PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3154 - Udenrigsanliggender Bilag 4
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 8. marts 2012

Rådsmøde (udenrigsanliggender-handel) den 16. marts 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT

9. EU-USA handelsforbindelser .......................................................................................................2

10. EU/Indien-frihandelsaftale ........................................................................................................4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. EU-USA handelsforbindelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af 7. september 2011. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet forventes kort at drøfte perspektiverne for EU’s handels – og investeringsmæssige relationer til USA på

basis af en orientering fra Kommissionen om status for arbejdet i Højniveauarbejdsgruppen for Beskæftigelse og

Vækst.

2. Baggrund

EU og USA er hinandens største samhandelspartnere og står tilsammen for næsten en tredjedel

af alle handelsstrømme på verdensplan.

Under seneste EU-USA topmøde d. 28. november 2011 blev det besluttet at nedsætte en fælles

højniveauarbejdsgruppe, der skal se på muligheden for at styrke de økonomiske og handelsmæs-

sige bånd mellem EU og USA med henblik på at sætte gang i vækst og beskæftigelse. DER be-

kræftede den 30. januar 2012, at arbejdsgruppen skal se på alle muligheder for at sætte skub i

handel og investeringer mellem EU og USA.

Arbejdsgruppen vil analysere en række forskellige muligheder lige fra relativt snævre aftaler inden

for f.eks. industrivarer og tjenesteydelser til en egentlig frihandelsaftale. Kommissionen har des-

uden lanceret en offentlig høring med henblik på at kortlægge de europæiske interesser. Det er

som udgangspunkt forventningen, at de endelige anbefalinger fra arbejdsgruppen vil foreligge

ved udgangen af året. De første møder på teknisk niveau har været afholdt. Indtil videre er tilba-

gemeldingen, at der er god fremdrift i dialogen og stort engagement på begge sider ift. at afsøge

mulighederne for tættere transatlantisk økonomisk integration. Der forventes at foreligge en

midtvejsrapport medio 2012.

Lanceringen af højniveauarbejdsgruppen var i sig selv kun mulig i lyset af en udbredt erkendelse

af, at der ikke på kort sigt var udsigt til at afslutte forhandlingerne om Doha-udviklingsrunden.

Samtidig er det åbenbart, at man både i EU og USA har stort behov for politiske initiativer, der

kan bidrage til vækst og beskæftigelse. For EU ses dialogen med USA som det seneste og klare-

ste udtryk for, at man i stadig højere grad bevæger sig i retning af forhandlinger om bilaterale og

regionale frihandelsaftaler som instrument til at skabe vækst og beskæftigelse.

Sagen har hjemmel i TEUF art. 207.

3. Formål og indhold

Der ventes kort drøftelse i Rådet på grundlag af en orientering fra Kommissionens side om sta-

tus for arbejdet i den fælles EU-USA Højniveauarbejdsgruppe for Beskæftigelse og Vækst.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af øget økonomisk integration med

USA, eftersom drøftelserne heraf endnu befinder sig på et meget indledende stadie. Overordnet

set kan det siges, at en styrkelse af de handels- og investeringsmæssige relationer mellem EU og

USA forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel, øget

beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m.

De eventuelle statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser f.eks. betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad

vil kunne modvirkes af øget handel.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning blandt medlemslandene til at sikre et styrket økonomisk og han-

delsmæssigt samarbejde med USA.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man generelt vægt på, at det transatlantiske samarbejde udbygges og styr-

kes. Samtidig lægger regeringen vægt på, at eventuelle resultater har som indbygget perspektiv på

sigt at ville kunne styrke det multilaterale handelssystem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har på grund af valget i 2011 ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg men partierne

i Folketinget ved et møde i Statsministeriet den 19. september 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. EU/Indien-frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. december 2011. Nye

afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Forhandlingerne om en frihandelsaftale pågår fortsat, og hovedelementerne i en kommende aftale er endnu ikke

færdigforhandlet. På anmodning fra en medlemsstat forventes handelskommissæren under frokosten at orientere

kortfattet om status for forhandlingerne på baggrund af det seneste EU/Indien-topmøde d. 10. februar 2012.

2. Baggrund

Som en konsekvens af ”Global Europe”-strategien fra 2006 blev Kommissionen i april 2007 af

Rådet bemyndiget til at indlede forhandlingerne med Indien, ASEAN-landene og Sydkorea om

indgåelse af bilaterale frihandelsaftaler (FTA).

