Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3170 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 16. maj 2012

Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012

SAMLENOTAT

1. Grøn handelsliberalisering ............................................................................................................2

2. EU-Japan frihandelsaftale ............................................................................................................5

3. EU-USA handelsforbindelser .......................................................................................................7

4. EU-Canada frihandelsaftale (CETA) ...........................................................................................9

5. EU-Indien frihandelsaftale ......................................................................................................... 12

6. EU-Kina handelsforbindelser ..................................................................................................... 16

7. Forslag til forordning om indførelse af autonome handelspræferencer for Pakistan ................ 18

8. Åbning af forhandling om en frihandelsaftale med Vietnam..................................................... 20

9. Argentinas nationalisering af det spanske energiselskab REPSOLs aktier i det argentinske

energiselskab YPF .......................................................................................................................... 22

10. Handelspolitikkens bidrag til den europæiske vækst............................................................... 25

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

1. Grøn handelsliberalisering

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På grundlag af et skriftligt oplæg fra Kommissionen forventes en drøftelse af mulighederne for at fremme grøn han-

delsliberalisering. I Kommissionens oplæg gennemgås mulighederne for liberalisering multilateralt, plurilateralt,

bilateralt samt muligheden for bedre håndhævelse. Blandt de plurilaterale muligheder fremhæves International

Centre for Trade and Developments (ICTSD) forslag om en ”Sustainable Energy Trade Agreement” (SETA).

2. Baggrund

Under frokostdrøftelsen i Rådet den 16. marts 2012 om grøn handelsliberalisering var der op-

bakning til formandskabets grønne handelsdagsorden. Kommissionen gav tilsagn om at udarbej-

de et papir som grundlag for rådsmødet (udenrigsanliggender – handel) den 31. maj 2012.

Liberalisering af miljø- og klimavenlige varer og tjenesteydelser har været på den multilaterale

dagsorden siden lanceringen af Doha-runden i 2001. Forhandlingerne stødte imidlertid på flere

forhindringer. For det første var det ikke muligt at nå til enighed om en definition af miljø- og

klimavenlige varer. Dernæst var det vanskeligt at blive enige om et alternativ til en definition,

herunder en liste med de relevante miljø- og klimavenlige varer. Endelig prioriterer mange af

WTO’s medlemslande ikke den grønne dagsorden eller har en anden opfattelse af, hvad den in-

debærer, idet holdningen hos især de store udviklingslande fortsat synes præget af mistænksom-

hed i forhold til de udviklede landes egentlige motiver.

Forud for COP15 gjorde EU og USA endnu et forsøg, som ligeledes ikke gav noget konkret re-

sultat. Siden har der som følge af uenighederne om Doha Development Agenda-modaliteterne

ikke været nogen større internationale drøftelser af spørgsmålet. Den multilaterale dialog kører

dog videre, idet det er klart, at en multilateral aftale ville levere de største miljømæssige og kli-

mamæssige fordele.

På baggrund af det fortsatte behov for at håndtere klimaudfordringen og den manglende frem-

drift i WTO- og FN-regi præsenterede den danskstøttede Genève-baserede tænketank Internati-

onal Centre for Trade and Development (ICTSD), i forbindelse med Global Green Growth

Forum (3GF)-mødet i København i 2011 et forslag om en plurilateral aftale for handel med varer

inden for bæredygtig energi (Sustainable Energy Trade Agreement, SETA). At der spores et vist

politisk momentum på området bekræftes af, at APEC-landene (Asia-Pacific Economic Co-

operation) efterfølgende har besluttet at reducere toldsatserne på klima- og miljøvenlige varer.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen i Rådet er at søge politisk opbakning baseret på Kommissionens oplæg

til at intensivere EU’s indsats for at fremme grøn handelsliberalisering.

Kommissionen har som grundlag for rådsdrøftelsen udarbejdet et kort non-paper med en over-

sigt over de nuværende indsatser og de områder, hvor indsatserne kan intensiveres yderligere.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

Det fremhæves i papiret, at EU i sin handelspolitik er forpligtet til at fremme bl.a. bæredygtig

grøn vækst og overgangen til en grønnere økonomi. EU har været aktiv i bestræbelserne på at

fremme handelsliberalisering af grønne produkter og tjenesteydelser og har været en hoveddriv-

kræft i de mange initiativer, som har været taget i bl.a. Doha udviklingsrunden, G8 og G20. EU

har endvidere været aktiv i en række udadvendte og opmærksomhedsskabende aktiviteter over

for tredjelande, når det gælder fordelene ved grøn handel. Som eksempel nævnes 3GF.

Papiret omfatter indsatser inden for fire spor: multilateralt, plurilateralt, bilateralt samt inden for

håndhævelse.

Multilateralt fremhæves EU's engagement i WTO og bestræbelserne på at skabe fremdrift i ar-

bejdet, som ikke hidtil har båret frugt. Det anføres, at det bedste resultat såvel miljømæssigt som

deltagermæssigt ideelt set ville kunne opnås i WTO, hvis der var politisk vilje. Det anføres end-

videre, at der i WTO pt. pågår drøftelser om liberalisering af tjenesteydelser, herunder tjeneste-

ydelser med miljømæssige fordele.

Plurilateralt nævnes forslaget fra den Genève-baserede tænketank, International Centre for Trade

and Sustainable Development (ICTSD) om en grøn energi handelsaftale (Sustainable Energy

Trade Agreement - SETA). Den plurilaterale tilgang skulle gøre det lettere at få tilslutning fra

udviklingslandene, idet alle WTO-medlemmer vil få fordele i form af øget markedsadgang uden

krav om reciprocitet, selv om aftaleforhandlingerne udelukkende gennemføres med en begrænset

kreds af lande. Kommissionen vurderer, at en plurilateral aftale vil være en fordel ud fra et han-

delsmæssigt, klimamæssigt og miljømæssigt synspunkt, hvis den skaber yderligere og effektiv

markedsadgang på en række centrale markeder. Det afgørende element er derfor, om der kan

etableres en kritisk masse af lande, omfattende de store vækstøkonomier, som i givet fald vil del-

tage på reciprok basis. Kommissionen lægger op til, at man vil konsultere om denne mulighed.

Bilateralt fremhæves EU’s igangværende indsats for at integrere grøn handelsliberalisering i fri-

handelsaftalerne inden for to områder.

For det første er der mulighed for, at frihandelsaftalerne systematisk kan indebære, at liberalise-

ringen af de grønne produkter sker umiddelbart efter aftalens ikrafttræden. De grønne produkter

skal udvælges baseret på kriterier i WTO-drøftelserne eller baseret på Verdensbankens liste.

