PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3160 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 10. april 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. april 2012

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik ...................................................................... 14

3. Revision af aktindsigtsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens

dokumenter) ................................................................................................................................... 23

4. Rapport fra revisionsretten om Kroatien og førtiltrædelsesmidler............................................. 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM

(2011) 0740, KOM (2011) 0742

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. marts 2012. Ændringer er

markeret.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet vil på det kommende rådsmøde lægge op til en drøftelse

af den del af budgetkategori 1 som omfatter infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitikken samt budgetkatego-

ri 2, der hovedsageligt omfatter EU’s landbrugspolitik.

Baggrund

Formandskabet vil lægge op til, at Rådet (almindelige anliggender) den 24. april 2012 drøfter den

del af budgetkategori 1 som omfatter infrastrukturfaciliteten og samhørighedspolitikken samt

budgetkategori 2 (Bæredygtig vækst (naturressourcer)). Drøftelsen vil finde sted på baggrund af

et første og meget foreløbigt udkast til aftaletekst – den såkaldte ”forhandlingsboks” - vedrøren-

de de førnævnte delelementer.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til en

infrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-

tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslag

vedrørende de eksterne politikker.

Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

1.083.316

2014

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

Samlede forpligtelser 150.371

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

Kategori 1: Intelligent

64.696

og inkluderende

vækst

50.486

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

Kategori 3: Sikkerhed

2.532

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

9.400

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

Kategori 5:

8.542

Administration

Herunder administra- 6.967

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1,03

1.025.000

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Fleksibilitetsinstrument 500

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

500

Den Europæiske Udvik- 3.317

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

p.m.

7.815

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-

versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til

håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-

menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat

særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-

pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-

lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter de

nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner

med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-

gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-

tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-

hed er også fortsat et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

leveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-

drag til Europa 2020-målsætningerne.

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-

ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering af

de eksterne instrumenter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-

udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus

på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-

afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden

foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielle

ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,

ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den

Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-

ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringer

på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil basere

sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudses

således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.



Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Den

isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

Høringer

Sagen har ikke været sendt i høring.

Dansk holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og

fleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.

Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-

sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-

rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-

kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-

de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandt

Kommissionens forslag på dette område for vidtgående.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2011 drøftedes samhørighedspolitik-

ken, infrastrukturfaciliteten, landbrugspolitikken, samt fiskeripolitikken. En gruppe af medlems-

stater tilkendegav, at der var behov for en top-down tilgang med fokus på et overordnet restrik-

tivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede samhørighedspolitikkens vigtighed for

opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne og behovet for en separat underkategori for samhø-

righed. Mange medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordne-

de formål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget. For så vidt angår

den fælles landbrugspolitik gav landene udtryk for velkendte positioner i forhold til den overord-

nede budgetramme. Mange medlemsstater støttede princippet om udligning af arealstøtten mel-

lem medlemslandene. Flere medlemsstater gav udtryk for at omfordelingsdiskussionen om areal-

støtten måtte ses i sammenhæng med landdistriktsstøtten. Få udtalte sig om den fælles fiskeripo-

litik, idet sektorretsakterne endnu ikke var fremlagt.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 5. december fremlagde det polske formandskab sin

fremskridtsrapport. Medlemsstaterne benyttede lejligheden til at takke det polske formandskab

for dets arbejde med den tekniske afklaring, og mange gav samtidig udtryk for velkendte nationa-

le positioner for så vidt angår den flerårige finansielle ramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes over-

ordnede prioriteter, herunder medlemsstaternes holdning til det overordnede udgiftsniveau. En

stor gruppe af medlemsstater gav udtryk for, at der var behov for betydelige udgiftsreduktioner i

forhold til Kommissionens forslag. En anden stor gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissi-

onens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Et enkelt land gav udtryk for, at man ikke

fandt det foreslåede budget tilstrækkeligt ambitiøst. For så vidt angår indholdsmæssige prioriteter

fremhævede forskellige grupper af medlemsstater henholdsvis samhørighedspolitikken, land-

brugspolitikken og en modernisering af budgettet med særlig fokus på forskning, innovation og

