PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3144 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Internationalt sekretariat

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse) den 10. februar 2012

Uddannelse

Pkt. 1: Den Fælles Rapport om implementering af strategirammen for

det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020)

KOM-dokument foreligger ikke

Rapport

(s. 2)

Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse – Europa 2020-

strategien.

KOM (2011) 11

Politisk debat

(s. 11)

13. januar 2012

Sags nr.:

092.76K.391

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 1: Den Fælles Rapport om implementering af strategirammen

for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020)

KOM-dokument foreligger ikke

Rapport

1. Resumé

Den Fælles Rapport fra Rådet og Kommissionen er en statusopgørelse over

implementeringen af ET 2020-strategirammen i 2009-2011, samtidig med

at den opstiller nye prioriteter for EU's arbejde på uddannelsesområdet for

2012-2014. Endvidere indeholder rapporten forslag til nye styringsinitiati-

ver, der i højere grad skal koble ET 2020-strategirammen fra 2009 med

Europa 2020-strategien, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni

2010.

2. Baggrund

I maj 2009 vedtog Ministerrådet en strategiramme for det euro-

pæiske samarbejde på uddannelsesområdet (kaldet ET2020), som

indeholder fire strategiske mål og fem benchmarks, samt et sæt

prioriteter for EU’s arbejde på uddannelsesområdet i perioden

2009-2011. Den Fælles Rapport er således en statusopgørelse for

den første treårs-periode og fastlægger samtidig prioriteterne for

2012-2014. Siden ET2020 blev vedtaget, har Det Europæiske

Råd vedtaget Europa 2020-strategien til fremme af vækst og be-

skæftigelse i Europa. Den indeholder en række målsætninger for

udviklingen frem mod 2020. Heri spiller uddannelse en nøglerol-

le. Derfor indeholder udkastet til Den Fælles Rapport en række

forslag til nye styringsinitiativer for ET2020, så den i højere grad

kan bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-målsætningerne.

3. Formål og indhold

Den første del af rapporten beskriver udviklingen inden for prio-

riteterne for ET2020-strategirammens første treårsperiode 2009-

2011.

Investeringer og reformer på uddannelsesområdet:

EU bruger gennem-

snitligt knap 5 pct. af BNP på uddannelse, mens USA bruger 5,3

pct. Dog er uddannelsesbudgetterne alle steder under pres i lyset

af den økonomiske krise.

Skolefrafald:

Europa 2020-strategien har en målsætning om at

mindske andelen af 18-24-årige, der har forladt deres uddannelse

tidligt, til under 10 pct. i 2020. I 2010 var det gennemsnitlige tal

for EU 14,1 pct. Det fremgår af rapporten, at hvis den nuværen-

de udvikling fortsætter, vil dette tal ikke blive nået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførte videregående eller tilsvarende uddannelser:

Den anden ud-

dannelsesmæssige hovedmålsætning i Europa 2020-strategien er,

at 40 pct. af de 30-34-årige skal have en videregående uddannelse

i 2020. I 2010 lå EU-gennemsnittet på 33,6 pct. med store natio-

nale variationer.

Strategier for livslang læring:

ET2020 har et benchmark, der siger, at i

2020 skal 15 pct. af de 25-64-årige deltage i livslang læring. Her er

EU-tallet for 2010 9,1 pct., og det er for nedadgående. Rapporten

beskriver, at for de fleste europæere er livslang læring ikke en rea-

litet.

Læringsmobilitet:

Ca. 10-15 pct. af de studerende i EU ved de vide-

regående uddannelser tilbringer en del af deres studietid i udlan-

det, mens dette kun gælder for ca. 3 pct. af de studerende, der af-

slutter en grundlæggende erhvervsfaglig uddannelse. Dette er et

godt stykke fra de benchmarks, som Ministerrådet vedtog i no-

vember 2011, ifølge hvilke målet var 20 pct. for de videregående

uddannelser og 6 pct. for de grundlæggende erhvervsfaglige ud-

dannelser inden 2020 i EU-gennemsnit.