For det andet kan frihandelsaftalerne indeholde bestemmelser, som afvikler ikke toldmæssige

barrierer. Sådanne bestemmelser indgår bl.a. i frihandelsaftalerne med Singapore og Malaysia.

Aftalerne kan bl.a. omfatte forbud mod krav om lokal produktion.

Endelig nævnes inden for håndhævelse muligheden for at styrke indsatsen med overholdelse af

gældende regler og aftaler, systematisk anvendelse af EU-kommissionens markedsadgangskomite

samt WTO’s tvistløsningsmekanismer.

Det konkluderes, at de fire områder komplementerer hinanden og kan gennemføres parallelt.

Når det gælder indgåelsen af en multilateral og plurilateral aftale vurderer Kommissionen, at der

fortsat vil være vanskeligheder. Det anbefales derfor at lægge kræfter i det bilaterale spor, som

muligvis kan fremme fremskridt i det multilaterale og plurilaterale spor. Samtidig vil gældende

regler blive håndhævet i markedsadgangskomiteen og gennem WTO’s tvistløsningsmekanismer.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

Drøftelsen forventes at fokusere på mulighederne for at styrke EU’s indsats inden for de foreslå-

ede områder, bl.a. SETA i 3GF regi.

Tanken er, at drøftelsen kan udstikke politisk opbakning til de nævnte indsatsområder for EU’s

videre arbejde med at intensivere og fremme arbejdet med grøn handelsliberalisering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende en eventuel aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Grøn handelsliberalisering, forventes at få positive samfundsøkonomiske og klimamæssige virk-

ninger i form af øget samhandel med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse samt

CO2-reduktion. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at hovedparten af medlemslandene vil støtte, at Kommissionen intensiverer sin

indsats med grøn handelsliberalisering baseret på oplægget fra Kommissionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser meget positivt på grøn handelsliberalisering som et effektivt redskab til at fremme

markedsadgang for klimavenlige varer og derved øget global udbredelse af en mere grøn øko-

nomi. Af samme grund er grøn handelsliberalisering en af regeringens prioriteter under EU-

formandskabet på det handelspolitiske område. Regeringen lægger vægt på, at eventuelle løsnin-

ger skal være WTO-medholdelige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. marts 2012.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

2. EU-Japan frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender – handel) den 16. marts 2012. Nye

afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for forberedelserne af en evt. indledning af forhandlinger af en frihandelsaftale mellem

EU og Japan.

2. Baggrund

EU og Japan besluttede på topmødet i 2009 at etablere en dialog om afviklingen af udvalgte tek-

niske handelshindringer som første skridt til en styrket dialog om de økonomiske og handels-

mæssige relationer. Det blev på EU/Japan-topmødet i 2010 fulgt op af en beslutning om at etab-

lere en højniveaugruppe med det formål at fremlægge bud på en styrkelse af bl.a. de økonomiske

relationer.

På det grundlag besluttede EU og Japan i forbindelse med topmødet i 2011 at iværksætte forbe-

redelserne af en evt. indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale. Evt. indledning af for-

handlinger om en frihandelsaftale vil skulle forløbe parallelt med forhandlinger om en politisk

rammeaftale.

De væsentligste problemstillinger i de forberedende drøftelser til evt. indledning af frihandelsfor-

handlinger har især vedrørt håndteringen af tekniske handelshindringer, øget adgang til markedet

for offentlige udbud samt den juridiske kobling af en frihandelsaftale med en politisk rammeafta-

le.

En evt. beslutning om indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale vil have hjemmel i

TEUF artikel 207.

3. Formål og indhold

Der var været afholdt fem runder af møder mellem EU og Japan om forberedelserne af evt. for-

handlinger om en frihandelsaftale.

Kommissionen ventes at orientere om status for det forberedende arbejde, herunder udestående

spørgsmål indenfor offentlige udbud. Drøftelsen vil endvidere vedrøre perspektiverne for en

afslutning af arbejdet med henblik på en senere fremlæggelse af udkast til forhandlingsdirektiver.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

7. Konsekvenser

En evt. indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Japan forventes at ville have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbruger-

priser mm. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, hvor

man alene er i de forberedende stadier til evt. forhandlinger.

De statsfinansielle konsekvenser af en evt. frihandelsaftale forventes primært at ville ske via EU-

budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i

nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.

En evt. frihandelsaftale forventes ikke umiddelbart at ville have konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af en evt. frihandelsaftales forventede bestemmelser på om-

rådet for bæredygtig udvikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og

beskyttelsesniveauet.

En vedtagelse af en evt. frihandelsaftale forventes ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel tilslutning til en styrkelse af de økonomiske og handelsmæssige relationer mellem

EU og Japan. Der er dog for indeværende ikke endelig enighed om rammerne for evt. forhand-

linger om en frihandelsaftale.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man indledning af frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan snarest

muligt med det formål at nå til en ambitiøs frihandelsaftale, som bl.a. omfatter toldsatser, tekni-

ske handelshindringer, offentlige udbud og tjenesteydelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. marts 2012. Folketin-

gets Europaudvalg blev derudover den 6. maj 2011 orienteret om overvejelserne om at indlede

drøftelser med Japan om en frihandelsaftale som led i forberedelserne af EU-Japan topmødet i

foråret 2011.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

3. EU-USA handelsforbindelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte status i dialogen mellem EU og USA om tættere handels – og investeringsrelationer på

basis af en mundtlig orientering fra Kommissionen om status for arbejdet i Højniveauarbejdsgruppen for Beskæfti-

gelse og Vækst.

2. Baggrund

EU og USA er hinandens største samhandelspartnere og står tilsammen for næsten en tredjedel

af alle handelsstrømme på verdensplan.

Under det seneste EU-USA topmøde den 28. november 2011 blev det besluttet at nedsætte en

fælles højniveauarbejdsgruppe, der skal se på muligheden for at styrke de økonomiske og han-

delsmæssige bånd mellem EU og USA med henblik på at sætte gang i vækst og beskæftigelse.

Det Europæiske Råd bekræftede den 30. januar 2012, at arbejdsgruppen skal se på alle mulighe-

der for at sætte skub i handel og investeringer mellem EU og USA. Arbejdsgruppen analyserer

en række muligheder lige fra relativt snævre aftaler inden for f.eks. industrivarer og tjenesteydel-

ser til en egentlig frihandelsaftale. Kommissionen har desuden lanceret en offentlig høring med

henblik på at kortlægge de europæiske interesser. Det er som udgangspunkt forventningen, at de

endelige anbefalinger fra arbejdsgruppen vil foreligge ved udgangen af året. Der har været afholdt

en række møder og indtil videre er tilbagemeldingen fra Kommissionen, at der er god fremdrift i

dialogen og stort engagement på begge sider i forhold til at afsøge mulighederne for tættere

transatlantisk økonomisk integration. Drøftelserne i arbejdsgruppen centrerer sig om, hvorvidt

det er realistisk at søge en omfattende frihandelsaftale med USA. Det er givet, at forhandlinger-

ne, hvis de indledes, bliver vanskelige på en række kritiske områder, bl.a. landbrug, offentlige

indkøb, standarder og intellektuelle ejendomsrettigheder. Der forventes at foreligge en midtvejs-

rapport medio 2012.

