Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3162 - RIA Bilag 2
Offentligt
1117127_0001.png
Rådsmøde 3162 - RIA - Bilag 2
Civil- og Politiafdelingen
Udlændingeafdelingen
Dato:
8. maj 2012
Kontor: Koordinationskontoret
Sagsbeh.: Sanne Renée Stengaard
Jensen
Sagsnr.: 2012-3051/01-0007
Dok.:
411080
REDEGØRELSE
for
rådsmødet (retlige og indre anliggender)
og mødet i Det Blandede Udvalg den 26.-27. april 2012
Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er
anvendt i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg, som også er sendt til
Retsudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Dagsordenspunkt 1: Køreplan for at sikre en fælles EU-tilgang til be-
kæmpelse af ulovlig indvandring
Rådet vedtog på mødet en handleplan til styrket bekæmpelse af ulovlig
indvandring, som det danske formandskab har udarbejdet med bidrag fra
Kommissionen og medlemsstaterne.
Dagsordenspunkt 2: SIS II
Kommissionen orienterede på mødet kort om status for SIS II-projektet.
Dagsordenspunkt 3: Det fælles europæiske asylsystem
*
Formandskabet orienterede på mødet kort om status for forhandlingerne af
retsakterne til gennemførelse af anden fase af det fælles europæiske asyl-
system.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, vil finde anvendelse, hvilket indebærer, at foran-
staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Rådsmøde nr. 3162 (retlige og indre anliggender) den 26.- 27. april 2012 - Bilag 2: Redegørelse vedr. rådsmøde RIA 26-27/4-12
Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage,
efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet*
Rådet vedtog på mødet en generel indstilling til forslaget. Forhandlingerne
med Europa-Parlamentet om forslaget forventes indledt under dansk for-
mandskab.
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer
Rådet drøftede på mødet et kompromisforslag, som formandskabet havde
udarbejdet for at sikre fremskridt i forhandlingerne. Der var generel op-
bakning til kompromisforslaget, som indebærer, at der som hovedregel
skal indføres en licensordning, hvis medlemsstaterne vil fravige det gene-
relle forbud mod salg til private af stoffer, som er omfattet af forordnings-
forslaget. De medlemsstater, der allerede har registreringsordninger, vil ef-
ter kompromisforslaget kunne opretholde disse.
Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om af-radikalisering og til-
skyndelse til opgivelse af terroristiske aktiviteter
Rådet vedtog på mødet konklusioner om af-radikalisering og afstandtagen
fra terrorvirksomhed. Rådskonklusionerne indeholder opfordringer til
medlemsstaterne og Kommissionen om at iværksætte en række tiltag, der
kan styrke indsatsen for at få radikaliserede personer til at ændre holdnin-
ger og opgive deres tilknytning til voldelige ekstremistiske miljøer.
Dagsordenspunkt 7: EU’s samlede strategi for migration og mobilitet
Rådet drøftede på mødet et udkast til rådskonklusioner om EU’s samlede
strategi for migration og mobilitet. Rådskonklusionerne, der forventes ved-
taget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012, omfatter
tiltag og prioriteringer med henblik på at styrke og udvikle den samlede
migrationsstrategi.
Dagsordenspunkt 8: Tilbagetagelsesaftaler*
Rådet drøftede bl.a. spørgsmålet om indgåelse af en tilbagetagelsesaftale
mellem EU og Tyrkiet.
2
Rådsmøde nr. 3162 (retlige og indre anliggender) den 26.- 27. april 2012 - Bilag 2: Redegørelse vedr. rådsmøde RIA 26-27/4-12
Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i
Den Europæiske Union*
Kommissionen præsenterede sit direktivforslag om indefrysning og konfi-
skation af udbytte fra strafbart forhold i EU. Rådet havde i forlængelse
heraf en indledende drøftelse af forslaget, der generelt blev positivt mod-
taget af medlemsstaterne.
Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipu-
lation*
Rådet vedtog på mødet en generel indstilling til direktivforslagets artikel
5-12, der bl.a. indeholder bestemmelser om forsøg og medvirken, sankti-
onsspørgsmålet og juridiske personers ansvar.
Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i ci-
vile sager*
Rådet opnåede på mødet enighed om nogle overordnede retningslinjer for
det videre arbejde med forordningsforslaget. Medlemsstaterne tilsluttede
sig således bl.a., at der skal arbejdes hurtigt i retning af et instrument, som
kan sikre en samlet retlig ramme for en sammenhængende offerbeskyttel-
se, og at der skal etableres en enkel, hurtig og effektiv procedure for aner-
kendelse af beskyttelsesforanstaltninger iværksat i andre EU-medlems-
stater.
Dagsordenspunkt 12: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention
Rådet drøftede på mødet et kompromisforslag, som formandskabet havde
udarbejdet for at sikre fremskridt i sagen. Der var generel opbakning til
kompromisforslaget, og Kommissionen vil nu genoptage forhandlingerne
med Europarådet om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention. Rådet vil samtidig påbegynde drøftelserne om de interne
EU-regler om betydningen af tiltrædelsen.
Dagsordenspunkt 13: Gennemførelse af Rådets afgørelse
2009/316/RIA om indførelse af det europæiske informationssystem
vedrørende strafferegistre (ECRIS) og Rådets rammeafgørelse
2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af op-
lysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne
3
Rådsmøde nr. 3162 (retlige og indre anliggender) den 26.- 27. april 2012 - Bilag 2: Redegørelse vedr. rådsmøde RIA 26-27/4-12
Kommissionen orienterede på mødet kort om status for medlemsstaternes
gennemførelse af det europæiske informationssystem vedrørende straffe-
registre (ECRIS).
4