Rådsmøde nr. 3166 (udenrigsanliggender - udviklingsdelen) den 14. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsministre 14/5-12

1. Afghanistan ...................................................................................................................................22. Mellemøsten .................................................................................................................................63. Sydlige naboer (Algeriet, Libyen, Syrien).....................................................................................84. Mexico ........................................................................................................................................ 115. Rusland ....................................................................................................................................... 136. Ukraine ....................................................................................................................................... 167. Bosnien-Hercegovina ................................................................................................................. 188. Eksterne finansieringsinstrumenter ...........................................................................................20

1. AfghanistanKOM-dokument foreligger ikke.Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. april 2012. Nye afsnit er mar-keret med en streg i margenen.1. ResuméDer er på rådsmødet lagt op til en drøftelse af og rådskonklusioner om Afghanistan som optakt til de foreståendeinternationale møder med fokus på Afghanistan: NATO-topmøde i Chicago den 20.-21. maj, ministermødet forregionalt samarbejde i Kabul den 14. juni (Istanbul-processen) samt donorkonferencen i Tokyo den 8. juli.Rådskonklusionerne forventes at omfatte den generelle udvikling i Afghanistan, forventningerne til de foreståendeinternationale møder, samt perspektiverne for EU’s fremtidige engagement i Afghanistan. Rådsmødet den 23.april indikerede forskellige holdninger i EU-kredsen til, hvor konkret EU kan forpligte sig over for Afghanistanpost 2014. Drøftelsen vil på ny kunne danne afsæt for at understrege betydningen og nødvendigheden af, at EUsender et klart signal om fortsat langsigtet støtte til Afghanistan, herunder de afghanske sikkerhedsstyrker i op-følgning på det dansk-initierede 3C-initiativ (Coalition of Committed Contributors).2. BaggrundI de kommende måneder vil Afghanistan være et centralt tema på internationale møder: NATO-topmødet i Chicago den 20.-21. maj, ministermødet for regionalt samarbejde i Kabul den 14. juni(Istanbul-processen) samt donorkonferencen i Tokyo den 8. juli. Rådsdrøftelsen vil blandt andetblive brugt til at drøfte EU’s forberedelser hertil.Et særligt fokus på møderne bliver det internationale samfunds langsigtede engagement i Afgha-nistan post 2014, herunder arbejdet med at få skabt de rammer, der skal gøre det muligt for af-ghanerne selv at overtage det fulde ansvar for sikkerheden ved udgangen af 2014. Bonn-konferencen den 5. december 2011 satte fokus på perspektiverne for den internationale tilstede-værelse efter 2014 med bl.a. sluterklæringens Transformation Decade som betegnelse for tiåretefter 2014. Samtidig fastslår Bonn-sluterklæringen afghanske forpligtelser vedr. fremskridt i for-hold til regeringsførelse, bekæmpelse af korruption mm. til gengæld for langsigtede forpligtelserom støtte fra det internationale samfund.Det dansk-initierede 3C-initiativ (Coalition of Committed Contributors), der sigter på – fremmod Chicago – at skabe tilstrækkelig bred international støtte til finansieringen af de afghanskesikkerhedsstyrker (ANSF) efter transitionsprocessens afslutning i 2014, nyder stor internationalopbakning. Det indgår i 3C-initiativet, at Danmark søger at påvirke EU-systemet til at bidrage tilden fremtidige finansiering af de afghanske sikkerhedsstyrker. 3C-initiativets udmøntning indbe-fatter tæt samspil med UK og USA og med fuld afghansk opbakning.Regeringen søger aktivt at skabe fremdrift i håndteringen af Afghanistan i EU-regi og specifiktrette opmærksomheden mod centrale problemstillinger i forhold til EU’s engagement i Afghani-stan.EU og Afghanistan har i marts 2012 indledt forhandlinger om en ny Partnerskabs- og Samar-bejdsaftale. Ved de første forhandlinger overraskede afghanerne positivt med ambitiøse planer2

for et langsigtet engagement med særlige fokusområder, hvor EU’s kompetencer traditionelt erstærke (f.eks. landbrug).EU er en central aktør på den civile side, ikke mindst pga. EU's politimission, EUPOL, der harfokus på det civile politiarbejde. EUPOL’s nuværende mandat løber til 2013, men ventes forlæn-get. Der er samtidig lokale drøftelser om øget samarbejde med NATO’s polititræningsmission,NTM-A.Transitionsprocessen gennemføres i faser og blev formelt sat i gang i juli 2011. Trods gode frem-skridt på en række områder er den svage afghanske stat en stor udfordring for transitionsproces-sen. Den langsigtede tilgang, som præger udviklingsbistanden, matcher dårligt transitionsproces-sens krav om hurtig fremdrift. Samtidig er manglende fremskridt på centrale, men vanskeligeområder som god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse en udfordring for hele transitions-processen.Der er bred international opbakning til en politisk løsning på konflikten. Der udestår imidlertidstadig et gennembrud i forsoningsprocessen, og en politisk løsning er højst usikker. I lyset herafer det særligt vigtigt, at det internationale samfund sender et klart signal om fortsat vilje til atstøtte Afghanistan på sigt.På udenrigsrådet den 23. april fandt der en forberedende drøftelse sted forud for rådsmødet den14. maj med henblik på at fastlægge EU’s linje før de tre kommende konferencer med fokus påAfghanistan post 2014 (Chicago, Kabul og Tokyo). Udenrigsministeren fremhævede behovet foret stærkt langtidsengagement fra EU’s side, særligt efter 2014. Drøftelsen viste stor anerkendelseaf det danske 3C-initiativ og det danske non-papir om EU’s rolle i Afghanistan. Der var forskel-lige opfattelser af, hvilken fremtidig forpligtigelse over for Afghanistan EU kunne melde ud imaj. Nogle lande mente ikke, at EU i maj ville kunne love øget bistand til Afghanistan - såvelgenerelt som til sikkerhedssektoren – med henvisning til de igangværende forhandlinger om definansielle perspektiver for 2014-20. Omvendt slog andre til lyd for, at EU af hensyn til den poli-tiske udvikling i Afghanistan kom med så ambitiøse og konkrete udmeldinger som muligt i maj.Udviklingskommisæren fandt Afghanistan af en sådan vigtighed, at der måtte tænkes uortodokstmed henblik på at komme med en klar EU-udmelding. En række andre medlemsstater udtrykteønske om, at EU udtrykte en stærk forpligtelse på at ville støtte Afghanistan. Der var et bredtønske om fortsat at presse Afghanistan for at levere på tilsagn om god regeringsførelse, menne-skerettigheder og kvinders rettigheder. Udenrigsrepræsentant Ashton anførte, at det på Tokyo-konference i juli ville være vigtigt, at Afghanistan kunne vise resultater inden for regeringsførelse.Endvidere lagde flere vægt på at forbedre det regionale samarbejde – særligt håndteringen af In-dien og Pakistan var kritisk. Udenrigsministeren anførte i den forbindelse, at fred, stabilitet ogudvikling i Afghanistan skulle sættes ind i et regionalt perspektiv, hvorfor der var behov for enbred regional strategi i stil med de EU-strategier, som EU havde for Sahel og Afrikas Horn.3. Formål og indholdSom optakt til Chicago-topmødet forventes der på rådsmødet en generel drøftelse af Afghani-stan, herunder EU’s langsigtede engagement i Afghanistan, samt af forventningerne til Chicagoog kommende Afghanistan-møder.

Der forventes en drøftelse af udviklingen i Afghanistan med fokus på perspektivet efter 2014samt vedtagelse af rådskonklusioner, der afspejler en bred palet af emner vedr. nødvendighedenaf at fastholde det langsigtede engagement efter 2014. Specifikt kan EU’s forpligtigelse til fortsatstøtte til Law-And-Order Trust Fund (LOTFA), der finansierer det afghanske politi, blive omfat-tet, ligesom der forventes fokus på EU’s indsats vedr. polititræning. Spørgsmålet om finansieringaf de afghanske sikkerhedsstyrker ventes drøftet i kontekst af 3C initiativet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet. En fortsat og langsigtet polititræningsindsats vil skulle finansieres over EU’sbudget og således indirekte medføre statsfinansielle konsekvenser for Danmark.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDen indledende drøftelse på rådsmødet den 23. april indikerer, at der er forskellige holdninger iEU-kredsen til, hvor konkret EU bør forpligte sig finansielt over for Afghanistan efter 2014.Den manglende enighed i EU-kredsen i dette spørgsmål synes at være en betydelig udfordring.Hvis der opnås enighed om rådskonklusionerne på forhånd forventes en kortere drøftelse.Danmark og en række ligesindede lande ventes at støtte en ambitiøs udmelding på Chicago-topmødet og øvrige internationale møder om et stærkt EU-engagement efter 2014. Det kunneindebære en melding om, at EU også vil være engageret i polititræning efter 2014.Enkelte øvrige lande har i foreløbige tilkendegivelser været mere tilbageholdende i deres opbak-ning til et langsiget stærkt EU-engagement i Afghanistan.10. Regeringens generelle holdningDanmark har en klar interesse i et mere engageret og stærkt EU i Afghanistan, både op til og isærdeleshed i den kritiske tid efter 2014.Det er vigtigt, at der på Chicago-topmødet sendes et klart signal om fortsat international støtte tilAfghanistan efter 2014. Regeringen lægger vægt på en ansvarlig og bæredygtig overdragelse afsikkerhedsansvaret til afghanerne og er indstillet på at opprioritere og øge den danske civile ind-sats. Regeringen ser gerne, at EU forpligter sig til et stærkt EU-engagement i Afghanistan ogsåefter 2014, herunder en øget polititræningsindsats, og vil på rådsmødet arbejde for en ambitiøsudmelding fra EU op til og på Chicago-topmødet.4