Lanceringen af højniveauarbejdsgruppen var i sig selv kun mulig i lyset af en udbredt erkendelse

af, at der ikke på kort sigt var udsigt til at afslutte forhandlingerne om Doha-udviklingsrunden.

Samtidig er det åbenbart, at man både i EU og USA har stort behov for politiske initiativer, der

kan bidrage til vækst og beskæftigelse. For EU ses dialogen med USA som det seneste og klare-

ste udtryk for, at man fortsætter i retning af forhandlinger om bilaterale og regionale frihandelsaf-

taler som instrument til at skabe vækst og beskæftigelse.

Sagen har hjemmel i TEUF art. 207.

3. Formål og indhold

Der ventes kort drøftelse i Rådet på grundlag af en mundtlig orientering fra Kommissionens side

om status for arbejdet i den fælles EU-USA Højniveauarbejdsgruppe for Beskæftigelse og Vækst.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske konsekvenser af øget økonomisk integration med

USA, eftersom drøftelserne heraf endnu befinder sig på et meget indledende stadie. Overordnet

set kan det siges, at en styrkelse af de handels- og investeringsmæssige relationer mellem EU og

USA forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel, øget

beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m.

De eventuelle statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser f.eks. betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad

vil kunne modvirkes af øget handel.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

På dette tidlige stadium er handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsor-

ganisationer og de faglige organisationer, blevet konsulteret i forbindelse med Kommissionens

offentlige høring omkring arbejdet i den fælles EU-USA Højniveauarbejdsgruppe for Beskæfti-

gelse og Vækst særligt med henblik på afdækning af Danmarks offensive og defensive interesser

ift. USA.

9. Forhandlingssituationen

Der ventes generel opbakning blandt medlemslandene til at sikre et styrket økonomisk og han-

delsmæssigt samarbejde med USA.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man generelt vægt på, at det transatlantiske samarbejde udbygges og styr-

kes. Samtidig lægger regeringen vægt på, at eventuelle resultater har som indbygget perspektiv på

sigt at ville kunne styrke det multilaterale handelssystem.

I høringssvaret til Kommissionen, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg, har man fra

dansk side understreget, at man gerne ser en ambitiøs, men også realistisk gennemførlig udbyg-

ning af de handels- og investeringsmæssige relationer med USA, som samtidig er WTO-

medholdelige. Man har endvidere tilkendegivet offensive interesser inden for samtlige områder,

der p.t. indgår i højniveauarbejdsgruppens undersøgelse, lige fra liberalisering af handel med va-

rer og tjenesteydelser, herunder det maritime område, til et øget samarbejdet om gensidig aner-

kendelse af standarder og certificeringer samt sanitære og phytosantiære regler, offentlige indkøb,

intellektuelle ejendomsrettigheder, bæredygtig udvikling og grøn handel.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. marts 2012.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

4. EU-Canada frihandelsaftale (CETA)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for frihandelsaftaleforhandlingerne mellem EU og Canada. Ca. 75 pct. af aftalen er

på nuværende tidspunkt færdigforhandlet. Seneste forhandlingsrunde var i Bruxelles den 17.-19. april 2012.

Kommissionens stiler mod at kunne afslutte forhandlingerne mod slutningen af 2012.

2. Baggrund

EU og Canada igangsatte i 2009 forhandlinger om en ”Comprehensive Economic and Trade

Agreement” (CETA). De væsentligste udestående knaster er landbrug (svin, okse, mejeri- og

fjerkræprodukter), oprindelsesregler (biler, tekstil og fiskeri), geografiske indikatorer, tjeneste-

ydelser (arbejdskraftens frie bevægelighed), investeringer (canadisk review-mekanisme), offentligt

indkøb og intellektuel ejendomsret. Der har desuden fra EU’s side været bekymringer om, hvor-

vidt de canadiske delstater ville tilslutte sig aftalen. I den forbindelse har den canadiske cheffor-

handler understreget over for EU, at hvis den canadiske regering underskriver frihandelsaftalen,

underskrives den på vegne af hele Canada. Seneste forhandlingsrunde blev afholdt i Bruxelles

den 17.-19. april 2012.

EU er Canadas næststørste samhandelspartner (kun overgået af det amerikanske marked), hvor-

imod Canada indtager en 11. plads ift. EU’s internationale samhandel. 20 pct. af de canadiske

arbejdspladser er enten direkte eller indirekte sammenkædet med udlandshandlen. Fra canadisk

side anslås frihandelsaftalen at indebære en årlig økonomisk gevinst på omkring 12 milliarder

dollars, svarende til 80.000 nye stillinger, mens den for EU konservativt anslås til omkring 15

milliarder dollars

3. Formål og indhold

Det er målet, at forhandlingerne skal resultere i en dybdegående og ambitiøs frihandelsaftale med

den højest mulige grad af liberalisering, herunder vidtgående liberalisering af handel med varer og

tjenesteydelser samt adgang for investeringer. Aftalen skal således udgøre et WTO-foreneligt

supplement, men skal gå længere en EU og Canadas multilaterale forpligtigelser i WTO.

Frihandelsforhandlingerne har siden starten i 2009 været præget af forhandlingsvillighed fra beg-

ge parter, og der har været fremskridt på langt de fleste forhandlingsområder, hvilket har resulte-

ret i at ca. 75 pct. af aftalen nu anses som færdigforhandlet. De resterende udeståender har dog

vist sig sværere at løse end først ventet og Kommissionen har derfor flere gange skubbet den

forventede slutdato for forhandlingerne.

Hvorvidt det vil være muligt at nå til en afslutning af forhandlingerne i 2012, afhænger især af

resultatet af de kommende måneders forhandlinger om handel med landbrugsvarer, investe-

ringsområdet, geografiske indikatorer (GI’s), og oprindelsesregler. På de nævnte områder har EU

både betydelig offensive og defensive interesser.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

På markedsadgang har man gennemgået 99 pct. af toldlinjerne. Udeståender er fortsat på mejeri-

varer og kød. Her har EU defensive interesser på okse- og svinekødsprodukter og offensive inte-

resser på mejeri- og fjerkræsområdet. Det er usandsynligt, at EU vil give meningsfulde indrøm-

melser ift. okse- og svinekødsprodukter uden tilsvarende betydelige canadiske indrømmelser på

mejeri- og fjerkræsområdet. Det ventes, at dette område kommer til at indgå i et politisk kom-

promis i slutspillet.

