PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

Den 1. december 2011

FVM 964

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-

der for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der

ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler

- Politisk enighed

KOM (2011) 586

Side 4

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-

der i Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes

farvande for visse fiskebestande, der er omfattet af internationale forhand-

linger eller aftaler

- Politisk enighed

KOM (2011) 717

Side 10

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet

- Politisk enighed

KOM (2011) 799

Side 18

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter,

der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 281-24-

236x3006-210-23-bomuld (DAS-24236-5xDAS-21Ø23-5), i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2011) 620

Side 25

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter,

der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

Bt11xMIR604xGA21-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5xMON-

ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2011) 621

Side 30

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter,

der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

Bt11xMIR604-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5), i henhold til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2011) 622

Side 36

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter,

der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

MIR604xGA21-majs (SYN-IR6Ø4-5xMON-ØØØ21-9), i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2011) 623

Side 42

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvik-

ling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL)

- Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 627

Side 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Kommissionens grønbog om salgsfremstød og oplysningskampagner

for landbrugsprodukter: En strategi af stor europæisk merværdi til

fremme af smagfulde produkter fra Europa

- Rådskonklusioner

KOM (2011) 436

Side 62

11.

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

og forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for land-

brugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fu-

sionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt

dårligst stillede personer i Fællesskabet

- Politisk enighed

KOM (2008) 563, KOM (2010) 486 og KOM (2011) 634

Side 65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 15.-16. december 2011

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for

EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er om-

fattet af internationale forhandlinger eller aftaler

KOM (2011) 586

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2011.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale for-

handlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2012 og fordele EU’s rå-

dighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet efter de pågældende bestande i 2012.

Kommissionen har som noget nyt for 2012 valgt at opsplitte den generelle forordning om fiskerimu-

ligheder uden for Østersøen i to dele – det foreliggende forslag og et andet forslag som vedrører fi-

skerimuligheder, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 586 af 26. september 2011 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper

af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 27. september 2011 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i

henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet for-

slaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionen har som noget nyt valgt at opsplitte den generelle årlige forordning om fiskerimulig-

heder (uden for Østersøen) i to forslag:

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Det foreliggende forslag, som vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale for-

handlinger eller aftaler.

2. Et forslag, der vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande,

der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.

Det foreliggende forslag omfatter således EU-fiskebestande, som efter Kommissionens vurdering ik-

ke skal indgå i internationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2012 og fordele EU’s rådighedsmængder i form af kvoter til medlemsstaterne. Der skal endvidere

fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet i relevante fiskerier for 2012.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbejdet af

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske

Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse afhængig af de

enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimulig-

heder for 2012

(Kommissionens politikerklæring).

Kommissionen har i år fremlagt en forenklet principmodel baseret på følgende arbejdsmetoder:

1) I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer skal

disse som hidtil følges.

2) Såfremt der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvanti-

tative analyser og prognoser, der hviler på MSY

, lægges rådgivningen direkte til grund for fast-

sættelsen af TAC’er/fiskeriindsats, selvom det kan accepteres, at MSY indføres gradvist frem til

2015, hvis det ellers er foreneligt med rådgivningen. I det konkrete forslag har Kommissionen for

visse bestande i forhold til sidste år anlagt en mere ambitiøs tidsplan for opnåelse af MSY end ba-

seret på ICES’ gradvise tilgang frem til 2015. Kommissionen lægger således op til, at der fastsæt-

tes en TAC svarende til halvvejs mellem den aktuelle fiskeridødelighed og MSY

3) Hvis der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysninger til at be-

regne bestandens størrelse og den dertil afpassede fangst er utilstrækkelige, skal TAC’en reduce-

res med enten 25 % eller 15 % under hensyn til en række faktorer, herunder især tilgængelige op-

lysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende fiskeri efter flere arter (”blandet

fiskeri”).

Hovedparten af fiskerimuligheder i dansk fiskeri er relateret til internationale forhandlinger og aftaler

(særligt mellem EU og Norge), hvorfor Danmark alene har fiskerimuligheder for et begrænset antal

bestande omfattet af det foreliggende forordningsforslag.

Jf. KOM (2011) 298 af 25. maj 2011.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

Nærværende forslag til TAC svarer i de relevante tilfælde til en begrænsning af fiskeridødeligheden (F), der ligger midt

imellem enten den aktuelle fiskeridødelighed (F) eller et forsigtighedsreferencepunkt for F og en fiskeridødelighed base-

ret på MSY (Fmsy).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenstående er en oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for

EU’s autonome bestande i blandt andet Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2012, der har direkte rele-

vans for Danmark. TAC’er i 2011 og den danske kvoteandel fremgår ligeledes.

Oversigt over EU’s autonome bestande af direkte relevans for Danmark:

Art

Rådgivning

TAC i

2011

(i tons)

Torsk

i Kat-

tegat

0 tons

ICES vurderer at bestanden er historisk lav, og der er ingen

tegn på umiddelbar genopbygning. ICES rådgiver, at der ik-

ke må være målrettet fiskeri efter torsk, og at bifangst skal

minimeres.

Bestanden er omfattet af en langsigtet plan for torsk

TAC fastsættes i henhold til denne.

Kommissionen følger artikel 10 i forvaltningsplanen og fo-

reslår en TAC på 0 tons ledsaget af et krav om, at landing af

torsk er tilladt, såfremt den pågældende fangst ikke udgør

mere end 1,5 % af den levende vægt af den samlede fangst,

der opbevares ombord for hver enkelt fangstrejse.

Tunge

Skagerrak/

Kattegat/Øs-

tersøen

Kulmule

Skagerrak/

Kattegat/Øs-

tersøen

610 tons

ICES rådgiver efter MSY, at TAC’en kan fastsættes til 610

tons. Hvis man anvender forsigtighedsprincippet, anbefales

en TAC på 520 tons, svarende til en reduktion på 38 %.

1.564 tons

ICES rådgiver på basis af MSY transition tilgang, at landin-

ger i 2012 ikke bør overstige 51.900 tons for den samlede

nordlige bestand (kulmule i IIIa, underområde IV, VI og

VII, og område VIIIa,b,d), hvilket svarer til 1.564 tons i det-

te område. Kommissionen foreslår en lavere TAC på 1.482

tons mod 1.661 tons i 2011, svarende til halvvejs mod MSY-

målet (-11 %).

1.822 tons

ICES rådgiver på basis af MSY transition tilgang, at landin-

ger i 2012 ikke bør overstige 51.900 tons for den samlede

nordlige bestand (kulmule i IIIa, underområde IV, VI og

VII, og område VIIIa,b,d), hvilket svarer til 1.822 tons i det-

te område. Kommissionen foreslår en lavere TAC på 1.726

tons mod 1.935 tons i 2011, svarende til halvvejs mod MSY-

målet (-11 %).

1.935

840

520 tons

- 38 %

84 %

190

Kommissio-

nens TAC for-

slag for 2012

0 tons

- 100 %

DK andel

af EU's

kvote

61 %

1.661

1.482 tons

- 11 %

92 %

Kulmule

Nordsøen

1.726 tons

- 11 %

58 %

Rådets Forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og

for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i

2011

(i tons)

Kommissio-

nens TAC for-

slag for 2012

20.849 tons

- 11 %

DK andel

af EU's

kvote

Jomfru-

hummer

Nordsøen

ICES rådgiver efter funktionelle enheder

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for 8 separate delområder. Den samlede

TAC fastsættes dog for hele området samlet. Kommissionen

har foreslået en TAC på 20.849 tons, hvilket indebærer en

reduktion på 11 %. Reduktionen afspejler dog ikke bestands-

tilstanden i samtlige underområder.

92 tons

ICES kommer ikke med ny rådgivning for 2012, idet sidste

års rådgivning gælder for både 2011 og 2012. Rådgivningen

var, at bestandens tilstand er ukendt, og at fangster bør hol-

des omkring gennemsnittet for perioden 2003-2008.

Kommissionen foreslår en reduktion af TAC’en med 15 %

til 78 tons.

23.454

Lange

Skagerrak/

Kattegat/

Østersøen

78 tons

- 15 %

55 %

Brisling

den engel-

ske kanal

Fangster bør reduceres

ICES finder, at data er utilstrækkelige til at gennemføre en

vurdering og rådgiver i henhold til forsigtighedsprincippet,

at fangster bør reduceres.

Kommissionen foreslår TAC fastsat til 4.066 tons mod

5.421 tons i 2011 svarende til 25 % reduktion.

5.241

4.066 tons

- 25 %

33 %

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

82.000 tons

ICES rådgiver i overensstemmelse med forsigtighedsprin-

cippet, at fangsterne ikke bør overstige gennemsnittet for

landingerne i perioden 2008-2010. Det indebærer en TAC på

82.000 tons, hvilket svarer til en stigning på 148 %.

Kommissionen foreslår en reduktion af TAC’en med 15 %

som følge af manglende analytisk rådgivning.