2. MellemøstenKOM-dokument foreligger ikke.Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. april 2012. Nye afsnit er mar-keret med en streg i margenen.1. ResuméRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling og herunder EU’s rolle i freds-processen samt udviklingen i de palæstinensiske områder. Der vil sandsynligvis være rådskonklusioner.2. BaggrundDe direkte forhandlinger mellem palæstinensere og israelere har været indstillet siden september2010, hvor det israelske bosættelsesstop ikke blev forlænget, hvilket medførte, at palæstinenserneafbrød forhandlingerne. I september 2011 lancerede Mellemøstkvartetten en tidsplan, ifølge hvil-ken de to parter skulle fremlægge konkrete forslag om grænser og sikkerhed inden udgangen afjanuar 2012. Som opfølgning herpå inviterede Jordan parterne (og Kvartetten) til en række mø-der i Amman i starten af 2012. Amman-møderne har modtaget massiv støtte fra Kvartettenspartnere, senest understreget af Kvarteterklæringen fra 11. april 2012. Indtil videre synes derimidlertid ikke at være udsigt til en genoptagelse af forhandlingerne. Præsident Abbas har i etbrev – som ikke er offentliggjort - den 17. april til premierminister Netanyahu opridset den palæ-stinensiske position. Forventningen er, at Netanyahu inden for nogle uger vil besvare dette brev.Der forventes i forbindelse med bosættelsesproblematikken en drøftelse af Område C, der er detområde på Vestbredden, hvor Israel ikke blot har det militære ansvar, men også det civile. Om-rådet, der udgør ca. 60 pct. af Vestbreddens areal, overtages i stigende grad af Israel og forladestilsvarende af palæstinensere og selvstyret. Udviklingen i området vil i stigende grad vanskeliggø-re en levedygtig to-statsløsning. Forsoningsprocessen mellem Fatah og Hamas er fortsat gået istå, og det er usikkert, om det i denne omgang vil lykkes at nå et resultat, som bl.a. vil skulle sikregennemførelse af præsident- og parlamentsvalg i hele det palæstinensiske område. Vanskelighe-derne er såvel mellem Fatah og Hamas som mellem fraktioner internt i Hamas.På FN´s Generalforsamling indgav præsident Abbas den 23. september 2011 ansøgning om sta-ten Palæstinas FN-medlemskab til FN´s generalsekretær. FN´s Sikkerhedsråd har ikke haftspørgsmålet til afstemning, da ingen af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer hidtil har ønsket dette.Det er forventningen, at man fra palæstinensisk side vil vurdere det videre forløb af møderne iKvartetregi og på den baggrund overveje videre skridt i FN-sporet, herunder i sikkerhedsrådsre-gi. Den 31. oktober 2011 blev Palæstina indvalgt som fuldt medlem af UNESCO. Indtil viderehar præsident Abbas og det palæstinensiske selvstyre valgt at afstå fra at søge medlemskab afyderligere FN-organisationer.EU er ved udenrigsrepræsentant Ashton stærkt engageret i sammen med særligt de øvrige Kvar-tetmedlemmer at finde en formel, som kan sikre, at det videre forløb vil føre til en genoptagelseaf fredsforhandlingerne. Der forventes afholdt kvartetmøde i maj.

3. Formål og indholdRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,herunder hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsprocessen. Der forventes fokuspå situationen i lyset af Kvartettens fortsatte bestræbelser på at fremme forhandlingssporet. Derforventes også en drøftelse af bosættelsesproblematikken og udviklingen i de palæstinensiskeområder, særligt i det såkaldte område C.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringIkke relevant.9. Regeringens holdningRegeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale part-nere, herunder i særdeleshed den amerikanske administration. Målet med EU’s bestræbelser er, isamarbejde med det internationale samfund, at understøtte fredsforhandlingerne. Grundstam-men herfor - en to-stats løsning og en omfattende regional fred - har ikke ændret sig. Fra danskside støtter man det palæstinensiske selvstyres arbejde med stats- og institutionsopbygning. Fradansk side tager man afstand fra de israelske bosættelsesbeslutninger og ser gerne en samlet EU-holdning i forhold hertil, herunder for så vidt angår situationen i område C.10. ForhandlingssituationenDer forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte atstøtte fredsforhandlinger.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødetden 23. april 2012.

3. Sydlige naboer (Algeriet, Libyen, Syrien)KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet forventes at diskutere situationen i Libyen og - afhængigt af udviklingen – også Syrien samt Algeriet, her-under valget den 10. maj og EU's valgobservationsmission. Der kan blive behov for at vedtage Rådkonklusioner.2. BaggrundSituationen iSyriener fortsat dybt bekymrende. På trods af en officiel våbenhvile fortsætter vol-den flere steder. Det er ikke muligt fuldt ud at bekræfte omfanget af volden, men det står klart, atder foregår en betydelig vold, særligt fra det syriske regime. FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 21.april en resolution, der giver mandat til udsendelse af hovedstyrken for den nyoprettede UnitedNations Supervision Mission in Syria (UNSMIS). Mandatet dækker en hovedstyrke på op til 300mand og en civil komponent på op til 90 personer, der blandt andet skal overvåge menneskeret-tighedssituationen. Der er enighed i Sikkerhedsrådet om, at man gerne ser en hurtig deployeringaf observatørmissionen. Annans talsmand har offentligt tilkendegivet, at det syriske regime ikkefuldt overholder den indgåede våbenhvile. Danmark besluttede allerede den 18. april at stille dan-ske observatører til rådighed for UNSMIS.I opfølgning på sidste rådsmøde ventes en drøftelse afLibyenom den aktuelle situation foran-lediget af den nylige krise i Mali, kriminelle gruppers aktiviteter indenfor bl.a. våbenhandel ognarkotikasmugling, samt den skrøbelige situation i grænseområdet mellem Chad, Niger og Sudan.Grænsesikkerhed, herunder styrkelse af libyske myndigheders kapacitet til at kontrollere deresgrænser, kræver opmærksomhed fra EU’s side. EU's strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel,fra marts 2011, kombinerer sikkerheds- og udviklingspolitiske tiltag i regionen.Algerieter det nordafrikanske land, som har været mindst påvirket af det arabiske forår. Manhar ikke forventning om en revolution, bl.a. fordi befolkningen, der fortsat er dybt berørt af bor-gerkrigen, udviser stor tilbageholdenhed. Der foregår dog en udvikling. Der er parlamentsvalgden 10. maj. Islamistiske partier tillades opstilling, og det er på forhånd forventningen, at de vilkomme styrket ud af valget. Samtidig betyder bl.a. valglovens indretning, at det kan blive vanske-ligt for dem at opnå en valgsejr, som kan sammenlignes med valgresultaterne i de øvrige nordaf-rikanske lande. Valget vil blive overvåget af de mere end 100 langtids EU-valgobservatører samten observatørdelegation med diplomatisk personale fra FUT’en på selve valgdagen. Hertil kom-mer en delegation på 7 medlemmer fra Europaparlamentet.3. Formål og indholdDer forventes en drøftelse afSyrienmed fokus på Annans mission, UNSMIS samt øvrige udvik-linger. Der kan blive tale om vedtagelse af yderligere sanktioner, såfremt volden og repressionenfortsætter. Den politiske udvikling iLibyenforventes at omhandle, hvordan EU bedst kan un-derstøtte den demokratiske proces forud for og efter valget til nationalforsamlingen, samt denskrøbelige regionale situation. Valget iAlgerietforventes drøftet med vægten lagt på valgresulta-tets konsekvenser for landets fremtidige stabilitet og forhold til EU.8