Området for oprindelsesregler er afgørende for aftalen, men udgør konceptuelt et vanskeligt

problem, da partnerne har vidt forskellige regler, der er svært forenelige. Det samme gør sig gæl-

dende for området for geografiske indikatorer, hvor begge parter dog viser sig konstruktive i til-

gangen til forhandlingerne.

På området for intellektuelle ejendomsrettigheder og farmaceutiske produkter anses EU for den

væsentligste efterspørger, og det forventes først, at der opnås et politisk kompromis på dette om-

råde i den sidste del af forhandlingerne.

Sideløbende med frihandelsforhandlingerne forhandler parterne også om en fornyelse af den

strategiske partnerskabsaftale (rammeaftale) mellem EU og Canada. Et af de største udeståender

i forbindelse med disse forhandlinger har været, hvorvidt frihandelsaftalen skal knyttes til den

politiske rammeaftale. EU stiller krav om en juridisk sammenkobling til de politiske klausuler om

bl.a. menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3, godkende den endelige aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.v. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

Handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet konsulteret i forbindelse med indledning af forhandlingerne samt af-

dækning af Danmarks offensive og defensive interesser ift. Canada.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På trods af forskellige særinteresser skønnes der at være en generel konsensus blandt medlems-

landene om aftalens overordnede fordele og vigtige betydning for EU’s strategiske partnerskab

med Canada, herunder frihandelsaftalen. Såfremt EU’s offensive hovedinteresser bliver imøde-

kommet af Canada, forventes der enighed om en frihandelsaftale.

10. Regeringens generelle holdning

En omfattende og ambitiøs frihandelsaftale er i Danmarks interesse. Danmark har betydelige

offensive interesser i, at frihandelsforhandlingerne anvendes som løftstang til forbedring af be-

skyttelsen i Canada af den innovative farmaceutiske industris intellektuelle ejendomsrettigheder.

Farmaceutiske produkter er nogle af Danmarks vigtigste eksportvarer til Canada og oplevede i

løbet af 2010 en kolossal vækst, nemlig ca. 45 pct. over årets første 10 måneder. Andre offensive

danske interesser omfatter liberaliserede rammevilkår for maritime tjenesteydelser, samt mejeri-

og fjerkræområdet. Defensive interesser indbefatter svine- og oksekødsområdet.

Det bemærkes, at såfremt frihandelsaftalen indeholder betydelige liberaliseringer af fiskeriområ-

det, kan dette potentielt få en negativ betydning for den grønlandske eksport af fisk og skaldyr.

Danmark har modsat interesse i, at frihandelsaftalen indeholder betydelig liberaliseringer af om-

rådet på grund af den store danske fiskeforarbejdningsindustri. Danmark har indtil videre indta-

get en balanceret holdning til spørgsmålet, men har understreget Grønlands sårbare position

overfor Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til forhandlingsdirektiver til forhandlingerne om en EU-Canada-

frihandelsaftale blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. april 2009. For-

handlingerne er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 6. maj 2011.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

5. EU-Indien frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 16. marts 2012. Nye afsnit

er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Forhandlingerne om en frihandelsaftale pågår fortsat, og hovedelementerne i en evt. aftale er endnu ikke færdigfor-

handlet. Handelskommissæren forventes under frokosten at orientere kortfattet om status for forhandlingerne på

baggrund af de seneste kontakter.

2. Baggrund

Som en konsekvens af ”Global Europe”-strategien fra 2006 blev Kommissionen i april 2007 af

Rådet bemyndiget til at indlede forhandlingerne med Indien, ASEAN-landene og Sydkorea om

indgåelse af bilaterale frihandelsaftaler (FTA).

Kommissionen har endvidere fremsat forslag om udvidelse af forhandlingsdirektiverne til også at

omfatte investeringer, i lighed med forhandlingerne med Canada og Singapore.

Forhandlingerne er et led i EU’s strategi om at indgå frihandelsaftaler med EU’s vigtigste sam-

handelspartnere for at sikre EU’s eksterne konkurrenceevne og herigennem bidrage til at skabe

øget vækst og beskæftigelse.

Størrelsen af det indiske marked med en hastigt voksende mellemklasse på flere hundrede millio-

ner og høje økonomiske vækstrater har gjort Indien til et naturligt mål for en frihandelsaftale.

Der er stor interesse for Indien blandt europæiske og danske virksomheder. Samtidig har Indien

fortsat væsentlige toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer, der skaber begrænsninger

for europæiske og danske kommercielle interesser.

En frihandelsaftale med Indien vil desuden være et vigtigt led i opbygningen af et strategisk part-

nerskab mellem EU og Indien.

Forhandlingerne med Indien pågår fortsat. Kommissionen stiler imidlertid imod at nå til en snar-

lig enighed med Indien om de væsentligste elementer i en aftale, således at de tekniske forhand-

linger kan afsluttes i løbet af 2012.

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesska-

bet og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor

vedtaget med enstemmighed.

3. Formål og indhold

Det er målet, at forhandlingerne, der begyndte i juni 2007, skal resultere i en frihandelsaftale med

et bredt og ambitiøst anvendelsesområde og højest mulig grad af liberalisering, herunder vidtgå-

ende liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser samt adgang for investeringer. Aftalen

skal således udgøre et WTO-foreneligt supplement, som går længere end EU og Indiens multila-

terale forpligtigelser i WTO.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

Mens forhandlingerne med Indien tidligere har været præget af uenighed om bl.a. frihandelsafta-

lens ambitionsniveau, så har der siden starten af 2011 været fremskridt inden for de fleste for-

handlingsområder. Kommissionen stiler på det grundlag mod at nå en løsning i forhold til ho-

vedområderne af en frihandelsaftale med Indien i løbet af 2012. Det kan ikke udelukkes, at de

afsluttende forhandlinger kan forløbe hurtigt, når der er udvekslet tilbud på hovedområderne i en

aftale.

Hvorvidt det vil være muligt at nå til en snarlig afslutning af forhandlingerne, afhænger især af

resultatet af de videre forhandlinger om handel med industri- og landbrugsvarer (især biler, teks-

tiler samt vin og spiritus), tjenesteydelser, offentlige indkøb og geografiske indikationer. På de

nævnte områder har EU betydelige offensive interesser.