konkurrenceevnefremmende politikker som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemssta-

ter udtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter, mens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabatlande fremførte

velkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. marts 2012 drøftedes formandskabets første ud-

kast til forhandlingsboks vedrørende budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og sam-

hørighedspolitikken), 3, 4 og 5 samt spørgsmål af horisontal karakter. Delegationerne gav udtryk

for en generel støtte til formandskabets arbejde med forhandlingsboksen og dens overordnede

struktur. En del delegationer benyttede lejligheden til at gentage deres holdning for så vidt angår

den overordnede beløbsramme og flere understregede i den forbindelse, at alle budgetkategorier

nødvendigvis må bidrage til en betydelig reduktion af det overordnede udgiftsniveau. Mange de-

legationer anså midler til forskning som en prioritet og fremhævede vigtigheden af excellence-

princippet som eneste fordelingskriterium for forskningsmidler. En anden gruppe af delegationer

anerkendte excellenceprincippets vigtighed, men ønskede i tillæg at sikre en bred adgang til mid-

ler under Horizon2020. Også budgetkategori 3 og 4 blev af flere nævnt som områder med EU-

merværdi. En stor gruppe af lande efterlyste reduktioner i udgifterne til administration (budget-

kategori 5).

Den flerårige finansielle ramme og Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne

indtægter var genstand for drøftelse under det uformelle ECOFIN-møde i København den 30.-

31. marts 2012. En stor gruppe af medlemsstater understregede, at EU’s budget måtte ses i

sammenhæng med de nationale konsolideringsbestræbelser, og at væsentlige udgiftsreduktioner

derfor var en forudsætning. En anden gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissionens forslag

var et godt udgangspunkt, men fremhævede, at såfremt udgiftsniveau skulle nedbringes, måtte

dette ske gennem en balanceret fordeling af reduktionerne på udgiftskategorier. For så vidt angår

indtægtssiden udtrykte en stor gruppe af medlemsstater skepsis overfor de foreslåede nye ind-

tægtskilder, mens en anden gruppe støttede forslagene. Nuværende rabatlande understregede, at

bevarelse af de eksisterende rabatordninger er en afgørende prioritet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet Rådet (almindelige

anliggender) den 18. juli 2011 ved skriftlig forelæggelse, forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender) den 12. september 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15.

november 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 5. december 2011, forud

for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 og forud for mødet i Rådet (al-

mindelige anliggender) den 26. marts 2012.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011) 0612, KOM (2011)

0614, KOM (2011) 0615

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 16. december 2011. Ændringer

er markeret.

1. Resume

Formandskabet ventes at gøre rede for status for forhandleringerne om den fremtidige samhørighedspolitik med

fokus på de opnåede resultater inden for forvaltning og kontrol, støtteberettigelse, store projekter samt monitorering

og evaluering. Efterfølgende vil medlemslandene kunne tilkendegive deres overordnede synspunkter vedrørende den

fremtidige samhørighedspolitik.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe for

Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken og

EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006 om

Den Europæiske Fiskerifond.

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

3. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætningen

om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til 2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens for-

slag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gennem

en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsatsen på

bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den nye insti-

tutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som koordineres i

det nyligt skabte europæiske semester.

Den nye ramme består af:

1. En

fælles strategisk ramme,

som vedtages af Kommissionen (og ikke Rådet, som det er tilfældet

under den nuværende forordning) for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den generelle

strukturfondsforordning), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter landdi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

striktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles land-

brugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser af

landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reformpro-

grammer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de forskel-

lige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissionen

suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes fremgå af

partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold og ud-

formning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i plan-

lægningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til

national praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvågning og

evaluering

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019

foretage en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse

gennemgange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken

der afsættes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifonden

underlægges en

streng

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21) – afvigende fra tidligere, hvor den makroøkono-

miske konditionalitet var begrænset til Samhørighedsfonden. Begrundelsen for den udvidede

makroøkonomiske konditonalitet er, at store offentlige underskud og gæld kan hæmme vækst og

beskæftigelse. Forslaget har især betydning for de lande, der modtager hjælp fra EU eller euroens

