Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3172 - RIA Bilag 1
Offentligt

Rådsmøde 3172 - RIA - Bilag 1

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

22. maj 2012

EU-formandskabs-

sekretariatet

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2012-3051/01-0008

Dok.:

429295

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. juni 2012

Side:

4-7

Dagsordenspunkt 1

SIS II

-status

KOM-dokument foreligger ikke

Schengen Governance – Politisk

styring af Schengen-samarbejdet

-politisk drøftelse

KOM(2012) 230

Schengen Governance – Ændrings-

forslag til Schengen-grænsekodeks

-generel indstilling

KOM(2011) 560

Schengen Governance – Ændret for-

slag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om indførelse af en

evaluerings- og overvågningsmeka-

nisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne**

8-11

Dagsordenspunkt 2

12-16

Dagsordenspunkt 3

17-24

Dagsordenspunkt 4

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da

forslaget imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark

inden 6 måneder efter vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

-generel indstilling

KOM(2011) 559

25-30

Dagsordenspunkt 5

Det fælles europæiske asylsystem –

statusorientering

-status

KOM-dokument foreligger ikke

Gennemførelse af rådskonklusioner

om reel og praktisk solidaritet på

asyl- og migrationsområdet

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Tilbagetagelsesaftaler – statusorien-

tering*

-status

KOM-dokument foreligger ikke

EU’s indsats mod terrorisme

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner om en global

alliance mod seksuelt misbrug

af børn på internettet

-rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner om øget og mere

effektiv anvendelse af Europol In-

formation System (EIS) i bekæm-

pelsen af grænseoverskridende kri-

minalitet

-rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om ret til adgang til

advokatbistand i straffesager og ret

til kommunikation ved anholdelse*

31-34

Dagsordenspunkt 6

35-38

Dagsordenspunkt 7

39-41

Dagsordenspunkt 8

42-45

Dagsordenspunkt 9

46-48

Dagsordenspunkt 10

49-59

Dagsordenspunkt 11

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

-generel indstilling

KOM(2011) 326

60-85

Dagsordenspunkt 12

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om retternes

kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område

(Omarbejdning) (Bruxelles I)*

-generel indstilling

KOM(2010) 748

Ny flerårig ramme for EU’s Agentur

for Grundlæggende Rettigheder

-politisk enighed

KOM(2011) 880

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om et finan-

sieringsprogram for 2014-2020 for

retlige anliggender*

-delvis generel indstilling

KOM(2011) 759

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordninger om et finansie-

ringsprogram for 2014-2020 ret-

tigheder og unionsborgerskab

-delvis generel indstilling

KOM(2011) 758

Forslag til Rådets og Europa-

Parlamentets forordning om en fæl-

les europæisk købelov

-orienterende debat

KOM(2011) 635

86-89

Dagsordenspunkt 13

90-94

Dagsordenspunkt 14

95-100

Dagsordenspunkt 15

101-137

Dagsordenspunkt 16

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 1: SIS II – statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 at orientere

om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betydning for

sagen. Sagen om status for SIS II har i sig selv hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det

besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt

dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret

system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle

for udviklingen af SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund

opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen

af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skal

foretages test af både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen

på disse tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest

og en mere omfattende test, som på nuværende tidspunkt forventes

afsluttet i midten af 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

prøveoverførsler af testdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde

kvartal af 2012. SIS II forventes på nuværende tidspunkt at være i drift i

første kvartal af 2013. Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at

videreudviklingen af systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13

millioner euro mere end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive

afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af

systemets kapacitet som følge af de nye medlemsstaters opkobling til

systemet.

Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den

26.-27. april 2012

orienteret om status for projektet.

Lissabon-Traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om

retlige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit

V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i

straffesager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er

derimod fortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i

Danmark (på mellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse

2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af

Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af

12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af

Schengen-informationssystemet (SIS II).

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del,

afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seks

måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne

foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved

vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de

omkostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet den

7.-8. juni 2012

at orientere om

status for projektet. Kommissionen forventes i den forbindelse navnlig at

ville orientere om forløbet af den såkaldte Milestone II-test, der blev

afviklet i perioden 2.-7. maj 2012 og om forberedelsen af den kommende

”comprehensive test”.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde

merudgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-

ring til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 14. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. april 2012.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 2: Schengen Governance – Politisk styring af

Schengen-samarbejdet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 230

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. juni 2012 forventes en drøftelse i Det Blandede

Udvalg af den politiske styring af Schengen-samarbejdet med

udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen om Schengen-områdets

funktion. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Regeringen er positiv i forhold til at udvikle og styrke den politiske styring

af Schengen-samarbejdet.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte Schengen

Governance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.

Der foreslås for det første en ændring af Schengen-grænsekodeksen med

henblik på at fastsætte nærmere regler for kompetencen og procedurerne

mv. i forhold til genindførelse af den indre grænsekontrol.

Kommissionen foreslår for det andet, at der indføres en Schengen-

evalueringsmekanisme, som skal styrke evalueringen af Schengen-

landenes gennemførelse af Schengen-reglerne.

Der henvises i øvrigt til samlenotatets punkt 3 og 4.

Det fremgår af meddelelsen i Schengen Governance-pakken, at Kommis-

sionen hvert halve år vil udarbejde en rapport over Schengen-samarbejdet,

som skal danne grundlag for en regelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-

Parlamentet med henblik på at styrke den politiske styring af Schengen-

samarbejdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der en

første drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke den

fremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammerne

for halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.

Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-

porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-

missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelle

tendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 forventes

en drøftelse i Det Blandede Udvalg af den politiske styring af Schengen-

samarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens første rapport om

Schengen-områdets funktion, der blev offentliggjort den 16. maj 2012.

2. Indhold

Kommissionen fremlagde den 16. maj 2012 sin første rapport om Schen-

gen-områdets funktion.

Rapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af de aktuelle udfordringer på

Schengen-området, herunder i forhold til migrationsstrømme og ulovlige

indvandrere.

Kommissionen redegør i rapporten også kort for medlemsstaternes over-

holdelse og anvendelse af Schengen-reglerne. Det drejer sig bl.a. om sik-

ringen af fraværet af indre grænsekontrol og tilfælde, hvor medlemsstater-

ne midlertidigt har genindført den indre grænsekontrol i forbindelse med

højniveaumøder eller større sportsbegivenheder. Kommissionen gennem-

går samtidig kort de verserende krænkelsessager af relevans for Schengen-

området, herunder i forhold til gennemførelsen af tilbagesendelsesdirekti-

vet (direktiv 2008/115/EU om fælles standarder og procedurer i medlems-

staterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold)

og overholdelsen af grænsekodeksen, ligesom de svagheder, som er kon-

stateret i forbindelse med Schengen-evalueringerne, berøres.

I rapporten beskriver Kommissionen herudover medlemsstaternes brug af

Schengen-informationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet

(VIS) samt udbyttet af den overvågningsmekanisme, som blev indført efter

visumliberaliseringen i forhold til landene på Vestbalkan. Det fremgår bl.a.

af rapporten, at Kommissionen vil analysere overvågningsmekanismens

funktion.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Rapporten indeholder endelig nogle retningslinjer for Schengen-områdets

funktion med henblik på at sikre en sammenhængende og ensartet gen-

nemførelse af Schengen-reglerne. Retningslinjerne er udarbejdet af Kom-

missionen og medlemsstaterne i fællesskab og vedrører bl.a. praktiske

spørgsmål i forhold til udstedelse af midlertidige rejsedokumenter og poli-

timæssige tiltag i grænseområderne.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter udviklingen og styrkelsen den politiske styring af

Schengen-samarbejdet og forholder sig derfor positivt over for Kommissi-

onens første rapport om Schengen-områdets funktion.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 15. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 3: Schengen Governance – ændringsforslag til

Schengengrænsekodeks**

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig.

KOM(2011) 560

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 vil

formandskabet forsøge at opnå generel indstilling i Rådet til

ændringsforslaget til Schengen-grænsekodeksens regler om midlertidig

genindførelse af den indre grænsekontrol under ekstraordinære

omstændigheder. Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler

om kompetence og procedurer mv. i forhold til genindførelse af den indre

grænsekontrol. Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser og

vurderes at ville kunne få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen kan overordnet støtte en videreudvikling og styrkelse af

Schengen-samarbejdet.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 Kom-

missionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på

ekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet. Det blev

tilkendegivet, at mekanismen bør omfatte en række foranstaltninger til at

bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser.

Der kunne bl.a. være tale om kontrolbesøg, teknisk og finansiel støtte samt

bistand, koordinering og anden hjælp fra EU’s grænseagentur (Frontex).

Som en sidste udvej skulle der inden for rammerne af denne mekanisme

være mulighed for en ekstraordinær genindførelse af grænsekontrollen ved

de indre grænser. Det kunne være i en situation, hvor en medlemsstat ikke

længere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-

reglerne.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring af

Schengen-grænsekodeksen for at fastsætte nærmere regler for midlertidig

genindførelse af den indre grænsekontrol. Forslaget er en del af den så-

kaldte Schengen Governance-pakke, som også indeholder et forslag til

forordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til

kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne. Der henvises til samlenota-

tets punkt 4.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Danmarks

stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen og er ikke

bundet eller omfattet af den (”retsforbeholdet”). Da forordningen udgør en

videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark imidlertid inden 6

måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4

(”opt-in”).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 vil for-

mandskabet forsøge at opnå generel indstilling i Rådet om ændringsforsla-

get til Schengen-grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af

den indre grænsekontrol under ekstraordinære omstændigheder.

2. Indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence og

procedurer mv. i forhold til genindførelse af den indre grænsekontrol.

Forslaget har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning.

Det fremgår af forslagets betragtninger, at det kan være nødvendigt at gen-

indføre den indre grænsekontrol midlertidigt, hvis der er en alvorlig trussel

mod den offentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på natio-

nalt plan.

En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kan

f.eks. foreligge ved terrorhandlinger, et uventet migrationspres eller trusler

som følge af organiseret kriminalitet. Herudover vil alvorlige mangler,

som konstateres i forbindelse med Schengen-evalueringerne, kunne danne

grundlag for at træffe beslutning om at genindføre den indre grænsekon-

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

trol. Det er et krav, at manglerne udgør en alvorlig trussel mod den offent-

lige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på nationalt plan.

Kommissionen har i sit forslag lagt op til en ordning, hvor en medlemsstat,

hvis den finder, at den indre grænsekontrol bør genindføres, indgiver en

begrundet anmodning til Kommissionen senest seks uger forud for den

planlagte genindførelse. Kommissionen vil efter det fremsatte forslag her-

efter kunne træffe afgørelse om genindførelse af den indre grænsekontrol

efter den såkaldte komitologi-procedure. Det vil sige, at beslutningen om

genetableringen af den indre grænsekontrol efter forslaget træffes af

Kommissionen efter, at medlemsstaterne er blevet hørt i en særlig proce-

dure (den såkaldte undersøgelsesprocedure).

Hvis der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikker-

hed i en medlemsstat, som kræver øjeblikkelig handling, vil medlemssta-

ten efter Kommissionens forslag undtagelsesvist selv kunne træffe beslut-

ning om øjeblikkeligt at genindføre den indre grænsekontrol i op til fem

dage. Kommissionen træffer herefter i en særlig hasteprocedure afgørelse

om forlængelse, hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller

indre sikkerhed varer længere end fem dage.

Kommissionen vil efter sit forslag endvidere i den nævnte undersøgelses-

procedure kunne træffe afgørelse om genindførelse af den indre grænse-

kontrol, hvis Kommissionen konstaterer, at der er vedvarende alvorlige

mangler i forbindelse med en medlemsstats grænsekontrol af sin del af de

ydre grænser. Disse alvorlige mangler skal udgøre en alvorlig trussel mod

den offentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller nationalt plan.

Den indre grænsekontrol kan i disse situationer indføres i højst seks måne-

der.

De fleste medlemsstater har i forbindelse med drøftelserne af Kommissio-

nens forslag tilkendegivet, at kompetencen til at træffe beslutning om at

genindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en trussel mod den

offentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt plan, skal forblive et na-

tionalt anliggende.

På den baggrund lægges der nu umiddelbart op til en ordning, hvor beslut-

ningskompetencen i forhold til midlertidig genindførelse af grænsekontrol

i tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller in-

dre sikkerhed på nationalt plan, forbliver hos medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Der lægges med den foreliggende ordning også vægt på effektiv inddragel-

se af Kommissionen, de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet i

forhold til tilfælde, hvor det overvejes midlertidigt at genindføre grænse-

kontrol.

3. Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikke

må finde sted ved grænsen til et land, der deltager i Schengen-samarbejdet.

Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af

Schengen-grænsekodeksens regler herom. Det indebærer, at en medlems-

stat midlertidigt og efter konsultation af Kommissionen og de øvrige med-

lemsstater kan genindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en

alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser og vurderes alene at ville

kunne få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i

overensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark

som nævnt seks måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk

ret.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke i forbindelse med sit forslag vurderet, hvorvidt

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-

tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, idet det er afgørende for et velfungerende

Schengen-samarbejde, at der er ensartede regler i Schengen-landene om

muligheden for i særlige tilfælde at genindføre indre grænsekontrol.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

7. Andre landes kendte holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt, at der skabes mulighed for at genindføre

indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer, men det forudsættes, at

en sådan genindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej, således at

man i videst muligt omfang ikke begrænser den frie bevægelighed.

Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-

kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre

sikkerhed på nationalt plan, skal som nævnt efter de fleste medlemsstaters

opfattelse forblive et nationalt anliggende.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte, at der som opfølgning på opfordringen

fra Det Europæiske Råd skabes mulighed for at genindføre indre grænse-

kontrol i ekstraordinære situationer.

Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-

kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre

sikkerhed på nationalt plan, bør dog efter regeringens opfattelse forblive et

nationalt anliggende.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure (TEUF

artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 4: Schengen Governance – Ændret forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en

evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne**

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig.

KOM(2011) 559

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en

videreudvikling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende

mulighed for at tilslutte sig forordningen. Formandskabet vil på rådsmødet

den 7.-8. juni 2012 (retlige og indre anliggender) fremlægge et

kompromisforslag med henblik på at opnå politisk enighed i Rådet. Det

fremsatte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af

anvendelsen af Schengen-reglerne er et ændret forslag til et forslag, som

Kommissionen fremsatte den 16. november 2010. Forslaget har til formål

at ændre den nuværende ordning for gensidig evaluering af

gennemførelsen af Schengen-reglerne. Formålet er at styrke Schengen-

evalueringssystemet ved bl.a. at indføre regler om evalueringernes

hyppighed, om fastlæggelse af prioriteter for evalueringsarbejdet, om

opfølgning på evalueringernes konklusioner og om sammensætning af de

hold af eksperter, som deltager i evalueringerne. Forslaget indebærer

herudover bl.a., at ansvaret for Schengen-evalueringerne overgår fra

Rådet til Kommissionen, og der åbnes på visse områder mulighed for

uanmeldte evalueringsbesøg. I forhold til Kommissionens forslag fra 2010

indebærer det nye forslag en yderligere styrkelse af Schengen-

evalueringssystemet. Den såkaldte Schengen Governance-pakke, som

forslaget er en del af, lægger således også op til en ændring af Schengen-

grænsekodeksen og indfører bl.a. mulighed for på baggrund af

evalueringerne at genindføre grænsekontrollen ved de indre grænser i

visse helt særlige tilfælde. Forslaget vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget. Fra dansk side er man positiv over for tiltag, der kan føre til en

styrkelse af Schengen-samarbejdet.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Baggrund

Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første at

etablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de

deltagende lande og for det andet at styrke indsatsen mod

grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.

Med henblik på gennemførelsen af det første formål om fri

personbevægelighed følger det af Schengen-reglerne, at de indre grænser

under normale omstændigheder alle steder skal kunne passeres uden

personkontrol. For at forhindre, at bortfaldet af personkontrollen mellem

Schengen-landene misbruges til kriminalitet eller illegal indvandring,

rummer Schengen-reglerne samtidig en række bestemmelser om såkaldte

kompenserende foranstaltninger, bl.a. om politisamarbejde, retligt

samarbejde, kontrol med de ydre grænser og oprettelse og brug af det

såkaldte Schengen-informationssystem.

Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligt

grundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og

Tyskland. For at sikre, at disse – og de senere deltagende lande i

Schengen-samarbejdet – anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den

nødvendige gensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene

i 1998 et udvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalgets

mandat omfatter dels at sikre, at alle forudsætninger for anvendelsen af

Schengen-reglerne er opfyldt af lande, som ønsker at tiltræde Schengen-

samarbejdet, dels at sikre, at Schengen-reglerne anvendes korrekt i de

eksisterende Schengen-lande.

Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I den

forbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mens

det førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering

(SCHEVAL-arbejdsgruppen). I dag varetages Schengen-evalueringerne

således af Rådet med Kommissionen som observatør.

Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag ved,

at der nedsættes udvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-

lande, som aflægger besøg i det land, der skal evalueres, for at vurdere det

pågældende lands anvendelse af Schengen-reglerne i praksis. Herefter

drøfter arbejdsgruppen ekspertudvalgenes konklusioner, hvorunder det

evaluerede land har mulighed for at redegøre for, hvordan man vil rette op

på mangler, der måtte være konstateret ved evalueringen.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

På baggrund af opfordringer fra Rådet i Haag-programmet fra 2004 og

Stockholm-programmet fra 2009 fremlagde

Kommissionen den 16.

november 2010 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne.

Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011

Kommissionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere

på ekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet,

herunder ved at tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de

indre grænser. Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de

fælles regler navnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres

og uddybes yderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens

udfordringer.

For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen den 16.

september 2011 et ændret forslag til Schengen-evalueringsmekanismen,

som er en del af den såkaldte Schengen Governance-pakke, der også

indeholder et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeksen.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af forordningen, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen

imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer

Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse

om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Formandskabet vil på rådsmødet den 7.-8. juni 2012 (retlige og indre

anliggender) fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnå

politisk enighed i Rådet.

Indhold

2.1. Generelt

Det ændrede forslag til forordning om Schengen-evalueringsmekanismen

er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 77, stk. 2, litra e.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forslaget har ligesom det tidligere forslag overordnet til formål at ændre

den nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførelsen af

Schengen-reglerne. Formålet er således nærmere at justere den gældende

ordning, således at der indføres faste regler om evalueringernes hyppighed,

om fastlæggelse af prioriteter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på

evalueringernes konklusioner og om sammensætning af de hold af

eksperter, som deltager i evalueringerne. Forslaget indebærer herudover, at

ansvaret for Schengen-evalueringerne overgår fra Rådet til Kommissionen,

og at der skabes mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg.