Der tegner sig følgende foreløbige konturer af modaliteterne for en evt. aftale:

På området for industrivarer ventes der opnået enighed om en omfattende toldliberalisering,

hvor et af de væsentligste udestående områder er bilområdet. Her ventes en kompromisløsning

at indebære toldnedsættelser for biler over en vis motorstørrelse samt indførelsen af toldkvoter

for biler under en tilsvarende motorstørrelse. Der ventes tilsvarende ikke en fuld liberalisering på

områder som bl.a. maskiner, kemikalier og tekstiler.

På området for landbrugsvarer ventes enighed om en delvis toldliberalisering, som giver EU øget

markedsadgang på væsentlige områder som bl.a. vin og spiritus, fjerkræ, mejeri- og kornproduk-

ter. Der ventes ligeledes enighed om en forbedret procedure for beskyttelse af geografiske indi-

kationer på landbrugs- og fødevareområdet. Som modydelse for den øgede indiske markedsåb-

ning ventes en aftale at indeholde en særlig beskyttelsesforanstaltning på landbrugsområdet knyt-

tet til et begrænset antal toldlinjer i tilfælde af en markant stigning i eksporten til skade for par-

ternes industri.

På området for tjenesteydelser forventes en aftale at indebære en øget markedsadgang på områ-

der som navnlig bankvæsen, forsikring, juridisk rådgivning, revision, telekommunikation samt

postudlevering. Idet de særskilte forhandlinger om en maritim aftale med Indien ikke forventes

afsluttet ved afslutning af forhandlingerne om frihandelsaftalen, ventes frihandelsaftalen at inde-

bære visse forpligtelser på området for maritime tjenesteydelser. Som modydelse for den øgede

indiske markedsåbning ventes en aftale bl.a. at indeholde en af Kommissionen nærmere fastsat

kvote for to ud af fem nærmere definerede kategorier af tjenesteydere i henhold til GATS, som

ifølge aftalen får adgang til midlertidigt ophold i EU i forbindelse med leveringen af tjenesteydel-

ser. Kommissionen lægger op til, at Danmarks andel af en samlet kvote på 40.000 i hele EU vil

blive mellem 459-689 personer årligt.

På området for offentlige indkøb ventes en øget markedsadgang i form af bestemmelser om na-

tional behandling, øget informationsniveau og klare kriterier for tildelingen af kontrakter på of-

fentlige udbud. Det er endnu uklart, hvor bredt bestemmelserne om øget markedsadgang vil

dække i forhold til de indiske delstater.

EU arbejder fortsat for, at en frihandelsaftale indeholder bestemmelser, som forpligter parterne

til at opretholde sociale standarder og miljøbeskyttelse. Fra EU’s side arbejdes der derudover

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

fortsat for, at en frihandelsaftale juridisk knyttes til en politisk partnerskabsaftale, som bl.a. inde-

holder en menneskerettighedsbestemmelse eller alternativt, at politiske standardklausuler om bl.a.

menneskerettigheder indsættes i selve frihandelsaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 3 godkende den endelige aftale. Euro-

pa-Parlamentet støtter en snarlig indgåelse af en ambitiøs, afbalanceret og bredt funderet aftale,

som samtidig skal koordineres fuldt ud med EU’s udenrigspolitiske målsætninger om at bidrage

til bæredygtig udvikling, fattigdomsbekæmpelse og beskyttelse af menneskerettighederne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne fortsat pågår.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalernes forventede bestemmelser på området for bæredygtig ud-

vikling kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

En vedtagelse af aftalen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Høring

Handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusive erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet konsulteret.

Dansk Erhverv bemærker, at man støtter regeringens generelle holdning, og at man er varm til-

hænger af en frihandelsaftale med Indien, som i en ambitiøs form omfattende tjenesteydelser,

offentlige udbud og intellektuelle ejendomsrettigheder vil kunne styrke eksportmulighederne

yderligere på serviceområdet. Det bemærkes, at ambitionsniveauet på disse områder derfor må

fastholdes i den afsluttende del af forhandlingerne. Man hilser desuden en mode 4-aftale vel-

kommen.

Danmarks Rederiforening bemærker, at det på grund af de beskedne fremskridt i forhandlinger

om en søfartsaftale mellem EU og Indien er ønskeligt, at en frihandelsaftale indeholder forplig-

telser vedrørende maritime tjenesteydelser. Det bemærkes, at danske rederier i dag har en accep-

tabel adgang til det indiske marked, men at det særligt i forbindelse med evt. indrømmelser fra

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

EU’s side i forhold til mode 4 vil være hensigtsmæssigt at få en juridisk konsolidering af mar-

kedsadgangen.

LO bemærker, at arbejdsklausuler efter ILO-konvention 94 ikke er nævnt specifikt men udgør et

godt udgangspunkt for opretholdelse af sociale standarder. Dertil bemærkes, at man savner in-

formation om, hvordan selvstændige omfattes ved bl.a. offentlige udbud, og hvorledes overhol-

delsen af aftaler sikres.

3F bemærker, at man finder det vigtigt, at der i forhandlingerne med Indien sættes særligt fokus

på arbejdstagerrettigheder og et ordentligt arbejdsmiljø jf. gældende ILO-standarder og IMO-

aftalen om skibsophugning. Konsekvensen af en manglende fokus på dette er en stor konkur-

renceforvridning i forhold til lande, der overholder disse rettigheder og regler.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På trods af forskellige særinteresser tegner der sig en generel konsensus blandt medlemslandene

om aftalens overordnede fordele og vigtige betydning for EU’s strategiske partnerskab med Indi-

en. Såfremt EU’s offensive hovedinteresser bliver imødekommet af Indien, forventes der enig-

hed om en endelig aftale med Indien.

10. Regeringens generelle holdning

En aftale med Indien er i overensstemmelse med regeringens offensive handelspolitiske strategi.

Fra dansk side er man generelt interesseret i en mest muligt ambitiøs frihandelsaftale, som både

fjerner toldbarrierer og ikke-toldmæssige barrierer, som ofte udgør det største problem for uden-

landske virksomheder.

Regeringen betoner endvidere vigtigheden af, at hensynet til bæredygtig udvikling indgår i for-

handlingerne, således at en endelig aftale kommer til at udgøre et reelt bidrag til fremme af bære-

dygtig udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Udkastet til Rådets direktiver til Kommissionen om frihandelsforhandlingerne med Indien blev

forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2007 til orientering. Status for forhandlingerne

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2011 og den 2. marts 2012 til orientering. På

grund af valget i 2011 blev sagen ligeledes forelagt Folketingets partier ved et møde i Statsmini-

steriet den 19. september 2011. Folketingets Europaudvalg er endvidere den 9. september 2011

blevet orienteret om udvidelse af forhandlingsdirektiverne til også at omfatte investeringer, i lig-

hed med forhandlingerne med Canada og Singapore. Folketingets Europaudvalg fik forelagt sa-

gen til forhandlingsoplæg den 9. december 2011.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

6. EU-Kina handelsforbindelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes under frokosten at drøfte de strategiske aspekter af EU’s økonomiske og handelsmæssige relationer

til Kina som bidrag til en styrkelse af EU’s strategiske partnerskab med Kina.