krisefonde og ikke efterkommer henstillinger fra Rådet om makroøkonomiske problemer i form

af vanskeligheder med konkurrenceevnen eller uholdbare offentlige underskud. Forslaget giver –

gennem en kommissionsbeslutning – mulighed for suspendering af betalingerne til disse lande,

hvis medlemslandet ikke ændrer partnerskabskontrakt og programmer og ikke efterkommer de

nævnte henstillinger på tilfredsstillende vis. Samtidigt forudses dog også muligheden for en mid-

lertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande (artikel 22).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover – som hidtil – at fremme ligestilling og miljøbeskyttelse forudser Kommissionens for-

slag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tværgående hensyn i samhørigheds-

politikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om fi-

nansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingelser

(artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af en

akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber for

programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder og formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæi-

ske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Systemet

med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet ved en

ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regionalt BNP

pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til de mere

velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med et natio-

nalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt som hidtil,

om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til støtte fra

Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og Græken-

land omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til tidligere,

hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og socialfonden,

foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mest velstående regioner foreslås, at 52 pct.

af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det territoriale samarbejde vide-

reføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen af

operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (artikel

100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyndighe-

derne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommissionen

og krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i forbindel-

se med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangsbe-

stemmelser (artikel 141 til 147).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-

ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territorielle samarbejde gennem, erhvervsinve-

steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal udvik-

ling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteindsatsen

(artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne anvendes

hensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalueres (artikel

6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til byområder (hvortil der øremærkes 5

pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og områder i den yder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske territorier (artikel

7 til 11).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning om

principperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive afsat ca.

3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemuligheder fastlæg-

ges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs EU’s inter-

ne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt interregionalt samarbejde over større af-

stande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen (artikel 5)

gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne, ligestilling,

uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og gennemførel-

se af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler for planlæg-

ning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigelse,

arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

(artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelsesfremmende

aktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom samt instituti-

onsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk koncentration

af indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af målindikatorer

(artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implementeringen kan ske i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på, at indsatsen

fremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordringer, herunder

handicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel 9) og omfatter

tværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en række tekniske be-

stemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).

Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-

ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-

maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).

Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigter

primært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale myn-

digheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger. Bag-

grunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvorfor der

kun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger. Der er ingen danske myndig-

heder, der aktuelt deltager i sådanne grupperinger, men Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-

ter overvejer dog at deltage i en gruppering, der blandt andet skal bekæmpe ghettodannelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

De første drøftelser i Europa-Parlamentets Regi-udvalg peger på grundlæggende støtte til Kom-

missionens forslag til nye samhørighedsforordninger. Regi-udvalget er dog bekymret over, at

Kommissionens forslag pålægger medlemslandene for store restriktioner for anvendelsen af

samhørighedsmidlerne og stiller for store krav til planlægning og dokumentation af de opnåede

resultater.

5. Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af

20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond

– som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,

Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og

Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-

gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-

nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse

med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol

m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-

ske Socialfond.

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring af

Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikter-

ne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakul-

tursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr. 1715 af

16. december 2010) skal ændres.

7. Konsekvenser

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have meget væsentlige statsfinansielle konsekvenser i

form af Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvikling

af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt

forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om Territori-

elt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om den Euro-

pæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 336

mia. euro i 2011 priser (ca. 2.503 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i inde-

værende periode ca. 2 pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark

vil skulle bidrage med ca. 50 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s sam-

hørighedspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,4

mia. euro (ca. 48 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af Danmark

fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca.

128 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Hav-

og Fiskerifond.

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 89,9 mia. euro (ca. 674 mia. kr.) for peri-

oden 2014 – 2020. Under forudsætning af Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,5 mia. kr.) over perio-

den 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne.

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørighedspoli-

tikken.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI, SA-

LA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslutnin-

gen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood As-

sociation, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirksom-

heder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og Danmarks

Vækstråd.

