PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3168 - Almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 14. maj 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 29. maj 2012

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 ....................................................... 15

3. Forberedelse af G20-topmødet i Los Cabos den 18.-19. juni 2012 .............................................. 17

4. Kroatiens tiltrædelsesforberedelser ............................................................................................ 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM

(2011) 0740, KOM (2011) 0742

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012. Ændringer er

markeret.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet vil på det kommende rådsmøde lægge op til en drøftelse

af et første udkast til en samlet forhandlingsboks.

Baggrund

Formandskabet vil lægge op til, at Rådet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012 drøfter et

første og meget foreløbigt udkast til en samlet aftaletekst – den såkaldte ”forhandlingsboks”.

Forhandlingsboksen indeholder på nuværende tidspunkt ikke forslag til konkrete beløb for så

vidt angår det overordnede udgiftsniveau, beløb til de enkelte udgiftskategorier eller beløb for så

vidt angår finansieringen af EU’s budget. Forhandlingsboksen udgør for indeværende en skitse

til en aftale indeholdende en lang række optioner baseret på Kommissionens forslag samt for-

mandskabets vurdering af forhandlingssituationen i Rådet.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til en

infrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-

tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslag

vedrørende de eksterne politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske

rammer for disse underliggende sektorretsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

1.083.316

2014

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

Samlede forpligtelser 150.371

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

Kategori 1: Intelligent

64.696

og inkluderende

vækst

50.486

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

Kategori 3: Sikkerhed

2.532

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

9.400

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

Kategori 5:

8.542

Administration

Herunder administra- 6.967

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1,03

1.025.000

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Fleksibilitetsinstrument 500

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

500

Den Europæiske Udvik- 3.317

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

p.m.

7.815

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-

versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til

håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-

menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat

særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-

pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-

lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter de

nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner

med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-

gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-

tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-

hed er også fortsat et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

leveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-

drag til Europa 2020-målsætningerne.

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-

ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering af

de eksterne instrumenter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-

udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus

på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-

afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden

foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielle

ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,

ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den

Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-

ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringer

på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil basere

sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudses

således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.



Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Den

isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

Høringer

Sagen har ikke været sendt i høring.

Dansk holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og

fleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.

Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-

sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-

rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-

kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-

de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandt

Kommissionens forslag på dette område for vidtgående.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2011 drøftedes samhørighedspolitik-

ken, infrastrukturfaciliteten, landbrugspolitikken, samt fiskeripolitikken. En gruppe af medlems-

stater tilkendegav, at der var behov for en top-down tilgang med fokus på et overordnet restrik-

tivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede samhørighedspolitikkens vigtighed for

opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne og behovet for en separat underkategori for samhø-

righed. Mange medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordne-

de formål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget. For så vidt angår

den fælles landbrugspolitik gav landene udtryk for velkendte positioner i forhold til den overord-

nede budgetramme. Mange medlemsstater støttede princippet om udligning af arealstøtten mel-

lem medlemslandene. Flere medlemsstater gav udtryk for at omfordelingsdiskussionen om areal-

støtten måtte ses i sammenhæng med landdistriktsstøtten. Få udtalte sig om den fælles fiskeripo-

litik, idet sektorretsakterne endnu ikke var fremlagt.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 5. december fremlagde det polske formandskab sin

fremskridtsrapport. Medlemsstaterne benyttede lejligheden til at takke det polske formandskab

for dets arbejde med den tekniske afklaring, og mange gav samtidig udtryk for velkendte nationa-

le positioner for så vidt angår den flerårige finansielle ramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes over-

ordnede prioriteter, herunder medlemsstaternes holdning til det overordnede udgiftsniveau. En

stor gruppe af medlemsstater gav udtryk for, at der var behov for betydelige udgiftsreduktioner i

forhold til Kommissionens forslag. En anden stor gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissi-

onens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Et enkelt land gav udtryk for, at man ikke

fandt det foreslåede budget tilstrækkeligt ambitiøst. For så vidt angår indholdsmæssige prioriteter

fremhævede forskellige grupper af medlemsstater henholdsvis samhørighedspolitikken, land-

brugspolitikken og en modernisering af budgettet med særlig fokus på forskning, innovation og

konkurrenceevnefremmende politikker som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemssta-

ter udtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter, mens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabatlande fremførte

velkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. marts 2012 drøftedes formandskabets første ud-

kast til forhandlingsboks vedrørende budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og sam-

hørighedspolitikken), 3, 4 og 5 samt spørgsmål af horisontal karakter. Delegationerne gav udtryk