2. Baggrund

EU har siden foråret 2010 sat fokus på behovet for at styrke de strategiske partnerskaber med

udvalgte lande. Emnet har været genstand for politiske drøftelser blandt såvel stats- og regerings-

cheferne samt udenrigs- og handelsministrene.

Kina indgår - som verdens næststørste økonomi og som et land med en stadig større regional og

global politisk indflydelse - som en naturlig prioritet i drøftelserne om EU’s strategiske partner-

skaber.

En styrkelse af det strategiske partnerskab med Kina, og herunder ikke mindst betydningen af de

økonomiske og handelsmæssige relationer var senest genstand for drøftelserne blandt stats- og

regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2011. EU’s handelsrelati-

oner til Kina blev ligeledes drøftet blandt handelsministrene på rådsmødet den 26. september

2011.

På EU-Kina topmødet den 14. februar 2012 blev der opnået principiel enighed om at påbegynde

forhandlinger om en investeringsaftale.

De væsentligste økonomiske aspekter af drøftelserne drejer sig bl.a. om spørgsmålet om Kinas

tildeling af markedsøkonomisk status, behovet for øget markedsadgang for udenlandske virk-

somheder og investorer – ikke mindst i forhold til det store kinesiske marked for offentlige ud-

bud – samt de fortsatte udfordringer i forhold til beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettighe-

der på det kinesiske marked.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse koncentreret om de strategiske handelspolitiske emner i forhold til Kina

med vægt på behovet for en mere sammenhængende og fælles EU-tilgang.

Fokus ventes bl.a. at være på emner som behovet for øget markedsadgang i en række sektorer,

evt. iværksættelse af forhandlinger mellem EU og Kina om en investeringsaftale samt håndterin-

gen af spørgsmålet om tildeling af markedsøkonomisk status.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes en bred opbakning til, at EU’s økonomiske og handelsmæssige relationer til Kina

fortsat søges udbygget som del af en styrkelse af EU’s strategiske partnerskab med Kina.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejder man aktivt for en styrkelse af EU’s økonomiske og handelsmæssige rela-

tioner til Kina, bl.a. som bidrag til en styrkelse af det strategiske partnerskab.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest på grund af valget i 2011 forelagt partierne i Folketinget ved et møde i Stats-

ministeriet den 19. september 2011. Folketingets Europaudvalg har endvidere løbende været fo-

relagt status for drøftelserne af EU's strategiske partnere, herunder i forhold til Kina, senest til

orientering den 28. januar 2011 samt ligeledes ved møde med partierne i Statsministeriet den 19.

september 2011.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

7. Forslag til forordning om indførelse af autonome handelspræferencer for Pakistan

KOM (2010) 0552

Nyt notat

1. Resumé

Der ventes snarest indgået et kompromis med Europa-Parlamentet om en førstelæsningsløsning om forordning om

midlertidige handelslettelser for udvalgte produkter fra Pakistan som reaktion på oversvømmelserne i sommeren

2010.

2. Baggrund

Efter de ødelæggende oversvømmelser i Pakistan i juli og august 2010 gav Det Europæiske Råd

på det ekstraordinære møde den 16. september 2010 udenrigsministrene til opgave hurtigst mu-

ligt at vedtage omfattende foranstaltninger mhp. at understøtte Pakistans bestræbelser på genop-

retning og fremtidig udvikling.

Kommissionen fremlagde på det grundlag den 7. oktober 2010 forslag til forordning om ensidige

handelslettelser for i alt 75 produktlinjer fra Pakistan - primært tekstiler og tekstilprodukter -

gældende for en 3-årig periode i form af ophævelsen af told.

Der blev på ambassadørniveau den 10. november 2010 opnået enighed blandt medlemslandene

om et kompromis, som begrænsede varigheden af de midlertidige handelslettelser til en 2-årig

periode og indførte toldkvoter på 8 af toldlinjerne i stedet for kun 1 toldlinje i det oprindelige

forslag fra Kommissionen.

Idet forordningen bryder med WTO’s mestbegunstigelsesprincip, har det været nødvendigt at

indhente en undtagelse fra WTO. Denne undtagelse blev bl.a. på grund af modstand fra en ræk-

ke lande mod at anvende handelspolitikken til humanitære formål først bevilliget af WTO den

14. februar 2012. Undtagelsen indebar en yderligere overførsel af i alt 20 produktlinjer til told-

kvoter og en tidsmæssig begrænsning af undtagelsen til og med den 31. december 2013.

På det grundlag har Rådet efterfølgende genoptaget drøftelserne af det oprindelige forslag til for-

ordning med henblik på at nå til en førstelæsningsløsning. Drøftelserne har medført, at for-

mandskabets aktuelle kompromisforslag i Rådet indebærer, at yderligere seks produktlinjer, som

er særligt følsomme for en række medlemsstater, omfattes af toldkvoter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at give 75 udvalgte eksportvarer fra Pakistan en midlertidig toldfri adgang

til EU’s marked som bidrag til genetablering af den pakistanske økonomi efter oversvømmelser-

ne i sommeren 2010.

Der er opnået tilslutning til et kompromisforslag i Rådet, som indebærer en yderligere begræns-

ning i beregningsgrundlaget for toldkvoterne.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning skal vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet efter reglerne

om den almindelige lovgivningsprocedure.

Europa-Parlamentets udvalg for international handel (INTA) har foreslået en række ændrings-

forslag bl.a. vedrørende omfanget og den tidsmæssige gyldighed af forslaget, som i vidt omfang

er omfattet af det foreliggende kompromisforslag fra Rådet.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget hører ind under den fælles handelspolitik jf. TEUF artikel 207. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er derfor ikke relevant i denne sammenhæng.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

I medfør af forslaget vil der kunne være visse begrænsede samfundsøkonomiske gevinster for-

bundet med adgangen til billigere import af de varer, der er omfattet af forslagets toldlettelse.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes en generel tilslutning til formandskabets foreliggende kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af forordningsforslaget som en integreret del af EU’s samlede

udenrigspolitiske bidrag til stabilisering og udvikling af Pakistan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. september

2010 forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

8. Åbning af forhandling om en frihandelsaftale med Vietnam

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at tiltræde, at der indledes forhandlinger om en frihandelsaftale med Vietnam.