33.000

28.050 tons

- 15 %

24 %

TAC’er i øvrigt

Med henblik på fortsat beskyttelse af sårbare arter er TAC’er for pighaj og sildehaj i EU-farvande fo-

reslået fastsat til 0. Fangster af disse arter skal straks sættes ud uskadt i det omfang, det er praktisk

muligt. For skader og rokker i Skagerrak/ Kattegat og Nordsøen foreslås en reduktion af TAC’er med

15 %.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

. Fiskeri-

indsatsreguleringen reguleres for 2012 således i henhold til reglerne i denne plan. I forslaget er angi-

vet en 25 %’s reduktion for TR2-segmentet (trawl med 70 mm maskestørrelse eller derover, men un-

der 100 mm) i Kattegat. Nordsøen og Skagerrak er ikke omfattet af nærværende forslag.

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og

for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre bestemmelser

Bestemmelser fra 2011 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri ved

fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak, og betingelserne herfor er videreført i forslaget, herunder

blandt andet at kvotepræmien maksimalt må udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid, der må

forventes for den type fartøj.

Kommissionen foreslår en videreførelse af en bestemmelse, som blev introduceret i 2011 om, at i en-

kelte tilfælde hvor én enkelt medlemsstat har 100 % af TAC for en bestand, skal det være den pågæl-

dende medlemsstat, som fastsætter TAC blandt andet på den betingelse, at TAC’en med den højst

mulige sandsynlighed vil give en udnyttelse af bestanden, som er i overensstemmelse med, at der nås

et maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015 og tiden derefter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfinansielle kon-

sekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angår

TAC’erne for 2012, er der for bestande af væsentlig betydning for Danmark tale om reduktion for

torsk og tunge i Kattegat. Samlet set for Danmark er vurderingen på kort sigt, at Kommissionens for-

slag vil få begrænsede negative konsekvenser i erhvervets fiskerimuligheder, idet der allerede i dag

fanges meget få torsk i Kattegat. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet

afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof

og fiskerimønstre. For den enkelte fisker kan situationen se anderledes ud, særligt for enkelte fiskere

med direkte torskefiskeri i Kattegat.

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening bemærker i relation til torsk i Kattegat, at det er helt centralt at påpege, at

ICES rådgivningen ikke specifikt peger på fiskeri som den eneste forklaring på fiskeridødeligheden.

En 0-TAC vil derfor efter foreningens opfattelse ikke give den ønskede udvikling i fiskeridødelighe-

den. Med udgangspunkt i bestandens åbenlyst ringe tilstand, men også med henvisning til de omfat-

tende beskyttelsesforanstaltninger og den genopretningsplan, der allerede er på plads, finder forenin-

gen, at TAC skal reduceres med 25 %. Foreningen bemærker, at en 0-TAC vil medføre en betydelig

risiko for discard i fiskeriet efter jomfruhummer, rødspætter og tunge, som finder sted i Kattegat –

uanset den bifangstregel, som Kommissionen foreslår. Endvidere vil en 0-TAC ifølge foreningen be-

tyde en omfordeling af mulighederne for at fiske efter torsk.

Med hensyn til at nå MSY-mål anfører Danmarks Fiskeriforening, at den finder, at man skal arbejde

for, at målsætningen nås i 2015, hvor det er muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening finder, at TAC’en for tunge i Skagerrak/Kattegat skal fastsættes til 610 t i

overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Med hensyn til havgalt støtter foreningen Dan-

marks Pelagiske Producentorganisations bemærkninger, jf. nedenfor.

Danmarks Fiskeriforening bemærker endelig, at hvis Kommissionens forslag vedtages uændret, vil

det få betydelige økonomiske konsekvenser, ikke mindst for de fiskere, som fisker i Kattegat.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation anfører i relation til princippet om automatisk 25 % eller

15 % reduktion i TAC i tilfælde af manglende videnskabelig rådgivning eller manglende bestandsop-

lysninger, at et sådant automatisk princip er imod de principper, der efter foreningens opfattelse bør

gælde for videnskabsbaseret forvaltning. TAC bør ifølge foreningen fastsættes på baggrund af en

grundig gennemgang af de enkelte bestande; inklusiv den biologiske rådgivning, udviklingen i flåde

og fiskerimønstre, samt socioøkonomiske forhold generelt.

Med hensyn til havgalt anfører Danmarks Pelagiske Producentorganisation, at ICES vurderer, at be-

standen på ingen måde har været overudnyttet, og at en restriktiv TAC i 2012 bør fastsættes på

82.000 tons, svarende til gennemsnittet af landingerne i perioden 2008-2010. Foreningen kan tilslutte

sig anbefalingen fra ICES.

Greenpeace støtter generelt en 0-TAC for torsk i Kattegat, men bemærkede samtidig, at der kunne

være en risiko for, at løsningen ramte de forkerte. Det burde ifølge foreningen overvejes, om der var

alternative løsningsmuligheder, man kunne teste, for eksempel fiskeri efter jomfruhummer med tej-

ner. Greenpeace udtrykker endvidere bekymring for, om Kommissionen går på kompromis med

MSY-mål i 2015.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2012 på grundlag af fastlagte forvaltningsplaner og

den videnskabelige rådgivning og mål om at nå MSY-mål i 2015 gennem en gradvis tilgang.

Regeringen arbejder for en løsning for TAC for torsk i Kattegat, som på samme tid indebærer beskyt-

telse af torsken gennem anvendelse af selektive redskaber og samtidig giver mulighed for oprethol-

delse af andet fiskeri med bifangst af torsk. Regeringen kan støtte fastsættelsen af kW-dage i Kattegat

i henhold til den eksisterende langsigtede plan for torsk.

Regeringen finder, at princippet om en automatisk TAC-reduktion på 25 % eller 15 % i tilfælde, hvor

der mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende bestandsoplysninger, er for kategorisk,

idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Regeringen arbejder for, at der i 2012 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie på samme

niveau som i 2011 for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, idet man afventer reformen

af den fælles fiskeripolitik. Regeringen arbejder endvidere for, at der gives medlemsstaterne frihed til

at fordele den supplerende kvotepræmie blandt de deltagende fartøjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder for en fastsættelse af TAC for havgalt på 82.000 tons i overensstemmelse med

den videnskabelige rådgivning fra ICES, hvoraf fremgår, at fangsterne ud fra forsigtighedsprincippet

ikke må oversige gennemsnittet for landingerne i perioden 2008-2010, hvilket svarer til 82.000 tons.

Regeringen arbejder endelig for en fastsættelse af TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen på

610 tons i overensstemmelse med MSY.

Regeringen finder en opsplitning af den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele uhen-

sigtsmæssig. Det skyldes primært, at det indebærer, at tredjelande vil få et uhensigtsmæssigt indblik i

EU’s forhandlingsposition om, hvilke bestande som vil være i spil i forbindelse med forhandlinger

med tredjelande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2011.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i

Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes farvande for

visse fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler

KOM (2011) 717

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-

der i Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes farvande for visse fiskebe-

stande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at

fastsætte TAC

for 2012 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet

efter de pågældende bestande i 2012. Kommissionen har som noget nyt for 2012 valgt at opsplitte

den generelle forordning om fiskerimuligheder uden for Østersøen i to dele – forslaget om interne

bestande, der ikke er omfattet eller berørt af tredjelandsaftaler, og nærværende forslag om bestande,

der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 717 af 10. november 2011 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visse tredjelandes farvande for visse fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger el-

ler aftaler. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. november 2011 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i

henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet for-

slaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionen har som noget nyt valgt at opsplitte den generelle årlige forordning om fiskerimulig-

heder (uden for Østersøen) i to forslag:

3. Et forslag, som vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fi-

skebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller

aftaler.

4. Nærværende forslag, der vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i Unionens farvande

og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes farvande for visse fiskebestande, der er omfattet

af internationale forhandlinger eller aftaler.

Det foreliggende forslag omfatter således fiskebestande, som efter Kommissionens vurdering indgår i

internationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2012 og for-

dele EU’s rådighedsmængder i form af kvoter til medlemsstaterne. Der skal endvidere fastsættes fi-

skeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet i relevante fiskerier for 2012.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i relevante farvande ud-

arbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse af-

hængig af de enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om

fiskerimuligheder for 2012

(Kommissionens politikerklæring).

Kommissionen har i år fremlagt en forenklet principmodel baseret på følgende arbejdsmetoder:

4) I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer skal

disse som hidtil følges.

5) Såfremt der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvanti-

tative analyser og prognoser, der hviler på MSY

, lægges rådgivningen direkte til grund for fast-

sættelsen af TAC’er/fiskeriindsats, selvom det kan accepteres, at MSY indføres gradvist frem til

Jf. KOM (2011) 298 af 25. maj 2011.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2015, hvis det ellers er foreneligt med rådgivningen. I det konkrete forslag har Kommissionen for

visse bestande i forhold til sidste år anlagt en mere ambitiøs tidsplan for opnåelse af MSY end ba-

seret på ICES’ gradvise tilgang frem til 2015. Kommissionen lægger således op til, at der fastsæt-

tes en TAC svarende til halvvejs mellem den aktuelle fiskeridødelighed og MSY

6) Hvis der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysninger til at be-

regne bestandens størrelse og den dertil afpassede fangst er utilstrækkelige, skal TAC’en reduce-

res med enten 25 % eller 15 % under hensyn til en række faktorer, herunder især tilgængelige op-

lysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende fiskeri efter flere arter (”blandet

fiskeri”).