Nye kvalifikationer og jobs:

I en prognose forventer eksperter, at

andelen af højtkvalificerede jobs i Europa vil stige fra 29 pct. i

2010 til 35 pct. af alle jobs i 2020. Også her halter EU-landene

efter, selv om der er sket fremskridt i indførelsen af metoder,

redskaber og fremgangsmåder til at foregribe og vurdere efter-

spørgslen efter kvalifikationer, den manglende overensstemmelse

mellem udbud og efterspørgsel og kandidaters beskæftigelsesev-

ne.

ET2020’s bidrag til Europa 2020

Som det fremgår af rapportens statusopgørelse for 2009-2011, vil

det kræve en meget ihærdig indsats, hvis EU's målsætninger på

uddannelsesområdet skal nås. Samtidig understreger EU’s årlige

vækstundersøgelse fra 2012 behovet for opfølgning i medlems-

staterne af de politiske retningslinjer på EU-niveau.

Den Fælles Rapport foreslår en række nye redskaber og nogle

nye styringsinitiativer for i højere grad at sammenkæde ET2020

med Europa 2020-strategien fra 2010, da uddannelse er et cen-

tralt element til at opnå målene i Europa 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det væsentligste af de nye redskaber er inddragelsen i ET2020 af

de landespecifikke henstillinger inden for uddannelsesområdet,

som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i juli 2011, og

som er en del af Det Europæiske Semester. Danmark fik i den

forbindelse en henstilling om at gøre noget ved sit skolefrafald,

primært på erhvervsuddannelserne, samt at øge antallet af prak-

tikpladser. De landespecifikke henstillinger bruges i Den Fælles

Rapport som eksemplificering ved gennemgangen af status for

de hidtidige prioriteter.

På styringsområdet foreslås det, at Ministerrådet for uddannelse

på sit møde i februar fremover drøfter den årlige vækstundersø-

gelse, og hvordan uddannelse kan bidrage til opfyldelsen af Eu-

ropa 2020-målene. Den samme drøftelse finder sted i flere andre

rådsformationer, hvorpå rådssekretariatet ud fra referater og

rådskonklusioner sammenfatter resultaterne i en syntese-rapport,

som forelægges for Det Europæiske Råd på dets forårsmøde. På

ministerrådsmødet i november kan undervisningsministrene så

fokusere på en opfølgning på Det Europæiske Semesters resulta-

ter. Endvidere foreslås bl.a. en bedre udnyttelse af peerlærings-

instrumentet.

Prioriteter for 2012-2014

På denne baggrund fastholdes de strategiske mål fra ET2020

som rammesættende for de nye prioriteter for den næste treårs-

periode. Samtidig skal der fokuseres på at understøtte Europa

2020-målene for vækst og jobskabelse. De foreslåede prioriteter

er følgende:

Strategisk mål 1: Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet

Prioriteter:



Europæiske referenceredskaber (dvs. den europæiske kvalifikati-

onsramme, ECVET, ECTS mm.)



Læringsmobilitet



Strategier for livslang læring

Strategisk mål 2: Større effektivitet og højere kvalitet inden for

uddannelse

Prioriteter:



Grundlæggende færdigheder (læsefærdighed, matematik, naturviden-

skab og teknologi), sprog



Faglig efteruddannelse af lærere, undervisere og skoleledere



Modernisering af de videregående uddannelser og en forøgelse af an-

tallet af gennemførte videregående uddannelse



Erhvervsuddannelsernes attraktivitet og relevans



Effektiv finansiering og evaluering

Strategisk mål 3: Fremme af lige muligheder, social samhørighed

og aktivt medborgerskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prioriteter:



Skolefrafald



Førskoleundervisning og børnepasning



Lige adgang og mangfoldighed

Strategisk mål 4: Fremme af innovation og kreativitet, herunder

selvstændig virksomhed, på alle uddannelsesniveauer

Prioriteter:



Partnerskaber med erhvervslivet, forskning og civilsamfundet



Tværgående nøglekompetencer, uddannelse i selvstændig virksom-

hed, it-færdigheder, mediekundskaber, innovative læringsmiljøer

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af rapporten har i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens udkast til Fælles Rapport blev den 22. december