for en generel støtte til formandskabets arbejde med forhandlingsboksen og dens overordnede

struktur. En del delegationer benyttede lejligheden til at gentage deres holdning for så vidt angår

den overordnede beløbsramme og flere understregede i den forbindelse, at alle budgetkategorier

nødvendigvis må bidrage til en betydelig reduktion af det overordnede udgiftsniveau. Mange de-

legationer anså midler til forskning som en prioritet og fremhævede vigtigheden af excellence-

princippet som eneste fordelingskriterium for forskningsmidler. En anden gruppe af delegationer

anerkendte excellenceprincippets vigtighed, men ønskede i tillæg at sikre en bred adgang til mid-

ler under Horizon2020. Også budgetkategori 3 og 4 blev af flere nævnt som områder med EU-

merværdi. En stor gruppe af lande efterlyste reduktioner i udgifterne til administration (budget-

kategori 5).

Den flerårige finansielle ramme og Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne

indtægter var genstand for drøftelse under det uformelle ECOFIN-møde i København den 30.-

31. marts 2012. En stor gruppe af medlemsstater understregede, at EU’s budget måtte ses i

sammenhæng med de nationale konsolideringsbestræbelser, og at væsentlige udgiftsreduktioner

derfor var en forudsætning. En anden gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissionens forslag

var et godt udgangspunkt, men fremhævede at såfremt udgiftsniveau skulle nedbringes måtte

dette ske gennem en balanceret fordeling af reduktionerne på udgiftskategorier. For så vidt angår

indtægtssiden udtrykte en stor gruppe af medlemsstater skepsis overfor de foreslåede nye ind-

tægtskilder, mens en anden gruppe støttede forslagene. Nuværende rabatlande understregede, at

bevarelse af de eksisterende rabatordninger er en afgørende prioritet.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012 drøftedes formandskabets første ud-

kast til forhandlingsboks vedrørende hovedparten af budgetkategori 1 (infrastrukturfaciliteten og

samhørighedspolitikken) samt budgetkategori 2. En stor gruppe af medlemsstater betegnede

Kommissionens forslag til udgifterne til samhørighedspolitikken som et absolut minimum, mens

en anden stor gruppe understregede behovet for at finde væsentlige udgiftsreduktioner på dette

område. For så vidt angår budgetkategori 2 fremhævede en gruppe af medlemsstater Kommissi-

onens forslag til udgiftsniveauet som et absolut minimum, mens en anden gruppe af medlemssta-

ter så potentiale for reduktioner på dette udgiftsområde eller fremhævede, at alle kategorier inkl.

kategori 2 måtte holde for, såfremt betydelige reduktioner i det overordnede budgetniveau i

Kommissionens forslag skulle realiseres. Medlemsstaterne gav udtryk for velkendte holdninger

for så vidt angår omfordeling af hektarstøtten. En række medlemsstater fremhævede væsentlig-

heden af et styrket fokus på kvalitet i EU-budgettet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet Rådet (almindelige

anliggender) den 18. juli 2011 ved skriftlig forelæggelse, forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender) den 12. september 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15.

november 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 5. december 2011, forud

for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012, forud for mødet i Rådet (almin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delige anliggender) den 26. marts 2012 og forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den

24. april 2012.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 foreligger endnu

ikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at skulle fokusere på en række økonomiske

emner, herunder den flerårige finansielle ramme, det europæiske semester og den europæiske vækstdagsorden. End-

videre ventes også nuklear sikkerhed samt muligvis retlige og indre anliggender og optagelsesforhandlinger med

Montenegro at være på dagsordenen. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsor-

denen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 er et ordinært møde. I henhold til gældende

praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder. Det generelle

råd vil skulle drøfte den kommenterede dagsorden for mødet i det Europæiske Råd i marts.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-

29. juni 2012. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012 vil udkast til kommente-

ret dagsorden blive præsenteret. Det ventes, at fokus vil være på en række økonomiske emner,

herunder forhandlingerne af den flerårige finansielle ramme (MFF) for EU’s budget 2014-2020

og afslutningen af det europæiske semester med godkendelse af landespecifikke anbefalinger.

Derudover ventes der en bredere drøftelse af den europæiske vækstdagsorden, bl.a. med fokus

på, hvordan EU kan uddybe sine handels- og investeringsforbindelser med vigtige samarbejds-

partnere. Der er indkaldt til et uformelt møde blandt Det Europæiske Råds medlemmer den 23.

maj 2012 som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i juni.

Der er endvidere tradition for, at Det Europæiske Råd på sine juni-møder drøfter retlige og indre

anliggender, og der vil derfor muligvis også være en drøftelse af dette emne, herunder udviklin-

gen på migrationsområdet og det fælles europæiske asylsystem.

