PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
3158 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 15. marts 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 26. marts 2012

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 ......................................................... 14

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om risikodelingsinstrumenter for

medlemsstater, der har vanskeligheder eller har risiko for alvorlige vanskeligheder med deres

finansielle stabilitet ......................................................................................................................... 16

4. Reform af EU-domstolen (ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil –

udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domstolen) .... 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510,

KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012. Ændringer

er markeret.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet vil på rådsmødet (almindelige anliggender) lægge op til

en drøftelse af budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitikken), 3, 4 og 5 samt

spørgsmål af horisontal karakter.

Baggrund

Formandskabet vil lægge op til, at Rådet (almindelige anliggender) den 26. marts 2012 drøfter

budgetkategori 1 (Intelligent og inkluderende vækst - dog med undtagelse af infrastrukturfacilite-

ten og samhørighedspolitikken), kategori 3 (Sikkerhed og borgerskab), budgetkategori 4 (Det

Globale Europa) og kategori 5 (Administration) samt spørgsmål af horisontal karakter (fleksibili-

tet og placeringen af udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme). Drøftelsen vil finde

sted på baggrund af et første og meget foreløbigt udkast til aftaletekst – den såkaldte ”forhand-

lingsboks” - vedrørende de førnævnte delelementer.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til en

infrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-

tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslag

vedrørende de eksterne politikker.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i Europa 2020 vækststrategi-

en. For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 0500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

64.696

50.486

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

2.532

9.400

8.542

6.967

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 0500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

3.317

p.m.

7.815

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

500

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-

versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til

håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-

menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat

særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-

pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-

lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 0500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter de

nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner

med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-

gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-

tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-

hed er også fortsat et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

leveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-

drag til Europa 2020-målsætningerne.

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-

ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering af

de eksterne instrumenter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-

udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus

på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-

afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden

foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielle

ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,

ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den

Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-

ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringer

på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil basere

sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudses

således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt,

der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som

administrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.



Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Den

isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

Høringer

Sagen har ikke været sendt i høring.

Dansk holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

Andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og

fleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.

Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-

sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-

rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-

kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-

de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandt

Kommissionens forslag på dette område for vidtgående.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2011 drøftedes samhørighedspolitik-

ken, infrastrukturfaciliteten, landbrugspolitikken, samt fiskeripolitikken. En gruppe af medlems-

stater tilkendegav, at der var behov for en top-down tilgang med fokus på et overordnet restrik-

tivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede samhørighedspolitikkens vigtighed for

opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne og behovet for en separat underkategori for samhø-

righed. Mange medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordne-

de formål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget. For så vidt angår

den fælles landbrugspolitik gav landene udtryk for velkendte positioner i forhold til den overord-

nede budgetramme. Mange medlemsstater støttede princippet om udligning af arealstøtten mel-

lem medlemslandene. Flere medlemsstater gav udtryk for at omfordelingsdiskussionen om areal-

støtten måtte ses i sammenhæng med landdistriktsstøtten. Få udtalte sig om den fælles fiskeripo-

litik, idet sektorretsakterne endnu ikke var fremlagt.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 5. december fremlagde det polske formandskab sin

fremskridtsrapport. Medlemsstaterne benyttede lejligheden til at takke det polske formandskab

for dets arbejde med den tekniske afklaring, og mange gav samtidig udtryk for velkendte nationa-

le positioner for så vidt angår den flerårige finansielle ramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes over-

ordnede prioriteter, herunder medlemsstaternes holdning til det overordnede udgiftsniveau. En

stor gruppe af medlemsstater gav udtryk for, at der var behov for betydelige udgiftsreduktioner i

forhold til Kommissionens forslag. En anden stor gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissi-

onens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Et enkelt land gav udtryk for, at man ikke

fandt det foreslåede budget tilstrækkeligt ambitiøst. For så vidt angår indholdsmæssige prioriteter

fremhævede forskellige grupper af medlemsstater henholdsvis samhørighedspolitikken, land-

brugspolitikken og en modernisering af budgettet med særlig fokus på forskning, innovation og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkurrenceevnefremmende politikker som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemssta-

ter udtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter, mens

en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabatlande fremførte

velkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet Rådet (almindelige

anliggender) den 18. juli 2011 ved skriftlig forelæggelse, forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender) den 12. september 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15.

november 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 5. december 2011 og for-

ud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012

EUCO 4/12

Nyt notat.