2012 sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ung-

dom mv. med frist den 16. januar 2012. Seks organisationer og

institutioner har afgivet høringssvar. Følgende svar indkom:

FTF:

”FTF er enig i rapportens udgangspunkt, der understreger ud-

dannelsesindsatsen, som helt afgørende for at skabe vækst og

job. Det er derfor også en vigtig tilkendegivelse fra Kommissio-

nen, at man på baggrund af mange medlemslandenes nedskærin-

ger på uddannelsesbudgetterne advarer imod risikoen for at un-

derminere vækstpotentialet og konkurrenceevnen i økonomien.

Det er imidlertid - særligt i en krisetid - vigtigt at fastholde, at

uddannelsesindsatsen ikke alene skal have et vækstformål. Ud-

dannelsernes bredere formål om at medvirke til at skabe sam-

menhængskraft i samfundet og sikre den enkelte brede kompe-

tencer og kvalifikationer skal understreges. Denne betoning er

fraværende i den fælles rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fælles rapport har som mål at sætte nye prioriterede mål for

perioden 2012-2014, samt tilpasse administrationen af "ET

2020".

De opstillede fokusområder dvs. mindske skolefrafald, flere skal

gennemføre videregående uddannelse, styrket livslang læring, læ-

ringsmobilitet og nye kvalifikationer - nye job er helt centrale te-

maer og repræsenterer fælles tværgående udfordringer. FTF er

enig i, at fælles erfaringer og best practice på disse områder kan

understøtte den nationale indsats og bidrage til såvel målene i

"EU 2020" som i "ET 2020".

I relation til målet om at mindske skolefrafald peges der på, at vi

skal være bedre til at anvende "forebyggende foranstaltninger"

bl.a. ved en øget efteruddannelsesindsats. Også samarbejdet mel-

lem de forskellige parter, der kan medvirke i indsatsen skal for-

bedres og der peges på at datagrundlaget på området styrkes.

FTF finder at det er centrale indsatsområder i det videre samar-

bejde.

I relation til de videregående uddannelser er det ligeledes vigtigt

at fokusere på frafaldet og her på samme måde fokusere på den

forebyggende indsats. En reduktion af frafaldet på de videregå-

ende uddannelser vil være et afgørende bidrag til at nå det danske

mål om, at 60% skal have en videregående uddannelse i 2020.

I relation til strategier for livslang læring bør den fælles rapport

også have et fokus på udfordringer og behov for efter- og vide-

reuddannelse for ledige og beskæftigede med videregående ud-

dannelser. Behovet herfor er skærpet betydeligt med krisen, hvor

ledighed også rammer de videregående uddannede - ikke mindst

de nyuddannede. Det er afgørende, at vedligeholde eller udvide

denne gruppes kompetencer, hvis de fortsat skal have mulighed

for at komme ind på arbejdsmarkedet.

I relation til nye kvalifikationer - nye job er FTF enig i at pege på

behovet for at styrke partnerskaber om afdækning og realisering

af behovet. At forudsige kvalifikations- og kompetencebehov er

en udfordring med mange faldgrupper og har sine begrænsnin-

ger, men det gør samtidig også behovet for samarbejde ekstra

vigtigt. ”

AOF Danmark:

”Vi er enige i strategien, og i at uddannelsessystemerne skal mo-

derniseres for at styrke kvaliteten og give de unge de fornødne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetencer til at klare sig på arbejdsmarkedet, styrke Europas

konkurrenceevne og generering af vækst og jobmuligheder.

Det er væsentligt, at der også fokuseres på de unge, der ikke

umiddelbart kan indgå i de formelle uddannelser, og her kan vi

pege på de overvejelser, som er gjort med fleksuddannelsen.

Det er væsentligt, at vi peger på vekseluddannelsesmodellen (ud-

dannelse og praktik), samt at arbejdsmarkedets parter (arbejdsgi-

ver- og de faglige organisationer) sammen med uddannelsesinsti-

tutionerne er med til at fastlægge indhold, regulere og udvikle er-

hvervsuddannelserne.

