PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3136 - Udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 29. november 2011

Rådsmøde (udenrigsanliggender - WTO) den 14. december 2011

SAMLENOTAT

1. WTO ..............................................................................................................................................2

2. EU/Indien-frihandelsaftale ..........................................................................................................5

3. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt

angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger 2011/0039 (COD) (”Omnibus I”). ....9

4. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt

angår procedurerne for vedtagelse af delegerede retsakter 2011/0153 (COD) (”Omnibus II”). ... 13

5. Rådets afgørelse om EU’s stilling i Verdenshandelsorganisationen (WTO) til Ruslands

tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen ................................................................................ 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. WTO

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender – handel) den 26. september 2011. Nye

afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte EU's linje, herunder forventninger til udfaldet af ministerkonferencen, på grundlag af en

briefing fra Kommissionen.

2. Baggrund

Den 15. – 17. december 2011 afholdes den 8. ministerkonference i WTO.

Ministerkonferencens store positive resultat ventes at blive optagelsen af Rusland som nyt med-

lem af WTO efter 18 års forhandlinger. Rusland er dermed den sidste store økonomi, der opta-

ges i det multilaterale handelssystem.

Forhandlingssituationen i Genève er fortsat meget vanskelig. Til trods for positive meldinger fra

topmøderne i regi af både G20 og APEC om at se på Doha-runden med fornyet energi i 2012 og

lade ministrene på konferencen enes om en ny og troværdig tilgang, er det svært at opnå tilslut-

ning til, at der kan igangsættes et egentlig arbejdsprogram som resultat af ministerkonferencen.

Den primære knast i forhandlingerne er spørgsmålet om markedsadgang til de nye vækstøkono-

mier inden for industrivarer, hvor det indtil nu har været umuligt at få parterne til at mødes.

EU har spillet en meget aktiv rolle i forsøget på at konkretisere perspektiverne for WTO og Do-

ha-runden efter ministerkonferencen, herunder forsøge at gå efter konkrete delresultater. Det må

imidlertid konstateres, at der i medlemskredsen ikke har været villighed hertil. Der ventes imid-

lertid at være et udbredt ønske om at benytte ministerkonferencen til at markere en positiv,

fremadrettet dagsorden for WTO og det multilaterale handelssystem. Der er bred anerkendelse

af, at der er stort behov for at understøtte systemets troværdighed og stabilitet, uanset at WTO

netop har bevist sit værd som afgørende værn imod protektionisme under den økonomske krise.

Ministerkonferencen ventes at munde ud i en udtalelse fra formanden, Nigerias handelsminister,

som også er formand for Det Generelle Råd, WTO’s øverste beslutningsorgan.

Drøftelserne på ministerkonferencen ventes struktureret i de følgende tre punkter: 1) betydnin-

gen af det multilaterale handelssystem og WTO, 2) udvikling og 3) Doha-udviklingsrunden.

Dagsordenen forventes bl.a. at omfatte optagelse af nye WTO-medlemmer, en styrkelse af arbej-

det i WTO’s faste komiteer, optagelse af de fattigste lande, forbedringer af særlig og differentieret

behandling af de fattigste landes deltagelse i WTO’s arbejde, en bedre kobling mellem handel og

udvikling og en anerkendelse af de resultater, som man har opnået gennem Aid for Trade-

programmerne. Dertil kommer drøftelser om Doha-udviklingsrunden, hvor det pt. tegner til, at

der i medlemskredsen alene vil kunne samles støtte til at fortsætte forhandlingerne på samme

måde som hidtil. Det mest sandsynlige er derfor, at Doha-forhandlingerne vil køre videre i 2012

på lavt blus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har hjemmel i TEUF art. 207 og skal behandles som en international aftale, Europa-

Parlamentet skal samtykke.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte EU's linje, herunder forventninger til udfaldet af ministerkonferencen, på

grundlag af en briefing fra Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal give sit samtykke til en endelig aftale. Plenarforsamlingen vedtog den

14. september 2011 et forslag til beslutning om betydningen af WTO og forhandlingerne om