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2012 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de

kvoter, som er vedtaget blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det

Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IA-

TTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om

bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl.

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen

og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsætter i

fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle.

Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og sej aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende tilpas-

ses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blåhvil-

ling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Nor-

skehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligeså

er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har langt hovedparten af

EU’s kvote.

Nærværende forslag til TAC svarer i de relevante tilfælde til en begrænsning af fiskeridødeligheden (F), der ligger midt

imellem enten den aktuelle fiskeridødelighed (F) eller et forsigtighedsreferencepunkt for F og en fiskeridødelighed base-

ret på MSY (Fmsy).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i

2012:

Art

Rådgivning

TAC i

DK andel af

2011 (i

EU's kvote

tons)

Torsk

Nordsøen

og Skager-

rak

31.800 tons

Bestanden er lille, men i svag stigning, og rekrutteringen er

fortsat ringe. Fiskeridødeligheden har været faldende siden

2000, men vurderes til at være på 0,58, som stadig er væ-

sentlig højere end målet i forvaltningsplanen på 0,4. Råd-

givningen følger forvaltningsplanen og giver en TAC på

31.800 tons, svarende til en reduktion på 1 %.

41.575 tons

Bestanden er forsat inden for sikre biologiske grænser. I

henhold til forvaltningsplanen giver det en TAC på 41.575

tons, svarende til en stigning på 15 %.

79.000 tons

Fiskeridødeligheden på sej er steget voldsomt siden 2004 til

0,6 i 2010, og bestandens størrelse er faldet tilsvarende.

ICES rådgiver at reducere TAC’en med 15 %.

17.020 tons

Bestanden af hvilling er gået voldsomt tilbage i gennem de

sidste 25 år, men bestanden er steget svagt siden 2007. ICES

rådgiver ud fra den foreløbige EU-Norge forvaltningsplan,

at TAC’en kan stige med 15 %.

Fangster skal reduceres

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-

sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres.

84.410 tons

Bestanden i 2011 er estimeret til at være den højeste i mere

end halvtreds år, F er historisk lav og rekrutteringen er om-

kring middel. Ved at følge forvaltningsplanen kan man fast-

sætte TAC’en til 84.410 tons, svarende til en stigning på 15

Fangster skal reduceres

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver, at fangsterne skal

reduceres. ICES gør eksplicit opmærksom på, at der ved

denne rådgivning ikke er taget hensyn til opblandingen med

den voksende bestand af rødspætter i Nordsøen.

26.842 i

Nordsøen og

3.835 i Ska-

gerrak

20 % i Nordsø-

en og 83 % i

Skagerrak

Kuller

Nordsøen

og Skager-

rak

Mørksej

Nordsøen

og Skager-

rak / Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen

34.057 i

Nordsøen og

2.095 i Ska-

gerrak

93.318

7 % i Nordsøen

og 84 % i Ska-

gerrak

14.832

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050

90 %

Rødspætte

Nordsøen

73.400

20 %

Rødspætte

Skagerrak

7.950

79 %

Rådgivningen omfatter både Nordsøen, Skagerrak og ICES-område VIId, hvorfor rådgivningen i absolutte tal ikke di-

rekte kan sammenlignes med TAC i 2011.

Rådgivningen omfatter både Skagerrak og Kattegat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i

2011 (i

tons)

71.957

DK andel af

EU's kvote

57 % (mini-

mum)

Makrel

Nordsøen

Skagerrak /

Kattegat

Rejer

Skagerrak

Sild

i Nord-

søen

Sild

i Ska-

gerrak / Kat-

tegat

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

586.000 - 639.000 tons

ICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 586.000 og

639.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde i

overensstemmelse med forvaltningsplanen, svarende til en

reduktion på 1 % sammenholdt med sidste års rådgivning.

En andel af denne vil blive tildelt Nordsøen og Skagerrak-

Kattegat.

For Skagerrak og Norske Rende viser data fra både fiskeri

og togter, at bestanden er mindsket. ICES rådgiver, at fang-

sterne i 2012 skal reduceres med mindst 15 % i forhold til de

samlede landinger i 2010, hvilket svarer til en reduktion af

TAC på 48 %.

230.000 / 17.900 tons

Bestanden har det godt og er blevet opjusteret ved de senere

års rådgivning. Ved anvendelse af forvaltningsplanen med et

loft på max. 15 % TAC stigning rådgiver ICES en TAC på

230.000 tons for flåde A (konsum) og 17.900 tons for flåde

B (bifangst), svarende til en stigning på hhv. 15 % og 8 %.

26.400 / 3.400 tons

Sildefiskeriet i Skagerrak / Kattegat udgøres dels af sild fra

den vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen. ICES råd-

giver for området i henhold til princippet om overgang til

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), at TAC’en kan fast-

sættes til 26.400 tons for flåde C (konsum) og 3.400 tons for

flåde D (bifangst) svarende til en reduktion på henholdsvis

12 % og 49 %.

Fangster skal reduceres

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-

sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres.

8.330

65 %

200.000

(konsum)

16.539 (bi-

fangst)

Variabel andel

af konsumkvo-

ten og 96 % af

bifangstkvoten

30.000

(konsum)

5.659

(bifangst)

48 % af kon-

sumkvoten og

85 % af bi-

fangstkvoten.

52.000

72 %

Færøerne

Gennemførelsen af konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder for

2012 er betinget af en eventuel enighed mellem blandt andet EU og Færøerne om fordelingen af ma-

krel. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt Danmark fiskerirettigheder efter

blåhvilling og makrel i færøsk farvand.

Kystsstatsbestande

Makrel

Der er blevet afholdt to kyststatsmøder om makrel mellem EU, Norge, Færøerne og Island i oktober

måned 2011. Der er enighed om forvaltningsplan, men derimod har parterne ikke kunnet opnå enig-

hed om fordelingen af kvoteandele, og det har således endnu ikke været muligt at indgå en samlet af-

tale. Forhandlingerne fortsætter den 6.-10. december 2011. EU og Norge indgik i januar 2010 en 10-

årig aftale om makrel, der fastlåser parternes relative andel af den TAC, som kyststaterne enes om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blåhvilling

Kyststaterne, EU, Norge, Island og Færøerne blev den 11. oktober 2011 enige om en TAC for blå-

hvilling for 2012 på 391.000 tons, svarende til en kraftig stigning i forhold til kvoten for 2011, der

var på 40.100 tons. EU og Norge har i lighed med 2011 aftalt, at man gensidigt kan fiske 68 % af sin

kvote i hinandens farvande.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne, Norge, Island, Rusland, EU og Færøerne enedes den 14. oktober 2011 om en samlet

TAC for atlanto-skandisk sild i 2012 på 833.000 tons i forhold til 988.000 i 2011 (en reduktion på16

%). Desuden blev den bilaterale adgangsaftale mellem EU og Norge videreført, således at EU’s fi-

skere har adgang til at fiske 90 % af EU’s kvote i norsk farvand i 2012.

EU-bestande:

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2012, der indgår i internationale forhandlinger eller afta-

ler

Art

Rådgivning

TAC i

2011

(i tons)

374.420

Kommissio-

nens TAC for-

slag for 2012

Afventer for-

handlinger med

Norge

Afventer for-

handlinger med

Norge

Afventer for-

handlinger med

Norge

DK an-

del af

EU's

kvote

94 %

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Tunge

Nordsøen

Sperling

Nordsøen

og Skager-

rak

Brisling

Nordsøen

Jomfru-

hummer

Skagerrak/

Kattegat

Ingen rådgivning før februar 2012

ICES og STECF rådgiver, at tobis skal forvaltes på

baggrund af 7 bestandsområder. Kommissionen fore-

slår denne model videreført i 2012.

15.700 / 11.000

Ifølge forvaltningsplanens (første trin) skal fiskeridøde-

ligheden reduceres med 10 %, hvilket giver en stigning

på 11 % i TAC (15.700 tons).

0 tons

Efter en rekordstor gydebiomasse i begyndelsen af

2011 forventes bestanden at falde til lige under 150.000

tons. Med den lave rekruttering i både 2010 og 2011 vil

gydebiomassen ikke kunne nå over bestandsgrænsen i

2013, selv uden fiskeri i 2012. ICES rådgiver derfor, at

der ikke bør være fangster af sperling i 2012.

Ny rådgivning følger i juni 2012, hvorfor fiskeriet evt.

kan åbnes i efteråret 2012.

Fangster skal reduceres

Der er tale om en bestand uden analytisk rådgivning.

ICES finder, at data er utilstrækkelige til at gennemføre

en vurdering og rådgiver i henhold til forsigtigheds-

princippet, at fangster bør reduceres.

