PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3162 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

11. april 2012

EU-formandskabs-

sekretariatet

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2012-3051/01-0007

Dok.:

395517

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 26.-27. april 2012

Side:

4-7

Dagsordenspunkt 1 Køreplan for at sikre en fælles EU-tilgang

til bekæmpelse af ulovlig indvandring

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 2 SIS II

-status

KOM-dokument foreligger ikke

8-11

12-17

Dagsordenspunkt 3 Det fælles europæiske asylsystem

-status

KOM-dokument foreligger ikke

18-34

Dagsordenspunkt 4 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om anvendelse af passagerlisteop-

lysninger til at forebygge, opdage, efter-

forske og retsforfølge terrorhandlinger og

grov kriminalitet*

-generel indstilling

KOM(2011)32

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, vil i så fald finde anvendelse, hvilket indebærer,

at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35-51

Dagsordenspunkt 5 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om markedsføring og brug af

sprængstofprækursorer

-politisk drøftelse

KOM(2010) 473

52-54

Dagsordenspunkt 6 Rådskonklusioner om af-radikalisering og

tilskyndelse til opgivelse af terroristiske

aktiviteter

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

55-57

Dagsordenspunkt 7 EU’s samlede strategi for migration og

mobilitet

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

58-60

Dagsordenspunkt 8 Tilbagetagelsesaftaler*

-status

KOM-dokument foreligger ikke

61-69

Dagsordenspunkt 9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om indefrysning og konfiskation

af udbytte fra strafbart forhold i Den Eu-

ropæiske Union*

-præsentation

KOM(2012) 85

70-77

Dagsordenspunkt 10 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om strafferetlige sanktioner for

insiderhandel og kursmanipulation*

-delvis generel indstilling

KOM(2011) 654

78-86

Dagsordenspunkt 11 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om gensidig anerkendelse af

beskyttelsesforanstaltninger i civile sager*

-politisk drøftelse

KOM(2011) 276

87-92

Dagsordenspunkt 12 EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention

-orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

93-95

Dagsordenspunkt 13 Gennemførelse af Rådets afgørelse

2009/316/RIA om indførelse af det euro-

pæiske informationssystem vedrørende

strafferegistre (ECRIS) og Rådets ramme-

afgørelse 2009/315/RIA om tilrettelæg-

gelsen og indholdet af udvekslinger af op-

lysninger fra strafferegistre mellem med-

lemsstaterne

-status

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Køreplan for at sikre en fælles EU-tilgang til be-

kæmpelse af ulovlig indvandring

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 26.-27. april 2012 forventes en drøftelse og mulig vedta-

gelse af en køreplan for en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig

indvandring, som formandskabet har udarbejdet sammen med Kommissio-

nen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen

kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt en effektiv

bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling.

1. Baggrund

Flere EU-medlemsstater, herunder Østrig og Ungarn, registrerede i løbet af

2011 en stigning i antallet af asylansøgere og ulovlige indvandrere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

noterede Rådet sig, at det danske formandskab vil udarbejde en køreplan

med henblik på at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af ulovlig ind-

vandring. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Kommissionen, som

sammen med formandskabet orienterede om status for køreplanen på

rådsmødet den 8. marts 2012.

En gruppe bestående af syv medlemsstater, der betragter sig som de med-

lemsstater, som er mest berørt af de såkaldte sekundære blandede migrati-

onsstrømme (Belgien, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien, Sverige,

Tyskland og Østrig), mødtes den 7. marts 2012 til et uformelt ministermø-

de i Bruxelles. Ved sekundære blandede migrationsstrømme forstås, at

asylansøgere og ulovlige indvandrere rejser videre fra det oprindelige

modtagelsesland i EU til en anden EU-medlemsstat. På det nævnte møde

blev de syv medlemsstater enige om en række tiltag, der efter deres opfat-

telse bør indgå i den køreplan, som udarbejdes af formandskabet og Kom-

missionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 26.-27. april 2012 forventes en drøftelse og mulig ved-

tagelse af køreplanen.

2. Indhold

Formålet med køreplanen er at samle og udvikle mulige fælles tiltag til

imødegåelse af det fortsatte pres på EU i forhold til ulovlig indvandring.

Der vil med køreplanen bl.a. blive lagt op til en styrkelse af indsatsen på

følgende områder:



Øget samarbejde med tredjelande (oprindelseslande), herunder om

tilbagetagelse af ulovlige indvandrere.



Styrket grænsesamarbejde ved EU’s ydre grænser.



Forebyggelse af ulovlig indvandring ved den græsk-tyrkiske græn-

se.



Styrket indsats mod misbrug af lovlige indvandringskanaler.



Forebyggelse af tredjelandsborgeres misbrug af reglerne om fri be-

vægelighed.



Styrket fælles EU-tilgang i forhold til tilbagesendelse af ulovlige

indvandrere og asylansøgere.

Det danske formandskab og Kommissionen har i forbindelse med udarbej-

delsen af udkastet til køreplanen for at sikre en fælles EU-tilgang til be-

kæmpelse af ulovlig indvandring inddraget en række forslag fra de øvrige

medlemsstater. Det drejer sig bl.a. om forslag fra Østrig og Ungarn, der i

sommeren 2011 registrerede en stigning i antallet af asylansøgere og ulov-

lige indvandrere, og konklusionerne fra mødet den 7. marts 2012 mellem

de relevante ministre fra Belgien, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien,

Sverige, Tyskland og Østrig, hvor de syv medlemsstater opnåede enighed

om en række forslag til styrkelse af indsatsen mod ulovlig indvandring.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Dansk Flygtningehjælp har imidlertid tilkendegivet, at det er vigtigt, at

man er fuldt ud opmærksom på retten til at søge asyl og non-refoulement

princippet, når tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring drøftes og gen-

nemføres. Endvidere har Dansk Flygtningehjælp anført, at der bør være

øget fokus på bl.a. udvidelse af genbosætningssystemet, således at menne-

sker med behov for international beskyttelse tilbydes sikker og lovlig ad-

gang til beskyttelse i Europa.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Østrig og Ungarn har registreret en stigning i antallet af asylansøgere og

ulovlige indvandrere, der er indrejst i EU via den sydøstlige ydre Schen-

gen-grænse, og ønsker på baggrund heraf en styrkelse af indsatsen mod

ulovlig indvandring.

De to lande støttes af Belgien, Frankrig, Nederlandene, Storbritannien,

Sverige og Tyskland, der sammen med Østrig betragter sig som de med-

lemsstater, som er mest berørt af sekundære blandede migrationsstrømme.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

landes holdninger.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt

en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Re-

geringen støtter derfor udarbejdelsen af en køreplan for en fælles EU-

tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 26. marts 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: SIS II – statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 at orien-

tere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betydning

for sagen. Sagen om status for SIS II har i sig selv hverken lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-

over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-

sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden

for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),

hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen af

SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-

nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af

SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skal

foretages test af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen

på disse tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest

og en mere omfattende test, som på nuværende tidspunkt forventes afslut-

tet i midten af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøve-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overførsler af testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af

2012. SIS II forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvar-

tal af 2013. Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreud-

viklingen af systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millio-

ner euro mere end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt

over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets

kapacitet som følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.

Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8. marts 2012 orienteret om status for projektet.

Lissabon-Traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-

arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige

og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (på

mellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af

6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, 3. del, af-

snit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seks

måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne for-

anstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved vedta-

gelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den

26.-27. april 2012

at orientere

om status for projektet.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gælden-

de dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-

ring til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om frem-

skridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 2. april 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8. marts 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Det fælles europæiske asylsystem – statusoriente-

ring*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

De enkelte forslag til retsakter, der har til formål at gennemføre anden fa-

se af det fælles europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet.

Formandskabet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-

27. april 2012 orientere om status for forhandlingerne af retsakterne, der

tilsammen udgør anden fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS).

Formandskabet vil derudover muligvis lægge op til en drøftelse af væsent-

lige udeståender. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase

af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.

1. Baggrund

Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-

den fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asyl-

procedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsi-

diær beskyttelse (dvs. personer, som nyder anden beskyttelse end den, der

følger af Flygtningekonventionen).

Fristen for gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem

blev af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgan-

gen af 2012 (fristen var oprindeligt udgangen af 2010).

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-

dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelses-

direktivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-

tagelsesesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.

Kommissionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag til

flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsedirektivet, Euro-

dac-forordningen og asylproceduredirektivet.

Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvis

en forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til

et fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-

elementer af det fælles europæiske asylsystem.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 blev der

vedtaget rådskonklusioner, hvori medlemsstaterne bekræftede deres enga-

gement i etableringen af et fælles europæisk asylsystem inden udgangen af

2012.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-

delse i Danmark (”retsforbeholdet”).

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin II-

forordningen og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at

være tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag,

såfremt Danmark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter

vedtagelsen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lov-

givning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 vil for-

mandskabet orientere om status for forhandlingerne af de retsakter, der

endnu ikke er opnået enighed om. Formandskabet vil derudover muligvis

lægge op til en drøftelse af væsentlige udeståender.

2. Indhold

Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen

Den såkaldte Dublin II-forordning fastsætter kriterier og procedurer til af-

gørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands-

statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-

forordningen oprettedes Eurodac-systemet med henblik på sammenligning

af fingeraftryk for at sikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.

Formålet med ændringsforslagene til Dublin II-forordningen og Eurodac-

forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820 og KOM(2010) 555) har

navnlig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet

for ansøgere om international beskyttelse.

Ændringsforslaget til Dublin II-forordningen indeholder bl.a. bestemmel-

ser om styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styr-

kelse af retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestem-

melserne om humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive

retsmidler og muligheden for opsættende virkning.

Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-

spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførsler

til lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.

Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-

mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-

lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkrete

behov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-

ske Asylstøttekontor (EASO) og mere konkret gennem støtte til at udar-

bejde forebyggende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøttete-

ams, Frontex mv.

Modtagelsesdirektivet

Det såkaldte modtagelsesdirektiv fastlægger standarder for modtagelse af

asylansøgere i medlemsstaterne.

Formålet med ændringsforslaget til direktivet (KOM(2011) 320) er –

sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at forbedre

effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med henblik

på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.

Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenklet

og mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-

lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen af

asylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.

Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om frihedsberøvelse, herunder en

forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garanti-

er, om adgang til arbejdsmarkedet og om adgang til økonomiske ydelser til

asylansøgere.

Asylproceduredirektivet

Det såkaldte asylproceduredirektiv fastlægger standarder for procedurer i

medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.

Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)

319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,

at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikre

ensartet behandling i medlemsstaterne.

Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-

gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-

slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-

stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvides

til i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registrering

af asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-

gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistanke

om tortur eller overgreb.

Flygtningedefinitionsdirektivet

Det såkaldte flygtningedefinitionsdirektiv fastsætter minimumsstandarder

for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge

eller personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og

indholdet af en sådan beskyttelse.

Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.

januar 2012, indførtes bl.a. i vid udstrækning samme rettigheder for perso-

ner, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der har

ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår af

Flygtningekonventionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fælles EU-genbosætningsprogram

Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram bestod af

to meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den an-

den indeholdt et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, der

fastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støtte

til genbosætning for 2013.

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012

opnået enighed i Rådet om forslaget til ændring af flygtningefonden, og

forslaget blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 29. marts 2012.

Asylstøttekontoret (EASO)

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-

ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til

fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.

juni 2011.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase

af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 26. marts 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober

2011.

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem, er blevet forelagt Europaudvalget forud for de

rådsmøder, hvor de er blevet behandlet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet*

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet

den 26.-27. april 2012 orientere om status for forhandlingerne af direktiv-

forslaget og forsøge at opnå generel indstilling til forslaget. Direktivfor-

slaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om luft-

fartsselskabers videregivelse af passagerlisteoplysninger (PNR-

oplysninger) i forbindelse med internationale flyvninger til og fra med-

lemsstaterne og om behandlingen af disse oplysninger med henblik på at

bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forslaget lægger op til, at

medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-kontor, der skal være ansvar-

lig for indsamling og behandling af PNR-oplysninger. Forslaget indehol-

der endvidere bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til at vi-

deregive oplysninger. Herudover indeholder forslaget bestemmelser om

behandlingen af de indsamlede oplysninger, om udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaterne, om videregivelse af oplysninger til tredjelande,

og om hvor længe oplysningerne må opbevares. Forslaget indeholder en-

delig bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Forslaget vurde-

res ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som nævnt

omfattet af retsforbeholdet, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet posi-

tiv over for forslaget og arbejder for at sikre så omkostningseffektive løs-

ninger som muligt.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-

relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på

retshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men

bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

I Stockholm-programmet, der fastlægger de overordnede rammer for sam-

arbejdet om retlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på om-

rådet for 2010-2014, opfordres Kommissionen bl.a. til at fremsætte et nyt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag om anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på rets-

håndhævelse.

Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om anven-

delse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-

følge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel

87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Direktivforslaget blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 11.-12. april 2011. Forslaget har ikke siden været forelagt Rådet, men

har været drøftet på arbejdsgruppeniveau.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 vil

formandskabet orientere om status for forhandlingerne af direktivforsla-

get. Formandskabet vil endvidere forsøge at opnå generel indstilling til di-

rektivforslaget.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-

ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbind-

else med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om be-

handlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhand-

linger og grov kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Forslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til

at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndighed i

medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til

48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets dø-

re er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med

henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå

om bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenheden

i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang. Hvis der i forbindelse

med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal luftfart-

selskabet videregive PNR-oplysningerne til Passageroplysningsenheden i

alle de berørte medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passagers

rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan be-

handles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og foretager

reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af en person,

uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, afgangskontrol-

systemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de samme funktionali-

teter”.

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder dog

alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til di-

rektivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for

den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen

for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under

punkt 1-18”

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger

gælder kun i det omfang, at luftfartselskaberne allerede som led i deres

virksomhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålægger

således ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere op-

lysninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne al-

lerede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.

Kommissionens forslag er begrænset til kun at gælde i forhold til interna-

tionale flyvninger.

På baggrund af drøftelser på arbejdsgruppeniveau og på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 lægges der imidlertid op

til at indsætte en ny bestemmelse i forslaget, der giver medlemsstaterne

mulighed for at beslutte, at direktivets bestemmelser skal finde anvendelse

i forbindelse med visse eller alle interne EU-flyvninger til og fra den på-

gældende medlemsstats område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning

sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselskaber, som

ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

2.2.2. PNR-kontorer

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndig-

hed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed,

der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være an-

svarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for op-

bevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsam-

lede oplysninger.

2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-

oplysninger

Kommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal sik-

re, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det na-

tionale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den

medlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har

afgang.

Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere

5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificere

de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres. Ad-

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der

kun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal

de indsamlede PNR-oplysninger slettes.

På baggrund af drøftelserne på arbejdsgruppeniveau lægges der nu umid-

delbart op til en forlængelse af den indledende periode, hvor der ikke skal

ske maskering af dataelementer, som i Kommissionens forslag var fastsat

til 30 dage. Derimod bevares den samlede opbevaringsperiode på 5 år.

Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til

hvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede

PNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-

vendes med henblik på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme

eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-

tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger

nærmere,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompeten-

te retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkrete

sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning og

retsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,

samt

analyse og uformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-

ling eller grov kriminalitet.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-

de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere,

videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældende

medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-

ling.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-

ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhæ-

vende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regu-

lerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.

Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser

kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslingen

skal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplysningsen-

heder.

Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begrænset

omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland.

Videregivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpel-

se af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelande

kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivet

PNR-oplysningerne.

2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har til

formål at sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes nati-

onale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række

bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørel-

se af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af

personoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser

fastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blo-

kere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om for-

trolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt na-

tionale tilsynsmyndigheder.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,

der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller fi-

losofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfor-

ening, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksuali-

tet, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der indehol-

der sådanne oplysninger, skal de straks slettes.

Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndig-

heder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder også

afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoret

og de kompetente nationale myndigheder med henblik på tilsynsmyndig-

hedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egenkontrollen samt

for at sikre datasikkerheden.

Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer i

forbindelse med reservation og køb af flybilletter på en klar og præcis må-

de bliver informeret om, at oplysningerne bliver videregivet til PNR-

kontoret. Passagererne skal i den forbindelse oplyses om den mulige an-

vendelse af oplysninger, om opbevaringsperioden for oplysningerne, om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighederne for videregivelse af oplysningerne og om deres databeskyt-

telsesmæssige rettigheder.

Endelig lægges der op til, at den nationale tilsynsmyndighed, der er opret-

tet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. november

2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal vejlede

om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som medlemssta-

terne vedtager i medfør af direktivet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Luftfartsloven

Som led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat

en bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse for

luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne passager-

oplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterretningstje-

neste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passageroplysninger til

brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giver endvidere mu-

lighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens on-line adgang til

luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet sam-

men med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med henblik

på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for udveksling af

PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere teknisk komplice-

ret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen, og det

blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-system ville nød-

vendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen er således endnu ikke

sat i kraft.

3.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-

givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med hen-

blik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Det

drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af

personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat

med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-

gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA).

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010

fastsat nærmere regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den

Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i

forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-

lem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudover

en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyt-

telse end den, der følger af persondataloven.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at for-

slaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslaget

som udgangspunkt ikke statsfinansielle konsekvenser. Hvis direktivforsla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at ville have væsentlige stats-

finansielle konsekvenser, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt

at skønne over. Der vil i forbindelse med en eventuel gennemførelse af di-

rektivet i dansk ret skulle tages stilling til finansieringen heraf, og der vil i

den anledning skulle ske en nærmere kvalificering af de omkostninger,

som vil være forbundet med gennemførelsen af direktivet.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Interna-

tional, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Denmark A/S,

AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Den-

mark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyve-

lederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair,

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Lufthav-

ne A/S, Novia, Rådet for Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Ser-

visair Danmark A/S, Star Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia

A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører i

Danmark (RiD), Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Perso-

naleunion, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Pri-

mera Air, Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Er-

hverv og Jet Time A/S.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet

Havarikom-

missionen for Civil Luftfart og Jernbane

har ikke haft bemærkninger til

forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Politiets Ef-

terretningstjeneste, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning, SAS Group

Danmarks Rejsebureau Forening.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet

er positivt indstillet over for direktivforslaget, idet det vurde-

res at kunne styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grov kriminalitet,

herunder navnlig grov grænseoverskridende kriminalitet.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at nytteværdien af direktivforslaget vil for-

øges, hvis det tillige kommer til at omfatte interne EU-flyvninger. Det er

endvidere Rigspolitiets opfattelse, at de indsamlede PNR-oplysninger bør

kunne opbevares længere end de 30 dage, som direktivforslaget lægger op

til. Rigspolitiet anfører således, at det i forbindelse med større og kom-

plekse efterforskninger, herunder narkotikaefterforskninger, ofte vil være

behov for at fastlægge mistænkes rejsemønstre mv. i en periode, der stræk-

ker sig ud over de seneste 30 dage.

Endelig oplyser Rigspolitiet, at en eventuel dansk tilknytning til den fore-

slåede PNR-ordning vil medføre meget betydelige merudgifter for politiet.

På det foreliggende grundlag har Rigspolitiet imidlertid ikke mulighed for

at vurdere størrelsen af disse merudgifter nærmere.

Politiets Efterretningstjeneste

anfører bl.a., at passageroplysninger, her-

under oplysninger om rejserute og rejsemønstre, spiller en meget væsent-

lig rolle i forbindelse med efterforskning af terrorisme. Politiets Efterret-

ningstjeneste peger således på, at den såkaldte ”Glasvej-sag” blev indledt,

da efterretningstjenesten modtog oplysninger om, at en af de senere dømte

personer inden for kort tid ville ankomme fra Pakistan til Danmark. I den-

ne forbindelse indhentede efterretningstjenesten oplysninger om den på-

gældendes rejserute, således at det kunne fastlægges præcist, hvornår han

skulle ankomme til Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste tilvejebringer i dag passageroplysninger

med bistand fra andre danske myndigheder eller ved anvendelse af retsple-

jelovens regler om edition. Flyselskaberne anvender imidlertid forskellige

it-systemer, hvilket kan gøre det vanskeligt for efterretningstjenesten at

analysere oplysningerne uden bistand fra flyselskaberne eller andre myn-

digheder. Hertil kommer, at der ikke sikkerhed for, at flyselskaberne opbe-

varer oplysningerne i tilstrækkelig lang tid. På denne baggrund er det ef-

terretningstjenestens opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning for

efterforskningen af bl.a. terrorisme, at der gennemføres fælles EU-regler

om anvendelsen af PNR-oplysninger.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget har Politiets Efterretnings-

tjeneste bl.a. anført, at forslagets anvendelsesområde ikke bør være be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænset til internationale flyvninger, da dette vil medføre, at en lang række

flyvninger, der kan være af betydning ved efterforskning af terrorisme og

grov kriminalitet, ikke vil være omfattet af direktivet. Hvis en mistænkt

f.eks. ankommer med bil til en medlemsstat og derefter foretager flere

flyvninger mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med planlæg-

ningen af et terrorangreb eller grov kriminalitet, vil det med de foreslåede

begrænsninger i anvendelsesområdet ikke være muligt at tilvejebringe

PNR-oplysninger vedrørende disse flyvninger. Herudover peger efterret-

ningstjenesten på, at direktivforslagets bestemmelser om dataopbevaring

bør præciseres nærmere, herunder betingelserne for, at der kan gives ad-

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger efter udløbet af perioden på 30

dage. Politiets Efterretningstjeneste er desuden af den opfattelse, at der

bør arbejdes på, at der fastsættes en betydelig længere frist end de 30 da-

ge, idet det næppe vil være muligt at foretage den fornødne gennemgang af

relevante oplysninger inden fristens udløb.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget,

idet det må antages, at indsamling og udveksling af passageroplysninger

vil være et nyttigt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og

grov international kriminalitet.

Rigsadvokaten forudsætter, at et nationalt PNR-kontor i Danmark ikke

kommer til at henhøre under anklagemyndigheden, og at den retlige ram-

me for udveksling af PNR-oplysninger til brug for efterforskning og rets-

forfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet vil skulle afklares

nærmere. Herudover kan Rigsadvokaten tilslutte sig Justitsministeriets

vurdering af, at direktivforslaget ville have lovgivningsmæssige og betyde-

lige statsfinansielle konsekvenser, hvis det fandt anvendelse i Danmark.

Efter

Datatilsynets

opfattelse rejser direktivforslaget væsentlige spørgsmål

i relation til databeskyttelse. Under henvisning til grundlæggende databe-

skyttelsesretlige principper om proportionalitet og nødvendighed finder

Datatilsynet således, at forslaget giver anledning til væsentlige betænke-

ligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.

Datatilsynet fremhæver i denne forbindelse hensynet til, at man som al-

mindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systematisk re-

gistrering, kortlægning og overvågning heraf.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget anfører Datatilsynet, at

luftfartselskaberne bør sikre, at der ikke sker videregivelse til PNR-

kontorerne af oplysninger, der indikerer passagerers racemæssige eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske me-

ninger, medlemskab af en fagforening eller oplysninger, som vedrører

passagerers sundhed eller seksualitet.

Datatilsynet har desuden henvist til, at det er et centralt databeskyttelses-

retligt princip, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og legitime formål. Datatilsynet er af den opfattelse, at direktiv-

forslagets bestemmelser om samkøring af PNR-oplysninger med oplysnin-

ger i andre relevante databaser, bør præciseres. Det er endvidere Datatil-

synets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget ikke iagttager kravet om

forudgående information om kontrolsammenkøring.

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at opbevaringsperioden på 5 år

er meget lang, når registreringen sker uden konkret begrundelse i den en-

kelte passagers forhold.

Endelig lægger Datatilsynet afgørende vægt på, at tilsynets ressourcemæs-

sige situation indgår i forbindelse med de videre overvejelser af direktiv-

forslaget, idet dansk deltagelse i den foreslåede ordning vil pålægge Data-

tilsynet nye opgaver.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at direktiv-

forslaget lægger op til, at der kan ske anvendelse af PNR-oplysninger til

bekæmpelse af grov kriminalitet, idet landsforeningen opfatter begrebet

grov kriminalitet som vagt og ubestemmeligt. Herudover har Landforenin-

gen af Forsvarsadvokater afgørende betænkeligheder ved opbevaringspe-

rioden for de indsamlede oplysninger og muligheden for at videregive op-

lysningerne til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at direktivforslaget må anta-

ges at indebære indgreb i flypassagerers privatliv. For at et sådant ind-

greb er lovligt, er det en forudsætning, at der er lovhjemmel hertil, at ind-

grebet er begrundet i et anerkendelsesværdigt hensyn, og at indgrebet er

nødvendigt, herunder proportionalt.

Det er instituttets opfattelse, at kravet om lovhjemmel vil være opfyldt i

forbindelse med en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret. Insti-

tuttet bemærker dog i denne forbindelse, at flere af direktivforslagets be-

stemmelser bør præciseres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med den foreslåede ordning er at bekæmpe terror og grov krimi-

nalitet, hvilket efter instituttets opfattelse er et anerkendelsesværdigt – det

vil sige sagligt og legitimt – formål.