Doha-udviklingsdagsordenen, hvori der opfordredes til at afslutte forhandlingerne, fastholde

udviklingsfokus og arbejde for et stærkt regelbaseret multilateralt handelssystem.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af en afslutning på Doha-runden, da

dette afhænger af indholdet af det endelige resultat. Overordnet set forventes det, at såfremt de

globale WTO-forhandlinger om handelsliberalisering afsluttes med en samlet aftale, der nedsæt-

ter told og andre barrierer samt skaber mere gennemsigtige regler for samhandel, vil det få posi-

tive konsekvenser for samfundsøkonomien. Dette skyldes primært forventningerne til øget sam-

handel med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at komme til udtryk gennem EU-

budgettet. Dels vil nedsatte toldsatser betyde lavere egenindtægter for EU-budgettet. Det vil dog

sandsynligvis modvirkes af øget samhandel. Dels vil en aftale på landbrugsområdet have betyd-

ning for fordelingen af udgifterne til EU’s landbrugspolitik, f.eks. i forbindelse med udfasningen

af eksportrestitutioner. De endelige effekter kendes dog først, den dag aftale og modaliteter måt-

te være fastlagt.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning fra EU’s medlemslande til Kommissionens forhandlingslinje og aktive

bestræbelser på at styrke WTO som organisation.

10. Regeringens generelle holdning

Det multilaterale handelssystem og forhandlingerne i WTO om Doha-runden er regeringens

handelspolitiske hovedprioritet. Danmark vil fortsat støtte op om, at EU spiller en konstruktiv

og proaktiv rolle i forhandlingerne og bidrager til at styrke WTO som organisation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Doha-forhandlingerne har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. september

2011 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. EU/Indien-frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 26. september 2011. Nye

afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Forhandlingerne om en frihandelsaftale pågår fortsat, og hovedelementerne i en kommende aftale er endnu ikke

færdigforhandlet. Kommissionen stiler imidlertid mod at nå et politisk gennembrud i forhold til hovedområderne af

en frihandelsaftale med Indien frem mod det ventede topmøde mellem EU og Indien i februar 2012.

2. Baggrund

Som en konsekvens af ”Global Europe”-strategien fra 2006 blev Kommissionen i april 2007 af

Rådet bemyndiget til at indlede forhandlingerne med Indien, ASEAN-landene og Sydkorea om

indgåelse af bilaterale frihandelsaftaler (FTA).

Kommissionen har endvidere fremsat forslag om udvidelse af forhandlingsdirektiverne til også at

omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne med Canada og Singapore.

Forhandlingerne er et led i EU’s strategi om at indgå frihandelsaftaler med EU’s vigtigste sam-

handelspartnere for at sikre EU’s eksterne konkurrenceevne og herigennem bidrage til at skabe

øget vækst og beskæftigelse.

Størrelsen af det indiske marked med en hastigt voksende mellemklasse på flere hundrede millio-

ner og høje økonomiske vækstrater har gjort Indien til et naturligt mål for en frihandelsaftale.

Der er stor interesse for Indien blandt europæiske og danske virksomheder. Samtidig har Indien

fortsat væsentlige toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer, der skaber begrænsninger

for europæiske og danske kommercielle interesser.

En frihandelsaftale med Indien vil desuden være et vigtigt led i opbygningen af et strategisk part-

nerskab mellem EU og Indien.

Forhandlingerne med Indien pågår fortsat. Kommissionen stiler imidlertid imod at nå til en snar-

lig enighed med Indien om de væsentligste elementer i en aftale, således at de tekniske forhand-

linger kan afsluttes i løbet af foråret 2012.

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesska-

bet og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor

vedtaget med enstemmighed.

