PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3167 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

International økonomi

Dato: 08. maj 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 15. maj 2012

Kommissionens forslag til EU's budget for 2013

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

(Evt.) Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer (CRAIII) mv.

- Generel indstilling

KOM-dokument forligger ikke

Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision af rentebeskatnings-

aftaler med tredjelande

- Vedtagelse

KOM-dokumenter foreligger ikke

Side 2

Side 5

Side 17

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det

Side 21

Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg om momssystemets fremtid –

På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem

- Rådskonklusioner

KOM(2011)851

Kommissionens Aldringsrapport 2012

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Klimafinansiering

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

- Generel indstilling

KOM(2011) 452, 453

(FF) Forslag til forordning vedr. insiderhandel og kursmanipulation -

revision af markedsmisbrugsdirektivet

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 15. maj 2012, men

forventes vedtaget på et senere rådsmøde

KOM(2011) 651

Side 28

Side 32

Side 34

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 1:

Kommissionens forslag til EU's budget for 2013

Resumé

Kommissionen forventes at præsentere sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2013, som blev

offentliggjort den 25. april 2012. Forslaget indebærer et niveau for forpligtelsesbevillingerne på

150,9 mia. euro, hvilket svarer til 1,13 pct. af EU’s BNI. Der er i forhold til budgettet for 2012 tale

om en stigning på 2,0 pct. i løbende priser. Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fast-

sat til 137,9 mia. euro, hvilket svarer til 1,03 pct. af BNI. Betalingsbevillingerne stiger dermed i lø-

bende priser med 6,8 pct. fra 2012 til 2013. Rådet ved ECOFIN (Budget) forventes at behandle

forslaget den 26. juli 2012.

Baggrund

Kommissionen forventes på mødet i ECOFIN den 15. maj 2012 at fremlægge sit foreløbige forslag

til EU’s budget for 2013.

Med budgetproceduren i Lissabon-traktaten foretager Rådet og Europa-Parlamentet kun én be-

handling hver af Kommissionens budgetforslag, før enighed eventuelt skal tilvejebringes i et for-

ligsudvalg. Forslaget forventes behandlet af Budget-ECOFIN den 26. juli 2012. Europa-

Parlamentet forventes at behandle forslaget i oktober 2012. Hvis der er uoverensstemmelse mel-

lem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kom-

missionen i rollen som mægler. Der stiles mod aftale om det endelige budget i november 2012.

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2013 er fastlagt inden for rammen af aftalen

om de finansielle perspektiver – den såkaldte Interinstitutionelle aftale – og de heri indeholdte ud-

giftslofter for perioden 2007-2013.

Indhold

Kommissionens forslag til EU’s 2013-budget er opsummeret i tabel 1.

Forslaget indebærer et niveau for forpligtelsesbevillingerne på 150,9 mia. euro, hvilket svarer til

1,13 pct. af EU’s BNI. I forhold til budgettet for 2012 er der tale om en stigning på 2,0 pct. i løbende

priser.

Forslaget indebærer endvidere et niveau for betalingsbevillingerne på 137,9 mia. euro, hvilket sva-

rer til 1,03 pct. af BNI. Der er tale om en stigning i løbende priser på 6,8 pct. fra 2012 til 2013. Beta-

lingsbevillingerne er bestemmende for størrelsen af det danske bidrag til EU og de øvrige med-

lemsstaters bidrag.

Merudgifterne forbundet med optagelsen af Kroatien i EU pr. 1. juli 2013 er – bortset fra udgifterne

til administration - ikke inkluderet i budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Kommissionens foreløbige forslag til 2013-budgettet

Budget 2012

Budgetforslag 2013

Forskel i pct.

Betalinger

13,0 pct.

Forskel i euro

Forpligtigelser

2.375,4

Betalinger

7.191,1

Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser Betalinger Forpligtigelser

1: Bæredygtig

vækst

Margin

1a: Konkurrence-

evne for vækst og

beskæftigelse

Margin

1b: Samhørighed

for vækst og

beskæftigelse

Margin

2: Bevarelse og

forvaltning af

naturressourcer

Margin

3: Unionsborger-

skab, frihed,

sikkerhed og

retfærdighed

Margin

3a: Frihed, sikker-

hed og retfærdig-

hed

Margin

3b: Unionsborger-

skab

Margin

4: EU som global

aktør

Margin

5: Administration

Margin

Total

Margin

Bevillinger som

pct. af BNI

1,14 pct.

0,99 pct.

147.900,2

129.106,1

8.279,6

8.277,7

9.405,9

6.955,1

715,5

666,8

1.367,8

835,6

2.083,3

1.502,3

59.975,8

57.034,2

52.752,6

43.835,7

15.403,0

11.501,0

68.155,6

55.336,7

70.531,0

116,0

16.032,0

13.552,8

4,1 pct.

62.527,8

3,5 pct.

17,8 pct.

629,0

2.051,8

91,0

54.498,9

48.975,0

3,3 pct.

11,7 pct.

1.746,4

5.139,3

25,1

60.307,5

57.964,9

0,6 pct.

1,6 pct.

331,7

930,7

981,5

2.081,6

1.574,6

-0,1 pct.

4,8 pct.

-1,7

72,3

294,4

1.392,2

928,3

1,8 pct.

11,1 pct.

24,4

92,8

268,8

689,4

25,6

9.467,2

391,9

8.544,4

636,6

150.931,7

2.420,4

1,13 pct.

137.924,4

6.182,6

1,03 pct.

2,0 pct.

6,8 pct.

3.031,5

8.818,3

8.545,5

3,2 pct.

264,8

267,8

7.311,6

0,7 pct.

5,1 pct.

61,2

356,5

646,3

-3,6 pct.

-3,1 pct.

-26,1

-20,5

1) Budget 2012 er inklusive ændringsbudget 1 og forslag til ændringsbudget 2 og 3.

2) Marginen for kategori 1a tager ikke høje for bevillinger relateret til Globaliseringsfonden (500 mio. euro).

3) Hvis Solidaritetsfonden ekskluderes i sammenligningen for kategori 3 (Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed), vil forpligti-

gelser og betalinger stige med hhv. 0,8 pct. og 6,1 pct.

4) Hvis Solidaritetsfonden ekskluderes i sammenligningen for kategori 3b (Unionsborgerskab), vil forpligtigelser og betalinger stige med hhv.

1,2 pct. og 0,4 pct.

5) Marginen for kategori 4 tager ikke højde for bevillinger relateret til Nødhjælpsreserven (264,1mio. euro).

6) For beregningen af marginen under loftet for kategori 5 er fodnote 1 taget i betragtning i de finansielle perspektiver 2007-2013, der beløber

sig til 86 mio. euro fra personalets bidrag til pensionsordninger.

Kilde: Kommissionens politiske præsentation af forslaget til 2013 budgettet.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men skal endeligt have fastlagt en hold-

ning i løbet af oktober 2012.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2013 vil indgå i fastlæggelsen af det danske

bidrag til EU’s budget, der skal opføres på Forslag til finanslov for 2013.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens budgetforslag skønnes at medføre et dansk EU-bidrag på ca.

20,9 mia. kr. i 2013. Dette svarer til en merudgift i forhold til et budgetforslag med nulvækst på ca.

1,3 mia. kr.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 10. februar 2012 orienteret om Rådets overordnede prioriteter

for 2013-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 21. februar 2012.

Holdning

Dansk holdning

Folketingets Europaudvalg blev den 10. februar 2012 orienteret om de overordnede danske holdnin-

ger i forbindelse med Rådets overordnede prioriteter for 2013-budgettet. Heraf fremgik det blandt an-

det, at man fra dansk side lagde vægt på, at det skulle fremgå af Rådets overordnede prioriteter, at

budgettet for 2013 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder sted i medlemslandene.

Regeringen finder på baggrund heraf, at stigningen i betalingsbevillingerne i Kommissionens forslag

på 6,8 pct. er markant for høj. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for en væsentlig reduktion i udgifts-

væksten i forhold til Kommissionens forslag, idet en endelig fastlæggelse af dansk holdning vedrøren-

de den maksimale stigningstakt dog forudsætter en nærmere analyse af Kommissionens forslag samt

en yderligere afklaring af forhandlingssituationen.

Regeringen vil præsentere forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg vedrørende den mere

præcise danske holdning til EU’s budget for 2012 inden det planlagte møde i ECOFIN-Budget den 26.

juli.

Andre landes holdninger

Kommissionens præsentation forventes ikke at give anledning til en egentlig drøftelse, men det forven-

tes, at en række lande vil give udtryk for velkendte budget-synspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 2:

Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer (CRA3) mv.

Resumé

Kreditvurderingsbureauer (”CRA” for Credit Rating Agency) udsteder vurderinger af kreditrisikoen

på stater, virksomheder og en lang række finansielle produkter. Disse vurderinger har betydning for

adgangen til og prisen på finansiering på de finansielle markeder.

Kommissionens forslag til seneste ændring af forordningen om kreditvurderingsbureauer fremsat i

november 2011 (CRA3) skal blandt andet indebære, at investorerne bliver mindre afhængige af

eksterne kreditvurderinger. Desuden skal ændringerne medvirke til, at kreditvurderingsbureauerne

ikke har incitament til at udstede kreditvurderinger, som ikke afspejler den reelle risiko.

Forslaget indeholder skærpede krav til offentliggørelse af blandt andet metoder, priser og kredit-

vurderinger. Ligeledes skærpes kravene i forbindelse med kreditvurdering af stater. Desuden er en

del af hensigten med forslaget at fremme kreditvurderinger fra andre aktører end de tre store kre-

ditvurderingsbureauer, som i dag er dominerende på markedet.

Forslaget medfører ikke behov for ændringer i dansk ret. Der er p.t. ikke kreditvurderingsbureauer

med hovedsæde i Danmark. De globale kreditvurderingsbureauer opererer dog også i Danmark lige-

som kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer i andre lande også har betydning for dan-

ske investorer og udstedere. Forslaget blev drøftet på uformelt ECOFIN den 31. marts 2012 og for-

handles nu på teknisk niveau blandt landene med henblik på at nå en generel indstilling i forbindelse

med ECOFIN den 15. maj 2012 forud for trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag (KOM (2011)746 og 747)

samt formandskabets kompromisforslag (9117/12) af 27. april 2012 og giver et prioriteret uddrag af

sagen. Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

ECOFIN den 15. marts 2012, hvor sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg.

Baggrund

Kommissionen har den 15. november 2011 fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (KOM(2011)747) samt ændring af

direktiv 2009/65 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61 om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde (KOM (2011)746).

Kreditvurderingsbureauer (”CRA” for Credit Rating Agency) udsteder vurderinger af kreditrisikoen

på stater, virksomheder og en lang række finansielle produkter. Disse vurderinger har stor betyd-

ning for adgangen til og prisen på finansiering på de finansielle markeder.

Det bemærkes, at der p.t. ikke er kreditvurderingsbureauer med hovedsæde i Danmark. De globale

kreditvurderingsbureauer opererer dog også i Danmark ligesom kreditvurderinger udstedt af kredit-

vurderingsbureauer i andre lande også har betydning for danske investorer og udstedere.

I den nuværende krise har det været fremført, at kreditvurderinger har forstærket krisen gennem

procykliske kreditvurderinger i form af nedjusteringer af kreditvurderinger under konjunkturtilbage-

slaget. Det har desuden været fremført, at anvendte aflønningsmodeller mellem kreditvurderings-

bureauer og deres kunder rummer risiko for visse interessekonflikter, og at der har manglet tro-

værdighed og gennemsigtighed om kreditvurderingsbureauernes metoder og konkurrence i marke-

det for kreditvurderinger. Desuden har det været fremført, at tilsynet på området ikke været til-

strækkeligt, og at man i den finansielle regulering i for høj grad har forladt sig på eksterne kredit-

vurderinger. Der blev på den baggrund i opfølgning på krisen igangsat lovinitiativer på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den første version af forordningen (CRA1) trådte i kraft i december 2009. Derefter blev der vedta-

get ændringer til forordningen (CRA2), som trådte i kraft i juni 2011.

CRA1 indførte krav om, at kreditvurderingsbureauer i EU skal være registreret og foranstaltninger

til at imødegå interessekonflikter samt om større transparens i forbindelse med kreditvurderinger.

Med CRA2 overgik ansvaret for tilsyn med kreditvurderingsbureauer fra de nationale tilsynsmyn-

digheder til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Endvidere blev

der indført skærpede oplysningsforpligtelser for udstedere af strukturerede finansielle produkter –

dvs. finansielle produkter, der er sammensat af ét eller flere underliggende finansielle produkter (et

eksempel er omsættelige gældsinstrumenter sammensat af en række underliggende detaillån, som

fx de såkaldte ”subprimelån” anvendt på det amerikanske boligmarked, som spillede en betydelig

rolle i den finansielle krise).

CRA3-forslaget forhandles nu blandt landene på teknisk niveau med henblik på at nå en generel ind-

stilling i Rådet forud for trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet. Forslaget er foreløbigt på

dagsordenen for ECOFIN den 15. maj 2012. Det er muligt, at der forinden vil kunne opnås enighed om

Rådets generelle indstilling på COREPER den 8. maj. Sagen blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg i forbindelse med ECOFIN den 15. marts 2012.

Indhold

Kreditvurderingsbureauer udsteder vurderinger af kreditrisikoen på stater, virksomheder og en lang

række finansielle produkter. Disse vurderinger har betydning for adgangen til og prisen på finansie-

ring på de finansielle markeder.

Kommissionens forslag (CRA3) til ændring af forordningen om kreditvurderingsbureauer skal redu-

cere investorernes afhængighed og anvendelsen i den finansielle regulering af eksterne kreditvur-

deringer. Desuden skal forslaget styrke gennemsigtighed og troværdigheden om kreditvurderinger

og højne konkurrencen i markedet. Ligeledes indføres visse skærpelser af kravene i forbindelse

med kreditvurdering af stater.

I det følgende beskrives de væsentligste elementer af Kommissionens forslag og det kompromis-

forslag af 27. april 2012, som det danske formandskab har fremlagt. Flere medlemsstater har ud-

trykt bekymringer over for en række centrale elementer i Kommissionens forslag, herunder særligt

kravet om periodevis rotation af kreditvurderingsbureauer mellem udstedere. Det danske formand-

skab har fremsat kompromisforslag, der søger at imødekomme disse bekymringer, jf. nedenfor.

Udvidelse af anvendelsesområde til ”outlooks”

De eksisterende regler omfatter kreditvurderinger og ændringer af kreditvurderinger. Kreditvurde-

ringsbureauer udsteder dog ofte såkaldte ”outlooks”, som udtrykker en forventning til i hvilken ret-

ning, en kreditvurdering kan formodes at ændre sig i fremtiden. For eksempel kan en negativ ny-

hed om en stat, som har relevans for de opfattede kreditrisici ved den pågældende stat, betyde, at

staten bliver sat på ”negative watch”. Disse ”outlooks” er ikke tidligere reguleret i CRA1 eller CRA2.

Erfaringerne fra blandt andet statsgældskrisen viser, at ”outlooks” kan have lige så stor betydning

for markedsudviklingen som en egentlig ændring af kreditvurderingen.

Med Kommissionens forslag udvides anvendelsesområdet derfor til også at omfatte ”outlooks”.

Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke herved.

Brug af kreditvurderinger

Kommissionen vurderer, at en række investorer i for høj grad har baseret sig på eksterne kredit-

vurderinger, ligesom kreditvurderinger i for høj grad er skrevet direkte ind i den finansielle lovgiv-

ning og anvendes i den finansielle regulering og tilsynet med de finansielle virksomheder. Proble-

met er særligt stort inden for strukturerede finansielle produkter, hvor investorerne ofte har be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænset indsigt i kvaliteten af de aktiver, der ligger til grund for det strukturerede produkt og derfor

ikke har mulighed for at foretage en selvstændig kreditvurdering.

Der findes allerede i dag krav til finansielle virksomheders risikostyring, og disse krav er ved at

blive skærpet i andre lovgivningsinitiativer fra Kommissionen. Der er dog ikke eksplicitte regler, der

begrænser anvendelsen af eksterne kreditvurderinger. Desuden anvendes eksterne kreditvurde-

ringer flere steder i lovgivningen. For eksempel kan kreditinstitutter opnå et lavere kapitalkrav ved

udlån til virksomheder med en høj kreditvurdering. Endvidere er der i dag krav om, at et kreditvur-

deringsbureau, der har indgået kontrakt om kreditvurdering af et struktureret finansielt produkt, skal

stille en række oplysninger til rådighed for andre kreditvurderingsbureauer.

Forslaget indfører et eksplicit krav om, at en række finansielle virksomheder – herunder kreditinsti-

tutter, fondsmæglere, forsikringsselskaber, investeringsforeninger og forvaltere af alternative inve-

steringsfonde – altid skal foretage en selvstændig kreditvurdering og ikke må basere sig alene på

en ekstern kreditvurdering.

Forslaget indfører desuden et krav om, at de europæiske tilsynsmyndigheder for banker, værdipa-

pirmarkeder og forsikrings- og pensionsselskaber (hhv. EBA, ESMA og EIOPA) ikke må anvende

eksterne kreditvurderinger i retningslinjer, tekniske standarder o.l., hvis dette kan medføre en au-

tomatisk afhængighed af disse kreditvurderinger.

Disse krav fastholdes i formandskabets seneste kompromisforslag.

Forslaget pålægger endvidere udstedere af strukturerede finansielle produkter at offentliggøre en

lang række oplysninger om de aktiver, der ligger til grund for det strukturerede produkt, således at

investorerne kan foretage en selvstændig kreditvurdering.

