PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3169 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012

Indholdsfortegnelse:

International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem ....... 2

Forslag til program for SMV’ers konkurrenceevne (COSME) ............ 18

Alternativ og online tvistløsning i forbrugersager ............................... 27

Forbrugerprogram 2014-2020 .............................................................. 51

Direktiv om offentlige indkøb………………………………………57

Rådskonklusioner om governance af det indre marked og det digitale

indre marked ......................................................................................... 82

Anerkendelsesdirektivet ....................................................................... 91

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/129

1. International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Den europæiske patentreform har gennem mange år været forhandlet i regi

af EU. Den består af to hovedelementer: Et fælles europæisk patentdom-

stolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed (’enhedspatentering’) med til-

hørende oversættelsesordning.

Aftalekomplekset om det fælles europæiske patentdomstolssystem består af

en aftale (’Agreement’), vedtægter (’Statute’) samt procesregler (’Rules of

Procedure’).

Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af et

fælles europæisk patentdomstolssystem. De kontraherende lande er i ud-

gangspunktet de samme 25 EU-lande, som i marts 2011 etablerede det for-

stærkede samarbejde på patentområdet.

I december 2011 tilsluttede Italien

sig som det 26. EU-medlemsland arbejdet med domstolssystemet.

En even-

tuel vedtaget aftale vil efterfølgende skulle ratificeres i hvert af de

kon-

traherende lande.

Aftalen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

30. maj

2012

til politisk aftale.

Aftaleudkastet indebærer, at kompetencen vedrørende afgørelse af retstvi-

ster vedrørende europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark i

langt de fleste tilfælde formelt set overføres fra danske domstole til den fæl-

les europæiske patentdomstol. Da aftaleudkastet således indebærer afgivel-

se af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve anvendelse af proceduren i

grundlovens § 20, idet en endelig § 20 vurdering først foretages når aftalen

er færdigforhandlet.

2. Baggrund

Europæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale,

fordi det, sammenholdt med USA og Kina, Japan og Korea, er for dyrt og

besværligt at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnlig for små og

mellemstore virksomheder (SMV’er) er der behov for, at der gives nemmere

og billigere adgang til patentsystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/129

Derfor drøftes i regi af EU en reform af det europæiske patentsystem. En

europæisk patentreform har været forhandlet i EU siden 2000. Med henblik

på at fremskynde drøftelserne har Rådet (konkurrenceevne) i marts 2011

etableret et forstærket samarbejde på patentområdet med deltagelse af 25

EU-medlemslande. Kun Italien og Spanien stod på det tidspunkt uden for.

Den europæiske patentreform består af to hovedelementer. Et fælles euro-

pæisk patentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed

(’enhedspa-

tentering’)

med tilhørende oversættelsesordning.

Rådet (konkurrenceevne) har den 27. juni 2011 vedtaget en generel indstil-

ling til de to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørende

oversættelsesordning. Af teksten til de to forslag fremgår, at enhedspatente-

ring først vil kunne træde i kraft, når der er etableret et fælles europæisk pa-

tentdomstolssystem, og såvel Rådet som Europa-Parlamentet behandler pa-

tentreformens to hovedelementer som en samlet pakke.

I forlængelse heraf forhandles aftalen om et fælles europæisk patentdom-

stolssystem. Det fælles europæiske patentdomstolssystem etableres ved en

international mellemstatslig aftale, og efter vedtagelse skal aftalen ratifice-

res i hvert enkelt af de kontraherende medlemslande i overensstemmelse

med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

I december 2011

har Italien som det 26. EU-medlemsland tilsluttet sig arbejdet med dom-

stolssystemet.

Det er i udgangspunktet de nu 26 EU-lande, der indgår i det

forstærkede samarbejde på patentområdet, som forhandler aftalen. Der er

åbnet mulighed for, at også Spanien vil kunne tilslutte sig sidenhen, såfremt

de måtte ønske dette.

Det

danske

formandskab prioriterer arbejdet med patentreformen højt og vil

søge at opnå politisk enighed om aftalen

under deres formandskab.

3. Formål og indhold

Håndhævelsen af patentrettigheder i Europa er i dag fragmenteret, omkost-

nings- og procestung. Det rammer ikke mindst SMV’erne uforholdsmæssigt

hårdt. Der er situationer, hvor der føres sager om fx et patents gyldighed el-

ler en påstået krænkelse parallelt ved domstole i flere lande, hvor patentet er

valideret, da de nationale domstolskendelser udelukkende er gældende i det

enkelte land. Samlet set kan et forløb med parallelle sager strække sig over

en række år, hvor afgørelserne fra de enkelte landes domstole falder på for-

skellige tidspunkter. Tilmed er der risiko for, at afgørelserne får forskelligt

udfald, hvilket øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentret-

tighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/129

Et fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, herun-

der:



Gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve

deres patentrettigheder i Europa.



Skabe forenklinger, som samlet set kan nedbringe det totale antal af pa-

tenttvister i Europa.



Udvikle ensartet praksis og dermed skabe større retssikkerhed, som kan

føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til ansvarspådrag-

ende krænkelser af eksisterende patentrettigheder.

Det fælles europæiske patentdomstolssystem skal have eksklusiv kompeten-

ce til at træffe afgørelser i de mest almindeligt forekommende typer af pa-

tenttvister for både almindelige europæiske patenter (EPO-patenter) og

kommende europæiske patenter med enhedskarakter. Tvisterne vil kunne

afgøres i en samlet proces med umiddelbar virkning for samtlige

kontra-

herende lande.

Samtidig skal der være mulighed for, at

alle

EU-medlemslande skal kunne

deltage, såfremt de ønsker dette. I praksis betyder det, at Spanien vil kunne

tilslutte sig for så vidt angår almindelige europæiske patenter, som er valide-

ret i

Spanien. Italien har i december 2011 gjort brug af denne mulighed.

Aftalekomplekset består af en aftale, vedtægter samt procesregler.

Derud-

over forelagde det polske formandskab på rådsmødet (konkurrenceevne),

den 5. december 2011, et kompromisudkast, som indeholder en række juste-

ringer og præciseringer.

Aftaleudkastet indeholder følgende elementer:

Del I: Generelle og institutionelle bestemmelser

Kapitel I: Generelle bestemmelser

Det fælles europæiske domstolssystem etableres ved mellemstatslig aftale, og

domstolssystemet har eksklusiv kompetence for både almindelige europæiske

patenter og europæiske patenter med enhedskarakter. Domstolssystemet skal

betragtes som en domstol fælles for medlemslandene med samme EU-retlige

status som de kontraherende landes nationale domstole.

Aftalen gælder for alle europæiske patenter med enhedskarakter. Endvidere

gælder aftalen for almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikraft-

trædelsesdatoen eller udstedt derefter,

jf. dog Del IV om overgangsbestemmel-

ser og opt-out nedenfor.

Endelig gælder aftalen for supplerende beskyttelses-

beviser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/129

Kapitel II: Domstolen

Domstolssystemet består af en første instans, en appelinstans, et registrat og et

center for voldgift og retsmægling.

Endvidere tilknyttes en dommeruddannel-

sesinstitution.

Førsteinstans består af en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger.

Alle lande kan etablere en lokal afdeling og såfremt der i et kontraherende land

tre år i træk påbegyndes over 100 sager, kan der etableres op til yderligere to

lokale afdelinger.

I det polske formandskabs kompromisforslag fra december

2011 udvides dette, så der i hvert kontraherende land kan etableres op til i alt

fire lokale afdelinger.

Kontraherende lande skal selv fastlægge lokale afdelin-

gers sæde og stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Derudover kan to el-

ler flere kontraherende lande sammen etablere en regional afdeling. Landene

skal fastlægge afdelingens sæde og sammen stille de nødvendige faciliteter til

rådighed.

Alle dommerpaneler skal have multinational sammensætning. Sammensæt-

ningen af dommerpanelerne ved den centrale afdeling er to juridiske dommere

af forskellig nationalitet samt en teknisk dommer fra den fælles dommerpulje.

Ved de regionale afdelinger skal dommerpanelerne være sammensat af to juri-

diske dommere fra de pågældende lande og en juridisk dommer fra dommer-

puljen.

Udgangspunktet er, at lokale afdelingers dommerpaneler er sammensat af en

juridisk dommer fra det pågældende land og to juridiske dommere af anden

nationalitet fra en fælles dommerpulje. I lokale afdelinger, hvor der tre år i

træk er påbegyndt mere end 50 sager, vil sammensætningen være to juridiske

dommere fra det pågældende land og en juridisk dommer af anden nationalitet

fra den fælles dommerpulje. Ved alle lokale og regionale afdelinger skal der

være mulighed for at få tilført en teknisk dommer, som ligeledes udpeges fra

puljen.

Parterne kan uanset ovenstående altid beslutte, at sagen kan føres foran en en-

kelt dommer.

Appelinstansens dommerpaneler skal ligeledes være multinationalt sammensat

og bestå af fem dommere, hvoraf de tre er juridiske og af forskellig nationali-

tet, og de to er tekniske.

Registratet fastlægges ved appelinstansen. Der etableres ligeledes underregi-

strater ved hver afdeling i første instans. Registraterne udfører administrations-

arbejde for førsteinstans divisionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/129

For såvel den centrale afdeling i første instans som for appelinstansen gælder,

at deres sæde endnu ikke er fastlagt.

Der etableres endvidere et administrativt udvalg og et finansudvalg samt et

rådgivningsudvalg. Udvalgene sammensættes jvf. nedenfor.

Kapitel III: Dommere

Patentdomstolssystemet skal anvende både juridiske og tekniske dommere,

som skal have erfaring med patentsager. Juridiske dommere skal være kvalifi-

ceret på et niveau tilsvarende, hvad der kræves for at opnå udnævnelse til

dommer i det pågældende land. Tekniske dommere skal have en universitets-

grad og erfaring inden for det pågældende område. De skal endvidere have

kendskab til civilret og proces, som er relevant i patentsager. Dommere udpe-

ges af det administrative udvalg efter indstilling fra rådgivningsudvalget.

Der etableres desuden en dommerpulje bestående af juridiske dommere og

tekniske dommere, hvoraf sidstnævnte skal dække alle relevante tekniske om-

råder. Dommere fra dommerpuljen tildeles i udgangspunktet afdelingerne i

første instans efter behov. Der etableres endvidere et efteruddannelsesprogram

med henblik på at give potentielle dommerkandidater den fornødne erfaring

med patentsager.

Kapitel IIIA: EU-rettens forrang og fortolkning

Domstolssystemet skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang og af-

gørelser fra EU-Domstolen vil være bindende for patentdomstolssystemet. Det

indebærer, at domstolssystemet skal tilsikre korrekt anvendelse og fortolkning

af EU-retten, herunder via præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.

Samme forpligtelser overfor EU-retten gør sig gældende for øvrige nationale

domstole, der behandler sager, som involverer EU-ret.

De kontraherende lande er i fællesskab erstatningsansvarlige for det tilfælde, at

der er lidt et tab som følge af patentdomstolssystemets krænkelse af EU-retten.

I et sådant tilfælde kan skadelidte som udgangspunkt føre sin erstatningssag

mod domstolssystemet i det kontraherende land, hvor vedkommende er bosid-

dende, har sit primære forretningssted eller forretningssted. Såfremt domstols-

systemet kendes erstatningsansvarligt, skal det pågældende land udrede erstat-

ning og efterfølgende kræve forholdsmæssige bidrag fra de øvrige kontrahe-

rende lande.

Kapitel IIIB: Retskilder og materielle bestemmelser

Domstolssystemet skal basere sine afgørelser på aftaleteksten, EU-retten, den

Europæiske Patentkonvention, øvrige relevante internationale aftaler samt na-

tional ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/129

Endvidere regulerer kapitlet en række materielle bestemmelser, herunder rets-

virkningerne af udstedte patenter, begrænsninger m.v., altså en række be-

stemmelser der bl.a. beskriver, hvilke rettigheder patenthaver har til at udnytte

sin udstedte patentret, eksempelvis eneretten til fremstilling og markedsføring.

Kapitel IV: Domstolssystemets kompetence

Der listes de typer af tvister, som falder under domstolssystemets eksklusive

kompetenceområde, herunder krænkelses- og gyldighedstvister. Nationale

domstole vedbliver at have kompetence for typer af tvister, der falder uden for

domstolssystemets eksklusive kompetenceområde.

For så vidt angår sagstyper, der falder inden for domstolssystemets kompeten-

ceområde, fastlægges første instans værneting for hver af de forskellige typer

af tvister. Tvister vedrørende fx krænkelse kan således anlægges ved en lokal

afdeling beliggende i det land, hvor den aktuelle eller truende krænkelse har

fundet eller kunne finde sted (såkaldt fornærmelsesværneting). Den vil imid-

lertid også kunne anlægges ved den lokale afdeling, som er beliggende i det

land, hvor krænkeren er bosiddende eller har sit forretningssted.

I tilfælde, hvor der ikke findes lokale afdelinger i de pågældende lande, vil

værneting være ved den regionale afdeling, som det respektive land er tilknyt-

tet. Er det pågældende land ikke tilknyttet en regional afdeling, vil værneting

være den centrale afdeling.

I det polske formandskabs kompromisforslag fra

december 2011 udvides mulighederne for at anlægge krænkelsessøgsmål di-

rekte ved den centrale afdeling.

Tvister om fx et patents gyldighed skal anlægges ved den centrale afdeling. I

tilfælde, hvor en krænkelsespåstand medfører en modpåstand om, at det på-

gældende patent er ugyldigt, kan sagen videreføres på tre måder:

1) Spørgsmålet om gyldighed behandles ved den respektive lokale eller re-

gionale afdeling, hvor også krænkelsessagen behandles.

2) Ugyldighedsspørgsmålet henvises til den centrale afdeling.

3) Med parternes samtykke henvises hele sagen til den centrale afdeling.

Skal spørgsmålet om gyldighed også behandles ved den regionale eller lokale

division, skal der fra dommerpuljen tilknyttes en teknisk dommer, såfremt en

sådan ikke allerede findes i dommerpanelet.

For almindelige europæiske patenter har domstolssystemets afgørelse virkning

for de lande, hvor det pågældende patent er gyldigt. For europæiske patenter

med enhedskarakter har domstolssystemets afgørelser virkning for de lande,

hvor enhedskarakteren er trådt i kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/129

Kapitel V: Mediation og voldgiftcenter

Der etableres et mediations- og voldgiftcenter, hvor det skal være muligt for

sagens parter at forlige sagen, inden der træffes en retslig afgørelse.

Del II: Finansielle bestemmelser

Domstolssystemets budget skal

på sigt

balancere og finansieres ved egne ind-

tægter. Indtægterne skal hovedsageligt stamme fra retsafgifter, der fastsættes

af det administrative udvalg. Såfremt domstolssystemet ikke kan opnå balance

i budgettet, skal de kontraherende lande yde særlige bidrag. På ikrafttrædelses-

tidspunktet skal de kontraherende lande yde finansielle bidrag mhp. at etablere

domstolssystemet.

I det polske formandskabs kompromisforslag fra december

2011 lægges op til, at landebidrag i hvert fald skal ydes under den initiale

overgangsperiode på syv år.

Del III: Organisatoriske og processuelle bestemmelser

Kapitel I: Generelle bestemmelser

Statutten, som tilknyttes aftalen, skal i nærmere detaljer fastlægge domstolssy-

stemets organisering. Tilsvarende skal procesreglerne, der skal komplementere

aftalen og statutten, fastlægge detaljerede procedureregler for sager, der føres

ved domstolssystemet. Procesreglerne skal vedtages af det administrative ud-

valg på baggrund af bred høring.

Domstolssystemet skal i videst mulig udstrækning gøre brug af elektroniske

procedurer til fx afgivelse af parternes skriftlige indlæg. Procedurerne skal

som udgangspunkt være åbne for offentligheden.

Parter i en sag skal repræsenteres af advokater, der har tilladelse til at praktise-

re ved nationale domstole i de kontraherende lande. Alternativt kan en part la-

de sig repræsentere af en certificeret europæisk patentadvokat. Parternes re-

præsentanter må assisteres af patentagenter. For parternes repræsentanter gæl-

der, at de skal nyde beskyttelse og immunitet mhp. at sikre uafhængig udførel-

se af deres hverv.

Kapitel II: Processprog

Ved en lokal eller regional afdeling i første instans er processproget et eller fle-

re af de officielle sprog, der tales i det eller de lande, som er vært for eller del-

tager i den pågældende afdeling. Landene må dog også beslutte, at et eller flere

af de tre officielle EPO-sprog (engelsk, tysk og fransk) anvendes. Endvidere er

der mulighed for at parterne og/eller det kompetente dommerpanel beslutter at

anvende det sprog, som patentet er udstedt på, som processprog.

I det polske

formandskabs kompromisforslag fra december 2011 kan domstolens præsident

endvidere på anmodning fra en af sagens parter beslutte at ændre processpro-

get.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/129

Ved den centrale afdeling er processproget det sprog, som patentet er udstedt

på. Ved appelinstansen anvendes det sprog, der blev anvendt i første instans,

dog kan parterne blive enige om at anvende et af de tre officielle EPO-sprog.

Oversættelse og tolkning skal anvendes i det omfang, det findes passende.

Kapitel III: Skriftlige, mellemliggende og mundtlige procedurer

Domstolssystemets procedurer er inddelt i en skriftlig procedure, en mellem-

liggende procedure og en mundtlig procedure, der skal tilrettelægges fleksi-

belt. I den mellemliggende procedure skal den refererende dommer på bag-

grund af de skriftlige indlæg kunne nedsætte en høring hovedsageligt mhp. at

undersøge mulighederne for forlig. Domstolen kan vælge at undlade den

mundtlige procedure, der skal give parterne mulighed for at forklare deres ar-

gumenter.

Kapitel IV: Domstolssystemets beføjelser

Domstolssystemet kan kræve, at en part skal frembringe beviser, som den an-

den part i tilstrækkeligt grad har påvist eksisterer. Domstolssystemet må end-

videre tage initiativ til, at beviser bevares og inspicere ejendom af relevans for

sagen. Domstolen må endvidere nedlægge fogedforbud.

På basis af påstand om direkte ugyldighed eller i tilfælde af modpåstand om

ugyldighed skal domstolssystemet tage stilling til et patents gyldighed. Dom-

stolssystemet kan tilbagekalde et patent delvist eller i sin helhed i overens-

stemmelse med Den Europæiske Patentkonvention artikel 138(1).

Domstolen kan i krænkelsessager pålægge sagsøgte at fremlægge information

om fx distributionskanaler, mængden af producerede produkter og priser samt

identificere eventuelle tredjepersoner involveret.

Domstolssystemet skal kunne pålægge en krænker at betale erstatning til ret-

tighedshaveren, således at denne stilles, som om der ikke var sket krænkelse. I

udgangspunktet skal den part, der vinder sagen have sine sagsomkostninger

dækket af den tabende part. Parter, der er fysiske personer, skal have mulighed

for at ansøge om retshjælp.

Kapitel V: Appel

Afgørelser i første instans kan appelleres til appelinstansen. Bortset fra afgø-

relser vedrørende gyldighed skal indbringelse for appelinstansen ikke have su-

spensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans. Appelinstansen kan

omgøre afgørelsen i første instans og i særlige tilfælde tilbagevise sagen til

fornyet behandling i første instans.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/129

Kapitel VI: Afgørelser

Domstolssystemets afgørelser skal træffes indenfor rammerne af parternes på-

stande. Afgørelser skal foreligge skriftligt og på proceduresproget. Afgørelser

træffes af et flertal af dommere. Undtagelsesvist må en dommer i tilfælde af

dissens tilkendegive sin holdning.

På hvilket som helst tidspunkt under proceduren kan en sag afsluttes ved for-

lig. Et patent kan dog ikke erklæres hverken helt eller delvist ugyldigt som føl-

ge af forlig.

På trods af en endelig afgørelse kan der, såfremt særlige betingelser er opfyldt,

undtagelsesvist anmodes om genåbning af sagen.

Del IIIA: Implementering af aftalen

Det administrative udvalg skal sammensættes af en repræsentant for hvert af

de kontraherende lande med Kommissionen som observatør. Hver repræsen-

tant har en stemme. Beslutninger vedtages som udgangspunkt med mindst ¾

af stemmerne.

Budgetudvalget skal ligeledes sammensættes af en repræsentant for hvert af de

kontraherende lande, der hver især har en stemme. Beslutninger vedtages med

simpelt flertal bortset fra budgettet, der skal vedtages med mindst ¾ af stem-

merne.

Rådgivningsudvalget er sammensat af uafhængige patentdommere og øvrige

praktikere fra alle de kontraherende lande. Udvalgets medlemmer må således

ikke være under instruks. Rådgivningsudvalget skal bl.a. assistere det admini-

strative udvalg i forberedelsen af dommerudnævnelser.

Del IV: Overgangsbestemmelser

I en

initial

overgangsperiode på

syv

år fra aftalens ikrafttræden må sager om

krænkelse eller gyldighed vedr. almindelige europæiske patenter fortsat an-

lægges ved de kompetente nationale domstole. Sager der ved overgangsperio-

dens udløb verserer ved de nationale domstole skal afsluttes dér.

Det polske

formandskabs kompromisforslag fra december 2011 indfører mulighed for at

forlænge overgangsperioden med op til yderligere syv år.

Almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikrafttrædelsesdatoen

kan desuden undtages permanent fra domstolssystemets eksklusive kompeten-

ce (opt-out). Tilsvarende gælder for ansøgninger, der er under sagsbehandling

på ikrafttrædelsestidspunktet. Opt-out kræver, at der ikke er anlagt en sag ved

domstolssystemet, der vedrørende det pågældende patent eller ansøgning, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/129

at ønsket om opt-out er meddelt registratet ikke senere end en måned inden

overgangsperiodens udløb. En sådan opt-out kan til enhver tid tilbagekaldes.

Del V: Afsluttende bestemmelser

Aftalen skal ratificeres af de kontraherende lande i overensstemmelse med de-

res forfatningsmæssige bestemmelser. Aftalen skal gælde på ubestemt tid og

være åben for andre EU medlemslandes mulige tiltrædelse.

Når domstolssystemet har været i kraft i mindst seks år og mindst 2000 kræn-

kelsessager er afsluttet kan det administrative udvalg på basis af bred høring

beslutte at ændre konkrete bestemmelser i aftalen. Det drejer sig konkret om

dommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kompeten-

cen til lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørende paten-

ters gyldighed.

Aftalen træder i kraft

tidligst den 1. januar 2014 og når mindst 13

af de kon-

traherende lande, heriblandt de tre lande med flest gyldige almindelige euro-

pæiske patenter, har ratificeret aftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er ikke tale om en EU-retsakt og Europa-Parlamentet har derfor, formelt

set, ikke nogen rolle i aftalens tilblivelse. Europa-Parlamentet har imidlertid

tilkendegivet, at man vil behandle patentreformens hovedelementer samlet.

Som led i behandlingen af de to forordningsforslag vedr. enhedspatentering

samt den tilhørende oversættelsesordning, er der i regi af Retsudvalget (JURI)

fremsat udkast til en udtalelse vedr. aftalen om det fælles europæiske patent-

domstolssystem.

I udkastet til udtalelse støtter Europa-Parlamentet etableringen af et fælles eu-

ropæisk patentdomstolssystem og opfordrer medlemslandene til hurtigst mu-

ligt at afslutte forhandlingerne og indgå aftalen. Europa-Parlamentet lægger

især vægt på, at domstolssystemet skal forbedre vilkårene for små- og mellem-

store virksomheder.

Europa-Parlamentet er i udkastet til udtalelse kommet med nogle få ændrings-

forslag. Det foreslås bl.a., at aftalen skal træde i kraft, når den er ratificeret af

ni medlemslande. Herudover foreslås, at det først er efter en overgangsperiode

på fem år, at dommerpanelerne i de lokale afdelinger skal være multinationale,

og at denne overgangsperiode anvendes til træning af dommere.

Udkastet indeholder også støtte til anvendelsen af såvel juridiske som tekniske

dommere. Endvidere foreslår Europa-Parlamentet en skærpelse af kravet til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/129

vedtagelse af revisionsbestemmelsen, således at ændringer i dommerpaneler-

nes sammensætning kræver enstemmighed.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig afta-

le.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om saglig kompetence og såkaldt stedlig kompetence (værneting)

er i dag reguleret i retsplejelovens kapitel 21 og 22.

Civile retssager om patenter skal som udgangspunkt anlægges ved byretten

som første instans, jf. retsplejelovens § 224. Retssager, hvor (bl.a.) patentloven

har væsentlig betydning, kan alternativt anlægges ved Sø- og Handelsretten,

såfremt parterne ikke har aftalt andet. Anlægges en sådan sag ved byretten,

henviser byretten sagen til Sø- og Handelsretten efter anmodning fra en part,

jf. retsplejelovens § 225.

Sager afgjort af byretten kan ankes til landsretten, og sager afgjort ved Sø- og

Handelsretten kan ankes til Højesteret.

Anmodninger om foreløbige retsmidler, herunder forbud, indgives til fogedret-

ten. Fogedrettens stedlige kompetence i forbudssager følger af retsplejelovens

§ 646. Fogedrettens afgørelser i forbudssager kan kæres til landsretten efter

reglerne i kapitel 53, jf. retsplejelovens § 650. Da forbud er et foreløbigt rets-

middel, skal rekvirenten inden to uger efter forbuddets nedlæggelse anlægge

en såkaldt justifikationssag, jf. retsplejelovens § 648.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt aftalen vedtages, skal den efterfølgende ratificeres i Danmark. Afta-

len medfører, at kompetencen for afgørelse af retstvister vedrørende almin-

delige europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark overgår fra

danske domstole til det fælles europæiske patentdomstolssystem. Da aftale-

udkastet vil indebære afgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve

anvendelse af proceduren i grundlovens § 20, idet en endelig § 20 vurdering

først foretages når aftalen er færdigforhandlet.

En dansk ratifikation af aftalen vil formentlig kræve tilpasninger i retspleje-

loven, herunder i kapitel 21 vedr. saglig kompetence.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/129

Statsfinansielle konsekvenser

Etablering og drift af det europæiske patentdomstolssystem vil formentligt

få statsfinansielle konsekvenser for Danmark i en periode.

Udgangspunktet for forhandlingerne er, at domstolssystemets budget

på sigt

skal balancere via indtægter fra retsafgifter når overgangsperioden er udlø-

bet. Der vil dog være tale om finansielle bidrag fra de kontraherende lande

til etablering af domstolssystemet, ligesom der i hvert fald i

den initiale

overgangsperiode kan blive behov for særlige tilskud fra medlemsstaterne

med henblik på at bringe budgettet i balance.

Kommissionen har igangsat arbejde med henblik på nærmere at afklare den

samlede størrelse af etablerings- og driftsudgifterne.

I det polske formand-

skabs kompromisforslag fra december 2011 er der samtidig fremlagt et bud på

en fordelingsnøgle for de enkelte landes bidrag. Heraf fremgår at det årlige

danske bidrag i overgangsperioden forventes at blive i størrelsesordenen

1,5-2 mio. kr.

I en foreløbig analyse har Kommissionen estimeret, at domstolssystemets

årlige budget – efter overgangsperiodens udløb - vil være i størrelsesorde-

nen 45-60 millioner EURO årligt, som forudsættes fuldt finansieret af rets-

afgifterne

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have mærkbare positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark og EU. De samlede konsekvenser af indførelse af en fælles

europæisk patentdomstol vurderes at påvirke incitamenterne til at innovere og

beskytte opfindelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten at styrke euro-

pæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsageligt er oppe

mod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der alle har enklere hånd-

hævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.

BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkostninger i

størrelsesordenen € 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen af et fælles euro-

pæisk patentdomstolssystem.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Etableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre det hur-

tigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/129

tigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for erhvervslivet

i Danmark og resten af EU.

10. Høring

Aftaleudkast af 14. juni 2011 (11533/11) har den 7. juli 2011 været sendt i hø-

ring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål

samt til øvrige relevante interessenter med høringsfrist den 18. august 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Advokatrådet, Lægemid-

delindustriforeningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Pa-

tentagentforeningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten (S&H).

DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for innovative

danske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøtte virksomhe-

dernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialisering ved udbre-

delse af den juridiske beskyttelse i Europa.

DI fremhæver ligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styrket

europæisk konkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bakket op

om, at regeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fælles patent-

beskyttelse i EU.

DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres en cen-

tral patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patenter med

høj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomhederne. Især

er det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ikke-

diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellemstore

virksomheder.

DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at de man-

ge besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen til at

fortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstol un-

der det danske formandskab.

Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæisk pa-

tentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning eller

harmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden og ef-

fektivisering.

DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samt

S&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i det

forelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige retssikker-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/129

hedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af det samlede

aftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.

DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sag

kan anlægges enten hvor en formodet krænker, har sit forretningssted eller

hvor en formodet krænkelse har fundet sted.

DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-

ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlag for

forskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdt med

bestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunne finde

dommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som de nød-

vendige sprogkundskaber.

Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fra

domstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk domstol.

Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områder ikke i til-

strækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelighed, lige ad-

gang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter og retten til at par-

terne selv kan tilrettelægge deres sag.

Lif understreger nødvendigheden af, at procedurereglerne formuleres meget

udførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI, Advokat-

rådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelserne ikke skal

vedtages politisk, men af den administrative komite.

S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for første gang

overfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstole til en in-

ternationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuld suverænitets-

afgivelse, bør grundlaget for den fælles patent-domstol være af højeste og mest

gennemarbejdede kvalitet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle

kontraherende lande støtter generelt op om etableringen af et fælles

europæisk patentdomstolssystem.

Det ventes, at placering af sæder bliver hovedgenstand for drøftelserne, men at

også budget og finansiering, processprog, procesregler samt bestemmelserne

om aftalens revision og ikrafttrædelse kan blive temaer.

For så vidt angår budget og finansiering drøftes det, hvorvidt budgettet fuldt

ud skal finansieres af retsafgifter eller om medlemslandene skal yde supple-

rende tilskud. Flere lande har i de foreløbige drøftelser refereret til konklusio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/129

ner vedtaget af Rådet (konkurrenceevne) i december 2009, hvori det fremgår,

at målet er et selvfinansierende system, men at der i overgangsperioden kan

være behov for bidrag fra medlemslandene. Andre lande er mere positive i

forhold til muligheden for landebidrag, da det vil give mulighed for at fastsæt-

te lavere retsafgifter.

I forlængelse heraf udestår tillige at identificere en fordelingsnøgle for de kon-

traherende landes andel af finansieringen. Der er foreløbigt lanceret tre model-

ler. En model baseret på patent- og patentsagsaktivitet i de enkelte lande, en

model hvor finansieringen delvist sker via patentgebyrer indbetalt til EPO og

en model baseret på de kontraherende landes relative BNI.

For så vidt angår drøftelserne af processprog ventes disse især at omhandle,

hvorvidt sprogregimet kan begrænses for dermed at spare besvær og udgifter

til oversættelse mv. Drøftelserne har betydning på drøftelserne af domstolens

budget, da oversættelse og tolkning forventeligt vil udgøre en forholdsvis stor

del af de samlede udgifter.

For så vidt angår procedurereglerne så er der lagt op til, at disse besluttes af

den administrative komite efter aftalens indgåelse. Dette har mange lande haft

forbehold overfor.

For så vidt angår dommersammensætning så har industrien understreget beho-

vet for en reel multinational sammensætning. Dette støttes af et flertal af lan-

dene og er reflekteret i det nuværende aftaleudkast.

For så vidt angår spørgsmålet om revision drøftes det, hvorvidt konkrete æn-

dringer i aftalen kan vedtages med ¾ flertal eller med enstemmighed blandt de

kontraherende lande. I forslaget er indført en særlig revisionsmulighed vedrø-

rende dommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kom-

petencen til de lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørende

patenters gyldighed, da flere af de kontraherende lande har mindre forbehold

ved disse elementer.

For så vidt angår ikrafttrædelse drøftes spørgsmålet om, hvor mange lande der

skal have ratificeret, for at aftalen kan træde i kraft. Hensynet er, at det ikke

skal være muligt, at blot et eller få lande kan blokere for ikrafttrædelsen eller

trække den unødigt hen. Samtidig har i hvert fald et land bebudet, at aftalen

kun vil kunne ratificeres efter folkeafstemning. En stor del af landene har til-

kendegivet, at man ønsker ratifikation fra et meget højt antal lande før ikraft-

trædelsen udløses. Omvendt er en anden gruppe lande tilhængere af et for-

holdsvist lille antal.

Af det polske formandskabs kompromisforslag fra decem-

ber 2011 fremgår at mindst 13 lande, herunder Tyskland, Frankrig, og UK,

skal have ratificeret aftalen, for at den kan træde i kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/129

Det er vurderingen, at der er en tendens til at partnerne nærmer sig hinanden

og forhandlingerne vil kunne afsluttes snarest.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter reformen af det europæiske patentsystem, herunder etab-

leringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem. Det er regeringens

holdning, at den europæiske patentreform vil være med til at styrke incita-

menterne til at innovere og beskytte opfindelser i Europa og dermed bidrage

til at understøtte europæisk vækst og europæiske virksomheders innovati-

onsevne, samt styrke europæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor

man er oppe mod mere effektive patentsystemer i fx USA, Japan, Kina og

Korea.

Det er regeringens generelle holdning, at domstolssystemet skal indebærer

en høj grad af retssikkerhed, skal være holdbar på sigt og skal kunne levere

afgørelser af høj kvalitet. Dette er bl.a. centralt i forhold til spørgsmålene

om processprog, procesregler, dommersammensætning, værneting og ikraft-

trædelse.

Det er endvidere Regeringens generelle holdning, at der skal anlægges en

omkostningsbevidst tilgang til domstolssystemets budget og at medlemssta-

ternes medfinansiering skal begrænses. Regeringen støtter derfor målsæt-

ningen om, at systemet skal være brugerfinansieret.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. september 2011

til orientering

og den 30. november 2011 til forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/129

2. Forslag til program for SMV’ers konkurrenceevne (COSME)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2011 fremlagt forslag til forordning

om etablering af et program for virksomheders konkurrenceevne og små og

mellemstore virksomheder (COSME), der i vidt omfang viderefører eksiste-

rende initiativer under det nuværende rammeprogram for konkurrenceevne

og innovation (CIP) i den

kommende

nye EU-budgetperiode for 2014-2020.

COSME er således en del af forhandlingerne omkring den kommende fler-

årige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020, som forhandles i Rådet

(ECOFIN).

COSME har til formål at styrke europæiske virksomheders konkurrenceev-

ne og bæredygtighed, fremme iværksætterkulturen og forbedre SMV’ers

vækst i EU. Den samlede finansieringsramme foreslås at udgøre 2,522 mia.

euro (ca. 18,74 mia. kr.) fordelt over syv år (2014-2020), men det endelige

beløb afhænger af forhandlingerne om MFF.

COSME indeholder fire

hovedområder:

1. Fremme af adgang til finansiering

2. Fremme af iværksætteri

3. Fremme af adgang til markeder

4. Rammebetingelser for virksomheders konkurrenceevne og bæredyg-

tighed i EU

COSME er en del af MFF, som fastlægger loftet for EU’s udgifter i perio-

den 2014-2020, og har således statsfinansielle konsekvenser, da det samlede

udgiftsniveau for perioden 2014-2020 har direkte betydning for størrelsen af

de årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 834 af 30. november 2011 fremlagt

forslag til forordning om etablering af et program for virksomheders kon-

kurrenceevne og SMV’er (2014-2020) (COSME). Forslaget er oversendt til

Rådet den 30. november 2011 i dansksproget version. Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 175 og 195 og behandles i øjeblikket af Rådet

(konkurrenceevne) og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindeli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/129

ge lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

COSME

viderefører

mange

aktiviteter

fra

det nuværende rammeprogram for

konkurrenceevne og innovation (CIP), som udløber i 2013. COSME vil væ-

re gældende fra 2014 til 2020 med en foreslået samlet finansieringsramme

på 2,522 mia. euro (ca. 18,74 mia. kr.).

Heraf foreslås ca. 1,4 mio. euro (ca.

10,4 mia. kr.) reserveret til de finansielle instrumenter. COSME’s hoved-

vægt er således lagt på udviklingen af de finansielle instrumenter.

Den en-

delige beløbsramme vil blive fastlagt i forbindelse med forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Rådet (konkurrenceevne)

forhandler således i øjeblikket alene den procentvise fordeling af COSME’s

samlede budget til de fire hovedaktiviteter i COSME.

3. Formål og indhold

Programmets overordnede formål er at styrke europæiske virksomheders

konkurrenceevne og bæredygtighed – herunder inden for turismesektoren –

og at fremme iværksætterkulturen og SMV’ers vækst i

EU.

Initiativer under COSME skal;

fremme rammebetingelserne for virksomheders konkurrenceevne og

bæredygtighed i EU

– herunder inden for turismesektoren.

forbedre SMV’ers adgang til finansiering

i form af egenkapital via

investeringer i SMV’ers vækstfaser og via øget risikodeling til dæk-

ning af SMV’ers lån.

forbedre adgangen til markederne i EU og globalt

i form af støtte til

SMV’er via Enterprise Europe-netværket og et forbedret internatio-

nalt industrielt samarbejde.

fremme iværksætterkulturen

i form af øget iværksætterfærdigheder

og -holdninger – særligt blandt nye, unge og kvindelige iværksættere

i EU.

Målgruppen for COSME er iværksættere, erhvervsfremmeorganisationer og

SMV’er.

COSME

er led i implementeringen af Kommissionens målsætnin-

ger i Europa2020-strategien og de tilhørende Europa2020-

flagskibsinitiativer.

I forslaget til COSME foreslår Kommissionen, at COSME er åben

for delta-

gelse for medlemmer af

den europæiske frihandelssammenslutning

(EFTA),

det europæiske økonomiske samarbejdsområde

(EEA), nuværende og po-

tentielle kandidatlande i EU samt, når særlige betingelser er opfyldt, lande

der falder inden for

EU’s

naboskabspolitik.

Dertil kommer, at juridiske en-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/129

heder fra tredje lande kan deltage i programmet selvom deres ophavsland

ikke deltager.

COSME

gennemføres

via

årlige arbejdsprogrammer

som fremsættes

Kommissionen,

og som

skal klarlægge formål, forventede resultater, imple-

menteringsmetode, tidshorisont og beløbsramme for alle planlagte aktivite-

ter under

COSME.

Kommissionen foreslår ligeledes etablering af en for-

valtningskomité, hvilket er lig med nuværende praksis under CIP.

Selve administrationen af COSME vil i vidt omfang blive lagt ud til ekster-

ne aktører. Det foreslås blandt andet, at

EIB-Gruppen, som består af den

Europæiske Investeringsbank

(EIB) og den

Europæiske Investeringsfond

(EIF), forvalter de finansielle instrumenter på vegne af Kommissionen, og

Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation

(EACI) forvalter

COSME’s

SMV-relaterede initiativer.

Det er Kommissionens målsætning at fremme synergier med andre EU-

programmer som fx Strukturfonden og EU’s mikrofinansieringsfacilitet

Progress

samt

at undgå overlap med eksisterende initiativer – særligt inden

for fremme af iværksætterkultur og -færdigheder. De finansielle instrumen-

terne vil ligeledes være komplementære med de kapitalinstrumenter, der til-

bydes i regi af det nye rammeprogram for forskning og innovation – Hori-

zon2020.

Der lægges op til, at COSME’s budget fordeles på følgende fire hovedområ-

der:

Adgang til finansiering

Kommissionen foreslår, at SMV’ers adgang til finansiering af opstart og

vækst styrkes i form af egenkapital og nye lånemuligheder. Forslaget sigter

mod at målrette de finansielle instrumenter til forskellige faser i virksomhe-

dernes livscyklus – herunder til opstart, ekspansion og i forbindelse med

ejerskifte.

De finansielle instrumenter foreslås administreret af EIF i samarbejde med

finansielle institutioner i de enkelte medlemsstater. Denne administrations-

form er identisk med forvaltningen af de finansielle instrumenter under det

nuværende CIP.

Således foreslås etablering af en egenkapitalfacilitet for vækst, der skal fore-

tage investeringer i SMV’ers vækstfase – især i form af venturekapital og

mezzaninkapital. Det foreslås

blandt andet,

at investeringer til SMV’er en-

ten udmøntes direkte gennem EIF eller via funds-of-funds investeringer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/129

som er investeringsforeninger, der investerer i andre investeringsforenin-

ger.

Derudover

foreslås etablering af en lånegarantifacilitet, som enten direkte

gennem EIF eller via andre finansielle formidlere skal øge risikodelingen til

dækning af SMV’ers lån.

Med de finansielle instrumenter under COSME ønsker Kommissionen

forbedre den grænseoverskridende og multinationale adgang til finansiering

for SMV’er.

Fremme af iværksætteri

Kommissionen foreslår, at COSME fremmer iværksætteri gennem

blandt

andet udveksling af bedste praksis politikker. Det foreslås, at der særligt

rettes fokus på nye, unge og kvindelige iværksættere. COSME

rummer des-

uden forslag til, at medlemsstaterne kan opnå støtte til fremme af nationale

iværksætteruddannelser, -færdigheder og -kultur. Initiativerne forventes

udmøntet i form af kampagner, events samt udvekslingsaftaler mellem

iværksættere og virksomheder mv.

SMV’ers internationalisering og adgang til markeder

Kommissionen foreslår, at Enterprise Europe Netværket (EEN) under CIP-

programmet videreføres

under COSME.

Kommissionen sigter mod, at EEN

skal fungere som ”one-stop-shop” for SMV’ers forretningsudvikling på de

europæiske markeder og på markeder uden for EU. Det indebærer skræd-

dersyet assistance i forbindelse med SMV’ers udviklingsaktiviteter i EU

samt rådgivning om SMV’ers muligheder for støtte via EU-programmer

ENN er et netværk af organisationer, hvor virksomheder kan finde hjælp til

at udnytte det indre marked bedst muligt.

Der foreslås ligeledes specifik støtte til at facilitere SMV’ers adgang til

markeder uden for EU og til at understøtte eksisterende eksportstøttefacilite-

ter. Det inkluderer blandt andet øget fokus på rådgivning i SMV’ers håndte-

ring af standarder og regulativer samt beskyttelse af intellektuelle ejendoms-

rettigheder i tredjelande. Øget internationalt samarbejde foreslås endvidere

iværksat for at reducere forskelle i den industrielle erhvervsregulering mel-

lem EU og de vigtigste handelsmarkeder.

Fremme af rammebetingelser for SMV’ers konkurrenceevne og bæredyg-

tighed i EU

Kommissionen foreslår, at der ydes støtte til initiativer, der styrker SMV’ers

konkurrenceevne og bæredygtighed i form af forbedrede erhvervsfremmepoli-

tikker i EU. Dette inkluderer blandt andet udveksling af bedste praksis politik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/129

ker blandt EU’s medlemsstater og øget fokus på at adressere nye internationale

aspekter i EU’s konkurrenceevnepolitik.

Der foreslås ligeledes initiativer, der skal stimulere udviklingen af nye marke-

der, produkter og services inden for de mest konkurrencedygtige forretnings-

modeller og værdikæder i den europæiske industri. Desuden foreslås støtte til

udviklingen af infrastruktur, perspektivrige klynger, virksomhedsnetværk samt

en udbygning af EU’s initiativer inden for turisme og nye forretningskoncepter

for forbrugsvarer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet skal høres i henhold til TEUF artikel 294.

Forslaget

behandles af Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi

(ITRE-udvalget).

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionens fremhæver, at forslaget er på linje med Lissa-

bontraktaten, idet fokus særligt er rettet mod markedssvigt, der bedst håndteres

på EU-niveau. Kommissionen lægger i forslaget ikke op til, at de foreslåede

EU-initiativer skal erstatte nationale tiltag. De skal derimod tilføje en europæ-

isk dimension og tilskynde til øget koordination og tværnationalt samarbejde.

COSME

er et fællesskabsinstrument, der viderefører en række af de eksiste-

rende initiativer fra CIP, der blandt andet støtter tiltag i medlemsstaterne, ud-

bredelse af bedste praksis i EU og fremme af adgang til finansiering via EIF.

Ansvaret herfor deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincip-

pet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/129

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser.

COSME

er en del af

MFF,

som fastlægger loftet for EU's udgifter i perioden

2014-2020.

COSME

har dermed statsfinansielle konsekvenser,

det sam-

lede udgiftsniveau for perioden 2014-2020 har direkte betydning for størrel-

sen af de årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag. De 2,522

mia. euro (ca. 18,74 mia. kr.), der er afsat i Kommissionens forslag vil, med

den eksisterende EU-budgetfinansieringsnøgle, føre til et dansk bidrag i

størrelsesordenen 378 mio. kr.

i perioden 2014-2020.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv

samfundsmæssige konsekvenser.

COSME har til formål at styrke SMV’ernes vækst og konkurrenceevne i

EU, forventes COSME at styrke de generelle rammevilkår for SMV’er, deres

adgang til finansiering samt forbedre den europæiske iværksætterkultur. Sam-

let forventes på den baggrund en styrket økonomisk vækst og produktivitet.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål med frist den 15. december 2011

med høringssvar fra

DI,

Dansk Standard (DS), LO, Dansk Byggeri og Finansrådet.

DI støtter Kommissionens målsætninger om at forbedre mindre og mellemsto-

re virksomheders vækstmuligheder (MMV’er). DI understreger samtidig vig-

tigheden af, at der foretages en tættere koordination mellem EU-initiativer og

eksisterende regionale og nationale initiativer, så eventuel dobbeltarbejde og

ineffektiv udnyttelse af ressourcerne undgås. DI fremhæver følgende anbefa-

linger til COSME:



opfordrer til, at initiativer under COSME implementeres så tæt på

virksomheden som muligt for at sikre tilstrækkeligt højt fagligt ni-

veau og kritisk masse,

støtter, at COSME understøtter forbedrede rammevilkår for især

MMV’er – særligt i forhold til at sikre et velfungerende indre marked

og en effektiv regulering. DI efterspørger dog mere ambitiøse mål for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/129



Kommissionens målsætninger for reduktion af de administrative byr-

der og anbefaler, at målene suppleres med et nettoreduktionsmål,

støtter, at der via COSME arbejdes for at styrke og øge iværksætteri i

EU. DI ønsker i den forbindelse, at målsætningerne suppleres med

konkrete mål for stigning i både iværksættere og vækstiværksættere,

støtter, at en stor andel af midlerne i COSME er afsat til de finansielle

instrumenter og opfordrer Kommissionen til at følge finansieringssi-

tuationen nøje og om nødvendigt øge instrumenternes andel i det

samlede program,

anbefaler, at der i tillæg med etablering af en lånegaranti- og egenka-

pitalfacilitet også etableres en mezzaninkapitalfacilitet for at øge

MMV’ers finansieringsmuligheder og gøre EU’s finansielle instru-

menter attraktiv for en større kreds af virksomheder,

støtter, at EU understøtter virksomhedernes adgang til det indre mar-

ked og markederne uden for EU – særligt via fjernelse af handelshin-

dringer. DI opfordrer i den forbindelse, at nye initiativer i COSME

koordineres med det eksisterende SOLVIT-initiativ,

forholder sig skeptisk over for at udvide Enterprise Europe Netværket

til også at omfatte rådgivning og information om internationale for-

hold. DI opfordrer til, at Enterprise Europe Netværket fokuserer på

eksisterende kerneaktiviteter frem for at udvide erhvervsserviceakti-

viteterne, idet det øger risiko for overlap med aktiviteter på lokalt, re-

gionalt og nationalt plan. DI anbefaler, at der arbejdes for at kvalifice-

re Enterprise Europe Netværkets eksisterende aktiviteter, udbrede

kendskabet til netværket og forbedre kundetilfredsheden.

DS støtter forslagets indsats for at styrke de europæiske SMV’ers konkurren-

ceevne og eksportpotentiale. DS påpeger, at standarder ofte er forudsætningen

for, at SMV’er har mulighed for at afsætte deres produkter eller tjenesteydelser

i både EU og globalt. DS støtter, at der via finansieringen af Enterprise Europe

Netværket specifikt fremhæves støtte til SMV’er, hvad angår standarder i an-

dre bestemte tredjelande. DS ønsker endvidere, at videndeling, rådgivning og

igangsættelse af projekter i forbindelse med implementering og anvendelse af

standarder generelt styrkes i COSME-programmet.

LO støtter forslaget og opfordrer til, at der gennemføres en grundig evaluering

af det nuværende rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP) og

ses på værdien af andre relevante tiltag, inden der igangsættes et nyt program.

Dansk Byggeri støtter forslaget og fremhæver behovet for at lette virksomhe-

dernes adgang til finansiering, som vurderes at være mere aktuelt, end da nu-

værende rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP) blev igang-

sat. Desuden fremhæver Dansk Byggeri, at reduktion af virksomheders admi-

nistrative byrder fortsat bør have fokus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/129

Finansrådet støtter Kommissionens målsætning om at fremme SMV’ers ad-

gang til kapital, men påpeger, at man i stedet for at etablere nye finansielle in-

strumenter bør kanalisere eventuelle nye EU-midler ind i eksisterende nationa-

le ordninger, som eksempelvis Vækstfonden, der efter Finansrådets vurdering

fungerer tilfredsstillende.

Finansrådet støtter i udgangspunktet forslaget om at etablere en europæisk lå-

nefacilitet og fremhæver, at eventuelle europæiske risikodelingsmodeller får

en karakter, som aflaster nationale pengeinstitutters kapitalkrav. Finansrådet

støtter ligeledes etableringen af en europæisk egenkapitalfacilitet, der efter rå-

dets vurdering kan bidrage til at skabe vækst i SMV’erne, da markedet for

venturekapital og mezzaninkapital endnu ikke er udbygget tilstrækkeligt.

Desuden ønsker Finansrådet, at procedurer for tildeling af vækstkaution for-

enkles, og at der er lige adgang for alle medlemsstater til at anvende COSME’s

finansieringsinstrumenter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes et bredt flertal af medlemsstaterne at støtte en prioritering

af de finansielle instrumenter i COSME’s samlede budget, ligesom der forven-

tes en bred opbakning til at adressere SMV’ernes behov i den europæiske

økonomi, fremme synergier med øvrige EU-programmer og lette virksomhe-

dernes adgang til COSME.

Turisme har været drøftet særskilt i forbindelse med forhandlingerne af

COSME-programmet, i det flere lande ønsker at fremhæve turismesektoren

frem for andre sektorer. Formandskabet har i den forbindelse arbejdet for

at finde et kompromis, hvor der ikke fokuseres på enkelte sektorer.

Vedrørende SMV’ers internationalisering forventes et flertal af medlemssta-

terne at prioritere, at COSME ikke overlapper med eksisterende nationale ak-

tiviteter – særligt i forbindelse med initiativer til at fremme virksomheders ad-

gang til markeder.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter

målsætningen om at styrke europæiske virksomheders

konkurrenceevne og bæredygtighed, fremme af iværksætterkulturen og for-

bedre SMV’ers vækst og adgang til finansiering i

EU.

Generelt

er det regeringens holdning, at initiativer i COSME

bidrager med

en EU-merværdi, gennemføres effektivt, samordnes med eksisterende natio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/129

nale tiltag, styrker erhvervslivets europæiske rammebetingelser og fremmer

grøn vækst.

Vedrørende

adgang til finansiering,

bør omkostninger forbundet med admi-

nistrationen af de finansielle instrumenter minimeres for at sikre større vil-

lighed for finansielle aktører i de enkelte medlemslande til at påtage sig op-

gaven som formidlere af de finansielle instrumenter under COSME.

Vedrørende turisme er det regeringens udgangspunkt, at turismesektoren

bør vægtes på lige fod med andre sektorer samtidig med, at turismesekto-

rens positive vækstpotentiale anerkendes.

Vedrørende internationalisering af SMV’er er regeringen positiv over for

EU-tiltag, som bringer merværdi i forhold til nationale tiltag på en måde, så

disse ikke duplikeres.

Da programmet er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

er det regeringens holdning, at forhandlingerne om programmet ikke bør

have præjudicerende virkning i forhold til forhandlingerne om MFF.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/129

3. Alternativ og online tvistløsning i forbrugersager

Forslag til direktiv om alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet

Forslag til forordning om onlinetvistbilæggelse på forbrugerområdet

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag om

alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

(ADR) og et forordningsforslag om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med

tvister på forbrugerområdet (ODR) til Rådet.

Det fremgår af forslaget, at formålet med et fælles ADR system i EU er at bi-

drage til et velfungerende indre marked og at opnå en høj grad af forbruger-

beskyttelse ved at sikre muligheden for alternativ tvistbilæggelse på tværs af

landegrænserne i EU.

Formålet med en ODR-platform er at skabe en internet platform, der gør det

nemmere for forbrugere at klage online på tværs af landegrænserne i EU over

online køb og dermed få adgang til alternative tvistbilæggelsesmuligheder i

andre lande.

Forslagene komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet samlet.

Forslagene forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 30. maj 2012 med henblik på generel indstilling.

Forslagene forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vurderes at have mulige statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har foretaget en række undersøgelser, herunder en generel

høring, om behovet for fælles EU-regler om alternativ tvistbilæggelse

(ADR) i forbrugersager. Det vil sige løsning af tvister udenfor det alminde-

lige domstolssystem.

ATB benævnes normalt ADR (forkortelse af Alternative Dispute Resolution)

OTB benævnes normalt ODR (forkortelse af Online Dispute Resolution)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/129

Ifølge Kommissionen har undersøgelserne vist, at det kan være en barriere

for køb af varer på tværs af landegrænserne i EU, at der ikke er mulighed

for alternativ udenretslig tvistbilæggelse, og at alternativ tvistbilæggelse kan

være en billig, enkel og hurtig løsning på forbrugertvister. For virksomheder

kan alternativ tvistbilæggelse derudover være et redskab til at bevare virk-

somhedens omdømme og forbrugernes tillid.

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag om

alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

(ADR) og et forordningsforslag til forordning om onlinetvistbilæggelse i

forbindelse med tvister på forbrugerområdet (ODR) til Rådet.

Alternativ tvistbilæggelse indgår som et af de 12 nøgleinitiativer i Akten for

Det Indre Marked, der skal vedtages inden 2012 ligesom forslaget er en del

af Kommissionens Digitale Agenda.

I en erklæring fra Det Europæiske Råd af 30. januar 2012 fremgår det, at det

fortsat er en prioritering med en hurtig behandling af de forslag, der har størst

vækstpotentiale, og Rådet opfordrer derfor til en hurtig indgåelse af aftale om

regler for online tvistbilæggelse, senest i juni 2012.

3. Formål og indhold

Det fremgår af Komissionens forslag, at formålet med et fælles ADR system i

EU er at bidrage til et velfungerende indre marked og at opnå en høj grad af

forbrugerbeskyttelse ved at sikre muligheden for alternativ tvistbilæggelse på

tværs af landegrænserne i EU.

Formålet med en ODR-platform er at skabe en internet platform, der gør det

nemmere for forbrugere at klage online på tværs af landegrænserne i EU over

online køb og dermed få adgang til alternative tvistbilæggelsesmuligheder i

andre lande.

Forslagene komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet samlet.

Forslaget om alternativ tvistbilæggelse (ADR) har følgende indhold:

Anvendelsesområde

Direktivet gælder for tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende (B2C)

både nationalt og på tværs af landegrænserne i EU. Ifølge forslaget skal det

være muligt at klage over alle varer og tjenesteydelser uanset værdien af varen

og uanset hvilken varetype, der klages over. Det skal være muligt for både for-

brugere og erhvervsdrivende at klage over hinanden. Direktivet gælder ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/129

for klager mellem erhvervsdrivende, men direktivet forhindrer ikke, at med-

lemsstaterne vedtager eller opretholder klagesystemer for sådanne tvister.

Med Kommissionens forslag afskæres ikke evt. domstolsprøvelse, og det bli-

ver ikke obligatorisk at have benyttet sig af en alternativ klagemulighed før

evt. domstolsprøvelse.

Klagesystemet

Hovedformålet er, at der skal være en klagemulighed i alle lande for alle typer

af varer og tjenesteydelser. Udgangspunktet er, at medlemslandene så vidt mu-

ligt skal kunne bevare deres eksisterende klagesystemer. Der er dog en række

krav om effektivitet, gennemsigtighed og rimelighed, som de enkelte klagesy-

stemer skal leve op til:



Det skal være muligt at klage online og at udveksle oplysninger elektro-

nisk.

Klagesystemet skal kunne håndtere både nationale klager og klager på

tværs af grænserne i EU.

Det skal være gratis eller kun koste et beskedent beløb at klage.

Sagsbehandlingstiden må som udgangspunkt ikke være længere end 90

dage.

Klagesystemerne skal være upartiske og besidde den nødvendige ekspertvi-

den, og det skal være muligt for en forbruger at benytte sig af klagesystemet

uden brug af bistand. En forbruger skal have mulighed for at benytte sig af bi-

stand, hvis vedkommende ønsker det.

Det skal være muligt både online og offline at få relevant information om kla-

gesystemernes virkemåde og fremgangsmåde.

Medlemsstaterne skal sikre, at klagesystemerne offentliggør oplysninger om

deres klageorgan og derudover sikre, at kravene til klagesystemerne er opfyldt.

Oplysningerne skal bl.a. vedrøre finansieringskilde, procedureregler, evt. om-

kostninger ved klagen og retsvirkningerne af en klage.

Forbrugerinformation og samarbejde

Erhvervsdrivende skal informere forbrugere om, hvilket klagesystem de kan

benytte ved en evt. klage, og den erhvervsdrivende skal oplyse, hvorvidt ved-

kommende forpligter sig til at anvende klagesystemet til at løse en eventuel

tvist med. Informationen skal gives på den erhvervsdrivendes hjemmeside,

samt kontrakt og faktura.

