PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3163 - økofin Bilag 1
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

International økonomi

Dato: 23.04.12

Samlenotat dagsorden vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 2. maj 2012

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

- Generel indstilling

KOM(2011) 452, 453

Opfølgning på G20-møde for økonomi- og finansministre og

centralbankchefer og IMF’s forårsmøde i Washington den 20.-22.

april 2012

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

(Evt.) Klimafinansiering

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens forslag til Rådets forordning om administrativt

samarbejde på punktafgiftsområdet

- Vedtagelse

KOM(2011) 730

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske

national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 2. maj 2012, men

forventes vedtaget på et senere rådsmøde.

KOM(2010) 774

Side 2

Side 13

Side 16

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

Resumé

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravsdirektiv

(CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en forordning, og har til formål

at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle

krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra december 2010,

og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kreditinstitutter, herunder definition

af og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modparts-

risici, begrænsninger på udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover in-

deholder forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering (en så-

kaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for god

selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til medlemslandenes sank-

tioner overfor institutter, der ikke overholder kravene.

Det danske formandskab har sat sagen på dagsordenen for et ekstraordinært ECOFIN den 2. maj

med henblik på at opnå en generel indstilling i Rådet og sikre tid til trialog-forhandlinger med Euro-

pa-Parlamentet for at opnå et endeligt kompromis i sagen under dansk formandskab. Økonomi- og

Indenrigsministeren indhentede forhandlingsmandat i sagen i forbindelse med forelæggelse for

Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011.

Idet der henvises til den generelle beskrivelse af forslaget i samlenotat af 21. november 2011 foku-

seres i det følgende på udvalgte, væsentlige ændringer i det foreliggende kompromisforslag

(ST8467/12 og ST8468/12) fra det danske formandskab sammenlignet med Kommissionens for-

slag (KOM (2011)452 og 453) samt på de væsentligste udeståender i forhandlingerne.

KOM(2011) 452, KOM(2011) 453

Baggrund

Direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (2006/48 EF med efterføl-

gende ændringer) er grundlaget for reguleringen af banker og andre kreditinstitutter (herunder real-

kreditinstitutter o.l.) i EU. Direktivet fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksomhed, her-

under kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Ændringsforslaget om kapitalkrav og ledelse for banker (CRR/CRD IV) i form af en forordning

(CRR - ”Capital Requirement Regulation”) og et direktiv (CRD – ”Capital Requirement Directive”)

har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra

den finansielle krise. Revisionsforslaget følger tidligere revisioner af kapitalkravsdirektivet på bag-

grund af den finansielle krise, herunder CRD III fra 2009 vedr. kreditinstitutters aflønningsregler mv.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger fra december 2010. Forslaget har primært

to formål: dels at implementere Basel-komitéens nye kapital- og likviditetsstandarder (Basel III) i

EU og dels at skabe homogen regulering (såkaldt ”Single Rule Book”) på tværs af EU. Forslaget vil

stramme kravene til bl.a. kreditinstitutters kapitalgrundlag og indføre fælles likviditetsstandarder,

således at det finansielle system gøres mere robust. Kommissionen foreslår endvidere fjernelse af

lande-diskretioner og -optioner i reglerne, dvs. muligheden for at reglerne i de enkelte lande kan

afvige fra hinanden på en række punkter, med henblik på at skabe en mere ensartet regulering på

tværs af landene.

Forordningsforslaget indeholder elementer, der vil være umiddelbart gældende for institutterne, når

forslaget er blevet vedtaget i EU. Ændringer, som har relation til Basel III-standarderne, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapital- og likviditetskrav, indgår i forordningsforslaget (med undtagelse af bestemmelserne om

kapitalbuffere, der er indeholdt i direktivforslaget).

Direktivforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om sanktioner, effektiv virksomhedsledelse og

bestemmelser, som skal forhindre overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, ligesom

direktivet indeholder bestemmelser om tilsynsansvar for og informationskrav til likviditetstilsyn.

Reglerne i direktivdelen af forslaget vil efterfølgende skulle implementeres i de enkelte medlems-

landes lovgivning.

Væsentlige ændringer i formandskabets kompromisforslag

Idet der henvises til den generelle beskrivelse af forslaget i samlenotat af 21. november 2011 foku-

seres i det følgende på væsentlige ændringer i det foreliggende kompromisforslag (ST8467/12 og

ST8468/12) fra det danske formandskab sammenlignet med Kommissionens forslag.

Likviditetskrav

Kommissionens forslag indfører som noget nyt fælles krav til institutternes likviditet på baggrund af

reglerne herom i Basel III-standarderne. Dette har ikke tidligere været reguleret ensartet på tværs

af EU-landene.

Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), som indebærer, at

institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til at dække instituttets beta-

lingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30 dages periode med uro på de finansielle

markeder mv.). Kravet skal gælde fra 2015, men indtil da gælder en observationsperiode, hvor

institutterne skal indberette i hvilket omfang, de overholder kravet, bl.a. med henblik på kalibrering

af det endelige krav.

For at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kan være noget af den forven-

tede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, som alligevel ikke modtages, lægger

Kommissionens forslag op til, at der ved opgørelsen af likviditetsbufferen kun kan medregnes for-

ventet samlet indstrømning af likviditet svarende til højst 75 pct. af den forventede samlede ud-

strømning af likviditet. For et kreditinstitut, der forventer større likviditetsindstrømning end -

udstrømning, vil dette krav således tvinge instituttet til under alle omstændigheder at holde en vis

likviditetsbuffer (svarende til 25 pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en

udfordring for de danske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -

udstrømninger følges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.

Kravet kan således indebære en betydeligt større likviditetsbuffer end hidtil.

I Kommissionens forslag er indeholdt en model, hvor den præcise definition af likviditetsbufferen

(LCR) først fastsættes af Kommissionen i 2014 ved en delegeret retsakt baseret på et indspil fra

den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA). Dette skal bl.a. ses i lyset af, at Basel-komitéen

sideløbende med forhandlingerne i EU-regi er i gang med at overveje eventuelle revisioner af

LCR’en.

I formandskabets kompromisforslag er det præciseret, at LCR’en skal vedtages i den fælles be-

slutningsprocedure frem for ved en delegeret retsakt fra Kommissionen. Herudover skal det ifm.

den fælles beslutningsprocedure besluttes, hvordan opdelingen i forskellige likviditetsklasser i likvi-

ditetsbufferen konkret skal ske. Generelt gøres evalueringen forud for fremsættelsen af forslag til

LCR desuden mere åben, således at likviditeten i flere forskellige aktivklasser kan testes. I kom-

promisforslaget er der endvidere, som led i forhandlingerne, fjernet kravet om, at der ved opgørel-

sen af likviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet svarende til

højst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Der skal stadigvæk ses på dette

ifm. den fælles beslutningsprocedure, hvor det dog er blevet indskrevet, at der skal tages højde for

forskellige forretningsmodeller.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres et krav til rapportering af såkaldt stabil finansie-

ring (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFR indebærer, at institutters udlån

med en løbetid over 1 år skal modsvares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig med

stabil, langsigtet finansiering. Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad

finansieres med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det på

grund af markedsuro kortvarigt er vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det var

tilfældet ved udbruddet af den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vil

institutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav, men kravet

vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale til Kommissionen, hvorvidt og i

hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.

Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke ved NSFR.

Tilsynsansvar vedr. likviditet

Ifølge Kommissionens forslag skal det primære tilsynsansvar med likviditeten i filialer af kreditinsti-

tutter fremover ske fra det hjemland, hvor moderselskabet er placeret. Dette er i modsætning til i

dag, hvor tilsynsansvaret for likviditet (som ikke tidligere har været reguleret efter fælles regler)

primært er placeret hos de respektive værtslande.

I formandskabets kompromisforslag er fastholdt, at tilsynsansvaret med likviditeten i filialer overflyt-

tes til hjemlandet, når LCR er vedtaget. Der er imidlertid foretaget en række ændringer, som imø-

dekommer værtslandenes bekymringer over at afgive tilsynskompetence på dette område. Konkret

styrkes informationsudveksling m.v. mellem hjemland og værtsland, og værtslandet får generel

mulighed for at gennemføre on-site inspektioner i filialer af udenlandske banker.

Kapitalkrav

Kommissionens forordningsforslag indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gøre

kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente (svarende til at øge

egenkapitalen i en virksomhed samt at skærpe kravene for, hvad der kan tælle med i egenkapita-

len). Det højere krav til kvalitet og omfang af kapitalen er et centralt element af forslaget, som følge

af Basel III-standarderne.

Kreditinstitutternes samlede kapitalgrundlag betegnes basiskapitalen (Total Capital). Basiskapita-

len er sammensat af egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital – eller CET1)

, hybrid

kernekapital (Additional Tier 1 Capital)

og supplerende kapital (Tier 2 Capital)

. Egentlig kerneka-

pital og hybrid kernekapital betegnes samlet som kernekapital (Tier 1 Capital).

Kapitalkravene opgøres som en andel af det enkelte kreditinstituts risikovægtede aktiver, dvs. insti-

tuttets samlede aktiver (f.eks. udlån mv.), hvor der tages højde for, at mere risikable aktiver skal

udløse større kapitalkrav end mindre risikable aktiver.

Forslaget strammer omfanget af kapitalkravene på en række områder. Kreditinstituttets basiskapi-

tal skal som hidtil udgøre mindst 8 pct. af de risikovægtede aktiver. Fremover skal den egentlig

kernekapital efter en overgangsperiode udgøre mindst 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Tidlige-

re skulle denne kapital alene være mindst 2 pct. Kernekapitalen (som jf. ovenfor er summen af

egentlig kernekapital og hybrid kernekapital), skal efter en overgangsperiode fremover udgøre

mindst 6 pct. af de risikovægtede aktiver. Kravet er i dag mindst 4 pct.

De enkelte kapitalformer har som nævnt forskellige evner til at absorbere tab. Egentlig kernekapital

er således kapital af højeste kvalitet, der kan absorbere tab ubetinget og ubegrænset. Ifølge forsla-

Egentlig kernekapital er f.eks. aktiekapital.

Hybrid kernekapital er særlige typer lån (f.eks. obligationslån), som opfylder visse krav, der skal sikre, at kapitalen kan

absorbere tab, så instituttet kan fortsætte driften, herunder f.eks. ubegrænset løbetid, betaling af afdrag og rente skal kunne

bortfalde, og kapitalen skal kunne konverteres til aktiekapital eller nedskrives.

Supplerende kapital er også lån, der skal opfylde visse krav, som imidlertid er mindre strenge end kravene til hybrid kerne-

kapital, og må f.eks. gerne have en fast løbetid, og betalinger af renter og fradrag behøver ikke at kunne bortfalde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get strammes definitionen af egentlig kernekapital, således at denne fremover hovedsageligt skal

udgøres af aktiekapital (dog for f.eks. andelsselskaber og andre kreditinstitutter, der ikke er aktie-

selskaber, andre former for kapital, der opfylder samme stramme betingelser som aktiekapital).

Kravene for, hvad der kan tælle med i hhv. hybrid kernekapital og supplerende kapital strammes

ligeledes.

Formandskabets kompromisforslag indebærer ikke væsentlige ændringer i kapitalkravene eller i,

hvad der kan tælle med under de enkelte kapitalklasser.

Kapitalbuffere

Direktivforslaget introducerer derudover henholdsvis en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk

(konjunkturdæmpende) kapitalbuffer i reguleringen. Formålet er, at tilskynde institutterne til at op-

bygge ekstra kapital udover ovennævnte mindstekrav og til at opbygge ekstra kapital i opgangsti-

der (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er lave), som instituttet kan tære på i ned-

gangstider (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er høje) med henblik på at undgå, at

institutterne skal hente kapital på markedet på et vanskeligt tidspunkt. Bufferne skal opfyldes med

egentlig kernekapital (CET1), jf. definitionen oven for. Bufferne skal efter en indfasningsperiode

lægges oven i det grundlæggende krav til egentlig kernekapital på mindst 4,5 pct. af de risikovæg-

tede aktiver.

Det vil være tilladt for institutterne at ligge under det samlede bufferkrav, men i så fald træder en

række begrænsninger i kraft. Det drejer sig om adgangen til at betale udbytte til instituttets aktio-

nærer, om adgangen til at betale bonus til ansatte og om forbud mod at betale renter på instituttets

hybride kernekapital. Bufferne skal dermed forhindre, at der for banker, der ikke opfylder bufferkra-

vet, ikke finder en yderligere udhuling af kapitalen sted (gennem for store udbytte-, bonus- eller

rentebetalinger), så længe instituttet ligger under bufferkravet. Såfremt instituttet kommer under det

samlede bufferkrav, skal instituttet desuden udarbejde og indsende en kapitalgenopretningsplan til

tilsynsmyndighedens godkendelse.

Kapitalbevaringsbufferen gælder til hver en tid, og udgør fast 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver.

Den kontracykliske kapitalbuffer bygger oven på kapitalbevaringsbufferen, og vil som udgangs-

punkt variere mellem 0 og 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver over tid afhængigt af konjunkturerne.

Kreditinstitutterne, der opererer i flere lande, skal leve op til en kontracyklisk kapitalbuffer, der be-

står af et vægtet gennemsnit af de nationalt fastsatte modcykliske buffere i de pågældende lande.

Det vil være op til den relevante nationale myndighed at fastsætte niveauet af den kontracykliske

buffer ud fra relevante indikatorer som f.eks. den samlede långivning til den private sektor som

andel af BNP (som erfaringsmæssigt er en god indikator for konjunkturerne i kreditformidlingen)

eller andre relevante faktorer.