Da ESMA fører tilsyn med overholdelsen af de fleste bestemmelser i forordningen, vil det oprinde-

lige forslag fra Kommissionen indebære, at ESMA’s tilsynsbeføjelser udvides fra at gælde kredit-

vurderingsbureauer til også at omfatte udstedere af strukturerede finansielle produkter, som ellers

er underlagt nationalt tilsyn.

I Kommissionens forslag indføres der også et krav om, at udstedere af strukturerede finansielle

produkter, der vælger at betale for en ekstern kreditvurdering, skal betale for mindst to uafhængige

kreditvurderinger.

Det har i forhandlingerne vist sig, at der er enighed om, at ESMA alene skal have tilsynsbeføjelser

overfor kreditvurderingsbureauer. Det er derfor præciseret i formandskabets kompromisforslag, at

det er de nationale tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med regler rettet mod udstedere, herunder

udstedere af strukturerede finansielle produkter.

Kreditvurderingsbureauers uafhængighed

Rotation af kreditvurderingsbureauer

Den mest udbredte betalingsmodel på markedet for kreditvurderinger er den såkaldte ”udsteder

betaler”-model, hvor kreditvurderingen bliver betalt af den stat eller virksomhed, som kreditvurde-

ringen vedrører (eller udstederen af et værdipapir, der skal kreditvurderes).

Denne betalingsmodel indebærer en indbygget mulig interessekonflikt, idet kreditvurderingsbu-

reauet i det konkrete tilfælde kan have en interesse i – af hensyn til kunderne – at udstede en kre-

ditvurdering, der er bedre, end den reelle kreditkvalitet berettiger.

Med CRA1 blev der indført regler til at imødegå interessekonflikter. For eksempel må et kreditvur-

deringsbureaus analytiker ikke være involveret i forhandlinger om honorarer mellem det pågæl-

dende kreditvurderingsbureau og udsteder, og der er begrænsninger på, hvor længe en analytiker

kan være tilknyttet vurderingen af den samme virksomhed. Der eksisterer således regler om intern

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rotation, mens der ikke findes regler om rotation af kreditvurderingsbureauer i dag. Kommissionen

vurderer på den baggrund, at der er behov for at skærpe reglerne.

Kommissionens forslag indebærer således en rotationsmekanisme, der betyder, at et kreditvurde-

ringsbureau ikke kan kreditvurdere den samme virksomhed i mere end 3 år. Kommissionens for-

slag indebærer også, at et kreditvurderingsbureau højst kan kreditvurdere 10 værdipapirer i træk

fra samme udsteder. Der vil dog ikke være krav om hyppigere rotation end én gang om året for

virksomheder, der udsteder mere end 10 værdipapirer om året.

I tilfælde, hvor en virksomhed har kontrakt med mere end ét kreditvurderingsbureau, er det ifølge

Kommissionens forslag kun ét af kreditvurderingsbureauerne, der er tvunget til at rotere efter 3 år

hhv. 10 udstedelser. Under alle omstændigheder vil et kreditvurderingsbureau dog ikke kunne kre-

ditvurdere den samme virksomhed i mere end 6 år i træk med henblik på. at skabe incitament til, at

andre aktører vil kunne komme ind på markedet for kreditvurderinger.

Det vil ikke være tilladt for et kreditvurderingsbureau at kreditvurdere den samme virksomhed igen

før udløbet af en såkaldt ”cooling off” periode på 4 år.

Medlemslandene har udtryk stor bekymring over for de foreslåede regler om rotation, hvilket for-

mandskabet har søgt at imødekomme i sine kompromisforslag. I det seneste kompromisforslag er

det fx foreslået, at anvendelsesområdet for rotation begrænses alene til kreditvurderingen af struk-

turerede finansielle produkter, da det bl.a. er blevet fremført, at særligt kreditvurderinger af denne

type produkter var med til at forstærke den finansielle krise.

Det er fra formandskabets side foreslået, at den maksimale kontraktmæssige periode forlænges fra

3 til 6 år samt at kravet om rotation ved kreditvurderinger af mere end 10 værdipapirer om året

slettes. For at sikre kontinuitet og kvalitet af kreditvurderinger, har formandskabet foreslået, at der

er mulighed for, at samme kreditvurderingsbureau fortsætter med at kreditvurdere produkter, der

har en længere løbetid end den maksimale kontraktmæssige periode.

Derudover har formandskabet foreslået, at ”cooling off”-perioden skal have samme længde som

den maksimale kontraktmæssige periode samt at udstedere, der anvender over tre kreditvurde-

ringsbureauer for et produkt bliver undtaget for rotation. Disse ændringer skal sikre, at det altid er

muligt for udstedere at opnå en kvalificeret kreditvurdering af strukturerede finansielle produkter.

Endelig har formandskabet foreslået, at der indføres en revisionsklausul for disse bestemmelser,

således at der senest 1. juli 2016 skal foretages en vurdering af, hvorvidt rotation for strukturerede

finansielle produkter fungerer i praksis.

Aktionærbegrænsninger

Kommissionens forslag indfører herudover en række restriktioner i forhold til væsentlige aktionærer

i et kreditvurderingsbureau og andre, der kan øve væsentlig indflydelse på kreditvurderingsbureau-

ets aktiviteter. Væsentlige aktionærer er defineret som aktionærer med mere end 10 % af kapita-

len/stemmerettighederne.

Kommissionens forslag indebærer, at det som hovedregel ikke vil være tilladt for et kreditvurde-

ringsbureau at udstede kreditvurderinger af dens væsentlige aktionærer, idet det også ellers vil

indebære en mulig interessekonflikt. Tilsvarende vil det ikke være tilladt at udstede kreditvurderin-

ger af stater, virksomheder og værdipapirer, som kreditvurderingsbureauets væsentlige aktionærer

har investeret i. Dog vil det for eksisterende kreditvurderinger være tilstrækkeligt at oplyse om, at

kreditvurderingen kan være påvirket af interessekonflikter.

Kommissionens forslag indfører også regler om, at aktionærer med mere end 5 % af kapitalen eller

stemmerettighederne i et kreditvurderingsbureau ikke samtidig må eje mere end 5 % af kapitalen

eller stemmerettighederne i et andet kreditvurderingsbureau, medmindre der er tale om kreditvur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deringsbureauer inden for samme koncern. Disse aktionærer må heller ikke sælge konsulentydel-

ser e.l. til de virksomheder, som kreditvurderingsbureauet kreditvurderer.

Der er i dag en mere overordnet regel om, at et kreditvurderingsbureau ikke må udstede kreditvur-

deringer vedrørende enheder, som er forbundet med kreditvurderingsbureauet gennem et kontrol-

forhold. Desuden skal et kreditvurderingsbureau årligt offentliggøre en såkaldt transparensrapport,

som blandt andet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af ejerstrukturen.

Endelig tilpasses de eksisterende regler for rotation af analytikere, således at en analytiker ikke

kan skifte til et andet kreditvurderingsbureau og fortsætte med at kreditvurdere en virksomhed, som

vedkommende har vurderet hidtil for et andet kreditvurderingsbureau.

Formandskabet har i forhold til bestemmelserne om aktionærbegrænsninger foreslået visse æn-

dringer på baggrund af medlemslandenes bemærkninger, herunder en forhøjelse af grænserne for

ejerskab, der i Kommissionens forslag er hhv. 5 % og 10 %, jf. ovenfor. Formandskabet har fore-

slået, at disse grænser ændres til 25 %.

Krav til offentliggørelse vedrørende metoder og kreditvurderinger

De eksisterende regler indeholder en række krav om offentliggørelse af oplysninger om kreditvur-

deringsbureauernes metoder og kreditvurderinger. For eksempel skal alle kreditvurderinger ledsa-

ges af en forklaring af de væsentligste elementer, der ligger til grund for kreditvurderingen. Kredit-

vurderingsbureauerne skal også offentliggøre deres metoder, herunder væsentlige forudsætninger.

Kommissionen vurderer dog, at der er behov for at skærpe reglerne.

I Kommissionens forslag indføres der således blandt andet et krav om, at kreditvurderingsbureauer

inden implementering af nye eller ændrede metoder skal gennemføre en offentlig høring, hvor alle

interessenter har mulighed for at kommentere metoderne.

Herefter skal metoderne sendes til godkendelse hos ESMA. Det er hensigten med Kommissionens

forslag, at myndighederne ikke må blande sig i indholdet af metoder eller konkrete kreditvurderin-

ger. ESMA skal dog vurdere, om metoderne lever op til generelle rammebetingelser om, at meto-

derne skal være grundige, systematiske og underlagt validering.

Herudover skærpes en række andre regler om gennemsigtighed. For eksempel skal kreditvurde-

ringsbureauernes kunder have en notifikation mindst en arbejdsdag inden offentliggørelse af en

kreditvurdering. Notifikationen sigter mod at give kunden mulighed for at opdage eventuelle fejl.

Som følge af bekymringer fra medlemslandene om ESMAs rolle i forhold til kreditvurderingsbu-

reauers metodeændringer, er det i formandskabets kompromisforslag præciseret, at ESMA blot

skal notificeres om metodeændringer, men at det ikke indebærer en forpligtelse til, at ESMA skal

undersøge ændringerne. Desuden fremgår det eksplicit af forslaget, at ESMA ikke må blande sig i

indholdet af kreditvurderingsbureauernes metoder.

Kreditvurdering af stater

I de eksisterende regler sondres der ikke mellem kreditvurdering af stater og andre typer kreditvur-

deringer. Kommissionen vurderer, at statsgældskrisen har tydeliggjort problemer med manglende

objektivitet og transparens i forbindelse med kreditvurdering af stater. Endvidere har kreditvurde-

ring af stater særligt stor betydning, idet statens kreditvurdering har afsmittende effekt på alle virk-

somheder og værdipapirer, særligt i det pågældende land, og kan medføre en såkaldt ”knock

down” effekt på andre kreditvurderinger, dvs. at en nedvurdering af stater kan medføre en samtidig

nedvurdering af finansielle virksomheder og værdipapirer. Det skyldes, at statsgældspapirer, her-

under disses kreditvurderinger, ofte fungerer som et benchmark for værdiansættelsen og vurderin-

gen af virksomheder og værdipapirer.

Derfor foreslår Kommissionen blandt andet, at den analyse, der ligger bag kreditvurderingen i for-

bindelse med kreditvurdering af stater, skal offentliggøres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes indføres der krav om, at kreditvurderinger af stater skal opdateres med højst 6 måneders

mellemrum. I dag er kravet, at der højst må gå 12 måneder mellem opdateringer, uanset om der er

tale om kreditvurdering af stater, virksomheder eller værdipapirer.

Der indføres også et krav om, at kreditvurderinger af stater (i EU) kun må offentliggøres uden for

de europæiske markeders åbningstid.

Endelig indføres der i Kommissionens forslag skærpede krav til den såkaldte ”transparensrapport”,

som kreditvurderingsbureauerne skal offentliggøre om blandt andet anvendelse af ressourcer og

indtjening fordelt på stater, virksomheder og strukturerede finansielle produkter.

Formandskabets kompromisforslag fastholder i store dele Kommissionens forslag på dette område.

Sammenligning af kreditvurderinger og priser

Markedet for kreditvurderingsbureauer er domineret af tre store globale aktører. Kommissionen

vurderer, at denne koncentration har nogle uhensigtsmæssige konsekvenser.

For eksempel har stater og virksomheder ikke mange valgmuligheder, hvis de ikke er tilfredse med

den service, som et kreditvurderingsbureau leverer. Desuden kan afhængigheden af nogle få kre-

ditvurderingsbureauer skabe såkaldt ”herding behaviour”, hvor mange investorer reagerer på

samme måde på samme tid. Et eksempel er, når en ændring af en kreditvurdering i negativ retning

får mange investorer til at sælge det pågældende aktiv på samme tid, hvilket kan skabe en negativ

spiral.

Ovennævnte forslag om en rotationsmekanisme vil medvirke til at skabe nye forretningsmuligheder

for andre kreditvurderingsbureauer end de tre store. Derudover indeholder Kommissionens forslag

en række yderligere tiltag, der skal fremme udbuddet af kreditvurderinger fra andre aktører.

Kreditvurderingsbureauerne skal allerede i dag indberette en række oplysninger om den historiske

udvikling i deres kreditvurderinger, men der er tale om aggregerede oplysninger. Kommissionen

foreslår, at der indføres et krav om, at alle kreditvurderingsbureauer skal oplyse deres kreditvurde-

ringer til ESMA, som offentliggør kreditvurderingerne på deres hjemmeside i et såkaldt Europæisk

Rating Index. Samtidig offentliggør ESMA en ”gennemsnitlig” kreditvurdering for hver enkelt stat,

virksomhed og værdipapir. Til dette formål skal ESMA definere en harmoniseret skala for kredit-

vurderinger, som alle kreditvurderingsbureauer skal anvende. Dette forhindrer dog ikke kreditvur-

deringsbureauerne i sideløbende at anvende deres egen skala.

Endvidere indføres der i Kommissionens forslag med henblik på at imødegå eventuelle interesse-

konflikter et krav om, at kreditvurderingsbureauernes priser skal være baseret på de faktiske om-

kostninger ved at udarbejde kreditvurderingen, og at prisen ikke må afhænge af resultatet af kredit-

vurderingsbureauets arbejde. Det skal således ikke være muligt at betale for at få en god kredit-

vurdering.

Kreditvurderingsbureauerne bliver med Kommissionens forslag også underlagt et krav om at of-

fentliggøre deres prispolitik samt en liste med samtlige opkrævede honorarer. Kreditvurderingsbu-

reauernes priser har hidtil ikke været underlagt regulering.

Under forhandlingerne har medlemslandene udtrykt bekymringer om, at det kan være problematisk

at lave et indeks over ratings set i lyset af, at kreditvurderingsbureauer anvender forskellige meto-

der i forbindelse med kreditvurderinger. Formandskabet har på den baggrund foreslået, at der i

stedet for et Europæisk Rating Index, hvor skalaer for ratings harmoniseres, indføres en Europæisk

Rating Platform, som administreres af ESMA, hvor ratings blot offentliggøres.

Civilretligt ansvar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der hersker med den nuværende regulering en vis uklarhed om i hvilket omfang, en investor kan

lægge sag an mod et kreditvurderingsbureau, hvis investoren lider tab efter at have baseret en

investeringsbeslutning på en kreditvurdering.

De fleste medlemslande har ikke eksplicitte regler for kreditvurderingsbureauers eventuelle ansvar

over for investorer. Det betyder ikke nødvendigvis, at en investor ikke vil kunne gøre krav gælden-

de over for et kreditvurderingsbureau ud fra mere generelle regler, men der er kun meget begræn-

set praksis på området.

Kommissionen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt med denne uklarhed, og at de forskellige reg-

ler i medlemslandene kan give incitament til, at kreditvurderingsbureauer etablerer sig i medlems-

lande med en mere lempelig lovgivning (såkaldt lovgivningsmæssig arbitrage).

Endvidere vurderer Kommissionen, at regler om civilretligt ansvar vil have en disciplinerende effekt

på kreditvurderingsbureauerne.

Derfor indeholder forslaget regler om, at investorer kan anlægge erstatningskrav, hvis et kreditvur-

deringsbureau overtræder reglerne i forordningen med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Over-

trædelsen skal have resulteret i en anden kreditvurdering, end hvis kreditvurderingsbureauet ikke

havde overtrådt forordningen, og investoren skal have baseret sin investering på kreditvurderingen.

Hvis investoren kan fremlægge kendsgerninger, hvoraf det kan udledes, at kreditvurderingsbu-

reauet har overtrådt forordningen, er det ifølge Kommissionens forslag op til kreditvurderingsbu-

reauet at bevise, at det ikke er tilfældet, eller at overtrædelsen ikke har påvirket kreditvurderingen

(delt bevisbyrde).

En række medlemsstater har imidlertid fundet, at Kommissionens forslag om civilretligt ansvar er

for vidtgående – herunder særligt bestemmelserne om delt bevisbyrde. Medlemslandene mener

blandt andet, at forslaget kan medføre, at kreditvurderingsbureauerne generelt vil foretage mere

konservative kreditvurderinger.

Formandskabet har i sit seneste kompromisforslag på den baggrund foreslået en række ændringer,

herunder at princippet om delt bevisbyrde fjernes. Derudover foreslås det, at civilretligt ansvar ikke

skal være ubegrænset. Det skal således være muligt at udelukke civilretligt ansvar i kontrakter,

hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Desuden er det i formandskabets forslag blevet ind-

ført, at begreber som ’forsæt’ og ’grov uagtsomhed’, som ikke er definerede i forordningen, regule-

res ved national lovgivning. Det er ligeledes præciseret, at en investor kun kan sagsøge et kredit-

vurderingsbureau, når investoren selv har levet op til sit ansvar om at foretage en selvstændig vur-

dering af risikoen. Endelig er anvendelsesområdet blevet udvidet således, at udstedere – og ikke

kun investorer - også kan gøre krav gældende ud fra et hensyn til, at også udstedere kan have lidt

tab som følge af kreditvurderingsbureauers eventuelle overtrædelser af forordningen.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde og skal

vedtages under fælles beslutningstagen efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at kreditvurderinger udstedt af et kreditvurderingsbureau i ét EU land

uden videre kan anvendes af markedsdeltagere i hele EU. Fravær af regulering af kreditvurde-

ringsbureauer i ét EU land kan således have negative konsekvenser for markedsdeltagere i hele

EU.