Ved klager på tværs af landegrænser skal forbrugeren have mulighed for at få

hjælp til at få adgang til de relevante klageorganer, f.eks. via det europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/129

netværk af forbrugercentre (ECC-centre), som i Danmark er det det danske

EU-center Forbruger Europa.

Der skal offentliggøres en liste over klagesystemer, og medlemsstaterne skal

sikre, at klagesystemerne samarbejder om løsningen af grænseoverskridende

tvister.

Der lægges op til, at der skal ske en erfaringsudveksling mellem klagesyste-

merne og det eksisterende håndhævelsessamarbejde i EU, som i Danmark va-

retages af Forbrugerombudsmanden.

Hvert land skal udpege en myndighed, som skal overvåge og kontrollere, at

klageorganerne lever op til de fastsatte regler, herunder bl.a. opbygning, finan-

siering og regler for sagsbehandlingen.

Mindst én gang om året skal klagesystemerne give den kompetente myndig-

hed oplysning om en række forhold, bl.a. antal modtagne klager, gennemsnit-

lig sagsbehandlingstid og evt. efterlevelsesprocent.

Den kompetente myndighed skal på denne baggrund vurdere, om klagesyste-

merne lever op til de i forslaget stillede krav og lave en liste over de klagesy-

stemer, der opfylder kravene. Listen sendes efterfølgende til Kommissionen,

som derefter laver en samlet liste over klagesystemer.

Hvert andet år skal den udpegede myndighed udarbejde en rapport med bl.a.

følgende indhold:



Oplyse om evt. områder, som endnu ikke er omfattet af et klagesystem.

Kortlægge effektiv praksis (best practice) fra klagesystemerne.

Identificere mangler ved klagesystemerne, som hindrer en funktionel

sagsbehandling, både ved nationale og ved grænseoverskridende klager.

Evt. anbefalinger til forbedrede klageforhold.

Rapporten skal sendes til Kommissionen.

Generelt

Medlemslandene skal sørge for, at der er de nødvendige sanktioner, såfremt

den erhvervsdrivende ikke lever op til informationskravet om ADR og om

hvorvidt den erhvervsdrivende vil benytte sig af ADR-systemet. Derudover

skal medlemslandene sørge for sanktioner, hvis ADR-systemerne ikke lever

op til forslagets oplysningskrav.

Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest 18 måneder efter direktivets

ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/129

Forslaget om online tvistløsning af forbrugertvister (ODR)

Anvendelsesområde

Ifølge Kommissionen er formålet at skabe en ODR-platform, der gør det

nemmere for forbrugere at klage online på tværs af landegrænserne i EU over

online køb. Dermed vil det blive nemmere at få adgang til alternative tvistbi-

læggelsesmuligheder i andre lande.

Online platform

Ifølge forslaget opretter Kommissionen en online platform i form af en hjem-

meside, som skal fungere som indgangsportal for udenretslige klager over

grænseoverskridende online handler. Det skal være gratis at indgive en klage,

og det skal kunne gøres på samtlige EU sprog. Alle klagesystemer, som er om-

fattet af forslaget om alternativ tvistløsning (ADR) skal være tilknyttet online

platformen.

Platformen skal bl.a. have følgende funktioner:



Give adgang til elektronisk klageformular.

På baggrund af givne oplysninger foreslå, hvilket ADR system, der er

kompetent til at træffe afgørelse i sagen og henvise klagen dertil.

Sætte parterne og ADR organet i stand til at foretage online klagebehand-

ling.

Give adgang til generelle oplysninger om alternativ tvistløsning.

Alle klagesystemer, som er omfattet af direktivet om alternativ tvistløsning,

skal registrere sig på platformen.

Kommissionen er ansvarlig for platformens udvikling, drift og vedligeholdelse

samt for databeskyttelse.

Netværk af formidlere af onlinetvistbilæggelse

Hvert medlemsland skal ifølge forslaget oprette et ODR-kontaktpunkt; dette

kontaktpunkt kan evt. være en afdeling af det europæiske netværk af forbru-

gercentre (ECC-netværk). Kontaktpunktet skal bestå af mindst to eksperter i

ODR platformen, og der skal oprettes et netværk for disse eksperter.

ODR eksperterne skal bl.a. udføre følgende funktioner:



Om nødvendigt lette kommunikationen mellem parterne og det kompeten-

te klagesystem.

Informere om andre klagemuligheder, hvis den erhvervsdrivende ikke

indvilliger i at benytte det relevante klagesystem.

Indgive en årlig aktivitetsrapport til Kommissionen og medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/129



Oplyse parterne om fordele og ulemper ved de procedurer, som de fore-

slåede klagesystemer anvender.

Mindst én gang om året mødes ODR eksperterne i netværket for at udveksle

erfaringer. Kommissionen får kompetence til at vedtage retningslinjer for sam-

arbejdet mellem ODR eksperterne.

Indgivelse og håndtering af klager

Der opstilles i forslaget en række krav til, hvilke oplysninger klager skal give

ved udfyldelse af den elektroniske klageformular, og Kommissionen får kom-

petence til at ændre på disse krav. Hvis flere klageorganer er kompetente til at

træffe afgørelse i en sag, rådgiver ODR eksperterne om dette.

Er klageformularen korrekt udfyldt, skal ODR eksperten oplyse parterne om

bl.a. følgende:



At parterne skal blive enige om, hvilken klageinstans, der skal anvendes. I

modsat fald behandles klagen ikke.

Opfordre forbrugeren til at vælge et eller flere klagesystemer fra den

fremsendte liste med en tilkendegivelse af, at forbrugeren ikke er forplig-

tet til at foretage et sådant valg. Det samme gør sig gældende overfor den

erhvervsdrivende.

Overføre klagen til rette klageorgan, hvis forbrugeren har valgt et klage-

system, som den erhvervsdrivende har forpligtet sig til at benytte.



Klagesystemet

Klagesystemer, som har fået overført en klage fra ODR platformen, skal bl.a.:



Omgående underrette parterne om tvisten og oplyse dem om procedure-

regler og gebyrer.

Træffe afgørelse i klagen senest 30 dage efter klagens indgivelse.

Omgående oplyse ODR platformen om bl.a. dato for klagens modtagelse

og genstand, afslutning og resultat.

Behandling af personoplysninger

Der gives kun adgang til informationer, herunder personoplysninger, der ved-

rører en tvist, til det klagesystem, som skal træffe afgørelse i en overført klage.

Kommissionen har derudover adgang til de oplysninger, som klagesystemerne

skal give til ODR platformen. Personoplysninger vedrørende en klage opbeva-

res kun så længe det er nødvendigt for at opfylde målene om klagesagsbehand-

lingen. ODR eksperterne og klagesystemerne er ansvarlige for, at databehand-

lingsaktiviteterne er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i natio-

nal lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/129

Forbrugeroplysninger

Erhvervsdrivende, som sælger varer/tjenesteydelser online på tværs af lande-

grænserne, skal tydeligt informere om muligheden for at kunne klage via onli-

ne platformen på sin hjemmeside og evt. i en mail, hvis et tilbud fremsættes i

en sådan. Samtidig skal der være et link direkte til platformen. Informationen

skal også gives ved indgivelse af en klage til den erhvervsdrivende.

Overvågning

Medlemslandene skal kontrollere, at klagesystemerne opfylder kravene i for-

slaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslagene.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre Mar-

ked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt for visse dele af ADR forslaget i

Retsudvalget (JURI).

5. Nærhedsprincippet

I Kommissionens forslag om ADR peger Kommissionen på, at målet med di-

rektivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, idet målet er

at bidrage til, at det indre marked fungerer efter hensigten ved at sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau. Dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan. Unionen

kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

jf. traktatens artikel 5. Kommissionen peger derudover på, at direktivet ikke

går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, jf. proportionalitets-

princippet.

Samme betragtninger gør sig gældende for ODR forslaget, idet Kommissionen

påpeger, at målene for forordningen, dvs. at oprette en europæisk platform for

onlinetvistbilæggelse af grænseoverskridende onlinetvister omfattet af fælles

regler, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtning omkring nærheds-

princippet, idet formålet med Kommissionens forslag om ADR og ODR er at

få fælles rammer for muligheden for at kunne klage på tværs af grænserne i

EU. Det vurderes derfor, at forslagene ikke er i strid med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/129

6. Gældende dansk ret

Reglerne for Forbrugerklagenævnet og de godkendte private klagenævn er re-

guleret i

forbrugerklageloven,

bekendtgørelse af lov nr. 1095 af 8. september

2010 om forbrugerklager, med senere ændring nr. 341 af 27. april 2011, med

tilhørende bekendtgørelser.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

forbrugerklageloven med tilhørende bekendtgørelser vil skulle tilpasses.

Statsfinansielle konsekvenser

En gennemførelse af direktivet med afsæt i den eksisterende klagestruktur

vil formentlig kunne medføre betydelige statsfinansielle udgifter, idet det

bl.a. må forventes, at Forbrugerklagenævnets anvendelsesområde udvides til

at omfatte flere varer og tjenesteydelser, ligesom de nuværende beløbsgræn-

ser muligvis ændres eller helt bortfalder. Man vurderer at de statsfinansielle

konsekvenser vil være i størrelsesordenen 20 millioner kr. årligt.

I den hypotetiske situation at samtlige private klage- og ankenævn ik-

ke fortsætter deres selvfinansierende virksomhed pga. de nye reg-

ler, vurderes det, at udgifterne vil beløbe sig til yderligere 100 mio. kr. år-

ligt.

Hvis brancherne pålægges selv at afholde udgifterne til sagsbehandlingen af

størstedelen eller samtlige forbrugerklagesager vil de statsfinansielle konse-

kvenser være begrænsede

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om alternativ tvistløsning og forslaget om online tvistløsning må

forventes at få nogle administrative konsekvenser for erhvervslivet

i forbindel-

se med den erhvervsdrivendes informationspligt om ADR systemer.

Idet ADR nævnene løbende skal rapportere til Kommissionen om bl.a. antal

modtagne klager, gennemsnitlig sagsbehandlingstid og evt. efterlevelsespro-

cent må det forventes, at det også vil få nogle administrative konsekvenser for

de danske private godkendte klagenævn. Det vil derudover kunne få admini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/129

strative konsekvenser for ADR nævnene, såfremt sagsbehandlingstiden højst

må være 90 dage.

10. Høring

Kommissionen fremsendte den 1. december 2011 forslagene til Rådet, og for-

slagene blev sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål den 2. december 2011 med frist for besvarelse den 21.

december 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Automobilforhandler Forening,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forbrugerrå-

det, Forenede Danske Motorejere, Formanden for Forbrugerklagenævnet,

Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Realkreditforeningen, Realkredit-

rådet, Rejsearrangører i Danmark, Tekniq og erhvervsorganisationerne bag

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Generelle bemærkninger til forslagene

Følgende organisationer finder det overordnet positivt, at Kommissionen vil

skabe effektive klagemuligheder for forbrugere i hele EU: Dansk Automo-

bilforhandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Forsikring & Pension, Hånd-

værksrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Tekniq.

En række organisationer bemærker, at der i Danmark i dag er et velfunge-

rende klagenævnssystem med branchefinansierede klagenævn.

Forbrugerrådet finder, at forslagene ikke forekommer tidssvarende, og at det

er uklart, hvad disse vil betyde for det stort set velfungerende danske klage-

nævnssystem. Forbrugerrådet foreslår derfor, at der nedsættes en hurtigt ar-

bejdende arbejdsgruppe, der kan afdække problemer og vurdere konsekven-

serne for Danmark.

Forsikring & Pension tilslutter sig Forbrugerrådets forslag om en arbejds-

gruppe til afdækning af konsekvenserne for det danske system.

Formanden for Forbrugerklagenævnet finder, at det bør afklares, om forsla-

gene indebærer en forringelse af forbrugerens mulighed for at anvende en

alternativ tvistbilæggelse (ADR)-instans i forhold til den nuværende danske

retsstilling, samt om kvaliteten af afgørelserne forringes til fordel for en

meget kort sagsbehandlingstid.

Finansrådet finder, at en gennemførelse af forslagene vil indebære en væ-

sentlig forringelse af forbrugernes retssikkerhed, uden at det vil resultere i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/129

den forventede vækst i onlinehandlen. Forslagene er uhensigtsmæssige i

forhold til behandling af klager over komplicerede produkter som finansielle

tjenesteydelser og vil indebære, at der ikke vil være tilstrækkelig tid til en

grundig sagsbehandling. Det finansielle område er allerede gennemreguleret

og underlagt en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Finansrådet foreslår derfor,

at forslagene trækkes tilbage, væsentligt omarbejdes eller at finansielle tje-

nesteydelser undtages fra anvendelsesområdet.

Dansk Industri anfører, at det skal sikres, at eventuelle EU-regler om alter-

nativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet er forenelige med principperne

bag de danske klagenævn.

Rejsearrangører i Danmark finder ikke, at der er grundlag for at stramme de

eksisterende danske regler om alternativ tvistbilæggelse.

Dansk Erhverv anfører, at det er vanskeligt at danne sig et fuldt overblik

over konsekvenserne af forslagene, som trænger til en realistisk og praktisk

bearbejdning. Forslagene forholder sig ikke til de praktiske led i en klage-

sagsbehandling, fx at mange klager kræver besigtigelse af sagsgenstanden,

eller sætter standarder for god klagebehandling. Dansk Erhverv anfører, at

hvis forslagene skal vedtages inden 2012, vil det afskære den fornødne ind-

dragelse i medlemslandene og de nationale parlamenter med deraf følgende

risiko for, at retssikkerheden for forbrugere såvel som virksomheder sættes

over styr.

Dansk Byggeri finder ikke, at forslagene vil lette hindringerne ved bilæggel-

se af grænseoverskridende tvister, men risikerer alene at medføre øgede

omkostninger for erhvervslivet og de organisationer, der driver de eksiste-

rende ADR-instanser. Såfremt direktivet vedtages med sit nuværende ind-

hold, vil det være nærliggende at overveje, om Dansk Byggeri fortsat skal

drive et godkendt ankenævn.

Håndværksrådet anfører, at hvis ADR-forslaget vedtages, vil det få konse-

kvenser for branchedrevne ankenævn, både for så vidt angår sagsbehand-

lingstider og økonomi.

Realkreditforeningen anfører, at en gennemførelse af begge forslag vil bety-

de markante ændringer i forhold til Realkreditankenævnets praksis, som ik-

ke i sig selv vil betyde forbedringer. Der lægges op til et tungt apparat på

forretningsområder, der allerede er omfattet af velfungerende ankenævn, og

hvor der ikke er stor grænseoverskridende aktivitet, der kan begrunde en

omlægning af ordningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/129

A. Direktivforslaget om alternativ tvistbilæggelse (ADR)

Anvendelsesområdet

Formanden for Forbrugerklagenævnet peger på, at Forbrugerklagenævnet i

dag alene behandler klager fra forbrugere over erhvervsdrivende vedrørende

varer/tjenesteydelser, og at undergrænsen for varens/ydelsens værdi i dag er

800 kr., dog 500 kr. for sko og beklædningsgenstande og 10.000 kr. for mo-

torkøretøjer. En række varer og ydelser er i dag undtaget fra Forbrugerkla-

genævnets kompetence. Dele af undtagelserne kan behandles ved godkend-

te, private ankenævn, men der er områder, hvor eneste klageadgang er dom-

stolene. Skal Forbrugerklagenævnet behandle klager over de varer/ydelser,

der i dag hører under domstolene, vil der være tale om en væsentlig udvidel-

se af Forbrugerklagenævnets nuværende kompetence.

Forbrugerrådet anfører, at forslagene tilsigter, at samtlige sektorer skal være

dækket af ADR-instanser, men at der ikke stilles krav om, at det skal være

sektorspecifikke branchenævn. Forbrugerrådet finder, at det er uklart, hvad

det vil betyde for Danmark, der er ret veldækket med Forbrugerklagenævnet

og de private klage- og ankenævn.

Realkreditrådet og Finansrådet bemærker, at der på det finansielle område

allerede er krav om, at virksomheder internt skal have en klageansvarlig en-

hed. Finanstilsynet behandler klager efter god skik-bekendtgørelsen, og for-

brugerne kan også henvende sig til Forbrugerombudsmanden med klager,

ligesom Forbrugerombudsmanden har mulighed for af egen drift at rejse

eventuelle sager. Derudover er der allerede to velfungerende ankenævn på

det finansielle område.

Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at de foreslåede modeller er

uegnede til behandling af klager af mere kompliceret karakter som finansiel-

le tjenesteydelser, der ofte er meget omfangsrige og vil forudsætte oversæt-

telse.

Dansk Erhverv mener, at forslagenes udgangspunkt om klageadgang for alle

produkter uden grænser vil kunne indebære, at der skal behandles klager

over et par 5 år gamle sokker til 30 kr. Det bør endvidere sikres, at anven-

delsesområdet begrænses til enkle sager.

Dansk Byggeri oplyser, at de fleste sager i Byggeriets Ankenævn omfatter

syn og skøn, og at udgiften hertil typisk udgør 8.000 kr. Forslaget passer ik-

ke på fx byggesager, hvor en besigtigelse af klagegenstanden er den væsent-

ligste del af sagsoplysningen, og hvor sagsgenstanden ikke kan flyttes. Der

savnes en nærmere afgrænsning af, hvilke juridiske og faktiske forhold

nævnet fremover skal behandle. Sagsbehandlingen foregår i dag på skriftligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/129

grundlag og en udvidelse til også at omfatte forhold, der ikke faktuelt kan

afdækkes ved besigtigelse i form af syn og skøn, vil være betænkelig. En

udvidelse af kompetenceområdet vil medføre betydelige øgede driftsom-

kostninger.

Dansk Industri og Danske Automobilhandlere finder, at det bør være muligt

at fastsætte rammer for, hvilke sager en ADR-instans kan og skal behandle.

Det bør især være muligt at sætte en nedre grænse (bagatelgrænse) og en øv-

re grænse for værdien af den vare eller tjenesteydelse, der kan behandles

klager over. Et offentligt finansieret klagenævn som Forbrugerklagenævnet

bør ikke skulle behandle klager over alle former for dagligdags småkøb eller

klager over luksusgenstande.

Dansk Industri og Dansk Erhverv anfører, at forslaget ikke bør være til hin-

der for, at forbrugerklageordninger, der drives og finansieres af erhvervs-

drivendes brancheorganisationer, fortsat kan fungere, ligesom det også bør

sikres, at erhvervs- og forbrugerorganisationer fortsat kan indstille med-

lemmer til fx Forbrugerklagenævnet.

Dansk Automobilforhandler Forening og Håndværksrådet finder det uklart,

om en klageinstans drevet af både erhvervs- og forbrugerinteresser, men

som ikke er offentlig godkendt som privat klagenævn, er omfattet af direkti-

vet. Hvis dette er tilfældet, vil det få stor økonomisk betydning for disse.

Håndværksrådet bemærker, at forslagets forbrugerdefinition vil betyde en

udvidelse i forhold til den definition, der anvendes i Håndværkets Anke-

nævn, hvilket vil medføre en øget sagsmængde og øgede driftsudgifter.

Klageberettigede (forbrugeres og erhvervsdrivendes klageadgang)

Forbrugerrådet, Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og FDM mener

ikke en erhvervsdrivende bør kunne få behandlet en klage ved en ADR-

instans. Forbrugerrådet henviser til de seneste ændringer i retsplejeloven,

der har lettet erhvervslivet adgang til at føre fx inkassosager. Dansk Bygge-

ri, Tekniq og Håndværksrådet henviser bl.a. til, at afgørelserne ikke vil være

eksigible, og at en udvidelse vil medføre en betydelig stigning i antallet af

klager og dermed en markant forøgelse af nævnenes driftsomkostninger.

Forsikring & Pension mener, at der er behov for afklaring af omfanget af

den erhvervsdrivendes ret til at klage. Det bør også overvejes, om tvistløs-

ningsorganets rolle i forhold til sagens oplysning mv. bør være forskellig i

sager, der rejses af en forbruger henholdsvis en erhvervsdrivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/129

Dansk Industri finder det uklart, hvilke sager, en erhvervsdrivende skal

kunne klage over og tvivler på, at ADR-instanser vil være egnede til at

håndtere fx sager, hvor forbrugeren ikke har betalt. Det kan dog ikke ude-

lukkes, at mindre virksomheder i visse tilfælde vil finde, at en ADR-instans

er et nyttigt alternativ til domstolssystemet, hvis behandlingen er forbundet

med færre sagsomkostninger og kortere sagsbehandlingstid.

Dansk Automobilforhandler Forening bifalder, at også erhvervsdrivende

skal kunne indgive klager over forbrugere.

Klagesystemet (adgang til og principper for alternativ tvistbilæggelse)

Forbrugerrådet anfører, at det er en indgribende svaghed ved forslaget, at

det tilsyneladende ikke er hensigten, at en erhvervsdrivende - i modsætning

til det danske klagesystem - ikke er nødt til at finde sig i, at en klage imod

ham/hende bliver behandlet af en ADR-instans. Det vil betyde, at en er-

hvervsdrivende, som måtte anvende tvivlsomme forretningsmetoder, kan

undgå at få en klage. Forbrugerrådet finder det endvidere problematisk, at

det ikke er præciseret, at de forskellige ADR-instanser skal rette sig efter de

bindende retsregler, som der måtte findes i det pågældende land. Forbruger-

rådet finder det endvidere uacceptabelt, hvis der er risiko for, at den enkelte

forbruger overlades til at skønne over, om et forligstilbud stiller forbrugeren

ringere end gældende ret.

Forsikring & Pension støtter Forbrugerrådets synspunkt om, at en erhvervs-

drivende ikke bør kunne holde sig uden for en eksisterende tvistbilæggel-

sesordning.

Formanden for Forbrugerklagenævnet finder det uklart, om en erhvervsdri-

vende ved ikke at acceptere ADR-proceduren kan forhindre forbrugeren i at

anvende en ADR instans. Det vil i så fald medføre en væsentlig forringelse

af forbrugerens rettigheder i forhold til den nuværende danske retstilstand,

hvor en forbruger kan indbringe en sag for Forbrugerklagenævnet uden den

erhvervsdrivendes samtykke hertil.

Dansk Industri anfører, at det er unødvendigt, at en erhvervsdrivende skal

oplyse om, at denne forpligter sig til at anvende ADR-instanser til at løse en

tvist, når det følger af loven, at en forbruger kan klage til et offentligt eller

godkendt nævn.

Forsikring & Pension ønsker, at det bliver præciseret, hvilke løsningstyper,

der vil kunne opfylde direktivets krav, og at det bliver klart, at det ikke er

nødvendigt med en forudgående mæglingsproces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/129

Finansrådet bemærker, at en forbruger skal kunne vælge at acceptere eller

afvise et forslag til en tvistløsning. Det er uklart, om accepten medfører, at

forbrugeren efterfølgende er afskåret fra at indbringe sagen for domstolene,

og hvad der vil ske, hvis ikke begge parter accepterer forslaget. I dag træffes

der afgørelse, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold eller ikke

medhold. Det er også uklart, om en dansk ADR-instans fortsat vil kunne be-

handle klager på dansk, eller om der også skal tilbydes sagsbehandling på

engelsk for at kommunikere med udenlandske klagere.

Dansk Byggeri finder det uklart, hvad der ligger i at kunne klage on-line –

er det fx nok, at man kan downloade et klageskema og vedhæfte det en

email. Det er endvidere usikkert, hvad der ligger i at kunne udveksle oplys-

ninger elektronisk. En egentlig elektronisk sagsbehandling vil betyde en

markant udgift til etablering og drift af et sådant sagsbehandlingssystem.

Derudover vil der være sprogmæssige og praktiske problemer bl.a. i forhold

til syn og skøn.

Realkreditrådet anfører, at det bør afhænge af sagens kompleksitet, om an-

kenævnene skal behandle sagerne elektronisk.

Dansk Industri finder, at det fortsat skal være muligt at indgive en klage via

fysisk post.

Tekniq og Dansk Byggeri finder det afgørende, at klagenævnene, som bran-

cherne finansierer, fortsat dels vil kunne opkræve et klagegebyr af forbruge-

ren på 300 kr., som tilbagebetales, hvis forbrugeren vinder sagen og dels vil

kunne pålægge forbrugeren op til 3.000 kr. til en sagkyndig erklæring, hvis

forbrugeren taber.

Rejsearrangører i Danmark og Danske Automobilforhandlere ønsker, at det

fortsat bliver muligt at opretholde klagegebyrer af en vis størrelse, idet det

bl.a. medvirker til, at klager ikke er useriøse.

Forenede Danske Motorejere anfører, at hvis det skal være gratis eller ikke

må koste meget at klage vil det få konsekvenser for økonomien i en række

klagenævn, hvor udgifterne til en sagkyndig erklæring er høje. Det bør

overvejes, om ikke der bør være en form for proportionalitet mellem værdi-

en af den vare eller tjenesteydelse, der klages over og klagegebyret, således

at der kan opereres med flere takster. Herudover bør det afklares, om der

kan opkræves gebyr fra den erhvervsdrivende, der klages over, idet der i dag

kræves langt højere gebyrer fra den erhvervsdrivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/129

Dansk Erhverv og Realkreditforeningen anfører, at det ikke fremgår, hvor-

dan ADR og ODR skal finansieres. Dansk Erhverv mener, at det bør være

en offentlig opgave at sikre retssikkerhed også på forbrugerklageområdet.

De tilsluttede selskaber bag Ankenævnet for Bus, Tog og Metro anfører, at

det er uklart, efter hvilke retsregler en tvist skal afgøres og i hvilket omfang

andet lands lovgivning skal inddrages.

Tidsfrister for sagsbehandling

En række organisationer finder, at forslagets frist om en sagsbehandlingstid

på 90 dage, er helt utilstrækkelig og retssikkerhedsmæssigt betænkelig. Så-

ledes anfører følgende:

Forbrugerrådet anfører, at hverken Forbrugerklagenævnet eller de andre

klagenævn vil kunne overholde direktivets frist om en sagsbehandlingstid på

90 dage. Et af problemerne er, at der er tale om et rammedirektiv med sim-

plificerede systemer, hvor man indsender en klage, som skal afgøres af en

enkelt person, der også skal dække de velfungerende systemer i de nordiske

lande, hvor der er såvel forbruger- som erhvervsrepræsentation, og hvor der

gives betydelige muligheder for, at begge parter høres i processen.

Formanden for Forbrugerklagenævnet anfører, at Forbrugerklagenævnet er

underlagt dansk rets forvaltningsretlige principper om partshøring og oplys-

ning af sagerne, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag ligger på

ca. 6 måneder. Gennemføres en øvre grænse for sagsbehandlingstiden, som

den foreslåede, vil det ikke være muligt at overholde de grundlæggende

principper om partshøring m.v., ligesom det vil gå ud over kvaliteten af af-

gørelserne. Da Forbrugerklagenævnets afgørelser endvidere er delvist bin-

dende, vil det være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at træffe afgørelser

på et utilstrækkeligt oplyst grundlag.

Dansk Erhverv mener, at fristerne for både ADR og ODR er sat ud fra et

gennemsnit af eksisterende ADR-ordninger uden at forholde sig til kvalite-

ten af disse. Der vil ofte være tilfælde, hvor der kræves flere høringer af

parterne foruden tekniske undersøgelser af klagegenstanden. Hvis parterne

skal have rimelige frister til kommentering, og hvis de skriftlige svar også

skal oversættes, vil fristen på 90 dage være umulig at overholde. Forslagene

skal ændres, så der ikke er faste frister, men i stedet skal gælde et princip

om, at hurtig sagsbehandling tilstræbes. Derudover bør der principielt ikke

skelnes mellem online og offline transaktioner.

FDM finder, at et mål på 90 dage er for ambitiøst. Adskillige klagenævn har

i dag længere sagsbehandlingstid, og ikke mindst i sager hvor der er behov

for en sagkyndig undersøgelse af den omtvistede vare, vil det i praksis være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/129

vanskeligt at overholde en så kort frist, når sagens parter skal have mulighed

for at kommentere hinandens indlæg og kommentere resultatet af en sag-

kyndig erklæring, før klagenævnet træffer sin afgørelse.

Finansrådet og Realkreditrådet anfører, at en 90 dages tidsfrist ikke tillader

en betryggende sagsbehandling med den nødvendige partshøring, der skal til

for at opnå en juridisk korrekt løsning. De fleste klager over finansielle pro-

dukter er af stor kompleksitet og forudsætter, at sagerne oplyses grundigt.

Det vil i de fleste sager kræve en forlængelse af fristen. Såfremt 90-dages

fristen bliver indført, vil det betyde, at sagens parter får kortere tid til at for-

holde sig til materialet og afskære muligheden for flere høringer. Derudover

har en forbruger i dag mulighed for at få dækket sine udgifter i forbindelse

med en retssag, hvis den erhvervsdrivende ikke vil efterleve afgørelsen.

Dette vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis afgørelsen bliver

truffet på en et så usikkert grundlag, som ikke nødvendigvis er juridisk gen-

nemarbejdet eller korrekt.