Kommissionen har endvidere fremsat forslag om udvidelse af forhandlingsdirektiverne til også at

omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne med Canada og Singapore.

Forhandlingerne er et led i EU’s strategi om at indgå frihandelsaftaler med EU’s vigtigste sam-

handelspartnere for at sikre EU’s eksterne konkurrenceevne og herigennem bidrage til at skabe

øget vækst og beskæftigelse.

Størrelsen af det indiske marked med en hastigt voksende mellemklasse på flere hundrede millio-

ner og høje økonomiske vækstrater har gjort Indien til et naturligt mål for en frihandelsaftale.

Der er stor interesse for Indien blandt europæiske og danske virksomheder. Samtidig har Indien

fortsat væsentlige toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer, der skaber begrænsninger

for europæiske og danske kommercielle interesser.

En frihandelsaftale med Indien vil desuden være et vigtigt led i opbygningen af et strategisk part-

nerskab mellem EU og Indien.

Forhandlingerne med Indien pågår fortsat. Kommissionen stiler imidlertid imod at nå til en snar-

lig enighed med Indien om de væsentligste elementer i en aftale, således at de tekniske forhand-

linger kan afsluttes i løbet af 2012.

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesska-

bet og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor

vedtaget med enstemmighed.

3. Formål og indhold

Det er målet, at forhandlingerne, der begyndte i juni 2007, skal resultere i en frihandelsaftale med

et bredt og ambitiøst anvendelsesområde og højest mulig grad af liberalisering, herunder vidtgå-

ende liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser samt adgang for investeringer. Aftalen

skal således udgøre et WTO-foreneligt supplement, som går længere end EU og Indiens multila-

terale forpligtigelser i WTO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mens forhandlingerne med Indien tidligere har været præget af uenighed om bl.a. frihandelsafta-

lens ambitionsniveau, så har der siden starten af 2011 været fremskridt inden for de fleste for-

handlingsområder. Kommissionen stiler på det grundlag mod at nå en løsning i forhold til ho-

vedområderne af en frihandelsaftale med Indien i løbet af 2012. Det kan ikke udelukkes, at de

afsluttende forhandlinger kan forløbe hurtigt, når der er udvekslet tilbud på hovedområderne i en

aftale.

Hvorvidt det vil være muligt at nå til en snarlig afslutning af forhandlingerne, afhænger især af

resultatet af de videre forhandlinger om handel med industri- og landbrugsvarer (især biler, teks-

tiler samt vin og spiritus), tjenesteydelser, offentlige indkøb og geografiske indikationer. På de

nævnte områder har EU betydelige offensive interesser.

På baggrund af de seneste måneders fremskridt i forhandlingerne tegner der sig nu følgende fo-

reløbige konturer af modaliteterne for en aftale:

På området for industrivarer ventes der opnået enighed om en omfattende toldliberalisering,

hvor et af de væsentligste udestående områder er bilområdet. Her ventes en kompromisløsning

at indebære toldnedsættelser for biler over en vis motorstørrelse samt indførelsen af toldkvoter

for biler under en tilsvarende motorstørrelse. Der ventes tilsvarende ikke en fuld liberalisering på

områder som bl.a. maskiner, kemikalier og tekstiler.

På området for landbrugsvarer ventes enighed om en delvis toldliberalisering, som giver EU øget

markedsadgang på væsentlige områder som bl.a. vin og spiritus, fjerkræ, mejeri- og kornproduk-

ter. Der ventes ligeledes enighed om en forbedret procedure for beskyttelse af geografiske indi-

kationer på landbrugs- og fødevareområdet. Som modydelse for den øgede indiske markedsåb-

ning ventes en aftale at indeholde en særlig beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet knyt-

tet til et begrænset antal toldlinjer i tilfælde af en markant stigning i eksporten til skade for par-

ternes industri.

På området for tjenesteydelser forventes en aftale at indebære en øget markedsadgang på områ-

der som navnlig bankvæsen, forsikring, juridisk rådgivning, revision, telekommunikation samt

postudlevering. Idet de særskilte forhandlinger om en maritim aftale med Indien ikke forventes

afsluttet ved afslutning af forhandlingerne om frihandelsaftalen, ventes frihandelsaftalen at inde-

bære visse forpligtelser på området for maritime tjenesteydelser. Som modydelse for den øgede

indiske markedsåbning ventes en aftale bl.a. at indeholde en af Kommissionen nærmere fastsat

kvote for to ud af fem nærmere definerede kategorier af tjenesteydere i henhold til GATS, som

ifølge aftalen får adgang til midlertidigt ophold i EU i forbindelse med leveringen af tjenesteydel-

ser. Kommissionen lægger op til, at Danmarks andel af en samlet kvote på 40.000 i hele EU vil

blive mellem 459-689 personer årligt.

