vil sige såkaldte blandede mi-

grationsstrømme,

som Østrig og Ungarn har oplevet hen over sommeren.

Oprindelseslandene er fortrinsvis

Afghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan

og Somalia, og personerne bliver angiveligt smuglet ind på Unionens om-

råde via Grækenland, Tyrkiet og Balkan-landene under, hvad der beskrives

som umenneskelige forhold.

Østrig og Ungarn har siden peget på en række mulige tiltag til bekæmpel-

se af ulovlig indvandring og den hertil knyttede organiserede kriminalitet.

222

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålene, der ønskes drøftet, lægger sig tæt op af

drøftelserne vedrø-

rende

blandede

migrationsstrømme, som EU har oplevet på baggrund

af foråret og sommerens uroligheder i Nordafrika.

På rådsmødet den 13.- 14. december 2011 forventes en fortsættelse af den

drøftelse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via EU’s sydøst-

lige ydre Schengen-grænser, som fandt sted på rådsmøderne den 22. – 23.

september og den 27.-28. oktober 2011, samt en fortsat drøftelse af beho-

vet for yderligere tiltag på den græske ydre Schengen-grænse. Det kan ik-

ke udelukkes, at der vil blive søgt opnået enighed om rådskonklusioner

med henblik på at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af den ulovlige

indvandring.

2. Indhold

Formålet med den fælles henvendelse fra Østrig og Ungarn er gennem en

politisk drøftelse i Rådet at få sat fokus på den ulovlige indvandring via

den sydøstlige ydre Schengen-landegrænse og den hertil knyttede organi-

serede kriminalitet.

Med henblik herpå har landene nu foreslået et katalog af overordnede til-

tag, der samlet kan medvirke til at nedbringe den ulovlige indvandring via

Balkan og Tyrkiet til EU og den dertil knyttede organiserede kriminalitet.

I særdeleshed foreslås en styrkelse af det operationelle samarbejde ved

den ydre grænse mellem Ungarn og Serbien, herunder gennem stærkere

involvering af Frontex i det igangværende samarbejde med de serbiske

grænsemyndigheder. Endelig foreslås et intensiveret samarbejde med tred-

jelande om bekæmpelse af ulovlig indvandring samt organiseret kriminali-

tet, herunder menneskehandel og menneskesmugling. I papiret lægges der

op til, at disse aktiviteter skal finansieres ved brug af Unionens midler, i

særdeleshed ”Grænsefonden”.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

223

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-

miske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for

Danmark.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdning

Østrig og Ungarn oplever en stigning i

antallet af asylansøgere og ulovlige

indvandrere, der er indrejst i EU via

den sydøstlige ydre Schengen-grænse

og ønsker på baggrund heraf en styrkelse i indsatsen mod ulovlig indvan-

dring.

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om de øvrige landes

holdninger.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser, samt

en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.

Dansk Flygtningehjælp har

ved en tidligere høring

henstillet til, at man er

fuldt opmærksom på, at der især blandt nationaliteter som afghanere, ira-

224

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nere, irakere og somaliere sandsynligvis vil være et stort antal flygtnin-

ge/asylansøgere, som ikke må afvises på grænsen, da de har ret til en prø-

velse af en eventuel anmodning om asyl.

Dansk Flygtningehjælp understregede under mødet den 17. november

2011, at det er vigtigt, at kommende tiltag med henblik på bekæmpelse af

ulovlig indvandring sker med respekt for Danmarks internationale forplig-

telser, herunder Flygtningekonventionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

forud for

Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011, som

en del af sagen angående den græske handlingsplan vedrørende asyl og

indvandring (migrationshandlingsplanen).

225

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 21: Kommissionens meddelelse om den samlede mi-

grationsstrategi – (KOM (2011) nr. 743)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

På rådsmødet den 13.- 14. december 2011 forventes Kommissionen at

præsentere sin meddelelse om evaluering af EU’s samlede migrationsstra-

tegi – dvs. samarbejdet med tredjelande på migrationsområdet. Meddelel-

sen KOM(2011) 743 er fremsat den 18. november 2011. Meddelelsen led-

sages af et Kommissionsarbejdsdokument SEC(2011) 1353 om migration

og udvikling. Meddelelsen lægger op til, at EU’s fremtidige migrations-

strategi skal bygge på fire søjler: 1)lovlig indvandring og mobilitet,

2)forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og trafficking af

personer, 3)asyl og international beskyttelse samt 4)maksimering af effek-

ten af udviklingspotentialet ved indvandring og mobilitet. Meddelelsen har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sa-

gen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Regeringen er overordnet positiv over for

meddelelsen.

1. Baggrund

EU’s samlede migrationsstrategi (Global Approach to Migration eller

GAM) blev etableret i 2005 for at fremme en balanceret og sammenhæn-

gende håndtering af migrationsspørgsmål og udgør den overordnede stra-

tegiske ramme for samarbejde med tredjelande om migrationsspørgsmål.

Strategien fokuserer på tre områder: lovlig indvandring og mobilitet, fore-

byggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring samt styrkelse af sam-

menhængen mellem migration og udvikling.