1. Resumé

I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen på

møder i Det Europæiske Råd. På mødet den 26. marts 2012 ventes således en opfølgende drøftelse med særligt

fokus på den videre proces med den nationale implementering af det Europæiske Semester.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 var et ordinært møde. I henhold til Lissabon-

traktatens artikel 16(6) TEU forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæi-

ske Råd og sørger for opfølgningen heraf.

3. Formål og indhold

Hovedfokus for Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 var de økonomiske emner, navnlig

implementeringen af det Europæiske Semester. Desuden var der en drøftelse af behovet for en

tostrenget tilgang til den økonomiske krise, hvormed man på den ene side sikrer finansiel stabili-

tet og fiskal konsolidering og på den anden side fremmer vækst, konkurrenceevne og beskæfti-

gelse.

Formandskabet havde på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse udarbejdet en

synteserapport, som var udgangspunkt for en grundig drøftelse af medlemsstaternes implemente-

ring af Europa2020-strategiens målsætninger samt af prioriter for øvrige vækstfremmende initia-

tiver på nationalt og EU plan. Drøftelsen skete på baggrund af de anbefalinger, som erklæringen

fra den uformelle Europæiske Råd i januar fremlagde på vækstområdet. Det videre forløb vil væ-

re, at Rådet afrapporterer på fremskridt på disse tiltag inden næste Europæiske Råd i juni.

Kommissionens vækstundersøgelse markerer samtidig startskuddet for det Europæiske Semester.

Det videre forløb fsva. det Europæiske Semester vil være vedtagelse af de nationale reformpro-

grammer og stabilitets- og konvergensprogrammerne. I forlængelse heraf vil Kommissionen se-

nere på året give landespecifikke anbefalinger til medlemslandene, som efterfølgende vil skulle en-

dosseres af Det Europæiske Råd i juni.

Det Europæiske Råd udstedte endvidere de overordnede retningslinjer for EU’s fælles position

forud for G20 og G8 topmøderne samt Rio+20-konferencen. I de kommende måneder frem

mod konferencen bliver den nærmere europæiske forhandlingsposition fastlagt i Rådet (miljø)

henholdsvis den 9. marts 2012 og den 11. maj 2012.

På mødet blev der drøftet en række udenrigspolitiske emner, herunder med særligt fokus på EU’s

sydlige naboskab og i særdeleshed Syrien. Under henvisning til Rådets (udenrigsanliggender)

konklusioner fra den 27. januar 2012 gentog man kravet om præsident Assads tilbagetrædelse

samt øjeblikkeligt stop for vold mod civile og brud på menneskerettigheder. Samtidig henstillede

man til Rådet, at det udarbejder yderligere målrettede restriktive foranstaltninger over for regimet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd bekræftede endvidere det Generelle Råds indstilling vedr. kandidatstatus til

Serbien.

Slutteligt anmodede Det Europæiske Råd Rådet (retlige og indre anliggender) om at vedtage af-

gørelse om udvidelse af Schengen med Rumænien og Bulgarien under dets møde i september

2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil

blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få så-

danne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv opfølgning på beslutningerne fra Det Europæiske Råd den 1.-2.

marts 2012 og forventer at kunne tage redegørelsen for opfølgningen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar og den 29. februar

2012 af henholdsvis europaministeren og statsministeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forord-

ning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmelser om risikodelingsinstrumen-

ter for medlemsstater, der har vanskeligheder eller har risiko for alvorlige vanskeligheder

med deres finansielle stabilitet

KOM (2011) 0655

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 23. december 2012. Ændringer er markeret.

1. Baggrund

Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse bestemmel-

ser om risikodelingsinstrumenter for medlemsstater, der har vanskeligheder eller har risiko for

alvorlige vanskeligheder med deres finansielle stabilitet.

Forslaget tilpasser reglerne for anvendelse af samhørighedspolitikken i de lande, der er blevet

særligt hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008 og statsgældskrisen siden 2010.

2. Hjemmelsgrundlag

Forordning (EF) nr. 1083/2006 har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, særlig artikel 175. Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr.

1083/2006 berører ikke hjemmelsgrundlaget.

3. Formål og indhold

Forordning (EF) 1083/2006 tillader, at der – udover midlerne fra EU’s budget og bidrag fra de

enkelte lande tilføres midler til samhørighedsprojekter gennem lån fra den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB) eller andre internationale finansielle institutioner. I praksis har det dog vist sig

vanskeligt for de kriseramte EU-stater at opnå sådanne lån, da de berørte stater af EIB og andre

kreditorer er blevet anset for at være for risikobehæftede som følge af krisen og dermed for-

bundne ændrede opfattelse af lande- og projektspecifikke risici. Forslaget sigter på at lette de kri-

seramte EU-landes adgang til disse lån fra EIB eller andre internationale finansielle institutioner

ved at tillade, at samhørighedsmidler – afvigende fra den hidtidige regulering – anvendes som

delvis sikkerhed i forbindelse med optagelsen af lån. Rent praktisk kan dette ske ved at midlerne

indbetales på en spærret konto, der købes bankgarantier eller flerårige konkursforsikringer. Det

præciseres, at de finansielle tildelinger til risikodelingsinstrumenterne ikke må medføre eventual-

forpligtelser for EU-budgettet.