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserDrøftelsen afSyrienforventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En stramning af sanktionsregimet over for Syrien mådog alt efter sanktionernes konkrete udformning forventes at have statsfinansielle konsekvenser iforbindelse med myndighedernes administration af notifikations- og autorisationsregimer og for-bud for såvel produkter samt finansielle overførsler. En forordning implementeres og håndhævesefter den gældende ressortfordeling mellem de danske myndigheder. Omfanget af eventuelle eks-tra administrationsudgifter vil afhænge af sanktionernes indvirkning på samhandlen med Syrien.Der henvises til gældende bestemmelser i Budgetvejledningen om statsfinansielle konsekvenseraf EU-sager, idet det bemærkes, at bestemmelserne ikke udelukker senere gebyrfinansiering, ilighed med nuværende Iran-sanktioner. Øvrige spørgsmål forventes ikke at have direkte konse-kvenser for EU.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed blandt medlemslandene om en drøftelse af situationen i Libyen og beho-vet for støtte til den igangværende politiske transitionsproces, såvel som behovet for styrkelse afde libyske myndigheders kapacitet til at kontrollere deres grænser. Hvad angår situationen i Alge-riet forventes generel enighed om, at styret, bl.a. med EU’s assistance, må fremme politiske ogøkonomiske reformer, der modsvarer befolkningens forventninger. Der forventes enighedblandt medlemslandene om en drøftelse af Syrien og mulighederne for øget international pressamt vedtagelse af yderligere stramninger af sanktionsregimet mod Syrien, såfremt volden ogrepressionen fortsætter.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter en drøftelse af situationen blandet de sydlige naboer, herunder hvordan EUkan bidrage til at understøtte en fredelig politisk transitionsproces i Algeriet og Libyen. I forholdtil Algeriet finder regeringen, at Algeriets forsigtige reformproces bedst understøttes indenforrammerne af EU’s reviderede naboskabspolitik (ENP). Regeringen støtter ligeledes en drøftelseaf situationen i Syrien. Danmark støtter FN’s og den Arabiske Ligas særlige udsending Kofi An-nan og hans 6-punktsplan, ligesom regeringen arbejder for et øget internationalt pres over forSyrien, herunder en styrkelse af EU’s sanktioner og øget pres i FN sporet, så længe volden ogrepressionen fortsætter.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.9

4. MexicoKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer forventes en drøftelse af EU’s forhold til Mexico i lyset af det ventede topmøde mellem EU og Mexico den18. juni 2012 i Los Cabos – i marginen af G-20-topmødet.2. BaggrundEU-Mexico topmødet vil finde sted den 18. juni i marginen af G-20-topmødet i Los Cabos, Me-xico. Der forventes et kort topmøde af én times varighed med deltagelse af både præsident VanRompuy og kommissionsformand Barroso, efterfulgt af en pressekonference. Der forventes ud-arbejdet en fælles erklæring. Topmødet vil finde sted umiddelbart før det mexicanske præsident-valg den 1. juli, hvor præsident Calderón ifølge den mexicanske forfatning er forhindret i at gen-opstille, og hvor oppositionspartiet PRI har gode muligheder for at vinde præsidentposten. Detforestående præsidentvalg sætter grænser for, hvor meget topmødet vil kunne igangsætte. Cal-derón har stået for fremadskuende reformer og et internationalt mere aktivt Mexico, men deninterne sikkerhedssituation i Mexico og den fortsatte sociale ulighed udgør fortsat store proble-mer.Der er endnu ikke modtaget nogen dagsorden fra mexicansk side. EU forventer, at dagsordenenvil følge standarddagsordener for topmøder med bilaterale emner, bl.a. sikkerhed og menneske-rettigheder, og globale emner, sandsynligvis klimaforandringer, Rio+20 og den globale økonomi-ske situation, samt regionale emner, herunder regional integration i Latinamerika.3. Formål og indholdPå rådsmødet forventes en generel drøftelse i EU’s forhold til Mexico. Mexico er en strategiskpartner, som har samme tilgang som EU vedrørende mange globale emner. Drøftelserne underEU-Mexico topmødet vil bl.a. kunne anvendes til at sætte fokus på regional integration mellemde latinamerikanske lande, hvor Mexico er en nøglespiller i den latinamerikanske integrationspro-ces. Endvidere vil EU kunne drøfte menneskerettighedssituationen i Mexico og reformer af detmexicanske retsvæsen, samt klimaforandringer og den globale økonomiske situation.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.

7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEU-landene støtter generelt styrkelsen af relationerne til EU’s strategiske partnere, og herunderafholdelsen af topmøder med toneangivende, latinamerikanske lande, herunder med Mexico,hvor EU’s holdninger kan kommunikeres på højeste, politiske niveau, og hvor centrale, bilateraleog internationale spørgsmål kan drøftes. På baggrund af topmødets korte varighed og det fore-stående præsidentvalg i Mexico forventes der ikke nogen konkrete resultater af topmødet.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er positivt indstillet over for en styrkelse af EU’s forhold til Mexico og afholdelsen afEU-Mexico topmødet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. RuslandKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat1. ResuméRådet ventes at drøfte EU’s relationer med Rusland, herunder forberedelse af det næste halvårlige topmøde medRusland, der finder sted den 3.-4. juni 2012.2. BaggrundGrundlaget for EU-Rusland-samarbejdet er Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen (PCA) fra 1994.Forhandlingerne om en ny EU-Rusland samarbejdsaftale til erstatning for den delvis forældedePCA er et væsentligt spørgsmål i EU-Rusland relationerne. Forhandlingerne, der blev indledtmedio 2008, er vanskelige. Det skyldes især, at Rusland ikke ønsker at inkludere kapitler om defor EU vigtige emner handel, investeringer og energi. EU’s hensigt er, at en ny samarbejdsaftaleskal etablere et retligt bindende samarbejde med Rusland inden for alle væsentlige områder. Afta-len bør styrke den økonomiske integration og rammevilkårene for handel og investeringer mel-lem EU og Rusland ved bestemmelser, der går videre end WTO-regelsættet.Forhandlingerne om Ruslands optagelse i WTO blev afsluttet i december 2011, og medlem-skabet ventes at træde i kraft i august 2012. EU forventede, at Rusland, efter afslutningen afWTO-forhandlingerne, ville være rede til at genoptage forhandlingerne om den nye aftale medEU. Fra russisk side ønsker man imidlertid at se virkningerne af WTO-medlemskabet, inden mangår videre.På EU-Rusland topmødet i juni 2010 blev der vedtaget en erklæring om et EU-Rusland moder-niseringspartnerskab. Der er efterfølgende udarbejdet en arbejdsplan for implementering af enbred vifte af projekter og reformtiltag, bl.a. vedrørende harmonisering af produktstandarder ogretssektor-reform. EU ønsker via moderniseringspartnerskabet at bidrage til både økonomisk ogpolitisk modernisering i Rusland.Den 4. marts 2012 afholdtes der præsidentvalg i Rusland. Valget blev som ventet vundet af pre-miereminister Putin. OSCE vurderede, at valget ikke levede op til OSCE-forpligtelserne på enrække områder, blandt andet angående ligelig mediedækning og stemmeoptælling. Optakten tilpræsidentvalget blev præget af de ganske omfattende protestdemonstrationer, der var fulgt i køl-vandet på Duma-valget 4. december 2011. Utilfredshed med afvikling af Duma-valget sendte etstort antal russere på gaden i protest og i dagene efter valget blev omkring 1.000 demonstrantertilbageholdt af myndighederne. Efterfølgende demonstrationer, der som noget nyt omfattedemange borgere fra den russiske middelklasse, blev gennemført med myndighedernes tilladelse oggenerelt uden indgriben.EU ønsker endvidere at styrke samarbejdet med Rusland om håndtering af internationale kon-flikter og grænseoverskridende trusler. Fortsat kritisk dialog om respekt for menneskerettighederkombineret med støtte til reformer inden for bl.a. retsstatsprincipper er ligeledes en prioriteretmålsætning.13

3. Formål og indholdRådet forventes at drøfte prioriteter og tilgange for samarbejdet med Rusland, herunder forbere-delserne af det kommende EU-Rusland topmøde den 3.-4. juni 2012 i Skt. Petersborg, Rusland.Drøftelserne vil finde sted i lyset af den nye russiske ledelse, idet topmødet er det første med dennye (gamle) præsident Putin og derfor i høj grad vil definere atmosfæren og danne ramme for detfremtidige samarbejde.På topmødet forventes mulighederne for at styrke den økonomiske integration mellem EU ogRusland på grundlag af russisk WTO-medlemskab at være et højt prioriteret emne. Status og per-spektiver for forhandlingerne om en ny EU-Ruslands samarbejdsaftale vil også være et væsentligtemne. Desuden forventes status i arbejdet med EU-Rusland moderniseringspartnerskabet at bli-ve drøftet. Endelig forventes drøftelsen at omfatte en række emner inden for det brede EU-Rusland samarbejdsfelt, baseret på de fire såkaldte fælles rum (økonomisk rum; rummet vedrø-rende frihed, sikkerhed og retfærdighed; rummet vedrørende ekstern sikkerhed samt rummetvedrørende uddannelse, videnskab og kultur). Blandt andet ventes spørgsmål vedrørende menne-skerettigheder i Rusland, visum-spørgsmål, Ruslands og EU’s rolle i forhold til, de såkaldte fros-ne konflikter i Østeuropa samt aktuelle internationale spørgsmål, herunder situationen i Syrien,fredsprocessen i Mellemøsten og Iran, at blive drøftet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke er elevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ventes generelt at være enighed om, at det er i EU’s interesse at videreudvikle samarbejdetmed Rusland inden for den brede vifte af områder af fælles interesse.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter en videreudvikling af samarbejdet mellem EU og Rusland inden for den bredevifte af områder af fælles interesse. Regeringen støtter derfor indgåelse af en ny EU-Ruslandsamarbejdsaftale. Danmark lægger blandt andet vægt på, at EU’s prioriteter vedrørende respektfor menneskerettigheder indgår i den nye aftale, som i den nuværende EU-Rusland samarbejds-aftale (PCA). Fra dansk side lægges der vægt på, at EU står fast på centrale europæiske interesseri forhold til Rusland. Danmark støtter EU’s bestræbelser på at forbedre markedsadgangen til og14

6. UkraineKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte situationen i Ukraine og forholdet til EU i lyset af de politisk motiverede retssager modfremtrædende medlemmer af oppositionen.2. BaggrundEn associeringsaftale og tilhørende dyb og omfattende frihandelsaftale blev teknisk færdigfor-handlet mellem EU og Ukraine i december 2011 (under forhandling siden 2007). Aftalen, deråbner op for Ukraines politiske associering og økonomiske integration med EU, er af strategiskvigtig betydning for forholdet mellem Ukraine og EU. Associeringsaftalen blev initialiseret afchefforhandlerne den 30. marts 2012.De politisk motiverede retssager mod tidligere oppositionsmedlemmer (bl.a. tidligere premiermi-nister Timosjenko, tidligere indenrigsminister Lutsenko og tidligere forsvarsminister Ivaschenko,der alle er fængslede) har dog betydet, at EU som led i sin kritik har meldt ud, at en undertegnel-se og ratifikation af aftalekomplekset vil afhænge af de politiske omstændigheder i Ukraine, her-under respekt for principper på demokrati- og retsstatsområdet.Senest skulle Timosjenko have været udsat for fysisk vold under en transport fra sin fængselscel-le til et hospital den 20. april, hvilket er blevet bekræftet af den ukrainske ombudsmand. Ti-mosjenko har efterfølgende indledt en sultestrejke. EU har udtrykt skarp kritik over hændelsenog opfordret til, at de ukrainske myndigheder indleder en undersøgelse heraf. Samtidig har EUopfordret til, at Timosjenko får adgang til passende medicinsk behandling, advokatbistand ogbesøg.På visumområdet har EU og Ukraine indgået en visumlempelses- og tilbagetagelsesaftale fra ja-nuar 2008. For Ukraine er visumfrihed et meget højt prioriteret mål i forholdet til EU. I novem-ber 2010 blev en handlingsplan for det langsigtede mål om visumfrihed lanceret. Handlingspla-nen opstiller en række milepæle og kriterier, som Ukraine skal opnå på vejen mod visumfrihed.Der er tale om en proces uden automatik, hvor der løbende vil blive taget højde for medlems-landenes vurdering af fremskridt.Ukrainsk økonomi er under pres, og den Internationale Valutafond har siden marts 2011 tilbage-holdt lån grundet manglende ukrainsk reformvilje. Ukraine har overvejet mulighederne for delta-gelse i en toldunion mellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstan men har trods betydeligt rus-sisk pres understreget, at Ukraine ønsker at indgå en frihandelsaftale med EU. I slutningen af2011 har Ukraine i lighed med syv andre SNG-lande undertegnet en bilateral frihandelsaftalemed Rusland, der dog har væsentligt mindre rækkevidde end den frihandelsaftale, der er forhand-let med EU. Ukraine er afhængig af russiske gasleverancer og indgår i forhandlinger med Ruslandom reduktion af gaspriser.16

EU ser parlamentsvalget i oktober 2012 som en lakmusprøve på om Ukraine formår at leve op tilinternationale standarder for demokratisk pluralisme. Ukraine har inviteret internationale valgob-servatører til at overvåge valget. Ukraine skal være formand for OSCE i 2013.3. Formål og indholdRådet ventes at drøfte situationen i Ukraine og forholdet til EU i lyset af de politisk motiverederetssager mod fremtrædende medlemmer af oppositionen. I den forbindelse ventes en drøftelseaf, hvilke kriterier, der vil skulle opfyldes, før EU ønsker at gå videre med en undertegnelse ogratifikation af Associeringsaftalen og frihandelsaftalen, samt om der kan være andre måder atfastholde en europæisk orientering af Ukraine.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel enighed om synspunkter, der svarer til de danske.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker op om, at EU fastholder presset på Ukraine m.h.p. at sikre gennemførelse afpolitiske og økonomiske reformer samt efterleve internationalt anerkendte principper på rets-stats- og menneskerettighedsområdet. Det er samtidig regeringens holdning, at det er vigtigt atsøge at fastholde Ukraine på EU-sporet, eftersom et samarbejde er af strategisk betydning forbegge parter.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. oktober 2011 tilforhandlingsoplæg.

7. Bosnien-HercegovinaKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer forventes en drøftelse af udviklingen i Bosnien-Hercegovina og EU’s indsats frem mod det internationale sty-rekomitemøde den 22.-23. maj 2012. Der forventes gjort status for EU’s tilgang som fastlagt på rådsmødet den21. marts 2011, samt for Bosnien-Hercegovinas EU-tilnærmelse. Det er uafklaret, om der vil blive vedtagetrådskonklusioner.2. BaggrundEfter 16 måneders handlingslammelse blev der den 10. februar 2012 endelig dannet regering iBosnien-Hercegovina. Der er håb om, at den nye regering kan bidrage til en mere velfungerendestat og sikre fremdrift i EU-sporet. Den næste milepæl vil være ikrafttræden af en Stabiliserings-og Associeringsaftale (SAA) mellem EU og Bosnien-Hercegovina, som vil systematisere dialogenmellem EU og Bosnien-Hercegovina om påkrævede reformer inden for bl.a. økonomi, retsvæsenog korruptionsbekæmpelse. Der er allerede sket fremskridt i forhold til to ud af de tre fastlagtebetingelser for ikrafttræden af SAA’en, nemlig (1) vedtagelse af lov om statsstøtte og (2) vedta-gelse af lov vedrørende folketælling. Den tredje betingelse er kravet om at bringe landets forfat-ning i overensstemmelse med den europæiske Menneskerettighedskonvention - det vil sige efter-levelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som fastslår, at alle etniske minoriteter skal kun-ne vælges som præsident og til folkeforsamlingen. En troværdig indsats også i denne henseendeer afgørende for at opfylde landets forpligtelser i forhold til SAA. Der er planlagt et møde heromblandt regeringspartiernes ledere den 16. maj 2012.På rådsmødet den 21. marts 2011 blev EU’s udenrigsministre enige om at udbygge EU's hidtidi-ge tilgang. EU's delegationschef i landet, danskeren Peter Sørensen, har fået styrkede beføjelser.Der er også mulighed for at indføre sanktioner i form af indrejseforbud til EU og fastfrysning afaktiver for personer, som underminerer Bosnien-Hercegovinas suverænitet og forfatning.I forbindelse med Dayton-fredsaftalerne i 1995 blev der oprettet et Office of the High Represen-tative (OHR). Landene bag Dayton er repræsenteret i Peace Implementation Council (PIC), somholder sit næste styrekomitémøde i Sarajevo den 22.-23. maj 2012. De fleste EU-lande mener, atOHR bør reduceres og flyttes ud af Bosnien-Hercegovina for at ansvarliggøre de lokale politike-re og styrke EU’s gennemslagskraft.EU’s militære ALTHEA-operation blev indsat i Bosnien-Hercegovina i 2004, hvor man overtogfra NATO’s SFOR. ALTHEA opererer på et FN-mandat, der fornyes årligt. Danmark deltagerikke i operationen pga. forsvarsforbeholdet. Den nuværende mandatperiode blev forhandlet påplads i efteråret 2011, hvor der var en vis uenighed om, hvordan et nyt mandat skulle udformes.Kompromiset blev på den ene side at reducere styrketilstedeværelsen og få fokus på træning ogkapacitetsopbygning, og på den anden side at fastholde et håndhævende mandat. På trods af ennylig styrkegenereringskonference, har man endnu ikke løst manglerne i forhold til reservestyr-ker. Forberedelserne af omstruktureringen af ALTHEA-operationen er pågående.18

3. Formål og indholdDer forventes en drøftelse af udviklingen i Bosnien-Hercegovina og EU’s indsats frem mod detinternationale styrekomitemøde den 22.-23. maj 2012. Der forventes gjort status for EU’s tilgangsom fastlagt på rådsmødet den 21. marts 2011, samt for Bosnien-Hercegovinas EU tilnærmelse.Det er uafklaret, om der vil blive vedtaget rådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel enighed om behovet for fortsatte reformer i Bosnien-Hercegovina og enstyrkelse af forbindelserne mellem EU og Bosnien-Hercegovina.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter et fortsat aktivt EU-engagement i Bosnien-Hercegovina og et klart signal tilpolitikerne om behovet for snarest muligt at kunne aktivere Stabiliserings- og Associeringsaftalenog dermed fremskynde Bosnien-Hercegovinas EU-perspektiv. Danmark støtter også, at OHRreduceres og flyttes ud af Bosnien-Hercegovina.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. maj 2011.

