DET EUROPÆISKE RÅD
FORMANDEN
Bruxelles, den 26. april 2012
Fr. Helle THORNING-SCHMIDT
Statsminister for Kongeriget Danmark
Fr. statsminister
På vores seneste møde drøftede vi, om Det Europæiske Råd i højere grad skal følge gennemførelsen
af de retningslinjer, det udstikker. Med udgangspunkt i input fra de respektive skiftende formand-
skaber vil jeg regelmæssigt dele mine tanker med jer om, hvilke fremskridt der sker i den forbindel-
se, og fremhæve de områder, hvor der er brug for jeres vejledning. Navnlig Det Europæiske Råd i
marts bad om en oversigt over de fremskridt, der er sket med hensyn til forslagene i medfør af akten
for det indre marked. I dette brev vil jeg særlig fokusere på dette sidste aspekt.
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af det danske formandskab for de resultater, der er opnået,
og de fremskridt, der hidtil er sket med hensyn til en række centrale forslag. Det er nået til enighed
med Europa-Parlamentet om en række vigtige spørgsmål, herunder roaming. Vi er også på rette
spor i Rådet med hensyn til spørgsmål som standardisering, venturekapitalfonde og sociale iværk-
sætterfonde samt retningslinjerne for de transeuropæiske net. Der skal naturligvis fortsat sættes ind
på at nå til enighed med Europa-Parlamentet så hurtigt som muligt.
Rue de la Loi 175 - 1048 Bruxelles - BELGIQUE
Tlf.: +32 (0)2 281 97 33 - Fax: +32 (0)2 281 67 37