I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag en

yderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet. Forslaget er som

nævnt fremsat som en del af den såkaldte Schengen Governance-pakke,

der også lægger op til ændring af Schengen-grænsekodeksen. Med pakken

foreslås der således bl.a. indført mulighed for at genindføre

grænsekontrollen ved de indre grænser, hvis en medlemsstat konsekvent

ikke opfylder sine forpligtelser til at kontrollere sine ydre grænser, og dette

udgør en alvorlig trussel for den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

Forslaget har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning

og kræver ikke, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik

på indarbejdelse i national lovgivning.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Kommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme for

evaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne.

Administrationen af den nye mekanisme for evaluering af eksisterende

Schengen-lande foreslås herefter henlagt til Kommissionen gennem den

såkaldte komitologiprocedure, som fremgår af artikel 5 i Europa-

Parlamentets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de

generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal

kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Efter

denne procedure forelægger Kommissionen forslag til beslutninger for et

udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og en

repræsentant for Kommissionen, der herefter afgiver udtalelse med

kvalificeret flertal.

Kompetencen til at vedtage evalueringsrapporterne,

der udarbejdes på baggrund af evalueringsbesøgene, foreslås dog i den

seneste udgave af forslaget at henhøre under Rådet.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Evalueringerne vil efter forslaget skulle ske inden for rammerne af

flerårige og årlige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen.

De flerårige programmer skal indeholde den overordnede planlægning for

en periode på fem år, inden for hvilken alle medlemsstaterne skal

evalueres mindst én gang. De årlige programmer inddeles i to dele. Den

første del skal efter forslaget indeholde en liste over de lande og områder,

der skal evalueres. Den anden del skal efter forslaget indeholde en liste

over de uanmeldte kontrolbesøg, der skal gennemføres det næste år. Denne

del af programmet er fortroligt og sendes ikke til medlemsstaterne. De

berørte medlemsstater vil dog blive underrettet mindst 48 timer inden

besøget.

Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der også kunne ske

tværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen, eventuelt kun

for så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne

(såkaldte tematiske evalueringer).

Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn til

risikoanalyser fra det europæiske agentur for forvaltning af det operative

samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) om bl.a.

anbefalinger for prioritering af evalueringsarbejdet i forhold til såvel

planlagte som uanmeldte besøg. Der vil også efter omstændighederne

kunne tages hensyn til oplysninger fra andre relevante kilder, f.eks.

Europol.

I forhold til den gældende evalueringsordning foreslås der indført mere

præcise regler for sammensætningen af de eksperthold, der skal

gennemføre evalueringsbesøgene, idet ekspertholdene foreslås sammensat

af Kommissionen ud fra en bruttoliste over eksperter udpeget af

medlemsstaterne. Repræsentanter fra Frontex, Europol og andre EU-

organer kan herudover inviteres til at deltage som observatører ved

evalueringsbesøgene.

Endvidere indebærer forslaget, at evalueringerne skal kunne omfatte

kontrol af, at grænsekontrollen ved de indre Schengen-grænser er ophævet.

Efter den gældende ordning har Schengen-evalueringerne kun rettet sig

mod beskyttelsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige

kompenserende foranstaltninger.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forslaget indebærer endvidere en mere detaljeret regulering og styrkelse af

opfølgningen på gennemførte evalueringer. På grundlag af hver evaluering

skal der udarbejdes et udkast til en rapport om de mangler eller svagheder,

der er konstateret. Den berørte medlemsstat skal herefter inden to uger

fremsætte sine bemærkninger til resultaterne og inden tre måneder efter

vedtagelsen af den endelige rapport fremlægge en handlingsplan for,

hvordan der kan rettes op på eventuelle mangler og svagheder. Den

pågældende medlemsstat skal herefter inden for seks måneder aflægge

rapport til Kommissionen om gennemførelsen af handlingsplanen og

efterfølgende hver tredje måned, indtil handlingsplanen er fuldt

gennemført. Der kan endvidere foretages anmeldte eller uanmeldte

supplerende besøg for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres

korrekt.

I den foreliggende udgave af forslaget er bestemmelserne om

genindførelse af grænsekontrollen ved de indre grænser foreslået flyttet til

forslaget om ændring af Schengen-grænsekodeksen, som i øvrigt

indeholder regler om genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser

i en række nærmere angivne tilfælde.

Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til

Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb.

Rapporten skal offentliggøres.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og

proceduremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme

oplysninger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere

praktiske gennemførelse af evalueringsbesøg.

Rådet Juridiske Tjeneste har udtrykt skepsis i forhold til, at forslaget bliver

fremsat under henvisning til TEUF artikel 77, stk. 2, litra e. Dette er på

arbejdsgruppeniveau blevet støttet af

langt de fleste medlemsstater.

Gældende dansk ret

Evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i de lande, som

deltager i Schengen-samarbejdet, er ikke reguleret i dansk lovgivning.

Forslaget giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere for

gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes

endvidere ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i

overensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark

som nævnt seks måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk

ret.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Rigspolitiet og Datatilsynet, der

ikke har haft bemærkninger til forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i begrundelserne for forslaget anført, at målet med

forslaget (at gøre Schengen-evalueringen mere effektiv) kun kan opnås på

fællesskabsniveau/EU-niveau.

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og kan i den forbindelse tilslutte sig

Kommissionens betragtninger. Regeringen er således enig i, at en

yderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet alene kan opnås ved,

at der på EU-niveau fastsættes nærmere regler herom.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslagene.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengen-

evalueringssystemet.

Europa-Parlamentet

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forslaget

til

direktiv

behandles

efter

den

almindelige

beslutningsprocedure, (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-

Parlamentets udvalg om borgernes rettigheder og retlige og indre

anliggender (LIBE).

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 14. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13.-14.

december 2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt

statusorientering*

Det

fælles

europæiske

asylsystem

–

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det

fælles europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet. Dog har

Danmark en parallelaftale i forhold til Dublin II-forordningen. Formand-

skabet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012

lægge op til en orienterende debat om status for forhandlingerne af

retsakterne, der tilsammen udgør anden fase af det fælles europæiske

asylsystem (CEAS). Derudover forventes det, at Kommissionen vil

præsentere et revideret ændringsforslag til Eurodac-forordningen. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og

nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen kan

overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase af det fælles

europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.

1. Baggrund

Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-

den fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles asyl-

procedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsi-

diær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger af Flygtninge-

konventionen).

Fristen for gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem

blev af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgan-

gen af 2012 (fristen var oprindeligt udgangen af 2010).

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-

dringer af Dublin II-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelses-

direktivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-

tagelsesesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.

Kommissionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag til

flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsedirektivet, Euro-

dac-forordningen og asylproceduredirektivet.

Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvis

en forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til

et fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-

elementer af det fælles europæiske asylsystem.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 blev der

vedtaget rådskonklusioner, hvori medlemsstaterne bekræftede deres enga-

gement i etableringen af et fælles europæisk asylsystem inden udgangen af

2012.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-

delse i Danmark (”retsforbeholdet”).

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem, er omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin II-

forordningen og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at

være tilsluttet disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag,

såfremt Danmark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter

vedtagelsen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lov-

givning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni

2012 vil for-

mandskabet

lægge op til en orienterende debat

vedrørende forhandlinger-

ne om retsakterne.

Derudover forventes Kommissionen ˗ på baggrund af

et ønske fra medlemsstaterne om at give retshåndhævende myndigheder

adgang til oplysningerne i Eurodac ˗ på rådsmødet at præsentere et revi-

deret ændringsforslag til Eurodac-forordningen.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

2. Indhold

Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen

Den såkaldte Dublin II-forordning fastsætter kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne. Med

Eurodac-forordningen oprettedes Eurodac-systemet med henblik på

sammenligning af fingeraftryk for at sikre en effektiv anvendelse af

Dublin-forordningen.

Formålet med ændringsforslagene til Dublin II-forordningen og Eurodac-

forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820 og KOM(2010) 555) har

navnlig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet

for ansøgere om international beskyttelse.

Ændringsforslaget til Dublin II-forordningen indeholder bl.a. bestemmel-

ser om styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styr-

kelse af retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestem-

melserne om humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive

retsmidler og muligheden for opsættende virkning.

Det oprindelige ændringsforslag til Dublin II-forordningen indeholdt en

suspensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-

overførsler til lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.

Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-

mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-

lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkrete

behov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-

ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-

gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, Frontex

mv.

Modtagelsesdirektivet

Det såkaldte modtagelsesdirektiv fastlægger standarder for modtagelse af

asylansøgere i medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Formålet med ændringsforslaget til direktivet (KOM(2011) 320) er –

sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at forbedre

effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med henblik

på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.

Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenklet

og mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-

lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer i

medlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen af

asylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.

Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om frihedsberøvelse, herunder en

forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garanti-

er, om adgang til arbejdsmarkedet og om adgang til økonomiske ydelser til

asylansøgere.

Asylproceduredirektivet

Det såkaldte asylproceduredirektiv fastlægger standarder for procedurer i

medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.

Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)

319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,

at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikre

ensartet behandling i medlemsstaterne.

Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-

gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-

slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-

stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvides

til i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registrering

af asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-

gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistanke

om tortur eller overgreb.

Flygtningedefinitionsdirektivet

Det såkaldte flygtningedefinitionsdirektiv fastsætter minimumsstandarder

for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge

eller personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse,

og indholdet af en sådan beskyttelse.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.

januar 2012, indførtes bl.a. i vid udstrækning samme rettigheder for

personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der

har ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår af

Flygtningekonventionen.

Det fælles EU-genbosætningsprogram

Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram bestod af

to meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den

anden indeholdt et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, der

fastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støtte

til genbosætning for 2013.

Forslaget trådte i kraft den 30. marts 2012.

Asylstøttekontoret (EASO)

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30.

november 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor

til fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.

juni 2011.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase

af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den

15. maj

2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. april 2012.

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem, er blevet forelagt Europaudvalget forud for de

rådsmøder, hvor de er blevet behandlet.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 6: Gennemførelse af rådskonklusioner om reel og

praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. juni 2012 vil formandskabet følge op på

gennemførelsen af rådskonklusionerne om reel og praktisk solidaritet, som

blev vedtaget på rådsmødet den 8. marts 2012. Der lægges op til en

politisk drøftelse med særlig fokus på støtten til genopbygningen af

grænse-, asyl- og migrationssystemet i Grækenland. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige

eller

statsfinansielle

konsekvenser,

nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen er overordnet

positiv over for tiltag, der har til formål at øge solidaritet mellem

medlemsstaterne.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd understregede i rådskonklusioner af 24. juni 2011

behovet for at udvise reel og praktisk solidaritet med de medlemsstater, der

er mest berørt af migrationsstrømme.

Kommissionen fremlagde den 2. december 2011 en meddelelse om styrket

solidaritet i EU på asylområdet, som indeholder forslag til tiltag, der kan

fremme solidaritet på asylområdet, herunder det fælles europæiske

asylsystem (CEAS), Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO),

solidaritetsfonde, genbosætning og styrkelse af Dublin-samarbejdet.

På den baggrund vedtog medlemsstaterne på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8. marts 2012 et sæt rådskonklusioner om en fælles

ramme for reel og praktisk solidaritet med medlemsstater, som er udsat for

særligt pres på deres asylsystemer, herunder fra blandede

migrationsstrømme (solidaritetskonklusionerne), med henblik på at

etablere en overordnet ramme for solidaritet mellem medlemsstaterne.

Grækenland er en af de medlemsstater, der har været udsat for et stort asyl-

og migrationspres. Situationen i Grækenland på asylområdet, herunder

gennemførelsen af den nationale migrationshandlingsplan, har derfor lø-

bende været drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender).

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Formandskabet vil på rådsmødet den 7.-8. juni 2012 lægge op til en

politisk drøftelse af status for gennemførelsen af de initiativer, som er

omfattet af de nævnte solidaritetskonklusioner. Formandskabet vil i den

forbindelse navnlig fokusere på støtten til genopbygningen af grænse-,

asyl- og migrationssystemet i Grækenland.

2. Indhold

Formålet med solidaritetskonklusionerne er på en mere koordineret,

effektiv og ensartet måde at udvise solidaritet både i forhold til

medlemsstaternes generelle håndtering af migrationsspørgsmål og i

forhold til de ekstraordinære situationer, hvor asyl-, grænse- og

migrationssystemerne er under særligt pres.

De elementer, som indgår i solidaritetskonklusionerne, omfatter bl.a.:

Etablering af en varslings- og beredskabsmekanisme i ændringsfor-

slaget til Dublin II-forordningen.

Styrkelse af EASO’s og Frontex’ bistand til medlemsstaternes ad-

ministration af asyl-, migrations- og grænseområdet.

Mulighederne for finansiel støtte fra de nye fonde for henholdsvis

Intern Sikkerhed og Asyl og Migration (i perioden 2014-2020).

Styrkelse af grænseforvaltningen og Schengen-samarbejdet.

Evaluering af det såkaldte intra-europæiske genbosætnings-

program, der blev gennemført som pilotprojekt på Malta i 2011.

Styrkelse af det strategiske samarbejde med henholdsvis kandidat-

lande, oprindelseslande, såkaldte sikre første asyllande og transit-

lande gennem bl.a. såkaldte twinningprojekter, regionale beskyttel-

sesprogrammer, genbosætning mv.

I forhold til gennemførelsen af solidaritetskonklusionerne er der nu indledt

forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændringsforslaget

til Dublin II-forordningen, herunder etableringen af en varslings- og bered-

skabsmekanisme.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

De nye fonde for henholdsvis Intern Sikkerhed og Asyl og Migration drøf-

tes fortsat i Rådet, hvor der også forhandles om en styrkelse af grænsefor-

valtningen og Schengen-samarbejdet.

Hertil kommer, at Rådet og Europa-Parlamentet i marts 2012 vedtog en

ændring af den gældende flygtningefond, så medlemsstaterne kan modtage

økonomisk bistand til genbosætning af flygtninge i 2013.

Rådet (almindelige anliggender) forventes endelig den 29. maj 2012 at

vedtage et sæt konklusioner om styrkelse af EU’s samlede migrationsstra-

tegi vedrørende samarbejde med tredjelande på migrationsområdet.

For så vidt angår situationen i Grækenland har medlemsstaterne og Kom-

missionen ved flere lejligheder understreget vigtigheden af at få genop-

bygget asylsystemet i Grækenland, og at genopbygningen i høj grad af-

hænger af, at Grækenland går aktivt ind i arbejdet, og at de fornødne res-

sourcer er til stede.

På rådsmødet den 8. marts 2012 oplyste Kommissionen, at der generelt ses

fremskridt i gennemførelsen af Grækenlands nationale migrationshand-

lingsplan. Kommissionen og det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) gav

dog ved samme lejlighed udtryk for bekymring over personale- og res-

sourceknaphed, den humanitære situation i Evros-regionen (grænseområde

mellem Grækenland og Tyrkiet), herunder i modtagelsescentrene, og ind-

kvarterings-problematikken generelt.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt arbejdet for at sikre øget solidaritet

mellem medlemsstaterne på asyl- og migrationsområdet.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 15. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagerne om henholdsvis solidaritetskonklusionerne og Grækenlands natio-

nale handlingsplan for asyl og migration blev imidlertid forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 8. marts 2012.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 7: Tilbagetagelsesaftaler – statusorientering*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

EU’s tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er omfattet af retsforbeholdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 forventes

Kommissionen at orientere om status for forhandlingerne om indgåelse af

tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Nogle rådskonklusioner

om styrkelse af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på området for retlige

og indre anliggender, herunder i form af indgåelse af en

tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet, forventes vedtaget på rådsmødet

(almindelige anliggender) den 29. maj 2012. Hvis det er tilfældet, vil

formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) orientere

herom. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Regeringen er generelt positiv over for EU’s indgåelse af

tilbagetagelsesaftaler med tredjelande og støtter, at der indgås en

tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og in-

dre anliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i

december 2009, at en effektiv indsats mod ulovlig indvandring er væsent-

lig i forbindelse med udviklingen af en fælles indvandringspolitik. Det føl-

ger således bl.a. af programmet, at EU og medlemsstaterne bør intensivere

bestræbelserne på at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til-

bage til oprindelseslandet.

Det Europæiske Råd opfordrede i Stockholm-programmet bl.a. Kommissi-

onen til at fremlægge en evaluering af EU-tilbagetagelsesaftalerne, som

kunne danne grundlag for Rådets fastlæggelse af en ny sammenhængende

tilbagetagelsesstrategi.

Kommissionen fremlagde den 23. februar 2011 sin meddelelse om evalue-

ring af EU-tilbagetagelsesaftaler (KOM(2011) 76), der blev præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. maj 2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni

2011 konklusioner om fastlæggelse af EU's tilbagetagelsesstrategi.

EU har indgået tilbagetagelsesaftaler med 13 tredjelande (Albanien, Bos-

nien-Herzegovina, Georgien, Hong Kong, Macao, Makedonien, Moldova,

Montenegro, Pakistan, Rusland, Serbien, Sri Lanka og Ukraine).

Rådet har derudover givet Kommissionen mandat til på EU’s vegne at for-

handle om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med henholdsvis Algeriet,

Armenien, Azerbaijan, Kap Verde, Kina, Marokko og Tyrkiet. Kommissi-

onen har på den baggrund indledt forhandlinger med de nævnte lande.

Der er opnået enighed om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Kap

Verde, men undertegnelse og indgåelse af aftalen udestår dog fortsat.

Der blev endvidere den 13. januar 2011 opnået enighed om en tilbageta-

gelsesaftale mellem EU og Tyrkiet, der imidlertid endnu ikke er underteg-

net.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-

delse i Danmark (”retsforbeholdet”).

De tilbagetagelsesaftaler, som EU måtte indgå med bestemte tredjelande,

er omfattet af retsforbeholdet. Man vil imidlertid fra dansk side kunne søge

at indgå tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler med de pågældende

tredjelande.

På rådsmødet den 7.-8. juni 2012 forventes Kommissionen at orientere om

status for forhandlingerne om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler mellem

EU og tredjelande. Nogle rådskonklusioner om styrkelse af samarbejdet

mellem EU og Tyrkiet på området for retlige og indre anliggender, herun-

der i form af indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet, forventes

formelt vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj

2012. Hvis dette sker, vil formandskabet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) orientere herom.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

2. Indhold

Kommissionen forventes at orientere om status for forhandlingerne om

indgåelse af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Formålet

med statusorienteringen er bl.a. at orientere Rådet om de væsentligste ude-

ståender i forhold til forhandlingerne.

De nævnte rådskonklusioner om styrkelse af samarbejdet mellem EU og

Tyrkiet, som skal danne grundlag for de videre forhandlinger med Tyrkiet

om indgåelsen af en tilbagetagelsesaftale, lægger bl.a. op til en styrket

indsats til bekæmpelse af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet.

Rådskonklusionerne vil således bl.a. lægge op til et styrket samarbejde in-

den for områder som grænseforvaltning, retshåndhævelse, terrorbekæm-

pelse og visum.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige landes

holdninger.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er generelt positiv over for EU’s indgåelse af tilbagetagelses-

aftaler med tredjelande

og finder det derfor positivt, hvis der indgås en til-

bagetagelsesaftale med Tyrkiet. Det bemærkes, at Danmark ikke er omfat-

tet af tilbagetagelsesaftalen, jf. pkt. 1 ovenfor.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS)

den 15. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har

tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26. – 27. april

2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 8: EU’s indsats mod terrorisme

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s

antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet den 7.-8. juni

2012 vil præsentere et diskussionsoplæg om EU’s indsats mod terrorisme.