En forudsætning for at styrke Europas konkurrenceevne er, at de

mange ledige og kortuddannede bliver opkvalificeret, herunder

også i almene kundskaber (herunder læse, skrive-, og regnefær-

digheder), da disse er forudsætningen for opkvalificering af er-

hvervskompetencer.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

”Generelt skal DA bemærke, at det er meget positivt, at fokus i

meddelelsen er på vækst i Europa, og på hvordan uddannelserne

kan bidrage til at skabe væksten. Det er afgørende for Europas

og hermed også Danmarks fremtidige vækstmuligheder, at ud-

dannelsessystemet reformeres, målrettes og effektiviseres, og at

kvaliteten i uddannelserne øges.

Der er behov for gennemførelse af reformer af EU-landenes ud-

dannelsessystem, så de i højere grad kan medvirke til at skabe

forudsætningerne for vækst. Ikke mindst gennemførelse af re-

former i de europæiske lande omkring erhvervsuddannelserne

med fokus på vekseluddannelser kan medvirke til at mindske

ungdomsledigheden og øge relevansen for virksomhederne af de

erhvervede færdigheder.

Det er beklageligt, at de opstillede mål for EU’s udvikling på ud-

dannelsesområdet ikke er opfyldt, da det medvirker til at øge

ungdomsledigheden i EU og lægger en dæmper på vækstmulig-

hederne. Især målet omkring frafald/gennemførelse af ungdoms-

uddannelser er væsentligt i lyset af den betydelige ungdomsledig-

hed i især Sydeuropa. Også den fortsatte fokus på strategier for

livslang læring er fornuftig. En øget læringsmobilitet i Europa

kan ligeledes medvirke til at styrke de globale kompetencer hos

de unge til gavn for vækst og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse

er et væsentligt fremtidigt fokusområde. Det er i den forbindelse

væsentligt, at der i de videregående uddannelser er fokus på de

erhvervsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser,

da de er væsentlige for erhvervslivets rekruttering i en række

brancher.

Kommissionen lægger på side 12 i Meddelelsen op, til hvordan

bidraget til ET 2020 kan styrkes og arbejdsredskaberne kan til-

passes.

DA kan støtte strategien med at sætte fokus på opnåelse af de

opstillede mål:



På Rådets møder, da det vil tvinge medlemslandene til

løbende at forholde sig til udfordringerne og følge op på

de opnåede resultater



I et samarbejde mellem Uddannelsesudvalget og Udval-

get om økonomisk politik, da det vil understøtte sam-

menhængen mellem uddannelse og vækst



På Peer Learning arrangementer, hvor landene kan lære

af hinanden omkring veje til opfyldelse af mål og strategi-



I et Uddannelsesforum, hvor drøftelserne kan foregå

med alle interesserede parter – i den forbindelse bør ar-

bejdsmarkedets parter naturligvis inddrages



Gennem uddannelsesovervågning, hvor fremskridt kan

måles og synliggøres hurtigt

DA skal afslutningsvis i denne sammenhæng kun komme med en

enkelt bemærkning til de i bilaget side 14-16 prioriterede områ-

der, nemlig, at der bør lægges vægt på styrkelse af kvaliteten af

uddannelserne på alle niveauer, så de også er attraktive for de

stærke unge.”

Professionshøjskolernes Rektorkollegium:

”Kollegiet støtter de konkrete forslag, der er fremsat i den fælles

rapport, der har til hensigt at styrke ET 2020’s bidrag til Europa

2020, vedr. Rådets initiativer, samarbejde mellem udvalg og

grupper, brug af Peer-læring, et nyt uddannelsesforum, samt

ajourføringen af listen over indikatorer indenfor uddannelsesom-

rådet.

Kollegiet ser endvidere frem til den annoncerede meddelelse,

som Kommissionen vil fremlægge i 2012 om et nyt syn på fær-

digheder med forslag til en aktion til at forbedre nøglekompeten-

cer og fremme et nærmere samarbejde mellem uddannelse og ar-

bejdsmarked.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):

”DFS kan generelt tilslutte sig rapportens hovedmål, delmål, pri-

oriterede områder og analyse, hvor uddannelse ses som midlet til

at sikre ”intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” og beskæftigel-

sesmuligheder for de mange i lyset af den økonomiske krise.