Det er regeringens vurdering, at reguleringen af kreditvurderingsbureauer varetages mest effektivt

på EU-niveau, og at Kommissionens forslag derfor er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtrykt støtte til at skærpe reglerne om kreditvurderingsbureauer og til at

reducere afhængigheden af eksterne kreditvurderinger. Europa-Parlamentet har dog fremsat en

lang række ændringsforslag til forslaget, som blev drøftet i ECON-udvalget (udvalget for økonomi-

ske og monetære anliggender) 26. april 2012. I disse ændringsforslag udtrykker Europa-

Parlamentet særligt skepsis over for de foreslåede bestemmelser om rotation. Derudover vedrører

ændringsforslagene særligt princippet om civilretligt ansvar for kreditvurderingsbureauer, bestem-

melserne om aktionærbegrænsninger samt ESMAs rolle i forbindelse med metodeændringer. En-

delig mener Europa-Parlamentet generelt ikke, at Kommissionens forslag går tilstrækkeligt langt i

forhold til skærpede krav til kreditvurderingsbureauerne for så vidt angår kreditvurdering af stater.

Europa-Parlamentet forventes at stemme om forslaget i udvalget maj/juni 2012.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, men er direkte gældende,

og således kræver forordningen ingen ændringer af dansk lovgivning.

I henhold til forordningen skal de enkelte medlemslande udpege en kompetent myndighed på om-

rådet. I Danmark er der i lov om finansiel virksomhed bestemmelser om, at Finanstilsynet er kom-

petent myndighed. Det indebærer, at Finanstilsynet udfører de opgaver, som ESMA uddelegerer til

Finanstilsynet, og på anmodning bistår ESMA med undersøgelser af kreditvurderingsbureauer og

kontroller på stedet.

Kreditvurderingsbureauer kan drages til ansvar, hvis de bevidst ved grov uagtsomhed overtræder

eventuelle forpligtelser, der pålægges dem ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Hvis en investor

tilvejebringer fakta, fra hvilke det kan udledes, at et kreditvurderingsbureau har begået nogen af de

overtrædelser, som er nævnt i et bilag til forordningen, vil det være op til kreditvurderingsbureauet

at bevise, at det ikke har begået denne overtrædelse, eller at denne overtrædelse ikke har haft en

indvirkning på de udstedte kreditvurderinger. Dette forhold om delt bevisbyrde i forbindelse med civil-

retligt ansvar vil ændre ved de almindelige bevisbyrderegler, som gælder i dansk ret. Jf. ovenfor har

formandskabet på baggrund af forhandlingerne imidlertid i sit kompromisforslag foreslået, at dette

princip fjernes, hvilket i givet fald ville kunne rummes inden for dansk retspraksis.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil reducere finansielle virksomheders afhængighed af kreditvur-

deringsbureauer. Dette tilsigtes bl.a. gennem, at visse finansielle institutioner skal foretage deres egen

kreditrisikovurdering ved deres investeringer. Derfor vil finansielle institutioner ikke udelukkende forla-

de sig på eksterne kreditvurderinger. Endvidere vil dette opnås ved, at ESMA, EBA og EIOPA ikke

længere skal anvende ratings i deres retningslinjer.

For så vidt angår strukturerede finansielle produkter vurderes forslaget at forbedre alle investorers

muligheder for at foretage en selvstændig kreditvurdering frem for at basere sig på kreditvurderingsbu-

reauer. Dette opnås ved, at udstedere af strukturerede finansielle produkter pålægges at offentlig-

gøre en række oplysninger om de underliggende aktiver.

Forslaget vurderes også at forbedre kvaliteten og gennemskueligheden af kreditvurderinger. Dette

gælder for alle typer kreditvurderinger, men Kommissionen fremhæver kreditvurderinger af stater, hvor

der vil gælde særligt skærpede krav.

Endvidere vurderer Kommissionen, at forslaget vil medvirke til at øge udbuddet af kreditvurderinger fra

andre kreditvurderingsbureauer end de store globale aktører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig forventer Kommissionen, at forslaget vil skabe større uafhængighed mellem kreditvurderings-

bureauer og deres kunder.

I det omfang ovennævnte bidrager til en højere grad af finansiel stabilitet, vil forslaget kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vil særligt påvirke kreditvurderingsbureauerne, som vil skulle leve op til den skærpede regu-

lering.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil medføre øgede byrder for finansielle virksomheder, der på-

lægges at styrke deres risikostyring. Endvidere vil de skærpede oplysningskrav for udstedere af struk-

turerede finansielle produkter betyde øgede byrder for disse udstedere.

Andre virksomheder, der er kunder hos kreditvurderingsbureauerne, vil blive påvirket af reglerne om

rotation, der vil medføre hyppige skift af kreditvurderingsbureau. Jf. ovenfor vil denne regel imidlertid

formentlig blive tilpasset for at imødekomme medlemsstaterne.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor i november/december 2011.

Danmarks Nationalbank påpeger, at rotationsordningen kan have væsentlige administrative og øko-

nomiske konsekvenser for en række virksomheder. Nationalbanken mener, at Danmark bør arbejde

for at få ændret rotationsordningen, så ordningen bliver mere fleksibel i forhold til at kunne indordnes

nationale forhold. Endvidere påpeger Nationalbanken, at der ifølge forslaget skal være en beskrivelse

af en række obligatoriske indikatorer samt deres vægt ved en ”rating action”. Nationalbanken mener,

at dette er for høj en grad af detailregulering, og at dette ikke vil sikre højere kvalitet af informationen,

men blot ensrette informationen fra kreditvurderingsbureauerne. Desuden er der ifølge Nationalbanken

risiko for, at det vil ødelægge kreditvurderingsbureauernes incitament til nyudvikling. Det er National-

bankens opfattelse, at målet om bedre analyserapporter kan opnås gennem forslagets initiativer om

øget gennemsigtighed om analyser og metodik frem for detailregulering af indhold og form af samme.

Nationalbanken støtter hensigten om at nedbringe afhængighed af kreditvurderingsbureauerne i inve-

steringsprocesser, men mener, at investorer fortsat skal kunne anvende eksterne kreditvurderinger og

kreditvurderingsanalyser som et input i investeringsprocessen. Ifølge Nationalbanken kan begrænsede

ressourcer til kreditvurdering hos investorer ved stramme krav til anvendelse af interne kreditvurderin-

ger vanskeliggøre investering i mindre udstedere, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at nogle

investorer fravælger danske statspapirer.

Realkreditrådet er generelt enig i en strammere regulering af kreditvurderingsbureauer, og finder, at en

tvungen rotationsordning på længere sigt kan have en gavnlig effekt på antallet af ratingbureauer og

bløde op på afhængighedsproblematikken mellem udsteder og kreditvurderingsbureau.

Dog påpeger Realkreditrådet, at ordningen er praktisk umulig at gennemføre på den korte bane, hvor

der kun er tre udbydere på markedet. Dertil risikerer den hyppige rotation ifølge Realkreditrådet at

udvande kvaliteten af kreditvurderinger og forstærke de uheldige konsekvenser af rating i lovgivningen

i form af fx ”cliff effects”. ”Cliff effects” dækker over pludselige handlinger, som udløses af en nedgra-

dering af ratings, hvor nedgraderingen kan have uforholdsmæssige store dominoeffekter.

Realkreditrådet mener, at rotationsprincippet er særligt problematisk for udstedere af covered bonds,

som har mange udstedelser om året og derfor risikerer at falde ind under 1-års rotationsreglen, hvilket

Realkreditrådet mener, ikke kan være hensigten. Realkreditrådet foreslår, at rotationsordningen løber

over en funktionsperiode på minimum 8 år. Såfremt ordningen gennemføres i sin nuværende form,

foreslår Realkreditrådet en indfasningsperiode for udstedere af covered bonds, indtil der eksisterer

flere kreditvurderingsbureauer. Indfasningsperioden bør ifølge Realkreditrådet løbe mindst 3 år eller til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er minimum 5 kreditvurderingsbureauer. Realkreditrådet bemærker, at der under alle omstændig-

heder bør laves en ”review clause”, der forpligter til, at ordningen tages op til fornyet overvejelse og

eventuel justering efter en periode.

Realkreditrådet mener ikke, at forslaget løser de primære udfordringer ved ekstern rating. Dog er Re-

alkreditrådet positiv over for at ESMA’s, EBA’s og EIOPA’s muligheder for at anvende eksterne kredit-

vurderinger i retningslinjer, tekniske standarder o.l. begrænses. Realkreditrådet påpeger, at rating-

krav helt skal ud af lovgivningen, men at der indtil dette sker, bør arbejdes på at undgå de største ska-

desvirkninger gennem ”cliff effects”.

Realkreditforeningen bemærker, at man generelt ser med skepsis på, at kreditvurderingsbureauer

tildeles en form for semi-officiel status i den europæiske lovgivning, og at myndighedsafgørelser ikke

bør være baseret på en privat aktørs vurderinger. Realkreditforeningen nævner, at denne opfattelse

har vundet frem i G20 og i USA, men ikke i Europa, selv om man finder, at forslaget i et vist omfang

synes at være påvirket af den.

Realkreditforeningen finder endvidere, at man med forslaget går mod at styre kreditvurderingsbureau-

ernes adfærd yderligere gennem en meget vidtgående kontrol og regulering i stedet for at reducere

afhængigheden af kreditvurderingsbureauerne i tilsynet.

Sådanne skærpede krav og stram regulering vil ifølge Realkreditforeningen gøre det vanskeligere og

dyrere at drive et kreditvurderingsbureau, og Realkreditforeningen mener, at de foreslåede regler om

civilretligt ansvar og omvendt bevisbyrde yderligere potentielt kan medføre meget betydelige ekstra-

omkostninger. Realkreditforeningen fremhæver, at alle disse omkostninger må bæres af kreditvurde-

ringsbureauernes kunder, udstederne, og i sidste ende deres kunder, herunder danske boligejere.

Realkreditforeningen bemærker, at hensynet til omkostningerne synes fuldkommen fraværende i for-

slaget, og at samme indvending gælder rotationsordningen. Udskiftning af et kreditvurderingsbureau

er ifølge Realkreditforeningen omkostningskrævende for både udstederen og kreditvurderingsbureau-

et, og Realkreditforeningen nævner, at man kan betvivle, at der er behov for samme skrappe krav til

rotation for samtlige kunder hos et kreditvurderingsbureau.

Realkreditforeningen nævner, at hvis begrænsningen på 10 "gældsinstrumenter" skal fortolkes som 10

obligationsserier, skal et realkreditinstitut skifte kreditvurderingsbureau meget hyppigt. Realkreditfor-

eningen mener, at det ikke står helt klart, som forslaget er formuleret, hvad et gældinstrument er i real-

kreditsammenhæng, og mener, at der kan være behov for at få teksten præciseret.

Endelig bemærker Realkreditforeningen, at det i forbindelse med rotationsordningen generelt kunne

overvejes, om det var mere hensigtsmæssigt, hvis kravene først trådte i kraft i takt med, at der god-

kendes tilstrækkeligt mange kreditvurderingsbureauer. Realkreditforeningen mener, at forslaget gene-

relt synes at være udtryk for en kedelig tendens i retning af meget tung, omkostningskrævende styring,

og Realkreditforeningen kunne ønske, at skærpelser i langt højere grad var målrettet mod særlige

situationer, hvor det kan dokumenteres, at der har været alvorlige problemer.

Finansrådet støtter tankegangen om at gøre det finansielle system mindre afhængigt af kreditvur-

deringer fra kreditvurderingsbureauer. Finansrådet mener, at det derfor er positivt med et krav om,

at kreditvurderingsbureauerne og de, som vurderingerne vedrører, skal offentliggøre flere og bedre

oplysninger om grundlaget for vurderingerne. Derudover finder Finansrådet, at det er positivt, at de

fælles europæiske tilsynsmyndigheder ikke må referere til kreditvurderinger i guidelines, anbefalin-

ger og tekniske standarder. Finansrådet støtter også generelt, at der arbejdes for flere udbydere af

kreditvurderinger af hensyn til den finansielle stabilitet.

Finansrådet mener ikke, der bør indføres et krav om et rotationsprincip. Såfremt det ikke er muligt

at få ændret dette krav, vil det ifølge Finansrådet være nødvendigt med en længere periode mel-

lem de påkrævede skift, og rotationsperioden bør som minimum være 8-10 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet bemærker yderligere, at forslaget forudsætter et tilstrækkeligt udbud af kreditvurde-

ringsbureauer for at fungere i praksis, og at der i dag, hvor der i praksis kun findes tre brugbare

kreditvurderingsbureauer, ikke er et tilstrækkeligt udbud. Finansrådet finder, at det er muligt, at ud-

buddet af kreditvurderingsbureauer vil øges på sigt som følge af det foreslåede regime og dermed,

at konkurrencen vil øges. Finansrådet nævner, at det at drive et kreditvurderingsbureau omvendt

også forudsætter en kritisk masse af kunder, hvilket naturligt vil sætte en begrænsning på antallet

af mulige udbydere.

Derudover mener Finansrådet, at en "cooling off" periode på fire år yderligere vil medføre, at man

skal gøre brug af et stort antal forskellige kreditvurderingsbureauer, hvilket vil give meget store om-

kostninger. I den forbindelse er Finansrådet skeptisk overfor, om den foreslåede lettelse af proces-

sen med en "handover file" vil fungere i praksis – ikke mindst på den korte bane – da hvert kredit-

vurderingsbureau benytter egne metoder og principper.

Finansrådet understreger, at det i den henseende er vigtigt, at hvis der måtte foreslås tiltag som fx

et rotationsprincip, bør der samtidig indføres krav om review af regelsættet efter en periode.

Danmarks Skibskredit finder det foruroligende, at Kommissionen i sit udspil fastholder, at den ene-

ste mulighed for at få en favorabel behandling af obligationsudstedelser m.v. afhænger af en karak-

tergivning fra et af reelt 2-3 private ratingbureauer, der aldrig kan have samme indsigt som et nati-

onalt tilsyn. Der bør kæmpes for et alternativ hertil.

Fastholdes udkastet i uændret form på dette punkt, må der ifølge Danmarks Skibskredit som mini-

mum indføres en form for udstederbeskyttelse. Lovgivere har ikke fokuseret på det forhold, at re-

gelsættet reelt tvinger et kreditinstitut til at have en rating i konkurrencen om investorernes midler.

Endelig finder Danmarks Skibskredit, at bestemmelserne omkring ”conflict of interest” og ”civil liabi-

lity” i udgangspunktet er rimelige krav.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg 12. marts 2012 til forhandlingsmandat. Grund- og nær-

hedsnotat i sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2012.

Holdning

Dansk holdning

Man kan fra dansk side generelt støtte forslaget, der skal bidrage til at mindske afhængighed af kredit-

vurderinger i reguleringen samt mindske interessekonflikter og skabe øget gennemsigtighed om kre-

ditvurderinger.

Kommissionens oprindeligt foreslåede regler om rotation af kreditvurderingsbureauer ville dog indebæ-

re praktiske udfordringer for visse danske virksomheder. Det gælder ikke mindst realkreditinstitutter,

som udsteder mange obligationsserier i løbet af året og derfor vil skulle skifte kreditvurderingsbureau

ofte. Ligeledes viser erfaringerne, at kreditvurderingsbureauerne typisk har skullet bruge lang tid på at

sætte sig ind i de særlige danske forhold på realkreditmarkedet. En begrænsning af anvendelsesom-

rådet for rotationsprincippet til kreditvurdering af strukturerede finansielle produkter som i det forelig-

gende kompromisforslag, vil i det lys være tilfredsstillende.

Der er fra dansk side taget forbehold for bestemmelserne om delt bevisbyrde i Kommissionens oprin-

delige forslag om civilretligt ansvar. Fra dansk side kan det derfor støttes, at bestemmelsen om delt

bevisbyrde er fjernet i kompromisforslaget.

Andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt udtrykt støtte til forslagets formål, herunder at mindske afhængighed af

eksterne kreditvurderinger og interessekonflikter og om at sikre mere transparens i markedet for kre-

ditvurderinger. Flere lande har imidlertid særligt udtrykt bekymring vedrørende det foreslåede rotati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onsprincip, herunder om dette vil kunne fungere i praksis, hvor landene har fremført, at man helst ser

princippet helt fjernet fra forslaget. Derudover har flere medlemsstater udtrykt kritik af de foreslåede

bestemmelser om civilretligt ansvar, herunder princippet om delt bevisbyrde, som på den baggrund

nu er fjernet fra det seneste kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision af rentebe-

skatningsaftaler med tredjelande

Resumé

ECOFIN ventes den 15. maj 2012 at drøfte et forslag til rådsbeslutning om indledning af forhand-

linger med europæiske tredjelande om opdatering af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lan-

de. Forslaget om at opdatere aftalerne skal ses i lyset af forslaget om tekniske ændringer af EU’s

rentebeskatningsdirektiv mhp. sikring af en mere effektiv beskatning. Direktivet skal sikre beskat-

ningen af renteindtægter fra opsparing, som betales fra f.eks. en bank i ét EU-land til en person i et

andet EU-land. I forbindelse med direktivets vedtagelse indgik EU aftaler med Schweiz og andre

tredjelande om, at disse lande skulle sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra

banker i disse lande til personer i EU-lande.

Forslaget om ændring af direktivet indebærer en række tekniske ændringer af direktivets regler for

bedre at sikre korrekt beskatning af opsparingsindkomst. Forslaget om at opdatere rentebeskat-

ningsaftalerne med tredjelandene skal sikre, at disse aftaler omfattes af samme ændringer som

direktivet. Der lægges op til en drøftelse og om muligt vedtagelse af forhandlingsmandater til

Kommissionen, således at Kommissionen kan indlede forhandlinger med relevante tredjelande om

disse tekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som

betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person i et andet EU-land. Det

sker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes til betalerens skattemyndigheder, som

videresender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Myndighederne kan således

beskatte den pågældende persons renteindkomst ens, uanset om renterne kommer fra opsparing

placeret i hjemlandet eller i et andet EU-land. To EU-lande (Luxembourg og Østrig) har en over-

gangsordning, som indebærer opkrævning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre

EU-lande samt provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for automatisk videregivel-

se af oplysninger om betalingen. Direktivet indebærer, at overgangsordningen ophører, således at

Luxembourg og Østrig skal gå over til automatisk udveksling af information, ligesom de andre EU-

lande, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om

informationsudveksling på anmodning, dvs. udveksling af oplysninger, når et EU-land anmoder et

af disse tredjelande om det.

Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaftaler med

Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skulle sikre beskat-

ningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i disse lande

til en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse renteindtægter og prove-

nudeling med rentemodtagers bopælsland.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år skal aflægge rap-

port til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i den forbindelse foreslå ændringer

af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing

og fjerne uønskede konkurrenceforvridninger. Kommissionens første rapport (KOM(2008)552) blev

drøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderede i rapporten, at direktivet ge-

nerelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse justeringer. Kommissionen frem-

satte derfor forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727). I den forbindelse ønsker Kommissi-

onen forhandlingsmandat til at forhandle med tredjelandene om tilsvarende tekniske ændringer i

EU’s tredjelandsaftaler.

Indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til tekniske ændringer af direktivet indeholder en række ændringer bl.a.

vedr. de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse af direkti-

vets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kompromisforslag i sagen under det svenske

formandskab i 2. halvår 2009, samt en justering under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011.

De væsentlige ændringer, som følger af dette seneste kompromisforslag er beskrevet nedenfor.

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre finansielle institu-

tioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås ændret med henblik på at for-

bedre kvaliteten af informationen og dermed bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således

både anvende rentemodtagers fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnum-

re, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland. Desuden søges kvaliteten i de

betalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer

med flere rentemodtagere forbedret.

Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke fin-

der anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle institutter skal

anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt effektiv beskatning – som f.eks.

trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor

direktivet eller forholdsregler, der svarer til direktivets, finder anvendelse.

Direktivet skal således anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk

person med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebe-

talingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejer af betalin-

gen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og områder, hvor direktivet fin-

der anvendelse.

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdik-

tion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikker-

heden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en eksemplificerende liste

over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden for EU har pligt til

at anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut uden for EU,

hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en

anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af

finansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingselskaber) til at

omgå direktivet.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at omfatte instituti-

oner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv beskatning. En eksemplifice-

rende liste over sådanne institutioner i de enkelte medlemsstater vil lette implementeringen af de

nye bestemmelser. Listen omfatter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditsel-

skaber, kommandit-aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lovgiv-

ning.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til også at omfatte

følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige finansielle instru-

menter, som har lighed med gældsfordringer.



Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi kunden er sikret

udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsikringskontrakten i væsentligt omfang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er knyttet til afkast af gældsfordringer eller andre instrumenter, som er omfattet af direktivet.

Det er hensigten, at egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.

Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsforeninger.



Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de investerings-

fonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet om investeringsforenin-

ger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men

kun hvis disse

ikke

har status som selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af inve-

steringsfonde, investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at

direktivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deres

retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lignende fra alle

investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.

ECOFIN skal drøfte og om muligt vedtage forhandlingsmandater til Kommissionen, således at

Kommissionen kan forhandle med relevante tredjelande om tilsvarende tekniske ændringer af EU’s

rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedtagelse af med-

lemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i én medlemsstat har indtjent ved opsparing i en anden

medlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser.

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtaler i forbindelse med

forslaget om ændringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv. Parlamentet og udvalget skal ikke høres i

forbindelse med forhandlingsmandatet vedr. tredjelandene.

Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende rentebeta-

linger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de oplysninger, som dan-

ske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil der pågå nærme-

re overvejelser, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekontrolloven.

Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet og tredjelandeaftalerne ventes at have positive statsfinansielle kon-

sekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet. Eventuelle statsfinansielle

konsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT, som følge af ændringsdirektivet afholdes inden

for de nuværende rammer.

Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen, CEPOS

– Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Priva-

te Equity Association, Dansk Aktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske

Børs, København, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fonds-

børs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT. Der henvises til samlenotat for ECOFIN 21. fe-

bruar 2012 for en redegørelse af høringssvarene.

Forhandlingsmandatet skal ikke i høring.

Tidligere fremlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de første tre års erfaringer og Kommissio-

nens ændringsforslag til direktivet har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 2. december 2008. Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011,

den 12. juli 2011 samt senest forud for ECOFIN den 21. februar 2012.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte vedtagelsen af en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissionen til at indlede

forhandlinger med de fem tredjelande om ændringer af de nuværende rentebeskatningsaftaler med

disse lande, der svarer til de foreslåede ændringer af selve EU-rentebeskatningsdirektivet, som

Danmark også støtter.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om indledning af forhandlinger

med relevante tredjelande om ændringer af de eksisterende rentebeskatningsaftaler, der svarer til

de foreslåede ændringer af EU-rentebeskatningsdirektivet, idet enkelte EU-lande dog har reserva-

tioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 4:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og

Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg om momssy-

stemets fremtid – På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt

momssystem

Resumé

ECOFIN ventes den 15. maj 2012 at vedtage rådskonklusioner om det videre arbejde i Kommissi-

onen med fremtidens momssystem og særligt om de prioriterede områder, som medlemsstaterne

ønsker, at Kommissionen skal fokusere på i de kommende år. Dette drejer sig eksempelvis om,

hvordan man kan få et mere velfungerede system for opkrævning af moms i forbrugslandet, og

hvordan man kan gøre EU’s momssystem mere solidt og modstandsdygtigt over for svig. Råds-

konklusionerne forventes at kunne vedtages uden debat på ECOFIN (A-punkt). Derudover forven-

tes ECOFIN at tage en rapport til efterretning, som redegør for drøftelserne i arbejdsgruppen.

Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om momssystemets fremtid”,

som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for reform af det nuværende momssystem i

EU. I meddelelsen fastsættes dels de vigtigste kendetegn for fremtidens momssystem i EU, og

dels nogle konkrete initiativer, der kan hjælpe til med at skabe et mere enkelt, effektivt og robust

momssystem i EU. Meddelelsen har været behandlet på møder i Rådets arbejdsgruppe -

Fiskalgruppen (indirekte beskatning), hvorefter der på baggrund af drøftelserne er udarbejdet dels

et forslag til rådskonklusioner og dels en rapport til Rådet, som redegør for drøftelserne.

KOM(2011)851

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om momssystemets fremtid”,

som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for reform af det nuværende momssystem i

EU.

Meddelelsen om momssystemets fremtid er en udløber af den offentlige høring om Kommissionens

grønbog om momssystemets fremtid, jf. KOM(2010) 695, af 1. december 2010. Kommissionen

modtog i forbindelse med høringen om grønbogen over 1.700 svarbidrag fra virksomheder, borgere

og skattemyndigheder.

Kommissionens overvejelser om momssystemets fremtid tog afsæt i, at en revision af momsen er

ønskelig af flere grunde. Dels for at øge momssystemets sammenhæng med det indre marked og

dets kapacitet som indtægtskilde, og dels for at tilpasse systemet til en moderne globaliseret øko-

nomi, hvor tjenesteydelser tegner sig for en stigende del af den økonomiske aktivitet.

Det danske formandskab har på baggrund af tekniske drøftelser udarbejdet dels et forslag til råds-

konklusioner og dels en rapport til Rådet.

Indhold

Meddelelsen om momssystemets fremtid har et dobbelt formål: Den fastlægger dels de grundlæg-

gende kendetegn ved et forbedret momssystem i EU og dels nogle prioriterede områder, hvor der

skal gøres en yderligere indsats i de kommende år.

De grundlæggende kendetegn ved fremtidens europæiske momssystem er ifølge Kommissionen et

system, som er 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt samt 4) baseret på princippet om beskatning i for-

brugslandet (”bestemmelsesprincippet”). Kommissionen ønsker at fremme et momssystem, som er

gennemsigtigt for virksomhederne og som støtter budgetkonsolidering og bæredygtig vækst.

For hvert af de fire kendetegn er der i meddelelsen fastsat nogle prioriterede områder, hvor der

skal gøres en yderligere indsats i de kommende år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 1) På vej mod et enklere momssystem

For det første skal momssystemet være mere enkelt for virksomhederne. Med et enklere og mere

gennemsigtigt momssystem vil virksomhederne slippe for en væsentlig administrativ byrde, og det

vil medføre mere handel på tværs af grænserne, hvilket igen vil resultere i en øget vækst.

Nogle af de foranstaltninger, der skal skabe en mere virksomhedsvenlig moms, handler om at ud-

vide systemet med kvikskranker (one-stop-shops) ved grænseoverskridende transaktioner, stan-

dardisere momserklæringerne og sikre, klar og nem adgang til oplysninger i alle nationale moms-

systemer via en central webportal om EU-moms.

Ad 2) På vej mod et mere effektivt momssystem

For det andet skal momssystemet mere effektivt støtte medlemsstaternes budgetkonsolidering og

en bæredygtig økonomisk vækst. En udvidelse af afgiftsgrundlaget og en begrænset brug af ned-

satte satser for moms vil kunne generere nye indtægter for medlemsstaterne, uden at man behø-

ver at hæve normalsatserne for moms. Kommissionen vil se på, om der er mulighed for en mere

neutral og enkel afgiftsramme for personbefordringsydelser og for visse offentlige aktiviteter, som

udføres i konkurrence med private virksomheder. Kommissionen vil samtidig foretage en grundig

revision af den nuværende momssatsstruktur med mange nedsatte satser, som i visse medlems-

stater resulterer i betydelige subsidier. Meddelelsen fastsætter de principper, der bør gælde for

gennemgangen af fritagelser og nedsatte satser.

Ad 3) På vej mod et mere solidt momssystem, der ikke kan svindles med

For det tredje skal de store indtægtstab, som følge af ikke-betalt moms og svig, stoppes. Det vur-

deres, at omkring 12 pct. af den potentielle moms generelt ikke opkræves (den såkaldte momsdif-

ference).

Allerede i 2012 vil Kommissionen foreslå en mekanisme, der skal gøre medlemsstaterne i stand til

at reagere hurtigere i tilfælde af mistanke om svig. Derudover vil Kommissionen undersøge, om de

nuværende mekanismer til bekæmpelse af svig skal styrkes, og om der kan nedsættes en græn-

seoverskridende EU-revisionsgruppe for at lette multilaterale kontroller.

Ad 4) Et momssystem, der er afpasset efter det indre marked

Sluttelig har Kommissionen konkluderet, at det længe diskuterede spørgsmål om at skifte til et

momssystem baseret på beskatning i oprindelseslandet ikke længere er relevant. Moms skal derfor

stadig baseres på princippet om forbrugslandsbeskatning og således opkræves dér, hvor kunden

befinder sig (”bestemmelseslandet”), og Kommissionen vil arbejde på at skabe et moderne EU-

momssystem på grundlag af dette princip.

Rådskonklusioner

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner indeholder et sæt indledende, generelle konklusioner.

De generelle konklusioner sætter rammen for de mere specifikke konklusioner vedrørende de en-

kelte mål for momssystemet. De generelle konklusioner indebærer bl.a, at Rådet.:



STØTTER målet om at gå over til et momssystem for hele EU, der er enkelt, effektivt, neu-

tralt og solidt, og som er sikret mod svig,



UNDERSTREGER i den forbindelse, at den nuværende finansielle og økonomiske situati-

on er vanskelig og kompleks og kræver en finanspolitisk konsolidering af de nationale bud-

getter, som det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 1.-2. marts

2012 (jf. dok. EUCO 4/12), og MINDER OM, at Det Europæiske Råd opfordrede medlems-

staterne til, hvor det er relevant, at tage deres skattesystemer op til revision med henblik

på at effektivisere dem ved at fjerne uberettigede undtagelser, gøre beskatningsgrundlaget

bredere, flytte beskatningen væk fra arbejde, skabe en mere effektiv skatteopkrævning og

tackle skatteunddragelse. Der bør tages hensyn til dette på EU-niveau i forbindelse med

gennemførelsen af målene i meddelelsen. Moms udgør en vigtig indtægtskilde i de natio-

nale budgetter, og en reform af det nuværende EU-momssystem bør særligt tage sigte på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at effektivisere systemet, fjerne uberettigede undtagelser og gøre beskatningsgrundlaget

bredere for at bidrage til den finanspolitiske konsolidering og vækst.



PÅPEGER følgende principper og juridiske overvejelser, som der bør tages hensyn til ved

udarbejdelsen af fremtidige tiltag: Omkostningseffektivitet, proportionalitet, enstemmighed,

databeskyttelseslovgivningen, overholdelse af nærhedsprincippet og fuld respekt for græn-

sen mellem national suverænitet og Fællesskabets kompetencer.

Derudover indeholder konklusionerne prioriteringer for det videre arbejde med henvisning til de fire

principper, nemlig at momssystemet skal være 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt samt 4) baseret på

forbrugslandsbeskatning (”bestemmelsesprincippet”).

Ad 1) Vedrørende målsætningen om et mere enkelt momssystem siger konklusionerne bl.a., at

Rådet:



ANERKENDER ønsket om at forenkle den måde, det nuværende momssystem fungerer

på, for at reducere omkostningerne i forbindelse med overholdelse af momsreglerne og

mindske de administrative byrder for både små og store virksomheder, navnlig for dem,

der opererer i mere end én medlemsstat, og STØTTER arbejdet med at sikre rettidig indfø-

relse af en mini-one-stop-shop-ordning i 2015 som et centralt prioriteret tiltag.

UNDERSTREGER, at det er vigtigt at sikre, at initiativer, der skal indføre et enklere moms-

system for virksomhederne, ikke påfører de nationale myndigheder yderligere byrder; det

strategiske mål om enkelhed bør betragtes som et koncept, der går begge veje, og som

gælder for såvel virksomheder som nationale myndigheder.



Ad 2) Vedrørende målsætningen om et mere effektivt momssystem siger konklusionerne bl.a., at

Rådet:



MENER, at et mere effektivt momssystem kan styrke indtægtsgrundlaget og understøtte

den økonomiske vækst.

MINDER om ECOFIN’s konklusioner af 10. marts 2009, som forholdt sig til spørgsmålet

om ”muligheden for, at de medlemsstater, der ønsker det, kan anvende nedsatte moms-

satser i visse sektorer”, og som samtidig anerkendte, at nedsatte momssatser afhængigt af

omstændighederne kan have positive og negative økonomiske virkninger, hvorfor det altid

bør undersøges, om der findes andre og mere effektive løsninger, inden en medlemsstat

beslutter at benytte muligheden for at anvende nedsatte momssatser.

NOTERER SIG, at Kommissionen går ind for en begrænset anvendelse af nedsatte

momssatser for at øge momssystemets effektivitet, og at den påtænker i 2012 at igang-

sætte en vurdering af den nuværende momssatsstruktur i lyset af retningslinjerne i medde-

lelsen samt, at Rådet FORPLIGTER SIG til at undersøge resultatet af den vurdering.



Ad 3) Vedrørende målsætningen om et mere solidt momssystem, der ikke kan svindles med, siger

konklusionerne bl.a., at Rådet:



ANERKENDER fuldt ud, at der er behov for en yderligere indsats for at gøre EU-

momssystemet mere solidt og modstandsdygtigt, herunder at ny teknologisk udvikling ta-

ges i betragtning.

NOTERER SIG med henblik på at bekæmpe svig, at Kommissionen har til hensigt at frem-

sætte et konkret forslag til en hurtig reaktionsmekaniske for at muliggøre en hurtig, vedta-

gelse af visse midlertidige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i det nuværende

momsdirektiv, indtil der er opnået enighed om en fravigelse efter den sædvanlige lovgiv-

ningsproces.



Ad 4) Vedrørende målsætningen om et momssystem, der er afpasset efter det indre marked, siger

konklusionerne, at Rådet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ER ENIG med Kommissionen i, at det er usandsynligt, at der i nærmeste fremtid gennem-

føres ”en endelig ordning, hvorefter afgifterne i princippet pålægges leveringer af varer og

ydelser i oprindelsesmedlemsstaten”, som anført som mål i artikel 402 i momsdirektivet.

OPFORDRER Kommissionen til at fortsætte det grundige tekniske arbejde og indlede en

bred dialog med medlemsstaterne for i detaljer at undersøge, hvordan forbrugslandsbe-

skatning (”bestemmelsesprincippet”) kan gennemføres.



Udover rådskonklusionerne er der på teknisk niveau udarbejdet en rapport, som indeholder en

redegørelse for drøftelserne under det danske formandskab og status for drøftelserne af hvert af

de fire temaer. Rapporten understreger, at moms er en vigtig indtægtskilde til de nationale budget-

ter og behovet for at sikre systemet mod svig og unddragelse er vigtigt. Momssvig medfører bety-

delige indtægtstab ikke blot for medlemslandene, men også for EU som en helhed. Bekæmpelsen

er og bør således fortsat være en nøgleprioritet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens meddelelse om momssystemets fremtid indeholder ingen konkrete forslag til rets-

akter og sendes derfor alene som en meddelelse til Europa-Parlamentet, der ikke er kommet med

en samlet udtalelse.

Europa-Parlamentet har tidligere udtalt sig i forbindelse med den offentlige høring om Kommissio-

nens grønbog om momssystemets fremtid, jf. Europa-Parlamentets beslutning af 13. oktober 2011

om momssystemets fremtid (2011/2082).

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Kommissionens meddelelse har været i skriftlig høring hos specialudvalget for skatter og afgifter.