3. Formål og indhold

Det er målet, at forhandlingerne, der begyndte i juni 2007, skal resultere i en frihandelsaftale med

et bredt og ambitiøst anvendelsesområde og højest mulig grad af liberalisering, herunder vidtgå-

ende liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser samt adgang for investeringer. Aftalen

skal således udgøre et WTO-foreneligt supplement, som går længere end EU og Indiens multila-

terale forpligtigelser i WTO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mens forhandlingerne med Indien tidligere har været præget af uenighed om bl.a. frihandelsafta-

lens ambitionsniveau, så har der de seneste måneder været fremskridt inden for de fleste for-

handlingsområder. Kommissionen stiler på det grundlag mod at nå et politisk gennembrud i for-

hold til hovedområderne af en frihandelsaftale med Indien frem mod det ventede EU/Indien-

topmøde i februar 2012. Det kan ikke udelukkes, at de afsluttende forhandlinger kan forløbe

hurtigt, når der er udvekslet tilbud på hovedområderne i en aftale.

Hvorvidt det vil være muligt at nå til en snarlig afslutning af forhandlingerne, afhænger især af

resultatet af de videre forhandlinger om handel med industri- og landbrugsvarer (især biler, teks-

tiler samt vin og spiritus), tjenesteydelser, offentlige indkøb og geografiske indikationer. På de

nævnte områder har EU betydelige offensive interesser.

På baggrund af de seneste måneders fremskridt i forhandlingerne tegner der sig nu følgende fo-

reløbige konturer af modaliteterne for en aftale:

På området for industrivarer ventes der opnået enighed om en omfattende toldliberalisering,

hvor et af de væsentligste udestående områder er bilområdet. Her ventes en kompromisløsning

at indebære toldnedsættelser for biler over en vis motorstørrelse samt indførelsen af toldkvoter

for biler under en tilsvarende motorstørrelse. Der ventes tilsvarende ikke en fuld liberalisering på

områder som bl.a. maskiner, kemikalier og tekstiler.

På området for landbrugsvarer ventes enighed om en delvis toldliberalisering, som giver EU øget

markedsadgang på væsentlige områder som bl.a. vin og spiritus, fjerkræ, mejeri- og kornproduk-

ter. Der ventes ligeledes enighed om en forbedret procedure for beskyttelse af geografiske indi-

kationer på landbrugs- og fødevareområdet. Som modydelse for den øgede indiske markedsåb-

ning ventes en aftale at indeholde en særlig beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet knyt-

tet til et begrænset antal toldlinjer i tilfælde af en markant stigning i eksporten til skade for par-

ternes industri.

På området for tjenesteydelser forventes en aftale at indebære en øget markedsadgang på områ-

der som navnlig bankvæsen, forsikring, juridisk rådgivning, revision, telekommunikation samt

postudlevering. Idet de særskilte forhandlinger om en maritim aftale med Indien ikke forventes

afsluttet ved afslutning af forhandlingerne om frihandelsaftalen, ventes frihandelsaftalen at inde-

bære visse forpligtelser på området for maritime tjenesteydelser. Som modydelse for den øgede

indiske markedsåbning ventes en aftale bl.a. at indeholde en af Kommissionen nærmere fastsat

kvote for to ud af fem nærmere definerede kategorier af tjenesteydere i henhold til GATS, som

ifølge aftalen får adgang til midlertidigt ophold i EU i forbindelse med leveringen af tjenesteydel-

ser. Kommissionen lægger op til, at Danmarks andel af en samlet kvote på 40.000 i hele EU vil

blive mellem 459-689 personer årligt.

På området for offentlige indkøb ventes en øget markedsadgang i form af bestemmelser om na-

tional behandling, øget informationsniveau og klare kriterier for tildelingen af kontrakter på of-

fentlige udbud. Det er endnu uklart, hvor bredt bestemmelserne om øget markedsadgang vil

dække i forhold til de indiske delstater.

EU arbejder fortsat for, at en frihandelsaftale indeholder bestemmelser, som forpligter parterne

til at opretholde sociale standarder og miljøbeskyttelse. Fra EU’s side arbejdes der derudover

fortsat for, at en frihandelsaftale juridisk knyttes til en politisk partnerskabsaftale, som bl.a. inde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holder en menneskerettighedsbestemmelse eller alternativt, at politiske standardklausuler om bl.a.

menneskerettigheder indsættes i selve frihandelsaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

En vedtagelse af aftalen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Høring

Handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusive erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet konsulteret.