5.200 tons

ICES vurderer, at fiskeridødeligheden i 2010 ligger

under MSY-målet for bestanden. Dette understøttes af

data fra det kommercielle fiskeri. Ifølge reglen om

MSY må landingerne i 2012 højst være 6.000 tons.

14.100

4.500

99 %

170.000

Afventer for-

handlinger med

Norge

62 %

5.170

Afventes

73 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i

2011

(i tons)

2.428

Kommissio-

nens TAC for-

slag for 2012

Afventes

Lange

Nordsøen

Hestema-

krel

i Nord-

søen

Ingen ny rådgivning

ICES’ rådgivning er 2-årig. ICES rådgav sidste år, at

bestandens tilstand er ukendt, og at fangster bør holdes

omkring gennemsnittet for perioden 2003-2008.

Fangster skal reduceres

ICES rådgiver ud fra forsigtighedsprincippet, at fangst-

en skal reduceres, da datagrundlaget er utilstrækkeligt

til at bestemme bestandsudvikling og fiskeritryk. ICES

noterer dog, at fiskeridødeligheden synes at have været

stigende, samtidig med at bestanden tilsyneladende

stadigvæk har en ”sund” aldersstruktur, hvilket indike-

rer, at fiskeritrykket stadigt er lavt.

211.000 tons

Gydebiomassen af hestemakrel har været på et højt ni-

veau (2 millioner tons) i de sidste 5 år, men med et fald

i de sidste par år. Dette skyldes en lille rekruttering si-

den 2004 kombineret med en forholdsvis lille fiskeri-

dødelighed. ICES rådgiver ud fra MSY, at TAC’en kan

fastsættes til 211.000 t i 2012, svarende til en 15 %

stigning. Kommissionens forslag til forvaltningsplan

ville indebære en TAC på ca. 183.000 tons.

DK an-

del af

EU's

kvote

10 %

46.505

Afventer for-

handlinger med

Norge

48 %

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

183.924

Afventes

Forslaget skal ligeledes regulere TAC’en for en række fladfisk i Nordsøen, herunder ising/skrubbe,

rødtunge og skærising. Kommissionens forslag til TAC afventes fortsat.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

. Fiskeri-

indsatsreguleringen reguleres for 2012 således i henhold til reglerne i denne plan. Det forventes, at

reduktionen for TR1 (trawl med 100 mm maskestørrelse eller derover) og TR2-segmentet (trawl med

70 mm maskestørrelse eller derover, men under 100 mm) i Nordsøen og Skagerrak vil følge samme

model som de to tidligere år, det vil sige en reduktion på 18 %.

Andre bestemmelser

Betingelserne fra 2011 for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri ved fiskeri efter torsk i

Nordsøen og Skagerrak er videreført i forslaget, herunder blandt andet, at kvotepræmien maksimalt

må udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid, der må forventes for den type fartøj. Kvotepræ-

miens størrelse afventer forhandlinger med Norge.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande

og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfinansielle kon-

sekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke muligt

at vurdere disse på det foreliggende grundlag. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid

blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke

mindst brændstof og fiskerimønstre.

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget.

Danmarks Fiskeriforening har anført, at det er meget afgørende, at der ikke sker en reduktion i fiske-

riindsatsen i forhold til 2011 i Nordsøen og Skagerrak. Det vil ifølge foreningen få alvorlige konse-

kvenser for fiskeriet. Med hensyn til tobis understregede foreningen behov for en start-TAC fra årets

begyndelse. Endvidere understregedes det, at det var problematisk, hvis der først forelå en videnska-

belig rådgivning for tobis i februar, og ikke i januar som tidligere forventet. For så vidt angår brisling

i Nordsøen ser Danmarks Fiskeriforening ingen begrundelse for en reduktion og finder, at TAC bør

fastsættes uændret i forhold til 2011. Med hensyn til rødspætte i Skagerrak henviser foreningen til, at

den har udarbejdet et forslag til forvaltningsplan, som indebærer, at TAC i Skagerrak følger nordsø-

bestanden, hvilket indebærer en stigning på 15 %.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation understreger vigtigheden af, at der sikres år-til-år fleksi-

bilitet for makrel i overensstemmelse med forventet aftale med Norge herom.

Greenpeace bemærker, at man i forbindelse med fangstkvoteforvaltning ikke bør belønne en høj

discard.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2012 på grundlag af fastlagte forvaltningsplaner og

den videnskabelige rådgivning og mål om at nå MSY-mål i 2015 gennem en gradvis tilgang.

Regeringen finder, at princippet om en automatisk TAC-reduktion på 25 % eller 15 % i tilfælde, hvor

der mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende bestandsoplysninger, er for kategorisk,

idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Regeringen arbejder for, at der i 2012 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk på

samme niveau som i 2011 for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri og en eventuel udvi-

delse til andre arter som rødspætte og kuller. Regeringen arbejder endvidere for, at der gives med-

lemsstaterne frihed til at fordele den supplerende kvotepræmie blandt de deltagende fartøjer.

Regeringen støtter, at fastsættelsen af kW-dage følger torskeforvaltningsplanen.

Regeringen finder en opsplitning af den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele uhen-

sigtsmæssig. Det skyldes primært, at det indebærer, at tredjelande vil få indblik i EU’s forhandlings-

position om, hvilke bestande der vil kunne indgå i forhandlinger med tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet

KOM (2011) 799

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for

2012 for pighvar og brisling i Sortehavet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 799 af 25. november 2011 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestan-

de i Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. november 2011 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i

henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet

forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

Formål og indhold

Fastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling baseres på rådgivning fra Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionens medde-

lelse om høring om fiskerimuligheder for 2012 (Kommissionens politikerklæring).

Forslaget vil umiddelbart alene have direkte virkninger i forhold til Bulgariens og Rumæniens fiskeri

i Sortehavet. To bestande er omfattet af forslaget; pighvar og brisling.

For pighvar rådgiver STECF, at fangsterne reduceres til lavest mulige niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For brisling rådgiver STECF, at der ikke fanges mere end 100.000 tons i 2012. Da der ikke er fastsat

en fordelingsnøgle for internationale brislingefangster, er STECF ikke i stand til at rådgive om en

specifik EU TAC for brisling i Sortehavet.

Den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for pighvar i Sortehavet foreslås af Kommissionen for

2012 fastsat til i alt 74 tons fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien. TAC’en for pighvar re-

duceres dermed med 15 % i forhold til 2011. For brisling foreslår Kommissionen for 2012 TAC’en

fastsat til 11.475 tons fordelt med 8.032,5 tons til Bulgarien samt 3.442,5 tons til Rumænien. Dette er

en uændret TAC i forhold til 2011.

Foruden fastsættelse af den tilladte fangstmængde har Kommissionen foreslået en lukket periode for

fiskeri efter pighvar fra den 15. april til den 15. juni.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikke

erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning over for Kommissionens forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der generelt vil være opbakning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til et nyt finansielt instrument for fiskeripolitikken: Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forslaget er en del af Kommissionens forslag til reform af

den fælles fiskeripolitik. EHFF afløser Den Europæiske Fiskerifond og gælder for perioden 2014-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2020. Udover at afløse den Europæiske Fiskerifond inddrages andre udgifter til fiskeripolitikken,

herunder især til fiskerikontrol, dataindsamling og markedsordningen for fiskeri og akvakultur.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen fremsender forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) den 2. december 2011.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2 samt artikel 91,

stk.1, artikel 100, stk. 2, artikel 53, stk. 3, artikel 55, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2

og artikel 195, stk. 2. Forslaget skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294.

Det forventes, at forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december

2011 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Formål og indhold

Ifølge forslaget oprettes Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) som ét enkelt finansielt instru-

ment for den fælles fiskeripolitik. Forslaget er en del af Kommissionens pakke af forslag om reform

af den fælles fiskeripolitik

EHFF etableres for perioden 2014-2020 som afløser for Den Europæiske Fiskerifond

og erstatter

endvidere den hidtidige finansiering af fiskerikontrol og dataindsamling

og den hidtidige finansie-

ring af markedsordning for fiskeri- og akvakulturprodukter. Endvidere forventes forslaget at omfatte

finansiering af den integrerede maritime politik, finansiering af en særlig støtteordning for områder i

EU’s yderste periferi til markedsføring af fisk, EU’s finansiering af internationale fiskeriorganisatio-

ner og af rådgivende råd, indsamling og formidling af markedsdata samt af pilotprojekter og studier.

Finansiering af bæredygtige fiskeriaftaler og obligatoriske bidrag til regionale fiskeriorganisationer

vil dog blive finansieret uden for EHFF.

Det overordnede formål vil være at:



fremme bæredygtigt og konkurrencedygtigt fiskeri og akvakultur

udvikle og implementere en integreret maritim politik

fremme en regionalt afbalanceret og inkluderende udvikling af fiskeriområder samt

De øvrige elementer i reformpakken blev fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2011.

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den

fælles fiskeripolitik og havretten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 693/2011 af 6. juli

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



støtte gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

EHFF skal bidrage til Europa 2020-strategien om smart, bæredygtig og inkluderende vækst.

Det forventes, at forslaget vil være struktureret i to hovedområder i henholdsvis delt forvaltning og

direkte forvaltning.

Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med medlemsstaten og på grundlag

af et godkendt program. Denne del af EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i den generelle

forordning om fælles og generelle bestemmelser og en fælles strategisk ramme for strukturfondene,

landbrugsfonden og fiskerifonden, jf. Kommissionens forslag fremsat den 6. oktober 2011.

Området med delt forvaltning vil dels svare til den nuværende Europæiske Fiskerifonds tilskuds- og

udviklingsordninger for fiskeri og akvakultur, dels omfatte ordningerne med dataindsamling, finan-

siering af kontroludgifter og markedsordningen for fiskeri og akvakultur. Det er således nyt, at data-

indsamling, kontroludgifter og markedsordning gennemføres som delt forvaltning.

Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages direkte af Kommissionen.

Dette forventes at omfatte den integrerede maritime politik, rådgivende råd, markedsdata, bidrag til

internationale fiskeriorganisationer samt studier og pilotprojekter.

Det forventes, at forslaget indeholder nye regler for konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelser

hvis manglende overholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler vil være rettet

mod både medlemsstaten og den enkelte støttemodtager og betyder, at manglende overholdelse af

regler i fiskeripolitikken eller støttebetingelser får den konsekvens, at der ikke kan ansøges om støtte

i en nærmere fastlagt periode.

I overensstemmelse med udkast til generel forordning for fondene under den fælles strategiske ram-

me (den generelle forordning) forventes forslaget at indeholde tematiske prioriteter, som indgår i

programmeringen.

Med hensyn til fiskeri, forarbejdning og markedet for fiskerivarer forventes det, at den hidtidige mu-

lighed for støtte til oplægning og ophugning bortfalder. Støttemulighederne for fiskerfartøjer vil blive

tættere knyttet til nye regler i fiskeripolitikken om regulering, udsmid og selektivitet.

Der forventes at være visse støttemuligheder med henblik på en styrket indsats til at beskytte og gen-

oprette havmiljøet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af Natura 2000 og – som noget

nyt – med henblik på implementering af Havstrategidirektivet.

Finansieringen af markedsordningen forventes at være fokuseret på producentorganisationernes akti-

viteter med produktions- og markedsplaner, fremme af bæredygtigt fiskeri og kvalitetsforbedring.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional-

udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle be-

stemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, KOM(2011) 615 af 6. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af ændringer i forordningen om markedsordningen, som indgår i reformen af fiskeripoli-

tikken, ophæves den nuværende ordning med støtte til udtag fra markedet af fisk, der ikke kan opnå

mindstepriser. Ordningen med oplagring fortsættes og finansieres af EHFF, men forventes udfaset

frem til 2019.

Det forventes, at der vil være en vis indskrænkning af muligheden for at støtte investeringer om bord

på fiskerfartøjer og i forarbejdningsindustrien.

Forslaget forventes at indeholde krav om en særlig udviklingsindsats for akvakultur. Støttemulighe-

derne forventes at være på linje med de nuværende med prioritet til mindre miljøbelastning, nye arter

og økologisk opdræt af fisk.

Det forventes, at der fortsat vil være muligheder for at støtte innovative projekter inden for fiskeri og

akvakultur, hvis projekterne ikke er direkte kommercielle.

Støtte til uddannelse forventes også være et element både for fiskeri og akvakultur.

I forslaget forventes støtten til lokale aktionsgrupper (FLAG) at blive opretholdt. Ordningen vil blive

harmoniseret med tilsvarende ordninger inden for landdistriktsordningen og regionalfonden og af-

grænsningen af ordningen vil bero på bestemmelser i den generelle forordning.

Finansieringen af den hidtidige ordning for støtte til områder i den yderste periferi som kompensation

for merudgifter til markedsføring af fisk forventes at indgå i EHFF som en del af ordningen med delt

forvaltning.

Finansiering af kontroludgifter og udgifter til dataindsamling forventes ligeledes at blive en del af

ordningen med delt forvaltning. Disse ordninger skal derfor indgå i det program for 2014-2020, som

vil være grundlag for støtten til den enkelte medlemsstat.

Den finansielle ramme for forslaget forventes at være ca. 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) for perioden

2014-2020, hvoraf 4,5 mia. € (33,5 mia. kr.) anvendes til den del af forslaget, som svarer til den nu-

værende Europæiske Fiskerifond. Udgifterne til den nuværende fiskerifond er 4,3 mia. € (32,0 mia.

kr.) for perioden 2007-2013.

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem medlemsstaterne forventes der i forslaget at blive

lagt vægt på følgende kriterier:

1. For så vidt angår foranstaltninger under delt forvaltning, bortset fra kontrol og dataindsam-

ling:

a. niveauet for beskæftigelse i fiskeri og akvakultur

b. niveauet for produktion i fiskeri og akvakultur og

c. andelen af mindre kystfiskerflåde i den samlede fiskerflåde

2. For så vidt angår kontrol:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a. omfanget af en medlemsstats kontrolopgaver sammenholdt med størrelsen af den natio-

nale flåde, mængden af landinger og værdien af import fra tredjelande, og

b. de til rådighed værende kontrolressourcer sammenholdt med omfanget af medlemssta-

tens kontrolopgaver, hvor til rådighed værende midler sammenholdes med antallet af

kontroller udført på havet og landingskontroller

3. For så vidt angår dataindsamling:

a. antallet af fiskerier, tildelt hver medlemsstat, og

b. omfanget af dataindsamlingsopgaver, som skal implementeres af hver medlemsstat.

Endvidere forventes det, at der vil indgå et hensyn til den historiske fordeling og anvendelse af mid-

ler til tilsvarende formål.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Det forventes, at de samlede udgifter for EU vil udgøre 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) for perioden 2014-

2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 132 mio. € (ca. 990 mio. kroner) i perioden

2014-2020.

Den konkrete fordeling af midler mellem medlemsstaterne fremgår ikke af forslaget, men besluttes af

Kommissionen på baggrund af de kriterier, som fastlægges i forordningen.

Gennemførelse i Danmark vil skulle ske på grundlag af et program for indsatsen, som vil indeholde

en finansiel ramme for EU's medfinansiering. Fuld hjemtagning af EU’s midler vil forudsætte, at der

er en medfinansiering af nationale offentlige midler af samme størrelse. Dog vil kravet om offentlig

national medfinansiering formentlig være lavere på nogle områder, herunder udgifterne til markeds-

ordningen, fiskerikontrol og dataindsamling.

Forslaget vil eventuelt nødvendiggøre forøget administrativ indsats og dermed administrative udgif-

ter, idet der på nogle punkter forventes at være tale om en mere kompleks forvaltning, for eksempel

med hensyn til skærpede krav om konditionalitet og anvendelse af partnerskabskontrakter i en fælles

strategisk ramme, hvilket er i overensstemmelse med den generelle forordning om fælles og generelle

bestemmelser.

Det må forventes, at det vil være nødvendigt at ændre fiskeriudviklingsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011, for at kunne anvende

EHFF i Danmark.

Høring

De foreløbige forventninger til forslaget har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med

møde i udvalget den 29. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med et ønske om et instrument som kan finan-

siere tværnationalt samarbejde.

Greenpeace understreger vigtigheden af, at fokus er på miljømæssig bæredygtighed.

Danish Seafood Association er bekymret for, om det fortsat vil være muligt at give tilskud til forar-

bejdningsvirksomheder på grund af den meget fokus på udvikling og investering i akvakultursekto-

ren.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen i den sam-

lede reform overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af

fiskeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på en økosystemtilgang, herunder im-

plementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt

introduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet regeringen arbejder for, at EHFF understøtter

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrager til opfyldelse og opretholdelse af god

miljøtilstand i medfør af blandt andet Havstrategidirektivet samt gunstig bevaringstilstand i Habitat-

direktivet og til at skabe konsistens med den integrerede maritime politik og andre EU-politikker, idet

forhandlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.

Regeringen forholder sig positivt over for etableringen af ét finansielt instrument for finansiering af

fiskeripolitik.

Regeringen finder, at støtten til private investeringer bør begrænses og midlerne i højere grad anven-

des til innovative aktiviteter og til forbedring af datagrundlaget for fiskeripolitikken. Samtidig skal

EHFF bidrage til løsningen af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventuel regionaliseret til-

gang til forvaltningen. Endelig skal EHFF bidrage til håndtering af kontroludfordringer i medlemssta-

terne.

Regeringen vil arbejde for at styrke disse elementer i forslaget og for, at EHFF kan anvendes til at fi-

nansiere udgifterne til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeripolitikken.

