Supplerende samlenotat - Rådsmøde (udenrigsanliggender – handel) den 16. marts 2012
8. Status for ACTA-aftalen
KOM (2011) 0380
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 13.-14.
december 2010.
1. Resumé
Den endelige anti-piratkopieringsaftale (ACTA) blev offentliggjort den 6. december 2010. Rådet godkendte på
rådsmødet (landbrug- og fiskeri) den 15.-16. december 2011, at traktaten nu kunne undertegnes af EU’s med-
lemslande. EU’s undertegnelse gennemførtes i Tokyo den 26. januar 2012. Da ikke alle medlemslande havde
nået at få de tekniske formaliteter på plads til undertegnelsen, udestår underskrift fra fem EU-medlemslande
(Cypern, Estland, Nederlandene, Slovakiet, Tyskland). Det forventes, at de lande, der endnu ikke har under-
tegnet aftalen, under eventuelt vil give en status, samt at Kommissionen vil orientere om sin beslutning om at
forelægge aftalen for EU-Domstolen samt om Europa-Parlamentets behandling.
2. Baggrund
Indledende drøftelser om en anti-piratkopieringsaftale (ACTA) blev påbegyndt i 2007 blandt en
gruppe interesserede parter, herunder USA, EU, Schweiz og Japan. Rådet bemyndigede i april
2008 EU til at deltage i forhandlingerne, og første forhandlingsrunde fandt sted i juni 2008 med
deltagelse af en bredere gruppe af lande (Australien, Canada, EU, Japan, Marokko, Mexico,
New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA). Kommissionen koordinerede forhand-
lingerne med medlemsstaterne i 5 arbejdsgrupper i Rådet og har jævnligt været i kontakt med
Europa-Parlamentet.
Målet med ACTA-forhandlingerne var at skabe en international ramme, der forbedrer håndhæ-
velsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Det var ikke sigtet at skabe nye rettighedsty-
per, men at skabe bedre internationale standarder for, hvordan man kan gribe ind over for om-
fattende overtrædelser af IPR, ikke mindst i nye industrilande. Udgangspunktet for EU’s for-
handlingslinje var ønsket om udbredelse af EU-reglerne. ACTA-traktaten er således forhandlet
inden for rammerne af de gældende EU-regler og dansk ret. ACTA vil derfor ikke medføre æn-
dringer i den danske lovgivning.
EU-landenes konkurrenceevne er afhængig af beskyttelsen af IPR, da en stor del af de økono-
miske aktiviteter bygger på IPR, herunder produkter af høj kvalitet og brands (varemærker og
geografiske indikationer), innovative industrier (patenter og design) eller kreativt indhold (op-
havsret). Piratkopieringen kan true lysten til at investere i innovation og udvikling af IPR og
påvirker dermed de europæiske virksomheders konkurrencedygtighed, indtjeningsmuligheder
og muligheder for jobskabelse.
IPR overtrædelser har dog ikke kun økonomiske konsekvenser, men også alvorlige sociale kon-
sekvenser. Der er sket en stigning i farlige forfalskede varer (lægemidler, fødevarer, drikkevarer,
kosmetik, legetøj og bildele), som har indflydelse på forbrugerbeskyttelse og folkesundhed.
Hertil kommer, at nem digital reproduktion og den voksende betydning af internettet som et