Det er desuden Institut for Menneskerettigheders umiddelbare opfattelse,

at direktivforslaget er proportionalt. Instituttet lægger i denne forbindelse

vægt på, at de passageroplysninger, der indsamles og behandles, er al-

mindelige ikke-følsomme oplysninger, og at det må antages, at anvendel-

sen af sådanne oplysninger har stor og i visse tilfælde afgørende betydning

for bekæmpelse af navnlig narkotikakriminalitet, menneskehandel og ter-

rorisme. Instituttet lægger endvidere vægt på, at de forudgående fastsatte

vurderingskriterier, der anvendes med henblik på identificering af perso-

ner, som kan være involveret i en terrorhandling eller grov international

kriminalitet, efter direktivforslaget ikke må være baseret på en persons ra-

cemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevis-

ning, politiske meninger, medlemskab af en fagforening eller den pågæl-

dendes sundhed eller seksualitet. Herudover lægger Instituttet vægt på, at

det fremgår af direktivforslaget, at de indsamlede passageroplysninger

kun må opbevares i en relativ kort periode, inden de skal maskeres. Ende-

lig fremhæves det, at der er fastsat relevante og tilstrækkelige databeskyt-

telsesmæssige garantier for passagererne.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark i forbindelse med

en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret nøje overvejer, hvilke

straffelovsovertrædelser, der ud fra en proportionalitetsvurdering bør væ-

re omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, at direktivets databe-

skyttelsesmæssige garantier fastsættes udtrykkeligt i nationale regler, og

at anvendelsen af PNR-ordningen overvåges med henblik på at fastslå det

egentlige udbytte og virkningerne heraf.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

finder, at en database, der skal

kunne analysere og genkende rejsemønstre, næppe kan forhindre eventuel-

le kriminelle handlinger mod luftfarten eller enkelte landes interesser.

Sammenslutningen peger således bl.a. på, at kriminelles adfærdsmønstre

hurtigt vil ændre sig, hvis de bliver klar over, at der indsamles og behand-

les PNR-oplysninger. Hvis ordningen skal fungere, bør der efter Erhvervs-

flyvningens Sammenslutnings opfattelse også indsamles og behandles per-

sonoplysninger i forbindelse med jernbane- og færgetrafik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAS Group

er generelt af den opfattelse, at luftfartselskaber ikke skal for-

pligtes til at indsamle passageroplysninger på vegne af statslige myndig-

heder til formål, der ikke relaterer sig til luftfart.

SAS Group er endvidere af den opfattelse, at omkostninger, der er forbun-

det med etableringen af dataindsamlingssystemer og videregivelsen af de

indsamlede data, bør afholdes af de myndigheder, der skal anvende de

indsamlede data.

SAS Group foretrækker et centralt europæisk PNR-kontor og lægger afgø-

rende vægt på, at den måde, hvorpå passageroplysningerne overføres,

harmoniseres og så vidt muligt er i overensstemmelse med de retningslin-

jer, der er fastlagt af ICAO (International Civil Aviation Organization).

For så vidt angår charterflyvninger henleder SAS Group opmærksom-

heden på, at det er rejsebureauerne og ikke luftfartsselskaberne, der ind-

samler oplysninger om passagererne i forbindelse med denne type flyvnin-

ger.

SAS Group fremhæver endvidere, at luftfartselskaberne ikke kan holdes

ansvarlig for rigtigheden af de indsamlede passageroplysninger, og at den

foreslåede ordning ikke må udgøre en økonomisk og administrativ byrde

for luftfartselskaberne eller være til gene for passagererne.

SAS Group gør desuden opmærksom på, at det bør være medlemsstaterne,

som er ansvarlige for at sikre, at der sker den tilstrækkelige databeskyttel-

se i forbindelse med behandlingen af passageroplysninger.

Med henblik på at undgå diskrimination af luftfartsbranchen finder SAS

Group endvidere, at der bør pålægges lignende forpligtelser til videregi-

velse af passageroplysninger i forbindelse med tog- og færgetrafik.

Endelig er SAS Group af den opfattelse, at Danmark, når direktivet til sin

tid bliver vedtaget, bør indgå en parallelaftale med EU med henblik på at

undgå, at Danmark bliver et fristed for passagerer, der rejser mellem EU

og tredjelande, og for at forhindre eventuelle trafikale problemer, der måt-

te være forbundet med dette.

Danmarks Rejsebureau Forening

henleder opmærksomheden på, at det i

nogle tilfælde er rejsebureauerne og ikke flyselskaberne, der indsamler

passageroplysninger, hvilket der bør tages højde for i direktivet. Det er

dog afgørende, at rejsebureauerne ikke bliver betragtet som indsamlere el-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ler behandlere af data og dermed underlægges lovgivningsmæssige krav

om databeskyttelse. Danmarks Rejebureau Forening ønsker endvidere en

præcisering af, hvem der bærer ansvaret for de indsamlede passagerop-

lysningers rigtighed.

6. Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber til

at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste grove

forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involverer

international rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvende

PNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desuden

afhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, som

medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af det

internationale samarbejde på tværs af grænserne.

Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er det

nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler og

udveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i sikkerheden.

Ved at sikre, at der sker en kollektiv og sammenhængende indsats,

vil denne foranstaltning bidrage til at øge sikkerheden i EU.

En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen af

bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i medlemsstaterne.

De forskellige systemer i de medlemsstater, der allerede har oprettet

lignende mekanismer, eller som vil gøre det fremover, kan have

negative følger for luftfartsselskaberne, da de skal overholde

potentielt divergerende nationale krav, f.eks. vedrørende de typer

oplysninger, der skal videregives, og betingelserne for, hvornår disse

oplysninger skal forelægges for medlemsstaterne. Disse forskelle

kan også skade det effektive samarbejde mellem medlemsstaterne

med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet.”

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens be-

tragtninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter etableringen af et europæisk PNR-system og forholder

sig overordnet positivt til direktivforslaget. Man vil fra dansk side arbejde

for, at det endelige kompromisforslag sikrer så omkostningseffektive løs-

ninger som muligt.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde

den 2. april 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 11.-12.

april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010) 473

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 26.-27. april 2012 forventer formandskabet at lægge

op til en politisk drøftelse af navnlig spørgsmålet om, hvorvidt der skal

indføres et registrerings- eller et licenssystem. Formålet med forslaget er

at begrænse ikke-erhvervsdrivende personers adgang til visse kemiske

stoffer og blandinger af disse stoffer i nærmere angivne koncentrationer,

med henblik på at nedbringe risikoen for at disse stoffer mv. misbruges til

at fremstille hjemmelavede sprængstoffer. Det foreliggende forslag fast-

sætter et forbud mod overdragelse og overgivelse af stofferne til den brede

offentlighed samt ikke-erhvervsmæssig besiddelse og brug af stofferne,

medmindre de pågældende personer har en licens eller lader sig registrere

hos den erhvervsdrivende, fra hvem de modtager stofferne. Forslaget in-

deholder i den forbindelse nærmere regler om licensordningen og regi-

streringsordningen samt regler om indberetningspligt vedrørende mistæn-

kelige transaktioner og om mærkning af emballage. Forslaget vurderes ik-

ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget forventes at have lov-

givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil endvidere kunne have betyd-

ning for statsfinanserne. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er

overordnet set positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Rådet vedtog den 18. april 2008 ”EU-handlingsplanen om øget sikkerhed

med eksplosivstoffer”. Handlingsplanen indeholder bl.a. en opfordring til

Kommissionen om at nedsætte et stående udvalg til overvejelse af foran-

staltninger og udarbejdelse af henstillinger vedrørende regler for prækurso-

rer til sprængstoffer. Dette rådgivende ad-hoc udvalg bestående af repræ-

sentanter fra medlemsstaternes myndigheder og repræsentanter for den

private sektor vedtog i februar 2009 en række konkrete anbefalinger til

fremme af sikkerheden for prækursorer. På baggrund af anbefalingerne er

der gennemført en konsekvensanalyse, der sammen med en online-

undersøgelse og workshopper for de relevante aktører samt høring af bl.a.

producenter danner grundlag for det foreliggende forordningsudkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er i øvrigt fremsat under henvisning til de strategiske mål i EU’s

terrorbekæmpelsesstrategi og Stockholm-programmet.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning er fremsat efter artikel 114 i TEUF, hvorefter Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure

vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre

markeds oprettelse og funktion.

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau og i Coreper. Den følgende gen-

nemgang afspejler det foreliggende kompromisforslag, som er udarbejdet

på baggrund af drøftelserne under det polske formandskab i 2. halvår

2011.

Forordningsforslaget har til formål at harmonisere reglerne for markedsfø-

ring, besiddelse, brug og indføring i EU af kemiske stoffer eller blandin-

ger, der kan misbruges til ulovlig fremstilling af sprængstoffer, for at be-

grænse den brede offentligheds (dvs. ikke-erhvervsdrivende personers) ad-

gang til disse stoffer, samt at sikre relevante indberetninger af mistænkeli-

ge transaktioner gennem hele forsyningskæden, jf. artikel 1.

Med forordningsforslaget indføres der som udgangspunkt et forbud mod

salg mv. til ikke-erhvervsdrivende personer af visse nærmere opregnede

koncentrationer af kemiske stoffer og blandinger heraf, jf. bilag I.

Forordningen lægger samtidig op til, at den enkelte medlemsstat kan vælge

at fravige forbuddet ved at anvende et licenssystem, hvorefter ikke-

erhvervsdrivende personer kan erhverve stoffer, der er opregnet i forord-

ningens bilag I, hvis de pågældende har en licens udstedt af en national

myndighed, eller ved at anvende et registreringssystem, hvorefter den er-

hvervsdrivende skal foretage registrering af købet og køberen ved salg af

stoffer, der er opregnet i forordningens bilag I.

Udover at indføre et forbud mod privatpersoners erhvervelse mv. af visse

kemiske stoffer, der kan misbruges til at fremstille sprængstoffer, uden

gyldig licens eller registrering, indeholder forordningen også nærmere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pligter for erhvervsdrivende til at indberette mistænkelige transaktioner

vedrørende kemiske stoffer og betydeligt tyveri heraf til de relevante nati-

onale myndigheder. Forpligtelsen til at indberette mistænkelige transaktio-

ner gælder i hele forsyningskæden, således også ved erhvervsdrivendes

overdragelse til andre erhvervsdrivende. Forpligtelsen omfatter både de

stoffer, der er opregnet i forordningens bilag I, og som anført ovenfor er

omfattet af et forbud, en licens- eller registreringsordning, men også en

række andre stoffer, for hvilke der ikke efter forordningen gælder be-

grænsninger i salg mv. til private, jf. forordningens bilag II.

2.2. Nærmere om elementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (forslagets artikel 2-3)

Forslagets artikel 2 afgrænser reglernes anvendelsesområde. Det følger så-

ledes af stk. 1, at forordningen finder anvendelse på en række nærmere be-

stemte stoffer oplistet i forordningens bilag og blandinger, der indeholder

sådanne stoffer. Det drejer sig for så vidt angår bilag I eksempelvis om

salpetersyre og nitromethan i nærmere angivne koncentrationer og for så

vidt angår bilag II om eksempelvis annomiumnitrat i en nærmere angiven

koncentration.

Samtidig oplister forslagets artikel 2, stk. 2, stoffer og genstande, som re-

gelsættet ikke finder anvendelse på. Det drejer sig bl.a. om artikler define-

ret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr.

1907/2006/EF om registrering, vurdering og godkendelse af samt be-

grænsninger for kemikalier (REACH), der vedrører genstande, som under

fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere

grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for genstandens

funktion.

Endvidere omfatter forordningen ikke pyrotekniske artikler, som defineret

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF om markedsføring af

pyrotekniske artikler, og pyrotekniske artikler, der er beregnet til ikke-

kommerciel anvendelse i henhold til national lovgivning inden for de væb-

nede styrker, politiet eller brandvæsenet, samt pyrotekniske artikler bereg-

net til brug i luftfartsindustrien og knaldhætter til legetøj. Forordningen

omfatter endvidere ikke udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF

om udstyr på skibe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen omfatter desuden ikke stoffer, som anvendes af de væbnede

styrker eller de retshåndhævende myndigheder.

Forslagets artikel 3 indeholder en definition af en række af de centrale be-

greber, der anvendes i forordningen, herunder bl.a. af begrebet ”mistænke-

lige transaktioner”. Det følger heraf, at der ved vurderingen af, om der er

tale om en mistænkelig transaktion skal tages højde for alle omstændighe-

der, herunder navnlig om køberen virker uklar eller ubekendt med hensyn

til den påtænkte brug af stoffet, eller ikke er i stand til at forklare den på-

tænkte anvendelse heraf, om køberen har til hensigt at købe en usædvanlig

mængde eller usædvanlig kombination af stoffer, om køberen er uvillig til

at forevise ID og om køberen insisterer på at anvende en usædvanlig beta-

lingsform, herunder en større mængde kontanter.

2.2.2. Indførelse, tilrådighedsstillelse, besiddelse og brug af stoffer samt li-

censer og registrering (forslagets artikel 4, 4 a, 5 og 5 a)

Artikel 4, stk. 1, indebærer, at de stoffer og blandinger, der indeholder

stoffer, som fremgår af forordningens bilag I, ikke må stilles til rådighed

for, indføres, besiddes eller bruges af personer, der ikke er erhvervsdriven-

de (dvs. den brede offentlighed), medmindre stoffets koncentration er lave-

re end eller svarer til de grænser, der er fastsat i bilaget.

Det følger imidlertid af artikel 4, stk. 2, litra a, at stofferne, der er opregnet

i bilag I, kan stilles til rådighed for, besiddes eller anvendes af sådanne

personer, hvis de pågældende har en licens udstedt af en kompetent myn-

dighed i den medlemsstat, hvori det ønskede stof eller blanding skal er-

hverves, besiddes eller anvendes. Alternativt kan de pågældende stoffer

stilles til rådighed for, besiddes eller anvendes af ikke-erhvervsdrivende

personer, hvis den erhvervsdrivende, som stiller det ønskede stof til rådig-

hed, registrerer salget i overensstemmelse med den ordning, der er fastlagt

i den medlemsstat, hvori stoffet stilles til rådighed jf. artikel 4, stk. 2, litra

Det er overladt til de enkelte medlemsstater at vælge, om man vil anvende

et licens- eller registreringssystem, eller om man ikke vil tillade undtagel-

ser til forbuddet i stk. 1.