2. Baggrund

Den 22. december 2009 besluttede Rådet at igangsætte forhandlinger om frihandelsaftaler med

udvalgte ASEAN-lande, uagtet at det langsigtede mål fortsat er en regional frihandelsaftale med

ASEAN. Det var planen, at hver bilateral forhandlingsproces skulle iværksættes fra sag til sag på

basis af en konkret vurdering foretaget af Kommissionen og Rådets efterfølgende godkendelse.

Kommissionen har igangsat forhandlinger med Singapore og Malaysia og gennemført sonderen-

de drøftelser med Vietnam. På det grundlag er det Kommissionens vurdering, at tiden også er

inde til at starte frihandelsforhandlinger med Vietnam.

3. Formål og indhold

ASEAN-markederne er prioriteret af EU’s eksportører på grund af deres høje vækstpotentiale.

Der er imidlertid tale om markeder med høje toldmure og mange ikke-toldmæssige barrierer. På

denne baggrund bemyndigede Rådet i 2007 Kommissionen til at indlede frihandelsforhandlinger

med ASEAN-landene. I foråret 2009 foreslog Kommissionen, at EU skulle gøre sig klar til at

indlede bilaterale forhandlinger med de enkelte ASEAN-lande. Disse bilaterale frihandelsaftaler

skulle være at betragte som “byggeblokke”, som EU og ASEAN på et passende senere tidspunkt

kunne konsolidere i en egentlig regional frihandelsaftale. Efter drøftelser i den handelspolitiske

komité opfordrede formandskabet Kommissionen til at foretage sonderinger om interessen for

bilaterale handelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande.

Vietnam er en engageret partner i ASEAN-fællesskabet og har sammen med ASEAN-partnerne

underskrevet en del frihandelsaftaler i regionen. Individuelt går Vietnam efter en frihandelsaftale

med USA i forbindelse med the Trans-Pacific Partnership.

Rådet ventes at godkende iværksættelse af frihandelsforhandlinger med Vietnam.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende den endelige aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

En eventuel frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i form

af øget samhandel, med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser

m.m. Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da indholdet

af en eventuel endelig aftale ikke kendes.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-

budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i

nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.

En eventuel frihandelsaftale forventes umiddelbart ikke at have konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvik-

ling kan dog på sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen forventer, at medlemslandene vil støtte Kommissionens forslag om at iværksætte

forhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag, men har påpeget nødvendighe-

den af at sikre, at udviklingsaspektet får en fremtrædende placering i forhandlingerne. Videre er

det for regeringen vigtigt at sikre etableringen af en klar juridisk og institutionel sammenkædning

mellem frihandelsaftalen og Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen (PCA’en) med henblik på at op-

retholde sammenhængen i EU's politikker. Regeringen har endvidere betonet vigtigheden af, at

hensyn til bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt – indgår i forhandlingerne,

således at en endelig aftale kommer til at udgøre et reelt og kvalitativt bidrag til en fortsat bære-

dygtig udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Iværksættelsen af frihandelsforhandlinger med ASEAN som regional gruppering har tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. april 2007.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

9. Argentinas nationalisering af det spanske energiselskab REPSOLs aktier i det argen-

tinske energiselskab YPF

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. april 2012. Nye afsnit er mar-

keret med en streg i margenen.

1. Resumé

Spanien har anmodet om kort at kunne rejse sagen om Argentinas nationalisering af det private argentinske ener-

giselskab YPF, hvor aktiemajoriteten ejes af det spanske firma REPSOL. Spanien anmoder sine partnere i EU

om politisk og moralsk støtte. Fra dansk side findes, at man fra EU’s side bør udvise solidaritet med Spanien.

2. Baggrund

Den argentinske regering besluttede den 16. april at ekspropriere det argentinske energiselskab

YPF, hvor spanske REPSOL har aktiemajoriteten. Beslutningen om ekspropriation indebærer

angiveligt, at regeringen overtager 51 pct. af YPFs aktier, der alle er ejet af REPSOL, og at de

resterende 49 pct. fordeles til lokale og andre argentinske operatører, samt at der med umiddel-

bar effekt indsættes en minister med fuld direktionsbemyndigelse til den nødvendige lovgivning

er på plads. Angiveligt blev ledende YPF/REPSOL medarbejdere bortvist og erstattet af rege-

ringsrepræsentanter umiddelbart efter offentliggørelsen af ekspropriationen. Fra argentinsk side

er ekspropriationen begrundet med behovet for at genvinde suveræniteten over de argentinske

råoliereserver og opnå energimæssig (olie)selvforsyning som forudsætning for økonomisk udvik-

ling. Som led i ekspropriationen nedsættes en vurderingskomite, der skal fastsætte en kompensa-

tion til tidligere ejere (REPSOL). Ifølge virksomheden selv udgjorde YPF en fjerdedel af REP-

SOLs indtjening i 2011.

Over for Argentina har reaktionen fra spansk side været skarp med understregning af, at nationa-

liseringen får konsekvenser. Spanien har anført, at venskabsforholdet er brudt, dog uden at kon-

kretisere dette nærmere på nuværende tidspunkt. Der vil evt. blive stillet forslag om mulige han-

delstiltag, som imidlertid formentlig vil være tidskrævende. Det søges også at aktivere andre lan-

de, der har interesse bl.a. gennem aktiebeholdninger (fx Mexicos små 10 pct. aktieandel i REP-

SOL).

Fra spansk side har man endvidere søgt støtte hos EU-partnerne. På spansk anmodning var sa-

gen på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. april 2012, hvor Kommissionen havde lejlighed

til at redegøre for de muligheder, som man har for at reagere fra EU’s side over for Argentina,

men hvor Kommissionen også udtrykte forsigtighed med hensyn til at anvende disse muligheder.

Spanien har også rejst sagen over for Kommissionen på alle niveauer i Handelspolitisk Komite

og anmodet om, at Kommissionen udøver sit ansvar efter traktaten, hvorunder investeringsbe-

skyttelse nu er eksklusiv kompetence. Herudover ønsker Spanien, at Kommissionen betragter

sagen i et bredere perspektiv som endnu et graverende eksempel på en principiel handelskonflikt

mellem EU og Argentina. Argentina er i forvejen indklaget i mange sager både i WTO om han-

delshindringer og i ICSID – den voldgiftsinstitution (under Verdensbanken), der behandler sager

mellem udenlandske investorer og lande, som ikke respekterer de bilaterale investeringsbeskyttel-

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

sesaftaler. Spanien og Argentina har en sådan bilateral aftale, og den har været brugt adskillige

gange af spanske investorer mod Argentina i andre sager af lignende, men langt mindre karakter.