Kommissionens meddelelse har ligeledes været i skriftlig høring hos følgende virksomheder og

organisationer (med høringsfrist 20. februar 2012):

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrugs-

rådgivning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Dan-

ske Biludlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans og Leasing,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Kommu-

nernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskat-

teretten, Politidirektøren i København, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Skatterevisorforeningen,

Trafikselskaberne i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af de modtagne eksterne høringssvar fremgår:

Danmarks Rederiforening finder ikke, at der er behov for ændringer af momsreglerne vedrørende

persontransport. Kommissionen anfører i meddelelsen, at der på grund af forskellige momssatser

er konkurrenceforvridning mellem transportformerne. Rederiforeningen kan ikke genkende dette,

idet den konstaterede forskelsbehandling primært vedrører indenlandsk transport, som medlems-

staterne allerede i dag kan vælge at behandle ens. Foreningen finder derudover, at spørgsmålet

om eventuel konkurrenceforvridning mellem transportformerne bør analyseres i et bredere per-

spektiv, hvor nye og skærpede miljøregler også inddrages. Danmarks Rederiforening er positiv

overfor yderligere harmonisering af momsangivelser og overfor bestræbelserne på at etablere

One-Stop-Shops.

Dansk Industri finder det positivt med et serviceeftersyn af momssystemet og kan tilslutte sig

Kommissionens ønske om at skabe et momssystem, som er enkelt, effektivt, solidt og baseret på

bestemmelsesprincippet. I udgangspunktet bør det være lige så enkelt at handle med en tysk, en

fransk og en polsk kunde, som det er at handle med en dansk kunde.

For så vidt angår forslaget om et

EU-system baseret på bestemmelsesprincippet

er DI enig i Kom-

missionens analyse og ser gerne, at systemet baseres på kundens etableringssted, således som

det i dag er tilfældet for levering af ydelser. Det vil skabe juridisk sikkerhed og løse mange af de

fortolkningsproblemer, som i dag opstår ved levering af sammensatte ydelser. En overgang til be-

stemmelsesprincippet vil kræve etablering af en bred One-Stop-Shop og understreger derfor også

betydningen af det arbejde, som pt. pågår med etablering af en mini-One-Stop-Shop for elektroni-

ske ydelser.

For så vidt angår målet om et

enklere, mere effektivt og solidt momssystem

støtter DI Kommissio-

nens initiativer både vedrørende en web-portal om EU-moms, som kan skabe den nødvendige

adgang til information (som i dag kun findes i de enkelte medlemslande og ofte kun på national-

sproget) og vedrørende etableringen af et treparts-EU-momsforum, hvor praktiske problemer ved

grænseoverskridende transaktioner kan diskuteres.

DI støtter også tankerne om øget gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, herunder offentliggø-

relse af retningslinjer vedtaget af Momsudvalget og udarbejdelse af forklarende bemærkninger fra

Kommissionen.

For DI er det dog også vigtigt at understrege, at moms helt fundamentalt er en skat på forbrug og

derfor bør være neutral for virksomhederne.

Neutralitet betyder eksempelvis, at der bør være fuld godtgørelse for købsmoms for varer og tjene-

steydelser, der anvendes til skattepligtige økonomiske aktiviteter. Mange virksomheder har i dag

store problemer med at få moms retur fra andre EU-lande, uagtet at disse lande er forpligtet til at

refundere momsen.

DI ser principielt positivt på en udvidelse af momspligten til både offentlige organer og holdingsel-

skabers aktiviteter. Tilsvarende ser DI generelt positivt på en udbredelse af momsgrundlaget gen-

nem en ophævelse af fritagelserne inden for det sociale og uddannelsesmæssige område, den

finansielle sektor m.v. Forud for en eventuel udvidelse bør det dog belyses, om der skal pålægges

fuld moms på alle nye områder, eller om der skal anvendes en nulsats (af konkurrencemæssige

hensyn eller af hensyn til borgerne).

DI har noteret sig, at Kommissionen vil fremsætte forslag til en hurtig reaktionsmekaniske til be-

kæmpelse af svig. DI finder, at man skal være forsigtig med en sådan mekanisme, da svig typisk

opstår på områder, hvor momssystemet ikke er enkelt, neutralt og harmoniseret. En hurtig reakti-

onsmekanisme kan derfor blive en sovepude, hvor man burde ændre de grundlæggende moms-

regler, men ikke kan blive enige medlemslandene imellem. DI skal derfor opfordre til, at en sådan

mekaniske kun giver adgang til midlertidige, tidsbegrænsede afvigelser uden mulighed for forlæn-

gelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover kan DI støtte øget samarbejde på tværs af landenes skattemyndigheder, idet dette – og

ikke en stramning af reglerne – ses som det mest effektive middel til bekæmpelse af momssvig.

Håndværksrådet er stærk tilhænger af et mere enkelt momssystem. Virksomhederne har generelt

brug for enklere og mere gennemsigtige regler – og det gælder også på momsområdet, hvor de

administrative byrder bør reduceres, og der bør skabes mere transparens. Håndværksrådet støtter

også, at der arbejdes hårdt for at gøre momssystemet mere robust og mindske svig.

Landbrug og Fødevarer er positive overfor en revision af momssystemet og finder, at meddelelsen

om momssystemets fremtid udgør et godt udgangspunkt for modernisering og forenkling.

Landbrug og Fødevarer støtter Kommissionens initiativ om forenkling af momssystemet inden for

de forskellige medlemsstater. Sådanne foranstaltninger er berettigede, da de giver en reduktion af

den administrative byrde for virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder i landbrugs-

og fødevaresektoren. Det er vigtigt, at de eksisterende regler på dette område tages op til revision

for at sikre større retssikkerhed og forudsigelighed.

Landbrug og Fødevarer lægger vægt på yderligere forenklinger af momssystemet, herunder færre

og evt. foreløbige indberetninger af momstilsvar. Svigbekæmpelse er vigtigt for EU og EU-landene,

men momssystemets svigforanstaltninger bør indrettes, så de ikke unødigt belaster virksomheder-

ne. Ligeledes er det vigtigt, at der undgås langvarige tvister mellem virksomheder og medlemslan-

de om momsforpligtelser, der grundlæggende udspringer af uklare og komplekse momsregler.

Dette taler for mere klare og præcise regler evt. kombineret med regler om bindende svar på

momsspørgsmål i alle EU-lande.

SRF Skattefaglig Forening har anført, at der blandt erhvervsdrivende, der handler med andre EU-

lande og måske er etableret i et andet EU-land, er et stort ønske om en officiel og opdateret kilde til

viden om reglerne i de forskellige lande. SRF Skattefaglig Forening støtter derfor forslaget om en

webportal om EU-moms, som bl.a. bør informere om følgende: Standardsatser og evt. reducerede

momssatser i andre EU-lande, registreringsgrænsen for fjernsalg i andre EU-lande, standstill fra-

dragsregler i andre EU-lande samt i hvilket omfang andre EU-lande tillader anvendelse af den om-

vendte betalingspligt.

SRF Skattefaglig Forening har derudover anført, at en udvidelse af momsgrundlaget i form af stør-

re ensretning af omfanget af momsfritagelser vil medføre forenkling, imødegå konkurrencefordrej-

ning og styrke momsens neutralitet.

Endelig henleder SRF Skattefaglig Forening opmærksomheden på udfordringerne med hensyn til

fradragsreglerne. For så vidt angår virksomheder, der har aktiviteter, der er momsfritaget i medfør

af momssystemdirektivets artikel 135 (fx virksomheder i den finansielle sektor) er det vanskeligt at

opgøre ’omsætningen’. Dét har historisk netop været begrundelsen for at fritage disse virksomhe-

der. Når virksomhederne nu kombinerer de fritagne aktiviteter med momspligtig omsætning, har

man brug for at opgøre denne omsætning til brug for beregning af den delvise fradragsret. Der

synes på dette område at være brug for nogle fælles retningslinjer – af hensyn til effektivitet, imø-

degåelse af konkurrencefordrejning og pleje af momsens neutralitet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men grund- og nærheds-

notat blev oversendt til udvalget den 30. januar 2012 og opdateret grundnotat med høringssvar

blev oversendt den 19. marts 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen er positiv overfor Kommissionens meddelelse og kan støtte de ideer og tanker, som

Kommissionen vil arbejde videre med, og kan konkret støtte udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter princippet om moms i forbrugslandet og vil støtte ændringer i EU’s momsregler,

der begrænser anvendelsen af nedsatte momssatser.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 5:

Kommissionens Aldringsrapport 2012

Resumé

På det kommende rådsmøde ventes ministrene at vedtage et sæt rådskonklusioner vedr. kommis-

sionen og det økonomisk-politiske udvalgs (EPC) rapport om de budgetmæssige udfordringer ved

de aldrende befolkninger (”Ageing Report 2012”), som offentliggøres i maj. Rapporten ventes at

vise en markant stigning i de aldersrelaterede udgifter til pension, sundhed og ældrepleje frem til

2060, og understreger dermed behovet for at forbedre holdbarheden af de offentlige finanser. Ud-

fordringerne skærpes desuden af de seneste års økonomiske krise som følge af de store under-

skud og voksende gældskvoter. Det fordrer en fortsat fremdrift i reformdagsordenen i EU, ikke

mindst hvad angår arbejdsmarkedsreformer og reformer af pensions- og sundhedssystemer.

Baggrund

Det økonomisk-politiske udvalg (EPC) og Kommissionen ventes i maj at fremlægge en opdateret

rapport om de budgetmæssige udfordringer ved en aldrende befolkning (”Ageing Report 2012) på

baggrund af Eurostats opdaterede befolkningsfremskrivning fra 2010. Rapporten udarbejdes af en

arbejdsgruppe under EPC og er arbejdsgruppens fjerde opdatering af Ageing-rapporten, som se-

nest blev udgivet i 2009. Der er endnu visse tekniske udeståender og dermed ikke fuld enighed om

resultatet af rapportens fremskrivninger, men Rådet ventes at kunne vedtage konklusioner vedr.

Ageing-rapporten på det kommende ECOFIN.

Indhold

Rapporten om aldring vil indeholde en fremskrivning af alle 27 medlemslandes aldringsrelaterede

offentlige udgifter frem til 2060. Fremskrivningen bygger på en række antagelser vedrørende den

demografiske og makro-økonomiske udvikling.

Rapporten venter et demografisk betinget fald i den gennemsnitlige potentielle realvækst i BNP til

under 1,5 pct. i EU som helhed i løbet af fremskrivningsperioden. Rapportens hovedresultat er, at

de aldersbetingede offentlige udgifter til blandt andet pensioner, sundhed og ældrepleje stiger med

4,1 pct. af BNP i gennemsnit frem mod 2060. Heraf skønnes offentlige pensioner at øge udgifterne

med 1,5 pct. af BNP, dog med store variationer mellem landene afhængigt af deres fremskridt med

pensionsreformer. Sundhed og ældrepleje skønnes at øge udgifterne med i gennemsnit 2,7 pct. af

BNP.

I et risikoscenarie, hvor der udover demografiske faktorer også tages hensyn til historiske trends i

sundhedsudgifterne og konvergens i udgifterne til ældrepleje på tværs af lande, vil udgifterne til

sundhed og ældrepleje stige med 3,4 pct. af BNP.

Danmark ventes at ligge bedre end gennemsnittet med en forventet stigning i de aldersbetingede

offentlige udgifter på i alt 3,7 pct. af BNP i fremskrivningsperioden. Den forventede stigning skyldes

øgede udgifter til sundhed og ældrepleje, mens udgifter til pension forventes at falde over perioden,

hvilket skal ses i lyset af bl.a. Velfærdsaftalen fra 2006, som forhøjer efterløns- og folkepensionsal-

deren med 2 år og herefter indekserer pensionsalderen til den forventede restlevetid. I risikoscena-

riet stiger udgifterne med 4,2 pct. af BNP.

Det bemærkes at tilbagetrækningsaftalen fra 2011 ikke indgår i fremskrivningen af pensionsudgif-

terne i Ageing-rapporten, da den først blev vedtaget i Folketinget i december 2011. Tilbagetræk-

ningsaftalen vil indgå i en opdateret fremskrivning som forventes at indgå i Kommissionens hold-

barhedsrapport, som udkommer senere i 2012, jf. nedenfor.

Det er hensigten, at rapportens fremskrivninger af de enkelte landes samlede aldersudgifter skal

indgå i fastlæggelsen af medlemslandenes mellemfristede finanspolitiske mål, der skal tage højde

for både landenes gældsbyrde og holdbarhedsudfordringer. Herudover udgør rapporten et vigtigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlag for udarbejdelsen af den kommende rapport vedrørende holdbarhed af de offentlige fi-

nanser i medlemslandene, som Kommissionen ventes at offentliggøre i efteråret 2012.

Udkastet til rådskonklusioner

Det forventes, at Rådet vil vedtage konklusioner med følgende hovedindhold:



Rådet tilslutter sig rapporten vedr. de budgetmæssige udfordringer ved en aldrende befolkning

og opfordrer i lyset af krisens konsekvenser for de offentlige finanser til fortsat fokus på målret-

tet vækstfremmende konsolidering og implementering af strukturelle reformer i overensstem-

melse med Europa 2020-strategien, således at holdbarheden af de offentlige finanser sikres.

Rådet endosserer både rapporten og de økonomiske og budgetmæssige fremskrivninger, som

er fremkommet på basis af fælles vedtagne antagelser.

Rådet fremhæver som hovedindhold i rapporten, følgende:

Fald i potentiel vækst pga. faldende arbejdsudbud.

Aldersrelaterede udgifter i EU forventes gennemsnitligt at stige med 4,1 pct. af

BNP fra 2010-2060, dog med store forskelle mellem medlemslandene.

Udgifter til pension forventes at vokse med 1,5 pct. af BNP fra 2010-2060, dog

med store variationer mellem landene afhængigt af deres fremskridt med pensi-

onsreformer.

Udgifter relateret til sundhed og ældrepleje, vil stige med 2,7 pct. af BNP fra 2010-

2060.

I et risikoscenarie, hvor der udover demografiske faktorer også tages hensyn til hi-

storiske trends i sundhedsudgifterne og konvergens i udgifterne til ældrepleje på

tværs af lande, vil udgifterne til sundhed og ældrepleje stige med 3,4 pct. af BNP.

Rådet konstaterer at der fortsat er behov for målrettet politisk handling i lyset af udfordringerne

ved aldring, herunder mhp. hurtig nedbringelse af gæld og højere beskæftigelse og produktivi-

tet, og Rådet opfordrer landene til at vedtage yderligere pensions- og sundhedsreformer, her-

under:

Sikre en højere effektiv pensionsalder, bl.a. ved at undgå tidlig afgang fra ar-

bejdsmarkedet, og binde pensionsalder til forventet levealder jf. konklusioner fra

Kommissionens vækstundersøgelse fra starten af det europæiske semester.

Sikre balance mellem behovet for høj kvalitet i sundhedssektoren og budgetbe-

grænsninger.

Endelig beder Rådet den økonomisk-politiske komite om at forberede den næste Ageing-

rapport i 2015.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Rapporten er en del af det økonomiske

samarbejde i EU, der skal fremme reformer med positive effekter på vækst og langsigtet finanspoli-

tisk holdbarhed, herunder gennem lavere udgiftsstigninger relaterede til aldringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Danmark lægger vægt på, at vurderingen af holdbarheden af de offentlige finanser afspejles i lande-

nes mellemfristede finanspolitiske mål, der således i videst muligt omfang bør tage højde for udfor-

dringerne, som følger af den aldrende befolkning, og som fremgår af aldringsrapporten. Den økonomi-

ske krise har gjort det endnu vigtigere at skabe tillid til, at landene håndterer de langsigtede udfordrin-

ger for deres offentlige finanser.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tilslutte sig rapporten om aldring samt rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Aldersrelaterede ændringer i udgifter, pct. point af BNP, 2010-2060

Land

EU27

Total

9,2

2,2

5,3

3,7

5,5

0,2

6,8

3,2

5,0

3,7

0,2

8,5

-3,5

4,7

12,1

4,1

8,2

8,6

4,5

0,2

0,5

5,6

10,3

7,6

6,9

3,8

3,4

4,1

4,5

Pensioner

5,6

1,1

2,7

-0,6

2,6

-1,1

4,1

1,0

3,6

0,5

-0,9

8,7

-3,8

3,5

9,4

2,8

5,5

3,6

2,0

-2,2

0,2

3,7

7,1

5,2

3,2

0,6

1,5

2,0

Sundhed

0,4

0,5

1,7

0,9

1,4

1,1

0,9

1,3

1,4

0,6

0,4

0,5

0,7

1,1

2,9

1,0

1,6

1,9

1,1

1,0

1,1

2,1

1,0

0,7

1,1

Ældrepleje

2,7

0,3

0,7

3,5

1,7

0,3

1,5

1,2

0,7

2,1

0,9

0,1

0,4

1,1

2,1

0,6

0,9

4,1

1,2

1,0

0,3

1,1

1,6

0,4

2,6

2,5

0,7

1,5

1,7

Uddannelse

0,5

0,2

-0,2

0,0

0,1

-0,5

-0,4

-0,5

-0,7

-0,6

-0,5

-0,1

-0,4

-1,1

-0,1

-0,4

-0,5

-1,1

-0,1

0,5

-0,1

0,2

0,0

-0,1

-0,2

Arbejdsløs-

hed

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,3

-0,2

-1,3

-0,2

-1,1

-0,6

-0,3

-0,1

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

-0,3

-0,1

-0,4

-0,3

0,0

-0,1

-0,3

0,0

-0,3

-0,4

Anm.:. Tallene er baseret på AWG reference scenario

Kilde: Europa Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 6:

Klimafinansiering - opstartsfinansiering

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der godkender EU’s indrapportering af opstarts-

finansiering for 2010.

Baggrund

EU har forpligtet sig til samlet at levere 7,2 mia. euro i perioden 2010-2012 til international klimafi-

nansiering. For at opfylde forpligtelsen kræves årlige afrapporteringer om mobilisering af midler.

Fsva. den langsigtede klimafinansiering skaber aftalen i Durban rammen for at afklare, hvad der

sker, når opstartsfinansieringen udløber med udgangen af 2012.