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kommu-

nerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte mellem-indkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordine-

ret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles og

evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke resulterer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge forord-

ningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form af natura-

lier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct. tilskud til

ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at forslaget gi-

ver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at satserne er for

lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at både

klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investeringer i

energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet og grøn

infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kommissionens

forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effektive investerin-

ger fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. manglende fremskidt i

forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen af en europæisk

resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i 2017 og 2019 –

hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderingen af projekternes

målopfyldelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De hidtidige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommissionens

forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag om at ud-

vide makrokonditionaliteten til at omfatte alle strukturfonde, men ikke øvrige dele af EU’s bud-

get, da man finder, at forslaget primært rammer de store modtagere af midler under samhørig-

hedspolitikken. Enkelte lande har tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentration,

da man frygter tab af fleksibilitet i udmøntningen af forslaget.

Der er opnået gode fremskridt i forhandlingerne på teknisk niveau om de praktiske spørgsmål

vedrørende

forvaltning og kontrol, støtteberettigelse, store projekter

samt

monitorering og evaluering,

hvor det

er lykkedes for det danske formandskab at tilnærme landenes positioner til et kompromis, der på

den ene side sikrer, at administration og udmøntning sker på grundlag af principperne for sund

forvaltning uden, at medlemslandene pålægges uforholdsmæssigt store byrder.

Forhandlingerne om

strategisk programmering

ex ante konditionalitet

har vist, at der stadig udestår

en række praktiske spørgsmål om implementeringen af den foreslåede nye planlægningsstruktur.

Vedrørende

tematisk koncentration

har de hidtidige forhandlinger vist bred støtte til princippet,

men samtidig afvigende positioner om koncentrationssatser, interventionsområder og differenti-

ering mellem de forskellige regioner.

Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side

flere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af mid-

lerne og begrænset kontrol af de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre mod-

tagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

10. Regeringens generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremme

intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstående regio-

ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-

tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af mel-

lem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er Regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag

om at forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strategisk

ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og Land-

distriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.

En fælles planlægningsramme for de 5 fonde vil forbedre koordinationen af indsatsen under

fondene og samtidigt styrke den politiske kontrol. Regeringen er i den sammenhæng positiv

overfor, at partnerskabskontrakterne udmøntes gennem en stringent planlægningsproces, der er

målrettet mod opfyldelsen af Europa 2020 målsætningerne, og at programmeringen underkastes

kontrol fra Kommissionen.

Henset at store offentlige underskud og høj gældssætning hæmmer beskæftigelse og økonomisk

fremgang, må udvidelsen af makroøkonomisk konditionalitet vurderes positivt. Regeringen støt-

ter derfor en konsekvent definition af makroøkonomisk konditionalitet indenfor samhørigheds-

politikken. Samtidigt er regeringen skeptisk overfor midlertidigt forøgede støttesatser til krise-

ramte lande, idet dette kan svække deres incitament til at anvende samhørighedsmidlerne målret-

tet.

Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser, som skal tilvejebringes med

henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene (ex ante og ex post konditio-

nalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang, at disse tiltag bidrager til en mere ef-

fektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke ind-

satser.

Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag bør suppleres således, at man tager udgangs-

punkt i en identifikation af succeskritiske faktorer for de forskellige programmer i stedet for ge-

nerelle og meget overordnede kontrollister, der kan vise sig ikke at være tilstrækkelig effektiv.

Regeringen støtter en øget resultatorientering af samhørighedspolitikken og en styrkelse af evalu-

ering af programmerne. I det omfang, at det kan dokumenteres under anvendelse af rimelige res-

sourcer, bør de enkelte programmer gøre rede for, i hvilket omfang de har bidraget til opnåelsen

af målsætningerne under Europa 2020 strategien. Dette gælder især for konvergensregionerne,

der modtager de største midler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er positiv overfor en øget anvendelse af finansielle instrumenter, da dette kan bidrage

til at opnå en større effekt indenfor en reduceret budgetramme. Regeringen ønsker ligeledes, at

reglen om automatisk betalingsfrigørelse ikke svækkes yderligere.

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigelse

og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, bekæmpel-

se af klimaforandringer og ressourceeffektivitet.

Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til støtte

af den EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk merværdi,

for eksempel indenfor energiområdet. Investeringer i vækst og beskæftigelse bør være en mulig-

hed inden for alle temaer, for eksempel i form at tværgående prioriteter.

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre program-

mer således opnår den nødvendige fleksibilitet til at

rette imod de enkelte regioners udfordrin-

ger og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for programmeringen ikke gør

forvaltningen tungere end det nuværende system. Reglerne for støtteberettigelse bør forenkles

yderligere og kontrollen af programmer bør differentieres på baggrund af de opnåede resultater –

under hensyntagen til principperne for sund finansforvaltning. Kommissionens forslag om for-

enkling i forhold til støttemodtagere er positivt, men bør også omfatte forvaltningsmyndigheder-

ne; navnlig for konkurrenceevneregioner, der modtager forholdsvis små midler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets partier (i afventen af Folketingets Europaud-

valgs konstituering) den 7. oktober 2011 og for Folketinget Europa-udvalg den 9. december

2011. Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 21. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Revision af aktindsigtsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommis-

sionens dokumenter)

KOM (2008) 0229 endelig og KOM (2011) 0137 endelig

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt to forslag om en revision af EU’s aktindsigtsforordning (1049/2001). På baggrund

af disse to forslag vedtog Europa-Parlamentet i december 2011 en samlet førstelæsningsholdning til såvel 2008-

som 2011-forslaget. Under det danske formandskab for Rådet arbejder man for at opnå et kompromis med en

pragmatisk og begrænset tilgang, hvilket der generelt synes at være bred opbakning til blandt medlemslandene.

Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt to forslag om en revision af EU’s aktindsigtsforordning

(1049/2001): Kommissionens 2008-forslag om gennemgribende revision (”recast”), der primært

sigter på at bringe forordningen i overensstemmelse med domspraksis og Århus-konventionen

på miljøområdet, og 2011-forslaget, der skal sikre den helt nødvendige opdatering i medfør af

Lissabon-traktaten (udvidelse til at gælde alle institutioner).

Europa-Parlamentet nærer store forhåbninger om fremskridt under dansk formandskab. Ordfø-

rer er Michael Cashman (UK, S&D). Cashmans betænkning, der indeholder såvel 2008-forslaget

som 2011-forslaget, blev vedtaget på plenarforsamlingen den 15. december. Med denne vedtagel-

se har sagen fået nyt momentum under det danske EU-formandskab.

Rådsekretariatet varetager det faste formandskab for informationsarbejdsgruppen i Rådet, der

behandler forslagene vedr. revision af aktindsigtsforordningen. Forhandlingerne forestås imidler-

tid i samarbejde med det roterende formandskabsland, der har det overordnede ansvar for at

skabe fremdrift, herunder varetager kontakten til Europa-Parlamentet (LIBE-udvalget) og blandt

ministrene i Rådet (GAC).

Forslagene har hjemmel i artikel 15, stk. 3, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure).

3. Formål og indhold

Aktindsigtsforordningen har frem mod Kommissionens 2008-forslag været anvendt i en årrække,

og i den periode har institutionerne fået mere erfaring med dens gennemførelse. Desuden er der

udviklet en ikke ubetydelig mængde retspraksis fra EU-domstolen, og en række klager var blevet

behandlet af den europæiske ombudsmand. I lyset heraf foreslog Kommissionen i 2008 en række

ændringer af forordningen. Mellem 2008 og 2011 var der imidlertid ikke fremskridt i Europa-

Parlamentets behandling af sagen, hvorfor Kommissionen i foråret 2011 fremlagde et nyt selv-

stændigt forslag om udvidelse af aktindsigtsforordningen til at gælde alle EU-institutioner jf. Lis-

sabon-Traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LIBE-udvalget vedtog den 23. november 2011 betænkning om de to forslag. Europa-

Parlamentet vedtog herefter den 15. december 2011 en samlet førstelæsningsholdning til såvel

2008- som 2011-forslaget.

Under det danske formandskab for Rådet arbejder man for at opnå et kompromis med en prag-

matisk og begrænset tilgang, der indebærer, at alene ni enkeltelementer sættes til forhandling til

trods for væsentligt mere omfattende ændringsforslag fra Kommissionen og Parlamentets side.