8. Eksterne finansieringsinstrumenterKOM (2011) 0837, KOM (2011) 0838, KOM (2011) 0839, KOM (2011) 0840, KOM (2011)0841, KOM (2011) 0842, KOM (2011) 0843, KOM (2011) 0844, KOM (2011) 0845, KOM(2011) 0846Nyt notat.1. ResuméKommissionen har fremsat en række forslag til retsakter og meddelelser for flere af EU´s eksterne finansielle in-strumenter (kategori 4 på EU-budgettet) samt forslag om oprettelse af en ny 11. Europæiske Udviklingsfond.Der foreslås grundlæggende en videreførelse af de eksisterende instrumenter. Væsentligste nyskabelse er den foreslå-ede etablering af et nyt partnerskabsinstrument, der skal afløse det nuværende instrument for de industrialiseredelande, et tværgående instrument samt etablering af et panafrikansk program under udviklingsinstrumentet. I dettenotat behandles 9 eksterne finansielle instrumenter samt den Europæiske Udviklingsfond, der er placeret uden forEU-budgettet.I Kommissionens forslag til en ny11. Europæisk Udviklingsfonder der på indholdssiden ikke lagt op tilstørre substantielle ændringer i forslaget i forhold til den gældende interne aftale om Den 10. Europæiske Udvik-lingsfond. Forslaget vedrørende udviklingsinstrumentet (DCI)udmønter principperne i Kommissionens meddelelseom fornyelsen af EU´s udviklingspolitik med bl.a. øget fokus på menneskerettigheder og demokrati, øget sektor-koncentration, samt differentierende partnerskaber baseret på modtagerlandenes behov, kapacitet, performance.Endvidere foreslås et panafrikansk program. Forslaget tilENPIfølger den nye tilgang og opfordrer navnlig til atyde større støtte til nabolande, der arbejder på at skabe demokratiske samfund og gennemføre reformer, i overens-stemmelse med princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og princippet om "gensidig ansvarlighed". Derlægges op til, at det nye førtiltrædelsesinstrumentIPA IIfortsat skal fokusere på udvidelsespolitikken og bidragetil at fremme stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa. Der er i udkastet til forordningen kun forudset mindrejusteringer i forhold til det oprindeligeStabilitetsinstrument. Forslaget fra Kommissionen lægger op til envidereførelse af instrumentets anvendelsesområde og formål, samt fastholdelse af civilsamfundet som den primæresamarbejdspartner, dvs. at der fortsat ydes støtte til demokratifremme i tredjelande uden foreliggende samtykke fradisses regeringer. Det nyePartnerskabsinstrumentskal fremme EU’s kerneinteresser og adressere fælles,globale udfordringer på f.eks. klimaområdet. Partnerskabsinstrumentet erstatter Instrumentet til samarbejde medde industrialiserede lande (ICI) Flere af EU’s strategiske partnere har hidtil kun været omfattet af det nuværendeUdviklingsinstrument (DCI), hvilket har begrænset samarbejdet til at fokusere på fattigdomsbekæmpelse i depågældende lande. Kommissionens forslag tilinstrumentet for nuklear sikkerhedfokuserer på fremme afsamarbejdet med 3-lande om nuklear sikkerhed på en række områder. Grønland har siden udmeldelsen af EU1. januar 1985 været associeret EU som et oversøisk land og territorium (OLT) og har ud over partnerskabetogså en fiskeripartnerskabsaftale.Grønlandsinstrumentetunderstøtter partnerskabet mellem EU på denene side og Grønland og Danmark på den anden side. Partnerskabet skal skabe en ramme for politisk dialog ogsamarbejde inden for områder af fælles interesse, herunder globale spørgsmål som energi, klimaforandring, miljø,naturressourcer, maritim transport, forskning og innovation. Blandt de nye instrumenter i forslaget er også et for-slag om entværgående forordning, der bl.a. indeholder fælles regler og procedurer for implementering af deeksterne instrumenter.

Kommissionens forslag til de ni eksterne finansielle instrumenter behandles nu på arbejdsgruppeniveau i Rådetmed henblik på at opnå politisk enighed forud for de formelle forhandlinger med Europa-Parlamentet. Forhand-lingerne er i god gænge i Rådets arbejdsgrupper. Fra medlemsstaternes side ønskes i forlængelse af etableringen afden fælles udenrigstjeneste generelt en øget reaktionsevne og tættere koordination medlemslandenes indsatser. Kom-missionen fremhæver behovet for øget frihed i tilrettelæggelsen af ressourcerne. Endelig spiller særligt anvendelsen afdelegerede retsakter over for implementeringsretsakter en særlig rolle i forhandlingerne. Det forventes, at der vedudgangen af dansk formandskab, på rådsmødet (generelle anliggender) den 26. juni 2012, kan konstateres gene-rel politisk enighed om retsakterne, dog uden beløbsangivelser.2. BaggrundEuropakommissionen fremlagde den 7. december 2011 forslag til retsakter og meddelelser for enrække instrumenter under EU’s eksterne politikker (kategori 4 på EU-budgettet) som led i for-handlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Samtidig med fremlæggelsen af de fi-nansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettets kategori 4, har Kommissionen frem-lagt forslag til en intern aftale henblik på oprettelse af en ny 11. europæisk udviklingsfond (EUF11). EU-medlemslandene skal efter den interne aftale bidrage direkte til fonden, der ikke er endel af EU-budgettet.Hovedparten af forordningerne på det eksterne område udløber. Det gælder dog ikke det hu-manitære instrument (HAI), hvorfor Kommissionen ikke har fremlagt nye forordningsforslag.Kommissionen foreslår grundlæggende en videreførelse af de eksisterende instrumenter i lyset afden tidligere omfattende tilpasning heraf op til perioden 2007-2013. Dette notat indeholder om-tale af hovedparten af de fremlagte instrumenter: Det europæiske naboskabsinstrument, før-tiltrædelsesinstrumentet, stabilitetsinstrumentet, menneskerettighedsinstrumentet, partnerskabs-instrumentet, grønlandsinstrumentet, den tværgående forordning samt forslaget om oprettelse afen ny 11. Europæisk Udviklingsfond uden for budgettet.Pakken af retsakter følger efter at Kommissionen i juni 2011 præsenterede sit forslag til den sam-lede flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Her foreslog Kommissionen 70 mia. euro alloke-ret til kategori 4 på EU-budgettet og derudover godt 30 mia. euro til en ny 11. Europæisk Udvik-lingsfond.Tabel 1 viser Kommissionens foreslåede midler til kategori 4. Kommissionen forslag svarer til enstigning på 23,2 procent for kategori 4, når der sammenlignes med den aktuelle budgetperiode.Den samlede allokering til kategori 4, svarer til at 6,8 pct. af de samlede foreslåede forpligtigel-sesbevillinger for perioden 2014-2020. Under forhandlingerne om den aktuelle budgetperiodeblev der afsat stigende midler gennem perioden 2007-2013, for at finansiere periodens planlagtenye prioriteter, herunder etableringen af den fælles udenrigstjeneste.Tabel 1:Det globale EuropaMia. euro 2011-priser(forpligtelser)EU´s eksterne finansielleinstrumenter indenfor EU-budgettet2007 - 20132014 – 2020Ændring(Mia. euro)Ændring(Procent)

Forslagene har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) og traktaten om den Eu-ropæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 203, 207, 209 og 212.3. Formål og indholdDe 9 forslag der indgår i dette notat, omfatter både instrumenter, der udløber og derfor skal gen-forhandles, og forslag til nye instrumenter. Kommissionen har efter den store revision af de eks-terne instrumenter i 2006 kun lagt op til få ændringer i opdelingen af instrumenterne. Instrumen-terne skal evalueres senest i midten af 2018. De væsentligste nyskabelser er den foreslåede etable-ring af et nyt partnerskabsinstrument, der skal afløse det nuværende instrument for de industria-liserede lande, udskillelsen af et særligt instrument for Grønland, etablering af et tværgående in-strument samt etablering af et panafrikansk program under udviklingsinstrumentet DCI.Tabel 2 viser Kommissionens forslag til fordelingen af midler under kategori 4 fordelt på instru-menter.Det globale Europa, de eksterne finansielle instrumenterMio. euro, 2011-priserUdviklingsinstrumentet (DCI)Naboskabspolitikken (ENI)Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA)Humanitære instrument (HAI)Stabilitetsinstrumentet (IfS)Fælles udenrigstjeneste (CFSP)Menneskerettighedsinstrumentet (EIDHR)Partnerskabsinstrumentet (PI)GrønlandsinstrumentetInstrument for nuklear sikkerhed (INSC)Makro-finansiel assistanceAndetMarginTotalKommissionens forslag 2014-202020.59716.09712.5206.4052.5102.5101.4001.000217,85605932.591,23.00070 001,00