Den nationale myndighed kan også vælge at sætte den kontracykliske buffer højere end 2,5 pct. I

dette tilfælde vil det dog være op til andre medlemslande med kreditinstitutter, der har eksponering

mod det pågældende land, at vurdere, om niveauet af den kontracykliske buffer over 2,5 pct. også

skal gælde for deres institutter. Modsat for kontracykliske buffere op til 2,5 pct., hvor denne gensi-

dighed er tvungen.

Formandskabets kompromisforslag indebærer ikke væsentlige ændringer i kapitalbufferne, om end

der åbnes op for, at kapitalbufferne kan indføres allerede fra 2013.

Gearingsmål - begrænsninger på institutters udlånsgearing (leverage ratio)

Forslaget fra Kommissionen indfører en kontrol med, hvor stort forholdet mellem omfanget af insti-

tuttets kernekapital og instituttets udlån mindst skal være (også betegnet som instituttets ”gearing”

eller ”leverage”). Dette sker på basis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”), som er en

simpel opgørelse af instituttets kernekapital som andel af instituttets samlede udlån og garantier

(uden at vægte disse efter risiko). På baggrund af den opgjorte leverage ratio skal tilsynsmyndig-

heden fra 2013 i sin årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen. Derudover skal ledel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold til at vurdere og håndtere

gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidere offentliggøre størrelsen af deres gearing ved

løbende offentliggørelse af dette gearingsmål.

I 2016 skal Kommissionen, på baggrund af input fra EBA, vurdere, om der i EU skal indføres et

egentligt bindende krav om en maksimal gearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kerne-

kapital ikke må falde under 3 % af instituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal i givet fald

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og vil skulle træde i kraft fra 2018.

Der er i formandskabets forslag ikke ændret væsentligt på leverage ratioen.

Maksimumharmonisering/national fleksibilitet

Forordningsforslaget sigter på at etablere en såkaldt ”single rule book”. Single rule book ensarter

reglerne for kreditinstitutter landene imellem og bygger på et princip om såkaldt maksimumharmo-

nisering (eller totalharmonisering). Dette indebærer generelt, at der ikke nationalt kan implemente-

res regler, der adskiller sig fra dem, der findes i forordningen, og medlemslandene kan således

heller ikke umiddelbart implementere regler, der er strengere end fastsat i forordningen.

I Kommissionens forslag er dog indeholdt mulighed for, at Kommissionen via en delegeret retsakt

midlertidigt kan skærpe reguleringen på enkelte områder for en begrænset periode ud fra hensynet

til den finansielle stabilitet (såkaldt makroprudentiel politik

). Kommissionens beføjelser vedrører

niveauet for kapitalkravene, kapitalkrav i forhold til kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og

fradrag i basiskapitalen, ligesom eksponeringers risikovægte kan ændres. Det gælder også mulig-

heden for at indføre strengere tilsynskrav. Kommissionens beføjelse gælder ifølge Kommissionens

forslag i forhold til hele EU, grupper af medlemslande eller enkelte lande samt for specifikke regio-

ner eller sektorer.

Udover Kommissionens muligheder for at indføre strengere krav i en periode, er der i Kommissio-

nens forslag enkelte nationale muligheder for at stramme reglerne indenfor maksimum harmonise-

rings-regimet:



Som led i den hidtidige proces for fastsættelse af individuelle solvenskrav (de såkaldte ”søjle 2-

krav”), som ligger udover de omtalte mindstekrav (såkaldte ”søjle 1-krav” eller ”lovkrav”), kan et

nationalt tilsyn fremover indføre yderligere kapitalkrav til individuelle institutter eller grupper af

institutter begrundet af særlige omstændigheder, som f.eks. hensynet til risikoen for det finan-

sielle system.

Lande kan fastsætte niveauet for den kontracykliske (konjunkturdæmpende) kapitalbuffer, som

afspejler specifikke makroøkonomiske risici i landet. Som udgangspunkt kan bufferen sættes

mellem 0 pct. og 2,5 pct., af den risikovægtede eksponering. Bufferen kan endvidere hæves

over 2,5 pct., men niveauet over 2,5 pct. vil i givet fald ikke automatisk gælde de eksponerin-

ger, som andre EU-landes institutter har i den pågældende medlemsstat, men kun hvis de an-

dre EU-lande hver især vælger at anerkende det.

Landene kan fastsætte højere risikovægte for eksponeringer mod ejendomsmarkedet i forbin-

delse med beregning af institutternes kapital end fastsat i forordningen for at imødegå opbyg-

ning af systemiske risici (dvs. risici, der potentielt truer stabiliteten af hele det finansielle sy-

stem).



I lyset af at et flertal af medlemslandene ønsker yderligere national fleksibilitet, herunder for at føre

makroprudentiel politik, har formandskabet i sit seneste kompromisforslag suppleret ovenstående

bestemmelser med særligt to elementer.

Makroprudentiel politik supplerer det ”mikroprudentielle” tilsyn (som er det tilsyn, der udøves af de nationale finanstilsyn i

forhold til de enkelte finansielle virksomheder). Formålet med makroprudentiel politik er gennem forskellige horisontale

virkemidler at begrænse de systemiske risici i hele det finansielle system for at understøtte den finansielle stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det første giver formandskabets kompromisforslag mulighed for, at der nationalt kan fastsættes

et højere kapitalkrav end fastsat i forordningen for at adressere systemiske risici. Kapitalkravet kan

indføres i form af en såkaldt ”systemisk buffer” bestående af egentlig kernekapital (CET1), jf. oven-

stående definition. Der fastsættes ikke nogen øvre grænse på kravet, men kravet må kun vedrøre

institutternes indenlandske eksponeringer og eksponeringer mod tredjelande uden for EU. Kravet

kan således ikke pålægges aktiviteter og udlån mv. i andre EU-lande, f.eks. gennem udenlandske

filialer. Ønskes der en systemisk buffer på mere end 3 pct. af de risikovægtede aktiver beregnet på

nationale eksponeringer og på tredjelandseksponeringer, skal dette dog godkendes af Kommissio-

nen. Ønskes den systemiske buffer også at skulle gælde for institutternes eksponeringer i andre

EU-lande, så skal dette ligeledes godkendes af Kommissionen uanset bufferens størrelse. Med-

lemsstater har mulighed for frivilligt at anerkende en anden medlemsstats systemiske buffer og

således pålægge egne institutter at opfylde den anden medlemsstats systemiske buffer, for så vidt

angår disse institutters eksponeringer mod den medlemsstat, der har sat bufferen.