Indhold

Med rådskonklusionerne ventes den officielle afrapportering af EU’s opstartsfinansiering i 2011 at

blive godkendt. Hermed har EU mobiliseret 4,68 mia. euro ud af de 7,2 mia. euro, der udgør EU’s

samlede forpligtelse for EU i perioden 2010-2012. Med konklusionsudkastet understreger EU sin

fortsatte hensigt om at fuldende målsætningen for opstartsfinansiering trods den økonomiske krise

og opfylde rapporteringskravene for opstartsfinansiering.

Det ventes bekræftet, at de udviklede lande også efter 2012 fortsætter klimafinansieringen, idet EU

i samarbejde med andre udviklede lande vil arbejde for at øge klimafinansieringen gennem mobili-

sering af en flerhed af kilder mhp. at nå et fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD fra 2020 un-

der forudsætning af, at udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser

med henblik på at begrænse den globale opvarmning til 2 grader celsius.

I den sammenhæng forventes det på ny bekræftet, at EU også fortsætter med at bidrage til den

internationale klimafinansiering efter 2012 under hensyntagen til behovet for finanspolitisk konsoli-

dering og behovet for at reducere den globale udledning af drivhusgasser. I forlængelse heraf op-

fordres til udfasning af skadelige subsidier til fossile brændsler.

Med konklusionerne forventes fremhævet, at der i dag ikke eksisterer en internationalt anerkendt

definition på hvilke former for private kilder og at man fra EU’s side har i sinde at arbejde videre

med en definition heraf.

Det gentages, at karbonprissætning for global luft- og søtransport kan lede til CO

-reduktioner og

samtidig generere betydelige finansielle midler. EU og medlemsstaterne opfordres ligesom øvrige

parter til at deltage konstruktivt i forhandlingerne i de globale organisationer for sø- og lufttransport

(hhv. IMO og ICAO) mhp. at nå til enighed om globale løsningsmodeller. Det understreges, at nati-

onale budgetregler bør respekteres.

Etableringen af det midlertidige sekretariat for Den Grønne Klima-fond hilses velkommen, idet det

er forhåbningen, at fonden vil levere konkrete omkostningseffektive resultater.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusioner har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af klimafinansie-

ring efter 2012 vil have statsfinansielle konsekvenser. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke

fastlagt niveauet for klimafinansieringen fra 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet med samfundsøko-

nomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan den langsigtede klimafinansie-

ring implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 7:

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

Resumé

På det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 blev sagen om de reviderede kapitalkravsregler

forhandlet i Rådet på baggrund af et kompromisforslag fra det danske formandskab. Op til ECOFIN

var der foretaget en række justeringer i kompromisforslaget i forhold til det beskrevne i samlenota-

tet af 23. april 2012 til Folketingets Europaudvalg, navnlig med henblik på at imødekomme en ræk-

ke medlemsstater på tekniske spørgsmål af national betydning.

På selve ECOFIN blev der foretaget yderligere justeringer i kompromisforslaget, særligt på det

overordnede udestående spørgsmål om national fleksibilitet og tilknyttede emner. Det blev på bag-

grund heraf konkluderet, at der var et kvalificeret flertal for forslaget, og at ECOFIN efter en række

tekniske afklaringer ville vende tilbage til sagen på ECOFIN d. 15. maj med henblik på at bekræfte

kompromiset.

Nedenstående gengiver i prioriteret form de væsentligste ændringer i kompromiset. For det detalje-

rede indhold af sagen henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 til Folke-

tingets Europaudvalg.

KOM(2011) 452, 453

Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravsdirektiv

(CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en forordning, og har til formål

at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle

krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra december 2010,

og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kreditinstitutter, herunder definition

af og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modparts-

risici, begrænsninger på udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover in-

deholder forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering (en så-

kaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for god

selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til medlemslandenes sank-

tioner overfor institutter, der ikke overholder kravene.

Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund af et kompro-

misforslag fra det danske formandskab. Op til ECOFIN var der foretaget en række justeringer i

kompromisforslaget i forhold til det beskrevne i samlenotatet af 23. april 2012 til Folketingets Euro-

paudvalg, navnlig med henblik på at imødekomme en række medlemsstater på tekniske spørgsmål

af national betydning.

På selve ECOFIN blev der foretaget en række yderligere justeringer i kompromisforslaget, særligt

på spørgsmålet om national fleksibilitet og tilknyttede emner, som basis for et samlet kompromis i

Rådet. Det blev på baggrund heraf konkluderet, at der var et kvalificeret flertal for forslaget, og at

ECOFIN efter en række tekniske afklaringer ville vende tilbage til sagen på ECOFIN d. 15. maj

med henblik på at bekræfte kompromiset.

Indhold

Hovedændringerne på baggrund af forhandlingerne på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj er

som følger:

Den systemiske buffer: For at imødekomme ønsket om yderligere national fleksibilitet har det dan-

ske formandskab allerede i tidligere udgaver af kompromisforslaget indført en mulighed for, at de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte medlemsstater (udover de øvrige kapitalkrav og bufferkrav) nationalt kan fastsætte et eks-

tra kapitalkrav i form af en systemisk buffer bestående af egentlig kernekapital. Indretningen er

efter de seneste justeringer som følger:

Der er ingen øvre grænse for den systemiske buffer, men fastsættes denne over 3 pct. af de risiko-

vægtede aktiver (beregnet på både nationale eksponeringer og eksponeringer i andre EU-lande),

vil dette skulle forhåndsgodkendes af Kommissionen.

Fra 2015 vil medlemsstaterne kunne fastsætte en systemisk buffer på op til 5 pct.

beregnet på

nationale eksponeringer og tredjelande

uden Kommissionens forhåndsgodkendelse, men skal dog

forinden have hørt Kommissionen herom, når det gælder niveauet mellem 3 pct. og 5 pct. (for ek-

sponeringer i andre EU-lande fastholdes tærsklen på 3 pct.). Hvis medlemslandet ikke følger

Kommissionens udtalelse, skal dette forklares. I tilfælde af fastsættelse af en systemisk risikobuffer

på mellem 3 og 5 pct. for et datterselskab ejet af et udenlandsk moderselskab skal Kommissionen

og Det Europæiske Råd for Systemisk Risiko (ESRB) afgive en udtalelse herom. Hvis begge udta-

lelser er negative kan sagen afgøres i bindende mægling under EU-banktilsynsenheden (EBA).

Fastsætter en medlemsstat en systemisk buffer

beregnet på eksponeringer i andre EU-lande

op til

et niveau på 3 pct. skal medlemsstaten underrette de pågældende EU-landes tilsynsmyndigheder

samt EBA og ESRB. Ved uenighed mellem tilsynsmyndighederne vil fastsættelsen af bufferen

kunne underkastes bindende mægling under EBA, jf. EBA’s eksisterende beføjelser.

Nationale makroprudentielle redskaber: Ligeledes for at imødekomme ønsket om yderligere natio-

nal fleksibilitet har det danske formandskab allerede i tidligere udgaver af kompromisforslaget ind-

ført en mulighed for, at de enkelte medlemsstater på midlertidig basis (for 2 år med mulighed for

forlængelse 1 år ad gangen) kan fastsætte skærpede nationale krav på udvalgte områder. Indret-

ningen er efter de seneste justeringer som følger:

De konkrete redskaber omfatter (udover de allerede foreslåede krav vedr. bankernes kapital, store

engagementer, oplysningskrav og størrelsen af den såkaldte kapitalbevaringsbuffer) nu også krav

vedr. likviditet, risikovægte vedr. udlån til boliger og erhvervsejendomme samt eksponeringer mel-

lem finansielle virksomheder.

I stedet for, som hidtil foreslået, at den konkrete brug af disse redskaber skal forhåndsgodkendes

af Kommissionen, vil Kommissionen, EBA og ESRB skulle høres, inden en medlemsstat tager det

konkrete redskab i brug. Hvis ét af disse organer udtaler sig imod, vil Rådet kunne modsætte sig

iværksættelsen af det konkrete instrument gennem en beslutning med kvalificeret flertal. Desuden

gives mulighed for, at medlemsstaten kan skærpe kravene vedr. risikovægte og store engagemen-

ter inden for visse grænser uden denne forhåndsgodkendelsesproces.

Likviditet: Modsat tidligere kompromisforslag foreslås nu indført et generelt likviditetskrav allerede

inden fastlæggelsen af et endeligt likviditetskrav fra 2015. Der fastlægges ikke før 2015 rammer

for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide til at indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen (den

såkaldte ”liquidity coverage ratio”, LCR). Desuden ændres beslutningsproceduren vedr. det endeli-

ge likviditetskrav fra en almindelig lovgivningsproces (dvs. den normale fælles beslutningsprocedu-

re mellem Rådet og Europa-Parlamentet), som hidtil foreslået af det danske formandskab, til ved-

tagelse som en delegeret retsakt, som oprindeligt foreslået af Kommissionen. Kommissionen skal

ved denne delegerede retsakt tage højde for en række rapporter vedr. forskellige aktivers likvidi-

tetsegenskaber mv., som EBA skal foretage, samt anbefalinger fra Basel-komitéen under hensyn til

særlige europæiske forhold. Det er blevet tilføjet, at Rådet og Europa-Parlamentet vil kunne udtale

sig om EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager den delegerede retsakt. Den delegerede

retsakt kan vetoes af Rådet og Parlamentet med kvalificeret flertal, jf. den normale procedure her-

for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre ændringer: Der er derudover gennemført en række justeringer med henblik på at imøde-

komme en række medlemsstater på spørgsmål af national betydning. Disse ændrer generelt ikke

det overordnede indhold af forslaget.

Der henvises til samlenotater af 21. november 2012 og 23. april 2012 for yderligere detaljer om

indholdet af de dele af forslaget som kun i mindre grad er ændret på baggrund af forhandlingerne

på ECOFIN d. 2. maj.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlems-

staterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt de samme

krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostnin-

ger ved overholdelse af forskellige regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og

fremme yderligere integration i EU og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter lokalise-

res i de lande, der har de lempeligste regler).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON), hvor Othmar

Karas (EPP) er ordfører. ECON forventes at stemme om forslaget den 14. maj 2012.

På baggrund af de foreløbige drøftelser i udvalget forventes ECON at lægge særligt vægt på fem

emner. ECON forventes således at ønske, at risikovægtningen af udlån til små og mellemstore

virksomheder lempes i forbindelse med beregningen af institutternes kapitalkrav. I forhold til

spørgsmålet om national fleksibilitet forventes ECON at støtte maksimumharmonisering, men med

mulighed for national fleksibilitet særligt i forbindelse med fastsættelse af kapitalkrav. ECON for-

ventes endvidere at have fokus på aflønningsreglerne, som kan forventes ønsket skærpet i forhold

til de eksisterende regler. I forhold til likviditet forventes ECON på nuværende tidspunkt at støtte

Kommissionens forslag om, at det endelige krav til likviditetsbufferen (LCR) fastsættes ved en de-

legeret retsakt af Kommissionen. Endelig forventes ECON at ønske en differentiering af kravene,

herunder gearingsmålet og kravet om stabil finansiering (det såkaldte NSFR), i forhold til forskellige

bankmodeller.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-

kendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i dag reguleret via kravene

til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der er en række nye elementer såsom

gearingsmål, den særlige definition af likviditet og kapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret for

indeværende.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktiv og forordning kan medføre en stigning i Finanstilsynets ressourceforbrug

til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifter dækkes af den finansielle

sektor, hvorfor det ikke forventes at indebære statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række tekniske standar-

der, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for øgede ressourcer hos EBA.

Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene

2013-15. Landene bidrager med knap 3 mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse

forholdsmæssigt. Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finan-

sielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet med ændrin-

gen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget udgangspunkt i

Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv).

Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en bred række

interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder,

kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed. Desuden vurderer Kommissionen, at for-

slaget reducerer sandsynligheden for systemiske kriser på lang sigt betydeligt.

Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil institutterne

ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarende til i alt ca. 3 pct. af de

risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasnin-

gen af kravene over en længere årrække indebærer, at den negative virkning heraf på EU-

områdets samlede vækst bliver begrænset.

Der henvises til samlenotater af 21. november 2012 og 23. april 2012 for yderligere detaljer.

Det bemærkes, som nævnt, at der ikke er foretaget konsekvensanalyser af Kommissionens kon-

krete forslag eller af de ændringer, som indtil videre er foreslået som led i forhandlingerne.

Høring

Kommissionens forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor.

Der henvises til samlenotat af 21. november for gennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med henblik på for-

handlingsoplæg og den 30. april 2012 til orientering forud for mødet i ECOFIN den 2. maj 2012.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af arbejdet

med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til, at dokumen-

terbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derfor afgørende, at der tages

højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunder danske realkreditobligationer) med

mulighed for indregning i den bedste del af likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrække-

ligt likvide. Kommissionens forslag om at udskyde den præcise definition af LCR, indtil nærmere

analyser foreligger, vurderes på denne baggrund hensigtsmæssig.

Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af LCR besluttes af Rådet og

Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og ikke af Kommissionen via en dele-

geret retsakt, som oprindeligt foreslået. Der synes imidlertid ikke at være den fornødne opbakning

hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samlet kompromis.

Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt må medreg-

nes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede likviditetsudstrømning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal analyseres nærmere, svarende til formandskabets kompromisforslag. Dette er fastholdt i det

seneste kompromis under ECOFIN.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte rentetilpasningslån i

det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at det nuværende forslag vedr. NSFR er tilfreds-

stillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommis-

sionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018, og i givet fald efter

politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Med hensyn til leverage ratio går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre deres leverage

ratio, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et bindende mål for leverage ratioen i

form af et ”lovkrav” (frem for et fleksibelt tilsynsværktøj). I kompromisforslaget skal leverage ratio

offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal det besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal

være tale om et bindende mål for leverage ratioen.

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og bedre kapital kan

være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insol-

vente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til

egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital

med visse justeringer i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som

egentlig kernekapital. Dette vurderes at være tilfældet i formandskabets kompromisforslag.

Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes krav om offent-

liggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i kompromisforslaget

I forhold til oplysninger om aflønning støttes det generelt fra dansk side, at institutterne pålægges

oplysningsforpligtelser. Udvidelsen af intervallerne for offentliggørelsen støttes ligeledes. Tilsva-

rende støttes det, at EBA skal definere kvalitative og kvantitative kriterier for udpegning af væsent-

lige risikotagere i institutterne, da der har været stor variation i antallet af udpegede væsentlige

risikotagere på tværs af medlemslandene.

Danmark støtter en fremrykkelse af revisionsklausulen for de nye kapitalkrav i forordningen for

udlån til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), da det er vigtigt at få undersøgt i hvilken

grad, de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlån til SMV’er.

Fra dansk side støttes en tilnærmelse mellem og styrkelse af sanktionsordningerne i medlemslan-

dene. Formandskabets kompromisforslag vurderes at give tilstrækkelig national fleksibilitet i forhold

til fastsættelse af sanktioner.

Andre landes holdning

Der vurderes at kunne opnås kvalificeret flertal for formandskabets kompromisforslag på baggrund

af forhandlingerne om sagen på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj. Dette bl.a. på baggrund af

imødekommelserne af en række spørgsmål af national betydning, samt en række væsentlige ind-

rømmelser til de lande, der ønskede styrket national fleksibilitet, jf. beskrivelsen ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Forslag til forordning vedrørende insiderhandel og kursmanipu-

lation – revision af markedsmisbrugsdirektivet.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning vedrørende insiderhandel og kursmanipulation (mar-

kedsmisbrug) – KOM (2011)651 til erstatning af det gældende direktiv om markedsmisbrug

(2003/6/EU).

Det overordnede formål med forslaget til forordning er at øge investorbeskyttelsen, gennemsigtighed

og tilliden til markederne, hvor der handles værdipapirer. Formålet er ligeledes at skabe et ”level play-

ing field” for investorer og udstedere i hele EU samt at indføre en harmoniseret tilgang til overvågning

og sanktionering af overtrædelser.

Flere af elementerne i forslaget er allerede gældende ret i Danmark. Dog vil bl.a. forslagets be-

stemmelser om at lade finansielle instrumenter i råvarer og handel med CO

-kvoter omfatte af mar-

kedsmisbrugsreglerne, elementer af de foreslåede administrative sanktionsbeføjelser og indførelsen af

indberetningsordninger vedr. formodet markedsmisbrug (whistle blower-ordninger) være nyt i for-

hold til gældende danske regler.

Forslaget er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 15. maj. Sagen forhandles aktuelt på teknisk ni-

veau med henblik på enighed om en generel indstilling i Rådet forud for trialogforhandlingerne med

Europa-Parlamentet.

Det danske formandskab udsendte den 1. maj kompromisforslag til medlemsstaterne (9435/12).

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af EU-kommissionens forslag (KOM (2011)651) samt

det danske formandskabs kompromisforslag og giver et prioriteret uddrag af sagen.

KOM(2011) 651

Baggrund

EU-kommissionen har som følge af den finansielle krise ønsket at styrke og forbedre tilsynet med den

finansielle sektor, herunder i forhold til handel med finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter er

f.eks. aktier og obligationer, samt afledte finansielle instrumenter såsom optioner, futures, swaps mv.,

hvis værdi afhænger af værdien af et andet underliggende aktiv, f.eks. aktier, obligationer, råvarer mv.

Kommissionen har på den baggrund i oktober 2011 fremsat forslag til forordning vedr. insiderhandel

og kursmanipulation (markedsmisbrug) (KOM(2011) 651/3) med henblik på revision af markedsmis-

brugsdirektivet (2003/6/EU). Fremsættelsen af markedsmisbrugsforordningen skal ses som en del af

Kommissionens samlede pakke for at styrke tilsynet med den finansielle sektor, herunder med marke-

derne hvorpå finansielle instrumenter handles. Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng med

forslaget om regulering af markeder for finansielle instrumenter (MiFID), som vedrører krav til han-

delsplatforme, oplysningsforpligtelser, rådgivning af investorer i forbindelse med køb og salg af

værdipapirer mv.