Fokusområder for strategien var oprindelig nabolandene i det sydlige mid-

delhav, men er siden udvidet til også at omfatte nabolandene i Østeuropa

og Sydøsteuropa.

Af konkrete resultater opnået i løbet af strategiens levetid kan nævnes, at

der generelt er udviklet en tættere dialog om migration, at man har fået

skabt bedre rammer for dialog om emner som f.eks. visum og tilbagetagel-

se, at der er gennemført kapacitetsopbygningsprojekter og at man har ind-

gået en række mobilitetspartnerskaber – indtil videre med Armenien, Ge-

226

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

orgien, Kap Verde og Moldova. Danmark deltager i partnerskabet med

Georgien.

Instrumenterne fra den samlede migrationsstrategi udgør endvidere centra-

le elementer i EU’s tilgang til håndtering af situationen i Nordafrika på

migrationsområdet.

I Stockholm-programmet fra 2009 opfordrer Det Europæiske Råd til, at

der foretages en evaluering af strategien med henblik på videre udvikling,

samt at der skal mere fokus på klimamigration og sammenhængen mellem

migration og udvikling. Opfordringen blev gentaget på møde i Det Euro-

pæiske Råd i juni 2011.

Kommissionen har i løbet af foråret gennemført evaluering af strategien

gennem offentlige høringer og en række tematiske møder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. December 2011 vil

Kommissionen præsentere sin meddelelse sammen med et Kommissions-

arbejdspapir om migration og udvikling.

2. Indhold

Kommissionens meddelelse af 18. november 2011 bygger på resultaterne

af den evalueringsproces af EU’s samlede migrationsstrategi, som Kom-

missionen har gennemført i løbet af 2011.

Kommissionen udvider i sin meddelelse fokus for den oprindelige samlede

migrationsstrategi til også at omfatte visumpolitik vedrørende korttidsop-

hold, et aspekt som betegnes som væsentlig for mobiliteten mellem tredje-

lande og EU. Kommissionen lægger derfor i sin meddelelse op til at be-

tegne EU’s samlede migrationspolitik som Global Approach to Migration

and Mobility eller GAMM. Den ny strategi fokuserer således på fire om-

råder også betegnet søjler: 1) Lovlig indvandring og mobilitet, 2) forebyg-

gelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og trafficking af personer, 3)

asyl og international beskyttelse samt 4) maksimering af effekten af udvik-

lingspotentialet ved indvandring og mobilitet.

Kommissionen kommer i sin meddelelse med en lang række anbefalinger

blandt andet til de fire søjler. Anbefalingerne har til formål at sikre, at den

fremtidige migrationsstrategi knyttes nært til EU’s overordnede udenrigs-

politik, herunder også udviklingssamarbejdet.

227

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Her skal særligt fremhæves Kommissionens anbefalinger vedrørende hen-

holdsvis kapacitetsopbygning i relevante tredjelande og henholdsvis etab-

leringen af ”Regional

Protection Programmes”

på området for asyl og in-

ternational beskyttelse.

Det fremgår af meddelelsen, at den gennemførte evaluering har vist, at der

er en merværdi i den samlede migrationsstrategi og de resultater, der hidtil

er opnået, samt at der er et behov for at styrke sammenhængen (politikko-

hærens) med andre relaterede politikområder herunder styrke den temati-

ske og geografiske balance.

Kommissionen lægger i sin meddelelse op til, at ”Global Approach” frem-

over bør reflektere Unionens strategiske mål bedre, samt at disse mål skal

omsættes til konkrete og operationelle forslag til dialog og samarbejde,

særligt for så vidt angår de sydlige og de østlige nabolande, EU-Afrika

dialogen, kandidatlandene samt andre strategiske partnere.

I meddelelsen lægges der op til, at strategien ikke som tidligere skal være

begrænset til nabolandene men skal kunne anvendes globalt.

Endelig skal det fremhæves, at Kommissionen i sin meddelelse lægger op

til, at strategien bør tage udgangspunkt i den enkelte migrant og migranters

menneskerettigheder, samt at der også skal være fokus på integrationstiltag

både i EU og i migranters oprindelseslande.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes på nuværende tidspunkt ikke at have hverken lovgiv-

ningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

228

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-

ninger.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positiv over for meddelelsen.

9. Europa-Parlamentet

Meddelelsen er ligeledes afgivet til Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22: Samarbejde på området for retlige og indre an-

liggender inden for rammerne af det østlige partnerskab: udkast til

rådskonklusioner.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé:

På rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes det polske formand-

skab at søge at opnå politisk enighed om rådskonklusioner om samarbej-

det med landene i det østlige partnerskab på området for retlige og indre

anliggender. Der foreligger foreløbigt udkast til forhandling. Der er tale

om en opfølgning på Stockholm-programmet, hvori der opfordres til udar-

bejdelse af en plan for videreudvikling af samarbejdet med landene i det

østlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed. Kommissionen fremsatte den 26. september 2011 meddelelse herom.

Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sa-

gen. Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet, men hvis rådskon-

klusionerne giver anledning til, at Kommissionen eksempelvis fremsætter

forslag til mandat med henblik på indgåelse af en tilbagetagelsesaftale

med et eller flere af landene, vil forslaget være omfattet af retsforbeholdet.