For det andet er der indarbejdet mulighed for, at der, for at adressere systemiske risici, nationalt via

midlertidige (for 2 år med mulighed for forlængelse 1 år) skærpede krav til bankernes kapital, store

engagementer, oplysningskrav og størrelsen af kapitalbevaringsbufferen, såfremt Kommissionen

godkender dette. Denne mulighed giver – sammen med den kontracykliske buffer og den systemi-

ske buffer – et yderligere rum for makroprudentiel politik, der kan imødegå specifikke risici for den

overordnede finansielle stabilitet i det pågældende land.

Herudover er Kommissionens mulighed for at indføre strengere krav afgrænset til mindst at skulle

gælde 3 medlemslande og således ikke for enkelte medlemslande eller for regioner eller sektorer.

Listen over de krav Kommissionen kan stille er desuden ensrettet med de krav, de enkelte lande

selv kan stille, jf. ovenstående.

Endelig er indført et krav om, at Kommissionen senest juni 2014 skal evaluere, om de makropru-

dentielle værktøjer i forslaget er tilstrækkelige til at imødegå systemiske risici. Kommissionen skal

rapportere herom til Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2014. Endvidere skal der i

forbindelse med den fælles beslutningsprocedure vedr. LCR og leverage ratio kigges på, om disse

instrumenter efter at være blevet introduceret i lovgivningen ligeledes kan indgå som mulige

makroprudentielle instrumenter (dvs. med mulighed for midlertidigt at fastsætte strammere nationa-

le krav ud fra hensynet til den finansielle stabilitet). Indtil da kan de nationale myndigheder frit fast-

sætte kravene til likviditet og gearing, herunder ud fra et ønske om at imødegå systemiske risici,

dvs. risici som kan true det finansielle system som helhed.

Basel I-gulvkrav

Da man overgik fra Basel I til Basel II, medførte det i mange tilfælde i praksis en reduktion i kredit-

institutternes kapitalkrav. For at undgå et for stort fald i kapitalkravene vedtog man derfor, at kredit-

institutterne ikke kunne benytte den fulde besparelse i kapitalkravet. Dette skete ved hjælp af de

såkaldte gulvkrav, hvor der lægges et gulv under, hvor lavt kapitalkravet kunne blive med de nye

regler. Ved implementeringen af Basel II-standarderne blev de fulde besparelser i kapitalkravet

således ikke tilladt, hvis kravet opgjort efter Basel II udgjorde under 80 pct. af niveauet opgjort efter

de hidtidige Basel I-standarder.

I Kommissionen forslag videreføres gulvkravene til kapitalgrundlaget indtil udgangen af 2015, hvor

de væsentligste stramninger af kapitalkravene under de nye regler planlægges at være indfaset.

Det skal generelt fungere som en fortsat bremse mod for høj risikotagning i perioden indtil stram-

ningerne af kapitalkravene vil være indfaset (og behovet for at fastholde gulvet under Basel II såle-

des vil være mindsket). I formandskabets kompromisforslag er forlængelsen af gulvet reduceret til

2014 hvorefter der gennem en fælles beslutningsprocedure skal ses på, om gulvet skal fortsætte.

Oplysningsforpligtelser

Der er lagt op til en totalharmonisering i forhold til kreditinstitutters oplysningspligter, og medlems-

landene vil derfor ikke kunne stille strengere krav til, hvad institutterne skal oplyse, end hvad der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremgår af forslaget, jf. dog muligheden for midlertidigt at indføre strammere oplysningskrav som

led i de makroprudentielle værktøjer, som gennemgået oven for.

Modsat de nuværende danske regler er der således ikke i Kommissionens forslag et krav om, at

institutterne skal oplyse deres solvensbehov, og da der er tale om totalharmonisering er der ligele-

des ikke umiddelbart mulighed for at indføre et sådant krav nationalt. I formandskabets kompromis-

forslag er imidlertid indført mulighed for, at det fortsat nationalt kan besluttes, at det individuelle

solvensbehov skal offentliggøres.

Kommissionen foreslår i relation til oplysning om aflønning, at institutterne skal offentliggøre antal

personer med en samlet årsløn på 1 mio. euro og derover, opdelt i intervaller på 500.000 euro (1-

1,5 mio. euro, 1,5-2 mio. euro etc.).

I formandskabets forslag er det fastholdt, at institutter skal offentliggøre antal personer med en

samlet årsløn på 1 mio. euro og derover. Intervallerne for offentliggørelsen er dog ændret til 1 mio.

euro, hvis årslønnen overstiger 5 mio. euro (fra 1 til 2 mio. euro, fra 2 til 3 mio. euro etc.).

Herudover er det i aflønningsbestemmelserne tilføjet, at EBA skal definere kvalitative og kvantitati-

ve kriterier for udpegning af væsentlige risikotagere i institutterne for at imødekomme forskelle i

fortolkningen af denne.

Selskabsledelse (corporate governance)

Direktivforslaget indeholder bestemmelser til styrkelse af institutternes selskabsledelse. Der fore-

slås bl.a. en begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, som en person kan have i forskellige

virksomheder samtidigt. Således må en person maksimalt påtage sig enten én direktionspost og to

bestyrelsesposter eller alternativt fire bestyrelsesposter. Tilsynsmyndigheden kan dog foretage en

individuel vurdering, så det er muligt at overskride dette loft.

Der foreslås endvidere mangfoldighed ved sammensætning af bestyrelsen ved at tage hensyn til

diversitet i bestyrelsessætningen på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse og kompetence.

Kravet er ikke konkret operationaliseret i form af kvoter el. lign.

I formandskabets kompromisforslag er bestemmelserne om diversitet helt taget ud, da der ikke har

været opbakning hertil. For så vidt angår antallet af bestyrelsesposter, er der i formandskabets

kompromisforslag fastholdt mulighed for dispensation fra nationale myndigheder i forhold til be-

grænsningerne på bestyrelsesposter. Der er derudover foretaget en indsnævring af kravet til kun at

gælde for store komplekse institutter. Endelig er antallet af tilladte bestyrelsesposter for ikke-

direktører udvidet fra 4 til 5, og antallet af bestyrelsesposter, som kan varetages ved siden af en

direktørpost, udvidet fra 2 til 3.

Sanktioner

Kommissionen foreslår i direktivforslaget en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af rammerne for

medlemslandenes sanktioner over for institutter omfattet af kapitalkravsdirektivet. Dette indebærer

blandt andet, at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum af administrative sank-

tionsmuligheder. Desuden indføres et minimum for bødemaksimum for administrative bøder samt

præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på, ved de nationale myndigheders udmåling af ad-

ministrative bøder for manglende overholdelse af kapitalkravsdirektivets bestemmelser.

Bødemaksimum fastsættes til mindst 10 pct. af instituttets omsætning og for fysiske personer til 5

mio. EUR med en række proportionalitetsbestemmelser. Dette betyder, at medlemslandene har

mulighed for at sætte maksimum for bødestørrelser, der ligger over disse niveauer, men det er ikke

muligt at lave bødemaksimum, der er lavere. Hertil kommer, at evt. sanktioner over for kreditinsti-

tutter som udgangspunkt vil skulle offentliggøres. Kan det skade den finansielle stabilitet, da kan

offentliggørelsen ske på anonymiseret basis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I formandskabets kompromisforslag er dette fastholdt, således at medlemslandene forsat kan fast-

sætte et bødemaksimum, der er over 10 pct. af instituttets omsætning. Ligeledes er det fastholdt, at

sanktionerne skal offentliggøres.

