S AM L E N O T AT
Klima- Energi- og
Bygningsministeriet
Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011
6. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17 og CMP7 (Durban fra den 28. november til
den 9. december 2011).
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det polske formandskab har sat klimaforandringerne på dagsordenen for miljørådsmødet den
19. december 2011. Der er lagt op til udveksling af synspunkter vedrørende FNs
klimakonference (COP17) i Durban.
2. Baggrund
Det polske formandskab har sat klimaforandringerne på dagsordenen for miljørådsmødet den
19. december 2011. Der er lagt op til udveksling af synspunkter, som forventes at fokusere på
resultaterne af FNs klimakonference (COP17) i Durban, Sydafrika, som afholdes fra den 28.
november til den 9. december 2011.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Miljørådsmødet den 19. december afholdes en uge efter FN's klimakonference i Durban. Det er
en oplagt mulighed for formandskabet til at afrapportere til EU-kredsen om konferencens
resultat og forløb set fra EU. Det må forventes, at det først og fremmest er formandskabet, der
afrapporterer og analyserer konferencens resultater. Kommissionen ventes at redegøre for sine
indtryk fra konferencen.
1