Regeringen vil arbejde for en forenkling af forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke oplysninger om andre landes holdninger til forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 281-24-236x3006-

210-23-bomuld (DAS-24236-5xDAS-21Ø23-5), i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

KOM (2011) 620

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret bomuld 281-24-

236x3006-210-23 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring

af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af bomuld 281-24-

236x3006-210-23, samt anvendelse af bomulden til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Der vil

hovedsageligt være tale om anvendelse af bomuldsfrø til fremstilling af olie til fødevarebrug samt

brug af bomuldsfrøskaller til foder. Bomuld 281-24-236x3006-210-23 er fremstillet ved krydsning af

bomuld 281-24-236 og 3006-210-23, som begge giver modstandsdygtighed overfor insektlarver. Iføl-

ge ansøgeren kan bomuldens ændrede dyrkningsegenskaber være en fordel for visse landmænd sam-

menlignet med konventionel, ikke-genmodificeret bomuld. Bomuld 281-24-236x3006-210-23 inde-

holder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og

markedsføring i EU af produkter fra 281-24-236x3006-210-23 bomuld stammende fra dyrkning i

tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU.

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2011) 620 af 13. oktober 2011 fremlagt forslag til Rådets beslutning

om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret bomuld 281-24-236x3006-210-23 efter reg-

lerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om

genmodificerede fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogudgave den 14. oktober 2011.

Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.

Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og

Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for

forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underret-

tet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på 3 måneder hver-

ken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede afgørelsen.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16.

december 2011 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I juni 2005 indsendte Dow AgroSciences Europe en ansøgning om godkendelse af bomuld 281-24-

236x3006-210-23 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-

forordningen.

Bomuld 281-24-236 har fået tilført generne Cry1F, som giver resistens overfor visse insektlarver og

pat,

hvis egenskaber – resistens overfor glufosinat – udelukkende er anvendt som markør under ud-

vælgelsen. Bomuld 3006-210-23 har fået indsat generne Cry1Ac, som giver resistens overfor visse

insektlarver og

pat,

hvis egenskaber her ligeledes er anvendt som markør under udvælgelsen. Ved

krydsningen af de to bomuldssorter er egenskaberne kombineret. Bomuld 281-24-236x3006-210-23

indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.

Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af bomuld 281-24-236x3006-210-23 adskiller sig ifølge

ansøgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) bomuld. Udover dokumentation for den

sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af bomulden, er ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget

af et forslag til miljømæssig overvågning.

Godkendelsens omfang

Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af bomuld 281-24-236x3006-210-23. Ifølge

den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan bomuldsfrøene fra den genmo-

dificerede bomuld anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle bomulds-

frø. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning af bom-

ulden i EU.

I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionelle

ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel godkendel-

se. Tilladelsen vil derfor omfatte 281-24-236x3006-210-23 samt bomuld fra efterfølgende krydsnin-

ger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede bomuld.

Markedsføringen af bomulden vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.

Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter ud-

løb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en regodkendelse.

Mærkning

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af bomuld 281-24-

236x3006-210-23 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modi-

ficeret bomuld” eller ”fremstillet af genetisk modificeret bomuld”.

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til fo-

der og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige bomuldsfrø af 281-24-

236x3006-210-23. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljømæssig overvågning

Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industriorga-

nisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markedsførin-

gen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige frø med videre i

henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret bomuld. Det påhviler

ansøgeren årligt at afrapportere herom til Kommissionen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddel-

bart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og er umid-

delbart gældende for disse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative eller statsfinansielle konsekvenser.

Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af bomuld 281-24-

236x3006-210-23 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 15.

juni 2010, at bomulden er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel bomuld. Det er

ifølge den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) usandsynligt, at bomuld 281-24-

236x3006-210-23 vil have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet

ved de påtænkte anvendelser.

Indsættelsen af generne for insektresistens gør, at planten danner Bt-toksiner (såkaldte Cry-

proteiner), som er giftige for insekter. Cry-proteinerne i planten svarer til de Bt-toksiner for hvilke

der er fastsat en grænseværdi i reglerne om restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Indholdet af

Cry1F

Cry1Ac

(Bacillus thuringiensis-toksiner) bomuldsfrø fra bomuld 281-24-236x3006-210-23

er ca. 3,9 mg/kg. I reglerne om restindhold af pesticider er der fastsat en grænseværdi for delta-endo-

toksin fra Bacillus thuringiensis på detektionsniveauet 0,01 mg/kg. En godkendelse af den pågælden-

de krydsning vil således påkræve tilpasninger i pesticidlovgivningen. Det dannede indhold af Cry-

proteiner i bomuld 281-24-236x3006-210-23 er af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

(EFSA) vurderet som værende sundhedsmæssigt uproblematisk.

DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU Fødevare-

instituttet har konkluderet, at der ikke er noget i de sammenlignende undersøgelser, der tyder på, at

bomulden er forskellig fra ikke-genmodificeret bomuld, undtagen for de indsatte egenskaber. Ingen

af de udførte undersøgelser indikerer, at de nye proteiner

Cry1F, Cry1Ac

pat

skulle være

sundhedsmæssigt betænkelige. Ingen af de fodringsforsøg, som er foretaget, viser, at den genmodifi-

cerede bomuld skulle være ændret på anden måde, herunder sundhedsmæssigt, end forventet ud fra

det indsatte gen og dets funktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) høring

af miljømyndighederne, forud for den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse

om bomulden, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet og

Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konse-

kvenser af import af bomuld 281-24-236x3006-210-23, når de anvendes til andre formål end dyrk-

ning.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

Høring

Forslaget har været i høring via høringsportalen. Forslaget har endvidere været i høring i §2-udvalget

(landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-

mærkninger:

DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin

anbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) positive udtalelse og vurderer,

at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.

Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-bomuldskrydsning ikke udgør

nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre bomuld 281-24-

236x3006-210-23, idet der henvises til en række indvendinger vedrørende det eksisterende godken-

delsesgrundlag. Indvendingerne vedrører den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) ri-

sikovurdering af bomulden, som foreningen ikke finder tilstrækkelig.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så gives

der samtidig lov til, at alle almindelige bomuld inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse,

at GMO’er er livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre

livgivende kræfter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til, at billeddannende metoder vi-

ser forskel på GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til

en tysk landmand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.

Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der mangler oplysninger om, hvilken effekt den genetiske

bomuld 281-24-235x3006-210-23 kan have på de mennesker, der skal håndterer denne type bomuld-

frø, både ved plukning, transport og forarbejdning. 3F mener ikke, at det fremgår, hvilken effekt det

vil have for de mennesker og dyr, der efterfølgende indtager de behandlede frø som eksempelvis olie

eller foder. 3F finder, at der ikke bør gives godkendelse til anvendelse af denne type bomuldsfrø, før

ansøgeren har dokumenteret, at mennesker og dyr, der på den ene eller anden måde er i kontakt med

den genetiske modificerede bomuld, ikke udsættes for en negativ effekt. Derudover mener 3F, at der

skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved bomuldsfrøene,

samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinstitut-

tet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de

genmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende

metoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.

Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvise

nogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til, at

køerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurdering

en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fødevare-

instituttet er således ikke enig i kritikken fra Økologisk Landsforening af den risikovurdering, som

den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er DTU Fødeva-

reinstituttets vurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målin-

ger, der er nødvendige for at vurdere bomulden. DTU Fødevareinstituttet er enigt i den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, at bomuldskrydsningen kan betragtes

sundhedsmæssigt som værende lig andre traditionelle typer af bomuld.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-

rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat i

GMO-forordningen.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af bomuld 281-24-236x3006-210-23 ikke giver danske

og internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede ind-

vendinger imod godkendelsen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere gen-

modificeret bomuld til EU bør udnyttes inden for EU’s eksisterende lovgivninger.

Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning samt fødevare- og foder-

brug af bomuld 281-24-236x3006-210-23 i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil

godkendelsen ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle

fødevarer, afgrøder og dyrkningsarealer.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme enkelte planter af bomuld 281-24-236x3006-

210-23 som følge af frøspild i forbindelse med håndteringen af importerede bomuldsfrø. Bomuldsfrø

har dog kun ringe mulighed for at spire eller overleve under nordeuropæiske forhold, da de er temme-

lig varmekrævende. Da bomuld ikke har nogen vilde slægtninge i Europa, vil der ikke være risiko for

spredning af gener fra 281-24-236x3006-210-23-bomuld til den vilde natur.

Ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9.

februar 2011 har Kommissionen afgivet en erklæring om, at den vil fremlægge et forslag til løsning

på situationen vedrørende Cry-proteiner i genmodificerede afgrøder i relation til reglerne om pesti-

cidrester i fødevarer. Delta-endotoksin fra Bacillus thuringiensis har været vurderet som led i Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af den ansøgte GMO. På baggrund af

konkrete ansøgninger om brugen af Bacillus thurengensis som pesticid har Kommissionen anmodet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere sikkerheden af Bacillus thurin-

giensis.