Forsikring & Pension mener, at en frist på maksimalt 90 dage til afslutning

af klagesager inden for forsikrings- og pensionsområdet er urealistisk og vil

føre til, at afgørelser må træffes på ufuldstændigt grundlag og dermed med

tab af grundlæggende retssikkerhed for parterne. I modsætning til de fleste

klagesager inden for forbrugerområdet er afgørelsen af forsikringssager ba-

seret på et ganske omfattende retsgrundlag i form af forsikringsbetingelser

og særlige vilkår i forsikringspolicerne. Hertil kommer, at mange forsik-

ringssager forudsætter afklaring af et kompliceret faktum i en proces, der på

mange måder minder om bevisførelsen i retssager. Det foreslås, at fristen på

90 dage ikke skal gælde for forsikringssager, men at sagerne, som det er

praksis ved Ankenævnet for Forsikring, skal afgøres hurtigst muligt efter af-

slutningen af den indledende sagsoplysning og partshøringsproces.

Dansk Byggeri henleder opmærksomheden på, at Byggeriets Ankenævn har

en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6 måneder og finder det ikke reali-

stisk at gennemføre en sagsbehandling med syn og skøn på 90 dage. Det vil

nødvendiggøre en markant forøgelse af personale samtidig med, at det ikke

kan undgås at indebære retssikkerhedsmæssige forringelser.

Realkreditforeningen finder, at der i begge forslag lægges op til en sagsbe-

handlingstid, som kan blive vanskelig at overholde og i det hele taget krav,

der er svære at arbejde med, når et nævn skal kaldes sammen. Begrundelse

for at der skal være kortere sagsbehandlingstid, når der skal behandles onli-

ne-aktiviteter har ikke i en dansk realkreditkontekst gyldighed. Sagerne er

ganske de samme uanset ekspeditionsform, og hurtigheden i den elektroni-

ske sagsbehandling er en del af produktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/129

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro har på de tilsluttede trafikselskabers

vegne anført, at der bør være mulighed for en længere sagsbehandlingstid,

end dem, der fremgår af forslaget.

Håndværksrådet, Rejsearrangørerne i Danmark og Dansk Industri mener ik-

ke, at en frist på 90 dage i ADR-forslaget eller 30 dage i ODR-forslaget er

realistiske, hvis sagerne skal behandles og oplyses forsvarligt.

Den juridiske virkning af tvistbilæggelsen

Forbrugerrådet mener, at ADR-afgørelser bør være bindende for erhvervsli-

vet og henviser til, at dette er tilfældet for ADR-systemer i EU, fx Portugal,

England, Holland og Spanien.

Dansk Erhverv anfører, at ADR-systemer ikke har samme retssikkerhed

som domstole, hvor der er mulighed for vidneafhøring under strafansvar

m.v. ADR-afgørelser skal derfor altid kunne indbringes for domstolene, og

det skal gøres helt tydeligt, at en virksomheds tilkendegivelse om at lade

tvister afgøre ved et ADR, ikke er et tilsagn om at følge afgørelsen i sagen.

Forsikring & Pension mener, at det bør klarlægges, hvilken betydning en

mæglingsprocedure har for en efterfølgende domstolsprocedure

Realkreditforeningen finder, at modellerne ikke lægger op til afgørelser, der

kan indbringes for domstolene. Det foreslås, at modellerne bliver et supple-

ment og ikke et alternativ til de eksisterende klagenævn.

Dansk Automobilforhandler Forening anfører, at det ikke er klart, om det

forhold, at en erhvervsdrivende på sit netsted samt i sine almindelige salgs-

betingelser skal angive, hvilke klageinstanser virksomheden hører under

samt præcisere, hvorvidt den erhvervsdrivende forpligter sig til at anvende

disse til at løse tvister med forbrugere, betyder, at den erhvervsdrivende og-

så forpligter sig til at efterleve afgørelserne og dermed afskæres fra en dom-

stolsprøvelse, hvilket ikke bør være tilfældet.

Dansk Industri mener, at det bør være frivilligt, om en virksomhed vil efter-

leve en ADR afgørelse og mener ikke, at ADR-instanser bør forpligtes til at

behandle kollektive klager.

Oplysning og samarbejde

Forbrugerrådet finder at det er vigtigt, at der gives tilstrækkelig information

om ADR-systemerne. Det bør imidlertid drøftes, hvad der menes med de

enkelte informationskrav. Forbrugerrådet finder det heller ikke klart, hvad

der sigtes til i forslaget om, at parterne kan være repræsenteret eller hjulpet

(”assisted”) af en tredje part i et hvilket som helst led i processen. Forbru-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/129

gerrådet finder, at det altid er en god idé, at man skal informere om, om man

er tilsluttet eller vil deltage i en ADR-proces, men at det ikke har nogen me-

ning, når man ikke er nødt til det, og mange forbrugere vil derfor ikke blive

stillet væsentligt bedre.

Tekniq mener, at det vil være meget byrdefuldt for virksomhederne, hvis

der indføres en generel oplysningspligt på hjemmesider, fakturaer m.v. Det

må være op til virksomheden selv, om den ønsker at gøre opmærksom på, at

den er omfattet af et ankenævn. Tekniq har ikke indvendinger mod, at ADR-

instanser samarbejder om løsningen af grænseoverskridende tvister, forudsat

at dette ikke indebærer, at det medfører omkostninger til at overvinde

sprogbarrierer.

Dansk Industri mener, at den foreslåede tilsynsordning vil kunne blive ad-

ministrativt meget tung og fordyrende for både tilsynsmyndigehden, og de

respektive ADR-instanser, der løbende skal indrapportere til tilynsmyndig-

heden. Dansk Industri finder, at tilsynsmyndigheden bør kunne erstattes af

en godkendelsesordning, som den der kendes fra det danske klagesystem.

Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Dansk Automobilforhandler Forening

finder, at det vil være byrdefuldt og unødvendigt, at de erhvervsdrivende

skal oplyse forbrugerne om klagemuligheder på kvitteringer og fakturaer,

netsteder mv. Dansk Erhverv mener, at der i stedet kan gøres forbrugeren

opmærksom på klagemuligheder i forbindelse med afvisning af en reklama-

tion. Dette skal kunne ske ved henvisning til ODR´s hjemmeside eller den

nationale myndighed, der har ansvaret for alternative tvistbilæggelse.

Forsikring & Pension finder, at direktivets krav om indberetning til myn-

digheder af oplysninger om tvistbilæggelsesorganets virksomhed på en ræk-

ke punkter er unødigt vidtgående, og at der ikke er rimelig balance mellem

fordelene for myndighederne, offentligheden og forbrugerne og de omkost-

ninger hos alle involverede, der er forbundet med indberetningerne, besva-

relse af henvendelser om indsigt, vedligeholdelse af statistikker osv.

B. Forordning om online tvistbilæggelse (ODR)

Anvendelsesområdet

Forbrugerrådet beklager, at ODR-forslaget kun omfatter e-handelstvister og

ikke også køb af varer/ydelser i et andet land. Forbrugerrådet bemærker

derudover, de samme problemer, der er anført i forbindelse med ADR-

forslaget, også vil gøre sig gældende for ODR. Forbrugerrådet finder det

især problematisk, at såfremt parterne ikke er enige om at anvende en ADR-

mulighed og ikke kan blive enige om en kompetent ADR-instans, vil klagen

ikke blive behandlet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/129

Tekniq finder, at det bør præciseres, at tilbud og accept af tilbud pr. mail ik-

ke anses som levering af tjenesteydelser eller salg af varer online. Derud-

over finder Tekniq heller ikke, at det skal være muligt for erhvervsdrivende

at klage i de tilfælde, der er omfattet af forslaget.

Dansk Byggeri anfører nogle af de samme betragtninger som for ADR-

forslaget, herunder, at klager ikke bør kunne indgives af erhvervsdrivende.

Dansk Industri anfører, at forslagets definition på grænseoverskridende

handel kan give anledning til usikkerhed for virksomheden.

Klagesystemet (adgang til og principper for alternativ tvistbilæggelse)

Dansk Erhverv er stærkt betænkelig ved de omfattende beføjelser, som sær-

ligt forordningsforslaget tillægger EU-Kommissionen og vil advare mod

disse, som Dansk Erhverv finder formentlig i vidt omfang er i strid med

nærhedsprincippet. ODR skal alene have som ansvar at fordele sagerne til

de relevante nationale ADR-organer og være sekretariat for oversættelse af

klager mv. Det fremgår, at grænseoverskridende klager på den ene side skal

henvises til og løses af de nationale ADR, men på den anden side skal det

fælles europæiske ODR også kunne bistå, uden det fremstår helt klart hvor-

dan.

Tekniq og Håndværksrådet finder, at det vil være urimeligt omkostnings-

fuldt for de danske ankenævn, hvis det skal være muligt at indgive en klage

på alle EU´s officielle sprog. Indførelsen af ODR-platformen vil ikke styrke

forbrugernes muligheder alene på grundlag af sprogbarrierer, men blot på-

lægge virksomhederne og nævnene øgede omkostninger.

Dansk Byggeri og Dansk Industri peger på de sprogmæssige barrierer i

grænseoverskridende tvister, og at det ikke fremgår, hvilket sprog, der skal

anvendes i tvisten. Dansk Industri finder, at det bør være muligt for den

kompetente ADR-instans at sagsbehandle på modersmålet og evt. engelsk.

Derudover bør der tages stilling til spørgsmålet om oversættelse af klager,

der indgives via ODR-platformen.

Finansrådet finder, at det ikke fremgår, hvem, der i forhold til definitionen

af grænseoverskridende salg af varer og levering af tjenesteydelser, kontrol-

lerer, at forbrugeren på det tidspunkt, hvor han bestiller varen eller tjeneste-

ydelsen, er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor den erhvervs-

drivende er etableret, eller hvilke dokumentationskrav der i givet fald skal

være opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/129

Tidsfrister for sagsbehandling

Forbrugerrådet finder, at det ikke fremgår, hvordan en sag skulle kunne af-

gøres inden for den foreslåede frist.

Danske Automobilforhandlere finder det uklart, hvorfor ODR-proceduren

skal afsluttes 30 dage efter proceduren er iværksat, mens tvisten i ADR-

proceduren skal løses inden for 90 dage fra modtagelsen af klagen.

Dansk Erhverv og de tilsluttede selskaber bag Ankenævnet for Bus, Tog og

Metro finder det urealistisk, at en sag vil kunne afgøres inden for den fast-

satte frist og mener principielt, at der ikke bør skelnes mellem online og off-

line transaktioner.

Dansk Byggeri og Dansk Industri mener, at en sagsbehandlingstid på 30 da-

ge ikke harmonerer med de 90 dage i direktivforslaget og derudover vil in-

debære retssikkerhedsmæssige forringelser.

Forsikring & Pension henviser til bemærkningerne under punkt A og finder

en sagsbehandlingsfrist på 30 dage urealistisk.

Finansrådet finder, at tidsfristen ikke på forsvarlig vis vil kunne gennemfø-

res ved behandling af klager over finansielle produkter. Forslaget bør træk-

kes tilbage eller væsentligt omarbejdes eller også skal finansielle produkter

specifikt undtages.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne er generelt positive overfor forslagene og bakker op om, at

der bør opnås enighed om forslagene inden udgangen af 2012.

ADR forslaget

Der er blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvorvidt anvendelsesom-

rådet bør indsnævres:



Nogle medlemsstater ønsker, at erhvervsdrivende ikke skal kunne kla-

ge over forbrugere, mens andre medlemslande anser det for at være

vigtigt, at det ikke kun er forbrugere, der kan klage over erhvervsdri-

vende.

Et flertal af medlemsstater ønsker, at visse sektorer som f.eks. sund-

hedsydelse undtages fra direktivets anvendelsesområde. Andre med-

lemsstater ønsker, at der skal undtages flere sektorer som f.eks. leje-

kontrakter og juridisk bistand. Der er endvidere medlemslande, som



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/129

støtter Kommissionens forslag om, at alle varer og tjenesteydelser er

omfattet.

En medlemsstat finder rent principielt, at det skal være muligt at tillade ADR

systemer, hvor den hovedansvarlige for ADR-nævnet er ansat eller aflønnet af

én erhvervsdrivende, idet denne medlemsstat på nuværende tidspunkt har et

meget velfungerende system af en sådan art. Der er generelt stor skepsis

blandt de resterende medlemsstater i forhold til at tillade dette, medmindre sy-

stemet kun tillades, hvis en række sikkerhedsforanstaltninger er opfyldt.

Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om, at det skal være muligt at

tillade ADR systemerne at fastsætte procedureregler. Procedurereglerne kan

f.eks. være tidsfrister for indgivelse af en klage, krav om forudgående kontakt

mellem parterne og mulighed for at have beløbsgrænser for, hvilke klager, der

kan indgives til et klagenævn. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan

og i hvor stort omfang der skal kunne tillades dette. Særligt spørgsmålet om

muligheden for at fastsætte beløbsgrænser har været diskuteret, idet nogle

lande ønsker, at der skal være harmoniserede beløbsgrænser, hvor beløbs-

grænsen ikke må være højere end 20-30 Euro, mens andre ønsker at lade det

være op til hvert enkelt medlemsstat at fastsætte disse beløbsgrænser.

Det er et generelt ønske blandt medlemsstaterne, at det i videst muligt omfang

skal være muligt for de enkelte medlemsstater at opretholde allerede eksiste-

rende klagesystemer, også selvom det betyder, at det er forskelligt fra land til

land, dels om det er obligatorisk for den erhvervsdrivende at deltage i en kla-

gesag ved et ADR nævn, dels om en afgørelse fra et ADR nævn er bindende el-

ler ej.

Der er et generelt ønske om, at tidsfristen på de 90 dage først skal løbe fra det

tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst og ikke fra det tidspunkt, hvor klagen ind-

gives.

Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om, at kravet om den er-

hvervsdrivendes forbrugerinformation skal reduceres væsentligt, så det ikke

længere skal være et krav, at den erhvervsdrivende skal informere om hvorvidt

han vil deltage i en ADR procedure eller ej. Medlemsstaterne ønsker en løs-

ning, hvor den erhvervsdrivende kun skal informere om ADR, når han også vil

lade en sag blive behandlet af et ADR nævn. Derudover er der enighed om, at

informationen ikke nødvendigvist skal gives på faktura og kvittering men kun

på en evt. hjemmeside og i generelle købskontrakter.

Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om, at der indsættes et prin-

cip om, at afgørelser ikke må være bindende for parterne, medmindre de ud-

trykkeligt har accepteret dette på forhånd. En medlemsstat finder det nødven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/129

digt, at dette princip ikke gælder, hvor nationale regler fastsætter, at det nati-

onale ADR nævns afgørelser er bindende for den erhvervsdrivende, uanset om

denne accepterer eller ej.

ODR forslaget

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til ODR forslaget. Det er

dog også den generelle holdning, at forslaget bør ændres og præciseres på

visse punkter, særligt i forhold til ODR- formidlerens rolle. Det er vigtigt for

en række lande, at ODR-formidleren alene har en formidlende og ikke en råd-

givende rolle.

Der er en række lande, som ønsker at få ODR forslagets anvendelsesområde

udvidet fra kun at gælde i grænseoverskridende sager til også at gælde natio-

nale ADR systemer.

Der er generelt stor skepsis i medlemsstaterne i forhold til, hvordan man via

ODR platformen skal håndtere, at det skal være muligt at klage på alle med-

lemsstaters sprog.

Der er derudover bred enighed om, at det ikke er realistisk med en tidsfrist på

30 dage, og flertallet af medlemslande ønsker, at tidsfristerne i de to forslag

skal være ens.

12. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at Kommissionens intention om at sikre forbru-

gerne og de erhvervsdrivende en billig, enkel og hurtig måde at få løst tvister

på, fx gennem ADR og ODR, er hensigtsmæssig. Regeringens holdning er,

at sådanne løsninger kan medvirke til at øge forbrugernes tillid til at handle

på tværs af grænserne, hvilket især er relevant i forhold til e-handel.

Det er samtidig regeringens generelle holdning, at der ved fastlæggelsen af

rammerne for klagesystemerne tages højde for, at der skabes en balance,

som både forbrugere og erhvervsdrivende kan acceptere, så klagesystemerne

kan gennemføres i praksis, og de ønskede effekter opnås hurtigst, billigst og

bedst muligt.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at i de lande hvor nationale regler

foreskriver, at en klagenævnsafgørelse kan være bindende for den erhvervs-

drivende, skal dette kunne fastholdes - uanset om den erhvervsdrivende på

forhånd indvilliger eller ej.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/129

Regeringen lægger vægt på at det ikke bør være muligt for erhvervsdrivende

at klage over forbrugere, da dette ikke hører hjemme i et forslag, der pri-

mært har til formål at sikre forbrugernes tillid til det indre marked.

Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaterne kan bibeholde eller fastsæt-

te procedureregler, herunder beløbsgrænser. Dette er nødvendigt for at sik-

re den fleksibilitet, der er nødvendigt for at kunne bibeholde velfungerende

effektive forbrugerklagesystemer i en række lande.

Regeringen lægger vægt på, at tidsfristerne tillader tilstrækkelig tid til at

behandle klagesagerne på en måde, der ikke skaber tvivl om forvaltnings-

mæssige og retssikkerhedsmæssige principper. Regeringen vil derfor støtte

et forslag om en tidsgrænse på 90 dage, som løber fra det tidspunkt, hvor

sagen er fuldt oplyst, såfremt det bliver muligt at fravige denne tidsfrist i

komplekse sager og af andre berettigede grunde.

Regeringen lægger vægt på, at det skal være muligt for medlemsstaterne at

bevare allerede velfungerende ADR systemer. Regeringen støtter således et

fælles ADR- og ODR system, som er både effektivt og administrativt velfun-

gerende for alle involverede parter, såvel forbrugere og erhvervsdrivende.

Regeringen kan således støtte forslaget, også selvom det kan betyde, at det i

nogle medlemsstater ikke vil være muligt at gå videre med en klage, hvis den

erhvervsdrivende ikke ønsker at deltage.

Regeringen, arbejder for at tidsfristen på 30 dage bør udvides og være den

samme som i ADR forslaget og arbejder for at tidsfristen på de 90 dage løber

fra det tidspunkt hvor sagen er fuldt oplyst.

Regeringen arbejder for, at erhvervslivet alene pålægges byrder, der er i

overensstemmelse med de forbrugerbeskyttelsesmæssige formål, der ønskes

opnået.

Regeringen arbejder for, at der bør være en fornuftig balance mellem kravet

om den erhvervsdrivendes forpligtelse vedrørende forbrugerinformation om

ADR og selve behovet for forbrugerinformation om ADR. Man vil således

kunne støtte, at det ikke er et krav, at den erhvervsdrivende skal informere om,

hvorvidt han deltager i ADR eller ej, samt at informationen ikke nødvendigvist

skal gives på kvittering og faktura.

Regeringen vil ikke være imod, at det skal være muligt at tillade ADR syste-

mer, hvor den hovedansvarlige for ADR-nævnet er ansat eller aflønnet af én

erhvervsdrivende, såfremt der i den forbindelse er opstillet de nødvendige sik-

kerhedsforanstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/129

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/129

4. Forbrugerprogram 2014-2020

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har den 9. november 2011 vedtaget et forslag til et forbruger-

program inden for forbrugerbeskyttelsespolitik. Forbrugerprogrammet under-

støtter gennemførelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen (DG Sanco)

ønsker indført i relation til forbrugerpolitik fra 2014-2020. Programmet afløser

det nuværende EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik 2007-2013.

Programmet udgør det overordnede budget for initiativer på forbrugerområdet.

Den 14. november 2011 blev forslaget fremsendt til Europa-Parlamentet og

Rådet.

Sagen forventes ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

30. maj.

2. Baggrund

I meddelelsen ”Et budget for Europa 2020

” af 29. juni 2011 foreslår Kom-

missionen, at der bliver bevilliget [175 mio. kr. euro til (faste 2011 priser, sva-

rende til 197 mio. euro i løbende priser) til forbrugerprogrammet for perioden

2014-2020.]

Det endelige beløb bliver fastlagt i forbindelse med forhandlin-

gerne af EU´s flerårig finansielle ramme 2014-2020.

I den forbindelse har Kommissionen den 9. november 2011 vedtaget et forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et forbrugerprogram 2014-

2020, KOM (2011) 707 endelig. Programmet skal sikre kontinuitet og efter-

følge det nuværende EF-handlingsprogram, der udløber ved udgangen af

2013.

Den 14. november 2011 blev forslaget fremsendt til Europa-Parlamentet og

Rådet.

Forslaget til forbrugerprogrammet indeholder fire prioritetsområder:



Forbrugersikkerhed



Forbrugeruddannelse - og information



Forbrugerrettigheder og klageadgang, og



Håndhævelse

Programmets endelige vedtagelse vil bero på vedtagelsen af EU’s flerårlige fi-

nansielle ramme for perioden 2014-2020 (MFF).

KOM (2011) 500

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/129

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 169 i Traktaten om den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel

169 i TEUF skal have som formål at fremme forbrugernes interesser og at sik-

re et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Efter forslaget skal der ydes finansiel støtte til EU’s og medlemslandenes akti-

oner, der sigter på beskyttelse af forbrugernes sikkerhed, forbedring af deres

adgang til information og yderligere styrkelse af deres rettigheder.

Forslaget til forbrugerprogram skal vedtages efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg.

3. Formål og indhold

Det fremgår af forslaget, at formålet med forbrugerprogrammet er at under-

støtte den politiske målsætning om at sætte stærke forbrugere i centrum for det

indre marked. Programmet tilsigter at opnå dette ved at bidrage til at beskytte

forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser samt til at fremme

deres ret til information, uddannelse og til at organisere sig med henblik på at

beskytte deres interesser. Programmet skal supplere, støtte og overvåge med-

lemsstaternes politikker.

Aktionerne skal støtte fire specifikke målsætninger:

1. Sikkerhed: At styrke og øge produktsikkerheden gennem effektiv mar-

kedsovervågning i hele EU.

2. Information og uddannelse: At give forbrugerne bedre uddannelse, in-

formation og større bevidsthed om deres rettigheder og udvikle evi-

densgrundlaget for forbrugerpolitik og støtte forbrugerorganisationer.

3. Rettigheder og klageadgang: At styrke forbrugernes rettigheder, sær-

ligt gennem lovgivning og ved at forbedre adgangen til at klage, her-

under til alternativet tvistbilæggelsesordninger.

4. Håndhævelse: At fremme håndhævelsen af forbrugerrettigheder ved at

styrke samarbejdet mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder og

ved at støtte forbrugerne med rådgivning.

Samtidig skal det nye program med de fire prioriterede områder sikkerhed, in-

formation og uddannelse, rettigheder og klageadgang samt håndhævelse tage

højde for nye samfundsmæssige udfordringer. Efter forslaget omfatter disse

den mere komplekse beslutningstagning for forbrugere, behovet for udvikling

hen imod mere bæredygtige forbrugermønstre, mulighederne og truslerne fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/129

digitaliseringen, stigende social udstødelse, stigningen i antallet af sårbare for-

brugere samt en aldrende befolkning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget vil blive be-

handlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbe-

skyttelse (IMCO).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det tilsigtede formål med forordningen ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af de berørte områ-

ders grænseoverskridende karakter og kan derfor på grund af EU’s større

handleevne med henblik på effektivt at beskytte borgernes sundhed og sikker-

hed samt økonomiske og juridiske interesser bedre opfyldes på EU plan; EU

kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidaritetsprin-

cippet, jf. art. 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke vide-

re, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Efter regeringens opfattelse vil forslaget kunne medvirke til at fremme og

styrke samarbejdet om programmets målsætninger og aktioner. Regeringen

finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

[Kommissionens forslag indebærer en udgift på EU’s flerårige finansielle

ramme på 197 mio. euro (løbende priser), hvoraf Danmark finansierer ca. 2

pct. svarende til ca. 4 mio. euro. Dette svarer til det nuværende niveau for pe-

rioden 2007-2013.]

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Overordnet vurderes det, at forslaget vil kunne bidrage positivt til forbrugerbe-

skyttelsesniveauet i Danmark i og Fællesskabet som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/129

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål, hvor også relevante organisationer er hørt. Der er i den

forbindelse modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet og Dansk Erhverv.

Forbrugerrådet hilser programmet velkommen og støtter i høj grad sammen-

koblingen med Europa 2020-strategien om, at borgerne skal have mulighed for

at deltage fuldt ud i det indre marked, hvilket gør det nødvendigt at støtte bor-

gernes mulighed for og tillid til at købe varer og tjenesteydelser over grænser-

ne.

Forbrugerrådet påpeger, at uanset, at der er tale om en lille forøgelse af bud-

gettet, er der fortsat tale om et beskedent beløb i betragtning af den store be-

tydning, forbrugerpolitikken har – som også angivet i programmet – for funk-

tionen af det indre marked samt som medspiller i at fremme vækst og innova-

tion.

I programmet nævnes de allerede publicerede forslag om ADR og ODR (al-

ternativ udenretlig tvistløsning). Forbrugerrådet savner en henvisning til indfø-

relse af collective redress/gruppesøgsmål.

Forbrugerrådet opfordrer til, at det overvejes, at man vælger model 3 fra det

bilagte ”ledsagedokument”, der vil kræve et større budget end tilsvarende for-

anstaltninger under det nuværende program, herunder fx en offentlig database

for produktsikkerhed og oprettelse af en fond til finansiering af grænseover-

skridende klagesager, i stedet for den valgte model 2, som er mindre ambitiøs.

Forbrugerrådet vil i øvrigt vende tilbage med yderligere bemærkninger, når

der er skabt en fælles holdning blandt de europæiske forbrugerorganisationer.

Dansk Erhverv kan overordnet støtte en styrkelse af forbrugerområdet og de

fire angivne indsatsområder i programmet. Dansk Erhverv kan bakke op om,

at forbrugerne skal styrkes via bl.a. information, uddannelse og støtte til for-

brugerorganisationerne men understreger samtidig, at virksomhederne skal

tænkes ind på lige fod som aktive medspillere.

I relation til produktsikkerhed anfører Dansk Erhverv bl.a., at det er vigtigt at

sikre ensartet håndhævelse i hele EU, og at der er proportionalitet mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/129

myndighedernes markedskontrol og den ulempe, som virksomhederne udsæt-

tes for, særligt ved ”forebyggende” markedskontrol.

Dansk Erhverv peger derudover på, at styrkelse af implementeringen af miljø-

lovgivningen i EU, herunder myndighedernes fortolkningspraksis og håndhæ-

velse, udvikling af lovgivning for problematiske kemikalier og makropolitisk

samarbejde med produktionslande uden for EU, bør medtage i det videre ar-

bejde.

Om indsatsen vedrørende forbrugeruddannelse – og information har Dansk

Erhverv bl.a. anført, at træning af forbrugerorganisationer skal ske samtidig

med træning af erhvervsorganisationer og i samarbejde med myndigheder, så

alle opnår den samme forståelse for, hvad der skal forstås ved forbrugerret-

tigheder o.l. Eventuel støtte til tiltag skal kunne gives til initiativer drevet af

både virksomheder og forbrugere.

I forhold til forbrugerrettigheder – og klageadgang finder Dansk Erhverv det

vigtigt, at der i alle EU-lande er etableret klagemuligheder i sager af lille øko-

nomisk værdi. Det kan være klagenævn eller småsagsprocesser ved domstole-

ne. Det skal være medlemslandendes ansvar at etablere disse ordninger, og

Dansk Erhverv anfører videre, at det er helt afgørende, at ikke kun forbruger-

nes retssikkerhed sikres, men at virksomhederne også gør det, og at der er lig-

hed for loven.

Dansk Erhverv anfører endelig, at det er afgørende, at håndhævelsen bliver

mere effektiv, og at det grænseoverskridende håndhævelsessamarbejde på for-

brugerområdet styrkes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til de overordnede målsætninger på forbrugerom-

rådet

og opbakning til Kommissionens mål om at sikre kontinuitet i forhold til

det nuværende forbrugerprogram, herunder de 4 prioritetsområder.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig, at indsatsen for forbrugerbeskyttelse fortsættes i

overensstemmelse med Traktatens forudsætninger herom, og at dette sker i

form af et forbrugerprogram til afløsning af det hidtidige handlingsprogram

inden for forbrugerpolitik 2007-2013.

Regeringen vil arbejde for, at programmets målsætninger, aktioner og indsats-

områder opretholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/129

Programmet er en del af EU’s flerårlige finansielle ramme 2014-2020. Rege-

ringen lægger vægt på, at drøftelserne af Kommissionens forslag ikke foregri-

ber forhandlingerne på de flerårlige finansielle rammer.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/129

5. Direktiv om offentlige indkøb

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. På baggrund af en bred of-

fentlig høring og en omfattende rapport om effektiviteten af de gældende

regler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt udbudsdirektiv.

Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-

enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte

for fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme og social

inddragelse. Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiati-

ver, der skal skabe vækst og øget tillid. Kommissionen har som mål at vedtage

direktivforslaget i løbet af 2012, hvorefter direktivet vil skulle implementeres i

dansk ret.

Sagen forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-

ne) den 30. maj 2012 til orienterende debat samt fremlæggelse af

fremskridtsrapport.