Ligeledes er DFS enig i, at indsatsen især skal rettes mod de unge

- herunder med en særlig målrettet og bevidst indsats for at

mindske frafaldet. Her kan Danmark finde inspiration i, hvordan

andre europæiske lande adresserer denne problematik, bl.a. ved

systematisk indsamling og analyse af data, der kan give evidens

om årsager, komplekse sammenhænge og virksomme strategier.

DFS kan med sine erfaringer med unge-gruppen kun være enig,

når der i rapporten skrives, at et bredt samarbejde mellem alle re-

levante parter er nødvendigt for at få løst disse problemstillinger.

Både formelle, ikke-formelle og uformelle læringskontekster bør

inddrages for at sikre motivation og appel til alle elevtyper.

Også for voksne og seniorer, her ikke mindst de lavtkvalificerede,

kræves der en bred vifte af tilbud, der er smidige, økonomisk til-

gængelige og socialt afbalancerede, således at uddannelsesfrem-

mede får et tilbud, der passer til deres behov og situation. DFS er

enig i, at redskaber som anerkendelse af realkompetence, kvalifi-

kationsrammer og livslang vejledning kan fremme samarbejde de

forskellige uddannelsessektorer imellem, og derfor kan under-

støtte en overordnet strategi for livslang læring.

DFS finder det vigtigt at understrege, at beskæftigelse naturligvis

er et vigtigt formål i strategier for livslang læring, men at der også

er andre vigtige formål. Blandt dem er demokratisk dannelse og

et aktivt medborgerskab. Der kræves til stadighed læring for at

kunne begå sig generelt i livet og i samfund i rivende udvikling,

ikke kun i arbejdslivet.

Læringsmobilitet fremgår af rapporten som et indiskutabelt gode.

DFS savner belæg for denne antagelse – ikke mindst i lyset af, at

det nye program Erasmus for all – prioriterer det så entydigt.

I forhold til matchning af udbud og efterspørgsel ser DFS en po-

sitiv mulighed i muligheden for en koordineret europæisk over-

vågning af udviklingen, hvor der tages højde for bredden i ud-

buddet – herunder den rolle de folkeoplysende skoleformer spil-

ler f.eks. i forhold til FVU, OBU og udvikling af nøglekompeten-

cer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afslutningsvis vil vi tilslutte os bestræbelserne på at koordinere

de forskellige politikområder i EU. Uddannelse hænger uløseligt

sammen med beskæftigelse, arbejdsmarked, sociale forhold og

kultur. En strategisk samtænkning i EU-regi kan give inspiration

til at modvirke national silo-tænkning.”

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL):

”Som nævnt på EU-specialudvalgets møde i dag 16/1-2012 fin-

der BUPL det uheldigt, at "early childhood education and care"

oversættes til "førskoleundervisning og børnepasning" på dansk.

EU har selv forladt begrebet "pre-primary education" og "child-

care" til fordel for det bredere ECEC, som retteligt på dansk bør

oversættes til "daginstitutioner", som er det relevante danske be-

greb i en uddannelsespolitisk kontekst, som den fælles rapport

ET2020 udgør.

BUPL påtalte allerede sidste år overfor Kommissionen (EAC)

den samme uheldige oversættelse i forbindelse med Kommissio-

nens meddelelse om Early childhood education and care: provi-

ding all our children with the best start for the world of tomor-

row (COM(2011) 66 final.

Det vil være fint, hvis Børne- og Undervisningsministeriet også

kunne påtale oversættelsen overfor EU's oversættertjeneste.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af Den Fæl-

les Rapport.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter vedtagelsen af Den Fælles Rapport om imple-

mentering af strategirammen for det europæiske samarbejde på

uddannelsesområdet (ET2020), herunder at de nye prioriteter for

2012-2014 i højere grad understøtter Europa 2020-målene om

vækst og beskæftigelse, samt at Ministerrådet fremover drøfter de

landespecifikke henstillinger vedtaget af Det Europæiske Råd, og

at disse henstillinger bruges i kommende ET2020-rapporter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse – Europa

2020-strategien.