På området for offentlige indkøb ventes en øget markedsadgang i form af bestemmelser om na-

tional behandling, øget informationsniveau og klare kriterier for tildelingen af kontrakter på of-

fentlige udbud. Det er endnu uklart, hvor bredt bestemmelserne om øget markedsadgang vil

dække i forhold til de indiske delstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU arbejder fortsat for, at en frihandelsaftale indeholder bestemmelser, som forpligter parterne

til at opretholde sociale standarder og miljøbeskyttelse. Fra EU’s side arbejdes der derudover

fortsat for, at en frihandelsaftale juridisk knyttes til en politisk partnerskabsaftale, som bl.a. inde-

holder en menneskerettighedsbestemmelse eller alternativt, at politiske standardklausuler om bl.a.

menneskerettigheder indsættes i selve frihandelsaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

En vedtagelse af aftalen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Høring

Handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusive erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet konsulteret.

Dansk Erhverv bemærker, at man støtter regeringens generelle holdning, og at man er varm til-

hænger af en frihandelsaftale med Indien, som i en ambitiøs form omfattende tjenesteydelser,

offentlige udbud og intellektuelle ejendomsrettigheder vil kunne styrke eksportmulighederne

yderligere på serviceområdet. Det bemærkes, at ambitionsniveauet på disse områder derfor må

fastholdes i den afsluttende del af forhandlingerne. Man hilser desuden en mode 4-aftale vel-

kommen.

Danmarks Rederiforening bemærker, at det på grund af de beskedne fremskridt i forhandlinger

om en søfartsaftale mellem EU og Indien er ønskeligt, at en frihandelsaftale indeholder forplig-

telser vedrørende maritime tjenesteydelser. Det bemærkes, at danske rederier i dag har en accep-

tabel adgang til det indiske marked, men at det særligt i forbindelse med evt. indrømmelser fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s side i forhold til mode 4 vil være hensigtsmæssigt at få en juridisk konsolidering af mar-

kedsadgangen.

LO bemærker, at arbejdsklausuler efter ILO-konvention 94 ikke er nævnt specifikt men udgør et

godt udgangspunkt for opretholdelse af sociale standarder. Dertil bemærkes, at man savner in-

formation om, hvordan selvstændige omfattes ved bl.a. offentlige udbud, og hvorledes overhol-

delsen af aftaler sikres.

3F bemærker, at man finder det vigtigt, at der i forhandlingerne med Indien sættes særligt fokus

på arbejdstagerrettigheder og et ordentligt arbejdsmiljø jf. gældende ILO-standarder og IMO-

aftalen om skibsophugning. Konsekvensen af en manglende fokus på dette er en stor konkur-

renceforvridning i forhold til lande, der overholder disse rettigheder og regler.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På trods af forskellige særinteresser tegner der sig en generel konsensus blandt medlemslandene

om aftalens overordnede fordele og vigtige betydning for EU’s strategiske partnerskab med Indi-

en. Såfremt EU’s offensive hovedinteresser bliver imødekommet af Indien, forventes der enig-

hed om en endelig aftale med Indien.

10. Regeringens generelle holdning

En aftale med Indien er i overensstemmelse med regeringens offensive handelspolitiske strategi.

Fra dansk side er man generelt interesseret i en mest muligt ambitiøs frihandelsaftale, som både

fjerner toldbarrierer og ikke-toldmæssige barrierer, som ofte udgør det største problem for uden-

landske virksomheder.

Regeringen betoner endvidere vigtigheden af, at hensynet til bæredygtig udvikling indgår i for-

handlingerne, således at en endelig aftale kommer til at udgøre et reelt bidrag til fremme af bære-

dygtig udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Udkastet til Rådets direktiver til Kommissionen om frihandelsforhandlingerne med Indien blev

forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2007 til orientering. Status for forhandlingerne

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2011 samt den 19. september 2011 til orien-

tering. Folketingets Europaudvalg er endvidere den 9. september 2011 blevet orienteret om ud-

videlse af forhandlingsdirektiverne til også at omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne

med Canada og Singapore. Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen til forhandlingsoplæg

den 9. december 2011.