En vedtagelse af forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et

nyt udbudsdirektiv vil skulle implementeres i dansk ret. Forslaget forventes

desuden at have statsfinansielle konsekvenser som følge af direktivets krav

vedr. bl.a. implementering, tilsyn og rapportering.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige

indkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. Målene skal nås ved at for-

bedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for, at virksomhederne kan

innovere, og ved at opfordre til større anvendelse af grønne udbud, der skal

understøtte omstillingen til en energieffektiv og grøn økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/129

Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikre

den mest effektive anvendelse af offentlige midler, og at markeder for of-

fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen ”Akten

for Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid” fra

den 13. april 2011 udpegede Kommissionen derfor en revision og moderni-

sering af udbudsregelsættet til et af de 12 nøgleinitiativer for vækst, der skal

forsøges vedtaget i 2012.

Kommissionen offentliggjorde derfor den 27. januar 2011 ’Grønbog om

modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt

europæisk marked for offentlige indkøb’ med det formål at igangsætte en

bred offentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Blandt

de områder, der blev spurgt ind til, var nødvendigheden af mere enkle og

fleksible procedurer, strategisk anvendelse af offentlige kontrakter til frem-

me af andre politikhensyn, forbedring af adgangen for små og mellemstore

virksomheder og bekæmpelse af diskrimination, korruption og interessekon-

flikter.

Grønbogshøringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt

623 høringssvar fra et bredt udsnit af interessenter. Høringen blev opsum-

meret i et arbejdsdokument fra Kommissionen og præsenteret ved en konfe-

rence den 30. juni 2011.

Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-

terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-

durerne og gøre dem mere fleksible. For eksempel støttede et flertal af inte-

ressenter ideen om at indføre fri adgang til proceduren for forhandling med

forudgående udbudsbekendtgørelse. Der var også generel støtte til tiltag der

kan afbøde administrative byrder forbundet med udvælgelsen af egnede til-

budsgivere.

Grønbogssvarene var ifølge Kommissionen delte vedrørende strategisk an-

vendelse af offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål. Mange inte-

ressenter, især fra erhvervslivet, udviste generel tilbageholdenhed vedrøren-

de ideen om at anvende udbud på denne måde. Andre interessenter, især ci-

vile organisationer, udtrykte klar støtte til sådan strategisk anvendelse og fo-

reslog vidtgående ændringer af selve principperne for EU politik for offent-

lige indkøb.

Kommissionen har også fået udarbejdet en omfattende rapport om indvirk-

ningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rapporten

indikerer, at udbudsdirektiverne har hjulpet med at etablere en kultur af

gennemsigtighed og resultatorienteret udbud, der genererer besparelser og

forbedringer i kvaliteten af udbud, der langt overstiger omkostningerne, for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/129

både udbydere og leverandører, forbundet med offentligt udbud. Rapporten

fandt også forskelle i implementeringen og anvendelsen af udbudsreglerne i

forskellige medlemsstater, og der er stor variation i tiden og omkostningerne

forbundet med gennemførsel af udbud på tværs af medlemsstater.

3. Formål og indhold

Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv

2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-

gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-

nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-

mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de

grundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.

Interessenter har udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdirektiver-

ne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dem

bedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale og økonomiske

kontekst. Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten

skal understøtte hinanden, hhv.:



At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige ud-

budsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærmere

bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.



At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for

fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-

pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og social

inddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af sociale

tjenesteydelser af høj kvalitet.

Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:



Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Sunde procedurer

Tilsyn

Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Direktivforslaget har til formål at forenkle og at gøre procedurereglerne me-

re fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål fore-

slår Kommissionen følgende tiltag:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/129

Præcisering af anvendelsesområdet: Den traditionelle sondring mellem så-

kaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-

tjenesteydelser) bliver med direktivforslaget ophævet. I det gældende ud-

budsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt meget mere lempelige proce-

durekrav end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i dag kun omfattet

af krav om efterfølgende offentliggørelse af, at der er indgået kontrakt, samt

bestemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske specifikationer).

Med direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet af samme regler

som A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på det sociale områ-

de samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun underlægges en særlig

ordning med overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed.

Med forslaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de

sociale således overholde procedurebestemmelserne i direktivet. Det har

hidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har den samme grænseover-

skridende interesse som A-tjenesteydelser. Baggrunden for ændringerne er,

at Kommissionen finder, at en del af de hidtidige B-tjenesteydelser som fx

hotel- og restaurationsvirksomhed og juridiske tjenesteydelser har større

grænseoverskridende interesse end hidtil antaget.

I det seneste kompromis-

forslag fra formandskabet er der lagt op til, at ophæve sondringen mellem

A- og B-tjenesteydelser til fordel for en særlig ordning for sociale og evt.

også andre tjenesteydelser.

”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Medlemsstaternes udbudssystem skal i

forlængelse af tidligere give adgang til to grundlæggende former for udbud,

offentligt og begrænset udbud. Som noget nyt indføres mulighed for at an-

vende innovationspartnerskaber, der er en ny udbudsprocedure til innovative

indkøb, og der gives øget adgang til udbud med forhandling og konkurren-

cepræget dialog, dog fortsat kun under visse begrænsninger. Udbud med

forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse

må således kun bruges, når den åbne eller begrænsede procedure ikke fører

til tilfredsstillende resultater. Samtidig må konkurrencepræget dialog kun

anvendes, når offentlige ordregivere ikke er i stand til at definere deres be-

hov eller markedets løsninger teknisk, finansielt eller retsligt.

Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikker

og redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:

rammeaftaler

dynamiske indkøbssystemer

elektroniske auktioner

elektroniske kataloger

indkøbscentraler

fælles udbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61/129

I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret og

præciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.

I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er der lagt op til, adgan-

gen til udbud med forhandling udvides i forhold til Kommissionens oprinde-

lige forslag, således at adgangen til forhandling er mulig i alle tilfælde, der

ikke vedrører såkaldt standardiserede løsninger.

Lettere regime for sub-centrale offentlige ordregivere: Forslaget indeholder

som noget nyt særlige regler for alle ordregivende myndigheder under det

statslige niveau, såsom lokale og regionale offentlige myndigheder som fx

danske kommuner og regioner. Disse ordregivere må anvende vejledende

forhåndsmeddelelse som instrument til offentliggørelse af en kontrakt. Hvis

de gør brug af denne mulighed, behøver de ikke at offentliggøre en udbuds-

bekendtgørelse, når udbudsproceduren senere igangsættes. De får også mu-

lighed for at sætte visse tidsfrister efter aftale med deltagerne i udbudspro-

cessen.

Fremme af elektronisk udbud: Forslaget sigter mod at hjælpe medlemssta-

terne med at overgå til elektronisk udbud og mod at gøre leverandørerne

bedre i stand til at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af det in-

dre marked. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk ind-

sendelse af udbudsbekendtgørelser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed

af udbudsmaterialet og obligatorisk overgang til fuld elektronisk kommuni-

kation for alle udbudsprocedurer inden for en overgangsperiode på to år.

Forslaget strømliner også reglerne for dynamiske indkøbssystemer og elek-

troniske kataloger. I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er pe-

rioden på 2 år efter implementeringsfristen bibeholdt.

Modernisering af procedurerne: Forslaget indeholder en række ændringer,

der skal gøre tildelingsproceduren mere fleksibel og brugervenlig. Tidsfri-

ster for deltagelse og tilbudsafgivning er fx forkortet, og sondringen mellem

udvælgelse og tildeling af kontrakten, der tidligere har været en stor kilde til

fejl under udbudsprocessen, er blevet mere fleksibel og tillader nu ordregi-

vende myndigheder at vælge at afslutte tildelingsbeslutningen før udvælgel-

sesbeslutningen. Herudover præciseres det, at ordregivende myndigheder

har mulighed for at tage hensyn til medarbejderes erfaring ved tildeling af

en kontrakt.

Udelukkelsesgrundene for ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret og

præciseret. Ordregivende myndigheder får med forslaget mulighed for at

udelukke økonomiske operatører, der har leveret væsentlig og gennemgåen-

de mangelfuld opfyldelse af tidligere kontrakter. Forslaget medfører også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62/129

mulighed for, at økonomiske operatører kan rense deres navn i forhold til

udelukkelsesgrunde, der tidligere har fundet anvendelse over for operatøren.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-

gen til at foretage ændringer i kontrakter i deres løbetid. Regler herom ind-

går ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra EU-

Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav, der

fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at æn-

dringer under 5 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, ikke

udgør en væsentlig ændring.

Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Strategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at give de nødvendige

redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand til at

bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anvende de-

res køberkraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til in-

novation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og social

inddragelse.

Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-

hed kan tage højde for livscyklusomkostninger ved fastsættelse af hvilket

tilbud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering af

både interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-

ninger og genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger di-

rekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt udvik-

les en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger, er

ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.

Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tage

hensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-

ringen af, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt. Dette inklude-

rer fx ansættelsen af handicappede i produktionsprocessen. Der gives fortsat

ikke mulighed for at stille generelle krav til virksomhedernes ansvar.

Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-

lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-

ke, fx miljømærket ”blomsten”. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kra-

vene til mærket kun angår karakteristika som er knyttet til kontraktens gen-

stand og er passende til at definere produktets karakteristika. Det angives

samtidig, at ordregivende myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mær-

ker, eller bevis for at mærkets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bi-

drag til forenkling af regelsættet..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

63/129

Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-

al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivende

myndigheder kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren,

hvis operatøren har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, so-

cial- eller arbejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder frem-

adrettet være forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følge

af manglende overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndig-

heds vurdering vil formentlig kunne påklages.

Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser har meget begrænset græn-

seoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget stor

frihed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdi-

en for disse tjenesteydelser hæves således til 500.000 euro, og procedurer

for tildeling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse til

overholdelse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrak-

ter under tærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effekt

og vil således falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.

Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn ”innovationspart-

nerskab”. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af

nye, innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan

leveres til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også for-

enkling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud

på tværs af grænserne.

Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Forenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører obligatorisk accept

af tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af an-

søgere og tilbudsgivere. Den faktiske dokumentation vil desuden med for-

slaget udgøre et standardiseret dokument, ”Det Europæiske Udbudspas”, der

vil fungere som bevismiddel for fraværet af en udelukkelsesgrund for den

pågældende økonomiske operatør.

I formandskabets seneste kompromisfor-

slag, er brugen af tro- og loveerklæringer som indledende dokumentation

opretholdt.

Opdeling af kontrakter: Ordregivende myndigheder vil med forslaget blive

opfordret til at opdele offentlige kontrakter i mindre homogene eller hetero-

gene dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstore

virksomheder. For kontrakter over tærskelværdierne og ikke mindre end

500.000 euro skal den ordregivende myndighed give en begrundelse i ud-

budsbekendtgørelsen eller i invitationen til at ansøge om deltagelse, hvis

den vælger ikke at opdele kontrakten i mindre dele. Begrundelsen skal være

specifik og må forventes at kunne påklages.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64/129

Begrænsninger i kravene til deltagelse: Forslaget indfører en bestemmelse

om, at krav til deltagernes omsætning ikke må overstige 3 gange kontrak-

tens værdi, medmindre særlige grunde taler herfor. Herudover skal krav, der

stilles til deltagelsen for sammenslutninger af virksomheder være objektivt

begrundede og proportionale.

Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighed

for underleverandører at bede om direkte betaling fra den ordregivende

myndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-

vedleverandøren.

Ad. 4) Sunde procedurer

Da den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse med

udbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-

fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-

konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-

te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.

Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføre

regler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-

flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.

Herudover indføres en bestemmelse, der forpligter ansøgere og tilbudsgive-

re til ved begyndelsen af en udbudsprocedure at indgive en erklæring på tro

og love om, at de ikke har og heller ikke vil:

a. Yde indflydelse på beslutningsproceduren for den ordregivende myndig-

hed eller opnå fortrolig information, der kan medføre utilsigtede fordele

b. Indgå konkurrenceforvridende aftaler med andre ansøgere og tilbudsgive-

c. Forsætligt give vildledende information, der kan have afgørende betyd-

ning for beslutningerne vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling.

Ad. 5) Tilsyn

Nationale overvågningsenheder: Forslaget pålægger medlemsstaterne at de-

signere en uafhængig enhed med ansvar for overvågning af implementering

og overholdelse af udbudsdirektiverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

65/129

Videnscentre: Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbyde støtte i form af

juridisk og økonomisk vejledning, generel vejledning, uddannelse og assi-

stance i forberedelserne af udførelsen af udbudsprocedurer. Ordregivende

myndigheder pålægges herudover at indsende kopi af indgåede kontrakter af

en vis værdi til den nationale overvågningsenhed, som så er i stand til at un-

dersøge disse med henblik på at opdage mistænksomme tendenser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

IMCO har tidligere udarbejdet en rapport, hvori Europa-Parlamentet giver

udtryk for dets holdning til Kommissionens grønbogshøring om modernise-

ring af udbudsreglerne.

Europa-Parlamentet udtaler i rapporten, at der er behov for en revision af

udbudsreglerne og opfordrer Kommissionen til væsentligt at forenkle og

konsolidere reglerne, samt at præcisere reglerne blandt andet vedrørende

anvendelsesområde og definitioner. Europa-Parlamentet understreger samti-

dig nødvendigheden af at indføre elektronisk udbud og at reglerne i højere

grad bør opfordre til bæredygtige offentlige indkøb.

Herudover bør udbudsreglerne forenkles så små og mellemstore virksomhe-

der får lettere adgang til markedet for offentlige kontrakter. Europa-

Parlamentet støtter således indførelsen af et ”udbudspas”, der skal udgøre

standardiseret dokumentation af den pågældende leverandørs egnethed,

samt brug af tro og love-erklæringer som indikativ dokumentation for leve-

randørens egnethed og finansielle/tekniske formåen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-

get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.

Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslaget

ikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:

Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskab

for opnåelsen af et indre marked for offentligt udbud ved at sikre effektiv og

lige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske operatører på tværs af

det indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66/129

og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist, at fælles europæi-

ske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objektivitet i offentligt

udbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og forbedrede løsninger til

fordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste ende, den europæiske

skatteborger.

Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-

lemsstater og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvis

modsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen og

udgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.

Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF, som dette forslag vil erstatte,

er implementeret ved bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 med senere

ændring ved bekendtgørelse nr. 985 af den 17. august 2011. Bekendtgørelser-

ne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30. juni 1992.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt

udbudsdirektiv vil skulle implementeres i dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af direkti-

vets krav om oprettelse af en uafhængig enhed ansvarlig for tilsyn og koordi-

nering af implementering af direktivet, herunder krav om offentliggørelse af

en årlig rapport om blandt andet succesraten for små og mellemstore virksom-

heder i offentlige udbud, udbredelsen af grønne indkøb, fremme af innovation

i offentligt udbud og social inddragelse og krav om vejledning til ordregivende

myndigheder om forberedelse og udførelse af offentlige udbud. Omfanget af

de statsfinansielle konsekvenser skal afklares yderligere.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

67/129

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget til nyt udbudsdirektiv forventes generelt ikke at få administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vil forventeligt medføre en række administrative lettelser for virk-

somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkostnin-

ger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettelser i

forhold til at dokumentere egnethed og lettelser i forhold til at dokumentere

teknisk og finansiel formåen.

10. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.

Følgende organisationer har afgivet bemærkninger til udbudsdirektiverne: Ad-

vokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration (AC), BAT-kartellet,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regi-

oner, DI,

Finansrådet,

FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), IT-

Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, LO, Offentligt Ansattes Organisationer

(OAO),

SKI

og Tekniq.

Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentlige

bemærkninger til forslagets indhold:

Generelle bemærkninger:

Organisationerne bemærker generelt, at udbudsprocessen ikke simplificeres og

forenkles med det nye udbudsdirektiv. Organisationerne finder, at der stadig er

tale om et ret kompliceret regelsæt og at en markant ændring af teksten i direk-

tivet gør rækkevidden af retspraksis usikker. Der skabes efter deres opfattelse

uklarhed om reglernes fortolkning. Endvidere medfører en række nye krav i

direktivet som fx krav om begrundelse for, at en kontrakt ikke opdeles i del-

kontrakter, at udbudsprocessen ikke er blevet mere enkel.

Organisationerne støtter generelt forslagene, der skal lette små og mellemstore

virksomheders adgang til deltagelse i offentlige udbud. En del mener dog, at

der generelt kan gøres mere for at lette små og mellemstore virksomheders ad-

gang. Bl.a. bemærker IDA, at der i USA er gode erfaringer med, at en vis del

af de offentlige indkøb skal gå til små og mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68/129

Organisationerne støtter generelt udbudsdirektivernes målsætning om at an-

vende offentlige indkøb til fremme af samfundsmæssige mål som innovation,

miljøbeskyttelse, energieffektivitet og beskæftigelse.

Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at målsætningen efter deres opfattelse

ikke er forenelig med målsætningen om at simplificere og effektivisere ud-

budsreglerne, idet strategiske indkøb indebærer yderligere markante byrder for

de private virksomheder i form af fx omkostninger til dokumentation (fx vedr.

miljø, ressource- og energieffektivitet) og certificering.

SKI bemærker, at der er behov for at indføre regler om adgang til dialog efter

tilbudsfristen for at rette op på fejl og misforståelser i tilbuddene.

Artikel 4-6: Tærskelværdierne

Danske ARK, Dansk Erhverv, FTF, Håndværksrådet og IT-Branchen mener,

at tærskelværdierne skal hæves. De bemærker bl.a. som begrundelse, at en hø-

jere tærskelværdi bedre vil sikre, at transaktionsomkostningerne ved at gen-

nemføre udbud står mål med den opgavesum, der konkurrenceudsættes. End-

videre bemærker de, at andelen af udenlandske deltagere i udbud ved små

overskridelser af tærskelværdien er meget begrænset.

Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise at tærskelværdierne hæves. Det er dog

væsentligt, at der er en ensartet anvendelse af konkurrence- og udbudsretlige

regler på tværs i Europa og at adgangen for små og mellemstore virksomheder

til at løse offentlige opgaver forbedres.

DI er tilfredse med, at tærskelværdierne ikke er ændret.

Artikel 7-11: Undtagelser fra udbudsdirektivet

IDA bemærker i lyset af EU-domstolens dom C-271/08, at det er vigtigt, at

udbudsdirektivet ikke rejser tvivl om, at en offentlig myndighed kan indgå

en sædvanlig kollektiv overenskomst med en faglig organisation som ek-

sempelvis etablerer en bestemt pensionsordning for de ansatte uden først at

gennemføre en udbudsrunde.

Danske Regioner udtrykker bekymring for, om anvendelsesområdet vedrø-

rende tjenesteydelser om forskning og udvikling er udvidet, således at flere

opgaver skal konkurrenceudsættes.

Finansrådet bemærker, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for

lov om finansiel virksomhed § 347 b, der giver Finanstilsynet adgang til at

iværksætte en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i en finansiel

virksomhed. Finansrådet foreslår derfor, at der arbejdes for en undtagelse i

de udbudsretlige regler for denne særlige situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

69/129

Artikel 19: Elektronisk kommunikation

AC, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer be-

mærker, at forslagene er positive.

Artikel 21: Interessekonflikter

Danske ARK mener, at bestemmelsen pålægger tilbudsgiverne endnu mere

bureaukrati i forbindelse med tilbudsafgivelsen og strider imod ønsket om

en mere forenklet og fleksibel udbudsprocedure. Samtidig vil nytteværdien

af sådanne erklæringer være begrænset, fordi dem der vil omgå reglerne gør

det alligevel.

Danske Regioner mener, at det er positivt, at der indføres krav om nationale

effektive habilitetsregler, men at bestemmelsen er for vidtgående og ude af

proportioner med formålet i udbudsdirektivet. Særligt artikel 21, stk. 3 er for

vidtgående.

Artikel 22: Ulovlige handlemåder

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner og Tekniq

mener, at bestemmelse er unødvendig og bureaukratisk, og at den derfor bør

udgå.

Artikel 24-30: Udbudsformer

Decentrale enheder

DI og OAO mener, at der ikke skal være særlige regler for decentrale enhe-

der, idet blot vil øge regelsættes kompleksitet.

Tidsfrister

Dansk Erhverv, Danske ARK, DI og IT-Branchen mener, at tidsfristerne

skal føres tilbage til de nuværende frister. Danske ARK bemærker, at artikel

45 ikke løser problemet, men blot skaber mere uklarhed.

Håndværksrådet bemærker, at det er uforstående at tilbudsperioden kan for-

kortes med 5 dage, hvis tilbud kan afgives elektronisk. Særligt fordi forsen-

delsestiden for et almindeligt brev ikke er mere end to dage. Såfremt det

overhovedet skal være muligt at forkorte tilbudsperioden, bør forkortelsen

ikke overstige den almindelige forsendelsestid for et almindeligt brev.

Håndværksrådet bemærker dog, at det er positivt, at kontraktens kompleksi-

tet skal tages i betragtning, når den endelige tidsfrist skal fastsættes, jf. arti-

kel 45.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

70/129

Håndværksrådet bemærker herudover, at direktivet bør fastsætte let anven-

delige regler for forlængelse af tilbudsperioden, hvis der udsendes rettelses-

blade sent i forløbet.

KL er positiv over for den generelle nedjustering af de forskellige tidsfrister,

men foreslår at der indføres differentierede tidsfrister alt efter kategorien af

indkøb snarere end valg af udbudsprocedure.

Danske Regioner er positiv over for de nye tidsfrister.

Nye procedureformer

Dansk Byggeri, Danske ARK, DI, Håndværksrådet, OAO og Tekniq er

skeptiske over for forslaget om at udvide adgangen til brug af udbud med

forhandling og konkurrencepræget dialog, idet de er mindre gennemsigtige

end de traditionelle udbudsformer, og idet de indebærer store omkostninger

for virksomhederne.

SKI bemærker, at alle udbudsformer - inkl. udbud med forhandling og kon-

kurrencepræget dialog - bør være åbne for rammeaftaler.

Danske Regioner, IDA og Landbrug & Fødevarer er positive over for de

nye procedureformer og at der åbnes op for mere dialog og fleksibilitet i

processen.

Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen og KL mener, at der skal

åbnes op for generel anvendelse af konkurrencepræget dialog og udbud med

forhandling.

Dansk Byggeri og Tekniq bemærker, at ved udbud af totalentreprisekontrakt

vil det fremadrettet som hovedregel være muligt at anvende procedurefor-

merne ”konkurrencepræget fremgangsmåde med forhandling” og ”konkur-

rencepræget dialog”. Det vil få antallet af totalentrepriser til at stige, og vil

direkte modarbejde Kommissionens forslag om, at udbyder skal overveje

ikke at udbyde i totalentreprise men i opdelt entrepriser.

Dansk Erhverv og Danske Regioner opfordrer til, at de begrænsninger i ar-

tikel 27, stk. 3 til at ændre i de tekniske specifikationer under forhandling,

fjernes.

Dansk Byggeri bemærker, at offentlige udbyder, som er underlagt en øko-

nomisk ramme, ofte stiller så store tekniske krav i udbuddet, at de med sik-

kerhed modtager bud, der alle er over den givne økonomiske ramme. De

annullerer herefter udbuddet, og genudbyder kontrakten ved udbud med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

71/129

forhandling. De foreslår derfor, at forhandling ikke skal være tilladt, hvor

alle tilbud ligger over rammebeløbet.

Dansk Erhverv, Danske Regioner, DI, FTF og Landbrug & Fødevarer er po-

sitive over for initiativet om innovationspartnerskaber. En del mener dog, at

bestemmelsen er uklar. Endvidere er Landbrug & Fødevarer bekymrede for,

om partnerskaberne resulterer i lukkede klubber, som nye virksomheder ik-

ke kan træde ind i.

Danske Regioner mener, at udbud med forhandling uden forudgående of-

fentliggørelse også bør kunne anvendes, når proceduren må aflyses pga.

manglende konkurrence. Endvidere bemærker de, at det bør præciseres, at

ordregiver kan invitere alle økonomiske operatører til forhandling, og ikke

kun alle egnede, og proceduren bør også kunne anvendes på varekøb inden-

for sundhedsområdet.

Artikel 31-35: Udbudsteknikker og -instrumenter

Dansk Erhverv, DI,

SKI

og KL mener, at brugen af rammeaftaler skal være

mere fleksibel, og at der frit skal kunne vælges mellem direkte tildeling og

miniudbud i samme rammeaftale.

SKI bemærker, at der bør være mulighed for at genoptage konkurrencen fx

ved afholdelse af løbende e-aktion, for at give mulighed for kampagnepriser

blandt aktørerne på rammeaftalen således at de kan sænke prisen på varer-

ne/ydelserne på rammeaftalen for at forbedre deres placering på en eventu-

el kaskademodel.

SKI ønsker også mulighed for dialogbaserede miniudbud i form af konkur-

rencepræget dialog.

DI mener endvidere, at ansvarsforholdet mellem centrale indkøbsorganisati-

oner og ordregivende myndighed bør være klar og tydelig. Som udgangs-

punkt må den centrale indkøbsorganisation bære ansvaret for, om udbuds-

pligten er løftet. DI opfordrer til at tydeliggøre denne ansvarsfordeling i di-

rektivet.

Artikel 39: Teknisk Dialog

Dansk Erhverv, Danske ARK og DI er positive over for bestemmelsen om

teknisk dialog, som præciserer grænserne for den rådgivning, en ordregi-

vende myndighed kan modtage fra potentielle tilbudsgivere på markedet

uden at medføre, at konkurrencen forhindres eller overtrædelse af ligebe-

handlingsprincippet. Danske Regioner mener, at bestemmelsen er overflø-

dig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

72/129

Artikel 40: Tekniske specifikationer

AC mener, at tilbudsgiverne skal have mulighed for at afvige de tekniske

specifikationer, den offentlige myndighed har fastlagt, for derved at give

mulighed for nye og innovative løsninger og fjerne fokus fra en favorisering

af lavrisikoløsninger.

Danske ARK bemærker, at det er uheldigt, at udbudsreglerne ikke giver mu-

lighed for at indkøbe arbejder eller varer ud fra designmæssig høj kvalitet,

som følge af at det ikke er tilladt at henvise til bestemte navngivne produk-

ter.

Artikel 41-42: Mærkning og certificering

Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regioner og DI er positive over for

artikel 41 om mærkning.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at anvendelsen af miljømærker på pro-

duktgrupper varierer medlemsstaterne i mellem. Fx påtænker Sverige at in-

troducere det nordiske miljømærke Svanen på fødevarer, mens Danmark er

modstander af dette. Hvor der i et svensk udbud så vil kunne stilles krav om

svanemærkning af fødevarer vil det således skabe barrierer for udenlandsk

deltagelse på markedet.

Dansk Standard bemærker, at det er et problem, at der stilles krav til, at

mærkningen kun inkluderer karakteristika, der er direkte knyttet til udbud-

dets emne. Det vil betyde, at man vil kunne argumentere mod anvendelsen

af fx Svanen og Blomsten i forbindelse med fx udbud af rengøring, fordi

mærkerne også inkluderer miljøledelsessystemer hos rengøringsselskabet.

De foreslår derfor, at det fremgår af direktivet, at mærkningskarakteristika

primært skal være knyttet til udbuddets emne.

Dansk Standard bemærker endvidere, at det er et problem, at virksomheder

der ikke har miljømærkede produkter, og som derfor skal dokumentere på

anden vis, at de lever op til kravene for et miljømærke, ikke bliver afkrævet

anden dokumentation end at de selv erklærer, at de lever op til kravene for

et miljømærke. Dette gør de imidlertid i langt de fleste tilfælde ikke. Da det

er en ressourcekrævende proces, der kræver detaljeret miljø- og produktfag-

lig viden, at indhente dokumentation for opfyldelse af miljøkravene, er

Dansk Standard skeptisk over for, at det er muligt at dokumentere opfyldel-

se af miljømærkningskravene på anden måde end ved fremvisning af mil-

jømærke. Potentielt foreslår de, at muligheden for at kræve mærkning be-

grænses til produktområder, hvor der er et bredt udvalg af mærkede produk-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

73/129

Dansk Standard bemærker herudover, at det er problematisk, at direktivet

opererer med begrebet ”equivalent labels”, idet det er meget svært at finde

to mærker, der er totalt identiske. Dansk Standard foreslår derfor, at sætnin-

gen om ækvivalente mærker udelades.

Artikel 43: Alternative tilbud

Danske Regioner finder det positivt, at alternative tilbud også kan tages i

betragtning ved tildelingskriteriet laveste pris.

Artikel 44: Opdeling i delaftaler

Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Tekniq er positive over for bestemmel-

sen om, at ordregiver skal opdele kontrakten i delaftaler. Dansk Erhverv

mener endda, at direktivforslagets artikel om opdeling af kontrakten i min-

dre dele bør udformes som en generel forpligtelse, idet effekten af bestem-

melsen ellers vil udeblive.

Advokatsamfundet bemærker, at grænseværdien for udbud af delydelser sy-

nes at være sat noget lavt.

Danske ARK og DI er negative over for bestemmelsen.

KL anser det for at være en unødvendig administrativ byrde at pålægge ud-

bydere en begrundelsespligt, hvis det vælges ikke at opdele en kontrakt.