Som opfølgning på Det Europæiske Råds møder i marts og december 2011 ventes det ligeledes,

at Kommissionen vil fremlægge en slutrapport om nuklear sikkerhed og stresstest af kernekraft-

værker.

Endelig er det også muligt, at optagelsesforhandlinger med Montenegro vil være på dagsordenen

for mødet.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den

26. juni 2012

4. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 28.-29. juni

2012 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forberedelse af G20-topmødet i Los Cabos den 18.-19. juni 2012

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På Rådet ventes en orientering om forberedelsen af G20-topmødet i Los Cabos den 18.-19. juni 2012. Kommis-

sionen forventes at opsummere på drøftelserne i de forskellige rådsformationer i EU-regi, deltagelsen i forskellige

G20-ministermøder samt skitsere dagsordenen for topmødet. G20-topmødets dagsorden ligger endnu ikke fast,

men forventes at blive domineret af de større økonomiske og finansielle spørgsmål. Herudover ventes dagsordenen at

inkludere beskæftigelse samt opfølgning på G20’s handlingsplan for udvikling, fødevareprisudsving og landbrugs-

udvikling samt G20’s arbejde med grøn vækst. Rådet forventes at tage orienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opstillede den 1.-2. marts 2012 EU’s prioriteter for det kommende G20

topmøde i juni. Det forventes, at Rådet (almindelige anliggender) den 29. maj får lejlighed til at

gøre status for EU’s forberedelser af G20-topmødet i Los Cabos den 18.-19. juni 2012.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen på rådsmødet (almindelige anliggender) er at gøre status for den tvær-

gående EU-forberedelse af G20-topmødet den 18.-19. juni 2012 i Los Cabos, Mexico. Der fore-

ligger endnu ikke en dagsorden, men G20-topmødet må forventes at blive domineret af den fi-

nansielle og økonomiske krise, herunder drøftelser om global økonomi, G20’s ramme for balan-

ceret vækst, reformer af det internationale monetære system, finansiel regulering samt råvarepri-

ser. For de økonomiske og finansielle emner henvises til samlenotat forelagt Folketingest Euro-

paudvalg den 30. april forud for ECOFN den 2. maj 2012 vedr. opfølgning på G20-mødet for

økonomi- og finansministre og centralbankchefer og IMF’s forårsmøde den 20.-22. april 2012 i

Washington.

Det er herudover forventningen, at det mexicanske G20-formandskab vil forsøge at sikre yderli-

gere fremdrift inden for en række G20-prioritetsområder, der ligger uden for økonomi- og fi-

nansministrenes ressort. På topmødet forventes emner såsom:

G20’s arbejde med udvikling, herunder status indenfor de ni prioriterede søjler: infra-

struktur, udvikling af menneskelige ressourcer, handel, private investeringer og jobskabel-

se, fødevaresikkerhed, modstandsdygtig vækst, finansiel inklusion, mobilisering af egne

ressourcer samt vidensdeling.

Fødevareprisudsving og landbrugsudvikling, herunder fremdrift i handlingsplanen som

G20-landbrugsministrene vedtog i Paris 22.–23. juni 2011, og som G20 lederne endosse-

rede i Cannes i november 2011. Handlingsplanen søger bl.a. at sikre bedre gennemsigtig-

hed gennem indførelsen af et frivilligt monitoreringssystem for landenes fødevarelagre og

– produktion, øgede investeringer i landbrugssektoren samt fritagelsen af fødevarehjælp

for eksportrestriktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grøn vækst, både som en del af den strukturelle reformdagsorden og som et bredere ele-

ment i arbejdet med bæredygtig udvikling og omstillingen til grøn økonomi.

Der er under mexicansk formandskab blevet afholdt en række G20-ministermøder, herunder

inden for handel, turisme, beskæftigelse og landbrug. Der er til disse ministermøder blevet udar-

bejdet selvstændige retningslinjer for EU’s deltagelse. Kommissionen forventes at opsummere på

drøftelserne i de forskellige rådsformationer i EU-regi, deltagelsen i forskellige G20-

ministermøder samt skitsere dagsordenen for topmødet. Det forventes, at Rådet vil tage oriente-

ringen til efterretning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overordnet ventes

G20-samarbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang,

det understøtter global økonomisk vækst og udvikling.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage drøftelsen af forberedelserne frem mod G20-topmødet i Los

Cabos til efterretning. Derudover er det muligt, at enkelte EU-lande vil drøfte det overordnede

spørgsmål om at styrke og konsolidere EU-koordinationen forud for G20-topmøderne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes en grundig forberedelse i EU af en fælles EU-holdning (Terms of Referen-

ces) til G20-topmødet. Der lægges vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-

stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger. I forlængelse heraf

støttes bestræbelserne for at sikre en styrkelse og formalisering af EU-koordinationen forud for

G20-topmøderne og en bedre, mere koordineret EU-repræsentation ved selve G20-topmøderne.