De ni elementer, som indgår i formandsskabets arbejde, er:

1) Udvidelse af forordningens institutionelle rækkevidde til at omfatte alle EU’s institutioner,

organer, kontorer og agenturer, som det også følger direkte af Lissabon-Traktaten

2) Definitionen af et dokument, idet der arbejdes for at fastholde en bred definition af et

dokument.

3) Eventuelle yderligere undtagelser i forbindelse med særlige udvælgelsesprocedurer mhp.

særligt at beskytte objektiviteten og uafhængigheden i forbindelse med offentligt udbud,

ansættelser og tildeling af bevillinger.

4) Justering i forhold til Århuskonventionen om bl.a. adgang til oplysninger på miljøområ-

det, således at forordningen teknisk tilpasses internationale regler om miljøoplysninger.

5) Udpegelse af aktindsigtssagkyndige i institutionerne mhp. at sikre, at særligt udvalgte er

ansvarlige for gennemførelsen af forordningens regler.

6) Balancen mellem databeskyttelse og retten til aktindsigt mhp. at det sikres, at begge

grundrettigheder gives ligeværdig beskyttelse og reglerne giver mulighed for en passende

balance.

7) Beskyttelse af særligt følsomme sagstyper på en måde, der er i overensstemmelse med

kravet om størst mulig åbenhed således at der findes en passende måde at beskytte særligt

en række af Kommissionens kernekontrolopgaver, herunder konkurrencesager, på, uden

samtidig at gå på kompromis med grundprincippet om videst mulig adgang til aktindsigt.

8) Medlemsstaters rettigheder ift. udlevering af dokumenter fra medlemsstaterne, der er i in-

stitutionernes varetægt, således at retspraksis indarbejdes i selve forordningen.

9) Yderligere adgang til dokumenter i lovgivningsprocessen, herunder juridisk rådgivning, så-

ledes at Europarlamentets ønske om yderligere åbenhed forsøges imødekommet i rimeligt

og balanceret omfang under hensyntagen til lovgivningsprocessens effektivitet og balan-

cen mellem institutionerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

LIBE er det ansvarlige udvalg. Michael Cashman (S & D) er rapporteur på sagen. Europaparla-

mentets 1. læsning blev vedtaget den 15. december 2011. Det må vurderes, at der ikke vil kunne

opnås enighed med Rådet på dette grundlag. Det udelukkes ikke, at Europaparlamentet i forbin-

delse med sin 2. læsning vil være villig til at indtage en mere pragmatisk tilgang til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. Forordningen om aktindsigt regulerer alene henvendelser om aktindsigt til EU’s

institutioner.

6. Gældende dansk ret

Forordning om aktindsigt regulerer alene henvendelser om aktindsigt til EU’s institutioner, hvil-

ket ikke er omfattet af dansk ret. Henvendelser om aktindsigt til danske myndigheder reguleres af

offentlighedsloven eller, såfremt man er part i sagen, af forvaltningsloven. Hertil kommer lov om

aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen udgiftsmæssige konsekvenser.

8. Høring

Der henvises til grundnotat af 16. oktober 2008, der gengiver høringssvar ifm. regeringens brede

høring vedr. Kommissionen 2008-forslag. Der blev modtaget høringssvar fra:

Folketingets Ombudsmand, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Ad-

vokatrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Dansk Industri, Landbrugsrådet, Danmarks Rederiforening, IT brancheforeningen, Håndværks-

rådet, Finansrådet, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, FTF (of-

fentligt og privat ansatte funktionærer og tjenestemænd), LO – Hovedorganisation for Fagfor-

eninger, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Verdensnaturfonden

WWF, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Europabevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Juni-

Bevægelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Dansk Journalistforbund, Danske Dag-

blades Forening, DR, TV2, Dansk Fagpresse, Dansk magasinpresses udgiverforening og For-

eningen af danske lokale ugeaviser, DIIS, Institut for Menneskerettigheder, Rigsarkivet, Dansk

Folkeoplysnings Samråd samt Nyt Europa.