Forhandlingerne om disse instrumenter er alle indledt under dansk formandskab i de relevantearbejdsgrupper.Europæiske udviklingsfond (EUF)Samarbejdet med udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) under Coto-nou-aftalen og med de oversøiske lande og territorier (OLT) finansieres gennem Den Europæi-ske Udviklingsfond. Efter en intern aftale mellem EU-medlemslandene bidrager landene direktetil fonden, der ikke er en del af EU-budgettet. EUF 11 foreslås at skulle være i kraft et år længereend tidligere europæiske udviklingsfonde – syv år mod tidligere seks år. Der er på indholdssidenikke lagt op til større substantielle ændringer i forslaget i forhold til den gældende interne aftaleom Den 10. Europæiske Udviklingsfond. Det foreslås fortsat, at der nedsættes udvalg i Kommis-sionen (EUF-udvalget) og i Den Europæiske Udviklingsbank (EIB) (Investeringsfacilitetsudval-get) med deltagelse af repræsentanter fra EU-medlemslandene med henblik på forvaltning afmidlerne under EUF 11. Det foreslås, at der ikke tilføres flere midler til investeringsfacilitetenunder EIB, da fonden er en revolverende fond, hvor de udlånte midler betales tilbage til fonden.Derimod forudses det, at der stilles et beløb på op til 2,5 mia. euro til rådighed for investerings-faciliteten af bankens egne midler.22

Udviklingsinstrumentet (DCI)Kommissionens forslag til udviklingsinstrumentet udmønter principperne i Kommissionensmeddelelse om fornyelsen af EU’s udviklingspolitik om bl.a. øget fokus på menneskerettighederog demokrati, øget sektorkoncentration, samt differentierende partnerskaber baseret på modta-gerlandenes behov, kapacitet, performance samt virkning af EU’s bistand. Instrumentet skal bi-drage til fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande dels gennem bilaterale og regionale geografiskeprogrammer, og dels gennem to større tværgående programmer. I alt 46 udviklingslande har mu-lighed for at opnå støtte gennem udviklingsinstrumentet. Kommissionen har foreslået at fokuse-re listen over lande, som der indgås bilateralt samarbejde med til 27 udviklingslande. De 27 ud-viklingslande er generelt lavindkomstlande - valgt ud fra fattigdomskriterier, hvorimod alle 46lande vil kunne få gavn af de regionale og tematiske programmer. Det største tværgående pro-gram samler en række tidligere mindre horisontale programmer og har til formål at adressereglobale offentlige goder og udfordringer som klimaændringer, miljø, energi, fødevaresikkerhedog migration, mens det andet vil have fokus på støtte til civilsamfundet. Herudover foreslås etpan-afrikansk program, som skal understøtte implementeringen af det strategiske partnerskabmellem EU og Afrika.Der lægges op til mere fleksibilitet i udviklingsinstrumentet gennem etablering af en reserve,hvilket vil gøre det muligt for EU at reagere på uforudsete situationer og kriser i partnerlandene.Desuden introduceres mere simple og fleksible programmeringsprocedurer med henblik på hur-tigere og mere effektiv implementering af EU’s udviklingsbistand.Forslaget om DCI udmønter principperne i Kommissionens meddelelse om fornyelsen af EU´sudviklingspolitik om bl.a. øget fokus på menneskerettigheder og demokrati, øget sektorkoncen-tration, samt differentierende partnerskaber baseret på modtagerlandenes behov, kapacitet, per-formance samt virkning af EU’s bistand.Naboskabsinstrumentet (ENP)Formålet med det europæiske naboskabsinstrument (ENI) er gennemførelse af den europæiskenaboskabspolitik (ENP). ENP blev udformet i 2004 og omfatter 16 naboer øst og syd for EU'sgrænser, nemlig Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan,Libanon, Libyen, Republikken Moldova, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien,Tunesien og Ukraine. ENP lægger op til udvikling af særlige forbindelser med sine nabolandemed henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab langs EU's grænser.Siden ENP og ENPI blev lanceret, har situationen ændret sig væsentligt i naboskabslandene påen række områder. Som følge heraf er der blevet udformet en ny vision for ENP, som er skitse-ret i den fælles meddelelse fra EU's udenrigsrepræsentant og Kommissionen "En ny tilgang tilnabolande i forandring", der blev vedtaget den 25. maj 2011, og Rådets konklusioner, der blevvedtaget den 20. juni 2011. I den nye tilgang opfordres der navnlig til at yde større støtte til na-boskabslande, der arbejder på at skabe et demokratisk samfund og gennemføre reformer, i over-ensstemmelse med princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og princippet om "gen-sidig ansvarlighed".

På denne baggrund og på grundlag af gennemførte høringer og evalueringer vil det foreslåedenye instrument ENI lægge op til en række nye principper for tildeling og administration af bi-standen herunder især:Anvendelse af princippet om, at "flere reformer giver flere midler", og om gensidig an-svarlighed i overensstemmelse med den nye vision for ENP, navnlig gennem specifikkebestemmelser om differentiering, hvad angår den finansielle støtte og programmerings-processen.Rationalisering, afkortning og fokusering af processen, navnlig for ENP-naboskabslande,som i fællesskab med EU har aftalt de strategiske prioriteter i handlingsplaner eller tilsva-rende dokumenter.Fokusering på færre, prioriterede strategiske mål samtidig med sikring af den fornødnefleksibilitet i instrumentet.Tilpasning af gennemførelsesbestemmelserne og styrkelse af sammenhængen mellem eks-terne instrumenter.Styrkelse af bestemmelserne vedrørende samarbejdet på tværs af grænserne for at fremmeen effektiv og hurtig gennemførelse af programmerne.Fremme af en tættere forbindelse med EU's interne instrumenter og politikker, herunderved at optrappe samarbejdet med Kommissionen i programmeringsfasen og fremme me-kanismerne for koordination af midler fra interne og eksterne budgetposter på EU-budgettet.Begrænsning af Ruslands adgang til ENI-støtte for derved at afspejle Ruslands forbedredeøkonomiske position.Førtiltrædelseinstrumentet (IPA)Instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) er det finansielle instrument, der støtter EU’s udvi-delsesstrategi. Formålet med støtten er at forberede kandidatlandene og de potentielle kandidat-lande på forpligtelserne ved et muligt medlemskab af EU. Kommissionen foreslår en videreførel-se af instrumentet.I det nye førtiltrædelsesinstrument (IPA II) lægges op til fortsat at fokusere på at opnå resultatermed udvidelsespolitikken, der udgør en af de vigtigste prioriteter for EU’s optræden udadtil. IPAII vil dermed bidrage til at fremme stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa. Det overordnedepolitiske mål er fortsat at støtte kandidatlande og potentielle kandidatlande i deres forberedelsertil EU-medlemskab og deres institutioner og økonomier i deres gradvise tilpasning til Den Euro-pæiske Unions standarder og politikker under hensyntagen til deres særlige behov og i overens-stemmelse med deres individuelle udvidelsesdagordener.Landekredsen, som vil være omfattet af instrumentet, er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island,Kosovo, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.Socioøkonomiske indikatorer viser, at udvidelseslandene med undtagelse af Island stadig ligger etgodt stykke under EU-gennemsnittet og også under niveauet for de svageste medlemsstater.