Dansk Erhverv bemærker, at man støtter regeringens generelle holdning, og at man er varm til-

hænger af en frihandelsaftale med Indien, som i en ambitiøs form omfattende tjenesteydelser,

offentlige udbud og intellektuelle ejendomsrettigheder vil kunne styrke eksportmulighederne

yderligere på serviceområdet. Det bemærkes, at ambitionsniveauet på disse områder derfor må

fastholdes i den afsluttende del af forhandlingerne. Man hilser desuden en mode 4-aftale vel-

kommen.

Danmarks Rederiforening bemærker, at det på grund af de beskedne fremskridt i forhandlinger

om en søfartsaftale mellem EU og Indien er ønskeligt, at en frihandelsaftale indeholder forplig-

telser vedrørende maritime tjenesteydelser. Det bemærkes, at danske rederier i dag har en accep-

tabel adgang til det indiske marked, men at det særligt i forbindelse med evt. indrømmelser fra

EU’s side i forhold til mode 4 vil være hensigtsmæssigt at få en juridisk konsolidering af mar-

kedsadgangen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO bemærker, at arbejdsklausuler efter ILO-konvention 94 ikke er nævnt specifikt men udgør et

godt udgangspunkt for opretholdelse af sociale standarder. Dertil bemærkes, at man savner in-

formation om, hvordan selvstændige omfattes ved bl.a. offentlige udbud, og hvorledes overhol-

delsen af aftaler sikres.

3F bemærker, at man finder det vigtigt, at der i forhandlingerne med Indien sættes særligt fokus

på arbejdstagerrettigheder og et ordentligt arbejdsmiljø jf. gældende ILO-standarder og IMO-

aftalen om skibsophugning. Konsekvensen af en manglende fokus på dette er en stor konkur-

renceforvridning i forhold til lande, der overholder disse rettigheder og regler.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På trods af forskellige særinteresser tegner der sig en generel konsensus blandt medlemslandene

om aftalens overordnede fordele og vigtige betydning for EU’s strategiske partnerskab med Indi-

en. Såfremt EU’s offensive hovedinteresser bliver imødekommet af Indien, forventes der enig-

hed om en endelig aftale med Indien.

10. Regeringens generelle holdning

En aftale med Indien er i overensstemmelse med regeringens offensive handelspolitiske strategi.

Fra dansk side er man generelt interesseret i en mest muligt ambitiøs frihandelsaftale, som både

fjerner toldbarrierer og ikke-toldmæssige barrierer, som ofte udgør det største problem for uden-

landske virksomheder.

Regeringen betoner endvidere vigtigheden af, at hensynet til bæredygtig udvikling indgår i for-

handlingerne, således at en endelig aftale kommer til at udgøre et reelt bidrag til fremme af bære-

dygtig udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Udkastet til Rådets direktiver til Kommissionen om frihandelsforhandlingerne med Indien blev

forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2007 til orientering. Status for forhandlingerne

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2011 samt den 19. september 2011 til orien-

tering. Folketingets Europaudvalg er endvidere den 9. september 2011 blevet orienteret om ud-

videlse af forhandlingsdirektiverne til også at omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne

med Canada og Singapore.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så

vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger 2011/0039 (COD) (”Om-

nibus I”).

Nyt notat.

1. Resumé

Omnibus I-forordningsforslaget har til hensigt at udbrede komitologi-reglerne under Lissabon-traktaten til han-

delspolitiske retsakter, der ikke tidligere har været omfattet af komitologiprocedurerne. Regeringen kan generelt

støtte udbredelsen af komitologireglerne. Regeringen lægger samtidig vægt på, at de ændringer, der indføres, alene

sker som en følge af de justerede komitologiregler.

2. Baggrund

Lissabontraktatens ikrafttræden indebærer ændringer af bestemmelser for vedtagelse af delegerede

retsakter og gennemførselsretsakter for udøvelsen af den fælles handelspolitik. Ændringerne på det

handelspolitiske område efterfølger vedtagelsen af de generelle komitologiregler under Lissabon-

traktaten: ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de ge-

nerelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse

af gennemførelsesbeføjelser”.