En styrket EU-koordination øger de mindre EU-landes indflydelsesmuligheder, og drøftelsen på

rådsmødet (almindelige anliggender) hilses derfor velkomment.

Fra dansk side støttes G20’s arbejde med udvikling, der i væsentligt omfang er i overensstemmel-

se med de danske udviklingspolitiske prioriteter. Der lægges fra dansk side vægt på en bred og

koordineret tilgang med fokus på områder, hvor G20 kan bidrage med merværdi i forhold til de

eksisterende drøftelser i andre fora.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side støttes et fornyet fokus på at styrke og koordinere indsatser ift. fødevareforsy-

ningssikkerhed og landbrugsudvikling, der harmonerer med danske udviklingspolitiske priorite-

ter.

Fra dansk side har fremme af grøn vækst høj prioritet, og det mexicanske G20 formandskabs

fokus på grøn vækst hilses derfor velkomment. Hovedparten af den finansiering, der er nødven-

dig for en grøn omstilling, bør komme fra den private sektor. Fra dansk side støttes op om, at

EU støtter den mexicanske fokus på grøn vækst og G20’s arbejde med at sikre opbakning til den

grønne dagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om den samlede forberedelse af G20-topmødet, der også omfatter de økonomiske

og finansielle emner, blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 29. februar 2012 til orientering

forud for Det Europæiske Råd den 1.-2. marts.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Kroatiens tiltrædelsesforberedelser

KOM (2012) 0186

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet forudses vedtaget rådskonklusioner om Kroatiens tiltrædelsesforberedelser. Vedtagelsen af rådskon-

klusioner ventes ledsaget af en kort drøftelse af den monitoreringsrapport, som ligger til grund for rådskonklusio-

nerne. Generelt omtales Kroatiens arbejde med at leve op til de forpligtelser om videreførelse og konsolidering af sin

reformindsats positivt, om end der særligt inden for retsområdet og konkurrencepolitikken konstateres visse udestå-

ender, som kræver fortsat opmærksomhed.

2. Baggrund

Kroatien blev anerkendt som kandidatland på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2004. For-

handlinger om EU-medlemskab blev påbegyndt den 20. oktober 2005. Kommissionen vurderede

medio juni 2011, at Kroatien levede op til de opstillede kriterier og benchmarks på de sidste 4

forhandlingskapitler. På tiltrædelseskonferencen den 30. juni 2011 blev de sidste 4 forhandlings-

kapitler lukket og forhandlingerne afsluttet. Tiltrædelsestraktat blev udarbejdet under polsk for-

mandskab og undertegnet den 9. december 2011. De nationale ratifikationsprocedurer er nu i

gang i medlemslandene og Kroatien vil under forudsætning af en vellykket afslutning på disse

procedurer blive optaget som EU’s 28. medlemsland den 1. juli 2013.

Ved forhandlingslukning påtog Kroatien sig en række forpligtelser om videreførelse og konsoli-

dering af reformindsatsen. Det blev i den forbindelse aftalt, at dette arbejde ville blive gjort til

genstand for en monitorering fra Kommissionen, som skulle igangsættes efter tiltrædelsestrakta-

tens undertegnelse den 9. december 2011. Særlig opmærksomhed retter sig mod de områder som

også var genstand for størst opmærksomhed under forhandlingerne: Det retlige område (retssy-

stemets opbygning og funktionsmåde) og konkurrencepolitikken. Der er tale om Kommissio-

nens første monitoreringsrapport efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 9. december

sidste år. Rapporten vil på rådsmødet blive gjort til genstand for rådskonklusioner (der ventes

vedtaget uden drøftelse) og en kort drøftelse.