Små og mellemstore virksomheder

Kommissionens fastholder i sit forslag den gunstige behandling for udlån til små og mellemstore

virksomheder (SMV’er) (via en lavere risikovægt), der eksisterer i det allerede eksisterende kapital-

kravsdirektiv.

Kommissionens forslag indeholder desuden en revisionsklausul for kapitalkravene for udlån til

SMV’er, hvilket er fastholdt i formandskabets kompromisforslag. Vurderingen af kravene er endvi-

dere fremrykket til ét år efter reglernes ikrafttræden i stedet for efter to år. Dette skyldes en generel

bekymring for effekten af kapitalkravene på udlån til SMV’er.

Øvrigt indhold

Der henvises til samlenotat af 21. november 2012.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlems-

staterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt de samme

krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostnin-

ger ved overholdelse af varierende regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og

fremme yderligere integration på EU-markedet og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktivi-

teter lokaliseres i de lande, der har de lempeligste regler).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON), hvor Othmar

Karas (EPP) er ordfører. ECON forventes at stemme om forslaget den 25. april 2012.

På baggrund af de foreløbige drøftelser i udvalget forventes ECON at lægge særligt vægt på fem

emner. ECON forventes således at ønske, at risikovægtningen af udlån til SMV’er lempes i forbin-

delse med beregningen af institutternes kapitalkrav. I forhold til spørgsmålet om national fleksibilitet

forventes ECON at støtte maksimumharmonisering, men med mulighed for national fleksibilitet

særligt i forbindelse med fastsættelse af kapitalkrav. ECON forventes endvidere at have fokus på

aflønningsreglerne, som kan forventes ønsket skærpet i forhold til de eksisterende regler. I forhold

til likviditet forventes ECON på nuværende tidspunkt at støtte Kommissionens forslag om, at LCR

fastsættes ved en delegeret retsakt af Kommissionen. Endelig forventes ECON at ønske en diffe-

rentiering af kravene, herunder gearingsmålet og NSFR, i forhold til forskellige bankmodeller.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-

kendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i dag reguleret via kravene

til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der er en række nye elementer såsom

gearingsmål, den særlige definition af likviditet og kapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret for

indeværende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktiv og forordning kan medføre en stigning i Finanstilsynets ressourceforbrug

til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifter dækkes af den finansielle

sektor, hvorfor det ikke forventes at indebære statsfinansielle konsekvenser.

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række tekniske standar-

der, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for øgede ressourcer hos EBA.

Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene

2013-15. Landene bidrager med knap 3 mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse

forholdsmæssigt. Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finan-

sielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet med ændrin-

gen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget udgangspunkt i

Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv).

Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en bred række

interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder,

kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed. Desuden vurderer Kommissionen, at for-

slaget reducerer sandsynligheden for systemiske kriser på lang sigt betydeligt, hvis kreditinstitut-

ters øges i overensstemmelse med forslaget.

Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil institutterne

ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarende til i alt ca. 3 pct. af de

risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasnin-

gen af kravene over en længere årrække indebærer, at den negative virkning heraf på EU-

områdets samlede vækst bliver begrænset.

For yderligere detaljer henvises til samlenotatet af 21. november 2011.

Det bemærkes, som nævnt, at der ikke er foretaget konsekvensanalyser af Kommissionens kon-

krete forslag eller af de ændringer, som indtil videre er foreslået som led i forhandlingerne.

Høring

Elementerne i Kommissionens forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november for gennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med henblik på for-

handlingsoplæg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af arbejdet

med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetsbufferen (LCR) er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til, at

dokumenterbart likvide aktiver kan indgå. Det er derfor afgørende, at der tages højde for likviditeten

i en række forskellige aktiver (herunder danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning

i den bedste del af likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Kommissio-

nens forslag om at udskyde den præcise definition af LCR, indtil nærmere analyser foreligger, vur-

deres på denne baggrund hensigtsmæssig.

Det er i den forbindelse af væsentlig betydning for Danmark, at den endelige definition af LCR be-

sluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og ikke af Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionen via en delegeret retsakt, som Kommissionen foreslår. Dette er indeholdt i formandska-

bets kompromisforslag.

Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt må medreg-

nes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede likviditetsudstrømning,

skal analyseres nærmere, svarende til formandskabets kompromisforslag.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte rentetilpasningslån i

det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at det nuværende forslag vedr. NSFR er tilfreds-

stillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommis-

sionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018, og i givet fald efter

politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Med hensyn til leverage ratio går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre deres leverage

ratio, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et bindende mål for leverage ratioen i

form af et ”lovkrav” (frem for et fleksibelt tilsynsværktøj). I kompromisforslaget skal det besluttes af

Rådet og Europa-Parlamentet i 2017, om der skal være tale om et bindende mål for leverage ratio-

en.

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og bedre kapital kan

være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insol-

vente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til

egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital

med visse justeringer i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som

egentlig kernekapital. Dette vurderes at være tilfældet i formandskabets kompromisforslag.

Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes krav om offent-

liggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i kompromisforslaget

I forhold til oplysninger om aflønning støttes det generelt fra dansk side, at institutterne pålægges

oplysningsforpligtelser. Udvidelsen af intervallerne for offentliggørelsen støttes ligeledes. Tilsva-

rende støttes det, at EBA skal definere kvalitative og kvantitative kriterier for udpegning af væsent-

lige risikotagere i institutterne, da der har været stor variation i antallet af udpegede væsentlige

risikotagere på tværs af medlemslandene.

Danmark støtter en fremrykkelse af revisionsklausulen for de nye kapitalkrav i forordningen for

udlån til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), da det er vigtigt at få undersøgt i hvilken

grad, de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlån til SMV’er.

Fra dansk side støttes en tilnærmelse mellem og styrkelse af sanktionsordningerne i medlemslan-

dene. Formandskabets kompromisforslag vurderes at give tilstrækkelig national fleksibilitet i forhold

til fastsættelse af sanktioner.

Andre landes holdninger

Der vurderes at være bred opbakning til store dele af formandskabets kompromisforslag. Der er

dog fortsat enkelte centrale udeståender i forhandlingerne.

I forhold til spørgsmålet om maksimumharmonisering har der i rådet været et ønske om væsentlig

mere national fleksibilitet til at fastsætte fx skrappere kapitalkrav end i Kommissionens forslag.

Dette er i vid udstrækning imødekommet i formandskabets kompromisforslag. Der er dog stadig en

gruppe af lande, der ønsker yderligere fleksibilitet samt en gruppe af lande, der finder, at formand-

skabet er gået for langt med for stor fleksibilitet i sit nuværende kompromisforslag.