Endvidere tillades, at lån, der er sikret under anvendelse af samhørighedsmidler, kan anvendes til

at finansiere udgifter, der ikke er refusionsberettigede under forordning (EF) 1083/2006.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget blev præsenteret i Europa-Parlamentets Regi-udvalg den 22. november, hvor flere

medlemmer udtalte sig tilbageholdende om forslaget.

Formandskabets uformelle kontakter med Europa-Parlamentet tyder på, at man med få ændrin-

ger vil kunne tilslutte sig konsens i Rådet om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Da Kommissionens forslag vedrører rammebetingelserne for den europæiske samhørighedspoli-

tik, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen direkte konsekvenser for de danske strukturfondsprogrammer, idet Danmark

ikke har fremsat anmodninger om støtte under betalingsbalancestøttemekanismen eller den fi-

nansielle stabiliseringsmekanisme.

Forslaget berører hverken den samlede ramme for samhørighedspolitikken eller rammerne for de

enkelte lande. Forslaget vil dog gøre det lettere for de berørte lande at udnytte deres respektive

ramme, hvorved Danmark risikerer at skulle betale mere til EU’s budget. Endvidere kan forslaget

føre til, at betalinger finder sted tidligere og at forpligtigelser der ville have været annulleret, alli-

gevel bliver absorberet. Endeligt kan forslaget påføre EIB risiko for tab. Der foreligger aktuelt

ingen skøn over omfanget af disse effekter.

Forslaget berører ikke direkte miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ser ud til at kunne opnås enighed i Rådet om forslaget. For at imødekomme betænkeligheder

fra EIB er der skærpede krav til godkendelse af og kontrol med risikodelingsinstrumenter. End-

videre begrænses volumen til maksimalt 10 pct. af det berørte lands ramme fra den Europæiske

Regionaludviklingsfond og Samhørighedsfonden. Endeligt stilles krav om en mindste multiplika-

toreffekt på 1,5 for de midler, der anvendes til et risikodelingsinstrument.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man som udgangspunkt tilbageholdende overfor yderligere ændringer af for-

ordning (EF) nr. 1083/2006, da det må frygtes, at disse vil præjudicere forhandlingerne om de

nye samhørighedsforordninger og de flerårige finansielle rammer.

Danmark er grundlæggende skeptisk overfor forslaget om risikodelingsinstrumenter, idet midler,

der skulle anvendes til investeringer under samhørighedspolitikken, i stedet anvendes til sikring af

lån og således ikke er til rådighed for investeringer. Danmark finder, at den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB) og i sidste ende EU-budgettet ikke må påføres større risiko for tab. Endeligt må

det anses for kritisk, at risikodelingsinstrumenterne kan sikre lån til finansiering af ikke støttebe-

rettigede udgifter. Det bør derfor skabes sikkerhed mod eventuelle uheldige bivirkninger ved

denne mulighed.

Endvidere bemærkes, at samhørighedspolitikken er rettet mod at fremme langsigtet vækst og

ikke på at løse kortsigtede økonomiske problemer. Samhørighedspolitikken bør derfor holdes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adskilt fra instrumenter til brug for håndtering af enkelte landes gældsproblemer, som er udviklet

i anden sammenhæng med egne konditionaliteter og overvågningsmuligheder (EFSM, betalings-

balancefaciliteten mv.).

Danmark vil dog tilslutte sig den enighed, der ventes opnået i Rådet, idet risikoen for EIB i for-

hold til det oprindelige forslag er begrænset væsentligt og der opstilles mindstekrav for multipli-

katoreffekten af risikodelingsinstrumenterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er tilgået Folketingets Europaudvalg den 23. december 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Reform af EU-domstolen (ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil –

udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domsto-

len)

8787/11

Nyt notat.