Det følger endvidere af bestemmelsen i artikel 4, at ikke-erhvervsdrivende,

som ønsker at indføre et stof omfattet af bilag I fra en medlemsstat til en

anden eller fra et tredjeland skal være i besiddelse af en licens udstedt af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de kompetente myndigheder i det land, hvor stoffet indføres. Dette gælder

uanset, at det pågældende land i øvrigt har valgt en registreringsordning

ved salg internt på sit område.

Endvidere følger det af artikel 4, at medlemsstaterne er forpligtet til at un-

derrette Kommissionen om, hvorvidt medlemsstaten tillader fravigelse af

forbuddet i stk. 1 ved anvendelse af en licensordning eller ved anvendelse

af et registreringssystem. Underretningen skal eksplicit foreskrive, hvilke

stoffer i bilag I, der er omfattet af ordningen, hvis ordningen ikke omfatter

alle stoffer i bilag I. Kommissionen skal herefter offentliggøre en oversigt

over medlemsstaternes indberetninger.

Artikel 4, stk. 5 og 6, opstiller forpligtelser for de økonomiske aktører, der

stiller et stof eller en blanding omfattet af bilag I til rådighed for ikke-

erhvervsdrivende personer (den brede offentlighed). En økonomisk aktør

har således pligt til

at kræve forevisning af en licens

efter artikel 4, stk. 2,

eller til at registrere den enkelte transaktion i overensstemmelse med det

registreringssystem, der er fastlagt i den pågældende medlemsstat. Øko-

nomiske aktører, der har til hensigt at stille de stoffer eller blandinger,

der

indeholder stoffer,

der er omfattet bilag I til rådighed for sådanne ikke-

erhvervsdrivende personer, har endvidere pligt til

at sikre, at

emballagen

tydeligt

angiver,

at køb, besiddelse og brug af stoffet kræver licens eller

registrering.

Artikel 4 a indeholder en frihandelsklausul, som – med forbehold for

strengere regler fastsat i anden EU-regulering og med forbehold for be-

skyttelsesklausulen i artikel 9 a – forpligter medlemsstaterne til ikke at

fastsætte handelshindringer for stoffer og blandinger omfattet af bilag I

med lavere koncentration end koncentrationsgrænserne fastsat i bilag I el-

ler for stoffer anført på bilag II.

Forslagets artikel 5, stk. 1-5, pålægger de medlemsstater, som har valgt at

anvende et licenssystem at fastsætte regler om udstedelse af licenser. Den

kompetente myndighed, der udsteder licensen, skal

tage alle relevante

hensyn i betragtning,

herunder navnlig om stoffet er beregnet til lovlig

brug. I den forbindelse bestemmes det, at licensen skal afvises, hvis der er

rimelig grund til at tvivle på, at den påtænkte brug af stoffet er lovlig, eller

hvis der er grund til at tvivle på hensigterne med at anvende stoffet. Der er

endvidere fastsat nærmere regler om gyldighedsperiode, tilbagekaldelse,

gebyrbetaling og klageadgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Licenser udstedt af en medlemsstats kompetente myndigheder kan aner-

kendes af andre medlemsstater, men medlemsstaterne er ikke forpligtet til

gensidigt at anerkende licenser udstedt i andre medlemsstater. For at

fremme den gensidige anerkendelse skal Kommissionen efter høring af det

stående udvalg vedrørende prækursorer udarbejde tekniske retningslinjer

for licenser.

De tekniske retningslinjer skal angive, hvilke oplysninger en

indførselslicens skal indeholde, herunder et udkast til formatet for sådanne

indførselslicenser,

jf. artikel 5, stk. 6.

Til brug for de medlemsstater, som måtte vælge at anvende et registre-

ringssystem, opstiller artikel 5 a en række oplysninger, som skal fremgå

ved de økonomiske aktørers registrering af et salg af stoffer omfattet af bi-

lag I. Således skal registreringen indeholde oplysninger om bl.a. navn og

adresse på køberen, det købte stof, dets koncentrationsniveau og mængde,

den af køberen påtænkte anvendelse, dato for salg samt køberens under-

skrift. Den økonomiske aktør er endvidere forpligtiget til at gemme regi-

streringen i minimum fem år beregnet fra dagen efter salget og skal i den

periode på anmodning gøre oplysningerne tilgængelige for de kompetente

myndigheder, jf. stk. 3.

De registrerede oplysninger skal opbevares på pa-

pir eller et andet varigt medium, og oplysningerne skal være tilgængelige

på ethvert tidspunkt under opbevaringsperioden.

2.2.3. Indberetningspligt (forslagets artikel 6)

Artikel 6, stk. 1-5, indeholder en forpligtelse for de økonomiske aktører i

medlemsstaterne til at indberette mistænkelige transaktioner vedrørende de

stoffer,

der er opført i bilagene, og blandinger, der indeholder sådanne

stoffer,

samt af betydeligt tyveri af de pågældende stoffer mv. til et

eller

flere

nationale kontaktpunkter oprettet af hver enkelt medlemsstat. Be-

stemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om overdragelse til en

privatperson eller en erhvervsdrivende. Ved indberetning af mistænkelige

transaktioner skal kundens identitet om muligt indberettes.

Den økonomi-

ske aktør kan endvidere afvise at gennemføre transaktioner, som den på-

gældende finder er mistænkelige.

Det nationale kontaktpunkt skal gemme

oplysningerne om sådanne indberetninger og træffe de fornødne foran-

staltninger med henblik på at undersøge de konkrete omstændigheder ved-

rørende den mistænkelige transaktion, herunder realiteten i kundens øko-

nomiske aktiviteter.

Med henblik på at fremme samarbejdet mellem de økonomiske aktører og

de nationale myndigheder, skal Kommissionen ifølge artikel 6, stk. 6-7,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejde en vejledning til brug for forsyningskæden i den kemiske indu-

stri og de kompetente myndigheder, der bl.a. nærmere skal præcisere,

hvordan mistænkelige transaktioner skal identificeres, herunder særligt i

hvilke koncentrationer og mængder indberetning af transaktioner vedrø-

rende stoffer på bilag II normalt ikke vil være påkrævet. De kompetente

myndigheder i medlemsstaterne drager omsorg for, at vejledningen offent-

liggøres på passende vis.

2.2.4. Databeskyttelse, sanktioner, beskyttelsesklausul og delegerede rets-

akter (forslagets artikel 7-13)

Forslagets artikel 7 pålægger medlemsstaterne at sikre, at behandling af

personoplysninger, navnlig i forbindelse med udstedelse af licenser og ved

registrering samt ved indberetning af mistænkelige transaktioner, sker i

overensstemmelse med direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger (persondatadirektivet).

Artikel 8 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om sank-

tioner for overtrædelse af forordningen og træffe alle nødvendige foran-

staltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effek-

tive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virk-

ning.

Beskyttelsesklausulen i artikel 9 a giver mulighed for, at medlemsstaterne

kan fastsætte yderligere, nationale restriktioner. Således kan en medlems-

stat, der har rimelig grund til at tro, at det pågældende stof kan misbruges

til ulovlig fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer, fastsætte nationa-

le restriktioner eller forbud mod stoffer, der ikke er medtaget i bilagene el-

ler pålægge en forpligtelse til at foretage indberetning af mistænkelige

transaktioner vedrørende sådanne stoffer.

Bestemmelsen giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at fastsætte

lavere koncentrationsgrænser end dem, som er fastsat i bilag I, såfremt den

pågældende medlemsstat har rimelige grund til at tro, at stofferne i lavere

koncentrationsgrænser kan misbruges til ulovlig fremstilling af hjemmela-

vede eksplosivstoffer.

Desuden har medlemsstaterne mulighed for, når de har rimelig grund her-

til, at fastsætte nationale restriktioner eller forbud mod stoffer på bilag II,

som efter forordningen ellers kun gælder for stoffer anført på bilag I.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne er forpligtet til straks at underrette Kommissionen og de

øvrige medlemsstater om alle sådanne nationale restriktioner eller forbud

og angive baggrunden herfor. Kommissionen skal på baggrund af sådanne

indberetninger tage stilling til, om der skal foretages ændringer af bilage-

ne. Herefter vil den pågældende medlemsstat efter omstændighederne

eventuelt skulle ændre eller ophæve sine nationale regler, jf. stk. 3 og 4.

Endelig følger det af beskyttelsesklausulen, at medlemsstaterne har mulig-

hed for at opretholde eksisterende national lovgivning vedrørende stoffer

og blandinger heraf, der er fastsat med den begrundelse, at de kan anven-

des til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer. Medlemsstaterne skal i givet

fald senest tre måneder efter forordningens ikrafttræden underrette Kom-

missionen om sådanne regler. Bestemmelserne i stk. 4 finder i øvrigt an-

vendelse.

Artikel 9 og 10 indeholder hjemmel til, at Kommissionen ved delegerede

retsakter kan vedtage ændringer af bilagene til forordningen, der indehol-

der listerne over kemiske stoffer. Bestemmelserne regulerer samtidig den

nærmere procedure for vedtagelse af sådanne delegerede retsakter.

Artikel 13 indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delege-

rede retsakter i hasteprocedure samt den nærmere procedure herfor.

2.2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (forslagets artikel 15-17)

Artikel 15, 16 og 17 indeholder bestemmelser om ikrafttrædelse, revision

og en overgangsperiode. Der foreslås en overgangsperiode på 36 måneder

for ikke-erhvervsdrivende personers besiddelse af de stoffer mv., der er

omfattet af forordningsforslaget.

Endvidere lægges der op til, at Kommission

tre

år efter forordningens

ikrafttræden skal udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet,

hvori det undersøges, hvilke problemer forordningen har givet anledning

til i praksis, hvorvidt det er ønskeligt og muligt at udvide forordningens

anvendelsesområde til også at omfatte erhvervsdrivende, og om det er øn-

skeligt og muligt at udvide forpligtelsen til at foretage indberetning af mis-

tænkelige transaktioner og tyverier, således at forpligtelsen også omfatter

ikke-registrerede stoffer. Kommissionen skal på baggrund af rapporten

fremsætte de nødvendige ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikrafttrædelsesdatoen fastsættes til 18 måneder efter vedtagelsen af forsla-

get.

2.2.6. Forslagets bilag

Bilag I indeholder en liste over de stoffer og blandinger heraf, der ikke må

stilles til rådighed for ikke-erhvervsdrivende personer (den brede offent-

lighed), medmindre koncentrationen af det pågældende stof svarer til eller

er lavere end en nærmere fastsat grænse. Eksempelvis er nitromethan og

blandinger, der indeholder mere end 30 masseprocent nitromethan, omfat-

tet af bilag I.

Bilag II indeholder en liste over de stoffer, der – udover stofferne i bilag I

– er omfattet af bestemmelsen i artikel 6 om, at der skal ske indberetning

af mistænkelige transaktioner eller tyveri. Bilag II indeholder bl.a. ammo-

niumnitrat og blandinger, der indeholder mere end 16 masseprocent nitro-

gen.

3. Gældende dansk ret

3.1. Bekendtgørelse om udgangsstoffer til eksplosivstoffer

Efter våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, kan justitsministeren udstede regler om

forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller

anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af stoffer, der

kan anvendes til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af for-

buddet i § 1.

Efter denne bestemmelse har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr.

899

16. august 2011

om udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der trådte i

kraft den

20. august 2011,

og som regulerer indførsel, erhvervelse, besid-

delse, anvendelse og opbevaring af en række nærmere definerede stoffer

og blandinger af disse stoffer i bestemte koncentrationer.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, indeholder et forbud mod indførsel, erhver-

velse, besiddelse og anvendelse af følgende stoffer og produkter:

1) Koncentreret hydrogenperoxid (H

) og kemiske produkter, der inde-

holder mere end 12 masseprocent hydrogenperoxid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Koncentreret svovlsyre (H

) og kemiske produkter, der indeholder

mere end 50 masseprocent svovlsyre.

3) Koncentreret salpetersyre (HNO

) og kemiske produkter, der indeholder

mere end 30 masseprocent salpetersyre.

4) Ren nitromethan (CH

) og kemiske produkter, der indeholder mere

end 40 masseprocent nitromethan.

5) Salte af chlorat eller perchlorat (ClO

- eller ClO

-) og kemiske produk-

ter med mere end 40 masseprocent chlorat eller perchlorat eller blandinger

heraf.

6) Pulvere med en partikelstørrelse, der er mindre end 200 µm, af metal-

lisk aluminium, magnesium, zink, titan, zirkonium, jern (Al, Mg, Zn, Ti,

Zr, Fe) og blandinger eller legeringer heraf samt kemiske produkter, hvor-

af sådant pulver udgør mere end 70 masseprocent.