Nærværende forslag (’Omnibus I’) vedrører procedurer for kontrol med eller vedtagelse af retsakter

i 24 grundforordninger

inden for den fælles handelspolitik, som ikke tidligere har været underlagt

Rådets afgørelse 1999/468/EF (komitologi).

Rådet og Europa-Parlamentet skal godkende ændringerne i de omtalte forordninger i henhold til

TEUF artikel 207 vedr. den fælles handelspolitik.

Kommissionen har også fremlagt forslag til tilpasning (‘Omnibus II’) af de grundforordninger inden

for den fælles handelspolitik, som tidligere har været underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF.

3. Formål og indhold

Forslaget bringer udøvelsen af kontrol med Europa-Kommissionen inden for de 24 omfattede for-

ordninger på linje med kravene i Lissabontraktatens artikel 291, som foreskriver, at Kommissionen

kan tildeles gennemførelsesbeføjelser, når ensartede betingelser for gennemførelse af juridisk bin-

dende retsakter er nødvendige, og at medlemsstaterne og ikke lovgiveren (Rådet og Europa-

Parlamentet) udøver kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelserne.

Omnibus I-forslaget omfatter en række forskellige typer forordninger, hvor nogle omhandler be-

stemmelser knyttet til specifikke stabiliserings- og associeringsaftaler, mens andre er af mere generel

karakter. Under sidste kategori hører forordningerne om beskyttelse mod hhv. dumping og subsidi-

eret indførsel af varer fra lande, der ikke er medlemmer af EU.

Ændringerne i forordningerne er en naturlig følge af vedtagelsen af den nye komitologiforordning

(forordning nr. 182/2011), der udmønter traktatens artikel 291 og medfører, at handelspolitik frem-

over bliver omfattet af bestemmelserne i komitologireglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mens hovedparten af justeringerne i de berørte forordninger har teknisk karakter, har Kommissio-

nen foreslået ændringer i visse forordningers beslutningsprocedurer, hvor konsultationer af med-

lemsstater er fjernet uden at disse er erstattet af komitologiregler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i medfør af den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-

Parlamentets endelige holdning foreligger endnu ikke.

Forslaget er blevet drøftet i Europa-Parlamentets udvalg for international handel (INTA) den 22.

november 2011. Fristen for ændringsforslag er fastsat til januar 2012.

Europa-Parlamentet ønsker at drøfte Omnibus I-forslaget parallelt med Omnibus II, hvor Euro-

pa-Parlamentet har stærkere interesser. I relation til Omnibus I har Parlamentet indikeret, at

Kommissionens eksisterende konsultationer af medlemslandene bør begrænses på en række om-

råder, herunder i relation til antidumping.

5. Nærhedsprincippet

De forordninger, der er omfattet af Kommissionens Omnibus I-forslag, hører alle under fællesska-

bets kompetence. Desuden retter forslaget sig mod at udmønte TEUF art. 291. Forslaget vurderes

på den baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har været i høring Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds. Der er ikke modtaget

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Omnibus I-forslaget har været behandlet løbende i Handelsgruppen i Rådet. De fleste medlemslan-

de har givet udtryk for, at de støtter tekniske ændringer som følge af udmøntningen af komitologi-

forordningen, idet de dog samtidig har betonet, at ændringerne ikke bør gå videre end, hvad der

følger af komitologiforordningen.

Det forventes, at der kan opnås enighed om et kompromis i Rådet under det danske EU-

formandskab, og at der kan indledes uformelle trilogforhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at de allerede vedtagne handelspolitiske forordninger tilpasses de gældende ko-

mitologibestemmelser i forordning 182/2011. Danmark lægger samtidig vægt på, at ændringerne

alene følger af komitologiforordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med forhandlingerne om retsakterne i Omnibus I-pakken vil regeringen arbejde for, at

medlemsstaterne effektivt kan kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelserne,

idet der dog samtidigt skal tages hensyn til behovet for smidige og effektive beslutningsprocedurer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. april.2011. Den

generelle komitologiforordning 182/2011 blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. juni

2010.