1. Resumé

EU-Domstolen har med henvisning til art. 281, TEUF, ved skrivelse af 28. marts 2011 til formanden for Rå-

det og formanden for Europa-Parlamentet fremsat forslag om ændring af EU-Domstolens statut. Forslaget skal

adressere den fortsatte stigning i sagsmængden ved EU-Domstolen og vedrører både Domstolen, Retten og Persona-

leretten. Forslaget omfatter bl.a. forøgelse af antallet af dommere ved Retten med 12 og indførelse af vice-præsident

ved Domstolen. Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

2. Baggrund

I gennem de seneste år er der sket en kontinuerlig og markant stigning i antallet af sager ved EU-

Domstolen. Særligt EU’s udvidelser i 2004 og 2007 har bidraget væsentligt ved såvel flere direkte

sager som præjudicielle forelæggelser. Andre faktorer har været ikrafttræden af Lissabon-

traktaten, en øget lovgivningsmæssig aktivitet og øget aktivitet i EU-agenturer, ikke mindst i

EU’s varemærkeagentur (OHIM). Sagerne er samtidigt præget af stigende kompleksitet og øget

teknisk indhold. Tendensen ventes at fortsætte. Resultatet har været en støt stigende sagsbehand-

lingstid over de seneste 10 år.

EU-Domstolen anfører at have søgt at forenkle og effektivisere sine arbejdsmetoder og admini-

stration og har herved opnået en væsentlig gevinst. Dette ses klarest på sagsbehandlingstiden for

Domstolen, der er nedbragt til et gennemsnit på 16 måneder/sag i 2010 fra 25,5 måneder/sag i

2003.

Sagsbehandlingstiden ved Retten er med 24,7 måneder per sag i gennemsnit væsentligt højere,

hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Sagsbehandlingstiden er dog indenfor

visse kategorier af sager væsentlig højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56 måneder for de

øvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem nu flere år ved Retten årligt anlagt flere nye

sager, end der afsluttes.

Forslaget har hjemmel i artikel 281, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure).

3. Formål og indhold

I lyset af navnlig den fortsatte stigning i sagsmængden har EU-Domstolen fremlagt en række

forslag til ændring af statutten for EU-Domstolen, der overordnet skal forenkle og effektivisere

sagsgangen.

Forslagene vedr. Domstolen skal i særlig grad forenkle arbejdet, aflaste præsidenten og sikre en

bredere rotation og involvering i arbejdet i store afdeling. Forslagene vedr. Retten (forøgelse af

antallet af dommere) anses for at være den hurtigste og mest effektive måde at bringe Retten i

stand til at håndtere den fortsatte stigning i sagsmængden. Vedr. Personaleretten er der endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tale om forslag, der skal sikre, at Rettens arbejde ikke sinkes ved dommeres længerevarende fra-

vær i situationer, der ikke i dag er forudset i statutten.

EU-Domstolen:

- Indførelse af embede som vicepræsident ved indsættelse af ny art 9a i statutten. Vicepræ-

sidenten skal bistå formanden bl.a. i lyset af stigende byrde i relation til repræsentation og

administration. Vicepræsidenten tager, som præsidenten, sæde i alle sager i Store Afdeling.

- Forslag vedr. bredere deltagelse i sager i store afdeling. Forøgelse af antallet af dommere i

Store Afdeling fra 13 til 15 og ved ændring af Statutten, således at det ikke længere fore-

skrives, at formændene for afdelinger med fem dommere altid skal deltage i Store Afde-

ling. Reglerne om beslutningsdygtighed i Store Afdeling ændres i konsekvens heraf.

Retten:

- Forøgelse af antallet af dommere med 12 fra 27 til i alt 39. Forslaget om en forøgelse af

antallet af dommere ved Retten indeholder ikke videre begrundelse for, hvorfor der netop

er behov for 12 dommere mere, ligesom der navnlig ikke er fremlagt forslag til forde-

lingsnøgle eller redegøres nærmere for spørgsmål som udvælgelse, repræsentation og rota-

tion.

Personaleretten (specialretter)

- Indførelse af stedfortrædende dommere ved Specialretter for at tilsikre disses funktion,

når en dommer har forfald og er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen gennem længe-

re periode.

Domstolens præsident har vedr. forslagets finansielle implikationer oplyst, at de forventede sam-

lede omkostninger på 16 mio. euro svarer til +4 pct. af Domstolens aktuelle budget. Hertil skal

efter det oplyste lægges samlede udgifter på 132 mio. euro til udbygning af Domstolens eksiste-

rende bygninger bl.a. som følge af forøgelsen af antal dommere fra 27 til 39.