Både kandidatlande og potentielle kandidatlande vil i henhold til forslaget have adgang til støtteunder IPA II forordningen indenfor alle fem identificerede politikområder for hermed bedre atsætte landenes konkrete behov for bistand i centrum.I det nye forordningsforslag lægges op til en mere sammenhængende, strategisk og resultatorien-teret tilgang med bedre kobling til prioriteterne i EU’s udvidelsespolitik. Det vil ske ved øgetbrug af flerårig planlægning, fokus på sektorstrategier i stedet for individuelle projekter og styr-kelse af det lokale ejerskab i landene. Endvidere vil man søge at gøre støtten mere fleksibel ogtilpasset de individuelle lande ved dels at sætte de konkrete behov i centrum for vurderingen afstøtte til forskellige politikområder, dels at fremme fleksibilitet mellem prioriteterne ved bl.a. atåbne mulighed for overførsel af støttemidler mellem sektorer og fra et budgetår til det næste.Man vil søge en mere strømlinet og virkningsfuld støtte ved forenkling af regelgrundlag og pro-cedurer for udbud og bedre samarbejde med andre donorer.StabilitetsinstrumentetStabilitetsinstrumentet er et af EU’s centrale instrumenter i håndteringen af pludseligt opståedekriser. Det blev skabt i 2006 og afløste den hurtige reaktionsmekanisme, der blev opfattet somufleksibel. Baggrunden for instrumentet er således ønsket om en mere fleksibelt og effektiv fællesEU-tilgang til pludseligt opståede internationale kriser.Stabilitetsinstrumentet har tre målsætninger:a) i tilfælde af en krise eller begyndende krise hurtigt at bidrage til stabiliteten ved at yde eneffektiv indsats til at hjælpe med at bibeholde, etablere eller reetablere forholdene for enpassende implementering af EU’s udviklingsindsatser,b) at forhindre konflikter, sikre passende forberedelse til at håndtere krisesituationer ogfredsopbygning,c) at håndtere specifikke globale og trans-regionale trusler der har en destabiliserende effekt,herunder klimaforandringer.Stabilitetsinstrumentet kan anvendes til at håndtere pludseligt opståede situationer, der ikke kanhåndteres ved hjælp af andre instrumenter, på grund af; a) nødvendigheden af en hurtig reaktion,b) den globale eller trans-regionale karakter af situationen, som således går udover omfanget afde geografiske instrumenter, c) der kan anvendes midler til ikke-bistandsindsatser (f.eks. antiter-rorindsatser) og d) at instrumentet kan anvendes til ikke-landespecifikke indsatser. På den vis kaninstrumentet f.eks. anvendes til bredere stabiliseringsindsatser i tredjelande, uanset om katastro-ferne er menneskabt eller er som følge af naturkatastrofer.Der er i udkastet til forordningen kun forudset mindre justeringer i forhold til det oprindeligeStabilitetsinstrument, og instrumentets anvendelsesområde og formål videreføres. De væsentlig-ste nye elementer synes at være en forøgelse af beløbsgrænsen for, hvornår Kommissionenegenhændigt kan gennemføre tiltag under instrumentets målsætning med efterfølgende informa-tion af Rådet. Dertil kommer ændringer i forbindelse med den finansielle konvolut, hvor der øn-skes tilføjet en fast ramme, hvor 65 pct. af rammen allokeres til krisesituationer, mens de reste-rende allokeres til programmeringsdelen. Begge disse ændringer skyldes et ønske om at øge in-strumentets fleksibilitet. Derudover er der lagt op til en øget brug af delegerede retsakter, hvorbl.a. assistance i forbindelse med krisesituationer vil blive løftet over i et anneks.25

Menneskerettighedsinstrumentet (EIDHR)Finansieringsinstrumentet for fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(EIDHR) udgør et af de primære værktøjer til at realisere EU’s fælles udenrigs- og udviklingspo-litiske målsætning for menneskerettigheds- og demokratifremme i tredjelande. Fremme af demo-krati og menneskerettigheder omfatter ud over EIDHR-instrumentet bl.a. politisk dialog, diplo-matiske initiativer, finansielt og teknisk samarbejde.Det overordnede formål med EIDHR er at bidrage til udvikling og konsolidering af respektenfor menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder samt af demokrati og retsstatsprin-cippet i tredjelande, regionalt og på globalt plan. Der anlægges, som i de øvrige EU-instrumenterog på linje med EU-politikker på menneskerettigheds- og demokratiområdet, en bred tilgang tildagsordnen.Forslaget fra Kommissionen lægger op til en videreførelse af instrumentets anvendelsesområdeog formål, samt fastholdelse af civilsamfundet som den primære samarbejdspartner, dvs. at derfortsat ydes støtte til demokratifremme i tredjelande uden foreliggende samtykke fra disses rege-ringer. Denne tilgang komplementerer de øvrige EU-instrumenter og landeprogrammer, som istigende grad fokuserer på demokrati og menneskerettigheder, men dog med særlig vægt på ka-pacitetsopbygning af offentlige institutioner. Det væsentligste nye element i udkastet til forord-ning er, at der åbnes op for muligheden for, at EU kan agere mere effektivt, smidigt og rettidigt isærligt vanskelige lande og i nød- og krisesituationer, hvor menneskerettigheder og de fundamen-tale frihedsrettigheder er under særligt hårdt pres.PartnerskabsinstrumentetFormålet med det foreslåede partnerskabsinstrument er at fremme EU’s fælles interesser og give”Europa 2020”-strategien global rækkevidde. Instrumentet dækker principielt alle tredjelande,men fokus vil især være på EU’s strategiske partnere og vækstmarkeder. EU råder aktuelt ikkeover et finansielt instrument, der muliggør samarbejde med nye vækstområder inden for områ-der, der fremmer EU’s kerneinteresser og adresserer fælles, globale udfordringer på f.eks. klima-området. Hidtil har den slags samarbejde kun været muligt inden for Instrumentet til samarbejdemed de industrialiserede lande (ICI), der omfatter højt industrialiserede og højindkomstlandesom f.eks. USA, Japan, Korea og Golfstaterne. Andre af EU’s strategiske partnere har hidtil væ-ret omfattet af det nuværende Udviklingsinstrument (DCI), hvilket har begrænset samarbejdet tilat fokusere på fattigdomsbekæmpelse i de pågældende lande.Det er på den baggrund Kommissionens vurdering, at ICI (Instrumentet for industrialiseredelande) ikke længere er tidssvarende pga. de udviklinger, der er sket siden 2007, herunder frem-komsten af nye vækstøkonomier som Indien, Kina og Brasilien, der ikke var omfattet af ICI.Det nye Partnerskabsinstrument vil have til formål at åbne for EU’s mulighed for at samarbejdepå flere områder end udviklingsbistand med vigtige, globale aktører som f.eks. Brasilien, Rusland,Indien og Kina. Samtidig vil instrumentet kunne bidrage til at fremme EU’s økonomiske udvik-ling gennem støtte til handelspolitik og til øget markedsadgang for europæiske virksomheder.Instrumentet skal endeligt bidrage til øget forståelse og synlighed af EU og dets rolle i verdengennem bl.a. Public Diplomacy-aktiviteter samt samarbejde inden for uddannelse og forskning.Instrumentet vedr. nuklear sikkerhed26

Instrumentet vedr. nuklear sikkerhed (INSC) har som formål at fremme EUs samarbejde med 3-lande om at sikre et højt nukleart sikkerhedsniveau og højt niveau af strålebeskyttelse globalt. Dealvorlige konsekvenser af ulykken på Tjernobyl-værket i 1986 og Fukushima-Daiichi værket i2011 er konkrete eksempler på vigtigheden heraf.Konkret vil instrumentet blive anvendt til at fremme samarbejdet med 3-lande om nuklear sik-kerhed på en række områder, herunder etablering af uafhængig tilsynsmyndighed, implemente-ring af sikkerhedstandarder og strålebeskyttelsesniveauer, udvikling og implementering af strate-gier, håndtering af brugt brændsel og dekommissionering af nukleare installationer og udviklingaf nye nukleare sikkerhedsmekanismer. Der lægges vægt på, at modtagerlandet selv bidrager tilfinansiering af de pågældende aktiviteter.GrønlandsinstrumentetKommissionen har fremsendt forslag til indgåelse af et nyt partnerskab mellem EU på den eneside og Grønland og Danmark på den anden side til afløsning for det nuværende partnerskab,der udløber 31. december 2013. Grønland har siden udmeldelsen af EU 1. januar 1985 væretassocieret EU som et oversøisk land og territorium (OLT) og har ud over partnerskabet også enfiskeripartnerskabsaftale. Det aktuelle partnerskab støtter Grønlands uddannelsessektor med 25mio. euro om året.Det overordnede formål med partnerskabet mellem EU og Grønland og Danmark er at skabe enramme for politisk dialog og samarbejde inden for områder af fælles interesse, herunder globalespørgsmål som energi, klimaforandring, miljø, naturressourcer, maritim transport, forskning oginnovation. Det specifikke mål er at støtte en øget diversificering af den grønlandske økonomigennem forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer ved støtte til uddannelse, erhvervsuddan-nelse og informationsteknologiudvikling samt kapacitetsopbygning til udvikling og gennemførel-se af nationale politikker. En udvidelse af samarbejdet til også at omfatte råstoffer overvejes.Den tværgående forordningBlandt de nye instrumenter i forslaget er også et forslag om en tværgående forordning, der bl.a.indeholder fælles regler og procedurer for implementering af de eksterne instrumenter. Formåleter at bidrage til en mere effektiv og fleksibel udmøntning af EU’s eksterne bistand via en merehensigtsmæssig sammenhæng mellem de enkelte instrumenters gennemførelse.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.5. NærhedsprincippetDet vurderes, at Kommissionens forslag til de eksterne instrumenter er i overensstemmelse mednærhedsprincippet: Instrumenternes formål vedr. EU’s udviklingssamarbejde, menneskerettighe-der, naboskab, førtiltrædelsesstøtte, stabilitet, nuklear sikkerhed og partnerskab opnås mere ef-fektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.6. Gældende dansk retForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.7. Konsekvenser27