KOM (2011) 11

Politisk debat

1. Resumé

Kommissionen har den 23. november 2011 fremlagt sin årlige vækstunder-

søgelse, som er startskuddet på Det Europæiske Semester. Vækstundersø-

gelsen lægger op til, at særlig udvalgte vækstfremmende initiativer vedtages

hurtigt, og skal i lyset af dette drøftes af samtlige rådsformationer med hen-

blik på et samlet input i en synteserapport, som formandskabet leverer til

Det Europæiske Råds behandling den 1.-2. marts 2012.

Vækstundersøgelsen er på dagsordenen med henblik på politisk debat.

2. Baggrund

Den årlige vækstundersøgelse er et led i det Europæiske Seme-

ster under Europa 2020-strategien, hvori Kommissionen giver

en status for medlemsstaternes implementering af Europa2020-

strategiens initiativer og målsætninger.

Det Europæiske Semester starter således med Kommissionens

offentliggørelse af den årlige vækstundersøgelse, og drøftes af

samtlige rådsformationer.

Rådets (uddannelse) drøftelse af Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse vil sammen med de andre rådsformationers input indgå i

en samlet synteserapport, der udarbejdes af formandskabet, om

Kommissionens årlige vækstundersøgelse.

Synteserapporten skal fungere som input til Det Europæiske Råds

drøftelse af Det Europæiske Semester den 1.-2. marts 2012. På

baggrund af konklusionerne om Det Europæiske Semester i marts

vil Kommissionen give landespecifikke anbefalinger til fremadret-

tede justeringer i medlemsstaternes nationale reformprogrammer,

som Det Europæiske Råds skal forholde sig til i juni 2012.

I strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-

området (ET2020) understreges uddannelses betydning og nytte

for både individet og samfundet. Ligeledes er det blandt målsæt-

ningerne under Europa 2020-strategien fra 2010, at skolefrafaldet

skal reduceres til under 10 pct. på europæisk plan i 2020, ligesom

40 pct. af de 30-34 årige skal have fuldendt en videregående eller

tilsvarende uddannelse. I forhold til at imødegå konsekvenserne

af den nuværende økonomiske krise understreges det både i kon-

klusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. december

2011 og i Kommissionens Årlige Vækstoversigt 2012, at der sær-

ligt i forhold til arbejdsløsheden for unge mennesker er behov

for en særlig uddannelsesindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens vækstundersøgelse og Det Euro-

pæiske Semester er at styrke ”ex ante” koordinationen af den

økonomiske politik i EU ved at drøfte EU-landenes økonomiske

politik forud for vedtagelsen af national politik.

Således giver Kommissionens i sin vækstundersøgelse en sta-

tus for medlemsstaternes implementering af Europa2020-

strategiens initiativer og målsætninger, som ligeledes danner

baggrund for Kommissionens fremadrettede anbefalinger til

medlemsstaternes nationale reformprogrammer.

Vækstundersøgelsen sætter overordnet fem prioriteter for EU i

2012:



Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende fi-

nanspolitiks konsolidering



Genetablering af normale lånemuligheder til erhvervs-

livet



Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i frem-

tiden



Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konse-

kvenser af krisen



Modernisering af den offentlige forvaltning

Drøftelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse sker

på to niveauer; i ministerrådets enkelte rådsformationer samt i

Det Europæiske Råd. Målet er, at de enkelte rådsformationer

drøfter relevante afsnit i undersøgelsen særskilt, hvorefter

drøftelserne samles i en synteserapport, der leveres som det

danske formandskabs koordinerede input til Det Europæiske

Råds konklusioner om Det Europæiske Semester i marts 2012.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse blev således også

hilst velkommen i Det Europæiske Råds konklusioner fra den

9. december 2012, hvor fokus særligt var på vækstdelen i un-

dersøgelsen.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse fremhæver også vig-

tigheden af, at europæisk lovgivning implementeres rettidigt i

EU med henblik på at opnå de fulde fordele af det indre mar-

ked.