Det er Kommissionens forventning, at den på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritets (EFSAs) vurdering snarest vil kunne fremsætte forslag om enten fastsættelse af en

maksimal grænseværdi af stoffet på bilag II i pesticidforordningen 396/2005 på baggrund af en kon-

kret brug eller optagelse af stoffet på bilag IV i pesticidforordningen 396/2005. I bilag IV oplistes

stoffer, som ikke har nogen sundhedsmæssig risiko, og for hvilke, der derfor ikke skal fastsættes en

grænseværdi. Begge mulige løsningsforslag vil således give en sammenhæng mellem de to lovgiv-

ningsområder. Fødevarestyrelsen finder Kommissionens løsningsforslag hensigtsmæssige, og Dan-

mark lægger løbende pres på Kommissionen for hurtigst muligt at få vedtaget en løsning på situatio-

nen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed

(SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På ba-

sis af medlemsstaternes tilkendegivelser på mødet forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne

opnås kvalificeret flertal for eller imod forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

Bt11xMIR604xGA21-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5xMON-ØØØ21-9), i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

KOM (2011) 621

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604xGA21

i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fø-

devareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604xGA21, samt

anvendelse af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs Bt11xMIR604xGA21 er

fremstillet ved at krydse tre genmodificerede majssorter MIR604, GA21 og Bt11. Ved krydsning af de

tre majssorter er der opnået resistens over for både visse insekter og modstandsdygtighed overfor

ukrudtsmidler med glyphosat og glufosinat. De tre genmodificerede majs, som indgår i krydsningen,

er hver for sig vurderet tidligere og er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ver, at majs Bt11xMIR604xGA21 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs

Bt11xMIR604xGA21 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsen

er at tillade import og markedsføring i EU af Bt11xMIR604xGA21-majs stammende fra dyrkning i

tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU.

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2011) 621 af 13. oktober 2011 fremlagt forslag til Rådets beslutning

om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604xGA21 efter reglerne i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodifi-

cerede fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave

den 14. oktober 2011.

Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.

Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og

Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for

forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underret-

tet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på 3 måneder hver-

ken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede afgørelsen.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16.

december 2011 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I marts 2008 indsendte Syngenta Seeds S.A.S. en ansøgning om godkendelse af majs

Bt11xMIR604xGA21 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-

forordningen.

Majs Bt11xMIR604xGA21 er fremstillet ved at krydse tre genmodificerede majssorter MIR604,

GA21 og Bt11. De tre genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidli-

gere. MIR604 majs er tilført to nye gener. Genet

mCry3A,

som gør majsen resistent over for visse in-

sektlarver

og pmi,

hvis egenskaber er brugt som markør ved udvælgelsen. GA21 har fået indsat genet

mEPSPS, som giver resistens overfor ukrudtsmidler med glyphosat. Bt11 har fået tilført to nye gener,

CryIA(b) som giver resistens overfor visse insektlarver (sommerfuglelarver) og

pat,

som giver mod-

standsdygtighed overfor herbicider med det aktive stof glufosinat. Ved krydsning af de tre majssorter

er der opnået resistens over for både visse billelarver og ukrudtsmidler med glyphosat og glufosinat.

Majs MIR604, GA21 og Bt11 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Krydsning af tre

godkendte GMO-majs kræver ifølge GMO-forordningen en godkendelse af krydsningen. Ansøger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

angiver, at majs Bt11xMIR604xGA21 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs

Bt11xMIR604xGA21 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.

Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11xMIR604xGA21 adskiller sig ifølge an-

søgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sund-

heds- og ernæringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et

forslag til miljømæssig overvågning.

Godkendelsens omfang

Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604xGA21. Ifølge den Eu-

ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede

majs anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil si-

ge både som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel

forarbejdning, men ikke til dyrkning, af majsen i EU.

I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionelle

ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel godkendel-

se. Tilladelsen vil derfor omfatte Bt11xMIR604xGA21, samt majs fra efterfølgende krydsninger her-

af, med konventionelle ikke-gensplejsede majs.

Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.

Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter ud-

løb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en regodkendelse.

Mærkning

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs

Bt11xMIR604xGA21 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk

modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til fo-

der og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af

Bt11xMIR604xGA21. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.

Miljømæssig overvågning

Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industriorga-

nisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markedsførin-

gen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med videre i

henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhviler an-

søgeren at afrapportere herom til Kommissionen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddel-

bart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddel-

bart gældende for disse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative eller statsfinansielle konsekvenser.

Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs

Bt11xMIR604xGA21 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse

af 15. juni 2010, at majsen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det er

ifølge den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majs

Bt11xMIR604xGA21 vil have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for mil-

jøet ved de påtænkte anvendelser.

Indsættelsen af generne for insektresistens gør, at planten danner Bt-toksiner (såkaldte Cry-

proteiner), som er giftige for insekter. Cry-proteinerne i planten svarer til de Bt-toksiner for hvilke

der er fastsat en grænseværdi i reglerne om restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Indholdet af

Cry1A(b)

mCry3A

(Bacillus thuringiensis-toksiner) i majskerner fra Bt11xMIR604xGA21-majs er

ca. 2,2 mg/kg. I reglerne om restindhold af pesticider er der fastsat en grænseværdi for delta-endo-

toksin fra Bacillus thuringiensis på detektionsniveauet 0,01 mg/kg. En godkendelse af den pågælden-

de krydsning vil således påkræve tilpasninger i pesticidlovgivningen. Det dannede indhold af Cry-

proteiner i Bt11xMIR604xGA21-majsen er af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

vurderet som værende sundhedsmæssigt uproblematisk.

DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU Fødevare-

instituttet kan tilslutte sig den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, at

majs Bt11xMIR604xGA21 er lige så sikker som den konventionelle majs, der er sammenlignet med

samt andre tilsvarende majs i relation til både sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter. Ingen af

de udførte undersøgelser indikerer, at de nye proteiner

Cry1A(b), pat, mEPSPS, mCry3A

pmi

skul-

le være sundhedsmæssigt betænkelige. Resultaterne af de dyreforsøg, som er foretaget, giver ifølge

DTU Fødevareinstituttet ikke anledning til at betragte krydsningen på anden måde end de tilsvarende

traditionelle majs i relation til deres ernæringsmæssige værdi og giver ingen indikation af interaktio-

ner mellem de indsatte gener. Krydsningen vurderes derfor at være sundhedsmæssigt uproblematisk

som forældreplanterne.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) høring

af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af autoritetens udtalelse om majsen, sendt sagen

til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøundersøgel-

ser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser af import af majs

Bt11xMIR604xGA21, når de anvendes til andre formål end dyrkning.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været i høring via høringsportalen. Forslaget har endvidere været i høring i §2-udvalget

(landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-

mærkninger:

DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin

anbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) positive udtalelse og vurderer,

at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.

Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majskrydsning ikke udgør no-

gen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet.

Fagligt Fælles Forbund (3F) savner oplysninger om, hvilken effekt restkoncentrationer af glyphosat

og glufosinat eventuelt kan have på mennesker og dyr, der spiser majs Bt11xMIR604xGA21. 3F fin-

der, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, før ansøgeren har dokumenteret, at mennesker eller

dyr, der spiser majsen, ikke udsættes for en negativ effekt fra eventuelle restkoncentrationer af

glyphosat og glufosinat. Derudover mener 3F, at der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke po-

sitive og negative effekter, der er ved majsen, samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved

markedsføring heraf.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre majs

Bt11xMIR604xGA21, idet der henvises til en række indvendinger vedrørende det eksisterende god-

kendelsesgrundlag. Indvendingerne vedrører Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs)

risikovurdering af majsen, som foreningen ikke finder tilstrækkelig.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så gives

der samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er er

livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende kræf-

ter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til, at billeddannende metoder viser forskel på

GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en tysk land-

mand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.

Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinstitut-

tet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de

genmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende

metoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.

Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvise

nogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til, at

køerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurdering

en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fødevare-

instituttet er således ikke enig i kritikken fra Økologisk Landsforening af den risikovurdering, som

den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er DTU Fødeva-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reinstituttets vurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målin-

ger, der er nødvendige for at vurdere majsen. DTU Fødevareinstituttet er enigt i den Europæiske Fø-

devaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigt

som værende lig andre traditionelle majs. Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der

ikke er tale om en tilladelse til dyrkning af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt

angår brug af sprøjtemidler. Hertil bemærkes, at såfremt Bt11xMIR604xGA21-majs anvendes til

fremstilling af fødevarer, skal produkterne overholde de samme grænseværdier for restindhold af

glyphosat og glufosinat, som tilsvarende ikke genmodificerede produkter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-

rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat i

GMO-forordningen.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11xMIR604xGA21 ikke giver danske og in-

ternationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indven-

dinger imod godkendelsen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodi-

ficeret majs og soja til EU bør udnyttes inden for EU’s eksisterende lovgivninger.

Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning samt fødevare- og foder-

brug af Bt11xMIR604xGA21-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godken-

delsen ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødeva-

rer, afgrøder og dyrkningsarealer.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme Bt11xMIR604xGA21-majsplanter som følge af

frøspild i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har rin-

ge overlevelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplante-

ukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af Bt11xMIR604xGA21-majskerner ikke at ville

udgøre noget problem.

Ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9.

februar 2011 har Kommissionen afgivet en erklæring om, at den vil fremlægge et forslag til løsning

på situationen vedrørende Cry-proteiner i genmodificerede afgrøder i relation til reglerne om pesti-

cidrester i fødevarer. Delta-endotoksin fra Bacillus thuringiensis har været vurderet som led i Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af den ansøgte GMO. På baggrund af

konkrete ansøgninger om brugen af Bacillus thurengensis som pesticid har Kommissionen anmodet

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere sikkerheden af Bacillus thurin-

giensis.