Det nærmere indhold af præsentationen kendes imidlertid ikke på

nuværende tidspunkt. Præsentationen fra antiterrorkoordinatoren indgår i

de løbende drøftelser i Rådet (retlige og indre anliggende) og blandt stats-

og regeringscheferne i Det Europæiske Råd om de overordnede rammer

for indsatsen mod terrorisme og behovet for konkrete tiltag på området.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk

side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod

terrorisme, og man forventer således at kunne tage præsentationen og

udfaldet af drøftelserne til efterretning.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats-

og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004

en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle

møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004. Rådet

drøftede i den forbindelse navnlig status for gennemførelsen af de enkelte

elementer i erklæringen. Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats-

og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni

2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. Det

Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på

gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt.

I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s

terrorbekæmpelsesstrategi, der fastlægger rammerne for EU’s aktiviteter

på terrorområdet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål

er at styrke det internationale samarbejde på området, fokuserer på fire

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

indsatsområder: forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og

forbedring af evnen til at håndtere et terrorangreb.

Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige

behandling af EU’s indsats mod terrorisme har formandskabet,

Kommissionen og EU’s antiterrorkoordinator i forbindelse med møder i

Rådet (retlige og indre anliggender) løbende orienteret om status for EU’s

indsats mod terrorisme. I den forbindelse har EU’s antiterrorkoordinator,

Gilles de Kerchove, senest på rådsmødet den 13.-14. december 2011

præsenteret en årlig statusrapport om gennemførelsen af EU’s strategi og

handlingsplan for indsatsen mod terrorisme, en statusrapport om

implementeringen af den reviderede strategi mod terrorfinansiering og et

diskussionsoplæg om EU’s generelle indsats mod terrorisme.

Indhold

EU’s antiterrorkoordinator vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. juni 2012 vil præsentere et diskussionsoplæg om EU’s indsats

mod terrorisme med anbefalinger til fremtidige initiativer på

terrorbekæmpelsesområdet.

Det nærmere indhold af diskussionsoplægget kendes imidlertid ikke på

nuværende tidspunkt, men det forventes, at antiterrorkoordinatoren vil

komme ind på EU-agenturernes bidrag til EU’s indsats mod terrorisme,

informationsudveksling, terrorisme i Vestafrika og antiradikalisering i

tredjelande.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man generelt været positiv over for EU’s

terrorbekæmpelsesindsats

antiterrorkoordinatorens

tidligere

afrapporteringer og anbefalinger. På den baggrund forventes det, at man

fra dansk side vil kunne tage antiterrorkoordinatorens præsentation og

udfaldet af drøftelserne til efterretning.

Europa-Parlamentet

Diskussionsoplægget skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om en global alliance mod

seksuelt misbrug af børn på internettet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 præsentere et udkast til

rådskonklusioner om en global alliance mod seksuelt misbrug af børn på

internettet. Med rådskonklusionerne tilslutter Rådet sig et forslag fra

Kommissionen om, at EU, medlemsstaterne og USA lancerer en global

alliance mod seksuelt misbrug af børn på internettet. Rådskonklusionerne

fastlægger endvidere de overordnede politiske mål, som efter Rådets

opfattelse bør omfattes af alliancen. Nærhedsprincippet har ikke betydning

for sagen. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Det fremgår af Stockholm-programmet, at beskyttelse af børn mod faren

for seksuelt misbrug er et vigtigt element i strategien for børns rettigheder.

Bl.a. på baggrund heraf vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 13.

december 2011 et direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel

udnyttelse af børn og børnepornografi (2011/93/RIA).

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet er endvidere

identificeret som et prioriteret indsatsområde for Kommissionens

arbejdsgruppe med USA om it-sikkerhed og it-kriminalitet. Gruppen har i

2011 særligt fokuseret på muligheder og begrænsninger i forhold til

fjernelse af børnepornografisk materiale på internettet, og der er enighed

om, at man også vil prioritere dette spørgsmål i 2012. Dette var der

tilslutning til på EU-USA topmødet i Washington den 28. november 2011.

Kommissionen har på den baggrund foreslået, at der dannes en global

alliance mod seksuelt misbrug af børn på internettet. Alliancen vil blive

lanceret som et initiativ mellem EU, dens medlemsstater og USA, men der

vil i fremtiden blive arbejdet for at opnå deltagelse også fra andre lande.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Formålet med alliancen vil være at sikre politisk opbakning blandt lande i

hele verden til en række overordnede politiske mål for bekæmpelsen af

seksuelt misbrug af børn på internettet. De overordnede mål skal ledsages

af forslag til konkrete tiltag, der på nationalt plan kan medvirke til at

realisere de fastlagte mål.

Kommissionen har den 3. maj 2012 endvidere udsendt en meddelelse om

en europæisk strategi for et bedre internet for børn (KOM(2012) 196),

hvori medlemsstaterne bl.a. opfordres til at støtte Kommissionens

bestræbelser på at styrke samarbejdet med internationale partnere i

bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

Det danske formandskab er positivt indstillet over for Kommissionens

forslag om at danne en global alliance mod seksuelt misbrug af børn på

internettet, og formandskabet vil på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. juni 2012 fremlægge et udkast til rådskonklusioner

om Rådets tilslutning hertil.

Indhold

Med rådskonklusionerne om en global alliance mod seksuelt misbrug af

børn på internettet tilslutter Rådet sig forslaget om at danne en sådan

global alliance. Endvidere opfordres formandskabet og Kommissionen til

at søge tilslutning hertil hos de amerikanske myndigheder på

ministermødet mellem EU og USA på området for retlige og indre

anliggender, der afholdes i København den 20.-21. juni 2012.

Efter forslaget vil rådskonklusionerne endvidere fastlægge følgende

overordnede politiske mål:

Forbedring af bestræbelserne på at identificere ofre for

børnepornografi og sikring af støtte til og beskyttelse af ofre for

børnepornografi.

Reduktion i videst muligt omfang af mængden af

børnepornografisk materiale, der er til rådighed på internettet, og af

risikoen for, at ofre for børnepornografi igen bliver ofre.

Forbedring af bestræbelserne på at identificere gerningsmænd og at

efterforske og retsforfølge sager om seksuelt misbrug af børn på

internettet.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forbedring af bestræbelserne på at øge opmærksomheden omkring

risiciene ved børns aktiviteter på internettet, herunder grooming

(dvs. tilfælde, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn

med henblik på senere at begå overgreb) og egen-produktion af

billeder, som kan resultere i udbredelse af nyt børnepornografisk

materiale på internettet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 14. maj 2012.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om øget og mere effektiv

anvendelse af Europol Information System (EIS) i bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet præsenterer på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 et udkast til

rådskonklusioner om øget og mere effektiv anvendelse af Europol

Information System (EIS) i bekæmpelsen af grænseoverskridende

kriminalitet. Medlemsstaterne opfordres med rådskonklusionerne til at

styrke informationsudvekslingen i sager om grænseoverskridende

kriminalitet ved at foretage flere søgninger og indlægge flere oplysninger i

EIS og ved i den forbindelse at indføre procedurer og datatekniske

løsninger, der kan gøre anvendelsen af systemet mere effektiv.

Rådskonklusionerne opfordrer samtidig Europol til at udbrede kendskabet

til bl.a. funktioner og tekniske løsninger samt til at monitorere

medlemsstaternes anvendelse af systemet. Nærhedsprincippet har ikke

betydning for sagen. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Det Europæiske Råd har i Stockholm-programmet fra 2009 fastlagt, at

hovedmålet for EU’s samarbejde på retshåndhævelsesområdet er at

bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og at der ikke alene bør

fokuseres på terrorisme og organiseret kriminalitet, men også anden

omfattende grænseoverskridende kriminalitet, som har betydelig

indvirkning på dagliglivet for borgerne i EU. Med henblik på at opnå et

effektivt samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet

fremhæves det bl.a. i Stockholm-programmet, at medlemsstaterne bør

styrke udvekslingen af oplysninger i sager om organiseret og grov

kriminalitet. Der peges også på, at Europol bør blive et knudepunkt for

informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder.

Rådet vedtog i 2010 rådskonklusioner om bekæmpelse af

grænseoverskridende kriminalitet begået af omrejsende kriminelle

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

grupper, hvor medlemsstaterne bl.a. blev opfordret til at gøre øget brug af

eksisterende

europæiske

instrumenter

redskaber

til

informationsudveksling i indsatsen mod denne type kriminalitet.

En styrket informationsudveksling er endvidere et fælles strategisk mål for

de prioriteter, der er fastsat for 2011 til 2013, inden for rammerne af EU’s

såkaldte politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet.

Det danske formandskab har på den baggrund sat yderligere fokus på

informationsudveksling og udnyttelse af Europols eksisterende

informationskapacitet i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet

begået af omrejsende kriminelle grupper og andre kriminelle, der opererer

på tværs af medlemsstaternes grænser. Formandskabet forventer i den

forbindelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012

at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om øget og mere effektiv

anvendelse af EIS i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.

Indhold

Rådskonklusionerne om øget og mere effektiv anvendelse af EIS i

bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet indeholder opfordringer

til medlemsstaterne og Europol om at gennemføre af en række initiativer,

der kan styrke medlemsstaternes informationsudveksling via dette system.

Medlemsstaterne opfordres først og fremmest til at øge

politimyndighedernes anvendelse af EIS i relevante sager om

grænseoverskridende kriminalitet. Det gælder både i forhold til

indlæggelse af oplysninger i systemet og søgning i de oplysninger, der er

lagret systemet. Medlemsstaterne opfordres herudover til at gennemføre en

række tiltag, der kan medvirke til, at de nationale myndigheder i højere

grad benytter sig af EIS. Disse tiltag omfatter bl.a. udbredelse af systemet

til alle relevante myndigheder, oplysning og vejledning om systemets

funktioner, fastsættelse af standardprocedurer for systemets anvendelse,

indførelse af datatekniske løsninger for systematisk indlæggelse af

oplysninger, indførelse af regelmæssige søgninger ud fra generelt fastsatte

kriterier og automatisk underretning af relevante myndigheder om

søgeresultater.

Europol opfordres til at udbrede kendskabet til EIS’s funktionsmuligheder

og fremme kendskabet til tekniske og administrative løsninger, der kan

gøre systemet lettere tilgængeligt for medlemsstaternes politimyndigheder.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Europol opfordres endvidere bl.a. til at monitorere medlemsstaternes

anvendelse af EIS og til inden for rammerne af Europols Styrelsesråd at

følge op på udviklingen i medlemsstaternes brug af systemet og drøfte

specifikke måltal for medlemsstaterne anvendelse.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til

kommunikation ved anholdelse*

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

Sagen

er omfattet af

retsforbeholdet

KOM(2011) 326

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget behandles på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 med henblik

på at opnå generel indstilling til forslaget. Forslaget har til formål at

fastsætte fælles minimumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til

at få advokatbistand og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere

med en tredjemand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en

konsulær myndighed. Forslaget omfatter også personer, som anholdes

med henblik på udlevering efter reglerne i rammeafgørelsen om den

europæiske arrestordre. Forslaget vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har

det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til at

fremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-

tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-

videts grundlæggende rettigheder under straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-

gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-

holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-

ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtig

gennemførelse heraf.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Kommissionen præsenterede direktivforslaget på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 22.-23. september 2011. Forslaget er siden blevet fo-

relagt Rådet den 27.-28. oktober og den 13.-14. december 2011.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 2.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-

mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Sagen behandles på rådsmødet den 7.-8. juni 2012 med henblik på at opnå

generel indstilling til direktivforslaget.

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder

for de rettigheder, som mistænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt

skal udleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrest-

ordre, har til at få adgang til advokatbistand og til ved anholdelsen at

kommunikere med en tredjemand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver

eller en konsulær myndighed.

Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevet

fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på visse

punkter går forslaget dog videre end EMRK.

Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulære

myndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-

lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, der

fastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-

velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes om

frihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Der lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor

en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt eller

tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning.

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-

vokat.

Således lægges der op til, at adgang til advokatbistand skal gives

uden unødigt ophold, så den sigtede kan udøve sin ret til et effektivt for-

svar. Adgangen til advokatbistand skal foreligge forud for politiets afhø-

ring og forud for visse former for bevisindsamling, hvor den sigtedes til-

stedeværelse er påkrævet. Det skal ske så hurtigt som praktisk muligt efter

frihedsberøvelse af den sigtede eller i tilstrækkelig tid, før retssagen mod

den pågældende påbegyndes.

Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-

vokatbistand, herunder bl.a. om at den mistænkte eller tiltalte skal have ret

til at

kommunikere med advokaten forud for politiets afhøringer, og at ad-

vokaten skal have ret til at være til stede under disse afhøringer. Varighe-

den og hyppigheden af kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltal-

te og dennes advokat skal reguleres af national lovgivning, dog således at

den mistænkte eller tiltalte sikres adgang til et effektivt forsvar.

Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til

at informere tredjemand

forbindelse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i for-

bindelse med en straffesag,

uden unødigt ophold efter anholdelsen har ret

til at få mindst en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en

arbejdsgiver, informeret om frihedsberøvelsen. Desuden skal værgen for

en mindreårig, der frihedsberøves, underrettes herom.

Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette de

konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direktiv-

forslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem en

forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.

Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige de rettigheder, der

ellers følger af forslaget. En fravigelse skal

bl.a.

være begrundet i hensyn,

der i lyset af den konkrete sag må anses for tvingende.

Desuden må en fra-

vigelse ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt, den skal være begrænset

til det kortest mulige tidsrum,

og fravigelsen må ikke været begrundet ale-

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

ne i kriminalitetstypen.

Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en

retfærdig rettergang.

Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-

der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-

rektivet,

herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have modtaget til-

strækkelig information om konsekvenserne af et afkald,

og at afkaldet skal

være utvetydigt og givet af egen fri vilje.

Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistand i

den fuldbyrdende medlemsstat for en person, der eventuelt skal udleveres

efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. I øvrigt

svarer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering

efter en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om

retten til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.

Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.

om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand.

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

3.1.1. Retten til forsvarer

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkt

eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, at

den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til

at stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skal

beskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-

ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-

stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har

skaffet sig bistand af en forsvarer.

Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efter

anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-

kes en advokat for en person under 15 år, når den pågældende efter sagens

karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-

katbistand.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

3.1.2. Forsvarerens beføjelser

Retsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efter

retsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overvære

politiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Det

fremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-

tes om tidspunktet for afhøringerne.

Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-

tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-

tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-

handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således at

forsvareren kan få lejlighed til at være til stede.

Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af et

barn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis under

hovedforhandlingen.

Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-

get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-

lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.

3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejen

Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-

indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-

heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)

samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).

Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og

advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-

før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-

være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har

tilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-

punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-

sendelser.

Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.

Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-

greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre le-

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

gemsindgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra

og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter

§ 792 c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsva-

rer.

3.1.4. Fortrolighed

Retsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-

lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-

neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet til

deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.

Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-

trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret til

ukontrolleret brevveksling med forsvareren.

Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og

brevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse

med personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fra

at afgive forklaring som vidne.

Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må ske

ransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkte

og personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring

som vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørende

protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992

med senere ændringer.

EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-

tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har

ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-

stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-

klagede og forsvareren.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt

eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-

de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde til

at fravige dette.

3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-

loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,

gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-

lemsstaterne.

Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdes

med henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-

stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-

res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpeget

i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-

dighed er hjemmehørende.

Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-

svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse

af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældende

selv vælger en forsvarer.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-

res til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-

ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-

deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget er den 29. juli 2011 sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Joan-

Søstrene, Foreningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen for

kvindekrisecentre, Mødrehjælpen og Offerrådgivningen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Domstolsstyrelsen, Østre

Landsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrå-

det, Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty In-

ternational

Joan-Søstrene.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet,

Institut for Menneskerettigheder

Joan-Søstrene

har ikke bemærk-

ninger til forslaget.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Rigsadvokaten

er generelt positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvo-

katen bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis retten til advokatbi-

stand først indtræder fra sigtelsestidspunktet og ikke, når en person alene

er mistænkt.

Rigsadvokaten bemærker videre, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,

at et forslag om adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommu-

nikation ved anholdelse tillige indeholder regler om kontrol af de forhold,

hvorunder personer frihedsberøves.

Rigsadvokaten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at advokatens ret til

at være til stede under retsmøder efter forslaget ikke kan begrænses, hvor

hensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller

tredjemand undtagelsesvist gør det påkrævet.

Rigsadvokaten foreslår desuden, at forslaget ændres, således at frihedsbe-

røvede personers ret til snarest muligt at kommunikere med mindst én per-

son efter eget valg kan tilsidesættes, hvor f.eks. hensynet til efterforsknin-

gen måtte påkræve det.

Rigsadvokaten bemærker endelig, at forslagets forbud mod brug af beviser

indhentet i strid med tiltaltes ret til adgang til advokatbistand ikke synes at

være i overensstemmelse med princippet om rettens frie bevisbedømmelse.

Rigspolitiet

bemærker, at der bør tages højde for efterforskningsmæssige

hensyn i forbindelse med frihedsberøvede personers ret til at kommunikere

med en valgfri person snarest muligt efter frihedsberøvelsen, således at

denne adgang i visse tilfælde, hvor efterforskningen påkræver det, kan be-

grænses. Det kan eventuelt ske ved, at politiet på den frihedsberøvedes

vegne kan orientere tredjemand om tilbageholdelsen.

Advokatrådet

er positiv i forhold til at sikre minimumsstandarder i EU

for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til frihedsberøvede

personers ret til at kunne kommunikere med tredjemand. Advokatrådet er

herunder positiv over for, at frihedsberøvede personer, der eventuelt skal

udleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre,

sikres advokatbistand i såvel den udstedende som den fuldbyrdende med-

lemsstat.

Amnesty International

er positiv over for, at der med forslaget lægges op

til at indføre minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesa-

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

ger i EU, således at medlemsstaterne generelt lever op til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdighed retter-

gang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålet

med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

hver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan og

hvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-

sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er det

kun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-

standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærme

medlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordan

mistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæisk

arrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-

sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrke

den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager

som omtalt i Stockholm-programmet, at der skal fastsættes fælles mini-

mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og er

et nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derfor

efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Et flertal af medlemsstater har givet udtryk for, at de overordnet er positivt

indstillet over for det foreliggende forslag.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget

i sin nu-

værende form.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 14. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet den 13.-14. december 2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(Omarbejdning) (Bruxelles I)*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010) 748

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, men hvis forslaget

vedtages, vil Danmark i kraft af en tidligere indgået parallelaftale mellem

Danmark og EU kunne meddele, at Danmark vil gennemføre indholdet af

forordningen, og i så fald vil forordningen på mellemfolkeligt grundlag

gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Sagen forventes at

være på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-

8. juni 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling til

forordningsforslaget. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-

forordningen har til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse

af den praktiske anvendelse af forordningen har vist. Det reviderede

forslag vil bl.a. lægge op til afskaffelse af eksekvatur og en udvidelse af

forordningens anvendelsesområde til i visse tilfælde også at omfatte

sagsøgte med bopæl uden for EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil

vedtagelsen af forslaget ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige

konsekvenser. Efter den ovenfor nævnte parallelaftale vil Danmark

imidlertid kunne meddele, at man ønsker at gennemføre forordningen i

dansk ret. En sådan gennemførelse vurderes at ville have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have

statsfinansielle konsekvenser af betydning. Storbritannien og Irland har

tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af

forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man

overordnet set positivt indstillet over for det reviderede forslag.

Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) trådte i kraft i marts

2002 og udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige

spørgsmål i Den Europæiske Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger

bl.a., hvilken retsinstans der er den mest egnede til at løse en tvist på tværs

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

af landegrænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en anden

medlemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.

Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen skulle

forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale

Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efter

forordningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages af

forslag med henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen har

udarbejdet en sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af

forordningens anvendelse i praksis. På den baggrund er det

Kommissionens vurdering, at den frie bevægelighed for retsafgørelser bør

fremmes yderligere. Det bør endvidere gøres lettere at føre retssager over

landegrænserne.

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart og

uden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren (dvs.

kravet om, at en dom, der er afsagt i én medlemsstat, først kan fuldbyrdes i

en anden medlemsstat, når den kompetente myndighed i sidstnævnte

medlemsstat har bestemt det) bør derfor generelt afskaffes for

retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager, hvor den stadig for ofte er

nødvendig for at opnå fuldbyrdelse af retsafgørelser fra en anden

medlemsstat.

På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision af

Bruxelles I-forordningen (omarbejdning).

Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,

stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den

almindelige beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-

Parlamentet og Rådet skal vedtage forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

24.-25. februar 2011.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

vedtog Rådet retningslinjer for de videre drøftelser om anerkendelse,

eksigibilitet (dvs. at dommen kan fuldbyrdes) og fuldbyrdelse.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i København den

26.-27. januar 2012 var der en drøftelse af spørgsmålet om, hvorvidt

kompetencereglerne i forordningen bør udvides til at omfatte

tredjelandssagsøgte.

Rådet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012

få forelagt et revideret forordningsforslag med henblik på at fastlægge en

generel indstilling til hele forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder på den

baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

I kraft af en parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet er Danmark

imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-

forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark

og de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grundlovens § 19

givet samtykke

til indgåelse af parallelaftalen, og aftalen trådte i kraft den

1. juli 2007.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretages

ændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter

vedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre

indholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt

eller kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler

Kommissionen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af

ændringerne, følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal

Jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

betragtes som opsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke

længere vil gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning indeholder i store træk en videreførelse af de

eksisterende regler i Bruxelles I-forordningen.

Forslaget har dog til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse

af den praktiske anvendelse af Bruxelles I-forordningen har peget på.

Forslaget søger således at fjerne de resterende hindringer for

retsafgørelsers frie bevægelighed i overensstemmelse med princippet om

gensidig anerkendelse.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelse af

eksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-

aftaler, voldgift, litispendens (dvs. regler for behandling af retssager om

samme tvist anlagt ved flere retter) og indbyrdes sammenhængende krav

samt anerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtræk

gennemgås nedenfor under punkt 2.2.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Eksekvatur

I medfør af den gældende Bruxelles I-forordnings artikel 38 kan en

fremmed retsafgørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret

eksigibel i den medlemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er

afsagt i én medlemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat,

når den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det

(den såkaldte eksekvaturprocedure).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

blev Rådet enige om at afskaffe eksekvaturproceduren

for derved at søge at

opnå en egentlig fri bevægelighed for disse retsafgørelser. Det medfører, at

retsafgørelser afsagt i en medlemsstat fremover skal kunne fuldbyrdes i de

øvrige medlemsstater, uden at der kræves nogen særlig procedure.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Rådet blev samtidig enige om at bibeholde

en række processuelle garantier

fra den gældende forordning,

der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en

retfærdig rettergang og sagsøgtes ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47

i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt

omfang.

Fuldbyrdelse kan således bl.a. afslås, hvis fuldbyrdelsen åbenbart vil

stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, anmodningen rettes til, eller hvis sagsøgte ikke er blevet

behørigt informeret om retssagen i domsstaten.

Det forventes, at det reviderede forslag vil indeholde en bestemmelse, som

tager højde for den særlige situation, at fuldbyrdelsen af en dom

påbegyndes i en anden medlemsstat mod en person, der ikke forud for

fuldbyrdelsen er blevet gjort bekendt med dommen.

2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Den gældende

Bruxelles I-forordnings kompetenceregler finder (med visse

undtagelser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I disse

tilfælde henviser forordningen til national ret (også kaldet

”residualkompetencen”).

Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til at udvide

kompetencereglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfatte sagsøgte

med bopæl uden for EU (”tredjelandssagsøgte”).

Efter Kommissionens

forslag skal Bruxelles I-forordningen udtømmende gøre op med, hvornår

personer fra tredjelande kan sagsøges i en medlemsstat.

Kommissionens

forslag er således udtryk for en totalharmonisering af medlemsstaternes

regler om, hvornår personer fra tredjelande kan sagsøges i en

medlemsstat.

Det forventes, at det reviderede forslag vil lægge op til en løsning, der som

udgangspunkt indebærer, at det ikke vil være Bruxelles I-forordningens

regler, som vil være afgørende for, om personer fra tredjelande kan

sagsøges i en medlemsstat. Dette svarer til ordningen efter den gældende

forordning.

Det forventes dog, at det reviderede forslag som noget nyt vil give

forbrugere og arbejdstagere mulighed for at sagsøge henholdsvis

erhvervsdrivende og arbejdsgivere med bopæl uden for EU i en

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

medlemsstat i sager vedrørende forbrugeraftaler eller individuelle

arbejdsaftaler. Formålet med denne udvidelse er – i overensstemmelse

med Kommissionens oprindelige forslag – at forbedre adgangen til

retsvæsenet, retssikkerheden og beskyttelsen af unionsborgere til fordel for

de ”svage parter” i de ovennævnte aftaleforhold.

Herudover foreslås der indført en såkaldt international litispendensregel

for visse sager, der er anlagt mellem de samme parter og har samme

genstand, og som både behandles ved en ret i en medlemsstat og en ret i et

tredjeland.

I medfør af

forslaget kan

en ret i en medlemsstat således

udsætte sagen, hvis det forventes, at retten i tredjelandet vil afsige en

retsafgørelse, der kan anerkendes og eventuelt fuldbyrdes i den

pågældende medlemsstat,

og hvis retten finder, at det er nødvendigt at

udsætte sagen af hensyn til en ordnet retspleje. Hvor der er tale om sager

med indbyrdes sammenhængende krav, er det endvidere en betingelse, at

det er ønskeligt at behandle og afgøre de sammenhængende krav sammen

for at undgå risikoen for uforenelige retsafgørelser.

2.2.3. Værnetingsaftaler

Bruxelles I-forordningens kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som

udgangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.

Forslaget lægger imidlertid op til at indføre en fortrinsret for den i

værnetingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sin egen

kompetence, uanset om sagen først er indbragt for denne ret. Alle andre

retter skal udsætte sagen, indtil den valgte ret har fastslået, at den har

kompetence, eller – hvis aftalen er ugyldig – erklæret sig inkompetent. På

den måde svækkes incitamentet til af taktiske grund at misbruge sagsanlæg

med henblik på at undergrave en gyldig værnetingsaftale.

Endvidere foreslås en harmoniseret lovvalgsregel om den materielle

gyldighed af værnetingsaftaler.

2.2.4. Forholdet mellem forordningsforslaget og voldgift

Voldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdet

for Bruxelles I-forordningen.

Søgsmål og retsafgørelser, hvor voldgift

udgør hovedspørgsmålet, er således undtaget fra forordningens

anvendelsesområde. Ifølge EU-domstolens praksis falder spørgsmål

vedrørende anvendeligheden af en voldgiftsaftale, herunder navnlig dens

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

gyldighed, dog ind under forordningens anvendelsesområde, hvis sagen i

øvrigt er omfattet af anvendelsesområdet for forordningen.

Kommissionens oprindelige forslag lægger ikke op til, at voldgift skal

omfattes af forordningen, men indeholder en særlig regel om forholdet

mellem voldgift og retssager. Efter den foreslåede bestemmelse skal en

domstol således, når en tvist indbringes for den, og dens kompetence

bestrides på grund af en voldgiftsaftale, udsætte sagen, hvis tvisten

allerede er indbragt for en voldgiftsret eller en ret i den medlemsstat, hvor

voldgiften i givet fald skal finde sted.

På baggrund af drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe vil det reviderede

forslag opretholde status quo fra den gældende forordning. Det forventes

dog samtidig, at der indsættes en ny præambelbetragtning, som nærmere

beskriver, hvordan undtagelsen af voldgift fra forordningens

anvendelsesområde skal fortolkes.

2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidler

Det følger af litispendensreglen i den gældende Bruxelles I-forordning, at

hvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem de

samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret

end den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,

hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.

I medfør af forslaget giver en retsafgørelse uden videre adgang til at

anvende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold til loven i

fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevægelighed

for de foranstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompetence med

hensyn til sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder for fri

bevægelighed for foreløbige foranstaltninger, der træffes af en anden ret

end den, der har kompetence til at behandle sagens realitet.

2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

Forslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedre

adgangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af

kompetencereglerne.

Endvidere foreslås det, at arbejdstagerne skal have adgang til at anlægge

sag mod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

efter Bruxelles I-forordningens regler. Det medfører, at flere arbejdsgivere

kan sagsøges ved retten i den retskreds, hvor en af arbejdsgiverne har

bopæl. Det er herudover en betingelse, at kravene er så snævert forbundne,

at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå

uforenelige retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for

sig.

Forslaget indeholder desuden som noget nyt et krav om, at domstolen skal

sikre sig, at

sagsøgte

er informeret

om retsvirkningerne af ikke at gøre

indsigelse mod rettens kompetence, når den pågældende møder i retten.

Pligten gælder alene, hvis sagsøgte er ”den svage part” i et

forsikringsforhold, et forbrugerforhold eller et ansættelsesforhold.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og

proceduremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetente

myndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andre

bilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse af

forslaget.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragtning

nr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til en bestemt

ret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte indstævnes for

en ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighed kunne forudse

som muligt værneting.

Gældende dansk ret

3.1. Bruxelles I-forordningen

3.1.1. Forordningens anvendelsesområde

Som beskrevet ovenfor under pkt. 1 er Bruxelles I-forordningen – i kraft af

parallelaftalen herom og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles

I-forordningen m.v. – en del af gældende dansk ret. Eventuelle ændringer

af Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindre Danmark

ønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i dansk

ret.

Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lov

om Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt i

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

medfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler om værneting i

stedet for retsplejelovens værnetingsregler.

Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterne

om, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager

(værneting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

i civile sager. Forordningen har således væsentlig betydning for

gennemførelse af retssager på tværs af grænserne inden for EU.

Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, at

forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område

uanset domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter således

privatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område.

Forordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og

administrative anliggender og undtager også specifikt en række områder,

herunder person-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social

sikring og voldgift.

Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af

forordningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af

18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse

retsafgørelser

samarbejde

vedrørende

underholdspligt

(underholdspligtforordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni

2011. Som følge af retsforbeholdet finder underholdspligtforordningen

ikke anvendelse i Danmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende

Bruxelles I-forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset

fra

forordningens

bestemmelser

samarbejde

mellem

centralmyndigheder og om lovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29.

januar 2009 om gennemførelse af underholdspligtsforordningen.

3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetenceregler

Kapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstole der

er kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningens

kompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstats

område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale

kompetenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart

i medlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler.

Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forordningens

udgangspunkt, at kompetencen afgøres af de nationale værnetingsregler i

den medlemsstat, hvor sagen er anlagt.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Det

afgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,

hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen

fastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske

personer.

De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4.

Hovedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).

Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.

Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en række alternative

kompetenceregler på særlige områder:

En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel

5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor den

forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernes

leveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.

Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt,

erstatning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filialer

og lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling af

bjærgeløn.

Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sager

med flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse med

brugen eller driften af et skib).

Artikel

8-21

indeholder

særlige

kompetencebestemmelser

forsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle

arbejdsaftaler. Udgangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren,

den sikrede eller den begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke

skal tvinges til at føre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om

pågældende er sagsøger eller sagsøgt.

Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om

enekompetence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i

visse selskabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fast

ejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl -

afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.

Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-

aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence og skal

opfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i muligheden for at

indgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstagerforhold.

En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten uden

at bestride rettens kompetence (artikel 24).

Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,

retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne i

en anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).

Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om

sagens behandling:

Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i en

anden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten af egen

drift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl i

landet, ikke giver møde.

Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen af

sager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes

sammenhængende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen

indeholder endvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens,

dvs. hvornår en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en

tilsvarende sag mellem de samme parter ikke kan anlægges i en anden

medlemsstat (artikel 30). Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for

forskellene i medlemslandenes retssystemer med hensyn til, hvornår

litispendens indtræder, da nogle retssystemer f.eks. anser stævningens

indgivelse til retten for afgørende i relation til sagsanlæg, mens andre

lægger vægt på tidspunktet for forkyndelse for sagsøgte.

3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mens

reglerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52.

»Retsafgørelser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver

afgørelse truffet af en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller

fuldbyrdelsesordre.

Rettens

beslutning

fastsættelse

sagsomkostninger er ligeledes omfattet.

Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden

videre anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at

anerkendelseslandet prøver den dømmende rets kompetence og sagens

realitet. Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan retten i

anerkendelseslandet prøve, om der foreligger grunde til at nægte

anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan derimod ikke prøve sagens realitet,

dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden

medlemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten

ved en særlig procedure – den såkaldte eksekvaturprocedure.

Eksekvaturproceduren er i første instans begrænset til en rent formel

prøvelse, der ikke omfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund

til at nægte anerkendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.

Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende en

retsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen

indebærer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at

retsafgørelsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag

om samme spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.

Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efter en

eksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skal

anerkendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserende

sag, er denne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse,

hvis det har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.

Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke

tilfælde retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet

medlemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intet

tilfælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsen

åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, hvor den gøres gældende.

Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som

udeblevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde,

medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,

selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.

Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig med

andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge af

forordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne

forekomme i praksis.

Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens

kompetenceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat,

eller hvis retsafgørelsen strider mod forordningens regler om

enekompetence. Det er i øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at

retsafgørelsen strider mod forordningens kompetenceregler.

Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmel til

under visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige

krav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af en uagtsom

lovovertrædelse.

Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret

genoptaget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse,

udsætte sagen, jf. forordningens artikel 37.

Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Af

artikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor

afgørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når

afgørelsen efter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter

en særlig procedure, den såkaldte eksekvaturprocedure.

En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over

for den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten.

For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent

myndighed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige

kompetence, dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes over for,

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

afgøres af den forpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningens

artikel 39).

Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunkt

overladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dog

visse bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår

således, at anmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og en

attest udfærdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf.

formularen i bilag V til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at

retsafgørelsen kan fuldbyrdes i domsstaten.

I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formelle

betingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylder de

nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed, og

om anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordningens

artikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætte

indsigelser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formelle

betingelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsen

meddeles den, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis

anmodningen imødekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.

Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund som

nævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod

grundlæggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen

mv. var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med

en appel.

Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf.

forordningens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten

appelinstans, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.

Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremt

afgørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,

hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimod er

der ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis retten fastslår,

at retsafgørelsen ikke er eksigibel.

I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsætte

deres bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandles

efter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at

erklære en afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund som

nævnt i artikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen,

såfremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret

genoptaget, eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere

betinge fuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.

Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstansens

afgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarks

vedkommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne

indbringes for Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf.

parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.

Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjemmel

til at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidler er det

eneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kan

appelleres eller er under appel.

Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel

48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan

pålægges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at

pågældende er udlænding (artikel 51).

Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og

omkostninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang under

eksekvatursagen (artikel 50).

Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi i

forbindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel

52).

Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de

nationale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommende

vil sige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.

3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

Forordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser om

officielt bekræftede dokumenter og retsforlig.

Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der er

udstedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

forordningens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der

skal forstås ved ”officielt bekræftet dokument”, men der sigtes bl.a. til en

ordning, der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfte et

privat dokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.

Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæres

eksigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder for

officielt bekræftede dokumenter.

Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et

officielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremt

fuldbyrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i

fuldbyrdelseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efter

deres indhold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.

3.1.5. Øvrige spørgsmål

Forordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige

bestemmelser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre

juridiske personers hjemsted.

Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII.

Forordningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter

eller nationale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder

regulerer retternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser, jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68

erstatter forordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.

Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og 70).

For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. oktober

1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om

anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den

nordiske domskonvention).

Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører

konventioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder

fastsætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttende

bestemmelser.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

3.2. Lugano-konventionen

I 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater

(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen om

retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige

sager, herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater,

Schweiz, Norge og Island tilsluttet sig konventionen.

Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelles

konvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af

retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfatte

stater uden for EU.

I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-

forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, der

gælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-medlemsstaterne

og de øvrige kontraherende stater i Lugano-konventionen, blev der indledt

forhandlinger om en ny konvention, der skulle opdatere den eksisterende

Lugano-konvention. Den nye Lugano-konvention blev undertegnet den 30.

oktober 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2010.

Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiske med

Bruxelles I-forordningens regler.

3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en

kontraherende stat i Lugano-konventionen

Mulighederne for at sagsøge

personer og virksomheder mv., der ikke har

bopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat i Lugano-

konventionen, ved domstole her i landet, er reguleret i retsplejelovens

kapitel 22 om stedlig kompetence.

Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler

anlægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer mv., såfremt

fremsættelsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud

for aftalens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de

dispositioner, der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan

der endvidere anlægges sag ved de retter, som efter de almindelige

værnetingsregler har kompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§

237), filialværnetinget (§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241),

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

opfyldelsesværnetinget (§ 242), retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et

aftalt værneting (§ 245). En person, der ikke har bopæl i EU eller en

kontraherende stat i Lugano-konventionen, kan endvidere i sager, der

vedrører formueretsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen

opholder sig i retskredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2).

Endelig kan både fysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det

sted her i landet, hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods,

kravet angår, befinder sig (§ 246, stk. 3).

3.4. Voldgift

I dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,

som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af

24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.

Den danske voldgiftslov er udformet med udgangspunkt i UNCITRALs

Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985. Loven er endvidere

udformet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til

New York-konventionen fra 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af

udenlandske voldgiftskendelser.

Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister, der

efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand afvises

fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen

af andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således kun efter

påstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene som

udgangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale,

der omfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder for, at

domstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i Danmark,

uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.

Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledt

voldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører

under voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten

efter sin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.

Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten under

denne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der

omfatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en

gyldig voldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der

er anlagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som

omfatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises, hvis

sagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke, hvis

voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.

Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af § 8,

stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår

spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence,

kun kan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift.

Domstolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den samme

tvist, der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.

Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,

kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges

voldgiftskendelse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.

Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte

foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter

parternes aftale skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold,

at en tvist skal afgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode

om, at domstolene iværksætter foreløbige retsmidler eller

tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom. Dette gælder, hvad

enten voldgiftssagen er indledt eller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved

voldgift, kan en part således få foretaget arrest eller nedlagt forbud eller

foretaget bevissikring efter retsplejelovens regler herom, når

retsplejelovens betingelser for at få foretaget disse retsskridt er opfyldt. En

part kan endvidere få gennemført tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens

regler herom, når betingelserne efter retsplejeloven herfor er opfyldt. Dette

gælder, hvad enten der er tale om udlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav

end pengekrav, overtagelse til brugeligt pant eller gennemtvingelse ved

umiddelbar fogedforretning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er

dermed

omfattet af

det danske retsforbehold.

Danmark deltager således

ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelse

med parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen

meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af

ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver

godkendelse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.

Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelse

af forslaget i dansk ret at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. En

gennemførelse vil i givet fald bl.a. kunne kræve ændringer i lov nr. 1536 af

20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

En eventuel gennemførelse af forslaget til forordning i dansk ret vurderes

ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Procesbevillingsnævnet,

Domstolsstyrelsen,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolenes

Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

Datatilsynet, Danske Advokater, Advokatrådet, Foreningen Danske

Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Forening for

Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk

Institut),

Handelshøjskolen

Århus

(Juridisk

Institut),

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,

Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv,

Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk

Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske

Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Grundejernes

Landsorganisation,

Dansk

Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,

Landbrugsrådet,

Foreningen

Registrerede

Revisorer,

IT-

Brancheforeningen, Finans og Leasing, Boligselskabernes Landsforening,

Lejernes Landsorganisation, og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Sø- og

Handelsretten,

samtlige

byretter,

Procesbevillingsnævnet,

Domstolsstyrelsen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet,

Advokatrådet, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for bygge- og

anlægsvirksomhed, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner,

Syddansk

Universitet,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet,

Finansrådet, Realkreditrådet, DI-Organisation for erhvervslivet,

Lægemiddelindustriforeningen,

Dansk

Ejendomsmæglerforening,

Danmarks

Rederiforening,

Dansk

arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen

Danmark,

Fagligt

Fælles

Forbund,

Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Revisorforening.

5.1. Generelle bemærkninger

Østre

Landsret,

Sø-

Handelsretten,

byretterne,

Procesbevillingsnævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

Datatilsynet, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed,

Danske Regioner, Syddansk Universitet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, DI-Organisation for

erhvervslivet,

Lægemiddelindustriforeningen,

Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagligt

Fælles Forbund

Danmarks Revisorforening

har ingen bemærkninger

til forslaget, mens

Advokatrådet

Ejendomsforeningen Danmark

generelt er positive over for forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

er overordnet set positive over for

forslaget, men finder, at der er en række punkter – særligt vedrørende

injurieturisme – som må søges afklaret under forhandlingerne.

Landsorganisationen i Danmark

oplever problemer med fuldbyrdelse af

retsafgørelser i udlandet og finder ikke, at forslaget effektivt afhjælper

disse problemer.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Domstolsstyrelsen

finder, at ændringerne af forordningen, herunder

særligt afskaffelse af eksekvatur og udvidelse af anvendelsesområdet til

også at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, vil kunne medføre en

merbelastning for domstolene.

5.2. Eksekvatur

Landsorganisationen i Danmark

Danmarks Rederiforening

positive over for, at eksekvaturproceduren bortfalder, således at

administrative byrder ved fuldbyrdelse af retsafgørelser minimeres.

Advokatrådet

støtter ligeledes afskaffelsen af eksekvatur under

forudsætning af, at der opretholdes visse minimumsgarantier for den

domfældte. Kontrollen med disse minimumsgarantier bør efter

Advokatrådets opfattelse som hovedregel ligge hos domstolene i

fuldbyrdelsesstaten.

Advokatrådet

Institut for Menneskerettigheder

finder ikke, at

såkaldt materiel ordre public bør afskaffes. Begge finder således, at der

også fremover bør være adgang til en særskilt prøvelse for domfældte ved

domstolene i fuldbyrdelsesstaten, hvis en tvangsfuldbyrdelse vil være i

åbenbar strid med fuldbyrdelsesstatens grundlæggende retsprincipper.

Advokatrådet

anfører endvidere, at den nuværende afslagsgrund i

Bruxelles I-forordningens artikel 35, stk. 1, bør bibeholdes. Efter

bestemmelsen skal domstolene i fuldbyrdelsesstaten i forsikringssager,

forbrugersager og sager undergivet enekompetence efter Bruxelles I-

forordningens artikel 22 efterprøve, om domsstaten har anvendt

værnetingsgrundlag rigtigt.

5.3. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Danmarks Rederiforening

støtter, at forordningens anvendelsesområde

udvides til også at omfatte personer med bopæl uden for EU. Foreningen

anfører, at indførelsen af forum necessitatis-værnetinget i forslagets artikel

26 vil skabe uklarhed og risiko for misbrug.

Advokatrådet

bemærker, at udvidelsen af anvendelsesområdet til også at

omfatte personer med bopæl uden for EU i første omgang er et politisk

spørgsmål. Advokatrådet finder, at en udvidelse af anvendelsesområdet vil

kunne føre til en større forudsigelighed for udenlandske og europæiske

parter, men at reglerne bør udformes med forsigtighed, da brugen af

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

eksorbitante værneting generelt set bør minimeres. Advokatrådet støtter

den foreslåede parallelle anvendelse af Bruxelles I-forordningens

værnetingsregler. Advokatrådet anfører endvidere, at forum necessitatis

(dvs. at en sag kan behandles, selvom ingen medlemsstats domstole er

kompetente, hvis det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang) og

en regel om forholdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet er

hensigtsmæssige og nødvendige. Advokatrådet finder, at det foreslåede

godsværneting i forslagets artikel 25 bør begrænses således, at godsets

værdi bør svare til eller være højere end sagsøgerens krav, ligesom kravet

om anden tilknytning i EU bør udskiftes med et krav om, at sagsøger skal

have bopæl i EU, så godsværnetinget ikke kan anvendes af parter med

bopæl uden for EU. Advokatrådet finder endvidere, at gods bør omfatte

fast ejendom.

5.4. Værnetingsaftaler

Advokatrådet, Landsorganisationen i Danmark og Danmarks

Rederiforening

er positive over for en styrkelse af bestemmelsen om

værne-tingsaftaler, således at der indføres en regel om enekompetence i

sager om gyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for

domstolen eller domstolene i det land, som efter aftalen har

enekompetence.

Advokatrådet

støtter endvidere idéen om en lovvalgsregel for såkaldt

materiel gyldighed af værnetingsaftaler, men finder, at den foreslåede

regel i artikel 23, stk. 1, er en bevarelse af status quo. Advokatrådet

foreslår i stedet to alternative lovvalgsregler. Den første mulighed er en

lovvalgsregel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det

land, hvis domstole har kompetence efter værnetingsaftalen eller, hvis

parterne har aftalt lovvalget, loven i det aftalte land. Den anden mulighed

er en lovvalgsregel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven

i det land, hvis domstole har kompetence efter værnetingsaftalen, eller i

kontraktforhold den lov, som kontrakten er underlagt.

Endelig finder Advokatrådet, at forslagets artikel 24, stk. 2, hvorefter

stævningen i forsikringssager, forbrugersager og sager om individuelle

arbejdsaftaler skal indeholde oplysninger til den sagsøgte om dennes ret til

at bestride rettens kompetence og om retsvirkningerne ved at give møde,

bør udvides til at gælde alle sager, hvor sagsøgte er selvmøder.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

5.5. Forholdet mellem forordningen og voldgift

Voldgiftsinstituttet

støtter, at voldgift generelt ikke omfattes af

forordningens anvendelsesområde, da det vil kunne føre til retsusikkerhed,

så virksomheder i EU presses til at acceptere aftaler om voldgiftsretter

med hjemsted uden for EU.

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om forholdet til voldgift

fungerer tilfredsstillende, hvorfor der ikke er behov for ændringer på

området.

Voldgiftsinstituttet og Danmarks Rederiforening

støtter forslagets

artikel 29, stk. 4, hvorefter domstolene i en medlemsstat efter påstand skal

anerkende en voldgiftsrets eller domstols afgørelse om voldgiftsrettens

kompetence afsagt i den anden medlemsstat, som udgør voldgiftsrettens

hjemsted. Danmarks Rederiforening ønsker dog præciseret, at

bestemmelsen ikke medfører, at der skabes EU-kompetence vedrørende

voldgift.

Voldgiftsinstituttet

finder, at fastlæggelsen af en definition af

voldgiftsrettens hjemsted bør overlades til national ret eller alternativt bør

tilpasses UNCITRALs Modellov for International Handelsvoldgift fra

1985.

Endelig støtter Voldgiftsinstituttet, at der gives parterne i verserende

voldgiftssager ved voldgiftsretter med hjemsted i en medlemsstat mulighed

for at anmode om foreløbige retsmidler ved domstole i andre

medlemsstater.

5.6. Litispendens og foreløbige retsmidler

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om litispendens og indbyrdes

sammenhængende krav fungerer tilfredsstillende, og det skønnes derfor

ikke

formålstjenstligt

indføre

tidsfrist,

hvorimod

Landsorganisationen i Danmark

støtter indførelsen af en 6 måneders

frist for den enkelte ret til at fastslå sin kompetence.

Efter Advokatrådets opfattelse fungerer de gældende regler om foreløbige

retsmidler tilfredsstillende, og der er derfor ikke et væsentligt behov for

større ændringer.

Landsorganisationen i Danmark

bemærker, at

forslaget vil indskrænke anvendelsesområdet for arrest, hvilket

organisationen er imod.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

5.7. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

Landsorganisationen i Danmark

støtter, at arbejdstagere får adgang til at

anlægge sag mod flere arbejdsgivere inden for beskæftigelsesområdet, når

kravene er snævert forbundne.

Advokatrådet

bemærker, at forslagets artikel 27 om domstolens pligt til at

afvise sagen, hvis den ikke har kompetence forekommer vidtgående og i

stedet bør udformes, så pligten alene gælder udeblivelsessager, sager om

forsikring, forbrugeraftaler eller individuelle arbejdsaftaler, stiltiende

værnetingsaftaler samt sager om enekompetence.

Danmarks Rederiforening

finder, at forslagets artikel 85 om

arbejdstageres og arbejdsgiveres ret til at tage kollektive skridt bør slettes.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at problemerne med den

gældende eksekvaturprocedure, ineffektive værnetingsaftaler og forholdet

mellem voldgift og forordningen skyldes reglerne i gældende EU-ret og

derfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er endvidere

nødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerne angående

sagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabe lige vilkår for

virksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre, at de

rettigheder, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan håndhæves.

Dette kan ikke gennemføres af medlemsstaterne alene.

Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med

nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig

Kommissionens betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i

vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets JURI-udvalg. Europa-

Parlamentet har udarbejdet et rapportudkast, der indeholder en række

ændringsforslag til forslaget.

Ændringsforslagene indgår i de løbende uformelle drøftelser mellem

Rådet og Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

14. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december

2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 13: Ny flerårig ramme for EU’s Agentur for

Grundlæggende Rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 880

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 med henblik

på at opnå politisk enighed om forslaget. Forslaget har til formål at

fastlægge den flerårige ramme for Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder for perioden 2013-2017. Forslaget medfører

ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Regeringen er positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Rådet vedtog den 15. februar 2007 forordning (EF) nr. 168/2007 om

oprettelse af Det Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder. Agenturet påbegyndte sit virke den 1. marts 2007.

Efter forordningen er målet med agenturet at tilvejebringe bistand og

ekspertise vedrørende grundlæggende rettigheder til EU’s og

medlemsstaternes relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer,

når de gennemfører EU-ret, og bistå dem i fuldt ud at overholde de

grundlæggende rettigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager

initiativer inden for deres respektive kompetenceområder.

Agenturets opgaver omfatter bl.a. indsamling og analyse af oplysninger og

data, rådgivning i form af rapporter og udtalelser samt samarbejde med

civilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed om grundlæggende

rettigheder.

Efter forordningens artikel 5 skal Rådet fastlægge de såkaldte tematiske

områder for agenturets arbejde gennem en flerårig ramme. Det gjorde

Rådet ved vedtagelsen af Rådets afgørelse 2008/203/EF af 28. februar

2008 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012. Den nuværende flerårige

ramme udløber således ved udgangen af 2012.

Allerede i december 2010 fremsatte Kommissionen efter forordningens

artikel 5 et forslag til ny ramme for agenturet. I den forbindelse foreslog

Kommissionen en udvidelse af agenturets mandat til også at omfatte

samarbejde i straffesager og politisamarbejde. På grund af overvejelser om

bl.a. retsgrundlaget trak Kommissionen imidlertid dette forslag tilbage.

I december 2011 fremsatte Kommissionen det nuværende forslag til

ramme for agenturet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 forventes

det, at der kan opnås politisk enighed om forslaget.

Indhold

Forslaget er fremsat efter EUF-Traktatens artikel 352, hvorefter der kræves

enstemmighed i Rådet.

Det fremgår af artikel 2 i Kommissionens forslag, at de tematiske områder

for agenturet for 2013-2017 skal være følgende:

a) adgang til domstolsprøvelse

b) ofre for vold

c) informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og be-

skyttelse af personoplysninger

d) integration af romaer

e) politisamarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter

f) retligt samarbejde under hensyn til dette områdes særlige karakter,

når det vedrører strafferetlige anliggender

g) barnets rettigheder

h) forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, etnisk eller social

oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller

andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue-

forhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering

i) indvandring og integration af indvandrere; visum- og grænsekon-

trol; asyl

j) racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

For så vidt angår artikel 2, litra e og f, ville inkluderingen af disse områder

– samarbejde i straffesager og politisamarbejde – være en udvidelse af

agenturets opgaver.

Forhandlingerne i den relevante arbejdsgruppe i Rådet har imidlertid vist,

at nogle medlemsstater fortsat ikke er villige til på nuværende tidspunkt at

acceptere en udvidelse af agenturets mandat. Da forslaget efter EUF-

Traktatens artikel 352 kræver enstemmighed, foreslås det, at forslagets ar-

tikel 2, litra e og f, udgår. Man vil vende tilbage til spørgsmålet i forbin-

delse med den kommende evaluering af agenturet i 2012-2013.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser i 2013. For så vidt angår

2014-17 vil budgetvirkningen blive fastlagt inden for de rammer, der

fastsættes i den kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Sagen vil således ikke have statsfinansielle konsekvenser ud over en

eventuel indvirkning på EU’s budget, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er fremsat efter EUF-Traktatens artikel 352, der indebærer, at

Europa-Parlamentet skal godkende forslaget. Europa-Parlamentet har end-

nu ikke udtalt sig om sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 14. maj 2012 og på et møde i Juridisk

Specialudvalg den 21. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om finansieringsprogram for 2014-2020 for retlige

anliggender*

Revideret notat. Ændringer er angivet i kursiv.

Forsaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 759

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 med henblik

på tilvejebringelse af en delvis generel indstilling til forslaget. Forslaget

til finansieringsprogram, der dækker perioden fra 2014-2020, indebærer

en forenkling i forhold til de eksisterende finansieringsprogrammer.

Forslagene vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er

man positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i meddelelsen ”Et budget

for Europa 2020” sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme, som

dækker perioden 2014-2020. Kommissionen fastslår i denne forbindelse, at

det er nødvendigt med en forenkling og effektivisering af den fremtidige

finansielle ramme.

Under de overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 skal der

vedtages en række programmer for konkrete politikområder i samme

periode.

I lyset heraf har Kommissionen bl.a. fremsat et forslag til forordning

vedrørende et forenklet finansieringsprogram for retlige anliggender, som

skal gælde for perioden 2014-2020.

Kommissionen præsenterede forordningsforslaget på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvilket indebærer, at forslaget

skal vedtages af såvel Europa-Parlamentet som Rådet.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Sagen vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2012 med henblik på at opnå en delvis generel indstilling til

forslagene. Den generelle indstilling forventes ikke at omfatte spørgsmålet

om det konkrete budget for programmet og heller ikke reglerne om

beskyttelse af EU’s finansielle interesser, idet disse spørgsmål forhandles

horisontalt i Rådet (almindelige anliggender).

Indhold

Kommissionens forslag til forenklet finansieringsprogram har til formål at

bidrage til opbygningen af et fælles retsområde i EU. Programmet har til

hensigt at støtte tiltag til forbedring af det civilretlige og strafferetlige

samarbejde i EU. Det skal endvidere bidrage til at styrke EU's indsats til

bekæmpelsen af kriminalitet og beskytte borgernes rettigheder som f.eks.

tiltaltes og ofres rettigheder i straffesager.

Det er Kommissionens hensigt, at det nye program skal indeholde en

væsentlig forenkling i forhold til de eksisterende programmer og skabe

større effektivitet i programforvaltningen. Programmet løber fra 2014-

2020.

2.1. Programmet for retlige anliggender

Forslaget til programmet for retlige anliggender er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 81, stk. 1 og 2, 82, stk. 1, og 84.

Forslaget lægger op til at samle tre eksisterende programmer på området

for retlige anliggender for finansieringsperioden 2007-2013, som i denne

periode har haft et samlet budget på 331,15 mio. EUR:

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

•

Programmet om civilret

Programmet om strafferet

Programmet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information af

offentligheden

Forslaget til programmet for 2014-2020 har til formål at sikre, at EU-

lovgivningen på det civilretlige og strafferetlige område anvendes

effektivt. Dette indebærer bl.a. adgang til klage og domstolsprøvelse for

personer og virksomheder i grænseoverskridende sager inden for EU.

Opfyldelsen af disse mål skal bl.a. ske gennem indsamling af data og

statistik, herunder udarbejdelse af fælles indikatorer og metoder,

seminarer, konferencer og ekspertmøder, uddannelse af juridiske aktører

samt styrkelse af disses netværk, oplysning og kampagner.

Programmet er åbent for offentlige og private virksomheder og

organisationer i medlemsstaterne mv. Danmark har dog på grund af

retsforbeholdet alene adgang, såfremt der indgås en international aftale

herom.

Efter forhandlingerne i arbejdsgruppen lægges der nu foreløbigt op til, at

programmet for retlige anliggender ikke – som tilfældet var i

Kommissionens forslag – skal omfatte bekæmpelse af narkotikamisbrug,

men at dette område kan omfattes af andre programmer.

Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget vedrørende programmet for retlige anliggender er omfattet af

det retlige forbehold, har det hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Domstolssty-

relsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet, Dommerfuldmægtigforeningen,

Institut for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

Justitsministeriet har ikke i øvrigt modtaget bemærkninger fra de hørte

myndigheder og organisationer mv.

Nærhedsprincippet

Det foreliggende forslag til forordning vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet.

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at finansiering

fra EU-budgettet fokuserer på aktiviteter, hvis mål ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af medlemsstaterne alene, og hvor EU’s intervention derfor

kan skabe merværdi. Aktiviteter omfattet af forordningsforslaget bidrager

til at udvikle den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, øge det græn-

seoverskridende samarbejde og netværkssamarbejdet samt opnå korrekt,

sammenhængende og konsekvent anvendelse af EU-retten i hele EU. EU

er i en bedre position end medlemsstaterne til at behandle grænseoverskri-

dende situationer og til at skabe en europæisk platform for gensidig læring.

Et solidt analytisk grundlag til støtte og udvikling af politikker vil blive

støttet. EU’s indsats giver mulighed for disse aktiviteter, der skal gennem-

føres konsekvent i hele EU og bringer stordriftsfordele.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af såvel

Europa-Parlamentet som Rådet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 14. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 15: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om et finansieringsprogram for 2014-2020 for rettigheder

og unionsborgerskab

Revideret notat. Ændringer er angivet i kursiv.

Forslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 758

Resumé

Forslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni

2012 med henblik på tilvejebringelse af en delvis generel indstilling til

forslaget. Forslaget til finansieringsprogram, der dækker perioden fra

2014-2020, indebærer en forenkling i forhold til de eksisterende

finansieringsprogrammer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet.

Forslaget

vurderes

ikke at

ville have

lovgivningsmæssige konsekvenser, og det ses ikke i sig selv at ville have

statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på EU’s budget.

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i meddelelsen ”Et budget

for Europa 2020” sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme, som

dækker perioden 2014-2020. Kommissionen fastslår i denne forbindelse, at

det er nødvendigt med en forenkling og effektivisering af den fremtidige

finansielle ramme.

Under de overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 skal der

vedtages en række programmer for konkrete politikområder i samme

periode.

I lyset heraf har Kommissionen bl.a. fremsat et forslag til forordning

vedrørende et forenklet finansieringsprogram for rettigheder og

unionsborgerskab, som skal gælde for perioden 2014-2020.

Kommissionen præsenterede forordningsforslaget på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvilket indebærer, at forslaget

skal vedtages af såvel Europa-Parlamentet som Rådet.

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 19, stk. 2, 21, stk. 2, 114,

168, 169 og 197 i TEUF og er således ikke omfattet af retsforbeholdet.

Sagen forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2012 med henblik på at opnå en delvis generel indstilling til

forslaget. Den generelle indstilling forventes ikke at omfatte spørgsmålet

om det konkrete budget for programmet og heller ikke reglerne om

beskyttelse af EU’s finansielle interesser, idet disse spørgsmål forhandles

horisontalt for alle finansieringsprogrammer i Rådet (almindelige

anliggender).

Indhold

Forslaget har som overordnet formål at bidrage til opbygningen af et

fælles retsområde i EU ved at fremme rettigheder og ligestilling.

Forslaget har mere konkret til formål at bidrage til at give borgerne bedre

mulighed for at udøve deres rettigheder som EU-borgere, at forhindre

diskrimination på bagrund af køn, race, religion, handicap, alder og

seksuel orientering, at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, at

bekæmpe racisme og fremmedhad, at bekæmpe vold mod kvinder, børn og

andre udsatte grupper, at bidrage til et højt databeskyttelsesniveau, at

fremme

barnets

rettigheder

samt

sikre

højt

forbrugerbeskyttelsesniveau.

Disse formål skal søges realiseret ved at yde økonomisk støtte til

finansiering af følgende typer aktiviteter:

Analytiske aktiviteter, herunder bl.a. udarbejdelse af statistikker,

undersøgelser, analyser og undervisningsmateriale samt afholdelse af

seminarer.

Uddannelsesaktiviteter

undervisning.

som

udvekslingsophold,

workshops

Erfaringsudveksling, informationskampagner samt udvikling

vedligeholdelse af informations- og kommunikationssystemer.

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Støtte til medlemsstater og andre aktører i deres arbejde med at

realisere programmets formål.

Den årlige fordeling af midler fra programmet, som efter Kommissionens

forslag skal have et samlet budget på 439 mio. EUR. for den periode

programmet dækker, skal efter forslaget fastsættes i årlige

arbejdsprogrammer, som vedtages af Kommissionen og medlemsstaterne i

fællesskab.

Programmet skal monitoreres løbende af Kommissionen på baggrund af

en række kvantitative og kvalitative kriterier, som er fastsat i programmet.

Kommissionen skal desuden foretage en midtvejsevaluering af

programmet i 2018 samt en endelig evaluering i 2021.

Det er Kommissionens hensigt, at programmet skal indeholde en væsentlig

forenkling i forhold til de eksisterende programmer og skabe større

effektivitet i programforvaltningen. Programmet løber fra 2014-2020.

Forslaget samler (dele af) tre eksisterende programmer på området for

rettigheder og unionsborgerskab for finansieringsperioden 2007-2013, som

i denne periode har haft et samlet budget på 460,2 mio. EUR:

•

Programmet om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab

Daphne III-programmet

Afsnittene "ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed" og

"ligestilling mellem mænd og kvinder" i programmet for

beskæftigelse og social solidaritet (”PROGRESS”) svarende til 35

pct. af det samlede ”PROGRESS”-budget.

Programmet er åbent for offentlige og private virksomheder og

organisationer i medlemsstaterne mv.

Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser ud over det, der følger af

indvirkningen på EU's budget. Efter Kommissionens forslag skal

programmet have et samlet budget på 439 mio. EUR. over perioden 2014-

2020. Danmark bidrager på nuværende tidspunkt med ca. 2 pct. af EU’s

budget hvilket svarer til en finansieringsandel på ca. 8,8 mio. EUR.

Spørgsmålet om den budgetmæssige ramme for programmet vil ikke være

omfattet af den generelle indstilling, idet dette spørgsmål forhandles

horisontalt som led i forhandlingerne af EU’s samlede flerårige finansielle

ramme.

Danske myndigheder og organisationer har i lighed med tidligere

finansielle programmer mulighed for at søge og opnå støtte under

programmet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Domstolssty-

relsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet, Dommerfuldmægtigforeningen,

Institut for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til for-

slagene.

Justitsministeriet har ikke i øvrigt modtaget bemærkninger fra de hørte

myndigheder og organisationer mv.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at finansiering

fra EU-budgettet fokuserer på aktiviteter, hvis mål ikke i tilstrækkelig grad

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

kan opfyldes af medlemsstaterne alene, og hvor EU’s intervention derfor

kan skabe merværdi. Aktiviteter omfattet af forslaget bidrager til at udvik-

le den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, øge det grænseoverskri-

dende samarbejde og netværkssamarbejdet samt opnå korrekt, sammen-

hængende og konsekvent anvendelse af EU-retten i hele EU. EU er i en

bedre position end medlemsstaterne til at behandle grænseoverskridende

situationer og til at skabe en europæisk platform for gensidig læring. Et so-

lidt analytisk grundlag til støtte og udvikling af politikker vil blive støttet.

EU’s indsats giver mulighed for disse aktiviteter, der skal gennemføres

konsekvent i hele EU og bringer stordriftsfordele.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget.

Fra dansk side lægges der vægt på, at der med programmet opnås en for-

enkling og øget fleksibilitet i forhold til de hidtidige finansielle program-

mer.

Fra dansk side lægges der endvidere vægt på, at medlemsstaterne får den

fornødne indflydelse på udformningen af de årlige arbejdsprogrammer,

som fastlægger fordelingen af midler under finansieringsprogrammet.

Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af såvel Europa-

Parlamentet som Rådet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 14. maj 2012.

100

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.

101

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Dagsordenspunkt 16: Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets

forordning om en fælles europæisk købelov

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 635

Resumé

Forslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 lægges der op til en

politisk drøftelse af det videre arbejde med en fælles europæisk købelov.

Ifølge forslaget til forordning vil den fælles europæiske købelov på

frivilligt grundlag kunne anvendes af kontraktparter som et alternativ til

de enkelte medlemslandes køberetlige regler. Forslaget indeholder bl.a.

regler om fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes pligter

og rettigheder ved aftaler om køb af varer mv. Forslaget vurderes ikke at

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er

regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. For Danmark er det helt

centralt, at en række tvivlsspørgsmål om forslagets indhold og rækkevidde

bliver afklaret, og en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne

afklaring.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),

hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den

europæiske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles

referenceramme, der omfatter fælles principper, definitioner og

standardregler, som lovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende

ved udarbejdelse eller ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede

herefter et internationalt akademisk netværk, der skulle lave en

forberedende juridisk analyse med henblik på vedtagelse af en sådan fælles

referenceramme. Netværkets arbejde blev i 2009 afsluttet med

offentliggørelsen af et udkast til en fælles referenceramme (Principles,

Definitions and Model Rules of European Private Law – Draft Common

Frame of Reference (DCFR)).

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag til

102

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

en fælles referenceramme og til at undersøge behovet for eventuelle

yderligere tiltag på dette område nærmere.

Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,

der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk

aftaleretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet,

og som samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.

Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høring

den 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionen

ser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt

instrument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)

offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel

”værktøjskasse”

for

lovgivende

myndigheder,

kommissionshenstilling om europæisk aftaleret, 4) en forordning om

indførelse af en frivillig europæisk aftaleret, 5) et direktiv om europæisk

aftaleret, 6) en forordning om indførelse af europæisk aftaleret og 7) en

forordning om indførelse af europæisk civillov.

Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigt

EU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et

udkast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til

forbrugeraftaler og aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder

regler om bl.a. aftaleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige

aftalevilkår, parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning

og rentebetaling mv. samt regler om forældelse.

Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og

Europa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov.

Forslaget bygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil

sige en fælles europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes

af kontraktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og

køberetlige regler.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. oktober 2011.

Forhandlinger om forslaget blev herefter påbegyndt i Rådets arbejdsgrup-

pe om civilretlige spørgsmål i slutningen af november 2011.

103

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

fremlagde det polske formandskab en statusrapport.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 lægges

der op til en politisk drøftelse af det videre arbejde med en fælles

europæisk købelov.

2. Indhold

Forslaget er fremsat med henvisning til TEUF artikel 114, hvorefter der

kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæisk

købelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give

forbrugeren inden indgåelsen af en aftale om at anvende den fælles

europæiske købelov).

I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.

2.1. Forordningen

Forordningen indeholder

anvendelsesområde.

bl.a.

bestemmelser

formål

Ifølge forslaget er det overordnede formål med forordningen således at

forbedre betingelserne for det indre markeds etablering og funktion ved at

fastsætte fælles aftaleretlige regler.

Den fælles europæiske købelov kan ifølge forslaget anvendes på

grænseoverskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af

digitalt indhold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser, når

aftaleparterne er enige herom. Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler

der indeholder andre elementer end køb af varer, levering af digitalt

indhold og levering af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler

er derimod undtaget fra forordningens anvendelsesområde.

Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en

aftale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvoraf

mindst et landene er en medlemsstat. En aftale mellem en

104

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

erhvervsdrivende og en forbruger anses for at være grænseoverskridende,

hvis forbrugerens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen er

beliggende i et andet land end den adresse, hvor den erhvervsdrivende har

sædvanligt opholdssted, og mindst et af disse lande er en medlemsstat.

Selskaber, foreninger og andre juridiske personer har efter forslaget

sædvanligt opholdssted der, hvor de har deres hovedkvarter. En

erhvervsdrivende, der er en fysisk person, har sædvanligt opholdssted, der

hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed.

Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis

sælgeren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er

erhvervsdrivende, kan den fælles europæiske købelov dog kun anvendes,

hvis mindst én af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en

lille eller mellemstor virksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger

færre end 250 personer, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner

euro eller en årlig balance på højest 43 millioner euro.

Anvendelsen af den fælles europæiske købelov er frivillig og forudsætter,

at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale om

anvendelse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis

forbrugerens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt

fra selve aftalen om kontraktindgåelse. Endvidere er det en betingelse for

aftalens gyldighed, at den erhvervsdrivende giver forbrugeren en

standardmeddelelse, der beskriver forbrugerens rettigheder i henhold til

den fælles europæiske købelov. Den erhvervsdrivendes manglende

indhentelse af samtykke eller udlevering af standardmeddelelsen skal

kunne sanktioneres.

Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelov, vil

reglerne i forordningen udtømmende gøre op med de spørgsmål, som er

reguleret af forordningen, og det vil således ikke være muligt for parterne

at anvende andre nationale regler.

Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse af

aftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles

europæiske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale

civilretlige regler fortsat finde anvendelse i den henseende.

Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske

købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellem

erhvervsdrivende og indenlandske forbrugeraftaler. Medlemslandene har

105

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske købelov skal

kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende,

men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov

2.3.1. Almindelige principper og anvendelse

Forslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunder

princippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderlig

forretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippet

om aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme

indholdet heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til

hinder herfor. Det fastslås også, at der som udgangspunkt ikke gælder

formkrav for aftalers indgåelse.

Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige

aftaleretlige begreber. Det fastslås således bl.a., hvad der skal forstås ved

f.eks. standardvilkår, aftaler med blandende formål og ensidige

erklæringer. Der er endvidere fastsat generelle regler om, hvordan en aftale

bringes til ophør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan frister

beregnes.

2.3.2. Aftaleindgåelse

2.3.2.1. Oplysningskrav

Forslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendes

oplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler og

aftaler mellem erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række

centrale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliver

bundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens

væsentligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger,

aftalevilkårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til

f.eks. fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter

dagligdags transaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for

aftalens indgåelse.

106

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidige

fysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningssted

gælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal således

forud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere

oplysninger om bl.a. fortrydelsesret, herunder betingelser, tidsfrister og

proceduren for at gøre denne ret gældende.

Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted er

dog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftaler

om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens

løbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-

vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.

Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysningerne på en klar og

forståelig måde. Der stilles endvidere krav om, at oplysningerne i

fjernsalgsaftaler gives på en måde, der er passende under hensyn til den

anvendte fjernkommunikationsteknik, og at oplysningerne ved aftaler

indgået uden for fast forretningssted udleveres på papir, eller hvis

forbrugeren samtykker heri, i form af et andet varigt medium.

Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved

aftaler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler. Ved

aftaler indgået uden for fast forretningssted har den erhvervsdrivende

således bl.a. pligt at give forbrugeren en kopi af den underskrevne aftale

eller bekræftelsen af aftalen på papir, eller hvis forbrugeren samtykker

heri, på et andet varigt medium. Ved fjernsalgsaftaler stilles der bl.a. krav

om, at den erhvervsdrivende ved telefonisk henvendelse til forbrugeren

med henblik på aftaleindgåelse opgiver sit navn og telefonopkaldets

kommercielle sigte ved begyndelsen af samtalen. En fjernsalgsaftale, der

indgås telefonisk, er kun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet

tilbuddet og sendt sit skriftlige samtykke til aftaleindgåelse.

I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de

nødvendige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for

forbrugeren fravige bestemmelserne om oplysningspligt.

Med hensyn til den erhvervsdrivendes pligt til forud for indgåelse af en

aftale med en anden erhvervsdrivende fremgår det af forslaget, at den

erhvervsdrivende, der skal levere en vare eller ydelse, har pligt til på

passende måde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds

eller den tilknyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som den

107

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

pågældende har eller burde have, og som det ville være i strid med

hæderlig forretningsskik og redelig handlemåde ikke at give den anden

part.

Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, er parten ansvarlig for tab,

som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdrivende

ikke har opfyldt kravene til oplysning om yderligere omkostninger eller

andre udgifter, eller om omkostningerne ved tilbagelevering af varerne, er

forbrugeren ikke forpligtet til at betale disse yderligere omkostninger eller

andre udgifter.

2.3.2.2. Tilbud og accept

Forslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindende

aftale (tilbud og accept).

Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når

hensigten med forslaget er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres,

og forslaget har et indhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan

foreligge en aftale. Et tilbud kan fremsættes over for en eller flere

personer. Et forslag, der fremsættes over for en ubestemt kreds, kan dog

ikke anses som et tilbud, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

Et tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til

tilbudsmodtageren. Tilbuddet kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen når

frem til modtageren af tilbuddet, inden denne har accepteret tilbuddet, eller

– i tilfælde af stiltiende accept – inden aftalen er indgået. Tilbuddet kan

dog ikke tilbagekaldes, hvis det er gjort uigenkaldeligt, hvis der er angivet

en bestemt frist for accept af tilbuddet, eller hvis det af andre grunde var

rimeligt, at modtageren af tilbuddet med rette antog, at det var

uigenkaldeligt og handlede i tillid hertil.

Når et afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren, bortfalder

tilbuddet.

Om accept af tilbud fremgår det af forslaget, at enhver form for erklæring

eller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, der udtrykker enighed i

tilbuddet, anses som en accept. Det anføres udtrykkeligt, at tavshed eller

passivitet ikke i sig selv kan anses for accept af tilbud.

108

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Accepterer tilbudsmodtageren tilbuddet, er aftalen indgået, når accepten

kommer frem til tilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis

accepten kommer frem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist,

der er fastsat i tilbuddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får

accepten virkning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en

rimelig frist efter fremsættelsen af tilbuddet.

Hvis en accept kommer for sent frem, får accepten dog virkning som

accept af tilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler

tilbudsmodtageren, at tilbudsgiveren anser det for en gyldig accept.

Fremgår det af et brev eller en anden meddelelse, der indeholder en

forsinket accept af tilbuddet, at brevet eller meddelelsen er blevet sendt

under sådanne omstændigheder, at brevet eller meddelelsen var kommet

frem til tilbudsgiveren i rette tid, hvis forsendelsen var forløbet på

sædvanlig vis, har den forsinkede accept virkning som en accept. Det

gælder dog ikke, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler

tilbudsmodtageren, at acceptfristen er udløbet.

Et svar til tilbudsmodtageren, der fastsætter eller forudsætter yderligere

eller ændrede aftalevilkår, som væsentligt ændrer vilkårene i tilbuddet,

anses for et afslag i forbindelse med et nyt tilbud.

2.3.2.3. Fortrydelsesret

Der er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted mellem

erhvervsdrivende og forbrugere.

Forbrugeren har ifølge forslaget således som udgangspunkt en ret til uden

angivelse af nogen grund at fortryde en fjernsalgsaftale eller en aftale

indgået uden for fast forretningssted. For aftaler indgået uden for fast

forretningssted er det dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til

aftalen overstiger et beløb svarende til 50 euro på tidspunktet for aftalens

indgåelse.

Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for

fast forretningssted, er en række aftaletyper ifølge forslaget undtaget fra

fortrydelsesret. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer,

drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftaler

om levering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter

forbrugerens specifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter

109

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

levering på grund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med

andre varer.

Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunkt

fra tidspunktet for varens levering. Har den erhvervsdrivende forud for

aftalen ikke givet forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten, udløber

fristen dog først 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller

14 dage efter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugeren

oplysning om fortrydelsesretten, hvis oplysningerne gives inden 1 år efter

udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist.

Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal

vedkommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens

udløb. Forbrugeren kan i den forbindelse benytte sig af den

standardformular, der fremgår af appendiks 2 til forslaget, eller en

utvetydig erklæring om, at fortrydelsesretten benyttes. Meddelelsen er

rettidig, hvis den sendes inden fortrydelsesfristens udløb. Forbrugeren har

bevisbyrden for, at den pågældende har benyttet sin fortrydelsesret inden

fortrydelsesfristens udløb.

Retsvirkningen af, at en aftale fortrydes, er, at den erhvervsdrivendes og

forbrugerens forpligtelser ophører. Er der tale om en situation, hvor

forbrugeren har afgivet tilbud, ophører forpligtelsen til at indgå aftalen.

For den erhvervsdrivende indebærer forbrugerens benyttelse af

fortrydelsesretten visse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således

forpligtet til at refundere ethvert beløb, herunder eventuelle

leveringsomkostninger, som den erhvervsdrivende har modtaget fra

forbrugeren. Beløbet skal tilbagebetales til forbrugeren uden unødigt

ophold og senest 14 dage efter den dato, hvor den erhvervsdrivende har

modtaget meddelelsen fra forbrugeren om, at fortrydelsesretten gøres

gældende.

Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdriven-

de, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varen,

berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt, hvor

den erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller – hvis

dette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren har

fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.

110

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Benyttelse af fortrydelsesretten indebærer endvidere visse forpligtelser for

forbrugeren. Forbrugeren skal således returnere varerne til den erhvervs-

drivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdrivende. Medmin-

dre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhente varen, skal dette ske senest

14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet den erhvervsdrivende

meddelelse om, at aftalen fortrydes. Returneringen af varen anses for retti-

dig, hvis varen tilbageleveres inden fristens udløb. Forbrugeren bærer som

udgangspunkt de direkte omkostninger ved tilbagelevering af varen.

Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne om

fortrydelsesret.

2.3.2.4. Ugyldighed

Forslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.

Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og

udnyttelse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet

af en aftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, som

ønsker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikke

ønsker at være bundet af aftalen som følge af en af de nævnte

ugyldighedsgrunde, skal parten således give meddelelse herom til den

anden part. En sådan meddelelse skal gives inden for 6 måneder, hvis

parten påberåber sig en vildfarelse, og inden for 1 år, hvis parten påberåber

sig svig, trusler eller udnyttelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den

part, der ikke ønsker at være bundet af aftalen, bliver bekendt med de

relevante omstændigheder eller bliver i stand til at handle frit.

Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at være

blevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være blevet

i stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være

bundet af aftalen.

Med hensyn til retsvirkningerne af ugyldighed følger det af forslaget, at en

aftale, som en part kan afgive meddelelse om ikke at være bundet af, er

gyldig, indtil en sådan meddelelse afgives. Når meddelelsen er afgivet, er

aftalen ugyldig med tilbagevirkende kraft.

En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af en

aftale som følge af ugyldighed, eller som inden fristens udløb eller inden

111

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

godkendelse af aftalen havde ret hertil, har ret til erstatning for tab som

følge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydning for retten til

erstatning, om parten har givet meddelelse om ikke at være bundet af

aftalen.

Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,

trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade for

forbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelse

skal fraviges eller begrænses.

Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i den

fælles europæiske købelov, reguleres af de allerede gældende nationale

bestemmelser. Det drejer sig bl.a. om aftalers ugyldighed som følge af

manglende retsevne eller ulovlig eller amoralsk handlemåde.

2.3.3. Aftalens indhold

2.3.3.1. Fortolkning og udfyldning

Forslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalens

indhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.

I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal

fortolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder

også, selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af

de udtryk, der er anvendt i aftalen.

Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningen

af en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a.

omstændighederne ved aftaleindgåelse, parternes adfærd, sædvaner,

tidligere praksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig

forretningsskik og redelig handlemåde.

Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det

fastslås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet,

har forrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellem

en erhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til

fordel for forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individuelt

forhandlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.

112

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs.

regler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – når

aftalen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.

I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet af

sædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhver

praksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endvidere

bundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse for

almindeligt gældende.

Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller i

den fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalens

art og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig

forretningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.

Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af den

erhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne

indgå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved

aftalens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller af

andre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikke

kunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at

indgå aftalen.

Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at

aftaledokumentet

indeholder

samtlige

aftalevilkår

(en

fuldstændighedsklausul), indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som

ikke er indeholdt i dokumentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt

i aftalen, er en fuldstændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes

tidligere erklæringer kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I

forbrugeraftaler er forbrugeren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.

2.3.3.2. Urimelige aftalevilkår

Forslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har været

individuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse

mellem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået

mellem erhvervsdrivende.

I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.

En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår er

affattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.

113

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,

hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig

handlemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og

forpligtelser til skade for forbrugeren. Ved vurderingen heraf lægges der

vægt på, om den erhvervsdrivende har opfyldt sin generelle pligt til

åbenhed, hvad der skal ydes i henhold til aftalen, omstændighederne ved

aftaleindgåelsen, de øvrige aftalevilkår og vilkårene i andre aftaler, som

aftalen afhænger af.

Herefter opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger altid er urimelige. Det drejer sig bl.a. om

vilkår, der udelukker eller begrænser den erhvervsdrivendes ansvar for tab

eller skade, der forvoldes forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det drejer

sig endvidere om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens ret til

at anlægge sag eller anvende andre retsmidler, herunder ved at kræve at

forbrugeren kun skal kunne indbringe tvister i henhold til en

voldgiftsordning. Det gælder dog ikke, hvis en sådan ordning er fastslået

ved lov, der finder anvendelse mellem den erhvervsdrivende og

forbrugeren.

Endvidere opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger, formodes at være urimelige. Det drejer

sig bl.a. om vilkår, der begrænser det bevismateriale, som forbrugeren har

adgang til, eller pålægger forbrugeren bevisbyrden, selvom denne i

henhold til lov påhviler den erhvervsdrivende. Det drejer sig endvidere om

vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens beføjelser over for den

erhvervsdrivende

eller

forbrugerens

indsigelser

mod

den

erhvervsdrivendes krav.

I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har

været individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig

forretningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god

handelspraksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal

ydes i henhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de

øvrige aftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.

Parterne kan ikke aftale, at forslagets bestemmelser om urimelige

aftalevilkår ikke finder anvendelse.

2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftaler

og aftaler om levering af digitalt indhold

114

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

2.3.4.1. Sælgers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb af

varer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgers

pligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.

I forhold til sælgers pligt til rettidig levering er der i forslaget fastsat

nærmere regler om leveringsstedet, leveringsmåden og leveringstiden.

Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedet

sælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor

købsaftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere

fragtførere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører. Hvis

der imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for

fast forretningssted mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er

leveringsstedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtaget

sig at sørge for transporten.

Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligt

til at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller – i

tilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varen

til første fragtfører. Hvis der imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller

en aftale indgået uden for fast forretningssted mellem en erhvervsdrivende

og en forbruger, skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af eller

kontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De nævnte

bestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis andet ikke

er aftalt.

Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal levere

varen uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden

ikke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den

erhvervsdrivende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale

indhold senest 30 dage efter aftalens indgåelse.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for at

salgsgenstanden er i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).

For at være kontraktmæssig skal varen eller det digitale indhold således

være af den mængde og kvalitet, der er fastsat i aftalen, være emballeret

eller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen, og leveres med eventuelt

115

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

tilbehør, installationsvejledning eller andre instrukser, som skal medfølge

aftalen.

Herudover er der fastsat en række yderligere betingelser for varens eller

det digitale indholds kontraktmæssighed, som parterne kan fravige ved

aftale, medmindre der er tale om en forbrugeraftale. Det drejer sig bl.a. om

krav om, at varen eller det digitale indhold skal være egnet til de særlige

formål, som køberen har gjort sælgeren bekendt med, og have den kvalitet,

der svarer til en vareprøve eller model, som sælgeren har forelagt køberen.

Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoens

overgang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages en

mangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for

risikoens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoens

overgang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale

indholds art eller manglens art.

2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i

tilfælde af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers

afhjælpningsret og købers undersøgelsespligt.

I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve

opfyldelse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve

afslag i prisen og kræve erstatning. Hvis køber er erhvervsdrivende, kan

køberen dog alene tilbageholde sin egen ydelse, hvis sælgeren foretager

afhjælpning. Køberens ret til at påberåbe sig misligholdelsen er desuden

betinget af, at køberen har iagttaget sin pligt til at undersøge varen og givet

meddelelse i overensstemmelse med forslagets bestemmelser herom. Hvis

køberen derimod er forbruger, er sælgers afhjælpning uden betydning for

købers misligholdelsesbeføjelser, og reglerne om undersøgelsespligt og

meddelelse finder ikke anvendelse.

En sælger, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som har

fået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld, kan tilbyde omlevering,

hvis det kan ske inden for leveringsfristen. Herudover kan en sælger, der

har tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld, uden unødigt ophold efter at fået

meddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for egen regning.

Køberen kan kun afslå tilbud om afhjælpning, hvis afhjælpning ikke kan

ske straks eller uden væsentlig ulempe for køberen, hvis køberen har grund

116

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

til at antage, at vedkommende ikke kan stole på sælgerens opfyldelse for

fremtiden, eller hvis forsinkelsen vil udgøre en væsentlig ulempe.

Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsen

vederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådan

afhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dog

ikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre

sælgeren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde

aftalen samtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at

tilbageholde sin ydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde

aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkt

en betingelse, at misligholdelsen er væsentlig. Hvis misligholdelsen består

i en mangel ved salgsgenstanden, og hvis der er tale om en forbrugeraftale,

kan forbrugeren dog hæve købet, medmindre manglen er uvæsentlig.

Herudover kan køberen hæve aftalen i tilfælde af forsinket levering, der

ikke i sig selv er væsentlig, hvis køberen giver sælgeren en yderligere

rimelig frist for opfyldelse, og sælgeren ikke opfylder inden for denne

frist. En frist anses for rimelig, hvis sælgeren ikke gør indsigelse uden

unødigt ophold. Endvidere kan køberen hæve købet, inden der skal ske

opfyldelse, hvis sælgeren har erklæret, eller det på anden måde står klart,

at der vil ske misligholdelse, og misligholdelsen ville være tilstrækkelig til

at bringe aftalen til ophør.

Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,

efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers

misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog

ikke, hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og

sælger ikke har tilbudt opfyldelse af aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det af

forslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varens

værdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køber

ikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.

Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.

Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt ved

aftaler mellem erhvervsdrivende. I aftaler mellem erhvervsdrivende

117

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

forventes køber således at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke

senere end 14 dage efter leveringen.

Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt ved

mangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne

aftaler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke

inden rimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori

manglen består. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det

tidspunkt, hvor køberen fik eller burde have fået kendskab til manglen.

Køberen mister dog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig

manglen, hvis vedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år

efter varens overgivelse.

2.3.4.3. Købers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers forpligtelser, der

skal ses i sammenhæng med forslagets bestemmelser om sælgers

forpligtelser.

Køberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesummen

og at tage imod varen eller det digitale indhold.

Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen,

herunder bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og

betalingstidspunkt.

Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingen

skal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvis

dette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis på

det sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedet

er ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Med

hensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen

forfalder ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget

interesse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.

Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det af

forslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende

foretager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i

stand til at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tage imod varen eller de

dokumenter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette

kræves i henhold til aftalen.

118

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftalte

tidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslaget

tage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at

afslå dette.

Hvis sælgeren leverer varer eller digitalt indhold i en større mængde end

aftalt, kan køberen beholde eller afslå den overskydende mængde. Hvis

køberen beholder den overskydende mængde, anses den for at være blevet

leveret i henhold til aftalen, og køberen skal betale herfor til den aftalte

takst. Dette gælder dog ikke i forbrugeraftaler, hvis forbrugeren har

rimelig grund til at antage, at sælgeren bevidst har leveret den

overskydende mængde med viden om, at den ikke er bestilt.

2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i

anledning af købers misligholdelse.

I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve

opfyldelse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller

erstatning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kun

kræve opfyldelse og erstatning.

Med hensyn til beføjelsen til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget,

at sælger har ret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder, og

til at kræve opfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har påtaget

sig. Hvis køberen endnu ikke har taget imod levering af varen eller det

digitale indhold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tage imod

opfyldelse, kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og at

køberen betaler købesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunne

have foretaget en rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og

væsentlige udgifter.

Med hensyn til sælgers beføjelse til at tilbageholde opfyldelsen fremgår

det af forslaget, at denne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfylde

aftalen samtidig med eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald

tilbageholde ydelsen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af

aftalen. Herudover kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber

foretager opfyldelse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vil

opfylde aftalen rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimelige

grund foreligger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hvis

119

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

køberen giver tilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller

tilstrækkelig sikkerhed.

Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens

misligholdelse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig

selv kan anses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver

køberen en yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden

for denne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse

uden unødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en

forbruger kan den yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.

Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis

køberen har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil ske

misligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.

Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele eller

på anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn til

den del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis

misligholdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.

Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden

rimelig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med

købers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.

Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvis

afsnit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.

2.3.4.5. Risikoens overgang

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvem af parterne der bærer

risikoen for varen eller det digitale indhold.

Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikke

kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitale

indhold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.

I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren eller en

af forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået varen i

sin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, og den

erhvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risikoen

dog til forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.

120

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i

forbrugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.

I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, når

køberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen, og

køberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til

køberen på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på et

andet sted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske

levering, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed på det

pågældende sted.

Hvis aftalen er forbundet med transport af varen, overgår risikoen til

køberen, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på

videreforsendelse. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en

fragtfører på et bestemt sted, overgår risikoen dog først til køberen, når

varen overgives til fragtføreren på dette sted.

Hvis varen sælges, mens den er under transport, overgår risikoen til

køberen, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog

til køberen ved aftaleindgåelsen, hvis dette fremgår af omstændighederne.

Hvis sælgeren vidste eller burde vide, at varen var gået tabt eller var blevet

forringet, og han undlod at oplyse køberen herom, bærer sælgeren risikoen

for tabet eller forringelsen.

2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af

tilknyttede tjenesteydelser

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers

rettigheder og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om

køb af en vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger

skal levere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller

vedligeholdelse af varen eller det digitale indhold.

Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,

der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er udtrykkeligt aftalt, eller

når det stiltiende er aftalt, at der skal tilvejebringes et nærmere angivet

resultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyttede tjenesteydelse med den

professionelle omhu, som med rimelig kan forventes, og i

overensstemmelse forordningens regler og andre bindende retsregler, der

finder anvendelse på den tilknyttede tjenesteydelse.

121

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst af

tjenesteyderen, herunder større end varens eller det digitale indholds

værdi, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden

tjenesteyderen foretager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kan

vedkommende kun kræve den i aftalen angivne pris eller efter

omstændighederne værdien af varen eller det digitale indhold, efter at den

tilknyttede tjenesteydelse er blevet leveret.

Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for den

tilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare eller

det digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til

kundens rådighed.

Kundens misligholdelsesbeføjelser svarer i vidt omfang til køberens

beføjelser i aftaler om køb af varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.2

ovenfor. Tilsvarende er tjenesteyderens beføjelser, hvis kunden

misligholder aftalen, i store træk identiske med sælgerens beføjelser i

aftaler om køb af varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.4 ovenfor.

2.3.6. Erstatning

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde af

misligholdelse.

En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er

forvoldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er

undskyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren

kan forventes at lide.

Erstatning fastsættes som udgangspunkt således, at fordringshaveren

stilles, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække

både det tab, som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som

fordringshaveren på grund af misligholdelsen ikke har opnået.

Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for

erstatningsudmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens

har pligt til at begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for

påregneligt tab, og at skyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan

henregnes til fordringshaveren.

2.3.7. Renter

122

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Der

sondres i den forbindelse mellem, om skyldner er forbruger eller

erhvervsdrivende.

Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den

Europæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige

referencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod

erhvervsdrivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den

Europæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige

referencesats med tillæg af 8 procentpoint.

Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder og

fra hvilket tidspunkt der påløber renter. Forslaget indeholder endvidere

nærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og om

urimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.

2.3.8. Tilbagelevering mv.

Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en part

giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part

bringer aftalen til ophør.

Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvis en

af parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller

bringer aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytte

og afkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal parten

betale det modtagnes værdi.

Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden part

værdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til, at

den anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varen blev

taget i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe aftalen til

ophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og omfanget af

brugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen i den

pågældende periode.

Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har den

pågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel for

den anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor

123

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

modtageren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give

meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.

Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade for

forbrugeren.

2.3.9. Forældelse

I forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse og

enhver tilknyttet ret opfyldt er undergivet forældelse inden for nærmere

fastsatte frister. Efter forældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at

afslå at opfylde forpligtelsen, og fordringshavren mister alle

misligholdelsesbeføjelser med undtagelse af retten til at tilbageholde sin

egen ydelse.

Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og en

lang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den lange

forældelsesfrist dog 30 år.

Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor

fordringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske

omstændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange

(absolutte) forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor

skyldneren skal opfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har

kendskab til fordringen.

Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andre

retslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig

afgørelse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttes

inden for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffet

afgørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra

sagens afslutning.

Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse

omstændigheder udsættes. Forældelsesfristerne udsættes således bl.a., hvis

parterne fører forhandlinger om rettigheden eller om omstændigheder, der

kan give anledning til krav vedrørende rettigheden. I sådanne tilfælde

indtræder forældelse først, når der er gået 1 år efter den sidste henvendelse

som led i forhandlingerne eller efter en af parternes meddelelse om ikke at

ville fortsætte forhandlingerne.

124

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren ved

f.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller

modregning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.

Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

2.3.10. Appendiks I-II

Appendiks I indeholder en standardformular om forbrugerens

fortrydelsesret, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted, mens

appendiks II indeholder en blanket, som kan anvendes, hvis forbrugeren

ønsker at benytte sin fortrydelsesret.

2.4. Bilag II – standardoplysninger

Bilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skal

give forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den

fælles europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om

forbrugerens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse,

herunder bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at

varen er mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Den europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af

kontraktparter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale-

og køberetlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil

således skulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler,

og de gældende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget

vedtages.

Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretlige

spørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og

retspraksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område.

Parterne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge

mellem at anvende reglerne i den europæiske købelov. På den baggrund

omtales de væsentligste love på området i afsnit 3.2-3.6 nedenfor.

125

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den

erhvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens

fortrydelsesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser

svarer til bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Direktivet

træder i kraft den 12. december 2011, og skal gennemføres i dansk ret

senest 2 år efter denne dato.