Der er fremsat ændring til følgende bestemmelser i statutten: Art. 9a (ny), art. 16, stk. 2, art17,

stk. 3 og 4, art. 20, stk. 4, art. 39, stk. 2, art. 45, stk. 1 (ophæves), art. 48, art. 62c. Der er fremsat

ændringsforslag til følgende bestemmelser i bilag I til protokollen om statutten: art. 2 og art. 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ændring af statutten vedr. EU-Domstolen skal ske efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Domstolens præsident præsenterede forslagene på møde i Europa-Parlamentets retsudvalg den

21. juni 2011. Europa-Parlamentets JURI-udvalg har haft en meget kort drøftelse af sagen i no-

vember, og rapporteuren har udarbejdet to rapportudkast, som i vidt omfang afspejler domsto-

lens forslag – og som hvis de vedtages af udvalget i den foreliggende form – vil udgøre et ud-

mærket grundlag for kompromis. Europa-Parlamentets AFCO-udvalg vedtog i februar 2012 en

udtalelse om ændring af Domstolens statut.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 120 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s

udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på knap 2,5 mio. kr.

Hertil kommer skønnede engangsudgifter på 132 mio. euro (knap 1 mia. kr.) til udvidelsen af

Domstolens eksisterende bygninger som følge af ansættelsen af ekstra 12 dommere. Heraf udgør

Danmarks andel ca. 20 mio. kr.

8. Høring

Sagen er sendt til høring hos bl.a. domstolene og dommerforeningen. Der foreligger ikke hø-

ringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen behandles under det danske EU-formandskab, men en endelig dato for rådsmødebehand-

ling er ikke fastlagt.

Sagen var sat på dagsordenen for rådsmødet den 12. september 2011 med henblik på informati-

on fra formandskabet.

Sagen blev præsenteret på rådsmødet (almindelige anliggende og udenrigsanliggender) den 18.

juli 2011. Det er herfra indtrykket, at opmærksomheden i særlig grad drejer sig om modellen og

kriterierne for udpegelsen af de 12 ekstra dommere ved Retten.

Kommissionen afgav sin udtalelse i medfør af TEUF, art. 281, den 3. oktober 2011, dokument

KOM (2011) 596.

Generelt synes der at være bred opbakning blandt medlemslandene til EU-domstolens forslag til

ændringer af Statutten, herunder forslaget om indførelse af et embede som vicepræsident ved

Domstolen og ny sammensætning af den Store Afdeling ved Domstolen. Forslaget om udvidelse

af antallet af dommere ved Retten med 12 ekstra dommere påkalder sig umiddelbart størst inte-

resse, navnlig pga. spørgsmålet om metoden for udvælgelse af de ekstra dommere, men også på

grund af antallet, hvor nogle medlemslande ønsker flere ekstra dommere af hensyn til lighed mel-

lem medlemslandene, mens andre medlemslande ønsker færre ekstra dommere af hensyn til de

samlede omkostninger. Udvælgelsesmetoden fastlægges ikke i Statutten, men ved en separat poli-

tisk aftale mellem medlemslandene. Enighed om udvælgelsesmetoden vil være en forudsætning

for enighed om forslaget til ændring af Statutten.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og er på det

grundlag positivt indstillet i forhold til forslag til forbedring og effektivisering af sagsgangen. Fra

dansk side anerkendes samtidig de skridt, der allerede

taget ved EU-Domstolen, om end netop

sagsbehandlingstiden ved Retten fortsat udgør det største problem. Sagsbehandlingstiden ved

Retten er navnlig betydningsfuld for borgere og virksomheder og væsentlig ud fra et retssikker-

hedsmæssigt perspektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man er fra dansk side således som udgangspunkt positivt indstillet overfor formål og sigte med

Domstolens forslag. Man vil i øvrigt fra dansk side generelt støtte effektiviseringstiltag, der vil

være egnede til at reducere sagsbehandlingstiden ved Domstolen og særligt Retten under respekt

for stabiliteten og sammenhængen i domspraksis.

Fra dansk side finder man dog, at der er behov for en grundig redegørelse og begrundelse for

forslagets finansielle implikationer, herunder særligt vedrørende bygninger, som umiddelbart fo-

rekommer meget høje. Fra dansk side finder man, at udgifterne forbundet med ansættelsen af 12

ekstra dommere, herunder det heraf afledte behov for udvidelse af Domstolens eksisterende

bygninger, skal finansieres via omprioriteringer inden for EU-Domstolens eksisterende budget,

der p.t. udgør ca. 350 mio. euro årligt.

Endelig bemærkes, at når der foretages ændringer af statutten med henblik på effektivisering af

Domstolens arbejdsmetoder, kunne det være relevant også at se på andre aspekter af dette. Såle-

des vil det være vigtigt at fastholde og udbygge interne effektiviseringstiltag ved både EU-

Domstolen og Retten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 9. september 2011 til oriente-

ring.