I forhold til spørgsmålet om implementering af Basel-standarderne er der i Kommissionens forslag

og i formandskabets kompromisforslag mindre afvigelser fra Basel-standarderne, for så vidt angår

definitionen af kapital og håndteringen af finansielle konglomerater i forbindelse med beregningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af kapitalkravet. En stor gruppe af lande støtter formandskabets kompromisforslag på disse områ-

der, mens en mindre gruppe af lande fortsat er imod afvigelser fra Basel-standarderne, da man

finder, at sådanne afvigelser udvander regelsættet.

Der er endelig uenighed om, hvorvidt gearingsmålet skal offentliggøres fra 2015 som foreslået af

Kommissionen og fastholdt i formandskabets kompromisforslag på trods af, at et mål for leverage

ratioen først eventuelt indføres som et bindende krav fra 2018.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 2:

Opfølgning på G20-møde for økonomi- og finansministre og

centralbankchefer og IMF’s forårsmøde i Washington den 20.-22.

april 2012

Resumé

ECOFIN ventes at følge op på G20-mødet for økonomi- og finansministre og centralbankchefer

den 19.-20. april 2012 og mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den

20.-21. april 2012. Drøftelserne på G20- og IMFC-mødet ventes især fokuseret på den aktuelle

økonomiske situation, forøgelse af IMF’s ressourcer, styrkelse af IMF’s overvågningsrammer, im-

plementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finansiel regule-

ring og tilsyn samt råvare- og energimarkeder.

Baggrund og indhold

På ECOFIN ventes det danske formandskab og Kommissionen at afrapportere fra G20-mødet for

økonomi- og finansministre og centralbankchefer den 19.-20. april 2012 og møderne i den Interna-

tionale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20.-21. april 2012 i Washington, USA.

På G20- og IMFC-møderne ventes fokus at være på den aktuelle globale økonomiske situation,

herunder en bred international aftale om udvidelse af IMF’s ressourcer. Derudover ventes G20 at

drøfte den videre implementering af handlingsplanen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst,

herunder opfølgning på implementeringen af de landespecifikke forpligtelser, som G20-landene

nåede til enighed om på G20-topmødet i Cannes i november 2011 mhp. at adressere de makro-

økonomiske ubalancer i flere G20-lande. Endelig ventes en drøftelse af reformer af IMF samt styr-

kelse af IMF’s overvågningsramme samt på det igangværende arbejde med at styrke finansiel re-

gulering og tilsyn samt sikre effektive og velfungerende råvare- og energimarkeder.

EU vil på G20-mødet for økonomi- og finansministre og centralbankchefer være repræsenteret ved

det danske EU-formandskab (økonomi- og indenrigsministeren som formand for ECOFIN), Kom-

missionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) i fællesskab. På IMFC-møderne vil økonomi- og

indenrigsministeren endvidere repræsentere den nordisk-baltiske IMF-valgkreds.

Global økonomi og G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

Et centralt tema for IMF- og G20-mødet ventes at være den aktuelle økonomiske og finansielle

situation. Der ventes generelt enighed om, at den økonomiske udvikling over de seneste måneder

peger i retning af en moderat og gradvis økonomisk genopretning, herunder som følge af de bety-

delige økonomisk-politiske tiltag i flere lande og de pengepolitiske tiltag fra især Den Europæiske

Centralbank. Vedvarende usikkerhed på de finansielle markeder og udfordringer i form af store

budgetunderskud og høje gældskvoter i en række industrialiserede lande betyder imidlertid at der

er betydelige negative risici knyttet til de økonomiske udsigter. Der ventes generelt enighed om, at

den primære udfordring for de industrialiserede lande er at rette op på de offentlige finanser og

understøtte vækst og beskæftigelse via finanspolitiske konsolideringer og ambitiøse strukturelle

reformer.

Der forventes på G20-mødet en drøftelse af G20-landenes implementering af de konkrete lande-

specifikke forpligtelser i forhold til den økonomiske politik, som blev vedtaget i forbindelse med den

såkaldte Cannes-handlingsplan på G20-topmødet i Cannes i november 2011. Det vurderes gene-

relt, at der er sket fremskridt i forhold til landenes implementering, men at yderligere tiltag vil være

nødvendige for at opfylde den fælles ambition om at sikre stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

G20 ventes således at drøfte prioriteterne for de forpligtelser, som ventes at indgå i den såkaldte

Los Cabos handlingsplan, som G20 stats- og regeringscheferne ventes at nå til enighed om på

G20-topmødet i juni. I lyset af G20’s fokus på beskæftigelse og social inddragelse forventes G20 at

drøfte en foreløbig rapport fra de internationale organisationer om hvordan G20 kan bidrage til at

styrke jobskabelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forøgelse af IMF’s ressourcer

Det er muligt, at der på G20- og IMF-møder vil kunne opnås enighed om en forøgelse af IMF’s

ressourcer mhp. at sikre, at IMF har tilstrækkelige ressourcer til at udfylde sin globalt systemisk

vigtige rolle, særligt i lyset af de betydelige risici for verdensøkonomien. IMF har vurderet, at en

yderligere eskalering af den aktuelle krise kan medføre et øget globalt behov for låneressourcer,

som ikke vil kunne dækkes at de ressourcer, som IMF har til rådighed på nuværende tidspunkt.

Den 30. marts nåede eurolandene til enighed om at styrke sine interne udlånskapacitet (”firewalls”)

i form af en forøgelse af den samlede kapacitet af udlånsmekanismerne EFSF og ESM, hvilket en

række G20-lande tidligere har stillet som betingelse for at bidrage til en forøgelse af IMF’s ressour-

cer. En række lande ventes i forbindelse med G20- og IMF-møderne at komme med konkrete til-

sagn om bilaterale lån til IMF som led i en bred international aftale om styrkelse af IMF’s ressour-

cer. I december 2011 forpligtede eurolandene sig til at bidrage med 150 mia. euro i bilaterale lån til

IMF, og en række andre EU-lande indikerede interesse i også at bidrage. Fra dansk side har man

den 17. april givet officielt tilsagn til IMF om et bilateralt lån på 40 mia. kr. (5,3 mia. euro), som vil

blive ydet af Danmarks Nationalbank – i praksis i form af en omplacering af en del af valutareser-

ven. Flere andre nordiske lande (Sverige, Norge og Finland) har ligeledes givet tilsagn om lån til

IMF.

Reformer af IMF’s overvågning og styring

Der ventes en drøftelse af mulige tiltag til styrkelse af IMF’s rammer for overvågning af verdens-

økonomien og landenes økonomiske og finansielle politikker. Et konkret element ventes at være en

mulig overvågningsbeslutning i IMF’s bestyrelse, der styrker IMF’s muligheder for at sikre et bedre

samspil mellem sine bilaterale og multilaterale overvågningsaktiviteter, samt at udbrede sine over-

vågningsbeføjelser fra i høj grad at være rettet mod valutakurspolitik, til i højere grad at omfatte

landenes generelle økonomiske og finansielle politikker og potentielle afsmittende virkninger heraf

på resten af verdensøkonomien.

