Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer
Den 14. december 2011
FVM 976
S
KRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE
(L
ANDBRUG OG
F
ISKERI
)
DEN
15.-16.
DE-
CEMBER
2011
FOR SÅ VIDT ANGÅR FORSLAG TIL
E
UROPA
-P
ARLAMENTETS OG
R
ÅDETS
FORORDNING OM VISSE FORANSTALTNINGER OVER FOR LANDE
,
DER TILLADER IKKE
-
BÆREDYGTIGT FISKERI
,
MED HENBLIK PÅ AT SIKRE EN BÆREDYGTIG FORVALTNING AF
FISKEBESTANDENE
(
TIL ORIENTERING
).
I forlængelse af mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 – dagsordenspunkt rådsmø-
de (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 – vedlægges Fødevareministeriets skriftlige fore-
læggelse og samlenotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på at sikre en
bæredygtig forvaltning af fiskebestandene (KOM (2011) 888).
Formandskabet har med kort varsel besluttet at sætte ovennævnte forslag på dagsordenen for rådsmø-
det (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 under eventuelt. Kommissæren for maritime an-
liggender og fiskeri forventes at præsentere forslaget. Der forventes ikke en drøftelse.
Sagen forelægges til orientering. Der henvises til vedlagte samlenotat.
Kommissionen har den 14. december 2011 fremlagt forslag til generelt sanktionsinstrument til brug
overfor tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. Forslaget fremsættes med baggrund i den nu-
værende konflikt mellem kyststaterne EU, Norge, Færøerne og Island om forvaltningen af makrelbe-
standen i Nordøst-Atlanten.
Kommissionens forslag er netop blevet fremlagt d.d., og der er behov for en nærmere analyse af for-
slaget og dets konsekvenser, før end regeringens holdning kan fastlægges.
Som udgangspunkt finder regeringen ikke anledning til at modsætte sig tilvejebringelsen af et generelt
sanktionsinstrument på det fiskeripolitiske område.
Regeringen finder, at den konkrete anvendelse af instrumentet i forbindelse med forvaltningsmæssige
konflikter med tredjelande må vurderes case-by-case, og generelt må anvendelsen af sanktioner ses
som en absolut sidste udvej, når alle forsøg på en forhandlingsløsning er udtømte. Foranstaltningerne
må i givet fald være i overensstemmelse med internationale forpligtelser, være fair og proportionale.