7) Elementært svovl (S) og kemiske produkter, der indeholder mere end 85

masseprocent svovl.

8) Elementært phosphor (P) og kemiske produkter, der indeholder mere

end 50 masseprocent elementært phosphor.

Forbuddet omfatter ikke pyrotekniske artikler, offentlige myndigheders

handlinger og de pågældende dispositioner til erhvervsmæssige formål, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan politidirektøren i særlige tilfælde meddele

dispensation fra forbuddet.

I praksis behandles ansøgninger om dispensationer i henhold til bekendt-

gørelsens § 2 bl.a. efter en vurdering af formålet, herunder hvorvidt det

ønskede stof kan substitueres med et andet stof, der ikke er omfattet af reg-

lerne, eller om en eventuel lavere koncentration af stoffet kan anvendes til

det ønskede formål.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, at stoffer, der er omfattet af bekendtgø-

relsen, alene må overdrages eller overlades til offentlige myndigheder,

virksomheder, der kan sandsynliggøre, at stoffet skal indgå i virksomhe-

dens drift eller produktion, transportvirksomheder, der skal levere til of-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fentlige myndigheder og virksomheder, samt personer, der kan fremvise en

dispensation.

Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at stoffer, der

er omfattet af reglerne, skal opbevares forsvarligt og i et aflåst lokale eller

skab, der er utilgængeligt for uvedkommende.

I medfør af bekendtgørelsens § 5 straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3 og

§ 4 med bøde.

3.2. Bekendtgørelse om begrænsning af salg af gødning der indeholder

ammoniumnitrat

Med hjemmel i § 2, § 4 og § 13, stk. 2, i lov om gødning og jordforbed-

ringsmidler m.v. har fødevareministeren udstedt bekendtgørelse nr. 863 af

27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning, der indeholder am-

moniumnitrat. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2008.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, at gødning, ren eller sammensat, der

indeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammonium-

nitrat, kun må sælges til:

1) virksomheder, der er registrerede efter § 2 i lov om jordbrugets an-

vendelse af gødning og om plantedække og efter den til enhver tid

gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og

om plantedække,

2) og til andre virksomheder, der skal indberette, når de sælger eller

afgiver handelsgødning, jf. den til enhver tid gældende bekendtgø-

relse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og

den til enhver tid gældende bekendtgørelse om gødning og jordfor-

bedringsmidler m.v., samt til

3) virksomheder m.v. registreret efter bekendtgørelsens § 3, der fast-

sætter, at virksomheder m.v., der har en årlig omsætning på mere

end 20.000 kr. hidrørende fra erhvervsmæssigt vedligeholdelse af

golfbaner, parker, haver, idrætsanlæg eller lignende, og som er re-

gistreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), kan registreres

i Plantedirektoratet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den i stk. 1 fastsatte grænse på 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra

ammoniumnitrat gælder også for enkeltkomponenter (granula) i mekaniske

blandinger af gødninger.

Salg til andre end de i § 1 nævnte må ikke finde sted, jf. bekendtgørelsens

§ 2.

Bekendtgørelsens § 4 indebærer, at ændringer i virksomhedens aktiviteter,

som har betydning for virksomhedens registrering, skal meddeles Plantedi-

rektoratet. Plantedirektoratet kan afmelde en virksomhed, hvis det konsta-

teres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at være re-

gistreret.

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen

overholdes, jf. bekendtgørelsens § 5.

I medfør af bekendtgørelsens § 6 straffes overtrædelse af § 1, § 2 og § 4

med bøde.

Bekendtgørelsen er udstedt på baggrund af de gældende EU-regler i

REACH-forordningen, som med det foreliggende forslag til forordning om

markedsføring og brug af sprængstofprækursorer vil blive opretholdt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning er ifølge Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF) artikel 288 almengyldigt bindende i alle enkeltheder og

gælder umiddelbart i hver EU-medlemsstat.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det bl.a.

vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om sanktioner for over-

trædelse af forordningen, jf. forslagets artikel 8, ligesom der forventes at

skulle fastsættes regler i tilknytning til den foreslåede indberetningspligt i

forbindelse med mistænkelige transaktioner og tyveri. Herudover vil der

være behov for at foretage visse justeringer af de gældende danske regler,

idet koncentrationsgrænserne i forordningens bilag I for visse stoffers ved-

kommende er fastsat lavere end de danske grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget må forventes at medføre et øget ressourceforbrug hos de relevan-

te myndigheder i forbindelse med administration af reglerne, herunder i

forbindelse med behandling af ansøgninger om dispensation/licens samt i

forbindelse med undersøgelse af indberetninger om mistænkelige transak-

tioner. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de økonomi-

ske konsekvenser forbundet hermed. Det bemærkes, at forslaget i sin fore-

liggende form giver mulighed for at opkræve brugerbetaling for udstedelse

af licenser.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos Affald

Danmark, Agro Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akzo

Nobel, Aldi Holding A/S, Altox, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Batte-

riforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Brancheforenin-

gen for Lim og Fugemasser, Brancheforeningen for sæbe, parfume og tek-

nisk/kemiske artikler, Chemtox, Coop Danmark, Danmarks Aktive For-

brugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks

Lak- og Farveindustri, Danmarks Motor Union, Dansk Akvakultur, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Byggeri,

Danske Malermestre, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,

Dansk Handel og Service, Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKO-

FA), Dansk Landbrug, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logistik,

Dansk Varefakta Nævn, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Det Na-

tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DHI, DI – Organisation for er-

hvervslivet, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer,

Fyrværkeriforeningen, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommunekemi,

Kongelig Dansk Aeroklub, Landbrugsrådet, Legetøjsfabrikanterne i Dan-

mark, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), Matas A/S, Modelflyvning

Danmark, PET, Procesindustriens Arbejdsgiverforening, Rigspolitiet, Sun

Chemical og Træ – Industri – Byg.

PET, Rigspolitiet

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

har

ikke haft bemærkninger til forslaget.

Forbrugerrådet

har oplyst, at forslaget ligger uden for Rådets interesse-

område, og at man derfor har undladt at forholde sig hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modelflyvning Danmark

anfører, at nitromethan kan anvendes i sportsli-

ge sammenhænge. Modelflyvning Danmark udtaler, at et forbud mod at

anvende brændstof med mere end 30 masseprocent nitromethan vil være

skadeligt for EU-borgere, som dyrker modelflyvning på konkurrenceplan.

En koncentrationsgrænse på 30 masseprocent vil derfor medføre et stort

antal dispensationsansøgninger. På den baggrund anbefaler Modelflyvning

Danmark, at den foreslåede koncentrationsgrænse for nitromethan hæves

fra 30 masseprocent til 37 masseprocent.

6. Nærhedsprincippet

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114.

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med forordnings-

forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for

sig.

Det anføres i den forbindelse, at der findes regler på EU-niveau og natio-

nalt niveau, men at disse regler enten ikke specifikt er fokuseret på sikker-

hedsrisici, eller også er begrænset til at gælde i enkelte lande, men ikke he-

le EU. Dette indebærer, at prækursorer, der er underlagt kontrol i en med-

lemsstat, let kan købes i en anden, hvilket udover de sikkerhedsmæssige

følger kan give anledning til konkurrenceforvridning.

Endvidere er det anført, at de seneste forsøg på terrorangreb har vist, at

andre medlemsstater, end dem, der traditionelt har været mål for terror,

kan blive ramt af angreb, samt at terrorangreb undertiden planlægges i en

anden medlemsstat, end der hvor angrebet udføres.

På denne baggrund vurderes det, at en indsats på EU-niveau vil være et

mere effektivt redskab til at opfylde formålene med forslaget.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne i for-

slaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget, som på det

foreliggende grundlag vurderes at ville bidrage til at styrke sikkerheden i

EU.

9. Europa-Parlamentet

9.1. Generelt

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Kommissionens forslag er blevet behandlet i Udvalg om Borgernes Ret-

tigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget), som har af-

holdt afstemning den 4. oktober 2011. LIBE-udvalget er generelt positivt

indstillet over for Kommissionens oprindelige forslag, herunder forslaget

om at salg af stoffer omfattet af bilag I alene skal kunne sælges til privat-

personer, som har den fornødne licens. LIBE-udvalget har dog fremsat en

række ændringsforslag.

9.2. Nærmere om hovedindholdet i LIBE-udvalgets ændringsforslag

9.2.1. Udstedelse af licenser

Det foreslås, at der indsættes en forpligtelse for den økonomiske aktør til

at kontakte den kompetente myndighed i situationer, hvor der er mistanke

om, at en licens er forfalsket. Den økonomiske aktør er endvidere forplig-

tet til at afvise at sælge stoffet, hvis situationen vedbliver at være mistæn-

kelig. Samtidig foreslås der indført en pligt for detailhandlen til at sikre, at

de økonomiske aktører har den fornødne træning og er tilstrækkeligt in-

formeret, ligesom de kompetente myndigheder skal sikre, at detailhandlen

efterlever bestemmelsen.

Det forslås endvidere, at Kommissionen – efter konsultation af det rådgi-

vende ad hoc-udvalg – skal udarbejde EU-retningslinjer, som fastsætter

betingelserne for udstedelse af licenser. Det foreslås samtidig, at medlems-

staterne skal fastsætte regler for udstedelse af licenser i overensstemmelse

med disse EU-retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås desuden, at hver medlemsstat udpeger en kompetent myndig-

hed til udstedelse af licenser, som samtidigt skal være ansvarlig for im-

plementering af handleplanen om forøgelse af den kemiske, biologiske,

radiologiske og nukleare sikkerhed.

Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter den li-

censudstedende myndighed skal sikre overholdelse af de grundlæggende

rettigheder, navnlig retten til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund

af race, køn, religion, seksuel orienter og alder.

9.2.2. Indberetning af mistænkelige transaktioner mv.

Definitionen af ”mistænkelige transaktioner” foreslås ændret, således at

definitionen angiver en række karakteristika, som kan indikere, at transak-

tionen er mistænkelig. I tilknytning hertil foreslås der indsat en ny be-

stemmelse, hvorefter transaktioner i en række tilfælde skal anses som mis-

tænkelige, herunder hvis den ikke-erhvervsdrivende person ved købet ikke

er villig til at dokumenter sin identitet og fremvise en licens.

Det foreslås, at det præciseres, at pligten til at foretage indberetninger gæl-

der ved mistænkelige transaktioner, tyveri og ved bortkomst af stoffer på

bilagene. Endvidere skal pligten til at foretage indberetninger ikke alene

gælder ved væsentlige tyveri, men ved alle tyverier og bortkomst.

Det foreslås endvidere, at pligten til at indberette mistænkelige transaktio-

ner lempes i forhold til Kommissionens forslag, således at den økonomiske

aktør skal foretage indberetningen i god tid og i overensstemmelse med sin

kapacitet, i stedet for at være forpligtet til at indberette ”uden forsinkelse”.

9.2.3. Databeskyttelse mv.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter det nationale

kontaktpunkt er forpligtet til at opbevare information om indberetninger af

mistænkelige transaktioner i overensstemmelse med nærmere angivne da-

tabeskyttelsesregler, og alene er berettiget til at videregive denne informa-

tion til en anden myndighed i forbindelse med efterforskning af terror eller

anden kriminel anvendelse af eksplosivstoffer.

I tilknytning hertil foreslås der en række ændringer i bestemmelsen om da-

tabeskyttelse, herunder bl.a. om at der skal udstedes retningslinjer, der sik-

rer datasikkerhed mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.2.5. Andre ændringer

Det foreslås, at den kompetente nationale myndighed skal foretage passen-

de og regelmæssige inspektioner for at sikre, at landmænds brug er ammo-

nium nitrat er lovlig, og at landmandens tilladelse til at erhverve ammoni-

um nitrat ikke anvendes til at dække over ulovlige transaktioner eller akti-

viteter.

Det foreslås endvidere, at der foretages ændringer i bestemmelserne vedrø-

rende delegerede retsakter, således at bestemmelserne bringes på linje med

den seneste fælles forståelse mellem institutionerne.

Det foreslås desuden, at forordningen skal revideres 4 år efter ikrafttræden.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. no-

vember 2010.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for et møde i Coreper den 4. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om af-radikalisering og til-

skyndelse til opgivelse af terroristiske aktiviteter

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 at præ-

sentere et udkast til rådskonklusioner om af-radikalisering og tilskyndelse

til opgivelse af terroristiske aktiviteter. Rådskonklusionerne opfordrer

medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, der

kan styrke indsatsen for at få radikaliserede personer til at ændre holdnin-

ger og opgive deres tilknytning til voldelige ekstremistiske miljøer. Nær-

hedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen har i sig selv hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Rammerne for EU’s aktiviteter på terrorbekæmpelsesområdet er fastlagt i

EU’s terrorbekæmpelsesstrategi, der blev vedtaget af stats- og regerings-

cheferne i 2005. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er

at styrke det internationale samarbejde på området, har fire særlige ind-

satsområder, hvoraf det ene drejer sig om forebyggelse af terrorisme.

Som led i gennemførelsen af terrorbekæmpelsesstrategien har EU i 2008

vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering

til terrorisme, der fastlægger, hvilke aktiviteter EU og medlemsstaterne

skal gennemføre på dette område.