Det er Kommissionens forventning, at den på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritets (EFSAs) vurdering snarest vil kunne fremsætte forslag om enten fastsættelse af en

maksimal grænseværdi af stoffet på bilag II i pesticidforordningen 396/2005 på baggrund af en kon-

kret brug eller optagelse af stoffet på bilag IV i pesticidforordningen 396/2005. I bilag IV oplistes

stoffer, som ikke har nogen sundhedsmæssig risiko, og for hvilke, der derfor ikke skal fastsættes en

grænseværdi. Begge mulige løsningsforslag vil således give en sammenhæng mellem de to lovgiv-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsområder. Fødevarestyrelsen finder Kommissionens løsningsforslag hensigtsmæssige, og Dan-

mark lægger løbende pres på Kommissionen for hurtigst muligt at få vedtaget en løsning på situatio-

nen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed

(SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På ba-

sis af medlemsstaternes tilkendegivelser på mødet forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne

opnås kvalificeret flertal for eller imod forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11xMIR604-

majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1829/2003

KOM (2011) 622

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604 i hen-

hold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fødeva-

reingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604, samt anvendelse af

majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs Bt11xMIR604 er fremstillet ved at krydse

to genmodificerede majssorter MIR604 og Bt11. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået re-

sistens over for både visse insekter og modstandsdygtighed overfor ukrudtsmidler med glufosinat. De

to genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere og er i forvejen

godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xMIR604 har bedre dyrknings-

egenskaber end konventionel majs. Majs Bt11xMIR604 indeholder ikke antibiotikaresistens-

markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EU af

Bt11xMIR604-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at

ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2011) 622 af 13. oktober 2011 fremlagt forslag til Rådets beslutning

om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604 efter reglerne i Europa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede

fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den

14. oktober 2011.

Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.

Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og

Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for

forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underret-

tet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på 3 måneder hver-

ken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede afgørelsen.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16.

december 2011 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I oktober 2007 indsendte Syngenta Seeds S.A.S. en ansøgning om godkendelse af majs

Bt11xMIR604 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-forordningen.

Majs Bt11xMIR604 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter MIR604 og Bt11. De

to genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere. MIR604 majs

er tilført to nye gener. Genet

mCry3A,

som gør majsen resistent over for visse insektlarver

og pmi,

hvis egenskaber er brugt som markør ved udvælgelsen. Bt11 har fået tilført to nye gener, CryIA(b)

som giver resistens overfor visse insektlarver (sommerfuglelarver) og

pat,

som giver modstandsdyg-

tighed overfor herbicider med det aktive stof glufosinat. Ved krydsning af de to majssorter er der op-

nået resistens over for både visse billelarver og ukrudtsmidler med glufosinat. Majs MIR604 og Bt11

er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Krydsning af to godkendte GMO-majs kræver

ifølge GMO-forordningen en godkendelse af krydsningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xMIR604

har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs Bt11xMIR604 indeholder ikke antibio-

tikaresistens-markørgener.

Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11xMIR604 adskiller sig ifølge ansøgningen

ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sundheds- og ernæ-

ringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag til mil-

jømæssig overvågning.

Godkendelsens omfang

Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604. Ifølge den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs an-

vendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejd-

ning, men ikke til dyrkning, af majsen i EU.

I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionelle

ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel godkendel-

se. Tilladelsen vil derfor omfatte Bt11xMIR604, samt majs fra efterfølgende krydsninger heraf, med

konventionelle ikke-gensplejsede majs.

Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.

Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter ud-

løb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en regodkendelse.

Mærkning

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs

Bt11xMIR604 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modifice-

ret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til fo-

der og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af

Bt11xMIR604. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.

Miljømæssig overvågning

Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industriorga-

nisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markedsførin-

gen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med videre i

henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhviler an-

søgeren at afrapportere herom til Kommissionen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddel-

bart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddel-

bart gældende for disse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative eller statsfinansielle konsekvenser.

Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs Bt11xMIR604

konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 18. maj 2010, at maj-

sen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det er ifølge den Europæiske Fø-

devaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majs Bt11xMIR604 vil have negative kon-

sekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indsættelsen af generne for insektresistens gør, at planten danner Bt-toksiner (såkaldte Cry-

proteiner), som er giftige for insekter. Cry-proteinerne i planten svarer til de Bt-toksiner for hvilke,

der er fastsat en grænseværdi i reglerne om restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Indholdet af

Cry1Ab og mCry3A (Bacillus thuringiensis-toksiner) i majskerner fra Bt11xMIR604-majs er ca. 2,4

mg/kg. I reglerne om restindhold af pesticider er der fastsat en grænseværdi for delta-endo-toksin fra

Bacillus thuringiensis på detektionsniveauet 0,01 mg/kg. En godkendelse af den pågældende kryds-

ning vil således påkræve tilpasninger i pesticidlovgivningen. Det dannede indhold af Cry-proteiner i

Bt11xMIR604-majsen er af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderet som væ-

rende sundhedsmæssigt uproblematisk.

DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU Fødevare-

instituttet kan tilslutte sig den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, at

majs Bt11xMIR604 er lige så sikker som den konventionelle majs, der er sammenlignet med, samt

andre tilsvarende majs i relation til både sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter. Ingen af de ud-

førte undersøgelser indikerer, at de nye proteiner Cry1A(b), pat, mCry3A og pmi skulle være

sundhedsmæssigt betænkelige. Resultaterne af de dyreforsøg, som er foretaget, giver ifølge DTU Fø-

devareinstituttet ikke anledning til at betragte krydsningen på anden måde end de tilsvarende traditio-

nelle majs i relation til deres ernæringsmæssige værdi og giver ingen indikation af interaktioner mel-

lem de indsatte gener. Krydsningen vurderes derfor at være sundhedsmæssigt uproblematisk som

forældreplanterne.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) høring

af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets

(EFSAs) udtalelse om majsen, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødeva-

reinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljø-

mæssige konsekvenser af import af majs Bt11xMIR604, når de anvendes til andre formål end dyrk-

ning.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været i høring via høringsportalen. Forslaget har endvidere været i høring i §2-udvalget

(landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-

mærkninger:

DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin

anbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) positive udtalelse og vurderer,

at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.

Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majskrydsning ikke udgør no-

gen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fagligt Fælles Forbund (3F) savner oplysninger om, hvilken effekt restkoncentrationen fra glufosinat

eventuelt kan have på mennesker og dyr, der spiser majs Bt11xMIR604. 3F finder, at der ikke bør gi-

ves godkendelse til majsen, før ansøgeren har dokumenteret, at mennesker eller dyr, der spiser maj-

sen ikke udsættes for en negativ effekt fra eventuelle restkoncentrationer af glufosinat. Derudover

mener 3F, at der skal foretages en helhedsvurdering af, hvilke positive og negative effekter, der er

ved majsen, samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier, der er ved markedsføring heraf.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så gives

der samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er er

livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende kræf-

ter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til billeddannende metoder, som viser forskel på

GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en tysk land-

mand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre majs

Bt11xMIR604, idet der henvises til en række indvendinger vedrørende det eksisterende godkendel-

sesgrundlag. Indvendingerne vedrører Den Europæiske Fødevaresikkerheds-autoritets (EFSAs) risi-

kovurdering af majsen, som foreningen ikke finder tilstrækkelig.

I relation til de afgivne høringssvar bemærkes, at DTU Fødevareinstituttet oplyser, at en forskel fun-

det ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de genmodificerede pro-

dukter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende metoder har ifølge

DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne. Med hensyn til den

tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvise nogen sammenhæng

mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til, at køerne mistrivedes

og døde end det genmodificerede foder.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurdering

en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fødevare-

instituttet er således ikke enig i kritikken fra Økologisk Landsforening af den risikovurdering, som

den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er instituttets

vurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er

nødvendige for at vurdere majsen. DTU Fødevareinstituttet er enigt i den Europæiske Fødevaresik-

kerhedsautoritets (EFSA) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigt som væ-

rende lig andre traditionelle majs. Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er

tale om en tilladelse til dyrkning af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår

brug af sprøjtemidler. Hertil bemærkes, at såfremt Bt11xMIR604-majs anvendes til fremstilling af

fødevarer, skal produkterne overholde de samme grænseværdier for restindhold af glufosinat, som

tilsvarende ikke genmodificerede produkter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-

rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat i

GMO-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11xMIR604 ikke giver danske og internatio-

nale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger

imod godkendelsen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodificeret

majs og soja til EU bør udnyttes inden for EU’s eksisterende lovgivninger.

Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning samt fødevare- og foder-

brug af Bt11xMIR604-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godkendelsen

ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødevarer, af-

grøder og dyrkningsarealer.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme Bt11xMIR604-majsplanter som følge af frøspild

i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har ringe over-

levelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplanteukrudt

under europæiske forhold, vurderes spild af Bt11xMIR604-majskerner ikke at ville udgøre noget

problem.