Emnet for Rådets (uddannelse) drøftelse af Kommissionens

vækstundersøgelse vil være uddannelses bidrag til at bekæmpe og

forebygge ungdomsarbejdsløshed. Rådet (uddannelse) skal drøf-

te, hvilke politiske initiativer de vil prioritere på nationalt eller eu-

ropæisk plan i 2012 for at bidrage til bekæmpelsen af ungdoms-

arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af denne. Debatten

skal udmunde i et bidrag til den synteserapport som forelægges

for Det Europæiske Råds forårsmøde den 1. – 2. marts 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Er ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens årlige vækstundersøgelse har været sendt i høring i

Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgs-

mål. Der er kommet høringssvar fra LO og Dansk Erhverv.

Da Kommissionens årlige vækstundersøgelse er relevant for samt-

lige ministerrådets formationer er der i nærliggende alene medtaget

høringssvar, der har relevans for Rådet (konkurrenceevne).

LO er generelt positiv overfor Kommissionens vækstundersøgel-

se for 2012, og vækstundersøgelsen har et vækstfremmende fo-

kus. LO mener, at Kommissionen skal fastholde og udvikle en

vækstorienteret linje i de tiltag, der skal følge op på den årlige

vækstundersøgelse for 2012 og under Det Europæiske Semester

samt at der bliver gjort en ekstraordinær indsats for at opnå

fremskridt på målsætningerne i Europa2020-strategien.

Vedrørende det indre marked

støtter LO generelt forslag, der udvik-

ler det indre marked, men ønsker øget inddragelse af udfordrin-

ger for arbejdstagerne på fremtidens indre marked, herunder at

sociale- og arbejdstagerrettigheder sidestilles med andre tiltag, der

skal forbedre det indre marked i Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse.

Derudover er LO positiv over for, at Kommissionen i vækstun-

dersøgelsen fremhæver potentialet for at fremme beskæftigelsen

blandt unge, og at Kommissionen nævner, at medlemsstaterne

skal udvikle deres aktive arbejdsmarkedspolitik. I den forbindelse

peger LO på, at det er et nationalt anliggende at fastlægge ansæt-

telsesvilkår.

Vedrørende smart regulering

mener LO ikke, at arbejdsmiljø og ar-

bejdstagerbeskyttelse er en administrativ byrde.

Vedrørende hastebehandling af en række forslag i EU

peger LO på, at

man bør balancere længden af EU’s beslutningsprocedure med

behovet for en nødvendig og grundig behandling af relevante

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag, og peger i den forbindelse særligt på direktivetforslaget

om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Dansk Erhverv er generelt i enig i Kommissionens vækstunder-

søgelse.

Vedrørende fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden

støt-

ter Dansk Erhverv bestræbelserne på opbygning af et digitalt in-

dre marked i EU, herunder øget fokus på informations- og

kommunikationsteknologier.

Dansk Erhverv støtter derudover Kommissionens fokus på at

fjerne uberettigede begrænsninger for erhvervsvirksomheder og

professionelle serviceudbydere indenfor fx sundheds- og social-

sektoren, og er ligeledes enig i, at der ligger et samlet vækstpoten-

tiale ved omposteringer indenfor det nuværende EU-budget.

Vedrørende håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af kri-

sen

deler Dansk Erhverv Kommissionens opfattelse af, at der vil

være varige negative strukturelle effekter af langtidsledige, og er

positive over for Kommissionens fokus på iværksættervirksom-

hed.

Vedrørende modernisering af den offentlige forvaltning

støtter Dansk Er-

hverv Kommissionens indsatse, herunder målsætningen om fær-

re administrative byrder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, der blandt medlemsstaterne vil være opbak-

ning til Kommissionens årlige vækstundersøgelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse og de fem overordnede fokusområder, der giver understøtter

Europa2020-strategiens målsætning om et bæredygtigt, inkluderen-

de og vidensbaseret EU i 2020.

Regeringen finder det vigtigt at have fokus på tiltag, der kan sikre

rammerne for vækst i samfundet på både nationalt og europæisk

plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.