I 2010 præsenterede Kommissionen en redegørelse om EU’s indsats mod

terrorisme, der beskriver gennemførte initiativer og fremtidige udfordrin-

ger inden for de fire særlige indsatsområder i terrorbekæmpelsesstrategien.

Redegørelsen peger bl.a. på, at der er behov for at gennemføre yderligere

initiativer med henblik på forebyggelse af terrorisme.

På denne baggrund har det danske formandskab sat yderligere fokus på

EU’s indsats for at forebygge terrorisme, og formandskabet forventer i den

forbindelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2012 at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om af-radikalisering og

tilskyndelse til opgivelse af terroristiske aktiviteter.

Indhold

Rådskonklusionerne om af-radikalisering og tilskyndelse til opgivelse af

terroristiske aktiviteter indeholder en række opfordringer til medlemssta-

terne og Kommissionen om at iværksætte tiltag, der kan styrke indsatsen

for at få radikaliserede personer til at ændre holdninger og opgive deres

tilknytning til voldelige ekstremistiske miljøer.

Medlemsstaterne opfordres til at styrke indsatsen gennem bl.a. yderligere

tværgående samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndighe-

der og øget samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private aktører.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til at udvikle særlige redskaber og

målrettede metoder til f.eks. kontakt og dialog med radikaliserede personer

som led i arbejdet for at få disse personer til at opgive deres tilknytning til

ekstremistiske grupper og miljøer. Herudover opfordres medlemsstaterne

til at overveje, hvordan myndighederne kan hjælpe personer med at imø-

degå de sociale udfordringer, der er forbundet med at forlade et ekstremi-

stisk miljø. Medlemsstaterne opfordres også til at sætte fokus på at forhin-

dre, at personer, der er dømt for terrorforbrydelser, forsøger at påvirke an-

dre indsatte, mens de afsoner deres straf.

Kommissionen opfordres bl.a. til at indsamle viden og understøtte med-

lemsstaternes anvendelse af RAN-netværket (Radicalisation Awareness

Network) til udveksling af viden og god praksis om af-radikalisering og

indsatsen for at få personer til at opgive deres engagement i ekstremistiske

miljøer. Kommissionen opfordres endvidere til at udarbejde et kompendi-

um, der beskriver medlemsstaternes viden, erfaringer og praksis på dette

område. Samtidig opfordres Kommissionen til at inddrage medlemsstater-

nes viden og erfaringer på området i EU’s eksterne samarbejde med tredje-

lande.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: EU’s samlede strategi for migration og mobilitet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 26.-27. april 2012 vil formandskabet fremlægge udkast

til rådskonklusioner som opfølgning på Kommissionens meddelelse af 18.

november 2011 om en samlet strategi for migration og mobilitet. Udkastet

til konklusioner forventes drøftet på rådsmødet med henblik på vedtagelse

på et senere rådsmøde (almindelige anliggender) den 29. maj 2012. Råds-

konklusionerne vil omfatte tiltag og prioriteringer med henblik på at styrke

og udvide den samlede migrationsstrategi. Konklusionerne har hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprin-

cippet har ikke betydning for sagen. Regeringen er overordnet positiv over

for en styrkelse af migrationsstrategien.

Baggrund

EU’s samlede migrationsstrategi blev vedtaget i 2005 som en ramme for

samarbejdet med tredjelande på tre prioriterede områder: lovlig indvan-

dring, bekæmpelse af ulovlig indvandring samt fremme af sammenhængen

mellem migration og udvikling.

Formålet med strategien er bl.a. at sikre en mere velforvaltet migration

gennem samarbejde med tredjelande. Det gælder primært i EU’s nabo-

skabsområder mod syd og sydøst. Dette kan bl.a. ske gennem dialoger med

tredjelande, støtte til kapacitetsopbygning i landene eller indgåelse af så-

kaldte mobilitetspartnerskaber, der er frivillige og ikke retligt bindende

rammer for konkrete samarbejder mellem EU, bestemte medlemsstater og

det enkelte tredjeland.

Kommissionen fremlagde den 18. november 2011 en meddelelse om en

samlet strategi for migration og mobilitet. Meddelelsen indeholder forslag

til videreudvikling og konsolidering af EU’s samlede strategi for samar-

bejdet med tredjelande om migration. Kommissions meddelelse blev drøf-

tet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27.

april 2012 fremlægge udkast til rådskonklusioner om den samlede migrati-

onsstrategi med henblik på drøftelse. Konklusionerne forventes vedtaget

på et senere rådsmøde (almindelige anliggender) den 29. maj 2012.

Indhold

Formålet med udkastet til rådskonklusioner er bl.a. at fastsætte retningslin-

jer for den videre udvikling af EU’s samlede migrationsstrategi, der fortsat

skal udgøre den overordnede ramme for EU’s eksterne migrationspolitik.

Der lægges i den forbindelse bl.a. op til at styrke migrationspolitikkens

sammenhæng med andre relevante politikområder, navnlig EU’s udenrigs-

politik. Der skal i den forbindelse sikres en tæt sammenhæng mellem den

eksterne og den interne dimension af EU’s politikker.

Der forventes endvidere at blive lagt vægt på, at dialoger med konkrete

partnerlande skal udformes individuelt, og at samarbejdet skal tilpasses det

enkelte partnerlands behov og landets vilje til at forpligte sig i forhold til

samarbejdet.

Følgende konkrete elementer i udkastet kan fremhæves:



Mobilitet, herunder forhandlinger om visumfacilitering inden for

rammerne af visumkodeks.



Samarbejde om asyl og international beskyttelse, herunder beskyt-

telse i nærområdet.



Tilbagetagelse af egne statsborgere som et centralt element i for-

hold til samarbejdet med tredjelande.



Løbende vidensbaseret prioritering af indsatsområder både geogra-

fisk og i forhold til de anvendte instrumenter.



En styrkelse af sammenhængen mellem migration og udvikling, så-

ledes at migrationspolitikkens positive indvirkning på udviklingen i

tredjelande øges. Der skal bl.a. være fokus på fremme af beskæfti-

gelse og fremtidsmulighederne for unge i tredjelandene.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for udkastet til rådskonklu-

sioner.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 26. marts 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen om Kommissionens meddelelse af 18. november 2012 om en samlet

strategi for migration og mobilitet blev imidlertid forelagt Europaudvalget

til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-

14. december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Tilbagetagelsesaftaler – statusorientering*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

EU’s tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er omfattet af retsforbeholdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 for-

ventes Kommissionen at orientere om status for forhandlingerne om ind-

gåelse af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Formandskabet

vil muligvis fremlægge udkast til rådskonklusioner om indgåelse af tilbag-

etagelsesaftaler med et eller flere udvalgte tredjelande. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprin-

cippet har ikke betydning for sagen. Regeringen er generelt positiv over

for EU’s indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og in-

dre anliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i

december 2009, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring er væsent-

lig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det føl-

ger således bl.a. af programmet, at EU og medlemsstaterne bør intensivere

bestræbelserne på at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til-

bage til oprindelseslandet.

Det Europæiske Råd opfordrede i Stockholm-programmet bl.a. Kommissi-

onen til at fremlægge en evaluering af EU-tilbagetagelsesaftalerne, som

kunne danne grundlag for Rådets fastlæggelse af en ny sammenhængende

tilbagetagelsesstrategi.

Kommissionen fremlagde den 23. februar 2011 sin meddelelse om evalue-

ring af EU-tilbagetagelsesaftaler (KOM(2011) 76), der blev præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. maj 2011.

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni

2011 konklusioner om fastlæggelse af EU's tilbagetagelsesstrategi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU har indgået tilbagetagelsesaftaler med 13 tredjelande (Albanien, Bos-

nien-Herzegovina, Georgien, Hong Kong, Macao, Makedonien, Moldova,

Montenegro, Pakistan, Rusland, Serbien, Sri Lanka og Ukraine).

Rådet har derudover givet Kommissionen mandat til på EU’s vegne at for-

handle om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med henholdsvis Algeriet,

Armenien, Azerbaijan, Kap Verde, Kina, Marokko og Tyrkiet. Kommissi-

onen har på den baggrund indledt forhandlinger med de nævnte lande.

Der er opnået enighed om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Kap

Verde, men undertegnelse og indgåelse af aftalen udestår dog fortsat.

Der blev endvidere den 13. januar 2011 opnået enighed om en tilbageta-

gelsesaftale mellem EU og Tyrkiet, der imidlertid endnu ikke er underteg-

net.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-

delse i Danmark (”retsforbeholdet”).

De tilbagetagelsesaftaler, som EU måtte indgå med bestemte tredjelande,

er omfattet af retsforbeholdet. Man vil imidlertid fra dansk side kunne søge

at indgå tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler med de pågældende

tredjelande.

2. Indhold

Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. april 2012 at orientere om status for forhandlingerne om indgåelse

af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Formålet med status-

orienteringen er bl.a. at orientere Rådet om de væsentligste udeståender i

forhold til forhandlingerne.

Det danske formandskab vil muligvis fremlægge udkast til rådskonklusio-

ner om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med et eller flere udvalgte tred-

jelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige landes

holdninger.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er generelt positiv over for EU’s indgåelse af tilbagetagelses-

aftaler med tredjelande.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen blev den 2. april 2012 sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for

asyl- og indvandringssamarbejdet (SPAIS).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i

Den Europæiske Union*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 85

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 at præ-

sentere sit forslag. Forslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union har til formål at lette

medlemsstaternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiska-

tion og inddrivelse af udbytte fra grov kriminalitet ved at fastsætte mini-

mumsregler om indefrysning og konfiskation, herunder værdikonfiskation,

ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation hos tredjepart. Da forslaget

er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Man agter fra dansk side at tage Kommissi-

onens præsentation til efterretning.

1. Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december

2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-

on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet mellem

inddrivelsesmyndigheder.

I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse af

aktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-

terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver fra

kriminelle forhold.

Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-

ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå ny lov-

givning om konfiskation hurtigst muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslag

til direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-

frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.

2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Kommissionen forventes på rådsmødet den 26.-27. april 2012 at præsente-

re sit direktivforslag.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-

ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-

givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, i

TEUF.

Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former for

kriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af

kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-

tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-

nalitet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation af

aktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-

tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation

hos tredjepart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel eller

delvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-

bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der kan ske konfiskation

af formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).

Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunne

konfiskere formuegoder fra en domfældt, der ikke relaterer sig til den kon-

kret fastslåede kriminalitet, hvis det er sandsynligt, at disse andre formue-

goder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan kon-

fiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er forældet, el-

ler hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan ske

konfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af mis-

tænkte eller sigtedes død, sygdom eller flugt.

Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end den

domfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-

bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvis

tredjemand har modtaget aktivet i ond tro og til mindre end markedsprisen.

For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at en

domstol skal kunne pålægge indefrysning af formuegoder, der er i fare for

at gå tabt, blive skjult eller ført ud af landet. Såfremt øjemedet vil forspil-

des, hvis rettens kendelse afventes, skal de kompetente myndigheder kun-

ne foretage indefrysning straks, hvilket efterfølgende skal bekræftes af ret-

ten. Forslaget indeholder ligeledes regler om forvaltning af indefrosne

formuegoder.

Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt af

forslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information og

effektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser i

den henseende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret

3.1. Straffeloven

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling

eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.

Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:

genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,

genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstande

nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdi

eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til

forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er

tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.

1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier

kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis

vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.

Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-

draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-

bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i

den forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens

§ 76, stk. 4.

Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-

skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-

der dog ikke i forhold til konfiskation efter § 75, stk. 1.

Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,

såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det er

ved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-

lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificere

den konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-

gældende formuegode.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser som

efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som

domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-

det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner

grundlag for konfiskationen, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikke

bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de samme

betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af

formuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det

samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-

ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-

det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare

handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,

hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig

måde eller for lovligt erhvervede midler.

3.2. Retsplejeloven

Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder der

nedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejens

regler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.

Beslaglæggelse

Begrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-

lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.

Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt

har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig

grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-

le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve

den tilbage.

Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,

der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig

for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-

krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.

Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-

der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,

og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjene

som bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-

bage, jf. retsplejelovens § 803.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-

grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens

§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skal

dog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet retter

sig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.

3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-

slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer

Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-

ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, at

de giver et passende udbytte.

Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville komme

til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte

bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-

pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringes

i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-

lig formueforvaltning.

Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-

kassen, såfremt effekterne konfiskeres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om at

udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-

ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede person

fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,

uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.

Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk rets

almindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-

relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Det

bemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kan

være erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagte

formuegoder.

3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-

fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold

Rammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-

lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,

indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles på

samme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,

samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i national

strafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-

stat.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-

afgørelsen.

3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-

skaber og formuegoder fra strafbart forhold

Rammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-

ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-

afgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark. Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiver

fra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-

ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,

som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-

sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-

lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle

aktiviteter.

Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-

get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentation

til efterretning, og regeringen vil efterfølgende vurdere indholdet af forsla-

get nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Direktivforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 2. april 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipu-

lation*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 654

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 med hen-

blik på at opnå delvis generel indstilling til forslaget. Forslaget har til

formål at fastsætte minimumsregler for så vidt angår definitionen af de

mest alvorlige tilfælde af insiderhandel og kursmanipulation samt etablere

fælles minimumsniveauer for strafferetlige sanktioner forbundet med disse

forbrydelser. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-

pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

1. Baggrund

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og

kursmanipulation er en del af en pakke, som Kommissionen fremlagde den

20. oktober 2011. Ud over direktivforslaget indeholder pakken et forslag

til en forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug),

der skal erstatte det gældende markedsmisbrugsdirektiv (direktiv

2003/6/EF). Endvidere har Kommissionen fremsat forslag om revision af

direktivet om markeder for finansielle tjenesteydelser (MiFID) (direktiv

2004/39/EF) i form af dels et direktivforslag, dels et forordningsforslag om

markeder for finansielle instrumenter.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 2, som indeholder

bestemmelser om fastsættelse af fælles minimumsregler på det strafferetli-

ge område, hvis det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemfø-

relse af en harmoniseret EU-politik. Direktivforslaget skal vedtages efter

den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Kommissionen præsenterede direktivforslaget på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 27.-28. oktober 2011.

Sagen forventes behandlet på rådsmødet den 26.-27. april 2012 med hen-

blik på at opnå generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-13, der

bl.a. vedrører forsøg og medvirken, sanktionsspørgsmålet og juridiske

personers ansvar. Der lægges derimod ikke op til diskussion af anvendel-

sesområdet og definitionerne af insiderhandel og kursmanipulation (arti-

kel 1-4), da fastlæggelsen heraf bør afvente de videre forhandlinger om de

øvrige retsakter i den ovenfor nævnte pakke.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og

kursmanipulation har til formål at fastsætte regler for, hvilke handlinger

der udgør ulovlig insiderhandel og kursmanipulation samt etablere fælles

minimumsniveauer for strafferetlige sanktioner forbundet med disse for-

brydelser.

For at bringe anvendelsesområdet for direktivet i overensstemmelse med

anvendelsesområdet for den foreslåede forordning om insiderhandel og

kursmanipulation er handel med egne aktier i stabiliserings- og tilbage-

købsprogrammer samt transaktioner, ordrer eller adfærd udført med hen-

blik på monetære eller offentlige gældsstyringsaktiviteter og aktiviteter

vedrørende udledningstilladelser med henblik på forfølgelse af EU’s kli-

mapolitik undtaget.

Derudover anvender direktivforslaget definitionen af ”intern viden” fra

den foreslåede forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Dette

indebærer, at der ved intern viden f.eks. forstås oplysninger af præcis ka-

rakter, som ikke er offentliggjorte, der direkte eller indirekte vedrører ud-

stedere af finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter, og som,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis de blev offentliggjort, kunne forventes at have en betydelig effekt på

disse instrumenters pris.

Direktivforslaget anvender endvidere den definition af ”finansielt instru-

ment”, som følger af den foreslåede forordning om markeder for finansiel-

le instrumenter. Dette indebærer, at der ved finansielt instrument bl.a. for-

stås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kol-

lektiv investering samt visse former for optioner, futures, swaps, fremtidi-

ge renteaftaler og andre såkaldte derivataftaler vedrørende råvarer eller

værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre de-

rivater, finansielle indekser eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk

eller afregnes kontant mv.

2.2. Insiderhandel og kursmanipulation

Efter direktivforslaget skal medlemsstaterne kriminalisere insiderhandel og

kursmanipulation, når disse handlinger begås forsætligt.

Insiderhandel er ifølge direktivforslaget brug af intern viden, når en sådan

viden besiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller af-

hænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Dette omfatter

også brug af intern viden til at aflyse eller tilpasse en ordre vedrørende et

finansielt instrument, som denne viden vedrører, hvor ordren var foretaget

før modtagelse af den interne viden. Insiderhandel er endvidere videregi-

velse af intern viden til andre, medmindre det sker som led i lovlig udøvel-

se af ansættelses- eller erhvervsmæssige funktioner.

Kursmanipulation er ifølge direktivforslaget forsætlig afgivelse af urigtige

eller vildledende signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter eller

prisen på et finansielt instrument eller en relateret såkaldt spotråvarekon-

trakt. Som kursmanipulation betragtes desuden sikring af prisen på et eller

flere finansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på et

unormalt eller kunstigt niveau. Endvidere er kursmanipulation indgåelse af

en transaktion, placering af en handelsordre eller enhver anden aktivitet på

finansielle markeder, der påvirker prisen på et eller flere finansielle in-

strumenter eller en spotråvarekontrakt, som bruger et fiktivt instrument el-

ler anden form for bedrag eller påfund. Som kursmanipulation betragtes

endelig videregivelse af oplysninger, der giver falske eller misvisende sig-

naler om finansielle instrumenter eller relaterede spotråvarekontrakter,

hvor disse personer for sig selv eller andre opnår en fordel eller et udbytte

af videregivelsen af de pågældende oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår desuden af forslaget, at medlemsstaterne også skal kriminali-

sere medvirken til de nævnte strafbare handlinger. Medlemsstaterne skal

endvidere kriminalisere forsøg på at begå de nævnte overtrædelser med

undtagelse af uretmæssig meddelelse af intern viden og udbredelse af op-

lysninger, der giver urigtige eller vildledende signaler.

2.3. Strafferetlige sanktioner

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage de nødvendige foran-

staltninger for at sikre, at de nævnte tilfælde af insiderhandel og kursmani-

pulation er undergivet strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et

rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Endvidere fremgår det, at juridiske personer (selskaber mv.) skal kunne

drages til ansvar, hvis insiderhandel eller kursmanipulation begås til deres

fordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske per-

son, og som handler på grundlag af en bemyndigelse til at repræsentere

den juridiske person eller en beføjelse til at træffe beslutninger på dennes

vegne eller til at udøve kontrol inden for den juridiske person. Desuden

skal en juridisk person kunne drages til ansvar, når manglende kontrol eller

tilsyn har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske persons

myndighed at begå den strafbare handling. Medlemsstaterne skal træffe de

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan straffes

med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og har afskrækkende virkning.

3. Gældende dansk ret

3.1. Straffeloven

Efter straffelovens § 296 straffes den, som udspreder urigtige eller vildle-

dende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver

kan påvirkes væsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

På samme måde straffes den, som giver urigtige eller vildledende oplys-

ninger om juridiske personers forhold i offentlige meddelelser om økono-

miske forhold, i lovpligtige regnskaber, i beretninger, regnskaber eller er-

klæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske per-

sons ledelse, ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller i udbuds-

materiale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelse

samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertible

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

obligationer. Begås forbrydelsen ved grov uagtsomhed, er straffen bøde el-

ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af bestemmelsen er strafbart i

medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Lov om værdipapirhandel

Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel (værdipapirhandelsloven) omhandler

bl.a. misbrug af intern viden og kursmanipulation.

Det fremgår af lovens § 34, at der ved intern viden forstås specifikke op-

lysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdi-

papirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart

at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplys-

ningerne blev offentliggjort. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af

værdipapirer må med visse nærmere definerede undtagelser ikke foretages

af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen, jf.

lovens § 35.

Det følger endvidere af § 36, at den, der er i besiddelse af intern viden, ik-

ke må videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et

normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller

funktion.

Derudover følger det af § 38, at der ved kursmanipulation forstås handlin-

ger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der af-

viger fra disses værdi i markedet, ved

- udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der

er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, ef-

terspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,

- transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller

vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på

værdipapirer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretnin-

ger eller andre former for bedrag eller påfund, eller

- transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i

fællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et

unormalt eller kunstigt niveau.

Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted, jf. § 39.

I henhold til lovens § 94 straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 35,

36 og 39 med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtræ-

delse af § 35 og § 39 forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er der

begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængsel

i 4 år. Det følger desuden af § 93, stk. 6, at der kan pålægges juridiske per-

soner strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Endvidere kan

forsøg på og medvirken til overtrædelsen af de nævnte bestemmelser straf-

fes i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af Danmarks det danske retsforbehold. Danmark deltager så-

ledes ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-

vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, Danmarks

Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,

Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (Danske

Pengeinstitutters Forening).

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-

lingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet

Danske Advokater

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten,

der har

indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-

tet (SØK). Efter SØK’s opfattelse er der behov for, at der på tværs af lan-

dene i EU skabes minimumsstandarder for håndhævelse og sanktionering

af de omfattede lovovertrædelser. SØK finder dog, at bestemmelsen om

virksomhedsansvar er for snæver, og at ansvaret også bør omfatte situatio-

ner, hvor det alene kan bevises, at underordnet personale har handlet ulov-

ligt. Derudover finder SØK, at spørgsmålet om sanktioner bør behandles i

sammenhæng med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om mar-

kedsmisbrug.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at markedsmisbrug kan

forekomme på tværs af grænserne og skader integriteten af de finansielle

markeder, som i stigende grad er integreret i EU. De forskellige tilgange til

indførelsen af strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug blandt med-

lemsstaterne giver et vist spillerum for gerningsmænd, der ofte kan udnytte

de mest lempelige sanktionsordninger. Efter Kommissionens opfattelse

underminerer det den afskrækkende virkning af de nationale sanktionsord-

ninger og effektiviteten af håndhævelsen af EU’s lovgivningsramme for

markedsmisbrug. Det er i den forbindelse anført, at fælles EU-regler om

mindstekrav for former for markedsmisbrug, der skal anses som kriminel

adfærd, bidrager til en løsning af dette problem.

De kriminalitetsformer, som reguleres af forslaget, og de markeder, som

forslaget har til formål at beskytte, er i vid udstrækning grænseoverskri-

dende. Transaktioner på eksempelvis aktiemarkederne sker således lige så

let på tværs af grænserne som internt i de enkelte medlemslande. Samtidig

er sammenhængen mellem de europæiske markeder så tæt, at en svækkelse

af tilliden til markederne i en del af Europa meget hurtigt vil kunne for-

plante sig til de øvrige europæiske markeder. De europæiske lande har så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledes en gensidig interesse i at sikre, at der alle steder skrides effektivt ind

over for misbrug af markederne f.eks. i form af insiderhandel eller kurs-

manipulation. I det lys er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet

er overholdt.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for direktivforslaget. Man er

fra dansk side enig i vurderingen af, at man bør afvente de videre forhand-

linger om de øvrige forslag i pakken, førend Rådets holdning til alle dele

af forslaget kan fastlægges endeligt.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet. Sagen har endnu ikke været behandlet i Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 2. april 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet den 27. og 28. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i ci-

vile sager*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 276

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Sagen forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 med hen-

blik på en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets anven-

delsesområde og den praktiske tilrettelæggelse af den gensidige anerken-

delse af beskyttelsesforanstaltninger. Forslaget har til formål at sikre, at

beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sager, som er truffet i én med-

lemsstat, kan anerkendes i en anden medlemsstat uden mellemliggende

procedurer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-

pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i de-

cember 2009, at rettighederne for ofre for kriminalitet skal styrkes.

En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,

Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) fremsat-

te i september 2009 forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesor-

dre. Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni

2010 opnået enighed om, at der var grundlag for, at Rådet kunne fortsætte

drøftelserne med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå en aftale om

direktivforslaget. Forslaget, der er fremsat efter artikel 82 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde, angår alene beskyttelsesforan-

staltninger inden for det strafferetlige område.

Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikre

rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile

sager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-

rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-

tigheder, støtte og beskyttelse. Forslaget til forordning har til formål at

supplere det nævnte direktivforslag om gensidig anerkendelse af beskyttel-

sesforanstaltninger i straffesager.

Det fremgår af forslaget til forordning, at i et fælles område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske eller

psykiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttel-

sesforanstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyt-

telse i andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrund

foreslås der indført en mekanisme, som skal sikre, at en beskyttelsesforan-

staltning i en civilretlig sag, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes i

en anden medlemsstat.

Forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforan-

staltninger i civile sager er fremsat under henvisning til Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde, tredje del, afsnit V, særlig artikel 81,

stk. 2, litra a, e og f.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

På rådsmødet den 26.-27. april 2012 forventes der en politisk drøftelse af

visse spørgsmål, herunder forslagets anvendelsesområde og den praktiske

tilrettelæggelse af den gensidige anerkendelse af beskyttelsesforanstaltnin-

ger.

Indhold

Forslaget til forordning, der bygger på princippet om gensidig anerkendel-

se, har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en

afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en med-

lemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, aner-

kendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede

person befinder sig i denne medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-

ger, der er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsen af

en beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelsessta-

ten.

Efter forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,

der træffes i civilretlige spørgsmål, uanset hvilken myndighed, der har

truffet foranstaltningen.

Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås afgørelser af forebyggende og

midlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en medlemsstat i

overensstemmelse med national ret med henblik på at beskytte en person,

når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende persons liv, fysi-

ske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelle

integritet er i fare.

Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:

et forbud mod at opholde sig på bestemte steder, hvor den beskyt-

tede person bor, eller som han eller hun besøger,

en forpligtelse til at undgå enhver form for kontakt med den be-

skyttede person,

en forpligtelse til ikke at komme tættere på den beskyttede person

end en nærmere angivet afstand, eller

en afgørelse, der alene giver den beskyttede person adgang til den

fælles bopæl.

Efter forslaget til forordning anerkendes en beskyttelsesforanstaltning, der

er truffet i en medlemsstat, uden at der kræves en særlig procedure, og

uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen, hvis afgørelsen er

blevet attesteret i udstedelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med de

relevante bestemmelser i forordningen.

De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten udsteder attesten

ved hjælp af standardformularen. Attesten udstedes efter anmodning fra

den beskyttede person, hvis der er behov for at udstrække beskyttelsen til

en anden medlemsstat, fordi den beskyttede person bor eller opholder sig i

denne anden medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis de

grundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,

er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, under

visse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningen

prøvet i udstedelsesmedlemsstaten.

Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,

tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-

telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-

medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-

ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikke

efterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan som ud-

gangspunkt alene afslå at anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvis

den er i strid med den offentlige orden (ordre public) eller er uforenelig

med en senere afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underrette

den person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsen

af beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltninger

og sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension eller

tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen. Tilsvarende oplysninger

skal gives fra myndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, når en beskyt-

tet person fremlægger en attest om gensidig anerkendelse for de pågæl-

dende myndigheder.

Gældende dansk ret

3.1. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

indeholder reglerne for, hvornår tilhold, opholdsforbud (geografisk be-

stemte tilhold) og bortvisning kan meddeles. Loven trådte i kraft den 1.

marts 2012.

Med loven er reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning – som

hidtil har været fordelt mellem en række love og til dels har måttet udledes

af praksis – samlet i én lov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan meddeles efter anmodning fra

den person, som foranstaltningen skal beskytte, eller når almene hensyn

kræver det. Efter loven træffes afgørelser om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning af politidirektøren. Afgørelserne er underlagt forvaltningslo-

vens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejled-

ning. Afgørelserne skal forkyndes for den pågældende.

Der gælder efter loven en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelse

af afgørelser om opholdsforbud eller bortvisning. Den, der gives opholds-

forbud eller bortvises, kan således, inden 14 dage efter at afgørelsen er

forkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for

byretten. En anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende

virkning.

Lovens nærmere regulering af henholdsvis tilhold, opholdsforbud og bort-

visning beskrives kort nedenfor.

3.1.1. Tilhold

Efter loven kan der gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke om, at en

person har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden

ved kontakt mv. eller har begået strafbart forhold, der kan sidestilles med

en sådan fredskrænkelse. Det er endvidere en betingelse, at der er bestemte

grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden.

Afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en fredskrænkelse, træffes på

grundlag af en konkret vurdering af sagens faktiske og retlige forhold.

Fredskrænkelser kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller i

andre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves som

ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller et

udtrykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en en-

keltstående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkel-

sen i sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold. Fredskrænkelse vil

navnlig kunne ske ved at forfølge eller genere den anden ved personlige,

mundtlige eller skriftlige henvendelser, anden kontakt eller ved at følge ef-

ter den anden. Også henvendelser foretaget via elektronisk kommunikation

vil kunne udgøre en fredskrænkelse, der kan udløse et tilhold.

Herudover giver loven også mulighed for at meddele tilhold i tilfælde,

hvor der er begået grov, personfarlig kriminalitet, som er af en sådan ka-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rakter, at den forurettede ikke skal tåle kontakt med den formodede ger-

ningsmand. Det gælder, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for at

antage, at den pågældende på ny vil krænke den forurettede.

Ifølge loven kan der også udstedes tilhold til fordel for den forurettedes

nærmeste. Det kan komme på tale, f.eks. hvor et barn udsættes for en al-

vorlig volds- eller sædelighedsforbrydelse, og hvor en forælder ønsker til-

hold, eventuelt samtidig med et tilhold i forhold til barnet.

Det er en betingelse for at meddele et tilhold, at parterne ikke – frivilligt –

er samlevende. Det er ikke af betydning, om parterne er skilt eller separe-

ret eller har taget retlige skridt til at blive det, men parternes samliv skal

være ophørt, når tilholdet meddeles, og det må ikke forventes, at de vil

finde sammen igen.

Tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.

3.1.2. Opholdsforbud

Efter loven kan der endvidere meddeles opholdsforbud (geografisk be-

stemt tilhold). Et opholdsforbud er defineret som et strafsanktioneret for-

bud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nær-

heden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller opholdssted

eller andet område, hvor personen ofte færdes.

Opholdsforbud kan alene gives, hvis betingelserne for meddelelse af til-

hold er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistan-

ke om, at den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagen

krænkelse, forsætligt har overtrådt et tilhold eller har udsat den anden for

grov personfarlig kriminalitet eller kriminalitet, der kan føre til bortvis-

ning.

Det er ikke en forudsætning, at den indklagede er meddelt et tilhold. Op-

holdsforbud kan således meddeles samtidig med tilhold eller uden et sam-

tidigt tilhold. Formålet med et opholdsforbud vil dog normalt indebære, at

tilhold meddeles samtidigt med opholdsforbuddet, hvis ikke den pågæl-

dende allerede har et tilhold.

Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.3. Bortvisning

Loven viderefører herudover en række af bestemmelserne i bortvisnings-

loven (lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold m.v.).

En person over 18 år kan således efter loven bortvises fra sit hjem, hvis der

er begrundet mistanke om, at den pågældende person har begået en over-

trædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigen-

de behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller

en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydel-

ser mod kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbry-

delser mod den personlige frihed), og som kan straffes med fængsel i 1 år

og 6 måneder. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende person

har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et

medlem af husstanden.

Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydel-

ser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

En forordning er ifølge Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF) artikel 288 almengyldigt bindende i alle enkeltheder og

gælder umiddelbart i hver EU-medlemsstat. Det ville derfor som udgangs-

punkt ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis forordningen

fandt anvendelse i Danmark. Det vurderes heller ikke at ville have statsfi-

nansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til forordning er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Lands-

ret, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen af kvindekrisecen-

tre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen

Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Domstolsstyrelsen,

Institut for Menneskerettigheder, Joan-søstrene, Rigspolitiet

Rigs-

advokaten

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det ikke acceptabelt, at et

andet medlemsland kan udstede tilhold, der ikke kan prøves af modtagel-

seslandet. Foreningen påpeger i den forbindelse, at der i Danmark finder

en form for partshøring sted ved meddelelse af tilhold, ligesom domstolene

efter de almindelige regler kan prøve lovligheden heraf. Efter foreningens

opfattelse bør den person, der forårsager fare, have en ubetinget ret til at få

beskyttelsesforanstaltningen prøvet i både udstedelses- og modtagelses-

medlemsstaten.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget

ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene på grund af

de tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke mister

den beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-

ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i en

afskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-

diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kun

lovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslaget

efter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget formelt stilling til forslaget, men

ifølge de foreløbige tilkendegivelser er Parlamentet overordnet set positive

over for forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 2. april 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 med hen-

blik på en orienterende debat om et kompromisforslag vedrørende udka-

stet til tiltrædelsestraktaten. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU til-

træder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Kommis-

sionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på

vegne af EU. Forhandlingerne med Europarådet om vilkårene for tiltræ-

delsen blev indledt i juli måned 2010 og afsluttedes i juni 2011 med et ud-

kast til tiltrædelsestraktat. Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædel-

sestraktaten arbejdes der på at udarbejde EU-interne regler af betydning

for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædel-

sestraktaten. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Når spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af tiltrædelsen er

afklaret, vil de statsfinansielle konsekvenser blive analyseret nærmere. Fra

dansk side er man positiv over for til sin tid at ratificere traktaten.

1. Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-

træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er

dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-

sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer

imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-

Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-

ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-

trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-

nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i EMRK’s

kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-

medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlemssta-

terne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-

tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater

har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådet

om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne indledtes i

juli måned 2010 og blev gennemført i Strasbourg mellem Kommissionen

og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarådets Styrings-

komité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark var ikke med-

lem af arbejdsgruppen.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-

tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-

traktaten arbejdes der desuden på at udarbejde EU-interne regler af betyd-

ning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af til-

trædelsestraktaten.

Forhandlingerne mellem Europarådet og Kommissionen afsluttedes i juni

2011 med et udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foretages de

nødvendige konsekvensændringer i EMRK.

To lande kunne dog ikke ac-

ceptere udkastet til tiltrædelsesaftalen, hvorfor der siden oktober 2011 er

blevet arbejdet på et kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. april 2012 med henblik på en orienterende debat om et kompro-

misforslag vedrørende udkastet til tiltrædelsestraktaten. Det forventes, at

medlemsstaterne med undtagelse af et land vil bekræfte deres opbakning

til det kompromisforslag, der på arbejdsgruppeniveau er opnået enighed

om.

2. Indhold

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-

stemmighed om Unionens tiltrædelse.

Der er blevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK.

En forklarende rapport er tilknyttet traktatteksten. Traktatudkastet og den

tilhørende rapport er fortsat genstand for forhandlinger mellem EU og Eu-

roparådet.

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder

det foreliggende kompromisforslag, indeholder bl.a. følgende hovedele-

menter:

2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager

mod medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice

versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-

gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan

afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-

se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-

sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan

ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-

nen.

2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-

hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-

stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse

ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-

relse efter en hasteprocedure.

2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,

når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention. Udkastet til tiltrædelsestraktat indeholder dog

særlige regler om begrænsninger i adgangen for EU og EU-

medlemsstaterne til at kunne vedtage afgørelser og lignende i Ministerko-

mitéen i de klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver

sine funktioner i forhold til valg af dommere.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EU’s tiltrædelse er fort-

sat uafklaret. Det fremgår dog af forslaget, at EU – ligesom Europarådets

medlemsstater – vil skulle bidrage økonomisk til udgifterne til Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være

forbundet med visse omkostninger. Når de økonomiske konsekvenser af

EU’s tiltrædelse er afklaret, vil de statsfinansielle konsekvenser blive ana-

lyseret nærmere.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelle

forventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil være positivt

indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse af

EMRK, når der foreligger en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for alle

medlemsstater.

To lande meddelte imidlertid i efteråret 2011, at de ikke kunne acceptere

udkastet til tiltrædelsesaftalen i sin nuværende udformning, ligesom de fo-

reslog en række ændringer. Disse ændringer har været drøftet indgående

på arbejdsgruppeniveau i Rådet, og formandskabet har på baggrund af

drøftelserne udarbejdet et kompromisdokument. Det forventes, at alle med-

lemsstater med undtagelse af et land vil acceptere kompromisdokumentet

på rådsmødet den 26.-27. april 2012.

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Danmark kan støtte det foreliggende kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-

onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den

2. april 2012.

Sagen har endvidere været

drøftet på et møde i Juridisk Specialudvalg den

28. marts 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådet.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Gennemførelse af Rådets afgørelse

2009/316/RIA om indførelse af det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS) og Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af op-

lysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Kommissionen

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 vil ori-

entere om status for medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelsen

og rådsafgørelsen i national ret. Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA/ af

26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af op-

lysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne fastsætter regler for,

hvornår og på hvilke betingelser medlemsstaterne udveksler oplysninger

om straffedomme. Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om ind-

førelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS) etablerer et edb-system til brug for udvekslingen af oplysninger

efter rammeafgørelsen. Rammeafgørelsen og rådsafgørelsen er endnu ikke

gennemført i dansk ret, men det forventes at ske i løbet af foråret. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nær-

hedsprincippet har ikke betydning for sagen. Fra dansk side forventer man

at kunne tage Kommissionens statusorientering til efterretning.

1. Baggrund

Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæg-

gelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mel-

lem medlemsstaterne (herefter ”rammeafgørelsen”) fastsætter regler for,

hvornår og på hvilke betingelser medlemsstaterne skal udveksle oplysnin-

ger om straffedomme.

Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det euro-

pæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) (herefter

”rådsafgørelsen”) etablerer et edb-system til brug for udveksling af oplys-

ninger efter rammeafgørelsen. Udvekslingen af oplysninger fra strafferegi-

stre skal ske ved hjælp af et elektronisk standardformat, der indeholder ta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beller med kategorier af strafbare handlinger og straftyper. Hver handling

og straftype er tildelt en kode.

Medlemsstaterne er forpligtede til at have gennemført rammeafgørelsen og

rådsafgørelsen i national ret henholdsvis den 7. april 2012 og den 27. april

2012. Rammeafgørelsen og rådsafgørelsen er endnu ikke gennemført i

dansk ret, men det forventes at ske i løbet af foråret. Rammeafgørelsen og

rådsafgørelsen kan gennemføres administrativt i dansk ret.

2. Indhold

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 26.-27. april 2012 vil orientere om status for medlemsstaternes

gennemførelse af rammeafgørelsen og rådsafgørelsen i national ret.

Kommissionen har i den forbindelse oplyst, at ikke alle medlemsstater for-

ventes at blive klar inden fristens udløb.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre gældende for dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-

ring til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 2. april 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes dog, at forslagene til rammeafgørelse og rådsafgørelse er

blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for de rådsmøder, hvor de

er blevet behandlet.