Ud over forordningen om markedsmisbrug har Kommissionen samtidig fremsat et direktiv om straffe-

retlige sanktioner i markedsmisbrugssager. Dette direktiv forhandles i regi af EU’s justitsministre (Rå-

det for retlige og indre anliggender – RIA), idet sanktionerne kræver, at medlemsstaterne indfører

strafferetlig sanktionering for overtrædelse af reglerne om insiderhandel og kursmanipulation. Direkti-

vet om strafferetlige sanktioner vil dog som følge af det danske retsforbehold ikke skulle implemente-

res i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til forordning er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 15. maj. Sagen forhandles aktuelt på

teknisk niveau med henblik på enighed om en generel indstilling i Rådet forud for trialogforhandlinger-

ne med Europa-Parlamentet.

Indhold

Det overordnede formål med forslaget er ifølge Kommissionen at sikre ensartede regler i medlemssta-

terne vedrørende modvirkning af markedsmisbrug.

Som følge af markedsudviklingen er de eksisterende regler ifølge Kommissionen ikke tilstrækkelige.

Der er f.eks. opstået nye handelsplatforme, hvor der handles finansielle instrumenter, men disse han-

delsplatforme falder uden for anvendelsesområdet for det eksisterende direktiv om markedsmisbrug.

Herudover foregår handlerne i stigende omfang ”over the counter” (OTC-handler), dvs. bilateralt mel-

lem to parter uden om regulerede markedspladser (børser o.l.). Der er tillige sket en udvidelse af, hvil-

ke finansielle instrumenter der handles. Nye områder er opstået, f.eks. råvareområdet, hvor der i stør-

re omfang handles med finansielle instrumenter i form af afledte finansielle instrumenter (derivater).

For det andet har Kommissionen et ønske om reduktion af administrative byrder for små og mellem-

store virksomheder (SMV’er), f.eks. mindre byrdefulde regler for notering på såkaldte vækstmarkeder

for SMV’er, f.eks. First North, som i Danmark er en alternativ markedsplads, hvor mindre virksomheder

kan rejse kapital, og hvor der gælder mindre omfattende oplysningsforpligtigelser mv.

For det tredje har Kommissionen et ønske om at ensarte de administrative sanktioner på området i

hele EU.

Forslaget er desuden fremsat som led i EU’s opfyldelse af en G20-forpligtelse om styrkelse af det

finansielle tilsyn og regulering, herunder at tilsynet med handlen med afledte finansielle instrumenter

skærpes.

Forslaget gennemfører tilpasninger og harmoniseringer vedr. bl.a. følgende områder:



Anvendelsesområde

Højfrekvenshandel

Accepteret markedspraksis

Intern viden

Indberetninger

Insiderlister

Rolle for den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder

Administrative sanktioner

Indberetningsordninger vedr. formodet markedsmisbrug

Anvendelsesområde

Forbuddet mod insiderhandel og kursmanipulation

udvides med forslaget til andre handelsplatforme

end de regulerede markeder (børser o.l.). Dette anses for nødvendigt, fordi handlen med finansielle

instrumenter er flyttet fra regulerede markeder til alternative markedspladser, f.eks. såkaldte multilate-

rale handelsfaciliteter (”Multilateral Trading Facilities” - MTF) og organiserede handelsfaciliteter (”Or-

ganized Trading Facilities” - OTF).

Insiderhandel finder ifølge Kommissionen sted, når en person, der handler med finansielle instrumenter, er i besiddelse af

prisfølsomme interne oplysninger om disse instrumenter. Kursmanipulation finder sted, når en person kunstigt manipulerer

med priserne på finansielle instrumenter ved f.eks. at udbrede urigtige oplysninger eller rygter og handle med beslægtede

instrumenter. Disse former for praksis udgør ifølge Kommissionen tilsammen markedsmisbrug.

MTF er en alternativ markedsplads, som ikke har samme status og regelsæt som et reguleret marked. En MTF sætter indenfor

systemet og dets regler forskellige tredjeparter i forbindelse med hinanden med henblik på køb og salg af værdipapirer. OTF er

en handelsplatform, hvor der foregår organiseret handel med værdipapirer. OTF’er dækker over en opsamlingskategori, der skal

sikre, at alle organiserede handelspladser, der i dag ikke er omfattet, fremover vil være det. OTF kendes typisk fra store såkaldte

”investment firms”, hvor kunderne inviteres til at handle på et marked, som selskabet stiller til rådighed. Dette flytter den organise-

rede handel fra de klassiske kendte handelsplatforme som regulerede markeder og MTF’er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelsesområdet udvides til at gælde for finansielle instrumenter, der er optaget til handel på en

MTF eller en OTF samt OTC-handel med finansielle instrumenter, der kan påvirke det underliggende

finansielle instrument, f.eks. afledte finansielle instrumenter, som handles på et af de af forordningen

omfattede markeder. Med forslaget vil handel på alle handelsplatforme, hvorpå finansiel handel fin-

der sted og med alle finansielle instrumenter, som kan få indvirkning herpå, således være omfattet

af markedsmisbrugslovgivningen.

Udgangspunktet i dag er, at markedsmisbrugsreglerne alene finder anvendelse for den handel, der

foregår på et reguleret marked. Det nuværende direktiv er dog et minimumsdirektiv, og i medlemssta-

terne er der forskel på, hvordan man har valgt at implementere direktivet.

I Danmark har man ved implementeringen af direktivet valgt et bredt anvendelsesområde, således at

markedsmisbrugsreglerne finder anvendelse på både handel med finansielle instrumenter på et regu-

leret marked, alternative markedspladser og OTC-handel. Danmark har dog i dag ingen OTF’er og et

begrænset antal MTF’er. Allerede i dag gælder markedsmisbrugsreglerne for afledte finansielle in-

strumenter (derivater) i Danmark.

Reguleringen af finansielle instrumenter i råvarer foreslås ligeledes omfattet af markedsmisbrugsreg-

lerne. Reguleringen af handlen med de faktiske råvarer finder f.eks. sted i REMIT-forordningen (Regu-

lation on Energy Market Integrity and Transparency), men forslaget om markedsmisbrug fastslår, at

intern viden på et spotråvaremarked, som anvendes til at handle i finansielle instrumenter vedrørende

disse råvarer, skal være omfattet af markedsmisbrugsreglerne.

Finansielle instrumenter i råvarer er ikke i dag omfattet af markedsmisbrugsreglerne i Danmark.

Formandskabets kompromisforslag kommer alene med præcisering af anvendelsesområdet, således

at de foreslåede udvidelser fastholdes.

Hidtil har forsøg på kursmanipulation ikke været omfattet af markedsmisbrugsreglerne. Med det frem-

satte forslag bliver forsøg herpå også omfattet af reglerne, hvor det kan dokumenteres af den kompe-

tente tilsynsmyndighed, f.eks. via adgang til dokumenter og oplysninger mv., at der foreligger en hen-

sigt om at foretage kursmanipulation, men som muligvis ikke gennemføres. Det kan f.eks. ske i form af

forsøg på indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller anden adfærd, der giver

eller kan give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet, efterspørgslen eller kursen på finan-

sielle instrumenter mv., eller kan sikre kursen på finansielle instrumenter på et unormalt eller kun-

stigt niveau. Det kan også ske i form af forsøg på videregivelse af vildledende eller urigtige oplysnin-

ger.

Højfrekvenshandel

Ved højfrekvenshandel forstås (ofte automatiseret) køb og salg af finansielle instrumenter med

meget kort tid mellem køb og salg med henblik på at udnytte selv meget små ændringer i kurserne.

Handlerne gennemføres typisk af professionelle handlere ved hjælp af elektroniske systemer, hvor

købs- og salgsstrategien indkodes på forhånd, således at handlerne finder sted automatisk uden

menneskelig involvering i form af løbende ordregivning.

Forslaget præciserer, at såfremt der gennemføres én af tre specifikt nævnte typer af højfrekvensstra-

tegier, hvor der fremsendes handelsordrer til et handelssted (børser, MTF’er, OTF’er mv.) uden at

have til hensigt at handle, men med henblik på 1) at afbryde eller forsinke anvendelsen af handelsste-

dets handelssystem, 2) at gøre det vanskeligt for andre personer at identificere reelle handelsordrer i

handelsstedets handelssystem, eller 3) at skabe et urigtigt eller vildledende billede af udbuddet af eller

efterspørgslen efter et finansielt instrument, vil disse ordrer som en formodningsregel have en karak-

ter, der betyder, at strategierne vil blive anset for at være i strid med markedsmisbrugsreglerne, særligt

reglerne om kursmanipulation.

Der er mellem medlemsstaterne og Kommissionen enighed om, at denne type af handel allerede i dag

vil kunne rammes af de eksisterende regler. De nye regler medfører således reelt ikke noget nyt, men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at det er passende at specificere specifikke højfrekvensstrategier i forordnin-

gen, som falder indenfor forbuddet mod markedsmanipulation.

Det bemærkes, at det i Danmark er Finanstilsynets praksis, at højfrekvenshandel bedømmes efter de

almindelige markedsmisbrugsregler i lov om værdipapirhandel mv., dvs. det betyder, at hvis man alle-

rede i dag via den automatiserede handel handler på en måde som misbruger de finansielle markeder,

vil det kunne anses for at være i strid med markedsmisbrugsreglerne.

Formandskabets kompromisforslag lægger op til, at højfrekvenshandel fortsat fremhæves som et ek-

sempel på en handelsform, der kan være markedsmisbrug.

Accepteret markedspraksis

accepteret markedspraksis

er en praksis, der umiddelbart falder ind under forbuddet mod kurs-

manipulation, men som alligevel accepteres.

Forslaget lægger op til at afskaffe accepteret markedspraksis, så der gælder ens regler i EU, således,

at der ikke på det enkelte marked i et medlemsland kan eksistere en praksis, som ikke accepteres på

et andet marked i et andet land.

I det eksisterende markedsmisbrugsdirektiv er der mulighed for, at den enkelte medlemsstat på deres

område kan godkende accepterede markedspraksis, som normalt ville opfattes som kursmanipulation

i andre lande.

Accepteret markedspraksis, som normalt ville opfattes som kursmanipulation i andre lande, er primært

anvendt i Frankrig, Spanien og Holland, hvor man accepterer såkaldte likviditetskontrakter. Ved en

likviditetskontrakt indgår udstederne en kontrakt med en professionel aktør, som for udstederens reg-

ning påtager sig at sikre likviditet i aktierne (dvs. sikre at aktierne handles regelmæssigt).

Forslaget har mødt modstand fra medlemsstaterne, især fra de lande som i dag har godkendt forskel-

lige former for accepteret markedspraksis, hvorfor der i kompromisforslaget fra formandskabet lægges

op til at genindføre muligheden for, at man på medlemsstatsniveau kan acceptere bestemte former for

markedspraksis på et nationalt marked.

I Danmark har Finanstilsynet ikke godkendt en accepteret markedspraksis.

Intern viden

Der foreslås tilpasninger og fælles definitioner vedr. intern viden. I dag er der ikke en fælles forståelse

af begrebet intern viden i medlemsstaterne.

Intern viden defineres som specifikke oplysninger, som endnu ikke er offentliggjort, om udstederen af

værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få

betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort. Per-

soner der er i besiddelse af intern viden om en virksomheds finansielle instrumenter, må ikke handle

på baggrund af denne viden (forbud mod insiderhandel).

Intern viden skal offentliggøres hurtigst muligt, den foreligger, medmindre der foreligger særlige om-

stændigheder. Intern viden vil dog kunne opstå på et tidligt tidspunkt, inden den pågældende virksom-

hed er forpligtiget til at offentliggøre denne viden.

Kompromisforslaget lægger op til fælles definitioner, hvor begrebet intern viden skal forstås bredt, og

hvor der tages højde for, at intern viden er et komplekst begreb og at der er forskellig praksis i med-

lemsstaterne på området. Begrebet intern viden skal således være fleksibelt og kunne rumme flere

F.eks. når en virksomhed er i gang med en proces om kontraktforhandlinger, hvor der indgår flere stadier i processen. Her kan

der opstå intern viden og man kan have en fordel af at handle, når man ved, at en virksomhed er i gang med sådanne kontrakt-

forhandlinger, men forhandlingerne kan være på et stadium, hvor virksomheden endnu ikke behøver offentliggøre, at forhandlin-

gerne finder sted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ting afhængig af den givne situation. Den brede definition indebærer, at der skal en meget lav grad af

mulig kurspåvirkning til, før et bestemt stykke information skal betragtes som intern viden. Den euro-

pæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA) gives i kompromisforslaget mulighed

for at udstede retningslinjer på området.

Nogle medlemslande vurderes at skulle tilpasse anvendelsen af begrebet intern viden som følge af

forslaget. Kompromisforslaget vurderes ikke at indebære et behov for tilpasning af begrebet intern

viden, som det anvendes i Danmark.

Derudover foreslås for CO

-kvoter en særlig definition af intern viden. I modsætning til i dag defineres

-kvoter i forslaget som et finansielt instrument og omfattes af markedsmisbrugsreglerne. På grund

af de særlige karakteristika ved CO

-kvoter, hvor det er EU myndigheder eller myndigheder i med-

lemslandene, der vil blive betragtet som udsteder af kvoterne, vil der være en særlig definition af intern

viden i forbindelse med disse kvoter. Forpligtelsen til at offentliggøre intern viden pålægges delta-

gerne på markedet for emissionskvoter, da det er dem, der vil være i besiddelse af de relevante

oplysninger, der er egnet til ad hoc-offentliggørelse eller periodisk offentliggørelse. Normalt er det

udstederen, der har intern viden. Dette er ikke tilfældet for intern viden om CO

-kvoter, hvor det typisk

vil være aktørerne på markedet, f.eks. store energiselskaber, der har intern viden. Det skyldes, at mar-

kedsaktøren som handler CO

-kvoter også ofte er dem, som udnytter kvoterne (udleder CO

), og der-

for f.eks. vil have et kendskab til, i hvilket omfang udnyttelsen af CO

-kvoterne potentielt vil kunne på-

virke prisen på CO

-kvoter.

CO2-kvoter er i Danmark i dag ikke omfattet af markedsmisbrugsreglerne. Derivater af CO2-kvoter er

dog omfattet.

Indberetninger af ledende medarbejder

Det foreslås, at ledende medarbejdere i enhver udstedende virksomhed først skal foretage indberet-

ning af transaktioner, når de ledende medarbejdere har handlet for EUR 20.000 i løbet af et år. I det

nuværende markedsmisbrugsdirektiv skal ledende medarbejder foretage indberetninger allerede, når

de har foretaget transaktioner for EUR 5.000 i løbet af et år. Begrundelsen for at hæve grænserne skal

ses i lyset af, at Kommissionen forsøger at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Formandskabets kompromisforslag er alene præciseringer af indberetningsforpligtigelsen, f.eks. hvem

der er omfattet af forpligtigelsen.

I Danmark er niveauet for indberetningspligten for ledende medarbejderes transaktioner i dag EUR

5.000 og vil således skulle hæves i medfør af forslaget.

Insiderlister

Udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal i overensstemmelse

med gældende regler løbende udarbejde insiderlister. Insiderlisterne skal indeholde oplysninger om

de personer, der arbejder for og som har adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører

udstederen af værdipapirer.

For at ensrette informationerne på EU plan, foreslås det samtidig, at en række indholdskrav til insider-

lister indføres i forordningen. Herudover foreslås det, at ESMA skal udarbejde et ”format”, der skal

anvendes af udstedere i hele EU. Det foreslås endvidere, at SMV’er handlet på SMV-vækstmarkeder

får lempeligere regler for udarbejdelsen og opdateringen af insiderlister, idet SMV’er undtages fra kra-

vet om at udarbejde insiderlister, medmindre den tilsynsførende myndighed træffer anden afgørelse.

Formandskabets kompromisforslag præciserer kravet om udarbejdelse af insiderlister. Flere med-

lemsstatslande er imod, at SMV’er får lempeligere regler. Der henvises i den forbindelse til, at inve-

storbeskyttelsen reduceres.

Rolle for den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at ESMA i forbindelse med opklaring af markedsmisbrugssager tildeles en koordinerende

rolle, således at samarbejdet mellem de forskellige medlemslandes tilsynsmyndigheder sikres, samt at

der udveksles relevante informationer.

På baggrund af tilkendegivelser fra en række medlemslande har formandskabets kompromisforslag

lagt op til, at ESMA kan have en koordinerede rolle i forbindelse med, at flere medlemsstater skal

samarbejde om undersøgelsen og efterforskningen af sager om markedsmisbrug.

Administrative sanktioner

Det foreslås, at medlemsstaterne skal implementere en række minimumsregler for administrative befø-

jelser, herunder regler for administrativt pålagte sanktioner for overtrædelse af reglerne af markedsdel-

tagere. Forslaget indeholder således mindste grænser for de maksimale sanktioner, medlemsstaterne

i henhold til forordningen skal indføre for overtrædelse af forordningen. Potentielle sanktioner idømt af

tilsynsmyndighederne kan således eksempelvis være bøder på op til det dobbelte af den opnåede

fortjeneste eller op til 10 % af et selskabs årsomsætning. For privatpersoner kan der være tale om

bøder på op til EUR 5 mio. Som undersøgelsesbeføjelser skal tilsynsmyndighederne bl.a. have ret

til at fastfryse eller beslaglægge aktiver samt med dommerkendelse at få adgang til private lokaler

med henblik på beslaglæggelse af dokumenter.