10.

11.

12.

13.

14.

Rådets forordning (EØF) nr. 2841/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det europæiske

økonomiske Fællesskab og Schweiz fastsatte beskyttelsesforanstaltninger

Rådets forordning (EØF) nr. 2843/72 af 19. december 1972 om de i overenskomsten mellem Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Republikken Island fastsatte beskyttelsesforanstaltninger

Rådets Forordning (EØF) nr. 1692/73 af 25. juni 1973 om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i

overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge

Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området

for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til

internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi

Rådets forordning (EF) nr. 385/96 af 29. januar 1996 om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer

Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den

eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå

eller er en følge heraf

Rådets forordning (EF) nr. 1515/2001 af 23. juli 2001 om de foranstaltninger, der kan træffes af EF på grundlag

af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger

Rådets forordning (EF) nr. 2248/2001 af 19. november 2001 om visse procedurer for anvendelsen af

stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene

side og Republikken Kroatien på den anden side samt af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Republikken Kroatien

Rådets forordning (EF) nr. 153/2002 af 21. januar 2002 om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og

associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den

Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side og for anvendelse af interimsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for

indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina

Rådets forordning (EF) nr. 452/2003 af 6. marts 2003 om foranstaltninger, som Fællesskabet kan træffe med

hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med

beskyttelsesforanstaltninger

Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter

med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

Rådets forordning (EF) nr. 1616/2006 af 23. oktober 2006 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings-

og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og

Republikken Albanien på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab og Republikken Albanien

Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med

oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler

om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske

partnerskabsaftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for

Republikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse

2005/924/EF

16. Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 af 19. november 2007 om visse procedurer for anvendelsen af

stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene

side og Republikken Montenegro på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side

17. Rådets forordning (EF) nr. 594/2008 af 16. januar 2008 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings-

og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-

Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender

mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side

18. Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle

toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011

19. Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning

20. Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der

ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

21. Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande

22. Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning

23. Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande

og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces

24. Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der

ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forslag om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så

vidt angår procedurerne for vedtagelse af delegerede retsakter 2011/0153 (COD) (”Om-

nibus II”).

Nyt notat.

1. Resumé

Omnibus II-forordningsforslaget har til hensigt at justere visse handelspolitiske retsakter, der tidligere har været

omfattet af komitologiprocedurerne fastlagt ved Rådets afgørelse af 28. juni 1999. Regeringen kan generelt støtte

justeringen af disse forordninger, så de deraf følgende sekundære implementerende retsakter fastsættes af Kommissi-

onen som delegerede retsakter. Regeringen lægger samtidig vægt på, at de ændringer, der indføres i de berørte han-

delspolitiske forordninger, alene omfatter de ikke-væsentlige beføjelser, som herefter delegeres til Kommissionen i de

berørte handelspolitiske retsakter.

2. Baggrund

Lissabontraktatens ikrafttræden indebærer omfattende ændringer af bestemmelser for vedtagelse af

delegerede retsakter og retsakter for gennemførslen af den fælles handelspolitik. Kommissionens

forslag til ændringerne på det handelspolitiske område efterfølger vedtagelsen af de generelle komi-

tologiregler under Lissabontraktaten: ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 182/2011 af

16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser”.

Nærværende forslag (”Omnibus II”) vedrører procedurer for Rådets og Europa-Parlamentets kon-

trol med Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter i 14 grundforordninger

inden for den

fælles handelspolitik, som tidligere har været underlagt Rådets afgørelse 1999/468/EF (komitologi).

Rådet og Europa-Parlamentet skal godkende ændringerne i de omtalte forordninger i henhold til

TEUF artikel 207 vedr. den fælles handelspolitik.

Kommissionen har tidligere fremlagt forslag til tilpasning (”Omnibus I”) af de grundforordninger

inden for den fælles handelspolitik, som tidligere ikke har været underlagt Rådets afgørelse

1999/468/EF.