3. Formål og indhold

Spanien ønsker at rejse sagen med henblik på at fastholde den politiske opmærksomhed. Sagen

har en bredere handelspolitisk relevans, idet det ikke kan udelukkes, at den kan få konsekvenser

for Argentinas status under EU’s generelle toldforordning for udviklingslande (GSP). Kommis-

sionen er dog tøvende over for denne mulighed, fordi det kan få alvorlige konsekvenser for

GSP-arrangementet, hvis EU skal suspendere lande fra ordningen, hver gang der eksproprieres

fra EU virksomheder i lande, som er omfattet af GSP.

Dertil kommer, at sagen også relaterer sig til investeringsbeskyttelsesområdet, som med Lissa-

bon-traktaten er blevet EU-kompetence. En af mulighederne for at reagere på ekspropriationen

er, at REPSOL kan anlægge en voldgiftssag mod Argentina på grundlag af den bilaterale spansk-

argentinske investeringsbeskyttelsesaftale. Kommissionen kan forventes at ville støtte en sådan

voldgiftsag. Generelt opfattes REPSOL-sagen som et godt eksempel på nødvendigheden af, at

investeringer er overgået fra national til EU-kompetence.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke inddrages.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige medlemslande har markeret deres positive indstilling over for Spaniens ønsker om fuld

opbakning. Kommissionen peger på, at der ikke er mange effektive internationale instrumenter

at støtte sig til på det handelspolitiske område. WTO-regelværket (TRIMS) kan således næppe

anvendes i den konkrete sag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser med stor alvor på Argentinas nationalisering af REPSOL. Regeringen vil gerne

udtrykke sin klare politiske støtte til Spanien og er rede til at drøfte spørgsmålet i de EU-fora,

hvor Spanien ønsker det. Det forventes, at Kommissionen ser på den juridiske side af sagen.

Handelspolitik er Kommissionens område, men regeringen vil som formandskab kunne tilbyde

at bidrage, hvor det måtte være muligt og hensigtsmæssigt. Den spanske regering og dens ønsker

til at bringe sagen videre afventes nu, ligesom man fortsat afventer Kommissionens afklaring af

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

EU’s reaktionsmuligheder og anbefalinger med hensyn til næste skridt. Kommissionen har ikke

indikeret, hvornår denne afklaring vil kunne foreligge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har den 20. april 2012 været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

10. Handelspolitikkens bidrag til den europæiske vækst

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Som led i forberedelsen af drøftelserne i Det Europæiske Råd ventes rådsmødet (udenrigsanliggender - handel) den

31. maj at sætte fokus på udenrigshandlens bidrag til Europas vækst i lyset af øvrige drøftelser på mødet om han-

delspolitiske forhandlinger med USA, Japan, Canada, Kina og Indien.

2. Baggrund

I lyset af vanskelighederne i EU med at få gang i økonomien igen er der på tværs af EU-landene

en stigende fokus på politikker, der kan generere vækst, herunder på den handelspolitiske dags-

orden som et redskab, der kan levere vækst og beskæftigelse uden væsentlig belastning af de of-

fentlige udgifter. Udenrigshandlen er afgørende for den europæiske vækst, hvilket især har været

tydeligt i de sidste par år, hvor den EU-interne efterspørgsel har været lav. Mens de multilaterale

handelsforhandlinger i WTO står stille, kører EU's bilaterale handelsforhandlinger videre i højt

tempo.

Det Europæiske Råd har gentagne gange udtalt sig om handelspolitikkens bidrag til europæisk

vækst, både i oktober 2011, januar 2012 og senest i marts 2012, hvor stats- og regeringscheferne

konkluderede, at Det Europæiske Råd i juni bl.a. skulle gennemgå fremskridt og drøfte EU's in-

teresser i at uddybe sine handels- og investeringsforbindelser med vigtige partnere.

På den baggrund er handelspolitikkens bidrag til den europæiske vækst sat på dagsordenen for

Udenrigsrådsmødet om handelspolitiske sager umiddelbart efter drøftelserne af Japan, USA og

Canada, og inden frokostdrøftelsen af Indien og Kina.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet på rådsmødet er at sætte fokus på handelspolitikkens bidrag til den euro-

pæiske vækst for derigennem at bidrage til forberedelsen af de horisontale drøftelser om vækst i

Det Europæiske Råd.

Det ventes, at handelsministrene bl.a. vil komme ind på, at EU's handel med omverdenen – og

dermed den eksterne efterspørgsel efter EU’s varer og tjenesteydelser - er en afgørende motor

for den europæiske vækst. Endelig ventes drøftelsen at centrere om EU’s overordnede strategi-

ske interesser i vækst og beskæftigelse sammenholdt med de mange specifikke interesser, der gør

sig gældende i de konkrete handelspolitiske forhandlinger og dialoger. Hertil kommer, at mini-

strene må ventes at ville bakke op omkring kampen imod protektionisme.

I forhold til Det Europæiske Råd kan opmærksomheden især samles omkring de største initiati-

ver med direkte positiv virkning for den europæiske vækst, herunder opbakning til tættere øko-

nomiske relationer med USA, en eventuel snarlig påbegyndelse af frihandelsforhandlingerne med

Japan samt ønsket om at afslutte frihandelsforhandlinger med Canada og Indien i andet halvår af

Rådsmøde nr. 3170 (Udenrigsanliggender - handel) den 31. maj 2012 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 31/5-12

2012. Endelig forventes der at være fokus på muligheden for en snarlig påbegyndelse af forhand-

linger om en investeringsaftale med Kina.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Fremdrift på det handelspolitiske område, både mht. forhandlinger og vedtageles af retsakter,

kan i sig selv skabe øget vækst og dermed forventes at få positive samfundsøkonomiske virknin-

ger i form af øget samhandel med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse. Konsekven-

serne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemslandene vil være enighed om, at handel bidrager positivt til

Europas vækst. Det ventes endvidere, at der vil være enighed om, at det fortsat bør være en top-

prioritet for EU at drive frihandelsforhandlingerne med de væsentligste handelspartnere fremad.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser meget positivt på, at Rådet 8udenrigsanliggender – handel) drøfter handelspoli-

tikkens bidrag til vækst. Det er også positivt, at handelspolitikken er på dagsorden for Det Euro-

pæiske Råd, da det kan øge medlemslandenes engagement og derved skabe fremdrift i de han-

delspolitiske forhandlinger. Regeringen er enig i, at udenrigshandel er afgørende for vækst i

Danmark og i Europa, og at det fortsat bør gives høj prioritet at fremme handelsliberalisering,

multilateralt og bilateralt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.