Håndværksrådet er åben over for reglen om, at der kan indleveres tilbud på

hoved- eller storentrepriser, hvor opgaven er udbudt i fagentreprise, og at

ordregiver kan tildele kontrakten til den eller de tilbudsgivere, som samlet

set afgiver de billigste tilbud, uanset om de ikke nødvendigvis har afgivet de

billigste tilbud på de enkelte fagentrepriser. Dansk Byggeri er ikke positiv

heroverfor.

Artikel 46: Forhåndsmeddelelse

Danske Regioner anser det som en øget administrativ byrde, at forhånds-

meddelelser nu skal indberettes uanset om disse bliver offentliggjort i kø-

berprofil.

Artikel 54: Generelle principper ved udvælgelse

LO bemærker, at det bør fremgå af udbudsdirektivet, at ordregivende myn-

digheder efter stk. 2 kan afvise tilbud, der ikke opfylder ILO-konvention nr.

94 om offentlige udbud.

Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at stk. 2 giver adgang til

at kassere tilbud, selvom de er lavest, hvis virksomheden ikke overholder

miljøregler, arbejdsretlige regler og sociale vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

74/129

Artikel 55: Udelukkelsesgrunde

Danske Regioner og Håndværksrådet er positive over for muligheden for at

udelukke ansøgere og tilbudsgivere på baggrund af tidligere dårlige erfarin-

ger. Danske Regioner savner dog en mulighed for at lægge vægt på andres

dårlige erfaringer, såsom naboregioner eller lignende.

DI og Håndværksrådet er positive over for muligheden for selvrenselse

(”self-cleaning”).

Artikel 56: Udvælgelseskriterier

OAO hilser præciseringerne velkommen, herunder muligheden for at tage

hensyn til produktionsforhold og medarbejdernes kvalifikationer mv. samt

muligheden for at henvise til aftaler, konventioner og lovgivning. Det er dog

en alvorlig fejl, at ILO-konvention 94 vedrørende arbejdsklausuler ved ud-

bud ikke er nævnt. IDA bemærker, at det skal være muligt i udbudsmateria-

let at stille krav om overholdelse af sædvanligt gældende overenskomster i

arbejdslandet.

Dansk Byggeri, Danske Erhverv, Danske ARK, DI, Håndværksrådet og

Tekniq er positive over for bestemmelsen om loft over kravet til omsætning.

Tekniq foreslår dog, at de tre gange kontraktværdien nedsættes til to.

Danske ARK, DI og Håndværksrådet finder det positivt med en udtømmen-

de liste over udvælgelseskrav.

Håndværksrådet efterspørger et regime i udbudsdirektiverne i stil med den

danske bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011, der åbner op for en smidigere

behandling af mindre formelle fejl, der ikke påvirker bedømmelsen af til-

buddet eller den interne rækkefølge af tilbuddene.

Danske Regioner mener, at der bør sikres mulighed for at den ordregivende

myndighed får hjemmel til at foretage en helhedsvurdering af tilbudsgiverne

med henblik på at skabe den størst mulige konkurrence i stedet for at opstil-

le objektive kriterier, der oftest tilgodeser større virksomheder.

Artikel 57: Tro og loveerklæringer

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner, DI og

Tekniq bemærkder, at de er positive over for, at ansøgere ved tro og loveer-

klæring kan dokumentere deres finansielle, økonomiske og tekniske for-

måen.

DI og Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at dokumenter, der

allerede er fremsendt til myndighederne en gang inden for de sidste 4 år, ik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

75/129

ke kan kræves genfremsendt af virksomheden, hvis dokumenterne stadig er

gyldige. Danske Regioner anser bestemmelsen for problematisk og vanske-

lig at administrere i praksis.

Danske Regioner bemærker, at artikel 57, stk. 2, 2. afsnit bør ændres, såle-

des at det ikke er en pligt for ordregiver at indhente oplysningerne fra det

vindende tilbud.

Artikel 58-59: e-Certis og EU-Passport

Danske Erhverv og DI er generelt positive over for bestemmelsen om EU-

passport. Danske Regioner er ikke positiv over for bestemmelsen.

Danske Regioner finder det hæmmende for fleksibiliteten, at det kræves, at

der ikke må efterspørges andre certifikater eller anden form for dokumenta-

tion end dem som ligger i e-Certis.

Artikel 61: Kvalitets- og miljøstandarder

Dansk Standard bemærker, at i alle tjeneste- og servicekontrakter er det na-

turligt at opstille kvalifikationskrav eller krav til ”technical and professional

ability”. De miljørelaterede kvalifikationskrav bør naturligvis kunne doku-

menteres med et miljømærke og dermed kommer alle miljømærkningens

krav (bortset fra kravet om korrekt miljømarkedsføring) i anvendelse. Dansk

Standard foreslår derfor en konkret teksttilføjelse i stk. 2, 3. pkt.

Artikel 64: Prækvalifikation

Danske ARK bemærker, at en måde at støtte små og mellemstore virksom-

heder på kan være at åbne udtrykkeligt op for i direktivet, at en ordregiver

kan prækvalificere et bredere felt af tilbudsgivere fx bestående af store, mel-

lemstore og små virksomheder og eventuelt også et felt bestående af uerfar-

ne og erfarne tilbudsgivere.

KL mener, at den offentlige udbyder ved begrænset udbud som minimum

skal kunne udvælge 3 og ikke som foreslået 5 tilbudsgivere.

Danske Regioner ønsker, at krav om minimum 5 deltagere ved begrænset

udbud og 3 ved andre procedurer fjernes, således at der kun er krav om at

konkurrencen bibeholdes. Dette giver større fleksibilitet.

Artikel 66-67: Tildelingskriterier

Danske Regioner ønsker at bevare det nuværende direktivs formulering af

tildelingskriterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

76/129

BAT-kartellet anfører, at tildelingskriteriet ”laveste pris” bør erstattes af

”det kvalitetsmæssigt og bæredygtigt mest fordelagtige tilbud”, idet kon-

trakter vundet på denne baggrund ofte resulterer i socialt bedrageri, lovbrud,

dårlig kvalitet, unfair konkurrence, lav produktivitet mv., hvilket driver om-

kostningerne op enten under udførelsen eller efter færdiggørelsen af arbej-

det.

Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at tilbuddene skal vurderes på alle andre

kriterier end pris, inden prisen vurderes, og det økonomisk mest fordelagtige

tilbud findes, idet det er alt for let at regne baglæns og manipulere produktet

af vægt og point på de øvrige tildelingskriterier, hvis man har et specifikt

ønske om, hvem kontrakten skal overdrages til.

Af hensyn til gennemsigtigheden foreslår Dansk Byggeri og Tekniq, at det

ikke kun er et krav at tildelingskriterierne vægtes, men at også forudsætnin-

gerne for pointgivning anføres.

Dansk Byggeri, Danske ARK og Tekniq bemærker, at det er et problem, at

der ikke kan lægges vægt på erfaring ved udbud af bygge- og anlægsopga-

ver. Danske ARK bemærker endvidere, at det er problematisk, at udskift-

ning af medarbejdere kun kan ske med ordregivers tilladelse.

Dansk Erhverv, DI og Håndværksrådet bemærker, at de er positive over for

livscyklusomkostninger. Håndværksrådet er dog bekymret for, at kravene til

virksomhedernes dokumentation af de forskellige oplysninger vil blive så

kompliceret og byrdefuldt, at det kan afholde mange – især mindre – virk-

somheder fra at byde.

Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at brugen af livscy-

klusomkostninger introduceres, uden at der foreligger en harmoniseret me-

tode på EU-niveau.

Dansk Byggeri og Tekniq er negative over for brugen af sociale og miljø-

mæssige kriterier, da disse forhold er for vigtige til at blive konkurrenceud-

sat. AC er derimod positiv heroverfor.

KL mener, at der bør tilføjes sociale forhold til listen over tildelingskriterier,

så det fremgår, at man kan vælge at vægte integrering, forebyggelse og fast-

holdelse på arbejdsmarkedet i tildelingen af en kontrakt, såfremt det har til-

knytning til den udbudte opgave.

Artikel 69: Unormalt lave tilbud

Håndværksrådet finder det positivt, at der bliver fastsat klare retningslinjer

for hvornår et tilbud anses for at være unormalt lavt. Danske Regioner øn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

77/129

sker derimod at bevare det nuværende direktivs formulering, eller alternativt

at forhøje satserne i bestemmelsen.

DI mener ikke, at der bør fastsættes nogen grænse for antallet af indkomne

tilbud for at unormalt lave bud kan identificeres.

Artikel 70: Kontraktvilkår

BAT-kartellet og LO bemærker, at det bør fremgå af direktivet, at medlems-

staterne kan anvende kontraktklausuler, der indeholder bestemmelser om

overholdelse af bl.a. kollektive overenskomster og om lighed mellem arbej-

derne mht. løn, arbejdsvilkår, social beskyttelse mv. De ordregivende myn-

digheder skal endvidere pålægges at beskrive de minimumsrettigheder for

løn og arbejdsvilkår mv., som de bydende skal kunne garantere.

LO bemærker, at direktivet ikke nævner, hvilke sociale og miljømæssige

hensyn der kan varetages. De anbefaler derfor, at den præcise opregning af

hensyn, der er beskrevet i Kommissionens vejledning fra oktober 2010 om

udbudsdirektivet (”Sociale hensyn ved indkøb, En vejledning i muligheder-

ne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb”) medtages i direktivet.

For så vidt angår tilbudsgivere fra 3. lande mener BAT-kartellet, at udbuds-

direktiverne skal indeholde regler om, at ordregiverne skal pålægge tilbuds-

giverne at overholde de stillede krav til sociale, miljømæssige og økonomi-

ske standarder gennem hele kontraktens løbetid.

BAT-kartellet mener, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der pålæg-

ger de ordregivende myndigheder konkret at overveje muligheden for at stil-

le sociale klausuler om beskæftigelse af praktikanter under uddannelse.

Artikel 71: Underleverandør

Håndværksrådet bakker op om forslaget om, at underentreprenører skal ha-

ve mulighed for at få betaling direkte fra udbyder. Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Danske Regioner og DI er negative over for bestemmelsen, og

Dansk Byggeri mener, at hovedleverandøren skal kunne påberåbe sig under-

leverandørens ret til betaling.

BAT-kartellet efterlyser en reguleringsramme i direktivet, som stiller krav

om, at hovedentreprenøren hæfter i tilfælde af socialt bedrageri fra underen-

treprenørens side. IT-Branchen mener ikke, at tilbudsgiveren skal kunne gø-

res ansvarlig for underleverandørers overholdelse af CSR-krav.

BAT-kartellet anfører, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der forby-

der tilbudsgiverne at overdrage kontrakten til underleverandører for at und-

gå, at tilbudsgivere, der alene fungerer som mellemmænd, afgiver tilbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

78/129

LO fremhæver, at det er blevet almindeligt, at virksomheder (særligt vikar-

og rekrutteringsbureauer), der fungerer som mellemmænd, byder på offent-

lige kontrakter, og udliciterer opgaverne til enten midlertidigt ansatte eller

til selvstændige firmaer. Danske Regioner mener, at det bør være muligt at

kræve, at tilbudsgiver ikke anvender underleverandører for alle opgaver, og

ikke kun kritiske opgaver, som forslaget lægger op til.

Artikel 72: Ændringer efter aftaleindgåelse

Dansk Byggeri og Danske Regioner mener, at satsen på 5 pct. for kontrakt-

ændringer er for lav.

Artikel 73: Ophævelse af kontrakt

Danske Regioner foreslår, at det præciseres, at en kontrakt kan opsiges med

tilbagevirkende kraft.

Artikel 74-82: Sociale ydelser

DI er positiv over for ophævelsen af sondringen mellem A- og B-ydelser, da

det bidrager til at sikre, at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår.

DI er imidlertid ikke enig i Kommissionens synspunkt om, at sociale tjene-

steydelser har begrænset interesse for virksomheder på tværs af EU’s lande-

grænser, og mener, at disse tjenesteydelser bør omfattes af de generelle ud-

budsprocedurer.

FTF, KL og OAO opfatter ophævelsen af opdelingen i bilag A- og B-

ydelser som negativt, idet det indebærer øget regulering.

AC, Advokatsamfundet og Danske Regioner mener ikke, at sociale ydelser

skal være omfattet af udbudsdirektivet.

Artikel 83-88: Governance

DI og OAO er positive over for reglerne om national tilsyn og overvågning.

Dansk Erhverv bakker alene op om forslaget, såfremt artikel 84 i lande hvor

udbudssystemer er velfungerende, kan udmøntes på en måde der ikke fører

til yderligere bureaukratisering.

DI er positiv over for oprettelsen af erfaringscentre. Det er dog vigtigt, at

rådgivningen ikke forstyrrer konkurrencen på det private marked.

Danske ARK bemærker, at det er positivt, at der skal udarbejdes statistisk

materiale.

OAO foreslår en øget åbenhed om de enkelte kontraktforhold via skærpede

krav til den efterfølgende annoncering af kontraktindgåelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

79/129

Danske Regioner opfatter artikel 83-88 som en forøgelse af den administra-

tive byrde for de ordregivende myndigheder.

Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om individuelle rap-

porter, jf. artikel 85.

Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om indrapportering af

kontrakter over 1 mio. euro. DI mener, at indrapporteringen skal være valg-

fri, idet det ikke vurderes at have særlig effekt i Danmark.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regelsæt.

Der er derfor bl.a. udbredt opbakning til at indføre udbud med forhandling

som standardprocedure og til at udvide anvendelsesområdet for konkurrence-

præget dialog. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad for-

enkling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenkling

indebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at for-

enkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og mere

udførlige bestemmelser.

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen af

elektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det sikres,

at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virksomheder el-

ler ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offentlige opgaver.

I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser er

flere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjenesteydelser, der ikke re-

elt vurderes at have en grænseoverskridende interesse, for udbudsdirektivets

procedureregler. Sådanne typer af tjenesteydelser er det ifølge disse medlems-

stater mest hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte via nationale regler.

Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af muligheden for at an-

vende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om rækkevidden af

en sådan mulighed og om metoden for beregning af denne type omkostninger.

Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at afsnit IV om forvaltning er

for vidtgående og vil medføre store administrative og statsfinansielle omkost-

ninger for medlemsstaterne.

Under det danske EU-formandskab er en række af forslagets centrale ele-

menter blevet behandlet Dette drejer sig bl.a. om bestemmelserne om ud-

budsprocedurerne, herunder adgangen til dialog og forhandling, mulighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

80/129

derne for at foretage grønne eller sociale indkøb, reduktion af transaktions-

omkostninger, fremme af elektronisk udbud, adgangen for små og mellem-

store virksomheder til offentlige kontrakter, sammenlægning af den offentli-

ge efterspørgsel herunder rammeaftaler og centrale indkøbsorganisationer

og det meget kontroversielle afsnit i direktivforslaget om medlemsstaternes

forvaltning af udbudsreglerne.

Der er sket store fremskridt i forhandlingerne under det danske EU- for-

mandskab, og det er fornemmelsen, at der er ved at være enighed om en

lang række af de ovennævnte elementer. Endelig enighed afventer dog i fle-

re tilfælde enighed om den samlede pakke.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af udbuds-

direktivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objektivitet i

forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bed-

re indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de

europæiske skatteydere til gode.

Regeringen lægger dog afgørende vægt på, at forslaget ikke er til hinder for

fortsat brug af arbejdsklausuler i udbud.

I forbindelse med forhandlingerne vil regeringen arbejde for et enkelt og flek-

sibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser ved at sænke transakti-

onsomkostningerne i forbindelse med udbud, og samtidig rummer mulighed

for at inddrage hensyn til innovation, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i

forbindelse med offentlige indkøb.

Det er vigtigt, at omkostningerne ved at gennemføre udbudsforretninger ikke

er større end de fordele, der opnås i form af lavere priser og bedre service.

Regeringen vil derfor arbejde for et udbudsdirektiv med færre regler frem for

flere, og med mere simple regler frem for mere komplicerede, og hvor reglerne

fortsat har karakter af proceskrav.

Regeringen vil derfor endvidere arbejde for forenkling af procedurerne, bl.a.

med henblik på reduktion transaktionsomkostningerne i forbindelse med ud-

bud. Det er vigtigt, at der sker en begrænsning af virksomhedernes omkostnin-

ger i forbindelse med ansøgning og tilbud ved deltagelse i offentlige udbud.

Ligeledes er det vigtigt at reducere de administrative byrder og dermed opnå

besparelser for de offentlige ordregivere i forbindelse med deres beslutninger

om udelukkelse af ansøgere og tildeling af kontrakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

81/129

Regeringen er i den forbindelse åben over for at drøfte en forhøjelse af tær-

skelværdierne, så flere mindre udbud ikke omfattes af direktivet. Regeringen

er dog opmærksom på, at de nuværende tærskelværdier er fast-

sat internationalt i Government Procurement Agreement (GPA), og at en

eventuel forhøjelse af tærskelværdierne i givet fald kræver en genforhandling

af denne aftale.

I forhold til forslaget om ophævelse af sondringen mellem bilag A- og B-

tjenesteydelser, der er kombineret med indførsel af en særlig ordning for visse

tjenesteydelser, der ikke egner sig til udbudsdirektivets procedureregler, læg-

ger regeringen vægt på, at udbudsdirektivet i overensstemmelse med princip-

perne om det indre marked og nærhedsprincippet alene regulerer forhold, der

har grænseoverskridende interesse. Regeringen vil i den forbindelse arbejde

for, at aftaler uden dokumenteret og klart grænseoverskridende interesse ik-

ke omfattes af udbudsdirektivet.

Regeringen ønsker større adgang til forhandling mellem parterne i udbuds-

processen og er positiv over for udvidelsen af adgangen til at gennemføre ud-

bud med forhandling og konkurrencepræget dialog. Regeringen vil arbejde

for, at ordregivende myndigheder frit kan beslutte at anvende udbud med

forhandling og konkurrencepræget dialog.

Elektronisk udbud indeholder stort potentiale for forenkling og effektivise-

ring af den praktiske gennemførelse af udbud. Regeringen støtter derfor ge-

nerelt tiltag til at fremme denne måde at afvikle udbud. Regeringen er især

positiv over for indførelsen af obligatorisk anvendelse af elektronisk kom-

munikation inden for to år efter implementering af direktivet og er villig til

at indføre fuldt elektronisk udbud i den nærmeste fremtid.

Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at anvende livscyklusom-

kostninger ved tildeling af offentlige kontrakter. Henvisning til sociale- eller

miljømærker ved offentlige indkøb støttes også, da det vil være både om-

kostningsbesparende ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet og kan fremme

grønne indkøb.

Regeringen støtter målsætningen om at sikre lettere adgang til offentlige

kontrakter for små og mellemstore virksomheder, og vil arbejde for dette

under forhandlingerne med de øvrige medlemsstater i EU.

Regeringen støtter, at direktivet fokuserer på implementering og håndhævel-

se, men lægger vægt på, at forslaget ikke stiller krav til medlemsstaternes for-

valtning af direktivet, der er unødvendigt omkostningsfulde og administrativt

tunge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

82/129

Endelig vil regeringen arbejde for, at ansvarsfordelingen mellem indkøbscen-

traler og de enkelte ordregivende myndigheder klargøres i forbindelse med

anvendelsen af rammekontrakter.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10.

februar 2012.

6. Rådskonklusioner om governance af det indre marked og det digita-

le indre marked

Nyt notat

1. Resumé

Det danske EU-formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

governance af det indre marked og det digitale indre marked.

Rådskonklusionerne har til formål at sætte fokus på at få det indre marked til

at fungere bedre, herunder sikre bedre implementering, anvendelse og hånd-

hævelse af reglerne og principperne for det indre marked (”governance”), og

at sætte fokus på det digitale indre marked. Sidstnævnte som opfølgning på

Kommissionens meddelelse om ”Stimulering af vækst og beskæftigelse: En

handlingsplan med det formål at fordoble omfanget af den elektroniske

handel i Europa frem til 2015”, som blev fremsat den 11. januar 2012.

Rådskonklusionerne om governance af det indre marked og det digitale indre

marked forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-

ne) den 30. maj 2012 til vedtagelse.

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser.

2. Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

83/129

Det danske EU-formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

governance af det indre marked og det digitale indre marked.

For så vidt angår governance af det indre marked

har der gentagne gange i

debatten om vækst og moderniseringen af det indre marked været fokuseret på

betydningen af at få det indre marked til at fungere bedre. Et mere velfunge-

rende indre marked vil sikre, at borgere og virksomheder kan udnytte deres

rettigheder fuldt ud.

I Kommissionens ”Akten for det indre marked” fra april 2011 og Kommissio-

nens statusrapport om implementeringen af akten fra februar 2012 har Kom-

missionen særskilt fremhævet, at bedre og mere ensartet implementering, an-

vendelse og håndhævelse af indre markedsregler er en central forudsætning for

relanceringen af det indre marked samt for at opnå succes med de 12 indsats-

områder og nøgleinitiativer, som nævnes i akten.

Kommissionen har i sine meddelelser fokuseret på en række aspekter, der kan

forbedre funktionen af det indre marked. Det drejer sig bl.a. om indførelse af

ambitiøse mål for implementeringen og anvendelsen af indre markeds-regler

samt styrkelse af indre markeds-redskaber som SOLVIT, der er et uformelt

problemløsningsnetværk, servicedirektivets kvikskranker og IMI, der er et in-

formationssystem for det indre marked.

Det Europæiske Råd (DER) har i deres konklusioner fra den 1.-2. marts

2012 og den uformelle erklæring fra 30. januar 2012 desuden fremhævet vig-

tigheden af hurtig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen samt behovet

for at tackle forhold, der forhindrer, at det fulde potentiale af det indre marked

udnyttes. Det Europæiske Råd forventes i forbindelse med deres møde i juni

2012 bl.a. at vurdere de fremskridt, der er sket i forhold til gennemførelsen af

indre markeds-reglerne.

Kommissionen forventes som optakt til mødet i Det Europæiske Råd i juni at

udarbejde en rapport om emnet.

For så vidt angår det digitale indre marked

er baggrunden Kommissionens

meddelelse om ”Stimulering af vækst og beskæftigelse: En handlingsplan

med det formål at fordoble omfanget af den elektroniske handel i Europa

frem til 2015” (KOM (2011) 942 (e-handelsmeddelelsen).

Meddelelsen er vedtaget inden for rammerne af Europas Digitale Dagsorden

og Akten for De Indre Marked og som reaktion på Det Europæiske Råds

anmodning om inden 2012 at fremlægge en køreplan for gennemførelsen af

det digitale indre marked senest i 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

84/129

I meddelelsen præsenterer Kommissionen 16 konkrete initiativer, som tager

sigte på – frem til 2015 - at fordoble den elektroniske handels andel af de-

tailhandelen, som i dag er på 3,4 % og internetøkonomiens andel af det eu-

ropæiske BNP, som i dag er under 3 %. Meddelelsen indeholder endvidere

en evaluering af direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF). Ifølge med-

delelsen er der ikke behov for en revision af e-handelsdirektivet, men alene

behov for at supplere en række af direktivets bestemmelser.

På det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne) i København den 2.-3. februar

blev der fokuseret på det digitale indre marked med udgangspunkt i e-

handelsmeddelelsen. Af formandskabets resumé fremgår det, at Rådet (kon-

kurrenceevne) støtter ambitionen om at fordoble internethandlen og internet-

økonomiens andel af det europæiske BNP i 2015. Samtidig understregedes

vigtigheden af at vedtage revisionen af det europæiske standardiseringssystem

og forslaget om online tvistløsning i forbrugersager inden juni 2012 samt at

revisionen af udbudsdirektiverne vedtages inden udgangen af 2012. Desuden

fremgår det, at anvendelsen af digitale værktøjer kan hjælpe europæiske virk-

somheder og lette administrative byrder. Der skal derfor sikres fuld overgang

til e-udbud i 2016, at e-fakturering bliver den dominerende faktureringsform i

2020, samt at servicedirektivets kvikskranker skal være fuldt ud digitale til

gavn for de europæiske virksomheder.

3. Formål og indhold

For så vidt angår governance af det indre marked

er formålet med konklu-

sionerne at forbedre funktionen af det indre marked. Det vil sige skabe en bed-

re og mere ensartet implementering, bedre anvendelse og håndhævelse af reg-

ler og principper for det indre marked.

I konklusionerne foreslås det, at der

1) indføres nye mål/benchmarks for implementering og overholdelse af in-

dre markedslovgivningen

2) sker en forbedret monitorering af medlemslandenes implementering og

anvendelse af indre markedslovgivningen og

3) sker en styrkelse af indre markedsrelaterede redskaber.

Der sættes i konklusionerne bl.a. fokus på en trinvis nedsættelse af det eksi-

sterende mål for medlemslandenes gennemførelsesunderskud af indre mar-

kedsdirektiver, indførelse af benchmark for varigheden af traktatkrænkel-

sesproceduren og gennemførelse af afgørelser fra EU-domstolen i national

ret.

I forhold til en forbedret monitorering fokuseres der i konklusionerne på be-

hovet for øget overvågning af implementeringen af indre markeds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

85/129

reguleringen, herunder analyser af problemstillinger, der er tværgående for

det indre marked og best practice eksempler. Der fokuseres desuden på be-

hovet for at foretage en samlet afrapportering, der tager udgangspunkt i den

eksisterende resultattavle for det indre marked og Kommissionens gover-

nance-rapport.

Vedrørende de indre markedsrelaterede redskaber foreslås det i konklusio-

nerne at styrke redskaber som SOLVIT, servicedirektivets kvikskranke og

informationssystemet for det indre marked (IMI), samt at skabe basis for

bedre integration mellem redskaberne.

For så vidt angår det digitale indre marked

er formålet at fremme virke-

liggørelsen af det digitale indre marked senest i 2015, hvilket vil bidrage til

styrket konkurrenceevne og vækst i Europa.

Konklusionerne understreger vigtigheden af målet om at fordoble online-

salget og andelen af internetøkonomien i EU’s BNP i 2015 samt betydnin-

gen af effektive og innovative betalingsmidler for e-handel og bestræbelser

på at gøre e-fakturering til den primære form for fakturering i 2020. De un-

derstreger endvidere, at det er vigtigt at sikre fuld overgang til e-udbud i

2016, der forventes at kunne generere betydelige besparelser for både virk-

somheder og myndigheder.

Ifølge konklusionerne er E-handelsdirektivet den ramme, der skal sikre og

forbedre leveringen af online-tjenester og produkter i et velfungerende digi-

talt indre marked.

Konklusionerne peger på vigtigheden af en hurtig gennemførelse af den eu-

ropæiske strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder revision af

direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Ifølge konklusionerne er der behov for at forbedre den information og vej-

ledning der gives til forbrugere og virksomheder gennem eksisterende net-

værk, samt behov for at sikre en effektiv løsning af online tvister som en

forudsætning for tilliden til det digitale indre marked. Det er endvidere vig-

tigt at se på den betydelige effekt, højhastighedskommunikationsnetværk

har på udviklingen af det digitale indre marked.

Det fremgår af konklusionerne, at det er vigtigt at der udarbejdes retnings-

linjer for princippet om ikke-forskelsbehandling af forbrugerne på grundlag

af nationalitet eller bopæl, der er fastsat i artikel 20 (stk. 2) i servicedirekti-

vet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

86/129

Konklusionerne understreger behovet for at sætte forbrugere og virksomhe-

der i centrum for det indre marked og for at øge tilliden til det digitale indre

marked ved en forbedring af den digitale udveksling af information og vej-

ledning gennem Enterprise Europe. Sidstnævnte er et netværk af organisati-

oner, hvor virksomheder kan finde hjælp til at udnytte det indre marked

bedst muligt samt en styrkelse af Forbruger Europa (ECC-Net) og CPC net-

værket, som er et EU-samarbejde mellem nationale myndigheder med an-

svar for håndhævelse af europæisk forbrugerbeskyttelseslovgivning.

Konklusionerne opfordrer Kommissionen til at forelægge et nyt forslag om

e-signatur, e-identifikation og e-autentificering inden juni 2012, samt til at

evaluere de barrierer, der eksisterer på markedet for kort, internet og mobile

betalinger for at sikre gennemsigtighed, sikkerhed og tilstrækkelig beskyt-

telse for virksomheder og forbrugere.

Konklusionerne understreger, at løsningen af problemer, der måtte opstå på

nettet er en vigtig forudsætning for tillid til det digitale indre marked og

henviser til opfordringen fra Det Europæiske Råd til at opnå enighed om

forslaget til online-konfliktløsning ved udgangen af juni 2012.

Det fremgår desuden af konklusionerne, at posttjenesterne er en integreret

del af grænseoverskridende e-handel, samt at det er vigtigt at styrke og

fremme udviklingen af informations- og kommunikationsstrukturer og ved-

tage en overordnet strategi for cloud computing for at stimulere sektoren.

Konklusionerne lægger vægt på, at revisionen af udbudsdirektiverne skal

vedtages inden udgangen af året.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

87/129

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 16. april 2012.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI),

Forbrugerrådet (FBR) og TDC.