3. Formål og indhold

Forslaget bringer udøvelsen af kontrol med Kommissionen inden for disse forordninger på linje

med kravene i TEUF artikel 290, som foreskriver, at Kommissionen i en lovgivningsmæssig retsakt

kan få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige, ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbyg-

ger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt.

De lovgivningsmæssige retsakter i hvilke, der delegeres beføjelser til Kommissionen, skal tillige ud-

trykkeligt fastlægge de betingelser, der gælder for delegationen. De kan være følgende:



Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen.



Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør

indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Europa-Parlamentet og Rådet kan indskrive en udløbs- eller revisionsklausul (sun set

clause), hvorefter den delegerede retsakt udløber efter en given periode og lovgiverne

derved skal tage fornyet stilling til, om Kommissionen skal have delegeret beføjelsen.

Omnibus II-forslaget omfatter en række forskellige typer af forordninger, hvor nogle omhandler

bestemmelser knyttet til specifikke stabiliserings- og associeringsaftaler, mens andre er af mere gene-

rel karakter. Under sidste kategori hører fx forordningen om den fælles ordning for indførsel af

visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande.

I forbindelse med beslutningen om forordning 182/2011 aftalte Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen, at Kommissionen skulle gennemgå de forordninger, der har været underlagt de

tidligere kommitologiregler fra 1999 med henblik på at stille forslag om tilpasninger af disse til regi-

met for delegerede retsakter, hvor det vurderes at være nødvendigt af hensyn til effektivisering af

beslutningsprocedurerne.

Mens hovedparten af justeringerne i de berørte retsakter har teknisk karakter, har Kommissionen

foreslået ændringer i visse forordningers beslutningsprocedurer, hvor konsultationer af medlemssta-

terne inden for fx safeguards på tekstilområdet er fjernet uden at disse er erstattet af nye komitolo-

giprocedurer..

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i medfør af den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294, jf. art. 289. Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Det forventes, at der bliver indledt trilogforhandlinger under dansk formandskab. Europa-

Parlamentet ønsker at drøfte Omnibus II-forslaget parallelt med Omnibus I-forslaget og har

samtidig indikeret at have stærkere interesser i Omnibus II-forslaget end i Omnibus I-forslaget.

5. Nærhedsprincippet

De forordninger, der er omfattet af Kommissionens Omnibus II-forslag, hører alle under fællesska-

bets kompetence. Desuden retter forslaget sig mod at udmønte TEUF art. 290. Forslaget vurderes

på den baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds. Der er ikke modtaget

bemærkninger

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed mellem medlemslandene om at støtte tekniske ændringer som følge af udmøntnin-

gen af artikel 290s bestemmelser om delegation, idet det dog samtidig betones, at ændringerne alene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør omfatte ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt, der indeholder delegatio-

nen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at de handelspolitiske retsakter, der tidligere har været underlagt komi-

tologi-reglerne fra 1999, i nødvendigt omfang tilpasses regimet for delegerede retsakter, hvor dette

kan sikre mere effektive beslutningsprocedurer. Danmark lægger imidlertid vægt på, at ændringerne

alene vedrører ikke-væsentlige elementer i de omfattede forordninger således som det også er hen-

sigten med TEUF art. 290.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. juli 2011. Den

generelle komitologiforordning 182/2011 blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. juni

2010.

Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilva-

rer med oprindelse i tredjelande

2. Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en

række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre

specifikke fællesskabsregler for indførsel

3. Rådets forordning (EF) nr. 2248/2001 af 19. november 2001 om visse procedurer for anvendelsen af stabilise-

rings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og

Republikken Kroatien på den anden side samt af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Repu-

blikken Kroatien, med senere ændringer

4. Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af

handelen med visse essentielle lægemidler

5. Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter

med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

6. Rådets forordning (EF) nr. 1616/2006 af 23. oktober 2006 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings-

og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Repu-

blikken Albanien på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Republikken Albanien

7. Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprin-

delse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om

indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaf-

taler

8. Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Repu-

blikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/924/EF

9. Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 af 19. november 2007 om visse procedurer for anvendelsen af stabilise-

rings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og

Republikken Montenegro på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side

10. Rådets forordning (EF) nr. 594/2008 af 16. juni 2008 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og

associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-

Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mel-

lem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræfe-

rencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr.