Der ventes enighed om at sikre, at de reformer af IMF’s kvoter og stemmer samt øvrige styring,

som blev vedtaget i 2010, og som landene har forpligtet sig til at implementere senest i oktober

2012, implementeres fuldt og inden for den aftalte tidsplan. Endvidere ventes G20- og IMF-landene

at bekræfte enigheden om at gennemføre en gennemgribende evaluering af den formel, som fast-

sætter medlemslandenes kvoter og stemmer i IMF, senest i januar 2013 mhp. at sikre at medlems-

landenes kvoter og stemmer bedre afspejler deres position i verdensøkonomien, og at gennemføre

en tilpasning af landenes stemmer og kvoter senest i januar 2014 på baggrund at den reviderede

formel.

Finansielt tilsyn og regulering samt finansiel inddragelse

Der ventes især i G20 en drøftelse af implementeringen af den finansielle reformdagsorden i over-

ensstemmelse med den aftalte tidsplan, herunder i forhold til bankers likviditets- og kapitalstandar-

der, regulering og tilsyn med markedet for finansielle derivater, tiltag til håndtering og evt. afvikling

af systemisk vigtige finansielle institutioner samt principper og standarder for aflønning i den finan-

sielle sektor. Endvidere forventes en drøftelse af implementeringen af de forpligtelser fsva. finansiel

inddragelse og uddannelse, som G20 nåede til enighed om på G20-topmødet i november 2011.

Råvare- og energimarkeder

G20 ventes at evaluere fremskridtene i forhold til at begrænse de potentielle negative virkninger for

vækst og sårbare befolkningsgrupper forbundet med store udsving i råvarepriser og at styrke råva-

re- og energimarkedernes effektivitet og funktion. G20 ventes på baggrund af bidrag fra de interna-

tionale organisationer at bekræfte tilsagnet om at styrke tilgangen til og pålideligheden af opgørel-

serne over de fysiske olie- og gaslagre og -handler, herunder med henblik på at styrke gennemsig-

tigheden af og tilsynet med markederne. Et centralt element i at sikre effektive energimarkeder og

at modvirke store udsving i råvarepriser vil være at sikre enighed om en konkret plan for udfasning

af subsidier på fossile brændstoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grøn vækst og klimafinansiering

G20

ventes på baggrund af en foreløbig rapport fra OECD og de internationale organisationer med

landespecifikke anbefalinger, at drøfte landenes strategier for styrket integration af grøn vækst og

bæredygtig udvikling i landenes strukturelle reformdagsordener. Endelig ventes en drøftelse af

fremskridtene i forhold til at mobilisere yderligere ressourcer til klimafinansiering, herunder at identi-

ficere de mest lovende finansieringskilder, hvilket også kan bidrage positivt til at fremme træge

forhandlinger om samme spørgsmål under FN’s Klimakonvention (UNFCCC).

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har som udgangspunkt ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage udfaldet af G20- og IMF-møderne i Washington den 19.-

21. april 2012 til efterretning. Fra dansk side vil man se positivt på en eventuel aftale om udvidelse

af IMF’s ressourcer.

Andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage opfølgningen på G20- og IMF-møderne i Washington den 19.-21.

april 2012 til efterretning. EU-landene ventes generelt at se positivt på en eventuel aftale om udvi-

delse af IMF’s ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 3:

Klimafinansiering - opstartsfinansiering

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der godkender EU’s indrapportering af opstarts-

finansiering for 2010.

Baggrund

EU har forpligtet sig til samlet at levere 7,2 mia. euro i perioden 2010-2012 til international klimafi-

nansiering. For at opfylde forpligtelsen kræves årlige afrapporteringer om mobilisering af midler.

Fsva. den langsigtede klimafinansiering skaber aftalen i Durban rammen for at afklare, hvad der

sker, når opstartsfinansieringen udløber med udgangen af 2012.

Indhold

Med rådskonklusionerne ventes den officielle afrapportering af EU’s opstartsfinansiering i 2011 at

blive godkendt. Hermed har EU mobiliseret 4,68 mia. euro ud af de 7,2 mia. euro, der udgør EU’s

samlede forpligtelse for EU i perioden 2010-2012. Med konklusionsudkastet understreger EU sin

fortsatte hensigt om at fuldende målsætningen for opstartsfinansiering trods den økonomiske krise

og opfylde rapporteringskravene for opstartsfinansiering.

Det ventes bekræftet, at de udviklede lande også efter 2012 fortsætter klimafinansieringen, idet EU

i samarbejde med andre udviklede lande vil arbejde for at øge klimafinansieringen gennem mobili-

sering af en flerhed af kilder mhp. at nå et fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD fra 2020 un-

der forudsætning af, at udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser

med henblik på at begrænse den globale opvarmning til 2 grader celsius.

I den sammenhæng forventes det på ny bekræftet, at EU også fortsætter med at bidrage til den

internationale klimafinansiering efter 2012 under hensyntagen til behovet for finanspolitisk konsoli-

dering og behovet for at reducere den globale udledning af drivhusgasser. I forlængelse heraf op-

fordres til udfasning af skadelige subsidier til fossile brændsler.

Med konklusionerne forventes fremhævet, at der i dag ikke eksisterer en internationalt anerkendt

definition på hvilke former for private kilder, der kan medtages i en definition af international klima-

finansiering. Elementer til en sådan definition kan blive nævnt med henvisning til, at man fra EU’s

side må arbejde videre med en definition heraf.

Det gentages, at karbonprissætning for global luft- og søtransport kan lede til CO

-reduktioner og

samtidig generere betydelige finansielle midler. EU og medlemsstaterne opfordres ligesom øvrige

parter til at deltage konstruktivt i forhandlingerne i de globale organisationer for sø- og lufttransport

(hhv. IMO og ICAO) mhp. at nå til enighed om globale løsningsmodeller. Det understreges, at nati-

onale budgetregler bør respekteres.

Etableringen af bestyrelsen og det midlertidige sekretariat for Den Grønne Klima-fond hilses vel-

kommen, idet det er forhåbningen, at fonden vil levere konkrete omkostningseffektive resultater.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusioner har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af klimafinansie-

ring efter 2012 vil have statsfinansielle konsekvenser. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke

fastlagt niveauet for klimafinansieringen fra 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet med samfundsøko-

nomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan den langsigtede klimafinansie-

ring implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 4:

Kommissionens forslag til Rådets forordning om administrativt

samarbejde på punktafgiftsområdet

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage en revision af EU-landenes administrative samarbejde på punktafgifts-

området til afløsning af den nugældende forordning (EF) nr. 2073/2004 af 16. november 2004.