Efterfølgende har regeringen anmodet om høringssvar fra Foreningen for Undersøgende Journa-

listik.

Høringssvarene blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober 2008.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen behandles under det danske EU-formandskab, med en endelig dato for rådsmødebehand-

ling den 26. juni 2012.

Generelt synes der at være bred opbakning blandt medlemslandene til formandsskabets forslag

til en pragmatisk og begrænset tilgang, også i lyset af, at sagen har været politisk blokeret siden

2008. Der er generel enighed blandt medlemslandene om behovet for en opdatering af 1049 med

de konsekvenser for aktindsigt og åbenhed, der følger af Lissabon-traktaten, en ny undtagelse ift.

udvælgelsesprocesser (’selection procedures’) og teknisk tilpasning af 1049 til internationale reg-

ler om miljøoplysninger.

Særligt vanskeligt er spørgsmålet om beskyttelse af særligt følsomme sagstyper og ikke mindst

Kommissionens forslag om ’blokundtagelser’, der indebærer, at grupper af dokumenter, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hidtil har været omfattet af forordningen, fjernes fra dens anvendelsesområde, herunder konkur-

rencesager som den markant væsentligste. Rådet er splittet mellem på den ene side en gruppe

lande, der aktivt støtter Kommissionens forslag og på den anden side en gruppe lande, der er

enig i, at der er reelle beskyttelseshensyn i de konkrete sagstyper, men fastholder, at forordnin-

gens grundprincip om en individuel vurdering fra sag til sag skal opretholdes. Hertil kommer en

mindre gruppe lande, der ønsker en tilbagerulning af aktindsigtsreglerne på flere punkter, ikke

mindst dele af retspraksis fra EU-domstolen.

10. Regeringens generelle holdning

Åbenhed i EU og herunder aktindsigt har betydelig danske interesse. Regeringen har til stadighed

arbejdet aktivt for den videst mulige aktindsigt i EU. Den nuværende forordning sætter en høj

standard for åbenhed i EU og er i det store hele velfungerende. EU-domstolen har gennem sin

retspraksis generelt understøttet forordningens bærende princip om mest mulig åbenhed i den

europæiske forvaltning.

Fra dansk side kan man derfor støtte et resultat, der fastholder den høje standard for åbenhed

gennem en implementering af Lissabon-traktatens bestemmelser om at udvide forordningens

anvendelsesområde til alle EU’s institutioner og organer og samtidig øger brugervenligheden af

forordningen ved at opdatere den med relevant retspraksis fra EU-domstolen og ti års praktiske

erfaringer i institutionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Regeringens grundnotat om Kommissionens 2008-forslag er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juni

2008. Høringssvar herom er oversendt den 17. oktober 2008.

I forbindelse med Kommissionens fremsættelse af grønbog, Aktindsigt i dokumenter, som op-

bevares af institutionerne i Det Europæiske Fællesskab En redegørelse, KOM (2007) 185 endelig

af 17.4.2007 er der blevet forelagt følgende for Folketingets Europaudvalg: Regeringens grund-

notat om Kommissionens grønbog (oversendt den 11. maj 2007) samt regeringens reviderede

grundnotat (oversendt 6. juli 2007); høringssvar om Kommissionens grønbog sendt til regeringen

(oversendt henholdsvis den 20. juni og 25. juni 2007); Regeringens høringssvar til Kommissionen

(oversendt den 16. juli 2007).

Der henvises endvidere til Regeringens orientering om status for revision af forordning om akt-

indsigt og seneste udvikling i EF-domstolens retspraksis på aktindsigt området (oversendt den 7.

februar 2008).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Rapport fra revisionsretten om Kroatien og førtiltrædelsesmidler

14/2011

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage konklusioner om en særberetning fra EU’s Revisionsret om førtiltrædelsesstøttens styrkelse

af Kroatiens evne til at administrere EU-midler efter tiltrædelse. Rådet ventes i rådskonklusionerne med tilfreds-

hed at konstatere, at der har fundet en signifikant styrkelse sted, om end der på enkelte punkter konstateres min-

dre udeståender. Rådskonklusionerne ventes vedtaget uden drøftelse på rådsmødet (almindelige anliggender) den

24. april 2012.