1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007

12. Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande

og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces

13. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007 af 22. oktober 2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af

visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation

14. Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse stålprodukter mellem Det Eu-

ropæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Rådets afgørelse om EU’s stilling i Verdenshandelsorganisationen (WTO) til Ruslands

tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen

KOM(2011) 0720 endelig.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet skal tage stilling til Ruslands optagelse i WTO på det grundlag, som er forhandlet.

2. Baggrund

WTO’s ministerkonference den 15.-17. december 2011 skal tage stilling til de forhandlede betin-

gelser for Ruslands optagelse. Protokollen om optagelse ventes underskrevet af WTO’s general-

sekretær på vegne af WTO den 16. december 2011. Medlemskabet ventes at få gyldighed fra au-

gust 2012 efter russisk ratifikation.

Kommissionen foreslår også, at Rådet godkender underskrivelse af 4 bilaterale EU-Rusland-

aftaler, der indgår i den samlede pakke om Ruslands optagelse:

Fortsat gyldighed af forpligtelserne i Partnerskabs og Samarbejdsaftalen mellem EU og

Rusland vedrørende handel med tjenesteydelser.

Administration af TRQ’er (tariff-rate quota) for eksport af træ fra Rusland.

Safeguards for handel med komponenter til biler.

Konsultationer før russisk introduktion af eksporttold på råmaterialer.

Der er enighed i Rådet om, at retsgrundlaget for beslutningen er TEUF art. 91, art. 100(2) og art.

207 sammenholdt med art. 218 (9). Dette indebærer, at beslutningen skal træffes med enstem-

mighed.

Rusland har forhandlet om medlemskab af WTO siden 1993. Processen er i de senere år blevet

forsinket af, at Rusland under krisen har gennemført protektionistiske tiltag bl.a. i form af told-

forhøjelser. Situationen blev yderligere kompliceret af, at Rusland, Kasakhstan og Hviderusland i

2009 besluttede at etablere en toldunion fra 1. januar 2010.

3. Formål og indhold

Rådet skal tage stilling til et meget omfattende sæt af betingelser, som er forhandlet med Rusland.

Væsentlige betingelser for medlemskabet er en transparent og ikke-diskriminerende handelspoli-

tik samt bl.a. følgende:

Nedsættelse af toldsatser

Markedsåbning i servicesektoren (forsikring, bankvæsen, transport og telekommunikati-

on)

Transparent og ikke-diskriminerende anvendelse af sanitære og fyto-sanitære regler for

import af fødevarer

Tilpasning af tekniske standarder til WTO’s aftale om tekniske handelsbarrierer

Anvendelse af WTO’s aftale om handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På kort sigt vil Ruslands WTO-medlemskab indebære, at Rusland skal fjerne en række told-

mæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer. På langt sigt er det vigtigt, at Rusland bliver ind-

draget i det internationale regel-baserede samarbejde på handelsområdet med veletablerede pro-

cedurer for løsning af konflikter. Medlemskabet vil give et bedre erhvervsklima i Rusland, idet

Rusland vil være forpligtet til at følge transparente regler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om Rusland medlemskab, men Parlamentet skal godkende

de fire bilaterale aftaler, som indgår i pakken.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ruslands optagelse i WTO forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark i form af øget kommercielt samarbejde med Rusland med deraf følgende øget vækst og

beskæftigelse. Den forøgede økonomiske aktivitet kan få indirekte konsekvenser for statsfinan-

serne og miljøet. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere.

Sagen vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelses-

niveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet formation, her-

under bl.a. erhvervsorganisationerne, har været holdt orienteret i detaljer gennem den 18-årige

forhandlingsproces.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget ventes vedtaget uden debat.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Ruslands medlemskab i WTO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 23. september 2011

til orientering