3.2. Aftaleloven

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også

en række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et princip

om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med

det indhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget i

en række love, bl.a. inden for forbrugerområdet.

Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).

Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det er

kommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,

selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at et

tilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller

forbehold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i

forbindelse med nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af

svaret går ud fra, at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og

tilbudsgiveren må indse dette.

Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse af

lovens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldelig

tvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældende

over for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af

lovens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig eller

udnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres

gældende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.

Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,

hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den

gældende (den såkaldte generalklausul). Der skal ved bedømmelsen af, om

det vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en

helhedsvurdering, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der

har relation til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den

forbindelse bl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse,

126

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold

vil der dog ikke kunne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder

til skade for forbrugeren.

Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.

Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk,

forfalskning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder

udtrykkelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler

om f.eks. de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af

mindreårige og personer under værgemål. Regler herom findes i

værgemålsloven. Ugyldighed på grund af urigtige eller bristede

forudsætninger er også kun i et vist omfang omfattet af aftaleloven, og det

fremgår heller ikke af aftaleloven, men derimod af Danske lov, at aftaler

som strider i mod lov og ærbarhed, kan være ugyldige.

Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven

indeholder bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været

individuelt forhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal

fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om,

at en aftale kan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med

hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes

rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår

gældende.

3.3. Købeloven og den internationale købelov

3.3.1.

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser

ved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgeren

skal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale

købesummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til

at holde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende

betalingsevne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve

forholdsmæssigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er

mangelfuld.

Købeloven indeholder endvidere regler om risikoens overgang. Det følger

således af loven, at sælger som udgangspunkt bærer risikoen for

salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse indtil det

tidspunkt, hvor levering har fundet sted. Hvis salgsgenstanden ikke

127

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

overgives til køberen på det aftalte tidspunkt på grund af købers forhold,

foreligger der såkaldt fordringshavermora. Risikoen overgår i så fald til

køberen på det aftalte tidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i

køberens fysiske besiddelse.

Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i

anledning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under

hvilke betingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende.

Købeloven indeholder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere

omfang. Erstatningens beregning beror derimod på en række ulovbestemte

principper, f.eks. om at fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab,

og at tabet skal være påregneligt.

Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købt

genstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (i

handelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at

påberåbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter

genstandens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå

for genstanden i længere tid eller har handlet svigagtigt.

Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som har til

formål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet til

den professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, inden

der er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen som

udgangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådan

formodningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende.

Endvidere kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af

mangler, hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler

mellem erhvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen

er væsentlig.

3.3.2.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention

om aftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen

omfatter køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige

lande. Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for

konventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov

indeholder CISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der

indeholder regler om aftalens indgåelse. Den 26. oktober 2011 har

128

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

justitsministeren imidlertid fremsat forslag til lov om ændring af

international købelov om lov om aftaler og andre retshandler på

formuerettens område (Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens

indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb) (L 6). Med

lovforslaget foreslås den internationale købelov ændret med henblik på at

gennemføre CISG del II i dansk ret. Hvis lovforslaget vedtages, vil CISG i

sin helhed være gennemført i dansk ret. I lovforslaget er det lagt til grund,

at forskellene mellem de principper, som nordisk aftaleret, og de

principper, som CISG del II i vidt omfang bygger på, i praksis er meget

begrænsede.

3.4. Forbrugeraftaleloven

På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige

forbrugerregler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende

regulering af bestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse

forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der

gennemfører EU-direktiver i dansk ret.

Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den

erhvervsdrivende at give forbrugeren en række oplysninger ved

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold

til fjernsalgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter

og egenskaber, varens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted.

3.5. Renteloven

Renteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens område,

indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Loven fin-

der ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser i an-

den lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-

stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug eller

anden sædvane.

Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-

dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da

129

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

fordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsættes til

en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg af 7

pct.

Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under visse

omstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevante om-

kostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.

Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af

16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-

ner nødvendiggør en række ændringer af renteloven, som skal gennemfø-

res i dansk ret senest den 16. marts 2013.

3.6. Forældelsesloven

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i

forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om

forældelse i anden lov.

Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-

ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-

fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldne-

ren, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren

fik eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Foræl-

delse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren se-

nest 10 år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, at

fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.

Herudover indeholder forældelsesloven særlige forældelsesfrister og til-

lægsfrister for visse krav samt regler om afbrydelse og foreløbig afbrydel-

se.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af

kontraktparter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale-

og køberetlige regler. Forordningen om en fælles europæisk køberet vil

således skulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.

130

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Forordningen vil, hvis den vedtages efter TEUF-traktatens artikel 114 om

det indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark.

Forordningsforslaget skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i

dansk ret ved lovændringer.

Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende

sanktioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sin

forpligtelse til at sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give

forbrugeren en række oplysninger forud for indgåelse af en aftale om

anvendelse den fælles europæiske købelov.

Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles

europæiske købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske

aftaler mellem erhvervsdrivende og indenlandske forbrugeraftaler.

Medlemslandene har endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles

europæiske købelov skal kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle

parterne er erhvervsdrivende, men hvor ingen af parterne er en lille eller

mellemstor virksomhed.

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Ju-

ridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Er-

hvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Bog-

handlerforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Business

Denmark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association,

Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-

tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-

131

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-

varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, Dansk

Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-

visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Dagblades

Forening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialmedi-

er, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske

Spil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONG

A/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernes

Landsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-

sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-

læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &

Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøjsko-

len i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsforenings-

rådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets, Post Dan-

mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Tele-

kommunikationsindustrien i Danmark.

Uafhængigt af høringen har Justitsministeriet modtaget et fælles brev af

25. oktober 2011 fra Forbrugerrådet, DI og Dansk Erhverv. De tre

organisationer har gjort Justitsministeriet opmærksom på, at de ikke støtter

forordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverken

forbrugere eller virksomheder. De tre organisationer er dermed på linje

med deres respektive europæiske organisationer.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Sø- og Handelsretten,

Advokatrådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks

Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, DI, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forenede Danske

Motorejere, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Håndværksrådet

Realkreditforeningen.

Østre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Syddansk Universi-

tet (Juridisk Institut), Dansk Fjernvarme, DSB, Forbrugerombudsman-

den

Akademikernes Centralorganisation

har ikke haft bemærkninger

til forslaget.

Sø- og Handelsretten

har anført, at tvister mellem erhvervsdrivende i vidt

omfang opstår i tilfælde, hvor det ikke er aftalt, hvilke regler der skal

132

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

regulere aftalen. Forslaget til en fælles europæisk købelov kan ifølge Sø-

og Handelsretten næppe antages at være egnet til at reducere antallet af

sådanne tvister, idet forslaget alene fastsætter regler, som parterne i givet

fald kan vedtage. Sø- og Handelsretten finder endvidere, at retsforholdene

ved grænseoverskridende handel med forslaget gøres unødigt

komplicerede, idet der ved siden af nationale og internationale regler nu

vil eksistere et ganske omfattende EU-regelsæt, som de erhvervsdrivende

og forbrugerne også vil skulle sætte sig ind i, når de indgår

grænseoverskridende købsaftaler.

Advokatrådet

har henvist til, at man i forbindelse med høringen over

Kommissionens Grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en

europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet fandt indførelsen af et

frivilligt europæisk instrument den mest realistiske model. Advokatrådet er

enig med Kommissionen i, at forslaget skal omfatte både aftaler mellem

erhvervsdrivende og aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere,

ligesom forslaget skal kunne finde anvendelse på både

grænseoverskridende og indenlandske aftaler. Hvis erhvervslivets og

forbrugernes organisationer imidlertid ikke støtter op om etableringen af

en fælles europæisk købelov, finder Advokatrådet det meget vanskeligt at

se en fremtid for instrumentet. Advokatrådet er herudover fremkommet

med bemærkninger af mere teknisk karakter til specifikke bestemmelser i

forslaget.

Danmarks Automobilforhandler Forening

har med tilfredshed noteret

sig, at forslaget om en fælles europæisk købelov vil finde anvendelse på

frivilligt grundlag, og at det ifølge forslaget er overladt til

medlemsstaterne selv at beslutte, om den fælles europæiske købelov skal

finde anvendelse på indenlandske aftaler. Det vil således ifølge foreningen

være mest hensigtsmæssigt ikke at lægge op til en ændring af den danske

aftalelov og købelov. Herudover er Dansk Automobilhandlerforening

fremkommet med bemærkninger af mere teknisk karakter til enkelte

bestemmelser i forslaget.

Danmarks Rederiforening

er af den opfattelse, at nationale købelove

medfører unødvendige transaktionsomkostninger og retsusikkerhed ved

international handel. Rederiforeningen finder imidlertid, at en regional og

frivillig fælles europæisk købelov alene er en halv løsning, og

Rederiforeningen så hellere, at EU implementerede de internationale

regler på området, herunder FN’s konvention om aftaler om internationale

133

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

køb (CISG). Det er endvidere afgørende for Rederiforeningen, at

transportydelser forbliver undtaget fra forslaget.

Dansk Byggeri

sætter spørgsmålstegn ved forslagets frivillige karakter.

Dansk Byggeri har i den forbindelse anført, at den fælles europæiske

købelov vil få indflydelse på retsstillingen for eksempelvis en

regressøgende bygherre i tilfælde, hvor entreprenøren eller eventuelle

tidligere omsætningsled har anvendt den fælles europæiske købelov som

retsgrundlag i kontraktforholdet med en udenlandsk producent, selv om

den regressøgende bygherre ikke har haft indflydelse på beslutningen om

at anvende den fælles europæiske købelov. Dansk Byggeri kan endvidere

ikke støtte, at medlemsstaterne ifølge forslaget har mulighed for at

beslutte, at den fælles europæiske købelov skal finde anvendelse på rent

indenlandske aftaler og aftaler mellem erhvervsdrivende, hvor ingen af

partnerne er en lille eller mellemstor virksomhed. Dansk Byggeri har

desuden anført, at fortolkningen af forslaget vil medføre mange

præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen, hvilket vil være meget

ressourcekrævende og medføre, at der vil gå mange år, før der er en klar

retspraksis om parternes retsstilling. Helst så Dansk Byggeri, at forslaget

slet ikke blev vedtaget under de nuværende forudsætninger. Herudover er

Dansk Byggeri fremkommet med bemærkninger af mere teknisk karakter

til en række specifikke bestemmelser i forslaget.

Dansk Ejendomsmæglerforening

understreger, at det er vigtigt at

undtage køb af fast ejendom fra forslagets anvendelsesområde på samme

måde, som køb af fast ejendom er undtaget fra den danske købelov.

Dansk Erhverv

er ikke enig med Kommissionen i, at forslaget er vigtigt

for at fremme væksten inden for det indre marked. Ifølge Dansk Erhverv

ses der allerede i dag tegn på vækst i den grænseoverskridende handel

over internettet og stigende tillid hos forbrugerne, selv om der endnu ikke

findes en fælles europæisk købelov. Dansk Erhverv finder, at forslaget ikke

i tilstrækkelig grad løser problemet med at tilnærme de europæiske regler

om køb, idet forslaget er et alternativ til de nationale reguleringer og

derfor ikke harmoniserer disse. Dansk Erhverv finder endvidere, at

forslaget ikke vil skabe sikkerhed i den grænseoverskridende samhandel.

Det skyldes bl.a., at visse aspekter ikke er reguleret i forslaget, og

virksomheder, der vil markedsføre sig over for forbrugere i andre

medlemsstater, vil derfor alligevel skulle afholde omkostninger på at sætte

sig ind i den pågældende medlemsstats lovgivning. Det er Dansk Erhvervs

opfattelse, at forbrugerne overordnet vil få styrkede rettigheder med

134

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

forslaget, men at forslaget samtidig medfører, at virksomhedernes byrder

og omkostninger væsentligt overstiger de økonomiske fordele, som

forbrugerne får. Herudover er Dansk Erhverv fremkommet med en række

bemærkninger af mere teknisk karakter til specifikke bestemmelser i

forslaget.

støtter ikke forslaget om en fælles europæiske købelov. For så vidt

angår aftaler mellem erhvervsdrivende er det efter DI’s opfattelse

afgørende, at aftalefriheden bevares, og DI er bekymrede for, at

aftalefriheden begrænses, idet der i forslaget stilles krav om, at den ene

part er en lille eller mellemstor virksomhed. DI finder endvidere, at der

uanset eksistensen af en fælles europæisk købelov vil forekomme

transaktionsomkostninger for både små og store virksomheder, bl.a. som

følge af individuelle kontraktsvilkår, som ifølge DI fortsat vil have stor

udbredelse. DI finder således, at forslaget ikke har nogen merværdi for

erhvervsdrivende. For så vidt angår forbrugeraftaler er DI enig med

Kommissionen i, at forskelle i medlemsstaternes forbrugerretlige regler

skaber hindringer for samhandlen i EU. DI finder imidlertid, at forslaget

ikke vil afhjælpe disse problemer, da et frivilligt instrument ikke vil

bidrage til klarhed om, hvad der gælder i grænseoverskridende købsaftaler

mellem erhvervsdrivende og forbrugere. DI tvivler endvidere på, at

forbrugerne kan overskue konsekvenserne af at vælge den fælles

europæiske købelov. Herudover vil den fælles europæiske købelov ifølge

DI alene være interessant for de erhvervsdrivende at anvende, hvis der er

rimelig balance mellem forbrugerbeskyttelsesniveauet og virksomhedernes

forretningsmæssige interesser.

Finansrådet

finder, at forslaget om en fælles europæisk købelov

overordnet set ikke har merværdi for hverken de erhvervsdrivende eller

forbrugerne. Tværtimod er det Finansrådets opfattelse, at forslaget kan

bidrage til forvirring om retstilstanden og manglende overblik over

konsekvenserne af at vælge at anvende den fælles europæiske købelov.

Endvidere savner Finansrådet fyldestgørende dokumentation for et

egentligt behov for fælles europæisk regulering af det formueretlige

område. Herudover er Finansrådet fremkommet med bemærkninger af

mere teknisk karakter til enkelte bestemmelser i forslaget.

Forbrugerrådet

er særdeles skeptisk over for forslaget og henviser i øvrigt

til det fælles brev af 25. oktober 2011, som DI, Dansk Erhverv og

Forbrugerrådet har sendt til Justitsministeriet. Heri anføres bl.a., at de tre

organisationer ikke kan støtte forslaget, idet et frivilligt aftaleretligt

135

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

instrument ikke bidrager til klarhed om, hvad der gælder i

forbrugerforhold, når der handles over grænserne, og at vedtagelsen og

anvendelse af et sådant frivilligt instrument vil kræve en massiv

oplysningsindsat og vil afstedkomme et stort fortolkningsbehov. Det er

således ifølge de tre organisationer tvivlsomt, om forbrugere og

erhvervsdrivende vil benytte et frivilligt aftaleretligt instrument og dermed,

om forslaget vil have nogen virkning i forhold til at fremme

grænseoverskridende handel mellem erhvervsdrivende og forbrugere.

Forenede Danske Motorejere

ser positivt på forslaget, som man mener,

kan styrke konkurrencen mellem udbydere og dermed sikre forbrugerne

lavere priser samt adgang til det bredest mulige udvalg af varer. Forenede

Danske Motorejere finder det endvidere positivt, at forslaget alene

vedrører grænseoverskridende handel, og at man således ikke søger at

harmonisere de enkelte medlemsstaters forbrugerlovgivning yderligere.

Forenede Dansk Motorejere er herudover fremkommet med bemærkninger

af mere teknisk karakter til enkelte bestemmelser i forslaget.

Formanden for Forbrugerklagenævnet

ser enkle og klare

lovbestemmelser som en forudsætning for, at forbrugerne og de

erhvervsdrivende kan orientere sig om deres retsstilling, når de indgår

grænseoverskridende købsaftaler. Formanden for Forbrugerklagenævnet

finder det derfor positivt, at der med forslaget lægges op til en

lovregulering af bl.a. levering af digitalt indhold og levering af relaterede

tjenesteydelser. Formanden for Forbrugerklagenævnet finder imidlertid, at

det kan være vanskeligt for forbrugere at skulle forholde sig til forskellige

regelsæt afhængigt af, om der er tale om en grænseoverskridende eller en

indenlandsk aftale. Ifølge formanden vil forslaget på en række områder

stille danske forbrugere bedre end ved indenlandske aftaler, mens

forslaget på andre områder vil stille forbrugerne ringere. Formanden

opfordrer til, at man i det videre arbejde med forslaget er opmærksom på,

at forbrugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes.

Håndværksrådet

kan ikke støtte forslaget, da det efter Håndværksrådets

opfattelse ikke vil skabe yderligere klarhed om reglerne for handel på

tværs af grænserne og derfor heller ikke vil skabe en merværdi for det

indre marked. Håndværksrådet henviser i den forbindelse bl.a. til, at der

ikke synes at være et behov for en fælles europæiske købelov, ligesom

forslagets forbrugerbeskyttelsesniveau gør det uattraktivt for

virksomhederne at anvende regelsættet.

136

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Realkreditforeningen

er overordnet set tilfreds med Kommissionens

forslag, da Realkreditforeningen i forbindelse med høringen over

Kommissionens Grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en

europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet støttede vedtagelsen af

et frivilligt parallelt aftaleinstrument for internationale aftaler med

forbrugere. Realkreditforeningen bemærker dog, at man kunne overveje,

om et mere overordnet aftaleretligt regelsæt ville være tilstrækkeligt, idet

reguleringsgraden og beskyttelsesniveauet ikke i sig selv må afskrække

parterne fra at anvende det frivillige regelsæt.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – at

forbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stille et

valgfrit ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed – har en klar

grænseoverskridende dimension og i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne inden for rammerne af deres nationale systemer.

Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle

mellem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige

meromkostninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at

gennemføre det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende

og forbrugere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.

Medlemsstaterne vil ifølge Kommissionen ikke ved at vedtage

foranstaltninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og

den lovgivningsmæssige kompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i

forbindelse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i

national aftaleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve

reducerede valgmuligheder og begrænset adgang til produkter fra andre

medlemslande.

Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Det er på den baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

137

Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/6-12

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser

medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

øvrige

Det præcise indhold og rækkevidden af en række af forordningsforslagets

bestemmelser giver anledning til tvivl, og det vurderes derfor, at det vil

være vanskeligt for forbrugerne og de erhvervsdrivende på et tilstrækkeligt

oplyst grundlag at bedømme, om anvendelsen af den fælles europæiske

købelov bør foretrækkes frem for gældende national ret.

For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om

forslagets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til

forslaget må afvente denne afklaring.

Herudover er det

for Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstilling

ikke forringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at

forbrugerne ikke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at

indgå en aftale, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der

indebærer, at Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Europa-Parlamentet er

påbegyndt behandlingen af forslaget og har indtil videre afholdt en høring

med eksperter om forslaget. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil

afholde yderligere tre høringer om forslaget inden afgivelse af

betænkning.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde

den 14. maj 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har

senest

været forelagt for Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13.-14.

december 2011.

138