3. Formål og indhold

Kommissionens rapport tegner et positivt billede af Kroatiens arbejde med at leve op til de for-

pligtelser, landet påtog sig ved afslutning af forhandlingerne i juni 2011. Rapporten indleder med

at konstatere, at Kroatien samlet set gør fremskridt fsva. de tilsagn og krav, der følger af tiltræ-

delsesforhandlingerne. Særligt noteres positiv udvikling på gennemførelse af strategi og hand-

lingsplan for reform af retsvæsenet, en fortsat styrkelse af retssystemets uafhængighed og ansvar-

lighed, et fortsat velfungerende juridisk akademi, gennemførelsen af vigtige tiltag med det formål

at styrke effektiviteten i retsvæsenet (herunder sammenlægning af domstole og forbedret hånd-

hævelse), yderligere arrestationer og sigtelser i krigsforbrydelsessager, fortsat konsolidering af

bestræbelserne inden for bekæmpelse af korruption (herunder styrkelse af tilsynsorganer og

myndigheder i den forbindelse), forbedret mindretalsbeskyttelse og yderligere fremskridt i arbej-

det med at løse boligproblemer og øvrige udestående spørgsmål ifm. flygtninges tilbagevenden.

Der konstateres også fremskridt på asylområdet og en forbedring af Kroatiens tilpasning til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Schengen-reglerne (det integrerede grænseforvaltningssystem) og et fortsat godt samarbejde med

Europol mhp. bekæmpelse af organiseret kriminalitet, ligesom Kroatien også på andre dele af

EU-retten er godt på vej i sine forberedelser til medlemskab og samlet set iflg. Kommissionen

har nået en betydelig grad af tilpasning til gældende EU-ret.

Fsva. de udeståender, som konstateres, findes disse inden for det vanskelige arbejde med privati-

sering og omstrukturering af skibsværfter, som har trukket ud. Kommissionen peger også på

visse ressource- og kapacitetsproblemer inden for retsvæsenet (alm. domstole, Højesteret samt

det statslige domstoldsråd og statsadvokatrådet nævnes), ligesom Kroatien skal arbejde videre

med at sikre øget transparens i udnævnelser og sikring af dommeres uafhængighed. Foranstalt-

ninger til fremme af effektiviteten i retsvæsenet skal trods fremskridt fortsat gennemføres, lige-

som indsatsen mod straffrihed for krigsforbrydelser skal styrkes yderligere, herunder ikke mindst

lette foranstaltninger, der gør det lettere for vidner at overvære retssagerne – særligt de sager der

er overført til de specialiserede kamre. Indsatsen til bekæmpelse af korruption kan styrkes med

yderligere kontrolforanstaltninger – bl.a. inden for offentlige indkøb og erklæringer om aktiver

og formueforhold, som ikke kan begrundes. Endvidere er der behov for at fortsætte arbejdet

med videreuddannelse og professionalisering inden for politiet (herunder også grænsepoliti).

Kroatien skal også fortsat fremme tolerance over for mindretal og fremme bedre repræsentation

af disse på arbejdsmarkedet. Fsva. migration ses behov for yderligere indsats for at løse konstate-

rede problemer med at opføre modtagelsescentre og med at yde uledsagede mindreårige støtte.

Indsatsen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet skal fortsætte, herunder ikke mindst inden

for konfiskation af aktiver og styrket koordination mellem myndigheder.

Rådskonklusionerne baserer sig på rapportens indhold og noterer med tilfredshed Kroatiens ar-

bejde og fremskridt. I rådskonklusionerne fremhæves også den vigtighed, som Rådet tillægger

arbejdet med monitoreringen af Kroatiens opfyldelse af de forpligtelser, landet påtog sig ved

forhandlingernes afslutning. Kommissionen opfordres i den forbindelse til at fortsætte arbejdet

med monitorering, hvor næstkommende lejlighed vil være efteråret 2012 ifm. Kommissionens

faste ”udvidelsespakke” med fremskridtsrapporter for hvert kandidatland og tiltrædelsesland

(Kroatien).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Kommissionen indgiver dog sin generelle fremskridtsrap-

port om tiltrædelseslandet Kroatien til Europa-Parlamentet (og til Rådet) i efteråret 2012 ifm.

offentliggørelsen af den årlige ”udvidelsespakke”.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Kroatien vil som medlemsland tage del i EU’s politikker og som sådan tage del i udmøntningen

af EU’s budget på linje med andre medlemslande.

8. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådskonklusioner ventes vedtaget uden drøftelse. Under den korte drøftelse af selve rapporten

ventes der at være bred opbakning til rapportens konklusioner og anbefalinger. I den forbindelse

ventes generelle opfordringer til Kroatien (på linje med rådskonklusionerne) om at fortsætte ar-

bejdet med videreførelse og konsolidering af reformindsatsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om rådskonklusionerne og Kommissionens rapport.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Spørgsmål relateret til

Kroatiens EU-medlemskab og forberedelser hertil har dog senest været forelagt ifm. forelæggel-

sen for Folketingets Europaudvalg af rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012.