Regeringen er overordnet positiv over for udkastet til rådskonklusioner og

en videreudvikling af samarbejdet i det østlige partnerskab. Samtidig er

det regeringens holdning, at fokus på EU’s sydlige naboer bør fastholdes.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 26. september 2011 meddelelse om samar-

bejdet på området for retlige og indre anliggender inden for rammerne af

det østlige partnerskab. Meddelelsen blev præsenteret på rådsmødet for

retlige og indre anliggender den 27.-28. oktober 2011.

Der er tale om en opfølgning på Stockholm-programmet, hvori Det Euro-

pæiske Råd opfordrer til, at der inden udgangen af 2010 udarbejdes en

plan for, hvordan man kan komme videre i samarbejdet med landene i det

østlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det østlige partnerskab omfatter samarbejde mellem EU og Armenien,

Aserbadjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabet

blev vedtaget i fællesskab af EU, medlemsstaterne og partnerskabslandene

på topmødet i Prag den 7. maj 2009, under tjekkisk formandskab, som en

særlig dimension af den allerede eksisterende generelle naboskabspolitik.

230

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med partnerskabet er at fremme stabilitet, god regeringsførelse

og økonomisk udvikling i regionen for at understøtte landenes tilnærmelse

til EU.

For så vidt angår området for retlige og indre anliggender omfatter part-

nerskabet blandt andet støtte til mellemfolkelig kontakt, styrkelse af grund-

læggende rettigheder og retsstatsprincipper, indgåelse af mobilitetspartner-

skaber, der skal skabe rammer for lovlig migration, grænsesamarbejde og

tilbagetagelse af egne statsborgere, samt spørgsmål om visumfacilitering

og eventuelt visumfrihed.

Østlige nabolande er generelt en høj prioritet for Polen, og der blev afholdt

topmøde om det østlige partnerskab den 29.-30. september i Warszawa

med det formål at gøre status på samarbejdet og drøfte perspektiver for den

videre udvikling. På topmødet blev det blandt andet besluttet at styrke

samarbejdet på området for retlige og indre anliggender, og EU’s Høje

Repræsentant vil sammen med Kommissionen udarbejde en køreplan for

udviklingen frem mod næste topmøde om det østlige partnerskab i anden

halvdel af 2013. Dette blev efterfølgende hilst velkommen i konklusioner-

ne fra møde i Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011.

Det polske formandskab forventes på rådsmødet den 13.-14. december

2011 at lægge op til, at der opnås enighed om et udkast til rådskonklusio-

ner om det videre samarbejde.

2. Indhold

Der foreligger foreløbigt udkast til rådskonklusioner af 11. november

2011.

Konklusionerne er opdelt i fire afsnit om henholdsvis migration, sikker-

hed, retligt samarbejde og tværgående emner.

Indledningsvis fremhæves det generelle formål i EU’s naboskabspolitik

om at sikre en sammenhængende tilgang for at styrke relationerne til nabo-

landene ved både EU’s sydlige og østlige grænser. Endvidere fremhæves

blandt andet principperne om en differentieret, betinget og sammenhæn-

gende tilgang på regionalt niveau samt vigtigheden af at udviklingen af

samarbejdet bygger på konkrete fremskridt i de enkelte partnerlande (”me-

re-for-mere”- princippet).

231

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På migrationsområdet fremhæves blandt andet indgåelse af mobilitetspart-

nerskaber med de enkelte partnerlande som et vigtigt instrument, samt be-

hovet for at styrke det praktiske samarbejde på området for asyl og interna-

tional beskyttelse.

Endvidere fremhæves samarbejde og dialog omkring visum som et områ-

de, hvor man med udgangspunkt i ”mere-for-mere”- princippet vil kunne

videreudvikle de eksisterende bilaterale samarbejder med partnerlandene.

På sikkerhedsområdet lægges der op til at fokusere på indsatsen mod bl.a.

menneskehandel, organiseret kriminalitet og korruption, mens der inden

for det retlige samarbejde sættes fokus på sikring af menneskerettigheder

og databeskyttelse.

På det tværgående område fremhæves vigtigheden af overvågning og eva-

luering af samarbejdet, og der lægges op til et årligt ministermøde på om-

rådet for retlige og indre anliggender inden for det østlige partnerskab. En-

delig opfordres til, at alle involverede bidrager med de nødvendige res-

sourcer til samarbejdet.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-

miske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for

Danmark.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

232

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes en generelt positiv indstilling fra de andre lande til udkastet

til rådskonklusioner – særligt blandt de østlige medlemsstater.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positiv over for udkastet til rådskonklusioner og

en videreudvikling af samarbejdet i det østlige partnerskab. Samtidig er det

regeringens holdning, at fokus også bør fastholdes på EU’s sydlige naboer,

og de tiltag Det Europæiske Råd har besluttet, der skal iværksættes i den

region.

9. Europa-Parlamentet

Meddelelsen formodes også sendt til Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg, men sa-

gen om Kommissionens meddelelse blev forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg forud for rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

233