Dansk Erhverv (DE) bemærker

for så vidt angår governance af det indre

marked,

at man længe har ønsket en styrkelse af indsatsen vedrørende imple-

mentering og håndhævelse af EU-lovgivning i alle medlemsstaterne, da mang-

lende og ufuldstændig implementering og håndhævelse i andre EU-lande sker

på bekostning af danske virksomheders konkurrenceevne. DE støtter fuldt, at

det danske formandskab sætter fokus på emnet.

DE støtter introduktionen af benchmark for længden af behandlingsprocedurer

ved traktatbrudssager, men ser dog gerne at anbefalingen bliver væsentligt

mindre end de foreslåede 18 måneder. DE støtter betoningen af det vigtige i at

indføre én indgang, hvor borgere og virksomheder kan søge information om-

kring rettigheder både på EU og nationalt niveau.

DE finder det derudover positivt, at nødvendigheden af at fremme effektive

løsninger og retsmidler i tilfælde, hvor lovgivningen ikke overholdes, fremhæ-

ves for så vidt angår det Indre Marked. DE savner dog, at det ligeledes beto-

nes, at håndhævelsen også skal være ensartet i EU-medlemsstaterne.

DE fremhæver

for så vidt angår det digitale indre marked,

at det er afgø-

rende, at det tilføjes, at effektiv og ensartet håndhævelse i alle EU-lande er en

afgørende forudsætning for, at EU’s digitale indre marked kommer til at fun-

gere. I den forbindelse anfører DE, at det er et stærkt ønske, at revisionen af

CPC-forordningen fremrykkes, og at der i den forbindelse indføres en forplig-

telse, der sikrer at anmodninger fra andre medlemsstaters håndhævelsesmyn-

digheder skal følges op.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

88/129

DE fremhæver endvidere, at man ikke politisk bør opsætte mål for specifikke

handelskanaler, og kan på den baggrund ikke støtte formuleringen om at e-

handlen i EU skal fordobles i 2015. DE støtter fuld omstilling til digitale ud-

budsprocedurer inden 2016 og gerne før.

DE ser frem til Kommissionens forestående rapport om servicedirektivet, men

anfører, at virksomheder ikke skal kunne forpligtes til at udbyde deres varer på

markeder, som ikke er attraktive.

Endelig anfører DE, at de støtter at forbrugerne gives mulighed for at tage

eventuelle tvister, der ikke kan løses direkte mellem forbrugeren og den er-

hvervsdrivende, til en klageinstans. Det bør imidlertid ifølge DE både kunne

ske ved grænseoverskridende handel generelt og ikke kun ved online handel.

Dansk Industri (DI) lægger

for så vidt angår governance af det indre mar-

ked

stor vægt på, at det indre marked kommer til at fungere bedre i praksis. DI

mener derfor, at det er væsentligt at sikre et løbende fokus på korrekt gennem-

førelse og overholdelse af indre marked lovgivning og principper. Da der ikke

er konkrete handlinger i Akten for indre marked omkring governance, er det

derfor positivt at få vedtaget rådskonklusioner herom. DI havde dog gerne set

endnu mere konkrete tiltag end konklusionernes formuleringer.

DI fremhæver, at nationale krav kun omtales i én sætning, men antallet af ny

national lovgivning er stigende. Derfor bør der drøftes, hvilke konkrete natio-

nale forhold der berettiger til særlig national lovgivning. Direktiv 98/34 bør

revideres bl.a. for nærmere at specificere sådanne krav til dokumentation eller

berettigelse for national lovgivning. Nationale krav fx på miljøområdet skaber

reelle barrierer. Yderligere ville det være hensigtsmæssigt med mere transpa-

rens for de løsninger og problemstillinger, som SOLVIT behandler.

DI finder

for så vidt angår det digitale indre marked

det positivt, at Kom-

missionen har fokus på det digitale indre marked, og bakker målsætningen om

at fordoble andelen af e-handel inden 2015. DI fremfører, at adskillige analy-

ser peger på, at et e-mærke er med til at forbedre forbrugernes tillid, når de

handler på internettet, og mener på den baggrund, at et pan-europæisk e-

mærke får en mere central placering i EU’s fremtidige vision for et digitalt in-

dre marked.

DI anfører endvidere, at de grundlæggende er enige i betragtningerne om en

hurtig implementering af IPR-strategien, men at det er afgørende at have en

holistisk tilgang til den. DI fremhæver i den forbindelse, at vedtagelse af et ef-

fektivt europæisk patentsystem samt bred opbakning til ACTA-aftalen (Anti-

Counterfeiting Trade Agreement) bør have høj prioritet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

89/129

Forbrugerrådet (FBR) anfører, at der er tale om et godt papir, men har en ræk-

ke konkrete tilføjelser til teksten. FBR finder

for så vidt angår det digitale

indre marked,

at vigtigheden af et højt beskyttelsesniveau af persondatabe-

skyttelse bør understreges, vigtigheden af en hurtig implementering af forbru-

gerrettighedsdirektivet bør understreges samt behovet for fortsat udvikling af

forbrugerlovgivningen med henblik på at tilpasse den til de nye behov for det

digitale indre marked.

TDC anfører, at man støtter det fremsendte udkast til rådskonklusioner, men

foreslår

for så vidt angår det digitale indre marked,

at IPR-strategien skal

revideres frem for styrkes. TDC begrunder det med, at det ikke nødvendigvis

er givet, i hvilket omfang der reelt er behov for en skærpelse af håndhævelsen

af IPR-direktivet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til at

fungere bedre og styrke det digitale indre marked, og der forventes at være ge-

nerel opbakning blandt medlemsstaterne til konklusionerne.

12. Regeringens generelle holdning

For så vidt angår governance af det indre marked

støtter regeringen gene-

relt initiativer, som styrker det indre marked med henblik på at skabe vækst og

styrke EU’s konkurrenceevne.

Regeringen prioriterer i den forbindelse tiltag, som kan medvirke til at sikre en

bedre og mere ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af regler-

ne for det indre marked. Det er vigtigt i forhold til at opnå fuld effekt af både

eksisterende og kommende lovgivningsinitiativer samt at sikre et mere velfun-

gerende indre marked, hvor virksomheder og borgere kan udnytte deres ret-

tigheder fuldt ud.

For så vidt angår det digitale indre marked

er regeringens generelle

holdning er, at der skal skabes bedre rammer for grænseoverskridende e-

handel i EU. Der skal arbejdes videre med at undersøge, hvilke initiativer

der bedst kan bidrage til dette, herunder de initiativer der blev drøftet på det

uformelle rådsmøde i København den 2.-3. februar med udgangspunkt i e-

handelsmeddelelsen.

Det er endvidere regeringens generelle holdning, at der fortsat skal lægges

vægt på udviklingen af det digitale indre marked og opbakning til Europas

Digitale Dagsorden, og at man i den forbindelse skal støtte initiativer, som

skaber de bedste muligheder for vækst på tværs af landegrænser inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

90/129

det indre marked. Det gælder eksempelvis den netop indgåede roamingafta-

le, der fjerner barrierer for mobilitet på tværs af grænserne, initiativer, der

forhindrer diskrimination af forbrugere på baggrund af nationalitet eller op-

holdssted, og initiativer, der forbedrer myndigheders anvendelse af e-

handelsdirektivet gennem brug af Informationssystemet for det Indre Mar-

ked (IMI).

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

91/129

7. Anerkendelsesdirektivet

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-

erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig).

Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådet

den 11. januar 2012 i dansk sprogversion.

Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-

fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

med henblik på at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-

borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager

i en anden medlemsstat.

Sagen forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-

ne) den 30. maj 2012 til orienterende debat.

Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-

givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslaget

skønnes derudover at kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som ”aner-

kendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv berører på EU-

plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 erhvervs-

grupper, og i Danmark berører direktivet omkring 120 lovregulerede er-

hverv.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1 og

artikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver og

forordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-

vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-

fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-

nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-

hvervsvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

92/129

Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-

borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-

tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-

mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel

294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-

ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande, som

EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet gælder

for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres erhverv i et

EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige eller som ar-

bejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har indgået aftale

med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som er lovreguleret i

landet.

Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse

(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjeneste-

ydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet på

grundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.

2, og en række undersøgelser

Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-

rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det Indre

Marked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.

Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Ak-

ten for det indre marked”

3. Formål og indhold

Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer fuldt kvalificerede borgeres

ret til at få anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på

at udøve lovregulerede erhverv i medlemsstaterne på samme vilkår som

medlemsstatensegne statsborgere.

Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at bidrage til at ska-

be vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalifice-

rede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller

lønmodtager i en anden medlemsstat.

Dokumenter vedr. evaluering af anerkendelsesdirektivet:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/evaluation_en.htm

Akten for det indre marked:

http://ec.europa.eu/internal_market/smact/index_da.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

93/129

Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-

risontale emner, som har til formål at styrke det indre marked og arbejds-

kraftens frie bevægelighed i EU:



Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)

Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål at

forenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-

fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.

Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, at

udstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og at

erhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering og

den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.

Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblik

på at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, at

det vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger om

ansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-

beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-

udøvelse i hjemlandet.

Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-

ende kontrol, jf. direktivets artikel 7.4 får verificeret ansøgningen om er-

hvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompeten-

te myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.

Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgående

kontrol, jf. direktivets artikel 7.4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at etab-

lere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen og

oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet, og at

den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lov-

regulerede erhverv, udføres af værtslandet.



Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for

de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytning

til behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder

oprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-

systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås en

forkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-

hvervspasset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

94/129

IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-

res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-

lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-

lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-

dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvor

oprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.

Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-

akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-

tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed af

informationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.



Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,

med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og

medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visse

erhverv

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv er

at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv

gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.

Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-

ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-

staterne og gennemføre en "screening" af disse.

Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivning

for at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-

staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,

offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-

terne.

Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-

ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningen

og medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.

Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seks

måneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-

port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, inden

rapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.

Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hvert andet år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

95/129



Indførelse af regler for delvis adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv, som implementerer EU-domstolens retspraksis på området

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,

at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet i

værtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-

fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-

stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis adgang. Domstolen fast-

slog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade delvis

udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette princip

foreslås på baggrund af Domstolens praksis indarbejdet i anerkendelsesdi-

rektivet.



Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhverv

kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønsker

at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,

fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-

leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget om mu-

lighed for fravigelse af kravet om 2 års erhvervserfaring handler derfor om

forbrugere, som rejser fra deres hjemland til en anden medlemsstat og som

ikke ønsker at vælge en erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men

en erhvervsudøver fra den medlemsstat, de kommer fra. Eksempelvis en

gruppe turister, der har valgt en turistfører i det land, de kommer fra. I så

fald har den pågældende erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale

forbrugere i værtsmedlemsstaten, men kun til den konkrete forbruger, der

selv har valgt ham. Fravigelse af 2 års reglen kan ikke ske i tilfælde, hvor

der er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerhed.



Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-

Kommissionen om en fælles prøve, en ”Indre Markeds test”, eller et fælles

uddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, at

erhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-

dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse af

deres kvalifikationer.

Indførelsen af ordningen kræver, at mindst 1/3 af medlemsstaterne kan ac-

ceptere ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen,

Sag C- 330/039:

http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57969&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc

&dir=&occ=first&part=1&cid=45322

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

96/129

underretter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil

forbeholde sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger

(krav om egnethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendel-

se), når dette er nødvendigt.



Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)

og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-

de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellem

medlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternes

myndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-

kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-

tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikke

er omfattet af servicedirektivet.

I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det endvidere,

at de kompetente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at

advare kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person i

sundhedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig

myndighed eller en domstol.



Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-

fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-

delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-

tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-

kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-

le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet, så der kun er et

sted frem for flere steder at henvende sig. Ved Kvikskranken vil borgerne

kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendige for at få

deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foretage alle onli-

ne-anerkendelsesekspeditioner.



Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge eller

ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-

ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtil

har dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-

dende direktiv. Der er eksempelvis tale om muligheden for at foretage en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

97/129

teknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-

oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-

system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.

Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-

torspecifikke emner:

Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder

en række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,

sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-

krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-

slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabelige

og teknologiske udvikling.

Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordning

for denne persongruppe er bl.a. forslag om:



En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat øn-

sker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel i

bilag V til direktivet

Indeholdt i forslaget er en beskrivelse af notifikationsproceduren samt et

forslag om, at notifikationerne ledsages af en rapport om uddannelsernes

overensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapporten

foreslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,

eksempelvis et akkrediteringsorgan.



Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-

deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til 12 års

forudgående almen skolegang

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-

ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områderne

har dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-

området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-

bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-

digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-

uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.



Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter en

afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

98/129

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-

neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-

versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-

dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dag

studier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.

Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmands

ansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-

erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt element

i uddannelsen af arkitekter.

Forslaget lægger således op til, at det skal tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at

blive fuldt kvalificeret arkitekt i EU, inklusiv prøvetid under kvalificeret

fagmands ansvar.



Praktik på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse

Uddannelsesbeviset for farmaceuter foreslås udstedt efter endt uddannelse

af fem års varighed efterfulgt af seks måneders praktikanttjeneste på et of-

fentligt tilgængeligt apotek eller på et hospital under tilsyn af dette hospitals

farmaceutiske tjeneste.



Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligere

undervisning som en del af uddannelseskurser, som - i hvert fald - er på et

niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især relevant

for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi. Hvis en

læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en anden

speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet følge det

komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra begyndelsen.

Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at give

medlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-

lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-

nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.



Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-

cialet findes i en tredjedel af medlemsstater

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,

hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-

Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

99/129

tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer i

direktivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det på-

krævede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidere

emner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, med

henblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-

tivet:



Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlemsstat,

hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsansøgning

behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-

hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-

guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-

de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af de

sidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).

Hvis ”2-årsreglen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke få

behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men efter

traktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-

søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).

Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningen

efter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-

gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhverv

i hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-

hed i uddannelseslandet.



Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om egnetheds-

prøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønsker

at etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.

Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-

lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold til

værtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-

landet.



Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundhedsper-

soner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100/129

Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,

som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-

oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-

personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-

res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.



Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra en

anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-

sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelse

af deres erhverv.

EU-domstolen præciserede imidlertid i

Morgenbesser-sagen,

at reglerne i

Traktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-

ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-

tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgere

mulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skal

sammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der kræves

nationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.

Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-

cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-

delse, at den blev gennemført i udlandet.



Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i di-

rektivets bilag IV

Direktivets bilag IV oplister erhvervsområder (eksempelvis håndværk, han-

del og industri), der er berettiget til automatisk anerkendelse såfremt følgen-

de betingelser er opfyldt: 1) et vist antal års erfaring, som varierer i henhold

til aktiviteten, og 2) en klar identifikation af den erhvervsmæssige aktivitet

baseret på bilag IV i direktivet. Bilag IV henviser pt. til FNs ”International

Standard Industrial Classification of All Economic Activities” (ISIC) no-

menklatur, som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og

1960'erne, og som derfor ikke er opdateret.

Bilag IV foreslås på den baggrund opdateret af Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.



En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes

kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistance

centers”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101/129

af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance

centers foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejde

mellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder og

medlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-

brugerbeskyttelse (IMCO)

Den 25. april 2012 gennemførte IMCO en offentlig høring om følgende em-

ner i forslaget: 1) delvis adgang til et lovreguleret erhverv, 2) modernisering

af mindstekravene til uddannelse, 3) fælles uddannelsesprogram samt 4) er-

hvervspas.

IMCO har den 26. oktober 2011 offentliggjort en betænkning om moderni-

sering af anerkendelsesdirektivet

. Indeholdt i betænkningen er bidrag fra

Europa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).

I betænkningen anbefaler udvalget bl.a., at der sker en forenkling af eksiste-

rende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere, en ajourføring af visse

eksisterende bestemmelser, en opgradering af den offentlige sundhed og

sikkerhed samt en integration af erhvervsudøvere og øget tillid i systemet.

Som opfølgning på gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet har IMCO

den 25. oktober 2010 offentliggjort sit eget studie, som indeholder seks

konkrete anbefalinger til forbedring af systemerne for erhvervsmæssig aner-

kendelse med henblik på fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed

. Samtidig har IMCO gennemført et antal høringer om anerkendel-

sesdirektivet, hvor den seneste, der blev afholdt den 25. april 2012 omhand-

lede følgende emner: 1) Delvis adgang til et lovreguleret erhverv, 2) Mo-

dernisering af mindstekravene til uddannelse, 3) Fælles uddannelsesprogram

samt 4) Erhvervspas.

Det er forventningen på nuværende tidspunkt, at IMCO vil stemme om sa-

gen ultimo 2012.

Tidsplan vedrørende behandling af forslaget i IMCO:

http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120306ATT40006/20120306A

TT40006EN.pdf

Betænkning om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

(2011/2024(INI)):

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-

//EP//TEXT+REPORT+A7-2011-0373+0+DOC+XML+V0//DA

IMCOs studie vedrørende forbedring af systemerne for erhvervsmæssig anerkendelse:

http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies/download.do?language=da&file=32751

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102/129

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der er

nødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret til

at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-

stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun

fastlægges på fællesskabsplan.

Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved,

at der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer. Dette fordi, at sikring af EU-borgernes traktatfastede ret

til etablering og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser

skønnes at kræve fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer.

6. Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om

forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.

lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse af

visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-

dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.

Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med den

respektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen af

samtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-

holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-

positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsen

trådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-

den den 15. juni 2011.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,

som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af

12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-

kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

103/129

Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - være

nødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-

det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af erhverv-

spas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede erhverv,

som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Desuden skønnes, at forslaget

vil

have

begrænsede

statsfinansielle

konsekvenser

forbundet

med udstedelsen af erhvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovregulerede

her i landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor danske borgere,

som vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at udøve deres erhverv, li-

gesom forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser

forbundet med attestation af praktik for arkitekter og farmaceuter, afholdel-

se af egnethedsprøver samt med udvidet funktion som kontaktpunkt og ko-

ordinator for direktivet. Det konkrete omfang af de begrænsede statsfinan-

sielle konsekvenser skal analyseres nærmere.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan styrke arbejdskraf-

tens frie bevægelighed i EU og bidrage til skabelse af flere job i EU og på

den måde kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10. Høring

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december

2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-

get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.

januar 2012.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget høringssvar

fra følgende høringsparter: Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiker-

nes Centralorganisation (AC), Akademisk Arkitektforening, Arkitektfor-

bundet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),

Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dan-

ske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne,

Danske Maritime, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104/129

(Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universi-

tet), Den Danske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-

derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Rek-

torkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.

Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de generelt til-

slutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive hovedorganisa-

tion: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærerforening og Jor-

demoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.

Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra disse

høringsparter.

Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers hø-

ringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og Akade-

misk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til enkelte profes-

sioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Konstruktørforeningen

vedrørende muligheden for anerkendelse af konstruktøruddannelsen i med-

lemsstaterne med henblik på konstruktørernes deltagelse i EU-projekter.

Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidligere

afgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7. januar

2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, dels til hø-

ringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens høring af 28. juni 2011

vedrørende modernisering af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen).

Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til

forslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og

Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget høringsfristen, ligesom de

finder det betænkeligt, at en dansk udgave af direktivforslaget først forelig-

ger efter høringsfristens udløb.

På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internationalise-

ring modtaget nedenstående høringssvar:

Generelle bemærkninger:

For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som på EU-

plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan være med til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

105/129

at få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt element heri er at

sikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser. Anerkendelsesdi-

rektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den rigtige retning. Dansk Syge-

plejeråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at de særlige vilkår og

krav, der er knyttet til princippet om automatisk anerkendelse fastholdes.

Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at styr-

ke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Danmarks

Vejlederforening hilser forslaget velkomment og opfatter, at de foreslåede

ændringer af direktivet i højere grad vil sikre arbejdskraftens fri bevægelig-

hed, hvilket foreningen bifalder.

FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder en

række positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den enkelte er-

hvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende, at direktivet

ændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis adgang til udførel-

se af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF ønsker, at det fortsat

skal være det enkelte medlemsland, der fastsætter sprogkrav. FTFs overord-

nede tilgang til revisionen af anerkendelsesdirektivet er ønsket om at frem-

me såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver, erhvervsudøverne va-

retager, som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ik-

ke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som erhvervsudøverne vare-

tager fx indenfor undervisnings- og sundhedssektoren. Hensynet til sikker-

heden for den enkelte borger eller kunde er ligeledes afgørende.

Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre marked.

Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har en ræk-

ke forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygningskonstruktører

- som den største videregående uddannelse til byggeriet i Danmark - er bar-

rierer for konstruktører også en barriere for eksporten, og at der i dag des-

værre stadig er barrierer for konstruktørernes fri bevægelighed.

Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme arbejds-

kraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for lovregulerede

erhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgår af indledningen til

direktivet – dog af stor betydning for Lægeforeningen, at arbejdskraftens fri

bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne, der bl.a.

forventer tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig uddan-

nelse.

LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet indenfor

EU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere for borgere i

EU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er magtpåliggende for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106/129

LO, at øget migration indenfor EU sker i fuld overensstemmelse med de

principper, det danske arbejdsmarked i dag hviler på, og at medlemsstater-

nes autonomi til selv at udvikle uddannelser i samarbejde med arbejdsmar-

kedets parter, der matcher beskæftigelsesbehovene på det nationale ar-

bejdsmarked, ikke undermineres. LO gør opmærksom på, at en mobilitets-

fremmende politik ikke må overskygge medlemsstaternes indsats for at sikre

arbejdsmiljø og sikkerhed eller arbejdet med at udvikle de enkelte landes

uddannelsessystemer i henhold til den traktatfæstede nationale bestemmel-

sesret på området.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er positivt,

at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem landene i

EU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sikring af faglighed

og kvalitet.

Emnespecifikke bemærkninger:



Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)

Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apoteker-

forening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk Byggeri,

Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO, Lægeforenin-

gen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium

støtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk erhvervspas.

Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med europæ-

iske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-

det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemføres i

enkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig opbygning af

systemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at erhvervspasset

kun udstedes til personer, der faktisk har ret til at udøve advokatvirksomhed,

og at erhvervspasset udstedes af den kompetente myndighed. Høringsparten

er betænkelig ved forkortelsen af sagsbehandlingsfrister.

Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling af og

adgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Advokatsamfun-

det/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de kompetente myndig-

heders forpligtelser ikke går videre end efter det nævnte direktiv, hvilket i

modsat fald ville kunne indebære væsentlige administrative problemer for

de kompetente myndigheder. Imidlertid synes forpligtelsen i artikel 4e.5 til

hvert andet år at minde indehaveren af kortet om sine rettigheder i relation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107/129

til oplysningerne i IMI at gå videre end direktiv 95/46/EF, således som det

er implementeret i Persondataloven i Danmark.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formålet

vil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af personer

med fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt kontakt mellem en

sådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecentret.

Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget, og at

Danmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæisk er-

hvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få anerkendt deres ud-

dannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.

Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af kompe-

tente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at der fast-

sættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har overfor den kom-

petente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres, at en eventuel

brugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte. FTF finder det vigtigt,

at medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer for, at projektet ved-

rørende erhvervspas kan opnå de ønskede mål om at understøtte mobiliteten.

FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om erhvervs-

passet i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en medlemsstat, klar-

gøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan begrænse mængden

af krævede dokumenter, men finder ikke, at proceduren nødvendigvis vil

blive nemmere første gang, man flytter og har brug for anerkendelse. For-

eningen efterlyser svar på, hvordan man tænker at inddrage kompetente fag-

lige personer som rådgivere for de nationale myndigheder og peger på be-

hov for, at "European Professional Card" oversættes korrekt, da der ikke er

tale om pas. Der foreslås ordet "professionskort" som en korrekt dansk over-

sættelse.

LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i samar-

bejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Det

undrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c om midlertidig le-

vering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2 år, og at ”midlertidig

levering af tjenesteydelser” skal have en varighed af 2 år. Desuden mener

LO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse og erhvervserfaring skal

fremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da arbejdsgiveren også skal ha-

ve mulighed for at vurdere, hvorvidt en tjenesteyder opfylder kravene til at

udføre erhvervet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

108/129

Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundhedsuddan-

nelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannelse og efter-

og videreuddannelseskompetencer.



Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for

de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirk-

somheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde Universitet) og

Lægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhvervspas, der fungerer som

et elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF er positiv overfor, at der ind-

føres en række krav til medlemsstaterne om at sikre bedre information og

lettere adgang til ”e-baseret” anerkendelsesprocedure.



Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne

med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og

medlemsstaternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af vis-

se erhverv

AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kommissio-

nen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gen-

nemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med im-

plementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende gennem-

gang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet med hen-

blik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedirektivet. Konklu-

sionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at kunne inddrages i re-

lation til de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne i udkastet til artikel

59.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet til

medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt

gennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støtter muligheden

for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.

Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre moti-

verne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en evaluering

af området er overordentligt positive. Konstruktørforeningen efterlyser også

i det nye direktivforslag et opgør med nogle af de lovregulerede erhvervs

monopol på store opgaveområder, som sagtens kan løses af andre og henvi-

ser til et problem med anvendelsen af titler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

109/129

LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Danmark og

dels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattet af bestemmel-

serne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentlige sikkerhed og

sundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum af kompetencer inden

for en række erhverv.



Indførelse af regler for delvis adgang ”partial access” til udøvelse af

lovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retspraksis

på området

AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget ud-

går. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man helt el-

ler delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser uden at være

fuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC finder det væsentligt

at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives lempeligere vilkår end de,

som gælder for tilsvarende national arbejdskraft.

Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over for

tanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, således at

man får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – inden for advo-

katerhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det tvivlsomt, om de

betingelser, som er en forudsætning for adgangen til ”partial access”, kan

opfyldes i relation til advokaterhvervet.

Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis adgang”, og

at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis adgang kan afslås med

henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tanken om delvis ad-

gang uforenelig med den automatiske anerkendelse af fx sygeplejersker,

hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, som kan mistes, hvis

man ikke lever op til den anerkendte faglige standard. Dansk Sygeplejeråd

understreger afslutningsvist, at det er afgørende, at princippet om delvis ad-

gang ikke kan finde anvendelse over for sygeplejersker eller andre sund-

hedspersoner.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at der

åbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse indenfor af-

grænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sikre, at de af

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlemmer, der ikke kan

opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulighed for at løse opgaver

inden for et afgrænset fagområde.

Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” til skiin-

struktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angående ”not

fully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed over ”prakti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

110/129

kanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at opnå erhvervserfa-

ring.

FTF er uenig i forslaget om ”delvis adgang” og foreslår, at det udgår af di-

rektivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a. under-

visningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervsudøverens

kvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat uddannelseskrav via

lovgivningen indenfor en række erhverv og professioner, der sikrer, at er-

hvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitetskrav. På sundhedsområdet

forudsætter udførelsen af professionen yderligere autorisation, og FTF øn-

sker ikke, at der via EU-regulering åbnes op for, at nationalt fastsatte kvali-

tets- og uddannelseskrav undermineres ved princippet om ”delvis adgang”.

FTF finder videre, at princippet vil være et brud med og et indgreb i almin-

delig ansættelsespraksis og angiver, at hvis princippet om delvis adgang

gennemføres, vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende” ansøger

forfordeles i forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse, at for-

pligtelsen til at give ”delvis adgang” griber ind i den enkelte medlemsstats

kompetence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur og personalesam-

mensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professionsområder, idet

både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontraktaten suverænt er

et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslaget om delvis ad-

gang bryder med dette princip.

Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sammen-

hæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give nogle mu-

ligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv og

ønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som nyder automatisk anerken-

delse på området. Konstruktørforeningen nævner fx, at i tilfælde, hvor byg-

ningskonstruktører ønsker at arbejde med projektering eller ledelse af byg-

geri i lande, hvor dette arbejde er forbeholdt arkitekter eller ingeniører, bør

konstruktørerne kunne få delvis anerkendelse til fx den tekniske del af pro-

jekteringen, som de er specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æste-

tiske del. Forslaget vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, som

udsender bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-

struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret er-

hverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om delvis an-

erkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.

For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med forsla-

get åbnes for delvis adgang. LO vurderer således, at delvis adgang vil være

uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelser om sikkerhed.

LO tager også afstand fra at åbne for delvis adgang til andre erhverv, bl.a.

autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer, hvor kendskab til gældende

national lovgivning er afgørende for den konkrete udførelse af arbejdet, her-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

111/129

under den offentlige sundhed og sikkerhed. Adgang for tjenesteydere med

kun delvise kompetencer på disse områder vil give problemer i forhold til

virksomhedernes kvalitetssikringsordning, og det vil desuden være proble-

matisk med helhedsorienteret vejledning og problemløsning indenfor disse

erhverv, hvis tjenesteyderen ikke har den komplette uddannelse i og erfaring

med faget.

LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvise

kompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det danske

arbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejdskraft med en

bred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet og fleksibilitet for

både arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til brug af delvist uddan-

net arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og devaluere de danske er-

hvervsuddannelser og skabe ubalance på arbejdsmarkedet, som LO ikke øn-

sker at fremme. Sammenfattende mener LO, at det er uacceptabelt, at perso-

ner, der ikke har de kvalifikationer, der skal til for at udføre et lovreguleret

erhverv fuldt og helt, kan få adgang til at udføre service i Danmark.

TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis adgang

til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssige konse-

kvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark, og

TEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nuværende

autorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nuværende auto-

risationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør har det samlede an-

svar for sikkerheden i installationerne herunder, at disse er dimensioneret og

monteret korrekt. TEKNIQ finder det således vigtigt, at den ansvarlige

myndighed meget nøje vurderer den udenlandske virksomheds eller arbejds-

tagers kompetence nøje og kun giver anerkendelse på meget begrænsede og

veldefinerede områder, som ikke har betydning for sikkerheden.



Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-

hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere,

der ønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør for god

ordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhvervet ikke

anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, at det derfor

kan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, jf. også

den anførte undtagelse vedrørende notarer.

Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det første

ikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigt

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er kravet helt upro-

portionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervserfaringen skal matche,

ofte er et AMU-kursus af én dags varighed. Arbejdsgiverne står til ansvar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

112/129

efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende national og international regulering

og har naturligvis ansvaret for, at arbejde i Danmark udføres sikkerheds-

mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed

for at kontrollere dette og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. Dansk

Byggeri ønsker dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårn-

kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-

fentlige sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særlig

opmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre ar-

bejde inden for disse felter.

Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet, som ik-

ke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs faciliteter i Dan-

mark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjemlandet, hvor aspek-

ter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen og kræver praktisk erfa-

ring i bjerge. Dette har derfor været en stor hindring for mobiliteten og ar-

bejdsmuligheder.

Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at uden-

landske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som værtslan-

dets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om kompetencer og

kvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed og hygiejne på ar-

bejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at der i forslaget lægges op

til at give midlertidige, udenlandske tjenesteydere mere lempelige vilkår end

tilsvarende dansk arbejdskraft. LO finder således den nye bestemmelse i ar-

tikel 5.1, afsnit b.b, stærkt bekymrende. Dermed skabes der risiko for social

dumping, som LO vender sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mu-

lighed for, at tjenesteydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til en

person af samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LO

nævner, at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandske

bygherrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvende

hjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår området

dækket af artiklen.

LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervserfa-

ring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1, hvoraf det

fremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udstationerede medar-

bejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og anlægsbranchen af meget

stor betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed såvel som for tjene-

steyderens, tjenestemodtagerens og tilfældige forbipasserendes sundhed og

sikkerhed, og LO mener derfor, at den nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tages

ud af forslaget.



Indførelse af ”Common Training Frameworks”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

113/129

AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at de

støttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes nationalt og

europæisk.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tanken

om etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil give mulig-

hed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den generelle ordning

og finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til, at ”Common

Training Frameworks” skal defineres i et samarbejde med ”Stakeholders”

også fra de lande, der ikke har lovregulering. Danske Arkitektvirksomheder

(DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig over for kravet om, at mindst en

tredjedel af professionerne/erhvervene bag ”Common Training Framework”

skal være lovregulerede. Dette kan sætte en ny barriere, og kravet foreslås

erstattet af en opbakning fra medlemslandene.

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”… samt

indførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Skiskole op-

lyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om ”professional

card” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt deres respektive ud-

dannelsesstrukturer med henblik på eventuel harmonisering og fælles plat-

form som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så vidt Danmarks Skiskole ved,

intet konkret regelsæt for skiinstruktører på nedre niveauer og deres ret-

tigheder og muligheder for arbejde, mens de er under uddannelse, og heller

ikke nogen garanti for, at der bliver fulgt op på dette.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”Common

Training Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette rekrutte-

ringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens medlemsvirk-

somheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for automatisk aner-

kendelse af deres kvalifikationer.

FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms” overve-

jende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye model vil ha-

ve bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendelse. FTF er fortsat

skeptisk overfor denne type af proces, da den med stor sandsynlighed vil re-

sultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til en mulig automatisk anerken-

delse gennem ”Common Training Frameworks” vil FTF foreslå, at denne

type anerkendelse skal ske på grundlag af en

kombination

af uddannelse og

erfaring.

Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks” princi-

pielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil have

”Common

Training Tests”

defineret i samarbejde med ”Stakeholders” også

fra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforeningen finder til gen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

114/129

gæld, at det er et stort problem, at Kommissionen foreslår, at mindst en tred-

jedel af professionerne bag et ”Common Training Framework” skal være

lovreguleret i medlemslandene, og efter foreningens opfattelse forhindrer

man dermed, at bottom-up-initiativer som EurBE

www.aeebc.org

kan aner-

kendes. Foreningen foreslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet om

lovregulering udgå eller i det mindste at opbløde det til at handle om

opbak-

ning

fra 1/3 af medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, at

der til reglerne om definitionen af ”Common

Training Tests”

tilføjes en

nærmere definition af ”Stakeholders”, så man sikrer, at fx professionelle or-

ganisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre titler ind-

drages.



Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)

og indførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alert sy-

stem” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenkling af

procedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere effektivt samar-

bejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår behandlingen af an-

søgninger. AC antager, at et nyt ”alert system” overholder de til enhver tid

gældende regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger.

Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem implicerede

myndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virksomhe-

der og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en anden med-

lemsstat.

Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles IT-

platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger autorisation

i et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin oprindelige auto-

risation. Lægeforeningen finder, det anerkendelsesværdige formål med

”alert systemet” bør stilles over for hensynet til den enkelte læges mulighed

for at udøve sit erhverv. Lægeforeningen finder desuden, at udveksling af

personfølsomme oplysninger kun bør finde sted, når der er tale om læger,

der aktuelt ansøger om at få udstedt autorisation til at arbejde som læge i et

andet EU-land. En læge, der således har et forbud mod at udøve sit erhverv i

et medlemsland, men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-

land, bør ikke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal end-

videre understrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over for

den enkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende

”alert system” overholder de bestemmelser om videregivelse af personføl-

somme oplysninger, der til enhver tid er gældende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

115/129



Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle professi-

oner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerkendelse via de

Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirektivet

Dansk Byggeri støtter forslaget om at udvide Kvikskrankerne. Danske Arki-

tektvirksomheder (DANSKE ARK) er af den holdning, at placering af et on-

line adgangssted med fordel kan sammentænkes med Kvikskranken. Danske

Universiteter (Roskilde Universitet) påpeger, at det er positivt at udvide

Kvikskrankerne i forbindelse med benyttelsen af IMI i relation til erhvervs-

passet.



Beføjelse til Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regulering,

finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat skal være, at

de enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de opgaver, erhvervs-

udøverne udfører, og at der derfor også er grænser for, hvor detaljeret og på

hvilke specifikke områder direktivet skal fastlægge regler. FTF finder vide-

re, at den foreslåede delegation af kompetence forekommer meget omfat-

tende og også finder sted på helt centrale dele af direktivet. Delegationen til

Kommissionen indebærer, at der på en række områder skal foretages ud-

formning af specifikke bestemmelser, opdateringer af bilag V m.m. Dette

opfølgende arbejde vil i vid udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise.

For FTF er det derfor en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktiv

inddragelse af de enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektor-

områder.

Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og 59 og

svarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at såfremt de

af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelle

ekspertkompetencer på områder, vil der være risiko for, at den kliniske ek-

spertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i Dan-

mark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomhedsom-

rådet fra første dag som autoriseret.

LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompetence fra

medlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at anerken-

delsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant ind i et områ-

de, som traditionelt set er og bør være et anliggende for medlemsstaterne.

LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænser nationalstaternes selv-

bestemmelse samt arbejdsmarkedets parters involvering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

116/129



En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat øn-

sker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel i

bilag V til direktivet

FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre, at

anerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også AC

bakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommissionen om

de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gennemført i

uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af at

inddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med juste-

ringer af krav til uddannelserne.

Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes Rek-

torkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres. Dog anser

foreningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret jordemoderfag-

lig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav til de jordemoderfag-

lige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise skal udføres af

en faglig ekspert med tilknytning til legale myndigheder eller en ekspert,

som er tilknyttet en konkret jordemoderuddannelse fra et land, hvor der ydes

jordemoderfaglig bistand på et højt niveau, og hvor jordemødrene har et

selvstændigt virksomhedsområde (fx Storbritannien, Nederlandene eller

Danmark). Såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden

vejledning fra reelle ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede æn-

dringer i henholdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den klini-

ske ekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i

Danmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomheds-

området fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres der ligeledes

indsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar funktion i stk. 1

(b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante faglige vurderinger

skal lægges til grund for eventuelle fremtidige revideringer af minimums-

kravene.

Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er beskre-

vet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer, med

bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering og

patientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis m.m.

Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i forslaget fra Kommissio-

nen, er sygeplejefaget under konstant udvikling, og aktuelt er bilag V meget

utidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd

opfatter forslaget således, at Kommissionen er opmærksom på problemerne

med bilag V, og at man igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering.

Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne pro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

117/129

ces sættes i gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddrager

de relevante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også,

at Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listen

over de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække over de

kompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det er

særdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til,

dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denne

løbende vurdering af hvilke uddannelser/betegnelser, der reelt lever op til

direktivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder at

gennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unø-

digt.



Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-

deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 års

forudgående almen skolegang

Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeplejer-

skeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen skole-

gang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sygeplejerske-

og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel uddannelse, og at be-

skrivelsesformen fastholdes.

Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en jor-

demoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende medlems-

stater skal være minimum 12 års grunduddannelse.

For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøjsko-

lernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsuddannelser

baseres på 12 års forudgående skolegang.

LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der op-

står forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen kan fort-

sætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde indskrænknin-

ger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere udbredt anvendelse af

realkompetencevurdering.

For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende ad-

gangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professionsba-

chelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoderkundskab,

fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse suppleret med krav

om bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse), fastholdes. FOA og

LO lægger endvidere vægt på, at de gældende regler om, at adgangskravet

tillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en realkompetencevurdering skøn-

nes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, opretholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118/129

FOA og LO forudsætter, at 10 års almen skolegang sammen med fx 3 års

erhvervsuddannelse vil falde inden for definitionen af 12 års skolegang.



Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter en

afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE

ARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk uddannel-

se og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres krav om en super-

viseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet arkitektuddannelse.

Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den euro-

pæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år. Akade-

misk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)

opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperiode, som betyder,

at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efterfølgende må stilles og

derved forhindre arkitekter fra andre medlemsstater i at udøve professionen

i det pågældende land. Det er en forudsætning for anbefalingen, at de 2 års

superviseret, dokumenteret praktikperiode fører til automatisk gensidig an-

erkendelse i alle EU-lande.

Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i for-

bindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitektskoler,

Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) ar-

bejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig praksisordning for

bygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem at dokumentere de-

res erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor erhvervet er lovreguleret.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at der bør

nedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed), hvor alle

fagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de Kunstneriske

og Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det Kgl. Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitekt-

skolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelsesvarigheden hæves til 5

år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års undervisning og 2 års prak-

sisperiode. De to arkitektskoler kan derimod ikke tilslutte sig, at minimums-

uddannelsen sættes til 6 år og minimum 1 års praksisperiode, da de finder, at

denne model er i direkte modstrid med den europæiske Bologna-model.

Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør harmonise-

res til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennemførelse af et

krav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk uddannede arkitekter

har, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve deres erhverv. Derfor til-

kendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet skal være fyldestgørende, vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

119/129

det være nødvendigt med flere kategorier af arkitekter, fordi mange danske

arkitekter beskæftiger sig med planlægning og design og ikke kun byg-

ningsarkitektur. Forbundet synes, det er et problem, at kravet om et års prø-

vetid i forbindelse med 5 års akademiske studier er beskrevet som et mini-

mumskrav i direktivforslaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vil

medføre administrative og praktiske problemer i Danmark, da der ikke fin-

des en egentlig udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennem-

førelsen af kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed

(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne opga-

ve ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbejde tæt

sammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.



Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse med

foreningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtalte, at det

ville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give dispensation for

delvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i forbindelse med, at en

uddannelsessøgende læge påbegynder en anden speciallægeuddannelse. En

betingelse for at kunne give dispensation bør være, at de lægefaglige kom-

petencer, der er erhvervet i forbindelse med en delvis gennemførelse af en

afbrudt speciallægeuddannelse, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i

den anden speciallægeuddannelse, som der dispenseres fra.



Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-

cialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne

Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer Læge-

foreningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse med for-

rige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør aner-

kendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser omfattet af artikel

25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf. artikel 28. Foreningen

mener, at speciallægeuddannelsen i almen medicin i Danmark er, såvel i

forhold til kompetenceerhvervelse og tidsforbrug, fuldstændig tilsvarende

uddannelsen indenfor de øvrige 37 lægefaglige specialer. Foreningen peger

på, at det 3-årige uddannelseskrav, der følger af bestemmelsen i artikel 28 i

dag ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der bør stilles til uddannel-

sen af læger i almen medicin på europæisk plan. Foreningen finder, at dan-

ske patienter, der møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land,

har en berettiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivale-

rer den danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er til-

fældet i den form, som direktivet foreligger i nu.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

120/129



Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundhedsper-

soner

AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hensynta-

gen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan udøve deres

erhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at det er altafgø-

rende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i sundhedssektoren

og har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på et apotek, er underlagt

en sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige sprogfærdigheder til, at de-

res kontakt med patienter og kolleger kan ske uden at kompromittere pati-

entsikkerheden. Foreningen finder, at sprogtest bør være obligatorisk.

FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmelserne

om sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange erhverv og

professioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte erhvervsudøver kan

udtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den sproglige og kulturelle kon-

tekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor fortsat være den enkelte medlems-

stat, der fastsætter sprogkrav, og FTF finder, at kontrol af sprogkundskaber

skal indgå som et element i anerkendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-

certifikatet”.

Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejdskraf-

tens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at arbejdskraf-

tens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne,

der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig

uddannelse. Ud over den gældende artikel 53s oprindelige krav om ”at være

i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve

erhvervet i medlemsstaten”, støtter Lægeforeningen den nye bestemmelse i

artikel 53. Lægeforeningen bemærker dog, at vurderingen af sprogkundska-

ber bør ske i forhold til, hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre sit

erhverv indenfor et givent speciale – således, at det ikke bliver en form for

”skøn-under-regel-vurdering”.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindelse

med lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har suveræni-

tet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikationer.



Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er om-

fattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fælles mi-

nimumsuddannelseskrav

- Om minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelse og jordemoderud-

dannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

121/129

Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden af

sygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er supple-

ret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår de

minimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer, at klini-

ske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1 (b) samt

stk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af minimums-

krav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerskepraksis eller di-

rekte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderforeningen finder dog, at

3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret jordemoderuddannelse.

- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssige

aktiviteter, en farmaceut må udføre

Danmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet indehol-

der en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan splittes op i

fx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og ikke efter studiets

afslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver, at direktivet bør udvide

listen over de aktiviteter, en farmaceut er bemyndiget til at udføre.

- Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”

I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente myndig-

heder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemsstater om proce-

duren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at proceduren for ef-

teruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.



Muligheden for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra en

anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser positivt på ændringsforsla-

gene vedrørende præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til

anerkendelse af ”traineeship”, da det passer godt sammen med et øget fokus

på studerendes og dimittenders mobilitet.



En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes

kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Konstruktørforeningen bifalder forslaget om ”assistance centers”, og Dan-

ske Universiteter (Roskilde Universitet) finder det positivt at styrke en foku-

seret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kontakt-

punkter i form af ”assistance centers”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

122/129

Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirk-

somheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etableringen af

et erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt kontakt og klar

rollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvikskranke og ”assistance

center” og understreger vigtigheden af en klar rollefordeling mellem de tre

enheder. Af hensyn til at der ikke skabes unødigt mange forskellige instan-

ser med større bureaukrati til følge, henstiller Danske Arkitektvirksomheder

(DANSKE ARK) til en nærmere beskrivelse af rollefordelingen særligt i re-

lation til lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.



Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” i

direktivets artikel 7, stk. 4

Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direktivets

undtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er indført en

række undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i relation til midlerti-

digt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til at udføre arbejdet

sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmeldepligt

til Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets intention og

formål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i Danmark indførte begræns-

ning lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er

særligt problematisk ved midlertidige ansættelser, idet sagsbehandlingstiden

alene vil være en forsinkelse af processen og reelt vanskeliggør ansættelse

af midlertidig udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationale

sagsbehandling er. Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og

tilsvarende national og international regulering og har naturligvis ansvaret

for, at arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-

give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.

Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i tårn-

kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-

fentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig opmærk-

somhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre arbejde in-

den for disse felter.

LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra forslaget.

LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social dumping og

begrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets parters

involvering. LO ønsker, at også hensynet til tjenesteudbyderens sundhed og

sikkerhed tages i betragtning i direktivet, ligesom der skal tages hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

123/129

sundhed og sikkerhed for forbipasserende og de arbejdstagere, der kan på-

virkes negativt af tjenesteudbyderens arbejde.

LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er nærmere

beskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt 40), indføres

som erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sikkerhed” samt ”tjene-

stemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder, hvor begrebet optræder i

direktivet. Det er uacceptabelt for LO, at forslaget fritager tjenesteydelser

under afsnit III, kapitel II fra at være omfattet af forhåndskontrol i tilfælde,

som har betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel

7.4 giver hjemmel til. Udvidelsen har ifølge LO den konsekvens, at selv-

stændige og virksomhedsledere inden for industri, håndværk og handel uden

forhåndskontrol vil kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for den

offentlige sikkerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drasti-

ske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor del

af den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.

Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni med

arbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår, at ”dette

direktiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveau-

er, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne i

medfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkår

på dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et sta-

digt stigende niveau”. LO mener, at anerkendelsesdirektivet bør være i fuld

overensstemmelse med udstationeringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv

96/71/EF), hvoraf det fremgår, at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gæl-

der for udstationerede medarbejdere.



Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)

AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-

um ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed fastsættes.

FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissionens formule-

ring i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende direktiv og den hid-

tidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det gældende direktiv. Endvi-

dere bemærker FTF at, ”FTFs opfattelse er, at niveauerne fortsat skal an-

vendes til at indplacere eller udelukkelse fra direktivets område”.



Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og database

over lovregulerede uddannelser

I forhold til arbejdet med at sikre, at medlemslandene opdaterer relevante

oplysninger vedrørende uddannelserne, forudsætter AC, at de relevante, be-

rørte faglige organisationer inddrages i dette arbejde. FTF forudsætter, at det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

124/129

fortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte kvalitets- og uddannel-

seskrav til udførelsen af erhverv og professioner, men den foreslåede proces

kan medvirke til at klargøre de enkelte medlemslandes begrundelser og

dermed øge transparens.

Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opdateret

database, hvor virksomheder kan få let adgang til information om, hvilke

uddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad omfanget af

reguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at det i vurderingen

af retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sikres, at ansøgerens uddan-

nelse er kvalitetssikret efter europæiske standarder. For de lange videregå-

ende uddannelser gælder det kvalitetssikring udført af institutioner optaget i

European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR).

Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at der

skabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der ønsker at ud-

øve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan være manglende

transparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stilles nationalt i forbin-

delse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Derfor bakker Danske Arki-

tektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det foreslåede direktivkrav til

medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt

gennemføre en ”screening” af disse.

Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede er-

hverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet medlems-

land. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af reguleringen. Data-

basen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor skal den ikke

kun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige aktiviteter fra land

til land. Konstruktørforeningen foreslår, at man allerede nu begynder at

overveje, hvilke typer af lovregulering, der kan accepteres, og hvilke der ik-

ke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den ydede service, borgernes sik-

kerhed og sundhed og EU-fællesskabets behov for fri bevægelighed.



Om forslagets anvendelsesområde til nye kategorier af erhvervsudøvere

Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation, at en

individuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et andet. Di-

rektivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder kan have for-

del af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der bør således ef-

ter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den situation, at en virk-

somhed, der har en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at ved-

kommende kan arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøge

og få anerkendelse for sine ansatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

125/129

Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse af

kvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes, være

uddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En anerkendel-

se af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den på-

gældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og ar-

bejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor efter

Danske Maritimes opfattelse være uddannelser og kvalifikationer fra andre

EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgsmål, at

direktivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomheder kan have

fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Der bør tages

hensyn til den situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i et

EU-land, har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksom-

hed bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte. Da der er

tale om anerkendelse af kvalifikationer, bør det, uddannelser og kvalifikati-

oner anerkendes uanset personens nationalitet. En anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den pågældende

ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og arbejdstilladel-

ser er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelser

og kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.”

LO hilser det velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiske

marked gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mu-

lighed og ikke som en ret.



Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv som

læge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen syge-

pleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge

Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsat vil

være nationalt forankret.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel stor opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i medlemsstaterne. Der er ud-

bredt opbakning til, at anerkendelsesdirektivet moderniseres, og at reglerne

forenkles og præciseres, med henblik på at borgernes retsstilling sikres. Der

er endvidere bred opbakning til, at procedurerne i tilknytning til anerkendel-

se effektiviseres og forenkles, at administrativt samarbejde mellem med-

lemsstaternes myndigheder yderligere styrkes, og at adgang til information

til borgere om erhvervsmæssig anerkendelse forbedres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

126/129

Der er foreløbig bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af et frivil-

ligt erhvervspas. Der er dog forskellige holdninger for så vidt angår indfø-

relse af erhvervspas indenfor erhverv, som ikke er lovregulerede i afgangs-

staten, og som er regulerede i modtagerlandet.

Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne hilses vel-

kommen af størstedelen af medlemslandene. Eksempelvis underskrev tolv

medlemsstater, forud for mødet i det Europæiske Råd i februar 2012, et

brev, hvori de opfordrede til at gennemføre en revision af omfanget af lov-

regulerede erhverv.

For så vidt angår princippet om delvis adgang, er der blandt medlemsstater-

ne divergerende holdninger til, hvordan det sikres, at forslaget om integre-

ring af princippet om delvis adgang i det reviderede direktiv ikke går videre,

end det er fastsat i Domstolens retspraksis, og enkelte lande især har pro-

blemer med at få integreret princippet indenfor notarerhvervet.

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke patientsikkerhed

ved at indskærpe sprogkravene til sundhedspersoner og ved at indføre et ad-

varselsssystem i IMI, herunder at kompetente myndigheder advarer alle

medlemslande, hvis en person i sundhedssektoren har fået forbud mod at

udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.

Moderniseringen af ordningen for automatisk anerkendelse på baggrund af

fælles minimumuddannelseskrav til læge, tandlæge, sygplejerske, jordemo-

der, farmaceut, dyrlæge og arkitekt støttes af et flertal af medlemsstater, da

de gældende regler ikke afspejler udviklingen på uddannelsesområdet i øv-

rigt. Det forventes, at forslaget vil være problematisk for enkelte medlems-

stater, som udbyder visse uddannelser på et lavere niveau.

Der er blandt medlemsstaterne en bred opbakning til, at eksisterende euro-

pæiske IT-systemer (IMI) udnyttes samt at samarbejde mellem medlemssta-

ternes kontaktpunkter for direktivet og Kvikskranker, som er oprettet under

servicedirektivet styrkes, udvides og formaliseres.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af aner-

kendelsesdirektivet, da det kan bidrage til effektivisering og forenkling af

systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og

på den måde bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor der

kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

127/129

Det er regeringens generelle holdning, at et velfungerende indre marked

med fri bevægelighed af henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og ar-

bejdskraft er en forudsætning for vækst og beskæftigelse. Samtidig bør et

revideret direktiv sikre, at anerkendelsessystemet fungerer på en måde, der

sikrer, at de opgaver, der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvali-

tet og har en høj faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig

erhvervsudøvelse.

Regeringen støtter indførelse af et frivilligt ’erhvervspas’ i EU. Det vurde-

res, at udviklingen af ’erhvervspasset’, bl.a. gennem en mere aktiv inddra-

gelse af hjemlandets kompetente myndigheder og obligatorisk anvendelse af

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI), kan effektivisere og for-

enkle proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Re-

geringen vil arbejde for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbe-

handlingen relateret til erhvervspasset.

Regeringen er positiv overfor forslaget om integrering af princippet om del-

vis adgang i det reviderede direktiv ud fra et ræsonnement om, at det styrker

mobiliteten på tværs af EU’s grænser. I forbindelse med forhandlingerne om

forslaget i Rådet, vil regeringen lægge vægt på, at integration af princippet

ikke går længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder, at der sikres

mulighed for undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen er be-

grundet i tvingende almene hensyn.

Regeringen lægger vægt på, at fravigelse af kravet om to års erhvervserfa-

ring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjenestemodtageren, ikke finder

anvendelse indenfor erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tje-

nesteyderens kvalifikationer, samt at bestemmelsen ikke retter sig mod virk-

somheder og selskaber, der optræder som tjenestemodtagere.

Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og

opdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv, som

er omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af rele-

vant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer. Gennemgan-

gen af bilaget skal klargøre, hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordnin-

gen, og som derfor efter gældende direktivforslag er undtaget muligheden

for forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig le-

vering af tjenesteydelser. En sådan gennemgang forventes at afklare berørte

borgeres retsstilling i forhold til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner og skal samtidig sikre, at kompetente myndigheder anvender reglerne

korrekt.

Regeringen støtter grundlæggende moderniseringen af ordningen om auto-

matisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

128/129

les minimum uddannelseskrav for læger, tandlæger, sygeplejersker, jord-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter.

Regeringen støtter forslaget om, at minimumskravet for påbegyndelse af sy-

geplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen øges fra de eksisterende

ti års til tolv års almen skolegang, idet der lægges vægt på, at den nuværen-

de fleksibilitet i det danske uddannelsessystem kan opretholdes. De foreslå-

ede adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen er

allerede gældende her i landet.

Regeringen lægger vægt på, at danske arkitekters mobilitet ikke forringes,

herunder at et års fuldtidsansættelse som arkitekt i Danmark kan medregnes

i forbindelse med erhvervsmæssig anerkendelse i andre medlemsstater.

Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget om seks måneders praktik

på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse ikke medfører ændring af

regler for erhvervsudøvelse i Danmark, således at nyuddannede farmaceuter

fortsat skal kunne tage ansættelse på et dansk apotek umiddelbart efter endt

uddannelse.

Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv kan beslutte,

hvilken myndighed eller organisation der kan udstede henholdsvis attestati-

onen af den relevante erhvervserfaring eller praktikforløbet med henblik på

mobiliteten.

Regeringen støtter forslaget om at give medlemsstater mulighed for at give

delvis dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågælden-

de del af uddannelsen allerede er gennemført i forbindelse med et andet spe-

ciallægeuddannelsesprogram. Dette er allerede er implementeret i gældende

danske regler på området.

Regeringen støtter forslag om skærpet kontrol af sundhedspersoners sprog-

lige kompetencer med henblik på at styrke patientsikkerheden. Tillige støt-

ter regeringen indførelse af et advarselssystem for sundhedsfaglige erhverv i

IMI-systemet, der skal styrke sundhedsmyndigheders mulighed for at udføre

kontrol af eventuelle sundhedspersoner, som kan bringe patienternes sikker-

hed i fare.

Med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet af

erhvervsudøvere i EU finder regeringen det relevant at undersøge, hvorvidt

lovregulering af visse erhverv i medlemsstaterne vil kunne knyttes til nogle

objektive kriterier. Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaterne

gennemfører en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv, da det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

129/129

kan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovregulerede

i ét land og ikke i et andet.

Regeringen støtter, at opdatering af de tekniske dele af direktivet sker gen-

nem vedtagelse af delegerede retsakter, i det regeringen vil arbejde for, at

medlemsstaterne høres forud for vedtagelsen.

Regeringen støtter, at ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv skal kunne indgives via Kvikskranken, som er et centralt online-

adgangspunkt oprettet i forbindelse med servicedirektivet, i det dette vil for-

enkle ansøgningsproceduren.

Regeringen støtter ligeledes, at samarbejde mellem de eksisterende nationa-

le kontaktpunkter for direktivet formaliseres og styrkes med henblik på at

styrke borgernes adgang til information om erhvervsmæssig anerkendelse

på tværs af grænserne i EU.

Regeringen støtter udvikling af nye tiltag, som skal fremme en mere auto-

matisk anerkendelse af kvalifikationer, herunder forslaget om, at faglige or-

ganisationer kan forelægge forslag til Kommissionen om en fælles eg-

nethedsprøve eller et fælles uddannelsesprogram indenfor et bestemt er-

hvervsområde. Regeringen finder det acceptabelt, at denne model kan indfø-

res, hvis 1/3 af medlemsstater kan tilslutte sig ordningen. Regeringen finder,

at både arbejdstager- og arbejdsgiversidens organisationer bør have mulig-

hed for at fremsætte forslag.

Regeringen støtter derudover muligheden for, at dimittender kan få aner-

kendt et aflønnet praktikophold fra en anden medlemsstat efter reglerne i di-

rektivet, idet der lægges vægt på, at dimittender fra udlandet, selv skal opnå

den ønskede ansættelse og sikre sig, at indholdet af det aflønnede praktik-

ophold modsvarer kravene til et praktikophold i hjemlandet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.