2. Baggrund

Som led i det generelle arbejde med at vurdere effekten af EU’s støtte til kandidatlande og lande

som søger mod EU, har EU’s Revisionsret udarbejdet en rapport om, hvorledes førtiltrædelses-

bistanden har styrket Kroatiens evne til at administrere EU-midler efter tiltrædelse.

Rapporten gøres til genstand for rådskonklusioner, som ventes vedtaget uden drøftelse på råds-

mødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012.

3. Formål og indhold

Formålet med Revisionsrettens rapport er at vurdere, hvor effektiv og virkningsfuld EU’s bi-

stand har været i forhold til at styrke Kroatiens evne til at administrere og håndtere de midler,

som landet vil skulle administrere efter sin EU-tiltrædelse. Det er rapportens konklusion, at der

gennem EU’s førtiltrædelsesstøtte er ydet et signifikant bidrag til at opbygge Kroatiens kapacitet

til at administrere og håndtere EU-midler. Rapporten peger dog også på steder, hvor arbejdet har

været mindre succesfuldt, og hvor erfaringerne med Kroatien vil kunne bruges fremadrettet ift.

andre lande, som modtager førtiltrædelsesstøtte.

Dette gælder særligt projekter, hvor implementeringen af bistanden er skredet ift. tidsplanen, og

hvor de forventede resultater endnu mangler at blive sikret. Revisionsretten kommer i den for-

bindelse med anbefalinger på følgende områder: 1) styrkelse af kapaciteten til håndtering af of-

fentlige indkøb (ved on-the job træning og præcise implementeringsplaner), 2) sikre bedre kapa-

citetsopbygning på regionalt og lokalt niveau, 3) styrkelse af mekanismer til effektmåling af pro-

jekter, 4) opbygning af projekt-portfolio over modne projekter, som kan absorbere de øgede

midler, som vil være til disposition efter tiltrædelse, 5) styrkelse af landudviklingsprojekter og

endelig 6) styrkelse af tiltag til bekæmpelse af korruption. Dette leder Revisionsretten frem til en

række alment gældende anbefalinger for håndtering af førtiltrædelsesbistanden over for andre

lande, hvor erfaringerne med Kroatien kan bruges fremadrettet. Dels peger Revisionsretten på

vigtigheden af at sikre opbygningen forud for tiltrædelse af en tilstrækkelig track record for en

decentraliseret styring af støtten uden ex ante kontrolforanstaltninger. Dels peger Revisionsretten

på vigtigheden af at sikre en tilstrækkelig modenhed i de projektforslag, som vurderes inden for

førtiltrædelsesstøtten, herunder ikke mindst hvad angår realismen i de tidsplaner, som er sat for

projekternes udførelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at Kommissionen har erklæret sig enig i Revisionsrettens konklusioner, som

stemmer overens med Kommissionens egne analyser af forholdene i Kroatien.

Udkastet til rådskonklusioner byder Revisionsrettens rapport og dens anbefalinger velkommen

og peger på vigtigheden af opfølgning på disse. Det er Kommissionen, som på anmodning fra

Rådet vil stå for opfølgningen på Revisionsrettens anbefalinger inden for sin løbende monitore-

ring af Kroatiens arbejde med at levere på de forpligtelser, som Kroatien påtog sig under udvi-

delsesforhandlingerne. Endvidere vil Revisionsrettens anbefalinger - når relevant - blive taget

løbende op med Kroatien i dialogen om førtiltrædelsesbistanden og under møderne i

EU/Kroatien Stabiliserings- og Associeringsudvalget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til Revisionsrettens rapport og til rådskonklusioner, der på den ene

side byder velkommen, at førtiltrædelsesbistanden til Kroatien har ført til en signifikant styrkelse

af Kroatiens evne og kapacitet til at håndtere EU-midler efter tiltrædelse, og på den anden side

noterer sig de områder, hvor yderligere fremskridt behøves.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om rådskonklusionerne og Revisionsrettens rapport.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.