Formandskabets kompromisforslag fastholder de ovenfor angivne mindstegrænser for maksimale

sanktioner. Formandskabets kompromisforslag præciserer endvidere, at det er op til den enkelte

medlemsstat at sikre, hvordan overtrædelser af reglerne skal sanktioneres enten via det admini-

strative system eller via domstolene.

For så vidt angår evt. strafferetlige sanktioner af markedsmisbrug, er dette omhandlet af Kommis-

sionens forslag til direktiv (KOM(2011)654), som forhandles i regi af Rådet for retslige og indre

anliggender.

Flere af de foreslåede administrative sanktioner findes i Danmark i dag i værdipapirhandelsloven,

men det mulige bødeniveau vil med forslaget blive væsentligt højere. Finanstilsynet kan i dag søge

sager afgjort ved administrative bødeforlæg for overtrædelse af specifikke bestemmelser i lov om

værdipapirhandel mv., fx ved manglende indberetning af oplysninger til Finanstilsynet. Disse admini-

strative bødeforlæg er på kr. 10.000-20.000 for førstegangsovertrædelser.

Indberetningsordninger vedr. formodet markedsmisbrug - whistle blower-ordninger

Endeligt foreslås det at styrke reglerne mod markedsmisbrug i EU ved at indføre passende beskyt-

telse af personoplysninger vedrørende personer, der indberetter formodet markedsmisbrug til til-

synsmyndighederne (såkaldte ”whistle blowers”). Herudover åbnes der op for muligheden for, at

medlemsstaterne kan vælge at give finansielle incitamenter (f.eks. i form af en pengemæssig mod-

ydelse) i overensstemmelse med national lovgivning til personer, som forsyner kompetente myn-

digheder med vigtige oplysninger, der fører til administrative eller strafferetlige sanktioner.

Formandskabets kompromisforslag indeholder alene præciseringer af denne ordning. Kompromisfor-

slaget lægger således op til, at der forsat skal være mulighed for at indføre whistle blower-ordninger.

Der gælder ikke i dag i Danmark bestemmelser om whistle blower-ordninger vedr. formodet mar-

kedsmisbrug.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art.

50 og 114.

Forordningen vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure (kva-

lificeret flertal i ECOFIN).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at da handlen i finansielle instrumenter foregår over landegrænser, er ud-

gangspunktet, at opklaring af markedsmisbrugssager bedst sikres gennem ens regler i medlemssta-

terne. I modsat fald flytter handlen til de steder, hvor reguleringen er mere lempelig.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Arlene McCarty (UK, S&D) er rapporteur på forslag til forordning vedrørende insiderhandel og mar-

kedsmisbrug. Arlene McCarty har udarbejdet et forslag til rapport i forhold til denne forordning. Der

ventes at foreligge en endelig vedtagelse af rapporten i Det Økonomiske og Monetære Udvalg

(ECON) den 9. juli 2012.

Det forventes, at ECON ønsker, at reglerne til beskyttelse af whiste blowers bliver styrket, således at

ikke blot de der indberetter, men også de der bliver indberettet om, får en fair behandling, da der kan

være tilfælde, hvor der efterfølgende viser sig ikke at være reelt indhold i den pågældende sag. Her-

udover forventes lagt vægt på, at forsøg på at reducere de administrative byrder for SMV’er ikke bør

gælde alle områder, herunder særligt ikke i forhold til insiderlister, som er et nøgleværktøj for tilsyn.

Endelig forventes ECON at støtte et velintegreret samarbejde på tværs af landegrænser, herunder

særligt ift. dataudveksling, for at imødegå grænseoverskridende markedsmisbrug.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Flere af elementerne i forslaget er allerede gældende ret i Danmark. Dog vil bl.a. forslagets be-

stemmelser om at lade finansielle instrumenter i råvarer og handel med CO

-kvoter omfatte af mar-

kedsmisbrugsreglerne, elementer af de foreslåede administrative sanktionsbeføjelser og indførelsen af

indberetningsordninger vedr. formodet markedsmisbrug (whistle blower-ordninger) være nyt i for-

hold til gældende danske regler.

Det tidligere markedsmisbrugsdirektiv er implementeret i lov om værdipapirhandel mv. samt bekendt-

gørelse om markedsmisbrug. Bestemmelserne i markedsmisbrugsdirektivet er primært implementeret

i lov om værdipapirhandel kapitel 7 og kapitel 10.

Værdipapirhandelslovens kapitel 7 vedrører de oplysningsforpligtelser som er pålagt udstedere af

værdipapirer på et reguleret marked. Kapitel 7 vedrører endvidere reglerne om offentliggørelse af han-

del med egne aktier og ledende medarbejderes handel med værdipapirer i det pågældende selskab.

Slutteligt indeholder kapitel 7 regler om indberetning af køb og salg af større besiddelser af aktier i et

selskab med aktier udstedt til handel på et reguleret marked.

Værdipapirhandelslovens kapitel 10 vedrører misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstalt-

ninger til modvirkning af markedsmisbrug. Kapitel 10 indeholder således en definition af, hvad der skal

forstås ved intern viden og regulering af de handlinger, som en person, der er i besiddelse af intern

viden må foretage sig samt en regulering af, hvilke foranstaltninger et selskab med værdipapirer opta-

get til handel på et reguleret marked skal implementere for at forebygge medarbejderes udnyttelse af

intern viden. Kapitel 10 indeholder endvidere en definition af kursmanipulation og eksempler herpå.

Da forslaget fremsættes som en forordning er den direkte anvendelig, dvs. har retskraft uden at

være implementeret i dansk lovgivning.

Dog skal reglerne om den kompetente myndigheds undersøgelses- og sanktionsbeføjelser imple-

menteres i værdipapirhandelsloven. Finanstilsynet har i dag en række af de i forslaget påkrævede

undersøgelsesbeføjelser, hvorfor der her primært vil være tale om mindre ændringer i værdipapir-

handelsloven.

Som følge af forordningens definitioner af en række nøglebegreber, påregnes det, at en række af

de gældende bestemmelser i den danske værdipapirhandelslov mv. vil skulle ophæves, samt at

tilhørende bekendtgørelser vil skulle ophæves. Det drejer sig særligt om reglerne i kapitel 7 og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapitel 10 i lov om værdipapirhandel mv. Derudover skal markedsmisbrugsbekendtgørelsen ophæ-

ves (1179 af 11. oktober 2007).

I relation til værdipapirhandelsloven forventes følgende bestemmelser ophævet:

§ 27, stk.

1-6

§ 28a

§ 28b

§ 34

§ 35

§ 36

§ 37

§38

§39

Offentliggørelse af intern viden hurtigst muligt samt udsættelsesadgan-

gen (adgangen til at udsætte offentliggørelse af intern viden)

Indberetninger af ledende medarbejders transaktioner

Regler om udarbejdelsen af investeringsanalyser

Anvendelsesområdet for markedsmisbrug samt definition af intern viden

Forbud mod insiderhandel

Forbud mod videregivelse af intern viden

Udarbejdelse og krav til insiderlister

Definition af kursmanipulation

Forbud mod kursmanipulation

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at fastslå, hvilke konsekvenser forslaget vil have på reglerne

om alternative markedspladser i lov om værdipapirhandel mv.

Som nævnt behandler Justitsministeriet direktivet om strafferetlige sanktioner for overtrædelse af

markedsmisbrugsreglerne i forordningen.

Udarbejdelse af retningslinjer og tekniske standarder, herunder skabeloner af ESMA

Bindende tekniske standarder udarbejdet af ESMA og vedtaget af Kommissionen vil have umiddelbar

retskraft. Retningslinjer vil derimod alene få retsvirkning, hvis de implementeres i dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til markedsmisbrugsforordningen vurderes at indebære yderligere ressourceanvendelse,

idet anvendelsesområdet for markedsmisbrugsregler udvides. Den kompetente myndighed - i

Danmark Finanstilsynet - vil få en større tilsynsforpligtigelse, idet der bl.a. skal foretages en over-

vågning af flere typer af finansielle instrumenter. Derudover er der i forslaget lagt op til, at udstede-

re skal foretage nye indberetninger til Finanstilsynet, hvorfor der vil skulle foretages it-tilpasning af

indberetningssystemer, ligesom disse indberetninger skal behandles.

Udgifterne til Finanstilsynets øgede ressourcebehov dækkes gennem bidrag fra institutterne i den

finansielle sektor, som det er normal praksis for Finanstilsynet, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfi-

nansielle konsekvenser forbundet med ændringen.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, men må dog anta-

ges at bidrage til mere velfungerende markeder til gavn for investorerne. Det bemærkes endvidere, at

der med forslaget indføres mindstegrænser for den maksimale sanktion en overtræder af forordningen

skal kunne idømmes. Disse grænser vil kunne hæve det generelle bødeniveau for markedsmisbrug.

Administrative konsekvenser

Forslaget vurderes at have mindre administrative konsekvenser for de virksomhedstyper, der driver

den form for handelsplatform, der vil blive omfattet af forslaget, og de virksomheder der agerer på

disse handelsplatforme. Derudover vil udstedere skulle foretage en indberetning til Finanstilsynet, når

de udsætter offentliggørelse af intern viden, jf. bestemmelserne om adgangen til at udsætte offentlig-

gørelse af intern viden. En lang række af de i forordningen omfattede administrative konsekvenser er i

dag en konsekvens af Værdipapirhandelsloven.

Der vil dog samtidigt være administrative lettelser for ledende medarbejdere, hvor grænsen for indbe-

retninger sættes til EUR 20.000 mod tidligere EUR 5.000. Ledende medarbejdere vil således ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle foretage indberetning i samme omfang som tidligere. Derudover vil der være lempeligere regler

for virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, specielt med hen-

syn til udarbejdelse af insiderlister.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i specialudvalget for den finansielle sektor. Der er

modtaget følgende bemærkninger:

Rederiforeningen støtter forslaget, forudsat at der ikke åbnes op for realitetsgrundsætningen

igen.

Den foreslåede regulering af udsættelsesadgangen kunne indikere, at man forventer et tidligere

offentliggørelsestidspunkt, end vi har i DK. Og at de nævnte insiderlister ikke medfører øgede ad-

ministrative byrder for virksomhederne.

Dansk Aktionærforening er meget positiv over for de forbedringer af forbrugerbeskyttelsen, som

Kommissionens forslag indebærer. De private investorer har behov for ændringer af EU-

lovgivningen af den karakter, som Kommissionen har foreslået. Dansk Aktionærforening finder, at

Danmark bør arbejde for, at forordningens regler ikke medfører en lempelse i forhold til de nugæl-

dende danske regler.

Forhøjelsen af grænsen for hvornår ledende medarbejdere skal indberette transaktioner, til 20.000

EUR i løbet af et år forekommer, at være en høj grænse i et land som Danmark, hvor nogle af de

børsnoterede selskaber er ret små.

Realkreditforeningen bemærker, at der i forslaget til forordningen er fastsat specifikke bøderammer.

Det er Realkreditforeningens vurdering, at forordningen ikke skal fastlægge bødeniveauet. Bødeni-

veauet bør som i dag fastlægges nationalt. Realkreditforeningen har ikke herudover bemærkninger til

udkastet.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen har fremsendt følgende svar:

Overordnet set er det foreningernes vurdering, at forordningen i store træk er tiltænkt som en vide-

reførelse af den materielle regulering fra markedsmisbrugsdirektivet. For at undgå usikkerhed om-

kring retsstillingen havde foreningerne dog gerne set, at forslaget videreførte de bestemmelser,

som indeholder specifikke undtagelser om accepteret markedspraksis fx præambel 31 fra mar-

kedsmisbrugsdirektivet om investeringsanalyser, der dagligt benyttes af markedsdeltagerne.

Foreningerne har herudover følgende specifikke bemærkninger til notatet og forordningsforslaget:

Intern viden og offentliggørelsen heraf

Forslaget synes at udvide definitionen af intern viden i forhold til, hvad der efter de gældende regler

i værdipapirhandelsloven anses for at være intern viden. Af Kommissionens forklarende notat, af-

snit 3.4.2.1, er der angivet eksempler, og forordningsforslagets artikel 6, 1. (e) synes derfor at skul-

le læses som om, intern viden også omfatter oplysninger, som ikke vil have nogen kurspåvirkning,

hvis de blev offentliggjort. Det forhold, at enhver oplysning, som en fornuftig investor ville anse for

relevant ved fastlæggelsen af betingelserne for en handel, bliver til intern viden, er efter foreninger-

nes opfattelse yderst uhensigtsmæssig og vil gøre det vanskeligt for udstedere at overholde krave-

ne til håndtering af intern viden.

Artikel 12, som indeholder pligten for udstedere til at offentliggøre intern viden, fastslår, at udsteder

hurtigst muligt skal offentliggøre intern viden. Denne pligt gælder dog ikke, jf. artikel 12, 3., oplys-

ninger, som alene anses for intern viden ud fra den betragtning, at en fornuftig investor ville inddra-

ge oplysningen i sin investeringsbeslutning. Det er foreningernes vurdering, at artikel 12, som følge

af den ændrede definition af intern viden, ikke svarer til de gældende regler for offentliggørelse af

intern viden hverken i markedsmisbrugsdirektivet eller værdipapirhandelsloven.

Ved realitetsgrundsætningen forstås, at et selskab skal offentliggøre intern viden umiddelbart efter, at forholdet foreligger

eller den pågældende handling er sket. Dette medfører, at der eksempelvis ikke skal offentliggøres oplysninger om løbende

forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af præambel 14 fremgår det, at forbuddet mod insiderhandel indtræder, inden en udsteder er for-

pligtet til at offentliggøre den interne viden. Denne udmelding synes at harmonere med den danske

fortolkning af både forbuddet mod insiderhandel og udsteders oplysningspligt, og foreningerne vil

foreslå, at Danmark arbejder for, at forordningens artikel 6 og 12 præciseres i overensstemmelse

hermed.

Forbuddet mod insiderhandel

Artikel 7 viderefører forbuddet mod insiderhandel fra det nugældende markedsmisbrugsdirektiv.

Forordningen indeholder dog ikke en detaljeret afgrænsning af forbuddets rækkevidde, hvilket kun-

ne have været nærliggende henset til den seneste tids retspraksis fra blandt andet EU-domstolen.

Retskildeværdien af afgørelser som fx sagen Spector Photo Group NV (C-45/08), der harmonerer

med vores danske fortolkning, som beskrevet i insiderudvalgets betænkning (betænkning nr.

1521/2010), er tvivlsom i forhold til den nye forordning. Foreningerne kan derfor frygte, at der med

forordningen vil opstå en usikkerhed med hensyn til, om der findes situationer, hvor det ikke vil

være en overtrædelse af forbuddet medmindre insideren misbruger den interne viden.

Forsøg på markedsmisbrug

Artikel 9 og 10 fastslår, at forsøg på henholdsvis insiderhandel og kursmanipulation (markedsmis-

brug) også er forbudt, hvilket foreningerne er positive overfor. Imidlertid fremgår det af artikel 11, at

der er en pligt til at indberette oplysninger til tilsynsmyndighederne, hvis man har mistanke om, at

der er begået forsøg på markedsmisbrug. Foreningerne ønsker denne pligt begrænset, således at

der alene er pligt til at indberette, når man har mistanke om, at der er begået markedsmisbrug sva-

rende til indberetningspligten efter de nugældende regler.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er foreningernes vurdering, at forslaget vil have administrative konsekvenser ikke alene for de

virksomheder, der driver handelsplatforme, men også for både udstedere og markedsdeltagere

generelt. Desuden har foreningerne vanskeligt ved at se, at virksomhederne i dag er omfattet af

strengere indberetningskrav, end der lægges op til i forslaget, hvorfor de nye indberetningskrav

også forventes at få administrative konsekvenser for virksomhederne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat er

oversendt den 13. januar 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til et fælles og harmoniseret regelsæt på området

for markedsmisbrug.

Regeringen støtter initiativer, som har til hensigt at genskabe og øge tilliden til de finansielle markeder

samt investorbeskyttelsen, herunder gennem imødegåelse af markedsmisbrug, således at det fremad-

rettet sikres, at markederne bedre kan modstå eller håndtere kriser. Hertil kommer, at hindring af mar-

kedsmisbrug vil bidrage til en bedre prisdannelse på markedet og tjener til at beskytte investorerne.

Flere af elementerne i forslaget er allerede gældende ret i Danmark. Forslaget vil bidrage til at ska-

be lige konkurrencevilkår i EU på området. Regeringen støtter, at finansielle instrumenter i råvarer

og handel med CO

-kvoter omfattes af markedsmisbrugsreglerne og indførelsen af indberetningsord-

ninger vedr. formodet markedsmisbrug. Regeringen støtter mere ensartede rammer for administra-

tive sanktionsbeføjelser vedr. markedsmisbrug.

Regeringen arbejder for, at der opnås operationelle og håndterbare vilkår for virksomheder, såle-

des at der ikke pålægges unødvendige byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder samtidig, at en ensretning inden for EU af begrebet intern viden og reglerne om

offentliggørelse heraf vil være til fordel for markedet og investorerne som helhed.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte blandt landene til principperne i kompromisforslaget. Der er dog fortsat en

række udeståender i forhandlingerne.

I forhold til spørgsmålet om accepteret markedspraksis, så ønsker visse lande, at der fortsat skal

være mulighed for at indføre nationale regler, herunder for så vidt angår definitionen af, hvad der

skal betragtes som kursmanipulation. Andre lande ønsker en ensartet regulering på tværs af EU og

ens definitioner.

Herudover er der generelt et ønske blandt medlemsstaterne om at mindske de administrative byr-

der for SMV’er. Nogle lande er dog bekymrede for, at et separat regelsæt for SMV’er vil svække

markedets tillid til denne gruppe.