I hovedpunkter foreslås der tekniske ændringer af forordningen om det administrative samarbejde

på punktafgiftsområdet for så vidt angår:



Fastlæggelse af det juridiske grundlag for et fælles EU-system for elektronisk kontrol med

transport af punktafgiftspligtige varer inden for EU under hensyntagen til de planlagte ud-

viklingsfaser for dette kontrolsystem.



Præcisering og uddybning af regler for udveksling af oplysninger mellem EU-landenes

skattemyndigheder, herunder en forkortelse af tidsfristen for udveksling af visse oplysnin-

ger mellem EU-landene fra tre måneder til én måned.

Der er opnået enighed om forslaget i den tekniske arbejdsgruppe og forordningen forventes vedta-

get uden debat på Rådsmødet den 2. maj med anvendelse fra 1. juli 2012.

KOM(2011)730

Baggrund

Punktafgift på energiprodukter, elektricitet, tobak og alkoholholdige drikkevarer i form af øl, vin og

spiritus er omfattet af EU-harmonisering.

Som led i oprettelsen af Det Indre Marked blev der indført fælles regler for et papirbaseret system

for kontrol med transport af harmoniserede punktafgiftspligtige varer mellem landene. Kontrollen

skal sikre forbrugslandsbeskatning, dvs. at afgiften bliver betalt i det land, hvor varen bliver for-

brugt.

Europa-Parlamentet og Rådet traf i 2003 en fælles beslutning (1152/2003/EF) om udvikling af et

elektronisk system,

Excise Movement Control System,

EMCS, til afløsning af det papirbaserede

system. I Rådets direktiv 2008/118/EF er der herefter fastsat regler for virksomhedernes pligter og

rettigheder i relation til anvendelsen af EMCS.

EU-landenes myndigheder forpligtes af regler i Rådets forordning (EF) nr. 2073/2004 af 16. no-

vember 2004, hvorefter myndighederne skal samarbejde administrativt om de harmoniserede

punktafgifter, herunder ved at udveksle oplysninger til brug for kontrollen med betalingen af punkt-

afgifter. Den gældende forordning tager imidlertid ikke højde for den sidste fase i indførelse af det

elektroniske system, EMCS, herunder at Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1152/2003/EF

fastsætter forskellige tekniske udviklingstrin for EMCS og der er således brug for en opdatering.

Kommissionen har derfor ved KOM(2011)730 af 14. november 2011 fremsat forslag til en ny råds-

forordning om EU-landenes administrative samarbejde på punktafgiftsområdet til afløsning af den

hidtil gældende forordning 2073/2004.

Indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge det juridiske grundlag for EMCS under hensyn til de plan-

lagte udviklingsfaser for systemet samt at styrke og præcisere ansvar og handlepligter for EU-

landenes skattemyndigheder i forbindelse med det administrative samarbejde på punktafgiftsområ-

det, herunder med hensyn til en mere effektiv bekæmpelse af snyd med punktafgifter.

I forslaget indgår et styrket juridisk grundlag for at fastsætte nærmere tekniske krav til EU-landenes

udvikling og anvendelse af EMCS ved ”komitologi-procedure”. Derved forstås generelt, at der i et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktiv eller en forordning, som er vedtaget af Rådet, kan være fastsat et juridisk grundlag for, at

Kommissionen kan fremsætte forslag til den nærmere teknisk-administrative gennemførelse af

visse regler fra direktivet eller forordningen. Kommissionens forslag drøftes og vedtages med kvali-

ficeret flertal i en EU-komité med deltagelse af embedsmænd fra de enkelte EU-lande. I givet fald

bliver disse regler vedtaget og offentliggjort som kommissionsforordninger. Sådanne kommissions-

forordninger kan vedtages relativt hurtigt, og vil skulle anvendes for eksempel i tilfælde, hvor nye

svigmønstre eller lignende kræver hurtig indgriben.

Det nye forordningsforslag søger samtidig at præcisere og uddybe reglerne for udveksling af op-

lysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder. I den forbindelse foreslås tidsfristen for udveks-

ling af oplysninger mellem EU-landene forkortet fra tre til én måned, i det tilfælde, hvor den bi-

standssøgte medlemsstat allerede har de nødvendige oplysninger. Dette svarer til afkortningen af

fristen for udveksling mellem EU-landene af visse oplysninger om moms, der blev vedtaget i 2010

med en ny samarbejdsforordning på momsområdet, (EU) nr. 904/2010.

Den ny samarbejdsforordning på punktafgiftsområdet foreslås at træde i kraft på tyvendedagen

efter offentliggørelse i EU-Tidende. Der var generel stor tilslutning til forslaget i den tekniske ar-

bejdsgruppe og der er kun foretaget mindre tekniske ændringer i processen, så der blev på rådsar-

bejdsgruppeniveau opnået enighed om, at forordningen skal anvendes fra 1. juli 2012.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det betyder, at forslaget skal vedtages med

enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, idet forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte EU-lande.

Regeringen deler Kommissionens vurdering. Medlemsstaterne vil ikke hver for sig kunne etablere

og drive et elektronisk kontrolsystem som EMCS, der i sin natur er fælleseuropæisk, og som derfor

nødvendiggør koordination og udvikling fra centralt hold. Forslaget vurderes derfor at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens forslag har været forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 113, hvorefter Rådet i givet fald træffer beslutning med enstemmighed efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

I henhold til udtalelse af 29. marts 2012 støtter Europa-Parlamentet forslaget, idet man dog har

visse mindre ændringsforslag. I det forslag, der forelægges til vedtagelse på Rådsmødet, er ind-

holdet i en række af ændringsforslagene medtaget helt eller delvist.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende ret er Rådets forordning (EF) nr. 2073/2004 af 16. november 2004 om administrativt

samarbejde på punktafgiftsområdet. Efter TEUF artikel 288 har en forordning umiddelbar virkning i

EU-landene og skal ikke gennemføres via national lovgivning. Den nye forordning vil derfor ligele-

des være umiddelbart gældende og skal ikke gennemføres via national lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre yderligere statsfinansielle konsekvenser ud over, hvad der føl-

ger af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1152/2003/EF og Rådets direktiv 2008/118/EF,

om den generelle ordning for punktafgifter, der tidligere er vedtaget med dansk tilslutning, og som

er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Eftersom Rådets forordning om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet udelukkende

retter sig til Skatteministeriet og SKAT som myndighed, er der ikke foretaget ekstern høring af for-

slaget til ny forordning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat oversendt den

21. marts 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regering støtter forslaget til en ny rådsforordning om EU-landenes administrative samarbejde på

punktafgiftsområdet.

Andre landes holdning

Alle EU-lande har været positivt indstillet over for forslaget til en ny rådsforordning om EU-landenes

administrative samarbejde på punktafgiftsområdet.