Forslagene vedrørende instrumenter på det eksterne område (kategori 4 på EU-budgettet) harstatsfinansielle konsekvenser gennem indvirkningen på EU’s budget. Danmark finansierer ca. 2pct. af udgifterne på EU's budget til kategori 4 svarende til 1,4 mia. euro eller knap 10 mia. kro-ner. Den samlede ramme for de eksterne instrumenter vil blive fastlagt med aftalen om den fler-årige finansielle ramme 2014-2020. De indholdsmæssige forhandlinger om de eksterne instru-menter må således ikke foregribe de overordnede budgetforhandlinger.Den europæiske udviklingsfond finansieres uden for EU-budgettet. Med henblik på en eventuelindbudgettering af udviklingsfonden i EU-budgettet efter 2020 foreslår Kommissionen en æn-dring af medlemslandenes bidragsandele til fonden i forhold til de gældende bidragsandele, såle-des at medlemslandenes andele tilnærmes deres relative andele af EU-budgettet. Den danske an-del af betalingen til EUF 11 er foreslået som 1,97 %. Danmarks bidragsandel for den eksisteren-de EUF 10 er 2,0 %. Med det eksisterende forslag svarer det til et dansk bidrag på 596,9 mio eu-ro eller 4178 mio kr.8. HøringDer er modtaget høringssvar fra Red Barnet (specifikt på Grønlandsinstrumentet, vedr. de andreinstrumenter er Red Barnet repræsenteret af Concord Danmark), Concord Danmark, Ulandsse-kretariatet og LO/FTF Council. Høringssvarene er resumeret nedenfor. For de oprindelige hø-ringssvar henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.februar 2012.Red Barnet hæfter sig i forhold til grønlandsinstrumentet ved, at en af hensigterne med partner-skabet er at styrke arbejdskraftens færdigheder og opfordrer på den baggrund til øget fokus påforbedring af uddannelsesniveauet i Grønland. Red Barnet fremhæver, at en styrket grund- ogungdomsuddannelse er en vigtig forudsætning for en styrket kompetenceudvikling af den voksnearbejdskraft og ønsker på den baggrund en præcisering af formålet og hovedsamarbejdsområ-derne for partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland.Concord Danmark bakker op om styrkelsen af Udviklingsinstrumentet (DCI) og Instrumentetfor Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), ligesom Concord Danmark finder det positivtog helt afgørende, at udviklingsinstrumentet fastholder den primære målsætning om fattigdoms-bekæmpelse. Concord ønsker dog øget fokus på behovet for øget politikkohærens (særligt i for-hold til den indflydelse EU’s interne politikker kan have for udviklingslande) og udtrykker bl.a.bekymring over den manglede fokus på middelindkomstlande, da det er her langt de fleste fattigemennesker bor. Desuden bør bekæmpelse af ulighed ifølge organisationen spille en større rolleog det bør i den forbindelse bl.a. sikres, at midlerne der under DCI øremørkes til ’social inklusi-on og menneskelig udvikling’ reelt går til disse formål. Concord ønsker desuden øget fokus påmainstreaming af menneskerettighedsperspektivet og køn i udviklingsinstrumenteret.Endelig fremhæver Concord, at de tematiske programmer bør tildeles en større andel af midlernei DCI, blandt andet for at sikre, at penge til klima- og miljøområdet finansieret gennem "Globalpublic goods and challenges"-programmet bliver nye og additionelle, samt at migration og for-drivelse står som en stærk del af samme program i fravær af et decideret asyl- og migrationspro-gram.

Concord ser positivt på den øgede fleksibilitet i bl.a. DCI og EIDHR, men anfører at balancenmellem fleksibilitet og forudsigelighed bør sikres. Desuden bør det ifølge Concord garanteres, atmidler tildelt DCI skal finansiere ODA-berettigede aktiviteter.Concord ønsker desuden øget fokus på civilsamfund og unge (særligt i Naboskabsprogrammet)og øget inddragelse og dialog med partnerlande når prioriteterne og de for de enkelte program-mer og de specifikke konditionaliteter for landene fastlægges.LO/FTF Council udtrykker i sit høringssvar opbakning til målsætningerne i DCI og EIDHR.Generelt ønskes dog en klarere prioritering mellem indsatsområderne og en øget fokus på denlokale kontekst i partnerlandene. Desuden er der ifølge LO/FTF for lidt fokus bæredygtig vækst,investeringsfremme, uddannelse og bekæmpelse af ulighed. Der stilles konkrete forslag til bl.a.øget fokus på arbejdsrettigheder og samarbejde med fagforeninger. Endelig fremhæver LO/FTFbehovet for at fokusere yderligere på miljø og klimaforandringer og pointerer vækstpotentialet igrønne teknologier.I forhold til EIDHR mener LO/FTF grundlæggende, at der er for lidt fokus på beskyttelse afarbejderes rettigheder, herunder retten til anstændigt arbejde (decent work). Der stilles på denbaggrund konkrete forslag til at inkludere henvisninger til ILO konventioner og retten til at dan-ne fagforeninger. Det nævnes i den forbindelse, at netop dårlige arbejdsforhold var en af degrundlæggende årsager til det Arabiske Forår.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingerne om instrumenternes udformning er – foruden en række særlige forhold for deenkelte instrumenter – i høj grad præget af at de skal tilpasses det nye traktatgrundlag med Lissa-bontraktaten. Instrumenterne vil således skulle tage højde for etableringen af den fælles udenrigs-tjeneste, som ifølge rådsafgørelsen om dens etablering, er ansvarlig for gennemførelsen af særligtstabilitetsinstrumentet, instrumentet for nukleart samarbejde og partnerskabsinstrumentet, lige-som udenrigsrepræsentanten og den fælles udenrigstjeneste skal sikre strategisk sammenhæng påtværs af alle instrumenterne.Fra medlemsstaternes side ønskes i forlængelse af etableringen af den fælles udenrigstjeneste ge-nerelt en øget reaktionsevne og tættere koordination medlemslandenes indsatser.Brugen af delegerede retsakter, som er en anden nyskabelse med Lissabontraktaten, kan blive envigtig del af forhandlingerne i slutfasen. Delegerede retsakter giver Kommissionen mulighed forat træffe beslutninger uden inddragelse af medlemsstaterne i komite-procedure, såfremt der ertale om ikke-væsentlige tilføjelser eller ændringer af den eksisterende lovgivning. I Kommissio-nens forslag indgår en del delegerede retsakter vedrørende afgrænsningen af instrumenternesanvendelsesområde, men ikke i forhold til programmeringssiden.Det forventes, at der på rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2012 kan konstateresen delvis generel indstilling om teksten til den samlede pakke af eksterne finansielle instrumenter,dog undtagen beløbsangivelser, med henblik på de videre substansforhandlinger med Europa-Parlamentet under det cypriotiske formandskab.10. Regeringens generelle holdning29

Kategori 4 vurderes at kunne bidrage til at skabe europæisk merværdi i form af en fælles uden-rigs-, sikkerheds-, og udviklingspolitisk indsats.. Kommissionen foreslår at afsætte EUR 70 mia.til budgetkategorien, svarende til en stigning på 23,6 pct. sammenlignet med lofterne for perio-den 2007-2013. Midlerne til denne budgetkategori bør i lyset af den potentielle europæiske mer-værdi øges ift. i dag. I lyset af behovet for at sikre budgetdisciplin bør stigningen i udgiftsniveauetdog være lavere end det af Kommissionen foreslåede. Fra dansk side prioriteres tiltag, der kansikre mulighed for at agere i forhold til aktuelle politiske prioriteter, herunder løbende ompro-grammering, samt øget sammenhæng med øvrige EU-indsatser via udenrigsrepræsentanten ogden fælles udenrigstjeneste. Tiltag mod øget sammenhæng med medlemslandenes indsatser støt-tes, herunder ved aktiv inddragelse af medlemsstaterne i programmeringen af EU’s midler. Fradansk side støttes tilgangen, hvor anvendelsen af delegerede retsakter vurderes i forhold til dekonkrete områder, idet man stiller sig skeptisk over for anvendelse af delegerede retsakter i for-hold til afgrænsningen af anvendelsesområdet.Der bør sikres skridt mod opfyldelsen af de internationale bistandsforpligtelser på 0,7 pct. afBNI, herunder særligt gennem udviklingsinstrumentet og den europæiske udviklingsfond, som ermålrettet de fattigste lande samt midler til international klimafinansiering og biodiversitet. Beta-lingerne under de eksterne instrumenter bør i videst mulig omfang registreres som officiel udvik-lingsbistand i overensstemmelse med de internationale retningslinjer herfor (DAC). Det er vig-tigt, at der afsættes midler til aktiviteter, der kan bidrage til det globale behov for at imødegå kli-maforandringer – herunder at klimatilpasning og reduktionstiltag indarbejdes i EU´s eksternepolitikker. Danmark lægger endvidere stor vægt på et fokuseret og effektivt samarbejde med lan-dene i EU’s naboskab mod både øst og syd på grundlag af en differentieret og meritbaseret til-gang.For rigsfællesskabet er det desuden af stor betydning af at sikre, at Grønland ikke stilles dårligereend i dag.Danmark støtter endvidere etableringen af et partnerskabsinstrument for at styrke samarbejdetmed de nye vækstlande.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til de eksterne finansielle instrumenter blevfremsendt til Folketingets Europaudvalg den 13. februar 2012.